www.politikerlede.com
Start
Velkommen
Politikernes privilegier
Tyveri
Korruption
Fuprejser
Skattevanvid
Skattefrihed

Grundloven
Ytringsfrihed
Politi og domstole
Forsvaret
Janteloven
Menneskerettighederne

Folketingsvalg
Kommuner og regioner
Danske regeringer
Folketinget
Non governmental org.
Fagbevægelsen
Kongehuset
Religion
Debat

A. Socialdemokraterne
B. Det Radikale Venstre
C. Konservative Folkeparti
D. Centrumdemokraterne
F. Socialistisk Folkeparti
I. Liberal Alliance
K. Kristendemokraterne
M. Minoritetspartiet
O. Dansk Folkeparti
V. Venstre
Z. Fremskridtspartiet
Ø. Enhedslisten
Å. Alternativet

Europæiske Union
Amerikanske præsidenter

Spar penge
Konkurrenceloven
Polsk arbejdskraft

Kontakt
politikerlede.com

Å. Alternativet (©)

(Sitemap)

Ved folketingsvalget den 18. juni 2015 kom Alternativet i Folketinget med ni mandater. Det mærkelige parti blev stiftet i december 2013 af den tidligere radikale kulturminister. Læs: Kaospiloten



Det alternastive partiprogram




Efter folketingsvalget i 2015 ankom ni storbytosser til Christiansborg med et overordentligt bizart partiprogram under armen. Nu skulle skatteyderne finansiere komik, sort humor og underholdning i et hidtil uset omfang. De røde tosser i Enhedslisten måtte nu se sig overgået på dette område. Total morskab på Christiansborg. Eksempler nedenfor:

  • Bisonokser skal græsse frit overalt i Danmark. Det har landet brug for.

  • Hver dansker må maksimalt spise 100 gram kød om dagen.

  • I alle offentlige institutioner skal der indføres en kødfri dag.

  • Erhvervsaktive mennesker må kun arbejde 30 timer om ugen. Det vil koste samfundet 270 mia. kr. årligt.

  • Cykelstier skal indbygges i rør af klar plastik med varm medvind.

  • Kontanthjælp skal erstattes af en basisydelse. Ingen modtagere af ydelsen skal kontrolleres.

  • Alle skal kunne indsende forslag til Folketinget og efterfølgende stemme om dem.

  • Iværksætteri skal indføres på skoleskemaet i folkeskolen.

  • Skatten på lave indkomster skal nedsættes.

  • En suppleant i partiets hovedbestyrelse mener på Facebook, at terrorangrebet på World Trade Center i 2001 blev udført med en 3-D holografisk projektion. Ingen fly ramte bygningerne. De to tårne står endnu!!! Samme person har studeret på »Bjergager Mystery School« og driver »Akademiet for Samfundsudvikling«. Vedkommende har en stor fremtid i partiet. Et sandt ministeremne.

  • I 2016 fremkom Alternativet med en plan for Danmarks 27 småøer. Nu skulle øerne udvikle sig i »eksperimental-zoner« med egne lokale valutaer og kun handle med egne lokale varer (kilde: DR Fyn).

  • I juli 2016 foreslog kaospiloten, at man kun må tage på charterferie to gange årligt og kun udskifte sin i-Phone hvert andet år. Desuden foreslog han, at indkomstskatten skal afskaffes. Statskassen skal fyldes op med penge fra erhvervslivet, gevinsten fra boligsalg og forbrugsskat.

  • I oktober 2016 opstillede man endnu et vigtigt punkt i partiprogrammet. Nu ville man ikke deltage i debat med andre politikere uden kvindelige deltagere. Og et indlæg fra en mand skulle altid opfølges af et indlæg fra en kvinde. Ellers var det slut med debatten.

  • I februar 2017 gik det helt galt. Nu skulle »folkeskolen frigøres« ved at afskaffe naturfag, biologi, fysik, geografi og samfundsfag. Børnene skulle udelukkende lære om kultur, klima og bæredygtighed.

  • I maj 2017 kom sommeren til Danmark. Så blev der tænkt store tanker hos de alternastive. Efter et vigtigt møde trådte gruppen frem i medierne og opfordrede til fremme af vegetarfisk (fisk, der ikke spiser andre fisk)!!! Under VLAK-regeringens spørgetime tirsdag den 23. maj brugte kaospiloten (formanden) den sparsomme tid på at udspørge bilags-Lars (V) om hans holdninger til at blive veganer. Efterfølgende blev den første times tid på partiets landsmøde i weekenden 27-28 maj brugt på åndedrætsøvelser.

  • Sikken en skatteyderbetalt fest. Skåååååååååål!



    EU-afstemninger skal forbydes
    I marts 2017 lykkedes det lårde-Mården (R) at narre kaospiloten til at deltage i et forslag gående ud på at forbyde den danske befolkning i at stemme om EU-medlemsskabet i al fremtid. Læs: Danskerne må ikke stemme om EU-medlemsskabet



    Alternativet er et bluffnummer.....
    Søndag den 8. maj 2016 måtte Henrik Sass Larsen (S) sige sin mening om de alternastive. »Partiet svælger i for meget gruppearbejde og uendelige diskussioner uden konklusioner. Derfor er Alternativet et bluffnummer, vil jeg mene. Det er et sted, folk er gået hen, fordi det føles rart lige for tiden, men hvis man virkelig tænker det igennem, er det jo håbløst.....« - kunne man læse i Jyllands-Posten.
    Alternativet er ikke bare det rene bluff. Det er også stor- og landsbybytossernes mulighed for at gå i terapi med ligesindede. Nogle få bliver helbredt - de fleste bliver endnu dårligere. Lidt ligesom hos tosserne i Enhedslisten. I øvrigt fik Sass Larsen svar på tiltale. »Henrik Sass Larsen er ligegyldig. Han har en ligegyldig dagsorden, hvor det for ham gælder om at tromle os ned.....« - blev der svaret fra de alternastive.



    Islamist opstillet imod partigegler
    Ifølge Alternativets landsvedtægter paragraf 10 stk. 3 (2016) skal en kandidat til Folketinget have været medlem af partiet i mindst tre måneder. Men den slags skriverier var i april 2016 endnu ikke nået frem til lokalafdelingen i Aarhus.
    Den 24. marts 2016 meldte en 25-årig Muhammed og tidligere islamisk talsmand for Grimhøjmoskeen sig ind hos Alternativet Østjylland. Knap to uger senere opstillede den lokale generalforsamling ham som folketingskandidat. Altså helt i strid med partiets egne vedtægter. »Han er opstillet efter de lokale vedtægter i storkreds Østjylland. Og det er fint nok.....« - kunne partiets pressecef oplyse Ekstra Bladet.
    Den nyopstillede islamist havde til partiet oplyst, at han som 19-årig havde indtelefoneret en bombetrussel til en uddannelsesinstitution for at slippe for en eksamen. Men det var løgn. I virkeligheden var han 22 år på det tidspunkt. Efterfølgende måtte han trække sig fra kandidaturet. Naturligvis. Læs mere om Grimhøjmoskeen: Moskeer


    Manu 3 kroner
    Ved folketingsvalget i juni 2015 røg den radikale »Manu 3 kroner« naturligvis helt ud af Folketinget. Han skrev børnebøger i arbejdstiden og bestilte i øvrigt ikke noget som helst i hans perioder som kirke- og integrationsminister. I lange perioder så man ham slet ikke i ministeriet eller på Christiansborg. Nu skulle han forsørge sig selv ude i den virkelige verden. Det kan være en ubehagelig oplevelse for nogen mennesker. Derfor meldte han sig i marts 2016 ind hos tosserne i Alternativet for at komme blandt ligesindede. Her er kravene til faglighed og intelligens ikke så høje. Og dermed var der en mulighed for igen at komme i Folketinget og blive forsørget af skatteyderne. Velbekomme.


    Fru Fock
    Umiddelbart efter folketingsvalget den 18. juni 2015 lagde Alternativet stemmer til genindførelse af bolig-job-ordningen med fradragsret for håndværkerudgifter for private op til 15.000 kr. Partiets finansordfører fru Fock deltog ivrigt i forhandlingerne. Og hun førte sig hjemmevant frem i medierne. Navnet er stavet korrekt!!


    Kaospiloten tilsvinede Danmark
    I 2015 vandrede omkring 1,6 million bekvemmelighedsflygtninge fra Afghanisatn, Nordafrika og Mellemøsten til EU for at blive forsørget af de vantro. Omkring 21.000 af disse typer havnede i Danmark. Efter tre år bliver de til knap 40.000 mennesker på offentlig forsørgelse på grund af familiesammenføring. Det svarer til en mellemstor dansk kommune. Sådanne folkevandringer kan naturligvis ikke fortsætte. Det ville totalt ødelægge den danske velfærd opbygget gennem generationer af hårdtarbejdende mennesker. V-regeringen måtte derfor indføre stramninger på området. Eksempelvis skulle migranterne nu selv betale for transporten af familiemedlemmer i forbindelse med familiesammenføring. Og værdier over 10.000 kr. skulle konfiskeres for at medfinansere udgifterne. Samme princip anvendes i Tyskland og Schweitz.
    Så klynkede man i Alternativet. Her er man nemlig vant til at blive forsørget af det offentlige i troen på et hemmeligt »pengetræ«. Partilederen for Alternativet Kaospiloten lod sig i den anledning interviewe til en amerikansk avis. Så blev Danmark tilsvinet og efterfølgende sammenlignet med nazi-Tyskland i flere udenlandske aviser. Læs i øvrigt: »Politisk forræderi«