www.politikerlede.com
Start
Velkommen
Politikernes privilegier
Tyveri
Korruption
Fuprejser
Skattevanvid
Skattefrihed

Grundloven
Ytringsfrihed
Politi og domstole
Forsvaret
Janteloven
Menneskerettighederne

Folketingsvalg
Kommuner og regioner
Danske regeringer
Folketinget
Non governmental org.
Fagbevægelsen
Kongehuset
Religion
Debat

A. Socialdemokraterne
B. Det Radikale Venstre
C. Konservative Folkeparti
D. Centrumdemokraterne
F. Socialistisk Folkeparti
I. Liberal Alliance
K. Kristendemokraterne
M. Minoritetspartiet
O. Dansk Folkeparti
V. Venstre
Z. Fremskridtspartiet
Ø. Enhedslisten
Å. Alternativet

Europæiske Union
Amerikanske præsidenter

Spar penge
Konkurrenceloven
Polsk arbejdskraft

Kontakt
politikerlede.com
Centrumdemokraterne.dk

D. Centrumdemokraterne (CD) (©)

(Sitemap)

CD røg under spærregrænsen ved folketingsvalget i 2001. Partiet fik kun 1 pct. af stemmerne ved folketingsvalget i 2005. Det gav 0 mandater i Folketinget. Farvel og tak for at forlade dansk politik.




Fars pige




Partiet for storbytosserne
I mange år kaldte det politiske parnas Fremskridtspartiet og Dansk Folkeparti for en forsamling landsbytosser. Men Erhard Jacobsen stiftede allerede i 1973 Centrumdemokraterne som et parti for storbytosserne. Dette latterlige taberparti blev i 16 år domineret af den halvmaniske Erhard og hans arrogante datter. Gennem hele hendes barndom og ungdom blev hun som »fars pige« forkælet og puttet ind de rigtige steder af faderen. I 1974 blev hun eksempelvis puttet ind som folketingskandidat for CD i Nykøbing Falster-kredsen. Dermed lykkedes det hende desværre at komme i Folketinget for partiet i 1977. Her sad hun og generede befolkningen frem til 2001. Herefter havde vælgerne omsider fået nok. Partiet røg under tossegrænsen på 2 pct. og dermed ud af dansk politik. Og heldigvis for det. Den ulidelige arrogance gennemsyrede nemlig partiet og alle de politiske holdninger. Befolkningen var dum. Vælgerne var dumme. Politiske modstandere var dumme. Medierne var dumme. Til sidst blev det for meget for selv de mest trofaste dumnaive vælgere.

  • I Berlingske Tidende den 12. november 1984 udtalte hun:
    »Danskerne er som en flok fede mus, der sidder under deres osteklokke og ser forarget ud på, hvad der sker udenfor«.

  • I 1992 kaldte hun den danske befolkning for »racister og fremmedhadere«.

  • I forbindelse med EURO-afstemningen i år 2000 kaldte hun vælgerne for »nogle dumme padder« på landsdækkende TV.

    Den nedladende arrogante facon ødelagde heldigvis partiet. Og tusinde tak for det. Nu blev vi fri for at høre på den højpandede tilsvining af Danmark. Vi slap dog ikke helt fri for disse skatteyderbetalte nasseprinse. Fra 1997 og frem måtte »de dumme« skatteydere betale partilederen livslang årlig ministerpension på 275.835 kr. samt folketingspension.
    I juni 2005 mødte »fars pige« virkelighedens verden med et totalt nederlag uden faderen stående parat som støttepædagog. Hun måtte derfor forlade partiets lederpost med et fordrejet udtryk i ansigtet. Som om hun græmmede sig voldsomt over at skulle miste alle privilegierne som politiker betalt af de »dumme« skatteydere. Men nok om det. Vi takker endnu engang for denne nødvendige beslutning.

    CD røg ud af Folketinget
    Tillykke til Danmark


    Fars pige i Red Barnet
    Et politikerliv i sus og dus på skatteydernes regning er ikke let at undvære. Når man ikke længere har snablen nede i statskassen, må man stikke den ned i en anden pengekasse. Efter at have kørt Centrumdemokraterne i sænk, blev »fars pige« generalsekretær for den private organisation Red Barnet. Her sidder man og skovler skatteydernes penge ind under påskud af at beskytte børnene. På denne måde kunne det skatteyderbetalte luksusliv med luksusrejser, luksushoteller, luksusmiddage og luksusbiler fortsætte på andres regning. I 2004 fiskede denne organisation ca. 50 millioner kr. op fra statskassen. Og »fars pige« modtog årligt 260.448 kr. i pension for sin tid i Folketinget ved siden af luksuslønnen. Men også her blev hun indhentet af virkeligheden.
    I juni 2015 efter 10 år som chef for organisationen fik hun en regulær fyreseddel. Nu skulle der »mere fokus på økonomien i Red Barnet«. Med andre ord havde hun også kørt denne organisation i sænk. Naturligvis. Med midlerne væltende gennem snablen i en lind strøm fra statskassen lærer man aldrig at sætte pris på værdierne. Tidl. statsminister Gucci-Helle (S) blev herefter puttet ind som chef i 2016 med hovedkvarter i London. Læs: Gucci-Helle


    Fars pige blev sosser
    Den 21. december 2006 meldte den tidligere CD-leder »fars pige« sig i al hemmelighed ud af CD og ind i Socialdemokratiet. Hun kunne ikke længere udholde CD-folkenes latterlige forsøg på at komme i Folketinget. Båndene til CD blev endelig brudt. Socialdemokraternes politiske ordfører udtalte i den anledning (kilde: Ekstra Bladet 22. dec. 2006):

    »Det glæder mig virkelig af hele mit hjerte...... at hun vender tilbage nu, ser jeg som et ridderslag, og som en bekræftelse på, at vi har fået orden i sagerne«.

    Den nye partileder i CD udtalte diplomatisk:

    »Det er en fordel for CD, at Mimi Jacobsen forlader partiet. Folk spørger, om hun er væk - og så giver de gerne en underskrift. Det næste er, at vi ikke bliver opfattet som familien Jacobsens parti længere. Og det har været to store problemstillinger for os«.

    God fornøjelse stakkels socialdemokrater!!


    Far og mor var også dumme
    I 2016 fik fars pige en journalist til at skrive sin ligegyldige erindringsbog. Her udpensler hun faderens systematiske utroskab gennem ægteskabet i 60 år og moderens kulde og utilnærmelighed. Tidspunktet for udgivelsen i november 2016 var formentlig valgt bevidst for at kunne optimere indtjeningen lige op til jul. Mennesker med hang til at snuse rundt i beskidte rendestene kunne jo lægge bogen under juletræet for at lade sig underholde med denne sære families mærkværdigheder.
    Vælgerne var dumme. Politiske modstandere og medierne var dumme. Far og mor var altså også dumme. Alt i alt forklarer det en hel del om Centrumdemokraternes interne problemer gennem årene. Partiet blev nedbrudt indefra af partilederen:

    Alle var dumme undtagen mig selv



    CD´s endeligt
    På et ekstraordinært landsmøde på Københavns Rådhus den 26. januar 2008 besluttede man med to tredjedels flertal at opløse partiet Centrumdemokraterne pr. 1. februar 2008.

    HURRA





    CD´s politik



    Kanin-tricks
    Den nu afdøde partistifter (død som 85-årig i 2002) og tidligere leder af CD, Erhard Jacobsen, bar som faderfigur partiet frelst gennem mange valgkampe. Meningsmålingerne kunne dømme partiet helt ude af Folketinget. Men få dage før valget hev Erhard halvmanisk en politisk »kanin« med helt nye forslag og ideer op af hatten. Således lovet guld og grønne skove stemte vælgerne partiet ind i folketinget endnu en gang. Herfra stammer udtrykket Erhards »kanin-tricks«.

  • Før folketingsvalget den 8. februar 2005 forsøgte CD at vinde valgkampen og generobre alle de skatteyderbetalte privilegier ved at anvende »kanin-tricket«. De overtog Promille-Peter, som var blevet smidt ud af Venstre i Farum kommune. Planen mislykkedes. Ingen så ham nogen sinde i Folketinget. Skåååål!!

  • I oktober måned 2005 havde Kristendemokraterne (KD) møjsommeligt indsamlet 20.000 underskrifter. Det gav dem opstillingsret til folketingsvalget. Desuden valgte de ny formand. Så fik CD-folkene en smart idé. Centrumdemokraterne kunne opstille på samme liste som Kristendemokraterne. Så kunne man dele valgkredsene mellem sig. Og så kunne man dele stemmerne!!! CD-formanden holdt møde med Kristendemokraternes nye formand. Sidstnævnte afslog venligt »tilbuddet«. Naturligvis. Hvem vil dele vælgere med et taberparti.

  • Den 26. januar 2006 forsøgte CD sig med et nyt trick. I flere dagblade annoncerede de efter folketingskandidater. Man søgte efter tidligere opstillere fra Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Konservative Folkeparti og Venstre. Det er ikke løgn. Ingen svarede på de latterlige annoncer.

  • I oktober måned 2006 forsøgte de sig igen. Nu var de blevet desperate. Formanden for »Demokratiske Muslimer« i Det Radikale Venstre blev kontaktet. Gentagne gange bønfaldt de ham om at repræsentere deres håbløse projekt. De var helt nede at krybe på gulvet foran den muslimske politiker. Der blev oprettet et website - www.khaderkan.dk - der samlede underskrifter ind for at lokke ham til et partiskifte.
    Desuden betalte en freelancejournalist og en filminstruktør GALLUP 11.000 kr. for at lave en vælgerundersøgelse om emnet. Den 31. oktober 2006 udkom de med en meningsmåling, der gav CD 20 mandater i Folketinget ved et valg, hvis den Radikale politiker gik over som frontfigur for partiet. Men han var ikke interesseret. »Det er surrealistisk« - udtalte han til Ritzau. Efterfølgende forlod den tidligere partileder samt partiets landsformand gennem de foregående seks år partiet i frustration og væmmelse over fremgangsmåden.

  • I juli 2007 forlod CD´s formand (den tidl. FDB-formand) den synkende skude. Han meldte sig ud af partiet og ind i Ny Alliance.

  • Fredag den 28.september 2007 slog CD sin egen rekord i bizarre og forskruede påfund. En kontroversiel løsgænger i Folketinget og eks-politiker fra Dansk Folkeparti meldte sig ind i partiet. På vedkommendes website blev muslimer tidligere sammenlignet med kræftbylder. En af CD´s tidligere trafikministre kaldte partiskiftet en »gravskænding af partiet«.
    Da der blev udskrevet folketingsvalg til afholdelse den 13. november 2007, havde Centrumdemokraterne ikke fremskaffet de 20.000 nødvendige underskrifter til valgbarhed til Folketinget. Hermed røg nævnte tidligere DF-politiker helt ud af tinget.

    Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! CD-tåberne kom helt ned og kravle på knæ og albuer. Og der hørte de hjemme. Virkelig god underholdning.


    Politisk program
    Der er ikke så meget at sige om dette overflødige socialistiske nasseparti. Partiet blev stiftet af socialdemokraten Erhard Jacobsen. Hans maniske facon bragte beklageligvis partiet i Folketinget i 1973. CD´erne pyntede sig herefter med lånte fjer. De kaldte sig borgerlige, men var i virkeligheden socialister. På denne måde lykkedes det dem at narre vælgerne i 28 år. Ret utroligt.
    Erhard Jacobsen dyrkede falskhed og løgnagtighed til det yderste. Når han blev konfronteret med sine egne udtalelser, svarede han forbavset og fornærmet:

    »Det har jeg aldrig sagt - og hvis jeg har sagt det, så skal jeg gerne gentage det......«
    »Jeg lover ingen ting - til gengæld holder jeg alt, hvad jeg lover......«


    Da Erhard Jacobsen trak sig tilbage, blev hans arrogante datter partileder. Hun var blevet opdraget af sin far. Derfor magtede hun ikke at skjule løgnene og foragten for vælgerne. I juni 2005 blev partiledelsen skiftet ud. Den vamle lugt af vælgerlede og arrogance hængte dog stadig ved de sidste ynkelige rester af partiet. Som hengemt gammel fisk i avispapir.
    CD havde intet politisk program. Istedet tilsvinede de andre politiske partier. De kaldte andre politikere nazister og var sygeligt misundelige på Dansk Folkeparti. CD mente helt åbenlyst, at vælgerne er dumme.

    Centrumdemokraterne var imod folkeafstemninger. De mente, at vælgerne er for DUMME.




    Kvajenumre



    Socialminister fyret
    I 1994 oplevede vi CD for fuld udblæsning. Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og CD havde dannet regering. Den nyudnævnte socialminister fra CD fik en fyreseddel efter kun 14 dage på ministerposten. Det er formentlig kvajerekord.
    Tæt på hendes sommerhus på Møn lå der et andet sommerhus. Ejeren af dette hus havde haft otte evnesvage børn på besøg fra en institution i Næstved. Ministeren og hendes ægtemand klagede efterfølgende over, at de handicappede generede dem ved at »hyle, stønne og grynte, som var det en mindre svinefarm i fodringstid«. Desuden politianmeldte de naboen af samme grund. De anklagede desuden sommerhusets ejer for at være indblandet i en sag om seksuelle overgreb på de evnesvage. Sagen havnede naturligvis i medierne. Herefter forsøgte ministeren arrogant og ynkeligt at forsvare sig med mærkelige bortforklaringer til ingen nytte. Herefter kom fyresedlen og lidt senere ekskluderingen fra partiet.
    Vi hørte heldigvis aldrig mere til denne åbenlyse politiske katastrofe. Ministerens ægtemand var i øvrigt medlem af Folketinget for Fremskridtspartiet i perioden 1977-1983. Senere meldte han sig ind i Det Konservative Folkeparti og blev borgmester i Hørsholm. Læs mere om hans had til en Venstreminister (bilags-Lars) under: Venstre


    Trafikminister fyret
    I 1986 dannede CD regering med Konservative Folkeparti, Venstre og Kristeligt Folkeparti. Arne Melchior fra CD blev trafikminister. På et tidspunkt fik han sine bilag gennemgået af Rigsrevisionen. Herefter opstod mistanke om misbrug af offentlige midler. Han skulle have afholdt private fester og middage på skatteydernes regning. Udgifterne på bilagene lød mærkværdigvis næsten altid på 2.500 kr. uanset antallet af gæster. En 50-års fødselsdag skulle være afholdt med en efterfølgende regning til statskassen på 35.000 kr.
    Ministeren blev først fornærmet over afsløringen. Hvad bilder de sig ind? Er de ikke klar over, hvem jeg er? Mit ministerium er større end de andres. Han forsøgte derefter at bortforklare tingene med travlhed og stress. Derefter kom fyresedlen. I 1986 måtte han fratræde ministerjobbet. Efterfølgende viste det sig, at en del af udgifterne kunne tilskrives et forfærdeligt rod i regnskaber og bilag.

    I 2001 efter 28 år i Folketinget blev Melchior fyret som udenrigsordfører i Udenrigspolitisk Nævn og efterfølgende smidt ud af CD. Den daværende israelske ambassadør i Danmark havde offentligt forsvaret brug af »moderat fysisk pres« (tortur) i Israel over for landets fjender. I medierne tilsluttede Melchior sig i moderat grad dette synspunkt. Den melding stik imod alle civiliserede konventioner kunne partiledelsen ikke leve med. Han blev bedt om at tilbagekalde udtalelsen eller forlade partiet. Han fortsatte efterfølgende som løsgænger uden noget parti i Folketinget. Ved folketingsvalget i 2001 genopstillede han ikke.

    Denne sære politiker narrede vælgerne til at stemme sig ind i Folketinget i 28 år. En gang faldt han i søvn i sin stol i folketingssalen under en debat. En af Ekstra Bladets fotografer fik billedet i kameraet. Det er desværre ikke i vores besiddelse. Lørdag aften den 24. september 2016 døde han 91 år gammel.




    Det eneste positive man kunne sige om Centrumdemokraterne



    CD kom aldrig mere i Folketinget. Nu kan de hyle, grynte og feste udenfor Christiansborg - for egen regning.



    Tilbage til top