www.politikerlede.com
Start
Velkommen
Politikernes privilegier
Tyveri
Korruption
Fuprejser
Skattevanvid
Skattefrihed

Grundloven
Ytringsfrihed
Politi og domstole
Forsvaret
Janteloven
Menneskerettighederne

Folketingsvalg
Kommuner og regioner
Danske regeringer
Folketinget
Non governmental org.
Fagbevægelsen
Kongehuset
Religion
Debat

A. Socialdemokraterne
B. Det Radikale Venstre
C. Konservative Folkeparti
D. Centrumdemokraterne
F. Socialistisk Folkeparti
I. Liberal Alliance
K. Kristendemokraterne
M. Minoritetspartiet
O. Dansk Folkeparti
V. Venstre
Z. Fremskridtspartiet
Ø. Enhedslisten
Å. Alternativet

Europæiske Union
Amerikanske præsidenter

Spar penge
Konkurrenceloven
Polsk arbejdskraft

Kontakt
politikerlede.com

Kongehuset - links
Kongehuset.dk
Kronprinsparret.dk
TV2 - royal
Danskekonger.dk
Danmarkskonger.dk
Royalty.nu
Royaldish.com

Det danske Kongehus (©)

(Sitemap)

Royalitet
Slotte og ordener
Økonomi, apanage mv.
Margrethe og Henrik
Frederik og Mary
Joachim, Alexandra og Marie
Sladder, skandaler mv.
Den danske kongerække


Kongehuset og Grundloven
Det danske kongelige enevælde blev afskaffet i 1849, da Kong Frederik d. 7 underskrev Den Danske Grundlov. Kongehuset mistede sin politiske magt, og styreformen overgik til repræsentativt demokrati. Men Grundloven definerer stadig Kongen som Danmarks regent. Rent juridisk har vi stadig et regerende monarki. Et modificeret royalt enevælde. Det er naturligvis helt ude af trit med virkeligheden.

Ifølge Grundlovens §2 er regeringsformen i Danmark »indskrænket-monarkisk«. I §3 står der, at »den lovgivende magt er hos Kongen og Folketinget i forening. Den udøvende magt er hos Kongen«.

Grundloven er således ikke tidssvarende på disse punkter. I den virkelige verden ligger den lovgivende magt udelukkende hos Folketinget. Den udøvende magt er hos regeringen - ikke hos kongen. Kongehuset har absolut intet at skulle have sagt i denne sammenhæng. Kongen eller dronningen godkender alle nye regeringer med en underskrift. Men det er en ligegyldig formalitet. Politikerne begår i virkeligheden grundlovsbrud ved ikke at lade dronning Margrethe besidde den fulde udøvende magt. Hvor længe skal ulovlighederne fortsætte? Spørgsmålet er:

 Hvornår skal vi afskaffe Kongehuset?



Kongehuset og menneskerettighederne
Det er krænkende for enhver retsbevidsthed og i strid med civiliseret tankegang, at kongehusets medlemmer har særstatus i forhold til befolkningen. Royalitet er i direkte modstrid med internationale konventioner.

I menneskerettighederne defineret af FN står der følgende:
  • Artikel 1: Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder....
  • Artikel 7: Alle er lige for loven....

    I Den Danske Grundlov står der følgende:
    §13: Kongen er ansvarsfri; hans person er fredhellig....

    Enhver kan se, at der ikke er overensstemmelse mellem menneskerettighederne og Den Danske Grundlov. Ifølge Grundloven er der forskel på folk. De kongelige står over loven. De nyder større frihed og har flere rettigheder end de mennesker, der forsørger dem. Det hænger ikke sammen. Det er ren romantik og støv fra enevældens tid. Det skal naturligvis laves om.



    Dronningerunden skal afskaffes
    I marts 2010 lavede Rambøl / Analyse Danmark en meningsmåling om dronningens nuværende funktion som den person, der udpeger en nyvalgt regering (den såkaldte »dronningerunde«). Det viste sig, at 53,9 pct. af de adspurgte mente, at Folketingets formand burde besidde denne funktion. Kun 42,6 pct. gik ind for den nuværende ordning.



    Monarken skal ikke underskrive love
    Den til enhver tid siddende danske monark underskriver alle love, som vedtages i Folketinget, før de træder i kraft. I marts 2010 lavede Rambøl / Analyse Danmark en meningsmåling om emnet. Det viste sig, at et flertal på 49,7 pct. af de adspurgte mente, at dronningens underskrift ikke er nødvendig. Kun 46,8 pct. mente, at dronningen fortsat skal underskrive lovene.



    Statsrådet
    Alle nye love i Danmark skal underskrives af monarken ved et såkaldt Statsråd i overensstemmelse med Grundlovens §17. Det er sidste levn fra enevældens tid. I virkeligheden har kongehuset intet at skulle have sagt i denne sammenhæng. Ingen monark i nyere tid har nogen sinde nægtet at underskrive en lov.
    Ved Statsrådet fremlægger de relevante politikere deres lovforslag. De bliver herefter underskrevet af kongen el. dronningen. Og det er en drøn hamrende kedelig og ligegyldig begivenhed. Det afslørede en tidligere Konservativ transportminister - Flemming sko - i sin bog »Politik til tiden« fra september 2008. Ifølge bogen falder mange politikere i søvn omkring bordet. Eksempelvis »Rottweileren« fra Venstre. Men på trods af dette åbenlyse tidsspilde skulle dronning Margrethe ønske at fastholde proceduren. Naturligvis. Hun har ikke andet at lave.
    Hendes første Statsråd foregik med den socialdemokratiske regering den 15. januar 1972 efter faderens død. Statsminister Krag opfattede mødet som totalt ligegyldigt. Efterfølgende deltog Margrethe i 500 Statsråd frem til hendes 40-års jubilæum som regent den 15. januar 2012. Og dette runde tal lovede VK-regeringen at fremprovokere. Normalt afholdes 8-10 statsråd årligt. Det skulle give knap 400 råd på 40 år. Men i tiden op til jubilæet accelererede den kongetro borgerlige regering antallet af råd, således at nr. 500 blev afholdt søndag den 15. januar 2012. Så fik man det pæne runde tal til ære for Margrethe. Og spildte alles tid.

    »Der bliver brugt megen tid på at læse lovforslag op for hinanden og holde Statsråd, som ikke har nogen praktisk politisk betydning, men lægger beslag på både vigtig ministertid og vigtig dronningetid......« - udtalte SF´s politiske ordfører til Jyllands-Posten i januar 2012. Det samme mente SF´s miljøminister. Læs: Nytårstaffel 2012



    Afstemning om Kongehuset
    I starten af august måned 2006 afholdt Ekstra Bladet en afstemning om Kongehuset på deres internetavis. Folk blev spurgt, om de ville betale til kongehuset, hvis det var frivilligt. 43.205 læsere deltog i afstemningen. Og resultatet var klart. 62 pct. af de adspurgte ville ikke betale, hvis det var frivilligt.
    I december 2008 afholdt avisen endnu en afstemning på internettet. Man blev spurgt, om de kongelige er pengene værd. Ud af 19.852 afgivne stemmer mente 59 pct., at de kongelige ikke er pengene værd.
    Tendensen er krystalklar. Et massivt flertal af befolkningen ønsker at afskaffe det skatteyderbetalte monarki. Hvad venter vi på?



    Venstres Ungdom imod Kongehuset
    I september 2012 vedtog Venstres Ungdom (VU) med et lille flertal på deres årlige landsmøde at udtrykke modstand mod det danske kongehus. VU går altså ikke længere ind for monarkiet.
    Selv stik-i-rend-drengene og tjenestepigerne med de tynde blåfrosne knæ kan finde et korn. Tillykke.



    Royalitet er udemokratisk
    Royalitet er en anakronisme, som hviler på en stenalderagtig primitiv ideologi, hvor mennesker ophøjes til konger og dronninger på baggrund af deres slægt. Man fødes til sin udemokratiske status uanset evner og kvalifikationer. Det danske kongehus hviler således udelukkende på støvet historie og tradition. Det er et fortidslevn. Det har ingen eksistensberettigelse i det 21. århundrede. De kongelige og deres afkom har absolut ingen demokratisk funktion. Alligevel definerer Grundloven stadig deres indflydelse i denne sammenhæng. Det er direkte anstødeligt for demokratisk bevidste mennesker - og efterhånden en overordentlig stor belastning for skatteyderne. Det er komplet uforståeligt, at politikerne bliver ved med at hælde skatteyderpenge i denne sære familie.
    Efter Grundlovens tilblivelse i 1849 overgik kongehusets rolle til symbolværdi. Kongen eller dronningen blev et symbolsk samlingspunkt for befolkningen. I dag har kongehuset udelukkende »kendis-værdi«. De kongelige fører sig ivrigt frem blandt jetsettet og andre offentligt kendte personer. Vi kender dem kun fra de kulørte ugeblade. Vi ser dem feste, drikke og fulde sig. Vi ser dem bryde dansk lovgivning. Vi følger med i deres ynkelige utroskab. Vi oplever dem udleve deres skatteyderbetalte luksusliv for fuld udblæsning. Og skatteyderne står tilbage med regningen.



    Grev Ingolf imod Kongehuset
    I februar 2010 fejrede dronning Margrethes fætter - grev Ingolf - sin 70-års fødselsdag. I den anledning blev han interviewet af JyllandsPosten. »Margrethe har klaret det flot. Noget andet er så, hvordan det skal gå med monarkiet, og om den lille Christian bliver den sidste i kongerækken. Men det er ikke mit problem.....« - udtalte han.
    Vi giver greven fuldstændig ret.

    Afskaf Kongehuset




    Argumenterne om Kongehuset
    De kongelige er ganske almindelige mennesker. De sidder på lokum og prutter og piller næse ligesom alle os andre. De har de samme svagheder og fejl. De skændes og siger dumme ting. Og de tænker de samme tanker. Desuden gifter de sig ind i ganske almindelige familier. Det er komplet uforståeligt for alle normalt tænkende mennesker, at denne familie skal forkæles og forgyldes af skatteyderne.
    De eneste mennesker, der har fordel af kongehuset, er den kreds af lakajer og rygklappere, som de kongelige omgiver sig med. De er oftest mere snobbede og højrøvede end de kongelige selv. Desuden tjener de ligegyldige kulørte ugeblade godt på det royale cirkus. For alle andre mennesker er de kongelige bare en økonomisk hovedpine.
    Når man diskuterer kongehuset med undersåtter, så hører man disse argumenter:

  • »De er jo så gode til at repræsentere Danmark«
    Rent vrøvl. De kongelige koster os over 300-400 millioner kr. om året. På officielle udlandsrejser fører de sig frem på stiv og højrøvet menneskefjern facon. Vi kan sagtens finde billigere og mere kompetente repræsentanter for Danmark.

  • »Erhvervslivet har stor nytte af dem«
    Dansk erhvervsliv må komme ud af hængekøjen og lære at stå på egne ben. Hvis de behøver royale barnepiger for at sælge varerne, så kan de jo bare ansætte dem. Hvis man er afhængig af prins Henrik for at drive forretning, så bør man lade nogle andre tage over. Helt ærligt. Har det tyske og amerikanske erhvervsliv måske konger og dronninger til at babysitte sig? Læs: Erhvervsdelegation i Kina

  • »De er så søde«
    De er ganske almindelige mennesker bag kulisserne. De er ikke en skid mere »søde« end nogen som helst andre mennesker.

  • »Befolkningsflertallet står bag dem«
    Kongehuset har aldrig været til folkeafstemning. Det tør politikerne ikke. Så ville det royale cirkus blive afskaffet. Vi har bare arvet denne mærkelige familie fra vores forfædre.

  • »Hvis vi afskaffer kongehuset, så skal vi have en præsident. Og det bliver lige så dyrt«
    Grundloven skelner ikke mellem en regeringsleder og en statschef. Hvis vi afskaffer kongehuset, så fortsætter regeringsformen bare uanfægtet uden et kongehus. Statsministeren bliver samtidig statschef - til samme løn. Nøjagtig som i USA. I øvrigt koster den Irlandske præsident 16 mio. kr. pr. år. Præsidenten i Østrig koster 31 mio. kr. om året. Den finske præsident koster 69 mio. kr. om året. Til sml. koster det danske kongehus 300-400 millioner kr. om året.

    Danmark skal nok klare sig selv - uden de kongelige. Tag jer nu sammen. Lad os afskaffe dette latterlige royale cirkus.

    Befolkningen har intet mod de kongelige - bare de forsørger sig selv




    Erhvervsdelegation og Margrethe i Kina i 2014
    I april 2014 måtte dronning Margrethe deltage som blikfang og babysitter for en erhvervsdelegation på 150 danske firmaer samt fire ministre (udenrigsministeren (R), handels- og udviklingsministeren (A), undervisningsministeren (R) og fødevareministeren (A)) på et erhvervsfremstød i Kina. På sådanne sammenkomster forærer man hinanden gaver. Præsident Xi Jinping forærede Margrethe to pandaer (små bjørne) i leje i 10-15 år. Ikke et øje var tørt. Der blev bukket, nejet, fedtet, spytslikket og skrabet. Den højeste kinesiske ære var tilgået de danske gæster. Nu stod det enorme kinesiske marked sikkert åbent for dansk erhvervsliv. De slipseklædte middagsherrer i ecco-sko slikkede sig om munden ved udsigt til milliarder af kroner i kassen.
    Efterfølgende viste det sig, at kineserne forlangte 11 millioner kr. årligt for leje af de to bjørne svarende til 110-165 millioner kr. i den samlede lejeperiode. I ZOO i København skulle der bygges et helt nyt anlæg til omkring seks millioner kr. Desuden skulle man nu til at importere ca. fire tons bambus årligt som føde fra Kina. Dertil kommer pasning, dyrlægeregninger, vedligeholdelse af anlæg mv. Kineserne lå flade af grin. Nu havde man igen bondefanget de naive danskere.
    Ekstra Bladet kontaktede udenrigsministeren for en kommentar. Hvem skulle nu betale dronningens gave? »Lånet af to pandaer af Kina er vel nok det stærkeste symbol på det gode venskab mellem Danmark og Kina..... tilsagnet blev givet dronningen af den kinesiske præsident, og det er Københavns Zoo, der står for det praktiske. Det har Udenrigsministeriet ikke noget med at gøre.....« - udtalte han via sin særlige støttepædagog på SMS. Ministeren have ikke lyst til at møde pressen face to face. Naturligvis ikke. Kongehuset vil ikke betale. Erhvervslivet vil ikke betale. Københavns ZOO er en privat selvejende institution med tilskud fra staten og Frederiksberg Kommune. Dermed kommer skatteyderne til at betale for dronningens og erhvervsdelegationens gave. Velbekomme for en latterlig forestilling.



    Kongehuset på Amalienborg




    Det er så synd for dem.....
    Undersåtter bryder sig ikke om kritik af kongehuset. »Det er synd for dem......«. »Det er uforskammet......«. »De har jo ikke mulighed for at forsvare sig......« - lyder argumenterne.
    Og det er naturligvis også noget vrøvl. De kongelige kan bare lukke munden op. Eller lade deres skatteyderbetalte informationschefer gøre det. De sidder alligevel bare og piller næse i Det Gule Palæ. Intet forhindrer hof og kongehus i at give svar på tiltale.
    Men hvorfor sker det så ikke? Det er ganske enkelt. De er bange for at gøre sig endnu mere upopulære. De ved nemlig godt, at et massivt flertal i befolkningen ønsker kongehuset afskaffet.



    Kongehusets undersåtter
    Nogle mennesker er fuldstændig forgabte i kongehuset. De nejer, bukker og skraber i næsegrus beundring for dette skatteyderbetalte royale cirkus. De kryber og kravler i ynkelig underdanighed ved det mindste syn af kongehusets medlemmer. De sidder som hypnotiserede og sluger royale udsendelser på TV. Kulørte ugeblade med ligegyldige royale historier bliver flået ned fra hylderne. Og de står i kø i timevis i frost- og snevejr for at få et glimt af de kongelige. De har ingen fornuftig forklaring på tilbedelsen. Hvad kalder man disse mærkelige mennesker?

    Undersåtter


    Den typiske undersåt bliver ofte meget agressiv over at blive konfronteret med kritik af kongehuset og spørgsmål til forklaring på underkastelsen. Det har sin naturlige forklaring. Man skal nemlig over i psykologi og psykiatri (læren om psykiske sygdomme) for at kaste lys over dette besynderlige fænomen. Mange undersåtter lever et kedeligt og formålsløst liv. Kongehuset tjener disse stakkels mennesker som trøst. En bestemt type mennesker er ligefrem født med en trang til underkastelse. De vil helst være anden- og tredjerangsmennesker i skyggen af andre. De er født med et »underkastelses-gen«. De kan ikke helbredes. De er kroniske undersåtter. Royalisternes underdanighed koster skatteyderne over knap 500 millioner kr. om året. På 10 år bliver det til mere end fem milliarder kr. Et vanvittigt misbrug af skatteydernes penge. Et enkelt lille eksempel:

    Hvert år drager dronning Margrethe rundt i landet for at vise sig i en hestevogn i de små byer. Formålet er ganske enkelt. Herved føler undersåtterne, at de får noget for skattepengene. Efter en tur gennem byen ser hun på en svømmehal, en ny skole eller et nyt bibliotek. Herefter spiser hun middag med byens fineste (byrådspolitikere og erhvervsfolk). I ugerne op til verdensbegivenheden er byen blevet rengjort efter alle kunstens regler. Alle bumser og drukmåse er blevet gennet væk fra ruten. Og byens politi er sat i højeste alarmberedskab. Et sådant arrangement koster områdets skatteydere omkring 400.000 kr. Fredag den 3. juni 2016 var turen kommet til udkantsbyen Varde (ved den jyske vestkyst). Det er et typisk undersåtområde. Borgmesteren kørte i hestevogn med dronningen på en to kilometer lang strækning. I dagene forinden var tingene derfor gået totalt i selvsving. Borgmesteren havde gennemtvunget en nedtagning af cirkusplakater tilhørende Cirkus Arena fra rutens lygtepæle. Med trusler om en bøde på 30 kr. for hver plakat, der ikke blev fjernet.
    Og hvad har en cirkusplakat med et royalt cirkus at gøre? Borgmesterens argument lød, at plakaterne ville skræmme garderhusarernes heste!!!! Det er naturligvis en stor løgn. Plakaterne var ikke fine nok til et dronningebesøg for de fine i byen. Ekstra Bladet havde derfor opstillet en journalist med bladets egen cirkusplakat. Han blev grundigt undersøgt og efterforsket af politiet. Og Margrethe vinkede til ham fra hestevognen. Hun går i øvrigt gerne i cirkus. Og hun gav tidligere Cirkus Arenas direktør et ridderkors for god indsats. I øvrigt tørlagde man byen for vand op til dronningens besøg med brug af ekstra 5.300 kubikmeter. Kommunens folk havde fået besked på, at alt skulle være skinnende rent. Hele byen blev derfor vasket. Undersåtterne på borgmesterkontoret blev totalt til grin.



    Kongehusets rygklappere og gavegivere
    I gamle dage måtte kongehusene omgive sig med magtfulde og velhavende mennesker for beskyttelse og opretholdelse af magt. Til gengæld fik de trofaste undersåtter titler, godser og grevskaber forærende. Derfra stammer vore dages grever og baroner. Nu om dage foregår tingene lidt mere diskret. Men formålene er nøjagtigt de samme. Politikere og velhavende mennesker holdes tæt på kongehuset for at sikre den royale lovgivning og de mange økonomiske privilegier. Velhavende mennesker yder de kongelige forskellige gratis tjenester. Visse dele af erhvervslivet ynder at give dem gaver. En mindre hær af mennesker og organisationer er parate til at betale næsten hvad som helst for at blive set sammen med eller være i bekendtskabskreds med kongefamilien. Det bliver naturligvis udnyttet af de kongelige. Mange af gavegiverne får adgang til de bonede gulve i festlige sammenhænge. Nogle får en »orden« (et blikskilt) til at hænge på tøjet. Andre bliver ophøjet til »kongelig hofleverandør«.
    Royale gaver kan trækkes fra i skat. Det pågældende firma skal blot omtale gaven i et større forum. Eksempelvis på et website på internettet eller i medierne. Dermed betaler skatteyderne den vamle royale fest.

    Kongehuset er underlagt dansk lovgivning. Straffelovens korruptionsparagraf er således relevant for dem. De er nemlig embedsmænd i statens tjeneste. »Problemet« er bare, at monarken ifølge Grundlovens paragraf 13 ikke kan straffes. Dermed kan de bare forbryde sig mod paragraf 144:
    §144: Den, der i udøvelse af dansk, udenlandsk eller international offentlig tjeneste eller hverv, uberettiget modtager, fordrer eller lader sig tilsige en gave eller anden fordel, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 år.
    Gavegiverne risikerer at blive straffet iht. straffelovens paragraf 122:
    §122: Den, som uberettiget yder, lover eller tilbyder nogen, der virker i dansk, udenlandsk eller international offentlig tjeneste eller hverv, gave eller anden fordel for at formå den pågældende til at gøre eller undlade noget i tjenesten, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år.

    Den 19. juni 2010 blev svenske prinsesse Victoria gift med Daniel Westling. Hvedebrødsdagene blev tilbragt i Fransk Polynesien. Rejsen dertil foregik i et privatfly. Opholdet i tropeparadiset skete i en lystyacht. Fly og båd var gratis stillet til rådighed af rigmanden Bertil Hult. Senere tilbragte de tid i hans ejendom i Colorado i USA. Victoria har formentlig ladet sig inspirere af det danske kronprinsepar. De anvendte samme fremgangsmåde i 2004. Da det svenske arrangement blev kendt i offentligheden, blev kronprinseparret politianmeldt af tre privatpersoner for brud på lovgivningen om bestikkelse. Det samme er aldrig sket i Danmark.
    I øvrigt blev det forbudt at give gaver til det svenske kongehus i 2012 og det norske kongehus i 2015. Det norske kongehus returnerer simpelt hen gaverne. På den måde holder man sig langt væk fra mistanke om korruption. Men sådan spiller det royale klaver ikke i Danmark. Her rager man til sig med arme og ben. Gavegiverne afskriver udgifterne på skattebilletten. Dermed betaler skatteyderne hele svineriet.

    Læs om det bemærkelsesværdige gavegiveri nedenfor. Det er efterhånden blevet en hel industri. Hvor længe kan det få lov at fortsætte?

  • Da prins Frederik blev gift med Mary Donaldsson i 2004, rejste de på bryllupsrejse til Kenya i Afrika i et privatfly gratis stillet til rådighed af A. P. Møller. Jan Bonde Nielsen gav dem gratis logi på sit gods Oldonyo Laro ved Nairobi ved Great Rift Valley. Frederiks polterabend blev fejret i udlandet med vennerne. LEGO og Danfoss arrangerede flytransporten tur-retur.

  • Mærsk Mc-Kinney Møller modtog »Elefantordenen« i år 2000. Denne orden gives almindeligvis kun til statsledere og kongelige.

  • Andres Kirk Johansen (ejer af LEGO) ejer et stort sommerhus i Skagen. Der har Frederik og Mary afholdt flere ferier. Formentlig ganske gratis.

  • I 2008 rejste Frederik og Mary til Verbier med tre vennepar på vinterferie. LEGO stillede to privatfly samt en skihytte gratis til rådighed.

  • Bilproducenterne står i kø for at forære store flotte biler til de kongelige. Det er glimrende reklame. Prins Frederik fik eksempelvis en Land Cruiser 3.0 fra Toyota, en SAAB Cabriolet, et par Mitsubishier og en KIA i bryllupsgave. Ialt modtog ægteparret 1.800 gaver i anledning af brylluppet. Joachim og Marie fik på et tidspunkt en Cadillac BLS Diesel kvit og frit.

  • I august 2010 deltog Mary flittigt i »modeugen« i København. Generelt er hun ivrig gæst ved den slags arrangementer. Og hvorfor nu det? Ganske enkelt fordi udstillerne og designerne forærer hende det tøj, som hun udviser interesse for. Hun besøger bare deres stande. Efterfølgende sender de tøjet til Kancellihuset eller Amalienborg. Kongehuset har selv ladet vide, at man kan anvende denne praksis. Det er ikke løgn.

  • Barnevognsfirmaet ODDER forærede kronprinseparret to barnevogne til 8.000 kr. pr. styk.

  • Rigmanden Fritz Schur ynder at fylde kronprinseparrets vinkælder på Fredensborg op med gode vine. På diverse ferier får han lov til at smøre prins Henrik ind i sololie. Til gengæld har han fået titlen Kammerherre og kommandørkorset af Dannebrogordenen.

  • Pelsbranchen er ivrige givere. Copenhagen Fur forærede Mary en minkpels ved brylluppet i 2004. Prinsesse Marie har fået en minkcape. I 2002 fik Margrethe en minkjakke og en minkkåbe. Prinsesse Isabella og prins Christian har hver fået en kørepose i minkpearl.

  • Kronprinseparrets vinterferier har ofte været tilbragt kvit og frit i en skihytte i Verbier i Schweitz ejet af erhvervsmanden Peter Warnøe.

  • LEGO udlånte privatfly og skihytte i Schweitz til Frederiks polterabend i 2004.

  • Kronprinseparrets sommerferier tilbringes lejlighedsvis i Middelhavet i lystyachten Parcifal stillet gratis til rådighed af Scanomat-milliardæren Kim Vibe Petersen.

  • Frederik og Mary får gratis drikkevand af Spa Kildevand.

  • Prins Frederik nyder også godt af vennerne. Når kronprinseparret er på besøg rundt omkring i landet, så står der altid gratis logi parat på godser og herregårde. Eksempelvis Wedellsborg Gods, Gavnø Slot og Birkelse Gods. Så sparer de hotelregningen.

  • Den administrerende direktør for TOMS-gruppen sørger for gratis slik, chokolade og diverse lækkerier til Amalienborg. Han har fået ridderkorset af Dannebrogordenen.

  • Mærsk Mc-Kinney Møller er en af Kongehusets faste betalende støtter. I 2003 fløj Dronning Margrethe til Martinique i Caribien for at besøge Prins Henrik. Mærsk stillede et privatfly gratis til rådighed. Det var også Mærsk, der betalte 20 millioner kr. for opførelsen af Amaliehaven ved Amalienborg samt betalte for restaureringen af rytterstatuen på Amalienborg slotsplads. I ungdomsårene blev Prins Joachim udstationeret hos A. P. Møller i Hong Kong og firmaets afdeling i Paris.

  • DANFOSS-koncernen og LEGO stiller sædvanligvis gratis fly til rådighed for kongefamilien. I november 2008 fløj Frederik og Mary hjem fra Bangkok i Thailand med et jetfly fra Danfoss. Ejeren af koncernen fik i januar 2009 ridderkorset af 1. grad. Desuden har han titel af Kammerherre. Mads Clausen deltog i Henriks 80-års fødselsdag. I 2012 var han til barnedåb i Møgeltønder. I 2008 var han på deltagerlisten til Joachims og Maries bryllup. I 2012 overrakte Frederik en royal æresmedalje til Danfoss i Brasilien.

  • Den royale bekendtskabskreds samlede penge sammen til en swimmingpool på Prins Henriks vinslot i Caïx i Cahors i Frankrig.

  • Direktøren for Statens Museum for Kunst hængte Dronningens amatørmalerier op på museet ved siden af de store berømte malere. Til gengæld fik hun ridderkorset af 1. grad.

  • En kreds af velhavende erhvervsledere stiller op omkring Prins Henrik som jagtkammarater. Christian Kjær og Peter Zobel er eksempelvis ivrige deltagere. De sørger for indkvartering rundt omkring i landet under jagterne. Så skal prinsen ikke betale noget. Desuden er vildtet sat ud til lejligheden. Så skal prinsen bare sidde på en stol og skyde løs. Undertiden stiller prinsen kongeskibet Dannebrog til rådighed for transport på jagterne. Så betaler skatteyderne.
    Zobel har titel af hofjægermester og Ridder af Dannebrog.

  • Bryggeriet HARBOE har betalt kronprinsens tre både. Skibsmalingsvirksomheden HEMPEL betaler de løbende udgifter til sejlsporten. Ejerne af bryggeriet var med til kronprinseparrets bryllup og barnedåb.

  • Grundlæggeren af ECCO-sko arrangerede indsamlingen af folkegaven på 14 millioner kr. til renovering af Schackenborg i anledning af Joachims og Alexandras bryllup i 1995. Han blev ridder af Dannebrogordenen. I 2012 overrakte Mary »ECCO´s Walk in Style Award« til ECCO på Københavns Rådhus. Joachim og Marie deltog i ECCOs 50-års jubilæum i 2013. Samme år overrakte Frederik »Prins Henriks Æresmedalje« til ECCO i Australien.

  • TULIP gav natmaden til Joachims og Maries bryllup i 2008.

  • GUSTAVSBERG gav Joachim og Marie et komplet badeværelse med guldvandhaner og monogrammer til Schackenborg i bryllupsgave.

  • LEGO udlåner en alpehytte i Schweitz til de kongelige. Flytransporten foregår i et privatfly ejet af LEGO. Til gengæld møder de kongelige op for at reklamere for firmaets produkter. I 2012 deltog Frederik og Mary i LEGO-reklame i en butik i Chaoyang Park i Beijing. I 2011 delte Frederik LEGO ud til handicappede børn i Vietnam. Og i 2012 blev Kjeld Kirk kammerherre.

    Og sådan bliver det bare ved og ved og ved.



    Kongehusets nytårskur
    I starten af det nye år modtager dronningen og prinsgemalen alle undersåtterne til en såkaldt nytårskur. På denne måde takker de kongelige for økonomisk og moralsk opbakning. Kurgæsterne er vildt benovede over at trykke de kongelige i hånden. Regentparret ønsker bare at få det overstået. En helt igennem tåbelig tradition.

  • Den 1. januar afholdes nytårstaflet i Christian VII´s Palæ på Amalienborg. Det er den fineste kur. Den er forbeholdt regeringens medlemmer og de øverste embedsmænd.
  • Den 4. januar afholdes »lille nytårskur«. Den starter i Christian VII´s Palæ for Højesterets medlemmer samt officerskorpset fra Den Kgl. Livgarde og Garderhusarregimentet. Senere på dagen afholdes kur for det diplomatiske korps på Christiansborg Slot.
  • Den 5. januar afholdes »store nytårskur« på Christiansborg Slot. Regentparret ankommer i guldkaret ekskorteret af Garderhusarerne. Kurgæsterne er officerer fra Forsvaret og Beredsskabsstyrelsen, de tre rangklasser samt repræsentanter fra diverse protektioner og store landsorganisationer.
  • Den 9. januar afholder kronprinsesse Mary sin egen nytårskur. Det er en helt ny tradition. Kurgæsterne er repræsentanter for hendes forskellige protektioner.

    Sådan. Håndtryk og fin mad til rygklapperne. Den almindelige befolkning, som betaler festen, får skældud i dronningens nytårstale. Vi er »dumsmarte« (nytårstalen 1984/85). Vær så god at betale.



    Kongehusets rangorden
    Nogle mennesker har et uforståeligt behov for at føle sig bedre end andre. De vil gerne være »fine«. Vi kender dem fra vores arbejdsplads. Evig og altid spankulerer de rundt på en bedrevidende højrøvet facon. Formentlig stammer deres ynkelige adfærd fra et medfødt eller erhvervet mindreværdskompleks. Under alle omstændigheder er de et besværligt bekendtskab. Alle smiler og griner, når de vender ryggen til.
    Men alle disse typer kan jo ikke alle være lige fine. Det ville ende i et kæmpe slagsmål. Derfor udgiver Kongehuset hvert år en bog over rangfølgen i Danmark. I »Den Kongelige Kalender for Stat og Hof« er rangfølgen beskrevet. Man kan slå op i bogen og se, hvem der er mest »fin«. Det er ikke løgn.
    Monarken (kongen el. dronningen) er den »fineste« person i Danmark. Derefter følger resten af familien. Se nedenfor:

    1. Dronning Margrethe
    2. Prins Henrik
    3. Kronprins Frederik
    4. Kronprinsesse Mary
    5. Prins Joachim
    6. Prinsesse Benedikte
    7. Prins Richard
    8. Prinsesse Elisabeth

    Dronning Margrethe er ifølge Grundloven Danmarks statsoverhoved. Ved hendes fravær indtræder kronprins Frederik som hendes stedfortræder (det kom som et chok for prins Henrik!!!).
    Når »de fine« holder selskab, så kan man ikke bare sætte sig, hvor man har lyst. Næeh, nej. Man slår op i »Stat og Hof« og arrangerer folk efter de beskrevne rangklasser. Øverst i rangfølgen kommer dronning Margrethe. Derefter kommer resten af den royale familie samt statsministeren og de andre ministre. Herefter går det bare dernedad.
    Og hvad med de mennesker, som betaler festen? Hvad med skatteyderne? Tjah. Vi er slet ikke med i rangfølgen. Vi er ikke »fine«!



    Pressen og Kongehuset
    De kongelige er irriterede over pressens bevågenhed. Journalisterne får ofte en nedladende kold skulder, når de stiller venlige og relevante spørgsmål. Kongehuset forsøger bevidst at designe et image i eget favør. De vil kontrollere pressen og bestemme farten.
    I 2010 lavede hoffet specifikke regler for pressens dækning af royale ferier. Hvis et dagblad vil dække en ferie, så skal man tilslutte sig en aftale om kun at bruge billeder fra officielle fotoseancer. Man må ikke tage supplerende billeder og ikke købe billeder fra andre medier. Hvis man ikke tilslutter sig aftalen, så får man ikke adgang til den officielle fotoseance.
    Klaveret spiller ikke på denne måde. Landets højest betalte bistandsklienter må finde sig i at blive overvåget, så de kulørte ugeblade kan tjene nogle penge. Det er i øjeblikket kongehusets eneste funktion. Et minimum af arbejde må vi vel kunne forvente for alle millionerne. Så det er bare med at stille op. I øvrigt er det lovligt at tage billeder af hvem som helst på offentlige steder i Danmark.
    Hvis de skatteyderbetalte royale mangemillionærer er utilfredse med deres position, så kan de jo bare opsige jobbet. Ingen vil savne dem.



    Politikerne og Kongehuset
    Det danske kongehus har aldrig været til folkeafstemning. Det tør folketingspolitikerne nemlig ikke. Så ville det royale cirkus forlængst være blevet afskaffet. Os bekendt er det kun de røde lakajer fra Enhedslisten, der er antiroyalister. Og de repræsenterer kun 3,4 pct. af vælgerne. I virkeligheden er formentlig over 50 pct. af befolkningen imod kongehusets beståen.
    Politikerne er altså helt ude af trit med den virkelige verden. De bliver blege og får nervøse trækninger om øjnene, når kongehuset kritiseres. De lefler i krybende underdanighed over for disse skatteyderbetalte royale bistandsklienter. Politikerne fra Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti får ligefrem tynd mave, når nogen drister sig til at diskutere denne forkælede familie.
    Ingen forstår det.



    Kendisserne og Kongehuset
    Såkaldt »kendte« mennesker giver altid udtryk for at være royalister. De æææææælsker altså bare de kongelige - når de bliver bedt om at kommentere kongehuset i diverse medier. Og hvorfor nu det? Det er for at »holde dørene åbne«. Ren og skær angst for ikke at blive inviteret med til de rigtige TV-udsendelser, fester og receptioner. Man er nemlig kun en kendis i kraft af dette skabede, spytslikkende og falske netværk.



    Kongehusets medarbejdere
    I marts 2010 søgte hofmarskallatet to erhvervspraktikanter til informationsafdelingen og sekretariatet i perioden 1. august 2010 til 31. januar 2011. Stillingerne med en arbejdstid på 35 timer om ugen var ulønnede. Ansøgerne skulle være omstillingsparate. En sådan praktikantstilling aflønnes sædvanligvis med ca. 15.000 kr. pr. mnd. Idet kongehuset ikke kan retsforfølges, er alle ansatte ved hoffet ikke organiseret i en fagforening. En royal informationschef udtalte, at »de er en del af vores sociale responsibility. Derfor kan man ikke tale om gratis arbejdskraft......!!!«
    Antallet af royale medarbejdere er umiddelbart svært at fastsætte. Dronning Margrethe havde i 2014 omkring 130 lønnede medarbejdere. Frederik og Mary havde 23 tjenende ånder til at varte sig op. Desuden er der ansat en række medarbejdere rundt omkring på slottene. Fælles for dem alle er et arbejde uden en retsgyldig overenskomst til en aflønning under normen. Hoffet har sammenskruet et sæt hjemmelavede retningslinjer for de ansattes arbejdsforhold. Men de er rent til grin. Ofte skal der arbejdes aften og nat med kort varsling uden kompensation. Overarbejde bliver ikke altid honoreret korrekt eller afspadseret efter aftalen. Og ingen har mod til at råbe op. Så vanker der en fyreseddel. Selv ikke de ræverøde fagforeningspampere har noget at skulle have klinket hos hoffet. Så bliver de nemlig ikke inviteret med til næste reception. Noget af det værste der kan ske for en undersåt. Læs i øvrigt: Opvartning og administration



    Folketingets åbning
    Hvert år efter politikernes sommerferie deltager kongefamilien i folketingets åbning den første tirsdag i oktober måned. Således også tirsdag den 7. oktober 2008. Dronning Margrethe sad og snorksov under statsministerens åbningstale. Prinsgemalen sad og pudsede næse og derefter briller. Frederik og Joachim sad og skar grimasser og grinede. Og kronprinsesse Mary sad og så højrøvet ud i en kjole, der var rimpet sammen af storblomstret gardinstof. På hovedet bar hun en violet urtepotte. Vor herre bevares.
    Ved kongefamiliens ankomst og afgang i folketingssalen rejser politikerne sig op. Men det behager ikke dem alle. Ved åbningsdagen den 4. oktober 2011 ankom Enhedslistens 12 politikere først efter, at de kongelige havde sat sig ned. Da de kongelige rejste sig igen, blev de samme 12 politikere siddende på deres pladser. Det samme gjorde et medlem fra Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti. En del socialdemokrater blev også siddende. Den nye statsminister Gucci-Helle (A) vendte sig om og hvæsede »I skal rejse jer op...... Mette! Mette!«
    Modstanden mod kongehuset rækker nu helt ind i Folketinget. Naturligvis.



    Kongelogerne
    De kongelige vil ikke sidde sammen med de betalende undersåtter. Derfor har man indrettet såkaldte »kongeloger« i mange offentlige bygninger. En række sæder af bedste kvalitet installeres med den bedste udsigt et stykke væk fra pøbelen. Så kan kongen eller dronningen og det tilhørende afkom sidde uforstyrret og nyde forestillingerne. Nogle steder indretter man ligefrem private royale lokaler bag logerne. De royale medarbejdere får også særbehandling. Og billetterne bliver altid betalt af skatteyderne. Arrangementerne må først starte, når dronningen eller kongen som den sidste ankommer til logen. Eksempler nedenfor.

  • I Kastrup Lufthavn har man indrettet private lokaler til de kongelige. De royale hunde har deres egen royale græsplæne.

  • På de største danske banegårde har man indrettet lokaler til de kongelige. Desuden har de deres egen togvogn.

  • I mange kirker eksisterer der kongeloger fra gammel tid.

  • Der er kongeloger på de største teatre. Eksempelvis Det Kgl. Teater i København, Operaen på Holmen og Århus Teater. På Gamle Scene reserveres en kongeloge, kavalerloge og en hofdameloge. Desuden 11 stole i galleriet til diverse vedhæng. På Operaen reserveres en kongeloge samt seks åbne pladser. Dagligt er der reserveret fire billetter til Store Scene på Det Kgl. Teater og otte billetter til Operaen til de kongelige medarbejdere. I 2014 brugte de 34 billetter til Operaen for knap 20.000 kr. og 20 billetter til Skuespilhuset for 19.000 kr. (kilde: Ekstra Bladet). Naturligvis betalt af skatteyderne. Ubesatte pladser sættes til salg til undersåtterne.

  • I koncertsalen i Tivoli i København har man en kongeloge.

  • På Christiansborg har kongefamilien deres egne lokaler og stolerække i folketingssalen.

  • Lørdag den 17. januar 2009 blev DR´s nye koncertsal i Ørestaden indviet. Byggeriet blev en skandale med store budgetmæssige overskridelser. Og de kongelige fik deres egen loge. En række sæder i blåt med indgraverede kongekroner er placeret på deres helt egen balkon med den bedste udsigt. Og bagved har man indrettet 70 kvm. royale lokaler. Dertil kommer en privat royal elevator. De kgl. gemakker har været så kostbare, at Danmarks Radio holder prisen hemmelig. Men der er tale om flere millioner kroner. Skatteyderne betaler.



    Ændring af Tronfølgerloven i 2009
    Da prinsesse Mary blev gravid i 2006 gik Danmark i selvsving. De kulørte bladhuse løb tør for tryksværte. Journalister løb forvildede rundt. Chefredaktørerne fik røde pletter på kinderne. Politikerne stod i kø for at smile til kameraet. Det royale vidunder var endnu ikke blevet født. Ingen kendte kønnet. Derfor brugte den daværende statsminister Fjogh anledningen til at foreslå en Grundlovsændring for at modernisere tronfølgerloven. Den førstefødte skal være monark - uanset kønnet. Hidtil er hankøn gået frem for hunkøn ifølge Grundlovens paragraf 2 (»Regeringsformen er indskrænket-monarkisk. Kongemagten nedarves til mænd og kvinder efter de i tronfølgeloven af 27. marts 1953 fastsatte regler«). I Norge, Sverige, Belgien og Holland er der ligestilling mellem kønnene i denne henseende.
    En evt. ændring af tronfølgerloven vil først være relevant om ca. 80 år. Hvorfor skulle det ændres nu? Det er der en helt specifik grund til. Søndag den 7. juni 2009 var der valg til Europaparlamentet. Fjogh lagde de to afstemninger sammen for at trække vælgere til stemmeurnerne. EU er upopulært i befolkningen. Han regnede med, at kongehusets popularitet ville få flere til at stemme i borgerligt favør.

    Lovforslaget til ændring af tronfølgerloven blev vedtaget i Folketinget den 2. juni 2006. I 2007 var der folketingsvalg. Forslaget blev herefter vedtaget for anden gang i det nye folketing den 24. februar 2009. Det blev herefter sat til folkeafstemning den 7. juni 2009. Forinden havde VK-regeringen i ren arrogance lanceret en ulovlig reklamekampagne i TV for et ja til forslaget. Et reklamefirma havde kopieret ideen til TV-indslaget fra en britisk reklame. Det nægtede de dog. Hele kampagnen kostede ca. fem millioner kr. Ifølge EU-reglerne skulle kampagnen derfor have været i udbud. Men det glemte man. Skatteyderne kom altså til at betale for regeringens ulovligheder.
    Ud af en stemmeprocent på 58,7 stemte 85,4 ja og 14,6 pct. nej til en ændring af tronfølgerloven. Over 40 pct. af de stemmeberettigede stemte således ja, hvorfor forslaget blev vedtaget. Den førstefødte bliver tronfølger uanset kønnet.

    I øvrigt udtalte dronning Margrethe i 1979, at det er mest naturligt, at en dreng bliver tronfølger.


    Kongehusets tronfølge
    Når dronning Margrethe 2. en dag vælger at nedlægge sit hverv som regent, så skal Danmark »ledes« af personer ifølge nedenstående tronfølge:

    1. Kronprins Frederik
    2. Prins Christian (s.a. Frederik og Mary)
    3. Prinsesse Isabella (d.a. Frederik og Mary)
    4. Prins Vincent (s.a. Frederik og Mary)
    5. Prinsesse Josephine (d.a. Frederik og Mary)
    6. Prins Joachim
    7. Prins Nikolai (s.a. Joachim og Alexandra)
    8. Prins Felix (s.a. Joachim og Alexandra)
    9. Prins Henrik (s.a. Joachim og Marie)
    10. Prinsesse Athena (d.a. Joachim og Marie)
    11. Prinsesse Benedikte (Margrethes søster)
    12. Prinsesse Elisabeth (d.a. arveprins Knud)


    Ændring af Tronfølgerloven i 1953
    Efter kong Christian IX´s (1912-1947) død i april 1947 overgik tronen til hans ældstefødte søn Frederik 9. Den yngste søn Knud blev tronfølger i overensstemmelse med den daværende Tronfølgerlov. Ifølge denne kunne Frederiks tre døtre (Margrethe, Benedikte og Anne-Marie) ikke arve tronen, idet loven ikke tillod kvindelig arvefølge. Arveprins Knud og hans afkom ville arve rollen som monark efter Frederik´s død. Så blev politikerne i Rigsdagen nervøse. Knud giftede sig nemlig med sin kusine. Det kan give afkommet visse problemer på grund af indavl. Seks år senere den 27. marts 1953 blev Tronfølgerloven derfor ændret iht. paragraf 2, således at »Ved en konges død overgår tronen til hans søn eller datter........« Frederik 9.´s ældstefødte datter Margrethe blev herefter tronfølger i stedet for Knud.
    Som et plaster på såret efter fratagelsen af tronfølgen blev Knud´s søn grev Ingolf tildelt en livslang statsydelse uden nogen som helst forpligtelser ved en lov fra den 17. november 1953. Ved det fyldte 21. år i 1961 fik han udbetalt 98.000 kr. i årpenge. I 2014 som 74-årig var beløbet eksploderet til 1,6 million kr. Over hans livsforløb kommer det til at koste skatteyderne over 100 millioner kr. (gennemsnitsalder 80 år med påbegyndt ydelse startende i 1961). Desuden medførte lovændringen, at prins Knuds børn mister den royale titel ved indgåelse af borgerligt ægteskab. De fik herefter titel af greve eller grevinde.

    Efter lovændringen hadede prins Knud sin storebror kong Frederik IX. Og hans søn grev Ingolf har altid følt sig moppet. Hans anden borgerlige hustru udtalte i 2010 til Jyllands-Posten, at »jeg synes, at det er mærkeligt, at man kan opføre sig så dårligt over for en gren af kongefamilien - bare fordi deres tænder har siddet skævt......« Altså. Forklaringen er »skæve tænder«!!!


    Grev Ingolf 70 år
    Lørdag den 20. februar 2010 fejrede grev Ingolf og hans hustru hhv. 70 og 60-års fælles fødselsdag på Hotel Munkebjerg ved Vejle. Dronning Margrethe, prins Henrik, kronprinseparret, prins Joachim og prinsesse Marie var inviteret. Men de meldte alle afbud. De var alle ude at rejse - lød forklaringen. Og det er særdeles mærkværdigt. Margrethe og Henrik befandt sig i landet på dagen. Og Frederik returnerede til Danmark fra vinter-OL i Canada dagen før fredag den 19. februar (kilde: Ekstra Bladet).
    Lyver de kongelige???


    Kongehusets hemmelige arkiver
    I Rigsarkivet opbevares offentlige og private arkiver. De offentlige arkiver åbnes for offentligheden efter 20 år - med mindre de indeholder personfølsomme oplysninger. I så fald åbnes de først efter 75 år. Et eksempel er arkiverne fra perioden under 2. verdenskrig. De indeholder så mange uhyggelige oplysninger om politikernes leflen for nazisterne, at det ikke må komme for dagens lys i de involveredes levetid.
    Kongehusets arkiver betragtes som private. De behandles efter særlige regler. Det betyder, at de kan være lukkede for al evighed. Og det er naturligvis højest besynderligt. De kongelige er at betragte som embedsmænd i det offentliges regi. De tidligere konger har haft stor inflydelse på dansk inden- og udenrigspolitik. Eksempelvis afsatte Kong Christian X den danske regering i 1920. Hvad skjuler kongehuset i arkiverne? En lille forsmag nedenfor.

    I november 1863 besluttede det danske Folketing at indlemme Slesvig i Danmark. Dermed erklærede den tyske Otto von Bismarck Danmark krig. Den 18. april 1864 tabte vi slaget ved Dybbøl. Danmark måtte afstå Slesvig, Holsten og Lauenborg til tyskerne.
    I 2010 fik en forsker undtagelsesvis adgang til nogle royale arkiver fra 1864. De dokumenterer, at Christian IX i 1864 efter slaget ved Dybbøl uden regeringens vidende ville gøre Danmark til en tysk delstat!!!!! Dermed begik han højforædderi. I tre omgange tilbød han i al hemmelighed Bismarck at indlemme Danmark i Det Tyske Forbund. Derved mente han at kunne bevare kontrollen over Slesvig og Holsten. Men tyskerne takkede nej.

    Der er naturligvis en grund til, at de kongelige arkiver er hemmelige. De er så smækfulde af chokerende oplysninger, at en offentliggørelse ville medføre en omfattende omskrivning af danmarkshistorien. Og efterlade kongehuset i et særdeles uheldigt lys!!!


    Royale fødsler
    Gøres der forskel på gravide og fødende kvinder i sygehusvæsenet? Ja, det gøres der i høj grad. Op til en måned før en royal fødsel klargøres to fødestuer med specielle farver og alverdens medicinsk udstyr. Stuerne står klare og ubrugte hen indtil fødslen. Imens må andre kvinder føde deres børn i personalerum og såkaldte kernerum uden vinduer.
    Når den royale fødsel går i gang, så er alt kaos. Jordmødre, læger og PET-agenter render rundt med røde pletter på kinderne. Alt andet bliver lagt til side. Andre fødende må tage til takke med mere uerfarne læger og jordmoderelever. Eller også bliver de overflyttet til andre hospitaler.
    Når de royale veer går igang, så ringes der til Varde Kaserne i Vestjylland. Her står 37 værnepligtige parat til at lade sig transportere til Kronborg i Helsingør for at affyre 21 skud fra kanonerne. Hvis veerne er falsk alarm, så returnerer soldaterne bare til kasernen. Det skete i 2005 op til Mary´s fødsel af prins Christian. Kanonerne affyres samme dag ved fødsel mellem midnat og kl. 12:00. Affyring sker næste dag ved fødsel mellem kl. 12:00 og midnat. Kanonerne bruges også med 27 skud kl. 12:00 på Margrethe´s fødselsdag. Dette beredskab og skyderi koster op til 1,6 million kr. årligt (kilde: Ekstra Bladet).
    Hospitalerne vil ikke indrømme denne forskelsbehandling af patienterne. Naturligvis ikke. Det er et brud på lægeløftet og strider mod enhver anstændig tankegang. Utroligt.


    Protektionerne
    Protektion (lat. protectio) betyder at beskytte. I royal sammenhæng betyder det at begunstige foreninger, organisationer og institutioner med sin royale tilstedeværelse ved møder, arrangementer og forskellige sammenhænge især under mediedækning. Herved får de begunstigede gratis reklame til fordel for deres sag. De kongelige får til gengæld gratis middage og rejser samt opmærksomhed. I sidste ende finanserer skatteyderne hele dette latterlige cirkus gennem statstilskud. Dronning Margrethe havde i 2014 76 danske og seks udenlandske protektioner.


    Kongefamilien er tyskere
    Frederik VII af Oldenborg-slægten døde barnløs i 1863 uden arvtagere til tronen. Forinden havde han bedt den russiske zar Nikolaj I om at pege på en passende ny dansk konge. Rusland og Zaren var på det tidspunkt dominerende i Østersøområdet. Han foreslog først arvestorhertug Peter af Oldenborg. Men denne havde mærkværdige antidemokratiske holdninger. Herefter blev Christian fra Glücksborg fra fyrsteslægten ved Flensborg i Tyskland foreslået. Han blev indskrevet som arvtager til tronen den 5. juni 1851 og indsat som konge i 1863. Vores nuværende danske royale familie er altså tyske af afstamning.


    Prinsesse Benedikte
    I 1966 ved den hollandske Beatrix´s bryllup fik prinsesse Benedikte et godt øje til den tyske Richard Casimir Karl (søn af den tyske fyrste Gustav Albrecht og den svenske Margaretha). Han havde nemlig arvet Berleburg Slot med tilhørende 15.000 hektar land og skov. Det måtte være et passende parti for den fine prinsesse. Den 3. februar 1968 blev parret gift på Fredensborg Slot. Benedikte beholdt sin titel af prinsesse og rang i arvefølgen. Richard blev ophøjet til »prins af Danmark«. Efterfølgende fik parret tre børn med prins- og prinsessetitler. Den yngste datter Nathalie blev dansk statsborger efter en specifik ansøgning og senere dansk repræsentant ved OL i dressurridning.
    På et tidspunkt fik Richard hud- og lymfekræft. Det kan rive gulvtæppet væk under selv den stærkeste person. Så skulle man forvente noget støtte fra sin partner. Det kom tilsyneladende ikke. »Benedikte bryder sig ikke om sygdom og syge mennesker.... hun er ikke sød ved mig..... Benedikte og jeg er som dag og nat..... af og til undrer det mig, at vi har fået børn..... hvis Benedikte skulle lave maden, var jeg død for længe siden. Hun kan ikke engang lave kaffe, men hun ved, hvordan maden skal smage.....« - udtalte han til SE og HØR i et interview. Han havde åbenbart fortrudt sit ægteskab med damen. Den 13. marts 2017 døde han 82 år gammel uden sin 72-årige Benedikte efter 49 års ægteskab. Hun var til hingstekåring i Herning.




    Slotte og ordener



    Kongehusets slotte
    Ved Grundlovens tilblivelse i 1849 overgik ejendomsretten til de danske slotte til staten. En klausul sikrer, at den royale regent har rådighedsret over dem. Slots- og Ejendomsstyrelsen finanserer den udvendige vedligeholdelse af slottene samt udgifter til køkkener, badeværelser, toiletter og elektriske installationer. Omkostninger til den øvrige indvendige vedligeholdelse (hvad end dette måtte være) afholdes af Dronningen. I gennemsnit renoveres slottene og slotshaverne for ca. 63 millioner kr. om året. Skatteyderne betaler.
    Varmeregningen fra de mange slotte beløber sig hvert eneste år til ca. 5,5 millioner kr. Når de kongelige ikke opholder sig på et slot, så er staten forpligtet til at betale udgifterne for en såkaldt »museumstemperatur« på det ubeboede slot. Dermed betaler skatteyderne størsteparten af hoffets varmeregninger.

  • Amalienborg Slot er statseje og fredet. Slottet er regentparrets foretrukne residens. De bor i Christian IX´s Palæ (Schacks Palæ). De øvrige tre palæer hedder Christians VIII´s Palæ (Levetzaus Palæ), Christian VII´s Palæ (Moltkes Palæ) og Frederik VIII´s Palæ (Brockdorffs Palæ). Sidstnævnte palæ er kronprinseparrets bolig. Slottet var angrebet af råd og svamp og blev i perioden 2001-2010 renoveret for over 220 millioner kr.

  • Fredensborg Slot blev i perioden 2001-2005 restaureret for ialt 58 millioner kr. I 2004 blev kronprinseparrets fløj - Kancellihuset - sat i stand for 17 millioner kr. I 2014 i anledning af Margrethe´s fødselsdag blev slottets have istandsat til et udseende som for 250 år siden. Det kostede skatteyderne 60 millioner kr.

  • Gråsten Slot bliver hvert år vedligeholdt for ca. 1,8 million kr.

  • Sorgenfri Slot blev i perioden 2001-2005 restaureret for 35,4 millioner kr.

  • Eremitageslottet blev i perioden 2001-2005 repareret for godt 1,6 million kr.

  • I perioden 2008-2012 blev diverse møbler i slottene restaureret for 4.865.000 kr.

    Slotte til rådighed for de kongelige:

    Amalienborg Slot
    Fredensborg Slot
    Gråsten Slot
    Sorgenfri Slot
    Eremitageslottet

    Marselisborg Slot (privat ejendom - folkegave til Christian 10. og Alexandrine ved deres bryllup i 1898)
    Château Cayx (privat ejendom i Frankrig)
    Schackenborg Slot (privat ejendom)
    Jagthytten i Trend (folkegave til Frederik 9. og prinsesse Ingrid ved deres bryllup i 1935. Omdannet til en selvejende fond af Margrethe for at slippe for ejendomsværdiskatten)



    Det Gule Palæ
    Det Gule Palæ i Amaliegade ved Amalienborg blev bygget i 1842 som hestestald Christian IX. Han boede desuden selv i palæet. I dag holder kongehusets administration til i den store bygning. I 2012 blev der konstateret skimmelsvamp flere steder i bygningen. Desuden flere sætninger i fundamentet, revner i murene, vandskader og et utæt tag. Man havde altså ikke løbende vedligeholdt tingene.
    I den anledning sendte hoffet i foråret 2012 en ansøgning på 30 millioner kr. til Folketingets Finansudvalg til reparationer i perioden 2012-2014. Lur os, om regningen til skatteyderne ikke bliver endnu større!!!



    Håndværkere skal PET-godkendes
    De royale gemakker skal konstant repareres og vedligeholdes. Dermed er man tvunget til at lukke nogle undersåtter ind i på kongehusets territorium. Og det er risikabelt. Håndværkerne kan jo komme til at se og høre ting, som absolut ikke må komme til offentlighedens kendskab. Eksempelvis skænderier, utroskab og ulovligheder. Derfor skal alle håndværkere godkendes af PET. Efterfølgende skal de underskrive en tavshedserklæring med ordlyden »Du skal iagttage ubetinget tavshed over for uvedkommende vedrørende forhold, som kommer til dit kendskab i forbindelse med opgaven«.
    Og her bliver tingene noget mystiske. Har PET hjemmel i lovgivningen til at påbyde håndværkere at tie om ulovligheder??



    Kgl. ordener
    Dronning Margrethe er ordensherre for to danske ridderordener. En »orden« er et stykke blik med maling. Man hæfter det uden på tøjet ved festlige lejligheder. Så kan alle andre se, at man er fin og særlig.

  • Elefantordenen er den fineste. Den stammer fra det 15. århundrede. Elefanten symboliserer kristendom, kyskhed og renhed. Den gives overvejende til udenlandske statsoverhoveder og kongelig familie. Eksempelvis blev den givet til den rumænske diktator Nicolae Chautjesko i 1980 under et officielt besøg i Danmark. Som bekendt blev han skudt og dræbt på en simpel gårdsplads under den rumænske revolution i 1989. Hosni Mubarak i Egypten fik også en orden. Han blev afsat fra magten af det egyptiske folk i februar 2011. Nazisterne Hermann Göring (1938) og Joachim von Ribbentrop (1941) blev også slået til riddere. Danmarks rigeste mand - Mærsk MC-Kinney Møller - havde også en elefant hængende på brystet. Sprogforskeren Vilhelm Thomsen fik en orden i 1912. ØK-grundlæggeren H.N. Andersen fik en orden i 1919. Og fysikeren Niels Bohr fik en i 1947. Ialt 70 mennesker har fået denne orden.

  • Dannebrogsordenen blev formentlig opfundet af Valdemar 2. Sejr i år 1219 og senere indstiftet af Christian V den 1. december 1671. Den gives som fortjeneste til danske statsborgere eller udlændinge, som har ydet en særlig indsats for Danmarks interesser.
    I 2011 rejste Margrethe og prinsgemalen tre dage til Bahrain og gav Storkorset af Dannebrog til Kong Al Khalifa. Året efter fik en dansk statsborger (Abdul-hadi al-Khawajas) livsvarigt fængsel af en militærdomstol i Bahrain for at have agiteret for demokrati. I fængslet blev han udsat for tortur.
    Ordenen har seks finhedsgrader:

  • Storkommandør
  • Storkors
  • Kommandør af 1. grad
  • Kommandør
  • Ridder af 1. grad
  • Ridder

    I 2007 var der ialt 5897 riddere i Danmark. 1713 riddere af 1. grad. 546 kommandører. 162 kommandører af 1. grad. 22 mennesker med storkors. Og syv kongelige storkommandører. Siden år 1808 er 103.390 mennesker slået til riddere.

    I marts 2015 var der hollandsk statsbesøg i Danmark. I den anledning hængte Margrethe 25 ordener på det hollandske selskab. Hollænderne hængte til gengæld 53 ordener på de danske værter. Frederik, Mary, Joachim, Marie, hofmarskallen, en borgmester og direktøren for DI fik eksempelvis et blikskilt.

    De royale ordener administreres af Ordenskapitlet. Det er en selvejende institution under hoffet. Modtagerne af elefantordenen, storkorset, kommandørerne af 1. grad og kommandørerne betaler hvert år en »ridderskat« på ca. 300 kr. til hoffet. Det giver en årlig indtægt på ca. 238.000 kr. Pengene går til lønninger i Ordenskapitlet samt den levnedsbeskrivelse, der medfølger en orden. Modtagerne af storkorset vælger desuden et personligt våbenskjold. Det males herefter ind i en gammel bog fra 1671. Skjoldet ophænges i Frederiksborg Slotskirke.

    P. A. Heiberg sagde i 1790: »Ordener hænger man på idioter. Stjerner og bånd man kun adelen giver. Dog har man hjerne, kan man jo gerne undvære orden og stjerne«. I 1799 blev blev han idømt landsforvisning på grund af forhånelse og opfordring til had mod Danmarks regering!!!!

    De små velourklædte æsker til ordnerne produceres af fængslede kriminelle på et værksted i Anstalten ved Herstedvester uden for København. En af kongehusets biler afhenter æskerne. På denne måde sparer man på udgifterne. Men på den anden side vil kongehuset ikke kendes ved straffefanger. Hvis man idømmes en straf med fængsel, så må man returnere sin orden. Det skete for Erik Ninn-Hansen (K) og promille-Peter (V).

    Under alle omstændigheder må det være en bizar oplevelse at skulle hænge et stykke blik på folk. Ordenskapitlet tildeler ordenen. Man modtager herefter det farvede stykke sildesalat hos Dronningen på Amalienborg. Iklædt sit fineste tøj og hvide handsker, bukker eller nejer man rødmende, og går baglæns ud af døren. Vi tør vædde på, at Prins Henrik står bag gardinet og griner.



    Ridderkorset - nej tak
    I december 2006 sagde to kendisser nej tak til dronning Margrethes ridderkors. Musikeren Kim Larsen og skuespilleren Jesper Christenden (kendt fra filmen »Bænken«) afslog at modtage ordenen. Sidstnævnte udtalte til Ekstra Bladet:

    »Jeg betænkte mig ikke mange sekunder på at sige nej. Det er helt ude af trit. Det er selve idéen om et kongehus, der er helt gal.
    Det er da muligt, at der ville følge meget af det samme snobberi med en præsident, men så havde man i det mindste én at sætte i fængsel«!




    Forsvarschef får Dannebrogsorden
    Hvert år yder Forsvaret transport til kongehusets medlemmer for knap 141 millioner kr. (se tabellen nedenfor). Til gengæld får forsvarscheferne en Dannebrogsorden. Desuden bliver de inviteret med til diverse royale arrangementer. På denne måde bliver de takket for moralsk og økonomisk støtte.
    Den 4. januar 2007 blev forsvarschefen tildelt storkorset af Dannebrogsordenen. Det er det næstfineste stykke »sildesalat« i Danmark. Overrækkelsen fandt sted i forbindelse med nytårskuren på Christiansborg Slot. I perioden 2002-2006 har det danske forsvar under forsvarschefens ledelse ydet transport til kongehuset for ialt ca. 846 millioner kr. Altså en gigantisk formue.
    Cheferne får hædersbevisningerne. Skatteyderne får regningen.




    Kongehusets økonomi mv.



    Apanagen og de skjulte udgifter
    I gamle dage (stenalderen, bronzealderen osv.) var kongen enevældig med ret til at bestemme over statens anliggender i enhver henseende. Kongen inddrev og bestemte størrelsen af eksempelvis skatter. Men han ville ikke selv have pungen op af lommen. Denne åbenlyse uretfærdighed har ingen konger el. dronninger mærkværdigvis haft lyst til at ændre. Vores nuværende monark betragtes stadig som øverste repræsentant for staten. Derfor skal kongehuset ikke betale skat. Eksempelvis hverken indkomstskat, moms og ejendomsværdiskat. Det er totalt skørt og et levn fra gammel tid. En vanvittig anakronisme.

    Det danske kongehus koster skatteyderne omkring 400 millioner kr. årligt i bruttoudgifter (ca. 226 millioner kr. netto). De kongelige kan i realiteten bare bruge løs. Der er ingen øvre grænse for deres forbrug. Eksempelvis brugte de godt 41 millioner kr. på privat forbrug i 2012. Det er 114.000 kr. om dagen året rundt. Folketingets Statsrevisorer har ingen indflydelse på udgifterne. Kun den til enhver tid siddende regering kan påtale og kritisere udgifternes størrelse. Og det er aldrig sket. Hvis budgettet overskrides, så bevilges pengene bare på Finansloven. Endvidere er de kongelige fritaget for indkomstskat, moms, arbejdsmarkedsbidrag, ejendomsværdiskat, registreringsafgift, vægtafgift og grønne ejerafgifter. Det koster samfundet adskillige millioner kr. årligt.
    Udgifterne til kongehuset kan deles op i to hovedgrupper. Apanagen (lønudgifterne) og de »skjulte« udgifter. Se nedenfor.

  • Apanagen (statsydelsen)
    Ifølge Grundlovens paragraf 11 kan der for medlemmer af det kongelige hus bestemmes årpenge ved lov. Lønudgifterne bliver bevilget på finansloven (civillisteloven). Ifølge denne lov stiger apanagen synkront med reallønnen. Det danske kongehus er det næstdyreste i verden kun overgået af det norske og britiske. I 2014 var den totale apanage på over 100 millioner kr. Og pengene er skattefrie. Til sml. var den svenske apanage 41,9 millioner kr. Den belgiske apanage var på 77,3 millioner kr. Og det enorme britiske kongehus kostede kun 18,5 millioner kr. mere end det danske. Disse kongehuse betaler desuden indkomstskat. Hver dansker betaler godt 17 kr. om året til de kongelige (kilde: Ekstra Bladet).
    Beløbene bliver reguleret to gange om året. Tallene er offentligt tilgængelige. Beløbene og deres anvendelse offentliggøres desuden i det årlige royale regnskab. Et flertal i Folketinget bevilgede de kongelige lønforhøjelser på 3,2 pct. i 2006. Til sammenligning steg de øvrige offentlige udgifter med 0,5 pct. I 2005 overskred kongehuset budgettet med 17 millioner kr. Pengene blev hentet i statskassen.

    Under finanskrisen i 2008-2012 med bankkrak, konkurser, stigende arbejdsløshed, fyringer og sparerunder i det offentlige forbrug forholdt flere europæiske kongehuse sig solidariske med befolkningerne. Det britiske kongehus frasagde sig 14,5 millioner kr. i 2011. Det hollandske kongehus sparede 3,1 millioner kr. på rejseudgifterne. Det spanske kongehus fik apanagen nedsat med 242.000 kr. I Belgien bad kong Albert om at få sin apanage fastfrosset med en resulterende besparelse på 2,6 millioner kr. Men hvad med det danske kongehus? Forsøgte man at spare på skatteydernes penge? Næeh, nej. Her steg apanagen en million kr. fra 2011 til 2012 (kilde: Ekstra Bladet). Vær så god at betale.

    Ifølge Grundlovens paragraf 11 kan Folketinget ved lov bevilge årpenge (apanage) til et medlem af Kongehuset. Folketinget med VK-regeringen og Fjogh (V) i spidsen bevilgede Alexandra årpenge ved lov nr. 1128 af den 24. november 2004. Imod loven stemte kun Enhedslisten og SF. Over hendes livsforløb vil det koste skatteyderne knap 100 millioner kr. Men efter skilsmissen med prins Joachim i 2005 fratrådte hun som medlem af Kongehuset. Hendes årpenge er vel dermed i strid med Grundloven? Læs mere: Alexandra
    Den 26. april 1972 kom kronprinsesse Margrethe på finansloven med godt otte millioner kr. årligt. Den 19. marts 1986 blev kronprins Frederik bevilget apanage med 920.000 kr. årligt. Den 20. december 1995 kom prins Joachim på finansloven med to millioner kr. årligt.



    Apanage - royale årlige lønudgifter (mio kr.)
    Bistandsmodtager 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016
    Dronning Margrethe 62.4 64.3 65.9 70.6 71.2 71.1 71.8 72.1 76.6 79.0 79.5
    Prins Henrik (lønnes af Margrethe) 6.2 6.4 6.6 7.1 7.1 7.1 7.2 7.2 7.9 7.9 8.0
    Kronprins Frederik 15.4 15.8 16.3 17.4 17.6 17.6 17.8 17.9 19.1 19.5 19.6
    Prinsesse Mary (lønnes af Frederik) 1.5 1.6 1.6 1.7 1.8 1.8 1.8 1.8 1.9 1.9 2.0
    Prins Joachim 1.9 2.0 2.1 3.0 3.1 3.1 3.2 3.2 3.4 3.4 3.5
    Prinsesse Benedikte (lønnes af Margrethe) 0.9 1.0 1.0 1.0 1.1 1.1 1.1 1.1 1.2 1.2 1.2
    Grev Ingolf 1.3 1.3 1.4 1.4 1.5 1.5 1.5 1.5 1.6 1.6 1.6
    Grevinde Alexandra 1.8 1.9 1.9 2.0 2.1 2.1 2.1 2.1 2.3 2.3 2.3
    Total 82.8 85.3 87.6 94.7 95.5 95.4 96.4 96.8 104.2 105.8 106.5
    Skatteydernes årlige lønudgifter til Kongehuset




  • Kongehusets skjulte udgifter
    Hovedparten af udgifterne til kongehuset betales af det danske forsvar og beløber sig årligt til ca. 184 millioner kr. Disse penge er »hemmelige« og omgærdet med megen mystik. Der eksisterer ingen samlet officiel opgørelse over disse royale pengestrømme. Beløbene står ikke opført på finansloven. Ej heller i Rigsrevisionens rapporter eller Forsvarsministeriets budget. Pengene bliver overvejende brugt til transport af de kongelige. De involverede kongetro embedsmænd gemmer regnskaberne i aflåste skuffer og skabe. De bliver tavse og røde i hovedet, når der spørges til emnet. Offentligheden må ikke vide, at de kongelige bare kan bruge løs af statskassen. Ingen må vide noget om kongehusets »skjulte konto«. På denne måde sparer de kongelige deres egne penge.
    I perioden 2002-2005 steg Forsvarets royale udgifter til kongehuset med 41,8 pct. I 2007 brugte Forsvaret 35 millioner kroner på Kongeskibet, dronningens Jagtkaptajn, adjudantskabet og royal flytransport. Det var otte millioner kroner mere end i 2002.



    De »skjulte« udgifter
    Funktion Beløb (mio kr.)
    Adjudantstaben 5.1
    Jagtkaptajnen 1.5
    Kongeskibet Dannebrog 34.0
    Flytransport 2.5
    Den Kgl. Livgarde (2011) 98.0
    Garderhusarregimentet (2009) 43.2
    Total 184.3
    (kilde: Ekstra Bladet)




    Mystik om udgifter
    Den royale økonomi er generelt omgærdet af megen mystik. Ingen steder kan man få et simpelt overblik over udgifterne. Man skal være revisor for at gennemskue ydelserne til kongehuset i den årlige finanslov. Og på kongehuset eget website er oplysningerne mangelfulde. Hvad ligger til grund for dette hemmelighedskræmmeri? Ganske simpelt. Befolkningen skal holdes i uvidenhed om de kollosale udgifter.
    Et bud på en oversigt over udgifterne nedenfor:


    Kongehusets udgifter - oversigt
    Funktion Beløb (mio kr.)
    Apanage (2011) 100.7
    Slotte, haver mv. 45.5
    Kongeskibet Dannebrog 34.0
    Jagtkaptajnen 1.5
    Militær flytransport (2011) 3.2
    Tilskud til udlandsrejser (2011) 11.5
    Den Kgl. Livgarde (2011) 98.2
    Garderhusarregimentet (2009) 43.2
    Dronningens Adjudantskab 5.4
    Kongejagter 0.4
    Kgl. Salonvogn 0.3
    Momsrefusion 6.6
    PET 30.0
    Total 380.5




    Kongehusets udgifter 2009
    I december 2010 lavede Ekstra Bladet en oversigt over kongehuset samlede direkte og indirekte udgifter for 2009. Skatteyderne måtte betale ca. 342 millioner kr. for den royale fest (ekskl. udgifter til PET, indvielser, messer mv.). Pengene er godt givet ud - mente statsminister bilags-Lars (V) på tirsdagens pressemøde den 14. december 2010. Udgifter nedenfor:

  • Apanage: 92,9 mio. kr.
  • Momsfritagelse: 6,6 mio. kr.
  • Tilskud til udlandsrejser: 11,5 mio. kr.
  • Den royale togvogn: 300.000 kr.
  • Militærfly: 3,1 mio. kr.
  • Kongeskibet: 33,7 mio. kr.
  • Kongejagt: 444.000 kr.
  • Livgarden: 98,2 mio. kr.
  • Slotte: 45,5 mio. kr.
  • Garderhusarregimentet: 43,2 mio. kr.


    Den royale arbejdsindsats
    Ekstra Bladets Flash offentliggjorde den 31. december 2006 en oversigt over de kongeliges arbejdsindsats. Den står i skærende kontrast til undersåtternes arbejdsliv. Det er chokerende læsning. Almindelige skatteydere arbejder ca. 200 dage om året. De kongelige holder stort set ferie året rundt med en gennemsnitlig arbejdsindsats på under 80 dage.
    Se tabellen nedenfor:


    Årlig arbejdsindsats
    person månedsløn arbejdsdage fridage løn pr. arbejdsdag
    Dronning Margrethe 4.7 mio kr. 145 220 387.310 kr.
    Prins Henrik 520.000 kr. 68 297 91.764 kr.
    Kronprins Frederik 1.2 mio kr. 60 305 231.000 kr.
    Prinsesse Mary 128.333 kr. 71 294 21.690 kr.
    Prins Joachim 158.333 kr. 69 296 27.536 kr.
    Alexandra 150.000 kr. 25 340 72.000 kr.
    (kilde: Flash, Ekstra Bladet)




    Kongehusets indkøb
    Kongefamilien fører sig frem på flotteste vis på skatteyderne regning. Med den største selvfølge bruger de tusindvis af kroner på vareindkøb hver evige eneste dag året rundt. På fem år købte de varer for ialt 181 millioner kr. Og momsen på 25 pct. blev refunderet. Se tallene for en 5-årig periode (2002-2006) i tabellen nedenfor (kilde: Flash, Ekstra Bladet, 11. marts 2007).
    I 2015 købte Margrethe og Henrik varer og tjenesteydelser for godt 33,7 millioner kr. Frederik og Mary købte ind for godt 7,2 millioner kr. og prinsesse Benedikte for godt 722.000 kr. Sidstnævnte er også momsfritaget på trods af bopæl i Tyskland.


    Royale vareindkøb (2002-2006)
    person vareindkøb
    ialt
    indkøb
    pr. år
    indkøb
    pr. dag
    momsrefusion
    Margrethe og Henrik 126.5 mio kr. 25.3 mio kr. 69.357 kr. 25.3 mio kr.
    Frederik og Mary 35.5 mio kr. 7.1 mio kr. 19.461 kr. 7.1 mio kr.
    Joachim 10 mio kr. 2.0 mio kr. 5.454 kr. 2.2 mio kr.
    Benedikte 5.3 mio kr. 1.1 mio kr. 2.903 kr. 1.1 mio kr.
    Alexandra (2004-2006) 3.7 mio kr. 1.5 mio kr. 4.087 kr. 746.038 kr.
    (Afrundede tal - kilde: Flash, Ekstra Bladet, 11. marts 2007)



    Royal momsfrihed
    Medlemmerne af Kongehuset nyder straffe-, skatte- og momsfrihed. Moms på købte varer og ydelser betales af de kongelige på købstidspunktet. Momsregnskabet underskrevet af en revisor sendes efterfølgende til Statsministeriet til godkendelse. Herefter refunderes momsen ved årets udløb. Det kostede skatteyderne ca. 6,6 millioner kr. i 2009 svarende til et brugt beløb på ca. 32,6 millioner kr. I 2012 kostede det en refusion på knap 8,3 millioner kr. ud af et forbrug på godt 41 millioner kr. Dette privilegium er forlængst afskaffet hos kongehusene i Norge, Sverige, England og Holland.
    I april 2010 lavede Ekstra Bladet en meningsmåling på deres internetavis angående den royale momsfrihed. Af de 11.652 stemmer mente 72 pct., at kongehuset skulle betale moms af deres indkøb - lige som alle os andre. Se hvor mange penge de kongelige fik refunderet i moms i tabellen nedenfor:


    Royal momsrefusion (mio. kr.)
    Person 2003-2004 2002-2006
    Dronning Margrethe 12.2 25.3
    Kronprins Frederik 2.5 7.1
    Prins Joachim 1.1 2.2
    Prinsesse Benedikte 0.4 1.1
    Grevinde Alexandra 0.5 (2005) 0.7 (2004-06)
    (Kilde: Ekstra Bladet)




    Royale gaver
    Nogle undersåtter oversvømmer de kongelige med billigt skidt og hjemmelavet bras. Andre sære mennesker står i kø for at forære dem kostbare gaver. Dette underlige fænomen ser man især ved de efterhånden hyppige royale bryllupper. Og hvordan får de råd til det?
    Firmaer og organisationer trækker bare gaveudgifterne fra på selvangivelsen. Kravet fra SKAT er, at gaven bliver omtalt i medierne eller nævnt i et større forum. I forhold til kongefamilien er gaverne at betragte som foræringer fra venner eller beundrere. Så skal de ikke betales indkomstskat ifølge den royale skattefrihed. Skatteyderne betaler. Læs: Kongehusets rygklappere og gavegivere



    Kongehusets transport
    Kongefamilien rejser gratis. Desuden er der gratis transport til kongehusets ansatte i forbindelse med deres arbejde samt royale arrangementer. I 2002 løb transportudgifterne op i 26 millioner kr. I 2010 var disse udgifter eksploderet til 47 millioner kr. (kilde: B.T.). Pengene kommer fra Forsvars- og Transportministeriet. Regnskabet er på denne måde »skjult« og vanskeligt tilgængeligt.

  • Forsvarsministeriet betaler alle udgifter til sejlads med »Kongeskibet Dannebrog«. Det kostede i 2010 ca. 35,6 millioner kr.
    I juli 2011 sejlede Dannebrog »tomt« tur/retur til Grønland i forbindelse med regentparrets 12 dages besøg. De fløj selv til Grønland i et af forsvarets militærfly. Kongeskibet blev kun brugt til seljlads mellem de grønlandske små kystbyer. Det fine selskab blev ledsaget af et krigsskib. »Det er uacceptabel omgang med skattekroner.....« - udtalte SF´s forsvarsordfører.

  • Det danske flyvevåben stiller deres Challenger-fly og helikoptere gratis til rådighed for de kongelige. Medarbejderne løfter bare telefonen og bestiller transporten. Når Dronning Margrethe har taget ophold i Jylland, så flyver hun i helikopter mellem Århus og København. Det koster hver gang ca. 200.000 kr. i bruttoudgifter for 17 minutters flyvning. I perioden 2002-2005 brugte hun helikoptertransport ialt syv gange til audiens i København. Det kostede over 1 million kr. På et år i perioden 2009-2010 steg udgifterne til flyvninger fra 3,16 mio. kr. til 4,24 mio. kr.
    Den 1. juni 2014 fløj Margrethe til Ribe for at indvie en bisp i embedet. Det kostede netto 82.959 kr. Den 23. november 2014 fløj hun til bispeindvielse i Viborg for 78.899 kr. Den 10. oktober 2014 indviede hun det nye Moesgaard Museum i Højbjerg ved Aarhus. Det kostede 40.535 kr. i udgifter til flyvning.
    Da Margrethe den 18. juni 2011 deltog i prinsesse Nathalies bryllup med Alexander Johannsmann fløj hun tur/retur til Berleburg i Tyskland i en af forsvarets helikoptere. Det kostede ca. 460.000 kr. for fem timers flyvning.
    Den 1. juli 2007 fløj Margrethe og prinsgemalen i en af forsvarets helikoptere fra Marselisborg Slot i Århus til Fredensborg for at deltage i Isabellas barnedåb. Det kostede ca. 90.000 kr.
    Da regent- og kronprinseparret besøgte Færøerne i juni 2005, brugte man to Challengerfly til transporten. Det kostede 354.320 kr.
    Da kronprins Frederik fyldte 30 år i 1998 holdt han fest i jagthytten i Trend. Gæsterne brød sig ikke om at blive fotograferet af pressen. Derfor blev de fløjet til hytten i en stor militær Sikorsky-helikopter. Det kostede formentlig over 40.000 kr.

  • Når de kongelige flyver til officielle arrangementer, så kræver de også et backup-fly. Flyet skal stå parat, hvis det andet fly er forsinket. I perioden 2003-2004 kostede det skatteyderne ialt 377.826 kr.
    Den 14. december 2003 fløj Dronning Margrethe til bispeindvielse. Backup-flyet kostede 3.466 kr.
    Da Kronprins Frederik fløj til Bruxelles for at holde tale i NATO, betalte man 131.000 kr. for backup-flyet.
    Da de kongelige i marts 2004 fløj til Prinsesse Julianes begravelse, kostede backup-flyet 90.525 kr.
    Backup-flyet kostede 90.000 kr. da regentparret fløj til prinsebryllup i Spanien i maj 2004.
    Da regentparret var på Grønlandstur i juni 2004, kostede backup-flyet 62.310 kr.

  • De kongelige rejser gratis med DSB. På Københavns Hovedbanegård er der indrettet royale venterum og royal perron. DSB forærede Dronningen en ny salonvogn (»Kongevognen« S001) til 12,3 millioner kr. i anledning af hendes 60-års fødselsdag. I perioden 2000-2010 brugte de kongelige vognen 69 gange. Eksempelvis syv kørsler i 2009 og seks kørsler i 2010. Kørslerne foregår med særskilt lokomotiv og særkøreplan. I 2009 kostede vedligeholdelsen ca. 300.000 kr. betalt af Transportministeriet.

  • På et tidspunkt bad hoffet selv om gratis transport til Bornholm. Ønsket blev efterkommet. Da »Bornholmstrafikken« overgik til et statsligt aktieselskab, blev den gratis transport indføjet i kontrakten. Når de besøger Bornholm med kongeskibet, så bliver de royale biler transporteret gratis til øen.

  • Kongehusets medlemmer og deres ansatte kører gratis over storebælts- og øresundsbroen. 42 såkaldte »brobizzer« er blevet foræret til kongehuset.

  • Færgefarten er også gratis. SCANDLINES har foræret kongehuset 20 »guldkort«.
    I Kastrup Lufthavn er der specielt indrettede royale venterum. Desuden har man reserveret et stykke græsplæne til de kongeligt privilegerede royale hunde!!

  • Den 22. marts 2008 deltog dronning Margrethe og prins Henrik i 200-årsdagen for søslaget ved Sjællands Odde (1808). En stor S-61-helikoptor fløj regentparret fra Marselisborg Slot i Århus til Odden. Det kostede skatteyderne ca. 67.000 kr. En færgebillet til hurtigruten Odden-Århus ville have kostet under 3.000 kr.

  • Den 1. maj 2009 sejlede prins Henrik med kongeskibet til Frankrig. Her deltog han i 12 dage i dragebådssejlads ved vestkysten ved byen Douarnenez. Imens kunne den 54 mand store besætning nyde livet. Sejladsen med Dannebrog kostede skatteyderne ca. 316.000 kr. ifølge Forsvarsministeriet (kilde: Ekstra Bladet).

  • I 2010 fløj Margrethe i helikopter til Berleburg i Tyskland for at deltage i bryllup mellem prinsesse Nathalie og Alexander Johansmann. Den forestilling kostede skatteyderne knap 460.000 kr.

  • I 2010 og 2011 sejlede Henrik til den franske vestkyst med kongeskibet for at kigge på privat lystsejlads. Den samlede pris for de to ture løb op i 632.000 kr.

  • I maj 2012 deltog prinsgemalen i en sejlads for dragebåde ved Douarnenez ved den franske vestkyst. Kongeskibet blev brugt til turen. Det kostede ca. 316.000 kr. (kilde: Ekstra Bladet).

  • Under OL i 2012 sejlede Henrik og venner til London for at hygge sig. De brugte skibet som hotel. Udgifterne løb op i knap 1,6 millioner kr.

  • I 2013 blev de kongelige fløjet rundt i Danmark for en samlet pris på 744.825 kr.

  • I 2014 rejste de kongelige for i alt 3.707.000 kr. på 13 udlandsrejser. Eksempelvis rejste Margrethe og Henrik til Kina i fem dage for lidt over 2 millioner kr. Fire dage i Kroatien kostede knap 777.000 kr. Mary rejste til New York to gange for en pris på 114.400 kr. Og sammen med Frederik rejste hun til Canada i fire dage for knap 366.000 kr.

  • Den 15-18 maj 2015 sejlede Henrik med nogle venner med kongeskibet til Bornholm for st skyde rådyr. Det kostede skatteyderne ca. 70.000 kr.



    Kongehusets biler
    Af en eller anden mystisk mærkværdig grund skal de kongelige ikke betale moms, registreringsafgift (180 pct.), vægtafgift og grøn afgift af deres biler. Til sammenligning betaler det svenske, hollandske og britiske kongehus moms af bilkøb. Og så skulle man tro, at der var råd til at købe en bil. Men næeh, nej. Helst ikke. Ved enhver given lejlighed står bilimportørerne i kø for at forære dem gratis biler. Når en ny version kommer på markedet, så lister man et par stykker ind hos kongehuset. De tager altid pænt imod. Til gengæld giver det god reklame for bilmærket. Ofte med et par foto´s af en glad kongelig ved siden af luksusbilen. På denne måde agerer kongehuset reklamesøjle for bilindustrien. Det kaldes »korruption« i eksempelvis Sverige. I det norske og svenske kongehus bliver bilerne leaset. På den måde prostituerer man sig ikke over for bilfirmaerne.
    De kongelige befinder sig helt uden for straffeloven. Det bliver udnyttet. Den 26. juli 2011 blev »Krone 10« observeret på motorvejen mellem Kolding og den tyske grænse med over 180 km i timen. Derved sætter man andre menneskers liv og helbred på spil. Der er mange lignende eksempler. Ulovlighederne sker oftest med PET-barnepigerne som passive tilskuere.



    Kongeskibet
    Det nuværende »Kongeskib Dannebrog« blev den 10. oktober 1931 søsat fra det gamle orlogsværft på Holmen i København. Efterfølgende blev det døbt af dronning Alexandrine den 26. maj 1932 til afløsning af den gamle royale hjuldamper fra 1879. Skatteyderne finanserer via Forsvarsministeriet drift, vedligeholdelse, reperationer og lønudgifter til skibet. Kongefamilien betaler personlig forplejning af egen lomme samt afholder udgifterne til gæster og forskellige arrangementer.

    Driften af skibet i perioden 2001-2005 kostede ca. 91,8 millioner kr. svarende til en gennemsnitlig årlig udgift på 23 millioner kr. Herefter eksploderede udgifterne. I 2007 kostede driften af skibet 25 millioner kr. I 2010 var udgifterne steget til 35,6 millioner kr. og i 2013 til 41 millioner kr. I perioden 2005-2013 brugte man lidt over 115 millioner kr. på reparationer og vedligeholdelse. I 2014 løb udgifterne op i 45,5 millioner kr. inkl. udgifter til nyt radioudstyr, nyt kølerum, nyt bageri og styrehustag. Men det er ikke noget problem for politikerne og kongefamilien. Skatteyderne betaler.
    Det danske forsvar administrerer og bemander kongeskibet. Kaptajnens (Jagtkaptajnen) årsløn var i 2005 på knap 1,3 million kr. Han har kontor i Det Gule Palæ, som er kongehusets administration. I vinterhalvåret bruger han tiden på at planlægge næste sommers sejllads sammen med hofmarskallen og ceremonimesteren. Fed loppetjans!!

    Besætningen er specielt udvalgt fra Søværnet. Ni officerer, syv sergenter og 36 værnepligtige udgør mandskabet. Befalingsmændene er med om bord i 2-4 år, mens de almindelige værnepligtige er med et års tid. Mandskabet opholder sig på ca. 50 pct. af skibets areal. De værnepligtige sover i små rum i skibets forende - samme sted, hvor det gynger mest under søgang. De andre 50 pct. af skibet bruges af de kongelige.

    Skibet anvendes til et årligt sommertogt og besøg på Færøerne og Grønland. Desuden diverse statsbesøg. Prins Henrik kan finde på at invitere jagtvennerne med en tur til Bornholm for at skyde levende dyr. Jagttrofæerne hænger man op i benene over dækket i bagenden af skibet. På sommertogtet anløber man forskellige havnebyer i Danmark. Det koster typisk skatteyderne i byen 200.000-300.000 kr. Den lokale politistation bliver ofte lukket for at afsætte betjente nok til at opvarte de kongelige. Imens må andre hastende politiopgaver vente. Hjemmeværnet og Søværnet bliver typisk også involveret. Og PET er altid til stede med 2-3 slipseklædte let genkendelige body-guards med dystre ansigtsudtryk.

    Kongeskibet er en veritabel miljøforurener. I 2005 brugte skibet 225.000 liter brændstof. Det gav et CO2-udslip på ca. 607 tons.
    Skibets specifikationer:

  • Længde: 78,43 meter
  • Bredde: 10,40 meter
  • Dybgang: 3,62 meter
  • Mastehøjde: 23 meter
  • Fuld tonnage: 1.238 tons
  • Hovedmaskineri: To stk. B&W Alpha Diesel 870 HK, type 6T23L-KVO
  • Fart: 13.5 knob
  • Aktionsradius: 3.600 sømil
  • Hovedeftersyn: 1980-1981
  • Skibet har sejlet over 300.000 sømil



    Ikke-voldtægtsforbrydere på Dannebrog
    Når kongefamilien og de værnepligtige sejler rundt med kongeskibet, så repræsenterer de det officielle Danmark. Den opgave skal tages alvorligt. Ellers kan befolkningen ikke være tjent med frådseriet til 36 millioner kr. om året. På sommertogtet til Grønland i juli 2011 skulle to danske værnepligtige matroser fra skibet have voldtaget en kvinde.
    Den 17. juli 2011 lagde kongeskibet til kaj i Nuuk. Samme aften mødte to grønlandske kvinder tilfældigt to matroser fra kongeskibet. Efter at have besøgt flere beværtninger ville den ene 30-årige kvinde hjem tidligt natten til den 18. juli. De to danskere fulgte hende til en taxa-holdeplads foran Hotel Hans Egede. Her prøvede de at leje to værelser. Men de blev afvist på grund af beruselse. Herefter forlod den ene kvinde selskabet. De to mænd skulle nu have gramset på den 30-årige og hevet hende ind i en baggård bag spisestedet Café Chili. Her skulle de i 20 minutter have voldtaget hende på skift både vaginalt og analt. De efterlod hende afklædt bag en container. Det hele foregik en kilometer fra kongeskibet. I de efterfølgende dage blev der tilsyneladende pralet med »den store bedrift« på skibet.
    Episoden blev politianmeldt. Den 30-årige grønlandske kvinde mente sig voldtaget. Herefter blev det hele hemmeligholdt, indtil Ekstra Bladet skrev om sagen torsdag den 19. april 2012. De to 24-årige værnepligtige stod da anklaget for fuldbyrdet voldtæget ved Kredsretten i Nuuk. De nægtede sig skyldige. Men den gik ikke. Tirsdag den 24. april 2012 blev de begge kendt skyldige i grov voldtægt og idømt 18 måneders fængsel samt tort-erstatning til ofret på 70.000 kr. I august 2012 blev de frikendt i Landsretten, fordi man ikke mente at kunne finde bevis for vold og magt i forbindelse med det seksuelle samkvem. Den grønlandske kvinde skulle altså have ladet sig bolle udendørs af to fulde bonderøve helt frivilligt!!!



    Jagthytten i Trend
    Trend Storskov på ca. 1.090 hektar er beliggende i Vesthimmerland. Plantagen blev i 1880 anlagt på Gunderupgaards heder. En del af skoven på ca. 400 hektar blev som en folkegave foræret til kronprins Frederik 9. og kronprinsesse Ingrid i anledning af deres bryllup i 1935. Senere har kongefamilien købt mere skov, således at det samlede royale areal i dag udgør ca. 641 hektar. Desuden har man bygget en jagthytte af træ ca. 800 meter inde i området. Og her kan kongefamilien være i fred. Hele arealet er omkranset af et højt hegn og således lukket for offentligheden.

    Jagthytten i Trend er i økonomisk henseende blevet et stadig større og større problem for kongefamilien. Derfor står en fond nu for ejerskabet. REALDANIA´s formand var medlem af fondsbetyrelsen. Han fik på et tidspunkt titlen som hofjægermester for sin »venlighed«. I regnskabsåret 2005/2006 måtte dronning Margrethe indskyde ca. 2,6 millioner kr. af sin egen formue i driften. I 2009 gav ejendommen et underskud på 564.960 kr. Samme år måtte Margrethe indskyde ca. 7,5 millioner kr. I 2010 måtte hun indskyde 500.000 kr.
    Ifølge Ekstra Bladets Flash den 18. november 2007, solgte man i perioden 2003-2005 knap 16.000 juletræer og 20 tons julepynt fra skoven. Det gav dronningen en nettoindtægt på lidt over 3 millioner kr. På trods af denne indtægt gav Trend alligevel et underskud på ca. 2,8 millioner kr. i samme periode.

    Når prinsgemalen går ud og skyder dyr med »de fine« og diverse rygklappere, så er dyrene sat ud til formålet. Desuden betaler skatteyderne regningen for forskellig bistand. Det kostede ca. 444.000 kr. i 2009.

    Ejendommen har en værdi på ca. 25 millioner kr. ifølge den offentlige vurdering (2010). Den vil formentlig kunne sælges for 30-35 millioner kr.


    Royal jagt
    Ifølge Civillisteloven fra 1849 har kongehuset jagtret på statens 64.000 hektar skov fordelt på 214 skove og søer. Listen blev opdateret i 1947. Fem-seks gange årligt inviterer kongehuset skydeglade venner og bekendte på jagt. For mange er det en slags »tilbagebetaling« for årets gaver og tjenester til kongehuset. Prinsgemalen, Frederik og Joachim inviterer. Venstremanden F. Schur er flittig deltager. Desuden diverse politikere som eksempelvis bambi (K) og tudebamsen (V). Desuden grever, baroner og erhvervsfolk. En eller anden ligegyldig kendis kan også få »æren« af en invitation.
    Jagterne foregår over hele landet. I 2009 afholdt man to jagter på Bornholm, fire i Nordsjælland og seks i skovene omkring København. Det kostede skatteyderne 444.000 kr. Miljøministeriet betaler nemlig for assistance fra klappere og skovridere. Klapperne jager dyrene sammen foran den skydeglade og sommetider halvejs berusede flok. Så kan de bare stå og plaffe løs til den klirrende larm fra rødvinsglas og fedtede gammelmandsbriller, der danser rundt i hovedet på de aldrende overvægtige middagsherrer. Efter alle anstrengelserne bliver narrehattene fotograferet foran det nedlagte vildt. Vor herre bevares for en ynkelig forestilling.
    I 2015 foreslog Naturstyrelsen under Miljøministeriet et ophør eller i det mindste en begrænsning på kongehusets jagtret i befolkningens skove. Man vil nemlig kunne udleje jagten til jægere og årligt tjene adskillige millioner kr. til statskassen. Det er formentlig en tabersag. Ingen politikere tør røre ved den slags.


    Adjudantstaben
    Kongehuset er dybt afhængig af de »gratis« ydelser, som det danske Forsvar leverer. Det drejer sig overvejende om kongeskibet, livgarden, garderhusarregimentet og den royale transport. Udgifterne til disse ydelser er »hemmelige« og ikke umiddelbart tilgængelige for aktindsigt. På denne måde kan de kongelige bare bruge løs.
    Forbindelsen mellem kongehuset og Forsvaret varetages af Adjudantstaben. Den består af adjudantstabschefen, seks adjudanter og to konstabler. De årlige lønudgifter på ca. 5,1 millioner kr. til disse folk, betales af statskassen.


    Garderhusarregimentet
    Hesteeskadronen under Garderhusarregimentet i Næstved blev oprettet den 10. februar 1762 under kong Frederik V. Eskadronen betsår af to delinger med hver 40 værnepligtige. Desuden 70-75 opstaldede heste. De uniformerede ryttere ledsager de kongelige i forskellige officielle sammenhænge - eksempelvis fødselsdage, bryllup og dødsfald. De årlige udgifter på ca. 25,1 millioner kr. betales af skatteyderne via forsvaret. I 2009 lød regningen på ca. 43,2 millioner kr.


    Kongehuset

    Kære Dronning. De små skildvagtshuse trænger til maling.



    Den Kongelige Livgarde og PET
    De kongelige er under konstant observation og beskyttelse. PET (Politiets Efterretningstjeneste) og de 870 værnepligtige hos Livgarden deles om opgaven. I PET er 76 betjente konstant beskæftiget med royal sikkerhed i den såkaldte »kongegruppe«. Hver gang Frederik eller Mary går uden for en dør, så følger 1-2 PET-agenter med. Det koster et hemmeligt millionbeløb. Formentlig omkring 70-80 millioner kr. årligt. Den Kgl. Livgarde - dem med bjørneskindshuerne - bevogter alle de slotte, som beboes af de kongelige. Det koster årligt 84 millioner kr. I øvrigt er huerne lavet af skind fra den udrydningstruede og fredede canadiske sortbjørn. Det kan man undre sig over.
    I august 2006 blev en værnepligtig på livgardens kaserne i København ramt af et skud i hånden ved en vådeskudsulykke. Den skydende soldat havde pillet ved geværets sikring. Pludselig gik skuddet af. Det kunne meget let have kostet menneskeliv.
    Den 1. august 2006 indførte HOK (Hærens Operative Kommando) nye regler angående Livgardens våbenreglement. De værnepligtige skal bære skarpladte våben. Der skal være skud i magasinet samt et projektil i kammeret. Når sikringen er slået fra, så kan skuddet affyres. På denne facon skal geværerne bæres på Amalienborg Slotsplads samt under paraderne på Strøget og i Københavns gader.
    De værnepligtiges interesseorganisation Værnepligtsrådet har stærkt advaret mod disse regler. De værnepligtige er 19-20 år gamle. Og de har kun en meget begrænset skydeuddannelse. Men advarslerne preller af på HOK. De mener, at de unge soldater vil være mere opmærksomme med skarpladte geværer.
    Ja, ja. Vi må håbe, at HOK har ret. Ellers får de menneskeliv på samvittigheden. I øvrigt vil hoffet og myndighederne ikke oplyse om udgifterne til beskyttelse af de kongelige. Den britiske kongefamilie bliver også beskyttet af sikkerhedstjenesten. Det koster årligt de britiske skatteydere mellem 280 og 940 millioner kr. Det rene vanvid.



    Garderne stjæler
    I juli 2007 interviewede dagbladet Politiken 132 gardere, der havde gjort tjeneste i perioden 2004-2007. Det viste sig, at 9 ud af 10 havde stjålet genstande fra deres arbejdsplads i Forsvaret. Ialt 879 ting var blevet stjålet. Eksempelvis T-shirts og bajonetter. Gardernes undskyldning for tyveriet var, at alle de andre gjorde jo det samme!!
    Vi opfordrer dronning Margrethe til at passe på kronjuvelerne.


    Royale opvartere
    Når de kongelige er på rejse, så skal livet nydes i ro og mag. Hele tiden. Ikke noget med at spilde tid på tøj, vask og irriterende samtaler med ubetydelige personer. Det har man folk til. Man medbringer en mindre hær af underdanige royale opvartere.
    Da Margrethe og Henrik samt kronprinseparret i 2009 var på officielt besøg i Vietnam, medbragte man to adjudanter, ceremonimester, læge, hoffourer, informationschef, hofmarskal og tre påklædere (desuden nogle PET-folk). Hele selskabet brugte godt 500.000 kr. på flybilletter. Også de tre påklædere rejste på businessclass. Det kostede 90.560 kr. (kilde: Ekstra Bladet). Skatteyderne betaler.
    Gad vide, hvad en »påklæder« egentlig laver. Skal vedkommende tage tøjet af Mary? I så fald melder vi os frivilligt!!!


    Den kongelige formue
    I Sverige er størrelsen af kongefamiliens personlige formue offentligt tilgængelig. I Danmark er det hemmeligt. I 1999 gav det britiske tidsskrift »Euro Busines« et bud på den danske royale formue. Margrethes personlige formue blev anslået til 164 millioner kr. Hendes smykker skulle være 22 millioner kr. værd. Og kunstsamlingen blev vurderet til 600 millioner kr. Den kongelige investeringsfond skulle indeholde kontanter og værdipapirer for 135 millioner kr. (afkast på aktier og obligationer er skattefrie). Den samlede personlige formue beløber sig formentlig til 1 milliard kr.
    I 2011 ejede Margrethe personligt værdipapirer for 14,5 millioner kr. og 8,2 millioner kr. i kontanter. I 2015 mente Ekstra Bladet at kunne beregne formuen til mindst 76 millioner kr. inklusive Marselisborg Slot til 33,5 mio. kr., Trend i Nordjylland til 22 mio. kr. og en opsparing på godt 20 mio. kr.


    Udenrigsministeriets royale udgifter
    Når de kongelige rejser på officielle besøg i udlandet eller deltager som støttepædagoger for danske erhvervsdelegationer, må slipse- og kjolebeklædte repræsentanter fra Udenrigsministeriet træde til. Denne royale servicering koster årligt skatteyderne ca. 14 millioner kr.


    Europæiske kongehuse 2013
    Det danske kongehus er ikke det dyreste i Europa. Årlig apanage i 2013 nedenfor (kilde: Svenske Dagbladet):

  • Norge: 318,36 mio. kr. Læs: Per Hækkerup og olien
  • Holland: 297,48 mio. kr.
  • Storbritanien: 283,32 mio. kr.
  • Sverige: 112,58 mio. kr.
  • Belgien: 103,63 mio. kr.
  • Danmark: 96,8 mio. kr.
  • Luxembourg: 69, 39 mio. kr.
  • Spanien: 58,9 mio. kr.




    Dronningen og prinsgemalen



    Dronning Margrethe (»lange Grethe«) og prinsgemal Henrik
    Margrethe 2. blev den første kvindelige officielle monark (regent) i Danmark efter tiltrædelsen den 14. januar 1972. Den tidl. Margrethe 1. (1387-1412) var ikke egentlig dronning men kun formynder for sin søn og efterfølgende ad hoc-regent efter hans død.
    Regentparret får en apanage på knap 70 millioner kr. om året. Det svarer til en skattepligtig indtægt på over 163 millioner kr. I regnskabsåret 2005/2006 brugte de ca. 8,1 millioner kr. på sig selv svarende til et dagligt forbrug på 22.000 kr. året rundt. I 2012 brugte de 31,4 millioner kr. svarende til et dagsforbrug på godt 87.000 kr. året rundt.
    Prins Henrik fik i den 17-årige periode 1967-1984 lommepenge af Margrethe. Det dristede han sig til at klage over på sin 50-års fødselsdag. Efterfølgende satte gulvtæppe-Poul (K) ham på finansloven og dermed på dronningens civilliste med en årlig løn på 10 pct. af dronningens apanage. I den 47-årige periode 1967-2014 fik han ialt godt 365 millioner kr. skattefrit (nutidsværdi beregnet på 2014-apanagen). Prinsen har altså omkring 20.000 kr. dagligt at more sig for. Ikke nogen dårlig løn for en franskmand, som det meste af tiden dovner den på sit franske vinslot Château de Cayx. Det har danske skatteydere også finanseret.
    I øvrigt sover regentparret altid hver for sig. Også på rejser til udlandet. Derfor har man indrettet alle slottene med separate royale soveværelser. Naturligvis. Prinsgemalens skatteyderbetalte vom bliver større og større. Der er ikke plads til Margrethe.



    Kongehuset: Dronningen giver prinsgemalen en over 
	  nakken

    Dronningen giver prinsgemalen en over nakken



    Hofstab, opvartning og administration
    Margrethe kræver 95 medarbejdere for at få royaliteten til at køre rundt. Det koster skatteyderne lidt over 46,9 millioner kr. årligt fra apanagen i lønudgifter. Ca. 32 ud af de 95 medarbejdere beskæftiger sig med at administrere forretningen. De arbejder i hofmarskallet, kabinetssekretariatet, ordenskapitlet, økonomikontoret, kommunikations- og presseafdelingen, håndbiblioteket og to sekretariater. Resten af flokken på 63 personer opvarter regentparret. Men det var ikke nok for prinsgemalen. I 2012 krævede og fik han sin helt egen hofstab på fire personer. Læs nedenfor.

  • Kammerjomfruen har adgang til Margrethes soveværelse. Hun serverer morgenmad inkl. dagens aviser. Hun styrer garderoben, vasker tøjet og administrerer indholdet i dronningens taske. Hun ledsager næsten altid Margrethe på rejser.
  • Fire hofdamer skiftes til at fungere som personlig assistent og sekretær. De er personligt udpeget af Margrethe. De sorterer post, ledsager dronningen, administrerer kontakt til relevante gæster, holder blomster og deltager i rejser.
  • Adjudanterne har militær rang som eksempelvis major el. orlogskaptajn. De registrerer dronningens virke. De befinder sig fysisk bag Margrethe ved modtagelse af udenlandske statsoverhoveder, spiser med de kongelige og overnatter på dronningens opholdssted. Prinsgemalen bliver typisk ledsaget af en adjudant.
  • Kammertjenerne arbejder for prinsgemalen. De har samme funktion som kammerjomfruen. De holder orden med garderoben, uniformerne og ordenerne. De sidder ofte bag rattet i de kgl. biler.
  • Hofmarskallen er kongehusets chefadministrator. Han holder næsten dagligt et møde med dronningen.
  • Kabinetssekretæren er juridisk og politisk rådgiver for dronningen.
  • Ceremonimesteren er stedfortræder for hofmarskallen. Han ordner praktiske ting ved statsbesøg, rejser og sommertogter med Kongeskibet.
  • De to hoffourer´ere administrerer den royale husholdning. De arrangerer festerne og deltager ofte på udenlandsrejser.
  • Taffeldækkeren dækker bord ved middage, fester og gallamiddage.
  • Løberen er prinsgemalens personlige tjener. Han står parat bag stolen og starter karrieren som livrist.
  • Otte livrister går til hånde i dag- og aftentimerne som tjenere med praktisk arbejde. De fungerer også som chauffør.
  • Jægeren er chef for det daglige vagthold og dronningens personlige tjener. Han står parat bag stolen og ordner karetkørsel.
  • Oldfruen har ansvaret for rengøring og blomster på slottene. Hun er chef for to stuepiger.
  • Køkkenpersonalet udgøres af en chefkok, flere kokke og flere hjælpere. Prinsgemalen bestemmer menu´en (kun franskmænd har forstand på mad).
  • Rengøringspersonalet gør rent på slottene, arbejder i vaskeriet, og ordner regentparrets morgenmad.
  • Chaufførerne ordner bilparken og kører bilerne. De fungerer også ofte som livrist.
  • Prinsgemal Henrik havde sin egen hofstab på fire personer (hofchef, sekretariatschef og to fuldmægtige) til at varte sig op.

    Det er så dejligt at være kongelig for skatteydernes penge



    De dybeste rødder
    I nytårstalen i 1984 kaldte dronningen os »dumsmarte«, fordi vi forholdt os kritiske over for indvandring. Hvis man importerer for mange fattige analfabeter og kriminelle mennesker til et lille land som Danmark, vil det til sidst reducere velfærden på grund af vores danske system med et paradis af sociale ydelser til alle. Omkring 50 pct. af de ikke vestlige indvandrere og deres efterkommere ender nemlig som sociale tabere. Dermed kan man ikke opretholde udgifterne til eksempelvis kongehuset (400 mio. kr. pr. år). Men den simple sammenhæng bekymrede ikke vores regent. I 2016 var hun blvet meget klogere. I samtalebogen »De dybeste rødder« skrevet af en journalist udtalte hun følgende om indvandrerne:

    »Vi troede nok, at den slags ting ville gå i sig selv. Hvis man gik på gaderne i København og drak det kommunale vand og tog den kommunale bus, blev man nok dansker i løbet af kort tid. Det var så indlysende for os, og derfor troede vi, at det måtte det også blive for dem, der slog sig ned og boede her. Sådan var det ikke. Det har vi lært. Det er ikke en naturlov, at man bliver dansker af at bo i Danmark. Det gør man ikke nødvendigvis.....«

    Royale guldkorn til undersåtterne. Det tog dronningen 32 år at blive klogere. Bedre sent end aldrig naturligvis.



    Margrethe 75 år
    Torsdag den 16. april 2015 fyldte Margrethe 75 år. I den anledning blev hun interviewet i Berlingske. »De (udlændingene) skal forstå, hvor de er kommet hen i verden. De er kommet til vores samfund, og de kan derfor ikke forvente, at deres gamle samfundsmodel kan videreføres her i landet. Når de begynder at gøre ting, der ikke stemmer overens med det store mønster i det danske samfund, må de indse, at den ikke går..... De skal ikke lave om på sig selv eller skifte religion. De skal heller ikke spise noget, de ikke normalt spiser. Det handler ikke om frikadeller.....« - kunne man eksempelvis læse. Nu var virkeligheden endelig ankommet til de royale gemakker i forhold til nytårstalen i 1984. Her kaldte Margrethe os »dumsmarte« for at opstille krav til indvandrerne. Læs i øvrigt: Nytårstalerne
    Prinsgemal Henrik deltog ikke i de fleste af arrangementerne under den ugelange fejring af Margrethe. Eksempelvis blev han væk fra middagen med politikere og andre europæiske kongelige i Riddersalen på Christiansborg og den stort anlagte Jagtfestival fredag den 24. april. Han har influenza - blev der forklaret fra hoffet. Det er naturligvis løgn. Prinsgemalen lagde sig pjæksyg. Franskmanden med ønske om at blive konge kan ikke tåle at stå i skyggen af sin kone. Af ren og skær jalousi og misundelse blev han væk fra arrangementerne. Under 10 timer efter festfyrværkeriets afslutning på Fredensborg Slot torsdag den 23. april kl. 23:15 blev han hentet på slotspladsen i en Mitsubishi. Den kørte ham til Hamburg i Tyskland. Et dansk ægtepar opdagede det lille selskab på rastepladsen Hüttener Berge. Efter køreturen på fem timer steg han på flyet i Hamburg til Venedig. Her hyggede han sig uden influenza med nogle få venner. En dansk mand fotograferede prinsgemalen i røde bukser på Markuspladsen. Et par selvhøjtidelige PET-livvagter kom i den anledning hen og gjorde ham opmærksom på deres tilstedeværelse. Billederne havnede i Ekstra Bladet. Så blev pjækkeriet afsløret. Og nu nægtede hoffet helt at kommentere sagen. En total ydmygelse for Margrethe. Efterfølgende aflyste hun alle offentlige arrangementer i anledning af guldbrylluppet i 2016. Så sparede skatteyderne udgifterne.

    Sikke en fødselsdag



    Renovering af Christian IX Palæ
    Under SR-regeringen bevilgede Marianne Jelved (R) i oktober 2014 som kulturminister en omfattende renovering af taget på dronning Margrethes vinterresidens Chr. IX Palæ på Amalienborg. I 2016 var regningen løbet op i godt 34,5 millioner kr. Under renoveringen måtte Margrethe og prinsgemalen opholde sig på Fredensborg Slot. Det kostede skatteyderne omkring 800.000 kr. til ekstra opvarmning, sikkerhed og flytteudgifter mv.


    Royalt besøg i Varde
    I juni 2016 kiggede dronning Margrethe lige en tur forbi Varde i Vestjylland. Undersåtterne blandt byens spidser stod underdanigt parate med det hele. Byen var formentlig blevet vasket med vand og sæbe. Det korte besøg kostede skatteyderne 726.429 kr. samt mandetimer til en udgift på 200.000 kr. (kilde: Metroxpress).
    Den formue kunne have gjort stor gavn på sygehuset eller plejehjemmet. Hvorfor belaster kongehuset de små kommuner med den slags totalt unødvendige udgifter?


    Royal middag
    Af en eller anden årsag ønsker »det tapre danske forsvar« en tæt relation til Kongehuset. Derfor overvåges alle deres daglige middage af en adjudant. Dette mærkværdige arrangement kostede i 2013 skatteyderne 5,1 millioner kr. iflg. Ekstra Bladet.


    Henrik som musiker
    Mandag den 7. oktober 2013 præsenterede Asia House i København sangen »Echo« som en hyldest til den thailandske konge og samarbejdet mellem Danmark og Thailand. På coveret til CD´en er prins Henrik placeret ved et flygel sammen med medlemmerne fra den danske popgruppe Michael Learns to Rock. Forsangeren herfra synger på nummeret. Henrik læser op af egne digte og klimter lidt på et klavér. Men den thailandske komponist Dr. Pathorn Srikaranonda og hans band har indspillet størsteparten af musikken. Og nummeret er oprindeligt komponeret af thai-kongen Bhumibol Adulyadej. Det thailandske band mente nu med rette, at de også burde været afbildet på CD´ens cover (kilde: BT).
    Ingen havde advaret dem om det uforståelige danske royale snobberi. Thai´erne var ikke fine nok til »kong« Henrik.


    Henriks 79-års fødselsdag
    Tirsdag den 11. juni 2013 fejrede prinsgemal Henrik sin 79-års fødselsdag på Fredensborg Slot. Denne dato kaldes også »fandens fødselsdag«. Af en eller anden overordentlig mærkværdig grund finder det danske forsvar anledning til at bruge ressourcer på at affyre livsfarlige kanoner med krudt i sådanne ligegyldige sammenhænge. Det kostede en soldat flere fingre på denne tirsdag.
    Kronborgs kanoner var kørt i stilling på voldanlægget ud mod Øresund. Nu skulle 21 skud fyres af til ære for den royale fødselar. En 26-årig overkonstabel af 1. grad fra Danske Artelleriregiment fra Oksbøllejren ved Varde foretog en genladning af en kanon med en 500 grams krudtpose. Den eksploderede. Herved blev soldaten kastet syv meter ned foran volden. Han mistede to en halv finger på højre hånd, og blev forbrændt på 10 pct. af kroppen. Til ære for en franskmand i Fredensborg med en tyk mave fuld af foie gras (lever fra en tvangsfodret gås).

    På prinsgemalens 6o-års fødselsdag i 1994 gik det også galt. To soldater på hhv. 20 og 21 år fra Sjælsmarks Kaserne i Nordsjælland affyrede en ladning fra en 155 mm Haubitzer. De blev alvorligt forbrændt. Det var deres egen skyld - hævdede forsvaret!!

    Prinsgemal Henrik er udnævnt som general og admiral á la suite i det danske forsvar. Hvorfor kommer en sådan stor og velvoksen »kriger« ikke og affyrer sine egne salutter??


    40-års jubilæum
    Lørdag og søndag den 14-15 januar 2011 fejrede Margrethe sit 40-års jubilæum som regent. Et ukendt tocifret millionbeløb blev brugt på begivenheden. Hun forærede sig selv en Bentley Mulsanne til en nypris på 6,4 millioner kr. Men den pris gav Margrethe naturligvis ikke. Kongehuset betaler ikke moms og afgifter. Hun fik den for godt 1,8 million kr. Den sorte bil kører rundt med nummer 121.


    Lange Grethe 70 år
    Den 8. april 2010 holdt hoffet pressekonference angående Margrethes forestående 70-års fødselsdag den 16. april. Et stort opbud af TV-reportere og journalister blev placeret foran Margrethe og Henrik. Dronningen svarede veloplagt på de mange ligegyldige spørgsmål. Men ingen spurgte ind til prinsgemalen. Han blev mere og mere rød i hovedet og svedig at se på. På et tidspunkt blev han så jaloux, at han rejste sig op og skred. Manden mener jo, at han er konge. Derefter fortsatte seancen.
    Den 15. april inviterede Margrethe fine gæster til »Elverhøj« og »Carmen« i Det Kgl. Teater. Maden havde hoffet forsøgt at få Operaens Restauranter til at levere. Men man kunne ikke blive enige om prisen. Kongehuset ville have alt så billigt, at man ikke kunne få tingene til at hænge sammen.
    På selve dagen den 16. april var kongefamilien med royale venner fra andre lande inviteret på Københavns Rådhus. Det kostede skatteyderne ca. 360.000 kr. Sigurd Barret i en slags klovnekostyme underholdt med børnesange om hunde og bjørne. Derefter sang et børnekor fra Musikkonservatoriet. De kongelige blev mere og mere stive og forlegne at se på (Margrethe bryder sig ikke om børn). Hvad havde undersåtterne nu fundet på? Da der blev sunget en sang om bjørnegymnastik, var Henrik lige ved at skvatte ned fra stolen af forbavselse. Hvem i himlens navn havde sat dette latterlige program i værk?? Havde bingo-Frank (A) noget med sagen at gøre? I øvrigt forærede kommunen Margrethe en renovering af repræsentationslokalerne på Christiansborg til 230.000 kr.


    Kongehuset: Margrethe 70 år



    VK-regeringen forærede Margrethe 300.000 kr. til at genskabe rosenhaven på Fredensborg Slot. Københavns Kommune gav hende 230.000 kr. til renovering af de royale gemakker på Christiansborg. Århus Kommune gav 200.000 kr. til tre stenløver (til i alt 1,8 mio. kr.) på Marselisborg Slot. Sønderborg Kommune gav 76.200 kr. til renovering af en stentrappe på Gråsten Slot. I alt menes gavestørrelsen for landets kommuner og regioner at have kostet ca. 1,6 millioner kr.

    Den Republikanske Grundlovsbevægelse (som er imod monarkiet) havde planlagt at lave en fredelig demonstration på Amalienborg Slotsplads kl. 12:00. De ville vise et banner med påskriften »Tillykke Margrethe - men vi ville hellere stemme på dig«. På samme tid, hvor Margrethe trådte ud på altanen. Men Københavns Politi ville ikke give tilladelse. Argumentet lød, at man var bange for, at nogen ville angribe den lille demonstration!!!! Da de 10 antiroyalister mødte op den 16. april, forhindrede politiet deres adgang til slotspladsen. Og det var naturligvis grundlovsstridigt.
    Grundlovens paragraf 79: »Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at samle sig ubevæbnede. Offentlige forsamlinger har politiet ret til at overvære. Forsamlinger under åben himmel kan forbydes, når der af dem kan befrygtes fare for den offentlige fred«.

    Grundloven og demokratiske rettigheder gælder altså ikke i royale sammenhænge.


    Sølvbryllup 1992
    I 1992 fejrede Margrethe og Henrik sølvbryllup med alverdens festligheder varende i ikke mindre end 32 dage. På selve dagen den 10. juni var der morgenvækning med efterfølgende karettur gennem København og frokost på Københavns Rådhus. Om aftenen var der gallamiddag for 275 inviterede kendisser, royale kolleger mv. på Fredensborg Slot. Som en slags folkegave forærede kommunen parret en slotsallé på stedet til en værdi på 8,5 millioner kr. Kommunen gav parret 2000 glas fra Holmegaard til 140.000 kr. Desuden en frokost på rådhuset til en udgift på 87.000 kr. Man fejrede i øvrigt dagen med en festforestilling i Det Kgl. Teater og i Aarhus Musikhus. Festlighederne (ekskl. gaverne) løb formentlig op i omkring 500.000 kr. Private virksomheder og andre rygklappere gav en swimming-pool til Cayx i Frankrig og en mindeplade til slottet. Desuden et piano, sølvbakker, gulvmundtøj og 35 magnumflasker fra Möet og Chandon.
    I 2017 forskånede Margrethe befolkningen for en formue til et guldbryllup. Formentlig fordi Henrik som pensionist ikke orkede at stå som nr. to bag hende for at overvære undersåtternes endeløse bukken og skraben. I stedet stak parret angiveligt til søs på Kongeskibet som en privat begivenhed. Glimrende tænkt.


    Mandschauvinisten prinsgemal Henrik
    Henri Marie Jean André greve de Laborde de Montpezat - alias dronning Henrik, alias Henrik de mon Pis A - blev født den 11. juni 1934 i Talence, Gironde i Frankrig. Barndommen blev tilbragt delvist i Fransk Indokina (Vietnam) og delvist på forældrenes vinslot i Le Cayrou i Cahors. Som 16-årig vendte han tilbage til Indokina og tog studentereksamen i Hanoi i 1952. Efter et par uafsluttede studier på franske læreanstalter endte han i fransk udenrigstjeneste. Her tilbragte han nogle år som skriverkarl som reserve til en sekretær for en medarbejder på en fransk ambassade. Under udstationering i London mødte han kronprinsesse Margrethe. Det endte med bryllup i Holmens Kirke den 10. juni 1967.

    Kong Frederik 9. døde den 14. januar 1972 efter kortvarig sygdom på Københavns Kommunehospital. Herefter blev kronprinsesse Margrethe Danmarks dronning. Prins Henrik troede, at han skulle være konge. Men den gik ikke. Det kom som et stort chok for prinsgemalen. Til gengæld blev han både admiral og general i alle danske militære værn. Desuden fik han 2.000 medaljer (blikskilte) at hænge på jakken samt knap 666.000 kr. om måneden svarende til otte millioner kr. om året at more sig for. Uden at røre en finger.

    I 1970´erne gav prinsgemalen en lektie i fransk mentalitet. Han udtalte, at »det er lykkeligst for en familie, hvis det er manden, der står for styret. Der er pligter i et hus, som kun en kvinde kan tage sig af. Eksempelvis børnepasning, madlavning og lignende. Job fra 8-16 egner sig ikke for gifte kvinder«. Prinsgemalen er med andre ord en ganske almindelig mandschauvinist.
    Desuden fik vi en lektie i børneopdragelse. Han udtalte, at »børn er som hunde eller heste. De skal tæmmes - med klø, om det så skal være«. Hvis prinserne talte dansk i hans tilstedeværelse, så lod han som om, han ikke hørte dem. »Jeg spillede dum og lod, som om jeg ikke forstod det....« - udtalte han i det franske blad Point de Vue i januar 2013.

    I nytårstalen den 31. dec. 2015 meddelte Margrethe prinsgemalens pensionering som 81-årig. Nu ville han i kun begrænset omfang deltage i officielle arrangementer for bukkende, nejende og skrabende undersåtter. Et par dage efter skyndte statsminister bilags-Lars (V) sig i en pressemeddelelse at sikre ham fortsat skattefri bistand på otte millioner kr. årligt. En beslutning truffet helt uden om Folketinget. For denne formue skulle Henrik nu passe sine mange »tidskrævende opgaver«. Eksempelvis var han protektor for Københavns Akvarieforening og Dansk Vandskiforbund. Og hans private hofstab på fire tjenende ånder skulle han have lov at beholde. Henriks betydningsfulde pligter pr. 2016:

  • Bestyrelsesmedlem i De Danske Kongers kronologiske Samlinger og Dr. Margrethes og prins Henriks Fond
  • Formand for 7 foreninger
  • Præsident for 8 foreninger
  • Æresmedlem i 60 foreninger og sammenslutninger
  • Protektor for 67 foreninger

    Som passiv medlem af kongehuset bliver Henrik naturligvis aldrig konge.


    Grevetitlen
    Den 30. april 2008 orienterede dronning Margrethe Statsrådet om, at kronprins Frederik og prins Joachim skal videreføre prins Henriks grevetitel. Det samme gælder børnebørnene samt prinsesse Mary.
    Prinsgemalens ligegyldige franske titel - »greve af Monpezat« - skal altså indgå i den danske kongeslægt. Hvor meget latterlig fransk selvhøjtidelighed og selvgladhed skal befolkningen lægge ryg til?


    Bahrain 2011
    I februar 2011 rejste Margrethe og Henrik på officielt besøg i Bahrain for at besøge landets muslimske diktator Kong Hamad ibn Isa Al Khalifa. Formålet var at styrke de kulturelle og økonomiske bånd mellem Danmark og ørkenstaten!!! Desuden skulle Margrethe besøge nogle gamle ruiner. Som tak for opholdet forærede hun kongen Storkorset af Dannebrog.
    Flytransporten blev foretaget med et af forsvarets Challenger-fly. Det kostede de danske skatteydere i alt 715.456 kr. Under hjemturen den 7. februar landede selskabet i Napoli i Italien for at sætte Henrik af til en badeferie i Syditalien. En ekstra flyvetid på 45 minutter. Det kostede knap 27.000 kr. i ekstraudgifter.
    En uge efter besøget opstod demonstrationer i landets hovedstad Manama for demokratiske reformer og forbedring af menneskerettighederne for den undertrykte fattige befolkning. Det slog kongen ned ved at lade militæret dræbe seks demonstranter. Mens han sad og pudsede sit nye danske storkors.
    Hvor vanvittigt kan det royale cirkus efterhånden blive??


    Henrik´s fødselsdagsgaver
    Den 11. juni 2004 fyldte prins Henrik 70 år. Begivenheden blev fejret på Fredensborg Slot. En af gaverne kom fra erhvervsmanden Fritz Schur. Et portræt af fødselaren malet af Thomas Kluge til 420.000 kr. Da Henrik fyldte 75 år stod Schur igen parat med tegnebogen. Han forærede prinsen et dessertbestik med prinsens eget monogram. På Henriks fødselsdag den 11. juni 2010 blev Schur Kammerherre med »nøgle« til de royale gemakker og ret til at bære sovsekande på hovedet.
    Fritz Schur fik adgang til hoffet ved at øse gaver ned over kongefamilien. Til gengæld blev han Kommandør af Dannebrog. Læs mere om denne »generøse« mand: Fritz H. Schur


    Henrik vil være konge
    Ifølge Tronfølgerloven nedarves tronen kun til efterkommere af kong Christian X og dronning Alexandrine. Desuden omtaler Grundloven en »konge« og ikke en »dronning«. Rent forfatningsmæssigt er dronning Margrethe Danmarks konge. Men det forstår prinsgemal Henrik ikke. Han vil også være konge. En franskmand vil nemlig ikke være nummer to. Læs nedenfor.

  • I 1996 skrev en person en selvbiografi for prinsgemal Henrik. I bogen »Skæbne forpligter« kan man læse, at »alt godt tillægges chefen, alt dårligt nummer to..... i værets fald beskriver det sarkastiske billedsprog os som skødehunde, der tripper bagefter, nogle gange i snor, som sidder pænt for en sukkerknald, og som frem for alt ikke siger noget..... en silhuet, der er dømt til ydmyghed, en løjerlig skikkelse, hvis rolle er at liste diskret tre skridt bag dronningen.....«

  • I 1980 afslørede en embedsmand til Ekstra Bladet, at prinsgemalen havde ytret ønske om at få titlen »konge«. I starten af 1990´erne var Margrethe og Henrik i USA og besøge præsident George Bush. Forinden havde direktøren for Blair House (indkvartering for officielle gæster) ringet til hoffet og spurgt ind til deres vaner. Hun fik at vide, at de røg som skorstene og drak en masse rødvin. Men det allervigtigste var, at prins Henrik under ingen omstændigheder måtte bringes i en situation, hvor han kunne komme til at føle sig som nummer to i forhold til Margrethe.

  • I 2002 gik det helt galt for prinsgemalen. Margrethe var forhindret i at deltage i den traditionelle nytårskur på grund af et par bøjede ribben. Men Henrik og kronprins Frederik var til stede i deres stiveste puds. Da de inviterede gæster var mødt frem, trådte Frederik et skridt frem foran Henrik. I medierne så det ud som om, at han var den officielle vært. Det blev for meget for Henriks franske forfængelighed. Han gik ned med noget, der kan sidestilles med et nervesammenbrud.
    I et interview til B.T. klynkede han: »I mange år har jeg været nummer to i Danmark. Det er en rolle, jeg er tilfreds med. Men jeg vil ikke pludselig efter mange år i Danmark se mig degraderet til nummer tre, som et slags ligegyldigt vedhæng. Jeg har fået så meget tvivl om min placering i det danske samfund, at jeg foretrækker at tage en lang, lang pause.....«
    Nogle dage efter gik han i skjul i sit franske vinslot. Det har danske skatteydere finanseret. Efter at have tænkt over tingene returnerede han dog til sit skatteyderbetalte luksusliv med opvartere, tjenere og diverse rygklappere i Danmark.

  • I marts 2007 var den gal igen. Da udtalte han i et interview i det franske ugeblad »Point de Vue«, at han helst havde set, at han havde fået en anden titel end prinsgemal. Han fandt det traumatisk, at offentligheden er tilbøjelig til kun at anerkende dronningen. »I dag får en konges kone titlen dronning. Men en dronnings mand bliver ikke konge ved ægteskab. Offentligheden er tilbøjelig til kun at anerkende dronningen. Således bliver parforholdet skævt, ikke privat, men i offentlighedens øjne« - fremturede han.

  • I 2007 var Henrik på Sicilien og besøge baron Franco Platania på hans vinslot. Stedet blev brugt under optagelserne til filmen Godfather. Ifølge baronen skulle Henrik have præsenteret sig som konge af Danmark. Uden at have fortalt om dronning Margrethe. Da baronen efterfølgende fik besøg af et dansk rejseselskab, fortalte han stolt om »kong Henriks« besøg. Da blev løgnen afsløret. Mange mennesker på Sicilien tror stadig, at Danmark har en konge.

  • Ønsket om at være konge er så stærk, at prinsen i 2009 rejste til Kina for at opstarte en slags butikskæde med 10 vinforretninger med hans egen vin fra Cahors. Hver butik skal hedde »Den franske vinkonges kælder«.

  • I juni 2009 var der over 40 pct.´s tilslutning til en ændring af tronfølgerloven. Regentens førstefødte skal være monark uanset kønnet. Det fik Henrik på banen igen. Når en borgerlig kvinde gifter sig med en konge, så bliver hun dronning. Men når en borgerlig mand som Henrik gifter sig med en dronning, så bliver han »kun« prinsgemal. Og det er ikke ligestilling ifølge Henrik. Han fremsatte igen sit ønske om at få titlen »Kong Henrik den 1. af Danmark«.
    Til B.T. udtalte han: »Der skal være ligestilling mellem kønnene. Der er en mand, der er gift med en dronning. Jeg vil blive ved med at stå fast på det. Jeg håber, at mænd vil blive lige så ligestillede som piger.....«
    Et par dage efter var de sædvanlige politiske fæhoveder fremme i medierne med et halvkvædet løfte om, at det måske nok kunne lade sig gøre. Eksempelvis »kylle« fra Det Konservative Folkeparti. Men ingen tænkte på, at titlen »konge« er en funktionstitel ifølge Grundloven. Titlen medfører en hel række officielle rettigheder og pligter. Hvis Henrik skulle være konge, så skulle Grundloven laves om. Man kan ikke være konge for sjov. Selv ikke en franskmand.

  • Den 8. april 2010 holdt kongehuset pressekonference angående Margrethes 70-års fødselsdag den 16. april. Da journalisterne havde stillet et antal spørgsmål til Margrethe, blev Henrik sur. Han følte sig forbigået. Følte sig som nummer to. Han rejste sig op og skred.

  • I januar 2013 var prinsgemalen frustreret igen. I et interview i det franske ugeblad Point de Vue udtalte han, at »der er ingen grund til, at jeg ikke skal være på samme niveau som min kone..... uretfærdigheden er svær at håndtere.....«

  • I weekenden 14-15 februar 2015 dræbte en muslimsk terrorist to mennesker og sårede fem betjente i København. I den anledning stillede Henrik og Margrethe op til et interview med hollandsk TV. Margrethe havde forinden fordømt myrderiet på dansk TV. Men Henrik gad ikke tale om terrorisme. Han ville tale om sine egne »problemer«. Så fik vi hele smøren igen. »Hvorfor skal jeg være under min kone? Hvorfor? Hvorfor skal Danmark kopiere England og ikke kopiere Spanien eller Skotland? Dronningerne af Skotland har gjort deres mænd til konger.....« - lød det fra den 80-årige olding. Og sådan fortsatte det i flere minutter. Margrethe sad forlegent og kiggede ned i gulvet. Til sidst måtte hun diskret placere sin arm bag ryggen på ham for at standse ydmygelsen. Det fattede han knapt nok.
    Som et plaster på såret blev han kåret som »Årets hundeven« på hundeudstillingen »Show of Winners« i Hillerød lørdag den 21. februar 2015. Journalisterne ville gerne stille spørgsmål om hans ambitioner om at blive konge. Men en hofdame steppede rundt omkring ham for at forhindre ethvert spørgsmål fra undersåtterne.

  • I oktober 2015 var den gal igen. »Det gør mig vred, at jeg bliver udsat for diskrimination.....« - udtalte prinsgemalen til den franske avis Le Figaro. Nu ville han igen være konge. Og han kunne fortælle, at den tidl. franske præsident Charles de Gaulle selv havde lovet ham, at han selvfølgelig skulle være konge.

  • Den 31. december 2015 gik Henrik på pension som 81-årig med en årlig bistand på 8 millioner kr. Dermed tabte han endegyldigt muligheden for at blive konge i Danmark. Fremover ville han kun deltage i arrangementer med sig selv som den centrale person. Så kunne han i det mindste føle sig som en slags konge. I 2016 blev det iflg. Kongehuset til ialt 44 arbejdsdage. I royale sammenhænge betyder det snoreklipning, tilstedeværelse ved en indvielse, jagt med vennerne, skulpturafsløring, overrækkelse af præmier og andre ligegyldige ting. Stakkels mand.

  • I april 2016 blev befolkningen igen underholdt af Henriks forfængelighed omkring titler. Nu skulle han tituleres »prins Henrik« i stedet for »prinsgemal Henrik«. Sidsnævnte titel var oprindeligt hans egen idé for at fremstå mere betydningsfuld end de øvrige prinser.

  • Mandag aften den 15. maj 2017 cruisede Kongeskibet ud fra Københavns Havn med retning mod Bornholm med prins Henrik og diverse rygklappere ombord. Nu var tiden kommet til den årlige bukkejagt. Efter at have nydt flere stor middage og behørige mængder vin, øl og stærk spiritus vralter disse komiske middagsherrer rundt i en bornholmsk skov og skamskyder halvtamme dyr. Dette år stillede selskabet op til fotografering foran en nedlagt sommerbuk. Den havde prins Henrik skudt. Men den pågældende dag havde han næsten ikke været til stede på jagten. Alligevel påstod en af rygklapperne, at prinsen havde skudt bukken. Der lyves også i royale kredse. Løjerne kostede skatteyderne omkring 634.000 kr. I 2016 kostede turen omkring 454.000 kr.

    Undersåtterne havde så ondt af den stakkels prinsgemal med de lange tunge arbejdsdage og den skattefri årsløn på 8 millioner kr. betalt af skatteyderne. Derfor må man give ham den titel, han så brændende ønsker sig:

    Dronning Henrik



    Generalen Henrik
    »Dronning Henrik« blev aldrig konge. Til gengæld blev han admiral og general i alle danske værn. Uden nogen sinde at røre en M-17 og et par militærstøvler. Titlerne flyder bare ind af brevsprækken på Amalienborg. På uniformen kan han hænge ialt 61 ordener og medaljer. Hvis alle de farvede blikskilte skulle hænges op på ham på samme tid, så ville han vælte omkuld. Og han skal helt sikkert have hjælp til at komme på benene igen.


    Château de Cayx
    I 1974 købte det royale ægtepar det ruinagtige vinslot Château de Cayx i Cahors i Frankrig for 2,5 millioner kr. som privat fælleseje. Pengene stammede fra folkegaven givet i anledning af brylluppet i 1967. Efter købet meddelte hoffet slottets private status med egen økonomi uden risiko for at belaste den danske statskasse. Ejendommen med tilhørende 20 hektar vinmarker kan i dag sælges for omkring 74 millioner kr.
    I midten af 1990´erne købte prinsen et nyt produktionsanlæg til vinfremstilling på vinslottet. Anlægget kostede ca. 4,5 millioner kr. Og det var mere, end produktionen kunne bære. Ifølge Ekstra Bladet var overskuddet på forretningen i 2004 på 5.250 kr. I 2005 var der intet overskud. I 2006 producerede slottet ialt 160.000 flasker rød- og hvidvin. Alligevel måtte dronning Margrethe ifølge avisen inskyde 453.000 kr. i regnskabet for at undgå konkurs. På trods af et vinsalg for 6,2 millioner kr. i 2010 udkom regnskabet med et underskud på 248.000 kr. I 2011 var underskuddet på 248.767 kr. I 2012 var det eksploderet til 1.017.120 kr. Og gælden i slottet var nu på 5.223.859 kr. I 2013 udkom regnskabet med et underskud på 743.891 kr.
    Vinslottet kom altså ikke til at hvile i sig selv med egen økonomi. Årligt modtager Margrethe et såkaldt rammebeløb på 9,9 millioner kr. (2012). Slottets underskud og gæld blev finansieret fra disse midler. Endvidere aftog kongehuset ca. 40 pct. af den producerede vin på 160.000 flasker årligt. Skatteyderne holdt således underskudsforretningen kørende.

    I 2008 stod to nye bygninger - Merlot og Malbec (navne på prinsens druer) - med tilhørende swimmingpool færdige på vinslottets område. De skal fungere som sommerhus for folk med tilknytning til kongehuset. Eksempelvis venner og bekendte, medarbejdere og ansatte i PET. For 7.000 kr. pr. uge kan de indviede leje et hus og bade i det royale klorvand. Slottet har desuden en lille krambod med salg af souvenirs og vine. Den omsatte for en million kr. i 2010. Læs mere på: chateau-de-cayx.com

    I anledning af Margrethes 70-års fødselsdag den 16. april 2010 indkøbte kongehuset 1.000 flasker Majesté-vin fra Chateau Cayx. Vinen kunne købes i almindelig handel for ca. 260 kr.

    Danske skatteydere finanserede en dårlig forretning. Og prins Henriks vin smagte som rævepis. Det udtalte en politiker (»fodermesteren«) fra Fremskridtspartiet i anledning af Margrethes 50-års fødselsdag. Prins Henrik nedlagde herefter forbud mod, at fremskridtspolitikeren fik en Dannebrogsorden. »Jeg har ikke problemer med vinen i Europa - kun i Danmark......« - udtalte Henrik i 2010 til bladet la France. Med andre ord. Danskerne er dumme, fordi vi ikke vil drikke rævepis. I 2015 måtte man erkende nederlaget. Prinsgemalen kunne ikke drive vingård i Frankrig og samtidigt nyde luksuslivet i Danmark. Man bortforpagtede produktion og salg af vin til det franske »Vinovalie«. En sammenslutning af lokale slotte og fire kooperativer. På betingelse af prinsgemalens navn på flaskerne. Joachim og Frederik havde i øvrigt afvist at videreføre underskudsforretningen.


    Kongehuset indefra - uden sikkerhedssele
    I marts 2010 sendte Danmarks Radio den royale TV-dokumentar - »Kongehuset indefra« - for undersåtterne. Man kunne blandt andet se prinsgemalen sidde på bagsædet af »Krone 1« med sine to børnebørn Felix og Nikolai. Ingen af dem havde fastspændt sikkerhedsselen under kørslen. Det er ulovligt.
    Ekstra Bladet kontaktede kongehuset og politiet for en kommentar. Men ingen ønskede at udtale sig.


    Henrik fyret som ordenskansler
    I marts 2007 fik erhvervsmanden »Bøf-jensen« et ridderkors efter indstilling fra golf- og jagtven og daværende erhvervsminister Bambi-Bendt fra det Konservative Folkeparti. Dronning Margrethe læste om det i avisen. Og hun var ikke tilfreds med beslutningen. Herefter blev prins Henrik fritaget (læs:fyret) som ordenskansler. Dette hverv består i at administrere, vurdere indstillinger og tildele ordener. Og Bøf-Jensens orden var en »smutter«. Prins Joachim overtog jobbet.
    Mon ikke prinsgemalen er blevet tilbudt et par bøffer på husets regning!


    Kulturfremstød i Dresden 2009
    I 2009 stod Margrethe for at åbne det danske kulturfremstød i Dresden i Tyskland. I den anledning foreslog hun en optræden med Den Kongelige Ballet. Et arrangement til en pæn sum penge for rejse og hotelophold til en masse mennesker. Hvordan løste dronningen det problem?
    Vennen Fritz H. Schur var på det tidspunkt bestyrelsesformand for DONG ENERGY. Han arrangerede straks en »energikonference« i samme by. Med optræden af balletkompagniet sponsoreret af DONG. Kulturfremstødet og dronningen fik ballet. Skatteyderne fik regningen. Hokus pokus.


    De vilde svaner
    I 2009 sprang dronningen ud som filminstruktør. I samarbejde med JJ-film (grevinde Alexandras svigerfar) havde Margrethe filmatiseret H.C.Andersens eventyr »De vilde svaner«. Filminstituttet (læs: skatteyderne) støttede projektet med 650.000 kr. Men filmen blev en fiasko med kun 4.000 solgte billetter.
    Optagelserne fandt sted hos Nordisk Film i Valby i København. Og forinden havde de ansatte modtaget nøje instrukser om passende opførsel over for dronningen. »Kan jeg hjælpe dronningen med noget....? Kan jeg gøre noget for dronningen.....? - skulle man spørge. Hvis hun skulle gennem en dør, så ville det være passende opførsel at holde døren for hende. Og i kantinen skulle man lade hende komme forrest i køen (kilde: Ekstra Bladet).
    Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Undersåtterne er stærkt repræsenteret i ledelsen hos Nordisk Film. I virkeligheden er Margrethe totalt ligeglad med dette pjat. Hun vil bare behandles som alle andre.


    Margrethe med 130 i timen
    Fredag den 21. november 2008 kom to unge mænd kørende i deres bil på Lyngbyvejen lige nord for København. Hastighedsgrænsen på strækningen er 90 km. i timen. Vejret var dårligt med sne og nedsat sigtbarhed. Pludselig blev de overhalet af en kronebil indeholdende dronning Margrethe og privatchaufføren. Da de to mænd fulgte efter, viste det sig, at kronebilen hamrede afsted med 130 km. i timen. En medtrafikant blev overhalet indenom. Episoden blev flmet på mobilkameraet. Da hoffet blev kontaktet af medierne, ville ingen udtale sig om sagen (kilde: metroXpress).
    I 2012 købte Margrethe en spritny Bentley Mulsanne for 1.845.000 kr. til en nypris på 6,4 millioner kr. Besparelsen på knap 4,6 millioner kr. måtte skatteyderne udrede. Og i kongehuset betales der ingen vægtafgift. Det er så dejligt at være kongelig.


    Henrik med 170 i timen
    I 1987 kom en af Ekstra Bladets journalister tilfældigt kørende på Helsingørmotorvejen. Så kom prinsgemal Henrik ræsende med 170 km i timen (fartgrænse 100 km/t). Den sag havnede naturligvis i medierne. Manden satte jo andres liv og helbred på spil. Efterfølgende måtte han stå til royal skideballe hos Margrethe og give en officiel undskyldning.


    Antiroyalist anholdt
    I september 2008 var Margrethe og prinsgemalen på sommertogt med kongeskibet. Onsdag den 17. september anløb skibet Ærøskøbing på Ærø. I den anledning stillede en 27-årig højskoleelev sig op på havnen med et skilt om halsen med påskriften:

    Ned med monarkiet

    Det blev det lokale politi nervøse over, allerede før kongeskibet var i havn. Ud for politistationen kom intet mindre en fire betjente løbende hen til antiroyalisten. Han stod stille og roligt med sit lille skilt 3-4 meter fra afspærringen. Han blev smidt til jorden og lagt i håndjern. En betjent trak til i halstørklædet. Han blev herefter slæbt ind på politistationen. Her blev han smidt ind over en skranke og fik armene vredet op over hovedet. Efter tre timer blev han løsladt uden sigtelse (kilde: Fyns Amts Avis).
    Politiet på Ærø ser tydeligvis ikke fremmede mennesker hver dag. Den modige antiroyalist klagede efterfølgende til Statsadvokaten over uberettiget anholdelse. Naturligvis. Læs mere om sommertogtet under: Politi


    Handicappede ikke fine nok
    Efter OL i Beijing i Kina i august 2008 blev atleterne fra Dansk Idræts-Forbund (DIF) inviteret til fest på Fredensborg Slot sammen med de kongelige den 21. oktober 2008. Anne Linnet startede festen med en koncert i Slotskirken. Efterfølgende blev man trakteret med en stor buffet i kuppelsalen. Men de handicappede atleter fra DHIF, der efterfølgende deltog i De Paralympiske Lege, blev ikke inviteret med. De var tilsyneladende ikke fine nok.
    Som et plaster på såret modtog prinsesse Benedikte de handicappede medaljetagere til en reception på Amalienborg den 18. november 2008.


    Royal gratis slankekur
    I januar 2008 ønskede prins Henrik at gå på slankekur. Men ikke på egen regning. Erhvervsmanden Fritz H. Schur inviterede og betalte. Prinsen blev hentet i privatfly. Foruden prinsen og Schur bestod det tykmavede selskab af fem andre herrer. De skulle alle tabe sig syv kilo (kilde: Ekstra Bladet, 27. januar 2008). I en uge fik Henrik betalt et ophold på et kurcenter ved Lugano-søen i Italien. Den franske naturlæge Alain Mességué satte den overvægtige prins på diæt. Desuden blev de fornemme royale hænder og fødder badet i urtete. Om natten sov han med kål på maven. Kuren kostede ca. 40.000 kr.
    I december 2008 udtalte skuespilleren Flemming Jensen sig til Berlingske om den franske naturlæge:

    Ham der guruen er altså en krukke lort......

    Kål på maven. Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha!


    Officiel rejse til Sydkorea i 2007
    I oktober 2007 tog regentparret på officiel rejse til Sydkorea for at besøge præsident Roh Moo-hyun og frue Kwon Yang-sook. Det var Margrethes første besøg i landet. I Seoul tjekkede regentparret ind på hver deres værelse på luksushotellet Grand Hyatt (de sover nemlig ikke sammen). Margrethe fik et værelse på 335 kvm. til 23.200 kr. pr. døgn. Prinsgemalen fik en suite på 59 kvm. til 2.500 kr. pr. døgn. De øvrige royale lakajer boede også på hotellet. Derved kom hotelregningen op på ca. 206.137 kr. Margrethes private frisør var med på turen. Det kostede skatteyderne ca. 43.000 kr.
    Første dag lagde prinsgemalen sig syg med bronkitis i sit »beskedne« værelse. Den medbragte livlæge besluttede derfor at fragte ham hjem til Danmark. Billetterne til prinsen, livlægen, kammertjener og adjudant kostede Udenrigsministeriet og dermed skatteyderne netto 96.355 kr. Så slap prinsen for at se på de skævøjede koreanere. Meget belejligt. Ikke et ord om pjækkeri.
    Margrethe åbnede tre danske kunstudstillinger og modtog en koreansk æresmedalje. Til gengæld fik den koreanske præsident Elefantordenen (kilder: DR og Ekstra Bladet).


    Royale køtere
    Med en franskmand følger også en del problemer. Det er en naturlov. Læs nedenfor.

  • I november 2005 havde en 20-årig garder »havevagt« i gården bag Amalienborg. Da prins Henrik luftede sine gravhunde, løb den største hund hen og bed sig fast i garderens ben. Prinsgemalen blev bare stående og kiggede. Garderen måtte sparke til hunden for at få den til at slippe taget i det blødende ben (kilde: Ekstra Bladet).

  • I februar 2008 gentog episoden sig. Prinsen gik tur med sine gravhunde i baghaven. Da en 18-årig garder gjorde honnør, løb en af hundene hen og bed ham i benene. Franskmanden stod bare uanfægtet og kiggede på. Gjorde intet for at stoppe angrebet. Efter flere bid løb hunden videre. Den unge garder blev tilset af livgardens læge i Virum. Efterfølgende blev han sygemeldt i tre uger. Prins Henrik undskyldte hundens adfærd over for en vagthavende officer. Denne bragte undskyldningen videre til den unge garder.

  • I maj 2008 deltog prinsgemalen i en bukkejagt i Almindingen på Bornholm. I den anledning lod han sine gravhunde angribe en død ungbuk med ordene »attack, attack«. En journalist fra »Billed-Bladet« spurgte herefter ind til hundebids-episoden på Amalienborg. Og prinsen benægtede herefter, at han havde været til stede, da hunden bed garderen. Han udtalte:
    »Jeg var ikke til stede. Men det er meget beklageligt, at det er sket. Men de skal også forstå hunden. De må forstå, at hvis en garder - og det sker - reagerer ved at slå ud med geværet efter hunden, så er det noget, hunden husker og reagerer på.......«

  • Lørdag den 30. maj 2009 var den gal igen. Den 11-årige hofhund Evita rendte rundt og skabte sig i slotsparken ved Fredensborg Slot. Pludselig løb den hen og bed en af de vagtgående gardere i benet. Med blodet løbende fra bidsårene måtte han køres på skadestuen på Hillerød Sygehus. Episoden blev meldt til Arbejdsskadestyrelsen. Hoffets informationschef beklagede efterfølgende hundens opførsel.

  • I juli 2010 bed gravhunden Evita en 24-årig garder i benet, da han stod vagt uden for Marselisborg Slot i Århus. Han måtte efterfølgende en tur på skadestuen mhp. på stivkrampevaccination og forbinding. Nogle dage efter modtog han en undskyldning og seks flasker vin af prinsgemalen.

  • I juli 2012 døde »gardernes skræk« Evita. Lørdag den 10. november 2012 blev den ruhårede gravhund Vega påkørt og dræbt på en vej i Nødebo. Bilisten fandt et telefonnummer i hundens halsbånd. Efterfølgende blev den døde hund afhentet af en kronebil indsvøbt i et klæde med Margrethes monogram. Fint skal det være.

  • Torsdag den 3. oktober 2013 bed prinsens nye ruhårede dværggravhund »Querida« en slotsgartner i benet på Fredensborg Slot. Han skulle efterfølgende have fået en undskyldning af selveste prinsgemalen. Det må være en stor ære. Nu ville der blive udarbejdet en handlingsplan for at undgå lignende episoder i fremtiden!!!

    Kongefamilien kan ikke straffes for skader forvoldt af deres køtere. Ifølge grundlovens paragraf 13 er kongen nemlig »ansvarsfri« og »fredhellig«. Derfor er de i virkeligheden hamrende ligeglade. Prinsgemalen er formentlig stolt af sine hundes agressivitet. Herregud. De har jo bare bidt nogle ligegyldige undersåtter.
    Garderne har solide militærstøvler på. Et enkelt spark burde være nok!!


    Lufthansa venter på prins Henrik
    I august 2008 skulle prinsgemalen med et fly fra Lufthansa til Frankfurt. På vej til Kastrup Lufthavn brød den royale limousine sammen på motorvejen. Et olierør var utæt. En tilfældig bilist lånte herefter det royale selskab sin Volvo. Og en halv time efter planlagt afgang kunne prinsen sætte sig i flyet. Det var nemlig blevet holdt tilbage på grund af forsinkelsen.
    Det er jo rart at vide. Hvis man kommer for sent til et Lufthansa-fly, så ringer man til lufthavnen, og beder dem om at udsætte den planlagte afgang.


    Kongehusets sølvmøbler
    Dronning Margrethe ejer en samling kostbare sølvmøbler fra Chistian d. VI´s tid. Møblerne opbevares i Riddersalen på Rosenborg Slot i København. I perioden november 2007 - marts 2008 var møblerne udstillet i Apollo-salen på Ludvig 14´s (Solkongen) Versailles Slot i Frankrig. Rosenborg Slot havde selv taget initiativ til udstillingen: »Da Versailles Var Møbleret Med Sølv«. Sølvmøbler fra andre europæiske kongehuse var også udstillet. Men den danske samling på omkring 70 genstande er den største. Uden dem var udstillingen ikke blevet til noget. Ved åbningen den 19. november 2007 var det danske kongepar og den franske præsident Nicolas Sarkozy til stede.
    Ifølge Ekstra Bladets Flash den 16. december 2007 tog Margrethe til Frankrig med et almindeligt rutefly for at se udstillingen. Og efterfølgende fløj hofmarsskallen, adjudant, frisør, hofdame og kammerjomfru til Versailles med et privat jetfly af typen Falcon 900EX. Det danske forsvar havde lejet flyet for 176.800 kr.
    Sådan. En royal smuttur for en formue. Skatteyderne betaler.


    Royalt besøg i Struer
    I september 2006 fejrede man 150 års jubilæum for Holstebro-Struer Havn. Dronning Margrethe og prins Henrik var inviteret af byens socialdemokratiske borgmester. De ankom til Struer Havn mandag den 4. september med kongeskibet Dannebrog. Herefter blev der festet og fejret på bedste manér.
    Et royalt besøg af denne art foregår rutinemæssigt flere gange om året rundt omkring i landet. Men hvad bliver regningen til skatteyderne?
    Regentparrets eendagsbesøg i Struer kom til at koste de lokale skatteydere ca. 330.000 kr. (kilde: Ekstra Bladet). Dertil skal man lægge udgifterne til kongeskibets sejllads samt diverse udgifter til PET´s sikkerhedsforanstaltninger. Disse regninger betales af statskassen. Vores gæt er, at et sådant royalt besøg samlet set koster omkring 700.000 kr.



    Filmselskab får penge
    I august måned 2006 fik filmselskabet »JJ-Film« 25.000 kr. fra Dronning Margrethes fond. Pengene skal bruges til produktionen af en portrætfilm om Edward Nørregård-Nielsen (hvem er han?). Ialt blev der udbetalt 1 million kr. til forskellige formål.
    »JJ-Film« ejes af faderen til Alexandras ægtemand (Martin). Selskabet har lavet en række film om kongehuset. I den forbindelse mødte Alexandra filmmandens søn under optagelser i Thailand. Han arbejder selv som fotograf i selskabet.



    Bombehatten
    I marts 2007 fandt man en mystisk pakke i et skildvagtshus ved Kongeporten på Christiansborg. Politiet blev tilkaldt. Man overvejede herefter at tilkalde militæret og »Rullemarie«. En bombehund snusede til den farlige pakke uden at reagere. Den blev efterfølgende åbnet under overholdelse af de ypperste politimæssige forsigtighedsregler. Pakken viste sig at indeholde et »lokumsbrædt« - undskyld, en fin hat - til dronning Margrethe. Hatten kom fra en kvinde i Tyskland. Den var blevet adresseret til hoffets kabinetssekretær. Og endte omsider på Amalienborg, efter at have været en tur på Station City på Halmtorvet!! Så gik tiden med det.



    Nyt køkken og nye spisestuer
    Kongehuset skal selv betale for indvendig vedligeholdelse af de slotte og bygninger, som de har rådighed over. Alligevel kommer skatteyderne til at betale.
    Slots- og Ejendomsstyrelsen har renoveret Fredensborg Slot. I den anledning fik Dronning Margrethe et nyt køkken til 2.5 millioner kr. Hun betalte selv 350.000 kr. for maling og enkelte køkkenmaskiner. Ligeledes blev Barokspisestuen og Prinsernes Spisestue istandsat for knap 1.6 million kr. (kilde: Ekstra Bladet).
    Slots- og Ejendomsstyrelsens regler på området er så fleksible, at enhver udgift, der måtte opstå, kan fedtes af på skatteyderne. De kongelige nyder livet. Skatteyderne betaler - og knokler.



    Prins Henrik og mafiaen
    Det legendariske Karnaval i Rio de Janeiro i Brasilien bliver afholdt hvert år i februar måned. Det skulle være en fantastisk oplevelse. Folk strømmer til fra hele verden for at se de smukke optog. Flere kendte danskere blev i 2006 inviteret til det smukke karnaval af en sambaskole, der ejes og drives af den brasilianske mafia. Gangsterne driver organiseret kriminalitet og skulle stå bag snesevis af mord. Kronprinseparret, kulturminister Brian Mikkelsen, tidl. statsminister Poul Schlüter og Uffe Ellemann Jensen sagde afviste tilbuddet. Men prins Henrik og jagtkammaraterne Peter Zobel (tidl. Codan-direktør) og Christian Kjær (tidl. gift m. Janni Spies) sagde ja tak.
    De tre jagtkammarater rejste til karnaval under såkaldt private former. Altså en helt privat ferierejse. Efterfølgende blev det afsløret, at man alligevel havde indblandet Den Danske Ambassade i Brasilien samt Konsulen i Rio. Danske myndigheder og dermed danske skatteydere medfinanserede og bistod de tre fine herrers gæstebesøg hos den brasilianske mafia.
    Det var vel nok en speget sag. Prins Henrik på besøg hos mafiaen. Fik de tre fine middagsherrer kigget på nogle dejlige unge sambapiger og sambadrenge? Hvor langt skal man synke i jagten efter fornøjelser!



    Altertæppet i Roskilde Domkirke
    I 1970´erne fik billedvæveren Anna Thommesen overdraget en udsmykningsopgave af Statens Kunstfond og Menighedsrådet i Roskilde Domkirke. Hun skulle væve et antepedium (altertæppe med knæfald) til kirken. I 1977 blev udsmykningen leveret og installeret. Alle var enige om, at tæppet er et hovedværk i dansk kirkekunst. Kunstneren fik sin betaling for det årelange møjsommelige arbejde.

    På Amalienborg havde dronning Margrethe og dronning Ingrid imidlertid lagt andre planer. De var på eget initiativ gået i gang med at fremstille deres eget hjemmelavede altertæppe til domkirken. I 1978 gav de derfor Anna Thommesen besked på, at det royale tæppe burde ligge i kirken. Men hun var uenig og gjorde indsigelse. Alligevel fortsatte de to dronninger med at væve på deres tæppe. I 1989 blev dette gjort færdigt og prøveophængt i domkirken - med menighedsrådets velsignelse!!

    I år 2000 blev dronning Ingrid begravet fra Roskilde Domkirke. I den anledning blev det hjemmelavede royale altertæppe lagt oven på Anna Thommesens oprindelige kunstværk fra 1977. Det samme gentog sig ved mindehøjtideligheden den 23. september 2006 i anledning af kejserinde Dagmars genbegravelse.

    Der gælder helt eksakte regler for skatteyderbetalt og offentligt ejet kunst. Man må ikke bare tildække et allerede eksisterende kunstværk og erstatte det med sit eget. Under alle omstændigheder skal man søge om tilladelse. Det havde Menighedsrådet i Roskilde Domkirke ikke gjort i denne sag. De bukkede og skrabede og tabte snøvsen, da dronning Margrethe dukkede op med sin hjemmelavede klud under armen. Statens Kunstfond gav derfor menighedsrådet flere irettesættelser - senest i 2001.
    Vi har været vidne til den sædvanlige vamle royale underdanighed. Nejende og bukkende undersåtter følger Kongehusets mindste vink. Det er totalt uforståeligt for normalt tænkende mennesker.



    Kongehusets køkkenchef
    Dronning Margrethe og prins Henrik har 125 mennesker til at varte sig op. I køkkenet arbejder fem medarbejdere. Tre kokke og to assistenter. Regentparret spiser for 500.000 - 600.000 kr. om året. Der bliver serveret 3-4 retter til frokost hver dag kl. 13:00.
    Den 58-årige japansk-fødte royale køkkenchef og kok opsagde sin stilling i maj 2006. Efter 24 års tro tjeneste var hans faste månedsløn kun 19.773 kr. Arbejdstiderne er skæve og anstrengende. I 2005 var han væk fra familien i 100 dage. Som tak blev han kaldt »asiat« af hofmarskallen.
    På et år har hver ansat i køkkenet opsparet 400-500 timers overarbejde. Det skal kompenseres ved at ændre på arbejdstiderne. Så sparer hoffet pengene.
    J. V. Heick (gift med Anette Heick) overtog jobbet som royal køkkenchef efter »asiaten«. Han kom fra et job i køkkenet på Søllerød Kro. Han må nok indstille sig på en stor lønnedgang. Til gengæld får han lov til at bukke og skrabe!



    Tidl. PET-chef som kabinetssekretær
    I starten af 2007 fik dronning Margrethe ny juridisk rådgiver. Det er den tidligere PET-chef (1984-1988) og Rigsadvokat Henning Fode (kilde: Ekstra Bladet). Han skal hyggesnakke med dronningen og give gode råd. Han skal medvirke ved dronningens ligegyldige tilstedeværelse under regeringsdannelser og være medforfatter på nytårstalerne. Desuden skal han med på de mange dejlige skatteyderbetalte rejser. Den tidligere spionchef har fundet sig en rigtig loppetjans.



    Hofmarskal på 451 kvm
    I 2015 fik en tidl. journalist og chefredaktør nyt job som hofmarskal for kongehuset (øverste chef i den kgl. administration). Det gav samtidig en tjenestebolig på 451 kvm. fordelt på ni værelser på Christiansborg Ridebane. I september 2015 solgte han sit hus i Gentofte med en fortjeneste på 7.935.000 kr. (kilde: Ekstra Bladet).



    Nytårstalerne
    Hvert år den 31. december kl. 18:00 holder kongen eller dronningen den såkaldte nytårstale. Det er en royal moralsk skideballe iblandet en sammenfatning af begivenheder fra det forgangne år. Grønland, Færøerne og »søens folk« får en hilsen. Og talen afsluttes med et »Gud bevare Danmark«. Tidligere blev talen skrevet af den til enhver tid siddende regering. Nu om dage bliver talen til i samarbejde med embedsmændene i Det Gule Palæ. Herefter bliver den godkendt i Statsministeriet. Den royale regent må nemlig ikke holde politiske taler.
    Talen transmitteres direkte fra Amalienborg eller Fredensborg på landsdækkende TV. Ude i de små hjem sidder alle undersåtterne klistret til skærmene. De kigger på regentens hår og på det royale tøj. På blomsterne og på opstillingen bagved. De færreste lytter efter indholdet af selve skideballen. Det overlades til journalisterne og aviserne i det nye år. De er ved at falde over hinanden i iver efter at overfortolke det komiske royale ordskvalder. Eksempler nedenfor.

  • I 1984 fik vi at vide, at vi var »dumsmarte« i vores holdning til indvandrerne. Margrethe tænkte naturligvis mest på sit eget ægteskab. Hun er nemlig gift med en indvandrer.

  • I 2008 fik vi at vide, at vi var utaknemmelige. »Man kan nemlig godt sige tak for det, man får, selv om man har ret til at få det......« - udtalte dronningen. Og det burde hun naturligvis selv gøre. Aldrig har skatteyderne hørt et »tak« for de mange millioner, vi hælder i kongehuset.

  • I 2014 blev vi belært om asylansøgerne fra Syrien. »Vi skal også hjælpe dem med at finde sig til rette i samfundet, sådan at de kan få fodfæste og klare sig selv. Altså, det er ikke nok at smække en masse køjesenge op i f.eks. en nedlagt skole, og på den måde signalere, at Danmark ikke er det rene smørhul for flygtninge.....« - udtalte hun til befolkningens forbløffelse. Dronningen har rigeligt plads til mennesker i nød. Hun burde naturligvis åbne dørene til nogle af alle slottene for asylansøgerne. Læs i øvrigt: Asylansøgerne

  • I 2015 var dronningen ved at gå helt i stå under talen efter at have rodet gevaldigt rundt i talepapirerne. Som om hun ikke havde forberedt sig. Eller også havde man glemt at sætte sideangivelse på de små sedler. Og så kunne hun pludselig meddele prinsgemalens pensionering som 81-årig. Et ganske komisk udtryk. Manden har altid været pensioneret med en kæmpe pose penge. Men nu forberedte man undersåtterne på hans totale tilbagetrækning fra de fleste officielle arrangementer. Fremover vil han kun deltage i events, hvor han som den eneste kan være i centrum. Så blev han alligevel en slags konge.



    Kongehuset: I er dumsmarte

    Nytårstalerne: »I er dumsmarte og utaknemmelige - Gud bevare Danmark«



    Dronningen og islam
    I nytårstalen 1984/85 fik den danske befolkning skældud af Dronning Margrethe. Hun kaldte os:

    »dumsmarte«

    Hun var utilfreds med vores holdninger til indvandrerne. I 2005 udkom majestætens portrætbog. Hun skælder os stadig ud:

    »I disse år udfordres vi af islam. Vi har ganske givet ladet stå til i alt for lang tid. Fordi vi er tolerante og temmelig dovne«

    Vi bliver altså vedvarende irettesat af dronningen. Vi forsørger og forgylder hele den kongelige familie. De lever på solsiden af livet og rejser verden rundt på vores regning. Som tak bliver vi kaldt »dovne«. Dronningens udtalelser r blev brugt i en antiislamisk smædekampagne i Ungarn. I visse bydele i Budapest blev der i september 2005 ophængt plakater med dronningens citater og foto. På websitet iszlamterror.blogspot.com kan nogle af plakaterne ses og købes.
    Hoffet klagede til Udenrigsministeriet over plakaterne. Det hjalp selvfølgelig ikke. Dronning Margrethe har ingen undersåtter i Ungarn. Hun må vænne sig til tanken om, at hun er et ganske almindeligt menneske af tysk afstamning. Et skatteyderbetalt priviligeret et af slagsen forståes.



    Christian 10




    Kong Christian 10
    På ovenstående foto ses Dronning Margrethes farfar kong Christian X på sin høje hest. Under nazisternes besættelse af Danmark (1940-1945) red han jævnligt en tur gennem de Københavnske gader. En slags symbolsk modstand og oprør mod besættelsen - troede folk. Københavnerne elskede kongens tilstedeværelse i gaderne. Ofte blev han ledsaget af en gående eller cyklende menneskemængde på sin ridetur gennem byen. Nogle gav ham blomster. Dem smed han vredt og fnysende fra sig i gården på Amalienborg (kilde: en afdød garder). Og det var der en ganske god grund til. Han betragtede nemlig den danske modstandsbevægelse som en flok kriminelle anarkister.
    I 2008 offentliggjorde en historiker sit forskningsprojekt om Christian 10. Ifølge dette sympatiserede og dyrkede kongen og hans nærmeste familie tilsyneladende nært bekendtskab med den kendte danske nazist SS-Sturmbannführer og leder af Frikorps Danmark, Christian Frederik von Schalburg (1906-1942). Som ung gjorde denne tjeneste i Livgarden med senere rang af kaptajn. Sammen med sin hustru deltog han i private fester hos kongefamilien. I 1935 udnævnte kongen ham til kammerjunker. Umiddelbart før 2. verdenskrig blev han gudfader for kongens nevø - søn af Chr. 10´s bror prins Gustav. Han døde i 1942 kæmpende under Waffen-SS ved Østfronten. Kong Christian deltog sørgende i hans »heltebegravelse« i juni 1942.
    Kongehuset har ikke ønsket at kommentere oplysningerne. Naturligvis ikke. Kong Christian 10 af tysk afstamning sympatiserede formentlig med nazisterne og deres besættelse af Danmark. Dermed tilhørte kongefamilien den samme nazivenlige klub som mange af datidens danske politikere og folk af det bedre borgerskab. Læs: Det Radikale Venstre og Socialdemokratiet


    Fru Lipke
    De kongelige har altid fået noget frækt ved siden af. Lige som alle andre mennesker. Ifølge rygtet havde Christian X som 30-årig en elskerinde i København. Da den gifte kvinde blev gravid, måtte man gøre noget for at undgå en offentlig skandale. Man byggede i år 1900 huset Højbo på Nørre Allé i Strib på Vestfyn. Der blev familien Lipke med den royale datter installeret. Ægtemanden blev ritmester i Fredericia.
    Rygtet går, at det spøger i huset i Strib. Nogle har set en sortklædt dame gå op ad en knirkende trappe. Og hun er ikke set komme ned igen!!


    Den royale sarkofag i Roskilde Domkirke
    I 2010 rettede Margrethe henvendelse til Statsministeriet angående sin egen og Henrik´s kommende begravelse i Roskilde Domkirke. Hun ønskede 10-20 millioner kr. til gravmælet. Det blev omgående bevilget af VK-regeringen.
    I 2013 fik Ekstra Bladet aktindsigt i det royale begravelsesprojekt. I juni 2013 indrettede man Skt. Birgittes Kapel i kirken til formålet. Her lå biskop Oluf Mortensen begravet. Hans gamle knogler blev flyttet andetsteds i en papkasse. I 2017 skal der opstilles en glassarkofag designet af Bjørn Nørgaard i kapellet. Den hviler på tre søjler af dansk granit, færø´sk basalt og grønlandsk marmor med elefanthoveder i sølv. Under dette gespenst på 3,3 meters længde og en vægt på over syv tons skal Margrethe og franskmanden stedes til hvile. Stenhuggerens, stukkatørens, bronze- og sølvsmedens samt jernstøberens arbejde løber op i udgifter på knap 4,7 millioner kr. Glasarbejdet koster 9,7 millioner kr. Nørgaard skal have knap 4,8 millioner kr. for loppetjansen. Renovering af kapellet koster knap 500.000 kr. Dertil kommer udgifter til transport, forsikringer, tilsyn, montering mv. Det hele løber op i en udgift til skatteyderne på ca. 29 millioner kr.
    Skatteyderbetalt luksus i livet - skatteyderbetalt luksus i døden





    Kronprinseparret



    Kronprins Frederik og Mary (Maz)
    Et sympatisk par. Ingen tvivl om det. Smukke, unge og rige. Og benene på jorden. Skatteyderne forærer dem årligt 17 millioner kr. Det svarer til en skattepligtig indtægt på over 40 millioner kr. De har allerede 27 underdanige lakajer til at varte sig op. Pengene sidder naturligvis løst. De bestiller nemlig bare nogle flere. Læs nedenfor.

  • I 2012 brugte parret 6,8 millioner kr. svarende til knap 18.800 kr. dagligt året rundt.
  • I 2011 brugte de 12,3 millioner kr. svarende til 34.000 kr. dagligt året rundt.
  • I 2010 brugte parret 11,3 millioner kr. på sig selv svarende til godt 31.000 kr. om dagen året rundt.
  • I 2005-2006 spenderede parret 4,1 millioner kr. på privat forbrug svarende til et dagligt forbrug året rundt på 11.388 kr. Telefonregningen og udgifter til porto lød på 135.598 kr. Udgifter til varme og el var i samme periode 200.174 kr.

    Jo, jo. Kom ikke her. Et smukt par. Et smukt og særdeles kostbart ægtepar. Vær så god at betale 58 pct. i indkomstskat.



    Kongehuset: Kronprinseparret




    Frederiks arbejdsindsats
    I DR2-programmet Detektor tirsdag den 7. februar 2010 påstod Kongehuset efter at have lavet en opgørelse, at kronprins Frederik havde 140 arbejdsdage i 2011. Men det er ikke rigtigt. Man havde inkluderet privat sejlads, ligegyldige IOC-møder og regent-dage hvor Margrethe er ude af landet. Renset for dette dagdriveri arbejdede Frederik ialt 81 dage. I 284 dage holdt han fri på skatteydernes regning.


    Kronprinseparrets forbrug
    I 2010 brugte Frederik og Mary 11,3 millioner kr. på varer og tjenesteydelser. I 2011 brugte de 12,3 millioner kr. Heraf gik en million kr. til administrations- og ejendomsudgifter samt 3,5 millioner kr. til hoffets drift. De resterende 7,8 millioner kr. blev brugt på indretning af deres nye hjem, sko, kjoler, rejser, hotelophold, tant og fjas. De brugte altså 650.000 kr. om måneden.


    Opvarterne
    Kronprins Frederik og Mary havde i 2012 anskaffet sig 26 skatteyderbetalte mennesker til at varte sig op. Og antallet af lakajer stiger og stiger. Det drejer sig om hofchef, kontorfolk, rengøringspersonale og chauffører. Kammertjener, kammerdame, frisør og stylist. Desuden tre barnepiger og en sygeplejerske til børnene. I 2005 kostede lakajerne ca. 8,2 millioner kr. I 2006 var udgifterne steget til knap 9,3 millioner kr. En stigning på en million kroner på bare et år. Parrets hofchef ansat i 2012 boede bag Chr. VII Palæ i en 408 kvm. tjenestebolig med ni værelser til hemmelig husleje. I forvejen ejede han en villa i Hellerup. Man kunne vel bruge den enorme bolig til et par flygtningefamilier. Så kunne dronningen dokumentere sine humanitære holdninger og slå Sverige med flere banelængder i pladder-humanisme.


    Gammel prins på trampolin
    Torsdag den 13. oktober 2016 var et gymnastikhold med voksne og børn i fuld sving i Gyngemosehallen i Søborg i København. Pludselig blev de bedt om at forlade hallen og forføje sig til et andet rum i anledning af »gæster«. Så ankom PET i to store Range Rovere med den 48-årige kronprins Frederik og prins Christian. Sidstnævnte fyldte 11 år dagen efter. I den anledning havde den lille prins åbenbart fået lyst til at springe i trampolin. Hallen blev derfor ryddet for undersåtter.
    Frederik gik nu i gang med trampolinen i en baglæns saltomortale. Et spring amatører normalt kun udfører med sikkerhedssele. Men det bekymrede ikke kronprinsen. Som konsekvens landede han på hovedet med et resulterende brud på halshvirvelsøjlen. Det gav 12 uger med halskrave. Til gengæld slap han for at bruge en hel dag med håndtryk og taler ved dronningens reception for årets OL-deltagere på Christiansborg nogle dage senere. Men den følgende uge var han i topform igen. Nu lod han sig fotografere med en løst siddende halskrave bag en halsklud ved en IOC-workshop i Lausanne i Schweitz forud for byens værtsskab for ungdoms-OL i 2020. Så kendte vi prinsen igen. Ud at opleve verden på andres regning. »Når halskraven sidder så løst, giver det ingen mening at have den på. Man kan faktisk lige så godt lade være.....« - udtalte en specialist i rygkirurgi til Ekstra Bladet. Den rejseglade prins havde tydeligvis kun pådraget sig et meget, meget, meget lille brud på halshvirvelsøjlen.


    Kronprinseparret i Saudi-Arabien
    I januar 2015 rejste Frederik som officiel repræsentant for Danmark til Riyadh i Saudi-Arabien til kong Abdullahs begravelse. Den flyvetur i forsvarets fly kostede skatteyderne 530.000 kr. Intet problem. Skatteyderne betaler.
    Den 27. februar 2016 rejste kronprinseparret til Saudi-Arabien som deltagere i et erhvervsfremstød for at sælge mælk med 40 erhvervsfolk (blandt andet Danfoss, Cowi, Arla, Grundfos, Haldor Topsøe, Henning Larsen arkitekter mv.), udenrigsministeren danse-Kristian (V), sundhedsministeren Sofie Løhde (V), hofchef, hofdame og personlig assistent. Nu skulle Frederik og Mary fungere som mælke-støttepædagoger for erhvervslivet. Den nye kong Salman bin Abdulaziz al-Saud med en privat formue på 115 milliarder kr. har 50 børn med et større antal muslimske kvinder. I 2014 henrettede man 90 mennesker på det offentlige torv i Riyadh. I 2015 måtte 157 mennesker lade hovedet afhugge på pladsen. I gennemsnit hugger man hovedet af en person hver anden dag i Saudi-Arabien. Måske kunne det danske selskab lige nå at se en halshugning på torvet. I øvrigt er lovligt at gifte sig med 1-årige piger i landet. Erfaren mand er god at besøge. Allah er stor og Muhammed er hans profet. Transportudgifterne for Mary, Frederik og seks opvartere kostede skatteyderne godt 369.000 kr.
    Og så lige en total bizar vinkel på sagen. I 2016 begyndte flere medier at spørge ind til arrangementets tilblivelse. Hvem havde arrangeret turen? Det viste sig, at aftalerne var blevet til under SR-regeringen i 2014. Formentlig blandt de skidtvigtige embedsmænd i Udenrigsministeriet helt uden politisk indblanding. De tidligere ministre Martin Lidegaard (R) og og Mogens Jensen (S) benægtede nemlig pure at have kendt noget som helst til aftalerne!!!! Man havde altså sendt Frede og Mary til arabien sammen med andre politikere uden politisk clearing. I øvrigt havde Erhvervsstyrelsen i februar 2016 i største hemmelighed godkendt en ansøgning fra et dansk-britisk firma om salg af avanceret masseovervågningsudstyr til Saudi-Arabien, Oman og Qatar.


    Tasker for over 1,5 million kr.
    I 2015 afslørede dyreværnsorganisationen PETA, at firmaet HERMES får krokodiller flået levende for at kunne bruge deres skind til fine dametasker. De bliver solgt for formuer op til 300.000 - 400.000 kr. til hustruer til rockmusikere og oliesheiker, amerikanske skuespillerinder samt skatteyderbetalte velhavere. Kronprinsesse Mary falder ind under sidstnævnte kategori. Og hun bærer da også stolt sin Birkin-taske købt i 2012 til 221.000 kr. af skind fra en krokodille. Den blev formentlig flået levende.
    Ekstra Bladet spurgte Mary direkte om tasken to gange i 2015. Hun ignorerede henvendelserne. Hoffets kommunikationsafdeling reagerede heller ikke på journalisternes spørgsmål. Naturligvis ikke. Der er ingen undskyldninger andet end simpel grådighed for at købe ting fra psykopatiske dyrplagere. Danske skatteydere er beklageligvis tvunget til at finiansere den slags svineri på grund af kongehuset.
    I 2016 lavede Ekstra Bladet en opgørelse over Marys tasker ud fra diverse billedserier. Man kom frem til en samling af 89 kostbare tasker til en værdi på godt 1,5 million kr. Eksempelvis havde hun en taske i otte forskellige udgaver fra Carlend Copenhagen. Alle betalt af danske skatteydere. Værs´go´ at møde klokken lort mandag morgen på arbejde og knokle.


    Hår til en formue
    Frisøren følger med på Marys og Margrethes udlandsrejser. Håret skal sidde perfekt. Det kan ikke ordnes foran spejlet på hotelværelset. I 2014 rejste Mary og Frederik til Canada i fire dage. Det kostede 26.500 kr. for flybillet til den medfølgende frisør. Skatteyderne hænger på regningen.


    Frederik kørte ulovligt over lukket Storebæltsbro
    Lørdag den 10. januar 2015 blev årets sportspriser præsenteret i »Sport 2014« i Jyske Bank Boxen i Herning. Kronprins Frederik skulle uddele priserne. Samme dag blev Storebæltsbroen lukket af politiet på grund af stormvejr. »Vi nåede det lige et minut i lukketid.....« - svarede kronprinsen en journalist fra Her og Nu kl. 17:15 på et spørgsmå om den lukkede bro. Da var han ankommet til Boxen i Herning. Men det var løgn.
    Broen var lukket fra lørdag kl. 14:00 til søndag kl. 04:00. Lørdag kl. 15:15 ankom Frederik i den royale Audi Krone 7 ledsaget af en PET-Land Rover til betalingsanlægget på Sjælland. Her holdt en lang kø af bilister og ventede. Frederik og PET kørte uden videre over den lukkede bro til Fyn. Herefter blev sportspriserne uddelt i Herning. Om natten kl. 02:53 ankom selskabet ledsaget af en politibil til betalingsanlægget på Fyn. Nu skulle Frederik hjem igen til Amalienborg. Med blåt blink blev køen med 300 biler spredt så Krone 7 og PET-bilen kunne komme op foran til bommene. Herefter kørte de igen over den lukkede bro med ankomst på Sjælland kl. 03:05. Begge passager over broen skete uden tilladelse. Dermed forbrød kronprinsen sig mod Færdselslovens paragraf 4 stk. 1. Det giver en bøde på op til 2.500 kr. for almindelige mennesker. Men den slags regninger betaler man ikke i kongehuset. Kørslen satte ikke bare deres eget liv på spil (who cares?). Men også livet for det redningsmandskab, som skulle redde røven på dem i tilfælde af en ulykke.
    Mange af de ventende bilister blev naturligvis forargede. Hvorfor skulle broen lukkes, hvis man bare kunne køre over? Sagen havnede i medierne mandag den 12. januar 2015. Nu opstod så de store spørgsmål. Hvem fremsatte krav om at måtte køre over den stormlukkede bro? Var det Frederik eller PET? Og hvem gav tilladelsen til ulovlighederne? De ansvarlige myndigheder Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi nægtede at have givet tilladelse. Og direktøren for Sund og Bælt kunne ved selvsyn konstatere ulovlighederne på broens overvågningskameraer. Han udsendte derefter en pressemedelelse, hvor han betegnede kørslen som »fuldstændigt uacceptabelt og sikskerhedsmæssigt uforsvarligt« og at den »på ingen måde var sket med hans kendskab eller billigelse«. Op ad formiddagen blev han ringet op af Frederik og Marys hofchef. Han forsøgte ifølge direktøren at »bosse« ham til at påtage sig ansvaret. Men det lykkedes ikke. »Jeg afviser over for ham, at selskabet her skal påtage sig skylden for, at kronprinsen er kørt over broen, for det har vi ingen skyld i overhovedet.....« - lød beskeden til hofchefen. Det lykkedes altså ikke at smøre ansvaret af på Sund og Bælt. Hofchefen ringede også til Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her lod man sig heller ikke tryne til at tage ansvaret. Kongehuset så nu ingen anden udvej end at komme med en sjælden beklagelse:

    »Kronprinsen er ked af det skete og kan godt forstå, at situationen var med til at skabe yderligere frustrationer og vrede blandt de mennesker, der havde ventet i mange timer på at passere broen. Det var en forkert beslutning at tage imod muligheden for, at bilen kunne fortsætte, og det beklager kronprinsen« - stod der i pressemeddelelsen fra hoffet.

    »Tage imod muligheden for, at bilen kunne fortsætte.....«. Med denne formulering mener kongehuset, at nogen gav en form for tilladelse. Det er naturligvis løgn. Sandheden er nok, at Frederik og PET i fællesskab blev enige om at køre over broen. Vagterne i betalingsanlæggene lod sig beklageligvis imponere over Krone 7 og skræmme af PET til at åbne bommene. Men vagterne kunne hoffet dog alligevel ikke få sig til at forfølge. I øvrigt kunne Frederik og PET uden problemer have taget toget over broen. Det gad de ikke. Selv om det hele er gratis. Skatteyderne betaler alle regningerne. Kronprinsens ulovlige kørsel over Storebæltsbroen gik verden rundt i diverse aviser og nyhedsindslag.

    Efterfølgende blev PET-chaufføren i vagtbil no. 2 sigtet for at have overtrådt Færdselsloven ved ikke at have efterkommet anvisninger fra trafiktavler, signalanlæg og lign. I sept. 2015 blev han frikendt for alle anklager. Han var i øvrigt kæreste med komiske Inger fra Venstre.


    Mary påkørte cyklist
    Tirsdag eftermiddag den 23. oktober 2012 kom Mary kørende på Østerbrogade i København i sin store Land Rover. Travlt optaget af at tænke royale tanker. I krydset Østerbrogade-Slagelsegade drejede hun til højre. Derved ramte hun en cyklist, som kørte på cykelstien.
    Mary steg ud af bilen og talte med cyklisten. Der blev ikke foretaget politianmeldelse. Det er også ligegyldigt. Mary kan ikke straffes. Ifølge færdselslovens paragraf 125 kommer en betinget frakendelse af kørekortet i tale, hvis føreren under tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden har forvoldt skade på person el. ting el. fremkaldt fare herfor.
    Det er dejligt at være royal fartsynder.


    Slipp Inn
    Kronprins Frederik holder skatteyderbetalt ferie i 305 af årets 365 dage. I år 2000 var han således taget til Sydney i Australien for at nyde de Olympiske Lege.
    En aften tog kronprinsen i byen med sin græske fætter - prins Nikolaos - og et par andre bekendte. På baren »Slipp Inn« stødte de ind i behageligt kvindeligt selskab. En af pigerne - en ung smuk slank brunette fra Tasmanien - hedder Mary Donaldsson. Der blev snakket og grinet og drukket en masse øl. Og Mary begyndte at »bage« på Frederiks fætter. På et tidspunkt informerede en bargæst diskret pigerne om deres royale prinselige selskab. Herefter veg Mary ikke fra Frederiks side. Lidt senere tog selskabet hen på en anden bar. Det endte med bryllup i maj 2004. Brylluppet kom til at koste skatteyderne ca. 15 millioner kr.
    Baren »Slipp Inn« ligger i det ældste kvarter - The Rocks - i Sydney. Få hundrede meter fra Darling Harbour med Operaen og The Harbour Bridge. Stedet er blevet landskendt i Australien. Hvis man som dansker viser sit rødbedefarvede pas, så drikker man øl til halv pris i baren. Det gælder også omgange til medbragte gæster. Information nedenfor:

    Slipp Inn
    111, Sussex Street (Corner of King Street)
    Sydney, Australia
    Tlf. (02) 8295 9999



    Royale tvillinger
    Den 5. august 2010 meddelte kongehuset, at kronprinsesse Mary er gravid med tvillinger. De skulle være undfanget i april 2010. I den anledning blev der reserveret ikke mindre end ni værelser på Rigshospitalets fødeafdeling!!!!! Joachim blev først informeret om graviditeten på Gråsten Slot få timer før den den officielle pressemeddelelse. Det undrede mange. Han kunne dog oplyse, at han og Marie også gerne vil have flere børn.
    Lørdag den 8. januar 2011 nedkom Mary med velskabte tvillinger i 37´ graviditetsuge på Rigshospitalet. Drengen blev født kl. 10:30 (2.674 g, 47 cm.) og pigen kl. 10:56 (2.554 g, 46 cm.). Derved kom deres børneflok op på fire. Frederik iklædt røde fløjlsbukser gav interview til de mange fremmødte journalister. De var ved at komme i slagsmål indbyrdes for at få den bedste plads i forhallen. Rigshospitalet opsatte træplader foran vinduerne på fødeafdelingen for at forhindre dem i at fotografere ind på fødestuen!!!
    Allerede før tvillingerne var født, stod bilforhandlerne på nakken af hinanden for at forære kronprinseparret en luksusbil til den efterhånden store familie. To måneder før fødslen kontaktede eksempelvis »Andersen og Martini« kongehuset med tilbud om en mindre bus. Man kunne tilbyde en Saab 9-4X til syv personer i august 2011. Alternativt en Cadillac Escalade til 1.697.000 kr. Alt betalt, naturligvis.

    Prins Henrik var den første til at møde op og se de nyfødte. »De er grimme som alle andre spædbørn......« - udtalte han. Joachim mødte ikke op på Rigshospitalet om lørdagen for at se tvillingerne. Han var på ferie i Miami i USA med Marie. Han indfandt sig heller ikke på hospitalet efter Christians og Isabellas fødsel. Desuden rykkede han nu ned på en sjetteplads i arvefølgen.
    Selvfølgelig vil luksusdyrene have flere børn. De skal jo ikke selv passe og forsørge dem. Hvem har nogensinde set en af prinserne skifte ble med lort op til albuerne? Flere børn i kongehuset betyder flere udgifter til skatteyderne. Må vi foreslå, at kronprinseparret bortadopterer tvillingerne!!

    Den 14. april 2011 blev tvillingerne døbt i Holmens Kirke i København. Og hvem sad på første række? Det gjorde kongehusets sponsorer. Mærsk Mc-Kinney Møller, Jørgen Mads Clausen (Danfoss), Fritz Schur (Fritz Schur A/S) og Kim Vibe-Petersen (Scanomat).
    Prinsessen blev døbt:

    Josephine Sophia Ivalo Mathilda


    Prinsen blev døbt:

    Vincent Frederik Minik Alexander


    Tvillingerne fik grønlandske mellemnavne. Ivalo betyder senetråd, sytråd, lille bølge og sommerfugl. Minik betyder tran, lille menneske og ørevoks. Nu har vi altså fået en »prins ørevoks«.


    Bryllup og ny asfalt
    Den 14. maj 2004 kl. 16:46 sagde Mary Donaldson ja til Frederik i Vor Frue Kirke i København. Efterfølgende kørte brudeparret i åben karet gennem det indre København. Eksempelvis passerede de Kongens Nytorv på vej tilbage til Amalienborg. Og de to minutter over torvet kostede skatteyderne ca. en million kr. Man havde nemlig lagt helt nyt asfalt til lejligheden. Den fik lov til at størkne i fem dage. Så blev den brudt op og kørt væk. Det er ikke løgn.
    I anledning af bryluppet forærede bilfirmaet »Andersen og Martini« ægteparret en Saab 9-3 Aero Cabriolet til en værdi på 740.000 kr. I 2007 blev den ombyttet gratis til en Saab 9-3 Stationcar til 600.000 kr. i anledning af Isabellas fødsel. »Copenhagen Fur« forærede Mary en dejlig minkpels af det fineste skind og senere en babylift af mink til prins Christian og en kørepose til prinsesse Isabella. Champagnen til festen med etiketten »Mercier Cuvée Frederik and Mary« til bryllupsfesten blev betalt af erhvervsmanden Fritz H. Schur. Undersåtterne stod på nakken af hinanden for at fedte sig ind.
    Ved indgåelsen af ægteskabet i 2004 indgik parterne en ægtepagt ifølge hvilken »Kronprinsen i tilfælde af skilsmisse skal af med så store midler, at der herfor kan erhverves i forhold til Kronprinsessens stilling og forhold en passende bolig i eller uden for Danmark efter Kronprinsessens valg«. Frederik skulle altså finansere en dyr bolig til Mary i tilfælde af skilsmisse. Men så kom man i tanke om Alexandras kæmpevilla til 7,25 millioner kr. finanseret af Joachim efter skilsmissen i 2005. Den sved. Så blev ægtepagten mellem Frederik og Mary revideret i 2006, hvorefter »Mary kan gives et beløb hvis vore formueforhold, ægtepagtens varighed og omstændighederne i øvrigt i særlig grad taler herfor«. Herefter kan Frederik (læs: skatteyderne) slippe ud af en skilsmisse uden at skulle betale en formue.


    Viborg er ikke fin nok
    Ved kronprinseparrets bryllup i maj 2004 stod undersåtterne i kø for at forære de nygifte gaver og penge. I Viborg samlede handelsstandsforeningen »Viborg Handel« 20.000 kr. ind til et royalt gavekort til byens 140 forretninger. Det havde en løbetid på fem år. Men det kunne de have sparet sig. I marts 2010 havde parret endnu ikke brugt kortet. Det var dermed forældet. Det undrede man sig over i Viborg.
    Efterfølgende meddelte kronprinseparret, at de ikke ønskede at gøre brug af gaven. De donerede pengene til et flygtningeprojekt i Liberia.
    Viborggenserne behøver ikke at undre sig. Frederik og Mary køber kun det fineste mærkevaretøj og de mest udsøgte designermøbler fra de hotteste forretninger. Det betaler skatteyderne. Desuden er der for langt til Viborg.


    Den tabte vielsesring
    Ved kronprinseparrets bryllup i maj 2004 satte Frederik en uvurderlig 18 karat vielsesring af guld på Marys finger. Ringen er fremstillet af det første guld udvundet i Nalnuaq-minen i Nanortalik i Sydgrønland. En dansk kongelig hofjuveler stod for udformningen af ringen. Guldet var en gave fra det grønlandske hjemmestyre.
    I januar 2008 deltog Frederik i en kapsejlads i Florida i USA. Under en dykkertur i et koralrev ved Key West tabte han ringen. Den er ikke siden blevet fundet (kilde: Se og Hør).
    Så vidt vides fik Frederik efterfølgende en ny ring. Og hvem betalte den?


    Galathea 3
    Kronprins Frederik var protektor for den såkaldte forskningsekspedition »Galathea 3«. Forsvarets ekspeditionsskib Vædderen sejlede jorden rundt med 35 forskere i perioden august 2006 - april 2007. Det kostede skatteyderne godt 200 millioner kr.
    Frederik kunne naturligvis besøge skibet når som helst på den 39.000 sømil lange sejlads. Han valgte at aflægge et besøg i perioden lørdag den 3. marts - søndag den 11. marts 2007. På denne måde slap han for at deltage i Alexandras bryllup den 3. marts 2007.
    Læs mere om ekspeditionen under: Venstre



    Ægtepagten
    Den 14. maj 2004 blev kronprins Frederik gift med Mary Donaldson fra Tasmanien. Vielsen blev foretaget i Københavns Domkirke. Samme dag blev deres ægtepagt tinglyst ved retten i Aarhus. Kronprinsen forpligtede sig til at finansere og forære Mary en bolig efter eget valg i Danmark eller i udlandet i tilfælde af skilsmisse.
    Den 18. oktober 2006 blev ægtepagten lavet om. Ovennævnte passus om finansering af bolig blev slettet. Desuden er Frederik ikke længere forpligtet til at betale et eengangsbeløb som supplement til et underholdningsbidrag i tilfælde af skilsmisse. I henhold til ægteskabslovens §56 forpligter kronprinsen sig til at betale Mary et beløb fra sine særejemidler, hvis formueforhold, ægteskabets varighed og omstændighederne i øvrigt i særlig grad taler herfor.
    Ifølge kongeloven af 1665 skal dronning Margrethe fungere som overdommer i en skilsmissesag og udpege en uafhængig ret, der skal træffe en endelig afgørelse om de økonomiske forhold. Hvis skilsmissen skulle komme efter dronningens død, er det Frederik selv, der udpeger retten.



    Indsamling til Afrika
    Lørdag aften den 17. februar 2007 arrangerede Danmarks Radio en landsdækkende indsamling - Danmarks Indsamling - til nødhjælpsprojekter for de 25 millioner HIV-smittede og AIDS-syge i Afrika. Det stort anlagte show med kendte kunstnere blev vist på DR-TV direkte fra Tivolis Koncertsal. Ialt 52.1 millioner kr. blev samlet ind. Pengene blev fordelt til syv forskellige nødhjælpsorganisationer (Børnefonden, Dansk Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp, Læger Uden Grænser, Red Barnet, SOS Børnebyer, UNICEF).
    Kronprins Frederik og den gravide kronprinsesse Mary nød showet fra de bedste pladser midt i koncertsalen. Det sædvanlige slæng af PET-folk og royale rygklappere var inviteret med. Stive og fine nød de den gratis underholdning. I de kredse betaler man nemlig ikke for billetten. Det har man skatteyderne til!!
    Kronprinseparret donerede 10.000 kr. til indsamlingen. Pengene blev taget fra »DKH Kronprinsens og Kronprinsessens Fond«. Så skulle det unge par ikke selv have penge op af lommerne.
    Helt ærligt! Det var simpelt hen for fedtet. Parret får knap 16 millioner kr. skattefrit om året. Kunne de ikke have spyttet lidt mere i kassen? Og hvor stor var dronning Margrethes og prinsgemalens donation?



    Mary mest elegant
    Det britiske kendis-blad Hello Magazine kårede verdens mest elegante kvinde i 2006. Det blev kronprinsesse Mary med 65.000 stemmer efterfulgt af Britney Spears på andenpladsen med 61.000 stemmer. Tillykke til Mary. Huskede hun at sende en venlig tanke til skatteyderne? De betaler jo tøjet.
    Ekstra Bladets Flash afslørede den 10. juni 2007, at Mary i starten af året købte 20 par håndlavede sko af mærket MERMAID i en eksklusiv butik i det indre København. Besøget i butikken varede en time. Skoene kostede ca. 50.000 kr.
    I oktober 2013 deltog Mary i åbningen af Ole Lynggaard Copenhagen´s smykkebutik på Market Street i Sydney. I den anledning bar hun smykker til en værdi på 727.000 kr. Hvem betalte? Ikke kronprinseparret.


    Ny bil
    I 2007 købte Frederik ny bil. En Maserati Quattroporte til en nypris i Danmark på 2.317.000 kr. Men Frederik betalte kun ca. 690.000 kr. for luksusbilen på grund af hans royale momsfrihed. Resten af pengene betalte skatteyderne.
    Joachim købte i øvrigt en lignende bil. Det betyder, at skatteyderne kom til at bøde ialt 2.254.000 kr. for prinsernes nye biler.


    Prinsesse Isabella
    Torsdag den 26. oktober 2006 meddelte hoffet, at kronprinsessen ventede barn. Den 21. april 2007 blev den 35-årige Mary indlagt på Rigshospitalet kl. 10:00 om formiddagen. Samme dag kl. 16:02 fødte hun en velskabt pige på 50 cm. og 3.350 gram.
    Søndag den 1. juli 2007 kl. 12:00 blev »lille-pigen« døbt af biskop Erik Norman Svendsen i Fredensborg Slotskirke. TV2 og DR-TV transmitterede hele dagen fra den ligegyldige begivenhed. Hver en kjole og royal bevægelse blev kommenteret i mindste detalje. Det er gammel tradition, at man holder royale navne hemmelige indtil dåben. Så alle undersåtter ventede i åndeløs spænding.
    Prinsessen blev ligesom sin storebror døbt i den såkaldte Rosenborg-døbefont af sølv med forgyldninger fra midten af 1600-tallet. Den er fremstillet af Hamburger-guldsmedene Gödert Botstede og Christian Mundt. Til fonten hører et dåbssæt, dåbsfad, kande med vand og to lysestager. Tingene er formentlig indkøbt af kong Christian 5. Til daglig står de på Rosenborg Slot. Isabella er nr. tre i arvefølgen efter kronprins Frederik og den 18 mdr. ældre storebror Christian.
    Prinsessen blev døbt:

    Isabella Henrietta Ingrid Margrethe


    I 2008 fik Isabella et stykke legetøj forærende fra Århus Kommune. Et legehus i målestoksforholdet 1:10 af Marselisborg Slot. Huset på 1,7 x 1,85 x 3,8 meter kostede de århusianske skatteydere ca. 165.000 kr.



    Mary med 200 i timen
    Den 21. august 2005 blev »Krone 8« med Mary og en privatchauffør set på Sydmotorvejen ved Greve med omkring 200 km i timen. Bag bilen kørte PET-barnepigerne i en mørkeblå Peugeot.



    Tronfølger prins Christian
    Den 15. oktober 2005 blev den nye mandlige tronarving født. Han er nummer to i arvefølgen efter Kronprins Frederik. Den Glücksborgske kongeslægt har nu sikret sig syvende generation på den danske trone.
    Hele Danmark gik i selvsving. Fødeafdelingen på Rigshospitalet blev bygget om til formålet. Undersåtterne var ved at falde over hinanden i begejstring. Bavnebål blev tændt fra Gedser til Skagen. Det kostede skatteyderne knap 1 million kr.
    den 21. januar 2006 kl. 11:00 blev tronarvingen døbt i Christiansborg Slotskirke:

    Christian Valdemar Henri John

    Christian er græsk-latin og betyder »tilhænger af Kristus«. Når han engang bliver konge, bliver kongenavnet Christian XI. Valdemar betyder »stormægtig«. Henri stammer fra farfar, og betyder »hersker over hjemmet«. John kommer fra morfar, og er afledt af navnet Johannes (Herren). Læg mærke til rækkefølgen!!
    Den 11. september 2006 blev tronfølgeren ført til protokols som arving til Danmarks trone. Ceremonien foregik i Udenrigsministeriet. Udenrigsministeren (K) noterede navne, fødsels- og dåbsdato samt hans otte faddere i protokollen, som opbevares i Udenrigsministeriets sikkerhedsarkiv.
    Prins Christian startede i 1´ste klasse på Tranegårdsskolen i Gentofte den 12. august 2011 efter kronprinseparrets ønske. Og han kom forrest i køen. Ifølge reglerne i Gentofte Kommune har børn i kommunen ubetinget førsteret på optagelse i denne folkeskole. I 2011 gav man 30 afslag på optagelse til kommunens børn. Og ved skolestart må der kun være 25 elever i klassen. Plads nr. 25 er reserveret kommunale tilflyttere. Og man valgte officielt at betragte Christian som tilflytter, selv om han bor på Amalienborg i Københavns Kommune. Prinsen kom altså ind på den eftertragtede skole, selv om han ikke bor i Gentofte. Det havde den konservative borgmester personligt sørget for. Det var i strid med Undervisningsministeriets regler. Ifølge disse skal kommunalbestyrelsen træffe beslutninger om særlige dispensationer for optagelse.
    Da kronprinseparret ankom til skolen med Christian, blev de ledt ind via en sideindgang. Hovedindgangen var ellers pyntet op med dannebrogsflag. Fremover bliver han konstant fulgt af to PET-folk. De skal sidde og pille næse i 6-7 timer hver dag ved skolen. Desuden skal en mindre hær af barnepiger hente og bringe ham i en af kongehusets limousiner.



    Kongehuset: Christian Valdemar Henri John



    Frede til MTV-fest
    Torsdag aften og nat den 2. oktober 2006 var der MTV Music Awards i København. Showet foregik i Bella-Centret på Amager. Popidoler ankom fra hele verden. Danske kendisser fik gratis VIP-billetter og førte sig frem blandt berømtheder som Justin Timberlake, P. Diddy og Snoop Dogg. Publikum var i øvrigt blevet specielt udvalgt til begivenheden. Folk skulle se unge og pæne ud. Der skulle skriges og klappes på de rigtige tidspunkter.

    På Rådhuspladsen i København var der opstillet MTV-storskærm. Og 6.000 mennesker havde købt eller nådigst fået billet til koncert med Outlandish. Den Københavnske overborgmester - Hoteldronningen - var på scenen og byde velkommen. Hele Borgerrepræsentationen sad lunt og godt i komfortable VIP-rum. Hele arrangementet kom til at koste de københavnske skatteydere ca. 16.5 millioner kr.

    Efter festlighederne var der after-party på snobstederne i det Københavnske natteliv. Og kronprins Frederik deltog i løjerne. Først blev der festet i Snoop Dogg´s VIP-rum på natklubben OIL. Da rapperen kom til festen, forlangte han flere piger. Der var for mange mænd. Han ville derfor smide kronprins Frederik ud. Det blev dog forhindret. Efterfølgende blev hans rygeklump konfiskeret af civilt narkopoliti. Derfor nægtede han at give et rap-nummer. Kronprinsen spurgte: »Hvem har taget Snoop´s weed? Kan han ikke få det tilbage, så vi kan få ham til at optræde«!! Snoop forlod herefter festen for at tage ind på NASA.

    Kl. 02:30 rullede den royale kassevogn ind til Boltens Gård til P. Diddys party på NASA. Ekstra Bladet stod parat for at få et billede af Frede. Og ud af bilen sprang pludselig en af hans frømandskammerater. Agressiv og tydelig påvirket af alkohol løb han hen til avisens fotograf. »Hvad laver du«? - spurgte fotografen. »Hvad laver DU«? - svarede frømanden provokerende med et skub. Det var helt tydeligt, at han ville slås. Kassebilen med kronprinsen kørte herefter væk. PET-folkene i bilen rullede vinduerne ned og råbte: »Jeppe, lad nu være. Slap af Jeppe«. Herefter forsvandt han ind på diskoteket. Et øjeblik efter ankom bilen igen til stedet. Og Frede gik ind til festen.
    Vores skatteyderbetalte kronprins omgiver sig med rygklappere, der ikke kan styre deres brandert. Det må være belastende.



    OL-Frede
    Da formanden gennem mange år for Danmarks Idrætsforbund fyldte 70 år, foreslog han i 2007, at kronprins Frederik overtog hans post i den Internationale Olympiske Komité (IOC). Frederik blev herefter opstillet som kandidat på trods af advarsler fra mange forskellige sider. Han kunne nemlig i forskellige sammenhænge blive indblandet i politisk betonede afstemninger og beslutninger. Og kongefamilien må ikke deltage i den slags. De har en kontrakt med samfundet om at passe deres royale arbejde og ikke blande sig i politik. Men alle undersåtter klappede i hænderne med VK-regeringen i spidsen. Jubelroyalisten Fjogh (V) godkendte personligt bukkende og skrabende det mærkværdige arrangement (så vanker der måske et blikskilt til jakkesættet på et senere tidspunkt). Fredag den 9. oktober 2009 blev Frederik valgt ind i IOC.

    IOC består af 115 medlemmer fra forskellige lande. De afgør, hvem der skal have værtskabet for De Olympiske Lege. I 1998-1999 blev en række medlemmer ekskluderet på grund af korruption i forbindelse med vinter-OL i Salt Lake City i USA i 2002. Siden er flere andre medlemmer røget ud af vagten for at berige sig uretmæssigt. Flere medlemmer har massemord, voldtægter, berigelseskriminalitet mv. på samvittigheden. Generelt er IOC en korrupt rotterede. Denne psykopatiske forsamling ville prinsen gerne mænge sig med for at score et par billige points i medierne.

    På TV den 13. februar 2007 blev kronprinsen interviewet om de skøre forestillinger om at få OL til København. Han kaldte planerne for »en storslået og flot idé«. Det vakte vrede i visse kredse på Christiansborg. Finansministeren (V) havde et par uger forinden udtalt, at han hellere ville bruge pengene på at restaurere landets nedslidte sygehuse. Altså en offentlig irettesættelse af prinsen.

    I marts 2008 besluttede hoffet sammen med Statsministeriet at stille en såkaldt koordinationsgruppe til rådighed for Frederik angående IOC-kandidaturet. Seks embedsmænd skulle 3-4 gange om måneden rådføre kronprinsen.
    Ifølge reglerne skal et IOC-medlem også være medlem af den 11 mand store bestyrelse i Dansk Idræts Forbund (DIF). Og det var problematisk i forhold til Frederik. Det ville tvinge ham til at medvirke til politisk betonede afstemninger. Derfor valgte man at bøje reglerne ved udelukkende at give ham observatør-status i bestyrelsen.

    Kronprinsen risikerede ufrivilligt at blive indblandet i korrupte sammenhænge i IOC. Desuden risikerede han indirekte at blive involveret i politisk vanskelige sager. Derfor afholdt hoffet møder med Statsministeriet om sagerne. Man undlod med vilje at nedskrive referater fra møderne. Der er altså ingen officiel dokumentation. Dette undrede mange mennesker og adskillige folketingspolitikere. Jyllands-Posten fik i januar 2007 følgende svar fra Ombudsmanden: »Jeg kan godt forstå Deres undren«.
    I den forbindelse skal man vide, at offentlige myndigheder har notatpligt. De er forpligtede til at nedskrive væsentlige oplysninger, som ikke fremgår direkte af sagens dokumenter. Men det undlod man at gøre i denne sag. På den måde undgik man at skulle give aktindsigt til nysgerrige journalister.

    Frederik rejste sammen med Mary til OL i Beijing i Kina i august 2008. Ved det umiddelbart efterfølgende OL for handicappede deltog 39 danske idrætsudøvere. Men man så ikke noget til kronprinseparret i den anledning - i modsætning til de andre nordiske lande. Og kongehuset havde ingen kommentarer. Naturligvis ikke. Handicap-OL er ikke fint nok til herskaberne. Frederik kunne dog meddele befolkningen, at OL i Beijing havde gavnet menneskerettighederne i Kina. Den sag har han naturligvis misforstået.

    Frederik blev valgt ind i IOC i oktober 2009. Man aftalte, at han skulle deltage i mindst eet bestyrelsesmøde i DIF (Dansk Idræts Forbund) pr. kvartal. I perioden oktober 2009 - marts 2010 havde der været fem møder. Men den fine prins havde ikke deltaget i et eneste. Der var ikke plads i kalenderen.

    I oktober 2009 afholdt Den Internationale Olympiske Komité kongres i Bella Center i København. Rio de Janeiro i Brasilien vandt værtsskabet for OL i 2016. Kongressen var budgetteret til 18,5 millioner kr. Men den kom til at koste 56 millioner kr. Heraf betalte de danske skatteydere halvdelen svarende til 28 millioner kr. »Det var en stor bedrift i sig selv, at vi i Danmark vandt muligheden for at afholde IOC´s session og kongres......« - udtalte kronprinsen. Naturligvis gjorde han det. Skatteyderne betaler.

    Den 15-17 juli 2010 afholdt IOC den 13´ Sport for All Congress i Jyväskyla i Finland. 586 mennesker fra 92 lande mødte op. Men ikke kronprins Frederik. Han tog til VM-fodbold i Sydafrika.

    I perioden 5-21 august 2016 blev sommer-OL afholdt i Rio de Janeiro i Brasilien ifølge IOC-afgørelsen i København i okt. 2009. Og nu mente mange politikere i mange lande inkl. den danske V-regering, DIF og Det Internationale Dopingagentur, at man skulle udelukke de russiske idrætsudøvere fra OL. I Rusland praktiserer man nemlig statsorganiseret doping af idrætsudøverne. I den anledning afsendte V-regeringen tre e-mails til kongehuset for at præcisere Danmarks holdning over for kronprins Frederik. Men beskeden trængte ikke igennem. I juli 2016 gav han sin støtte på et IOC-møde til at lade beslutningen om udelukkelse påhvile de enkelte sportslige specialforbund. Derved kunne de dopede russere deltage i OL. Frederik førte nu sin helt egen udenrigspolitik på Danmarks vegne. Ganske uhørt. Og naturligvis ganske forudsigeligt. Efterfølgende gav kulturminister Harder (V) udtryk for, at russerne kollektivt burde have været udelukket. Den 27. januar 2017 måtte statsminister bilags-Lars (V) i Folketinget besvare spørgsmål om sagen på foranledning af SF og Alternativet. Men et folketingsflertal afviste at komme med en forklaring på den mærkværdige sag. Statsministeren roste kronprinsen til skyerne for hans stoooooore arbejde i sportens verden. Nu var han også på jagt efter et eller andet blikskilt til jakkesættet.

    Så kører den igen med det sædvanlige vamle royale røvslikningscirkus. Kronprinsen kan prale af at være IOC-medlem. Og de korrupte gamle IOC-rotter bliver legitimerede ved det royale medlemsskab. Alle klapper hinanden på ryggen. Undersåtterne betaler. Læs mere om vanvittige OL-drømme under: Konservative Folkeparti



    Royal sejlsport
    Kronprins Frederik er meget interesseret i sejlsport. Hvert år deltager han flittigt i mange sejladser rundt omkring i verden. Det skulle der jo også være råd til med en skatteyderbetalt skattefri årsløn på 15.8 millioner kr. Med en sådan pose penge skulle der være råd til en båd.
    Næeh, nej! De fine vaner bliver finanseret af rygklapperne i erhvervslivet. Kronprinsens gamle »Drage« og den nyere »FARR40-båd« med navnet »Nanoq« blev betalt af bryggeriet HARBOE. Desuden finanserede bryggeriet de løbende årlige udgifter på ca. 500.000 kr. Men kronprinsen blev træt af »Nanoq« allerede efter to år. Han tabte alle konkurrence-sejladserne!!
    Ifølge Ekstra Bladets Flash-tillæg den 14. januar 2007, får Frederik nu en helt ny »FARR 40-båd« foræret af HARBOE og HEMPEL. Båden blev ifølge avisen leveret i februar og koster over 2.7 millioner kr. De årlige omkostninger på formentlig over 1 million kr. bliver også betalt af virksomhederne. De gamle både skal bruges til træningssejlads.
    Hvorfor finanserer private virksomheder kronprinsens amatør-sejlads? Fordi det utvivlsomt har en stor reklameværdi. Frederik bærer eksempelvis firma-logoer på sit sejltøj. Desuden giver det adgang til royale arrangementer. Og det er enhver undersåts største drøm. Tænk at blive set sammen med de kongelige!! HARBOE-ægteparret var naturligvis med til kronprinsens bryllup den 14. maj 2004 og tronarvingens barnedåb den 21. januar 2006.
    Penge er altså »billetten« til kongehuset. Og det er jo en privat sag, hvis man betaler af egen lomme. Men her opstår problemet i vores øjne. Erhvervslivet smører altid regningen af på skatteyderne, hvis det overhovedet kan lade sig gøre. Bliver disse sponsorater føjet ind i regnskaberne, således at bryggeriet og skibsmalingsvirksomheden sparer pengene i skat? Er det i virkeligheden skatteyderne, der betaler kronprins Frederiks (og prins Henriks) kostbare maritime fritidsinteresser? Ekstra Bladet forsøgte to dage i træk at få svar på dette spørgsmål hos koncernchefen i HARBOE. Men han svarede ikke på henvendelserne. Selvfølgelig ikke. Han vil ikke have svineriet frem i lyset!!



    HEMPEL begår lovbrud
    Malingsproducenten HEMPEL sponsorerer kronprins Frederiks sejlsport. Firmaet er med til at finansere de årlige udgifter på 1 million kr. samt den nye FARR 40-båd til 2.7 millioner kr. (se ovenfor).
    I februar 2007 måtte den danske HEMPEL-afdeling for yachtmaling betale en bøde på 2 millioner kr. til Konkurrencestyrelsen for brud på Konkurrenceloven. Firmaet gav grossisterne besked på ikke at fravige de anbefalede priser på maling. Derved prøvede de at opretholde en kunstig høj pris og sætte markedskræfterne ud af kraft. Og det er et brud på konkurrencereglerne (kilde: Berlingske.dk).
    Nu forstår vi, hvor firmaet finder pengene til Frederiks amatørsejlads. De tvinger ulovligt priserne i vejret. Desuden indskriver de formentlig udgifterne i regnskabet som fradragsberretiget sponsorstøtte. Forbrugerne og skatteyderne står tilbage med regningen. Kongehuset modtager altså penge fra folk, som ikke kan finde ud af at overholde dansk lovgivning.



    Kronprinseparrets boliger
    Op til 2010 havde Frederik og Mary midlertidig bopæl i Kancellihuset på Fredensborg Slot. Imens blev deres fremtidige bolig - Frederik VIII´s Palæ på Amalienborg - renoveret. Kancellihuset fra 1731 blev overtaget fra dronning Ingrid. Grundarealet er på 700 kvm. På 1. sal er der indrettet overvejende gæsteværelser på ialt ca. 450 kvm. I haven på 4.000 kvm. er der swimmingpool.
    Huset blev i 2004 renoveret for ca. 17 millioner kr. Slots- og Ejendomsstyrelsen (altså skatteyderne) stod for udgifterne. Kronprinseparret havde forelsket sig i et italiensk industrikøkken af mærket »OLIS« til 900.000 kr. Det blev bestilt og efterfølgende installeret. Skatteyderne betalte.

    I 2006 gik man i gang med at renovere Frederik VIII´s Palæ (tidl. dr. Ingrids bolig) på i alt 4.500 kvm. på Amalienborg for 105 millioner kr. Pengene blev bevilget af Folketingets Finansudvalg i foråret 2004. På trods af, at kongehuset selv står for at betale indvendig renovering af deres slotte. Budgettet steg efterfølgende til 118,4 millioner kr. Desuden renoverede man palæfacaden for 39,7 millioner kr. samt en sidebygning for 40 millioner kr. Regningen til skatteyderne kom altså til at lyde på ca. 198,1 millioner kr.
    I en sidebygning til palæet opførte man en ny tagtaresse på 70 kvm. Den kostede ca. 630.000 kr. Det kan man undre sig over. Slots- og Ejendomsstyrelsen står kun for udvendig vedligeholdelse af de royale slotte. Nyanskaffelser skal de kongelige selv betale. Men skatteyderne kom også til at betale tagterassen. En embedsmand i Styrelsen besluttede at opføre terassen på eget initiativ iflg. Ekstra Bladet. I palæet etablerede man fire nye royale badeværelser. Det samlede antal lokummer kommer således op på 20. Fire mennesker har altså behov for 20 badeværelser.
    Prinsesse Benedikte giftede sig i 1968 med den tysk-svenske prins Richard. De bosatte sig i Berleburg i Tyskland. Alligevel fik Benedikte en stor lejlighed i Frederik VIII´s Palæ på Amalienborg. Den måtte hun fraflytte ved påbegyndelsen af restaureringen. I stedet fik hun en lejlighed på 224 kvm. i Christian VIII´s Palæ. Den blev forinden istandsat for godt 5 millioner kr. Dejligt med et ben solidt plantet i den danske statskasse.

    Den 1. marts 2007 skrev Ekstra Bladet, at hoffet (Frederik og Mary) via Skov- og Naturstyrelsen ansøgte pengefonden REALDANIA om penge til den kunstneriske udsmykning af palæet. I denne fond sad en af deres nærmeste venner som bestsyrelsesmedlem (til et honorar på 900.000 kr. årligt). Denne greve stemte naturligvis ja til forslaget, som løb op i 26,2 millioner kr. til kunst og restaurering af en baghave. Det royale ægtepar udvalgte selv kunstnerne. Det kom til at dreje sig om malerier, tegninger, skulpturer og andre former for kunst. I ansøgningen til Realdania blev det pointeret, at Frederik ville have personlig ejendomsret til kunstværkerne. Men det blev afvist. Malerierne blev betragtet som bygningsintegrerede og derfor statsejede. Kunstnerne fik 7.360.000 kr. for deres værker. Et arkitektfirma fik en million kr. Kunsten i palæet kom til at koste ialt 9.290.000 kr. Haven foran palæet blev istandsat for 4,5 millioner kr. med et blomsterbed formet som en gigantisk hest. Den samlede regning for renoveringen løb i øvrigt op i 220,1 millioner kr.
    Under ombygningen blev palæet pakket ind i et grimt stillads med presenninger. Og de gik efterhånden i stykker. Hele sommeren 2008 hængte de sønderrevne presenninger og flagrede i vinden. Turisterne stod og undrede sig. Har kongefamilien ikke råd til at vedligeholde tingene? Jo, jo. Det har de. Men de vil ikke. Skatteyderne bliver altid tvunget til at punge ud.
    I slutningen af februar 2010 var restaureringen ved at være færdig. Skatteyderne ville gerne se, hvordan deres penge var blevet brugt. Derfor kunne man for 40 kr. komme ind og se herlighederne i perioden 27. februar - 8. august 2010. Det benyttede ca. 500.000 mennesker sig af. Det skulle give Skov- og Naturstyrelsen ca. 20 millioner kr. på kontoen. Tirsdag den 21. september 2010 overdrog finansministeren (V) palæet til kronprinseparret.

    Frederik VIII´s Palæ var tidligere bopæl for prins Frederik 7., Frederik 8. og kong Frederik d. 9 og Dronning Ingrid. Frederik og Mary skal efter renoveringen flytte ind i 2010 og bruge palæets 4.500 kvm. som deres officielle bopæl. Kancellihusets 1.150 kvm. med det fine køkken i Fredensborg skal fungere som en slags sommerhus.
    Prinsesse Benedikte (Margrethes søster) havde tidligere en lejlighed i Frederiks VIII´s Palæ. Hun har nu fået en ny luksuslejlighed på 224 kvm. i Christian VIII´s Palæ. Slots- og Ejendomsstyrelsen renoverede denne nye lejlighed for ialt ca. fem millioner kr. (kilde: Ekstra Bladet). Og det kan man også undre sig over. Som tidligere beskrevet skal skatteyderne ifølge reglerne kun stå for den udvendige vedligeholdelse af de royale bygninger. Udgifterne til den indvendige vedligeholdelse skal de kongelige selv betale.

    Skatteyderne betaler varme- og elregningen, når Frederik og Mary ikke opholder sig i deres to boliger på i alt 5.650 kvm. I 2011 kom disse regninger op på 748.661 kr.



    Kongehuset: Royal luksusbolig



    Luksusbolig til svigerforældre
    Danmarks Nationalbank (dvs. skatteyderne) ejer ejendommen Nyhavn 18 i København. De syv lejligheder i ejendommen stilles gratis til rådighed for udenlandske forskere og kunstnere. Ansøgerne bliver vurderet af et tremandsudvalg i Nationalbanken. I foråret 2005 var der 40 ansøgere til de gratis lejligheder.
    Kronprinsesse Marys far og dennes hustru var »heldige«. De fik tildelt gæsteophold i en af de største gratis luksuslejligheder. I januar 2006 flyttede de ind i 158 kvadratmeter i hjertet af København med udsigt over Nyhavn.
    Faderen er matematikprofessor og underviste som gæsteforelæser på Københavns Universitet. Hustruen er forfatter og underviste i krimifiktion samme sted. Hun fik jobbet ud af en ansøgerskare på 40. Ægteparrets ophold som gæsteundervisere har en planlagt varighed på tre år.
    I januar 2007 fraflyttede parret luksuslejligheden i Nyhavn for at flytte til Aarhus. Der skal faderen være gæsteforelæser på Aarhus Universitet. Mon der også står en gratis bolig parat i »Smilets By«?
    Maj 2006 gav svigermor et interview til ugebladet Søndag. Hun udtalte, at det danske sprog gør hende deprimeret. Derfor har hun opgivet at lære det. Desuden gav hun udtryk for, at vi danskere har »håbløse manerer«. Vi undlader at sige undskyld og holder ikke døren for andre.
    Jaså. Vi giver dem gratis ophold i en liebhaverlejlighed i centrum af København. Og hvad er takken? Vi bliver kaldt håbløse. Lur os, om ikke skatteyderne kommer til at forsørge prins Frederiks svigerforældre på et tidspunkt. Om føje år kommer de på finansloven og flytter ind i en luksuslejlighed ved Tuborg Havn. Bare vent og se.



    Den tapre soldat Frederik
    Den 23-årige engelske prins Harry er et mandfolk. Efter en forholdsvis kort uddannelse på militærakademiet Sandhurst ville han efter eget ønske udsendes til militærtjeneste i Irak til april 2007. »Jeg vil hellere til Irak, end sidde derhjemme på min røv« - udtalte han til britiske medier. Han skulle efter planen lede en gruppe på 12 mand med fire pansrede mandskabsvogne. Men efter trusler om kidnapning fik han ikke lov til at tage afsted.
    I februar 2008 afslørede det amerikanske website Drudge Report, at den engelske prins i 10 uger i perioden december 2007 - februar 2008 havde været udstationeret med britiske tropper i Helmand-provinsen i Afghanistan. Altså et af de farligste områder i landet. Han skulle have været i direkte væbnet kamp mod Taliban, hvilket resulterede i drab på 30 af disse. Efter afsløringen blev han imod sin vilje sendt hjem.
    Hvad med kronprins Frederik? Ifølge kongehusets officielle website må han være en veritabel supermand. En ren RAMBO ganget med 10. Han kan hænge så mange striber og medaljer på overkroppen, at han mister balancen. Se Frederiks militære karriere nedenfor:

    1986: rekrut i Den Kgl. Livgarde
    1988: løjtnant af reserven og delingsfører i Gardehusarregimentet
    1989: premierløjtnant af reserven
    1995: frømand i Søværnets Frømandskorps (Pingo)
    1997: kaptajnløjtnant af reserven i Søværnet
    1997: kaptajnløjtnant af reserven i Hæren
    2000: kaptajnløjtnant i Flyvevåbnet
    2002: major af reserven i Hæren og Flyvevåbnet
    2002: orlogskaptajn i Søværnet
    2004: kommandørkaptajn i Søværnet
    2004: oberstløjtnant i Hæren og Flyvevåbnet

    Frede er altså ekspert ud i militære anliggender. Han kan gå i uniform. Han kan dykke og springe i faldskærm. Han kan stå ret og gøre honnør. Og han kan skyde med en bøsse. Desuden kan han ride på en hest. Det har vi selv set en lørdag formiddag på Strøget i København.
    Men kan vores »barske« kronprins måle sig med den unge prins Harry? Kan Frederik bruge alle de fine titler i praksis? Eller er det bare varm luft og pral? Hvad med at gøre tjeneste i Afghanistan et halvt års tid. Er kronprinsen et mandfolk eller en »pussy«?



    Øregård Gymnasium
    Kronprins Frederik er sproglig student fra Øregård Gymnasium i Hellerup i 1987. Skolen underviser knap 600 elever. I februar 2007 afslørede Ekstra Bladet et omfattende kokainmisbrug på skolen. Det fik efterfølgende konsekvenser i form af skærpet kontrol og professionelle vagter til festerne.
    Mon denne narkobule vil være det næste royale gymnasium?


    Frederik farver sit hår
    Kronprinsen har fået grå hår. Alder og degeneration er begyndt at vise sig. Tidens tand gnaver også i kongehuset. Ingen tvivl om det. På mange fotos har vi set de grå stænk. Og pludselig - 14 dage senere - er de pist forsvundet. Frede vælger altid en »mørk mahogni« eller en »træsko-sort«.
    Ja, ja. Hvad bliver det næste? Fedtsugninger? Botox? Ansigtsløftninger? Viagra? Silikoneproteser i ballerne? Frede er ligeglad. Skatteyderne betaler regningen.


    Mary truer dansk og australsk presse
    I august 2008 rejste Frederik og Mary til Beijing i Kina for at nyde Olympiaden 2008. Efterfølgende fløj Mary direkte til Australien på en dejlig lille smuttur. I Tasmanien besøgte hun ZooDoo Wildlife Park nord for hendes fødeby Hobart. I den anledning ville Billed-Bladets hofreporter og fotograf tage et billede af hende og børnene. Der var arrangeret en fotoseance. Men det fik Mary til at gå amok. I et meget vredt tonefald bad hun dem om at »skride ad helvede til«.
    Forbandelsen blev kun serveret på dansk. Alle de tilstedeværende australske fotografer og journalister blev ikke skældt ud. Billed-Bladets reportere fik ikke noget billede. Som de eneste måtte de forlade området.
    Den australske regering lavede herefter en særlov for Mary i september 2009. Nu kan man idømmes bøde og straffes med op til 12 måneders fængsel, hvis man fotograferer hende uden tilladelse i private omgivelser. Kopier af den nye lov blev omdelt til de journalister, der var mødt frem ved søsterens bolig, da Mary var på privat besøg i Hobart i august 2010. Besøget fandt sted lige efter, at hun havde offentliggjort sin tvillingegraviditet. Hendes tilstedeværelse var derfor interessant for pressen. Men de blev truet med fængsel. Hver gang hun kørte rundt på øen, blev hun eskorteret af en massiv politistyrke. Civile politifolk var konstant til stede i kvarteret omkring søsterens bolig. Det faldt de australske skatteydere for brystet. Hvorfor skulle de betale for hendes transport? Hun er jo ikke prinsesse i Australien. »Hun ELSKER opmærksomhed. En lille frøken-ingenting, der var heldig - det er historien om prinsesse Mary......« - udtalte en tasmansk kvinde.
    Den fine prinsesse vil ikke se journalister. Men hun vil gerne se de danske skatteyderes penge. Vi ville ønske, at Mary ville udstede samme forbandelse over Danmark. Så kunne vi spare pengene. Og så blev vi fri for at se på denne skidtvigtige bondetøs.


    Mary har fine veninder
    Kronprinseparret kommer privat udelukkende sammen med »jetsettet«. De unge, smukke og rige - og dem, som gerne vil være det. De mennesker, der finanserer deres royale luksusliv, kunne de ikke drømme om at se privat. De er ikke fine nok. Lad os se lidt nærmere på de fine venner.

    Den 4. februar 2010 blev en af deres bekendte fra Vedbæk idømt 20.000 kr. i bøde af Byretten for besiddelse af seks gram kokain. Dommen blev accepteret. En måned efter, lørdag aften den 6. marts 2010 spiste kromprinsesse Mary middag med den 40-årige narkodømte på restaurant La Vela i Vedbæk. Episoden blev bekræftet af gæster og foto (kilde: Ekstra Bladet). Ved 22-tiden tog selskabet videre til baron og baronesse Johan og Rebecca Wedell-Wedellsborgs villa.
    Kronprins Frederik var på kapsejlads ved Miami i USA. Så han kunne ikke deltage. Gennem flere dage forsøgte Ekstra Bladet at få en kommentar fra hoffet. Men forgæves. Alle var gået i flyverskjul.

    En af Mary´s bedste veninder bor i Australien. Hun var brudepige ved brylluppet i maj 2004. I avisen Adelaide Advertiser har hun indrømmet at være weekenddranker. I 2006 var hun kæreste med en gift mangemillionær med forbindelser til rockergruppen Bandidos. Efterfølgende dyrkede hun venskab med rockerne. Under en animeret fest blev hun fotograferet i intim omfavnelse med en Bandidospræsident. Han blev skudt og dræbt i 2009. I 2007 lod hun sig frivilligt indsætte i et kvindefængsel for at vise sin sympati med Paris Hilton.

    Den lille skidtvigtige bondetøs Mary har virkelig »fine« veninder. Velbekomme.


    Frederik nasser sprut
    I juli 2009 holdt Frederik og Mary ferie med nogle venner på en lystyacht (Parsifal III) ved Sardinien. Den luksuriøse båd med jacuzzi, saloner, grill, dykkerudstyr og bar havde de lånt gratis af en dansk rigmand. Men så opstod et alvorgeligt problem. De skulle selv betale for drikkevarerne i baren. Og det var for dyrt. De medbragte venner blev herefter sendt i land for at købe sprut. Flaskerne blev anbragt i baren.
    Beretningen stammer fra Ekstra Bladet den 6. april 2010. Ifølge artiklen skulle Frederik have ry for at stille sig bagerst i køen, når sprutregningerne skal betales. Naturligvis. De kongelige er jo vant til at får det hele foræret. Undersåtterne betaler.


    Frederik blev sur på fotografer
    Fredag morgen den 20. november 2009 var Frederik på jagt med nogle venner i skovene ved Helsinge i Nordsjælland. Efter en times tid i skoven vendte de tilbage til den kongeblå bus ved vejkanten. Her havde nogle få fotografer taget opstilling for at få et foto af kronprinsen. Da han så fotograferne, blev han sur. »Hvad pokker laver I her? Kan I ikke bare give lidt fred, når jeg nu for en gangs skyld er på jagt« - udtalte han med hævet stemme og et meget vredt blik. Herefter vendte han ryggen til og forsvandt.
    Frederik var iklædt det nyeste og dyreste jagttøj. Formentlig noget en sponsor har betalt. Og den grønne filthat var alt for stor. Sådan er det, når andre betaler regningen. Og her kommer vi til sagens kerne. Har kronprinsen ikke forstået, at skatteyderne betaler ham for at stille op til fotografering?



    Mary´s hoflæge indsatte falske brystproteser
    Af en eller anden mærkværdig grund mener kongefamiliens medlemmer sig at have ret til en såkaldt hoflæge. Denne person skal stå til rådighed døgnet rundt. Derved slipper de for at blande sig med undersåtterne og stå i kø hos den praktiserende læge, vagtlægecentralen og skadestuen. Men hvordan udvælges hoflægerne? Har de alle rent mel i posen?
    Læs om Mary´s tidligere hoflæge: Fup med brystimplantater



    Nytårsaften 1992
    I 1992 fejrede Frederik nytårsaften med en kæreste på Copenhagen JazzHouse. Efter behørig indtagelse af diverse spritholdige væsker satte parret sig ind i en bil med Frederik på passagersædet. Herefter kørte de 18 meter. Og blev standset af politiet. Damen uden kørekort blev anholdt og sigtet for spirituskørsel. Derved kvalificerede hun sig som senere som folketingsmedlem for Ny Alliance (2007) og året efter for Venstre. Hoffet måtte igen ud og beklage kronprinsens opførsel.



    Frederik og PET med 200 i timen
    Når man får alle biler forærende og er immun over for straffeloven, så skal der en stærk karakter til at opføre sig anstændigt i forhold til Færdselsloven. Det demonstrerede Frederik den 12. marts 1988. I sin sorte BMW kørte han tværs over Fyn med 200 km i timen (fartgrænse 110 km/t). Lige bag ham kørte PET-barnepigerne i en Ford Scorpio. Det er ikke løgn.



    Kongehuset

    Frederik med det farvede hår ryger en fed (denhvideklat.dk)



    Prins Joachim



    Jokke (alias »kornprinsen«)
    På bagsiden af Ekstra Bladet den 14. april 2006 kunne man læse om en interessant episode. En pige fortalte, at hun havde været tjener i Parken (Østerbro, København). En dag stod prins Joachim i baren. Da hun spurgte, hvad han skulle have, kiggede han fornærmet på hende og sagde: »Du skal slet ikke sige DU til mig«! Så ved vi, hvor vi har denne priviligerede bistandsklient.

    Prins Joachim (Holger Waldemar Christian, f. 7. juni 1969) var ansat hos A. P. Møller i Hong Kong i perioden 1993-1995. I den anledning traf han den fem år ældre forretningskvinde Alexandra Christina Manley. Parret blev herefter gift den 18. november 1995. Den 28. august 1999 fik ægteparret deres første barn: Prins Nikolai William Alexander Frederik. Den 22. juni 2002 kom det andet barn: Prins Felix Henrik Valdemar Christian.
    Den 16. september 2004 kom en pressemeddelelse fra Kongehuset: »Deres kongelige højheder prins Joachim og prinsesse Alexandra har besluttet at lade sig separere med henblik på skilsmisse«. Året efter den 8. april 2005 var skilsmissen en realitet.
    Mange spekulationer er opstået omkring grunden til den royale skilsmisse. Kunne Joachim ikke længere udstå den arrogante og til tider hysteriske prinsesse? Kunne han ikke acceptere hendes utroskab med en ung filmfotograf? Eller kunne Alexandra ikke acceptere, at hun fandt prinsen i seng med en anden mand, da hun kom hjem fra en ferie i Hong Kong?

    Prins Joachim har endnu »et skud i bøssen«. Han kan gifte sig igen og få flere børn. Men han kan ikke levere endnu en skilsmisse. Skatteyderne kan ikke stå model til at skulle finansere og forsørge endnu en pseudo-grevinde og alt afkommet. Tænk lidt over det DU - »fine prins«!!



    Kongehuset: Jokke




    Joachims privatforbrug
    I 2009 havde Joachim 2,2 millioner kr. i privatforbrug. I 2010 brugte han 1,5 millioner kr. I 2011 var forbruget 1.982.147 kr. I 2012 brugte han 1,8 million kr. på sig selv (kilde: Ekstra Bladet).



    Joachim mistede jagttegn
    Nogle mennesker morer sig med at rende rundt i mærkeligt tøj og dræbe forsvarsløse dyr. I kongehuset sætter man halvtamme dyr ud i skoven til formålet. Så kan middagsherrerne stå med en drink i hånden og skyde løs. Efterfølgende stiller de op til fotografering med de blodige dyrekroppe for at dokumentere deres store bedrift. En overordentlig pervers form for morskab.
    I foråret 2015 bad Naturstyrelsen Joachim indberette mængden af sit skudte vildt for jagtåret 2014 med henblik på fornyelse af jagttegnet. Det gad han ikke. Dermed måtte styrelsen den 1. april 2015 meddele ham en fratagelse af retten til at gå på jagt med et skydevåben. Først efter flere rykkere blev vildtudbyttet indberettet den 6. maj 2015. Herefter kan han igen more sig med at skyde halvtamme dyr (kilde: BT).



    Marie Agathe Odile Cavallier
    Onsdag den 3. oktober 2007 meddelte hoffet efter et Statsråd, at prins Joachim havde fået samtykke til forlovelse med henblik på bryllup med den 31-årige Marie Cavallier. Brylluppet fandt sted lørdag den 24. maj 2008 kl. 17:00 i Møgeltønder Kirke. Pressen og dermed offentligheden var ikke inviteret med til festen. Da denne startede, satte dronning Margrethe sig til at pulse løs i det opsatte telt. Det fik tjenerne til at true med at strejke. Derfor måtte Joachim bede hende gå udenfor at ryge. Og det gjorde hun så. Man ved desuden, at pølsefirmaet og kgl. hofleverandør TULIP var til stede med to pølsevogne. De serverede 200 hot-dogs med det hele, umiddelbart før gæsterne gik hjem.
    Skatteyderne måtte som sædvanligt betale en del af festen. Ifølge Ekstra Bladet spenderede borgmesteren (V) i Tønder to bænke i slotsparken til i alt 138.000 kr. En tilhørende terasse kostede 62.000 kr. Blomster, flag, telte og diverse tilbehør løb op i ca. 185.000 kr. De samlede udgifter skulle ifølge avisen beløbe sig til 568.000 kr. VK-regeringen og Folketinget forærede ægteparret to stole (»æg«), to fodskamle og et bord af Arne Jacobsen til i alt ca. 138.000 kr. Bilfirmaet Andersen og Martini forærede Marie en Cadillac BLS Diesel med 180 hestekræfter og automatgear. VVS-firmaet Gustavsberg skulle have foræret dem nyt inventar i badeværelserne - blandt andet guldbelagte vandhaner!!!
    Fru Cavallier skal herefter tituleres med:

    Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie


    Parret mødte hinanden ved et jagtselskab hos fælles venner i 2002. Herefter holdt de kontakt med e-mails. I 2005 - efter skilsmissen med Alexandra - tog Joachim telefonisk kontakt med Marie. Herefter blev de kærester. Romancen blev dog forbigående lagt på is i 2006. Marie kunne ikke acceptere den store mediedækning af kæresteforholdet. I 2007 røg Joachim på knæ og friede under en ferie i Tyrkiet. Marie sagde ja. Denne nyhed fik Frederik overbragt på en SMS.

    Den franske Marie er født den 6. februar 1976 i Paris. Hun er yngste barn i en søskendeflok på fem. Hendes mor Francoise Grassiot og fader Alain Cavallier blev skilt, da Marie var 13 år. Herefter flyttede Marie og moderen til Schweiz, hvor hun blev gift med finansmanden Christian Grassoit. Han driver et investeringsfirma i Genève, hvor Marie arbejdede indtil forlovelsen med Joachim. Maries biologiske fader lever af penge, som han arvede fra sine forældre. Moderen er slotsfrue på hotellet Chateau de la Vernede i Avignon i Frankrig.

    Marie har ingen egentlig uddannelse. Efter et fireårigt kostskoleophold (pris: 400.000 kr. pr. år) på Beau Soleil i Villars-sur-Ollon i Schweiz rejste hun i 1994 til USA. I to år studerede hun IT på Babson College i byen Wellesly 12 km. uden for Boston. Opholdet blev afsluttet uden en eksamen. I New York læste hun herefter liberal arts på Marymount Manhatten College. Studiet var det letteste af alle tilgængelige studielinjer - sammenligneligt med en udvidet HF-eksamen. Studiet blev afsluttet med en eksamen i 1999. Efterfølgende tilbragte hun knap to år som erhvervspraktikant i IT-firmaet Double Click. Arbejdet bestod ifølge Se og Hør i at brygge kaffe og gå til hånde med praktiske ting. I 2001 rejste hun tilbage til Schweiz, hvor hun fik arbejde i stedfaderens virksomhed.

    Marie konverterede forud for brylluppet fra den romersk-katolske til den evangelisk-lutherske kirke. Den 10. april 2008 bevilgede et enigt folketing (bortset fra Enhedslisten) hende dansk statsborgerskab.

    I marts 2008 skrev Billed-Bladet, at Joachim og Marie har købt en penthouse-lejlighed på 12. etage i Gold City mellem Alanya og Antalya i Tyrkiet. Ca. 15 pct. af beboerne i området er danskere. Læs mere om denne sag nedenfor.
    I øvrigt ejer Marie en 100 kvm. stor lejlighed i Genéve. Desuden en lille lejlighed i Paris. Boligerne er gaver fra faderen. Forældrene ejer en skihytte (chalet) i skisportsområdet Villars-sur-Ollon i Schweiz.

    Brylluppet med Marie medførte en stigning i Joachims apanage på 823.600 kr. Det vedtog folketinget den 10. juni 2008. Dette vil bringe prinsens årlige skatteyderbetalte løn op på knap 2,9 millioner kr.
    Dagen før brylluppet underskrev parret en ægtepagt. I tilfælde af skilsmisse må Marie medtage halvdelen af fælles modtagne gaver samt halvdelen af værdien af villaen i Klampenborg. Alt andet beholder Joachim.
    Marie blev ikke tilgodeset med egen personlig apanage i finansloven for 2009. Det bestemte dronning Margrethe. Til gengæld fik Joachim en lønforhøjelse på 900.000 kr. Mon ikke det skulle kunne holde et par måneder!

    I oktober 2008 bevilgede dronning Margrethe en hofdame/privatsekretær til tiltrædelse den 11. november 2008 til Marie.

    Mandag den 10. november 2008 meddelte hoffet, at Marie var gravid. Fødslen fandt sted på Rigshospitalet mandag den 4. maj 2009 kl. 04:57. Drengen vejede 3.032 gram med en længde på 49 cm. Han er den niende i arvefølgen til tronen. Søndag den 26. juli 2009 blev han døbt i Møgeltønder Kirke. På TV så vi, at kirken stod halvtom under ceremonien. Undersåtterne måtte ikke fylde de tomme pladser ud. Navnet blev:

    Henrik Carl Joachim Alain


    Tirsdag den 24. januar 2012 kl. 08:27 fødte Marie en datter på Rigshospitalet. Hun blev nr. 10 i arvefølgen til tronen. Joachim var pavestolt. Søndag den 20. maj 2012 blev hun døbt:

    Athena Marguerite Francoise Marie


    Marie Cavallier og kronprinsesse Mary ligner hinanden som to dråber vand. Man må håbe, at Joachim og Frederik kan kende forskel, når lyset bliver slukket!!!



    Den tapre soldat Joachim
    Mandlige royale repræsentanter bliver altid besmykket med blikskilte, dingel-dangel og mærkværdige titler. Det har tilsyneladende stor betydning for deres selvfølelse. Kronprins Joachim er blevet beæret med en titel som reserveofficer. Og i 2015 fik han job hos Forsvarskommandoen på Holmen i Købehhavn som formidler mellem Forsvaret og Hjemmeværnets weekendkrigere. Et totalt meningsløst job. Man må nemlig ikke forklare prinsen, at han har kvajet sig. »Hør nu her Joachim din spade..... det har du sku´ ikke forstand på.... hold nu kæft og få kaffen serveret.....«
    I det mindste er det ligegyldige job ulønnet. Man må nemlig ikke modtage løn med en apanage i baglommen. Så langt er galskaben tords alt ikke kommet - endnu.



    Det må vi have en gang til.......
    TV2 sendte en kavalkade den 26. december om år 2010 i Danmark. I udsendelsen stod Joachim sammen med Marie på skoleskibet. Det er prinsen protektor for. En journalist spurgte: »Hvad betyder skoleskibet for dig......?« Til det svarede Joachim: »Det må vi lige have en gang til«. Journalisten spurgte igen på samme måde. »Det må vi lige have en gang til« lød det igen fra prinsen. En eller anden hviskede herefter, at der skulle siges »Dem«. Hvad betyder skoleskibet for Dem......? - blev der så spurgt. Så var den fattigfine bistandsprins tilfreds.



    Joachim i lommen på en tyrker
    I mange år har prins Joachim interesseret sig for motorsport. I den anledning har han erhvervet sig en hurtigkørende Lotus Cortina årgang 1965. Med to kammerater har han dannet racerholdet »Team Cortina Racing«. En sådan hobby koster penge. Undertiden mange penge. Og hvordan skaffer prinsen dem? Den 14. juli 2008 afslørede Ekstra Bladet, at en tyrkisk rigmand ved navn Kerim Aydogan sponsorerede racerholdet. Desuden har han foræret dem en bil. Til gengæld forpligtede de tre racerkørere sig i fire år til at reklamere for tyrkens hotelkomplekser i »Golden City« tæt på feriebyen Alanya i det sydlige Tyrkiet. Tyrkens logo blev eksempelvis vist på bilerne og på diverse beklædningsgenstande. Endvidere har tyrken deltaget i frokost med prinsen og fået en rundvisning på Schackenborg Slot.

    I marts 2008 afslørede Billed-Bladet, at Joachim købte en stor ferielejlighed på 12. etage i »Gold City« i Tyrkiet. Prisen på den luksuriøse lejlighed skulle være omkring to millioner kroner. Hvorfor ville Joachim have en feriebolig i netop Tyrkiet? Og hvordan tryller han lige to millioner kroner op af lommen? Han er jo kendt for at have til tider alvorlige økonomiske problemer. Den 14. juli 2008 kom Ekstra Bladet med forklaringen.
    Den samme tyrkiske rigmand, som sponsorerede racerholdet, forærede Joachim lejligheden. Det vil give stor prestige og reklameværdi at have en prins boende i området. Det vil tiltrække velhavende købere og forøge salget af tyrkens lejligheder. Efterfølgende benægtede han dog at have foræret Joachim andet end en bil.

    Danske skatteydere forsørger Joachim, Alexandra, Marie og afkommet med millioner af kroner hvert år. Og nu render denne »royale glædespige« rundt og prostituerer sig ved at gøre reklame for en tyrk. Ufatteligt. Hvor længe skal vi finansere dette latterlige royale cirkus?



    Den kongelige fartprins
    En mørk novemberdag i 2004 kørte en fotograf ind mod København ad Helsignør-motorvejen. Pludselig blev han overhalet i høj fart af en stor Citröen C8. Bilen kørte hasarderet og meget tæt på de forankørende. En anden bilist blev presset ud i nødsporet. På et tidspunkt kom hjulene på den store bil ud i rabatten. Farten var visse steder oppe på 170 km. i timen. På Lyngbyvejen blev der kørt 140 km. i timen (tilladt hastighed: 90 km/t). Omtalte fotograf filmede den vilde kørsel og fulgte efter bilen. Bag rattet sad Hans Kongelige Højhed Prins Joachim. På passagersædet sad Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Alexandra. På bagsædet sad de to små prinser.
    Efterfølgende blev videoen overgivet til politiet og kørslen politianmeldt. Sagen havnede i medierne. Flere folketingspolitikere var på banen med kritiske kommentarer. Og hvad blev resultatet af færdselspolitiets grundige efterforskning? Man fandt ikke bevis for hasarderet kørsel!! Ha ha ha ha ha ha ha! Ha ha ha ha ha ha ha ha! Selvfølgelig gjorde man ikke det. Ingen hos politiet tør anklage Kongehuset for noget som helst. Joachim er immun over for straffeloven. Han kan køre lige så stærkt og hensynsløst, han vil.

    I 2007 købte Joachim en Maserati Quattro-porte Automatic. En luksusbil til en pris på 2.317.000 kr. på danske nummerplader. Men han betalte kun 690.000 kr. for bilen på grund af hans royale momsfrihed. Differencen på 1.627.000 kr. blev betalt af skatteyderne. I øvrigt betaler de kongelige ingen vægtafgift af deres biler (kilde: Ekstra Bladet 17. juni 2007).



    Racerløb i Cortina´en
    I weekenden 5-6 august 2006 blev der afholdt Copenhagen Historic Grand Prix ved Fælledparken i København. Veteranbiler i alle afskygninger kørte om kap omkring parken. Prins Joachim er protektor for arrangementet og deltog selv i løbet med sin Lotus Cortina fra 1965.
    Nu skulle man tro, at en sådan begivenhed er gratis. Fælledparken med omkringliggende veje er offentlig ejendom. Men næeh, nej. Man havde opstillet kilometervis af indhegning. Billetprisen for en enkelt dag for voksne var 220 kr. Børn under 12 år måtte betale 110 kr. Altså 770 kr. for et forældrepar med tre børn. Totalt tåbeligt. Der var flere sikkerhedsfolk og vagter end tilskuere. I øvrigt lod løbsdeltagerne prinsen komme ind på en femteplads.

    Joachim deltog også i Copenhagen Historic Grand Prix i Fælledparken lørdag den 4. august 2007. Til lejligheden havde han lånt en specialbygget BMW 2002TII til knap en halv million kroner af et jydsk motorteam. Direktøren for dette team er konservativt byrådsmedlem i Århus. Allerede under den inledende træningsrunde kørte prinsen galt i en blød s-kurve. Herved smadrede han hele højre side af BMW´ens forparti mod en betonklods. »Speederen satte sig fast......!« - udtalte han efterfølgende til medierne. Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Speederen satte sig fast. Den har vi hørt før. Mon ikke den fine prins skulle finde sig en siddeplads blandt tilskuerne. Eller luske tilbage til den komiske Cortina.

    I weekenden 29-30 juni 2013 deltog Joachim med sin Cortina i racerløb under Dansk Automobil Sports mesterskabsserie i Padborg. Altså nogle få kilometer fra Schakenborg Slot. Begge dage kom han ind på en førsteplads i alle tre løb. »Det var helt efter forskrifterne.....« - udtalte den stolte prins efter de historiske sejre.
    En førsteplads i alle tre løb. Man gjorde sig store anstrengelser for at beholde prinsen på pløjemarken i Sønderjylland. Men lige lidt hjalp fedteriet. I 2014 solgte han gemakkerne og flyttede til Nordsjælland.

    De kongelige betaler ingen vægtafgift af deres mange biler. Desuden finanserer ECCO Holding A/S, Shell, Faxe Kondi, Ford, Tryg Forsikring, Hertz og Jack og Jones som »samarbejdspartnere« Joachim´s »Team Cortina Racing«. I 2008 afslørede Ekstra Bladet, at den tyrkiske rigmand Kerim Aydogan også sponsorerede racerholdet. Til gengæld forpligtede de tre racerkørere sig i fire år til at reklamere for tyrkens hotelkomplekser i »Golden City« tæt på feriebyen Alanya i det sydlige Tyrkiet. Tyrkens logo blev eksempelvis vist på bilerne og på diverse beklædningsgenstande. Endvidere har tyrken deltaget i dansk frokost med prinsen og fået en rundvisning på Schackenborg Slot. Med andre ord. Alle fornøjelserne bliver finanseret af skatteyderne og erhvervslivet.



    Alexandra



    Alexandra
    Den 18. november 1995 blev den 26-årige prins Joachim gift med den 31-årige Alexandra (f. 30. juli 1964) fra Hong Kong. Hun er datter af den kinesiske Richard Nigel Manley (f. 1924 i Shanghai) og den østrigske Christa Maria Manley (f. 1933 i Østrig). Bryllupsfesten til mange millioner kroner blev afholdt på Fredensborg Slot. 400-600 politibetjente var udkommanderet i flere dage.
    Alexandra har en international erhvervsøkonomisk uddannelse. Hun har været børsmægler i Citybank i Hong Kong i perioden 1986-1989 og ansat i finansfirmaet GT Management Ltd. i perioden 1990-1995. Alexandra var i Hong Kong medlem af den såkaldte »rigmandsklub«, hvor de kvindelige medlemmer fungerer som en slags selskabsdamer for velhavende forretningsmænd. Da en dansk prins meldte sin ankomst, stod Alexandra parat. Der mødte hun Joachim under hans jobophold hos A. P. Møller 1993-1995.
    I 1996 vedtog Folketinget »Lov om årpenge for Hans Kongelige Højhed Prins Joachim« på grund af ægteskabet. Herefter modtager han årligt og skattefrit 2 millioner kr. med årlig regulering.

  • I 1999 mødte Alexandra en 20-årig filmfotograf under tilblivelsen af filmen »Prins Joachim - Landmandsprinsen«. Filmen blev lavet af JJ-Film på Schackenborg Slot i Møgeltønder.

  • Den 28. august 1999 fødte Alexandra sit første barn - prins Nikolai William Alexander Frederik (nr. syv i tronfølgen). Der gik altså fire år mellem ægteskab og graviditet. Det har fået folk til at spekulere. Kan Joachim ikke avle børn? Den nyfødtes sidste navn er Frederik. Rejste Alexandra til Hong Kong for at blive gjort gravid med kronprins Frederiks sæd? Er Frederik i virkeligheden far til barnet?
    Den 12. august 2014 oprettede Nikolai en profil på Facebbok med efternavnet »Jørgensen«. Navnet stammer fra hans nye far.

  • Den 22. juni 2002 fødte Alexandra sit andet barn - prins Felix Henrik Valdemar Christian (nr. otte i tronfølgen). Folk spekulerede igen. Er den biologiske far den på dette tidspunkt 24-årige filmfotograf fra JJ-film? Mistanken bestyrkes af, at han efter ægteskabet med Alexandra altid bliver set gående rundt med Felix i hånden.

  • I 2003 rejste Alexandra til Thailand for at besøge aidssyge børn i sin egenskab af ærespræsident for UNICEF. JJ-film og den unge fotograf fulgte med for at filme begivenheden.

  • I 2004 optog JJ-film udsendelsen »Mit hjem er mit slot« i anledning af Alexandras 40-årige fødselsdag. Den unge fotograf var igen på banen.

  • Den 16. september 2004 meddelte hoffet, at prins Joachim og Alexandra skulle separeres med henblik på skilsmisse. Separationen trådte i kraft den 22. september 2004. Den 8. april 2005 blev parret skilt. Medarbejderne på Schackenborg var lykkelige. Alexandra gik under navnet »den kinesiske drage«. Hun skulle have været en ren tyran. Blandede sig i selv den mindste ligegyldige detalje. Intet var godt nok til den fine frue fra Hong Kong. Før middagsselskaberne gik hun rundt med en lineal og målte afstanden mellem bestik og tallerkener. Bilerne skulle skinne, så man kunne spejle sig i dem. Engang blev hun sur på ledelsen i Kastrup Lufthavn, fordi hun blev modtaget af folk med for lav rang. Desuden kaldte hun Joachim for en »gummimand uden rygrad«.

  • I august før seperationen dem 22. september 2004 havde Statsministeriet holdt hemmelige møder med hoffets ledelse. Margrethe ønskede at få Alexandra på Finansloven med en årsløn efter den kommende skilsmisse. Nu skulle skatteyderne altså forsørge hende. Embedsmændene foreslog en årlig ydelse på 1 million kr. Men det var ikke godt nok til damen. Man endte med et beløb på 1,7 million kr. Beløbet reguleres to gange om året, og udgjorde i 2014 2,3 millioner kr. svarende til 1,4 million kr. efter skat. Det væsentligste argument for ordningen var hendes mange »protektioner«. Med en sådan apanage vil hun få omkring 95 millioner kr. af skatteyderne med en levealder på godt 81 år.
    Ifølge Grundlovens paragraf 11 kan der for medlemmer af Kongehuset bevilges årpenge ved lov. Seperationen blev kundgjort i offentligheden den 16. september 2004. Allerede ca. to måneder efter i november 2004 bevilgede Folketinget Alexandra årpenge ved lov nr. 1128 af den 24. november 2004. På dette tidspunkt var hun medlem af Kongehuset. Men hun udtrådte som medlem af Kongehuset efter skilsmissen i 2005. Alligevel får hun stadig årpenge som ganske almindelig »borgerlig« person. Der er tilsyneladende tale om et krystalklart grundlovsbrud. Under alle omstændigheder havde politikerne med statsminsiter Fjogh (V) i spidsen særdeles travlt med at få loven igennem Folketinget (kun SF og Enhedslisten stemte imod). »Forslaget har til formål at sikre det økonomiske grundlag for prinsesse Alexandras fremtidige virke som medlem af kongehuset.....« - stod der i Fjoghs forslag. Det er i sig selv mystisk. Hvorfor denne travlhed? Det ligner ikke Christiansborgpolitikerne. I 2014 lavede TNS Gallup en meningtsmåling for BT. Af de adspurgte var 58 pct. negativt indstillet i forhold til at give Alexandra årpenge. Kun 31 pct. havde en positiv indstilling til dette emne. Og 65 pct. mente, at årpengene skal stoppes.
    I øvrigt blev hun fritaget for momsbeskatning. Endvidere fik hun stærkt forhøjede børnebidrag til sine to sønner med prins Joachim. En mindre formue i rede penge samt diverse smykker, luksustøj og bohave kunne hun tage med sig ud af ægteskabet. I 2005 fik hun knap 500.000 kr. i momsrefusion. Det svarer til et dagligt forbrug på ca. 5.000 kr. Danske skatteydere forgylder »Grevinden af Svanemøllen«.
    Før seperationen havde man dannet det hemmelige royalt ejendomsselskab - Svanemøllevej 15 Aps. Formålet var at købe en bolig til prinsessen, uden at nogen fik mistanke om de ægteskabelige problemer. En kæmpevilla på 400 kvm. på Svanemøllevej 15 i Hellerup blev erhvervet for 7,25 millioner kr. Huset var tidligere ambassadebolig. Inden skilsmissen blev det gældfrit overdraget til Alexandra. Huset blev sat i stand hvorefter grevinden flyttede ind med sine to børn i maj 2005. I perioden 2005-2014 steg ejendomsvurderingen fra 4,8 til 9,6 millioner kr. Handelsværdien af ejendommen i 2006 var ifølge en ejendomsmægler ca. 18 millioner kr. I 2016 solgte hun villaen for 23 millioner kr. Efter at have betalt tinglyst gæld kunne hun stikke knap 17 millioner i lommen. Og hun kunne flytte til udlandet med børnene uden problemer. Der blev nemlig ikke opsat nogen som helst betingelser for at komme på Finansloven. I øvrigt er grevinden standsmæssigt kørende. Hun fik en flot AUDI A4 Cabriolet og en CITRÖEN C8 forærende kvit og frit. Biler til en værdi på ca. 800.000 kr.

  • I 2005 rejste Alexandra til Kina for at deltage i en film om dansk erhvervsliv. JJ-film stod for optagelserne. Samme år rejste hun til Italien med den unge fotograf. Dagen efter bekendtgjorde dronning Margrethe fra Cayx i Frankrig, at Alexandra havde fået en ny ven.

  • Den 7. januar 2007 blev det bekendtgjort, at den 42-årige grevinde indgår ægteskab. Den udkårne er den 14 år yngre filmfotograf fra JJ-film. Bryluppet stod under private former lørdag den 3. marts 2007. Vielsen foregik i Øster Egede Kirke nær Fakse på Sjælland. En pensioneret præst og ven af dronning Margrethe forestod vielsen. Bryllupsfesten med 130 gæster til ca. 320.000 kr. blev afholdt på den nærliggende herregård - Jomfruens Egede. Bryllupsrejsen foregik på luksushotellet »Beau Rivage« på Mauritius.
    Blandt kendere af kongehuset kaldes ægteparret »greven og fru Jørgensen«.

    Efter brylluppet er Alexandra borgerlig uden noget officielt tilknytningsforhold til kongehuset. Det betyder, at der efterfølgende skal betales skat på ca. 60 pct. af årslønnen på 2,3 million kr. svarende til ca. 1.380.000 kr. Ejendomsskat af kæmpevillaen på Svanemøllevej kommer til at ligge på ca. 180.000 kr. årligt. Herefter er der knap 50.000 kr. tilbage om måneden at leve for. Desuden skal parret betale moms på 25 pct. af alt, hvad de køber. Grevinden skal fremover finansere sine egne medhjælpere. Overvågning og sikkerhed skal specifikt aftales med PET. Forældremyndigheden over de to sønner med prins Joachim er delt. Hun beholder sit diplomatpas. Og hun får stemmeret og kan stille op til kommune- og folketingsvalg. I øvrigt har parret underskrevet en ægtepagt, således at begge beholder deres egne værdier ved en evt. skilsmisse.
    Prins Joachim og Martin er de fineste venner. De festede sammen nytårsnat 2006 og er blevet set sammen i højt humør på diskotek NASA i København. Joachim var dog ikke med til bryluppet den 3. marts.
    Alexandra mistede sin prinsessetitel. Alligevel krævede hun efterfølgende at blive tituleret med »De«. Efter bryluppet kan hun desuden titulere sig med:

    Hendes Excellence Alexandra Christina, grevinde af Frederiksborg

    I februar 2007 lavede Ekstra Bladet en afstemning på deres internetavis. Spørgsmålet lød: »Skal Alexandra fratages statsstøtten som følge af ægteskabet med Martin?« Ialt 14.956 mennesker stemte. Og 73 pct. svarede »ja«.
    Men politikerne og kongehuset tør ikke tage pengene fra Alexandra. Hvis hun kommer i pengenød, så skriver hun bare en erindringsbog. Og så kommer alle de saftige detaljer om utroskab, bøsse-bekendtskaber og udenomsægteskabelige børn frem i lyset. Det ville være en katastrofe for kongehuset. Men bogen ville sælge godt!!

  • I 2007 blev Alexandra bestyrelsesmedlem hos Ferring Pharmaceutical´s internationale afdeling i Schweitz. Medicinalfirmaet har en stor underafdeling i et sort højhus på Amager i København. Man beskæftiger sig med at udvikle og sælge produkter inden for fertilitet, gynækologi, endokrinologi, urologi, gastroenterologi og obstetrik. Nu skulle grevinden sidde og kloge sig på komplicerede medicinske problemstillinger!!!!! Desuden blev hun ansat som chef for virksomhedens etiske og sociale anliggender. For otte bestyrelsesmøder årligt samt ad hoc-arbejde modtog hun omkring 500.000 kr. pr. år.

  • Grevinden af Svanemøllen skider tilsyneladende højt og flot på færdselsloven. Hun har fået flere parkeringsbøder for at parkere sin bil ulovligt foran Hotel D´angleterre i København. Hotelersonalet skulle være højest irriterede over hendes foragt for reglerne. Men ingen tør sige noget til damen.
    Desuden har hun fået en bøde for at parkere ulovligt foran Costum House i Havnegade (kilde: Se og Hør).

  • I 2009 købte parret en 220 kvm. villa i Remee´s Oasis Club i Alanya i Tyrkiet for ca. 1,5 million kr. Ejendommen skulle have tilhørt stylisten Dennis Knudsen. Samme år optog parret et kontantlån med rentetilpasning og mulighed for afdragsfrihed på 2,55 millioner kr. i huset på Svanemøllevej. Igen i 2010 optog de et lån på 2,145 millioner kr. i Totalkredit. Deres totale lån i det tidligere gældfrie hus anddrager således 4,7 millioner kr. Huset var i 2010 vurderet til 12,3 millioner kr.
    I 2012 købte parret en ny villa på 300 kvm. i tre etager med swimmingpool og udsigt over Middelhavet i Oasis Sky Club i Tyrkiet til knap fem millioner kr. Efter slilsmissen i 2015 blev villaen solgt i 2016. Den gamle ejendom købt i 2009 blev udbudt til salg for 2,4 millioner kr.

  • I maj 2009 blev grevinden medlem af VL-gruppe 42.

  • I 2014 fik parret ny bil. En Audi A5 cabriolet 3.0 TDI 245 hk 2-dørs Quattro S Tronic til 904.797 kr. Den blev sat i garagen ved siden af en nyere Mercedes. Hvem betalte bilerne??

  • I 2014 blev Alexandra frataget sit hverv som protektor for DR´s pigekor. En post hun havde bestridt gennem 19 år med mange dejlige gratis rejser til eksempelvis Kina. På rejserne skulle hun usympatisk have ført sig frem med krav om business class på flyene, limousine med privatchauffør og skiftet hotel flere gange for at bo så luksuriøst som muligt. Pigekoret optrådte ved hendes bryllup med Martin Jørgensen i 2007. Man mener, at hoffet nu påbegyndte en afvikling af hendes særstatus i forhold til kongehuset i takt med sønnernes stigende alder. Herefter havde hun 12 protektioner tilbage mod 24 af slagsen i 2007.

  • I april 2015 lavede TNS Gallup en undersøgelse for BT om Alexandras skatteyderbetalte årpenge. Ud af 1.046 adspurgte ville 79,2 pct. fratage hende ydelsen. Naturligvis.

  • I september 2015 røg filmmanden på r.. og albuer ud fra villaen og ægteskabet på Svanemøllevej på grund af utroskab med en TV-værtinde. »De knalder hele tiden.....« - kunne man efterfølgende læse i SE og HØR.

  • I februar 2016 satte grevinden villaen til salg for 25 millioner kr. I juni 2016 blev den solgt for 23 millioner kr. Efter at have betalt gælden kunne hun stikke knap 17 millioner kr. i lommen. Dertil kommer den årlige grundlovsstridige apanage på 2,3 millioner kr. for ikke at være medlem af kongehuset. Utroligt.

  • Lørdag den 1. april 2017 blev Alexandras yngste søn Felix konfirmeret som den eneste i slotskirken på Fredensborg Slot. Hele forsamlingen stillede efterfølgende op til fotografering på slotstrappen. Alexandras hoved var pludselig blevet næsten dobbelt så stort. Hun havde tydeligvis fået indsprøjtet botox i pande, kinder og læber. Desuden var øjenlågene blevet løftet. Den hovedreparation må have kostet kassen. Og så var det ikke en aprilsnar.

  • I juni 2017 frasagde den 53-årige Alexandra sig i en pressemeddelses fra kongehuset sin årlige apanage med virkning fra den 22. juli 2020. På dette tidspunkt fylder hendes yngste søn Felix nemlig 18 år. Men VLAK-regeringen med bilags-Lars (V) i spidsen stod straks parat med skatteydernes penge. På trods af sin store millionindtægt og en fortjeneste på salg af villaen på 17 millioner kr. havde Alexandra ikke sørget for (gidet) at spare op i en pensionsordning. Nu lovede satsministeren hende en tjenestemandspension på omkring 600.000 kr. om året ved hendes fyldte 67. år. Under alle omstændigheder var det på tide at afskaffe den grundlovsstridige apanage.



    Alexandra og PET med 160 i timen
    Den 27. januar 2004 observerede forbløffede bilister Alexandra og en kvindelig PET-barnepige som chauffør køre omkring 160 km i timen på en isglat vej i Nordjylland. Den uforsvarlige kørsel skyldtes formentlig hast med at komme med et fly i Aalborg Lufthavn.



    Schackenborg Slot
    I Møgeltønder i Sønderjylland tæt på den dansk-tyske grænse ligger Møgeltønderhus. Også kaldet Schackenborg Slot. Oprindeligt var det Ribe-bispernes borg til værn mod frisisk inflydelse sydfra. I 1661 forærede Kong Frederik 3. slottet til feltherre Hans Schack for tro tjeneste under svenskerkrigen (1657-58). I 11 generationer tilhørte slottet Schackenborgslægten. Efterhånden var der oparbejdet så meget gæld i foretagendet, at arvingerne ikke havde råd til at fortsætte.

    I 1978 forærede ægteparret Schack derfor slottet til den 9-årige Prins Joachim. Herefter fortsatte de som forpagtere frem til 1993. Førstearvingen til slottet var journalisten og Jazzmusikeren Mik Schack (Michael Hans greve Schack). Han frasagde sig arveretten i 1970´erne på grund af slottets store gæld. I 1980 erhvervede Dronning Margrethe godset for 21,7 millioner kr. Som 21-årig gik Joachim i gang med at tage en landbrugsuddannelse. Selv om hans drøm var at gøre karriere i militæret. I 1993 blev det formelt overtaget af prinsen med en klausul om, at han ikke måtte stifte gæld eller sælge slottet uden Margrethe´s tilladelse. Desuden havde greveparret betinget sig at måtte benytte en af slottets boliger. Efter købet blev Margrethe sur på Schack-familien, fordi de solgte forskelligt indbo på auktion og medtog møbler og andre ejendele, da de fraflyttede slottet. Efterfølgende betalte hoffet dem en sum penge til køb af et hus i Frankrig for at få dem væk fra stedet. I 1995 flyttede Prins Joachim og Prinsesse Alexandra ind i de stort set tomme gemakker. Efterfølgende blev der indsamlet 13,2 millioner kr. til parret - den såkaldte »folkegave«. Pengene blev angiveligt brugt til restaurering af de nedslidte bygninger. Skatteyderne kom til at hænge også på denne regning.

    Hvorfor forærede Shack-greven slottet til prins Joachim? Han kunne jo bare have solgt til markedspris til højestbydende og nydt millionerne. Tjah. Nogen mener, at greven er Joachims biologiske far. Greve-parret dyrkede i mange år tæt bekendtskab med kongefamilien. Under alle omstændigheder ligner greven og Joachim hinanden som to dråber vand.

    Joachim beholdt Schackenborg i overensstemmelse med sit særeje efter skilsmissen i 2005. Til det 1.632 kvm. store slot fordelt på 41 værelser hører 728 hektar landbrugsjord og 250 hektar skovbrug. Desuden fire bondegårde og syv huse. Den anslåede ejendomsværdi i fri handel ligger på ca. 200 millioner kr. selv om den offentlige vurdering kun lyder på godt 100 millioner kr. Slottet er fredet hvorved der ikke skal betales ejendomsværdiskat.
    I november 2003 belånte prinsen slottet med 10,3 millioner kr. I juni 2005 lånte han yderligere 21 millioner kr. hos Realkredit Danmark. Og i 2007 optog han et kontantlån med afdragsfrihed lydende på 6,1 millioner kr. i Realkredit Danmark (Danske Bank). I 2008 optog han yderligere et afdragsfrit syv millioner kroner stort lån hos Realkredit Danmark. Sammen med en anden sønderjysk landmand ville han opstarte en produktion på 800 stude (kastrerede tyrekalve) for hvert år at kunne sælge 400 stk. til slagtning hos Danish Crown i Tønder. Nu havde han stiftet gæld på over 44 millioner kr. i slottet, som havde en gæld på kun otte millioner kr. ved overtagelsen i 1980.

    I juli 2004 blev noget af ejendommen omdannet til et aktieselskab - »A/S Schackenborg Slotskro«. Prins Joachim måtte sælge den 339 år gamle priviligerede kro for at skaffe penge til skilsmissen med Alexandra. Køberen var milliardæren Hans Michael Jebsen, der driver en omfattende virksomhed i Østasien. Købsprisen lød på 18 millioner kr. Men Joachim fik kun ca. 8,99 millioner kr. ud af salget, idet han var mindretalsaktionær i selskabet. Pengene menes at være blevet brugt til købet af Alexandras millionvilla på Svanemøllevej i Hellerup. Den kostede 7,25 millioner kr.

    Prins Joachim modtog hvert år 1,7 million kr. i landbrugsstøtte fra EU. Han betalte ingen skat af indkomsten fra driften af Schackenborg. Han ver desuden medejer af aktieselskabet »De Fem Gårde«. Selskabet blev oprettet i 2001. De andre to ejere er milliardæren Troels H. Poulsen (ejer af Bestseller-koncernen) og lensgreve Bent Wedell. De fem gårde udgøres af Schackenborg, Frijsenborg, Wedellsborg, Consteinsborg og Gyllingnæs. Selskabet betaler en lille skat af driftsoverskuddet. Landbrugsvarerne sælges overvejende til Superbrugsen, Irma, Kvickly og Coops-butikkerne. I 2006 modtog de tre ejere tilsammen ca. 9,2 millioner kr. i landbrugsstøtte fra EU.
    I 2008 købte aktieselskabet under navnet »Les 5 Fermes S.A.S« for ca. 94,5 millioner kr. et knapt 1.400 hektar stort landområde i Camargue i Sydfrankrig. Købet inkluderer en ø på 116 hektar med 48 hektar skov. Afgrøden i området består overvejende af ris. Joachim´s ejerandel udgjorde formentlig 12 pct. I 2014 købte grundlæggeren af Bestseller-koncernen Joachim og en af de andre ud af dette selskab for et trecifret millionbeløb.
    I 2008 begyndte selskabet at producere øl af korn fra gårdene. Øllet produceres af Harboe Bryggerierne og sælges til hoteller og restauranter. Harboe finanserer i øvrigt Frederiks sejlsport.

    Ud af godsets 728 hektar landbrugsjord er 45 hektar tilplantet med juletræer af typen Nordmannsgran. Træerne er plantet maskinelt i lige rækker på jordene i Møgeltønder og Gallehus. På hver hektar står 8000-9000 træer, således at det samlede antal når op på ca. 400.000. I 2006 fældede man 30.000 af de største 6-10 årige træer til julesalg. Hvert træ indbringer 80-100 kr. Det gav en indtægt på omkring 3 millioner kr.

    I slottets chaufførbolig boede Alexandras forældre - Christa og Richard Manley. Alexandra ville ikke have dem boende i den 400 kvm. store elskovsrede på Svanemøllevej i København. De har officielt kun deres udenlandske pensioner at leve for. Sagt med andre ord. De blev forsørget af de danske skatteydere. I starten af 2008 flyttede de permanent til Wien i Østrig. Alexandra mødte ikke op i lufthavnen for at sige farvel.

    I 2008 besluttede Tønder Kommune, Schackenborg Gods og fonden Realdania at bruge 10 millioner kr. til restaurering af den gamle lade Slotfeldt på godset. Laden skal bruges til at formidle Møgeltønders kultur. Guldhornene blev eksempelvis fundet på egnen for 350 år siden.

    I starten af 2010 besluttede Joachim at forpagte ca. halvdelen af landbrugsarealet ud. Desuden blev hans højre hånd bedt om at finde sig et andet job ved årets udgang - efter 17 års tro tjeneste på godset. Flere medarbejdere skulle være blevet fyret. Formentlig som følge af finanskrisen.

    Tirsdag den 1. juli 2014 solgte Joachim slottet og 370 hektar jord til den nyoprettede Schackenborg Fond for 100 millioner kr. Fonden er stiftet af Bitten og Mads Clausens Fond, Ecco Holding og Ole Kirks Fond. Med Joachim og prinsesse Marie som protektorer. Joachim selv indskød 13 millioner kr. i fonden svarende til størrelsen på folkegaven i 1995. Nu kom de velhavende undersåtter ham til undsætning. I 2014 havde han nemlig en gæld på omkring 42 millioner kr.
    Schackenborg Fonden (som andre fonde) består af skattefrie midler. Derfor må pengene kun aktivers under visse restriktioner som eksempelvis »almennyttige formål«. Og det have man naturligvis taget højde for:

  • At give adgang for offentligheden til slot og park.
  • At give den danske kongefamilie mulighed for lejlighedsvise ophold.
  • At yde støtte til almenvelgørende og almennyttige formål.
  • At eje, drive og bevare Schackenborg Slot og park samt det i slottet beroende historiske indbo.

    Nu skulle undersåtterne altså have adgang til det slot, som de i virkeligheden selv havde betalt gennem den skattefrie fond. Men det var en historie fra de varme lande. I 2015 gik det op for befolkningen, at der kun var planer om at åbne slot og park til enkeltstående begivenheder. »Adgang for offentligheden betyder ikke, at slottet og parken vil have fuldt åben adgang, som man f.eks. ser det omkring andre historiske bygninger. Parken vil stadigvæk være aflukket, men der vil blive gennemført forskellige arrangementer i løbet af året, hvor offentligheden får adgang« - kunne fondens direktør meddele BT i februar 2015. Med andre ord. Befolkningen havde gennem skattefrie fonde betalt Joachim 100 millioner kr. for slot og park uden at have fået adgang til herlighederne. Dem kunne den velhavende prins selv stadig benytte efter forgodtbefindende. Sådan får man skatteyderne til at finansere sin rigdom. »Schackenborg-finten« var en realitet. Hokus pokus.
    Joachim frastykkede dog gårdene Solvig og Sødamgård med 600 hektar land med henblik på senere frasalg. Det skulle kunne indbringe ham omkring 66 millioner kr. for jorden og 9,5 millioner kr. for bygningerne. Samlet står han således med indtægter for 175,9 millioner kr. Efter fratrækning af gælden på 42 millioner kr. og indskuddet på 13 millioner kr. i fonden giver det et overskud på 120,9 millioner kr. Disse penge skulle nu gøre nytte på Sjælland. Parret flyttede nemlig ind hos mor på Amalienborg med henblik på at finde en permanent bolig i Københavnsområdet.
    Hvorfor flygtede Joachim væk fra Schackenborg? »Baggrunden for etablering af fonden er, at driften af slottet med dertil hørende landbrug er vanskeligt foreneligt med prins Joachims og prinsesse Maries øvrige virke og engagement i officielle opgaver og protektioner« - lød det fra hoffet. Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Officielle opgaver og protektioner. Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! I 2013 agerede Joachim repræsentant for kongehuset 33 gange svarende til 2,75 arbejdsdage om måneden. Joachim har ikke kompetancer og arbejdsiver til at drive et stort landbrug. Realkreditinstitutterne sagde stop for flere lån. Desuden gad Marie ikke sidde og glo ud på pløjemarkerne i Møgeltønder. Nu flyttede familien til København til et jet set-luksusliv med dagdriveri, fest, receptioner, snoreklipning og fotografering. Alt sammen betalt af undersåtterne.

    I august 2014 købte Joachim en 420 kvm. stor villa med 2.500 kvm. grund og swimming pool tæt på Øresund på Emiliekilkdevej i Klampenborg nord for København for 34,5 millioner kr. svarende til en kvardatmeterpris på 100.290 kr. Det var den højeste pris i Gentofte Kommune i 2013 og 2014. På samme tidspunkt lå fem villaer til salg i samme kvarter for kvadratmeterpriser på 36.964 - 44.642 kr. Der var tilsyneladende tale om en regulær overpris. Var prinsen blevet taget i r....?
    Ejendommen er på tre etager samt 183 kvm. kælder med biograf, vinkælder og specielt indrettet våbenrum. Ejendomsværdiskatten koster 220.000 kr. og grundskylden 65.509 kr. årligt svarende til 23.792 kr. om måneden. Men det kommer prinsen ikke til at betale. Ifølge Kildeskattelovens paragraf 3 er kongehusets medlemmer undtaget fra at betale ejendomsværdiskat. Alligevel løber udgifterne formentlig op i over 300.000 kr. årligt for grundskyld, varme, el, vand, vedligeholdelse og hjælp fra en gartner. Familien overtog villaen den 1. oktober 2014. Marie fik fik halvdelen af ejendommen iht. en ægtepagt. I 2015 var ejendommen gældfri. Samme år den 16. januar solgte Joachim 119.998 hektar jord på adressen Midtmosevej 4 til Envo Biogas for 2,4 millioner kr. I 2015 brugte parret 4,2 millioner kr. på forskellige varer og tjenesteydelser for at sætte ejendommen i stand. Dermed fik de en momsrefusion på godt 852.000 kr. Skatteyderne finanserede altså en stor del af istandssættelsen. Alligevel måtte han i 2017 sælge den såkaldte Sødamgård i Sønderjylland til et hollandsk ægtepar for omkring 22 millioner kr. Herefter havde han kun en enkelt gård tilbage i området.
    I 2005 blev ejendommen købt af en ejendomsinvestor for ca. 3,3 millioner kr. og senere istandsat via firmaet Victoria Proberties. Her er bestyrelsesformanden Mads Clausen i DANFOSS også involveret via firmaet MC2 Holding Aps. Han var en af køberne til Schackenborg. Desuden ejer en lensgreve og medejer af »De Fem Gårde« en del af ejendomsselskabet. Handlerne foregik altså mellem bekendte i et uigennemsigtigt fælles netværk. Den sidste afsløring er formentlig ikke set i den sammenhæng.



    Jagt på Schackenborg Slot
    Firmaet Gamekeeper udbød jagt i terrænet og skoven omkring Schackenborg. For 20.000 kr. kunne 8-10 jægere få lov til at skyde op til 50 stk. vildt samt spise morgenmad og frokost på Schackenborg Slotskro (kilde: Politiken.dk, april 2007).
    Der var især tale om fasaner og agerhøns. Men andet vildt måtte også nedskydes. Dyrene blev i tusindvis opdrættet til formålet. Jægerne skulle bare stå i deres komiske jagtuniformer og plaffe løs på de halvtamme dyr. Joachim tjente penge på nedslagtningen. En virkelig makaber form for underholdning.



    Joachim i nyt biluheld
    Den 21. maj 1997 kom Joachim og Alexandra ræsende med 160 km i timen på motorvejen mellem Sorø og Slagelse. De kørte naturligvis ind i en fiskekasse. Herved eksploderede et af dækkene. Det lykkedes ham at bringe bilen til standsning uden at forværre uheldet og uden personskade.



    Livrist-sagen
    Prins Joachim har også behov for at få folk til at varte sig op. I 1996 - et års tid efter brylluppet med Alexandra - ansatte han en personlig tjener. En såkaldt livrist. Den 31-årige mand fik tjenestelejlighed på Sorgenfri Slot. Og ni måneder senere blev han fyret. Hofchefen anmeldte ham til Lyngby Politi for bedrageri, mandatsvig og tyveri for godt 500.000 kr.
    Livristen skulle angiveligt have købt vildt ind på Joachims private kreditkort. Mærkevaretøj og sko. Dyre vine og et kostbart armbåndsur. Han skulle have stjålet forskellige ting fra ægteparrets lejlighed på Amalienborg. Desuden skulle han have istandssat sin tjenestelejlighed for 400.000 kr. uden aftale med Joachim.
    Sagen havnede i medierne. Og livristen benægtede anklagerne. Brugen af kreditkortet skulle være aftalt med hoffet som kompensation for overarbejde. På denne måde kunne han spare momsen på 25 pct. Og i maj 1998 opgav politimesteren i Lyngby at rejse tiltale og efterforske sagen yderligere. Prins Joachim nægtede i henhold til sin immunitet at møde op i retten og afgive vidneudsagn.
    Sagen vakte efterfølgende stor undren. Hvorfor politianmeldte hoffet livristen, når Joachim alligevel ikke ville udtale sig? Havde den tiltalte en »klemme« på prinsen? Turde man ikke risikere en total afsløring af »metoderne« i kongehuset?



    Joachim i biluheld i Frankrig
    I 1989 var Joachim, Frederik og to kammarater ude på egen hånd i bil i Frankrig. Joachim var chauffør. Så gik det (naturligvis) galt. I høj fart var han ved at køre frontalt ind i en modkørende bil i et vejsving. Bilen væltede ned af en skrænt. Et par meter fra bredden af floden Lot blev den standset af nogle træer. Frederik brækkede et kraveben og fik en flænge i hovedet. Efterfølgende måtte mor og far beklage over for medierne.




    Sladder, skandaler mv.



    Prinsesse Märtha taler med de døde.....
    Den smukke norske prinsesse Märtha Louise (no. fire i arvefølgen) har mange evner. Hun talte først med heste. Dernæst begyndte hun at tale med engle. Englesnakken udviklede sig i en sådan grad, at hun startede en »Engleskole«. Der kan man komme og blive helbredt mod betaling. Det blev svigerinden (kronprinsessen) eksempelvis. Nordmændene accepterede modstræbende alt dette snakkeri. Men så opstod et alvorligt problem. I 2010 begyndte Märtha at tale med de døde. Så fik hun hele den norske præstestand på nakken. Det er nemlig deres arbejdsområde. Præsterne vil have de døde for sig selv. Sådan nogle nærigpetere.


    Det engelske kongehus
    Her følger lidt løst og fast om verdens rigeste og mest aristokratiske kongehus:

  • I september 2010 afslørede avisen The Independent, at det engelske kongehus i 2004 havde problemer med at opvarme Buckingham Palace og Windsor Castle. El- og gasregningerne var kommet op på 8,7 millioner kr. om året. Man gik simpelt hen rundt og frøs. Så blev skatmesteren sat til at ansøge om penge fra en pulje på 60 millioner Pund for trængende skoler, hospitaler og sociale boligbyggerier. Ansøgningen blev høfligst afslået.
    Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Dronning Elizabeth får årligt 38 millioner Pund (ca. 331 millioner kr.) af de britiske skatteydere. Hun er en af de rigiste kvinder i Europa. Hun har nok hentet inspiration på Amalienborg. Lad skatteyderne betale det hele.

  • Hertuginden af York - Sarah Ferguson, alias Fergie - blev skilt fra prins Andrew i 1996. Han arbejder i dag (2010) i et ulønnet job hos det statslige UK Trade and Investment. I maj 2010 mødte nogle journalister fra The News of The World op hos Fergie. De udgav sig for at være indiske forretningsmænd med interesse i at etablere kontakt til prins Andrew.
    Med skjult kamera optog journalisterne herefter Fergie. Hun ville arrangere et forretningsmøde med eksmanden mod at få 238.000 kr. (40.000 Dollar). Senere hævede hun prisen til 4,3 millioner kr. (500.000 britiske pund). Hun fortalte desuden, at Andrew var helt indforstået med hendes rolle som mellemmand. Han skulle selv have foreslået prisen på den halve million Pund. Andrew nægtede efterfølgende at kende noget som helst til sagen.
    Endnu en royal »gold-digger«!!

  • Den 24-årige prins William brød i april 2007 med sin kæreste gennem fem år (Kate Middleton). I den anledning festede han igennem med vennerne på diskoteket MAHIKI i London. På dansegulvet råbte han: »Jeg er fri. Jeg er fri. Jeg har det super. Nu skal jeg hygge mig med mig selv«.
    I baren gav han årgangschampagne og luksuscocktails til 1.200 kr. stykket. Ifølge engelske aviser lød slutregningen på ca. 125.000 kr. Pengene blev betalt med kreditkort.
    Og hvad siger de engelske skatteydere?

  • I marts 2007 rejste prins Charles med sin kone - Camilla, hertuginden af Cornwall, alias »rottweileren« - til fest i Kuwait.
    Camilla havde medbragt sko til en hel måneds forbrug. Men nu stod hun pludselig og manglede et bestemt par. Skoene blev herefter fløjet 4000 km. fra England til Kuwait - med besked om, at de skulle være fremme inden for 48 timer. Da skoene ankom, ville hertuginden alligevel ikke bruge dem. På intet tidspunkt prøvede hun skoene (kilde: B. T.).

  • Den 22-årige prins Harry er uddannet på militærakademiet Sandhurst. I april 2007 skal han gøre tjeneste i Irak efter eget ønske. »Jeg vil hellere til Irak, end sidde hjemme på min røv« - udtalte han.
    Den unge prins tilhører et regiment fra The Blues & Royals. Han skal lede en gruppe på 12 mand med fire pansrede mandskabsvogne. Gruppen skal formentlig patruljere i grænseområdet mellem Irak og Iran. Det britiske militærpoliti - SAS - følger med for at passe på prinsen.

  • Den 25-årige prins William (søn af prinsesse Diana og prins Charles) i England aftjente i 2005 sin værnepligt. Under en øvelse i klipperne i Snowdonia kom han til at mangle et par specielle støvler. Transporten af disse fra Nordwales ville tage fem timer i bil. Det kunne den fine prins ikke vente på. Støvlerne blev fragtet frem med et jagerfly på 25 minutter. Det kostede de engelske skatteydere 235.000 kr. Vi lader det stå til skræk og advarsel.

  • Prinsesse Diana blev skilt fra den engelske tronfølger prins Charles i 1996. Herefter indledte hun et kæresteforhold med ægypteren Dodi Al Fayed - sønnen til den stenrige forretningsmand Mohammed Al Fayed. Han ejer bl.a. stormagasinet Harrod´s i London. Sommeren 1997 døde prinsessen og Dodi i en bilulykke i Paris. Den officielle forklaring lyder, at ulykken skyldtes spirituskørsel.
    December 2005 blev Mohammed Al Fayed interviewet af det norske TV2. Han skulle have udtalt, at bilulykken var arrangeret af en højtstående person fra det engelske kongehus. Prins Charles skulle således stå bag ulykken.
    Undersøgelser viser, at 94 procent af den britiske befolkning tror, at prinsesse Diana blev myrdet. Man har mistanke om, at Diana var gravid med Dodi, da hun døde.



    Royale hatte
    Vi ser dem igen og igen. I alle tænkelige former og farver. Med blomster og frugt. Dingeldangel og fjerpryd. Kun fantasien sætter grænser.
    Hvorfor går dronninger og prinsesser altid rundt med hatte så store som et lokumsbræt?


    Kongehusets kæmpehatte





    Den danske kongerække



    Ca. 936: Gorm den Gamle, ( d. 958), g.m. Thyra, børn: Knud Danaast, Harald 1. Blåtand.

    Harald 1. Blåtand (d. senest 987), g.m. 1) Gunhild,  2) Tove Mistivoisdatter, børn: Sven 1. Tveskæg, Tyre, Gunhild

    Svend 1. Tveskæg, (d. 1014), g.m. Gunhild, børn: Harald 2., Knud 1. den Store, Estrid.

    1014-1018: Harald 2.

    1018-1035: Knud 1. den Store, g.m. 1) Ælgifu, børn: Sven, Harald Harefod. 2) Emma, børn: Hardeknud, Gunhild.

    1035-1042: Hardeknud

    1042-1047: Magnus den Gode

    1047-1074: Svend 2. Estridsen, g.m. Gunhild, Frillebørn: Harald 3. Hen, Knud 2. den Hellige, Oluf 1. Hunger, Erik 1. Ejegod, Benedict, Ingerid, Niels, Sven.

    1074-1080: Harald 3. Hen, g.m. Margrethe.

    1080-1086: Knud 2. den Hellige, g.m. Edel af Flandern, børn: Carl, Cicilie, Ingerd.

    1086-1095: Oluf 1. Hunger

    1095-1103: Erik 1. Ejegod, g.m. Bodil Thrugotsdatter, børn: Knud Lavard. Frillebørn: Harald Kesja, Ragnhild, Erik 2. Emune.

    1104-1134: Niels, g.m. 1) Margrethe Fredkulla, børn: Inge, Magnus,  2) Ulvhild.

    1134-1137: Erik 2. Emune, g.m. Malmfred.

    1137-1146: Erik 3. Lam, g.m. Lutgard.

    1146-1157: Svend 3. Grathe, g.m. Adela, børn: Luitgard. Knud 3. Magnussen, g.m. ? Sverkersdatter af Sverige. Frillebarn: Valdemar Bisp, Hellig Niels. Valdemar 1. den Store.

    1157-1182: Valdemar 1. den Store, g.m. Sophie af Novgorod, børn: Knud 4 den Sjette, Valdemar 2. Sejr, Sophie, Ingeborg, Helene, Richiza, og 2 døtre, hvis navne ikke kendes.

    1182-1202: Knud 4. den Sjette, g.m. Gertrud af Sachsen.

    1202-1241: Valdemar 2. Sejr, g.m. 1) Dagmar af Böhmen, børn: Valdemar den Unge, 2) Berengaria af Portugal, børn: Erik 4. Plovpenning, Abel, Christoffer 1., Sophie. Frillebarn: Niels af Halland.

    1241-1250: Erik 4. Plovpenning, g.m. Jutta af Sachsen, børn: Sophie, Ingeborg, Agnes, Jutta.

    1250-1252: Abel, g.m. Mechtilde af Holsten, børn: Erik, Valdemar, Abel.

    1252-1259: Christoffer 1., g.m. Margrethe Sambiria "Sprænghest", børn: Erik 5. Klipping, Mechtilde.

    1259-1286: Erik 5. Klipping, g.m. Agnes, børn: Erik 6. Menved, Christoffer 2., Margrete, Richiza, Valdemar.

    1286-1320: Erik 6.  Menved, g.m. Ingeborg (flere børn - ukendte).

    1320-1326: Christoffer 2., g.m. Euphemia af Pommern, børn: Margrete, Erik, Otto, Valdemar 4. Atterdag.

    1326-1329: Valdemar 3., g.m. Richardis.

    1329-1332: Christoffer 2., g.m. Euphemia af Pommern, børn: Margrete, Erik, Otto, Valdemar 4. Atterdag.

    1332-1340: "Den kongeløse tid".

    1340-1376: Valdemar 4. Atterdag, g.m. Helvig, børn: Christoffer, (Margrethe, død som barn), Ingeborg, Catharine, Valdemar, Margrethe 1.

    1376-1387: Oluf 2.

    1387-1412: Margrete 1., g.m. Haakon 6. Magnussen af Norge, børn: Oluf 2.

    1412-1439: Erik 7. af Pommern, g.m. Philippa.

    1440-1448: Christoffer 3. af Bayern, g.m. Dorothea af Brandenburg.

    1448-1481: Christian 1., g.m. Dorothea af Brandenburg, børn: (Olaf, Knud - døde som små), Hans, Margrete, Frederik 1.

    1481-1513: Hans, g.m. Christine af Sachsen, børn: Christian 2., Elisabeth, Frans.

    1513-1523: Christian 2., g.m. Elisabeth ærkehertuginde af Østrig, børn: Hans, Maximillian og Philip, Dorothea, Christine. Frille: Dyveke.

    1523-1533: Frederik 1., g.m. 1) Anna af Brandenburg, børn: Christian 3.,  2) Sophie af Pommern, børn: Hans den Ældre, Elisabeth, Adolf, Dorothea, Frederik.

    1534-1559: Christian 3., g.m. Dorothea af Sachsen-Lauenburg, børn: Anna, Frederik 2., Magnus, Hans den Yngre, Dorothea.

    1559-1588: Frederik 2., g.m. Sophie af Mecklenburg, børn: Elisabeth, Anna, Christian 4., Ulrik, Augusta, Hedevig, Hans. Frille: Anna Hardenberg.

    1588-1648: Christian 4., g.m. Anna Cathrine af Brandenburg, børn: Christian, Frederik 3., Ulrik, samt Frederik, Sophie, Elisabeth. Frillebørn: m. Kirsten Madsdatter: Christian Ulrik Gyldenløve, m. Karen Andersdatter: Hans Ulrik Gyldenløve, m. Kirsten Munk: Anna Katrine, Sofie Elisabeth, Leonora Christina, Valdemar Christian, Elisabeth Augusta, Christiane, Hedevig, Dorothea Elisabeth ("den kasserede frøken"), m. Vibeke Kruse: Ulrik Christian Gyldenløve, Elisabeth Sofie.

    1648-1670: Frederik 3., g.m. Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg, børn: Christian 5., Anna Sophie, Frederikke Amalie,  Vilhelmine Ernestine, Frederik, Jørgen, Ulrikke Leonora, Dorthea Juliane. Frille: Margrethe Pape, børn: Ulrik Frederik Gyldenløve.

    1670-1699: Christian 5., g.m. Charlotte Amalie af Hessen-Kassel, børn: Frederik 4., Christian, Sophie Hedevig, Carl. Maitresse: Sophie Amalie Moth, børn: Christian Gyldenløve.

    1699-1730: Frederik 4., g.m. 1) Louise af Mecklenburg-Güstrow, børn: Christian 6., Charlotte Amalie, samt 3 børn, der dør som små. 2) Anna Sophie Reventlow, børn: seks børn, der alle dør som ganske små. ( Umiddelbart efter dronning Louises død indgås lovformeligt ægteskab med Anna Sophie).

    1730-1746: Christian 6., g.m. Sophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach, børn: Frederik 5., Louise.

    1746-1766: Frederik 5., g.m. 1) Louise af England, børn: Christian 7., Sophie Magdalene, Vilhelmine Caroline, Louise, samt søn der døde som barn. 2) Juliane Marie af Braunschweig-Wolfenbüttel, børn: Arveprins Frederik. Maitresse: bl.a. "Madam Hansen" med hvem han fik en række børn.

    1766-1808: Christian 7., g.m. Caroline Mathilde af England, børn: Frederik 6. (Louise Augusta - som J. F. Struensee var far til).

    1808-1839: Frederik 6., g.m. Marie Sophie Frederikke af Hessen-Kassel, børn: Caroline, Vilhelmine samt yderligere seks børn, der døde som spæde. Maitresse: Frederikke Dannemand (Bente Mortensdatter Rafsted), børn: Louise Frederikke, Caroline Dannemand, Frederik Vilhelm, Frederik Valdemar.

    1839-1848: Christian 8., g.m. 1) Charlotte Frederikke af Mecklenburg-Scwerin, børn: Frederik 7. 2) Caroline Amalie af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg.

    1848-1863: Frederik 7., g.m. 1) Vilhelmine af Danmark. 2) Mariane af Mecklenburg-Strelitz. 3) Louise Rasmussen, lensgrevinde Danner. (Valgsprog: Folkets kærlighed min styrke).

    1863-1906: Christian 9., g.m. Louise af Hessen-Kassel, børn: Frederik 8, Alexandra, Vilhelm (Georg 1 af Grækenland), Dagmar, Thyra, Valdemar.

    1906-1912: Frederik 8., g.m. Louise (Lovisa) af Sverige, børn: Christian 10,. Carl (Haakon 7. af Norge), Harald, Ingeborg, Thyra, Gustav, Dagmar.

    1912-1947: Christian 10., g.m. Alexandrine af Mecklenburg-Schwerin, børn: Frederik 9., arveprins Knud.

    1947-1972: Frederik 9., g.m. Ingrid af Sverige, børn: Margrethe 1., Benedikte, Anne Marie.

    1972: Margrethe 2., g.m. greve Henrik (Henri) Laborde de Monpezat, prins af Danmark, børn: Frederik, Joachim. (Valgsprog: Guds hjælp, folkets kærlighed, Danmarks styrke).


    Tilbage til top