www.politikerlede.com
Svinet
Velkommen
Politikernes privilegier
Tyveri
Korruption
Fuprejser
Skattevanvid
Skattefrihed

Grundloven
Ytringsfrihed
Politi og domstole
Forsvaret
Janteloven
Menneskerettighederne

Folketingsvalg
Kommuner og regioner
Danske regeringer
Folketinget
Non governmental org.
Fagbevægelsen
Kongehuset
Religion
Debat

A. Socialdemokraterne
B. Det Radikale Venstre
C. Konservative Folkeparti
D. Centrumdemokraterne
F. Socialistisk Folkeparti
I. Liberal Alliance
K. Kristendemokraterne
M. Minoritetspartiet
O. Dansk Folkeparti
V. Venstre
Z. Fremskridtspartiet
Ø. Enhedslisten
Å. Alternativet

Europæiske Union
Amerikanske præsidenter

Spar penge
Konkurrenceloven
Polsk arbejdskraft

Kontakt
politikerlede.com

Konkurrenceloven (©)

(Sitemap)



Fri konkurrence eksisterer ikke i Danmark
Geografisk er Danmark en lille andedam. Det kan have sine fordele i nogle situationer. Men med hensyn til fri konkurrence er det en total tabersituation for forbrugerne. På grund af den beskedne geografi kan alle private erhverv med lethed aftale faste priser og indgå indbyrdes aftaler om udbud og kontrakter i forhold til forbrugerne. I denne forbindelse kan forbrugerne også være skatteyderne i form af en offentlig myndighed. Dermed opretholder man et aftalt landsdækkende kunstigt højt prisniveau. Det er ulovligt iflg. Konkurrenceloven og dermed strafbart.
Politikerne har oprettet en Konkurrencestyrelse med 138 medarbejdere. Denne lille håndfuld mennesker skal overvåge landets private virksomheder over for Konkurrenceloven. Det kan ikke lade sig gøre. Det siger sig selv. Derfor laver stort set alle private brancher ulovlige prisaftaler og karteller med den største selvfølgelighed. Det er så almindeligt, at man ingen gang gider skjule ulovlighederne. Og politikerne med det overordnede ansvar er bedøvende ligeglade. De står parate med lukkede øjne og ører og dermed opbakning til de etablerede svindlere, hver gang en ny privat virksomhed forsøger sig med et lavere prisniveau. I sådanne situationer hyler, klynker og hviner forbryderne, fagbevægelsen og deres politiske lejesvende nemlig over konkurrencen. Naturligvis fordi de selv har økonomiske fordele af den hemmelige svindel. Hvis man fedter for erhvervsfolkene ved at lukke øjnene, så falder der sikkert nogle penge af til valgkampen. På denne måde er ulovlige prisaftaler og karteller mod fri konkurrence blevet en integreret del af »den danske samfundsmodel«. Forbrugerne står tilbage som tabere med de højeste forbrugerpriser i verden. Et par enkelte eksempler nedenfor:

  • I 2015 ville det irske Ryanair med billige flybilletter oprette en base i Københavns Lufthavn. Så hylede og klynkede hele parnasset over den truende konkurrence. Fagbevægelsen og Flyvebranchens Personale Union (FPU) med SAS i baggrunden hev Ryanair i Arbejdsretten. Her fik de lov til at konflikte og blokere selskabets bestræbelser på at etablere sig i København. Det måtte herefter opgives med tab af arbejdspladser. I SAS var man glade over at have forhindret den frie konkurrence. Og politikerne var også glade. SAS er nemlig delvist statsejet. Ryanair fortsatte dog med at flyve på 12 ruter med billige flybilletter fra København til stor irritation for de indspiste pampere. I øvrigt blev Lars Løkke Rasmussen (V) med hustru set stige ombord på et fly fra Ryanair. Når pengene skal hives op af egen lomme, så vælger man det billigste. Naturligvis.
    SAS har i øvrigt stor erfaring med svindel på priser. I november 2010 idømte EU-kommissionen 11 af verdens største flyselskaber knap seks milliarder kr. i bøde for at have deltaget i ulovlige prisaftaler. SAS Cargo i København blev idømt en bøde på 523 millioner kr. for at have deltaget i svindlen. Det ulovlige kartel skulle have eksisteret i perioden 1999 til februar 2006.

  • I 2009 oprettede et par amerikanere den internetbaserede samkørselstjeneste UBER med billige priser. Over internettet eller mobilen kan man bestille en transport hos en privatperson med en bil tilknyttet tjenesten. I 2012 var UBER blevet en stor succes i USA. Derfor blev virksomheden international til gavn for millioner af forbrugere. Så hylede, klynkede og skreg fagbevægelsen og deres politiske medløbere i Sverige, Tyskland og naturligvis Danmark. I stedet for at byde konkurrencen velkommen trak man UBER-chaufførerne i By- og Landsret med sigtelser for ulovligheder om skatteunddragelse og andre mærkværdige ting. Og de sædvanlige politiske lejesvende stod straks parate med støtte til de etablerede karteller. »Det går, som det skal. Der er blevet lagt en fuldstændig plan for, hvad vi skal..... politiet har sigtet 100 chauffører, og det arbejde vil fortsætte.....« - udtalte justitsministeren (V) blandt andet til medierne i bestræbelsen på at hindre den frie konkurrence.


    Fuskeri med udbuddene
    Offentlige projekter til en værdi over en vis størrelse skal ifølge lovgivningen i åbent udbud for at få den bedste kvalitet til prisen. Virksomhederne kan herefter byde ind med priser i henhold til udbuddet. Og hvordan håndterer virksomhederne den sag? De mødes hemmeligt for indbyrdes at aftale størrelsen på de kommende afgivne tilbud. En virksomhed ønsker sig måske brændende at få opgaven. Så betaler man de andre en sum sorte penge under bordet for enten at holde sig væk eller afgive et helt urealistisk højt tilbud. De små håndværksmestre i landets lokalområder benytter sig af samme fuskeri på tilbud på opgaver fra private. I små hemmelige brancheklubber aftaler og fordeler man opgaverne med penge under bordet. Brand ulovligt og strafbart.


    Hvordan fanger man rotterne?
    At afsløre svindlernes brud på Konkurrenceloven er lige så let som at klø sig selv i nakken. Når rotten ringer eller møder op i butikken, så optager man samtalen på bånd eller skjult kamera. Materialet sender man til de relevante myndigheder. Så klapper rottefælden. I 2012 afslørede Operation X en hel række svindlere på denne måde. Siden 2007 har der eksisteret en sladreordning for de involverede gående ud på at kunne opnå straffrihed ved at informere myndighederne om ulovlighederne. Det havde ikke den store effekt før 2013. Men herefter kan karteldannelse give seks år bag tremmer i særligt grove tilfælde. Det burde kunne afskrække de mest frygtsomme rotter.
    Desværre slipper svindlerne kun alt for ofte med bøder, der ikke står i et rimeligt forhold til fortjenesten ved at svindle. For at virke afskrækkende og forebyggende skal bøderne ganges med en faktor 5-10. Desuden skal de ansvarlige rotter automatisk en tur i spjældet. Der er jo tale om en alvorlig form for økonomisk kriminalitet med en årlig ekstraudgift på mange milliarder kroner for forbrugerne og kommunale og statslige myndigheder. En spjældtur ser ikke godt ud på CV´et og straffeattesten.

    Hvis man ikke kan finde ud af det, så kan man bare kigge forbi Margrethe Vestagers kontor i Bruxelles. I juli 2016 idømte hun bøder på i alt 22 milliarder kr. til lastbilfirmaerne MAN, Volvo / Renault, Daimler, Iveco og DAF for at have aftalt priser i et kartel gennem 14 år. Rotterne mødtes på forskellige messer for at aftale priserne. I december 2016 idømte Vestager de tre storbanker JPMorgan Chase, HSBC og Crédit Agricole en bøde på omkring 3,6 milliarder kr. for ulovligt at have aftalt at fastlåse renten på visse udlån. Når Vestager på et tidspunkt vender hjem til Danmark, så bør man ansætte hende som dansk konkurrencekommissær. I dette job vil hun være sin vægt værd i guld.


    Bøde til LEGO
    I 2016 idømte det tyske Bundeskartelamt LEGO en bøde på 970.000 kr. for at have indført minimumspriser på særlige produkter i Nord- og Østtyskland. Hvis forhandlerne ikke ville rette sig efter de ulovlige regler, så modtog de færre LEGO-produkter eller slet ingen produkter. Efter afsløringen fik ulovlighederne tilsyneladende personalemæssige konsekvenser.


    Millionbøder til byggekartellet
    I 2014 accepterede entrepenørvirksomheden N.H. Hansen og Søn en bøde på 2,2 millioner kr. for i 14 tilfælde at have deltaget i ulovlige prisaftaler på byggeopgaver i hovedstadsområdet i perioden 2006-2009. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kalder sagen »det store byggekartel«. Herefter fulgte bøder for over 27 millioner kr. til 25 forskellige virksomheder i byggebranchen for at have deltaget i ulovlig koordinering af budpriser på private og offentlige byggerier (skoler og plehjem) for en samlet værdi på 400-500 millioner kr. Blandt de straffede firmaer er »Skou Gruppen«, hvor formanden for Dansk Byggeri var både medejer og direktør i 2014.
    Desværre havnede ingen af rotterne i fængsel.


    Så røg Carlsberg endelig i fælden
    I marts 2014 blev Carlsberg idømt en bøde på 463 millioner kr. i Tyskland for at have dannet et priskartel med en række tyske bryggerier. Den tyske konkurrencestyrelse havde gennem flere år efterforsket de mærkværdige prissætninger på øl. I 2007 skulle kartellet have aftalt stigende priser på flaske- og fadøl. Bryggerierne Radeberge, Bolten, Erzquell, Früh og Gaffel blev også dømt. I alt 11 selskaber, bryggeriorganisationen NRW og nogle enkeltpersoner fik bøder på samlet 2,5 milliarder kr. Rotterne nægtede sig skyldige. Carlsberg ankede dommen.
    I april 2014 blev Carlsberg i Finland kendt skyldig i skattesnyd for 317 millioner kr. for perioden 2006-2010. Det gav en bøde på 47 millioner kr. samt en skatteregning på det skyldige beløb.
    I Danmark er forholdene omkring priser på øl og vand ligeså mystiske. Restauranter, barer og diskoteker forlanger næsten det samme for flaske- og fadøl. Når prisen er steget en femmer i den ene ende af Nyhavn, så er den steget det samme i den anden ende. Det er naturligvis ikke tilfældigt. Den danske Konkurrencestyrelse har sager liggende lige til højrebenet.


    Bøde til VILA
    I efteråret 2013 fik tøjfirmaet VILA under Bestseller en bøde af Konkurrencestyrelsen på 1,6 million kr. for ulovlige prisaftaler ved at have krævet bindende vejledende priser på deres produkter hos forhandlerne og på internettet. To ledende medarbejdere fik hver en bøde på 22.000 kr. Ulovlighederne skulle have stået på i ikke under to et halvt år frem til oktober 2012. Plattenslagerne blev primært afsløret i TV2-programmet »Operation X«.


    Bøde til BSH Hvidevarer
    I maj 2013 fik BSH Hvidevarer en bøde på 1,5 million kr. af Konkurrencestyrelsen for at have aftalt faste priser for hvidevarer med forhandlerne. To chefer blev hver idømt en bøde på 20.000 kr. Firmaet havde desuden forsøgt at forhindre en tysk grossist i at sælge varerne billigere til danske detalihandlere. Ulovlighederne stod på i 2008 og 2009. BSG Hvidevarer forhandler eksempelvis mærker som BOSCH og SIEMENS.


    Bøde til UNILEVER DANMARK for snyd med is-priser
    Fredag den 3. maj 2013 fik UNILEVER DANMARK en bøde på 1,5 million kr. for at have forbrudt sig mod Konkurrenceloven. I tre år havde firmaet haft en aftale med COOP DANMARK og Dansk Supermarked om ikke at sælge visse Frisko-is til mindre end den aftalte pris. Det er ulovligt.
    I perioden 1980-2013 steg prisen for en is med 375 pct. Til sml. steg det generelle prisniveau med 185 pct. Hvis en is kostede fem kr. i 1980, så burde den koste 9,25 kr. i 2013. I stedet kostede den 18,75 kr. (kilde: Ekstra Bladet). Sådan. Ulovlige prisaftaler til den helt store guldmedalje.
    I juni 2013 begyndte REMA1000 at sælge Premier-is i stedet for Frisko-is i egne frysere og egne emballager til otte kr. pr. stk. i stedet for 22-24 kr. Statoil og 7-eleven kom med planer om at sælge is til 10 kr. stykket. Naturligvis. Og hvad skal man selv gøre? Lad være med at købe is hos Coop og Dansk Supermarked. Og lad være med at købe Frisko-is.


    Operation X afslører svindlere
    I Danmark betaler vi 14-40 pct. mere for stort set alle varer end man gør i resten af Europa. Og hvorfor nu det? Fordi alle grossister, sælgere og detailforretninger benytter sig af prisaftaler. Det er ulovligt ifølge Konkurrenceloven og dermed strafbart. Hvert år snydes forbrugerne for milliarder af kroner på grund af ulovlighederne.
    Mandag aften den 12. november 2012 afslørede TV2´s Operation X nogle af svindlerne. TV2 havde oprettet en fiktiv forretning med tomme lokaler til formålet. Herefter inviterede de sælgere fra 14 forskellige firmaer indenfor for at snakke salg af deres produkter. Og beskeden var ens i alle tilfælde. I skal overholde vores vejledende priser, ellers vil vi ikke handle med jer. Samtalerne blev optaget på skjult kamera. Nogle eksempler nedenfor.

  • Action Sports Games (ASG)
    En lille forhandler af soft guns ønskede at nedsætte prisen på kugler. Sælgeren fra ASG mødte op. Han ville tale med ejeren inde i bagbutikken. Her fortalte han, at man skulle overholde deres »eetstykspris« på alle varegrupper. Ellers ville ASG ikke levere varer. For syv år siden havde de fem største danske forhandlere nemlig sat sig sammen og aftalt prisstrategi. Det rettede firmaet sig efter. Samtalen blev optaget på ejerens mobil. Han henvendte sig efterfølgende til Konkurrencestyrelsen med sin dokumentation af ulovlighederne. Men 10 måneder efter var intet sket i sagen. Styrelsen ønskede mere dokumentation!!!!
    Da samme sælger dukkede op i den fiktive Operation X-butik, var beskeden den samme. Hvis I nedsætter priserne, så handler vi ikke med jer. Da man konfronterede ham i hovedkvarteret, ville han ikke indrømme sine udtalelser. Han vrøvlede håbløst og nervøst foran kameraet.

  • VILA A/S (Bestseller)
    Hos Vila i Bredgade i København fik TV2´s fiktive forretningsindehaver samme besked ved salg af firmaets tøj. Hun blev frarådet at nedsætte priserne. Efterfølgende påstod direktøren, at der var sket en fejl.

  • HUMMEL
    TV2´s under cover-journalist mødte nu op på Hummels salgsadresse i København. Her var beskeden, at man skal overholde de vejledende priser i både butikker og internettet. Ellers ophører samarbejdet. Firmaets adm. direktør påstod herefter, at der var sket en fejl hos sælgeren. Han måtte have haft en dårlig dag.

  • SKAGEN URE
    En guldsmed havde nedsat priserne på nogle af Skagen Ure´s produkter. Herefter ophørte vareleveringen.

  • GEORG JENSEN
    En sælger fra det fine Georg Jensen mødte op i den fiktive butik og fortalte, at man havde faste priser overalt i Danmark. Ikke noget med »tilbudsgejl«. Det vil firmaet ikke være med på. Da man konfronterede firmaets globale salgschef med sagen, blev hun totalt forbavset. Nu skulle sælgeren få en skriftlig advarsel. I januar 2013 fik firmaet en bøde på 1 million kr. for at bryde Konkurrenceloven.

    Næsten alle brancher benytter sig af ulovlige bindende videresalgspriser i Danmark. Alle ved det. Forretninger, sælgere, salgschefer, direktører og politikere. Men hvad sker der? Ingen ting. Derfor fortsætter ulovlighederne uanfægtet. SF´s erhvervsminister blev inviteret ind hos TV2 for at kommentere ulovlighederne. Hun ville »arbejde for« at forbedre tingene. Det burde være en simpel opgave. Man skal bare overholde lovgivningen og retsforfølge svindlerne. De har kun respekt for een ting::

    Ubetinget fængsel



    Danske Bedemænd får bøde
    I 2012 fik brancheforeningen Danske Bedemænd en bøde på 400.000 kr. af Konkurrencestyrelsen for at forhindre fri konkurrence ved at opfordre medlemmerne til ikke at reklamere med priserne i annoncer. Som argument mente foreningen, at offentliggørelse af priserne ville vildlede forbrugerne!!!!! Det er ikke løgn. Bøden blev accepteret.
    Læs i øvrigt: Bedemanden


    Erik Jørgensen Møbelfabrik får bøde
    I januar 2012 idømte Østre Landsret Erik Jørgensen Møbelfabrik A/S en bøde på 400.000 kr. for at overtræde konkurrenceloven. Direktøren blev idømt en personlig bøde på 20.000 kr. Fabrikken havde fusket med lovgivningen, således at forbrugerne kom til at betale for meget for Oxchair (kilde: Ekstra Bladet).


    Danfoss får bøde
    I november 2011 idømte EU-kommissionen Danfoss en bøde på 670 millioner kr. for ulovlig karteldannelse. Tre medarbejdere i et tysk datterselskab havde i 2007-2009 aftalt europæiske priser på kompressorer til eksempelvis køleskabe med fire andre virksomheder. Bøden udgjorde ca. 20 pct. af årets overskud. Tidligere havde firmaet fået en bøde på 16 millioner kr. for brud på konkurrencereglerne i USA.


    Kartoffelavlere får bøde
    I september 2011 fik De Danske Kartoffelavlere en bøde på 500.000 kr. af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen for at have holdt priserne kunstigt for høje. En fhv. formand for foreningen fik en personlig bøde på 25.000 kr.


    Lise Aagaard Copenhagen A/S får bøde
    I november 2010 blev smykkefirmaet Lise Aagaard Copenhagen A/S af Københavns Byret idømt en bøde på 600.000 kr. for overtrædelse af konkurrenceloven. I flere tilfælde var internetsælgere af de såkaldte troldekugler blevet »lagt på is«, fordi de havde solgt smykkerne til en lavere pris, end firmaet brød sig om.
    Under retssagen nægtede firmaet ynkeligt at have overtrådt loven. Men en forhandler havde i hemmelighed optaget en telefonsamtale med salgsdirektøren. Her lød beskeden, at »vi sælger ikke med rabat«.


    Prisfusk på juletræer, busbilletter og kartofler
    Den 30. august 2010 idømte Højesteret Dansk Juletræsdyrkerforening en bøde på 50.000 kr. for at forbryde sig mod konkurrenceloven. I et nyhedsbrev havde foreningen opfordret sine medlemmer til at anvende en minimumspris ved salg af træerne. Det er ulovligt.
    Danske Busvognmænd og Dansk Kartoffelavlerforening blev sigtet for lignende forhold.


    Louis Poulsen får bøde
    I september 2010 blev lampefirmaet Louis Poulsen idømt en bøde på 1,3 million kr. for brud på konkurrenceloven. Firmaet havde lavet bindende videresalgspriser til detailhandlerne. De havde fået at vide, at leverancerne ville blive stoppet, hvis de ikke rettede sig efter priserne.


    VVS-branchen
    I 2005 blev VVS-branchen taget i at lave ulovlige karteller. Dermed blev forbrugerne snydt for op til 1,5 milliard kr. Læs: Ulovlige prisaftaler


    SAS og Mærsk-Air får bøder
    I 2001 blev SAS og Mærsk-Air idømt store millionbøder for at have lavet ulovlige prisaftaler. Læs: Ulovligheder i SAS og Mærsk-Air






    Danmarks konkurrencelov.


    Herved bekendtgøres lov nr. 384 af 10. juni 1997 om konkurrence, jf. lovbekendtgørelse nr. 687 af 12. juli 2000, med de ændringer, der følger af lov nr. 426 af 6. juni 2002.

    Kapitel 1

    Lovens formål og anvendelsesområde

    § 1. Loven har til formål at fremme en effektiv samfundsmæssig ressourceanvendelse gennem virksom konkurrence.

    § 2. Loven omfatter enhver form for erhvervsvirksomhed samt støtte ved hjælp af offentlige midler til erhvervsvirksomhed.

    Stk. 2. Reglerne i kapitel 2 og 3 gælder ikke, hvis en konkurrencebegrænsning er en direkte eller nødvendig følge af offentlig regulering. En konkurrencebegrænsning, som er fastsat af en kommunalbestyrelse, er kun en direkte eller nødvendig følge af offentlig regulering, når konkurrencebegrænsningen er nødvendig for, at kommunalbestyrelsen kan opfylde de opgaver, den er pålagt i henhold til lovgivning.

    Stk. 3. Beslutninger truffet af bestyrelsen i et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, sidestilles med beslutninger truffet af kommunalbestyrelsen, jf. stk. 2.

    Stk. 4. Afgørelse af, hvorvidt en konkurrencebegrænsning er omfattet af stk. 2, træffes af den minister, under hvis ressortområde den pågældende regulering henhører. Anmoder Konkurrencerådet vedkommende minister om at afgøre, hvorvidt en konkurrencebegrænsning er omfattet af stk. 2, skal ministeren træffe afgørelse senest fire uger fra modtagelsen af rådets anmodning. Konkurrencerådet kan forlænge fristen.

    Stk. 5. Hvis Konkurrencerådet finder, at en offentlig regulering eller en støtteordning kan have skadelige virkninger for konkurrencen eller i øvrigt kan hindre en effektiv samfundsmæssig ressourceanvendelse, kan rådet til vedkommende minister samt økonomi- og erhvervsministeren afgive en begrundet udtalelse, som påpeger mulige skadelige virkninger for konkurrencen, samt fremkomme med forslag til fremme af konkurrencen på området. Vedkommende minister skal efter forhandling med økonomi- og erhvervsministeren svare på Konkurrencerådets udtalelse senest fire måneder fra modtagelsen af rådets udtalelse. Konkurrencerådet kan forlænge fristen.

    Stk. 6. (Ophævet).

    § 3. Loven omfatter ikke løn- og arbejdsforhold. Konkurrencerådet kan dog til brug for sit arbejde kræve oplysninger af organisationer og virksomheder om løn- og arbejdsforhold.

    § 4. Bestemmelserne i kapitel 2 omfatter ikke konkurrencebegrænsende aftaler, vedtagelser og samordnet praksis, der er meddelt fritagelse efter EF-traktaten, eller som opfylder betingelserne i en forordning om fritagelse eller undtagelse af visse kategorier af aftaler m.v.

    § 5. Bestemmelserne i kapitel 2 finder ikke anvendelse på aftaler, vedtagelser og samordnet praksis inden for samme virksomhed eller koncern.

    Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter efter at have indhentet udtalelse fra Konkurrencerådet nærmere regler om anvendelsen af stk. 1, herunder regler om, hvad der forstås ved aftaler m.v. inden for samme virksomhed eller koncern.

    § 5 a. Afgrænsningen af det relevante marked efter denne lov sker på grundlag af undersøgelser af efterspørgsels- og udbudssubstitution og den potentielle konkurrence. Den potentielle konkurrence skal undersøges, når de involverede virksomheders stilling på det relevante marked er blevet dokumenteret og denne stilling giver anledning til tvivl om, hvorvidt loven er overtrådt.

    Stk. 2. Konkurrencerådet kan inddrage ekstern sagkundskab til brug for vurderingen efter stk. 1.

    Kapitel 2

    Forbud mod visse konkurrencebegrænsende aftaler

    § 6. Det er forbudt for virksomheder m.v. at indgå aftaler, der direkte eller indirekte har til formål eller til følge at begrænse konkurrencen.

    Stk. 2. Aftaler efter stk. 1 kan f.eks. bestå i

    1) at fastsætte købs- eller salgspriser eller andre forretningsbetingelser,

    2) at begrænse eller kontrollere produktion, afsætning, teknisk udvikling eller investeringer,

    3) at opdele markeder eller forsyningskilder,

    4) at anvende ulige vilkår for ydelser af samme værdi over for handelspartnere, som derved stilles ringere i konkurrencen,

    5) at stille som vilkår for indgåelse af en aftale, at medkontrahenten godkender tillægsydelser, som efter deres natur eller ifølge handelssædvane ikke har forbindelse med aftalens genstand, eller

    6) at to eller flere virksomheder samordner deres konkurrencemæssige adfærd gennem oprettelsen af et joint venture.

    Stk. 3. Stk. 1 gælder også for vedtagelser inden for en sammenslutning af virksomheder og samordnet praksis mellem virksomheder.

    Stk. 4. Konkurrencerådet kan udstede påbud om at bringe overtrædelser af stk. 1 til ophør.

    Stk. 5. Aftaler og vedtagelser, som er forbudt efter stk. 1 - 3, er ugyldige, medmindre de er undtaget efter § 7, er fritaget efter § 8 eller § 10 eller er omfattet af en erklæring efter § 9.

    § 7. Forbudet i § 6, stk. 1, gælder ikke for aftaler mellem virksomheder, vedtagelser inden for en sammenslutning af virksomheder og samordnet praksis mellem virksomheder, såfremt de deltagende virksomheder har

    1) en samlet årlig omsætning på under 1 mia. kr. og en samlet markedsandel for den pågældende vare eller tjenesteydelse på under 10 pct., jf. dog stk. 2 - 4, eller

    2) en samlet årlig omsætning på under 150 mio. kr., jf. dog stk. 2 - 4.

    Stk. 2. Undtagelserne i stk.1 gælder ikke i tilfælde, hvor

    1) virksomheder eller en sammenslutning af virksomheder aftaler, samordner eller vedtager priser, avancer m.v. for salget eller videresalget af varer eller tjenesteydelser, eller

    2) to eller flere virksomheder gennem aftale m.v. gennemfører eller søger at gennemføre forudgående regulering af bud, fastsætter eller søger at fastsætte betingelser for åbning af bud, foretager eller søger at foretage udskydning af bud, forpligter sig til forudgående anmeldelse af bud eller i øvrigt forpligter sig til at samarbejde inden tilbudsgivningen.

    Stk. 3. Forbudet i § 6, stk. 1, gælder uanset stk. 1, for en aftale mellem virksomheder, en vedtagelse inden for en sammenslutning af virksomheder og samordnet praksis mellem virksomheder, hvis denne aftale m.v. sammen med lignende aftaler m.v. begrænser konkurrencen.

    Stk. 4. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter efter at have indhentet udtalelse fra Konkurrencerådet nærmere regler om beregning af omsætningen efter stk. 1, herunder regler om, at de nævnte omsætningsgrænser skal beregnes på grundlag af andre værdier for finansielle virksomheder.

    Stk. 5. Undtagelsen i stk. 1 gælder, selv om virksomhederne overskrider de nævnte grænser i to på hinanden følgende år. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter efter at have indhentet udtalelse fra Konkurrencerådet nærmere regler herom, herunder regler om mindre overskridelser af de nævnte grænser.

    § 8. Konkurrencerådet fritager efter anmeldelse aftaler mellem virksomheder, vedtagelser inden for en sammenslutning af virksomheder og samordnet praksis mellem virksomheder fra forbudet i § 6, stk. 1, hvis rådet skønner, at de

    1) bidrager til at styrke effektiviteten i produktionen eller distributionen af varer eller tjenesteydelser m.v. eller fremmer den tekniske eller økonomiske udvikling,

    2) sikrer forbrugerne en rimelig andel af fordelene herved,

    3) ikke pålægger virksomhederne begrænsninger, som er unødvendige for at nå disse mål, og

    4) ikke giver virksomhederne mulighed for at udelukke konkurrencen for en væsentlig del af de pågældende varer eller tjenesteydelser m.v.

    Stk. 2. Anmeldelse af den pågældende aftale m.v. med anmodning om fritagelse efter stk. 1 skal indgives til Konkurrencestyrelsen. Rådet fastsætter nærmere regler om anmeldelse, herunder regler om brug af særlige anmeldelsesskemaer.

    Stk. 3. Afgørelser efter stk. 1 skal angive, for hvilket tidsrum fritagelsen gælder. Fritagelsen kan tidligst få virkning fra anmeldelsestidspunktet. Fritagelsen kan meddeles på vilkår.

    Stk. 4. Efter anmeldelse forlænger Konkurrencerådet en fritagelse, såfremt rådet skønner, at betingelserne i stk. 1 fortsat er til stede. Stk. 3 finder tilsvarende anvendelse.

    Stk. 5. Konkurrencerådet kan ændre eller tilbagekalde en afgørelse efter stk. 1 og 4, hvis

    1) de faktiske forhold har ændret sig på et for afgørelsen væsentligt punkt,

    2) deltagerne i aftalen m.v. ikke overholder stillede vilkår eller

    3) afgørelsen er truffet på grundlag af urigtige eller vildledende oplysninger fra deltagerne i aftalen m.v.

    § 9. Konkurrencerådet kan efter anmeldelse fra en virksomhed eller sammenslutning af virksomheder erklære, at en aftale, vedtagelse eller samordnet praksis ikke efter de forhold, som Konkurrencerådet har kendskab til, falder ind under forbudet i § 6, stk. 1, og at der derfor ikke er grundlag for at udstede påbud i medfør af § 6, stk. 4. Rådet fastsætter nærmere regler om anmeldelse, herunder regler om brug af særlige anmeldelsesskemaer.

    § 10. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter efter at have indhentet udtalelse fra Konkurrencerådet regler om fritagelse fra forbudet i § 6, stk. 1, for grupper af aftaler, vedtagelser og samordnet praksis, som opfylder betingelserne i § 8, stk. 1.

    Kapitel 3

    Misbrug af dominerende stilling

    § 11. Det er forbudt for en eller flere virksomheder m.v. at misbruge en dominerende stilling.

    Stk. 2. Konkurrencerådet skal efter forespørgsel erklære, hvorvidt en eller flere virksomheder indtager en dominerende stilling, jf. stk. 1. Meddeler Konkurrencerådet, at en virksomhed ikke indtager en dominerende stilling, er meddelelsen bindende, indtil Konkurrencerådet tilbagekalder den.

    Stk. 3. Misbrug efter stk. 1 kan f.eks. foreligge ved

    1) direkte eller indirekte påtvingelse af urimelige købs- eller salgspriser eller af andre urimelige forretningsbetingelser,

    2) begrænsning af produktion, afsætning eller teknisk udvikling til skade for forbrugerne,

    3) anvendelse af ulige vilkår for ydelser af samme værdi over for handelspartnere, som derved stilles ringere i konkurrencen, eller

    4) at det stilles som vilkår for indgåelse af en aftale, at medkontrahenten godkender tillægsydelser, som efter deres natur eller ifølge handelssædvane ikke har forbindelse med aftalens genstand.

    Stk. 4. Konkurrencerådet kan udstede påbud om at bringe overtrædelser af stk. 1 til ophør.

    Stk. 5. Konkurrencerådet kan efter anmeldelse fra en eller flere virksomheder erklære, at en given adfærd ikke efter de forhold, som Konkurrencerådet har kendskab til, er omfattet af stk. 1, og at der derfor ikke er grundlag for at udstede påbud i medfør af stk. 4.

    Stk. 6. Konkurrencerådet kan fastsætte nærmere regler om det materiale, som skal foreligge til brug for en afgørelse efter stk. 2 eller 5.

    Kapitel 3 a

    Konkurrenceforvridende støtte

    § 11 a. Konkurrencerådet kan udstede påbud om, at støtte, der er ydet ved hjælp af offentlige midler til fordel for bestemte former for erhvervsvirksomhed, skal bringes til ophør eller skal tilbagebetales.

    Stk. 2. Påbud efter stk. 1 kan udstedes, når støtten

    1) direkte eller indirekte har til formål eller til følge at forvride konkurrencen og

    2) ikke er lovlig i henhold til offentlig regulering.

    Stk. 3. Afgørelse af, om ydet støtte er lovlig i henhold til offentlig regulering, træffes af vedkommende minister, henholdsvis af det pågældende tilsynsråd, medmindre andet følger af anden lovgivning. Afgørelse af, hvorvidt en ydet støtte er lovlig i henhold til offentlig regulering, skal træffes senest fire uger fra modtagelsen af rådets anmodning. Konkurrencerådet kan forlænge fristen.

    Stk. 4. Påbud efter stk. 1 om tilbagebetaling af støtte kan rettes til private erhvervsvirksomheder, selvejende institutioner samt helt eller delvis offentligt ejede virksomheder, der drives i selskabsform. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at påbud efter stk. 1 om tilbagebetaling af støtte også kan rettes til nærmere bestemte helt eller delvis offentligt ejede virksomheder, der drives i selskabslignende form.

    Stk. 5. Konkurrencerådets beføjelser efter stk. 1 til at påbyde offentlig støtte tilbagebetalt forældes 5 år efter, at støtten er udbetalt. Konkurrencerådet fastsætter renter i forbindelse med tilbagebetaling efter stk. 1 efter rentelovens regler herom, herunder at forrentningen kan ske fra udbetalingen af den konkurrenceforvridende støtte.

    Stk. 6. Konkurrencerådet kan efter anmeldelse erklære, at offentlig støtte efter de forhold, som Konkurrencerådet har kendskab til, ikke er omfattet af stk. 2, nr. 1, og at der derfor ikke er grundlag for at udstede påbud i medfør af stk. 1. Rådet kan fastsætte nærmere regler om anmeldelse, herunder om brug af særlige anmeldelsesskemaer.

    Kapitel 4

    Fusionskontrol

    § 12. Bestemmelserne i dette kapitel finder anvendelse på fusioner, hvor

    1) de deltagende virksomheder tilsammen har en samlet årlig omsætning i Danmark på mindst 3,8 mia. kr. og mindst to af de deltagende virksomheder hver især har en samlet årlig omsætning i Danmark på mindst 300 mio. kr. eller

    2) mindst én af de deltagende virksomheder har en samlet årlig omsætning i Danmark på mindst 3,8 mia. kr. og mindst én af de øvrige deltagende virksomheder har en samlet årlig omsætning på verdensplan på mindst 3,8 mia. kr.

    Stk. 2. Opstår en fusion gennem erhvervelse af dele af en eller flere virksomheder, tages der ved beregningen af omsætningen i stk. 1 for sælgerens eller sælgernes vedkommende kun hensyn til den del af omsætningen, der vedrører de overtagne aktiver.

    Stk. 3. Dog betragtes to eller flere erhvervelser som omhandlet i stk. 2, der finder sted inden for to år mellem samme personer eller virksomheder, som en enkelt fusion, der finder sted på tidspunktet for den seneste transaktion.

    Stk. 4. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter efter at have indhentet udtalelse fra Konkurrencerådet nærmere regler om beregningen af omsætningen efter stk. 1, herunder regler om, at for finansielle virksomheder skal de nævnte omsætningsgrænser beregnes på grundlag af andre værdier.

    Stk. 5. Bestemmelserne i dette kapitel finder ikke anvendelse på fusioner, der er omfattet af fusionskontrolforordningen, medmindre Europa-Kommissionen henviser sagen til Konkurrencerådets behandling.

    § 12 a. Ved en fusion forstås i denne lov,

    1) når to eller flere hidtil uafhængige virksomheder sammensmeltes til én virksomhed, eller

    2) når en eller flere personer, som allerede kontrollerer mindst én virksomhed eller en eller flere virksomheder ved opkøb af andele eller aktiver gennem aftale eller på anden vis erhverver den direkte eller indirekte kontrol over det hele eller dele af en eller flere andre virksomheder.

    Stk. 2. Oprettelse af et joint venture, som på et varigt grundlag varetager en selvstændig erhvervsvirksomheds samtlige funktioner, udgør en fusion efter stk. 1, nr. 2.

    Stk. 3. Efter denne lov opnås kontrol over en virksomhed gennem rettigheder, aftaler eller på andre måder, som enkeltvis eller tilsammen giver mulighed for at få afgørende indflydelse på virksomhedens drift.

    Stk. 4. Der foreligger ikke en fusion i henhold til stk. 1,

    1) når kreditinstitutter, andre finansielle virksomheder eller forsikringsselskaber, hvis sædvanlige virksomhed indbefatter transaktioner og handel med værdipapirer for egen eller fremmed regning, midlertidigt er i besiddelse af andele, som de har erhvervet i en virksomhed med henblik på videresalg, for så vidt de ikke udøver den til disse andele knyttede stemmeret med henblik på at fastlægge virksomhedens konkurrencemæssige adfærd eller alene udøver denne stemmeret med det formål at forberede hel eller delvis afhændelse af denne virksomhed eller af dens aktiver eller afhændelse af disse andele og afhændelsen sker senest et år efter erhvervelsen,

    2) når kontrollen erhverves af en person, der efter lovgivningen om konkurs m.v. kan råde over virksomheden, eller

    3) når de i stk. 1, nr. 2, nævnte transaktioner gennemføres af holdingselskaber som defineret i årsregnskabsdirektivet, dog med den begrænsning, at de stemmerettigheder, der er knyttet til de andele, de er i besiddelse af, navnlig i forbindelse med udnævnelse af medlemmer af ledelsesorganerne og tilsynsorganerne i de virksomheder, hvor de har andele, kun benyttes til at bevare den fulde værdi af disse investeringer og ikke til direkte eller indirekte at bestemme den konkurrencemæssige adfærd i disse virksomheder.

    Stk. 5. Konkurrencerådet kan efter anmodning forlænge fristen i stk. 4, nr. 1, hvis kreditinstituttet, den finansielle virksomhed eller forsikringsselskabet godtgør, at der ikke har været rimelig mulighed for at foretage afhændelsen inden for den fastsatte frist.

    § 12 b. En fusion, der er omfattet af denne lov, skal anmeldes til Konkurrencestyrelsen senest en uge efter aftalens indgåelse, offentliggørelse af overtagelses- eller ombytningstilbudet eller erhvervelsen af kontrol. Den første af disse begivenheder vil være afgørende for beregning af fristen efter 1. pkt.

    Stk. 2. Konkurrencestyrelsen kan offentliggøre, at der er anmeldt en fusion. Offentliggørelsen omfatter navnene på deltagerne i fusionen, fusionens art og de berørte økonomiske sektorer.

    Stk. 3. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter efter at have indhentet udtalelse fra Konkurrencerådet nærmere regler om anmeldelse af fusioner, herunder regler om brug af særlige anmeldelsesskemaer.

    § 12 c. Konkurrencerådet træffer afgørelse om, hvorvidt en fusion, der er anmeldelsespligtig i henhold til § 12 b, stk. 1, eller som af Europa-Kommissionen er henvist til Konkurrencerådets behandling, jf. § 12, stk. 5, kan godkendes eller forbydes.

    Stk. 2. En fusion, hvorved en eller flere virksomheder ikke skaber eller styrker en dominerende stilling, der bevirker, at den effektive konkurrence hæmmes betydeligt, skal godkendes.

    Stk. 3. I det omfang, hvor oprettelsen af et joint venture, som udgør en fusion efter § 12 a, stk. 2, tillige har til formål eller til følge at samordne fortsat uafhængige virksomheders konkurrenceadfærd, vurderes denne samordning efter kriterierne i § 6, stk. 1, og § 8, stk. 1, for at fastslå, om transaktionen kan godkendes.

    Stk. 4. Ved vurderingen efter stk. 3 tager Konkurrencerådet navnlig hensyn til,

    1) om der samtidig findes to eller flere stiftende virksomheder, som på markant vis gør sig gældende på samme marked som det pågældende joint venture eller på et marked i et tidligere eller efterfølgende led i forhold til dette marked eller på et beslægtet marked, som er nært forbundet med dette marked, og

    2) om de deltagende virksomheder i kraft af deres samordning, der direkte skyldes oprettelsen af det pågældende joint venture, har mulighed for at hindre konkurrencen for en væsentlig del af de pågældende varer eller tjenesteydelser.

    Stk. 5. En fusion, der er omfattet af denne lov, må ikke gennemføres, før Konkurrencerådet har godkendt denne i henhold til stk. 1. Dette er ikke til hinder for gennemførelsen af et offentligt overtagelses- eller ombytningstilbud, der i henhold til § 12 b, stk. 1, er anmeldt til Konkurrencestyrelsen, for så vidt erhververen ikke udøver de stemmerettigheder, der er knyttet til de erhvervede andele, eller kun udøver dem med henblik på at bevare den fulde værdi af sin investering på grundlag af en dispensation fra Konkurrencerådet, jf. stk. 6.

    Stk. 6. Konkurrencerådet kan dispensere fra bestemmelsen i stk. 5 og kan i den forbindelse knytte vilkår eller udstede påbud med henblik på at sikre en effektiv konkurrence.

    Stk. 7. Hvis det på baggrund af de oplysninger, der allerede findes i Konkurrencestyrelsen, eller som afgives af en virksomhed, er åbenbart, at en planlagt fusion kan godkendes uden vilkår eller udstedelse af påbud, kan Konkurrencerådet godkende fusionen, jf. stk. 2 og 3, uden at det samtidig offentliggøres, at fusionen er anmeldt, eller at den er godkendt. Samtidig med godkendelsen fastsætter Konkurrencerådet et tidspunkt, hvor godkendelsen offentliggøres.

    Stk. 8. Meddeler Konkurrencerådet, at en planlagt fusion ikke kan opnå godkendelse efter proceduren i stk. 7, kan virksomheden trække anmeldelsen af fusionen tilbage eller anmode om, at der først træffes afgørelse efter andre bestemmelser i denne lovs kapitel 4, når anmeldelsespligten efter § 12 b, stk. 1, er indtrådt.

    § 12 d. Senest fire uger efter modtagelsen af en fuldstændig anmeldelse i henhold til § 12 b, stk. 1, eller § 12, stk. 5, træffer Konkurrencerådet afgørelse om en fusions godkendelse eller beslutning om særskilt undersøgelse heraf.

    Stk. 2. Såfremt Konkurrencerådet i henhold til stk. 1 har truffet beslutning om indledning af særskilt undersøgelse af en fusion, træffes afgørelse om godkendelse eller forbud i henhold til § 12 c, stk. 1, senest tre måneder efter modtagelsen af en fuldstændig anmeldelse.

    Stk. 3. Har Konkurrencerådet ikke truffet afgørelse inden for de frister, som fremgår af stk. 1 og 2, betragtes dette som en afgørelse om godkendelse af fusionen. Konkurrencerådet kan i ganske særlige tilfælde afbryde fristerne efter stk. 1 og 2, herunder med henblik på at indhente yderligere oplysninger, jf. § 17.

    § 12 e. Konkurrencerådet kan til godkendelsen af en fusion, jf. § 12 c, stk. 2, knytte vilkår eller udstede påbud, herunder for at sikre, at de deltagende virksomheder opfylder de tilsagn, de har givet over for Konkurrencerådet for at fjerne de skadelige virkninger af fusionen.

    Stk. 2. Vilkår eller påbud kan bl.a. bestå i, at de deltagende virksomheder skal

    1) afhænde en virksomhed, dele af en virksomhed, aktiver eller andre ejerinteresser,

    2) indrømme tredjepartsadgang eller

    3) foretage andre foranstaltninger, som kan fremme en effektiv konkurrence.

    § 12 f. Konkurrencerådet kan tilbagekalde en godkendelse af en fusion,

    1) når Konkurrencerådets afgørelse i væsentligt omfang bygger på urigtige eller vildledende oplysninger, som kan tilskrives en eller flere af de deltagende virksomheder, eller

    2) hvis de deltagende virksomheder undlader at efterkomme vilkår eller påbud, jf. § 12 e, stk. 1.

    § 12 g. Konkurrencerådet kan ved beslutning om at forbyde en fusion efter § 12 c, stk. 1, som allerede er gennemført, udstede påbud om en deling af de overtagne eller fusionerede virksomheder eller aktiver eller ophør af den fælles kontrol eller enhver anden forholdsregel, som vil kunne genoprette en effektiv konkurrence.

    Kapitel 5

    Offentlighed

    § 13. Lov om offentlighed i forvaltningen gælder ikke for sager efter denne lov bortset fra sager om fastsættelse af bestemmelser efter § 5, stk. 2, § 7, stk. 4 og stk. 5, 2. pkt., § 8, stk. 2, 2. pkt., § 9, 2. pkt., § 10, § 11, stk. 6, § 11 a, stk. 4, 2. pkt., og stk. 6, 2. pkt., § 12, stk. 4, § 12 b, stk. 3, § 14, stk. 3, § 18, stk. 5, 2. pkt., § 18 a, stk. 3, og § 21, stk. 3. Dog finder § 4, stk. 2, og § 6 i lov om offentlighed i forvaltningen tilsvarende anvendelse på sager efter denne lov. 1. og 2. pkt. gælder tillige, når oplysninger tilvejebragt efter denne lov er videregivet til en anden forvaltningsmyndighed.

    Stk. 2. Pågældende myndigheds afgørelse efter § 2, stk. 4, 1. pkt., og § 11 a, stk. 3, 1. pkt., Konkurrencerådets begrundede udtalelse og ressortministerens svar efter § 2, stk. 5, samt Konkurrencerådets afgørelser truffet i medfør af loven skal offentliggøres. Endvidere skal afgørelser truffet af Konkurrencestyrelsen på Konkurrencerådets vegne offentliggøres, medmindre en afgørelse hverken skønnes at have betydning for forståelsen af anvendelsen af konkurrenceloven eller at være af interesse for offentligheden i øvrigt.

    Stk. 3. Konkurrencerådet kan offentliggøre oplysninger om Konkurrencerådets virksomhed og generelle redegørelser.

    Stk. 4. Ved offentliggørelse efter stk. 2 og 3 kan oplysninger om tekniske forhold, herunder forskning, produktionsmåder, produkter samt drifts- og forretningshemmeligheder ikke offentliggøres, for så vidt det er af væsentlig økonomisk betydning for den person eller den virksomhed, oplysningen angår. Endvidere kan oplysninger om enkelte kunders forhold i virksomheder, der er under tilsyn af Finanstilsynet, ikke offentliggøres.

    Stk. 5. Den, som skal afgive oplysninger til Konkurrencerådet, kan over for rådets formand begære, at oplysninger, som i medfør af stk. 4 ikke må udleveres eller gøres offentligt tilgængelige, heller ikke må afgives over for rådets medlemmer. Formanden afgør endeligt, i hvilket omfang og i hvilken form oplysningerne bør afgives.

    Kapitel 6

    Konkurrencemyndigheden. Organisation og beføjelser

    § 14. Konkurrencerådet påser overholdelsen af denne lov og de forskrifter, der er udstedt i medfør af loven, jf. dog § 2, stk. 4, 1. pkt., og § 11 a, stk. 3, 1. pkt. Konkurrencerådet kan behandle sager af egen drift, efter anmeldelse, på grundlag af en klage eller som følge af en henvisning fra Europa-Kommissionen. Konkurrencerådet afgør, om en klage giver tilstrækkelig anledning til undersøgelse. Konkurrencerådet kan endvidere træffe beslutning om ikke at behandle sager, hvis Europa-Kommissionen har den samme sag under behandling efter EU-konkurrencereglerne.

    Stk. 2. Konkurrencestyrelsen er sekretariat for Konkurrencerådet i sager efter denne lov og varetager på rådets vegne den daglige administration af loven.

    Stk. 3. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter Konkurrencerådets forretningsorden og de nærmere regler for rådets og Konkurrencestyrelsens virksomhed, herunder regler om afskedigelse af rådsmedlemmer eller disses suppleanter efter indstilling fra Konkurrencerådets formand før en periodes ophør.

    § 15. Konkurrencerådet består af en formand og 18 medlemmer. Formanden udnævnes af kongen for en periode af op til 4 år. De øvrige medlemmer udnævnes af økonomi- og erhvervsministeren for en periode på op til 4 år. Rådet skal omfatte et alsidigt kendskab til offentlig og privat erhvervsvirksomhed, herunder juridiske, økonomiske, finansielle og forbrugermæssige forhold. Formanden og otte af rådets medlemmer skal være uafhængige af erhvervs- og forbrugerinteresser. Et af disse medlemmer skal have særlig indsigt i statslig erhvervsvirksomhed. Efter økonomi- og erhvervsministerens nærmere bestemmelse udnævnes syv medlemmer efter indstilling fra erhvervsorganisationer, ét medlem efter indstilling fra forbrugerorganisationer og to medlemmer med særlig indsigt i offentlig erhvervsvirksomhed efter indstilling fra de kommunale organisationer.

    Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren udpeger faste stedfortrædere for Konkurrencerådets medlemmer.

    § 15 a. I sager, hvor der skal foretages partshøring efter forvaltningsloven, omfatter adgangen til partshøring hele udkastet til afgørelse. Fristen for afgivelse af udtalelse skal udgøre mindst 3 uger, medmindre andet følger af forvaltningsloven eller afgørelsen vedrører denne lovs kapitel 4.

    § 15 b. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om benyttelse af elektronisk kommunikation til og fra Konkurrencerådet, Konkurrencestyrelsen samt Konkurrenceankenævnet, herunder om brugen af elektronisk signatur.

    § 16. De påbud, som Konkurrencerådet efter § 6, stk. 4, og § 11, stk. 4, kan udstede med henblik på at bringe de skadelige virkninger af konkurrencebegrænsninger til ophør, kan bl.a. omfatte:

    1) Hel eller delvis ophævelse af aftaler, vedtagelser, forretningsbetingelser m.v.

    2) At angivne priser eller avancer ikke må overskrides, eller at der ved beregningen af priser eller avancer skal anvendes bestemte kalkulationsregler.

    3) Pligt for en eller flere af de pågældende virksomheder til at sælge til nærmere angivne købere på virksomhedens sædvanligt gældende vilkår for tilsvarende salg. Virksomheden kan dog altid kræve kontant betaling eller betryggende sikkerhed.

    4) At give adgang til en infrastrukturfacilitet, der er nødvendig for at kunne udbyde en vare eller tjenesteydelse.

    Stk. 2. Påbud efter stk. 1, nr. 2, kan fastsættes for indtil ét år ad gangen.

    § 17. Konkurrencerådet kan kræve alle oplysninger, herunder regnskaber, regnskabsmateriale, udskrift af bøger, andre forretningspapirer og elektronisk lagrede data, som skønnes nødvendige for dets virksomhed eller til afgørelse af, om et forhold er omfattet af lovens bestemmelser.

    § 18. Konkurrencestyrelsen kan til brug for Konkurrencerådets virksomhed foretage kontrolundersøgelser, der indebærer, at styrelsen får adgang til en virksomheds eller sammenslutnings lokaler og transportmidler med henblik på dér at gøre sig bekendt med og tage kopi af enhver oplysning, herunder regnskaber, regnskabsmaterialer, bøger og andre forretningspapirer, uanset informationsmedium. I forbindelse med kontrolundersøgelsen kan Konkurrencestyrelsen kræve mundtlige forklaringer.

    Stk. 2. Hvor en virksomheds eller sammenslutnings oplysninger opbevares hos eller behandles af en ekstern databehandler, kan Konkurrencestyrelsen få adgang til den eksterne databehandlers lokaler med henblik på dér at gøre sig bekendt med og tage kopi af oplysningerne, jf. stk. 1. Adgangen forudsætter, at det ikke er muligt for Konkurrencestyrelsen at få adgang til de pågældende oplysninger direkte fra den virksomhed eller sammenslutning, som er genstand for kontrolundersøgelsen.

    Stk. 3. Konkurrencestyrelsens kontrolundersøgelser kan kun finde sted efter indhentet retskendelse og mod behørig legitimation.

    Stk. 4. Hvis virksomhedens eller sammenslutningens forhold gør, at det ikke er muligt for Konkurrencestyrelsen samme dag, som kontrolundersøgelsen foretages, at få adgang til eller tage kopi af oplysningerne, jf. stk. 1 og 2, kan styrelsen medtage oplysningerne eller det medium, hvorpå oplysningerne befinder sig, med henblik på kopiering. Det af Konkurrencestyrelsen medtagne materiale skal sammen med et sæt kopier af de oplysninger, som styrelsen har taget til brug for en nærmere gennemgang, tilbageleveres til virksomheden eller sammenslutningen senest tre hverdage efter kontrolundersøgelsen. Fristen kan forlænges, hvis det ikke har været teknisk muligt at få adgang til oplysningerne på det medtagne medium.

    Stk. 5. Politiet yder bistand ved udøvelsen af beføjelser efter stk. 1 og 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan efter aftale med justitsministeren fastsætte nærmere regler herom.

    § 18 a. Konkurrencestyrelsen kan til andre landes konkurrencemyndigheder under forbehold om gensidighed videregive oplysninger, som er omfattet af Konkurrencestyrelsens tavshedspligt, og som er nødvendige for at fremme håndhævelsen af disse landes konkurrencelovgivning, herunder med henblik på at opfylde Danmarks bilaterale eller multilaterale forpligtelser.

    Stk. 2. Ved videregivelse af oplysninger til myndigheder i medfør af stk. 1 skal Konkurrencestyrelsen betinge videregivelsen af, at oplysningerne

    1) er undergivet en tilsvarende tavshedspligt hos modtageren,

    2) udelukkende anvendes til det formål, som er fastsat i en gældende bilateral eller multilateral aftale, såfremt udvekslingen finder sted i medfør heraf, og

    3) kun kan videregives med udtrykkeligt samtykke fra Konkurrencestyrelsen og kun til det formål, som samtykket omfatter.

    Stk. 3. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om Konkurrencestyrelsens videregivelse til udenlandske myndigheder af oplysninger, der er omfattet af Konkurrencestyrelsens tavshedspligt.

    Kapitel 7

    Anke

    § 19. Konkurrencerådets afgørelser truffet efter § 2, stk. 1, § 3, 1. pkt., § 5, stk. 1, § 6, stk. 1 og 4, § 7, stk. 1-3, § 8, stk. 1 og 3-5, § 9, § 11, stk. 1, 2, 4 og 5, § 11 a, stk. 1 og stk. 6, 1. pkt., § 12 a, stk. 5, § 12 b, stk. 1, 1. pkt., § 12 c, stk. 1-3 og 6, § 12 d, stk. 3, 1. pkt., § 12 e, stk. 1, § 12 f, § 12 g, § 13, stk. 4, § 16, § 23 a, stk. 2, jf. stk. 1, og § 27, stk. 4, 2. pkt., kan påklages til Konkurrenceankenævnet.

    Stk. 2. Klage efter stk. 1 kan indgives af

    1) den, afgørelsen retter sig til, og

    2) den, som i øvrigt har individuel, væsentlig interesse i sagen. Dette gælder dog ikke Konkurrencerådets afgørelser truffet efter § 12 a, stk. 5, § 12 b, stk. 1, 1. pkt., § 12 c, stk. 1-3 og 6, § 12 d, stk. 3, 1. pkt., § 12 e, stk. 1, § 12 f og § 12 g.

    Stk. 3. Beslutning efter § 14, stk. 1, om at afvise at behandle en klage kan ikke påklages til Konkurrenceankenævnet.

    Stk. 4. Klage over afgørelse truffet efter § 13, stk. 4, har opsættende virkning. Klage over andre afgørelser kan af Konkurrencerådet eller Konkurrenceankenævnet tillægges opsættende virkning.

    § 20. Konkurrencerådets afgørelser efter denne lov kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed end Konkurrenceankenævnet og kan ikke indbringes for domstolene, før ankenævnets afgørelse foreligger.

    Stk. 2. Klage til Konkurrenceankenævnet kan indgives senest fire uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Når særlige grunde taler derfor, kan ankenævnet se bort fra overskridelsen af klagefristen.

    Stk. 3. Konkurrenceankenævnets afgørelse kan indbringes for domstolene senest 8 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Finder indbringelse ikke sted inden for fristen, er ankenævnets afgørelse endelig.

    § 21. Konkurrenceankenævnet består af en formand, der skal opfylde betingelserne for at være højesteretsdommer, samt to andre medlemmer, som skal have henholdsvis økonomisk og juridisk sagkundskab.

    Stk. 2. Formanden og medlemmerne udnævnes af økonomi- og erhvervsministeren. De skal være uafhængige af erhvervsinteresser. Hvervet ophører med udgangen af den måned, hvori vedkommende fylder 70 år.

    Stk. 3. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler for ankenævnets virksomhed, herunder regler om betaling for indbringelse af afgørelser for ankenævnet.

    Kapitel 8

    Bestemmelser om straf

    § 22. Undlader nogen at give de oplysninger, som Konkurrencerådet kan kræve efter denne lov, eller at efterkomme et vilkår eller et påbud meddelt i medfør af denne lov, kan rådet som tvangsmiddel pålægge den pågældende daglige eller ugentlige bøder, der kan inddrives ved udpantning.

    § 23. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der forsætligt eller groft uagtsomt

    1) overtræder § 6, stk. 1,

    2) overtræder et vilkår meddelt i henhold til § 8, stk. 3, 3. pkt.,

    3) i perioden 1. oktober 2000 til 30. juni 2002 overtræder § 11, stk. 1, hvis der inden for de seneste 5 år er givet virksomheden påbud for et tilsvarende misbrug af dominerende stilling, jf. § 11, stk. 1,

    4) efter den 1. juli 2002 overtræder § 11, stk. 1,

    5) undlader at anmelde en fusion eller anmelder en fusion for sent i henhold til § 12 b, stk. 1,

    6) gennemfører en fusion på trods af et forbud herimod i henhold til § 12 c, stk. 1, overtræder forbudet mod gennemførelse af en fusion inden godkendelse heraf i henhold til § 12 c, stk. 5, 1. pkt., overtræder et vilkår eller påbud efter § 12 c, stk. 6, eller efter § 12 e, stk. 1, eller overtræder et påbud meddelt i henhold til § 12 g,

    7) undlader at efterkomme et påbud udstedt efter § 6, stk. 4, § 11, stk. 4, jf. § 16, eller § 11 a, stk. 1,

    8) undlader at efterkomme krav efter § 17,

    9) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til Konkurrencestyrelsen, Konkurrencerådet eller Konkurrenceankenævnet eller fortier forhold af betydning for den pågældende sag eller

    10) overtræder forbudet i EF-traktatens artikel 81, stk. 1, eller forbudet i artikel 82, jf. § 23 a, stk. 1.

    Stk. 2. Stk. 1, nr. 1, finder ikke anvendelse fra det tidspunkt, hvor en aftale m.v. er anmeldt til Konkurrencerådet efter § 8, stk. 2, og indtil rådet har meddelt sin afgørelse efter § 8, stk. 1.

    Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5. Ved udmåling af straf efter stk. 1 og 2 skal der ved fastsættelse af bødens størrelse ud over de almindelige regler i straffelovens kapitel 10 tages hensyn til den juridiske persons omsætning det seneste år forud for domsafsigelsen eller udstedelsen af et bødeforelæg.

    Stk. 4. Forældelsesfrist for strafansvar er 5 år.

    Kapitel 9

    EU-Konkurrencereglerne

    § 23 a. Konkurrencerådet påser overholdelsen af bestemmelserne i EF-traktatens artikel 81 og artikel 82 som national kompetent myndighed i henhold til forordninger og direktiver udstedt i medfør af traktatens artikel 83 og i henhold til traktatens artikel 84. Ved udøvelse af denne kompetence som national kompetent konkurrencemyndighed anvendes EF-traktatens artikel 81, stk. 1, og artikel 82 direkte på aftaler m.v., henholdsvis misbrug af dominerende stilling, som påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne.

    Stk. 2. Bestemmelserne i denne lovs kapitel 2, 3, 5, 6, 7 og 8 finder i øvrigt anvendelse på udøvelse af Konkurrencerådets kompetence, jf. stk. 1, i det omfang forordninger og direktiver udstedt i medfør af EF-traktatens artikel 83 ikke er til hinder herfor.

    Stk. 3. Konkurrencestyrelsen underretter Europa-Kommissionen, inden der træffes afgørelse efter stk. 1.

    § 24. Den bistand, som medlemsstaternes kompetente myndigheder skal yde Europa-Kommissionen efter Det Europæiske Fællesskabs forordninger om monopoler og konkurrencebegrænsninger, ydes i Danmark af Konkurrencestyrelsen.

    § 25. Anmoder Europa-Kommissionen Konkurrencestyrelsen om at foretage en kontrolundersøgelse i henhold til artikel 13 i forordning nr. 17/62, artikel 20 i forordning nr. 1017/68, artikel 17 i forordning nr. 4056/86, artikel 10 i forordning nr. 3975/87 eller artikel 12 i forordning nr. 4064/89, kan styrelsen efter retskendelse og mod behørig legitimation hos virksomheder eller en sammenslutning af virksomheder

    1) kontrollere bøger og andre forretningspapirer,

    2) tage afskrifter eller lave ekstraktudskrifter af bøger og forretningspapirer,

    3) kræve mundtlige forklaringer på stedet og

    4) få adgang til virksomhedernes samtlige lokaler, grunde og transportmidler.

    Stk. 2. Ved undersøgelsen skal der forevises en skriftlig fuldmagt fra styrelsen. Fuldmagten skal indeholde oplysning om Europa-Kommissionens anmodning og om kontrolundersøgelsens genstand og formål.

    Stk. 3. Virksomhederne eller sammenslutningen har pligt til at underkaste sig kontrolundersøgelsen, hvis den foretages på grundlag af en Kommissionsbeslutning.

    § 26. Bestemmelserne i § 25 gælder også, når Konkurrencestyrelsen bistår Europa-Kommissionen ved kontrolundersøgelser i henhold til artikel 14 i forordning nr. 17/62, artikel 21 i forordning nr. 1017/68, artikel 18 i forordning nr. 4056/86, artikel 11 i forordning nr. 3975/87 eller artikel 13 i forordning nr. 4064/89.

    Kapitel 10

    Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.

    § 27. Loven træder i kraft den 1. januar 1998. Dog træder bestemmelserne i § 14, stk. 3, og § 15 i kraft den 1. juli 1997.

    Stk. 2. Ved lovens ikrafttrædelse ophæves konkurrenceloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 114 af 10. marts 1993, samt lov om kontrol med overholdelsen af Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs forordninger om monopoler og konkurrencebegrænsninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 449 af 10. juni 1991. En godkendelse, som er meddelt efter konkurrencelovens § 14, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 114 af 10. marts 1993, bevarer sin gyldighed, indtil Konkurrencerådet måtte træffe afgørelse om at tilbagekalde godkendelsen. Afgørelsen træffes efter de hidtil gældende regler.

    Stk. 3. Sager efter konkurrenceloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 114 af 10. marts 1993, der ikke er færdigbehandlede ved lovens ikrafttrædelse, bortfalder. Dette gælder dog ikke klagesager samt sager, der verserer ved Konkurrenceankenævnet.

    Stk. 4. Konkurrencebegrænsende aftaler, vedtagelser og samordnet praksis, som består på tidspunktet for lovens ikrafttrædelse, og som er forbudt i medfør af § 6, stk. 1, kan, hvis de anmeldes inden den 1. juli 1998 med henblik på en fritagelse efter § 8, opretholdes indtil 3 måneder efter, at Konkurrencerådet har truffet afgørelse i sagen, uanset at Konkurrencerådet meddeler afslag. Konkurrencerådet kan forlænge fristen på 3 måneder.

    Stk. 5. (Ophævet).

    Stk. 6. De administrative regler, der er fastsat i medfør af § 7, nr. 2, i konkurrenceloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 114 af 10. marts 1993, forbliver i kraft, indtil nye regler eventuelt fastsættes efter § 4, stk. 3, i lov om mærkning og skiltning med pris m.v. som affattet ved denne lovs § 28, nr. 1. Administrationen af de hidtil gældende regler som nævnt i 1. pkt. overføres til Forbrugerstyrelsen. Forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af de hidtil gældende regler som nævnt i 1. pkt. straffes med bøde. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

    § 28. I lov om mærkning og skiltning med pris m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 456 af 17. juni 1991, som ændret ved lov nr. 429 af 1. juni 1994, foretages følgende ændringer:

    1. I § 4 indsættes som stk. 3:

    Stk. 3. Inden for vare- og tjenesteydelsesområder, hvor det må antages at være af særlig betydning som prisvejledning for forbrugerne, kan Forbrugerstyrelsen fastsætte regler om fakturering og anden dokumentation for prisberegningen.

    2. Efter § 9 indsættes:

    § 10. På vare- og tjenesteydelsesområder af særlig betydning for forbrugerne kan Forbrugerstyrelsen gennemføre og offentliggøre sammenlignende undersøgelser af priser, rabatter og bonus m.v.

    § 29. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.



    Lov nr. 426 af 6. juni 2002 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

    § 2

    Loven træder i kraft den 1. august 2002.



    Økonomi- og Erhvervsministeriet, den 28. juni 2002

    Bendt Bendtsen


    Tilbage til top