www.politikerlede.com
Start
Velkommen
Politikernes privilegier
Tyveri
Korruption
Fuprejser
Skattevanvid
Skattefrihed

Grundloven
Ytringsfrihed
Politi og domstole
Forsvaret
Janteloven
Menneskerettighederne

Folketingsvalg
Kommuner og regioner
Danske regeringer
Folketinget
Non governmental org.
Fagbevægelsen
Kongehuset
Religion
Debat

A. Socialdemokraterne
B. Det Radikale Venstre
C. Konservative Folkeparti
D. Centrumdemokraterne
F. Socialistisk Folkeparti
I. Liberal Alliance
K. Kristendemokraterne
M. Minoritetspartiet
O. Dansk Folkeparti
V. Venstre
Z. Fremskridtspartiet
Ø. Enhedslisten
Å. Alternativet

Europæiske Union
Amerikanske præsidenter

Spar penge
Konkurrenceloven
Polsk arbejdskraft

Kontakt
politikerlede.com
Konservative.dk
denhvideklat.dk

C. Det Konservative Folkeparti (©)

(Sitemap)

Bambipartiet
Pape-hovedet
Ferie-Lene
Brian Arthur
Kloge-Åge / Per Stiv
Kødvaskeren
Bachelotte
Benedikte »sær«
Jakob hvem?
Vandrepokalen
Klima-Connie
Khaderstrofen
Bambi Bendt
Kylle og sofa-Erik
Lånte fjer og svinekød
Flemming sko
Gulvtæppe-Poul, Tamilsagen
klods-Hans
Den jydske trafikmafia
Magtkamp
Kvajesager, lovbrud mv.
Konservastiv Ungdom

Det Konservative Folkeparti fik seks mandater i Folketinget ved valget den 18. juni 2015. En tilbagegang på to mandater i forhold til valget i 2011. Partiet nærmede sig nu tossegrænsen som Folketingets mindste politiske parti. I november 2016 forbarmede bilags-Lars (V) sig over den lille flok ved at indlemme dem i VLAK-regeringen med tre ministerposter:

Justitsminister: Søren Pape
Erhvervsminister: Brian Mikkelsen
Børne- og socialminister: Mai Mercado


Valgkamp 2015
Op til folketingsvalget i 2015 forsøgte de konservative sig forsigtigt med skærpet udlændingepolitik for at komme over spærregrænsen. Den slags giver som regel en masse stemmer. Efter Khaders påfund iværksatte man en stor kampagne med opklæbning af plakater på togstationer, busskure mv. med følgende slogan:

Stop nazi-islamisme





Bambipartiet



De konservative umuliusser
Dette bambiparti er fyldt op med håbløse amatører. Ynkelige politiske platugler i pæne jakker og kjoler. Deres eneste interesse er den fede løn, ministerbilerne og alle de andre privilegier. Erhvervslivet og partistøttepengene holder dem kunstigt i live. Konservative ministre har udviklet en snedig strategi. De laver en hurtig ministerrokade efter at have kvajet sig og fucket al ting op i deres resortområde. Hokus pokus. Så arver efterfølgeren de dampende problemer, og vælgerne opdager forhåbentlig intet. Derved slipper den politisk inkompetente minister for at blive totalt til grin. Eksempler:

  • Bambi, vicestatsminister og erhvervsminister 2001-2008: skandalen om ministerbilen
  • Ferie-Lene, justitsminister 2001-2008: skandalen om politireformen
  • Brian Arthur, kulturminister 2001-2008: TV2-skandalen

    I øvrigt kan konservative politikere ikke fordrage Dansk Folkeparti. Og det er et paradoks. Pianisterne leverede nemlig stemmerne til deres ministertaburetter og fede løn i perioden 2001-2011. Uden Dansk Folkeparti ville de konservative fjolse formentlig være røget helt ud af Folketinget. Det sker nu alligevel på et eller andet tidspunkt.
    Under DF-landsmødet i weekenden 15-16 september 2012 udtalte den talende skrårem (DF) om Det Konservative Folkeparti, at »det er et fuldstændigt overflødigt parti. På alt fra værdipolitik, udlændingepolitik, EU-politik og skattepolitik er de konservative en underafdeling af Det Radikale Venstre.....«


    Konservativ lov og orden
    Konservative politikere fører sig frem som fortalere for »lov og orden«. Fortalere for mådehold, økonomisk ansvarlighed samt Gud, konge og fædreland. Nogle rigtige duksedrenge med pæne slips og nystrøgede skjorter. Dydige piger med røde kinder og velplejede negle. I perioden 2001-2015 fungerede en tidl. politibetjent som partiets retsordfører. I februar 2013 proklamerede han partiets modstand mod hurtige skilsmisser mellem ægtefolk. På partiets website kunne man i 2010 læse, at »trafiksikkerhed har altid ligget de konservative meget på sinde«. Men hvordan er virkeligheden? Gør man selv, som man siger? Hvordan fortolker man korrekthed, lov og orden i partiledelsen? Enkelte eksempler nedenfor.

  • Pape-hovedet blev ny homoseksuel partileder i 2014. Straks væltede ulovlighederne ud af skabet.
  • I starten af 2013 begærede kødvaskerens kone straks-skilsmisse på grund af utroskab.
  • Bambi (politimand) fik en bøde for at lade sin privatchauffør køre rundt med en jagtriffel i bagagerummet.
  • Ferie-Lene mistede kørekortet efter at have påkørt en knallertkører.
  • Kylle og hendes samlever er flere gange blevet dømt som dårlige betalere i Byretten.
  • Brian-Arthur kørte væk fra et ulykkessted med tilskadekomne.
  • Kloge-Åge fik en dom for sprutkørsel.
  • Klods-Hans kørte i en brandert ind i en betonklods.
  • Et folketingsmedlem blev taget af politiet for sprutkørsel.
  • Konservative er dårlige betalere.

    Der hersker virkelig »lov og orden« i dette ynkelige parti. Man har virkelig respekt for dansk lovgivning. Ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha!


    Partistøtte fra C-BUSINESS
    På samme måde som Venstre modtager Det Konservative Folkeparti partistøtte fra en mystisk erhvervsklub. Ifølge reglerne skal givere med donationer over 20.000 kr. nævnes i partiregnskabet. Denne regel omgår man ved at lade giverne indbetale pengene til klubben. Herefter nævnes kun klubben i regnskabet og ikke den egentlige giver. Vedkommende forbliver anonym.
    Den konservative pengeklub hedder C-BUSINESS. Formanden hedder Henning Kruse Petersen. Han er samtidig medlem af partiets hovedbestyrelse. Og hvorfor skulle denne mand gøre dette stykke arbejde for et politisk parti? Svaret er ganske enkelt. Som regeringsparti har man hel eller delvis indflydelse på sammensætningen af bestyrelsen i en række offentlige selskaber. Og den mystiske mand er bestyrelsesformand i Sund og Bælt Holding, Finansiel Stabilitet og Roskilde Bank. Det gav i 2009 over 1,7 million kr. på bankkontoen. Hokus pokus. Partiet får penge til valgkampene. Erhvervsmanden får penge på kontoen. Skatteyderne betaler festen.
    Læs om de tilsvarende ordninger: Den Liberale Erhvervsklub (V) og Aalborg Erhvervsklub 2013 (S)
    Læs om i øvrigt om partistøtte: Privat partistøtte


    Konservative er dårlige betalere
    De konservative fjolse fører sig frem med lov-og-orden-udtalelser i alle sammenhænge. Men det gælder kun for vælgerne. Ikke for dem selv. De er nemlig dårlige betalere.
    Reklamebureauet INTEGRAL blev i efteråret 2012 hyret af partiet for at forbedre vælgertilslutningen. I sig selv en ganske umulig opgave. Men i bureauet var man glade for og stolte af at arbejde for et kendt politisk parti. Man lavede en forkromet plan for den fremtidige strategi og kommunikationsplatform. Man opfandt nogle enkle slogans til medier, møder og valgkampagner. Eksempelvis »Gør noget ved det, »Vi tror. På Folketinget« og »12 øre«. Man hjalp Bambi (K) med at blive genvalgt til EU-parlamemntet i 2014. Man producerede materiale til fundraising-projektet »Brand Essence- og Fundraisingplatform, koncept og implementeringsplan« i december 2012 for at få nogle penge i partikassen. I den anledning blev en dejlig middag for partifolk og diverse velhavere spist hos MASH i det indre København. Alle var glade og forventningsfulde. Indtil INTEGRAL før julen 2012 i al beskedenhed krævede at få regningen for udført arbejde betalt. Så opsagde partiet straks samarbejdet med bureauet. Og man påstod, at firmaet slet ikke havde penge tilgode og ikke ville få nogen overhovedet!!! »Vi har valgt at opsige samarbejdet med reklamebureauet af kvalitetsmæssige årsager.....« - udtalte Brian Arthur (K) til dr.dk.
    I 2015 slap bureauets tålmodighed op. Mandag den 26. januar 2015 stævnede man Det Konservative Folkeparti for 1.775.000 kr. for ubetalte regninger. Så havnede sagen i BT. Og nu ville ingen fra lov-og-orden-partiet udtale sig om sagen. Ifølge BT var der i januar 2015 kun 941.554 kr. i partikassen. Men egenkapitalen skulle være på omkring 11,9 millioner kr. Så der var rigelige midler til at betale. Men i dette snuskede parti har man tradition for at løbe fra regningen. Læs eksempelvis: Kylle (K)




    Pape-hovedet, justitsminister 2016


    Ny partileder fra Viborg
    Den 30. juli 2014 fratrådte kødvaskeren som partileder for de konservative efter at have fået en fyreseddel af forretningsudvalget. Herefter spurgte man klima-Connie (K) og den konservative borgmester i Høje Taastrup (K). De var naturligvis ikke interesserede i at stå i spidsen for de konservative fjolse. Som nødløsning blev det 42-årige »pape-hoved« og daværende konservative borgmester i Viborg lokket til at overtage den umulige opgave pr. 3. september 2014. Hermed scorede han et eftervederlag på 518.310 kr. for sin borgmestertid i perioden 1. januar 2010 - 3. september 2014. Han forfremmede straks ferie-Lene (K) til politisk ordfører med henblik på at bortforklare hans tidligere og kommende kvajesager. Det skulle han ikke have gjort. Hun forlod Folketinget i december 2014 for at blive direktør i det private erhvervsliv. Straks gik Pape i medierne og erklærede sig homoseksuel!!! »Pape er ikke en mand, der spiller på den store klinge.....« - udtalte en en chef i en erhvervsorganisation (kilde: Ekstra Bladet). Alligevel lykkedes det ham at blive justitsminister i VLAK-regeringen i november 2016.


    EU-dom mod overvågning
    Efter politikernes ønske og håbløs lovgivning har danske teleudbydere siden 2007 logget data om opkald, SMS´er og lokalisation af mobiltelefoner for at hjælpe politiet med at opklare kriminalitet. En hel befolknings data bliver altså logget i et forsøg på at fange nogle få kriminelle. Det er naturligvis totalt dumnaivt og virkningsløst. De virkelige terrorister er altid 10 skridt foran panserbassen ude fra pløjemarken. Derfor blev logningen dømt ulovlig af EU-domstolen i december 2016. Man må ikke masseovervåge befolkningerne i EU. Og derfor burde de danske jubeleuropæere jo straks rette ind. I Sverige ophørte teleselskaberne straks med overvågningen. Men den slags problematik er en gigantisk mundfuld for svage beslutningsangste danske politikere.
    Efter EU-dommen i december 2016 henvendte teleselskabernes brancheforening sig straks til justitsministeriet for en afklaring. Men sådan foregår tingene ikke i Danmark. Her skal emnet vendes og drejes 120 gange og så mange som muligt involveres totalt millimeterdemokratisk for at udtynde ansvaret. Det kan tage mange år. Hvad vil pape-hovedet gøre?

    Dansk overvågning strider mod EU-retten



    Pyntet partiregnskab 2015
    På det konservative landsråd i september 2016 præsenterede partiledelsen 2015-regnskabet for forsamlingen. Regnskabet var allerede godkendt af revisor, forretningsudvalget og hovedbestyrelsen. Iflg. regnskabet brugte partiet 3,967 millioner kr. på 2015-folketingsvalget svarende til en udgift på 667.000 kr. for hvert indvalgt folketingsmedlem. Forsamlingen klappede. Men de var i virkeligheden blevet taget ved næsen.
    I november 2016 afslørede Ekstra Bladet, at partiet havde brugt 22,5 millioner kr. på 2015-valget svarende til en udgift på 3,75 millioner kr. for hvert indvalgt folketingsmedlem. Man havde altså »glemt« at fortælle landsrådet om udgifter på 18,5 millioner kr. Disse penge kunne man efterfølgende finde i en lille note til regnskabet opført som »henlæggelser«. Dette udtryk betegner almindeligvis fremtidige omkostninger. Man havde altså pyntet partiregnskabet. »Det er en ledelsesbeslutning.....« - udtalte partiets statsautoriserede revisor til bladet.
    Alt er ved det gamle i dette vamle parti. Velbekomme og tillykke med placeringen tæt på spærregrænsen.


    Dagpengeforhandlingerne i 2015
    Den 19. oktober 2015 samledes formændene og beskæftigelsesordførerne fra de politiske partier i Finansministeriet til de vigtige forhandlinger om dagpengereformen. Bortset fra pape-hovedet og Jarlov. De havde travlt med »vigtigere« ting. De følgende to dage kunne de heller ikke komme. Man måtte orientere dem via SMS.


    Fartbøder - jeg skammer mig ikke
    Umiddelbart efter tiltrædelsen som konservativ partileder berettede Pape-hovedet at have fået 2-3 fartbøder (kilde: Politiken). »Du kunne jo have kørt nogen ned?« - spurgte journalisten. »Jo, men det kunne jeg også have gjort, selv om jeg ikke havde kørt for stærkt..... Skammer mig? Nej, skammer - det synes jeg, er et stærkt ord.....!!« - svarede manden, der nu skulle stå i spidsen for landets lov-og-orden-parti.

    De konservative har altid pralet af lov og orden for gud, konge og fædreland. Det ændrede sig brat med den nye partileder Pape-hovedet. I 2015 fik politiet 75 nye fotovogne til fartkontrol. Dermed kom antallet op på 100 vogne. Nu forventede man at inddrive fartbøder på 600 millioner kr. årligt fra landets fart-psykopater.
    Så kom Pape klynkende på banen for at komme i medierne med en lille sag. »Fotovognen er en ny listig måde at inddrive skatter på.... de her fotovogne er rene pengemaskiner..... jeg tror ikke, det er særligt tilfredsstillende for dem (læs: betjentene) at skulle bruge tid på fartbøder i stedet for at lave rigtigt politiarbejde.....« - udtalte han blandt andet til BT.

    Ha ha ha ha ha ha ha ha! Folk kan jo bare lade være med at køre for stærkt og lemlæste og dræbe uskyldige medtrafikanter. Og de fleste betjente vil gerne sidde hele dagen i en fotovogn med kaffe og dejlig hjemmebag. De konservative fjolse går vanskelige tider i møde med denne homoseksuelle ungkarl. En person, der ikke forstår faren ved at køre for stærkt, vil gøre det igen. Hold ham for guds skyld væk fra gaderne omkring Ørstedsparken i det centrale København.


    Viborg sparede på de svageste og brugte pengene på fest
    I 2013 var man i Viborg stolte over at have sparet en masse penge på svage borgere (ældre, handicappede mv.). Ifølge Viborg Stifts Folkeblad lå viborg nr. tre i toppen af kommuner med de største af den slags besparelser. Nu lå der en dejlig bunke penge i kommunekassen. Hvad skulle der ske med dem?
    Den daværende konservative borgmester fik nyt job som konservativ partileder den 3. september 2014. Så nu var der en anledning til at bruge pengene. Tirsdag den 9. september 2014 afholdt kommunen en gigantisk afskedsreception for den afgående borgmester med 500 inviterede gæster. Den store begivenhed blev proklameret i 11 forskellige avisannoncer. Det lokale musikhus Tinghallen blev lejet. Mad, kage og 124 flasker vin blev indkøbt. En musiker, lystekniker og videofotograf måtte man også have. Desuden en gave til den afgående borgmester. Og så blev der festet igennem. Regningen lød efterfølgende på 241.528 kr. (kilde: BT, dec. 2014).
    Da Pape-hovedet af BT blev bedt om en kommentar, henviste han til Viborg Kommune og aftale med 1. og 2. viceborgmester. Der foregår sære ting i det midtjyske. Læs i øvrigt: Kommunernes festbudget


    Borgmesterens skatteyderbetalte »erhvervspraktikant«
    I 2013 mødte pape-hovedet en chokoladebrun 28-årig fyr fra Den Dominikanske Repblubik under et besøg i Bruxelles. De diskuterede en del »politik«. Efter nogle måneders kærlig kommunikation via e-mail blev den 28-årige inviteret til Viborg. Den slags kæresteri koster sædvanligvis penge fra egen lomme. Hvordan skærer man den som en rigtig konservativ? Man inviterer vedkommende som »politisk gæst«. På denne måde kan politikerne medbringe deres kærester og ægtefæller som »officielle gæster« på dejlige rejser med hotelophold, middage og sightseeing på skatteydernes regning. Hos stat og kommune eksisterer der ingen faste retningslinjer for den slags fuskeri.
    I december 2013 ankom pape-hovedets kæreste til Viborg som kommunens gæst i en uge. Herefter gik det løs med rundvisninger, besøg, frokoster, middage og socialt samvær. De lokale medier fulgte borgmesterens store politiske begivenhed i detaljer:

    TV Midtvest, den 12. december 2013: »Den 28-årige caribier er hele ugen indkvarteret hos Viborgs borgmester og følger ham groft sagt i døgnets 24 timer for at blive klogere på, hvordan demokrati fungerer på dansk«

    Gudenådalens Avis, den 15. december 2013: »I denne uge har borgmesteren været praktikleder for Josue Medina fra Den Dominikanske Repblubik. Josue er i Danmark for at studere lokalt demokrati og borgerinddragelse.....«

    Det ugelange besøg blev afsluttet med en dejlig tre-retters middag den 14. december 2013. Den regning blev sendt videre til skatteyderne. Efterfølgende blev dominikaneren officielt præsenteret som pape-hovedets kæreste på det konservetive landsråd i september 2014. På det tidspunkt var han blevet konservativ partileder. »Jeg har overscoret..... jeg inviterede ham en uge til Viborg..... for hans egen regning, vil jeg understrege.....« - udtalte han i den anledning om kæresten.
    Den 1. oktober 2014 bad BT om aktindsigt hos Viborg Kommune angående dominikanerens besøg. Det kom hurtigt den nye partileder for øre. Dagen efter den 2. oktober bad han selv om indsigt i alle bilagene. Og seks dage efter den 8. oktober skyndte han sig at indbetale 1.330 kr. for den dejlige tre-retters middag i december 2013 til Viborg Kommune.
    Mandag den 20. oktober 2014 skrev BT om sagen. »Hen er min gæst, fordi han spørger om det..... det er i min egenskab som borgmester, og så er han jo kommunens gæst. Altså. Han spørger, om han kan få lov at komme på besøg, efter vi har haft en længere mailudveksling om, hvordan vores lokaldemokrati fungerer i forhold til parlamentet.....« - udtalte pape-hovedet nu med anelse usikkerhed. Og Viborg Kommune var helt med på noderne. »Det er ok.....« - lød det fra kommunaldirektøren til BT.

    Erhvervspraktikant. Studere dansk demokrati og borgerinddragelse. Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Pape-hovedet skal fremover være mere forsigtig med at inddrage skatteyderne i omgangen med sine »erhvervsparktikanter«. Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha!


    Grundskyld - en konservativ mærkesag.....?
    Pape-hovedet var konservativ borgmester i Viborg i ca. 4,5 år i perioden 2010-2014. I den tid steg ejendomsskatterne for kommunens grundejere med 26 pct. frem til 2015 i takt med stigende grundværdier. Landets kommunalbestyrelser havde mulighed for at reducere denne voldsomme skattestigning ved at nedjustere grundskylden. Det gjorde man i flere kommuner. Men ikke i Viborg Kommune. Her lå grundskyldspromillen fast på 24,6 i hele hans borgmesterperiode. I slutningen af august 2014 i det nye job som partileder proklamerede Pape-hovedet stolt på forsiden af Berlingske en fastfrysning af grundskylden som en »helt afgørende konservativ mærkesag«!!!! Nu havde manden indtaget den stik modsatte holdning til grundskyld.

    Hykler



    Vi overholder ikke planloven.....
    Man er desværre nødt til at lave lovgivning for stort set alt. Det er for at forhindre dumrianer, plattenslagere, særlinge, psykopater og idioter i at fucke tingene op. Eksempelvis har man lavet et sæt spilleregler for brugen af landets areal. Planloven »skal sikre, at den sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og medvirker til at værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet« (kilde: Retsinformation). Men den slags forstår man ikke i udkantskommunen Viborg.
    I juni 2014 valgte Viborg Byråd med pape-hovedet (K) i spidsen som borgmester at lovliggøre en ulovlig jagt- og fiskeributik. Kommunens egne jurister og jurister fra Kommunernes Landsforening havde konstateret, at man ifølge Planloven ikke må drive erhverv fra butikkens adresse. Forretningen havde derfor fået et påbud om at lukke. Butiksejeren hyrede efterfølgende et advokatfirma (Bech-Bruun) til at mene det modsatte. Og det valgte et flertal i byrådet den 18. juni 2014 at respektere. På trods af, at forvaltningen gentagne gange havde advaret om det ulovlige i at fjerne påbuddet. »Der er en grund til, at vi har politikere og at det ikke er embedsmænd, der styrer hele verden..... - udtalte pape-hovedet i august 2014 om sagen. Lederen af Det Konservative Folkeparti mener altså at have en fundamental ret til at forvalte stik imod landets lovgivning.
    Hvorfor mener Viborg Byråd og pape-hovedet at stå over lovgivningen? Fordi den pågældende butiksejer er en ren »by- og erhvervskonge« med flere lokale forretninger og tilsyneladende en vis indflydelse i politiske kredse. Hvor mange penge skiftede hænder i den sag?


    Skatteyderpenge ulovligt til fodboldklub
    I september 2010 solgte Viborg Kommune navnerettighederne til byens stadion til fodboldklubben Viborg FF A/S for 50.000 kr. pr. år. I september 2011 var klubben kommet i økonomiske vanskeligheder med et underskud på 2,5 millioner kr. Et byrådsflertal med pape-hovedet i spidsen som borgmester besluttede derfor i oktober 2011 at at beordre det kommunale energiselskab »Energi Viborg« til at købe navnet af fodboldklubben for 3,25 millioner kr. for tre år. Borgmesteren mødte personligt frem på den ekstraordinært indkaldte generalforsamling og godkendte arrangementet på byrådets vegne. På trods af, at 50 pct. af selskabets bestyrelse stemte imod den besynderlige handel. Kommunens skatteydere kom nu til at finansere det private fodbolds-aktieselskab.
    Statsforvaltningen Midtjylland gik efterfølgende ind i sagen i april 2014 og dømte handlen »uforsvarlig«, »uklar« og »ulovlig« i henhold til Styrelsesloven. Viborg Byråd blev derfor bedt om en redegørelse med henblik på at bringe tingene i orden. Men her var man totalt kolde. Statsforvaltningens afgørelse var blot blevet »taget til efterretning«. »Der var tale om en god økonomisk beslutning..... det er ikke støtte, men markedsføring af en virksomhed..... klubbens navn blev solgt til markedspris.....« - udtalte pape-hovedet. Men det med markedsprisen var løgn. Før byrådsbeslutningen havde man forhandlet med fodboldklubben om at købe navnet til 500.000 kr. pr. år for tre år. Altså under halvdelen af den endelige købspris. Statsforvaltningen ville ikke foretage sig yderligere i sagen. Derfor fik politikerne i Viborg Byråd blod på tanden. De lavede en lignende handel med byens håndboldklub i maj 2014. I august 2014 fratrådte pape-hovedet som borgmester for at blive K-formand på Christiansborg. Herefter gik Konkurrencestyrelsen ind i sagen. Byrådet kan blive mødt med et krav om tilbagebetaling af skatteydernes penge.
    Den sag kan lukkes ganske hurtigt. Udtag en stævning med henblik på at hente de 3,25 millioner kr. i byrådsmedlemmernes private lommer. Så kan de lære det.




    Ferie-Lene, udenrigsminister 2010-2011, erhvervs- og økonomiminister og »vicestatsminister« 2008-2010, justitsminister 2001-2008



    Ferieministeren
    Den talende kavalergang fra Hirtshals i nordjylland, alias ferieministeren, alias ferie-Lene, kan flå en rødspætte på tre minutter. Det er ingen undskyldning men dog en forklaring. Hun er altid stor og påtaget djærv i »slavet« på en friskfyrsagtig falsk facon. En masse gyldne løfter udstedes på mindste foranledning. Det lukker munden på journalisterne. Herefter sker der ikke mere. Det dækker i virkeligheden over ganske almindelig politisk inkompetance. Når tingene går galt, er det altid de andres skyld. »Pressen er vild med mig......!!« - udtalte hun i starten af sin politiske karriere. Hun halverede herefter vælgertilslutningen til partiet fra 10 til fem pct.

    Ferieministeren betragtede sit højtlønnede minister- og folketingsjob som et ganske almindeligt kontorjob. Hun holdt fyraften kl. 16:00. I tidsrummet kl. 17-19 ville hun ikke forstyrres med noget som helst. Det var en dødssynd. Blandt politiske kolleger er hun kendt for at være doven og pjække fra møderne. Utålmodigt kigger hun altid på armbåndsuret. Desuden svigtede hun at mødes med sit politiske bagland. I flere tilfælde prioriterede hun badeferie frem for vigtige politiske arrangementer. »Det er mærkeligt, at næsten hver gang man ringer til Lene midt på dagen, så står hun hjemme i køkkenet og bager.....« - udtalte en partifælle til Ekstra Bladet. Læs:

    Justitsministeren på badeferie under Muhammedkrisen
    Erhvervs- og økonomiministeren på badeferie under regeringsrokade
    Udenrigsministeren på badeferie i stedet for udenrigsministermøde
    Udenrigsministeren nåede ikke topmøde i Afghanistan pga. sommerferie
    Udenrigsministeren udeblev fra EU-møde på grund af ferie

  • I perioden 2001-2008 var hun justitsminister i VK-regeringen. På syv år smadrede hun det danske politikorps. Efter implementeringen af politireformen den 1. januar 2007 gik det helt galt. Hun magtede ikke at styre det juridisk tunge ministerium. Gad ikke at sætte sig ind i de mange love og regler. Lod embedsmændene ordne de politiske problemer, mens hun selv optrådte som tøj- og ølmodel i de kulørte ugeblade. Kjolerne blev mere og mere nedringede. Babserne poppede frem over bh´en. Ekstra Bladet opfandt kælenavnet »den talende kavalergang«.

  • Den 10. september 2008 flygtede den 42-årige ferie-Lene over i jobbet som erhvervs- og økonomiminister samt partileder. Den nye status blev fejret med stor festivitas under sloganet »Simply the best«. Den afgående Bambi smed håndklædet i ringen efter afsløring af et omfattende misbrug af ministerbilen (læs nedenfor). Dermed kom ferie-Lenes årsløn op på 1.286.000 kr. Jobbet som justitsminister blev afleveret til kultur-Brian. Han modtog et politikorps i totalt kaos. Ferie-Lene flygtede over hals og hoved ud af justitsministeriet. En typisk strategi for konservative kvaje-ministre.

  • Ved en ministerrokade den 23. februar 2010 blev kavalergangen udenrigsminister samt vicestatsminister (samt partileder). Det nye job kom i stand efter hendes eget ønske. Hun ville have udenrigsministerposten. Koste, hvad det ville. Dermed mente hun at kunne undgå de mange kedelige møder om detaillovgivning og andet pjat. Nu ville hun rejse lidt rundt i verden og blive set med kendte politikere fra de store lande. Smile til kameraerne og trykke hånd. Være højt hævet over de trivielle dagligdags rutiner hjemme i andedammen. Kloge-Åge (K) blev sparket ud af ministeriet. Det gik helt galt efter blot en måned i jobbet. Hun tog på badeferie på Mallorca i stedet for at mødes med nogle af verdens mest betydningsfulde udenrigsministre. Og kloge-Åge blev pisse hamrende sur. Han gik herefter igang med at underminere hendes position i partiet.

  • Onsdag den 12. januar 2011 tog ferie-Lene til Qatar til et møde med mellemøstlige statsledere, Den Arabiske Liga og Hillary Clinton. Det benyttede kloge-Åge, Brian Arthur og de andre intrigemagere til at færdiggøre deres komplot. Ferie-Lene havde nu kørt partiet i sænk. En måling den 12. januar foretaget af YouGov Zapera for MetroXpress gav partiet 4,4 pct. af stemmerne ved et valg. En Megafonmåling for TV2 i januar gav partiet fem pct. af vælgertilslutningen. Alle gik i panik. Ved et folketingsvalg ville mange miste deres fede højtlønnede job og den dejlige folketingepension. Da ferie-Lene returnerede til Danmark torsdag den 13. januar kl. 16:55, blev hun afsat som partileder. Konservative tillidsfolk, kommunal- og folketingspolitikere havde nu fået nok. Og det kunne hun slet ikke forstå. »Da jeg tog hjem til Danmark før mødets afslutning, råbte disse fremmede mennesker efter mig: Kom tilbage som udenrigsminister. Vi kan ikke undvære dig...... Den muslimske verden holdt med mig......!!!! - udtalte hun til alles forbløffelse. Hvis hun ikke havde trukket sig frivilligt, så havde folketingsgruppen udstukket en fyreseddel.
    Dagen efter blev justitsministeren, alias »kødvaskeren«, valgt som ny leder og dermed vicestatsminister (som om det skulle hjælpe!!). Til gengæld måtte han love, at ferie-Lene forblev som udenrigsminister og Kylle som politisk ordfører og gruppeformand. Sidstnævnte var lige blevet politianmeldt for dokumentfalsk af sin svigermor.

  • Ved folketingsvalget den 15. september 2011 blev Det Konservative Folkeparti mere end halveret med en tilbagegang på 10 mandater. Socialdemokraterne fik regeringsmagten. Men det var ferie-Lene ikke ked af. Hun fik straks eftervederlag på 1.313.000 kr. pr. år i tre år svarende til 3,9 millioner kr. Denne skatteyderbetalte luksusordning udløb den 31. oktober 2014. Så skulle hun tilbage på almindelig folketingsløn på 616.000 kr. årligt. Men denne »sulteløn« passede ikke damen. Hun forlod folketingsjobbet for at bestride en direktørpost hos brancheorganisationen Danske Arkitektvirksomheder pr. 1. december 2014 i Industriens Hus på Rådshuspladsen i København. Formentlig til en årsløn på 1,5 million kr. samt en fed pension. »Jeg vender aldrig tilbage til politik..... jeg håber, jeg bliver savnet.....« - lovede hun i medierne efter 20 år i politik og næsten 10 år som minister. Men det er naturligvis løgn. Politikere kan ikke klare sig i det private erhvervsliv. Der forventes nemlig kontante resultater og overholdelse af mødetider. De kommer altid kravlende klynkende tilbage til statskassen på Christiansborg.
    Som 60-årig får hun årligt ministerpension på 209.000 kr. Som 65-årig får hun yderligere 104.000 kr. årligt. Dermed kommer hendes pension op på 313.000 kr. årligt resten af livet. Skatteyderne betaler.


    Efterlønsreform
    Ferie-Lene var i mange år modstander af efterlønsordningen. Men hun turde ikke bringe det frem i lyset i angst for at miste vælgere - lige som alle de andre partiledere. I nytårstalen 2011 tog statsminister bilags-Lars (V) så initiativet til en efterlønsreform. Men han havde sikret sig eneret til markedsføring af nyheden på et møde med ferie-Lene på Marienborg i december 2010. Fire dage efter nyheden i nytårstalen var Det Konservative Folkeparti med i en fælles annonce fra V og K om en efterlønsreform. Og det var for sent i mange konservative øjne. Partiet havde nu mistet muligheden for at høste en evt. vælgergevinst. Den gik i stedet til Venstre.
    Nogle mener, at mødet på Marienborg med ferie-Lene var konstrueret af Venstre til at underminere hendes i forvejen svækkede position. I januar 2011 blev hun afsat som partileder.


    Undskyld for Muhammedtegningerne
    I oktober 2010 rejste ferie-Lene til Kairo i Egypten og beklagede Muhammedtegningerne over for formanden for Den Arabiske Liga - storsheik Ahmed Tayeb. Under flyveturen tilbage til Danmark udkom de egyptiske aviser med nyheden om, at den danske udenrigsminister havde undskyldt tegningerne. Egyptian Gazette skrev eksempelvis, at »Denmark apologizes to muslims over cartoons«. Flere TV-stationer transmitterede samme besked.
    Da ferie-Lene kom hjem måtte hun stakåndet forklare sig over for journalisterne. Havde hun sagt »undskyld« til muslimerne? Nææeh, nej. »Den danske regering er klar over, at tegningerne har såret mange dybt - og det beklager regeringen, som ikke ønsker det gentaget......« - havde hun udtalt.
    At beklage er at undskylde. Forskellen mellem udtrykkene er minimal. Det har muslimerne opfattet korrekt. Ferie-Lene troede, at hun kunne score hurtige point ved at fifle med ordene. Totalt ynkeligt - og løgnagtigt.


    Mail-gate
    I 2002 lavede VK-regeringen en aftale mellem amterne og landets privathospitaler om betaling for patienter, der havde ventet i mere end to måneder på behandling på et offentligt sygehus. Fra nu af skulle disse patienter kunne vælge behandling på et privat sygehus på amternes regning (den såkaldte behandlingsgaranti). I 2007 blev ordningen udvidet til at gælde patienter, der havde ventet på behandling i 1 måned. Efterfølgende blev det afsløret, at den daværende sundhedsminister (V) med fuldt overlæg havde overbetalt privathospitalerne med knap en milliard kroner. Men det ville bilags-Lars (V) ikke indrømme. Læs: Bilags-Lars forgyldte privathospitalerne

  • Den 21. marts 2009 stod daværende økonomi- og erhvervsminister ferie-Lene frem i Politiken og påstod, at man kunne spare 25 pct. på betalingen til privathospitalerne. Hun ville »skrue ned for de gyldne haner«. Dermed blandede hun sig amatøragtigt i en sag, som lå og brændte i lommen på VK-regeringens statsminister.
    Artiklen var kommet i stand på grundlag af et talepapir afsendt den 20. marts fra »Jacob hvem?«´s spindoktor i Sundhedsministeriet. »Det sker, som I måske ved, efter Jakob Axel ikke har kunnet trænge idennem i forhold til Lars Løkke......« - skrev han i en mail. I papiret kunne man læse, at Sundhedsministeriets egne folk havde regnet sig frem til en overbetaling på 25 pct. i forhold til de bedste offentlige hospitaler. Lavere takster ville kunne spare regionerne for 300 millioner kroner om året. »Jakob hvem?« havde forgæves forsøgt at få en dialog i stand med bilags-Lars (V) om besparelser på området. Men denne benægtede vedvarende, at de private hospitaler blev overbetalt. Derfor besluttede man sig for at gå til pressen.
    Nævnte spindoktor havde været i kontakt med ferie-Lene, den konservative sundhedsordfører og den konservative pressetjeneste om sagen. Dermed brød han reglerne for sit arbejde. En spindoktoor skal betjene ministeren. Han må ikke udføre arbejde for partiet.

  • Den 13. maj 2009 stod ferie-Lene så i Folketinget i en spørgetime og besvarede et spørgsmål fra en folketingspolitiker fra Socialistisk Folkeparti. Han ville vide, hvilket baggrundsmateriale der lå til grund for tallet 25 pct. Han havde mistanke om, at hun havde adgang til en rapport, som Sundhedsministeriet nægtede at udlevere til ham. »Er det en grundig analyse, der er foretaget i Sundhedsministeriet« - blev der spurgt. I tre omgange svarede hun, at de 25 pct. stammede fra den konservative folketingsgruppe. Svaret lød:
    »En gennemsnitlig nedsættelse på ca. 25 pct. vil nok typisk efter vores skøn være fornuftig. Det er ikke et udspil, der bygger på noget fakta fra Økonomi- og Erhvervsministeriet eller fra andre steder, men det er sådan set noget, vi har arbejdet med i den konservative folketingsgruppe«. Men det er løgn og vildledning. Det blev senere afsløret.

  • Den 13. maj 2009 udtalte sundhedsminister »Jakob hvem?« (K) i et samråd i Folketinget, at »der ikke er tale om, at der findes nogen rapport......« Dermed løj han over for Folketinget. Rigsrevisionen mener, at rapporten havde eksisteret i 2,5 måned på dette tidspunkt.

  • Den 18. maj 2009 holdt Rigsrevisor møde med departementschefen og en afdelingschef fra sundhedsministeriet. De fortalte revisor, at han havde fået alt relevant materiale udleveret. Men det var løgn. Rapporten på de 95 sider var ikke blevet udleveret.

  • Den 22. september 2010 udkom bogen »Projekt Løkke«. Den afslørede, at ferie-Lenes personlige rådgiver i maj 2009 havde beordret en medarbejder i Økonomi- og Erhvervsministeriet til at slette alle de e-mails, der eksisterede i forhold til kommunikationen med Sundhedsministeriet om spørgetimen i Folketinget den 13. maj 2009. Dermed lagde denne op til et brud på forvaltningsloven. Men medarbejderen nægtede at udføre den ulovlige ordre i samråd med sin departementchef. De eksisterende mails blev ikke slettet. Spørgsmålet er, om ordren til sletningen stammede fra ministeren selv. »Mail-gate« var i gang. Skeletter og rådne lig væltede nu ud fra skabene.

  • Den 28. september 2010 måtte ferie-Lene hårdt presset forklare sig over for det samlede pressekorps. Tallet 25 pct. stammede fra Sundhedsministeriet - og ikke fra den konservative folketingsgruppe, som hun havde påstået i Folketinget den 13. maj 2009. Der var tale om, at hun ikke havde svaret »fyldestgørende«. Hun havde skam ikke løjet over for Folketinget, men bare fortalt om det konservative sundhedsudspil.......!!
    »Når man er nede i Folketingssalen, så må en minister svare, som man vil. Man skal bare svare sandt, og det har jeg gjort...... Hvis du går ned og lytter til debatten i folketingssalen, så vil du opleve i forbavsende høj grad, at politikerne ikke svarer på det, de bliver spurgt om......!!!« - udtalte hun til den undrende befolkning om det danske parlament.
    I en redegørelse samme aften indrømmede Økonomi- og Erhvevsministeriet, at ministerens personlige rådgiver havde bedt om at få al korrespondance angående spørgetimen stoppet og slettet. Ministeriet havde været vidende om dette. Men man havde undladt at reagere på den åbenlyse ulovlighed. Man havde end ikke indskærpet reglerne for rådgiveren.
    Den 30. september 2010 frigav Økonomiministeriet en række dokumenter og e-mails om sagen. Men der var streget/slettet og anonymiseret så mange steder, at materialet var totalt ubrugeligt. Formentlig for at undgå at pressen skulle få kendskab til involverede embedsmænd, der kunne afsløre flere ting. Der ligger altså megen råddenskab og venter på at blive afsløret.

    I en iver efter at profilere sig kom ferie-Lene til at indrømme, at privathospitalerne var blevet overbetalt med 25 pct. Det havde bilags-Lars (V) hidtil hårdnakket benægtet. Da man opdagede at have lavet en »bommert«, forsøgte man at få e-mails slettet. Og ferie-Lene løj/vildledte i Folketinget for at dække over statsministeren. Dermed brød hun formentlig ministeransvarlighedsloven. Det kan give op til to års fængsel.

    Ferie-Lene løj / vildledte i Folketinget


  • Den 4. oktober 2010 meddelte ferie-Lene i et brev til Folketingets Præsidium, at hun beklagede at have svaret upræcist i spørgetimen i Folketinget den 13. maj 2009. Hermed indførte hun en helt ny tradition. Lyv og vildled i Folketinget og beklag det, når det bliver opdaget. Samme dag udtalte statsministeren (V) efter et møde i Forretningsudvalget, at det ikke er nok at svare korrekt i Folketinget. Man skal svare præcist og fyldestgørende.

  • Fredag den 29. oktober 2010 måtte ferie-Lene forklare sig i Finansudvalget. Hun beklagede, at hun ikke havde svaret præcist i Folketinget den 13. maj 2009. Hun afviste at have løjet. Det endte med en kæmpe »næse« fra et enigt finansudvalg den 4. november 2010. De udtrykte »stærk ktitik« af hendes besvarelse. Det havde »ikke været i tråd med ministeransvarlighedsloven«. Dermed reddede Dansk Folkeparti hendes røv. Oppositionen krævede hendes afgang som minister. De konservative står i stor gæld til DF.


    Landsmøde 2010
    I weekenden 2-3 oktober 2010 afholdt Det Konservative Folkeparti landsmøde i Ålborg Kongres Center. Vice- og udenrigsminsiter ferie-Lene blev genvalgt som partileder uden modkandidater. På trods af at det lige var blevet afsløret, at hun havde løjet i Folketinget den 13. maj 2009 (»mail-gate«). Og på trods af at meningsmålingerne gav de konservative en vælgertilslutning på kun 6-7 pct. under hendes ledelse. Til sammenligning lå tallet på 11-12 pct. under forgængeren bambi Bendt.
    Temaet på mødet gik på, at man ikke ville sidde i regering med Dansk Folkeparti. Under mødet blev der desuden underholdt med en optræden, hvor partiledelsen sang deres version af »Afrika«. Det var ulovligt. Man havde glemt at få tilladelse af komponisten Nana Lüders. Efterfølgende gik partiledelsen i panik. Nu krævede de den ulovlige sang slettet på pressens optagelser fra landsmødet. Men det var for sent. Indslaget var blevet bragt i »Go´ morgen Danmark« på TV2 og hos DR. Det lå på flere websites og på YouTube (»Konservatives Landsrådssang 2010«). I 2012 mødtes parterne i Byretten for at diskutere et krav om erstatning til komponisten på 100.000 kr. Mandag den 17. december 2012 blev Nanna tilkendt 50.000 kr. i erstatning (hvordan vil de tørre den af på skatteyderne?).
    Konservative fjolser. Nu nærmer de sig spærregrænsen. Heldigvis.


    Ferieministeren så den nye verdensorden......!!
    I juni 2010 udtalte ferieministeren til Politiken: »Jeg vil gerne huskes for, at det var mig, som så det store skift i verdensordenen, hvor en række nye lande - Kina, Rusland, Brasilien og andre - melder sig på banen som magter, og at jeg hjalp med at få Danmark og EU bedst muligt positioneret«.
    Verdens befolkning bøjede sig i støvet. I den yderste afkrog af verden var folk svimle af benovelse. Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha!


    Fusk med boligtillægget
    I 1990´erne fik en folketingspolitiker med folkeregisteradresse i København et skattefrit omkostningstillæg på 37.000 kr. årligt. Politikere med bopæl vest for Storebælt fik 93.000 kr. årligt som kompensation for dobbelt husførelse. Altså en årlig difference på 56.000 kr. Den slags skatteyderbetalte privilegier kan friste svage sjæle.
    I juni 1998 afslørede Ekatra Bladet, at ferie-Lene i mindst et år havde modtaget uberettiget boligtillæg. I 1994 delte hun en lejlighed med Kylle (K) på Østerbro i København. Efterfølgende flyttede hun ind i sin nuværende mands lejlighed på Frederiksberg. Men hun havde stadig folkeregisteradresse i pigeværelset hos far og mor i Hirtshals. Derved scorede hun uretmæssigt det store årlige tillæg på 93.000 kr. for dobbelt husførelse svarende til formentlig i alt 225.000 kr. Når almindelige mennesker begår den slags ting, bliver de kaldt »sociale bedragere«. Efter afsløringen forsøgte hun sig med flere ynkelige undskyldninger. Hun kendte ikke reglerne. Hun var ikke flyttet »rigtigt« sammen med kæresten. Hun ændrede først sin folkeregisteradresse, da den konservative kollega Kylle blev afsløret i at have lavet samme nummer. Pengene blev aldrig tilbagebetalt.
    Ved folketingsvalget den 15. september 2011 blev en journalist valgt ind i Folketinget for Liberal Alliance. Han var i 1998-1999 ansat på Ekstra Bladet som Christiansborg-journalist. Og han var den person, som afslørede fuskeriet med tillæggene. Nu kunne ferie-Lene gå rundt og kigge på ham.


    Kavalergang i ølreklame
    I september 1998 måtte kavalergangen forklare og undskylde over for sit politiske bagland, hvorfor hun i 1997 iført konditøj i et kondicenter havde ladet sig fotografere siddende på en ølkasse med et glas øl i hånden i Bryggeriforeningens blad ETIK. Artiklen og reklamen blev forbudt af ombudsmanden. Det er ulovligt at reklamere for alkoholiske drikke i forbindelse med sport.


    Nytårskur i lånte fjer
    I januar 2003 var justitsministeren inviteret til nytårstaffel i Kongehuset. Det foreskriver festtøj. Halløjsa. Hvad gjorde Kavalergangen? Hun fik ministeriets embedsmænd til at kontakte modefirmaet »Munthe plus Simonsen«. De leverede herefter festtøj og halssmykke til ministeren. Efterfølgende viste det sig, at hun havde »glemt« at betale for tingene.
    Er tøj og smykke blevet returneret? Vi ved det ikke.


    Babystolene
    Også politikere kan reproducere sig selv. Den 18. december 2001 fødte kavalergangen således sit første barn Marcus. Da ægteparret fik brug for en babystol til bilen, blev denne venligst udlånt på ubestemt tid af »Rådet for Større Færdselssikkerhed«. Stolen havde en værdi på 5.000 kr.
    Da Marcus voksede ud af stolen, henvendte kavalergangen sig til rådet for at låne en større stol. Den havde de ikke. De måtte ud at købe en helt ny stol. Den blev herefter udlånt til ægteparret. Da det mærkelige arrangement blev opdaget og offentliggjort i medierne i februar 2003, blev stolen straks leveret tilbage.
    Og hvad med børnepasningen hos to travle forældre? Tjah. Alle andre mennesker må pænt betale sig fra den slags ting. Men det ønskede kavalergangen ikke. Hun tog sin nyfødte med på arbejde. Så fik ministeriets embedsmænd lov til at baby-sitte, når hun var til møde. Sidst på dagen blev babyen afhentet af ægtefællen eller bedsteforældrene.
    Det er naturligvis helt hen i vejret. Kavalergangen brugte ministeriets og skatteydernes ressourcer på sin private børnepasning. Man må virkelig håbe, at ægteparret har fået råd til at finansere deres egne børn og babystole.


    Brudekjolen
    I 1999 blev Kavalergangen gift i Holmens Kirke i København. Brudekjolen samt to gallakjoler blev syet gratis på »Alexandraskolen for Skrædderi og Konfektion« i Frederikshavn. Ministeren leverede selv kjolestoffet - resten var ganske gratis. Hun udtalte senere, at hun »ikke havde gjort noget forkert«. Betalte ministeren skat af de gratis ydelser? Vi ved det ikke.
    Tjah. Kavalergangen raaaager til sig. Den fører sig frem som en landsbytosse, der lige er kommet ind med 5-toget. Ministerlønnen er på 1 million kr. om året. Ministerparret har købt en stor millionvilla med strandudsigt i Dragør. Men festtøj og babystole skal andre altså betale. Ganske utroligt.


    Kavalergangen!


    VL-gruppe 68
    Justitsministeren er medlem af »virksomhedsledergruppe 68«. Det er et privat broderskab, hvis medlemmer overvejende kommer fra tøjbranchen i det private erhvervsliv. Statsministeren (V) har opfordret VK-regeringens ministre om at være tilbageholdende med den slags medlemsskaber. Det er for at forhindre korruption og en uheldig sammenblanding af private og politiske interesser. Men kavalergangen er ligeglad. Hun klæder sig på foran spejlet og møder op som klubbens dronning.
    Læs mere om emnet under: netværket


    Justitsminister på ferie under Muhammedkrisen
    Den 30. september 2005 bragte Jyllands-Posten 12 tegninger af profeten Muhammed. Det må man ikke ifølge Koranen. I februar 2006 gik flere muslimske lande amok. Danske ambassader blev afbrændt og Danmark blev truet med terror. De 12 bladtegnere blev truet på livet. Den største internationale krise siden 2 verdenskrig var en kendsgerning for Danmark.
    Der var kriseberedskab i regeringen. Ministre og embedsmænd arbejdede i døgndrift i et forsøg på at løse konflikten. Et diplomatisk krisecenter blev oprettet i Udenrigsministeriet. PET (Politiets Efterretningstjeneste) var i forhøjet alarmberedskab. Men hvor var den øverste chef for PET? Hvor var justitsministeren?

    Ferieministeren var på vinterferie i Spanien


    Menneskesmugling
    Danmark er et slaraffenland for menneskesmuglere. Tusindvis af illegale flygtninge og sexslaver bliver hvert år smuglet ind i landet via Kastrup Lufthavn. Herefter bliver de fordelt i hele Europa. Ulovlighederne er sat i system og foregår lige under næsen på politimyndighederne. Politifolkene i lufthavnen sidder på kontorerne og kigger i computer og spiser citronmåner.
    Så måtte vi til det igen. Hvor var kavalergangen? Var den ude at låne en fin kjole? Var den ved at installere et stort spejl i millionvillaen i Dragør?


    Dyrplageri
    November 2004 vedtog EU det såkaldte transportdirektiv. Det betyder, at man må transportere slagtedyr rundt på landevejene i hele Europa i dagevis. Dyrene står tæt sammenpakkede uden mad og drikke. De har ikke mulighed for at ligge. Mange dør undervejs af udmattelse og mangel på luft. Nogle transporter varer op til 30 timer. Ved afgang og ankomst bliver dyrene sparket og mishandlet af mentalt afstumpede chauffører.

    I maj 2005 skete det igen. Svinefabrikken »Lynggården« ved Præstø (Landmand Peder-Svin) sender hvert år 30.000 smågrise til opfedning i Tyskland. Den 17. maj blev det tyske politi kaldt til en rasteplads i Passau i sydtyskland. Nogen hørte vanvittige dødsskrig fra en lastbil med grise fra Lynggården. Man fandt 97 døde dyr ud af ialt 639 grise og et overlæs på 25 pct. svarende til 130 grise. Der var læsset så mange dyr ind i bilen, at de måtte stå og ligge oven i hinanden. Bilen havde været undervejs i 30 timer. To polske chauffører blev anholdt.
    En vognmand fra Blommenslyst stod for transporten. Samme vognmand fik i 2004 en bøde på 250.000 kr. og en betinget fængselsstraf på 20 dage for grov dyremishandling under 32 transporter. Det viste sig efterfølgende, at en dyrlæge fra Fødevareregion Ringsted havde godkendt døds-transporten. Tre forskellige instanser tjente altså penge på dette dyrplageri: landmanden, vognmanden og dyrlægen.

    Den 22. juli 2005 blev en god dag for dyrene. Justitsministeriet offentliggjorde nye skærpede krav til dyretransport. Reglerne gælder for transport af kvæg, grise, heste, geder og får. Under transport skal disse dyr have 20 pct. mere plads til rådighed. Ved transport over otte timer skal man på hver etage kunne etablere en inspektionshøjde på 140 cm. Desuden skal dyrene have mad og drikke. Reglerne trådte i kraft august 2005.
    Dagen efter begyndte dyrenes fjender at klynke. Formanden for Landsforeningen af Danske Svineproducenter smågræd: »De kan simpelt hen ikke gøre det her«. En repræsentant for vognmandsbranchen klynkede i TV over, at de nye regler vil koste vognmanden 2.000 kr. pr. transport.

    I januar 2007 viste det sig, at ca. 25 pct. af de dyretransporter, som politiet standsede i 2006, overtrådte reglerne mht. lastetæthed, vanding, strøelse, ventilation og indvendig højde. Justitsministeren bebudede herefter et lovforslag med en klippekortsordning for overtrædelser senere i 2007. Tre klip skal give en betinget frakendelse af retten til at transportere dyr. Yderligere tre klip skal give en ubetinget frakendelse. Et totalt nyttesløst tiltag. Man får bare et familiemedlem til at stå som ejer af forretningen. Herefter kan svineriet fortsætte. Dyrplagerne griner - og dyrene lider.

    Hvorfor smider man ikke bare dyrplagerne i fængsel? Det er den eneste måde at standse svineriet på.
    Læs mere på websitet: dyrefondet.dk


    Dyrplagerne bryder loven
    Ved biltransport på landevejen i over otte timer skal dyr have 20 pct. mere plads end tidligere. Desuden skal de have mad og drikke. Loven trådte i kraft august 2005. Men hvad gør dyrplagerne?
    På DR-TV den 31. oktober 2006 så vi, hvordan et lastvognstog fyldt med grise kørte ned gennem Danmark. I byen Tarpholz i Tyskland holdt lastbilen ind ved en gård. Få øjeblikke efter fortsatte chaufføren ned gennem landet. Uden at grisene var blevet aflæsset og fodret. Herefter kørte han til et tysk slagteri. DR-TV fulgte 16 lignende transporter. De gjorde nøjagtigt det samme. For åbent kamera indrømmede flere eksportører, at de under strafansvar brød dyreværnsloven.
    Transportbranchen bruger altså en »falsk« by til at omgå loven. I papirerne angiver de Tarpholz som endestation eller omlastningssted. I virkeligheden kører de direkte til slagteriet længere nede i Tyskland. Svineeksportøren blev efterfølgende politianmeldt. Det samme sker sandsynligvis for de andre dyrplagere.
    På DR-Nyhederne den 1. oktober 2006 blev formanden for »Danske Svineproducenter« interviewet om sagen. Han kunne ikke se noget forkert i fremgangsmåden. »I Danmark følger vi dansk lov. I Tyskland følger vi tysk lov. Grisene tager skade af at få mere plads«. - udtalte han.
    Man tror, at det er løgn. Hvorfor giver man dyrplagere lov til at beskæftige sig med dyr? Det er totalt vanvittigt.


    Danske Slagterier i dyrplageri-sag
    I DR-TV´s 21-Søndag den 25. marts 2007 var vi vidne til endnu en gang dyrplageri - og brud på lovgivningen. Danmarks Radio havde i al hemmelighed fulgt en dyretransport fra Danmark til Rusland.
    Transporten startede tirsdag den 13. marts 2007 fra gården Prydsholm syd for Køge. 660 grise blev læsset på fire lastbiler fra Danske Slagteriers eget transportselskab SPF. Grisene blev pakket tæt i tre lag svarende til 0,5 kvm. pr. gris. Herefter startede den fem døgn (127 timer) og 2.700 km. lange køretur til Rusland. Chaufførerne holdt flere hvile- og sovepauser undervejs. Men på intet tidspunkt var grisene ude af lastbilerne. Ifølge EU-lovgivningen skulle de have været aflæsset to gange 24 timer på strækningen. Altså en hviletid på 48 timer.
    Efter fem døgn - søndag den 18. marts 2007 - nåede lastbilen frem til den russiske svineavler i byen Dimitrovgrad 900 km. øst for Moskva. Han havde købt grisene for langt mere, end hvad de ville kunne sælges for i Danmark.
    Bestyrelsesformanden for Danske Slagterier turde ikke komme i DR-studiet. Han fastholdt dog for pressen, at alt var i orden. Præsidenten for Landbrugsrådet turde heller ikke møde op. I stedet blev direktøren for SPF interviewet. Og han beklagede forløbet.
    Justitsministeren var også på TV. Hun var rasende. Hun udtalte, at »den ordning vi lige nu sidder og forhandler, bliver noget af det skrappeste, jeg har gennemført i min tid som justitsminister«.
    Lad os nu se. Den sang har vi hørt før. Læs eksempelvis: Hestehulkeren


    Asylansøger i afføring
    Pengesvineriet sætter ny rekord. Den 8. august 2005 kunne man læse om en afvist asylansøger, der skulle flyves tilbage til Burundi i Afrika. Transporten skulle foregå med et almindeligt rutefly. Flykaptajnen ville imidlertid ikke have ham med, fordi han havde smurt sig ind i afføring!!! Politiet lejede herefter et privatfly til transporten. Det kom til at koste skatteyderne 397.000 kr. Det er ikke løgn.
    Hvis afviste asylansøgere vil hjem i vild luksus med privatfly, skal de altså bare smøre sig ind i lokummet. Skatteyderne betaler bæ-festen.
    Har Kavalergangen godkendt dette afføringsritual? Har fremgangsmåden været til debat i Sundhedsudvalget? Har udvalget været på studierejse for at få erfaring med metoden?


    Skatteyderbetalt julefrokost
    Da Kavalergangen blev justitsminister efter folketingsvalget den 20. november 2001, havde den tidligere minister Bingo-Frank allerede bestilt julefrokosten. Arrangementet blev accepteret af den nye minister.
    Den 10. december 2001 troppede kavalergangen og 12 af justitsministeriets topembedsmænd op på den fashionable ERA ORA på Christianshavn. De åd og drak herefter for ialt 19.330 kr. Regningen blev sendt videre til skatteyderne (kilde: Ekstra Bladet).
    I april 2006 fik Kavalergangen så en påtale over julefrokostens pris af Rigsrevisionen. Prisen på ministeriets tidligere julefrokoster skulle have ligget på omkring 10.000 kr. pr. stk. Ministeren undskyldte sig med, at hun var højgravid og netop tiltrådt som minister.
    Ak ja - disse platugler. Det er altså almindelig praksis, at justitsministeriet holder julefrokost på skatteydernes regning. Flot og elegant med den største selvfølgelighed. Foregår dette plattenslageri også i alle de øvrige ministerier? Vi ved det ikke.
    Vi har et forslag. Gør som politikerne. Hold en fed julefrokost - og send regningen til Christiansborg.


    BILKA-sagen
    Den 30. maj 2005 lovliggjorde kavalergangen et ulovligt byggeri efter ordre fra statsministeren (V) og og erhvervsministeren (C). Det ulovligt opførte BILKA-varehus i Horsens fik lov til at blive stående, selvom Højesteret havde dømt det ulovligt. Hun fik overdraget sagen fra den Konservative miljøminister, som ikke ville lovliggøre det ulovlige byggeri. Sådan omgår man love og regler på Christiansborg.
    Mærsk Mc-Kinney Møller fik lov til at beholde sit ulovlige varehus. Danmarks rigeste mand står over domstolene, Grundloven og det politiske system. Penge giver magt. Mange penge giver meget magt. Du betaler festen.
    Læs mere om BILKA-sagen nedenfor.


    Banderegister blev syltet
    Rigspolitiet oprettede i 2005 en fortrolig database over bandemedlemmer og politimeddelere. I den anledning bad Datatilsynet Justitsministeriet om at lave en bekendtgørelse angående databasens brug. Man skal eksempelvis sikre sig mod uvedkommendes brug af databasen ved at registrere alle dem, der logger sig ind i systemet. Men det var for svær en opgave for kavalergangen. Bekendtgørelsen var først færdig i 2010 - fem år for sent (kilde: Ekstra Bladet).
    Pr. juni 2010 stod 1.467 personer opført i registret.


    Hærchefen i Sorø
    Nizar Al-Khazraji var generalstabschef for den irakiske hær i perioden 1987-1990. I marts 1988 blev 5000 kurdere gasset ihjel af den irakiske hær i den kurdiske landsby Halabja. I 1980´erne blev 180.000 kurdere fordrevet og dræbt i det nordlige Irak. Han var desuden stabschef for hæren under Iran-Irak-krigen som kostede over 1,5 million mennesker livet og involveret i de militære operationer, da Irak invaderede Kuwait. I 2006 fandt man hans underskrift på mange af de irakiske militære dokumenter, der blev udfærdiget i forbindelse med alle disse massemord. Denne hærchef må således være under mistanke for at have begået krigsforbrydelser i henhold til de internationale konventioner.

    I 1996 flygtede Nizar Al-Khazraji fra Irak og blev en del af den internationale oppositionsgruppe INC (Irakiske Nationalkongres) mod Saddam Hussein. Han var en af bagmændene i kupforsøget mod Saddam i 1998. USA og CIA havde herefter planer om at bruge ham militært i et angreb mod Irak. Dette blev højaktuelt efter terrorangrebet mod World Trade Center i New York den 9. september 2001.

    Hærchefen endte i Danmark under begrebet »tålt ophold«. Da myndighederne opdagede, hvad de havde inviteret indenfor, kom han under efterforskning for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. Han fik herefter »stuearrest« i lejligheden på Frederiksbergvej 40 i Sorø og kom under overvågning af PET og politiet. Det betyder, at kan ikke måtte forlade landet.
    Da amerikanerne planlagde krigen mod Irak i 2002-2003 fik de igen interesse for hærchefen. Der var bare et problem. Han sad i stuearrest i Danmark under mistanke og efterforskning for krigsforbrydelser. Men en dag i marts måned 2003 var han pludselig forsvundet fra lejligheden i Sorø. Pist væk. Hokus pokus.

    Den forsvundne hærchef blev efterlyst via Interpol. Statsadvokaturen for Særlige Internationale Straffesager (SAIS) og Udenrigsministeriet administrerede efterlysningen. I 2006 indløb der efterretninger om, at han opholdt sig i De Forenede Arabiske Emirater. Men de danske myndigheder gjorde intet ved sagen. Efterlysningen var i realiteten nulstillet.
    I januar 2007 fik dagbladet Information og DR Sjælland pludselig tilsendt en bunke af hærchefens personlige papirer. Nogen havde fundet dem i en Aldi-plasticpose i hans kælderrum under lejligheden i Sorø. Detaljerede planer om et kup mod Saddam Hussein i Irak var beskrevet. Kuppet skulle foregå i samarbejde med det amerikanske CIA. Den flygtede hærchef ville tilsyneladende være ny leder af landet. Det viste sig desuden, at overboen havde set ham sætte sig ind i en stor sort bil med svenske nummerplader. Dette kunne være flugtbilen. Alle disse ting havde politiet ikke fundet ud af i tiden efter flugten. De havde ikke ransaget kælderrummet. Og de havde ikke afhørt to vidner, som selv havde henvendt sig til politiet.

    Narrede den irakiske hærchef virkelig justitsministeren, PET og politiet? Lod man ham rejse ud af landet efter hemmelig aftale med CIA? Eller lod man ham smutte for helt at komme af med problemet? Kun ferie-Lene ved det. Hun fik efterfølgende en »næse« for ikke at have haft styr på sagen. I øvrigt udgav den 75-årige tidligere hærchef en bog om sit liv i 2014.


    Bankenøglerne
    Den 17. juni 2006 beskrev Ekstra Bladet, hvor let det er for tyve at bryde ind i private hjem. Via internettet kan man for ca. 1.400 kr. købe en såkladt »bankenøgle« eller »låsepistol«. Det er en universalnøgle, som låsesmedene bruger i deres daglige arbejde. Udstyret giver adgang til fire ud af fem boliger med almindelige 5-stiftede Rukolåse. Op mod 90 pct. af danske hjem kan låses op med disse værktøjer.
    Dansk Låsesmede Forening sendte i 2005 et brev til justitsministeren for at få hende til at gribe ind over for handelen med omtalte inbrudsudstyr. Trods flere rykkere via advokat lykkedes det ikke at få justitsministeriet til at svare på henvendelsen. Først da Ekstra Bladet i juni 2006 skrev om sagen, skete der noget. Den første undskyldning lød på, at brevet var blevet væk! Men pludselig dukkede det op igen! Ministeriet havde naturligvis syltet sagen. Sidst i 2006 - 13 måneder efter brevets afsendelse - fik låsesmedene svar fra justitsministeren. Hun vil ikke forbyde salg, kopiering og besiddelse af bankenøgler og låsepistoler. Hun foreslog, at Rigspolitichefen iværksætter kriminalpræventive initiativer på området.
    Indbrudstyvene får altså lov til at låse sig ind i vores hjem med justitsministerens velsignelse. Det er totalt vanvittigt. Har hun nogen sinde selv haft indbrud i millionvillaen i Dragør? Formentlig ikke. Så ville reglerne se anderledes ud.
    Hvis man vil sikre sig mod denne slags indbrud, så bør man skifte den 5-stiftede lås ud med en 6- eller 11-stiftet lås. Råd og vejledning får man hos låsesmeden. Besøg desuden websiderne: stopindbrud.dk og sikringssiden.dk


    Hedebølge i kavalergangen
    Vi havde hedebølge i Danmark med temperaturer op til 30 grader i starten af juli måned 2006. Temperaturen i justitsministeriets Kavalergang var endnu højere. Den 9. juli udtalte justitsministeren til Politiken:

    »Jeg er simpelt hen ved at brække mig, når jeg ser og hører, at unge, fordi de hedder Muhammed eller Ali, sender 300 ansøgninger af sted, og ikke kan komme til en jobsamtale, når vi har flaskehalse, og alle skriger på arbejdskraft«.
    »Der er utroligt mange fordomme, og der er noget dovenskab - både hos arbejdsgivere og fagforeninger. De skal simpelt hen mande sig op. Og hvis ikke de kan gøre det ad frivillighedens vej, så må vi gøre det ad anden vej. Så må man jo overveje at lave nogle solidariske ordninger, hvor man simpelt hen skal tage folk ind med anden etnisk baggrund«.

    Integrations- og beskæftigelsesministrene fra Venstre gav efterfølgende udtryk for deres uenighed med kavalergangen. En repræsentant for LO udtalte: »Ministeren har fået hedeslag«.

    Ha ha ha ha ha ha ha! Kavalergangen har altid hedeslag. Hun lægger op til positiv særbehandling ved ansættelse af flygtninge og indvandrere. Det er naturligvis en hån mod alle os andre. I forvejen har Staten som målsætning at ansætte fire pct. med udenlandsk baggrund i ministerierne. Det skal afspejle forholdene i befolkningen. Men hvad med Kavalergangens eget ministerium? I Justitsministeriet er der kun ansat 0.8 pct. med udenlandsk baggrund. Tjah. Hendes udtalelser i sommervarmen om positiv særbehandling kaldes »Konservativt hedeslag og hykleri med fuld skrue«.
    Se tabellen over ansatte med udenlandsk baggrund i Statens regi.


    Tinglysningsskandalen
    En tinglysning er en offentlig registrering af rettigheder i forhold til eksempelvis fast ejendom og pant. Når man køber fast ejendom, så sættes købesummen ind på en spærret konto, som sælger først får adgang til, når skødet på ejendommen er tinglyst. Før dette sker, kan sælger ikke bruge pengene til at indfri gammel gæld. Sælger kan ikke bruge pengene til at købe ny fast ejendom. Han må ud at låne pengene. Og det medfører udgifter i form af renter. Derfor har det betydning, at tinglysningen sker så hurtigt som muligt.

    Staten har monopol på tinglysning. Hidtil har man kunnet få tinglysning i retsinstanserne adskillige steder i landet. Den ikke bindende tidsfrist var sædvanligvis omkring 10-14 dage. Alt fungerede perfekt. Men det ændrede sig, da ferie-Lene (K) blev justitsminister. Nu skulle systemet smadres. I 2006 lancerede hun et lovforslag om digital tinglysning. Hun udtalte:

    »Om få år vil Danmark have et af de mest moderne og effektive tinglysningssystemer i verden......«

    Og så gik det naturligvis galt. Man havde intet færdiglavet gennemprøvet system. IT-firmaet CSC blev derfor sat på opgaven. Retten i Hobro blev IT-center. I efteråret blev Brian-Arthur (K) justitsminister. »Indførelsen af digital tinglysning vil betyde en betydelig lettelse for forbrugerne af tinglysningssystemet......« - udtalte han selvsikkert. Så kørte tingene for alvor i grøften. I 2009 advarede Finansrådet, Realkreditrådet og Realkreditgruppen i et fortroligt brev justitsministeriet om det nye digitale system. De havde fået nogle erfarne IT-folk til at afprøve systemet. Og de fandt det stærkt bekymrende med risiko for et antal væsentlige fejl ved den planlagte igangsætning (kilde: Information). Men advarslen blev fejet af bordet af ministeriet og Domstolsstyrelsen. Nu kørte projektet ud over afgrunden.

    Ventetiden på tinglysning eksploderede. Folk måtte vente i op til flere måneder på at få deres dokumenter tinglyst. I januar 2010 lå der ca. 57.000 ubehandlede sager og ventede. I juli 2010 havde det kostet ca. 100.000 private bolighandlende ca. en milliard kroner i ekstra uforskyldte renteudgifter samt erhvervssektoren ca. en milliard kroner ekstra om måneden. Det samlede samfundsmæssige tab vurderedes til at være otte milliarder kroner. Som tak for inkompetance og skandale fik cheferne store bonusydelser. Direktøren for domstolsstyrelsen fik en bonus på 265.000 kr. En projektleder fra Hobro fik 390.000 kr. Det er ikke løgn.
    Daværende justitsminister Brian-Arthur (K) bad derfor kammeradvokaten undersøge, om folk kunne være berettiget til erstatning. På et møde i Retsudvalget den 28. januar 2010 fortalte justitsministeren, at IT-systemet skam var blevet gennemtestet af brugerne. »Min kæphest har hele tiden været, at at den digitale tinglysning skulle virke fra starten. Så vidt jeg ved, har ingen advaret på forhånd. Alle aktører sagde god for systemet......« - udtalte han blandt andet. Men det er ikke rigtigt. Man var blevet advaret. Og man havde ikke gjort arbejdet godt nok. Ifølge COMON og en kommunikationschef hos Domstilsstyrelsen havde man bare testet en såkaldt prøveside på internettet. Man havde ikke haft tid og penge til at gennemteste hele systemet. Brian-Arthur vildledte udvalget.
    Ekstra Bladet spurgte ham, hvem der har ansvaret for IT-skandalen. »Det, kan man ikke sige, er nogens ansvar....!!!!« - svarede han til alles forbavselse. Ved ministerrokaden den 23. februar 2010 flygtede han ud af justitsministeriet og væk fra ansvaret.

    Den digitale tinglysning får historikken omkring pantebreve til at forsvinde. Hvis et pantebrev viser sig at være dækningsløs på en tvangsauktion, så forsvinder fordringen i det digitale system. Derved kan folk undlade at betale deres gæld. Det blev Justitsministeriet og Domstolsstyrelsen advaret om. Men de var ligeglade.

    Den 17. august 2010 afgav Rigsrevisionen og Statsrevisorerne alvorlig kritik af de involverede justitsministre og Domstolsstyrelsen for deres håndtering af sagen. Den organisatoriske forberedelse havde været utilstrækkelig. Projekt- og økonomistyringen havde været utilfredsstillende. Man havde sat systemet i gang for hurtigt. Afprøvning af systemet havde været for dårlig. Man havde haft en urealistisk vurdering af, hvor hurtigt medarbejderne kunne lære det nye system. I øvrigt havde man fyret 200 ansatte.
    Efterfølgende blev der kø ved håndvasken. Helge Adam Møller (K) blev sendt på TV for at pointere, at man ikke kunne kritisere de involverede justitsministre. De var kun nævnt 5-6 gange i rapporten. Næhhhhh. Skylden lå hos Domstolsstyrelsen. De var nævnt 29 gange. Formanden for styrelsen ville ikke tage imod denne kritik. Han mente, at det hele var Tinglysningsrettens skyld. I august 2011 stævnede foreningen Gruppesøgsmål.nu (Danske Boligadvokater) staten mht. erstatningsspørgsmålet.

    Hvorfor gik det galt? Fordi de involverede ministre, embedsmænd og IT-folk er inkompetente. Det kostede lige otte milliarder kroner. I øvrigt er IT-firmaet CSC også involveret i en anden IT-skandale med det såkaldte POLSAG til politiet.


    Antiterrorpakken
    Efter terrorangrebet på World Trade Center i New York den 11. september 2001 blev antiterrorpakken vedtaget i Folketinget den 31. maj 2002. I korte træk betyder loven, at befolkningen skal overvåges og kontrolleres i kampen mod terrorisme.

    I starten af oktober måned 2006 blev Strafferetsplejeudvalgets udkast til en del af lovteksten sendt i høring. Ifølge »anbefaling 29« foreslog arbejdsgruppen, at »der skabes den fornødne hjemmel i retsplejeloven til, at politiet i ganske særlige situationer må foretage scanning af indholdet af telefonsamtaler eller anden tilsvarende kommunikation inden for et nærmere angivet område«.
    Politiet skal altså kunne scanne og masseaflytte telefonsamtaler. Politimesterforeningen udtalte, at de ønsker aflytning bredt ud på mere generelle lovovertrædelser i straffeloven.
    En juraprofessor var medlem af omtalte Strafferetsudvalg. Hun nægtede at underskrive lovforslaget. I stedet fik hun indført en særudtalelse i rapporten: »Det forekommer at være af stor betydning i et demokratisk samfund, at der er et rum, hvor man som borger frit kan kommunikere med andre borgere uden at risikere, at statsmagten lytter med. Indføres disse regler, vil det betyde, at man aldrig kan vide, hvornår politiet lytter til ens samtaler - og man vil end ikke bagefter blive oplyst om, at en aflytning har fundet sted«.

    Justitsministeren syntes, at lovforslaget var fint. Hun ønsker aflytning af uskyldige mennesker i kampen mod militante muslimer. Politiet skal kunne opsætte små mobilmaster (»falske basisstationer«) i et boligområde og aflytte og registrere alle telefonsamtaler. Hvis man tilfældigt kommer forbi og bruger sin mobiltelefon, så bliver man aflyttet.
    Som en del af terrorpakken fik PET i 2006 desuden 150 millioner kr. til nyt aflytningsudstyr. Det giver dem mulighed for at aflytte den såkaldte IP-telefoni på internettet. Politiet har nu ret til at aflytte folks telefoner uden en dommerkendelse.

    Kavalergangen og Justitsministeriet kvajede sig igen. De ønsker en politistat, hvor befolkningens frihedsrettigheder underkues. De styrer direkte mod en krænkelse af menneskerettighederne. Man skulle tro, at de alle er Socialdemokrater. Og terroristerne griner. De bruger bare kryptering, når de kommunikerer. De nye 3G-mobiltelefoner kan politiet ikke aflytte.
    Danmark er i øvrigt med til at finansere palæstinensisk terror via EU og Folkekirkens Nødhjælp. Læs: NGO


    Overvågning af befolkningen
    Der er konstant hedeslag i kavalergangen. I september måned 2006 bestemte justitsministeren på grundlag af et EU-direktiv, at danske teleselskaber og internetudbydere skal gemme oplysninger om alle telefonopkald, e-mails og internettrafik i et helt år. På trods af, at EU-kravet kun er et halvt år. Overvågning af 5,2 millioner uskyldige mennesker skulle være et led i kampen mod terror. Overvågningen blev sat i værk fra januar 2008. Samme år gemte man 82.000 oplysninger om hver dansker svarende til ca. 426 milliarder data. Politiet fik udbytte af disse i 134 tilfælde svarende til 0,0003 promille. Men det havde intet med terror at gøre (kilde: Rigsadvokaten). Oplysningerne blev brugt i relation til bandekriminalitet, menneskesmugling, bedrageri, narkokriminalitet, økonomisk kriminalitet, røverier og drab.
    I oktober 2010 opdagede man tilfældigt, at politiet i Københavns Lufthavn bare lader asylansøgere mv. rejse ind i landet med en busbillet. Herefter skal de selv henvende sig i Sandholmlejren. Over halvdelen dukker aldrig op. Alle var målløse.

    Hvorfor indsamler man ikke data hos de relevante mennesker? Øhhhhhh. Hvem er det? Ja, det er jo terroristerne. Øhhhhhh - hvordan finder vi dem? Sådan ville det lyde fra Christiansborg.
    Vi vil gerne hjælpe de tungnemme:

    Ikke alle muslimer er terrorister - men alle terrorister er muslimer


    Gad vide om justitsministeriet og politiet nogen sinde har hørt om begrebet »cost-benefit«. Tilsyneladende ikke. Nu bruger man årligt mange millioner kroner på at gemme oplysninger, som ingen relevans har for bekæmpelsen af terror. Politikerne er ligeglade. Nu har de vist handlekraft. Nu har de gjort noget.
    Kavalergangen kan flå en rødspætte. Det kvalificerer hende til et job i fiskeindustrien. Hun skulle tage tilbage til Hirtshals og få sig et job på en fiskefabrik.


    Ferieministeren påkørte knallert
    Fredag den 29. september 2006 skulle Justitsministeren hente sin mor i Kastrup Lufthavn. I krydset Englandsvej-Tømmerupvej på Amager holdt ministeren stille for rødt lys. Da der blev grønt lys, svingede hun herefter til højre ad Tømmerupvej. Derved påkørte hun en 30-årig kvindelig knallertkører, som skulle ligeud i krydset.
    Knallertkøreren væltede og slog hofte og knæ. Hun ringede herefter til sin mand. Han kontaktede politiet og anmeldte ulykken. Tårnby Politi optog rapport hos begge parter på ulykkesstedet. Trafikofferet blev kørt til Amager Hospital med ambulance.
    Justitsministeren påtog sig ifølge Ekstra Bladet ansvaret for ulykken. Den 26. oktober 2006 meddelte Justitsministeriet, at straffen for vigepligtsforseelsen blev en bøde på 1.500 kr. samt betinget frakendelse af kørekortet. Den 7. november blev ministerens politiske immunitet ophævet efter anmodning fra Rigspolitiet. Torsdag den 14. december 2006 modtog hun sin straf i retslokale 3 i Tårnby Ret. Den orienterende teori- og køreprøve for at generhverve kørekortet skulle være bestået inden for tre måneder.
    Ministeriet fik tilsendt strafudmålingen den 23. oktober. Men først den 26. oktober valgte man at offentliggøre nyheden. En time forinden havde Kongehuset meddelt, at kronprinsesse Mary er gravid. Det gav landets avisredaktioner overarbejde. Derved »druknede« nyheden om justitsministerens strafudmåling i skyggen af den royale graviditet.
    Mandag den 26. marts 2007 bestod kavalergangen den orienterende køreprøve og måtte igen køre bil. Den tilskadekomne pige var stadig sygemeldt syv måneder efter ulykken. I 2009 blev hun af lægerne erklæret uhelbredeligt syg - som følge af ulykken. Alligevel blev hun nægtet førtidspension, fordi hun ikke havde været i arbejdsprøvning. Det var hun for dårlig til (kilde: Ekstra Bladet).


    Sort arbejde og sortseere
    Sort arbejde koster det danske samfund 45-50 milliarder kr. om året. Og 300.000 husstande undlader at betale radio- og TV-licens. Vi taler om ulovligheder i forhold til dansk lovgivning. I oktober 2006 stillede POLITIKEN justitsministeren følgende spørgsmål: »Har du nogensinde hyret sort arbejdskraft eller undladt at betale licens«?
    Kavalergangen svarede: »Ud fra rent principielle grunde ønsker jeg ikke at svare på denne form for spørgsmål......!«
    Hvorfor vil ministeren ikke svare ja eller nej på to simple spørgsmål?


    POLSAG-skandalen
    I 2003 besluttede ferie-Lene, at politi, domstole og kriminalforsorg havde behov for et nyt landsdækkende sagsbehandlingssystem. De gamle systemer var for tidskrævende. Nu skulle der indføres ny effektiv teknologi. Systemet fik navnet POLSAG. Herefter blev IT-firmaet CSC sat på opgaven. Budgettet for systemet blev fastsat til 153 millioner kr. Det skulle stå klar til anvendelse i alle landets politikredse i 2009. Men allerede i 2007 var prisen steget til 221 millioner kr. Og i 2010 måtte producenten bede om to års udsættelse. Finansudvalget accepterede efterfølgende at bevilge endnu flere penge. Nu havde man brugt 405 millioner kr. på sagen. Og nu lovede firmaet, at systemet ville stå klart i sommeren 2012.
    I december 2010 blev Bornholms Politi som prøvekanin belemret med systemet. Det fungerede ikke. Ville ikke samarbejde med Windows. Vigtige data forsvandt sporløst ud i den blå luft. Forlængede sagsbehandlingen ud over alle grænser. På det tidspunkt havde POLSAG kostet 425 millioner kr. efter de mange budgetoverskridelser. Nu lød planen i al sin naivitet, at det skulle fungere i 2011. Det skete heller ikke.
    Kavalergangen gjorde intet for at afværge skandalen. Hun nøjedes med at flygte ud af justitsministeriet i 2008. Arvtageren Brian-Arthur (K) gjorde det samme i 2010. Og IT-leverandøren CSC er også involveret i den såkaldte tinglysningsskandale. Det må man undre sig over. Sad nogle af VK-regeringens ministre i loge eller VL-gruppe med folk fra CSC??
    I februar 2012 besluttede den nye justitsminister (A) i S-R-SF-regeringen at skrotte POLSAG. På det tidspunkt var udgifterne løbet op i 500 millioner kr. Politikere, rådgivere, konsulenter, støttepædsgoger og IT-folk magtede ikke i løbet af otte år at løfte opgaven. Skatteyderne fik regningen. Hvad kalder man det?

    Grænseløs inkompetance



    Skandalen om politireformen
    Det tog den talende kavalergang syv år (2001-2008) at smadre det danske politikorps. Den 1. januar 2007 trådte den såkaldte politireform i kraft. Herefter kollapsede korpset. 12 nye politikredse erstattede de 51 gamle kredse. En enkelt fælles vagtcentral pr. kreds blev oprettet i stedet for de gamle centraler på hver politistation. Desuden blev administrationen forenklet med fælles ledelse for ordens- og kriminalpolitiet. Formålet var at udnytte ressourcerne bedre og frigøre mandskab til politiopgaverne. Ialt 800 betjente skulle frigøres fra skrivebordene til almindeligt politiarbejde. Men reformen fik den stik modsatte effekt. Naturligvis. En selvglad kjolefanatiker fra Hirtshals har ikke mere forstand på politiarbejde, end en sild har på atomfysik.

    I november 2007 lavede Politiforbundet en spørgeskemaundersøgelse blandt danske politibetjente. Det viste sig, at 54,5 pct. svarende til 6.000 betjente ud af 11.000 overvejede at tage orlov fra korpset. Og 62,3 pct. overvejede at finde sig et helt andet job.
    Flere betjente stod frem i medierne og kritiserede forholdene. Efter reformens start opstod totalt kaos. Der er ikke længere betjente nok på arbejde til at klare opgaverne. De administrative opgaver tager længere tid en før. Endnu mere tid bruges på unødvendig transport på landevejene. Og lønnen er for lav i forhold til de ofte meget psykisk og fysisk krævende arbejdsopgaver. »Vi kan ikke længere se borgerne i øjnene..... Vi kan ikke yde den forventede service..... Vi må lade mange sager ligge.....« - lød beskeden fra fortvivlede betjente.

  • En købmand ringede efter politiet i Næstved for at anmelde et tyveri den 12. december 2007. Efter fire timer og 12 opkald måtte han opgive at komme i kontakt med ordensmagten.

  • Den 9. december 2007 lå en kvinde fastklemt med sin hest i et vandhul. Hun måtte tigge og bede politiet om assistance. Herefter ankom de tre kvarter senere.

  • Den 3. oktober 2007 anmeldte en købmand på Ærø et natligt indbrud til centralen i Odense. Men man ville ikke vække landbetjenten på Ærø, lød beskeden.

  • Man får sig et chok, når man kører en tur i København. Der er totalt kaos på vejene. Cyklister og bilister kører konsekvent over for rødt lys. Med den største selvfølgelighed overtrædes enhver vigepligt. Der vanker chikane til dem, der overholder reglerne. Og hvor er politiet? Ja, dem ser man aldrig. Betjentene sidder på stationerne og nusser med papirer.

  • I perioden januar-december 2007 faldt den gennemsnitlige domfældelse ved domstolene med 15 pct. Domfældelse for økonomisk kriminalitet faldt med 35 pct. På trods af uændret niveau for kriminalitet.

  • Lørdag den 12. januar 2008 bragte Ekstra Bladet et interview med rigspolitichefen. Han udtalte: »Vi kan heller ikke spilde tid på cykeltyverier. Det vil jo nærmest være pligtforsømmelse.......!«

    I marts 2008 fortsatte politichefen ud ad samme tangent. Til Berlingske Tidende udtalte han: »Når det kommer til store narkosager, så har vi skruet lidt ned. De løber jo ingen vegne......!«

  • I perioden første halvår 2006 til første halvår 2007 faldt antal anmeldelser, der førte til fældende afgørelse, med 38 pct. hos Københavns Politi. Og i andet halvår af 2007 blev kun 25 pct. af voldssagerne ført til tiltale inden 30 dage. Landsgennemsnittet lå på 59 pct.

  • Da politireformen trådte i kraft i 2007, lovede politikerne flere fartkontroller på vejene. Men det modsatte skete. Fartkontrollerne blev nedprioriteret. Ingen trafikanter ser længere en politibil på vejene. Som konsekvens steg antallet af trafikdræbte. Og hvad lavede justitsministeren, da medierne udbad sig en kommentar i juli 2008? Hun prøvede kjoler på sin ferie i Sydeuropa.

  • I august 2008 konkluderede en rapport fra Arbejdstilsynet, at arbejdet hos anklagemyndigheden i Østjyllands Politi i Århus var sundhedsskadeligt. Forkyndelser var forsinkede. Domme lå i bunker, og var ikke blevet indberettet til Kriminalregistret. Dømte blev forsinkede i at komme ind til afsoning. En tredjedel af de ansatte havde været sygemeldte på grund af arbejdspres.

  • Som en konsekvens af politireformen lukker politistationerne kl. 16:00 i de større danske byer. Vagtberedskabet udsendes ved behov fra en større centralt beliggende politigård. Hvis et par tilkaldte betjente anholder en person, så skal de blive siddende på den tomme politistation og overvåge arrestanten i detentionen. Altså rent ressourcespild.

  • Den 27. august 2008 var justitsministeren i Ålborg i sin nyeste kjole for at besigtige den fine nye alarmcentral på politistationen. På samme tidspunkt ringede en mand til centralen efter hjælp. En kvinde var faldet livløs omkuld i byen. Men han fik den besked fra den fine alarmcentral, at man ikke gad sende en vogn, hvis kvinden var fuld. To timer efter døde kvinden. Uden at have fået hjælp. Læs: Politi

  • I august 2008 fik landets politikredse lov til at skrotte 2,8 millioner uopklarede straffesager - såkaldte bero-sager - som de ikke kunne finde ud af at opklare. Indbrud og tyverisager udgjorde heraf 2,6 millioner. I alt ca. 140.000 anmeldte straffelovsovertrædelser blev lukket helt ned. Tusindvis af forbrydere fik herved lov til at gå fri. Politireformen fik skylden.

  • Hver gang andre politikere var til møde om reformen i justitsministeriet og retsudvalget, så fik de at vide, at al ting var i den skønneste orden. Rigspolitichefen bedyrede, at det hele kørte på skinner. De almindelige betjente og hele Danmarks befolkning kunne fortælle det modsatte.

  • I juni 2008 gik det laaaaaangsomt op for justitsministeren, at den var helt gal. Efter stærk kritik fra Politiforbundet besluttede kavalergangen at kulegrave politireformen. Den 18. juni indkaldte hun til møde på sit kontor. Rigspolitichefen ankom i sin fine uniform. Politiforbundets formand, en departementschef samt flere fine embedsmænd mødte op. Nu skulle der ryddes op. Ministeren ville have problemerne frem i lyset og lave en tilbundsgående svigtanalyse. Justitsministeriet, Rigspolitiet og forbundet skulle efter planen afslutte arbejdet i september 2008. Men først i oktober fremkom de 12 politikredse med 300 svigtsager. I december viste det sig, at Midt- og Vestsjællands Politi havde skjult 26 sager. Derfor måtte analysen laves om af den nye justitsminister.
    I september 2008 flygtede Kavalergangen nemlig væk fra justitsministeriet og alle problemerne. En typisk strategi for konservative kvaje-ministre. Hun blev i stedet økonomi- og erhvervsminister samt partileder efter Bambi (som flygtede væk fra sit job pga. afsløring af golf- og jagtture). Justitsministeriet og den kuldsejlede politireform blev overgivet til kultur-Brian (som flygtede væk fra sit job som kulturminister pga. TV2-skandalen). Han fyrede i december 2008 den totalt inkompetente Rigspolitichef. Fyringen kom først nogle måneder efter ministerrokaden. Det var for at spare kavalergangen for beskyldninger om inkompetance. Politichefen burde nemlig have været afskediget langt tidligere. Men det turde hun ikke.

    Det står klart for enhver, at kavalergangen ikke magtede opgaven. Landets politichef kaldte det pligtforsømmelse at beskæftige sig med tyveri. Hverdagskriminalitet blev ikke længere efterforsket. Voldsmænd og tyve fik lov at gå fri. Alvorlige trafikforseelser eksisterde ikke længere i politiets bevidsthed. De havde ikke tid.
    I juledagene i 2007 beskæftigede medierne sig meget med problemerne. Retsordførerne fra Dansk Folkeparti og Konservative Folkeparti blev interviewet på TV. Men den ansvarlige justitsminister gemte sig. Kavalergangen var ikke at træffe for en kommentar. Den stod hjemme i millionvillaen i Dragør og prøvede nye kjoler foran spejlet. Den ville hellere pleje frisuren og lakere neglene. Imens boltrede indbrudstyvene sig med hundredevis af tyverier landet over.


    Badebroen i Dragør
    Kavalergangen bor i en lækker millionvilla i anden række til Nordstranden i Dragør. En dejlig beliggenhed tæt på vandet. Der er bare et problem. Man skal vade et langt stykke gennem tang og sten for at komme til den bløde sandbund længere ude. Derfor kontaktede ministerens ægtemand Tips- og Lottofonden. Sammen med flere naboer ansøgte han fonden om penge til at dække udgifterne til en 150 meter lang badebro til en anslået værdi på ca. 430.000 kr. Flere andre fonde blev kontaktet med samme formål. Men alle ansøgninger blev afvist.
    Nu har beboerne ansøgt Bygge- og Teknikforvaltningen i Dragør Kommune om tilladelse til at finansere badebroen for egne penge. Hvis tilladelsen gives, så skal de 250 husstande danne et brolaug mhp. opførelse og vedligeholdelse af broen. Denne skal være tilgængelig for offentligheden. Desuden skal den nedtages om vinteren (kilde: Ekstra Bladet, 7. marts 2008).
    De fine millionærer med de sarte fødder ville have en gratis badebro. Typisk for den slags mennesker. Nu må de selv fiske pengene op af muldvarpepungen. Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha!


    Hættemåger som dommere
    I december 2007 tillod Domstolsstyrelsen, at man kan bære et religiøst hovedtørklæde som dommer ved en dansk domstol. Afgørelsen blev umiddelbart efter fremsendt som information til justitsministeriet. Justitsministeren tog tilsyneladende bare afgørelsen til efterretning. Men først i april 2008 kom sagen til offentlighedens kendskab foranlediget af en muslimsk kvindelig jurastuderende.
    Den 7. april fremsendte Dansk Folkeparti derfor et paragraf-20-spørgsmål til ministeren. De ville vide, om hun fandt Domstolsstyrelsens beslutning acceptabel. Men hun svarede ikke inden for tidsfristen på seks dage for den slags forespørgsler. Først efter 17 dage og fire telefoniske rykkere fra Dansk Folkeparti, hørte man fra ministeren. Efter kritik af dette udtalte hun, at »jeg fandt det forsvarligt at lade besvarelsen afvente drøftelser i regeringen«. Hun brød altså bevidst reglerne. Efterfølgende startede den såkaldte »tørklæde-sag«. Læs under Venstre: muslim-Birthe
    Kavalergangen gemte altså bare papirerne i skuffen. Naturligvis gjorde hun det. Han skulle hjem til Dragør og prøve en ny kjole i stedet for at passe sit arbejde. Som konsekvens må danske dommere altså nu skilte med personlige holdninger og religiøse islamiske symboler. Nuvel. Så må dommere vel også bære et armbind med et nazistisk hagekors?


    Voldsmænd og narkohandlere går fri
    I juli 2008 slog brancheorganisationerne Horesta Natteliv, Danmarks Restauranter og Cafeer (DRC) og Nox Network alarm. Narkohandlere og voldsmænd på diskotekerne i de store byer får i vidt omfang lov at gå fri trods politianmeldelse. Betjentene møder enten ikke op eller ankommer for sent. De har ikke tid til at tage sig af tingene lød forklaringen. Politireformen får skylden.
    Mange voldsmænd og narkohandlere får derfor lov til at gå fri uden at have været konfronteret med politiet. I andre tilfælde er diskotekerne begyndt at tage sig selv til rette. De påbegynder simpelt hen deres egen politimæssige efterforskning. De anskaffer narkohunde og indkøber såkaldte drugwipes. Når en diskoteksgæst tages i narkobesiddelse, så kommes stoffet i en kuvert med gæstens underskrift og data. Så henter politiet senere kuverten. På diskoteket Craisy Daisy i Viborg har man af Datatilsynet fået lov til at indføre fingeraftrykskontrol i døren. Gæsterne afgiver et fingeraftryk og opgiver cpr-nummer. Evt. tages et foto. Så kan man identificere eventuelle ballademagere og overgive data til politiet.
    Justitsministeren var naturligvis ikke at træffe for en kommentar. Hun var meget belejligt på ferie (læs: ude at prøve nye kjoler og læbestift). Hvad var hendes forklaring på, at private diskoteker nu begyndte at udføre politiets arbejde? Man må desuden stille følgende spørgsmål:

  • Er det ifølge retsplejeloven lovligt for private personer at indsamle fingeraftryk og CPR-numre mv. og føre registre over disse?
  • Hvordan har Datatilsynet sikret sig, at disse personfølsomme data opbevares forsvarligt?
  • Hvordan vil Datatilsynet sikre sig, at disse data ikke kommer i forkerte hænder og derved misbruges?
  • Har Datatilsynet en plan for disse data, når en diskoteksejer evt. lukker sin forretning?


    Flexlån i huset
    I 2004 købte kavalergangen og ægtemanden en millionvilla ved stranden i Dragør. De finanserede huset med et såkaldt afdragsfrit F1-flexlån på 4.560.000 kr. Desuden et pantebrev på 800.000 kr. Købsprisen var på 5,7 millioner kr. (kilde: Ekstra Bladet).
    I sidste halvdel af 2008 opstod en finansiel krise i flere vestlige lande. Banker gik konkurs, fordi de havde udlånt næsten alle pengene til folk, som ikke kunne betale. Aktiekurserne faldt. Huspriserne faldt. Alle gik i panik. Også politikerne. De lavde hjælpepakker til fæhovederne i bankerne. Dermed kom skatteyderne til at betale for deres dumheder.
    I oktober 2008 lavede kavalergangen i sin egenskab af erhvervs- og økonomiminister en hjælpepakke til pensionsselskaberne. Dermed blev det ikke nødvendigt for dem at sælge ud af de lange realkreditobligationer. Pensionsopsparerne undgik derved de helt store tab i deres pensionspenge. Og der var jo godt.
    Men kavalergangen glemte at fortælle, at hun selv sparede ca. 40.000 kr. på sit flexlån ved tiltaget!! Hun nægtede dog at have lavet manøvren for at hjælpe flexlånerne. Javel, ja.


    Hjælpepakke I og II til vennerne i bankerne
    I perioden 2001-2008 lykkedes det kavalergangen at smadre politikorpset i sin egenskab af justitsminister. Da det var ved at gå helt galt i september 2008, flygtede hun ud af justitsministeriet. I stedet blev hun økonomi- og erhvervsminister. Og så gik hun i gang med at smadre det danske bankvæsen.
    I 2008 ramte den globale finanskrise Danmark. Boligboblen bristede. Det hele startede i USA. Amerikanske banker havde i årene forinden udlånt milliarder af dollars til boligkøb til millionvis af almindelige mennesker og plattenslagere, der ikke kunne betale. Lånene blev overvurderet og herefter solgt til andre banker verden over. Det er normal praksis blandt pengeinstitutter. På denne måde scorer de renteindtægterne.
    Det samme skete i andre europæsike lande - eksempelvis Danmark. Uden en ordentlig kreditvurdering udlånte bankerne de fleste af deres penge ud til folk, der ikke kunne tilbagebetale renter og afdrag. På et tidspunkt går det galt. Det ramte først USA og herefter Europa. Island var ved at gå bankerot. I Danmark krakkede først Roskilde Bank. De havde lånt de fleste af deres penge ud til en lille kreds af ejendomsspekulanter og regulære svindlere. Læs eksempelvis om NORDICOM og lille Søren fra Østermarie. Efterfølgende udstedte VK-regeringen den første »hjælpepakke« til bankerne. Læs under: Bambi

    Herefter gik det slag i slag. Pr. januar 2009 var 13 danske banker bukket under. De havde i ren og skær grådighed og inkompetance lånt de fleste af deres penge ud til insolvente plattenhejmere. Omkring 100 ejendomsspekulanter stod for størsteparten af lånene. Herefter gik den nyudnævnte økonomi- og erhvervsminsier (ferie-Lene) i panik til den helt store guldmedalje. Hun gik i gang med at gennemføre »hjælpepakke« nummer 2 svarende til 100 milliarder kr. som lån til de ca. 140 danske banker. Uden at de havde bedt om det. Det svarer til ca. 20.000 kr. pr. dansker og næsten 25 pct. af det årlige finanslovsbudget.
    I forbindelse med forberedelserne til denne hjælpepakke hyrede ferie-Lene det britiske bankfirma ROTSCHILD. I udkastet til hjælpepakken forelå en såkaldt »upside-ordning«. Hvis bankaktierne steg i værdi, så skulle staten have andel i gevinsten. Sådan havde flere andre europæiske lande sammenskruet hjælpepakkerne. Men få dage før vedtagelsen af pakken, blev denne ordning af ukendte grunde fjernet. Dermed gik skatteyderne glip af ca. 14 milliarder kr. (til gengæld fik Det Konservative Folkeparti lovning på penge til den kommende valgkamp??).
    ROTSCHILD sendte økonomi- og erhvervsministeriet en uspecificeret regning på 10 millioner kr. for assistancen. Den blev bare betalt. Det afslørede Ekstra Bladet i november 2010. Det tog et halvt år at opnå aktindsigt i de få bilag. Og flere af papirerne var malet over med sort tusch. Det viste sig, at de britiske konsulenter havde kørt i taxa og boet på hotel for 876.000 kr. Dertil kom »diverse« udgifter på 150.000 kr. Det kan dække over alt lige fra blyanter til luderbesøg. Ministeriet havde på intet tidspunkt forsøgt at få regningerne udspecificeret. Ferie-Lene ville ikke kommentere afsløringerne. Naturligvis ikke. Så havde hun igen udstillet sin inkompetance.

    Kavalergangen blev ved med at påstå, at hjælpepakkerne skulle forhindre bankerne i at standse samfundsøkonomien. De skulle med andre ord fortsætte med at låne de fleste af deres penge ud. Det argument kunne bankerne ingen gang selv forstå. »Jyske Bank har ikke behov for en bankpakke, og så vidt jeg ved, har de fire største banker ikke solvensproblemer.......« - udtalte direktøren til Ekstra Bladet. Men intet hjalp. Kavalergangen ville med vold og magt bruge skatteydernes penge til at hjælpe vennerne i bankvæsenet. Bankerne skulle have statsstøtte som kompensation for deres inkompetente udlånspolitik.

    Søndag den 18. januar 2009 blev folketingets partier undtagen Enhedslisten enige om »bankpakken«, som herefter trådte i kraft den 3. februar 2009. Landets banker og realkreditinstitutter kan frivilligt låne hhv. 75 mia. og 25 mia. kroner over tre år fra statskassen. Pengene skal tilbagebetales med en gennemsnitlig rente på 10 pct. Bankernes direktørlønninger kan i denne periode kun fradrages i skatten med 50 pct. Resten af lønnen skal tages fra deres beskatningspligtige overskud. Bankerne har ikke længere lov til at opfordre og udlåne penge til investering i egne aktier. Fra år 2010 skal enhver bank give en inskydergaranti på 750.000 kr. (hidtil 300.000 kr.).

    I perioden 2003-2007 tjente de fem største banker ca. 95,8 milliarder kroner efter skat. Og de adm. bankdirektører hævede millionlønninger. Se nedenfor (kilde Ekstra Bladet, den 15. december 2008):

  • Danske Bank: overskud 59,6 mia. kr.
    årsløn direktør: 8,6 mio. kr.
  • Nordea: overskud 20 mia. kr.
    direktør: 16,5 mio. kr.
  • Jyske Bank: overskud 8,2 mia. kr.
    direktør: 6,3 mio. kr.
  • Sydbank: overskud 5,6 mia. kr.
    direktør: 6,5 mio. kr.
  • Nykredit Bank: overskud 2,4 mia. kr.
    direktør: 3 mio. kr.

    Danske banker og »Finanssektorens forening til støtte for et sundt og konkurrencedygtigt erhvervsliv« yder store økonomiske bidrag til Det Konservative Folkeparti, Venstre, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti. Og beløbene er mærkværdigvis hemmelige. Nu ville kavalergangen vigte sig med »hjælp« til vennerne. Politikerne hjælper bankerne. Bankerne hjælper politikerne. Skatteyderne betaler.


    Badeferie i Portugal under regeringsrokade
    Søndag den 5. april 2009 blev statsminister Fjogh generalsekretær for NATO. Alle rendte forvildede rundt for at få den statsretslige situation til at falde på plads. Og alle politikere på Christiansborg kendte til planerne i dagene op til udnævnelsen. VK-regeringens ministre holdt sig stand by fordi man forventede en ministerrokade og udnævnelse af en ny statsminister. Det blev bilags-Lars fra Venstre.
    Hvad lavede ferieministeren (vicestatsministeren) i disse kritiske timer? Hun var to dage forinden taget på ferie med familien ved Algarve-kysten i det sydlige Portugal. Da udnævnelsen var en realitet, beordrede Fjogh kavalergangen hjem fra ferien. Økonomi- og Erhvervsministeriet foreslog, at hun tog det første rutefly med ankomst i Kastrup ved 14:00-tiden. Men det var ikke godt nok for Fjogh. Han ville have hende hjem allerede søndag morgen. Statsministeriet kontaktede forsvaret. De sendte et militærfly til Portugal og hentede damen. Det kostede ca. 190.000 kr. Efter nogle ligegyldige drøftelser returnerede hun til Portugal med et almindeligt rutefly. Efterfølgende opstod der et slagsmål om regningen - efter at sagen var blevet kendt i medierne. Statsministeriet mente, at Det Konservative Folkeparti skulle betale, fordi de kunne have sagt sig selv, at det var dumt at lade vicestatsministeren rejse ud af landet i denne situation. Kavalergangen undskyldte sig med, at hun i forvejen havde orienteret Statsministeriet om sine ferieplaner. Dertil skulle de ikke have haft nogle bemærkninger. Men departementschefen i Statsministeriet nægtede at tage skraldet. Det måtte den nye statsminister - bilags-Lars - gøre over for medierne. Og det blev han sur over.
    Endnu en kavalergangs-stupiditet. Endnu et bevis på amatøragtig egoistisk dømmekraft i en tilspidset situation. Og endnu en regning til skatteyderne. Vær så god at betale.


    Kavalergangen glemte kriminelle udviklingshæmmede
    Rundt omkring i Danmark går kriminelle udviklingshæmmede frit omkring. De er ofte idømt en tilsynsdom for vold, voldtægt eller røveri. De får plads på en såkaldt åben institution, hvor de kommer og går, som de vil. Mange af dem anskaffer sig våben. Herefter begår de ny kriminalitet.
    I 2003 blev den daværende justitsminister - kavalergangen - gjort opmærksom på problemerne. I 2005 blev der stillet spørgsmål om sagen i Folketinget. Papirerne lå på hendes skrivebord ikke færre end ni gange. »Det er et alvorgeligt problem......« - udtalte hun. Derefter blev sagen ekspederet videre til Rigsadvokaten. I 2009 konstaterede denne, at »der er et alvorgeligt problem«. Derefter havnede sagen igen hos justitsministeren. Derefter skete der ikke mere - indtil Ekstra Bladet i maj 2009 tog sagen op. De konfronterede kavalergangen (som nu var vicestatsminister) med sagen. Og nu havde hun fået et totalt »black-out«. Hun benægtede noget som helst kendskab til sagen. Havde aldrig hørt om problemerne. Altså den sædvanlige inkompetance.
    Den nye justitsminister - Brian-Arthur - erkendte efterfølgende, at der var sket en fejl. Sagen var beklageligvis blevet syltet.


    Kniv-sagen
    I juni 2008 blev våbenloven strammet efter et stigende antal knivstikkerier i nattelivet. I korte træk betyder stramningen, at man som udgangspunkt ikke må bære kniv på offentligt tilgængelige steder - med undtagelse af knive, som har et aktuelt anerkendelsesværdigt formål (jagt, arbejde, sportsudøvelse, lystfiskeri mv.) eller har en klinge på under 7 cm., som ikke kan fastlåses i udfoldet tilstand. Overtrædelse af loven kan give en bøde på 3.000 kr. og op til syv dages ubetinget fængsel.
    VK-regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og kavalergangen blev advaret fra mange forskellige sider. Loven ville kriminalisere ganske almindelige mennesker. Men de var så ivrige efter at fremstå handlekraftige og barske, at loven blev vedtaget i Folketinget. Og så gik det naturligvis galt. Almindelige mennesker uden kriminelle hensigter blev idømt fængselsstraf. Eksempler herunder:

  • En 19-årig mand blev idømt syv dages fængsel for at have to hobbyknive liggende i sin bil. Dem brugte han til at åbne papkasser i sit fritidsjob som tankpasser. Herefter blev han smidt ud af Handelsskolen.
  • En 24-årig pædagogmedhjælper fik syv dages fængsel for at have et multiværktøj med proptrækker, neglefil, knivsblad på 7,2 cm. mv. liggende i sin bil. Efterfølgende blev han fyret fra sit job.
  • En vagtmand fik syv dages fængsel for at have en fiskekniv liggende i handskerummet i sin bil. Manden var lystfisker. Han havde ikke tænkt på, at knivsbladet var 3 mm. for langt - og dermed ulovligt.
  • En mand var henne og hjælpe en ven med at pålægge et nyt gulvtæppe. Tæppet skar han til med sin hobbykniv. På vej hjem spiste han i en restaurant. Herefter blev han tilfældigt standset af politiet. De fandt kniven. Det medførte en bøde på 3.000 kr. i byretten den 12. august 2009. Anklagemyndigheden ankede sagen til Landsretten med krav om syv dages fængsel. Det blev afvist.
  • Audi har udstyret deres Q7-model med et overlevelsessæt, som blandt andet indeholder en kniv med et knivsblad på seks cm., som ikke kan foldes. Den er ulovlig. Ca. 817 bilejere kører altså rundt med fare for at blive sat i fængsel.

    Ovennævnte sager fra 2009 er naturligvis groteske. Men det ville de ansvarlige politikere ikke indrømme. Kavalergangen var på dette tidspunkt flygtet ud af justitsministeriet. Hun efterlod hele svineriet til Brian Arthur (K). Og han tør ikke tage stilling til nogen som helst ting.
    I juni 2010 afgjorde Rigsadvokaten og anklagemyndigheden, at spejdere, fiskere og håndværkere ikke får en bøde, hvis de bærer kniv på offentligt sted. Det samme gælder mennesker, der tager kniv med på skov- og vandretur. Betingelsen er, at ophold undervejs skal kunne anses for rimeligt under de givne omstændigheder.
    Altså. Hvis man bliver stoppet af politiet med en ulovlig kniv, så skal man bare opfinde et »anerkendelsesværdigt formål«. »Jeg er på vej hjem fra fisketur«. »Jeg skal over til mine forældre og bruge kniven i haven«. »Jeg skal på arbejde og skære ledninger over«. Så slipper man formentlig for straf.

    Da S-R-SF-regeringen kom til efter valget i sept. 2011, ændrede man hurtigt loven. Nu gav det ikke automatisk syv dages fængsel at blive taget med en ulovlig kniv.


    Burka-sagen
    I marts 2009 meldte stifteren af Ny Alliance sig ind i Det Konservative Folkeparti. Det blev kavalergangen så beæret over, at hun tilsluttede sig hans grundlovsstridige forslag om forbud mod burkaer. I hendes tale på sommermødet i Bella Centret den 12. september 2009 udtalte hun herefter, at »vi ønsker i virkeligheden ikke et burka-forbud«. Forvirringen var total. Læs: Khaderstrofen


    Den ulovlige ministerbil
    I perioden 2003-2007 kørte kavalergangen rundt i en ulovlig ministerbil. Det afslørede B.T. i november 2009. Ministerbiler er unddraget registreringsafgift. Men der skal stadig betales dansk moms. Og det havde fire ministerier undladt i fire år. Finansministeriet opdagede fejlen i 2003. Men først i september 2007 blev momsen betalt.
    Momsunddragelse giver normalt en bøde og i skærpende tilfælde 1,5 års fængsel. Men kavalergangen slap for en tur i Vestre Fængsel.


    Bliv millionær hos ferieministeren
    I år 2010 gennemførte VK-regeringen skattelettelser for almindelig arbejdsindkomst hos befolkningen. Kavalergangen pralede med det. »Hej, jeg er Lene Espersen fra Konservative. Det er os, der har sørget for, at du skal betale mindre i skat« - kunne man læse på websitet www.lavere-skat.dk. Man kunne indtaste sine oplysninger på en lommeregner og beregne sin 2010-skattelettelse. Hvis man tjente under 400.000 kr. om året, ville man ifølge lommeregneren få en skattelettelse på lidt over 1,3 million kr. Man ville altså pludselig blive millionær. Fejlen blev skyndsomt beklaget og rettet.
    Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Typisk. Typisk. Typisk. Ha ha ha ha ha ha ha ha ha!


    Manglende snerydning
    Tirsdag den 2. februar 2010 var der snestorm over Danmark. Dagen efter besøgte Ekstra Bladet kavalergangen på privatadressen i Dragør. Og fortovet var ikke ryddet for sne. Ministeren var taget på arbejde uden at bekymre sig om sneen. Da ministeriet erfarede, at hun havde begået en lovovertrædelse, skyndt hun sig hjem og ryddede sneen.
    Ifølge lov nr. 140 af den 25. marts 1970 skal en grundejer ved snefald rydde fortov og evt. vej så hurtigt som muligt. I praksis er tidsrammen 07:00-22:00. Overtrædelse af loven straffes med bøde. Desuden risikerer man en erstatningssag, hvis en person kommer til skade på grund af den manglende snerydning.
    Livet er ikke let. Tænk at skulle overholde landets love. Føj da.


    Udlevering til USA
    Ifølge Udleveringsloven af den 1. januar 2005 kapitel 2, paragraf 2, »kan justitsministeren på grundlag af en overenskomst med en stat uden for Den Europæsiske Union fastsætte, at danske statsborgere kan udleveres til strafforfølgning i den pågældende stat«.

    Danske statsborgere kan altså udleveres til straf i udlandet. Som dansker kan man nu blive udleveret til USA, hvor man dyrker systematisk voldtægt, korporlig afstraffelse og dødsstraf i fængslerne.
    Kavalergangen var stolt. Nu havde fiskerpigen fra Hirtshals lavet en helt ny lov for at behage USA. Nu kunne amerikanerne se, at lille Danmark kæmpede med dem side om side for at bekæmpe de faaaaarlige terrorister. Problemet for kavalergangen var, at der ikke findes faaaaarlige terrorister i Danmark. Hvad skulle hun så gøre for at reklamere for sin fine nye lov? Hovsa. Hvad nu? Nu opstod pludselig en mulighed for at bevise sit eget vidunderlige værd.

  • En naiv dansk kvinde var blevet kæreste med en italiensk narkogangster i Florida i USA. I januar 2001 blev hun af de amerikanske myndigheder gjort bekendt med, at man efterforskede hendes rolle i en narkotikasag, der også inkluderede ekskæresten. Han var blevet anholdt. Nu havde han sladret om sin danske ekskæreste for at slippe med en lavere straf. Myndighederne mente, at hun havde medvirket til indførsel i USA af 106.000 ecstasy-piller (MDMA) samt hvidvaskning af penge i perioden 1997-1998.

  • I juli 2001 returnerede kvinden til Danmark. Hun tilmeldte sig Folkeregistret, og bosatte sig herefter på Sjælland med sin 10-årige datter.

  • Den 21. marts 2003 rejste den amerikanske anklagemyndighed tiltale mod kvinden for omfattende narkokriminalitet og hvidvask af penge. Herefter døde sagen hen. Amerikanerne opgav kravet om at få kvinden udleveret og domfældt. Men så kom der uventet hjælp fra det danske justitsministerium. De ville gerne have en dansk statsborger udleveret til USA. Læs herunder.

  • I 2005 trådte kavalergangens fine nye udleveringslov i kraft. Og så opstod chancen for at efterprøve den i praksis. Der var ingen faaaarlige terrorister at udlevere. Nu kunne man i stedet udlevere omtalte kvinde. Det danske justitsministerium kontaktede derfor den amerikanske ambassadør i København (James P. Cain). Han mødtes med kavalergangen i august 2006. Her diskuterede de sagen. Den 31. januar 2007 afholdt man et nyt møde med amerikanerne. Her deltog politidirektøren for Nordsjællands Politi, en chefanklager, Rigspolitiet og flere repræsentanter for Nordsjællands Politi. Politidirektøren (direktør for Københavns Politi i 2010) anbefalede amerikanerne at ansøge om en udlevering. Han instruerede dem i, hvordan de skulle lave ansøgningen. Eksempelvis skulle de pointere hendes mangeårige tilknytning til USA (1986-2001). De skulle i 10 punkter opsummere hver episode med angivelse af tidspunkt, lokalitet, medvirkende personer og mængden af narkotika. Han forklarede, at »man ikke ønskede, at hun skulle gemme sig bag sit danske pas for at undslippe narkosigtelsen«. Møderne er dokumenteret i en fortrolig efterforskningsrapport dateret 11. september 2007 fra det amerikanske narkopoliti (DEA).

  • Amerikanerne lavede nu et nyt anklageskrift samt en udleveringsbegæring ifølge de danske instruktioner. I 2007 blev den 43-årige danske kvinde derfor varetægtsfængslet i Danmark. Hendes forsvarer og diverse medier fandt hurtigt ud af, at sagen ifølge amerikansk lov var forældet. Hun ville ikke kunne idømmes straf ved en amerikansk domstol. Hvorfor i himlens navn skulle hun nu trækkes igennem dette helvede? Østre Landsret opfordrede til indhentning af yderligere bevismateriale inden en evt. udlevering. Men det ignorede Justitsministeriet. Kvinden skulle med vold og magt udleveres. Kavalergangen og efterfølgeren brian-Arthur nægtede at have haft noget som helst med sagen at gøre. Justitsministeren (kavalergangen) nægtede over for pressen at have været til møde med amerikanerne - selv om det var dokumenteret i en efterforskningsrapport.

  • I 2008 overtog Brian-Arthur (K) som ny justitsminister sagen. Den 1. september 2009 mødtes han med den amerikanske ambassadør. Her forklarede han, hvordan udleveringen skulle fremmes. Han understregede vigtigheden af, at kvinden blev udleveret senest den 4. september 2009 på grund af en forældelsesfrist på 30 dage i det danske retssystem. Ifølge dansk lovgivning skulle proceduren finde sted med denne tidsfrist efter Procesbevillingsnævnets afvisning af en prøvelse i Højesteret.
    Brian-Arthurs møde med amerikanerne blev først afsløret i februar 2012 af Ekstra Bladet efter granskning af Wikileaks-dokumenter. Og da nægtede Brian-Arthur at have deltaget i et sådant møde!!! Dermed løj han.

  • Den 4. september 2009 blev den danske kvinde udleveret og varetægtsfængslet i Miami i USA. Hun indrømmede medvirken til smugling af ecstasy fra Holland til USA i 1997.

  • I januar 2010 udtalte den amerikanske dommer, at »som de danske myndigheder nu har erfaret, er det ikke nemt at følge loven samtidig med, at man forsøger at handle hensigtsmæssigt i politisk sammenhæng«. Med andre ord. Udleveringingssagen var i dommerens øjne en politisk manifestation. Det vidste vi allerede i Danmark. Kavalergangen ville bare prale med sin fine nye lov.

  • I februar 2010 afgjorde den øverste dommer ved Forbundsdomstolen i Florida, at sagen var forældet. Sagen blev lukket med løsladelse af sigtede den 26. februar 2010. Den 22. marts 2010 blev sagen uomtvistelig lukket for yderligere retslige tiltag.

  • Umiddelbart efter løsladelsen fandt man ud af, at hun ikke havde nogen opholdstilladelse i USA. Det havde de danske myndigheder ikke tænkt på i deres iver efter at få hende sat i amerikansk fængsel. Dermed risikerede hun at blive fængslet af immigrationsmyndighederne. Problemet blev i hast løst i samarbejde med amerikanerne. Man gav hende en uges opholdstilladelse i landet.

  • Da hun havde købt flybillet til Danmark, fandt man ud af, at hun risikerede at blive fængslet af tyskerne under mellemlanding i Düsseldorf. Hun var nemlig stadig efterlyst af Interpol. Dermed havde tyskerne pligt til at arrestere hende.

    Narkotikaforbrydelser skal naturligvis straffes. Men det er ikke pointen i denne vanvittige sag. Pointen er, at en dansk statsborger fik sin tilværelse ødelagt i flere år, fordi den inkompetente danske justitsminister ville prale med sin nye lov. Der var simpelt hen tale om en politisk varetægtsfængsling. Og ministeren forsøgte at lyve sig ud af den dokumenterede kendsgerning, at hun selv startede sagen og trak i trådene. Vanvittigt. Totalt skørt.
    Mandag den 21. januar 2013 måtte ferie-Lene og Brian Arthur (K) forklare sig i Retten i Lyngby i en erstatningssag med krav på 2,5 millioner kr.

    Justitsministeren løj



    Påskeferie på Mallorca
    Den 29. marts 2010 mødtes udenrigsministrene fra USA (Hillary Clinton), Canada, Norge og Rusland til et »arktisk« topmøde (Arctic-5) i Ottawa i Canada. Mødet var en fortsættelse af et dansk initieret møde i Ilulissat i Grønland i 2008. Man skulle diskutere samarbejde angående grænsedragning og en ansvarlig udnyttelse af mineraler og olie i undergrunden i det sårbare arktiske område. De fem lande, hvis grænser støder op til Nordpolen, var inviteret. Grønland ligger i dette område. Derfor var den danske udenrigsminister også inviteret. Den tidl. udenrigsminister - kloge-Åge - takkede den 5. februar 2010 »ja« til deltagelse. Han anså mødet for at være af »vital betydning«. Men så kom ministerrokaden den 23. februar. Kavalergangen blev udenrigsminister. Og hun gad ikke møde op til det aftalte møde. Den 2. marts ringede hun til den canadiske udenrigsminister og meldte afbud med begrundelse om »ministerskifte«, »travlhed som partileder« og »tidl. indgåede forpligtelser«. Det er dokumenteret i et referat af telefonsamtalen i Statsministeriet. Og det var en stor fed løgn. Afbuddet skyldtes badeferie. Hun tog til Mallorca i Spanien med familien med afrejse den 26. marts. Adskillige dage inden den officielle påskeferie 1-5 april. I stedet blev justitsministeren - alias kødvaskeren - sendt afsted. »Who is that man......?« - spurgte de Canadiske medier. Men ingen vidste det.

    Hjemme i Danmark sagde en tidl. udenrigsminister - alias »verdens klogeste mand« (V) - at »jeg går ud fra, at hun må være alvorgeligt syg.......«. Men det var kavalergangen ikke.

    En tidl. konservativ politiker - alias »årets pikhoved« - udtalte om justitsministeren til Politiken: »Skrupelløs, fordi hun snød med Folketingets boligtilskud - og da det blev afsløret af pressen, leverede en ynkelig søforklaring over for folketingsgruppen. Doven, fordi hun ikke kom til møderne. For mig er det ufatteligt, at Det Konservative Folkeparti har kunnet vælge hende som partileder«.

    Da kavalergangen kom hjem fra Mallorca den 6. april, væltede kritikken ned over hende. Men det prellede fuldstændigt af på den ferieglade minister. »Tonen er skinger..... der er tale om småstats-retorik...... det er andedams-mentalitet...... rigtig mange børnefamilier er enig med mig i, at der skal være plads til ferie med familien« - lød det arrogant og hånligt fra ministeren. På TV forsvarede hun vedvarende sin prioritering af ferie frem for at mødes med nogle af verdens mest betydningsfulde udenrigsminstre.
    Da Ekstra Bladet spurgte ind til begrundelsen for afbuddet, forsøgte ministeren sig med løgn nummer to. Hun påstod, at hun slet ikke havde givet sin canadiske kollega nogen begrundelse. Men det havde hun ifølge telefonreferatet i Statsministeriet. Det fandt journalisterne ud af efter aktindsigt. Desuden påstod hun at have taget børnene ud af skolen, mens der alligevel var lukket. Det var løgn nummer tre. Den 26. april var skolen åben.
    Den 14. april 2010 måtte statsminister bilags-Lars (V) svare på spørgsmål i folketingssalen om sagen. »Jeg har ikke modtaget nogen forhåndsorientering fra udenrigsministeren om udenrigsministerens planlægning af de pågældende dage i marts måned« - udtalte han blandt andet. Mange mener dermed, at han løj over for Folketinget. Når en minister forlader landet i mere end tre dage, skal Statsministeriet anmodes. Statsrådet skal herefter godkende ansøgningen med henblik på at finde en fungerende hjemlig stedfortræder for ministeren. Kavalergangens tilladelse til at rejse udkom den 24. marts 2010. Og bilags-Lars blev fungerende udenrigsminister. Det måtte man nødvendigvis have orienteret ham om. Dermed måtte han have vidst besked om kavalergangens ferieplaner.

    I de efterfølgende to måneder dykkede meningsmålingerne for Konservative til en vælgerprocent på syv (partiets målsætning: 15 pct.). Og kavalergangen nægtede hårdnakket at undskylde og beklage sit kvajenummer. Det kunne allernådigst blive til »jeg har lært af kritikken .....«. Men efter endnu en dårlig meningsmåling sidst i maj måned gik hun til bekendelse samme dag og undskyldte. Den »nordjydske stædighed« fik skylden (kavalergangen er fra Hirtshals).

    Den 3. juni 2010 blev det afsløret, at den tidl. udenrigsminister kloge-Åge (K) på et møde i koordinationsudvalget den 24. marts 2010 havde advaret de andre fem tilstedeværende ministre (inkl. statsministeren) om kavalergangens afbud til topmødet. »På to uger ødelægger hun, hvad det har taget mig et årti at bygge op......« - skulle han have udtalt. Det var i direkte modstrid med statsministerens oplysninger. Han påstod i Folketinget den 14. april, at han ikke kendte til afbuddet. Dermed skulle han have løjet om sagen. Nogen i koordinationsudvalget (kloge-Åge?) havde anonymt lækket oplysningerne til Berlingske Tidende.

    Som justitsminister smadrede kavalergangen politikorpset. Nu gik hun i gang med at smadre Danmarks interesser i udlandet.


    Afbud til Polen
    Den 10. april 2010 styrtede et fly med 95 polske regerings- og militærchefer ned i Smolensk i Rusland. Alle ombordværende døde. Eksempelvis den polske præsident Lech Kaczynski og dennes hustru. De var på vej til en mindehøjtidelighed for Stalins likvidering af 20.000 polske krigsfanger under 2. verdenskrig. Piloterne på det forulykkede fly ignorerede fire gange en advarsel fra de russiske flyveledere om ikke at lande i det tågede vejr. Derefter gik det galt. Venstre vinge ramte trætoppene.
    Søndag den 18. april 2010 blev præsidenten og de andre afdøde bisat ved en stor højtidelighed i middelalderkirken Skt. Basilika i Krakow. Statsledere fra store dele af verden var inviteret. Eksempelvis Barack Obama fra USA og den danske udenrigsminister. Men de meldte afbud. Det europæiske luftrum var lukket på grund af en stor askesky fra vulkanudbruddet på Island. Det var relevant for Obama. Men kavalergangen kunne have sat sig i den fine ministerbil og kørt til Polen. Det gad hun ikke. I stedet kondolerede hun til den polske ambassadør i Danmark. Hun gik atter glip af at mødes med vigtige udenlandske kollegaer.


    Skatteyderbetalt ferie i Malaga
    Da kavalergangen var erhvervs- og økonomiminister planlagde hun en rejse til Malaga i Spanien den 12-13 april 2010 for at deltage i en gallafest for 200 udlandsdanskere i anledning af dronning Margrethes 70-års fødselsdag (16. april 2010). Festen var arrangeret af »Danes Worldwide« i Sydspanien. Kavalergangens mor fra Hirtshals skulle deltage i festen.
    Men så opstod et problem. Kavalergangen blev efter eget ønske udenrigsminister ved ministerrokaden i februar 2010. Og så gik embedsmændene i ministersekretariatet i gang med at rense ud i den nye ministers rejsekalender. De fandt den planlagte rejse til Malaga »for let« til, at en udenrigsminister kunne tillade sig at bruge tid på den. Der var vigtigere ting at tage sig til. Men kavalergangen var ikke enig. Hun ville til Spanien. Derfor bad hun embedsmændene arrangere et hurtigt besøg hos den spanske udenrigsminister. Så var der et fagligt argument for at tage afsted. Altså rent snyd. Kavalergangen fik sin skatteyderbetalte hyggerejse til Spanien (kilde: B.T., maj 2010).
    Det står klart for enhver, at kavalergangen er minister for sig selv og ikke for Danmark. Hendes primære formål med jobbet er at rage en masse rejser til sig. På skatteydernes regning forstås.


    Kavalergangen uvidende om terrortrussel
    Den 25. juni 2010 afslørede Indonesisk politi terrorplaner mod den danske ambassade i Jakarta. Flere militære islamister blev anholdt. Pistoler, geværer og eksplosiver blev konfiskeret. Ambassaden skulle angiveligt angribes den 1. juli 2010 som hævn for Muhammedtegningerne.
    Nyhedsbureauet Reuter skrev om sagen kl. 15:03 den 25. juni. Men først dagen efter den 26. juni kl. 05:00 hørte det danske udenrigsministerium om terrortruslen. Og udenrigsministeren (kavalergangen) fik først besked over middag mellem kl. 13-14. Ca. 23 timer efter Reuters offentliggørelse af sagen.
    Hvorfor var ministeriet og kavalergangen uvidende om alvorgelige ting, som hele resten af verden var velorienteret om? Fordi de var gået på weekend. Og det er hele historien om deres liv. Disse mennesker har så travlt med at holde fri og nyde livet, at alt andet kommer i tredje række. Atomkrig, naturkatastrofer og apokalypse. Det er fuldstændigt ligegyldigt. Det er bare med at komme ud af døren og holde fri.
    Ultimo juni 2010 var vælgertilslutningen til Det Konservative Folkeparti faldet til ca. 6 pct. Naturligvis.


    SOS fra ferieministeren
    I juli 2010 havde kavalergangen kvajet sig så meget i jobbet som udenrigsminister (læs: ferieminister), at hun rundsendte et nødsignal til det konservative bagland. Hun skrev:

    »Jeg vil gerne opfordre alle jer medlemmer til at deltage aktivt i at udbrede vores politik. Og med læserbreve, debatindlæg og synspunkter præge debatten......«

    Men lige lidt hjalp det. Ingen kom til undsætning. Og kavalergangen fortsatte med at holde ferie og kvaje sig.


    Udenrigsministeren nåede aldrig topmøde i Afghanistan
    I juli 2010 kom kavalergangens ferieplaner igen på tværs af hendes højtbetalte job. I januar 2010 inviterede den Afghanske regering til en stor international donorkonference i Kabul. Den første store konference med den demokratisk valgte regering som vært. Den 8. juni 2010 blev datoen for mødet offentliggjort. Det blev fastlagt til den. 20 juli 2010. Altså et varsel på over halvanden måned. Medarbejderne i Udenrigsministeriet bookede efterfølgende et privatfly til 630.000 kr. til rejsen (et almindeligt rutefly på businessclass ville have kostet omkring 50.000 kr.). Man afslog et tilbud fra forsvaret om at benytte et Hercules-fly.
    Fredag den 16. juli drog kavalergangen på ferie med familien til Italien. Mandag morgen den 19. juli returnerede hun for egen regning til København for at stige ombord på det lejede luksuriøse privatfly. Så fløj man straks mod Afghanistan. Og igen gik det galt for ferieministeren.
    Taliban angreb lufthavnen i Kabul natten til mandag den 19. juli. Det medførte, at al flytrafik blev omdirigeret til en nærliggende militær lufthavn. Militære fly med tilmeldte toppolitikere fra 60 lande ankom uden besvær til mødet. Den danske udenrigsminister nåede som den eneste aldrig frem. Privatflyet havde ikke tilladelse til landing i den militære lufthavn uden for Kabul. Derfor fløj man til en lufthavn i Kasakhstan 1.200 km. væk. Og der strandede man. Usbekistan ville ikke give tilladelse til overflyvning af deres luftrum. Dermed måtte man returnere til København. Og dermed gik kavalergangen glip af at mødes med Hillary Clinton (USA).

    Dansk presse blev hurtigt bekendt med sagen. Ved hjemkomst blev kavalergangen interviewet. Og nu var det Usbekistans skyld, at hun ikke nåede frem. Den usbekiske ambassadør ville blive indkaldt til møde i Udenrigsministeriet. Men landet har ikke en ambassadør i Danmark. Det vidste ministeren ikke!!!!
    Herefter gav hun medarbejderne i Udenrigsministeriet skylden for at have lejet et privatfly i stedet for at benytte et militærfly. »Det er ikke en beslutning, jeg har haft noget med at gøre...... Det er ikke noget, jeg har vidst noget om...... har ikke hørt om muligheden for at vælge mellem et privatfly og et militærfly......« - udtalte hun til Ekstra Bladet. Efter at have fyret 630.000 kr. af på ingenting, skyndte kavalergangen sig igen på ferie i Italien onsdag den 21. juli.

    Hvad er op og ned i denne sag? Det er ganske enkelt:
  • Privatflyet blev valgt, fordi det er det hurtigste. På denne måde kunne ferieministeren holde mest mulig ferie med familien. Hurtigt ud og hurtigt hjem. Det er kernen i skandalen. Det er naturligvis løgn, at ministeren ikke kendte noget til denne planlægning. Afghanistan er aktuelt det farligste sted i verden. Derfor vurderer man altid flysikkerheden. Hvis ministeren ikke havde haft sommerferie, så ville man have benyttet det langsommere militærfly - lige som alle de andre toppolitikere.
  • Ferieministeren forsøgte ynkeligt at skyde skylden på medarbejderne i Udenrigsministeriet for at redde sin egen røv.
  • Ferieministeren vidste ikke, at Usbekistan ikke har nogen ambassadør. Det er for dårligt af en udenrigsminister.
  • Ferieministeren brændte arrogant 630.000 kr. af skatteydernes penge af til ingen nytte. I en tid hvor der var sparerunde og dermed ansættelsesstop i ministeriet. En utrolig form for inkompetance. I stedet kunne hun have taget et almindeligt rutefly på businessclass til ca. 50.000 kr.


    Udeblev fra demokratimøde i Polen
    I juli 2010 udeblev udenrigsministeren fra et internationalt møde om demokrati i Polen. De såkaldte Community of Democraties er blevet afholdt årligt siden år 2000. Aktuelt deltog Hillary Clinton fra USA sammen med 20 andre udenrigsministre. Men ferieministeren anså det ikke for at være vigtigt nok. Hun havde formentlig travlt med at holde fri.


    Udeblev fra EU-møde pga. ferie
    Mandag den 26. juli 2010 mødtes udenrigsministrene fra EU til rådsmøde i Bruxelles for at tage stilling til fredsprocessen i Gaza, EU´s CO2-udslip og FN-sanktioner mod Iran. Den svenske udenrigsminister afbrød sin ferie i Kroatien for at deltage. Men hvad med den danske udenrigsminister (ferieministeren)? Traditionen tro var hun på ferie. Hun ville ikke afbryde sin sommerferie i Toscana i Italien med familien. I stedet sendte man to embedsmænd. Ialt 21 ministre mødte op og vedtog blandt andet de hidtil skrappeste sanktioner mod Iran på grund af landets atomprogram. I den forbindelse er det relevant at nævne, at Danmarks eksport til landet beløber sig til 800 millioner kr. om året. Men det interesserede ikke ministeren.
    Udeblivelsen fik stor opmærksomhed og kritik i medierne. Det konservative bagland begyndte at tale om at fjerne hende fra ministerposten. »Lene bliver nødt til at gå af. Både som partiformand og udenrigsminister......« - udtalte en konservativ lokalformand i Holstebro. Og hendes ministerkollegaer forblev tavse. Khaderstrofen (K) forsøgte ynkeligt at komme hende til undsætning ved at gøre nar af den svenske udenrigsminister, som deltog i mødet.
    Utroligt. Hvornår går det op for bambipartiet, at kavalergangen er ved at køre det hele i sænk?


    Udenrigsministeren ansatte tudebamsen i loppe-tjans
    I maj 2010 ansatte udenrigsministeren den tidl. forsvarsminister »tudebamsen« fra Venstre i en loppe-tjans i Udenrigsministeriet. Han skulle komme med anbefalinger om det nordisk-baltiske samarbejde. Med andre ord. Han skulle ingenting lave.
    Arrangementet undrede mange mennesker. Man ansatte manden i en tid, hvor der var sparerunde og dermed ansættelsesstop i ministeriet. Efterfølgende lød forklaringen, at jobbet var ulønnet!!!! Han ville dog få sine eventuelle rejseudgifter refunderet. Et helt igennem sært arrangement, som naturligvis udelukkende drejer sig om kammerateri.
    Det er første gang i Danmarkshistorien, at en tidl. folketingspolitiker arbejder gratis i den offentlige administration. Desuden er det formentlig i strid med forvaltningsloven.


    Kavalergangen vil have mink
    I 2010 prøvede israelske dyreværnsforkæmpere at få den israelske regering til at indføre forbud mod brug af pelstøj. Det frarådede den danske udenrigsminister i et brev afsendt til den israelske handelsminister. Et forbud ville nemlig skade de danske pelsdyravlere. Brevet vakte en del undren i Israel. »Helt alvorligt fru minister. Israel er et varmt og fugtigt land. Vi har virkelig ikke brug for pelse, og der er ingen grund til at torturere og dræbe dyr for den sag......« - svarede politikeren Nitzan Horowitz (kilde: Kristeligt Dagblad).
    Kavalergangen blandede sig i et andet lands indre anliggender, så danske pelsdyravlere kan fortsætte deres forbandede dyrplageri. Læs: Dyremishandlerne


    Løgn om Taleban
    I september 2010 udtalte udenrigsministeren til Berlingske Tidende, at »vi hører fra øverstkommanderende general Petraeus, at Taleban bliver mere og mere presset og derfor mere og mere desperat for som en sidste krampetrækning at skade mest muligt på den allierede side......«
    Ifølge generalens næstkommenderende ekspert John Dorrain fra NATO-hovedkvarteret i Kabul skulle der ikke være dækning for denne udtalelse. General Petraeus skulle tværtimod have beskrevet Taleban som en yderst tålmodig og ikke desperat fjende. Ferie-Lene kunne efterfølgende ikke påpege hvilke udtalelser fra generalen, hun baserede sine synspunkter på. Naturligvis ikke. Det var noget hun selv havde opfundet. Da man ville interviewe hende om sagen, henviste hun til udenrigsordføreren Khaderstrofen.


    Ferie-Lene brugte ulovlig arbejdskraft
    Tirsdag middag den 3. maj 2011 kørte journalister fra Ekatra Bladet sammen med formanden for Malernes Fagforening ud til udenrigsministerens millionvilla ved stranden i Dragør på Amager. Og hvad så de på taget? En polsk håndværker i færd med at reparere taget på villaen. Manden kunne oplyse, at han driver en enkeltmandsvirksomhed. Han var hyret af ministerens nabo, som har en byggevirksomhed.
    Problemet var nu, at polakken ikke var blevet registreret i det såkaldte RUT-register for udenlandske håndværkere. Via sin presserådgiver kunne ferie-Lene oplyse, at hun intet kendte til den ulovlige arbejdskraft. Men ved 16-tiden samme dag var manden pludselig registreret.
    Dagen efter aflagde Arbejdstilsynet et besøg hos ministeren. De konstaterede, at stilladset ikke var fæstnet forsvarligt til huset. Det blev naboen bedt om at udbedre. Desuden blev den polske håndværker politianmeldt for ikke at have registreret sig til tiden. Læs i øvrigt: Ulovlig arbejdskraft hos Karen-skrald (V)


    Ingen aktindsigt i STASI-sagen
    I 2011 ønskede en historiker fra Syddansk Universitet aktindsigt i Udenrigsministeriets dokumenter fra den 23 år gamle sag, hvor den danske ambassade i Berlin tilkaldte STASI for at fjerne 18 Østtyske flygtninge. Som Udenrigsminister afviste ferie-Lene anmodningen om aktindsigt. Af hensyn til forholdet til fremmede magter og Danmarks sikkerhed. Det er ikke løgn. Læs under: gulvtæppe-Poul


    Finansiel Stabilitet
    I september 2008 overtog ferie-Lene jobbet som økonomi- og erhvervsminister efter Bambi. Roskilde Bank var lige krakket. Henvendelser fra almindelige bankkunder og små erhvervsdrivende bombarderede hende med e-mails om sagen. De stod nemlig tilbage med håret i postkassen uden deres opsparede penge. Dem havde banken lånt ud til plattenslagerne i ejendomsbranchen. Nu bad de ministeren om hjælp. Det blev hun lynhurtigt træt af. Hun ville hellere på ferie.
    I oktober 2008 oprettede VK-regeringen og den private finansielle sektor (det private beredskab) derfor Finansiel Stabilitet til sikring af den finansielle stabilitet og afvikling af nødlidende pengeinstitutter. Den globale finanskrise var på sit højeste. Flere banker var truet af konkurs efter at have lånt alle pengene ud til boligspekulanter og plattenslagere. Udelukkende for at score hurtige gevinster. Det gik naturligvis galt. Nu oprettede skatteyderne et statsligt »socialkontor« for bankerne og de inkompetente bankfolk. Det kom til at høre under Økonomi- og Erhvervsministeriet og dermed ferie-Lene. Efterfølgende lavede man de fire »bankpakker«. Overskuddet fra disse gennem bankerne skulle finansere Finansiel Stabilitet. Og så gik det naturligvis galt igen.
    I 2010 var Finansiel Stabilitet blevet Danmarks syvende største bank. Man var kommet op på at bruge 439 millioner kr. i løn til 700 medarbejdere. Gennemsnitslønnen lå langt over gennemsnittet for tilsvarende stillinger i offentligt og privat erhverv. Samme år blev der brugt 463 millioner kr. på eksterne advokater, konsulenter og revisorer. I perioden 2008-2010 brugte man 100 millioner kr. til ekstern advokatbistand i forbindelse med krakkede banker. Kontrakten på dette arbejde havde aldrig været i udbud eller annonceret. Det var et brud på udbudsloven. Og en af de eksterne advokater var samtidig medlem af bestyrelsen i Finansiel Stabilitet.
    I 2011 brugte man næsten en milliard kroner på lønudgifter, husleje, IT og advokater. Det var en stigning på 50 pct. over to år.
    Udgifterne til den slags statslige »sugerør« eksploderer altid. Ferie-Lene sikrede sig ikke en kontrolfunktion med foretagendet. Efter folketingsvalget den 15. september 2011 overgik det til Erhvervs- og Vækstministeriet under røde-Ole (SF). Nu skulle socialisterne rydde op. Rigsrevisionen gik derfor i gang med at undersøge forholdene.


    Støttepædagogen
    Kavalergangens spindoktor tjener 866.000 kr. om året. Inklusive pension. Har han tigget sig til nogle babystole og kjoler for nyligt?



    Rytterstatuen




    Brian Arthur, erhvervsminsiter 2016, økonomi- og erhvervsminister 2010-2011, justitsminister 2008-2010, kulturminister 2001-2008



    Brian Arthur
    Den tidl. kultur- og justitsminister har haft det svært. Gennem hele sit liv har han følt sig forfulgt af røde lejesvende. Socialisterne mobbede ham i barndommen og i folkeskolen. De ydmygede ham på Ballerup Gymnasium og senere på Københavns Universitet under studierne i statskundskab. De venstreorienterede uromagere ville tilsyneladende ikke lade ham være i fred. Efterhånden opstod der et indædt had til disse piberygende langskæggede stalinister i strikketrøjer og fodformede sko. Hadet til de røde kom til at præge hans liv. Det udviklede sig til et kronisk politisk mindreværdskompleks. Som minister førte han sig frem som en »politisk mus«. En bangebuks uden evner og mod til at håndtere problemerne som et mandfolk.

  • Kultur-Brian var kulturminister i VK-regeringen i perioden 2001-2008. Nu skulle de røde føle smerten. Nu skulle der fandeme tages hævn. Det endte galt med eksempelvis TV2 (læs nedenfor).
  • I 2003 påstod han, at de røde lejesvende havde truet med at hænge den daværende udenrigsminister (Per stiv) i en lygtepæl, når de kom til magten. Historien blev aldrig dokumenteret.
  • I 2003 ville han opføre et nyt Rigsarkiv i DSB´s gamle godsbanebygninger bag Københavns Hovedbanegård. Under et pressemøde hævdede han, at en pensioneret DSB-tjenestemand havde opfundet ideen. Men denne person eksisterede ikke. Altså en løgn.
  • At Brian Arthur er et åndeligt fyrtårn, beviste han med denne udtalelse: »Jeg har ikke noget imod, at folk får noget gratis - men man skal betale for det, man får......«
  • I 2010 blev den tidl. statsminister gulvtæppe-Poul (K) spurgt i TV2, om Brian-Arthur er en dårlig minister. »Hmmmm - det må tiden vise......« - svarede han.

    Onsdag den 10. september 2008 blev han justitsminister i VK-regeringen i stedet for ferie-Lene. Kulturministerjobbet blev overgivet til »vandrepokalen«. Afskedstalen i ministeriet drejede sig næsten udelukkende om alle de fede arbejdsrelaterede udlandsrejser. Ekstra Bladet spurgte, hvor mange politikredse, der er i Danmark. Det kunne den nye justitsminister ikke svare på.
    Ved en ministerrokade den 23. februar 2010 blev Brian-Arthur økonomi- og erhvervsminister. I november 2016 blev han nådigst erhvervsminister i VLAK-regeringen. Kvajesager nedenfor.



    Brian Arthur

    Hør, hvor jeg gungrer - sagde musen



    Skideballe fra Ombudsmanden
    I april 2017 måtte Folketingets Ombudsmand give Erhvervsministeriet og ministeren Brian Arthur (K) en irettesættelse. Dagbladet Information havde afsløret danske virksomheder i at eksportere avanceret overvågningsudstyr til forskellige diktaturstater og forholdt sig kritisk til dette i forhold til menneskerettighederne. I den anledning havde avisen søgt om aktindsigt i en serie eksporttilladelser hos Erhvervsministeriet. Det blev afslået med et argument om, at »Dagbladet Information har tidligere bragt kritiske artikler om eksport af denne type produkter og i en sammenhæng med menneskerettighederne.....«. Nu ville man ikke give aktindsigt på grund af kritisk journalistik. Den sag var naturligvis hurtigt afgjort i ombuddet. »Det siger derfor næsten sig selv, at det ikke vil være sagligt af afslå aktindsigt ud fra en formodning om, at oplysningerne vil blive brugt til kritisk journalistik.....« - svarede Ombudsmanden. Altså en skideballe til ministeriet.
    En ganske utrolig historie. Havde Brian Arthurs embedsmænd drukket af natpotten? Eller havde de fyldt kontorerne op med elever og studentermedhjælpere? Så lavt et niveau ses efterhånden ret sjældent i Danmark.


    SE Blue Equity
    Brian Arthur har giftet sig til en mindre formue. Derfor har ægteparret stiftet investeringsforeningen EWM-BM Invest (læs: initialer på deres navne) for at få pengene til at yngle. I 2017 havde de aktier i eksempelvis Apple, Novo Nordisk, Genmab og DSV. Desuden havde de investeret fem millioner kr. i kapitalfonden SE Blue Equity. Sidstnævnte investering havde Brian Arthur ikke opført under økonomiske forhold på Folketingets website. Og hvorfor nu det? Fordi han sad i fondens bestyrelse i perioden 2013-16 under sin tid som erhvervsminister. Og fordi fonden i 2013 søgte om et tilskud på 150 millioner kr. fra Statens Vækstfond (kilde: Jyllands-Posten). Ministeren sad derved og administrerede økonomien i en fond indeholdende egne investeringer. Det kan man vist kalde en interessekonflikt.
    I 2017 kaldte SF Brian-Arthur i samråd for at komme til bunds i sagen. Herefter sker der ikke mere. Skatteyderne finansierer ægteparrets investering. Lever vi i en bananrepublik? Velbekomme.


    Brian Arthur politianmeldte sig selv
    I mangel på bedre ting af tage sig af sidder politikerne i arbejdstiden og kvadrer om totalt ligegyldige emner på Facebook og Twitter. I januar 2017 var Brian Arthur blevet så stolt af sin rolle som erhvervsminister, at han lagde en video af sig selv på Twitter siddende på bagsædet af ministerbilen. Han havde nemlig været til indvielse af den nye multiarena Royal Arena i Ørestaden på Amager. Videoen blev set af en årvågen vælger. Og han gjorde den store (lille) minister opmærksom på manglende brug af den obligatoriske sikkerhedssele.
    I stedet for at lyve sig ud af forbrydelsen valgte Brian Arthur at politianmelde sig selv og dermed modtage en bøde på 1.500 kr. En mus kan også være et mandfolk. Eller valgte politiet at lade ham slippe??


    Brian Arthur søger job
    Op til folketingsvalget i september 2011 lovede daværende erhvervs- og økonominister Brian Arthur at forlade politik, hvis han ikke kunne fortsætte som minister. Det kunne han som bekendt ikke. De røde vandt valget. Det Konservative Fjolseparti risikerer inden for de kommende år at ryge helt ud af Folketinget på grund af den lave vælgertilslutning. Det ved alle konservative. Derfor begyndte han i smug at søge lukrative jobs i erhvervslivet. Stillinger med privilegier som fri bil, fri telefon og dejlige udlandsrejser. Den slags politiker-luksus skaber nemlig både fysisk og psykisk afhængighed.
    Men ak, ak, ak. I det virkelige liv uden for Christiansborgs beskyttede mure fungerer tingene på en helt anden måde. Ingen ville ansætte Brian Arthur.


    Folketingsvalg 2011
    Ved folketingsvalget den 15. september 2011 smed vælgerne VK-regeringen væk fra regeringsmagten. Det Konservative Folkeparti blev mere end halveret med en tilbagegang på 10 mandater. Brian-Arthur grinede hele vejen til banken. Han fik straks eftervederlag på 1.212.000 kr. årligt i tre år svarende til 3.636.000 kr. Som 60-årig får han årligt 209.000 kr. i ministerpension. Som 65-årig yderligere 104.000 kr. årligt. Dermed får han 313.000 kr. årligt i pension resten af livet. Skatteyderne betaler.


    Amagerbanken
    Under boligfesten i 2003-2008 udlånte fæhovederne i Amagerbanken de fleste af pengene ud til en flok platugler i ejendomsbranchen. De håbede herved at kunne score en masse penge. Men banken røg på røven, da boligboblen bristede i 2008. I slutningen af 2009 ansøgte ledelsen om en statsgaranti på 6,5 milliarder kr. for at undgå bankerot. Beløbet blev umiddelbart efterfølgende forhøjet til 13,5 milliarder kr. Dette kunne banken gøre ifølge den såkaldte "Bankpakke 2" opfundet af VK-regeringen i 2009.
    Finansiel Stabilitet undersøgte nu bankens forretninger. Og man fandt ud af, at bankledelsen havde ladet de største 35 låntagere køre banken i sænk. Bankforretningerne var helt uansvarlige. Ledelsen havde indfriet låntageres gæld i andre banker for at holde dem kørende og derved undgå egne tab. De fik renteudgifter og private leveomkostninger op til 100.000 kr. pr. måned betalt af banken. Fallitboet kunne ikke reddes. Dette beskrev Finansiel Stabilitet i en flere hundrede sider lang rapport. Og dette blev økonomi- og erhvervsminister Brian Arthur (K) advaret om i april 2010. Men rapporten blev aldrig udleveret til embedsmændene i ministeriet. De fik højest et mundtligt eller skriftligt referat. Umiddelbart efterfølgende mødtes Finansiel Stabilitet og ministeriets ledende embedsmænd. Her blev de igen advaret om, at banken ikke kunne reddes. På trods af advarslerne satte ministeriet Finanstilsynet (bankbranchens egne folk) til at vurdere banken. Og tilsynet konkluderede, at den var solvent. Nu fik Finansiel Stabilitet besked på at stille den ansøgte garanti på 13,5 milliarder kr. Og så krakkede banken.
    I oktober 2011 udkom Rigsrevisionen med en sønderlemmende kritik af statens og Finanstilsynets rolle i sagen. Brian Arthurs forkerte beslutning om at stille garantien havde da kostet skatteyderne mindst 2,1 milliarder kr. På det tidspunkt havde han mistet ministerposten efter folketingsvalget i sept. 2011. Og nu ville han ikke kommentere sagen.

    Brian Arthur smed 2,1 milliarder kr. ud af vinduet



    Multimedieskat
    Den 1. januar 2010 brød VK-regeringen valgløftet om skatte- og afgiftsstop ved at indføre en strafskat på arbejdsgiverbetalte multimedier. I forbindelse med finanslovsforhandlingerne i november 2010 for det nye år aftalte man en lille lempelse i multimedieskatten på 25 pct. pr. ægtefælle, hvis begge benytter sig af multimedieordningen.
    Brian-Arthur forklarede stolt i TV2-Nyhederne, »at hvis begge ægtefæller betaler multimedieskat, så får de 50 pct. i rabat«. Men ak, ak. Den lille Brian-Arthur havde misforstået det hele. En skattenedsættelse på 25 pct. pr. ægtefælle giver en samlet nedsættelse på 25 pct. Danmarks økonomiminister troede, at man bare kunne lægge tallene sammen (25 pct. + 25 pct. = 50 pct.).
    Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! En gennemsnitlig folkeskoleelev regner bedre end økonomiministeren. Ynkelige pjok.


    Brian Arthurs badebro
    I naturbeskyttelseslovens paragraf 22 står at læse, at strandbredder og andre kyststrækninger er åbne for færdsel til fods og kortvarigt ophold og badning. I Danmark skal man altså frit kunne færdes langs kysten. Det burde enhver idiot kunne forstå. Men sådan er det ikke.
    Flere steder i landet har folk med kystnære grunde forhindret passagen med pigtråd, hegn, badebroer og andre mærkværdige indretninger. Hjemmelavede skilte med »adgang forbudt« er sat op. Disse ulovlige fænomener kan man også se langs kysten nord for København. Og der bor Brian-Arthur i en kæmpe villa på 473 kvm. med 11 værelser og fem toiletter (som konen har betalt) lige ned til Øresund. Passagen på stranden er besværliggjort af en stor badebro lige neden for villaen.
    Den 14. oktober 2009 meddelte Gentofte Kommune villaejerne langs kysten mellem Hellerup Havn og Charlottenlund Fort, at adgangsforholdene langs kysten skulle sikres. Det vakte stor utilfredshed. Derfor bad den konservative borgmester Kammeradvokaten om en vurdering af forholdene på stranden. Dermed skal Brian-Arthurs badebro undergå en vurdering. Overholder ministeren den lov, som han selv har været med til at lave?
    Lad os nu se. Det er ingen hemmelighed, at folk i nævnte område tror, at deres afføring er lavet af det pureste guld.


    Brian Arthur løj om udleveringssag
    I september 2008 blev Brian-Arthur justitsminister efter ferie-Lene (K). Han overtog en kedelig sag. Ferie-Lene ville have en dansk kvinde udleveret til straf i USA for at fedte for amerikanerne og prale med sin nye terrorlov. Den 1. september 2009 mødtes han derfor med amerikanerne for at fremme udleveringen. Han understregede vigtigheden af, at denne fandt sted senest den 4. september 2009 på grund af en forældelsesfrist på 30 dage efter Procesbevillingsnævnets afvisning af prøvelse i Højesteret. Den 4. september blev kvinden udleveret til USA. Sagen blev efterfølgende afvist af en amerikansk dommer og kvinden returneret til Danmark.
    Efter granskning af Wikileaks-dokumenter i februar 2012 afslørede Ekstra Bladet mødet mellem Brian-Arthur og amerikanerne. Et referat fra mødet dokumenterede hans tilstedeværelse sammen med en kontorchef, ministersekretær og den amerikanske ambassadør. Og nu nægtede han overhovedet at have deltaget i noget møde. »Jeg har ikke deltaget i et sådant møde.....« - skrev han i en SMS til avisen!!!


    Kræftfremkaldende solarier
    I januar 2009 lavede Sikkerhedsstyrelsen en undersøgelse af 111 danske solarier. Kun fire af dem overholdt EU-kravene om stråling. Resten afgav så kraftig en stråling, at de kun må bruges på mennesker til behandling af hudsygdomme efter lægeordination. Undersøgelsen resulterede i en rapport. Den blev holdt hemmelig, indtil Politiken fik fat i den i april 2010.
    I den anledning udtalte erhvervsministeren til bladet, at »staten skal ikke blande sig i alt. Vi skal passe på med at tage ansvaret væk fra borgerne. Man har også selv et ansvar for at tjekke, om det solarium man læggersig ind i, er sikkert......«
    Ministeren mener med andre ord, at hvis man er dum nok til at stege i et solarium, så er man også dum nok til at få hudkræft.


    Brian Arthur forlod ulykkessted
    Den 11. jul 2009 kl. ca. 23:20 kom justitsministeren med sin familie kørende i sin Chrysler på Isterødvejen på Sjælland. Pludselig kom en 31-årig spiritusbilist kørende imod ham i samme vognbane. Med nød og næppe undgik han at blive ramt ved at undvige til venstre over i modsatte vognbane. En bagvedkørende bilist blev efterfølgende frontalt ramt af vanvidsbilisten. Herefter er forklaringerne forskellige.

  • Brian-Arthur påstod, at han undveg spiritusbilisten. Han kørte et stykke videre, og holdt ind til siden på en rasteplads. Her ringede han 112 og anmeldte bilisten. Pludselig hørte han et brag bagved. Han oplyste alarmcentralen om, at han i bakspejlet så bilisten køre ind i en anden bil. Det stod i politiets anmeldelsesrapport den 11. luli kl. 23:20 (kilde: Ritzau).
    Så ændrede ministeren pludselig forklaring. Til politiets afhøringsrapport den 14. juli påstod Brian-Arthur, at han hørte et brag bagude. Han troede derfor, at bilisten var kørt ind i et træ.
    Til Ekstra Bladet den 10. oktober 2009 kom han med samme beretning. Da han fik sikkerhed for, at der ville blive afsendt en ambulance, og han så, at andre bilister allerede var standset op for at hjælpe, valgte han at køre videre til sommerhuset i Gilleleje. Han befandt sig én kilometer fra ulykkesstedet, da han standsede. Han havde således ikke set, at vanvidsbilisten var kørt ind i en anden bilist. Han troede, at han havde ramt et træ.

  • Ægteparret i den bil, der blev ramt af spiritusbilisten, har en lidt anden forklaring. De kørte ca. 20 meter bag justitsministerens bil. Pludselig bremsede ministerens Chrysler kraftigt op og drejede skarpt til venstre over i modsatte vejbane. Umiddelbart efter kørte vanvidsbilisten frontalt ind i dem. Ministerens undvigemanøvre og sammenstødet med ægteparret skete i eet umiddelbart sammenhængende forløb. Brian-Arthur havde ikke befundet sig én kilometer fra ulykkesstedet. Han befandt sig meget tættere på (og må have set sammenstødet mellem de to biler, red.). I øvrigt blev en 49-årig kvindelig passager i bilen bag ministeren alvorgeligt kvæstet.

    I januar 2010 opmålte Ekstra Bladet afstanden mellem vigepladsen og ulykkesstedet på Isterødvejen. Det drejer sig om 350-400 meter. Efterfølgende måtte Brian-Arthur erkende, at hans påstand om én kilometer bare var et »skud«.

    Tjah. Var Brian-Arthur så forhippet på at komme op i sommerhuset, at han valgte at køre væk fra ulykken uden at hjælpe? Og prøvede han efterfølgende at lyve sig ud af fejltagelsen? Det er spørgsmålet. I så fald er det på kant med straffeloven. Ifølge denne har man pligt til at standse op og hjælpe. Under alle omstændigheder var hans primære vidneforklaring ikke rigtig. Han var meget tættere på ulykken, end han påstod. Og han så formentlig de to biler kollidere.
    Den 3. februar 2010 måtte han besvare spørgsmål om sagen i Folketinget.


    Task Force Øst
    I 2007 startede den såkaldte bandekrig i København. Forskellige grupperinger af andengenerationsindvandrere og danske rockere påbegyndte et territorialt slagsmål om hash- og narkotikamarkedet. Det resulterede i hundredevis af skyderier i gaderne. Man kunne næsten ikke køre igennem Nørrebro uden at blive beskudt. Kuglerne piftede omkring ørerne. Blågårdsgade-kvarteret blev reelt besat af indvandrerne. Politiet turde ikke vise sig flere steder i byen. De unge betjente var bange for at få tæsk.
    Brian-Arthur blev justitsminister i 2008. Og så skulle der fandeme gøres noget ved bandekrigen. Adskillige gange optrådte han på TV med barske planer om den politimæssige indsats. Men skyderierne fortsatte. Og næsten intet blev opklaret. Banderne kunne bare skyde løs. I marts 2009 kom den såkaldte »bandepakke«. Nu skulle der tages fat. Men banderne skød videre. I oktober 2009 truede Brian-Arthur med at nedsætte den kriminelle lavalder til 14 år. Men det var banderne ligeglade med. De plaffede bare løs.
    Så skete der noget viiiiiirkelig alvorgeligt. Bandekrigen flyttede til Hellerup nord for København. Den 19. oktober 2009 sad et par HA-rockere og nogle medlemmer fra AK-81 og spiste på Sticks´n Sushi, Strandvejen 197 i Hellerup. Pludselig kørte en bil op foran restauranten. Vinduet blev rullet ned. Herefter blev der affyret adskillige skud ind i restauranten efter rockerne. En af disse blev ramt.
    Hvorfor var denne skudepisode anderledes end alle de andre? Ganske enkelt fordi Hellerup er det »fine« kvarter. Brian-Arther bor i en stor millionvilla (den har konen betalt) ikke langt fra nævnte restaurant. Mærsk Mc-Kinney Møller bor i området. Erhvervsmanden Asger Aamund (gift med Susanne »tusind-pik«) bor der også. Næsten akut kom justitsministeren på banen. Nu var det virkelig alvorgeligt. Hvad ville de fine naboer ikke tænke, hvis han ikke gjorde noget ved problemerne. De kan skyde løs på Nørrebro. Herregud. Men i Hellerup. Nej - den går ikke. Politiledelsen i København blev indkaldt.
    I løbet af timer besluttede man at oprette »Task Force Øst«. En enhed på ca. 80 folk fra politikredse fra Sjælland, Rigspolitiet og anklagemyndigheden. De skal bekæmpe banderne.
    Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Hør, hvor musene gungrer. Dansk politi har ikke en chance mod banderne. Politikerne har selv importeret de kriminelle indvandrere. De har selv åbnet grænserne for transport af narkotika og våben. Det vælter ind i landet. Og så skal 8o betjente dæmme op for sagerne. Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha!


    Tinglysningsskandalen
    Brian-Arthur blev justitsminister i VK-regeringen i september 2008. Han arvede en grim sag fra sin forgænger »kavalergangen«. Af en eller mærkværdig grund havde hun startet et projekt, der gik ud på at smadre det hidtil velfungerende tinglysningssystem. Nu skulle det gøres digitalt. Da Brian-Arthur overtog sagen, kørte det helt af sporet. Læs: Tinglysningsskandalen


    Den hemmelige agent - Brian Arthur
    Brian Arthur startede sin politiske karierre i Konservativ Ungdom (KU). I 1980´erne brugte disse artige stik-i-rend-drenge deres tid på at hade kommunisterne. De hadede de røde lejesvende i Danmarks Kommunistiske Ungdom (DKU). De samlede nemlig penge ind til den sydafrikanske frihedsbevægelse SWAPO via det såkaldte »Operation Dagsværk«.
    KU´erne kontaktede derfor det sydafrikanske generalkonsulat i Danmark. Og konsulatet betalte i 1988 en luksusrejse til Sydafrika til den 22-årige Brian Arthur samt to andre KU´ere til en værdi på ca. 84.000 kr. Desuden fik de 30.000 kr. for at lave pjecen »Namibia på vej mod ægte demokrati«. Pjecen forherligede indirekte det racistiske styre i Sydafrika. Eksempelvis blev SWAPO beskrevet som en terrororganisation. Som bekendt fik organisationen regeringsmagten efter det første demokratiske valg i 1990. Billeder af bombeattentater til pjecen fik KU´erne af den afrikanske vicekonsul i København. Han var tilknyttet den sydafrikanske sikkerhedstjeneste BOSS. Han oplyste, at man overvågede ANC-arrangementer i Danmark.
    KU´erne kontaktede PET (Politiets Efterretningstjeneste) inden rejsen. De ville sikre sig lovligheden af arrangementet. Og dermed blev de registreret hos PET. Sagen kom herefter for dagens lys i juni 2009 i anledning af den såkaldte PET-kommission.


    Brian Arthur løj om cykelhjelm
    På Rødkilde Skole den 14. januar 2009 skulle Brian Arthur starte en kampagne for mere trafiksikkerhed. Børn og lærere var mødt frem. Og pressen - naturligvis. Den spritnye justitsminister holdt en fin tale. Alle kunne blive enige om emnet. Ingen må komme til skade i trafikken.
    Afslutningsvis kørte han en runde på en cykel i skolegården. Uden cykelhjelm. Flere af børnene undrede sig over den manglende hjelm. Nu havde han lige fortalt dem, hvordan man skal gebærde sig i trafikken. Og så levede han ikke op til sine egne ord. »Jamen, jeg bruger altid hjelm. Men lige den dag var spændet gået i stykker, og så syntes jeg, at det så dumt ud, og derfor lod jeg være. Min holdning er, at folk skal bruge cykelhjelm......« - udtalte ministeren (kilde: Ekstra Bladet).

    Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Der blev ministeren taget i en simpel løgn. Han kunne jo bare have lånt en hjelm. Sandheden er, at han ikke ville fotograferes med en cykelhjelm og derved blive til grin som uld-i-mund (A). Læs under: Socialdemokraterne


    Reklame for Cirkus Arena
    I 2008 som kulturminister i VK-regeringen kunne Brian Arthur oplyse befolkningen, at han »elsker cirkus - især Cirkus Arena, som jeg hvert år besøger med hele familien«. Reklamen kunne læses i årets cirkusprogram. Dermed forbrød han sig mod statsministerens (V) forbud mod at reklamere for private virksomheder.


    Ulovlig jagt på pædofile
    I november 2008 rejste den nye justitsminister på en dejlig skatteyderbetalt studietur til Rio de Janeiro i Brasilien. Han skulle studere strategi i forhold til kampen mod børneporno helt omme på den anden side af jordkloden. Da han kom hjem bag skrivebordet, fik han en strålende idé. Politifolk i Rigspolitiets IT-efterforskningscenter, NITEC, skulle agere lokkeduer på internettet. De skulle udgive sig for at være mindreårige på de såkaldte chat-forums for derved at lokke pædofile i fælden.
    Brian Arthurs revolutionerende idé blev straks udbasuneret i medierne. Og Rigspolitiet var straks med på noderne. Problemet er, at dansk politi ikke aktivt må medvirke til og fremprovokere kriminalitet. De skal ifølge lovgivningen forholde sig passive og blot iagttage forholdene. Men det havde man glemt.
    De fine herrer skulle altså helt til Brasilien for at studere børneporno. Det var vel nok belejligt. Tænk at kunne gøre en indsats mod kriminalitet og samtidig nyde livet i Rio - på skatteydernes bekostning. Noget tyder på, at Brian Arthur har ladet sig inspirere af politicheferne i København. Læs: Rigspolitichefen og Københavns politidirektør


    Kultur-Brians valgkamp 2007
    Nogle politikere bliver aldrig klogere. De tramper vedvarende rundt i spinatbedet. Helt ude af trit med virkeligheden. Alle andre mennesker står rundt omkring og undrer sig.
    I juli 2007 opstod rygter om et efterårsvalg. Straks gik kultur-Brian i panik og startede sin valgkamp. Det kostede skatteyderne knap 1.5 million kr. i løbet af fem dage.
    Ministeren forærede de mange penge til kulturstøtte i sin storsjællandske valgkreds. Ca. 600.000 kr. gik til festivalen »Lys over Lolland«. Ca. 140.000 kr. gik til udstillingen »Da spaniolerne kom - et kulturmøde i 1808«. I Jyderup fik et kulturprojekt ca. 744.000 kr.
    Desuden fik 10 egnsteatre pludselig lovning på 50 pct.´s kulturstøtte fra Kulturministeriet. Seks af teatrene ligger i kulturministerens valgkreds. Tidligere på året havde ministeren truet med at fjerne denne økonomiske støtte.
    Flere folketingspolitikere kaldte kultur-Brians adfærd betænkelig og uærlig. Man kunne mistænke ham for at finansere sin private valgkamp med skatteyderpenge. Og det må man ikke. Ministeren kunne ikke se noget problem.


    Cykler fjernes uden ansvar
    Der findes ingen regler for parkering af cykler i dansk lovgivning. Alligevel ser man vedvarende skiltning om cykelparkering på husfacaderne:

    Cykler fjernes uden ansvar
    Henstilling af cykler forbudt

    Disse henstillinger er i virkeligheden uden nogen som helst betydning. De har ingen juridisk gyldighed. Cykler fjernes med ansvar. Man kan bare parkere sin cykel. Hvis man fjerner en fremmed cykel på offentlig vej, så har man pligt til at underette ejeren. Hvis cyklen fjernes uden for ejerens synsvidde og han ikke underettes, så er det brugstyveri og dermed strafbart.
    Hvis man fjerner en fremmed cykel på privat grund, så skal man have den i sikker varetægt. Den må ikke beskadiges. Ejeren skal kunne finde cyklen evt. ifølge tydelig skiltning. Man skal sikre sig cyklens stelnummer og videregive det til politiet. Hvis ejeren kommer og melder cyklen stjålet, så skal politiet kunne fremlyse cyklen.
    I den forbindelse er det interessant, at man kan se sådan skiltning uden for Kammeradvokaten (statens advokat) i København. Skiltningen forekommer også ved Justitsministeriet på Slotsholmen (kilde: Ekstra Bladet).


    Kultur-Brian truede Danmarks Radio
    Den 21. marts 2003 vedtog et flertal i Folketinget, at Danmark skulle deltage militært i Irak-krigen. Beslutningen medførte en massiv avis- og TV-dækning. I den anledning afsendte kulturministeren (K) den 23. marts 2007 en e-mail til den daværende bestyrelsesformand i Danmarks Radio. Han skrev:

    »Kære Jørgen -
    Blot til orientering, så blev DR's dækning af regeringen og specielt Irak-krigen taget op på ministermødet i dag, først under morgenmaden af mange ministre og dernæst under det formelle møde.
    Der er meget stor utilfredshed med DR's dækning, som er meget ensidig - de har specielt set sig sure på et par kvindelige værter og Ole Sippel (som mange nævnte som ekstrem i sine udtryk mod koalitionen).
    Det kom derhen til at udenrigsministeren mente, at vi ikke burde privatisere TV2 som var fair i Irak-dækningen, men snarere DR. Netop det forhold er det stærkeste borgerlige argument mod privatiseringen af TV2.
    Mange borgerlige mener, at vi burde privatisere DR, som er anti-regeringen, mens de ikke forstår, at vi privatiserer TV2, som er positiv overfor regeringen.
    Jeg ved godt, at det er svært for dig - i morges var jeg så i skudlinien, for det var pludseligt mit ansvar - men du skal have besked om regeringens holdning.
    Jeg nævnte henvendt til statsministeren, at jeg løbende havde en fortrolig dialog med dig om tingenes tilstand. Og jeg havde indtryk af, at bestyrelsen og Nissen tog det meget seriøst, men at problemet lå hos Lisbeth Knudsen«.


    Kultur-Brians trusler mod den grundlovssikrede pressefrihed blev afsløret i bogen - »Generalens veje og vildveje« - skrevet af den tidligere DR-generaldirektør. Omtalte e-mail afslører desuden, at ministeren refererede fra et fortroligt ministermøde. Dette resulterede efterfølgende i en kæmpe-skideballe fra ministerkollegerne.

    På det ugentlige pressemøde den 20. marts 2007 udtalte Statsministeren (V):
    »Det er en fast regel ikke at referere fra ministermøderne - hverken mundtligt eller skriftligt«.
    Samme dag svarede Kultur-Brian:
    »Jeg har ikke refereret fra møder - jeg synes ikke, at man skal referere fra møder«.

    Dagen efter - den 21. marts 2007 havde han sovet på sagen. Han udtalte til Ekstra Bladet:
    »Jamen, statsministeren har ret. Jeg refererede jo fra et ministermøde. Det må jeg indrømme. Og jeg vil gerne slå fast, at det ikke sker igen«.

    Forfatteren afslørede desuden, at VK-regeringen på et tidspunkt sendte ham en plan med 100 punkter, der skulle »rydde op« i Danmarks Radio. Nyhedsdækningen skulle splittes op i uafhængige enheder. Regeringskritiske og socialistiske medarbejdere skulle fjernes.
    Efter afsløringen i marts 2007, udtrykte udenrigsminister kloge-Åge (K), at det hele bare var for sjov. Det var ment som en spøg!!!
    Danmark regeres tydeligvis af en flok fæhoveder. Læs mere om Danmarks Radio under: Tyveri


    Kultur-Brian vildledte Folketinget
    Tirsdag den 5. december 2006 oplyste kulturministeren i Folketinget, at »der i dag bruges nogenlunde det samme på kulturen, som vi brugte, da denne regering trådte til i 2001«. Dermed vildledte han Folketinget.
    Efterfølgende udkom en økonomisk rapport fra det internationalt anerkendte revisionsfirma KPMG. Firmaet laver regnskaber for eksempelvis Nordea, Vestas, Mærsk og Carlsberg. Rapporten var bestilt af DJBFA (Foreningen Danske Sangskrivere og Komponister) og syv andre organisationer. Den påviser, at der i perioden 2001-2006 er sket besparelser på kulturområdet for ialt 386 millioner kr.
    Kultur-Brian gik i panik, da rapporten udkom. Han udtalte: »KPMG´s rapport er så useriøs og overfladisk, at den stort set ikke fortjener en kommentar. Den er præget af fejl og forglemmelser, og dens konklusion er ubrugelig« Kulturministeriet kaldte rapporten for »venstrehåndsarbejde« og mente at kunne finde regnefejl på op mod 220.8 millioner kr. Desuden udtalte man, at kulturområdet er blevet beriget med 45 millioner kr., siden Kultur-Brian overtog ressortområdet. Man inviterede revisionsfirmaet KPMG til et møde i ministeriet »hvis de vil have et kursus i, hvordan man aflæser og udregner statslige budgetter«.
    KPMG ville efterfølgende ikke udtale sig yderligere. De er bange for at miste ordrer hos de offentlige myndigheder.
    Vi stoler ikke på den daværende kulturminister og kulturministeriet. Vi tror, at revisionsfirmaet har ret. Kultur-Brian indførte besparelser på kulturområdet. Og det skjuler man over for Folketinget og befolkningen ved at benytte sig af »kreative regnemetoder«. Denne praksis bruges til at skjule fadæser og ulovligheder i alle ministerier.


    Rødvinsklubben
    I oktober 2006 blev en række teaterchefer pludselig fyret i København. Tilsyneladende uden grund. De nyudnævnte chefers identitet fik den politiske opposition til at mistænke kulturministeren for at favorisere private venner. De skulle angiveligt være medlemmer af Kultur-Brians rødvinsklub. En privat bekendt blev tidligere udpeget til ny formand for Københavns Teater. Samme person er formand for Radio- og TV-nævnet og direktør for Dansk Design Center. Desuden har han været næstformand for TV2 i perioden 2003-2004. Ministeren benægtede ethvert kendskab til nogen klub. Han indrømmede dog at have et privat netværk på over fem personer.
    På Christiansborg eksisterer der en liste over medlemmer af kulturministerens hemmelige klub. Ifølge DATO den 26. oktober 2006 består denne af flg. personer:

    Kenneth Plummer, generaldirektør for Danmarks Radio
    Michael Ritto, direktør for Nordisk Film
    Christian Scherfig, direktør for Dansk Design Center og form. for Radio- og TV-nævnet
    Michael Obel, direktør for Thura Film
    Kim Magnussen, formand for Producentforeningen
    Jens-Otto Paludan, direktør for Universal i Danmark


    Syg kulturminister
    Søndag den 18. juni 2006 følte kulturministeren sig sløj med 40 graders feber. I ugen forinden havde han afbrudt en rejse til Schweiz, hvor han skulle have deltaget i kunstudstillingen ART BASEL. Han ringede derfor til vagtlægen. Hun gav ham besked på at kontakte egen læge dagen efter samt tage en Kodimagnyl og gå i seng. Den private vagtlægeordning blev herefter kontaktet. De indlagde ministeren akut på Gentofte Amtssygehus. Det kostede ministeren 1.600 kr. Til gengæld reddede han sit liv.
    Det viste sig, at han havde en livsfarlig betændelse i venstre hjerteklap. I fire dage svævede han mellem liv og død. Tilstanden blev behandlet med intravenøst antibiotika samt pacemaker. Desuden fik han indopereret en kunstig hjerteklap. Efter seks ugers indlæggelse blev han udskrevet fra sygehuset (kilde: Ekstra Bladet 17. september 2006).
    Ekstra Bladet forsøgte forgæves at få en kommentar fra sundhedsministeren (V). Han gemte sig imidlertid. Mon ikke kulturministeren selv skulle tale et par alvorsord med Lars Uløkke?
    Venstre, Konservative Folkeparti og Socialdemokraterne bebudede efterfølgende en undersøgelse af omfanget af fejl i vagtlægesystemet. Ville de også have fremsat dette ønske, hvis patienten hed »rengøringsassistent fru Petersen«? Selvfølgelig ikke.


    Løgnen om licensen
    Den 8. august 2005 så vi en selvsikker og brovtende kultur-Brian på TV2. Han udtalte, at der ikke kommer licens på computere, walkmanns, mobiltelefoner mv. Skatterne skulle holdes i ro.
    Maj 2006 kom VK-regeringens forslag til et nyt medieforlig. Det indebærer, at ejere af en computer, mobiltelefon eller andet apparat, der kan modtage TV-signaler, skal betale medielicens på ca. 2.190 kr. pr. år. I Danmark er der omkring 15.000 mennesker, der benytter sig af denne mulighed for at se TV.
    Kultur-Brian blev interviewet om sine falske løfter i TV2-nyhederne den 9. maj 2006. Han fedtede hjælpeløst og ynkeligt rundt foran skærmen. »Jaaah. Joooh. IT-teknologien har jo ændret sig. Man er nød til at tage højde for de nye muligheder«. Lirum larum.
    Hvorfor lyver politikerne?


    Medieforliget
    Den 6. juni 2006 lavede VK-regeringen medieforlig med de andre folketingspartier (undtagen Enhedslisten). Alle skinnede af tilfredshed.
    Forliget cementerede Danmarks Radio som det store skatteyderbetalte danske mediemonopol. Desuden sørgede politikerne for, at Folketinget skal udpege seks medlemmer til DR´s bestyrelse. Disse pampere skal sidde i DR i perioden 1. januar 2007 - 31. december 2010. En post i bestyrelsen giver 100.000-250.000 kr. om året. Gode fede ben til vennerne.
    Forliget betyder desuden, at ejere af internetforbundne computere og mobiltelefoner med TV-option skal betale licens på godt 2.000 kr. om året. Det rammer 15.000 mennesker. Aftalen giver DR ca. 400 millioner kr. i tvangsudskrevet ekstraindtægt over de næste fire år.
    Alt i alt et rigtigt »liberalt« medieforlig. Politikerne tør ikke afgive den politiske kontrol med TV-mediet. Hvad frygter de?


    Kulturkanonen
    Den 24. januar 2006 offentliggjorde Kultur-Brian sin kulturkanon med følgende kommentar: »Denne dag er en historisk dag for dansk kulturliv«. Kanonen består af 96 danske kunstværker indenfor arkitektur, billedkunst, design, kunsthåndværk, film, litteratur, musik og scenekunst. Kunstværkerne kan købes i bogform og ses på CD og DVD. Syv kanonudvalg med 36 kunstfaglige eksperter har arbejdet med projektet.
    Kanoner er ikke gratis! Private fonde har bidraget med 10.8 millioner kr. Disse fonde trækker udgifterne fra i skat. Kulturministeriet har betalt 2.2 millioner kr. Kultur-Brian har altså lavet en bog, der koster skatteyderne 13 millioner kr. Vi har endnu ikke hørt eet eneste godt argument for bogens tilblivelse. Endnu et eksempel på politisk plat og beskæftigelsesterapi. Svineri med vores penge.
    Maj 2006 blev det afsløret, at Kultur-Brians bog er et brud på loven om ophavsretten. Bogen skulle indeholde det ypperste indenfor dansk kultur. Den indeholder eksempelvis »Fingernummeret« med Dirch Passer og Preben Kaas fra Cirkusrevyen 1974. De parodierer en tryllekunstner ved bevægelser med fingrene, mens de siger »da-dada-da da-da-da-dada......!« Nu viser det sig, at nummeret er tyvstjålet fra den amerikanske komiker Art Metrano. Han præsenterede det første gang i 1969. Siden har det været vist i Della Reese Show, Dean Martin Show og Mike Douglas Show. Da komikeren blev bekendt med plagiatet, ringede han forgæves til det danske Kulturministerium for at få en forklaring. Men ingen ville tale med ham. Alle gemte sig. Nu er der et anbefalet brev på vej.
    Kulturministeren er en lalleglad politisk umulius. En hjælpeløs amatør. Vi foreslår, at han går i gang med at undersøge, om der er andre plagiater i den tåbelige bog. Kom så i gang lille ven.


    TV2-skandalen
    Som bekendt må man ikke lade en politiker drive erhverv på skatteydernes regning. Det går altid galt. ALTID. Kultur-Brian beviste påstanden. Læs: TV2-skandalen


    Kultur-Brian misbruger tipspenge
    Statsmonopolet Dansk Tipstjeneste har en omsætning på 9-10 milliarder kr. om året. En lille portion af pengene bliver udbetalt som præmier. De fleste af pengene bliver fordelt på forskellige interesseorganisationer. Kulturministeriet har desuden en tipsrådighedssum. Den skal bruges til mindre projekter, undersøgelsesarbejde og forsøgsprojekter af kulturel art. Finansudvalget skal godkende udbetalinger over 1 million kr.
    Den 28. oktober 2005 afslørede Ekstra Bladet, at kultur-Brian har misbrugt penge fra tipsrådighedssummen. 3 millioner kr. er blevet brugt til en regnskabsreform i Kulturministeriet. Finansudvalget er ikke blevet spurgt. Det er i direkte modstrid med reglerne for anvendelse af tipsmidler.
    Ministeriet har desuden bevilget 250.000 kr. af tipspengene til et partimedlem fra Dansk Folkeparti. Han brugte pengene til bygning af modelskibe! (læs: Dansk Folkeparti)
    Hvor mange kvajenumre ligger der og lugter i Kultur-Brians ministerium? Hvem har fingrene nede i tipskassen? Bliver alle vennerne forkælet med tipsmidler? Bruger Kultur-Brian tipspengene som sin egen private kassekredit?


    Kultur-Brian på fodboldferie
    I 2002 rejste kultur-Brian til VM-slutrunde i fodbold sammen med to embedsmænd. Hele turen kom til at koste 160.000 kr. Udgifter til minibar, mad og hotel beløb sig til knap 50.000 kr. Ministeren påstod, at turen var en arbejdsrejse. Selvfølgelig var den ikke det. Turen var ren fornøjelse og ferie på skatteydernes regning. Misbrug og svineri med offentlige midler.


    OL - Brian
    Juli 2005 demonstrerede kulturministeren igen sin uduelighed. I samarbejde med Danmarks Idræts-Forbund (DIF) vil han vil have olympiadens tre ugers sommerlege til København i år 2024. Han vil bygge en olympisk by på Amager og opføre sportsanlæg på Refshaleøen. Desuden skal kronprins Frederik have en post i Den Internationale Olympiske Komité (IOC).
    I februar/marts 2006 lavede RAMBØL MANAGEMENT en markedsanalyse over de anslåede udgifter og indtægter (»OL i Danmark - Potentialer og barrierer«). De mener, at projektet vil koste 25.5 milliarder kr. Til gengæld skulle projektet give en samfundsøkonomisk gevinst på 28 milliarder kr. Kulturministeriet brugte rapporten som argument for OL-drømmen. Men i marts 2007 blev den stærkt kritiseret af Finansministeriet. De mener, at udgifterne er undervurderede og indtægterne overvurderede.
    Februar 2007 udkom der et budgetoverslag fra det britiske OL-værtsskab i år 2012. Det kommer formentlig til at koste 102 milliarder kr. Hvis man har dette i tankerne, så ville et OL i år 2024 kunne komme til at koste 200-250 milliarder kr. Et astronomisk beløb, som 1,5 million danske skatteydere aldrig ville kunne betale.
    Under OL i Athen i 2004 forsøgte DIF (Danmarks Idræts Forbund) at smøre bilags-Lars (indenrigsminister fra Venstre) og Bambi (erhvervsminister fra K) med et betalt hotelophold inkl. koner i byen. Det afslørede B.T i juli 2009 efter aktindsigt. Flyrejserne blev betalt af ministerierne. Hele arrangementet var formentlig ulovligt ifølge forvaltningsloven.
    Er de blevet fuldstændig vanvittige? Pengene til et dansk OL-projekt ville kunne afskaffe alle ventelister og restaurere alle landets sygehuse. Nu forstår vi bedre, hvorfor ministeren blev fjernet fra TV2-salget. Han er en åbenlys politisk fiasko. Hvad bliver hans næste kvajenummer? Vil han have vinter-OL til Danmark? Skal Valby bakke laves om til et skihop? Skal Københavns havn laves om til et ishockeystadion? Intet er umuligt for dette konservative kvajhoved.
    Læs mere om tåbelighederne under: Kongehuset


    Kultur-Brians kondiløb
    Kulturministeren deltog i Marselisborgløbet 2003 i Århus. Ved denne lejlighed blev hans sande jeg afsløret.
    Ministeren var på dette tidspunkt 37 år gammel. Før løbets start tilmeldte han sig aldersgruppen 40-49 år med en løbedistance på 12 km. Dette skulle kunne klares på tiden 1.02 time. Ministeren løb distancen på 1.01.43 time. Hvis han havde været ærlig og tilmeldt sig sin sande aldersgruppe, så skulle han have løbet turen på 58 minutter.
    Vi gentager. Politikerne er fulde af løgn. Tænk at ville snyde i et kondiløb. Vor herre bevares.
    (Denne beretning stammer fra websitet: www.gajda.dk. Godt arbejde!)


    Gratis briller
    I 2003 fandt man ud af, at Kultur-Brian gennem flere år havde fået gratis briller af et optikerfirma. Da sagen blev offentligt kendt, lovede han, at han fremover vil købe og betale sine briller selv.
    Kulturministerens hustru har arvet 40 millioner kr. Ægteparret bor i en pragtvilla til 12 millioner kr. i Hellerup. Og så kunne manden ikke betale sine egne briller.


    Den ulovlige ministerbil
    I perioden 2003-2007 kørte Brian-Arthur rundt i en ulovlig BMW-ministerbil. Det afslørede B.T. i november 2009. Fire ministerier havde i fire år undladt at betale dansk moms af bilerne. Finansministeriet opdagede problemet i 2005. Men først i september 2007 blev momsen betalt. BMW måtte først sende en rykker til Kulturministeriet, før pengene dukkede op.
    Momsunddragelse giver normalt en bøde og i skærpende tilfælde 1,5 års fængsel. Men Brian Arthur slap for videre tiltale.


    Spindoktor løj om sit CV
    I december 2010 ansatte man i økonomi- og erhvervsministeriet en spindoktor i en midlertidig stilling. Imens behandlede man hans ansøgning som særlig rådgiver for Brian Arthur. Manden var ansat i 20 dage. Så fandt B.T. ud af, at han løj i sit CV. Der pyntede han sig som tidligere toprådgiver for Mogens Lykketoft (S) og Tony Blair i England. Men det var den sorteste løgn. B.T. ringede til manden på Christiansborg. Umiddelbart efterfølgende trak han sin ansøgning tilbage. Farvel, og tak for kaffe.




    Kloge Åge, kirkeminister 2011, kulturminister 2010-2011, udenrigsminister 2001-2010



    Kloge-Åge
    Denne mand går rundt med briller med glas så tykke som hinkesten. Bag glassene svømmer to små fiskeøjne rundt. Men tag ikke fejl af det. Han er så klog, at han sætter sig ned og skriver en bog, hver gang han keder sig. Eller brækker et ben, når han fælder et træ. Det skete i februar 2011.
    På Christiansborg var han kendt for at hidse sig op og smække røret på. Det undrede en del mennesker. Men det bør det ikke. Manden bliver bare træt af at tale med svagt begavede fjolser. Og dem er der mange af på borgen. Eksempelvis kunne han finde på at give en departementschef en skideballe foran sine medarbejdere. Sekretærer blev kaldt ind på hans kontor og skældt ud for at servere teen for kold eller for varm. Embedsmænd har måttet kravle rundt på gulvet i fly for at opsamle papirer, som han smed fra sig i arrigskab. Kloge-Åge blev hentet ind på Christiansborg af gulvtæppe-Paul (K) i 1984.


    70-års fødselsdag
    Torsdag den 6. september 2012 fejrede kloge-Åge 70-års fødselsdag med en reception i Landtingssalen på Christiansborg. Kendisser, kollegaer og embedsmænd fra nær og fjern mødte op til gratis mad og drikke. Men ferie-Lene (K) brugte tiden på at vise studenter rundt på Christiansborg. I fødselarens tale blev kødvaskeren (K), Bambi (K) og gulvtæppe-Poul (K) takket for tiden på borgen. Men ferie-Lene blev ikke nævnt med et ord. En halv time før receptionens afslutning mødte hun op med en gave. Og skyndte sig væk igen. Læs: kloge-Åge kritiserer ferie-Lene
    Hvorfor fejrer en folketingspolitiker sin fødselsdag på Christiansborg? Fordi skatteyderne betaler festen. Velbekomme.


    Folketingsvalg 2011
    Ved folketingsvalget den 15. september 2011 halverede vælgerne heldigvis Det Konservative Folkeparti med en tilbagegang på 10 mandater. Partiet fik kun 4,9 pct. af stemmerne. Kloge-Åge var ikke ked af det. Han luntede hen i banken for at kigge på sit eftervederlag. Det gav ham straks 1.212.000 kr. årligt i tre år svarende til 3.636.000 kr. Herefter kan han hæve 313.000 kr. i årlig livslang folketings- og ministerpension svarende til 26.000 kr. om måneden. Skatteyderne betaler.


    1864
    Intelligente mennesker har det med at forsvinde ind i deres eget forskruede univers med tiden. Hvis man ikke hiver dem op til overfladen og ud i virkeligheden, så går det galt. Det skete for kloge-Åge som kulturminister i VK-regeringen. I medieforliget fra maj 2010 mellem VK-regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance gav regeringen Danmarks Radio en særbevilling på 100 millioner kr. for at »lave en historisk dramaserie af høj kvalitet, der kan give danskerne kendskab til vigtige begivenheder i Danmarkshistorien«. Efterfølgende tilførte Finansudvalget DR i alt 135 millioner kr. til styrkelse af »nyheder og musik«. Og så valgte fjolserne i DR at satse hele den skatteyderbetalte formue på Ole Bornedals epos om Danmarks nederlag ved Dybbøl i 1864. Det lødige projekt fra Nordisk Film »Herfra vor verden går« om perioden 1890 til 1914 med starten på 1. Verdenskrig blev vraget. Kloge-Åge hoppede euforisk med på det fantastiske projekt. Nu blev han far for en epokegørende TV-produktion, som skulle gå over i dansk mediehistorie og oplyse kommende generationer. Resultatet blev som bekendt tåkrummende perverst med en resulterende udgift for skatteyderne på 173 millioner kr. Danmarkshistoriens dyreste TV-produktion i otte ulidelige afsnit i den bedste sendetid med premiere den 12. oktober 2014.
    Totalt uforberedte blev licensbetalerne nu bombarderet med amatørteater. Kendte og ukendte skuespillere og statister i hundredevis rendte rundt foran kameraet i et desperat forsøg på at spille komedie i et misk-mask af hjemmelavede scenarier. Stive og unaturlige med et tydeligt kluntet teatersprog rykkede de rundt i forvirrede usammenhængende scener. Som om de stod og læste op direkte fra manuskriptet. Hele historien blev mere og mere mærkværdig. Og de fleste seere faldt selvfølgelig fra. Og meget af produktionen var foregået i Ungarn for at spare penge. Kloge-Åge var blevet politisk bagmand for en total fiasko.


    Hizb-ut-Tahrir
    Fredag den 21. januar 2011 inviterede den islamiske organisation Hizb-ut-Tahrir til debatmøde i Dronningesalen i Den Sorte Diamant v. Det Kgl. Bibliotek i København. Emnet var Afghanistan og de skandinaviske regeringer i USA´s tjeneste. På reklamen for mødet var landet afbildet med kister pålagt danske, svenske og norske flag. Der var således lagt op til at forbande den danske krigsindsats i Afghanistan. Salen var lejet for 50.000 kr.
    Så gik hele borgermusikken i panik lige fra Dansk Folkeparti, SF og Konservative over til Dansk Veteranforening (De Blå Baretter). De hylede, klynkede og skreg. Mødet skulle forbydes. I ugerne op til mødet forsøgte kulturminister kloge-Åge flere gange at få direktøren for Den Sorte Diamant til at aflyse mødet. Men det ville han ikke, idet dansk lovgivning giver enhver lovlig forening ret til at leje lokaler i biblioteket. Direktøren forsøgte sig dog hos politiet. Mødet kunne måske aflyses med henvisning til risiko for voldelige sammenstød. Men det afviste Københavns Politi. Kloge-Åge havde kvajet sig igen ved at opfordre til grundlovsbrud.

    Der er adskillige grunde til, at Hizb-ut-Tahrir har lov til at afholde møder i Danmark:
  • Hizb-ut-Tahrir er en lovlig forening
  • En lovlig forening har ret til at leje sig ind i offentlige lokaler
  • Der er ytringsfrihed i Danmark ifølge Grundlovens paragraf 77
  • Danmark har underskrevet menneskerettighederne og dermed artikel 19 om menings- og ytringsfrihed
  • Når man er en krigsførende nation, så man acceptere ballade fra krigsmodstandere
  • Danske politikere har selv inviteret de religiøse galninge ind i Danmark
  • Hvis man forbyder andre meninger end sine egne, så gør man sig til talsmand for udemokratiske principper


    Kloge-Åge kritiserer ferie-Lene
    I perioden 2001-2010 var kloge-Åge udenrigsminister. Det bekom ham godt. Men ved ministerrokaden den 23. februar 2010 smed partilederen (kavalergangen) ham væk fra jobbet for selv at tage det. Kloge-Åge blev degraderet til kulturminister. Det blev han pisse hamrende sur over. Så sur, at han efterfølgende i forskellige sammenhænge underholdt med kavalergangens politiske inkompetance. Ved festen på Christiansborg Slot i april måned i anledning af dronning Margrethes 70-års fødselsdag skulle han eksempelvis have frembragt emnet ved bordet under overværelse af prins Joachim. »Den nye udenrigsminister egner sig ikke til jobbet« - skulle han have sagt.
    På et møde i regeringens koordinationsudvalg (K-udvalget) den 24. marts 2010 skulle han have advaret de andre fem tilstedeværende ministre om kavalergangens afbud til Arctic-5-mødet i Canada den 29. marts 2010. Som bekendt tog hun på badeferie med familien på Mallorca i stedet. Møderne i udvalget er fortrolige. Men en anonym kilde informerede Berlingske Tidende om mødets indhold. De bragte nyheden den 3. juni 2010. Og så opstod et stort problem for statsminister bilags-Lars (V). Han havde nemlig i Folketinget den 14. april påstået, at han ikke var informeret om kavalergangens ferieplaner. Dermed skulle han have løjet.
    Hvem lækkede oplysninger fra K-udvalget? Statsminister »bilags-Lars« (V), finansminister »hjorten« (V), økonomi- og erhvervsminister »Brian-Arthur« (K), skatteminister »traktor-Troels« (V) og kulturminister »kloge-Åge« (K) var til stede på mødet. Hvem andre end kloge-Åge havde grund til at sladre?

    Under alle omstændigheder. Kloge-Åge behøver ikke underholde med kavalergangens politiske inkompetance. Alle ved det. ALLE.


    Lorten
    Den 23. februar 2010 blev kloge-Åge udnævnt til kulturnminister. Få dage efter gik det galt. Randers Kunstmuseum ejer en konservesdåse med lort (Merde d´Artiste) fra 1961 af den franske kunstner Piero Manzoni. Lorten stammer fra kunstnerens egen tarm. Den skulle være en million kroner værd på det frie marked.
    Kloge-Åge blev interviewet om lorten. »Er det kunst?« - blev han spurgt. »Nej, det er noget lort......« - svarede han. Det blev museumsinspektøren sur over. Han mener, at lorten er et kunstværk.
    Hvis Randers Kunstmuseum eller andre vil give en million for en lort, så bedes de omgående kontakte os. Vi leverer gerne.


    Kloge-Åge med privatfly
    I de sidste 10 måneder som udenrigsminister fyrede kloge-Åge 2,9 millioner kr. af på flybilletter på 23 udlandsrejser. Heraf foregik de 16 rejser med privatfly. Turene gik typisk til Stockholm og Bruxelles. Disse afgange beflyves dagligt af 12-16 almindelige rutefly. Det afslørede B.T. i juni 2010 efter aktindsigt i rejsebilagene.
    En professor i forvaltningsret udtalte, at det lignede en sag for Rigsrevisionen. Men her afviste man at undersøge sagen. »Geden« fra Socialdemokraterne mente også, at det ekstravagante brug af privatfly skulle undersøges. Men det skulle han nok ikke have blandet sig i. I sin sidste tid som udenrigsminister i 2001 havde han gjort det samme. Læs: Geden


    Muslim-forskrækkelse
    Op til julen i 2009 var kloge-Åge efterhånden blevet så muslim-forskrækket, at han ikke længere ville vedkende sig kristendommen over for muslimske lande. Udenrigsministeriet turde ikke længere hilse diverse muslimske samarbejdspartnere og udenlandske ambassader »merry christmas and a happy new year« (»god jul og godt nytår«). I stedet fik de en officiel hilsen med påskriften »seasons greetings«.
    Kloge-Åge kryber i støvet. Muslimerne griner.


    150-års jubilæum i Thailand
    Den 29. august 2008 kunne man på Udenrigsministeriets website læse, at »der siden den 26. august 2008 har fundet store demonstrationer sted i Bangkok i Thailand. Gruppen, der kalder sig People´s Alliance for Democracy (PAD), har besat flere ministerier og blokeret veje og centrale steder i protest mod regeringen. Danskere opfordres til at undgå demonstrationerne og større folkemængder, følge nøje med i medierne og lytte til råd og anvisninger fra de lokale myndigheder«. Med andre ord. Det var farligt at rejse til landet.

    I slutningen af november 2008 eksploderede balladen i Thailand. De to store internationale lufthavne i Bangkok blev besat og blokeret. En regeringsvenlig og kongetro befolkningsgruppe bekrigede hinanden med bomber og skarpe skud. Flere belv dræbt og hundreder kvæstet. Landet gik i stå. Tusindvis af turister kunne ikke rejse ud af landet. Premierministeren flygtede til Chiang Mai. I sarten af december blev regeringen afsat af en forfatningsdomstol efter en dom for valgsvindel.

    Hvad gjorde udenrigsminister kloge-Åge i denne kritiske situation? Jo. Han rejste til Thailand med en stor erhvervsdelegation samt kronprins Frederik og Mary mandag den 24. november. De skulle fejre 150-året for indgåelse af en venskabs- og handelsaftale mellem Danmark og Thailand. Mens bomber og kugler piftede om ørerne på folk. Mens situationen i landet var helt ude af kontrol.
    Kronprinseparret nåede lige at besøge kong Bhumibol (konge i Thailand siden 1946). Herefter måtte de over hals og hoved flygte ud af landet i et privatejet fly fra DANFOSS. Kloge-Åge flygtede ud af landet få dage efter. Flere af forretningsfolkene fra erhvervsdelegationen nåede ikke at komme ud, før balladen kulminerede. I Udenrigsministeriet i Danmark arbejdede personalet i døgndrift på at udrede trådene.
    Udenrigsministeriet vidste på forhånd, at der var ballade i Thailand. Alligevel tog man afsted. Man kan kun undre sig.


    Foundation for the Future
    I 2005 deltog udenrigsminister kloge-Åge i et internationalt udenrigs- og finansministermøde i Bahrain. I den anledning stiftede man fonden »Foundation for the Future«. Kloge-Åge forpligtede sig til at donere 12 millioner kr. til fonden i perioden 2005-2008. England gav 6 millioner kr. Og USA gav 210 millioner kr. Pengene skal bruges til at »støtte uafhængige civilsamfunds- og demokratiseringsprojekter i Mellemøsten og Nordafrika«. Herefter hørte man ikke mere til fonden.
    I 2007 viste det sig, at fonden kun har en enkelt medarbejder. Det er den tunesisk fødte Shaha Riza. Hun er kæreste med den amerikanske Verdensbank-direktør og tidligere viceforsvarsminister Paul Wolfowitz. Da han blev direktør for Verdensbanken i 2005, skaffede han tilsyneladende Shaha Riza et job som ekstern konsulent i det amerikanske udenrigsministerium. Hun fik til opgave at bestyre omtalte fond. Hun fik straks en lønforhøjelse på 50 pct. svarende til en årsløn på 1.3 millioner kr. Og lønnen blev betalt af Verdensbanken. Det bragte parret en sag om korruption på halsen i april 2007.
    Shaha Riza bestyrer altså stadig de mange millioner kroner i fonden. I perioden 2005-2007 har man kun afholdt fire møder. Fonden har intet officielt kontor. Ingen adresse. Og intet telefonnummer. Og endnu er ingen penge blevet udbetalt til noget projekt.
    Ekstra Bladet forsøgte i flere dage at få en kommentar fra udenrigsministeren i april 2007. Men han ville først ikke tale om sagen. Endelig kom en pressemeddelelse, hvor han bedyrede, at alt er i den skønneste orden.
    Tjah. Noget tyder på, at kloge-Åge blev »taget i røven« i Bahrain. Skatteyderne betaler - igen.


    Diplomat i Dagmars grav
    I 1866 blev kong Christian IX´s 19-årige datter - prinsesse Dagmar (1847-1928) - gift med den russiske kronprins. Han blev senere landets overhoved som Zar Alexander III. Zarfamilien - som levede et liv i vild luksus - repræsenterede et fascistisk brutalt voldsregime. Imens levede befolkningen i dyb fattigdom. Det førte til den russiske revolution i 1917, hvor næsten hele zarfamilien blev henrettet. Dagmar - også kaldet kejserinde Maria Fjodorovna - flygtede tilbage til Danmark. De sidste år af sit liv levede hun på det lille Hvidøre Slot i Klampenborg. Hun døde i 1928 og blev begravet i Roskilde Domkirke. Hendes sidste ønske var at blive begravet sammen med sin mand.

    Torsdag den 28. september 2006 blev Dagmars sidste ønske opfyldt. I Peter- og Poul-katedralen i Skt. Petersborg i Rusland blev hun stedt til hvile under en smuk ceremoni. Forinden var den afdøde prinsesse blevet gravet op fra krypten i Roskilde Domkirke og sejlet til Rusland i forsvarets orlogsskib Esbern Snare. Det kostede de danske skatteydere ca. 870.478 kr. (kilde: Ekstra Bladet).

    Ideen til genbegravelsen af Dagmar kom fra hendes efterkommere (Dimitrij fra Rungsted og Nikolaj Romanov fra Schweiz). Inden sejladsen til Rusland afholdt man en mindehøjtidelighed i Roskilde Domkirke. I den anledning mødte dronning Margrethe op med sit klude-altertæppe. Læs mere om dette under: Kongehuset

    Begravelsesceremonien i Peter- og Paul-katedralen var højtidelig. Diplomatiet, kronprinseparret og verdenspressen var mødt op. Der var trængsel omkring den to meter dybe grav i gulvet. Og pludselig lød der et højt brag. En dansk ambassadesekretær var faldet i graven!!! Den fortumlede diplomat blev uskadt hjulpet op fra mørket, mens kameraerne blitzede. Efterfølgende blev kisten med Dagmar sænket i hullet. Kronprins Frederik og prinsesse Mary kastede hver en håndfuld dansk jord på kisten. Jorden stammede fra et rosenbed på Hvidøre Slot.
    Den uheldige diplomat blev efterfølgende trøstet af den danske udenrigsminister (det var en skam, at kloge-Åge ikke faldt i hullet). Man mener, at han tabte sin mobiltelefon i graven. Så nu kan man ringe til kejserinde Dagmar.


    De andre er dumme
    Udenrigsministeren (K) var irriteret over de mange spørgsmål i Folketinget. På 10 år steg antallet fra 3.500 til knap 7.000 om året. Enhedslisten drillede tilsyneladende ministeren med mange spørgsmål. Læs nedenfor hvad han svarede:

    Folketingssalen den 26. april 2006: »Jeg ved godt, at hr. Rune Lund ikke hører til de hurtigste hoveder i Folketinget. Det er beklageligt, men det er der jo ikke noget at gøre ved!«

    Folketingssalen den 3. maj 2006: »Man skal jo have en engleblid tålmodighed for at komme her onsdag efter onsdag og få de samme spørgsmål fra hr. Rune Lund. Jeg har jo lige sagt, hvordan tingene hænger sammen. Men han kan jo heller ikke høre«.

    Folketingssalen den 23. november 2005: »Nu er det jo sådan, at de to folk fra Enhedslisten, Venstrefløjens Knold og Tot (læs: Frank Aaen og Rune Lund), jo konstant supplerer hinanden med kvikke spørgsmål og aldrig er tilfredse med svarene«.

    Politiken.dk spurgte Folketingets formand, om han kunne forstå ministerens irritation. Han udtalte: »Nej, det er hans pligt. Han står til rådighed for Folketinget. Så det kan ikke hjælpe, at han piver«.
    Man kan kritisere kloge-Åge for meget. Men vi giver ham ret i, at Enhedslistens politikere er dumme.


    Images of The Middle East
    Efter Muhammedkrisen og afbrænding af danske ambassader i Mellemøsten i februar 2006, opstod der en veritabel fedtekultur i Udenrigsministeriet. Danske diplomater og udenrigsminister kloge-Åge springer og danser for den muslimske verden. Det førte til opfindelsen af en kulturel festival - Images of The Middle East - som kommer til at koste danske skatteydere ca. 20 millioner kr.

    Muslimske kunstnere inden for musik, dans, teater, film, billedkunst og litteratur blev inviteret til Danmark for at vise deres kunst. Rundt omkring i landet skal kunstnerne vise deres projekter i perioden 12. august - 20. september 2006. Prins Joachim er protektor for festivalen, hvis officielle formål er at styrke den interkulturelle forståelse og udvikle dialogen mellem Danmark og Mellemøsten.

    Center for Kultur og Udvikling (CKU) blev gjort til medarrangør af foretagendet, og en tidligere Konservativ kulturminister (1990-1993) blev hentet ind som chef. Det viste sig at være en fejltagelse. Hun magtede det ikke. Hun smykkede sig med en falsk ministertitel og serverede svinekød for de muslimske gæster. Desuden fyrede hun en anden chef på et forkert grundlag. Det kom til at koste skatteyderne 480.000 kr.

    I anledning af festivalen udgav CKU en såkaldt litterær antologi (samling af udvalgt litteratur). Bogen fik titlen »Broen«. Og den blev betalt af koncernen KINGDOM HOLDING, som ejes af den Saudi-Arabiske kongefamilie. Det betød, at ingen israelske forfattere fik adgang til værket. De blev simpelt hen boykottet.
    Den israelske ambassade i København var oprørte over sagen. Festivalen skulle bygge bro over kulturelle forskelle i Mellemøsten. I stedet gravede man grøfterne endnu dybere.
    I TV-programmet »deadline« fredag 25. august 2006 prøvede en chef for festivalen ynkeligt at forsvare uretfærdigheden. Hans eneste argument gik på, at man ikke kunne inkludere alle forfattere!!

    Udenrigsministeriet er til grin. Kloge-Åge er til grin. CKU og chefen med den falske titel samt »Images og The Middle East« er til grin. Ingen almindelige mennesker gider at bruge tid på festivalen. Muslimerne griner og putter vores penge i lommen.


    Kineserne kommer
    Den Danske Ambassade i Beijing i Kina slog alarm. Kinesiske statsborgere svindler med ansøgningerne om visum til Danmark. Ud af 14 kontrolbesøg på kinesiske virksomheder fandt man 13 tilfælde af svindel med såkaldte forretningsvisa. Sagsbehandlerne har siden 2005 afsløret et stort antal falske ansøgninger. Ambassaden afleverede juni 2006 en rapport til Udenrigsministeriet og Integrationsministeriet. Man har brugt ord som »systematisk svindel«, »chokerende« og »svindel i hidtil ukendt omfang«.
    Kineserne vil til Europa og arbejde og opleve friheden. De lever under et formørket kommunistisk diktatur. Derfor fusker de med ansøgningerne. Efter ankomsten til Danmark forsvinder mange af dem sporløst. Formentlig drager de videre ud i Europa som illegal arbejdskraft. Udenrigsministeriet regner med, at der i 2005 ankom 450 kinesiske statsborgere til Danmark på falske visa.
    Kineserne bruger flere metoder til svindlen. Eksempelvis sender en kontaktperson i Danmark en falsk invitation på falsk brevpapir med et dansk firmanavn til ansøgeren i Kina. Hvis ambassaden ikke undersøger forholdene, så udstedes et forretningsvisum. En anden metode går ud på at aftale et falsk forretningsbesøg på en virksomhed i Danamrk. Når invitationen foreligger, så udstedes et visum. Virksomhederne FIRST TRAVEL og UDVIKLINGSPARK ØRESUND er under mistanke for at deltage i sådanne transaktioner.
    Hva´ så - kloge Åge. Hvad vil du gøre ved ulovlighederne?


    DANIDA
    I perioden 10-13 maj 2006 afholdt Danida et seminar om udviklingspolitik i Vietnam. Målgruppen var rådgivere i relation til Danida samt deres koner, kærester og børn. Ialt 109 personer deltog. De fleste af rådgiverne har fast bopæl i Vietnam. Mødet var arrangeret af danmarks ambassade i Hanoi og rådgivernes sammenslutning.
    Seminaret blev afholdt på det femstjernede luksushotel Golden Sand Resort. Det ligger i umiddelbar nærhed af stranden Hoi An. Udgifterne til hotelopholdet beløb sig til 150.000 - 180.000 kr. Pengene blev taget fra dansk U-landsbistand, og regnskabet blev godkendt i Udenrigsministeriet.
    I 2005 brugte man på lignende måde 565.000 kr. på seminarer for rådgivere i seks forskellige udviklingslande. Det oplyser Jyllands-Posten.
    Ingen her på redaktionen har nogen sinde boet på et femstjernet hotel. Måske skulle vi få et job i den offentlige administration. Så kunne vi leve i sus og dus på femstjernede strandhoteller.


    Tsunamien 2004
    Den 26. december 2004 forårsagede et undersøisk jordskælv ved Sumatra i den Bengalske Bugt en stor flodbølge (tsunami) ved kysterne i de omkringliggende lande. Skælvet blev målt til 9,1 på Richter-skalaen. Knap 280.000 mennesker druknede i Indonesien, Thailand, Sri Lanka og det østlige Afrika. Adskillige skandinaviske turister døde - heriblandt 46 danskere. Alt var kaos. Folk kunne ikke finde deres pårørende. Turister mistede deres ejendele, billetter og pas. Tusindvis af mennesker ønskede at komme hjem. I løbet af få timer opstod et enormt akut behov for nødhjælp og assistance fra officielle myndigheder. Århundredets naturkatastrofe var en realitet.
    I timerne efter katastrofen fik nødstedte danskere i Thailand den sædvanlige arrogante afvisende behandling i den danske ambassade i Bangkok. Mange fik i stedet hjælp på den svenske ambassade. Først efter flere døgn fik det højrøvede danske ambassadepersonale et hjælpeprogram op at stå. Det blev ambassadøren senere kritiseret for.
    Og hvad gjorde man hjemme i Danmark? Ingen ting - bortset fra at hygge sig med familien i juledagene. Udenrigsministeriets højtbetalte direktør mødte først op i Udenrigsministeriet på Asiatisk Plads i København 50 timer efter katastrofen. Og først fem døgn efter henvendte han sig til den danske ambassadør i Bangkok i Thailand. På tiendedagen måtte han på TV2 beklage ministeriets håndtering af sagen. Senere lavede man en såkaldt »uvildig rapport om sig selv«. Den frikendte naturligvis alle topcheferne. »Du skal vide, at vi i Udenrigsministeriet har et helt apparat, der kan sikre, at hverken du eller Ombudsmanden får mere at vide, end vi vil have, I skal vide.......« - udtalte en embedsmand til en journalist (kilde: Ekstra Bladet). Direktøren blev i 2007 belønnet med et job som ambassadør i Whasington. Det endte med en bøde for sprutkørsel i Vermont i december 2007. Læs: Ambassaderne


    Ambassadesjusk
    De danske ambassader rundt omkring i verden udsteder for mange visa på forkerte grundlag. Formentlig 1000 visa blev ukorrekt udstedt til midlertidig opholdstilladlese i 2004. Hvad sker der?
    Folk kommer til Danmark og udnytter det såkaldte Færø-fradrag. Udlændinge kan arbejde og tjene op til 105.000 kr. uden at betale skat. Ordningen blev oprindeligt lavet til færinger med midlertidigt ophold i Danmark. Eksempelvis får kinesiske studenter visa til studieophold på danske højskoler. Skolerne får 50.000 kr. pr. elev. Eleverne dukker aldrig op på skolerne, fordi de arbejder og udnytter det store fradrag.
    Hvad har kloge-Åge tænkt sig at gøre? Han har det overordnede ansvar. Vi venter spændt.


    Sejlturen
    I 2004 afholdt VK-regeringen et regeringsseminar på Havreholm Slot i Nordsjælland. Efter mødet var der arrangeret sejltur med kano med ægtefæller og kærester på søen ud for Marienborg. Kloge Åge medbragte kæresten i kanoen. Og så gik det galt. De sejlede vedvarende ind i de andre kanoer. Kloge Åge hidsede sig op. Råbte og skreg. Man måtte hjælpe parret i land. De kunne ikke finde ud af at ro en kano!!!!


    Rygekabinen
    I oktober 2011 installerede den socialdemokratiske fødevareminister en rygekabine til knap 34.000 kr. på sit kontor. Regningen tørrede hun i første omgang af på skatteyderne. »Forargeligt og typisk socialdemokratisk......« - kom det fra den konservative politiske ordfører Benedikte Kjær. Efterfølgende blev bilags-Lars (V) afsløret i at have lavet samme nummer i 2009. Regningen på godt 154.000 kr. blev tørret af på skatteyderne. »Om det så er paven, der får betalt sin rygekabine, så er det forkert.....« - udtalte ordføreren herefter. Men så blev hun tavs.
    I marts 2012 afslørede B.T., at kloge-Åge som udenrigsminister omgik rygeforbuddet i Udenrigsministeriet ved at få installeret et rygeaflukke i et sidekontor til ministerkontoret. Her sad han så og dampede på piben. Udgifterne betalte skatteyderne (ca. 20.000 kr. i dagens priser). »Har du tænkt dig at betale selv.....? - blev han spurgt. »Nej, det har jeg bestemt ikke..... det var systemets initiativ......« - svarede kloge-Åge. Den stakkels mand blev altså påtvunget et rygeaflukke!!! Anordningen blev nedtaget, da ferie-Lene blev udenrigsminister.


    Pjækkerøven
    I sin tid som udenrigsminister i perioden 2002-2010 meldte kloge-Åge afbud til 30 pct. af ministerrådsmøderne i EU. I mere end 160 tilfælde lod han sig repræsentere af embedsmænd til generelle EU-forhandlinger (kilde: Mandag Morgen, august 2010). Siden 2001 deltog han kun i 69 pct. af EU-møderne. Det er EU´s næsthøjeste fraværsprocent (overgået af Irland). Til sammenligning deltog udenrigsministrene fra Finland og Luxemborg i hhv. 88 og 91 pct. af møderne.
    Pjækkeriet blev afsløret efter hans udtalelse om kavalergangens pjækkeri i august 2010. Han udtalte, at »man må prioritere og give højeste prioritet til de møder og besøg, hvor Danmark kan spille en rolle, hvor der skal træffes beslutninger, hvor man kan gavne danske interesser, hvor danske synspunkter skal fremlægges, eller nye alliancer skal smedes. Sådan må Lene Espersen også prioritere«.
    Hvorfor blev kloge-Åge væk fra EU-møderne? Fordi de er ganske ligegyldige. Ingen lytter til det gale EU-nonsens. Det har han naturligvis indset. Men alligevel - hykleri for fuld skrue.


    Kloge-Åge ville hjem......
    Efter terrorangrebet mod World Trade Center i New Tork den 11. september 2001 lukkede den amerikanske regering for al flytrafik i luftrummet over USA i flere dage. På samme tidspunkt var kloge-Åge som udenrigsordfører (K) i Washington sammen med Udenrigspolitisk Nævn. Og nu blev kloge-Åge sur igen. Hvad helvede bildte amerikanerne sig ind? Han ville ikke finde sig i det. Han forlangte at komme hjem til Danmark.


    Spritdommen
    Lidt over klokken 15 den 28. februar 1997 loggede en person sig ind på en computer i Rigspolitiets Kommunikationscenter i Anker Heegaards Gade i København. Derefter blev navnet på den nyudnævnte partiformand for Det Konservative Folkeparti indtastet i søgefeltet i Det Centrale Kriminalregister. Og det viste sig, at formanden havde en dom fra 1967 for spritkørsel med en promille på 1,0-1,8. Det gav en hæftestraf. Oplysningerne blev efterfølgende lækket til medierne.
    Ekstra Bladet ringede til kloge-Åge i februar 1997 for at spørge ind til sagen. Er du, eller er du ikke taget for spirituskørsel - blev der spurgt. »Selvfølgelig er jeg ikke det. Det kan du da sige dig selv......« - svarede kloge-Åge. Men det var løgn. Fem dage efter indrømmede han at have kørt spirituskørsel som 24-årig.
    Som følge af sprutsagen måtte han fratræde formandsposten. Man fandt så vidt vides aldrig frem til den person, som uretmæssigt loggede sig ind på computeren. Det er i øvrigt strafbart.


    Kloge-Åge ville fyre Seidenfaden
    I 1970 var Erik Seidenfaden direktør i Studenternes Hus i Paris. Kloge-Åge var på studenter- og drukophold i byen. Da hans far (finansminister i regeringen Baunsgaard) blev syg i Danmark, ville han bruge studenterhusets telefon for at tale med faderen. Men den gik ikke. Derfor blev han sur på Seidenfaden. Efterfølgende gik han i spidsen for en lille gruppe studenter, der krævede ham fyret som direktør.
    Tøger Seidenfaden (chefredaktør på Politiken) døde som 53-årig den 27. januar 2011. Forinden skrev han biografien »Tøger« (forfatter: Stig Andersen) med udgivelse i juni 2011 efter sin død. I bogen skriver han om kloge-Åge, at »jeg har endnu til gode at spise frokost med en udenlandsk diplomat, der har haft ham (kloge-Åge) på statsbesøg, som ikke synes, at han var den mest smålige og selvoptagne, migræneplagede udenrigsminister, de har haft med at gøre......«




    Kødvaskeren, justitsminister 2010-2011, transportminister 2008-2010, familie- og forbrugerminister 2005-2006



    Kødvaskeren
    Denne altid velfriserede slipsedreng med sideskilning er cand. jur. af uddannelse. Gennem mange år gjorde han karriere som direktør i Finansrådet, Dansk Handel og Service, Butikshandelens Fællesråd samt Dansk Organisation af Detailkæder. Desuden var han sekretær i Dansk Arbejdsgiverforening. Dette kvalificerede ham til en plads i Folketinget for Det Konservative Folkeparti. Her blev hans største politiske mærkesager gammelt kød til forbrugerne, bevarelse af DR-underholdningsorkestret og afskaffelse af folkeskolernes lektiecaféer.
    Den 18. februar 2005 blev han minister for familie- og forbrugeranliggender. Den tidligere minister Kylle-minister opsagde jobbet efter et gigantisk rod i sin privatøkonomi. Gennem de efterfølgende 22 måneder fik vi derefter en ren opvisning i den ædle kunst at kvaje sig. Den nye minister måtte gå af den 14. december 2006 efter en perlerække af gigantiske dumheder. Tirsdag den 10. september 2008 blev han transportminister i stedet for Cola-Carina. Herefter forøgede han gælden i DSB med 1,2 milliarder kr. Ved en ministerrokade den 23. februar 2010 blev han justitsminister. Det er ikke løgn. Han kunne ikke håndtere det ligegyldige forbrugerministerium. Nu skubbede man ham ind i det tunge justitsministerium. Den 14. januar 2011 blev han valgt som partileder (og »vicestatsminister«) i stedet for ferie-Lene. Nu skulle han bringe partiet væk fra de dårlige meningsmålinger på 4-5 pct. og forberede partiet på det kommende folketingsvalg i 2011. Nu skulle der lægges vægt på de konservative dyder, Gud, konge og fædreland. »Jeg er meget optaget af, at vi får synliggjort konservative værdier« - udtalte han. Det gav en akut lønforhøjelse på 115.000 kr. Dermed kom årslønnen op på 1.266.710 kr.

    Umiddelbart efter at have fået jobbet som partileder i januar 2011 eksploderede sagen om Kylles ubetalte regninger. Som politisk ordfører prækede hun økonomisk ansvarlighed. Men hun kunne ikke finde ud af at betale sine egne regninger. B.T.´s afsløringer overskyggede alle andre konservative udmeldinger. Kylle blev herved en belastning for partiet. Men kødvaskeren kunne ikke fyre hende. Hans nye job som partileder var nemlig betinget af, at hun beholdt sine poster. »Hun er et eminent talerør for konservative værdier og politik.....« - udtalte han om hende til TV. Da B.T. blev ved med at afsløre fusk og plattenslageri, måtte han fyre hende fra tillidsposterne den 26. januar 2011. Efterfølgende faldt vælgertilslutningen til partiet til 4,9 pct. (Voxmeter).

    I begyndelsen af juni 2014 blev kødvaskeren indkaldt til møde med gruppeformand Brian Arthur og partiets næstformand (konservativ borgmester i Høje-Taastrup). Af ren og skær angst og befippelse tiggede han tidl. udenrigsminister kloge-Åge (K) om at ledsage sig som støttepædagog. På mødet blev han orienteret om, at de seks medlemmer i forretningsudvalget ønskede en ny politisk leder. Han fik altså en fyreseddel. De øvrige syv konservative fjolse i folketingsgruppen blev overhovedet ikke taget med på råd. Til gengæld fik han en tjans som statsrevisor til 30.000 kr. årligt ved siden af sin folketingsløn. En yngre konservastiv Viborg-borgmester, alias pape-hovedet, og medl. af forretningsudvalget bosiddende i Bjerringbro overtog jobbet som partileder. Officielt fratrådte kødvaskeren sin lederpost onsdag den 30. juli 2014. Farvel og tak for ingenting. Ved folketingsvalget den 18. juni 2015 mistede partiet to mandater som Folketingets mindste parti. Kødvaskeren røg dermed helt ud af Folketinget. I februar 2016 modtog han et brev med besked om, at der ikke var flere pladser til partiets 100-årsjubilæum i Fællessalen på Christiansborg mandag den 22. februar.


    Utroskab, straks-skilsmisse og ny lejlighed
    Fredag den 11. januar 2013 var kødvaskeren til møde på den dejlige ferieø Cypern. På bagsiden af hotellets brevpapir lavede han en liste over fordele og ulemper ved konen og den nye hemmelige kæreste. Læs nedenfor (kilde: Ekstra Bladet, juli 2013):

  • V. Pro: god mad, intelligent, udadvendt. Contra: ofte sur.
  • H. Pro: sex, erotisk, lattermild. Contra: roder, dårlig kok.

    Lørdag den 19. januar 2013 fandt kødvaskerens kone listen på gulvet. Han havde tabt den fra tasken. Så røg ægteskabet. Den 11. februar bekendtgjorde han skilsmissen fra kone nr. to på ekstrabladet.dk. I maj 2013 bragte Billed Bladet en artikel med kødvaskeren og den nye kæreste. »Hvad siger du til de rygter, som nogle medier har bragt om utroskab og lynskilsmisse?« - spurgte journalisten. »De er simpelthen ikke rigtige.....« - svarede kødvaskeren. Det var nok en »sandhed med modifikationer«.

    I oktober 2012 blev kødvaskeren smidt ud af konen gennem fem år fra lejligheden i Kokkedal i Nordsjælland. På røv og albuer røg han ud på grund af utroskab. Så gik det galt. Ejerlejligheden blev solgt i november 2012 for 1.975.000 kr. med et tab på 825.000 kr. Efterfølgende begærede konen »straks-skilsmisse« stik imod partiets officielle politik. I oktober 2012 henvendte kødvaskeren sig til PrivatBo for at søge en lejlighed. Det fik han straks. Han flyttede ind i en nyistandsat fireværelses 114 kvm. stor lejelighed på hjørnet af P.G.Ramms Allé på Frederiksberg. Til en husleje til 12.000 kr. pr. måned. Som ejerlejlighed ville den koste over tre millioner kr. i fri handel.
    Lejligheden er ejet af Frederiksberg Boligfond. Fonden med ejerskab af 2.500 lejligheder administreres af Frederiksberg Kommune og boligselskabet KAB. Sådanne lejligheder er forbeholdt børnefamilier eller andre personer med særlige behov ifølge Boligreguleringsloven. Alternativt folk på venteliste bosiddende eller med arbejde eller studier på Frederiksberg. Hvis en lejlighed ikke bliver afsat via ventelisten, så skal den annonceres på boligportal.dk eller PrivatBo´s website ifølge fondens vedtægter. Men det blev den ikke. Og kødvaskeren opfyldte ingen af kravene. Alligevel fik han lejligheden tildelt af administrationsfirmaet PrivatBo. Naturligvis. Det Konservative Folkeparti har haft flertal i Byrådet siden 1909. Bestyrelsesformanden for Boligfonden er medlem af Det Konservative Folkeparti og statsautoriseret revisor for partiet gennem 30 år. Resten af bestyrelsen blev ikke orienteret om udlejningen af lejligheden. Kødvaskeren var valgt ind i Folketinget fra Frederiksberg Slotskreds. Vælgerforeningens formand var næstformand i Boligfonden. Den tidl. lokalformand var i 2012 generalsekretær for kødvaskeren. Og den konservative rådmand delte kontor med PrivatBo i Dahlerupsgade i København. Det hele var fedtet sammen i et ubehageligt konservativt misk-mask. Kødvaskeren blev puttet ind i en dejlig lejlighed helt uden om reglerne. Business as usual.
    I oktober 2012 skrev en sundhedsplejerske til PrivatBo for at opfordre dem til at tildele en gravid 44-årig alenemor en af deres lejligheder på Frederiksberg. Hun ville snart stå uden tag over hovedet. Efter at have boet i bydelen i 21 år opfyldte hun således alle krav til en af Boligfondens lejligheder. Men PrivatBo svarede nej. Hun kunne end ikke blive skrevet op til en lejlighed. På samme tidspunkt tildelte PrivatBo kødvaskeren en lejlighed. Selv om han ikke opfyldte nogen af kravene.
    En familie med to voksne og to børn bosiddende på Frederiksberg stod også frem i medierne. De boede på det tidspunkt i en 100 kvm. stor lejlighed til 17.000 kr. om måneden. Manden havde i længere tid dagligt holdt øje med boligportal.dk og boligfondens website for at ville leje en billigere lejlighed til familien. De opfyldte alle kravene, men fik aldrig en chance. Lejligheden gik til kødvaskeren med hjælp fra de konservative venner.
    Journalister fra flere dagblade forsøgte forgæves at få en kommentar fra kødvaskeren på Christiansborg og på den nye privatadresse på Frederiksberg. Hvordan havde han hørt om lejligheden? Hvorfor var den ikke blevet udbudt offentligt? Ganske simple spørgsmål. Ekstra Bladet fangede ham på et kontor på Christiansborg. Men få minutter efter var han flygtet over hals og hoved ud af en bagindgang. »Han er allerede et sted, hvor man ikke kan få fat i ham.....!!!!« - udtalte en pressesekretær. Efterfølgende var der lys i den nye lejlighed. Men der blev ikke lukket op. Formanden for Det Konservative Folkeparti krøb sammen og gemte sig som en kryster i sin egen by.
    Mandag den 18. febr. 2013 lykkedes det bladet at fange ham på borgen. »Jeg har ingen kommentarer. Hvis du ikke stopper med at følge med, så melder jeg dig til Folketingets formand.....!!!!« - skreg kødvaskeren, og flygtede ind på et tilfældigt kontor. Episoden varede 36 sekunder. Efterfølgende gik kødvaskeren op til geden (A) og sladrede som en fornærmet skolepige. Folketingets Præsidium idømte herefter Ekstra Bladets journalist og fotograf seks måneders karentæne fra Christiansborg. For at have stillet et par simple spørgsmål om hans boligfuskeri.

    Den konservative borgmester på Frederiksberg forlangte nu en forklaring fra Boligfondens konservative formand. Den blev forkastet som totalt intetsigende mandag den 18. februar 2013. Herefter forlangte man en ny uddybende forklaring. Så måtte fonden krybe til korset med sandheden.
    Kødvaskeren bad i oktober 2012 partiets generalsekretær (tidl. formand for Boligfonden) om at kontakte den lokale vælgerforeningsformand på Frederiksberg for at høre om en ledig lejlighed. Denne var på det tidspunkt medlem af Boligfondens bestyrelse. Han kontaktede fondens formand, som er konservativt partimedlem og revisor for partiet. Han kontaktede PrivatBo angående en ledig lejlighed til den konservative partiformand. Og det var intet problem. Den 2. oktober underskrev kødvaskeren lejekontrakten på lejligheden, som ikke havde været udbudt hverken på den eksterne venteliste eller på noget website. Den 15. december 2012 overtog han lejligheden. Dejligt med konservative venner i en sådan situation. Onsdag den 6. marts 2013 forlod formanden i Boligfonden sit job og meldte sig ud af bestyrelsen.

    Kødvaskeren halverede partiet ved at forlove sig med Det Radikale Venstre lige før valget i september 2011. Nu gik han i gang med at køre det helt ud af Folketinget. Efter afsløringen af boligsagen flygtede han i begyndelsen af marts 2013 på studietur med Europaudvalget til USA. I 10 dage hyggede seks folketingspolitikere og to embedsmænd sig i Omaha, Nebraska og Whasington med at høre om økonomisk krise og en kommende firhandelsaftale mellem EU og USA. Det kostede skatteyderne 380.000 kr.

    I maj 2013 blev den 55-årige kødvasker afsløret med sin nye kæreste. Den 42-årige konservative partifælle og medlem af Folketinget gennem 10 år røg ud af tinget ved valget i sept. 2011. I 2005 blev hun afsløret i at være parat til at bryde dansk lovgivning ved at være parat til at modtage et pengebeløb over 20.000 i partistøtte anonymt. Et hyggeligt par. Læs: Politikere med kriminelle hensigter

    I oktober 2013 lavede datingbureauet Victoria Milan reklame for deres site på internettet. »Europa´s originale diskrete og sociale netværk for mænd og kvinder, som søger en hemmelig affære..... gør livet levende og ha´ en affære..... 100 pct. diskretion, så du ikke ender som bar foed.....« - kunne man læse sammen med et billede af kødvaskeren. Det blev man så fornærmede over hos de konservastive, at man tirsdag den 29. oktober 2013 forsøgte at få kampagnen standset ved et fogedforbud.


    Kødvaskerens valgnederlag 2011
    Fredag den 26. august 2011 kl 11:00 udskrev statsminister bilags-Lars (V) folketingsvalg til afholdelse torsdag den 15. september 2011. Kødvaskeren fik først besked om beslutningen 30-40 minutter før pressekonferencen. Det blev han sur over. Men der var to ganske specifikke grunde til at holde ham i mørket. For det første kan konservative politikere ikke holde på fortrolige oplysninger. For det andet havde han i længere tid puslet med et politisk samarbejde med den socialistiske sekt - Det Radikale Venstre.
    Søndag den 28. august 2011 stod kødvaskeren og grønlænderen (R) hånd i hånd på TV og proklamerede deres politiske forlovelse. Nu skulle der samarbejdes hen over midten. Nu var det slut med blokpolitik. Den konservative ledelse og det politiske bagland var lamslåede. De måtte uden forhåndsorientering læse om forlovelsen i medierne. Venstre og Dansk Folkeparti var rasende. Den borgerlige blok stod splittet i valgkampen. Som konsekvens halverede vælgerne partiet med en tilbagegang på 10 mandater. VK-regeringen måtte overlade regeringsmagten til Socialdemokraterne.
    Kødvaskeren tog nederlaget med sindsro. Han fik straks eftervederlag på 1.313.000 kr. årligt i 29 måneder svarende til 3.173.000 kr. Det var 11 måneder for meget. Han havde nemlig kun ret til eftervederlag i 18 måneder ifølge »ånden« i reglerne fra Personalestyrelsen. Dette forhold påpegede Rigsrevisionen i efteråret 2010 over for Statsministeriet. Men det fik ingen konsekvenser. Den daværende statsminister bilags-Lars (V) ignorerede henvendelsen. Og den nye statsminister Gucci-Helle (A) gav i november 2011 tilladelse til snyderiet.
    Som 60-årig får han 85.000 kr. i årlig ministerpension. Som 63-årig får han yderligere 99.000 kr. årligt. Dermed kommer hans årlige pension op på 184.000 kr. resten af livet. Skatteyderne betaler.

    Lørdag den 1. oktober 2011 på partiets landsråd i Herning blev kødvaskeren af 850 deltagere genvalgt som partiformand. Man genvalgte altså den mand, som havde ansvaret for valgnederlaget. Og hvorfor nu det? Fordi der ikke er andre egnede kandidater i Det Konservative Fjolseparti. Partiet styrer direkte mod spærregrænsen. I 2012 var vælgertilslutningen faldet til 2,7 pct. Vi siger tillykke til Danmark.


    Affaldskød
    Det var bare et spørgsmål om tid, før den pæne skatteyderbetalte slipsedreng kvajede sig. De mest forfærdelige ting kan ske, når folk, der ikke er vant til det, begynder at tænke. I juli 2005 bestemte dette Konservative geni, at danske forbrugere skal til at spise affaldskød fra slagtedyrenes hals. Dette kød er forurenet med blod og bakterier, og er tidligere blevet anvendt som hundefoder.
    Kødvaskerfirmaet »Nordmeat« fik lov til at sælge affaldskødet som fersk kød efter at have vasket det i en vaskemaskine!! Det er ikke løgn. Kødet skal bare mærkes, så forbrugerne ikke bliver vildledt. Coop Danmark og Dansk Supermarked har foreløbigt afvist at sælge kødet. Kødbranchens Fællesråd afviser metoden. Kendte kokke slår korsets tegn.
    Affaldskødet vil ganske langsomt ende i medisterpølser, leverpostej og andre slutprodukter. Mærkningen vil langsomt forsvinde. Om et halvt år sidder vi alle og spiser hundefoder uden at vide det.
    Vil Kødvaskeren spise affaldskød? Vil han invitere sine fine venner til middag og servere grillstegte affaldsburgere? Selvfølgelig vil han ikke det.


    Kødvaskeren - specialist i gammelt kød!
    Kødvaskeren - specialist i gammelt kød



    Hindbær-skandalen
    I foråret 2005 leverede det polske firma Globus Polska et stort parti frosne hindbær til Danmark. Bærrene var blevet vandet med kloakvand!!! Maj-juni 2005 opstod de første forgiftningstilfælde på Ålborg Sygehus i form af Roskildesyge. De følgende måneder bredte smitten sig til resten af landet. Ialt 1100 sygdomstilfælde er blevet registreret og fem mennesker døde. Statens Serum Institut kaldte det den største fødevareskandale i 10 år.
    Da det polske firma hørte om problemerne med bærrene henvendte de sig straks skriftligt til Fødevarestyrelsen. De fik aldrig noget svar.
    Fødevarestyrelsen og Kødvaskeren (Forbrugerministeren) sov i tre måneder. Først i slutningen af august 2005 kom der en slags advarsel. Landets storkøkkener blev rådet til at koge de giftige bær i eet minut.
    Den 19. september 2005 skrev styrelsen til varslingssystemet for fødevarer i EU. De påstod, at grossisterne ikke trak de farlige bær væk fra markedet efter de første sygdomsudbrud - trods den offentlige advarsel og pressemeddelelse fra Fødevarestyrelsen den 1. juni 2005. Dermed løj de om sagen. Fødevarestyrelsen kom aldrig med en offentlig advarsel om de sygdomsfremkaldende bær.
    Den inkompetente Kødvasker kvajede sig igen. Naturligvis. Han brugte tiden på at sidde foran spejlet og føntørre frisuren. Fødevarestyrelsens ansvarlige embedsmænd holdt sommerferie. Imens døde folk af forgiftede bær. Denne sag stinker. Føj for den lede.
    Januar 2006 fik Fødevarestyrelsen en »næse«. Revisionsenheden kritiserede styrelsen for uklarheder og mangler i proceduren og håndteringen i forbindelse med tilbagetrækningen af de polske hindbær.


    Kræftadvarsel
    Det har vist sig, at sort plast fra Kina kan være kræftfremkaldende. To ud af tre køkkenredskaber af sort nylonplast indeholder for store nængder primære aromatiske aminer. Det skyldes formentlig, at der anvendes genbrugsplast i fremstillingen af produkterne.
    Ifølge reglerne skal myndighederne straks advare andre EU-lande om sådanne forhold. I november 2005 informerede kødvaskeren (forbrugsministeren) Folketinget om sagen. Det viste sig, at Fødevarestyrelsen holdt på denne viden og informerede EU fire måneder for sent.
    Tjah. Er de inkompetente og uvidende eller sover de bare i Familie- og Forbrugsministeriet? Det er åbenlyst, at der ikke var styr på tingene i ministeriet.


    Familie- og arbejdslivskommissionen
    Vi kom ikke til at vente længe på kødvaskerens næste kvajenummer. I starten af 2006 nedsatte han en familie- og arbejdslivskommission. Den bestod af 12 medlemmer, hvoraf ni var professorer og forskere. De skulle diskutere problemet med et sygt barn, når forældrene ikke har flere »barnets første sygedag« tilbage. Det er ikke løgn.
    Disse såkaldt kloge folk afholdt masser af ligegyldige møder. I flere år sad de og hyggede sig på skatteydernes regning. Ministeren sad for bordenden med spejl og kam og friserede sig. Lille spejl i hånden der, hvilken kødvasker er smukkest i verden her? Hvorfor nedlagde man ikke dette latterlige fupministerium.


    Smiley
    Den 1. oktober 2001 trådte smiley-ordningen i kraft. Fødevareregionerne skal mindst een gang årligt kontrollere, at landets virksomheder og forretninger overholder fødevarereglerne. Efter kontrolbesøget udfærdiges en rapport og en smiley (et ansigt), som skal ophænges synligt i forretningen. På denne måde kan kunderne fravælge forretninger med »sure« smileyer.
    Den 12. marts 2006 afslørede Ekstra Bladet, at Fødevareregionerne også registrerer ulovlige varer under kontrolbesøgene. Men de giver ikke deres viden videre til SKAT. Kiosker og grønthandlere kan bare fortsætte med at sælge billige smuglervarer, hvoraf der ikke betales moms. Hvis man besøger Fødevareministeriets website, så kan man se alle smiley-rapporterne. Man kan altså se alle de forretninger, som handler med varer "udenom" kasseapparatet. Derefter kan man gå ud og handle billigt. Se på foedevarestyrelsen.dk (indtast navnet på din by og klik »søg«. Find derefter forretninger med ulovlige varer).
    For en gangs skyld foretog Kødvaskeren sig noget fornuftigt - ved ikke at gøre noget. Vi takker Fødevareministeriet og Ekstra Bladet. Hej, hej. Vi skal ud at handle.


    Råddent kød
    Den 14. marts 2006 skrev Ekstra Bladet, at firmaet THULIN KØD EN GROS har solgt over 17 tons kasseret kød til 800 pizzariaer, restauranter og hoteller i Danmark. Svineriet skulle have stået på gennem flere år. Sidste salgsdato har i mange tilfælde været overskredet med 1 år. BOWL 'n' FUN skulle eksempelvis have købt 400 kg. kasserede spare-ribs. Danmarks Radio skulle også have indkøbt og brugt en del af kødet. En tidligere medarbejder i kødfirmaet fortalte, at kunderne var parate til at købe det gamle kød, hvis bare prisen var »rigtig«. Det fordærvede kød er havnet i maven på betalende gæster. Velbekomme.
    THULIN KØD er nu lukket. Ejeren har indsendt ansøgning til Fødevarestyrelsen om åbning af en ny engrosvirksomhed ved navn DENROS. Det skal nok blive interessant.
    Hvad havde forbrugerministeren Kødvaskeren med alt dette at gøre? Jo! Fødevarestyrelsen var i to omgange blevet advaret om ulovlighederne - senest i december 2005. I samme tidsrum havde en anonym medarbejder fra kødfirmaet tippet journalister fra DR-KONTANT om sagen. De bragte herefter to udsendelser om svineriet i marts 2006. Men ingenting skete. Selvfølgelig gjorde der ikke det. Ministeren havde så travlt med at pleje frisuren og spejle sig, at han ikke anede, hvad der foregik. Denne konservative slipsedreng er en sand kvajemester. I slutningen af marts måned forsøgte han at skyde skylden på de journalister, der bragte afsløringen i KONTANT. Utroligt.


    Smiley - atter engang
    Den 21. marts 2006 afslørede Ekstra Bladet, at den lovpligtige smiley-ordning er værdiløs. I 2005 glemte Fødevarekontrollen at inspicere 2100 forretninger. Det viste sig, at der kan gå flere år mellem hvert tilsyn. Ministeren godkendte selv det forringede kontrolsystem samme år. Fødevarestyrelsen fik besked på at inspicere hver forretning i gennemsnit een gang om året. Det viste sig desuden, at 9 ud af 11 fødevareregioner udfylder 25-35 procent af tilsynsrapporterne forkert.
    Den 27. marts 2006 afslørede samme avis, at der svines med hygiejnen på spisestederne i centraladministrationen. Flere ministerier fik i 2005 indskærpelser af Fødevarekontrollen. Det drejer sig om Statsministeriet, Finansministeriet, Forsvarsministeriet, Socialministeriet, Kulturministeriet, Undervisningsministeriet, Kirkeministeriet, Fødevareministeriet, Folketingets Kantine, Folketingets Cafe og Folketingets Kiosk. Det er ikke løgn.
    Forbrugerministeren gik til bekendelse men sparkede skylden videre til Fødevarekontrollens topchefer. Det var deres skyld. Æv bæv. De manglende tilsyn skyldtes upræcis styring i fødevareregionerne. Ministeren lovede, at efterslæbet ville blive indhentet, og at det ikke ville gentage sig i 2006.
    Ak ja. Denne Kødvasker. Denne velfriserede kvajekonge. Nu smurte han sin egen ynkelige utilstrækkelighed af på sine hårdtarbejdende embedsmænd. Han beskyldte dem for ikke at passe deres arbejde. Sandheden er, at han selv accepterede den suboptimale kontrol i 2005.


    Gammelt pålæg
    B. T. bad i marts 2006 Fødevarestyrelsens Laboratorium om at undersøge kvaliteten af kødpålæg fra flere forskellige fødevareforretninger. SUPERBRUGSEN, KVICKLY, ISO og SPAR dumpede undersøgelserne. I disse forretninger fandt man pålæg, der var for gammelt med for stort indhold af bakterier. I flere tilfælde var kødet ildelugtende og fordærvet.
    Tingene sejler i Fødevareministeriet. Ministeren for gammelt kød - Kødvaskeren - brugte hele sin arbejdsdag på at spejle sig. Han har efterhånden kvalificeret sig til adskillige fyresedler. Hundredevis af mennesker bliver hvert år syge af madforgiftning. Det er vildt utroligt, at ingen griber ind overfor dette ministerielle absurde cirkus.


    Svinene
    Det er almindelig kendt, at danske forbrugere får det dårligste kød. Den bedste kvalitet bliver solgt til andre europæiske lande. Men ingen havde forestillet sig, at vi køber flere år gammelt og til tider råddent kød i supermarkedet. Ingen vidste, at de danske en-gros-firmaer og forhandlere af kødprodukterne er simple svindlere. Svineriet og ulovlighederne er simpelt hen sat i system.
    I starten af april måned 2006 afslørede Fødevareregion Rødovre et formidabelt madsvineri på et lagerhotel i københavns sydhavn (kilde: politiken.dk 5.4.06). Man fandt ialt 10 tons gamle fødevarer hos otte forskellige virksomheder. Læs om svinene nedenfor:

  • Nordic Poultry Import A/S: man fandt 5.8 ton kyllingestrimler og andekød, hvor holdbarhedsdatoen var overskredet med et år.
  • David Sasson: man fandt 1.2 ton fødevarer, hvor holdbarhedsdatoen var overskredet.
  • Bagel & Co.: man fandt 800-900 kg. gammelt brød, hvor det ældste havde sidste holdbarhedsdato i 2001.
  • Flint og Hvid: man fandt 465 kg. gammelt kalkunbryst.
  • Tholstrup Catering: man fandt 213 kg. gamle madvarer, hvoraf 70 kg. søtunge havde sidste holdbarhedsdato i 2001. Firmaet driver eksempelvis Pasta Basta og Peder Oxe i København.
  • House og Windsor: man fandt 125 kg. gammelt fisk.
  • Erik Christensen og Søn: man fandt 400 kg. gamle hot-dog pølser.
  • Kødbyens Kød: man fandt 770 kg. ulovligt kød.

    Ulovlighederne fortsatte. Man tror, at det er løgn. Læs nedenfor:

  • April 2006 fik EKKO FISK i Esbjerg en bøde på 15.000 kr. af politiet. Firmaet havde via THULIN KØD ENGROS solgt rejer, som var uegnede til menneskeføde. DR1-Kontant bragte billeder af rejerne. De var blandet sammen med el-ledninger, plastikstykker og tyggegummi. Ejeren har nægtet at betale bøden.
  • Kødfirmaet SKARE MEAT PACKERS i Vejen repræsenterer noget af det værste, der er set indenfor madsvineri. April-maj 2006 afslørede Ekstra Bladet i en række artikler et formidabelt svineri med kødprodukter og hygiejne i firmaets bygninger. Lokaler i Christiansfeld blev lukket af myndighederne. Fugt, mug og råddenskab drev ned ad væggene. Flere år gammelt kød blev ompakket med nye datomærker. Udenlandske produkter fik andre mærkater og blev solgt som dansk kød. Medarbejdere berettede om jord og snavs i kød, som var blevet tabt fra en lastbil. Når Fødevarekontrollen kom på besøg, blev gamle kødprodukter skjult i hemmelige lokaler. Ulovlighederne var sat i system og kendt blandt alle medarbejdere. Hvis nogen brokkede sig, blev de bare bedt om at forsvinde. Ejeren af firmaet sidder i en luksusvilla i Sydspanien, og spionerer på medarbejderne via internet-forbundne overvågningskameraer.
  • JN Kød En Gros (John Nielsen Kød) i Slagelse sælger kødvarer med dyrelort. Det afslørede en tidligere medarbejder i Ekstra Bladet maj 2006. Lortet blev bare skrabet af med en kniv og herefter solgt. Otte år gammelt kød fik nye friske datomærker. Brasilianske kødvarer fik danske mærkater. Dyrebov blev solgt som pizzaskinke. Ejeren anklagede bladet for at fremsætte løgne.
  • Juni 2006 købte dagbladet Politiken 10 pakker kalkunkød i NETTO i Kastrup. Kødet blev sendt til analyse. Det viste sig, at alle 10 pakker var inficeret med Salmonella. Bakterien var af en type, som ikke gør salget ulovligt i Danmark - selv om den kan medføre sygdom. Generelt bliver 35.000 mennesker syge hvert år af Salmonellaforgiftning. 35 dør af forgiftningen. Man regner med, at 25 pct. af alt solgt kød er inficeret med bakterien.


    Nu er det fandeme nok
    Den 29. marts 2006 afslørede Ekstra Bladet forbrugerministerens inkompetance atter en gang. I perioden 2001-2006 var forbrugerministeriet fire gange blevet advaret om svigtende kontol med fødevaresikkerheden af Fødevarestyrelsens revisionsenhed. Kødvaskeren tiltrådte ministerjobbet i 2005. Det er ingen undskyldning for ikke at kende til alle rapporterne og gøre noget ved tingene. Men intet skete.
    I samme periode blev Fødevarestyrelsens budget reduceret med 195 millioner kr. fra 701,4 mio. i 2001 til 506 mio. i 2006. Desuden blev der nedlagt 230 fuldtidsstillinger. Der er nu rygter om nedbrudte og sygemeldte stressede dyrlæger.
    I starten af april måned 2006 forlangte regeringens støtteparti - Dansk Folkeparti - at forbrugerministeren skulle sættes under administration. Een gang om måneden skulle han møde op i Fødevareudvalget og aflægge rapport. Desuden skulle fødevareskandalen undersøges med forankring i Finansministeriet. Dette ville regeringen ikke acceptere. Statsminister Fjogh truede med at udskrive valg, hvis DF og oppositionen væltede forbrugerministeren.
    VK-regeringen beskyttede den totalt uegnede kødvasker. Det er uforståeligt. I enhver privat virksomhed ville dette kvaj forlængst have forladt sit kontor. Har forbrugerministeren ingen pli? Hvorfor smed han ikke bare håndklædet i ringen? Han var en belastning for alle. Vi foreslår, at han finder sig et job som togkontrollør - med al respekt for denne faggruppe.


    Barselsorlov
    I maj 2006 stillede nogle journalister spørgsmål til Familieministeriet. De ønskede tal over omfanget af barselsorlov i vore nordiske nabolande. Man skulle tro, at opgaven nemt lod sig løse. Men nej. Tallene fandtes ikke. Embedsmændene kunne bare ikke fremskaffe oplysningerne. En journalist satte sig derefter til computeren. På fem minutter lykkedes det ham at skaffe alle tallene fra internettet.
    Forbrugerministeren blev interviewet på TV om sagen. Han påstod fornærmet, at alle kan begå fejl. Ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Ha ha ha ha ha ha ha! Kødvaskeren og hans overflødige ministerium var de eneste, der begik fejl i alle sager - hele tiden. De er simpelt hen uduelige, inkompetente og totalt uegnede til deres arbejde.


    Farlige kyllinger
    20 pct. af de ferske kyllinger, vi køber i butikkerne, er inficeret med bakterien campylobacter. 70.000 mennesker bliver hvert år syge af kontakt med det inficerede fjerkræ. I 2005 forventes 18 mennesker at dø af den resulterende madforgiftning.
    Campylobacter kan elimineres ved at nedfryse fjerkræet. Dette foreslog Veterinærinstituttet i et brev til Fødevareministeriet i 2002. Men fødevaremyndighederne ignorerede oplysningerne. Den 2. juni 2006 bad Ekstra Bladet Forbrugerministeren om en kommentar til sagen. Kødvaskeren svarede: »Dengang var jeg ikke minister. Nu kan jeg jo ikke vide, hvad der er sendt til ministeriet i 2002«. Derefter gik han fornærmet ind i Folketingssalen.


    Fødevareforskning sjofles
    I oktober 2006 valgte forbrugerministeren at lade Danmarks Fødevareforskning fusionere med Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Det skete efter pres fra Dansk Industri og Landbrugsrådet. Herved har disse organisationer sikret sig, at forskningen kommer til at gavne dem selv.
    Forbrugerrådet og et flertal i bestyrelsen for Danmarks Fødevarskning havde anbefalet en fusion med Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole (KVL) og Københavns Universitet. I forvejen foregår 80 pct. af forskningen i samarbejde med disse instanser. Det drejer sig om forskning i fødevaresikkerhed, folkesundhed, fedmeproblematik og fødevarekvalitet.
    Hvorfor valgte ministeren at tilgodese industriens mænd og DTU frem for forbrugerne? Svaret er ganske enkelt. Han er aktivt medlem af en VL-gruppe (virksomhedsledergruppe). Gruppen hedder VL-gruppe 2. I samme gruppe sidder rektoren for DTU samt et fremtrædende medlem af DTU´s bestyrelse. Og efterfølgende gav ministeren jobbet som formand for ForbrugerForum til et medlem fra samme VL-gruppe. Hokus pokus.
    Kødvaskeren rendte igen industriens og vennernes ærinde. Og det sker på bekostning af forskning til gavn for forbrugerne.
    Læs i øvrigt afsnittet: netværket


    Forbrugerforum
    VK-regeringen oprettede 300 nye råd og nævn i perioden november 2001-oktober 2006. Forbrugerforum blev oprettet i efteråret 2003. Det skal rådgive forbrugerministeren, Forbrugerstyrelsen og Forbrugerombudsmanden om forbrugerpolitik. Ministeren udnævner 12 menige medlemmer og en formand. Og her opstår problemet.
    Forbrugerministeren gav formandsposten til en af sine bekendte fra sin VL-gruppe 2. Den 52-årige kvindelige formand får årligt 105.421 kr. for at afholde tre årlige møder. De menige medlemmer er ulønnede.
    Forbrugerministeren blev i samme anledning interviewet af Ekstra Bladet (10. oktober 2006). Han kunne ikke se noget problem i ansættelsen af sin veninde. Han kunne ej heller se noget problem i at være medlem af en VL-gruppe.
    Kødvaskeren kan ikke se noget problem i noget som helst. Han er politisk tonedøv og uden for terapeutisk rækkevidde. Læs i øvrigt afsnittet: netværket


    Kødvaskeren truet med halshugning
    Forbrugerministeren blev landskendt for sin hjælpeløshed. Fra kyst til kyst taler folk om hans inkompetance. En 53-årig mand fra Kolding fik nok. I juni måned 2006 afsendte han en e-mail til Familie- og Forbrugerministeriet. Han skrev (kilde: Politiken.dk 13. oktober 2006):

    »Hej Lars. Du er en rigtig springfyr. Fyldt med spilopper. Din indstilling til fødevaresundheden svarer ikke til folkets standard. Jeg så gerne, at du offentligt blev halshugget. Og jeg svang gerne sværdet personligt. Du ønskes hjertelig tillykke. Henrettelsen er udsat til lejlighed viser sig. Nu får politiet da endelig noget at arbejde med«.

    Politiet fandt efterfølgende frem til manden. Oktober 2006 blev udtalelserne straffet med syv dages fængsel.
    Det anede os. Kødvaskeren har ingen humoristisk sans.


    Støttepædagogen
    Den 1. juli 2006 tiltrådte den 59-årige journalist og forfatter Karen Thisted som medierådgiver for forbrugerministeren. Hun skulle rådgive ministeren om hans TV-optræden. Jobbet var freelance uden kontor på Christiansborg og uden fast arbejdstid. Med andre ord. Hun skulle ingenting lave. Til gengæld fik hun 25.000 kr. om måneden.
    Men Kødvaskeren kunne ikke hjælpes. Han var uden for terapeutisk rækkevidde. Den 13. december 2006 måtte han forlade ministerposten. Og dermed mistede den skatteyderbetalte støttepædagog også sit job.


    Kødvaskerens afgang
    Den 12. december 2006 udkom Rigsrevisionens rapport og kritik af forbrugerministeren i anledning af de mange fødevareskandaler i årets løb (læs ovenfor). Ministeren blev kritiseret på en lang række punkter svarende til en stor »næse«. Her er de vigtigste:

  • Familie- og forbrugerministeriet og Fødevareministeriet havde i flere år haft viden om, at der ikke var det fornødne antal tilsyn, men først i foråret 2006 taget initiativ til at sikre at alle virksomheder fik mindst eet tilsyn pr. år.

  • Familie- og forbrugerministeriet og Fødevareministeriet havde ikke i tilstrækkelig grad sikret, at der var sammenhæng mellem det faglige grundlag for kontrolindsatsen og ressourcerne.

  • Ministeren havde ikke før foråret 2006 givet Folketinget klar information om Fødevarestyrelsens planlægning og styring af tilsynsaktiviteten. Herudover havde ministerens besvarelse af enkelte præcise spørgsmål fra Folketinget ikke været tilstrækkelig.

  • Familie- og forbrugerministeren havde ikke udarbejdet årlige redegørelser om fødevarekontrollen i perioden 2000-2005, hvilket ministeren var forpligtet til ifølge lovgivningen.

    Samme dag blev der holdt møde mellem VK og DF i et sidelokale til Snapsetinget. Man diskuterede blandt andet et tillidsbrud mellem ministeren og DF´s fødevareordfører i forhold til en række rapporter. Statsministeren (V) udtalte, at han »fortsat havde tillid til forbrugerministeren. Ellers ville han jo ikke være minister«.
    Dagen efter den 13. december 2006 kl. 19:45 i Folketingets Vandrehal meddelte partilederen fra Dansk Folkeparti, at man ikke kunne støtte familie- og forbrugerministeren. Kl. 21:15 meddelte han sin afgang som minister på DR-TV fra det Konservative gruppeværelse. Bitter og sur kaldte han DF-politikerne for en flok »hyklere« og »populister«. Erhvervsminister og partileder Bambi (K) udtalte efterfølgende, at »dette er ikke et angreb på det Konservative Folkeparti. Det er et angreb på regeringen«.
    På DR-TV fejrede man ministerens afgang. Kl. 23:50 modtog journalisterne på nyhedsredaktionen en e-mail fra redaktionschefen. Han skrev: »Barfoeds afgang kan spores tilbage til den ihærdige indsats fra vores dygtige kolleger på KONTANT. Havde de ikke bidt sig fast efter deres første brag med afsløringerne af Thulins rådne kød med efterfølgende afdækning af, hvor meget det sejlede hos Fødevarekontrollen, så var Rigsrevisionen ikke blevet sat på sagen......og Barfoed havde ikke behøvet at tage til Dronningen på en regnvåd torsdag.....Et stort tillykke til KONTANT-redaktionen«.
    Endelig kom vi af med denne politiske ulykke. Og det tog sin tid. Alt for lang tid. Vi siger tillykke til Danmark.

    Ministerbil til salg
    Kødvaskerens ministerbil blev sat til salg hos en bilforhandler i Sønderjylland. Det drejede sig om en tre år gammel VW Passat 5.0 V10 TDI. En luksusbil med indbygget TV, køleskab og telefon. Kilometerantal: 180.000. Nypris: 2,6 millioner kr. Salgspris: knap 1,2 million kr.


    Vi stoler ikke på bilags-Lars
    Den 5. april 2009 blev bilags-Lars (V) udnævnt til statsminister i VK-regeringen som afløser for Fjogh (V). Og det var ikke med de konservatives gode vilje. I perioden 2006-2007 var de generelt imod ham som statsministerkandidat. Man mente ikke, at han var til at stole på. På et møde i Hørsholm i 2006 gav »kødvaskeren« udtryk for, at Det Konservative Folkeparti aldrig ville kunne deltage i en regering med ham som statsminister (kilde: Ekstra Bladet, januar 2011). Dette udsagn nægtede han i januar 2011 efter at være blevet udnævnt til partileder i stedet for ferie-Lene.


    Fangernes lavtlønnede straffearbejde
    I februar 2010 blev kødvaskeren justitsminister. Så gik han naturligvis i gang med at kvaje sig. Omkring 400-500 danske private virksomheder får hvert år udført et ganske omfattende arbejde af de indsatte i landets fængsler. Til ca. 10 kr. i timen. Det gør dem til de lavest lønnede i Danmark. Man skal helt til Afrika for at finde en grovere udnyttelse af voksne mennesker.
    Avisen.dk forsøgte gennem et helt år at få oplyst navnene på disse virksomheder. Men Kriminalforsorgen nægtede avisen aktindsigt. Derfor endte sagen hos Folketingets Ombudsmand. Han bestemte, at Avisen.dk har ret til at få oplysningerne, med undtagelse af enkelte virksomheder, der af specifikke grunde har ret til anonymitet. Så skulle man tro, at den sag ikke var længere. Men Justitsministeriet med kødvaskeren siddende og lumre på ministerkontoret ville ikke rette sig efter Ombudsmanden. Virksomhedernes navne skal forblive hemmelige.
    Hvorfor al denne ballade? Fordi de involverede virksomheder er bange for dårlig omtale. De er bange for at få deres navne frem i en sag om udnyttelse af samfundets svageste. Det har de angiveligt meddelt Kriminalforsorgen.


    Kødvaskeren troede, at han forhindrede terror.....!!!
    Fredag den 10. september 2010 kl. 13:23 eksploderede et lokum i kælderen under Hotel Jørgensen i Rømersgade ved Israels Plads i København. En mand flygtede over i Ørstedsparken. Han blev senere anholdt af politiet efter at have ligget på jorden i seks timer. Hele det københavnske politikorps var udkommanderet. Mandskabsvogne og patruljevogne med blå blink ræsede frem og tilbage i gaderne. Hele kvarteret omkring hotellet og parken blev afspærret. Lokale beboere stod i timevis og ventede på at komme hjem.
    Bombemanden var tjekket ind på hotellet den 7. september. Herefter gik han i ro og mag rundt i København og indkøbt forskellige ting til fremstilling af en TATP-bombe (acetone og brintoverilte). Eksempelvis købte han en papkasse på posthuset på Øster Allé. Plastik til indpakning af sprængstoffet købte han i en hobbybutik på Nørrebro. Herefter samlede han den ustabile bombe med 1000 stålkugler på lokummet under hotellet. Den eksploderede mellem hænderne på ham. Tilsyneladende var den tiltænkt JyllandsPostens hovedkvarter i Viby ved Århus.
    Først efter et døgn fik befolkningen en ordentlig information fra Københavns Politi. Og de havde ikke meget at fortælle. Eksempelvis kunne de ikke identificere den eetbenede bombemand med det typiske bokseransigt. Befolkningen, Interpol og forskellige europæiske politiinstanser blev bedt om hjælp. Og fire dage gik. Det hele var et stort mysterium. Han måtte virkelig være en professionel faaaaaarlig terrorist.
    På dagbladet B.T. ringede man til en belgisk bokseklub for at høre, om de kendte til en eetbenet bokser med braktud. Det gjorde de. En fotografelev løste »gåden«. Manden var bosiddende i Belgien sammen med sin mor og søster. Det viste sig at være den 24-årige muslimske tjetjener Lors Doukaiev. Han var tidligere bokser med flere TV-inslag liggende tilgængeligt på internettet. Som 10-årig havde han mistet sit ene underben ved at træde på en russisk landmine. I en bog er hans skæbne og familiens strabadser beskrevet.
    Efterfølgende blev politiet spurgt, om de havde gjort deres arbejde ordentligt. Ja, det havde de da. Selvfølgelig havde de det. Befolkningen har jo efterforskningsmuligheder, som politiet ikke har - blev der forklaret!!!!!

    Justitsministeren blev interviewet på TV. Han roste politiets indsats. Begivenhederne viser, at vores beredskab virker. Det forhindrede en terroraktion - forklarede han højtideligt (det er ikke løgn). Journalisten bemærkede efterfølgende, at politiet jo ikke havde forhindret, at bomben gik af. Det havde »kødvaskeren« - nu med et firkantet udtryk i ansigtet - ikke nogen kommentarer til. Naive fladnakke.

    Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Kødvaskeren mente, at myndighedernes terrorberedskab forhindrede en terroraktion. De forhindrede ikke en skid. De fedtede rundt i flere dage uden at vide, hvad der foregik. En fotografelev på et dagblad måtte løse opgaven. Sagen viser, hvor let en terroraktion i Danmark kan gennemføres. Opskrifterne til bombefremstilling findes på internettet. En terrorist kan frit rejse ind i landet og købe alle de nødvendige ting. Herefter kan han afsende bomben med posten eller henstille den med tidsindstilling til sprængning på et senere tidspunkt. Og herefter frit rejse ud af landet igen. Hokus pokus. Myndighederne har ikke en jordisk chance for at forhindre noget som helst.


    Muslimerne overtog magten i Ringe Statsfængsel
    I november 2010 modtog Folketingets Retsudvalg et otte sider langt brev fra talsmandsgruppen i Ringe Statsfængsel. Man klagede over tiltagende råhed i fængslet. Etnisk danske indsatte bliver truet og udsat for vold af fanger med indvandrerbaggrund. De vil også bestemme, hvad der skal spises i køkkenet. »Religionsforskellene gør, at der ikke må tilberedes svinekød, hvilket er en af de uskrevne regler på afsnittet......« - lød det i brevet. Flere danske indsatte sidder i isolation af frygt for repressalier fra de kriminelle indvandrere. Den kvindelige fængselsdirektør gav »bemandingsproblemer« skylden for problemerne på afsnit 4 i fængslet.
    Kriminelle indvandrere har fået lov til at tage magten i 29 ghettoer rundt omkring i landet samt i flere bydele i København. Politikere og politi har givet op. Derfor tager de naturligvis også magten i fængslerne.


    Greenpeace skal i fængsel
    Politikerne fra Det Konservative Folkeparti fører sig helligt frem som fortalere for »lov og orden«. På trods af, at de selvsamme politikere gang på gang bliver afsløret i løgne, fuskeri og diverse lovovertrædelser. Det kaldes skinhellighed og hykleri.
    I marts 2011 var den lille kødvasker blevet justitsminister. Og så pustede han sig op. Nu skulle socialisterne i Greenpeace føle smerten for deres happening under COP15 i december 2009. Her fik tre aktivister adgang til festen med de kongelige på Christiansborg. De foldede et banner op foran alverdens TV-kameraer med påskriften »Politicians talk - leaders act«. Herefter blev de anholdt og sigtet for »krænkelse af husfreden«. Men det var ikke nok for kødvaskeren. Nu skulle aktivisterne dømmes efter en 81-årig gammel lov om majestætsfornærmelse fra 1930. Kun justitsministeren kan bringe den i anvendelse. Og han mente nu, at dronning Margrethe var blevet fornærmet over Greenpeace. Loven kan give op til 1 års fængsel.
    »Det er direkte latterligt......« - udtalte en politiker fra Socialdemokraterne om sagen.


    Danmark skal have EURO.....
    I juni 2011 var Grækenland for alle praktiske formål gået bankerot. På trods af en milliardstor socialhjælp fra EU. Spanien og Portugal hængte økonomisk med røven i vandskorpen. Den stærkt pressede EURO tabte værdi. Så sprang kødvasker og partileder fra Det Konservative Folkeparti op som en trold af en æske.
    Tirsdag den 21. juni 2011 fremkom han i medierne med en revolutionerende idé om at afskaffe de danske forbehold om EURO-, rets- og forsvarssamarbejdet i EU. En folkeafstemning om forbeholdene skulle indskrives i et evt. borgerligt regeringssamarbejde efter det kommende folketingsvalg i efteråret 2011. På denne måde skulle Danmark indføre EURO inden det danske EU-formandsskab fra den 1. januar 2012. Kristian kedelig fra Venstre var straks med på ideen. På samme tidspunkt viste meningsmålinger en dansk modstand mod EURO på ca. 60 pct. Alle måbede.
    Parabol-Pia (DF) kaldte ideen »forrykt«. Samme aften trådte statsminister bilags-Lars (V) smilende frem på TV2 og og udtalte, at »der er ingen grund til at holde en folkeafstemning blot for at få et nej igen......« Men kødvaskeren holdt fast i sin nye idé. I DR »Deadline« samme aften argumenterede han alvorligt for at indføre EURO i Danmark. Til en anelse morskab for studieværten og Villy Sleepingvalley (SF).
    Hvorfor leverede kødvaskeren et sådant fejlskud? Fordi han lige var faldet ned fra månen. Han havde ikke hørt om Grækenlands bankerot, den svækkede EURO og de aktuelle meningsmålinger. Han var langt væk i »kødvasker-drømmeland«.




    Hvem skal vaske svinene?





    Bachelotte, videnskabsminister 2010-2011



    Den mystiske bachelorgrad
    Ved ministerrokaden den 23. februar 2010 fik de konservative en ny minister. Hun er ikke medlem af Folketinget. Hun har ingen kompetancegivende uddannelse bortset fra forskellige kurser og en studentereksamen fra Holstebro Gymnasium. Alligevel har flere medier i årevis besmykket hende med en bachelorgrad i udviklingsledelse.
    I 2004 nævnte Politiken og Berlingske Tidende bachelorgraden i udviklingsledelse. Jyllands-Posten gjorde det samme i 2008. I 2006 skulle hun være foredragsholder på et biblioteksseminar. I beskrivelsen af foredragsholderne stod hun opført som havende en bachelorgrad i udviklingsledelse. Op til tiltrædelsen som minister og i beskrivelsen af hendes tid som direktør i Danfoss Universe blev bachelorgraden også nævnt i flere avisartikler (kilde: Information).
    På ministerens officielle CV på folketingets website pr. februar 2010 stod bachelorgraden ikke opført. Dagbladet Information spurgte derfor den nye minister om den mystiske uddannelse. Og hun benægtede ethvert kendskab til sagen. Kunne ikke forklare den mystiske titel. Smykkede den nyudnævnte minister - bachelotte - sig med fuldt overlæg med en falsk titel i årevis? I så fald løj hun nu om sagen.
    Under alle omstændigheder smed vælgerne hende ud af Folketinget ved folketingsvalget den 15. september 2011. Dermed scorede hun et eftervederlag på 1.151.555 kr. årligt i 18 mdr. svarende til 1.727.332 kr. Skatteyderne betaler.


    Politisk tilhørsforhold
    I forbindelse med ministertiltrædelsen blev »bachelotte« af journalisterne spurgt om tidligere politiske tilhørsforhold. Og hun benægtede eksistensen af sådanne. »Man kan godt i min ungdom finde tendenser, hvor jeg nok cyklede på en lidt mere mørkerød cykel......« - svarede hun mystisk. Udtalelsen kunne hun dog ikke huske få dage efter, da Ekstra Bladet igen spurgte ind til sagen. De havde fundet ud af, at hun i perioden 1997-2001 havde været medlem af Det Radikale Venstre. Det måtte hun så modvilligt indrømme over for journalisten.
    Flere besynderlige løgnagtigheder på ganske kort tid. Det her skal nok blive sjovt.


    Novo Nordisk flytter ind
    I marts 2010 forærede Novo Nordisk Fonden 885 millioner kr. til Københavns Universitet. Pengene skal bruges til etablering af et metabolismecenter på Panum Instituttet. Man skal blandt andet forske i sukkersyge. Sammen med pengene fulgte 20 medarbejdere fra Novo Nordisk. En centerleder samt 20 forskere og teknikere. De blev ansat uden stillingsopslag. Videnskabsministeren - alias bachelotte - kunne ikke få armene ned af begejstring. Hun roste arrangementet til skyerne. Det varede kun en uges tid. Så havde nogen hvisket hende i øret, at det måske ikke var så smart, at Novo Nordisk flyttede ind på universitetet. Forskning på et universitet skal være uafhængig af private erhvervsinteresser.


    Taxameterordningen
    Den tidligere videnskabsminister (V) (gramseministeren) gennemførte universitetsreformen og den såkaldte taxameterordning i 2003. Sidstnævnte skulle finansere uddannelserne på landets fire universiteter. Staten udbetaler et pengebeløb for hver studerende, der færdiggør sin uddannelse. Hvad skete herefter?
    I marts 2010 lavede Jyllands-Posten en rundspørge blandt 491 undervisere fra landets fire universiteter. Ca. 33 pct. af de adspurgte lærere bekræftede, at de følte sig pressede af ledelsen til at lade uegnede elever bestå eksamen. Altså elever, som burde dumpe. Og hvorfor skulle ledelsen nu gøre det? Det siger sig selv. For at få så mange penge som muligt - på bekostning af det faglige niveau.
    Den nyudnævnte videnskabsminister - alias bachelotte - kunne ikke se noget problem. Taxameterordningen fungerer fint. Uegnede elever får en bachelorgrad. Det fik ministeren aldrig (læs ovenfor).


    Tvungne udlandsrejser
    I sommervarmen i juli 2010 gik det helt galt for bachelotte. Hun foreslog i ramme alvor, at alle universitetsstuderende skal tvinges til et studiesemester i udlandet.
    Hvad bliver det næste? Skal alle universitetsstuderende farves rødhåret? Eller skal de tvinges til medlemsskab af Det Konservative Folkeparti?


    Nem-ID
    Befolkningen tog naturligvis ikke den »Digitale Signatur« til sig. Derfor forsøgte man sig endnu en gang. Den 1. juli 2010 under bachelotte lancerede IT- og Telestyrelsen under Videnskabsministeriet det såkaldte Nem-ID. Med dette skulle man kunne bruge det samme log-in alle steder på internettet hos offentlige myndigheder og på netbank. Nets Dan-ID under PBS (som ejes af Nationalbanken og flere danske banker) står bag projektet. Systemet er stensikkert uden mulighed for misbrug og hacking. Sådan lød beskeden. Hvad skete herefter? Læs: NemId


    Hjernefuskeren
    I maj 2010 blev videnskabsministeren af en hjerneforsker på Københavns Universitet gjort opmærksom på, at hun virkede som censor på lægestudiet samtidig med en sigtelse for underslæb, dokumentfalsk og falsk vidneforklaring. Men ministeren foretog sig intet i den anledning. Universitets- og Bygningsstyrelsen mente ikke, at der var grundlag for indgriben uden en endelig dom. Den udkom med tre måneders betinget fængsel den 17.december 2010. Og først den 15. marts 2011 blev forskeren frataget retten til at virke som censor. I syv måneder var hun censor med ansvar for lægestuderende med en alvorlig straffesag hængende over hovedet.
    Læs i øvrigt: De gamle grise og hjernefuskeren




    Benedikte »sær«, socialminister 2010-2011



    290 millioner spildte kroner
    Benedikte »sær« var socialminister i VK-regeringen i den korte periode 2010-11. Ved folketingsvalget i september 2011 blev hun genvalgt til Folketinget for Konservative Folkeparti. Herefter blev hun politisk ordfører. I november 2013 blev hun borgmester i Helsingør. Den 1. januar 2014 trådte hun ad af Folketinget. Så gik det galt.
    Sammen med fem andre nordsjællandske kommuner brugte hun 290.000 kr. for en rapport lavet af ingeniørfirmaet COWI. Den konkluderer, at man forbedrer Kystbanen ved at opgradere og omlægge køreplanen. Der var bare et lille problem. Folketinget havde allerede vedtaget det samme. »Hvis vi havde vidst, at at de forbedringer allerede var igangsat, så havde vi prioriteret anderledes.....« - udtalte hun til Helsingør Dagblad.
    Har de nordsjællandske borgmestre drukket af natpotten??


    Minister: børnemishandlere skal beskyttes
    Nogle mennesker gider ikke at tage vare på og opdrage deres egne børn. Derfor ender nogle af børnene hos private plejefamilier. Og det er en god forretning. For hvert barn får man 20.000-50.000 kr. lige ned i lommen. Dermed kan man leve af at passe andre menneskers afkom. Skatteyderne betaler regningen.

    I maj 2011 blev der afsagt dom over et ægtepar i den såkaldte »Brønderslev-sag«. Plejefaderen blev sendt til forvaring på ubestemt tid. Plejemoderen røg i fængsel. Familien med 10 børn boede i en landejendom ved Brønderslev i Nordjylland i et ubeskriveligt svineri. Børnene blev udsat for grov vanrøgt. En pige blev tæsket og låst inde i et mørkt rum. De andre børn fik besked på at voldtage hende. Faderen voldtog hende på rastepladser og forsøgte at få en hest til at bedække hende. Hun måtte slikke afføring og urin op fra gulvene. Hun blev tvunget til at skovle sne og is i bare fødder. Derved gik der koldbrand i flere tæer. I februar 2011 meldte hun forældrene til politiet. De kendte i forvejen til sagen. Og de havde flere gange informeret de ansvarlige kommunale myndigheder. Sagsbehandlerne besøgte på et tidspunkt den forfaldne ejendom. Men forældrene nægtede at lukke op. Så kørte sagsbehandlerne bare hjem igen og drak kaffe!!!! De samme vanvittige episoder med myndighederne havde udspillet sig tidligere under familiens ophold på Lolland, Langeland og Skanderborg.
    I juli 2011 blev en ny sag om vanrøgt af plejebørn hos en plejefamilie i Mern på Sydsjælland afsløret. I perioden 1996-2009 blev de sigtet for 20 tilfælde af vanrøgt, vold, grov vold og frihedsberøvelse over for otte plejebørn. Også i denne sag var de kommunale myndigheder i Vordingborg adskillige gange blevet orienteret om forholdene via plejebørnenes biologiske forældre. Sagsbehandlerne havde aflagt anmeldte besøg hos familien. Og så var alt naturligvis i den skønneste orden med hjemmebag, rene duge og frisklavet kaffe. De kunne herefter køre hjem igen og lave en snehvid besøgsrapport.

    I 2006 fik kommunerne pligt til at aflægge enhver plejefamilie mindst eet kontrolbesøg årligt. I januar 2007 blev det forhøjet til mindst to besøg. Og besøgene skal anmeldes i god tid forud. Så er der tid til at rydde op og gøre rent. Og plejebørnene bliver instrueret i at sige de »rigtige« ting.
    Tirsdag aften den 19. juli 2011 i »Go´aften Danmark« på TV2 blev velfærdsminister Benedikte »sær« (K) interviewet om den nye sag fra Mern. Journalisten spurgte, om man ikke burde aflægge plejefamilierne uanmeldte besøg for at afsløre vanrøgt. Men næææææeh, nej. Hvis nu familien er på ferie!!! »Det vil være for besværligt, hvis der skulle være uanmeldte besøg. For der er risiko for, at familien er på ferie eller holder fødselsdag, og så kan det være malplaceret, hvis en fra kommunen banker på, mens de sidder og hygger......!!!!!« - udtalte hun til Politiken. Det er ikke løgn.
    Ministeren mente, at hensynet til plejeforældrene vejer tungere end hensynet til plejebørnene. Og hvorfor nu det? Fordi myndighederne ikke ønsker for mange sager om vanrøgt afsløret. Det vil nemlig give dem et stort problem med at finde nye plejefamiler. Og koste flere penge.
    Landets børnemishandlere klapper i hænderne. De må takke velfærdsminister Benedikte »sær« for politisk støtte.


    Socialministerium i valgkamp
    Den 22. januar 2011 udsendte Socialministeriet et nyhedsbrev, hvori der stod »at en S-SF-regering risikerer at ødelægge kernevelfærden«. Socialministeren forklarede i brevet, at det vil koste 43.000 hjemmehjælpere deres job, hvis S og SF gennemfører sin økonomiske politik i Danmark (kilde: Dansk Socialrådgiverforenings Nyhedsbrev). Dermed brugte hun ministeriet og embedsmændene og således skatteydernes penge til at føre valgkamp for Det Konservative Folkeparti. Men det hjalp ikke. De konservative fjolse blev mandatmæssigt mere end halveret efter folketingsvalget den 15. september 2011. Dermed røg regeringsmagten. Hermed scorede hun et eftervederlag på 1.151.555 kr. årligt i 18 mdr. svarende til 1.727.332 kr.


    Landsdækkende svigt og svindel i hjemmeplejen
    Når en virksomhed ukritisk ansætter revl og krat, så ansættes inkompetente medarbejdere. Når nogle af disse med tiden avancerer til en lederstilling, så kører det hele af sporet. Ved aften- og nattetide er der ingen ledere til stede. Så kravler plattenslagerne frem fra træværket. Beviset kom som lyn fra en klar himmel i TV2 søndag aften den 4. juli 2010.

    TV2 havde gennem 14 dage med skjult kamera fulgt seks hjemmehjælpere fra det private plejehjem Håndværkerhaven i det københavnske Nordvestkvarter. De opholdt sig i gennemsnit fem et halvt minut hos ældre plejekrævende mennesker, som burde have haft besøg i en halv time. Den overskydende tid blev brugt på pizzeria, private indkøb, frokostpause på 1,5 time, shopping i SILVAN med en kæreste og hjemme i privaten. På en otte timers aftenvagt holdt plejerne fri i ca. 4 timer og 38 minutter. »Sådan foregår det hver dag året rundt......« - udtalte en anonym tidligere hjemmehjælper. »Jeg bryder mig ikke om at være uvenner......« - udtalte en 91-årig dame, der måtte nøjes med få minutters hjælp fra en plejer. Den københavnske sundheds- og omsorgsborgmester (SF) bedyrede på TV, at det var et lokalt problem - »en enlig svale«. Dagen efter blev to lokale ledere fyret, og ni plejere ud af 106 ansatte blev hjemsendt. Nogle blev politianmeldt.

    Dagen efter den 5. juli 2010 blev omsorgsborgmesteren lidt klogere. TV2 havde med skjult kamera optaget, hvordan plejerne svindlede med deres PDA´er (Personal Digital Assistent). Det er en lille håndholdt computer, hvor man indtaster sine besøg med klokkeslet. På denne måde dokumenteres arbejdstiden - troede man.
    Plejerne sad omkring et bord og indtastede fiktive tider på PDA´erne. De indtastede eksempelvis hjemmebesøg på en halv time, selv om det kun havde varet i seks minutter. Hvis en kollega skulle noget privat eller bare ikke gad arbejde, så indtastede en anden den falske tid for vedkommende. Svindelen foregik med den største selvfølgelighed. Som om det var en ganske naturlig del af hverdagen.
    TV2 opfordrede folk til at maile ind med oplysninger om uregelmæssigheder i hjemmeplejen. Og så blev det rigtigt spændende.

    Dagen efter den 6. juli 2010 viste det sig, at svindel med hjemmepleje er et landsdækkende problem. En tidligere hjemmeplejer fra Sønderjylland fortalte, at det havde hun og kollegaerne gjort i mange år. Samme forhold gjorde sig gældende i hjemmeplejen på Lærkevej i København. Fra hele landet væltede det ind med beskrivelser af svindel med arbejdstiden. Nogle berettede, at man var nødt til at snyde, hvis man ville være ansat på stedet.
    På TV fortalte en tidligere leder, hvordan hun for flere år siden havde afsløret nogle plejere i at snyde med arbejdstiden. Hun kørte simpelt hen ud og tjekkede deres tilstedeværelse. Det medførte, at hun fik fagforeningen FOA på nakken. Sagen endte med, at hun blev bedt om at søge sin afsked.
    Nu var den københavnske omsorgsborgmester lige pludselig blevet rigtigt meget klogere. Den nye socialminister (K) var også klog. Hun oplyste, at skandalen var kommunernes - og ikke hendes problem!!!! Man ville dog iværksætte en tilbundsgående undersøgelse af forholdene.

    Socialministeren dumpede sin første sag med et brag. Der svindles med arbejdstiden i plejesektoren landet over. Hjælpeløse ældre bliver svigtet. Skatteyderne bliver årligt snydt for milliarder af kroner. Og så skubbede hun problemet videre til de personer, som formentlig i en eller anden grad har været vidende om tingenes tilstand i mange år. Det må de jo være. Så mange mennesker kan ikke svindle i så lang tid, uden at nogen højere oppe i systemet er informeret.
    I tide og utide har vi hørt om hjemmehjælpernes svære og stressede arbejdsforhold. Repræsentanter for FOA bruger enhver lejlighed til at hælde vand ud af ørerne. Og så viser det sig, at der fuskes, snydes og svindles til den helt store guldmedalje. Føj for fanden en flok ynkelige plattenslagere.
    Et par enkelte råd. Ansat nogle stærke ledere med en stor »pisk«. Fyr og politianmeld øjeblikkeligt de medarbejdere, der svindler. Hvor svært kan det være.


    Plejehjemsfængsler
    Efter afsløringen af hjemmehjælpernes svindel med arbejdstiderne (læs ovenfor) væltede det ind til TV2 med oplysninger om bizarre forhold på landets plehjem. Det viste sig, at man er begyndt at lave besøgsrestriktioner for for de pårørende til beboerne. På et plejehjem i Tårnby ved København måtte familien kun besøge en ældre mand mellem kl. 14-15. Ombudsmanden afgjorde efterfølgende, at forholdet var stærkt kritisabelt. Det kom dog ikke manden til gode. Han var død.
    Plejehjemsbeboere betaler for deres logi. Deres værelser er at sammenligne med en privat bolig. De bestemmer selv over deres besøg. Kun politiet kan lave restriktioner i den henseende. Det burde være logik for selv det svagest begavede fæhoved. Men man har altså stille og roligt lavet sin egen hjemmelavede lovgivning på plejehjemmene. Ganske utroligt. Hvornår sætter socialministeren tingene på plads? Det burde være aldeles enkelt.




    Jakob hvem?, sundhedsminister 2007-2010, transportminister 2007



    Jakob hvem?
    Onsdag den 12. september 2007 blev »Jakob hvem?« transportminister efter at have været konservativt folketingsmedlem og skatteordfører i kun 2,5 år. Han blev af erhvervs- og vicestatsminister Bambi (K) kaldt hjem fra Taiwan, hvor han nød livet med sin kæreste. Den dansk-taiwanske venskabsforening havde inviteret. Den afgående transportminister - Flemming sko - blev fyret.

    Efter folketingsvalget den 13. november 2007 blev han udnævnt til sundhedsminister efter den afgående bilags-Lars (V). Ved en ministerrokade den 23. februar 2010 fik han en fyreseddel. Han havde været for anonym i jobbet. Var skræmt ved lægernes faglighed. Derfor blev han aldrig accepteret og respekteret på sygehusene. Desuden havde han udfordret bilags-Lars (V) ved at blande sig i sagen om overbetaling af de private sygehuse. I øvrigt var han generelt inkompetent uden forståelse for sagerne i ministeriet. Hans spindoktor havde eksempelvis forsynet ferie-Lene (K) med et talepapir, der dokumenterede, at der kunne spares 25 pct. på DRG-taksterne til privathospitalerne. Dermed opstod mail-gate.

    Ved aftrædelsen i ministeriet lignede han en pryglet hund. Han var fornærmet og uforstående over for fyresedlen. Sådan reagerer folk uden indsigt i egne manglende evner. Men han havde ikke noget imod at hæve eftervederlag i 18 måneder svarende til ca. 1,7 million kr. I august 2010 meddelte han sit exit fra Folketinget efter det kommende folketingsvalg. Den 1. november 2010 startede han som direktør på Aleris Privathospitaler til 1,8 million kr. om året samt fri bil og aktieoptioner. Det varede kun i ca. 10 måneder. Så blev han fyret i august 2011 i forbindelse med sammenlægning af Aleris med Privathospitalet Hamlet. Velbekomme.


    Sundhedsministeren og mail-gate
    I november 2008 meddelte sundhedsministeren, at et udredningsarbejde var i gang i ministeriet angående taksterne til privathospitalerne. Arbejdet skulle ligge færdigt i februar 2009. Den 27. februar 2009 var den 95 sider lange rapport færdig. Dens konklusion var, at der kunne spares 25 pct. på taksterne til privathospitalerne. Overbetalingen til landets privathospitaler havde fundet sted i perioden 2002-2008 siden beslutningen om den såkaldte »behandlingsgaranti« i 2002, hvor bilags-Lars (V) var sundhedsminister.

  • Det Konservative Folkeparti ville nu politisk profilere sig med besparelser på området. Men man kunne ikke få nogen dialog i gang med statsministeren. »Jakob hvem?«´s spindoktor sendte derfor rapporten til økonomi- og erhvervsministeren (K). »Det sker, som I måske ved, efter Jakob Axel ikke har kunnet trænge igennem til Lars Løkke......« - skrev han i en mail. Dermed overtrådte han sine beføjelser som spindoktor.
    Ferie-Lene tog rapporten til sig. Den 21. marts 2009 bekendtgjorde hun i Politiken, at der kunne spares 25 pct. på taksterne til privathospitalerne. Det undrede flere politikere på Christiansborg. Bilags-Lars (V) havde hidtil benægtet, at en overbetaling havde fundet sted.

  • I 2009 gik Rigsrevisionen ind i sagen over for Sundhedsministeriet. De ville have udredt spørgsmålet om overbetaling på baggrund af en rapport fra Dansk Sundhedsinstitut. Men ministeriet modarbejdede Rigsrevisor. Denne udbad sig tre gange den 95 sider lange rapport. Men man benægtede eksistensen af denne. Man ville ikke oplyse hvilke embedsmænd, der arbejdede med sagen. Ville ikke oplyse om formålet med egne udredninger. Revisorerne skulle møde op i ministeriet og læse diverse papirer. Og de måtte ikke kopiere materialet. Dermed brød ministeriet lovgivningen om revision.
    Man mener, at den daværende departementschef i sundhedsministeriet var hovedmanden til hemmeligholdelsen af rapporten. Han er nemlig ven med bilags-Lars (V). I 2005 blev han afdelingschef i finansministeriet, hvor bilags-Lars var finans- og sundhedsminister. I 2006 var han adm. direktør i Danske Regioner og dermed i tæt samarbejde med bilags-Lars.

  • Den 6. maj 2009 forberedte sundhedsministeren ordførerne fra Venstre og Konservative Folkeparti om, at der ville komme kritik af betalingen til privathospitalerne. Senere afsendte Sundhedsministeriet en alarm-e-mail til Statsministeriet angående sagen. »Der var et problem på vej. Nysgerrige journalister havde bedt om aktindsigt om overbetalingen«. Løsningen var at »nægte indsigt i papirerne«.

  • Den 13. maj 2009 udtalte sundhedsminister »Jakob hvem?« i et samråd i Folketinget, at »der ikke er tale om, at der findes nogen rapport......«. Dermed løj han over for Folketinget. Det er ulovligt iht. ministeransvarlighedsloven med en straframme op til 2 års fængsel. Rapporten havde på dette tidspunkt eksisteret i ca. 2,5 måned.

  • Den 18. maj 2009 holdt Rigsrevisor møde med sundhedsministeriets departementschef og en afdelingschef. De fortalte revisor, at han havde fået alt relevant materiale udleveret. Men det var løgn. Ministeriets 95 sider lange rapport om overbetaling var ikke blevet udleveret.

  • I december 2009 skrev embedsmænd internt i Sundhedsministeriet, at de private hospitaler i 2008 formentlig blev betalt en pris, der var 5-10 pct. over taksterne på de offentlige sygehuse (kilde: Politiken; aktindsigt).

  • Den 22. september 2010 udkom bogen »Projekt Løkke«. Herefter startede mail-gate med afsløring af forsøg på sletning af e-mails i økonomi- og erhvervsministeriet. I den anledning blev hemmeligholdelsen af sundhedsministeriets rapport også afsløret. Og nu påstod den tidl. sundhedsminister »Jakob hvem?« den 6. oktober 2010, at han i maj 2009 ikke kendte til eksistensen af omtalte rapport. En totalt vanvittig udmelding. Manden må jo være hamrende inkompetent - eller fuld af løgn. På dette tidspunkt var han i øvrigt travlt optaget af at profilere sig i medierne med sit vægttab i samarbejde med livsstil-coachen Chris McDonald. En sag, der matchede hans intellektuelle formåen.

    Læs også: forgyldning af privathospitaler

    Jakob hvem? løj i Folketinget



    Sundhedsforsikringer
    I 2002 under sundhedsminister bilags-Lars (V) blev de såkaldte sundhedsforsikringer gjort skattefrie. Udgiften til en forsikring til behandling på et privathospital kunne altså trækkes fra på selvangivelsen. Betingelsen for ordningen var reduktion af ventelisterne. I perioden 2005-2010 fordobledes antallet af disse forsikringer til 900.000 svarende til en årlig udgift for staten på 700 millioner kr.
    I 2009 begyndte Rigsrevisionen at overveje, om ordningens betingelse om reduktion af ventelisterne var opfyldt. Rigsrevisor bad derfor Sundhedsministeriet om en analyse af dette. I juni 2009 lovede ministeriet at lave en rapport. Men i oktober 2010 efter gentagne rykkere var rapporten endnu ikke udkommet. Naturligvis ikke. Jakob hvem? var sundhedsminister. I 2009 var han travlt beskæftiget med at føre sig frem i medierne med sit eget vægttab i samarbejde med helsefjolset Chris McDonald.
    I oktober 2010 måtte den nye sundhedsminister Bertel-bims (V) beklage, at rapporten ikke var færdig.


    Sundhedsminister fik medietræning
    Da »Jakob hvem« blev sundhedsminister, hyrede man et konsulentfirma til at medietræne ham i et forsøg på at korrigere hans umulige fremtoning i medierne. Den 7. april 2008 mødte konsulenter fra Jøp, Ove og Myrthu op og gav ham gode råd i at håndtere pressen. De seks timers undervisning kostede skatteyderne 31.000 kr. inkl. moms.
    Hvad taler man om på et sådant kursus? Man forklarer ministeren, hvordan han skal bortforklare sine kvajesager og fejl uden direkte at lyve over for pressen. Men de manglende evner kunne alligevel ikke skjules. Pengene var spildt.


    Urigtighed om alkoholforbrug
    En forsker ved Statens Institut for Folkesundhed fastslog i januar 2010 i Politiken, at danskere dør tidligere end folk i stort set alle andre vestlige lande. I 1960 lå vi på en femteplads i middellevetid. I 2009 lå vi på en 23´plads. Det fik sundhedsministeren på banen. »Vi har et alt for frit forhold til alkohol med det største forbrug i Europa. Vi drikker så ofte som sydlændinge, og vi drikker så vildt som vikinger« - udtalte han. Men det er ikke rigtigt.
    Ifølge forskeren har vi i Danmark det sjettestørste alkoholforbrug i Europa. I Irland, Frankrig, Ungarn, Østrig og Luxemborg drikkes der mere alkohol end i Danmark. Hver dansker drikker i gennemsnit 12,1 liter alkohol pr. år. I luxemborg er tallet 15,5 liter.
    »Jakob hvem« måtte erkende fejlen.


    Sundhedsministeren reklamerede for private firmaer
    Det er efterhånden blevet tradition for nogle politikere at køre rundt på cykel i Frankrig under »Tour de France« i juli måned. Og det er bemærkelsesværdigt. Alle ved, at de professionelle cykelryttere er dopede med ulovlig medicin. Lalleglade cykler politikerne rundt i fuld »uniform« i det dejlige solskin på de idylliske franske landeveje. Og de stiller naturligvis gerne op til interview. Formentlig har de fået alle udgifter betalt. Rejse, hotel, fortæring, tøj og cykler. Ellers ville de ikke deltage.
    I juli 2009 deltog sundhedsministeren i det mærkelige skuespil. Onsdag den 15. juli var han inviteret i TV2´s Tour de France-studie. Han mødte op i studiet i en reklametrøje og cyklede på motionscykel. På landsdækkende TV. Få timer forinden havde hans eget ministerium informeret ham om Statsministeriets forbud mod at bruge reklametrøjen. Alligevel gjorde han det modsatte. »Hvorfor tog du ikke bare en neutral T-shirt på......?« - blev han spurgt. »Jeg kunne jo ikke cykle i bar mave.....« - svarede ministeren.
    Ifølge Statsministeriets velkendte mangeårige regler må en minister ikke lave reklame for et privat firma. Dette burde være sundhedsministeren bekendt. Alligevel gik det galt. Det er virkelig underligt. Er det så svært?


    Var sundhedsministeren uredelig?
    I Danmark lider ca. 300 mennesker af såkaldt alfa-1-antitrypsinmangel. Lidelsen medfører en langsom nedbrydning af lungevævet med døden til følge. I 2006 godkendte EU og Lægemiddelstyrelsen et lægemiddel, der indeholder alfa-1-antitrypsin. Det har i 15 år været brugt i eksempelvis Tyskland, Spanien, og Tjekkiet med veldokumenteret god effekt og reduktion af disse patienters dødelighed.
    I marts/april 2008 viste det sig, at den spritnye sundhedsminister over for folketingets sundhedsudvalg havde udtalt, at »lægemidlet ikke bør være behandlingstilbud i Danmark, før der foreligger god og sikker dokumentation for effekten af behandlingen«. Samme synspunkt havde den tidligere sundhedsminister (bilags-Lars fra Venstre). Altså holdninger, der var i direkte modstrid med Lægemiddelstyrelsens beslutning om godkendelse af præparatet.
    Flere politikere på tværs af de politiske partier har mistanke om, at sundhedsministrenes holdning udelukkende tjente det formål at spare penge. Behandlingen af de danske patienter vil nemlig koste over 150 millioner kr. om året. I så fald var den aktuelle minister uredelig over for udvalget.
    Sundhedsministeren forsvarede sig med, at hans holdning baserede sig på rådgivning fra Sundhedsstyrelsen. Og det er jo mildt sagt mystisk. Begge styrelser hører under hans ansvarsområde. I øvrigt dør 15 danske patienter hvert år af sygdommen.


    Overbetaling til medicinalfirmaer
    I maj 2012 kritiserede Rigsrevisionen Sundhedsministeriet under VK-regeringen for i perioden 2001-2010 bevidst at have undladt at spare på sygehusenes medicinudgifter. I perioden 2007-2010 steg udgifterne med 50 pct. I 2010 var de landsdækkende udgifter kommet op på 5,8 milliarder kr. En tværministeriel arbejdsgruppe opfordrede derfor VK-regeringen til at anvende et velkendt referenceprissystem, hvorved den maksimale pris udregnes efter et gennemsnit af de billigste priser i andre lande.
    Men Jakob hvem? og regeringen ville beskytte vennerne. I 2009 indgik de en frivillig rabataftale på fem pct. med medicinalindustrien. Men i 2010 beregnede regionerne, at rabatten kun var på tre pct. Den besked gik videre til regeringen. Men de foretog sig intet.
    Læs i øvrigt: Overbetaling af privathospitalerne


    Skatteyderne betaler for mødomme
    Danske læger genskaber mødomme hos indvandrerpiger. Mødommen skal være der på bryllupsnatten. Ellers bliver der ballade. Pigerne møder op hos socialrådgivere og læger og beretter om trusler på livet, hvis mødommen mangler. Og det gør den naturligvis hos mange af disse piger.
    En ny mødom koster ca. 4.500 kr. Og regningen bliver i de fleste tilfælde sendt videre til statskassen - mærkværdigvis. Hvad har en mødom med sygdom at gøre? Hvorfor skal danske skatteydere blandes ind i muslimernes sexliv? Det er totalt skørt. Hvis pigerne trues, så er det vel en sag for politiet.
    Hvilken forklaring havde sundhedsministeren? Ingen.




    Vandrepokalen, kulturminister 2008, transportminister 2007-2008, familie- og forbrugerminister 2006-2007



    Cola-Carina
    Efter folketingsvalget den 13. november 2007 blev den tidl. familie- og forbrugerminister (2006-2007) udnævnt til transportminister. Herefter forøgede hun gælden i DSB med 300 millioner kr. Allerede året efter havde hun kvajet sig så meget, at man valgte at nedgradere hende til kulturminister den 10. september 2008. Dermed blev hun regeringens vandrepokal.
    Ved en ministerrokade den 23. februar 2010 fik hun en fyreseddel. I to dage havde hun nydt livet ved Vinter-OL i Canada. Pludselig ringede telefonen. Og så kom beskeden. Rejs hjem. Der ligger en fyreseddel til dig. Altså tilbage til folketingssalen og lave ingen ting. Herefter hævede hun eftervederlag i 19 måneder svarende til ca. 1,8 million kr. Den 26. januar 2011 blev hun forfremmet til politisk ordfører og gruppeformand efter Kylle (K). Men det nyttede ikke noget. Hun gemte sig for medierne. Skulle drøfte tingene med 10-15 forskellige mennesker før hun turde stå frem og mene noget i pressen. Ren og skær beslutnings- og ansvarsangst. De konservative kolleger gav hende øgenavnet »Carisma«. Ved folketingsvalget den 15. september 2011 smed vælgerne hende helt ud af Folketinget. Læs om kvajesagerne nedenfor.


    Carina - forbrugerminister no. 3
    De Konservative klaphatte bliver ved. Den 15. december 2006 indtrådte familie- og forbrugerminister nummer tre i VK-regeringen i perioden 2001-2006. Det blev en 34-årig blondine fra Kolding. Hun kom i Folketinget for Det Konservative Folkeparti efter folketingsvalget den 27. november 2001.
    I 1998 begyndte hun at arbejde på forældrenes virksomhed i Middelfart - Rugballe Møbelfabrik A/S fra 1973. I 2001 overtog hun ejerskabet og direktørposten fra faderen. Efter tiltrædelsen som minister blev hun såkaldt passiv ejer uden medlemsskab i direktionen og bestyrelsen for virksomheden. Ejerskabet effektueres via CC-Holding.
    Ved tiltrædelsen i ministeriet fik den nye minister et stegetermometer af den afgående minister - kødvaskeren. Hun fik brug for det.


    Cola-Carina


    Cola-Carina
    Efter jobtiltrædelsen spurgte B.T. den nye minister: »Har du en skjult, ukendt last«?
    Forbrugerministeren svarede: »Ja, jeg drikker alt, alt for meget Cola Light. Jeg har tænkt på, at det må stoppe«.
    Hvorfor dog det? Cola er det sundeste i verden.


    Møbelministerens piratkopiering
    Den nye minister kom med en kedelig sag i bagagen. Den amerikanskejede møbelgigant Tvilum-Scanbirk anklagede ministerens møbelfabrik »Rugballe« for at have kopieret en af deres kommode-serier. Hun havde selv siddet derhjemme og tegnet skitserne til kommoderne. Hun blev dog frikendt for anklagen i Sø- og Handelsretten i foråret 2006. Den amerikanske virksomhed ankede herefter sagen til Højesteret. I starten af 2009 indgik parterne forlig om sagen. Der var altså noget om snakken.
    Desuden har Arbejdstilsynet tildelt ministerens virksomhed en gul smiley for manglende afskærmning af en lasermaskine.
    Det her skal nok blive sjovt.


    Navnelovs-sagen
    Under finanslovsforhandlingerne i efteråret 2006 aftalte VK-regeringen og Dansk Folkeparti en ændring af navneloven fra 2005. Et gebyr på 430 kr. skulle pålægges navneskift for alle andre end folk, som gifter sig. Man aftalte, at ændringen skulle træde i kraft den 1. maj 2007. Den nye regel skal indbringe staten 15 millioner kr. årligt (altså en klar afgiftsstigning). Den politiske opposition mente, at der var tale om forskelsbehandling i strid med de principper, der blev aftalt i forliget om den nye navnelov i 2005.
    Alle nye lovforslag og lovændringer skal behandles tre gange i Folketinget. Førstebehandlingen af lovændringen blev foretaget den 13. april 2007. Den 19. april skulle ændringen så til 2. behandling. Og hvem blev væk fra Folketinget? Det gjorde cola-Carina. Hun var i stedet taget til et møde i Jylland. Det fik oppositionen til at anklage hende for foragt for Folketinget. En politiker i Retsudvalget for Venstre udtalte, »at ministeren har sjoflet Folketinget med noget af det værste sjusk, jeg har set herinde«. Det fik cola-Carina til at udskyde 3. behandlingen i 14 dage.
    Tirsdag den 8. maj 2007 gav et enigt Retsudvalg ministeren en »næse« for sin håndtering af sagen. Den baserede sig på hastværk, manglende information og manglende deltagelse i lovarbejdet.
    Hvad lavede forbrugerministeren i Jylland? Var hun ovre at sælge møbler i arbejdstiden?


    Sushi-sagen
    I EU´s Hygiejneforordning kapitel 3, afs. D, står der at læse:
    1. Følgende fiskevarer skal fryses, så der opnås en temperatur på -20 grader eller derunder i alle dele af varen i mindst 24 timer. Denne behandling skal anvendes på den rå vare eller færdigvaren.
    a. Fiskevarer, der skal spises rå eller næsten rå.

    Reglen er lavet for at beskytte forbrugerne mod parasitter i rå fisk - eksempelvis Sushi. Og det er jo fint nok.
    Pludselig vågnede kvajhovederne i Fødevarestyrelsen op af deres tornerosesøvn. I marts 2007 understregede styrelsen, at fiskehandlere, der gennemfører et salg af almindelig rå fisk (som ikke har været nedfrosset) til forbrugere, som i salgsprocessen åbent erkender sig en lyst til at lave Sushi af nyanskaffelsen, begår et lovbrud.
    Fiskehandleren skal altså nægte at sælge varen i dette tilfælde. Han skal lege politimand over for forbrugeren. Det svarer til, at en cykelhandler begår lovbrud, hvis han sælger en cykel til en kunde, der fortæller, at han vil køre uforsvarligt. »Danmarks Fiskehandlere«, som repræsenterer godt 300 af landets fiskehandlere, var lamslåede. Naturligvis.

    Vi foreslår, at man laver en tillægslov til beskyttelse af befolkningen. Embedsmænd og politikere, der gennemfører åbenbart sindssyge regler, skal kunne straffes med bøde eller fængsel.


    Børn skal lære om sex
    Den nye forbrugerminister startede ud i fin kvajestil. Hun mener, at børn i 10-11 årsalderen svarende til 5. klasse ved for lidt om sex. Til Fyens Stifttidende den 16. december 2006 udtalte hun:

    »Jeg har fået mange henvendelser om, at seksualundervisningen i folkeskolen simpelt hen ikke er god nok. Og jeg har intet imod, at den starter allerede i femte klasse«.

    Unge mennesker i Danmark får almindeligvis deres seksuelle debut i 16-årsalderen. Men ministeren mener altså, at de skal oplæres i sex fem år før - på et tidspunkt hvor de endnu ikke er kønsmodne. Hvad har hun gang i?


    Fødevarechefernes pengemisbrug
    Allerede dagen efter tiltrædelsen i det nye job havnede en sag på forbrugerministerens bord. Den 16. december 2006 afslørede B.T. et forfærdeligt misbrug af offentlige midler i den skandaleramte Fødevarestyrelse. Avisen havde fået aktindsigt i styrelsens hotelbilag.
    I oktober 2006 rejste 57 chefer og embedsdyrlæger fra styrelsen på halvandet døgns luksusophold på det femstjernede Hotel Kongebrogaarden i Middelfart. Hotellet ligger med udsigt til en lystbådehavn og Lillebælt. Det er et af de fineste konferencehoteller i landet. Formålet var at gøre cheferne mere »professionelle«.
    Cheferne åd og drak ad libitum i den fine restaurant. En anonym gæst fortalte avisen, at intet blev sparet. Han udtalte: »Ved mit bord måtte vi nøjes med to retter og en halv flaske vin på grund af prisniveauet. Man giver 85 kr. for en velkomstdrink. Men det problem havde Fødevarestyrelsens folk ikke. Her åd og drak man på skatteydernes regning«!
    Efter middagen var der arrangeret »pejsesnak og musik«. En fynsk hyggepianist fik 2.000 kr. for at spille i et hjørne af pejsestuen. Imens sad cheferne i bløde Arne Jacobsen-stole og nød cigarer og cognac.
    Luksusopholdet kostede ca. 3.700 kr. pr. deltager. Ekstraudgifter til snacks løb op i 3.200 kr. Transporten til hotellet blev også betalt af skatteyderne. Ialt kostede chefkonferencen ca. 250.000 kr. »Jeg mener, at det er en fair pris. Samlet set er der ikke tale om ødselhed« - udtalte vicedirektøren i Fødevarestyrelsen til avisen.
    I 2004 arrangerede styrelsen en lignende chefkonference på det firestjernede Hotel Svendborg. Det kostede skatteyderne ca. 220.000 kr.
    Mandag den 18. december 2006 udtalte den nye forbrugerminister: »Der skal naturligvis ikke frådses med skatteydernes penge. Seminaret kunne være afholdt billigere. Udgifterne skal altid stå mål med det faglige indhold på sådanne seminarer«. Altså en klar »næse« til cheferne i Fødevarestyrelsen.
    Der eksisterer talrige velegnede og luksuriøst indrettede mødelokaler rundt omkring i ministerierne i København. Hvorfor gør man ikke brug af disse faciliteter til sådanne chefmøder? Hvorfor skal skatteyderne altid punge ud med penge til luksusmiddage og druk på dyre hoteller?


    Superbrugsen og Føtex snyder forbrugerne
    Sagerne vælter ind på Carinas fine skrivebord. Lørdag den 16. december 2006 afslørede Ekstra Bladet, at Superbrugsen og Føtex svindler med kødpriserne.
    Gennem 11 uger fulgte avisen priserne på ti typer slagtervarer. Det viste sig, at man skilter med tilbudspriser og sammenligner med en falsk »normalpris«. Den angivne falske kilopris var 10-20 kr. højere end hos konkurrenterne. Tilbudsskiltet skal narre og lokke kunderne til at købe. I virkeligheden er der ikke tale om et billigere tilbud. Fremgangsmåden er ren vildledning af forbrugerne og ulovlig i henhold til markedsføringsloven. Læs nedenfor:

  • Den pris, der skiltes med som normalpris, skal være den pris, som varen faktisk forhandles til i butikken »normalt« - eller som den har været forhandlet til i en længere periode umiddelbart forud for nedsættelsen.
  • Hvis ikke det er tilfældet, skal det fremgå af skiltningen, at der ikke er tale om nedsættelse i forhold til forretningens egen pris, men en »markedspris« eller andre forretningers normalpriser.
  • Det er i strid med markedsføringsloven, hvis en vare er nedsat hele tiden. I så fald er tilbudsprisen en normalpris.

    Hvad vil forbrugerministeren gøre ved ulovlighederne i Superbrugsen og Føtex?


    Gammelt kød
    Søndag den 17. december 2006 afslørede Ekstra Bladet, at kødgrossist Kaj Jensen fra sit kødfirma »Oksekød en Gros i Sorø« i perioden 2001-2006 solgte 23 tons gammelt kød til 113 restauranter. Fødevarekontrollen efterforskede sagen. De oplyste, at kiloprisen for kødet i 2003 var på 15-16 kr. I 2003 var kiloprisen faldet til 10 kr. Det er uhørt billige priser. Man har svært ved at forestille sig, at køberne ikke var i ond tro. Grossisten fik en bøde på 30.000 kr. - som han straks betalte.
    Danske restauranter serverer altså gammelt halvråddent kød til betalende gæster. Hvad gjorde forbrugerministeren ved svineriet?


    Kogalskab
    Hvert år bruger veterinærmyndighederne 125 millioner kr. på at kontrollere dansk kødkvæg for kogalskab. Hundredevis af mennesker er beskæftiget med at lave stikprøver og laboratorieundersøgelser. Der er bare et problem:

    Kogalskab er udryddet i Danmark

    Der er ingen dokumenteret videnskabelig grund til at lave stikprøverne. Pengene er smidt ud af vinduet. Det er ren og skær beskæftigelsesterapi. Og skatteyderne står med regningen. Afskaf dette pengesvineri - kære Cola-Carina. Hvor svært kan det være?


    Grænser for sodavand
    I juli 2007 foreslog Cola-Carina en maksimumsgrænse på en halv liter om ugen for læskedrikke sødet med sukker til børn.
    Forslaget medførte stor kritik fra Konservativ Ungdom, Enhedslisten, Radikale Venstre og Dansk Erhverv. Desuden var forslaget totalt selvmodsigende. Cola-Carina var i januar 2007 med til at reducere afgiften på læskedrikke. Et tiltag, der forøger forbruget. I øvrigt er hun selv storforbruger af Cola.


    Medietræning
    I februar 2007 blev en tidligere TV-quiz-vært hyret til at give Cola-Carina et kursus i at optræde offensivt med mere personlighed i medierne. Hun skulle desuden lære at håndtere kritiske journalister. Kurset kom til at koste skatteyderne ca. 28.750 kr.
    Direkte adspurgt om rimeligheden i dette, svarede ministeren, at »jeg opfatter det som en del af uddannelsen som minister, at man skal kunne formulere sig meget klart......« (kilde: Nyhedsavisen).

    Er det lovligt at sende regningen for personlige image-kurser videre til skatteyderne?


    Cola-Carina stak halen mellem benene
    I september 2007 var forbrugerministeren med to fødevarekontrollanter på kontrol i en kiosk på Vesterbro i København. Efter nogle spørgsmål blev den joguslaviske kioskejer sur. Han råbte og skreg. Det skræmte ministeren så meget, at hun løb ud i sin bil og gemte sig. Og der blev hun siddende. Imens måtte hendes embedsmænd ordne bataljen med kioskejeren (kilde: B.T.).
    Ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Velkommen til virkeligheden.


    Erstatning til svineeksportører
    I juni 2007 var Cola-Carina i sin egenskab af forbrugerminister på DR-TV i anledning af en sag om dyremishandling. To svineeksportører kørte tilsyneladende slagtesvin ud af landet imod reglerne om dyretransport. Dyrene blev ikke aflæsset og fodret i de såkaldte samlestalde. For åben skærm lovede ministeren, at staldene ville blive lukket. Det ville forhindre mishandlingen af dyrene. Uden stalde kunne de ikke transportere dyr til udlandet.
    Staldene blev lukket uden en partshøring. Stik imod embedsmændenes råd. Ministeren ville dermed bevise sin handlekraft. Og det kom til at koste skatteyderne millioner af kroner. De to eksportører anlagde nemlig sag mod staten for uberettiget lukning. Og i august 2008 indgik man forlig og udbetalte erstatning på 8,2 millioner kr. til den ene eksportør. Den anden sag verserer stadig.


    Nej tak til reklamer
    Hver dag bombarderes befolkningen med tonsvis af ligegyldige reklamer. På posthuset kan man derfor få en mærkat med »nej tak til reklamer«. Så skulle den være i orden. Men næeh, nej.
    Post Danmark omgår mærkaten ved at putte reklamerne i et stykke foldet papir med ens adresse på bagsiden. Så er der nemlig tale om en »adresseret forsendelse« - og ikke en reklame. Alt papirsvineriet havner alligevel i brevsprækken.
    Via Indenrigsministeriet kan man desuden komme på den såkaldte »Robinson-liste«. Det er en fortegnelse over mennesker, som ikke ønsker reklamer tilsendt personligt. Men heller ikke dette vil Post Danmark respektere. Reklamerne puttes bare i brevsprækken.
    Hvorfor opfører postvæsnet sig på denne måde? Det er fordi de tjener store penge på reklamerne. I den forbindelse er det også interessant, at det er ganske almindelig praksis, at postbudene springer ruter over. I visse distrikter udbringes der kun post hver anden eller hver tredje dag. Dette nægtede ledelsen i Post Danmark i april 2008. Men flere postbude kontaktede Ekstra Bladet anonymt. De kunne fortælle, at posten med vilje bliver syltet til fordel for reklamerne. I Færdselsstyrelsen (tilsynsmyndigheden) lød beskeden, at man ikke interesserer sig for postvæsnets administration af ruterne.

    I april 2008 foreslog Ekstra Bladet, at man putter reklamerne tilbage i postkassen. Hvis man vil være rigtig udspekuleret, så lægger man reklamerne i en almindelig kuvert og adresserer dem til afsenderen - uden frimærke. Så kommer firmaet til at betale strafportoen.


    Den hemmelige trafikrapport
    I november 2007 blev en rapport afleveret i trafikministeriet. Rapporten dokumenterer, at siden VK-regeringen den 1. maj 2004 forhøjede fartgrænsen på udvalgte motorveje til 130 km. i timen, så steg antallet af trafikdræbte på disse veje med 38 pct. Antallet af tilskadekomne steg med otte pct. På andre vejstrækninger var tallene uændrede.
    Først da Jyllands-Posten begyndte at skrive om rapporten i juni 2008, indrømmede ministeriet, at den eksisterede. Man påstod, at Vejdirektoratet lige skulle lægge sidste hånd på tallene. I den forbindelse er det interessant, at VK-regeringen går ind for højere fartgrænser på landevejene. Man ønsker eksempelvis fartgrænsen øget fra 80 til 90 km. i timen på udvalgte landeveje. Også denne ændring vil føre til flere dræbte, konkluderer den omtalte rapport.
    Transportministeren - Cola-Carina - påstod i TV den 26. juni 2008, at hun først i juni måned havde set rapporten. Desuden påstod hun, at rapportens konklusioner ikke var signifikante. Dødstallet var nærmest faldet, siden man indførte højere fartgrænser.

    I 2008 konkluderede en rapport fra Danmarks Tekniske Universitet, at hver gang 100 mennesker mister livet i trafikken, så koster det samfundet over en milliard kroner. Hver trafikdræbt koster ca. 12 millioner kr. i samfundsøkonomisk tab. I 2006 var der 306 trafikdræbte i Danmark. I 2007 steg tallet til 406 dræbte. Tallet er tilsyneladende stigende. Det står i skærende kontrast til VK-regeringens mål med højest 200 trafikdræbte i år 2012.

    Enhver fladpandet idiot ved, at farten dræber. Jo højere fart, jo flere dræbte. Men dette faktum er for svært for danske politikere at forstå. Det siger en del om deres intelligens. De skulle først bruge nogle millioner kroner på en rapport. Og derefter bliver den hemmeligholdt, fordi konklusionerne går dem imod. Utroligt, hvad befolkningen skal betale og være vidne til.


    Brugerbetaling på TV2
    I januar 2009 fik Cola-Carina flertal i Folketinget til at indføre brugerbetaling på TV2. Fra 2012 skal man betale 20-25 kr. om måneden for at kanalen. Altså en helt ny afgift til seerne - trods VK-regeringens løfte om afgifts- og skattestop. Læs i øvrigt mere om TV2 under: Brian Arthur


    Ulovlige spillereklamer i TV2
    I Danmark har Danske Spil monopol på at reklamere og tjene penge på spillevirksomhed. Det står i dansk lovgivning. Men loven gælder ikke, når det drejer sig om en af statens egne virksomheder. Det stod klart i 2009.
    Den danske stat ejer 51 pct. af TV2-Sport. Og de tjener penge på at reklamere for det engelske bookmakerfirma Ladbrokes. Helt i strid med lovgivningen. Skatteministeriet har ført retssager mod flere danske dagblade for at gøre det samme. Men man har intet tænkt sig at gøre i denne sammenhæng.
    Alle ryster på hovedet. Hvad sige Cola-Carina til ulovlighederne i sit ministerområde?


    Privatfly til kæresten
    Den 30. januar 2009 rejste kulturministeren til Split i Kroatien for at se VM-håndboldkamp. Efter ankomst gik det op for ministeren, at bagagen var blevet væk. Da Danmark tabte kampen mod Frankrig (22-27), gad ministeren ikke være der mere. Nu var hun blevet sur. Samme aften rejste hun hjem. Men det kunne ikke gå hurtigt nok. Der blev lejet et privatfly fra Mangaard Travel til 20.000 kr. På trods af, at der allerede var booket og betalt et almindeligt rutefly. Om bord steg ministeren, tre embedsmænd og ministerens kæreste.
    I juni 2009 afslørede Jyllands-Posten, at ministeren kæreste ikke havde betalt sin andel af prisen for privatflyet. Det skulle han have gjort ifølge Statsministeriets regler.


    Lønforhøjelser i DR og TV2
    I 2009 bevilgede Cola-Carina bestyrelsesformændene i Danmarks Radio og TV2 store lønforhøjelser. På trods af, at begge TV-stationer udkom med store underskud.
    I 2009 havde DR et underskud på ca. 88,5 millioner kr. Det medførte store besparelser med fyringer og nedskæringer på de bedste programflader. Som tak for det dårlige resultat fik bestyrelsesformanden en lønforhøjelse på 100.000 kr. pr. år svarende til ca. 30 pct. Derved kom hans årlige honorar op på 410.000 kr.
    I 2009 havde TV2 et underskud på 27 millioner kr. Som tak for denne fiasko fik bestyrelsesformanden (og Tivoli-direktør) en lønforhøjelse på 100.000 kr. pr. år svarende til ca. 33 pct. Derved kom hans årlige honorar op på ca. 400.000 kr.
    Sådan er logikken på Christiansborg. Vær et inkompetent kvaj og få en stor lønforhøjelse. Herregud. Skatteyderne betaler.


    Ørnbo Copenhagen Aps.
    Den 26. januar 2011 blev Cola-Carina ordfører og gruppeformand efter Kylle på grund af sidstnævntes rod i privatøkonomien. Men hvad med Cola-Carina? Joooooh. Hun blev i juli 2009 gift med en fyr, som driver smykkevirksomheden Ørnbo Copenhagen Aps. I 2009 udkom regnskabet med et underskud på 733.649 kr. Revisionsfirmaet MENTOR skrev, at »revisionen har ikke fået forelagt bilagsmateriale...... der tages forbehold for alle poster i resultatopgørelsen...... der er ikke foretaget afstemning af indberetninger til det offentlige i form af moms......« (kilde: Ekstra Bladet).
    Nå, da da. Hvilke skeletter gemmer sig i skabet?




    Klima-Connie, klimaminister 2007-2009, miljøminister 2004-2007



    Klima-Connie´s karriere:
    1984-1990: medlem af Folketinget
    1990-1994: journalist ved Berlingske Tidende
    1994-1998: chef for DR-Radioavisen
    1998-2004: studievært ved DR2
    2004: miljøminister i VK-regeringen
    2005: medlem af Folketinget for Det Konservative Folkeparti
    Februar 2005: Nordisk minister for VK-regeringen
    2007: Klimaminister i VK-regeringen
    2009: Klimakommissær i EU


    Klimaminister
    Efter folketingsvalget den 13. november 2007 fortsatte den tidligere miljøminister (2004-2007) som klimaminister. Og hvad er egentlig forskellen? Der er ingen forskel. Klimaministeriet blev opfundet for at stille de Konservative fjolser tilfredse.
    Den 24. november 2009 blev hun udnævnt til klimakommissær i EU. Derved sikrede hun sin økonomiske fremtid. Læs nedenfor.

    Klimakommissæren:
  • Grundløn: 1,8 million kr. årligt (beskattes med 30 pct.)
  • Skattefrit boligtillæg: 270.000 kr. årligt
  • Skattefrit underholdningstillæg: 54.000 kr. årligt
  • Skattefri etableringsydelse: 300.000 kr.
  • Eftervederlag i tre år ved jobbets ophør: 2,7 millioner kr.
  • EU-pension: 384.800 kr. årligt (lavt beskattet)
  • Dansk ministerpension: ca. 300.000 kr. årligt resten af livet


    Konservativ gylleminister
    Den 2. august 2004 fik de Konservative en ny miljøminister. Det nye mirakel - gylleministeren - ansatte straks en godsejer med en stor svinefarm. Han fik et højtlønnet skatteyderbetalt job som formand for Folketingets Miljøudvalg.
    Godsejerens svinefarm med 15.000 svin stinker af gylle over hele midtsjælland. I 2004 truede en dyrlæge med at melde ham til politiet for brud på dyreværnsloven. I 2001 fandt politiet ulovlig medicin på godset. Nu forsøger svinebaronen at udvide svineproduktionen og dermed gyllestanken.
    Denne gyllegeneral skulle altså nu passe på vores miljø. Skulle Danmark laves om til een stor gylletank? Skulle vi til at drikke gyllevin? Eller gylleøl? Skulle vi til at spise gylleburgere?


    BILKA-ministeren


    BILKA-sagen
    Mærsk Mc-Kinney Møller byggede med dispensation fra Naturklagenævnet i 1998-1999 et BILKA-lavprisvarehus på 14.000 kvadratmeter i Horsens. Varehuset er for stort og i strid med regionsplanen. Varehuse må ikke være større end 3000 kvadratmeter.
    I 2001 åbnede det store indkøbscenter. Og byggeriet blev herefter indklaget for domstolene af De Samvirkende Købmænd (DSK) i regionen. Senere på året i 2001 blev dispensationen for byggeriet dømt ulovlig. Denne dom blev herefter stadfæstet af Højesteret i 2004.

    Den Konservative miljøminister udtalte efter sin tiltrædelse i august 2004, at hun ikke ville lovliggøre det ulovlige byggeri. »Lov er lov, og lov skal holdes......« Men den 27. maj 2005 blev miljøministeren fjernet fra BILKA-sagen med det argument, at hun var inhabil. BILKA-sagen overgik til Justitsministeriet. Den 30. maj 2005 lovliggjorde ferie-Lene (K) (justitsministeren) det ulovlige byggeri efter indstilling fra Skov- og Naturstyrelsen. Efterfølgende lovliggjorde Vejle Amt byggeriet med et tillæg til lokalplanen i 2006. Dette blev accepteret af Naturklagenævnet.

    Økonomi- og erhvervsminister Bambi bekendtgjorde, at miljøministeren var enig i vurderingen om inhabilitet. Miljøministeren blev rasende og udtalte offentligt, at hun ikke var inhabil i sagen. Bambi afbrød sin golfferie i Sverige og hastede hjem til Christiansborg. Miljøministeren fik en skideballe.
    Den 30. maj 2005 rundsendte hun fra Miljøministeriet en e-mail til den Konservative folketingsgruppe. I mailen fastholdt hun, at hun ikke mente sig inhabil i sagen. Dermed undsagde hun Bambi. Denne mail forsøgte hun efterfølgende at hemmeligholde for RITZAU. I juni 2006 afgjorde folketingets Ombudsmand, at dette var ulovligt. Mailen blev herefter offentliggjort.

    De Samvirkende Købmænd (DSK) og COOP Danmark stævnede Horsens Kommune og Naturklagenævnet for 43 millioner kr. som kompensation for omsætningstab. Desuden krævede de, at domstolene dømte den nye lokalplan ulovlig. Disse sager tabte de ved Vestre Landsret i juni 2006 og marts 2008. I marts 2011 blev byggeriet dømt lovligt af Højesteret. Man havde påbegyndt projektet i god tro. Derfor kunne man ikke efterfølgende komme og ændre på tingene.

    Miljøministeren var selvfølgelig ikke inhabil i BILKA-sagen. Man er ikke inhabil i en sag, fordi man forud har udtalt sig offentligt om denne. Det siger sig selv. Ministeren var heller ikke inhabil i forhold til forvaltningsloven. Miljøministeren blev taget fra sagen, fordi varehusets ejer hedder Mærsk Mc-Kinney Møller. Så er den ikke længere.
    I øvrigt ejer miljøministeren A. P. Møller-aktier for godt 266.000 kr. i sin ratepension.

    Læs i øvrigt om Fjoghs skærpede regler for habilitet.


    Finanslovsballade 2006
    Miljøministeren hader Dansk Folkeparti. Under finanslovsforhandlingerne i weekenden 4-5 november 2006 skrev hun på sit website, at »Det går ærligt talt over min forstand, at Dansk Folkepartis centrale forhandlere insisterer på blokpolitik ved at modsætte sig, at andre partier er med i aftalen«! Udtalelsen kom efter forhandlingerne om den såkaldte miljøpulje.
    Pianisterne fra Dansk Folkeparti blev rasende. Der blev klaget til økonomi- og erhvervsminister Bambi (K). Han tog sin miljøminister i eenrum og gav hende en skideballe. Et døgn senere blev hendes udtalelse fjernet fra hjemmesiden. Endnu et døgn efter udtalte hun, at hun skam stadig står ved udtalelsen.
    På en pressekonference tirsdag den 7. november 2006 udtalte statsministeren (V), at »det bør være klart for alle ministre, at de sidder som ministre på stemmer fra Dansk Folkeparti«. Altså endnu en skideballe til miljøministeren.
    Miljøordføreren - Jørn Motorcykel - fra Dansk Folkeparti udtalte (kilde: Politiken 10 nov. 2006): »Hun kunne lære at samarbejde bedre. Der er nogle ministre, der kan finde ud af at have et godt samarbejde. Men jeg må erkende, at der er andre ministre, der ikke burde være ministre og ikke kan samarbejde«.
    Mon ikke hun er ved at være mør. Skriv dog en bog om alt svineriet. Lad os få de saftige detaljer frem i lyset. Eller er lønnen og luksuslivet tævene og ydmygelsen værd?


    Kritik af Bambi og Venstre
    I en ny bog, der udkom i november 2006 - »Borgens Dronninger« - skrevet af journalisten Gunilla Roijer, er forskellige kvindelige politikere på Christiansborg blevet interviewet. Miljøministeren (K) langer ud efter finansministeren fra Venstre ved at udtale: »Altså, vi har en finansminister i Danmark, som dybest set ikke mener, at der i Danmark er nogen miljøproblemer. Det gør, at ALT inden for mit område, skal der slås for«.
    Indirekte kritiserede hun desuden sin egen chef, økonomi- og erhvervsminister Bambi: »Opgaven for os er at turde markere, at vi er forskellige fra Venstre«.
    Det er ikke længere nogen hemmelighed, at mange kolleger er ved at være grundigt trætte af miljøministeren. Hvorfor går hun ikke bare af?


    Sundhedsfarligt legetøj
    I 2005 vedtog Folketinget at forbyde salg af giftigt legetøj til børn. Man aftalte at stoppe salget af dukker med de sundhedsskadelige »ftalater« til børn mellem fire og fjorten år. Det giftige stof bruges som såkaldt blødgører i eksempelvis Barbie-dukker. Det mistænkes for at reducere forplantningsevnen og skade fostre. Forbuddet skulle træde i kraft fra den 16. januar 2007. Legetøjsbranchen fik altså rigelig tid til at omstille produktionen.
    I 2006 kom legetøjsfolkene listende på besøg hos miljøministeren. De hævdede, at de indkøbte varer med de giftige stoffer til julehandlen i 2006 og 2007 allerede i december 2005. Hvis der kommer et salgsforbud i januar 2007, så vil de brænde inde med en masse varer. Derfor bad ministeren i november 2006 folketingets miljøudvalg om at forlænge fristen med tre måneder til april 2007.
    Miljøministeren ville altså forlænge salget af giftige varer til vores børn med tre måneder. Så kunne legetøjsbranchen tjene endnu flere penge på de sundhedsskadelige produkter. Det er hovedrystende læsning. Planen blev heldigvis forpurret. I et samråd i miljøudvalget den 22. november 2006 afviste Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne forslaget. Naturligvis.
    Er miljøministeren ude på at skade folks helbred?


    Ægtemanden fik job
    Efter folketingsvalget den 8. februar 2005 opstod der krav om åbenhed i ministrenes og deres ægtefællers privatøkonomiske forhold. Ministrene fik besked på at indberette disse oplysninger til et offentligt register i Statsministeriet. Ordningen blev lavet for at forebygge plattenslageri og korruption. Læs: Korruption
    Som den eneste minister nægtede miljøministeren at indberette oplysninger om sin ægtemand. Stejl og arrogant fastholdt hun sin beslutning. Og derved blev det. Ægtemandens økonomiske interesser blev ikke videregivet. Den 22. april 2007 afslørede Ekstra Bladet årsagen til ministerens hemmelighedskræmmeri.
    Miljøministerens mand er journalist og ejer af konsulentfirmaet »Dansk Kommunikation«. Fruen blev miljøminister den 2. august 2004. Få måneder efter udnævnelsen fik ægtemanden et konsulentjob i udenrigsministeriet. I perioden februar-juni 2005 håndterede hans firma spørgeskemaerne til »Det Arabiske Initiativ«. Det gav ham en fortjeneste på ca. 170.000 kr. Pengene blev sendt til firmaet.
    Ifølge avisen indhentede Udenrigsministeriet ikke andre tilbud for arbejdet. Der foreligger ingen specifik begrundelse for valget af »Dansk Kommunikation«. Og udenrigsminister kloge-Åge nægter ethvert kendskab til ansættelse af sin ministerkollegas mand.
    Så kører vi igen. En minister skaffer sin ægtefælle et job i en kollegas ministerium. Efterfølgende forsøger hun at skjule sammenhængen. Og alle vasker hænder. Skatteyderne betaler regningen.


    Miljøministeren politianmeldt
    I juli 2007 blev miljøministeren meldt til politiet af GREENPEACE. Organisationen mente, at ministeren overtrådte ministeransvarlighedsloven, da hun godkendte brugen af gensplejset majs - MON863 - der er modstandsdygtig over for antibiotika. Ministeren skulle have erkendt forholdet delvist i et svar på et §20-spørgsmål.
    Ifølge EU-regler skulle sådanne produkter være udfasede i slutningen af 2004.


    Klimaministeren reklamerede for sig selv
    På Miljøstyrelsens website 1tonmindre.dk gives gode råd om nedbringelse af CO2-udslippet. Det angiveligt partineutrale website har ifølge Ekstra Bladet kostet 1,26 million kr. På et tidspunkt opdagede man, at klima- og energiministeren (K) offentliggjorde sine egne konservative partipolitiske synspunkter på websitet. Eksempelvis kunne man læse, at SF´s energipolitik er forfejlet. Derfor stillede et socialdemokratisk folketingsmedlem et §20-spørgsmål til ministeren i februar 2008. Og få dage før hun skulle besvare spørgsmålet, blev hendes private synspunkter fjernet fra websitet.
    Skatteyderne betalte altså ministerens private propaganda.


    Embedsmand fuskede med repræsentationsudgifter
    I december 2009 blev der afholdt internatonalt klimatopmøde (COP15) i København. Formålet er at få verdens lande til at reducere udslippet af CO2. De nye aftaler erstatter de gamle CO2-aftaler, som udløber i 2012.
    En 51-årig jurist og embedsmand i klimaministeriet rejste i perioden 2007-2009 rundt i verden og forberedte mødet. Det københavnske værtsskab med ca. 8.000 deltagere var hans idé. En begivenhed, der kommer til at koste Finanaministeriet i nærheden af 1 milliard kroner. Derfor havde topembedsmændene i dette ministerium bedt om ordentlige regnskaber og afregninger for aktiviteterne. Men den rejseglade embedsmand mente, at dette var noget pjat.
    Et par gange blev han kaldt hjem til Klimaministeriet for at forklare sine mange udgifter i forbindelse med rejser og repræsentation. I december 2008 manglede han eksempelvis at afregne 184.000 kr. I 14 tilfælde måtte han aflevere såkaldte »tro og love erklæringer«, fordi bilagene var »forsvundet«. Man kunne alligevel ikke acceptere 82 udgiftsposter til en værdi af 20.000 kr. Rejsebilag til en værdi af 73.000 kr. blev ikke godkendt, fordi dokumentationen var mangelfuld. Departementschefen i ministeriet gav ham derfor den 13. marts 2009 en skriftlig advarsel for uregelmæssigheder med regnskaberne. Men han fortsatte arrogant sit amokløb med skatteydernes penge. Det førte til, at Danmarks Radio begyndte at interessere sig for sagen. Eksempler nedenfor (kilde: Ekstra Bladet).

  • I 2009 var han i Thailand til et klimamøde. I den anledning brugte han 17.500 kr. på en middag på en af verdens mest luksuriøse restauranter i Bangkok. Da han fandt ud af, at DR havde opdaget dette, meldte han sig syg og returnerede til Danmark. Uden at have deltaget i mødet.

  • Lignende episoder med ekstravagant repræsentation skulle have udspillet sig på mange andre tjenesterejser. Under en middag i Bonn i Tyskland serverede han eksempelvis 37 flasker rødvin og 41 gin til 39 gæster. På skatteydernes regning. Bilagene var mangelfulde uden noget nedskrevet formål og uden angivelse af deltagerne.

  • På en rejse til Ghana og Whasington brugte han hhv. 1.521 kr. og 1.014 kr. i drikkepenge.

  • På 16 rejser i 2008 hævede han 67.000 kr. i kontanter med ministeriets kreditkort.

  • I december 2008 efter et COP-møde i Poznan afleverede han bilag for en middag til 19.000 kr. Ti danske embedsmænd havde deltaget i denne. Det gav en kuvertpris pr. person på 1.900 kr. Det er 900 kr. mere end tilladt. Derfor opfandt han 53 sydafrikanske gæster, som blev skrevet på bilaget. Det gav en kuvertpris på knap 300 kr. pr. person. Men fuskeriet blev opdaget. Og han indrømmede senere dette.

  • Den 28-29 januar 2009 afholdt han et personaleseminar på det fashionable Helenekilde Hotel og Badepension i Tisvildeleje i Nordsjælland. Efter seminaret udskrev hotellet to fakturaer. På den ene regning fremgår, at der blev drukket spiritus for ca. 19.500 kr. På den anden regning er udgifterne til druk skjult under begrebet »konferencedøgn«. Og kun denne regning blev afleveret til ministeriet. Antal deltagere var blevet anført til 33. Men der var formentlig kun 29 personer til stede på druk-seminaret.

    Da han erfarede, at DR havde søgt om aktindsigt i hans rejsekalender i juni 2009, skulle han have fiflet med denne for at skjule diverse uregelmæssigheder. Det førte til, at Personalestyrelsen og Kanmmeradvokaten kiggede på sagen. De konkluderede, at han var gået over stregen. I oktober 2009, blot to måneder før klimatopmødet, opsagde han selv sit job (i virkeligheden blev han fyret af departementschefen). Klimaministeren erklærede sig efterfølgende inhabil i sagen. Ganske enkelt fordi hun dyrker et personligt venskab med manden. Da Ekstra Bladet spurgte ind til dette, blev hun fornærmet og rød i hovedet. Personalesagen overgik herefter til justitsministeriet.

    Samme gamle forudsigelige historie. Hvor mange gange skal fæhovederne afsløres? Hvorfor fortsætter de med deres vanvittige misbrug af vores penge? Er de svagt begavede? Er de psykopater? Det er ganske utroligt.


    COP15
    FN´s klimatopmøde i december 2009 i Bella Center i København blev som bekendt en fiasko. Mødet endte med en ligegyldig erklæring. Det kostede lige de danske skatteydere ca. 600 millioner kr. Men folkene i klimaministeriet holdt en fed fest. Det blev afsløret i Ekstra Bladet og B.T. i hhv. januar og maj 2010.
    Under forberedelserne til topmødet rejste 40 embedsmænd fra ministeriet rundt i hele verden for i alt 6.347.000 kr. Ofte på de dyreste business class-billetter. Også når rejsen kun gik til Århus, Oslo og Bruxelles. I de 126 tilfælde hvor en enkelt flybillet kostede over 20.000 kr., havde man ikke indhentet tilladelse hos departements- og økonomichefen. Det skal man ifølge reglerne fra Rigsrevisionen. De dyre billetter må kun købes, hvis flyveturen varer over seks timer og arbejde påbegyndes inden 12 timer efter landing. B.T. afslørede luksusrejeseriet efter aktindsigt i papirer, som de måtte bruge seks måneder på at få udleveret.
    Eksempler på luksusrejser (kilde: B.T.):

  • En fuldmægtig brugte 90.850 kr. på en flybillet til Brasilien.
  • En embedsmand brugte 86.677 kr. på flybilletter til Australien og New Zealand.
  • En rådgiver brugte 84.813 kr. på en flybillet til De Arabiske Emirater.

    Da COP15-mødet startede, indlogerede klimaministeren og 26 af ministeriets embedsmænd sig i 12 døgn på luksushotellet Crowne Plaza Copenhagen Towers i Ørestaden på Amager. Det kostede ca. 1,1 million kr. Alle mand fik værelser/suiter til 2.675 kr. pr. døgn. Morgenmad og mødefortæring løb op i 95.340 kr. Tøjvask, strygning og kommunikation kostede 17.135 kr. Argumentet var, at de fine herrer og damer skulle være til rådighed hele døgnet. Selv om de næsten alle bor i nærområdet. Klimaministeren blev i flere tilfælde kørt hjem til privaten i Hellerup. Så stod hotelværelset tomt.
    Udenrigsministeriet indlogerede til sammenligning ialt 20 embedsmænd på Danhostel til 500 kr. pr. døgn samt enkelte folk på Hotel Park Inn. Det kostede ialt 250.000 kr. Statsministeriet indlogerede 12 medarbejdere på Crown Plaza. Men de boede på værelser til 668 kr. pr. døgn (kilde: Ekstra Bladet).

    Klimaministeren bedyrede i et samråd, at der var styr på udgifterne. Kun den fyrede chefforhandler (læs ovenfor) havde haft et overforbrug på repræsentationskontoen. Men det var altså løgn.

    Folkene i Klimaministeriet har helt tydeligt flotte vaner på andres bekostning. Og det har de efter deres egen mening lov til. De er indsat af Gud til at løse verdens klimaproblemer. Bare synd, at det hele endte som en fuser. Og ministeren flygtede skyndsomst ned til Bruxelles som klimakommissær. Skatteyderne betalte festen.


    Bilagskaos i klimaministeriet
    I oktober 2009 blev et gigantisk kaos med bilag afsløret i klimaministeriet. Adskillige medarbejdere skulle have fået både mundtlige og skriftlige advarsler om uregelmæssigheder. Den 16. oktober 2009 måtte klimaministeren i et lukket samråd i miljøudvalget stå skoleret og forklare sig.
    Under tjenesterejser i offentligt regi får hver deltager ca. 455 kr. pr. dag i skattefri diæt. Beløbet skal dække udgifter til mad, drikke mv. Hvis man får en frokost eller middag foræret, så skal man fratrække 30 pct. i dagsdiæten ved afregning. Men det var der tradition for, at man »glemte«. På denne måde kunne man stikke nogle penge i lommen.
    I december 2008 fremkom Rigsrevisionen med en sønderlemmende kritik af forholdene i ministeriet. Ministerens rejseafregninger var uigennemsigtige. Repræsentationsbilag var ikke påført formål og deltagere. Der manglede klare retningslinjer for repræsentation. Rejsebilag manglede beskrivelse af formål. Originale fakturaer manglede. Rejseafregninger var afleveret for sent. Andre bilag var ulæselige og påført udgifter til mærkelige småfornødenheder. Mange bilag var forsvundet op i den blå luft. Embedsmænd havde boet på hoteller, der var 200 pct. dyrere end tilladt.
    Ministeren stod frem på TV og erklærede, at »nu skal vi se fremad«. Hun mente med andre ord, at bilagsrodet er ligegyldigt. Herregud. Skatteyderne betaler regningen.


    Kvotesvindel
    Klima-Connie sluttede sin politiske karierre med en gigantisk selvskabt skandale til milliarder af kroner. I hendes ministertid lod man det danske CO2-kvoteregister stå pivåbent som en ladeport. Af en eller anden mystisk grund undlod man at kontrollere kvotehandlernes identitet. Dermed kunne alverdens plattenslagere svindle for 38 milliarder kr. Det hele foregik med udgangspunkt i Danmark. Læs mere om sagen under: Kvotesvindel - den første kvajesag

    Som energiminister i 2007-2009 var klima-Connie ansvarlig for Energistyrelsen herunder Danish Carbon Fund (DCF). De indgik i 2006 sammen med eksempelvis Mærsk, DONG, Ålborg Portland og Nordjysk Elhandel en aftale frem til år 2013 om køb af 300.000 CO2-kvoter med de to kinesiske kølevæskeproducenter Zhonghao New Chemical Materials og Jiangsu Meilan Chemical. Til gengæld skulle de kinesiske virksomheder holde deres udledning af drivhusgasser under et aftalt niveau. Til gavn for miljøet. De danske firmaer betalte ca. 180 millioner kroner for aftalen. Men ifølge en FN-rapport har kineserne gennem flere år forøget deres udledning af superdrivhusgassen HFC-23 til tre millioner tons over det tilladte niveau. Dermed har de oparbejdet en mulighed for at sælge løs af endnu flere kvoter til andre købere. Stik imod aftalen.
    Det danske forskningscenter Risø DTU registrerer årligt resultaterne af den slags aftaler. Og allerede i 2007 opdagede man, at kineserne havde fusket. Det burde have medført en annullering af kvoteaftalen. Men Energistyrelsen og ministeren foretog sig intet i den anledning. Og hvorfor gjorde de ikke det?
    Fordi en annullering af disse HFC-23-kvoter ville få prisen på andre kvoter til at eksplodere. Dermed skulle dansk erhvervsliv betale langt mere for den slags aftaler. Mere end 50 pct. af de europæiske CO2-kreditter stammer fra FHC-23. Derfor får kineserne lov til at svindle videre. Kineserne tjener mere på denne form for svindel, end de tjener på at producere varer. Og det må ministeren have været vidende om.

    Da Ekstra Bladet afslørede kvotesvindelen til 38 milliarder kr., blev klima-Connie sur. Kort tid efter flygtede hun til ned til EU som klimakommissær. Så slap hun for ansvaret. I juli 2010 udtalte hun, at »jeg er vendt tilbage til dansk politik én gang. Men det kommer helt sikkert ikke til at ske igen......«

    Ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Mon ikke hun kommer krybende i al hemmelighed, når der bliver behov for et dejligt skatteyderbetalt retrætejob. Lad os nu se.




    Khaderstrofen, integrationsordfører 2009



    Hjertet bløder med plagiater
    I tide og utide udgiver politikerne ligegyldige bøger om sig selv. Og hvordan får de tid ved siden af det »travle« folketingsarbejde? Det er ganske simpelt. De lader sig interviewe af en journalist og bidrager måske med nogle personlige skriblerier. Herefter skriver journalisten bogen. Efterfølgende bliver den udgivet med politikerens navn i store skrifttyper hen over omslaget. Nu kan vedkommende titulere sig med »forfatter« på visitkortet og i medierne. Altså det rene fup og fidus.
    I 2015 udgav forlaget Peoples Press bogen »Hjertet bløder« af Naser Khader fra Det Konservative Folkeparti. I en boghandel mødte den »store« forfatter op sammen med TV2 for at signere bøger til kunderne. »Jeg nåede lige at læse lidt i den. Den er god. Du skriver godt. Det er dig selv, der har skrevet forordet, ikke? Og så har der været en journalist inde over resten, ikke?« - spurgte en kunde. »Ja, altså - jeg lavede første manuskript, og han redigerede.....« - svarede Khader.
    I foråret 2017 afslørede Weekendavisen hele svineriet. Ud af bogens 75 kapitler indeholdt 11 kapitler plagiater i op til 83 pct. af indholdet. Man havde skrevet af fra Wikipedia, historikere, journalister og en canadisk kogebogsforfatter. Nu brændte lokummet. Khader kontaktede skyndsomst sin journalist. Denne fik besked på at tie i sagen. Khader skulle nok selv klare den sag. To dage senere modtog journalisten en mail fra Weekendavisen. Khader og forlagets redaktør havde til avisen forklaret, at journalisten uden deres vidende havde lagt plagiaterne ind i bogen. »S. havde ansvaret for skriveprocessen sammen med redaktøren, men jeg havde selvfølgelig også et ansvar for ikke at have opdaget det. Det ærgrer mig rigtigt meget.....« - havde han udtalt til avisen. Og partiets politiske ordfører kom ham nu ynkeligt til undsætning. »Det er ikke Naser, der er forfatteren bag den bog. Der er klart sket plagiat, men IKKE Nasers skyld..... hans ansvar består i, at han ikke opdagede det.....« - fablede hun helt uvidende om tingenes tilstand.
    Efterfølgende offentliggjorde journalisten til Politiken flere passager af Khaders e-mails til bogen. Teksterne på dansk bærer ikke kildeangivelser eller information om at være oversat fra engelsk. »Jeg kan simpelt hen ikke huske, hvad jeg sendte.....« - udtalte Khader nu til medierne. Forlaget Peoples Press kastede herefter håndklædet i ringen. Den 5. maj 2017 trak de bogen tilbage fra hylderne og brændte restlageret. Og Khader overgav hele svineriet til en advokat. Så slap han for at rode sig ud i endne flere løgnehistorier. Vor herre til hest. Det er ikke første gang. Læs: Khaderstrofen under Liberal Alliance.


    Burka-Khader
    I marts 2009 meldte stifteren, alias Khaderstrofen af Ny Alliance (Liberal Alliance) sig ind i Det Konservative Folkeparti. Det blev de konservative fjolse så benovede over, at de i august 2009 gav ham jobbet som integrationsordfører. Efter ganske kort tid gik det naturligvis galt.
    På sommergruppemødet i august måned proklamerede Khaderstrofen og kavalergangen i skøn forening, at niqab og burka (islamisk klædedragt til kvinder) skulle forbydes i Danmark. Det chokerede alle. Burkaen bæres af maksimalt 150 muslimske indvandrerkvinder. I 2004 foreslog Dansk Folkeparti, at det muslimske hovedtørklæde skulle forbydes. Men ifølge de konservative ville dette være i direkte modstrid med både Grundloven og de europæiske menneskerettigheder. Nu kom partiets ledelse pludselig med et lignende forslag. I tiden inden offentliggørelsen af forslaget havde Khaderstrofen over for to journalister fra Jyllands-Posten foreslået et endnu skrappere forbud. Burkaer skulle forbydes helt ind i folks private hjem. De to journalister ringede herefter til den konservative ledelse på Christiansborg. De ville høre, om den skrappe udmelding virkelig kunne være rigtig. Khaderstrofen fortrød efterfølgende sine ord.

    I Venstre opstod der en taktisk krise. Forslaget var naturligvis vanvittigt. Man kan ikke lovgive om klædedragt. Folk må klæde sig, som de vil. Det siger sig selv. Skulle bilags-Lars nu afvise forslaget og dermed gøre regeringspartneren og kavalergangen til grin? Telefonerne glødede. Der blev hvisket og tisket bag lukkede døre. Men de konservative stod ved forslaget. Så måtte bilags-Lars krybe til patten. Man enedes om at nedsætte et »burka-udvalg«. En syltekrukke, som skulle analysere de juridiske aspekter - og forhåbentlig få journalisterne og befolkningen til at glemme sagen. Men sådan gik det ikke. I januar 2010 var den såkaldt videnskabelige rapport fra Københavns Universitet færdig. Den blev straks gjort hemmelig af »madpakkeministeren« (velfærdsministeren). Og hvorfor nu det? Fordi forskerne havde skrevet 54 sider med totalt nonsens. De havde ringet til en professor og en imam i Odense. De havde spurgt nogle muslimske kvinder. Hvor mange går i burka? Og så havde de gættet sig til, at kun 0,15 pct. af muslimske kvinder i Danmark går tilslørede. Formentlig mellem 150 og 200. De fleste skulle være danske konvertitter. Samtlige ministerier og en række styrelser havde været indblandet. I Skov- og Naturstyrelsen havde man svaret, at man har haft problemer med at identificere natursyndere pga. jæger- eller soldatertøj. Kulturministeriet svarede, at en burka ville besværliggøre en skuespillers arbejde. Erhvervsministeriet påpegede, at billed-ID er et krav for festfyrværkere. Man havde planlagt studieture til London, Paris og Holland. Der var afsat 500.000 kr. til den komiske rapport. Den kom til at koste ca. 300.000 kr.

    Den 17. september 2009 trak de konservative forslaget tilbage. Jurister i Justitsministeriet havde vurderet, at det ville være i strid med Grundloven og de europæsike menneskerettigheder. Hermed fremstod de konservative politikere som en flok håbløse amatører. Alle grinede. Hvordan kunne et parti, som besad justitsministerposten og vicestatsministerposten, lave sådan en brøler. Det tåbelige forslag skulle være Khaderstrofens svendestykke. Nu havde han gjort alle konservative til grin.

    Den 28. januar 2010 skrottede VK-regeringen endelig forslaget om forbud mod burkaer. Den vanvittige konservative tabersag havde nu kostet skatteyderne flere millioner kr. Khaderstrofen var straks fremme i medierne. »Jeg betragter det som en konservativ sejr.....« - udtalte han. Alle standsede op og måbede. Herefter blev der grinet. Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! En konservativ sejr. Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha!

    Private firmaer og offentlige myndigheder har ret til at lave regler om ansattes klædedragt i arbejdstiden. Men politikerne kan ikke bestemme og lovgive over befolkningens klædedragt i øvrigt. Det ved enhver idiot - bortset fra de konservative fæhoveder. Muslimske kvinder og alle andre religiøse platugler må iklæde sig de mest tåbelige anordninger. Det er deres egen sag. Burka-sagen er endnu et bevis på konservative politikeres håbløse inkompetance.

    Før indmeldelsen i bambipartiet forsøgte Khaderstrofen sig hos Venstre. Men de ville ikke røre ham med en ildtang. Det var klogt. Ved folketingsvalget den 15. september 2011 smed vælgerne ham helt ud af Folketinget. Men det forhindrede ikke fænomenet i at søge tilbage til den trygge skatteyderbetalte tilværelse på Christiansborg. »De udfordringer, Vesten og Danmark står over for, er efterhånden så store, at jeg føler, at jeg har en forpligtelse til at bidrage med viden og indsigt.....« - udtalte han til alles forbløffelse i februar 2015.


    Gjorde nar af svensk udenrigsminister
    I juli 2010 udeblev den danske konservative udenrigsminister (kavalergangen) fra et ministerrådsmøde i EU, hvor man blandt andet vedtog nogle af de hidtil skrappeste sanktioner mod Iran. Ialt 21 udenrigsministre fra andre EU-lande deltog i mødet. Eksempelvis den svenske minister Carl Bildt. Han afbrød sin sommerferie i Kroatien for at møde op.
    Kavalergangen tog i stedet på ferie i Italien. Det vakte stor kritik i medierne. Khaderstrofen prøvede ynkeligt at forsvare hende ved at gøre nar af Carl Bildt og Sverige. Han skrev på Facebook:

    »Hvorfor rejser den svenske udenrigsminister Bildt som en besat? Er han raget uklar med sin kone? Eller kan han ikke holde ud at være i Sverige? Og det kan man jo godt forstå......«

    Når katten er ude, leger musene som bekendt på bordet. Alle de konservative chefer havde travlt med at nyde sommerferien 2010. Khaderstrofen var således alene hjemme. Den chance benyttede han til at kvaje sig. I øvrigt blev han i sommeren 2010 mere og mere brun i ansigtet - især omkring næse og mund. Og hvorfor nu det? Fordi han var begyndt at slikke ferie-Lene i rø...!!!




    Bambi, økonomi- og erhvervsminister og vicestatsminister 2001-2008



    Bambi
    Den skøjtende Bambi, alias bambi-Bendt - er politimand af uddannelse. Deraf kælenavnet Bendt Betjentsen. Han startede sin politiske karriere som lokalpolitiker i Odense Byråd i 1990. I 1994 kom han i Folketinget for det Konservative Folkeparti. Den 5. august 1999 blev han formand for partiet. Efter folketingsvalget den 27. november 2001 blev han økonomi- og erhvervsminister samt vicestatsminister i VK-regeringen. Disse poster bestred han frem til den 9. september 2008, hvor han til alles overraskelse og uden noget forvarsel pludselig trådte tilbage som minister.
    Hvorfor forlod Bambi ministertaburetten i utide allerede som 54-årig? Den officielle forklaring lød på et længe planlagt generationsskifte. Det er naturligvis løgn. Der er ikke tale om et generationsskifte i en alder af kun 54 år. Svaret er ganske enkelt. I juni 2008 afslørede Jyllands-Posten og Ekstra Bladet et omfattende misbrug af ministerbilen til golf- og jagtture betalt af erhvervslivet (læs nedenfor). I stedet for at passe sit højtlønnede arbejde i Folketinget dalrede han rundt med jagtgevær og golfkøller. Afsløringerne kom som et totalt shock for den »pæne mand«. Han ventede nogle måneder for at lade sagen falde til ro. Herefter smed han håndklædet i ringen. I oktober 2008 tildelte kongehuset ham blikskiltet »Kommandørkorset af 1. grad« som et plaster på såret.
    Søndag den 7. juni 2009 blev Bambi valgt ind i Europaparlamentet (genvalgt i 2014). Det er efterhånden blevet kotyme for alle afdankede og ubrugelige danske politikere. Derfor trak han sig helt tilbage fra folketingsarbejdet på trods af, at han stadig fik løn som folketingsmedlem. Desuden modtog han nu ministerpension på 20.539 kr. pr. måned. Dertil kommer EU-grundlønnen på årligt 720.000 kr. samt månedligt 32.000 kr. i blyantspenge og 158.000 kr. i sekretariatsgodtgørelse. Desuden rejsegodtgørelse og 2.270 kr. pr. møde i parlamentet. Den talende kavalergang (som flygtede ud af justitsministeriet) overtog hans poster i VK-regeringen.

    Straks efter den vanærende ministeraftrædelse i 2008 gik Bambi i gang med at rage fede ben til sig. I 2009 var det blevet til:

  • Bestyrelsesmedlem i Esvagt A/S. Honoraret hemmeligholdes.
  • Administrator i Den Danske Maritime Fond. Honorar på formentlig 500.000 kr. pr. år.
  • Medlem af Realkredit Danmarks lokalråd på Fyn. Honorar på knap 10.000 kr. årligt.
  • Bestyrelsesmedlem i Udviklingsfonden for Odense Zoologisk Have.
  • Bestyrelsesmedlem i JL-Fonden og selskabet Vesterhavet A/S (ejer af J. Lauritzen og størsteparten af DFDS). Honoraret hemmeligholdes.

    Efter tiltrædelsen i EU forsvandt Bambi fra jordens overflade. Man hverken så eller hørte noget til manden. I april 2010 blev han eftersøgt i Ekstra Bladet. Efter nogen tid gav han livstegn fra sig. »Jeg er egentlig ikke interesseret i at tale med Ekstra Bladet.....« - udtalte EU-Bambi. I oktober 2010 blev en ferieglad Bambi set på Madeira sammen med 249 andre EU-politikere. De var på en tre dages studietur i »besparelser«. Det kostede ca. 10.000 kr. pr. deltager svarende til ca. 2,5 millioner kr. I 2015 kom dristede han sig ud fra flyverskjulet igen. I hans Kristendemokratiske EU-gruppe ville 11 medlemmer nu oprette en »europæisk slipsedag« for at anerkende slipset som en del af den europæiske kulturarv. Det er ikke løgn.


    Bambi
    Den sure Bambi
    Onsdag den 13. december 2006



    Bambi-datter i luksuslejlighed
    I mange år havde Det Konservative Folkeparti hovedkvarter i en stor ejendom på hjørnet af Heibergsgade og Nyhavn i det indre København. I 2011 solgte partiet ejendommen til JEUDAN til 23,3 millioner kr. Heraf blev 16,9 millioner kr. placeret i værdipapirer. Ejerne af dette foretagende har personlige og økonomiske forbindelser til Venstre. Eksempelvis Nykredit, tobaksfirmaet Chr. Augustinus Fabrikker og høreapparatfirmaet William Demant. På denne måde fik bilags-Lars (V) fat i en lejlighed på 192 kvm. med nyt køkken og badeværelse samt altan og fri udsigt til Nyhavn. Læs: Lejligheden i Nyhavn
    Genboen til bilags-Lars er ikke mindre end Bambi´s (K) 26-årige datter. Hun blev den 1. januar 2009 puttet ind i en 166 kvm. lejlighed i ejendommen til formentlig omkring 5.000 kr. pr. mnd. Der er visse fordele ved at være barn af en folketingspolitiker.


    Bambi på den sorte EU-liste
    Corporate Europe Observatory (CEO) har igennem 10 år lavet analyser om lobbyvirksomhed i EU-systemet. Eksempelvis holder de øje med, om erhvervslivets lobbyisme påvirker EU-lovgivningen. I maj 2011 havde CEO lavet en liste over problematisk bijobberi hos EU-politikere. Det viste sig, at hver tredje danske EU-politiker havde problematiske bijobs. Spørgsmålet er, om en politiker kan modtage betaling fra en privat erhvervsvirksomhed, som vedkommende politiker skal lovgive om. Og hvem stod øverst på listen? Det gjorde Bambi.
    Pr. 2011 modtog Bambi over 500.000 kr. årligt i bestyrelseshonorar fra danske rederier. I perioden 2009-2011 fik han 2-300.000 kr. årligt i honorar fra rederiet J. Lauritzen. Desuden bestred han betalte bestyrelsesposter hos Esvagt (Mærsk) og shippingfirmaet Seamall i Svendborg. I EU kæmpede Bambi for at Canada ikke skulle opbygge et skibsregister (kilde: B.T., maj 2011). Hvilket mærkeligt sammentræf.
    Bambi skøjter på EU-isen.


    Bambi forgyldte Mærsk
    Den 8. juli 1962 solgte Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre rettighederne til olieudvinding i Nordsøen til Mærsk Mc-Kinney Møller for 40 kr. Efterfølgende skovlede A.P. Møller-Mærsk A/S milliarderne ind i kassen. Aftalen var så lukrativ, at han genforhandlede rettighederne med Schlüter-regeringen i firserne 10 år før den gamle aftale udløb. På denne måde fik andre oliefirmaer ikke mulighed for at konkurrere og underbyde prisen på udvindingen. Dermed gik statskassen glip af milliarder af kroner i skatteindtægter fra olien. Til gengæld støttede Mærsk Det Konservative Folkeparti med et ukendt millionbeløb.
    I 2003 genforhandlede Mærsk, SHELL og Chevron (DUC; Dansk Undergrunds Consortium) aftalen med VK-regeringen under ledelse af erhvervs- og økonominister Bambi (K). Så gik det galt igen. Rigtigt galt. DUC mødte op til forhandlingerne med en hær af eksperter og jurister. Bambi medbragte et par støvede embedsmænd fra ministeriet. Sådan ønskede Mærsk aftalen forhandlet for at undgå for meget presseomtale. Og på det afgørende møde sent om natten glemte Bambi at tage højde for opjustering af olieskatten ved fremtidige stigninger i oliepriserne. DUC fik dermed for stor en andel af gevinsten ved stigende priser. I 2003 var prisen for en tønde olie 28 dollar. Få år efter kostede en tønde 143 dollar. I 2010 var prisen 71 dollar. På grund af den indgåede aftale gik statskassen glip af ca. 75 milliarder kr. i olieskatteindtægter i perioden (beregninger lavet af CONCITO). Og ikke nok med det. Bambi lod sig narre til at binde aftalen i 40 år frem til år 2043. Hvis en kommende regering forhøjer olieskatten, så skal DUC kompenseres krone for krone. Folketingets Energiudvalg blev præsenteret for totalt uoverskuelige tal og oplysninger om aftalen. Derved blev kritik og eventuelle justeringer gjort praktisk talt umulige. I hast blev aftalen godkendt af VK-regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre.
    I øvrigt blev bambi narret til at acceptere en såkaldt »carry back«-ordning for den fremtidige afmontering af boreplatformene. Ifølge den gamle aftale skulle oliefirmaerne selv betale udgifterne til oprydning, når olieforekomsterne slipper op. Naturligvis. Efter at have tjent milliarder af kroner på en meget favorabel olieaftale skulle DUC selv finansere nedtagning af platformene. Men efterhånden tørrer boringerne ud. Så nu var opgaven for DUC at slippe for den udgift. Bambi indgik aftale om at lade statskassen (skatteyderne) betale 62 pct. af udgifterne til oprydning svarende til ca. 29 milliarder kr. En fantastisk aftale for oliefirmaerne og Mærsk.

    I 2003 ønskede Socialdemokraterne en eksperthøring af aftalen. I Norge deler staten og oliefirmaerne gevinsten forholdsmæssigt ved stigende oliepriser. Men det afviste VK-regeringen og Bambi. Danske økonomiske vismænd advarede regeringen om, at man ville komme til at fortryde aftalen. Men Bambi ville ikke lytte. Og hvorfor nu det? Fordi han blev belønnet med en bestyrelsespost hos A.P. Møller-Mærsk. Og partiet fik en masse dejlige millioner. Men skatteyderne blev snydt. I den grad. »Der er tale om en økonomisk skandale af hidtil uset omfang......« - udtalte en cheføkonom i tænketanken CONCITO i 2011. Bambi »the deer hunter« var ikke at træffe for en kommentar. Han var nok travlt beskæftiget med »erhvervsgolf og erhvervsjagt«!!!!

    Bambi kostede Danmark 75 milliarder kr. i skatteindtægter



    Bambi the deer hunter
    I oktober 2011 havde filmen »Ambassadøren« premiere i 52 danske biografer. I filmen fører en dansk journalist sig frem i Den Centralafrikanske Republik som en samvittighedsløs diplomat med hensigt om at afsløre korruption og magtmisbrug. Til det formål måtte han rejse til Portugal for at få et falsk diplomatpas af en fhv. lejesoldat (Colin Ewans). I filmmagasinet EKKO bragte man et uddrag af hans dagbog om filmen. »Do you know Bendt Bendtsen?« - spurgte han Colin Ewans. »Yes, he is so great, we call him The Deer Hunter......« - svarede lejesoldaten. Det viser sig, at Bambi rejser til Portugal for at gå på bukkejagt med Ewans (kilde: B.T.).
    Så fik vi forklaringen på Bambi´s forsvindingsnumre.


    Bambi ville afskaffe folkepensionen
    I juni 2009 blev Bambi valgt ind som parlamentsmedlem i EU. Herefter forsvandt han fra jordens overflade. Ekstra Bladet eftersøgte ham forgæves i flere måneder. Men manden var væk. Sporløst forsvundet.
    I juni 2010 poppede han pludselig frem fra sit hemmelige skjul. Som et spøgelse ud af mørket. Nu havde han fået en god idé. I Børsen gav han udtryk for, at folkepensionen skal afskaffes for velhavende pensionister med privat årlig pension over 500.000 kr. Kun de svageste skal have pension. De naive børn i KU (Konservativ Ungdom) gav ham ret.
    Med andre ord. Bambi mener, at folk skal straffes for at have sparet egne penge op til pension. Folkepensionen skal reserveres til de mennesker, som har brugt alle pengene.
    Udtalelserne kom på det værst tænkelige tidspunkt. I meningsmålinger stod partiet til kun syv pct. i vælgertilslutning efter partilederens badeferie på Mallorca (læs: ferie-Lene). Virkelig genialt. Den skøjtende Bambi overgik sig selv på isen. Det skøre indfald blev straks skudt ned af regeringspartneren Venstre.

    Folkepensionen koster samfundet ca. 80-100 milliarder kr. om året. Den gives ved det fyldte 65 år. Den består af et fast månedligt grundbeløb på 5.448 kr. samt et pensionstillæg på 5.658 kr. for enlige og 2.735 kr. for gifte og samlevende. Tillæget reduceres ved evt. arbejdsindtægt. De svagest stillede har ret til den såkaldte ældrecheck samt mulighed for at søge om boligtilskud, varmetilskud mv. Pengene er skattepligtige.


    Den falske titel
    I årevis smykkede Bambi sig med titlen »Højere Handelseksamen i Regnskab og Driftsøkonomi« på sit CV. Men titlen var falsk. Det afslørede B.T. i december 2009. Sandheden er, at han under sit arbejde som politibetjent i 1998 bestod to enkeltfag på et aftenkursus på Tietgenskolen i Odense.
    Efter den pinlige afsløring ændrede han sit CV - selv om han ikke mente, at han havde gjort noget forkert!!!!
    Ak ja. Det er ikke let at være Bambi. Isen er glat.


    Motorcyklen
    I juni 2009 blev Bambi valgt ind i Europaparlamentet for Det Konservative Folkeparti. Det er kotyme for afdankede politikere, som har opbrugt kvajekvoten. Under valgkampen købte han en brugt BMW-motorcykel (R 1200 Adventure) årgang 2008 for 205.000 kr. på et MC-show i Bella-Centret den 13. februar 2009. Det var 37.000 kr. under nyprisen. Til gengæld stillede han op i BMW-dragt foran pressen og i TV2´s Go´morgen Danmark.
    Den billige motorcykel skulle bruges til reklame under valgkampen. Bambi ville køre 6.000 km. rundt i 18 EU-lande på 20 dage. Men det blev aflyst i sidste øjeblik. Bambi var bange for at få negativ omtale af omstængighederne omkring købet. Hvorfor fik han motorcyklen så billigt? Tjah. Det viste sig, at den tidligere ejer var ingen ringere end bestyrelsesformanden i den krakkede Roskilde Bank!!! Læs: Roskilde Bank


    Bambi fik enestuen
    Lørdag den 27. juni 2009 blev Bambi akut indlagt på hjerteafd. B2 på Odense Universitetshospital pga. af et ildebefindene. Senere samme dag blev han udskrevet. Ved indlæggelsen blev han lagt ind på en enestue. En ældre mand, som var indlagt for en blodprop, blev i al hast fjernet fra enestuen og lagt ind på en firemandsstue (kilde: Ekstra Bladet).
    Tjah. Der er forskel på folk.


    Bambi som livvagt
    I 1990´erne var Bambi i sin egenskab af politibetjent livvagt for kongehuset og flere ministre i sammenlagt otte år. Det holdt han op med af en ganske specifik årsag.
    Den 28. oktober 2008 afholdt han et foredrag for garderforeningen i København. Og da udtrykte han, at han ophørte med jobbet som livvagt, »idet han ikke ønskede at stå i vejen for en kugle, der var beregnet for en socialdemokrat.....« (kilde: B.T. maj 2009).
    Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Den Bambi.


    Limousinen
    Den 5. marts 2005 lejede Bambi en limousine til at køre sig fra en amtsgeneralforsamling på Hotel H.C.Andersen i Odense til flere private arrangementer. Kl. fem om morgenen sluttede turen i Køge på Sjælland. Regningen på 8.800 kr. for den private kørsel blev sendt videre til Økonomi- og Erhvervsministeriet.
    I 2006 opdagede man den mærkelige regning fra »Capital Limousine Service« i ministeriet. Den blev herefter sendt videre til betaling hos Det Konservative Folkeparti. Og til sidst måtte Bambi selv til lommerne og afregne de 8.800 kr. (kilde: B:T.).
    Ja, ja. Den Bambi. Vi forstår godt, at han tog sit gode tøj og forlod ministeriet. Ellers var han formentlig blevet smidt ud.


    Lånebilerne
    I marts 2009 kom B.T. på sporet af en sag om gratis udlån af feriebiler til Bambi. Han afviste at kommentere sagen. Dagen efter valgte han dog frivilligt at gå til skattevæsnet og anmelde, at han i 2003 og 2006 lånte en såkaldt Multivan kvit og frit af SMC-biler til en 14-dages ferierejse sydpå. Bilerne blev udlånt via den tidl. formand for de Konservative i Birkerød. Han er storaktionær i SMC-Biler. Værdien af udlånene beløber sig til ca. 68.000 kr. Og det er skattepligtigt. Også for en minister.
    En skærpende omstændighed ved sagen er, at samme udlåner af bilerne også var leverandør af ministerbil til Bambi i 2004 og 2006. Og på dette tidspunkt valgte Bambi hans bilmærke VW-Phaeton i stedet for BMW. Det hele lugter således af vennetjenester og råddenskab.
    SKAT regnede lidt på arrangementet. Det endte med, at Bambi måtte betale skat af 27.000 kr. Tre år for sent. Ak ja. Den lille uskyldige Bambi.


    Bambi straffet for brud på våbenloven
    Da Bambi i 2007 netop returnerede til København fra Korea, sendte han sin ministerchauffør på en 340 km. køretur til Fyn for at hente nogle småting. En våbenkuffert med et jagtgevær blev eksempelvis placeret i bagagerummet. Og det er ulovligt ifølge våbenloven. Chaufføren havde nemlig ikke nogen våbentilladelse. I maj 2009 gav episoden Bambi en bøde for brud på loven på ca. 4.000 kr. Ganske utroligt. Bambi er politimand af profession. Man skulle tro, at han havde bare et minimalt kendskab til lovgivningen om våben.
    I oktober 2009 opstod der mistanke om endnu flere forbrydelser. Den tidligere partiløse borgmester i Hørsholm havde i e-mails til Fyns Politi antydet, at Bambi i op mod 80 tilfælde havde begået brud på våbenloven. To tidligere ministerchauffører skulle have været indblandet i ulovlig transport af hans jagtriffel. Bambi skulle talrige gange have bedt dem om at transportere sit jagtgevær i ministerbilens bagagerum. Han skulle mange gange have opbevaret geværet i et uaflåst rum på ministerkontoret. Og geværet skulle have ligget og flydt i lejligheden i København. Politiet nægtede i første omgang at tage sig af sagen (Bambi er jo tidl. politimand). Men de måtte starte en efterforskning efter ordre fra Statsadvokaten. Medierne begyndte at snakke om fængselsstraf.


    Bambi indførte afdragsfrie lån
    I perioden 1992-2003 steg priserne for et parcelhus i Danmark med 107 pct. Stigningen på ejerlejligheder og sommerhuse var hhv. 144 pct. og 138 pct. i samme periode. Bankerne og realkreditinstitutterne tjente milliarder på at låne penge ud til boligejerne. I 2003 var det så blevet tid til at gengælde bankernes partistøtte til Det Konservative Folkeparti.
    I 2003 foreslog økonomi- og erhvervsminister Bambi efter pres fra vennerne i realkreditsektoren derfor at indføre afdragsfrie boliglån. Sådanne låntyper er forbudt i mange andre lande. Nu skulle danske boligkøbere kunne finansere boligen ved kun at tilbagebetale renterne på realkreditlånet. Sådan blev pjojektet faktisk lanceret. Forslaget blev vedtaget med støtte fra V, K, DF, S og R. I den efterfølgende periode 2003-2006 steg priserne for parcelhuse med 61 pct., ejerligheder med 62 pct. og sommerhuse med 66 pct. I 2008 var der afdragsfrie lån for i alt 626 milliarder kr. svarende til 49 pct. af det samlede udlån til ejerboliger. Bankerne og realkreditinstitutterne tjente milliarder.
    I 2008 bristede boligboblen med en hurtig nedtur for priserne og efterfølgende finans- og bankkrise. I længden kan man ikke låne penge uden at tilbagebetale dem. Det siger sig selv. Boligspekulanterne (plattenslagerne) kunne ikke tilbagebetale de lånte milliarder. Mange unge mennesker blev stavnsbundet til deres ejerbolig med en udbudspris til langt under boliglånet. Den Internationale Valutafond rådede politikerne til at udfase de afdragsfrie lån. Men de foretog sig intet i den anledning. Bankerne ville nemlig ikke af med guldægget. Og bankerne finanserer de politiske partier. Sådan.


    Bank / finanskrise og bankpakker
    I 2008 var den danske finanskrise / bankkrise en realitet. 13-15 forskellige banker med inkompetente ledelser gik hurtigt på røven. I september 2010 skete det samme for den færøske storbank Eik Bank. De største banker mistede hundredevis af millioner af kroner. Langsomt sivede krisen igennem til befolkningen med vanskelige økonomiske vilkår for virksomhederne. Det blev nemlig sværere at låne penge. Kort og godt gik krisen ud på, at bankerne i blind og hysterisk grådighed havde udlånt for mange penge til plattenslagere, svindlere og skumle ejendomsspekulanter over en længere årrække. I et naivt forsøg på at score hurtige penge på tidens stigende ejerboligpriser. Det samme skete for mange udenlandske banker - eksempelvis i USA. Men enhver fest har en ende. Så røg de mest inkompetente bankfolk på røven. Det siger sig selv. I perioden 2007-2013 måtte 60 danske banker lukke forretningen eller lade sig opkøbe af andre banker. De havde baseret det meste af deres økonomi på boligspekulation. Bankkrisen menes at have kostet Danmark omkring 400 milliarder kr.

    Gennem en periode på 30 år overtog en bankdirektør stille og roligt magten i den 124 år gamle Roskilde Bank. Han ansatte medgørlige og ukritiske bestyrelsesmedlemmer. Gav dem mindre og mindre information om bankens forretninger. Til sidst pålagde han dem tavshedspligt stik imod alle regler. I 1997 afslørede en intern revisor-rapport, at direktøren bestemte, hvem der skulle vælges til bestyrelsen. Rapporten blev sendt til Finanstilsynet i 1998. Men de reagerede ikke.
    Den enevældige direktør og bestyrelsen tildelte sig selv et aktieoptionsprogram. På et tidspunkt havde direktørens aktier en værdi på 135 millioner kr. Bankens penge blev ukritisk og uden sikkerhed udlånt til risikabel ejendomsspekulation. De ti største låntagere skyldte banken ca. fem milliarder kroner i 2008. En kreds af smarte låntagere snød banken og købte og solgte ejendomme til hinanden til overpris. Så gik det galt. I august 2008 krakkede banken med en negativ egenkapital på ca. 2,5 milliarder kr.
    Lige inden krakket nåede direktøren at realisere sine aktieoptioner svarende til ca. 30 millioner kr. To andre bestyrelsesmedlemmer solgte deres aktier for hver 12,5 millioner kr. Man opfordrede bankens kunder til at låne penge til køb af aktier i banken. Det var der så nogle almindelige småsparere, der gjorde. Da offentligheden fik mistanke om problemer i banken, pyntede bankledelsen på virkeligheden. Der var absolut ingen grund til at sælge sine bankaktier eller hæve sine penge. Men det var løgn.
    Da næsten alle pengene var tabt, kom Finanstilsynet på banen. Den rige direktør med millionvilla med udsigt over Roskilde Fjord og stor sejlbåd i havnen blev fyret. Det samme blev bankens bestyrelse. Fem ansatte i kreditafdelingen blev fyret. Man forsøgte forgæves at sælge fallitboet. Men ingen ville røre det med en ildtang. På en ekstraordinær generalforsamling blev banken omdøbt til »Selskabet af den 1. september 2008«. Bankens tidligere ledelse blev desuden politianmeldt af en far, som tabte sine børns konfirmationspenge i krakket.
    Den 4. september 2008 stillede VK-regeringen økonomisk garanti for banken via Nationalbanken (læs: skatteyderne). Efterfølgende blev den overtaget af Nordea, Sparbank Nord og og Arbejdernes Landsbank. De betalte 550 millioner kr. for 21 bankfilialer. Desuden overtog de udlån for 10 mia. kr. samt mere risikable udlån på 16-18 mia. kr. Nationalbanken hænger på regningen, hvis pengene ikke bliver tilbagebetalt. Aktionærerne tabte de fleste af deres penge. Flere ejendomsspekulanter og diverse svindlere gik på røven.
    I oktober 2009 viste det sig, at nedskrivningerne i banken rundede 10 milliarder kr. Det betyder, at hver dansker skal betale 2.000 kr. i ekstraskat for at redde banken ud af et tab på ca. 4,5 milliarder kr. Bankfolkene havde luret politikerne. Naturligvis.

    Krakket hos Roskilde Bank var startskuddet på den danske bankkrise. I løbet af de følgende 2-3 år gik 13 banker på røven. VK-regeringen oprettede herefter skraldeselskabet Finansiel Stabilitet og de fire såkaldte »hjælpepakker« til de øvrige banker med baggrund i krisen. Pakkerne indebærer, at bankerne selv garanterer for et milliardbeløb mod at få staten til at garantere for alle indlån og bankindskud ud over dette beløb. Skatteyderne skal altså til lommerne, hvis bankerne »ryger på røven« over dette milliardbeløb. Politikerne bedyrede, at garantierne ikke ville koste skatteyderne penge. Men det var naturligvis løgn. I marts 2016 fortalte erhvervs- og væksminister traktor-Troels (V), at bankpakkerne havde medført et overskud til staten på 18 milliarder kr. Men han »glemte« at medregne renteudgifterne på det milliardbeløb, Nationalbanken måtte låne af pensionskasserne (især ATP) for at kunne oprette garantierne i bankpakkerne. I 2016 var denne gæld i obligationer nået op på ca. 125,6 milliarder kr. Og renterne på gælden vil formentlig løbe op i 163 milliarder kr. Den regning havner naturligvis hos skatteyderne svarende til en årlig udgift for hver person på 3.000 kr. indtil år 2040.

    Hvorfor skete alt dette under økonomi- og erhvervsminister Bambi? Det er ganske logisk. Han var nemlig øverste politiske chef for det inkompetente Finanstilsyn. Og her ligger hunden begravet. Igen og igen beviser dette håblyse tilsyn sin ineffektivitet. Højtlønnede selvhøjtidelige mappemænd sidder og hygger sig for skatteydernes penge. Ulovlighederne foregår lige under deres næser. Men intet sker. Naturligvis ikke. Jagt- og golfkammeraterne skal beskyttes. Bambi brugte ministerbilen til formålet (læs nedenfor). I september 2008 overtog ferie-Lene problemerne og jobbet fra Bambi. Han kunne ikke mere.

    I august 2010 vedtog foklketingets partier (undtagen Enhedslisten) en lov, hvorved bankdirektører højest kan få 25 pct. af deres løn i aktieoptioner mod tidligere 50 pct. Læs desuden: Amagerbanken

    I øvrigt var Bambi med til at vedtage lovforslag no. 177 om forslag til lov om realkreditlån og realkreditobligationer mv. den 4. juli 2003. Den åbnede op for de såkaldt afdragsfrie lån. Nu kunne man optage lån til køb af fast ejendom ved bare at betale renterne. Herefter eksploderede huspriserne. Og danskerne blev verdens mest forgældede folk med 1.000 milliarder kr. i lån. I 2013 startede et veritabelt korstog for at få folk til at droppe disse lån.

    Bankerne blev tildelt skatteyderbetalt socialhjælp for at undgå bankerot på grund af grådighed og selvskabte problemer. Hvordan udnyttede man hjælpen? I perioden 2008-2013 steg årslønnen for en gennemsnitlig bankmedarbejder med 22 pct. I 2013 fik en typisk medarbejder en årsløn på knap 611.000 kr. Til sml. steg årslønnen i den private sektor med ni pct. I perioden 2009-2013 steg bankdirektørernes løn med 52 pct. svarende til en typisk direktøløn på 10 millioner kr. årligt i 2013.

    Bank- og finanskrisen opstod på grund af inkompetente grådige bankfolk i de involverede lande. I Danmark havde man udlånt over 21 milliarder kr. til omkring 17 personer til ejendomsspekulation ved udgangen af 2007. Det svarer til godt 14 pct. af af disse bankers totale udlån. Plattenslagerne kunne naturligvis ikke tilbagebetale milliarderne. Så røg bankerne på røven. Nu skulle skatteyderne så yde socialhjælp til tumperne. Som tak lukkede bankerne ned for låntagning og kreditter til almindelige mennesker. Danske Bank gik i spidsen ved at indføre abonnement til kunder med indestående under 750.000 kr. Læs: Abonnement hos Danske Bank


    Jagtinvitationerne
    I sin ministertid modtog Bambi betalte jagt- og golfture fra det private erhvervsliv i mindst 30 tilfælde. Det afslørede B.T. i marts 2009. Flere af arrangementerne varede i flere dage. Værdien af gaverne beløber sig formentlig til mindst 300.000 kr. Hørsholms borgmester politianmeldte ham efterfølgende for bestikkelse.

    I perioden 12-14 juni 2006 deltog Bambi og forsvarsminister Rambo i en tredages jagttur i HEDESELSKABETS skovområde i Letland. De overnattede på et pensionat i skoven. Desuden blev de bespist på det luksuriøse Hotel Baltic Beach i Riga. De skydeglade ministre påstår, at de selv betalte flybilletten (kilde: Berlingske, marts 2009).

    Folketingets Ombudsmand efterforsker nu de mystiske jagtinvitationer.


    Bambi misbrugte ministerbilen
    Der gælder helt klare regler for kørsel i ministerbiler. Ifølge finansministeriets cirkulære nr. 9304 af den 16. juni 2003 må statens ministerbiler ikke anvendes til formål, der er tjenesten uvedkommende. Selv den dummeste politiker burde kunne forstå den besked. Men ak nej. Søndag den 22. juni 2008 afslørede morgenavisen Jyllands-Posten, at økonomi- og erhvervsminister Bambi systematisk har misbrugt ministerbilen groft til privat kørsel. Avisens dokumentation stammer fra aktindsigt og oplysninger fra ministerens tidligere privatchauffør gennem seks år. Nogle enkelte eksempler nedenfor:

  • Fredag den 6. februar 2004 skulle Bambi på privat ferie i Malaga. Ministerbilen kørte ham fra København til bopælen Østergård i Allesø på Fyn og videre til Billund Lufthavn. Bilen returnerede herefter til København.
  • Mandag den 22. oktober 2007 skulle Bambi til undersøgelse på Skejby Sygehus. Ministerbilen kørte fra København og hentede ham i Allesø på Fyn. Herefter gik turen til sygehuset og tilbage til bopælen. Bilen returnerede herefter til København.
    Adskillige lignende ture skulle være kørt til forskellige sygehuse. I flere tilfælde bad Bambi chaufføren sætte sig af flere hundrede meter før sygehuset - så ingen fattede mistanke.
  • I forbindelse med sønnens fængselsdom for besiddelse af amfetamin i 2002 brugte Bambi ministerbilen til besøg i Odense arrest og et udslusningssted i Tørring.
  • I utallige tilfælde har Bambi brugt ministerbilen til besøg hos massør og kiropraktor.
  • Fredag den 5. november 2004 kørte ministerbilen fra København til Allesø på Fyn for at hente Bambi. Han skulle på privat jagt på Falster. Efter jagten blev han kørt hjem igen. Derefter returnerede bilen til København. Chaufføren havde en arbejdsdag på 24 timer.
  • Lørdag den 30. juni 2007 blev Bambi og hustru hentet i Allesø på Fyn og kørt til bryllupsfest i Helsingør. Efter festen blev de kørt hjem til Fyn. Bilen returnerede til København.
  • Torsdag den 15. februar 2007 returnerede Bambi og hustru fra en privat vinterferie. Ministerbilen kørte dem fra Københavns Lufthavn til hjemmet på Fyn. Bilen returnerede herefter til København.
  • Lørdag den 1. maj 2004 skulle Bambi og hustru til privat middag i Birkerød. Ministerbilen hentede dem på Fyn. Derefter gik turen til Sjælland. Efter middagen blev de kørt hjem igen. Bilen returnerede til København.
  • Søndag den 20. marts 2005 skulle Bambi på privat ferie i Spanien. Ministerbilen hentede ham på Fyn og kørte ham til Københavns Lufthavn.
  • I adskillige tilfælde i perioden 2003-2008 brugte Bambi ministerbilen til transport til private golf- og jagtture i Danmark og Sydsverige. Deltagerne var især adelige, velhavende erhvervsledere og kongelige. Læs mere om dette nedefor.

    Den 46-årige privatchauffør beklagede sig ifølge Jyllands-Posten adskillige gange til ministeren og ministeriet over de mange uregelmæssigheder med ministerbilen og bruddene på 11-timersreglen. Bambi var klar over, at den var gal. Under valgkampen i november 2007 tilbød han chaufføren tre års løn som aftrædelsesordning. Det skulle tjene som kompensation for de mange regelbrud. »Du har gjort mig mange tjenester. Og vi to har lavet mange ting, som vi nok ikke burde have gjort......« - udtalte Bambi ifølge avisen til chaufføren. Men pengene kom aldrig til udbetaling. I stedet blev chaufføren i marts 2008 fyret fra økonomi- og erhvervsministeriet. Man truede ham endog med politianmeldelse, hvis han videregav fortrolige oplysninger. Men det blev naturligvis ikke til noget. Man var bange for at få endnu flere skeletter trukket ud af skabene.

    Jyllands-Posten søgte om aktindsigt i ministerens kalender i maj 2008. Forinden havde de underhånden modtaget den originale kalender. Da den blev udleveret til avisen fra ministeriet i juni måned, viste det sig, at embedsmændene i 86 tilfælde havde lavet ændringer og tilføjelser. På denne måde fremstod kørsel til private arrangementer pludselig som erhvervsmæssig kørsel. Og dette kunne ministeriet ikke dokumentere i de efterfølgende måneder. Invitationerne fandtes simpelt hen ikke. Ministeriet skrev desuden til avisen, at tilføjelserne i kalenderen var helt i overensstemmelse med Folketingets Ombudsmands praksis. Dette var ikke i overensstemmelse med sandheden. Det indrømmede man halvhjertet i september 2008.
    Ifølge flere eksperter skulle fremgangsmåden være i lodret strid med forvaltningsloven - altså klart ulovlig. Ifølge loven skal offentlige dokumenter udleveres som autentisk materiale. Ellers kan man ikke stole på aktindsigten.

    Da VK-regeringen opdagede, at Jyllands-Posten var i gang med at efterforske sagen mod Bambi, udkom der pludselig nye retningslinjer for brug af ministerbiler den 10. juni 2008. Ifølge statsministeriet er en minister altid i tjeneste, hvorfor det kan være nødvendigt at bruge ministerbilen. Ægtefæller må afhentes af bilen under særlige begivenheder. Og bilen må bruges til en familiefest, hvis der pågår vigtige forhandlinger eller andre kritiske forløb, hvor ministerens tilstedeværelse hurtigt kan blive påkrævet. Den nye vejledning blev præsenteret som en sammenfatning af gældende sædvaner på området. Flere eksperter betegnede det som et forsøg på blåstempling af ministerbilens brug med tilbagevirkende kraft.

    Befolkningen har nu været vidne til plattenslageri på højeste politiske niveau. Landets vicestatsminister blev taget i at misbruge skatteydernes penge. Herefter forsøgte alle platuglerne at redde hans røv. Bambi burde opføre sig som et ærligt mandfolk og tilbagebetale de penge, som han ifølge reglerne skylder i skat. Han misbrugte formentlig ministerbilen for 200.000-250.000 kr. Det burde SKAT naturligvis kigge på. Det gjorde de ikke. De lod Bambi spænde skøjterne på, så han kunne tage sig en tur på isen. Huu hej, hvor det går.
    Tirsdag den 9. september 2008 tog han konsekvensen af de alvorgelige afsløringer. Han gik af som partileder og flygtede over hals og hoved ud af ministeriet. Den talende kavalergang og daværende justitsminister overtog jobbet som erhvervs- og økonomiminister samt partileder. Læs i øvrigt mere om ministerbiler under: Privilegier


    Bambi misbrugte ministerbilen til gratis jagt og golf
    I juni 2008 fik Ekstra Bladet aktindsigt i økonomi- og erhvervsministerens kalender i perioden 2003-2008. Det viste sig, at Bambi i adskillige tilfælde havde brugt ministerbilen til transport til middage, jagt og golf. Embedsmændene i ministeriet havde i strid med forvaltningsloven rettet i kalenderen, før den blev udleveret til avisen. Ord som »privat«, »jagt« og »golf« var blevet rettet til »erhvervsmiddag«, »erhvervsjagt« og »erhvervsgolf«.
    Den 18. marts 2009 bad ombudsmanden om en redegørelse. Det tog ministeriet to måneder at lave denne. Det viste sig, at Bambi i perioden 2001-2008 havde deltaget i ikke mindre end 25 gratis golfrejser og 23 gratis jagtture. Han påstod efterfølgende over for Folketinget og pressen, at han var blevet inviteret af diverse erhvervsvirksomheder i sin egenskab af minister. Dermed forsøgte han at retfærdiggøre brugen af ministerbilen. Men hvis det er rigtigt, så forbrød han sig også mod straffelovens paragraf 144 om bestikkelse. En folketingspolitiker må nemlig ikke modtage gaver for mere end prisen på en flaske vin. Og de mange golf- og jagtture har en værdi på omkring 250.000 kr.
    Nogle af de involverede erhvervsvirksomheder fortalte, at de udelukkende havde inviteret Bambi som privatperson. Noget tyder altså på, at han forsøgte at lyve sig ud af misbruget af ministerbilen. Han havde bare ikke tænkt på, at han i begge tilfælde havde brudt forvaltningsloven. Ak, ja. Den »stakkels« Bambi. Nogle eksempler nedenfor:

  • 5. april 2003: ministerbilen blev brugt til transport fra bopælen på Fyn til en middag på Sjælland hos en partiven.
  • 1. maj 2003: bilen blev brugt til kørsel til golf i Birkerød.
  • 5. august 2003: bilen blev brugt til kørsel fra ministeriet til golf i Rungsted.
  • 12. september 2003: bilen brugt til kørsel fra ministeriet til Simons Golfklub.
  • 25. oktober 2003: bilen brugt til kørsel fra Fyn til jagt på Venø ved Struer.
  • 3. maj 2004: bilen brugt fra ministeriet til golf i Rungsted Golfklub.
  • 21. oktober 2005: bilen brugt til jagt på Venø.
  • 1. maj 2006: bilen brugt til golf i Rungsted Golfklub.
  • 19. oktober 2007: ministerbilen blev brugt til kørsel til kongejagt på Klosterheden ved Lemvig.
  • 5. maj 2008: bilen brugt til golf i Rungsted Golfklub.

    Bambi og erhvervsministeriet har nu opfundet helt nye udtryk. »Erhvervsgolf« og »erhvervsjagt«. Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Hvad med »erhvervsdruk«? »Erhvervsbesøg på stripbar«. Eller »erhvervsferie på Hawaii«? Mulighederne for at misbruge skatteydernes penge og rage til sig er utallige med ministeriets nye »erhvervsfilosofi«. I 2009 blev Bambi valgt ind i EU-parlamentet. Så kunne han dyrke »EU-golf«, »EU-jagt« og »EU-rejser«.
    Hvorfor overholder politikerne ikke de regler, som de selv har været med til at lave? Svaret er enkelt. De er nogle plattenslagere.


    Gratis wienerbrød
    Ifølge Ekstra Bladet den 15. juni 2008 betaler skatteyderne wienerbrødet til de konservative politikeres fredagsmøder på Christiansborg. I perioden 2001-2008 kostede det statskassen ca. 150.000 kr. »Sådan vil vi også gøre det i fremtiden. Socialdemokraterne gjorde det også, da de sad i regering......« - udtalte Bambi.
    Æv bæv. De andre gjorde det også. Derfor vil vi også have lov til at misbruge skatteydernes penge.


    KU er utilfreds med Bambi
    I medierne den 14. marts 2007 udtrykte Konservativ Ungdom (KU) deres utilfredshed med Bambi (alias hr. 10 procent). De ønskede ham udskiftet med en ny og stærkere leder.
    Den 16-18 marts 2007 afholdt KU landsråd på Dalum Landbrugsskole i Odense. En anonym afstemning viste, at 93 stemmer svarende til 66 pct. ønskede justitsministeren - Kavalergangen - som leder mod 48 stemmer til miljøministeren. Bambi tolkede utilfredsheden som et mediestunt.
    En samtidig meningsmåling viste en vælgertilslutning til partiet på kun 8,7 pct. svarende til en tilbagegang fra 18 til 15 mandater (kilde: Politiken).
    Og vi tolker det således, at Bambi igen har taget skøjterne på. Se mig. Se mig. Huuh hej, hvor jeg skøjter hen over isen.


    VL-gruppe 61
    De såkaldte »virksomhedsledergrupper« består overvejende af topfolk fra erhvervslivet. Ledere fra de offentlige myndigheder kan også opnå medlemsskab. Statsministeren (V) har kraftigt opfordret sine ministre til kun at være passive medlemmer af den slags broderskaber. Det er for at undgå inhabilitet og korruption.
    Men vicestatsminister Bambi er ligeglad. Han er medlem af den fynske VL-gruppe 61. Der sidder han og hygger sig med vennerne fra erhvervslivet. De er glade for, at han er erhvervsminister. Vi siger velbekomme.
    Læs iøvrigt: Netværket


    Bambi i reklamestunts
    Statsministeren (V) har gentagne gange opfordret sine ministre til ikke at optræde i reklamer for private firmaer. Men vicestatsministeren blæser på den ordre.
    I oktober 2006 optrådte han i en reklameavis for seks firmaer, der sælger typehuse. Avisen udkom i anledning af udstillingen BYGNYT. I avisens indledning kunne man se firmaernes logoer med et foto af ministeren samt en tekst, hvori han roser udstillingen. Avisen udkom i 125.000 eksemplarer på Fyn og Østjylland. Ministeren udtalte efterfølgende til gratisavisen 24TIMER, at han var blevet misbrugt.
    Den 31. oktober 2006 reklamerede ministeren igen. Denne gang kunne man se hans foto i en reklame for »Smokesolution« rygekabinetter i ERHVERVSAVISEN. Og nu følte den stakkels minister sig misbrugt igen.
    Og vi siger:

    Bambi skøjter på isen


    Iltapparatet
    Ifølge Jyllands-Posten skulle der i Erhvervsministeriet eksistere en departementschef under kælenavnet »iltapparatet«. Hvorfor nu det? Fordi Bambi ikke selv kan finde ud af tingene. Den højtplacerede embedsmand fortæller vice- og erhvervsministeren, hvad han skal sige og gøre.
    Vi tænkte det nok. Bambi får hjælp til at skøjte rundt på isen.


    Bambi og konen til OL 2004
    Under OL i Athen i 2004 boede Bambi og konen på et trestjernet hotel i Athen i seks dage til 1.800 kr. pr. nat. Regningen blev betalt af DIF (Danmarks Idræts Forbund). På daværende tidspunkt var han økonomi- og erhvervsminister uden nogen som helst politisk berøringsflade med sport. Under opholdet i byen stillede den græske olympiske komité en limousine gratis til rådighed for parret. Bilags-Lars fra Venstre fik som indenrigsminister samme rejse. Begge nægtede at kommentere sagen over for medierne.
    B.T. afslørede i juli 2009 sagen efter aktindsigt. En lektor i forvaltningsret kaldte arrangementet »på kant med loven«. En minister må nemlig ikke modtage gaver i den størrelsesorden. Under alle omstændigheder skal der betales skat af værdien af gaven.
    Hvorfor betalte DIF for to ministres hotelophold? Det var for at smøre dem. Brian-Arthur fra Det Konservative Folkeparti fantaserede på et tidspunkt om at flytte OL til Danmark i år 2024. Det ville koste skatteyderne milliarder af kroner og forgylde DIF. Tjah. Bare man kradser lidt i overfladen, så vælter skeletterne ud af skabene.


    Bambi i boligproblem
    Erhvervs- og vicestatsministeren har folkeregisteradresse på slægtsgården Østergaard i Allesø ved Odense. Ministerarbejdet på Christiansborg kræver imidlertid en del ophold i København. Derfor lejede ministeren gennem en årrække en 70 kvm. stor lejlighed i ejendommen Sdr. Fasanvej 64-66/Magnoliavej 2-6 på Frederiksberg.
    Sidst i september 2006 overtog lejerne ejendommen på andelsbasis. Andelen på ministerens lejlighed er 35.000 kr. Når man fratrækker indskud og forudbetalt husleje, så kostede andelen kun 2.364 kr.
    Der var bare et problem. Ifølge andelsboligforeningens vedtægter kan man kun være medlem, hvis »andelshaveren benytter lejligheden til helårsbeboelse for sig og sin husstand, og tager lejligheden i brug som helårsbeboelse for sig og sin husstand«. Det betød, at Bambi skulle skifte folkeregisteradresse og flytte sin familie ind i lejligheden for at være andelshaver og beholde boligen.
    Ekstra Bladet kontaktede Bambi lørdag den 30. september. Han blev vred, da han blev gjort bekendt med vedtægterne. Han snerrede til journalisten:

    »Jeg har aldrig set de vedtægter. Jeg beklager, at jeg bor i København. Jeg beklager, at jeg bor på en slægtsgård på Fyn. Jeg beklager, at jeg har min folkeregisteradresse på Fyn. Er du så tilfreds«?

    Og vi beklager, at Bambi skøjter rundt og kvajer sig på isen. I øvrigt solgte han sin lejlighed i starten af 2008 med en fortjeneste på 210.000 kr.


    Gårdbutikken
    Hver sommer sælger Bambi selvdyrkede jordbær fra stalddøren på sin gård Østergaard på Fyn. Hver bakke koster 25 kr. I 2007 åbnede Bambi og frue en gårdbutik med salg af eksempelvis Hereford-kød, honning og grøntsager. Kartoflerne skulle være hyppet af selveste Bambi (kilde: B.T.).
    Vi går ud fra, at der bliver betalt skat af salget.


    Færdselsloven
    Bambi elsker at skøjte på isen. Den elsker også at bryde færdselsloven. Januar 2003 fulgte journalister fra TV2 efter ministerbilen. På motorvejen kørte Bambi 150 km/t hvor fartgrænsen var 110 km/t. Det er en overskridelse på 36 pct. svarende til en bøde på ca. 1500 kr. og et klip i kørekortet. Med 113 km/t kørte Bambi herefter ind på almindelig trafikvej, hvor fartgrænsen er 80 km/t. Endnu et klip i kørekortet. I den anledning bør man vide, at Bambi er politibetjent af profession. Heraf kælenavnet Bendt Betjentsen. Vi står altså med en ordenshåndhæver, der bryder færdselsloven.
    Kan man stole på den smilende skøjtende Bambi?


    Dankort-skandalen
    Dankortet blev introduceret den 1. september 1983. Man lovede befolkningen, at brugen af kortet vil være gratis. Bankerne lukkede herefter masser af filialer og sparede milliarder af kroner. Forbrugerne tog betalingskortet til sig. Det blev en stor succes. I 2004 lavede bankerne derfor en ny plan for at score endnu flere penge. Vi indsætter en lille sikkerhedschip i kortet og forlanger »gebyr«. Desuden opsætter vi en masse nye kortterminaler.
    I efteråret 2004 lod Bambi sig naturligvis narre af gebyrgribbene i bankerne. Det var han nødt til. Bankerne finanserer partiets valgkampe og løbende udgifter. Nu var det tid til at gøre gengæld. Efter indførelsen af det nye chip-Dankort fik bankerne lov til at opkræve et gebyr på 50 øre pr. transaktion. Den 1. januar 2005 skulle man så betale Dankort-dummebøder til bankerne. Gebyret blev anslået til at ville give bankerne en indtægt på 500 millioner kr. årligt. Men forretningerne ville ikke bruge de nye kortterminaler. De var langsomme og behæftede med fejl. Den 6. januar 2005 kaldte Bambi forretningerne for »klynkere« på TV.
    Den 20. januar 2005 - 20 dage efter Dankortgebyrets indførelse - bekendtgjorde Bambi i TV, »at hvis jeg er minister efter valget den 8. februar 2005, så vil Dankortgebyret bortfalde«. Vi blev nu vidne til forestillingen »Bambi på isen«. I al hemmelighed havde Fjogh (V) beordret Bambi til at fjerne kortgebyret i ren og skær angst for at tabe det kommende folketingsvalg.

    Bambi skøøøøjter rundt på isen


    Den 1. marts 2005 blev Dankortsagen afsluttet. Fra denne dato må forretningerne ikke længere opkræve gebyr hos kunderne. Bankerne og forretningerne skal deles om den årlige udgift på ca. 200 millioner kr. Fra den 1. juli 2005 må hyrevogne, hoteller og restauranter ikke længere opkræve gebyr på kreditkort udstedt i Danmark. Før den tid opkrævede de et gebyr på 0,75 pct. af beløbet.

    I 2010 fusionerede ejeren af Dankortet PBS Holding A/S og det norske Nordita AS til NETS. Hovedaktionærerne var i 2013 Nordea, DNB Bank, Danske Bank og Danmarks Nationalbank. I 2013 var den gal igen. Gebyrerne for at bruge Dankortet var langsomt steget til et uacceptabelt niveau. NETS fik derfor besked af Konkurrenceankenævnet på at reducere gebyrerne senest natten mellem den 15. og 16. juli 2013. Herefter må gebyret ikke overstige en krone og 20 øre i gennemsnit pr. transaktion.

    Hvad har vi lært af denne politiske cirkusforestilling? Vi har lært følgende:
    • Bankerne er fulde af løgn
    • Politikerne er fulde af løgn
    • Bambi elsker at skøjte på isen
    • Politikerne er i lommen på gebyrgribbene i bankerne, fordi de er afhængige af deres partistøtte

    Ulovlige prisaftaler
    Den 2. august 2005 lavede politiet og Konkurrencestyrelsen ransagninger hos flere af landets store VVS-firmaer på mistanke om mangeårige karteldannelser med prisaftaler. Det er ulovligt ifølge Konkurrenceloven og dermed strafbart. Det skulle have snydt forbrugerne for 1,5 milliard kr.
    VVS-direktørerne skulle have lavet et netværk med mobiltelefoner med taletidskort. Derved kan samtalerne ikke spores. Når store ordrer var i udbud, så ringede de og aftalte priserne indbyrdes og skiftedes til at tage ordrerne. Herved har de kunnet tage overpriser på op til 25 pct. Dette er åbenlyst strafbart ifølge konkurrenceloven. Ejeren af et VVS-firma, som ikke ville deltage i løjerne, blev interviewet på TV. Han var blevet truet af andre VVS-firmaer. Og dækkene på hans bil blev skåret op. VVS-branchen begår tydeligvis kriminalitet.
    Danmark har nogle af verdens højeste priser på alt med overpriser på 14-40 pct. på almindelige forbrugsvarer i forhold til andre EU-lande. Den væsentligste grund til dette er ulovlige bindende prisaftaler. Det foregår formentlig i de fleste private erhverv. Bøderne for ulovlighederne er så små, at det kan betale sig at bryde loven. Og politikerne gider ikke ruske op i de dovne embedsmænd i Konkurrencestyrelsen. Forbrugerne betaler.
    Hvorfor har Danmark de mildeste straffe i verden for disse ulovligheder? Man burde naturligvis idømme fængelsstraffe for disse forbrydelser? Vil Bambi være så venlig at tage skøjterne på og komme ud på isen? Vi venter spændt.


    Syltning af overtrædelsesregister
    I 2005 fik Erhvervs- og Selskabsstyrelsen besked af Datatilsynet om at forbedre beskyttelsen af data i det såkaldte »overtrædelsesregister«. Her registreres straffe og bøder til erhvervsdrivende med navn, adresse og CPR-nummer mv. Man havde opdaget, at disse data blev udvekslet med en vis lemfældighed. Eksempelvis kunne politifolk logge sig ind i registret via internettet uden kontrol med afviste login-forsøg. Dette burde kræve en digital signatur. Desuden blev der ikke brugt kryptering.
    I 2007 forsikrede man Datatilsynet om, at forholdene ville blive forbedret. Men i 2010 var intet sket. Naturligvis ikke. Bambi havde travlt med at spille golf og gå på jagt. Og ferie-Lene havde travlt med at holde ferie.


    Europæiske toldmure
    Bambi skøjter igen. Alle ved, at de sydeuropæiske lande ikke kan finde ud af at drive forretning. De vil hellere sidde på fortovscafé og bælle rødvin og fægte med armene. Derfor har EU lavet toldmure, så lande fra andre kontinenter ikke kan sælge deres varer i Europa. På den måde får vi dårlige og dyre europæiske varer, mens de fattige afrikanske og asiatiske lande ikke kan komme af med deres produkter.
    August 2005 standsede den europæiske handelskommissær pludselig for al yderligere import af T-shirts og hørgarn fra Kina. Kvoten var opbrugt! Hundredevis af danske tøjforretninger kunne derfor ikke få deres Kina-varer udleveret fra toldmyndighederne. Mange små forretninger var i risiko for at gå konkurs. De havde indkøbt tonsvis af varer fra Kina i god tro.
    Bambi har selvfølgelig kvajet sig igen! Den 13. juni 2005 indgik EU-kommissionen aftale med Kina om begrænsning af import af 10 tekstilprodukter. Sagen blev behandlet i den danske Tekstilkomité den 21. juni, hvor Bambi er formand. Sagen blev herefter syltet ved en ekspeditionsfejl. Først 15 juli fik det danske Europaudvalg besked. Den 12. august vågnede Bambi op til dåd. I TV kaldte han importforbuddet »bindegalt«.
    Der skulle altså gå to måneder efter aftalens indgåelse, før Bambi vågnede op. VK-regeringen skulle have protesteret over Kina-aftalen allerede i juni måned. Sagen skulle om nødvendigt have været drøftet i Folketinget. August 2005 måtte udenrigsministeren (Kloge Åge) undskylde og beklage Bambis fadæse overfor Europaudvalget. EU åbnede herefter for importen på bekostning af kvoten for 2006.
    Vi har sagt det før - og vi siger det igen. Bambi skøøøøjter rundt på isen.


    MUV-affæren
    Fanø har gennem flere hundrede år været søfartens ø. »Maritimt Uddannelsescenter Vest« (MUV) i Esbjerg og på Fanø har gennem tiderne uddannet tusindvis af søfolk. Der opstod imidlertid et problem. Den 27. november 2001 blev Bambi erhvervs- og økonomiminister. Og han er valgt ind i Folketinget fra Fyn. Den 4. juni 2004 blev søfartsskolen i Esbjerg og Fanø lukket. »Marstrand Navigationsskole« på Ærø skal fremover uddanne søfolkene.
    Argumentet for at lukke MUV med 150 arbejdspladser i Esbjerg og på Fanø lød på centralisering af søfartsuddannelsen. Forhandlingerne blev afholdt på såkaldte »hulemøder« hos Bambi. De involverede forhandlere fik pålagt »diskretionspligt«. Intet måtte slippe ud fra møderne. Lukningen af MUV blev indeholdt i Finansloven 2005, således at beslutningen er lovfæstet pr. 1. januar 2005. Fannikerne beskyldte erhvervsministeren for magtmisbrug. Ombudsmanden afviste at behandle sagen.
    »Hulemøder«, »diskretionspligt« og »centralisering«! Ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Bambi lukkede naturligvis MUV for at favorisere den fynske valgkreds som tak for, at fynboerne valgte ham ind i Folketinget. Det siger sig selv. Tror han, at alle andre er idioter. Sådan foregår tingene på Christiansborg. Hvor mange gange skal vi sige det? Politikerne er fulde af løgn.
    Læs i øvrigt bogen »MUV-affæren« af journalist og forfatter Ann Bilde.


    Guldbrochen
    Den 3. august 2005 mødte Bambi og konen op på Lindøværftet i Odense. Konen døbte herefter det Mærsk-ejede containerskib »Grete Mærsk«. For denne lille loppetjans fik hun en guldbroche med Mærsk-logo. B.T. afslørede sagen i maj 2009. De kunne ikke få værdien af brochen oplyst. Men ifølge Bambi skulle der være betalt skat af gaven.
    På daværende tidspunkt var Bambi økonomi- og erhvervsminister. Og der var selvfølgelig ikke tale om at smøre ministeren. Naturligvis ikke. Sleeeeet ikke.


    Spindoktor
    Økonomi- og erhvervsministeren havde også en støttepædagog. Årslønnen til denne lød på 1.035.637 kr. I beløbet var indregnet pension og diverse udgifter.
    Det krævede specielle evner at være spindoktor i erhvervsministeriet. Det var ikke let at styre Bambi på den glatte is. De tynde ben gik deres egne veje og skred hele tiden ud. Konstant skulle Bambi overvåges og styres i den rigtige retning. Denne spindoktor måtte arbejde for pengene.




    Flemming sko, trafik- og energiminister 2001-2007



    Flemming-sko
    Da VK-regeringen overtog regeringsmagten i 2001, ansatte man en skohandler som trafik- og energiminister. Manden kan sælge sko og drive flere skobutikker. Så skulle man tro, at han vidste noget om godt købmandsskab. Men sådan forholder det sig ikke. Hans eneste bedrift i ministerperioden 2001-2007 var at stille garanti for gældsætning i DSB for 8,4 milliarder kr. Læs: Gælden eksploderer
    Onsdag den 12. september 2007 kom straffen for alle kvajesagerne. Flemming-sko blev fyret i forbindelse med en mindre ministerrokade i VK-regeringen. Hans job blev overtaget af et totalt uerfarent konservativt folketingsmedlem. Læs: Jakob hvem?


    Fulde piloter
    Hvis en lokofører eller et ranger-personale i DSB bliver taget med alkohol i blodet på arbejde eller får en dom for spritkørsel, så er det ud af vagten. De bliver fyret øjeblikkeligt. Hvis man ikke kan styre sit alkoholforbrug i en bil, så kan man heller ikke styre det i et tog. Domstolene har pligt til at oplyse DSB om en dom. Den samme oplysningspligt gælder ved spritdomme over piloter, flyveledere og teknisk personale i lufthavne.
    Der er bare et problem. Piloterne får lov til at flyve videre. Statens Luftfartsvæsen nøjes med at indkalde piloten til en samtale. I perioden 2000-2006 fik seks piloter, syv besætningsmedlemmer, fem flymekanikere og en flyvelederassistent domme for sprut- eller promillekørsel i Danmark (kilde: Ekstra Bladet, 2006). Det har ikke haft konsekvenser for deres ansættelse.
    En dansk pilot kan risikere at blive indkaldt til en Gamma-GT-Test. Det er en blodprøve, der afslører et evt. alkoholmisbrug. I bekræftende fald inddrages flyvecertifikatet midlertidigt. Det er mange år siden, at et certifikat er blevet inddraget permanent. Det er selvfølgelig hovedrystende læsning. Hvis en pilot har et alkoholproblem, så skal vedkommende ikke opholde sig bag en styrepind. Man må indføre uanmeldte stikprøver ligesom i andre europæiske lufthavne.
    Trafikminister Flemming sko havde et problem. Han krævede efterfølgende en redegørelse fra Statens Luftfartsvæsen. Vi andre ved godt, hvad det betyder. Sagen blev syltet og glemt. Efter hans fyring den 12. september 2007 hørte man ikke mere til sagen.


    Posttyverier
    Trafik- og energiminister Flemming sko havde et stort fedt problem. Problemet var Post Danmark. Det statsejede postvæsen modtager 70.000 klager om året. I perioden 2001-2006 steg antallet af klager med 20.000 årligt. De fleste af klagerne drejer sig om bortkommet post. Mobiltelefoner, CD´er og elektronik. Dankort og pinkoder. Tøj og kosmetik. Pornografisk materiale. I 2005 forsvandt 70.000 forsendelser. Det kostede skatteyderne 13-14 millioner kr. i udbetalte erstatninger. Sagt på almindeligt dansk:

    Postmedarbejderne stjæler post med arme og ben


    Firmaet KICK MUSIC udtalte til Søndagsavisen den 14. maj 2006: »De stjæler med arme og ben. Der forsvinder stadig sindssygt meget, og vi kan ikke gøre noget ved det. Bevisbyrden ligger hos os.....«

    I 2005 købte verdens femtestørste kapitalfond - CVC Capital Partners - 22 pct. af aktierne i Post Danmark. De fik aktierne for 1,3 milliard kr. I 2008 var værdien af papirerne steget til 3,5 milliard kr. Og fonden ønsker at købe endnu flere aktier svarende til en ejerandel på 50 pct. I øvrigt er planen at sælge Post Danmark til det svenske Posten AB.
    Og her ligger hunden begravet. Der skal spares penge i foretagendet. Portvagterne i de forskellige afdelinger er blevet sparet væk. De ansatte bliver ikke længere kontrolleret, når de forlader deres arbejdsplads. Man fylder bare lommer og tasker med tyvegods. Og så holder man fyraften.

    Mon ikke ministeren skulle have fjernet spindelsvævet fra sit kontor. Noget tyder på, at tyveknægtene har fået overtaget i vores postvæsen. Befolkningen kan ikke leve med, at posten stjæles. Flere aviser forsøgte forgæves at få direktøren i tale. Men han turde ikke stille op til et interview. Eller også var han taget på ferie. Hvad har de fine herrer bag de store skriveborde tænkt sig at gøre? Ingen ting.


    Postbude vil sabotere posten
    »Foreningen Dansk Kultur til værn om Grundloven af 1953« udsendte den 1. juni 2007 en folder under overskriften »Fri muslimsk indvandring i Europa«. I folderen kunne man eksempelvis læse, at »nidkære muslimske indvandrere strømmer til Danmark og modtages hjerteligt af regeringen.....«.

    Postbudene i Allerød nord for København blev fornærmede over ordlyden. Flere af postbudene var tilsyneladende indvandrere. Derfor ville de ikke omdele folderen. Dette meddelte de ledelsen. Under trussel om fyring blev den alligevel delt ud. Et enkelt postbud vedlagde dog sin egen mening på en seddel i postkasserne. Han skrev: »Det er med dyb beklagelse, at jeg er nødsaget til at omdele indlagte underlødige tekst«.
    Pågældende postmedarbejder blev efterfølgende sendt hjem. Derefter gik kollegerne i strejke. Og de blev indirekte bakket op af deres fagforening 3F. Det hjemsendte postbud fik en tjenstlig advarsel af Post Danmark et par dage senere.

    Post Danmark er en offentlig instans med pligt til at omdele alt lovligt materiale. Når postbude går på arbejde, så får de løn for at arbejde under og overholde dette regelsæt. Deres personlige holdinger må de dyrke ved køkkenbordet efter fyraften. Hvor svært kan det være? Er postbudene i Allerød »fucked« oppe i hovedet?


    Kaos i Trafikministeriet og DSB
    Trafikministeren Flemming sko havde endnu et problem. Der herskede totalt anarki i DSB i hans ministerperiode 2001-2007. Køreplanerne holdt ikke. Togskinnerne var gamle og udslidte og blev ikke repareret. Man skulle tage hjemmefra 1-2 timer før tiden for at nå rettidigt frem med toget. Forsinkelserne og forvirringen blev bare værre og værre gennem årene.
    I september 2005 fik Flemming sko og Trafikministeriet en »næse« af Rigsrevisionen. Ministeren fik en påtale for ikke at have ført ordentligt tilsyn med økonomien i Bane-Danmark. Desuden blev det skarpt kritiseret, at ministeren ikke havde givet fyldestgørende oplysninger om problemerne i et samråd i Finansudvalget. Den 18. april 2006 fik ministeren endnu en »næse« i Folketinget. Kun Dansk Folkeparti forhindrede, at han blev væltet ned af ministertaburetten.
    To næser. Sagt med andre ord. Flemming sko var ikke god nok. Læs i øvrigt: DSB


    Østchauffører
    Så kvajede Flemming sko sig igen. Den 1. maj 2006 gav han tilladelse til, at østeuropæiske lastbilchauffører kunne køre i Danmark til 30 kr. i timen. Han havde bare glemt at rådføre sig med beskæftigelsesministeren (V) og forligspartierne bag Østaftalen. Den 3. maj 2006 blev tilladelsen annulleret. Skoen indrømmede selv sit kvajenummer. Sådan skal det være.


    Ejendomsskat
    Trafikministeren var en af VK-regeringens mest velhavende ministre. Han skulle være god for 20-25 millioner kr. Pengene er tjent i hans egne skobutikker. Fint nok.
    Landets mindre bemidlede pensionister kan have svært ved at betale de høje ejendomsskatter, hvis de bor i eget hus. Derfor kan de indefryse skatterne, således at staten har pengene tilgode. Det offentlige udlåner pengene, og pensionisterne kan blive boende i eget hus. Det er intentionen med ordningen.
    Hvad gør den rige eks-trafikminister Flemming sko? Han har indefrosset sin ejendomsskat i sin 250 kvm. store villa på Langagervej i Bredballe ved Vejle. Pengene har han formentlig investeret i værdipapirer. Det er naturligvis misbrug af ordningen. Rage til sig. Rage til sig.


    IC4-skandalen
    Trafikministeriet under SR-regeringen og DSB bestilte i december 2000 83 nye IC4-togsæt til fem milliarder kr. i Italien hos AnsaldoBreda. Det gik naturligvis galt. Italienerne kunne ikke bygge togene. Flemming-sko (K) arvede sagen. Og han magtede ikke at rette tingene op. I 2007 blev han sat fra bestillingen. Nu overgik sagen til asfalt-Schmidt fra Venstre. I 2011 blev denne reddet af regeringsskiftet. Efter folketingsvalget den 15. september 2011 overtog Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti regeringsmagten med »landposten fra Vorbasse« (A) som transportminister. Nu skulle sosserne selv udrede deres egen kvajesag.
    Læs om den vanvittige skandale under Socialdemokraterne: IC4-skandalen


    Lånte fjer
    Trafikministeriet og Flemming sko lavede i 2006 en ny handlingsplan for cyklisme. På side 49 kan man læse:

    - Staten har derfor primært koncentreret sig om den løbende kampagneindsats for at fremme cyklismen. Det gælder bl. a. kampagner som »Alle børn cykler« og »Vi cykler til arbejde« -

    Direktøren for Dansk Cyklist Forbund undrede sig. Han udtalte, at ministeriet ikke har haft noget med de nævnte to kampagner at gøre. Staten stoppede økonomisk støtte til »Alle børn cykler« i 2004. Kampagnen »Vi cykler til arbejde« blev lavet og finanseret af Dansk Cyklist Forbund og Dansk Firmaidrætsforbund.
    Noget tyder altså på, at kluddermiklerne i ministeriet kvajede sig igen. De pyntede sig med lånte fjer.


    Metroen er utæt
    I februar 2006 afleverede en ingeniør en hemmelig vedligeholdelsesrapport til Metro Service i København. Rapporten havnede hos Ekstra Bladet i begyndelsen af august måned 2006. Og det var chokerende læsning!
    Rapporten beskriver, hvorledes havvand og grundvand trænger ind gennem Metroens vægge. Kabelbrønde og ledningskanaler med elektriske installationer sejler i vand. Mange steder er kablernes isolering ved at være gennemtæret. Tomme coladåser er gennem halve og hele år blevet brugt til at holde ledninger med stærkstrøm væk fra det våde gulv. Det automatiske stopsystem ODS på overfladestationerne fungerer ikke. Anonyme teknikere afslørede, at flere sikkerhedssystemer er slået fra med vilje. Mange sporskiftemekanismer er blevet ændret uden tilladelse og godkendelse fra den tyske fabrikant TÜV. Ørestadsselskabets egne teknikere og deres familier tør ikke længere benytte Metroen. En uafhængig teknisk ekspert i Metrodrift udtalte, at det bare er spørgsmål om tid, før det går galt og koster menneskeliv.
    Da man konfronterede Metroens ledelse med afsløringerne, kunne de ikke finde deres egen rapport. De måtte låne avisens kopi. Herefter benægtede de alt. Den viceadministrerende direktør udtalte til avisen:

    »I kan roligt tage Metroen. Den er et af de sikreste steder, man kan opholde sig overhovedet«

    Københavns Kommune ejer 55 pct. af aktierne i Ørestadsselskabet. Hvad lavede trafikminister Flemming sko? Og hvad lavede Hoteldronningen (overborgmesteren) og Klaus Bovlam (teknik- og miljøborgmesteren)? Hvad har de tænkt sig at gøre ved den livsfarlige Metro? Vi venter spændt.


    Asbestsagen i DSB
    Asbest er et naturligt forekommende mineral som indeholder meget små fibre. Stoffet har især været anvendt til isolering, armering og brandsikring. Når det indåndes, kan det trænge ud i de allermindste forgreninger i lungerne. Herved kan man få asbestose, lungekræft og lungehindekræft. Af denne grund blev stoffet forbudt i Danmark i 1986-1988. Det er ulovligt at fremstille, importere og arbejde med asbest og asbestholdigt materiale.

    I 1998 modtog Arbejdstilsynet en anonym klage over, at der var brud på forseglingerne i togene hos DSB. Asbesten dryssede og støvede ud i hovedet på togpersonalet. Tilsynet pålagde DSB at gennemgå alle forseglinger og udbedre problemet. Efter tre måneder konstaterede tilsynet, at påbuddet var blevet fulgt. I 1999 foretog man yderligere et kontrolbesøg. Og herefter skete der ikke mere i sagen.
    I december 2006 havnede sagen på transportministerens bord. Det viser sig, at ialt 336 togsæt har kørt rundt med asbest i vægge og loft. Der blev ikke ført tilsyn med forseglingerne i perioden 1988-1998. Arbejdsskadestyrelsen har udbetalt erstatning til 22 DSB-folk for asbestrelaterede sygdomme. Ialt 11 DSB-ansatte har fået konstateret dødelig lungehindekræft. Og det viste sig, at 13 københavnske S-toge kørte rundt med asbest i lofterne helt frem til december 2006. Efterfølgende viste det sig, at også de gamle DSB-færger var fyldt op med asbest. Helt frem til slutningen af 1980´erne arbejde besætningerne ubeskyttet med det livsfarlige stof.

    De alarmerende oplysninger kom helt bag på DSB og trafikminister Flemming sko. Sidstnævnte blev interviewet om sagen i Radioavisen den 9. december 2006. På spørgsmålet om, hvor meget han vidste om de farlige asbest-tog, svarede han: »Ikke en ting - naturligvis. Så havde jeg reageret«. Men allerede i april år 2000 modtog trafikministeriet et notat fra DSB om de problematiske og potentielt farlige asbest-tog. De kom endda med et forslag til afhjælpning af problemerne. Men den daværende socialdemokratiske og nuværende konservative minister reagerede ikke på notatet. Som resultat blev passagerer og medarbejdere eksponeret for asbest.
    Efterfølgende skændtes man om ansvaret. Dansk Jernbaneforbund overvejede at anlægge erstatningssag mod DSB. Og Arbejdstilsynet overvejede at politianmelde den statslige virksomhed. I januar 2007 afleverede RAMBØLL en rapport om sagen. Konklusionen var, at der var blevet begået flere lovbrud. Som konsekvens fik DSB´s S-togschef en fyreseddel.
    I december 2007 besluttede DSB at forhøje de erstatninger som Arbejdstilsynet havde tildelt 23 DSB-ansatte med asbestrelaterede sygdomme.
    Og vi foreslår, at man sætter de involverede ministre i en gabestok på Rådhuspladsen. Så kan folk tage ind og spytte på dem.


    Femernbælt-forbindelsen
    Den 29. juni 2007 gik trafikministerens vådeste drøm i regeringsgrundlaget fra 2001 i opfyldelse. Efter tre timers forhandling med den tyske trafikminister fik Danmark lov til at finansere og dermed påtage sig hele risikoen for en 19 km. lang bro fra Nysted på Lolland til Puttgarden på Femern i Tyskland. Tyskerne skal betale ca. 6 milliarder kr. for deres eget landanlæg. Resten af udgifterne på ca. 35 milliarder kr. skal Danmark finansere ved statsgaranterede lån. Broarbejdet skulle påbegyndes i 2011 (det skete ikke). Broen forventes at stå færdig til åbning i 2018 (det kommer ikke til at ske). Projektet skulle ifølge beregningerne kunne indtjene sig selv på 25 år (det er forkerte beregninger). Byggeplanerne blev vedtaget i Folketinget og den tyske Bundestag.
    Trafikminister Flemming sko smilede euforisk på TV efter de anstrengende forhandlinger. »Projektet skal ikke betales over skattebilletten. Milliardregningen ryger videre til brugerne af broen. De, der ikke bruger broen, vil ikke komme til at betale for den........!« - udtalte han stolt og naivt. Den 3. september 2008 underskrev transportminister Cola-Carina (K) aftalen om Femern Bro med tyskerne. Hun var tydeligvis stolt over at blive taget i røven.
    Selskabet Femernbælt A/S blev herefter stiftet og sat i gang med udarbejdelse af forprojektet. Og så gik det naturligvis galt. I maj 2010 måtte selskabet tigge Folketinget om 671 millioner kroner ekstra. Det viste sig, at udgifterne til forprojektet allerede var overskredet med 50 pct. JyllandsPosten beregnede i oktober 2010, at broen ville blive 7-8 milliarder kroner dyrere end forventet svarende til godt 20 pct. Avisen havde tallene fra nogle anonyme kilder, som skulle være tilknyttet projektet. Daværende transportminister asfalt-Schmidt (V) måtte erfare kendsgerningerne i avisen.
    I foråret 2011 gik man for alvor i gang med at kvaje sig. De oprindelige planer budgetterede med, at en stor del af anlægsarbejdet skulle foregå i Polen. Men nu skulle det pludselig foregå i Rødby. Så kunne en masse lollændere komme i arbejde. Det vil medføre en ekstraudgift på tre milliarder kroner. Vær så god at betale kære skatteydere.

    Den danske VK-regering blev selvfølgelig taget i røven igen. Broen kommer til at koste 25-50 pct. mere end anslået. Og den vil give et gigantisk underskud i de første mange år. Regningen kommer skatteyderne til at betale. Alt dette ved tyskerne godt. Derfor vil de ikke blandes ind i finanseringen. »Dumme dänen.....«


    Aktie-sagen
    I juli 2007 afslørede Jyllands-Posten, at trafikministeren ejer aktier i SIEMENS for over 1 million kr. og aktier i DEUTSCHE POST for 128.000 kr. Siemens leverer sikkerhedssystemer, køreledninger og tog til DSB og BaneDanmark. Firmaet fik på et tidspunkt en ordre til 13 milliarder kr. på signalsystemer til DSB. Deutsche Post er leverandør til det danske gods- og postmarked. Begge selskabers forretninger hørte ind under ministerens resortområde. Dermed kunne man rejse tvivl om hans uafhængighed over for disse selskaber. Var de blevet favoriseret på grund af aktierne? Men det nægtede Flemming sko kraftigt i første omgang. Efter nogle timers betænkningstid solgte han dog sine aktier.
    Tjah. Den gik altså ikke.


    Betalte golfture
    I perioden 2004-2007 deltog Flemming-sko i sin egenskab af transportminister i 15 golfture betalt af dansk erhvervsliv. De betalende virksomheder var eksempelvis Carlsberg, Nykredit og De Danske Bilimportører (kilde: B.T.).
    Ifølge reglerne må ministre ikke modtage gaver, der har større værdi end en flaske vin. Men det sked skoen på. Det lykkedes ikke for B.T. at få en kommentar fra den tidl. minister. Selvfølgelig ikke. Det er aldrig rart at blive afsløret i regelbrud.


    Misbrug af ministerbilen
    Ifølge reglerne må statens tjenestebiler ikke anvendes til formål, der er tjenesten uvedkommende. Benyttes bilen alligevel uberettiget, beskattes man af forbruget.
    Det er velkendt, at ægtefæller til ministre ofte føler sig mere betydningsfulde end selve ministeren. På et tidspunkt blev det således opdaget, at transportministerens kone havde brugt hans tjenestebil til besøg i flere af parrets skobutikker. Som en dronning tronede hun i den fine bil på skatteydernes regning. Jo, jo - kom ikke hér. Man er vel noget i byen.
    Flemming sko blev efterfølgende pålagt at betale 1.000 kr. i ekstraskat for konens hang til skatteyderbetalt luksus.




    Københavns Hovedbanegård





    Kylle, socialminister 2001-2004, familie- og forbrugerminister 2004-2005



    Kylle
    Den blåøjede blonde Elsted-pige kom ind til København fra Århus med 5-toget. Hun har ingen egentlig uddannelse. I 1986-87 var hun chauffør for kurerfirmaet Budstikken. Herefter bibliotekarstuderende i 1993-94. Efterfølgende blev hun valgt ind i Folketinget for Det Konservative Folkeparti i 1994. Ret hurtigt blev hun kæreste med en spindoktor (sofa-Erik, alias gyllesprederen) i partiet.
    Den 27. november 2001 - 2. august 2004 var hun socialminister og minister for ligestilling i VK-regeringen. Herefter blev hun familie- og forbrugsminister. Dette job måtte hun fratræde i 2005 på grund af en retssag om ubetalte private regninger. Herefter blev hun politisk ordfører og gruppeformand. I dette job førte hun sig frem som fortaler for mådehold og økonomisk ansvarlighed. Det skulle hun ikke have gjort. Den 26. januar 2011 måtte hun fratræde også disse job på grund af afsløringer om økonomisk uansvarlighed i sit privatliv. Herefter genopstillede hun ikke ved folketingsvalget i september 2011. Efterfølgende blev hun rådgiver i Ehrenbjerg Kommunikation som »head of public affairs« med som lobbyist at påvirke politiske beslutninger til fordel for firmaets kunder inden for transport og turisme. Læs om artighederne nedenfor.


    Kylle og den falske adresse
    Den altid uskyldigt udseende Kylle delte i 1994 en lejlighed på Østerbro i København med ferie-Lene (K). Begge var lige blevet folketingsmedlemmer for Det Konservative Folkeparti. I 1996 flyttede hun ind i en lejlighed hos sin kæreste (sofa-Erik) på Østerbro. I 1998 afslørede Ekstra Bladet, at hun i løbet af de fire år uretmæssigt havde hævet omkostningstillæg på ca. 56.000 kr. for dobbelt husførelse ved at have undladt at afmelde sin gamle folkeregisteradresse i Århus. I denne lille lejlighed boede søsteren.
    Kylle blev fornærmet over afsløringen. Hun udtalte på TV, at »mine boligforhold er min egen private sag......« Efter henstilling fra chefen tilbagebetalte hun herefter 14.000 kr. Dermed indrømmede hun snyderiet. Samme år blev ferie-Lene afsløret i at have lavet samme nummer. Og hvilket mærkeligt sammenfald. De to nybagte folketingsmedlemmer har nok drøftet »økonomiske muligheder« over en kop varm te en sen nattetime i delelejligheden på Østerbro. Ingen er for dum til at være medlem hos Det Konservative Folkeparti.


    Kylle i hyggeministeriet
    Det totalt overflødige forbrugsministerium blev opfundet i august 2004 for at give Det Konservative Folkeparti en ekstra ministerpost. Ja - det er ikke løgn. De Konservative klaphatte fik en »familieminister«. Så var de glade. Den nye familie- og forbrugsminister - Kylle - fik en BMW og 22 millioner kr. til indretning af kontorerne.
    Alle rystede på hovedet. Ingen kunne se formålet med ministeriet. 3.000 medarbejdere fik et hyggejob i de flotte kontorer på skatteydernes regning. Det gik selvfølgelig helt galt. Læs nedenfor.


    Han er psykisk ustabil.....
    I 2009 tillod et medlem fra partiets hovedbestyrelse på god demokratisk vis at opstille som kandidat til formandsposten i konkurrence med ferie-Lene. Han var blandt andet træt af det grundlovsstridige forslag om Burkaforbud. Men det skulle han komme til at fortryde. Hovedbestyrelsen frøs ham ud. Man ville kun acceptere en enkelt kandidat. Lige som i fattige bananrepublikker. Kylle fortalte en TV2-journalist, at han var »psykisk ustabil efter sin fars død«. Det fik han senere at vide af journalisten.
    Både ferie-Lene og Kylle røg som bekendt velfortjent på røven.


    De dårlige betalere
    Nogle mennesker lever hele deres liv på klods. Af en eller anden mærkværdig grund mener de, at andre skal betale for deres fornøjelser. Med store armbevægelser indkøbes tøj, møbler, biler og fede rejser. Stor villa i det bedste kvarter er en selvfølgelighed. Nu kan alle følge med i deres succes. Men når regningen skal betales, så er de ikke hjemme. Skriftlige rykkere bliver ikke besvaret. Telefonen bliver ikke taget. Døren bliver ikke lukket op. Nu er de nemlig fornærmede over at skulle betale. Og nu bliver det besværligt for de mennesker, som har penge til gode. Sagerne kan ende med inkasso, retssag og advokatbistand. Nogle vælger derfor at opgive kravet. Og det kalkulerer skyldnerne med. På denne måde prøver de at køre videre på første klasse - ganske gratis. Hvad har dette med Kylle fra »lov-og-orden-partiet« at gøre? Læs nedenfor (kilde: B.T. og Ekstra Bladet).

  • I 2001 blev Kylle i byretten dømt til at betale en skyldig telefon- og elregning. Regningerne havde hun ikke betalt på trods af flere rykkerskrivelser.

  • I februar 2005 fik Kylles skatteyderbetalte fest en brat ende. I aviserne kunne man læse, at ministeren og dennes samlever, alias sofa-Erik, blev dømt som »dårlige betalere« ved Gentofte Byret den 14. oktober 2004 og den 28. december 2004. De havde indkøbt to sofaer hos Flügel og en markise hos Gardinland til ialt 57.000 kr. og undladt at betale. Sofaerne forsøgte de at betale med en dækningsløs check. Nu blev de dømt til at betale regningerne. Varerne blev først betalt lige før folketingsvalget den 8. februar 2005. Markisen til 24.713 kr. blev betalt af Kylles svigermor. To journalister fra TV2 kom helt tilfældigt på sporet af skandalen. Ellers havde vi aldrig fået noget at vide.
    Efter afsløringen i medierne frasagde »Overforbrugsministeren« - alias »Markisen af Gentofte« - sig herefter sit job som minister for familie- og forbrugeranliggender den 16. februar 2005. Med tårer i øjnene udtalte hun på den TV-transmitterede pressekonference, at hun nu »vil være familieminister for familien...... det kommer aldrig mere til at ske for mig...... jeg har været alt for sløv og passiv...... fremover vil jeg tage et medansvar for vores økonomi......«. Dermed smurte hun ansvaret for det økonomiske rod af på sin samlever. Kødvaskeren overtog hendes job.
    Kylle kom ikke til at lide nød. Hun fik efterfølgende skatteyderbetalt eftervederlag i 19 måneder. Ialt ca. 1,7 million kr. Samtidig hævede hun almindelig folketingsløn på 700.000 kr. om året som politisk ordfører og gruppeformand for partiet. Skatteyderne betalte.

  • Et halvt år efter at være gået af som forbrugerminister underskrev Kylle og sofa-Erik i august 2005 en slutseddel på et 150 kvm. hus med swimmingpool og 2.000 kvm. grund i distriktet Cotignac ca. 50 km. fra badebyen St. Tropez i Frankrig. Det dejlige hus med udsigt til en vinmark havde de fundet på internettet. Men i oktober 2005 måtte de trække sig fra handelen. Banken ville ikke låne dem pengene.

  • I oktober 2005 udkom Kylles biografi. I bogen påstår hun, at statsminister Fjogh (V) pudsede PET (Politiets efterretningstjeneste) på hende for at efterforske hendes økonomi. Hun mener, at Venstre plantede ovennævnte økonomiske skandale i medierne som hævn for, at hun skulle have generet Venstre. Rottweileren (beskæftigelsesministeren) fra Venstre skulle have deltaget særdeles aktivt i sagen. Man har mistanke om, at Kylles samlever ( tidl. spindoktor for Konservative Folkeparti) skulle have været hovedarkitekten i offentliggørelsen af Fjogh´s fiflerier i skatteministeriet i 1992. Venstre havde altså nu hævnet sig.
    Siden 2002 havde embedsværket i Skatteministeriet i al hemmelighed overvåget parrets privatøkonomi. Tilsyneladende som en konsekvens af en stor skattegæld i kølvandet på konkursen af deres firma MediaKoncept. Det er der ifølge skatteministeren lovhjemmel til i særlige tilfælde. Kylles specielle forhold til ubetalte regninger var altså kendt helt ind i regeringen.

  • Efter ovennævnte retssager i 2004 lovede Kylle bod og bedring. Men efter ganske kort tid gik det galt igen. I Retten i Gentofte den 5. april 2005 blev Kylles samlever, sofa-Erik, dømt til at betale en regning på 16.800 kr. samt sagsomkostninger på 3.500 kr. til Carl Grau VVS og Gasteknik A/S for udført arbejde i oktober 2004. Forinden havde firmaet gennem et halvt år forgæves forsøgt at inddrive pengene.

  • Den 5. april 2005 blev sofa-Erik i Retten i Gentofte dømt til at betale en regning på 25.137 kr. samt sagsomkostninger på 7.400 kr. til Gentofte Haveservice for udført arbejde i maj 2004.

  • Den 26. april 2005 blev sofa-Erik i Retten i Gentofte dømt til at betale en regning på 42.150 kr. samt sagsomkostninger på 3.700 kr. til Frederiksberg Byggeenterprise A/S for udført arbejde i september 2004.

  • Den 17. marts 2006 blev sofa-Erik i Retten i Gentofte dømt til at betale 25.581 kr. samt sagsomkostninger på 4.062 kr. til SEB Kort for gæld på et kreditkort.

  • Den 1. oktober 2009 blev sofa-Erik i Retten i Lyngby dømt til at betale 55.605 kr. samt sagsomkostninger på 5.600 kr. til Diners Club Danmark A/S for gæld på betalingskort.

  • Den 29. januar 2010 afbrød advokatfirmaet Norsker og Co. samarbejdet med Kylle og sofa-Erik. De ville anlægge sag mod B.T. for æreskrænkelse. Parret havde ikke betalt et salær på over 63.000 kr. Da sofa-Erik blev interviewet om sagen, nægtede han, at der var et problem. I oktober 2010 stævnede firmaet parret i Byretten. Det endte med et forlig lige før retssagen, hvor parret betalte 63.464 kr.

  • Den 3. marts 2010 blev sofa-Erik i Retten i Lyngby dømt til at betale en regning på 3.887 kr. samt sagsomkostninger på 1.330 kr. til Kuwait Petroleum Danmark A/S.

  • Den 1. december 2010 blev Kylle i Retten i Lyngby dømt til inden 14 dage at betale 149.831 kr. samt sagsomkostninger på 6.850 kr. til GE Money Bank AB Sverige for gæld på et kreditkort fra juni 2010. Kylle havde forud for rettens afgørelse ignoreret sagen. Hun blev derfor dømt helt efter sagsøgers påstand. I januar 2011 stod hun frem på TV2 og fortalte, at hun nu havde betalt pengene. Men det var en sandhed med modifikationer. Efter domsafsigelsen bad sofa-Erik nemlig KJ Ejendomsinvest om penge til at betale gælden, der nu var kommet op på 166.651 kr. Dermed blev Kylles gæld betalt med svindlede midler. Læs under: sofa-Erik

    Nu var det fine par fra Gentofte blevet dømt til at betale regninger for ca. 375.991 kr. i perioden 2005-2010. I et interview på TV2-News fredag den 21. januar 2011 havde Kylle ingen medlidenhed med de små erhvervsdrivende. »Når man er kreditor og ikke får sine penge, så får man jo renter og sagsomkostninger betalt...... så det tror jeg, man er ganske godt tilfreds med......« - udtalte hun arrogant siddende på en bænk i Bernstorffparken!!!!
    Efter B.T.´s afsløringer i januar 2011 udtalte den nye leder og justitsminister (kødvaskeren) for »lov-og-orden-partiet« om Kylle, at »hun er et eminent talerør for Konservative værdier og konservativ politik......!!!!«


    Forlig om betaling for valgkamp 2005
    I valgkampen op til folketingsvalget den 8. februar 2005 fik Kylle fremstillet reklamemateriale og valgannoncer til sig selv for ca. 182.030 kr. af reklamebureauet Manipulations A/S. Sædvanligvis bliver firmaets kunder afkrævet betaling forud. Men man gjorde en undtagelse, fordi Kylle var minister. Efter valget rykkede firmaet gennem et halvt år flere gange Kylle for betaling. Hendes samlever præsenterede herefter firmaet for en liste med forskellige mennesker, som hver især skulle betale en del af regningen. Hans mor skulle eksempelvis betale 16.000 kr. Firmaet blev nu bedt om at dele regningen op i flere små portioner og tilsende disse til de nævnte personer. Men ingen af dem betalte. Efterfølgende stævnede firmaet Kylle i Lyngby Byret den 27. juni 2005. Hun betalte pengene ved et forlig få dage før retssagen (kilde: B.T., januar 2011).


    Beskyldninger om bedrageri og dokumentfalsk
    Gennem hele sin politiske karriere var Kylle ude med riven efter oppositionens økonomiske uansvarlighed. I 2009 udtalte hun: »at overlade ansvaret for det danske samfund til en regering med Socialdemokraterne og SF, vil være det samme, som hvis man satte Bjørnebanden til at vogte Joakim Von Ands pengetank......« I 2010-2011 var hun ude med en melding om, at man ikke kan låne sig til velfærd.
    Lad os nu lige se. Hvordan står det til med Kylles økonomiske ansvarlighed? Læs nedenfor (kilde: B.T. og Ekstra Bladet, januar, februar og marts 2011).

  • Den 4. januar 2011 modtog Kylles 72-årige svigermor et påkrav om betaling af en gæld på 221.701 kr. fra en Århusiansk advokat. Hun kendte intet til sagen. Hun bad advokaten om en forklaring. Tre dage senere modtog hun en kopi af et gældsbrev med sin egen underskrift. Hun havde tilsyneladende skrevet under som selvskyldnerkautionist i BG Bank på et lån på 200.000 kr. i 2005 fra et arkitektfirma i Vejen til sin søn og svigerdatter Kylle. Gælden var forfaldet til indfrielse i 2007. Men ægteparret havde ikke betalt. Nu hængte den aldrende mor på gælden som kautionist. Problemet var, at hun ikke mente at have underskrevet dokumentet. Sønnen eller svigerdatteren måtte have forfalsket hendes underskrift.
    Efter B.T.´s afsløring påstod Kylle over for Ekstra Bladet, at hun i BG Bank overværede, at svigermoderen underskrev gældsbrevet.

  • I 2008 ville Kylles samlever, sofa-Erik, låne 150.000 kr. af P.B.Consult i Hellerup. Firmaet havde ikke tiltro til hans betalingsevne. Derfor foreslog de, at han fandt en anden person, der kunne låne pengene. Et par dage efter mødte han op med et lånedokument med moderens underskrift som låntager. Han selv stod som kautionist. Pengene blev herefter udbetalt via en bankoverførsel. Da P.B.Consult senere lod Max Bank i Næstved overtage forvaltningen af firmaets pengesager, sendte banken ved en fejl rykkere til moderen. Hun kendte intet til sagen. Og havde angiveligt aldrig underskrevet lånedokumentet.
    Da B.T. afslørede sagen i januar 2011, påstod sofa-Erik, at han havde givet moderen de 150.000 kr. Der var aldrig afdraget på gælden.

  • I perioden 24. januar til 6. marts 2007 brugte sofa-Erik moderens Eurocard 35 gange for 77.400 kr. Hos Philipson Wine i Kokkedal købte han vin for 1.942 kr. Hos Sticks´n Sushi i Hellerup købte han mad for 742 kr. I Lyngby Telebutik brugte han 2.918 kr. En bil blev lejet hos EuropCar i Århus i februar og marts 2007 for 21.895 kr. På internettet indkøbte han World of Warcraft til børnene.
    Kreditkortselskabet fik aldrig pengene. Derfor blev moderen dømt som dårlig betaler ved retten i Lyngby og indberettet til RKI. I marts 2011 politianmeldte hun sønnen for at have brugt hendes kort.

  • Gennem årene skulle Kylles svigermor angiveligt have lånt omkring en million kroner ud til sønnen og Kylle. På et tidspunkt ringede han fra Sydfrankrig og bad hende overføre 5.000 kr. til benzin til hjemtransporten. Engang rejste parret til Paris for at købe modetøj til børnene. I september 2005 fik han 22.000 kr. til betaling af restgæld på et fjernsyn. Kort tid efter fik han 16.000 kr. til en regning på naturgas. I november 2005 fik han 10.000 kr. til en telefonregning og i samme måned yderligere 62.000 kr. Den 14. september 2009 betalte hun en regning for parret på naturgas på 9.740 kr. I sommeren 2010 lånte hun ham 30.000 kr. til en ferie med familien. I 2010 lånte hun sønnen ialt ca. 123.948 kr.
    I flere tilfælde havde sønnen bedt om penge på en check. Samme beløb havde han så udstedt på en check til moderen. Det skulle hun indløse i banken efter nogle dage. Men der var ingen dækning for beløbene. Kylle havde således udstedt en dækningsløs check på 25.000 kr. den 17. juli 2000. Sønnen havde gjort det samme med en check på 30.000 kr. den 1. august 2000 og en check på 90.000 kr. den 12. marts 2004. Pengene var aldrig blevet tilbagebetalt.
    I øvrigt blev svigermoderens private speciallægepraksis lukket af SKAT den 26. juni 2009 på grund af en ubetalt skattegæld på ca. 1.975.805 kr. Gælden skulle være oparbejdet gennem en længere årrække (kilde: Ekstra Bladet, 22. januar 2011). Og naturligvis kunne skattegælden ikke betales. Pengene var jo gået til sønnens og Kylles luksusliv. Dermed kom skatteyderne til at betale for parrets fest.

  • I 2005 ringede sofa-Erik til sin mor og bad om penge til finansering af leje af en Audi A6 (nypris: 550.000 kr.) hos Avis Biludlejning. Nogle kreditorer havde nemlig hentet deres leasede biler efter Kylles fratrædelse som forbrugerminister i februar 2005. Moderen udlånte herefter sit Eurocard til sønnen. Med dette leasede han luksusbilen.
    Efterfølgende modtog moderen en række opkrævninger fra Eurocard. Dem leverede hun videre til sønnen. Men regningerne blev ikke betalt. Det medførte, at hun den 27. december 2007 blev dømt til at betale firmaet 81.306 kr. i Retten i Lyngby.

  • På et tidspunkt slap moderens opsparing op. I sommeren 2010 spurgte hun sønnen, om han kunne betale noget tilbage. For eksempel et par tusinde kroner om måneden. »Hvilke penge? Har du dokumentation for, at jeg har lånt penge af dig? Hvis du mangler penge, kan du jo gå til kommunen og få hjælp der......« - skulle han have svaret. Herefter talte han ikke mere med sin mor.
    Nu havde hun fået nok. I januar 2011 anmeldte hun sønnen og Kylle for bedrageri og dokumentfalsk i sagen om gælden på 200.000 kr. Det blev afvist af Nordsjællands Politi på grund af den femårige forældelsesfrist. Efterfølgende meddelte ægteparret i en pressemeddelelse, at de ville anlægge sag mod hende for injurier. De påstod desuden, at hun var senil. Desuden politianmeldte de B.T.´s ledelse for bagvaskelse efter paragraf 268 for at have skrevet om sagen. Men den 19. januar 2011 valgte ægteparret at indbetale de 221.710 kr. til kreditor.
    Kylle var nu blevet sur på svigermor. Ifølge Ekstra Bladet den 21. januar 2011 udtalte hun i gruppeformandsværelset på Christiansborg, at »hun befinder sig i en slags ondsindet blodrus, hvor hun er parat til at sige hvad som helst. Jeg vil ikke betegne hende som syg. Hun er bare direkte ondsindet. Helt uden filter......«.

  • Fredag den 21. januar 2011 optrådte Kylle på TV med beskyldninger om at være udsat for en pressehetz. Mandag aften den 24. januar blev hun genopstillet som folketingskandidat af en fuldstændig enig generalforsamling i valgkredsen i Århus. Tirsdag aften den 25. januar 2011 ringede Kødvaskeren sammen med Brian-Arthur og Kylle. Her blev de enige om, at Kylle onsdag den 26. januar skulle kaste håndklædet i ringen. Hun fratrådte jobbet som politisk ordfører og gruppeformand. Desuden ville hun ikke genopstille som folketingskandidat ved det kommende folketingsvalg i 2011. I realiteten en fyreseddel.
    På Christiansborg samlede en del journalister sig på gangene for at få en kommentar fra Kylle. Men hun ville intet sige. Et par dage efter klagede partiet til Folketingets ledelse over pressens massive tilstedeværelse. Men det skulle de nok ikke have gjort. Ved at granske forskellige pressefotos kunne man se, at en stor del af de fremmødte var konservative spindoktorer, pressemedarbejdere og nysgerrige folketingsmedlemmer. Af en eller anden bizar grund fandt de anledning til at puste sig op omkring Kylle. Cola-Carina (K) overtog i øvrigt hendes poster.
    Efter fratrædelse som folketingsmedlem hævede Kylle eftervederlag i to år med en månedsløn på ca. 49.409 kr. I det sidste år blev anden indtægt modregnet. Herefter fik hun job som seniorrådgiver i »Ehrenbjerg Kommunikation« med et arbejde bestående i at luske rundt som lobbyist for firmaets kunder på gangene på Christiansborg. Som 60-årig kan hun lade sig pensionere med folketings- og ministerpension på ca. 493.573 kr. årligt. Skatteyderne betaler.

  • Den 2. januar 2014 bankede to pantefogeder på døren til Kylles svigermor. De kom for at finde ting af værdi til bortauktionering med henblik på at betale skattegælden på 1.973.814 kr. Men de måtte gå med uforrettet sag. Den lille Opel Astra ville de ikke tage med. Den havde sofa-Erik belånt med 130.000 kr. Folkepensionen på 9.541 kr. blev hver måned fratrukket 3.000 kr. som afdrag på gælden. Dermed gik budgettet i minus på 2.100 kr. når husleje og udgifter var betalt (kilde: Ekstra Bladet).

  • I januar 2016 modtog Kylles svigermor en stævning fra Lyngby Fogedret til et retsmøde angående en ubetalt gæld på 158.894 kr. til biludlejningsfirmaet AVIS. Hun skulle have underskrevet gælden tilbage i 2006. Men hun kendte intet til regningen. »Han har forfalsket min underskrift og brugt mit kreditkort.....« - udtalte hun til BT om sønnen. På det tidspunkt drev han sit eget firma »Bizadvisor« med rådgivning om hvad som helst. Det er ikke løgn.


    Kylle løj om gældsafvikling
    I 2005 gik Kylles samlever konkurs med sit firma StrategiKompagniet Aps. Kreditorerne havde ifølge boets advokat ca. 5.399.325 kr. til gode. Da Kylle måtte trække sig som ordfører og gruppeformand på grund af de kaotiske privatøkonomiske forhold i januar 2011, udtalte hun i et interview på TV2-Nyhederne den 21. januar:

    »Vi har en stram økonomisk situation...... min mand gik konkurs med sin virksomhed i 2005...... i den forbindelse var der en del gæld og kreditorer, der skulle have betalt penge tilbage, som han egentlig ikke havde behøvet, men af moralske årsager valgte han at betale nogle penge til dem......«

    Den 16. januar 2011 udtalte Kylle til Ekstra Bladet:

    »Vi har solgt vores sommerhus og gjort andre ting for at få gælden bragt ned...... Vi arbejder hver eneste dag på at nedbringe dén gæld......«

    Men det var løgn. Ekstra Bladets gennemgang af konkursboets papirer viste, at kreditorerne ikke havde fået en krone.


    44 falske underskrifter
    I januar 2011 gennemgik B.T. 16 af Kylles og sofa-Eriks lånedokumenter fra perioden 2004-2006. Lånene var optaget med sikkerhed i deres millionvilla i Hellerup. Som vitterlighedsvidne på dokumenterne var påskrevet ialt 50 underskrifter tilhørende sofa-Eriks mor og en tidligere samarbejdspartner (nuværende viceborgmester (A) i Lyngby-Tårbæk Kommune). Ud af moderens 25 underskrifter skulle 22 være falske. »Det kan enhver se...... det er ikke mine underskrifter......« - udtalte hun til B.T. den 1. februar 2011. To uafhængige grafologer vurderede, at 44 ud af de 50 underskrifter er falske. Den tidl. samarbejdspartner ville ikke udtale sig om sagen. Og det ville Kylle heller ikke. Sofa-Erik udtalte, at »hvis nogen har et problem, så har vi myndighederne og domstolene til at tage sig af det......«
    Det er dokumentfalsk og dermed strafbart at fabrikere en andens person underskrift på et juridisk dokument.


    Kylle bestyrede sort arbejde
    Som socialminister i VK-regeringen i februar 2003 fremsatte Kylle et lovforslag om afsløring af »sort« arbejde ved hjælp af uanmeldte besøg på landets virksomheder. Nu skulle plattenslagerne afsløres, fanges og straffes. Sådan. Men hvad med Kylle selv? Går hun ind for kulsort arbejde? Lad os nu se.
    Indtil juli 2001 var Kylle bestyrelsesmedlem i sin samlevers (sofa-Erik) medievirksomhed MediaKoncept. Et antal medarbejdere var ansat i firmaet. Eksempelvis et folketingsmedlem fra Centrumdemokraterne. Hun fik ansættelseskontrakt i foråret 2002 som konsulent og efterfølgende lønsedler. På disse havde firmaet fratrukket skat af lønnen. I 2002 gik MediaKoncept konkurs. Og i januar 2011 afslørede B.T. over for offentligheden, at Kylles samlever havde trukket skat af medarbejderne og selv beholdt pengene. Moms var aldrig blevet indbetalt. På den måde kom han til at skylde skattevæsenet 1.482.500 kr. ved konkursen. Medarbejderne havde altså arbejdet »sort« uden at vide det. SKAT overvejede efterfølgende en politimæssig efterforskning.
    Efter konkursen indgik sofa-Erik kontrakt på at købe konkursboets kundekartotek, goodwill og inventar for 1.090.878 kr. Men han betalte aldrig pengene. Derved blev Falck, Rigspolitiet, De Grønne Bude og et biludlejningsfirma snydt for penge. På dette tidspunkt begyndte Skatteministeriet at overvåge parrets privatøkonomi.
    Kylle havde altså siddet og bestyret et omfattende sort arbejde i sin samlevers firma. Men hun havde ingen kommentarer til afsløringen i januar 2011. Sofa-Erik påstod, at SKAT havde glemt at registrere firmaet. Derfor var skatten aldrig blevet indbetalt. Javel, ja.


    Millionvillaen i Hellerup
    »Økonomisk ansvarlighed« var Kylles mærkevare som familie- og forbrugerminister. Han belærte befolkningen om fornuftige forbrugsvaner og betaling herfor. Men hvad med hende selv? Hvordan fik parret råd til luksuslivet og den 300 kvm. store millionvilla på Hyrdevej i Hellerup?
    Det fine hus blev købt i april 2004 for 5,85 millioner kr. Totalkredit lånte dem 4.680.000 kr. Resten af pengene blev via SST Management Aps. og Dansk Boligfinansering i Silkeborg lånt hos en række amerikanske religiøse fanatikere (de samme personer har lånt penge til den danske religiøse sekt »Faderhuset«). Hos disse mennesker lånte parret ialt ca. 2.815.000 kr. i perioden 2004-2006. Desuden lånte de i februar 2006 4,1 millioner kr. på et pantebrev hos Dansk Bolig Finansering i Silkeborg. Pr. 2011 var der en gæld i huset på ca. 10 millioner kr. På samme tidspunkt lå den offentlige vurdering på ca. 6,5 millioner kr. Igennem årene er der ifølge tingbogen optaget lån i huset på 15,6 millioner kr. (kilde: Ekstra Bladet, den 22. januar 2011).
    Den 15. februar 2007 optog parret et lån på 2,5 millioner kr. hos en erhvervsmand. Lånet blev administreret af Løkken Sparekasse. Men i 2010 måtten banken beramme en begæring på tvangsaktion i Lyngby Byret på grund af misligholdelse af lånet. Afdraget blev herefter betalt. Nykredit måtte i 2010 beramme en begæring på tvangsaktion i Byretten på grund af misligholdelse af lånet på 4,680 mio. kr. Ydelsen blev betalt i sidste øjeblik (kilde: B.T.).
    Efter sofa-Eriks varetægtsfængsling i februar 2011 blev villaen sat til salg for 10 millioner kr. af Estatemæglerne i Hellerup. Parrets lejede biler blev på dette tidspunkt inddraget af udlejerne. Men Kylle kørte flot rundt i en sort Volkswagen Sharan 1.9 TDI til en nypris på 582.000 kr. Den havde ejendomsmægleren udlånt til hende. Efter B.T.´s afsløring af det mærkværdige arrangement den 19. marts 2011 blev bilen afhentet af mægleren dagen efter.
    I juni 2011 blev villaen solgt til en direktør hos A.P.Møller (Seago-Line) for 9,3 millioner kr.


    Kylle ville være statsrevisor
    I foråret 2010 ville Kylle være statsrevisor. Hendes argument var, at denne post sædvanligvis besættes af partiets gruppeformand. Men fornuftige partikollegaer syntes, at det var en dårlig idé efter sagen om de ubetalte regninger i 2004. Hvis hun stod fast på kravet om posten, skulle hun igennem et kampvalg i folketingegruppen. Og det turde hun ikke.
    Kylle kan ikke finde ud af at betale sine egne regninger. Og nu ville hun være revisor for statens finansielle forhold. Det er totalt vanvittigt. Den egentlige grund til ønsket om jobbet var naturligvis det fede ben til ca. 300.000 kr. årligt.


    Kylles samlever - sofa-Erik
    Som 28-årig nyt folketingsmeddlem for Det Konservative Folkeparti begyndte Kylle i 1995 at kæreste med partiets spindoktor. Efter et års tid blev hun gravid. Dermed skulle han være far til to børn. Hans daværende kæreste var nemlig også gravid. Kylle flyttede ind hos sin nye kæreste i en lejlighed på Østerbro i København. Men hun »glemte« at afmelde sin gamle folkeregisteradresse i Århus. Dermed scorede hun uretmæssigt en sum penge. Læs om sofa-Erik nedenfor (kilde: B.T., Ekstra Bladet og Information).

  • Den konservative finansminister i Schlüter-regeringen i perioden 1989-1993 ansatte en mandlig ministersekretær, alias sofa-Erik. Han blev efterfølgende den første rigtige spindoktor på Christiansborg. På et tidspunkt fandt man ud af, at han havde fabrikeret en arbejdsgivererklæring med falsk underskrift på ministeriets officielle brevpapir med det formål at få penge udbetalt fra sin bank. Efter afsløringen måtte han tilbagebetale pengene og forlade ministeriet. I 1995 havde klods-Hans (K) og partisekretæren i øvrigt bevilget ham et personalelån på 35.000 kr.

  • Efter nogle få år blev han ansat som pressechef for Det Konservative Folkeparti. Det gav magt. Sammen med klods-Hans (K) og partiets generalsekretær styrede de tingene med hård hånd under øgenavnet »de tre tenorer«. Sofa-Erik blev også kaldt »gyllesprederen«. Deres kontor på Christiansborg blev kaldt »giftblanderiet«. På dette tidspunkt (1994) blev den naive 28-årige Kylle folketingsmedlem for partiet. Og hun faldt for den storskrydende pressechef med de vilde armbevægelser.

  • I 1997 blev han afsløret i uden partiets vidende at have oprettet et Diners-kreditkort i partiets navn i 1995. Da kreditselskabet begyndte at rykke partiet for betaling, gik det galt. Da havde han brugt ca. 83.000 kr. på kortet. Revisionsfirmaet Ernst og Young spurgte i august 1997 til en udgift fra Klarlund i København på 5.350 kr. Sofa-Erik påstod, at købet var foretaget på foranledning af partilederen kloge-Åge. Denne benægtede ethvert kendskab til sagen. Pengene havde han brugt til indkøb af et »Tag Heuer« sportsur til sig selv. Efterfølgende tilbagebetalte han alle pengene. Og måtte igen forlade Christiansborg.

  • I maj 1998 et par måneder efter folketingsvalget modtog gruppeformand Hele Adam Møller (K) et brev fra sofa-Eriks advokat. Sofa-Erik var kort tid forinden blevet tvunget til at forlade Christiansborg (læs ovenfor). Vedlagt som bilag lå et brev underskrevet af partiets nye pressechef. Her indrømmede denne at have lækket diverse fortrolige oplysninger.
    Gruppeformanden tilkaldte pressechefen. Og denne var målløs. Han havde ikke skrevet brevet. Det havde sofa-Erik. For at miskreditere ham. Dermed begik han dokumentfalsk. Partiet gjorde ikke mere ved sagen (kilde: Luksusfælden).

  • Et konservativt folketingsmedlem ansatte ham nu som administrerende direktør og senere medejer af sit reklamebureau COBRUS. Det endte også galt. På et tidspunkt i år 2000 gik det op for de andre ejere, at han havde snydt dem for en million kr. ved at fabrikere falske fakturaer og misbruge firmaets betalingskort. Gennem to år havde han købt vildt ind på kortet i butikker og restauranter. Børnemenu med røde pølser. Dyr elektronik til sig selv. Moderens navn var blevet brugt på falske fakturaer til at få udbetalt konsulentbistand.
    Efter afsløringen blev han og Kylle kaldt til møde. Man overvejede en politianmeldelse for bedrageri. Men af hensyn til Kylle og for at undgå negativ presseomtale blev sagen ordnet internt i firmaet. Han underskrev et gældsbrev, som i 2005 blev konverteret til et pantebrev på 410.000 kr. med sikkerhed i deres overbelånte villa i Hellerup. En af medejerne i firmaet var i øvrigt spindoktor med hang til skatteyderbetalte dyre vaner i Venstre i perioden 2001-2005.
    I forbindelse med svindelsagen holdt ejeren og partifællen et møde med Kylle. Her advarede han om hendes samlevers metoder og deres mulige konsekvenser for hendes politiske fremtid. Men det prellede tilsyneladende af på hende.

  • Under valgkampen op til folketingsvalget i november 2001 hyrede partiformand Mimi Jacobsen (CD) sofa-Erik til at sammenskrue en valgtaktik for Centrumdemokraterne. Han påstod at kunne skaffe bidragsydere til at betale udgifterne. Arbejdet kom til at koste 150.000 kr. Pengene blev udbetalt til sofa-Erik. Men bidragsyderne dukkede aldrig op. Partiet opgav herefter at forfølge sagen. Der var nemlig aldrig lavet en kontrakt men kun mundtlige aftaler (kilde: Luksusfælden). Mimi Jacobsen blev snydt. Og Centrumdemokraterne kom ikke i Folketinget.

  • I 2002 gik sofa-Erik i betalingsstandsning og efterfølgende konkurs med selskabet MediaKoncept med en stor skattegæld. Kylle var bestyrelsesmedlem i firmaet. Konkursbegæringen startede efter manglende lønudbetaling til medarbejderne. Efterfølgende begyndte SKAT på begæring af en departementschef i Skatteministeriet i al hemmelighed at overvåge parrets privatøkonomi. Oplysningerne gik videre til justitsministeren, statsministeren og forskellige departementschefer. Det var formentlig ulovligt iht. reglerne om videregivelse af fortrolige oplysninger.

  • Den 13. august 2003 modtog busselskabet ARRIVA en regning på 575.000 kr. fra en advokat. På vegne af en klient skulle beløbet betales som gæld til sofa-Eriks firma StrategiKompagniet. Men regningen var falsk. ARRIVA havde intet økonomisk udestående med sofa-Eriks firma. Da man bad om en specifik redegørelse for regningen, hørte man intet videre fra advokaten. Nogen havde forsøgt at lokke penge ud af selskabet. Sagen blev ikke politianmeldt.

  • I 2003 fik Strategikompagniet til opgave af Berlingske Tidende at hyre den kendte britiske spindoktor Alastair Campbell til et foredrag hos Berlingske Media i København. I perioden 1994-2003 var han presserådgiver for Tony Blair. Sofa-Erik henvendte sig til Gucci-Helle (A). Hun kender Campbell personligt. Og hun er gift med Labour-leder Neil Kinnocks søn. Hun måtte kunne hjælpe med opgaven.
    Det lykkedes at hyre Campbell for et honorar på 60.000 kr. Den 20. februar 2004 holdt han et foredrag i en fyldt konferencesal hos Berlingske Media. Honoraret skulle udbetales efter nogle få dage. Men pengene var ikke dukket op efter en måned. Derfor henvendte Campbell sig til Gucci-Helle. Hun måtte rykke sofa-Erik 4-6 gange for at få pengene overført til Campbells konto (kilde: Luksusfælden).

  • I 2003/2004 blev han dømt til at betale en regning til BMW Financiel Services for en leaset bil, som ikke var blevet betalt.

  • I 2003 hyrede fagforbundet 3F sofa-Eriks medierådgivningsfirma StrategiKompagniet Aps. til at udvikle annoncer og offentliggøre dem i landets aviser. Man ville føre en kampagne for bedre lønninger for udenlandske søfolk ansat på dansk indregistrerede skibe. 3F indbetalte ca. 150.000 kr. til sofa-Erik i hans egenskab af direktør og ejer. Efter et stykke tid henvendte sofa-Eriks samarbejdspartner sig til 3F og bad om 148.591 kr. til betaling for de offentliggjorte annoncer. Men det havde man jo allerede betalt sofa-Erik for. Bureauet havde dog ikke fået nogen af pengene. Fagforbundet måtte derfor indbetale pengene endnu engang.
    Den 17. februar 2005 holdt 3F møde med Strategikompagniets samarbejdspartner om de forsvundne penge. Partneren mødte op og undskyldte »fejlen« med en forsikring om, at de 148.591 kr. ville blive tilbagebetalt til 3F inden for en uge. Umiddelbart herefter gik StrategiKompagniet konkurs. 3F havde mistet pengene. I øvrigt måtte BMW Financiel Services hente firmaets BMW 520. Bilen var ikke blevet betalt.
    Konkursboets kreditorer havde ialt 5.399.325 kr. til gode. I tiden inden konkursen i 2005 forsøgte sofa-Erik og de andre ejere at indgå »akkord«. Dermed ville kreditorerne kun få en del af deres tilgodehavende. Det lykkedes dem at skaffe 1 million kr. til akkorden. Af disse penge blev ca. 750.000 kr. indbetalt til sofa-Eriks advokat. Sofa-Erik fik 250.000 kr. indsat på sin egen konto. Men ingen af pengene blev nogen sinde overført til konkursboet og kreditorerne. Man må gætte sig til resten.

  • I 2005 blev ægteparret dømt som »dårlige betalere« i Gentofte Byret for ikke at have betalt en regning på 57.000 kr. for indkøb af en sofa og markise til millionvillaen i Gentofte.

  • I december 2007 stiftede han anpartsselskabet »PRO BYG 1« for 125.000 kr. Få dage efter købte han via selskabet det nedlagte Gundsø Rådhus for 29 millioner kr. af Roskilde Kommune med en udbetaling på 1 million kr. Resten af pengene skulle betales, når lokalplanen lå klar. Den skulle bane vejen for etablering af et ældrecenter i det gamle rådhus. Udbetalingen i form af en bankgaranti på 1 million kr. fik han fra investeringsselskabet Synerco af en velhavende erhvervsmand, over for hvem han præsenterede en forkøbsaftale fra ejendomsdirektøren i PensionDanmark. I aftalen ville pensionsselskabet købe rådhuset i ombygget tilstand med ældreboliger. Men sofa-Erik havde tilsyneladende selv fabrikeret dokumentet. Ejendomsdirektøren nægtede i 2011 ethvert kendskab til aftalen. Medejeren af Synerco er i øvrigt svoger til Brian Arthur (K).
    Med det falske forkøbsdokument i hånden fik han i begyndelsen af 2008 en kassekredit i Roskilde Bank på 3,5 millioner kr. til projektudvikling i forbindelse med ombygning af rådhuset. Senere i 2008 meddelte han via sin advokat, at han ikke kunne rejse resten af købssummen. I oktober 2010 fik han en betalingsfrist på 14 dage. Men kommunen måtte erkende, at han ikke havde pengene. Man måtte opgive at få de resterende 28 millioner kr. PRO BYG 1 skyldte da Roskilde Bank 3,7 millioner kr. I slutningen af 2010 betalte han 400.000 kr. tilbage ved en såkaldt akkordordning. Men ca. 2 millioner kr. fra kassekreditten dukkede aldrig op. Denne regning havnede hos skatteyderne, idet banken nu var krakket.

  • I perioden 2008-2009 lånte sofa-Erik ca. 700.000 kr. af virksomhedsrådgiver og ejer af P.B.Consult. Pengene blev udlånt i tiltro til succesfuld gennemførelse af 5-6 byggeprojekter. På et tidspunkt bad udlåneren sofa-Erik om et gældsbrev på 150.000 kr. Det leverede han herefter med moderens underskrift. Pengene blev aldrig tilbagebetalt. Og gældsbrevet havde han formentlig selv fabrikeret med falsk underskrift (kilde: Ekstra Bladet).

  • I oktober 2010 blev sofa-Erik indberettet til RKI som dårlig betaler af kreditkortfirmaet DINERS. De havde berammet en retssag mod ham ved retten i Lyngby den 27. januar 2011 for at inddrive en gæld på 44.000 kr. Han undgik sagen ved forlig ved at betale 69.000 kr. inkl. renter.

  • I 2010 forsøgte sofa-Erik at narre en fynsk ejendomshandler og direktøren i KJ Ejendomsinvest til at udbetale sig salærer for fiktive ejendomshandler. I en falsk mail til firmaet sendt fra en falsk mailadresse den 1. december 2010 udgav han sig for at være motorcykelmillardæren J. Reinhardt. I mailen opdigter han et ejendomsselskab bestående af sig selv og tre andre kendte personer (Ikea-koncerndirektøren, en smykke-millionær og Navision-stifteren). Desuden påstår han at kunne få fhv. nationalbankdirektør Bodil Nyboe Andersen til at sidde i bestyrelsen.
    Samme dag blev Kylle ved Retten i Lyngby dømt til at tilbagebetale et forbrugslån på 149.831 kr. fra GE Money Bank.

  • I januar 2011 fik sofa-Erik otte dage til at indbetale 580.000 kr. til det fynske ejendomsfirma KJ Ejendomsinvestering A/S for at kunne beholde sin sølvgrå Mercedes C350 (nypris: 884.000 kr.). Familien havde leaset bilen af firmaet. Sidst i 2010 ville han så købe den til den nedskrevne værdi. Men han havde ikke pengene. I en mail dateret den 20. januar 2011 til direktøren i KJ Ejendomsinvest løj sofa-Erik sig til en begyndende kræftsygdom i tarmen. Formentlig for at vinde tid.
    Kylle kørte i 2011 rundt i en Opel Insignia Sports Tour 2,0 CDTI til en nypris på 429.000 kr. Den ejes af Jyske Finans.

  • Fredag den 11. februar 2011 kl. 16:55 kom Kylle og sofa-Erik kørende i deres bil ind på Hyrdevej i Hellerup. Foran deres villa holdt en bil. Det var politiet. Parret valgte at køre forbi. Politiet eftersatte og tvang dem herefter til standsning. Sofa-Erik blev hevet ud af bilen og anholdt samt sigtet for dokumentfalsk og groft bedrageri for 6,1 millioner kr. Huset blev ransaget af otte betjente. Sofa-Erik tilstod bedrageri til 2,4 millioner kr., og blev varetægtsfængslet i 14 dage. Kylle gik under jorden med børnene (formentlig i Århus).
    I perioden august 2009 til februar 2011 havde hans samarbejdspartner KJ Ejendomsinvest opkøbt ledige byggegrunde. Sofa-Erik havde derefter præsenteret firmaet for forkøbskontrakter fra PensionDanmark, PKA og Buster Holding A/S. Firmaet påbegyndte derfor byggeri af 23 rækkehuse i Glostrup, et privathospital i Brøndby og 92 ungdomsboliger i Roskilde. I tillid til, at projekterne allerede var solgt. Sofa-Erik fik udbetalt 1,4 pct. plus moms af salgssummene svarende til 2,6 millioner kr.
    Samme fremgangsmåde skulle han have benyttet sig af ved et byggeprojekt på Artillerivej 96 på Amager. Her blev KJ Ejendomsinvest præsenteret for en købskontrakt fra PKA. Dermed fik han udbetalt et salær på 2,9 millioner kr.
    Vedvarende blev ejeren af ejendomsselsbabet bedt om penge i forskud til betaling af diverse private regninger. På et tidspunkt påstod sofa-Erik, at han havde tyktarmskræft i stadium 3. Derved ville han opnå medlidenhed og flere penge. Men det hele var løgn.
    I januar 2011 afslørede B.T. et forfærdeligt rod i Kylles og sofa-Eriks privatøkonomi. De skulle eksempelvis have lavet 44 falske underskrifter på forskellige lånedokumenter. Så blev man nervøse hos KJ Ejendomsinvest. Købskontrakterne på hver 100 sider fra sofa-Erik blev gennemgået den 8. februar. Og man fik et chok. Dokumenterne var tydeligvis falske. Han havde klippet og klistret logoer, fotokopieret brevpapir samt fabrikeret falske underskrifter fra en lang række medarbejdere og tre direktører i pensionsselskaberne. Desuden havde han afsendt et hav af falske e-mails. Eksempelvis havde han købt internetdomænet PKA.as i American Samoa for at kunne afsende falske mails fra pensionskassen PKA. Det hele var svindel. Nu stod selskabet med usolgte projekter for 400 millioner kr. Sofa-Erik blev herefter kontaktet. Han tilbød at tilbagebetale nogle af pengene for at undgå politianmeldelse. Men det afviste firmaet. Sagerne blev politianmeldt og sofa-Erik anholdt og varetægtsfængslet. Tirsdag den 19. april 2011 offentliggjorde Nordsjællands Politi anklageskriftet med tiltale for groft dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed for 5,4 millioner kr.
    Kylle kunne nu se »skriften« på væggen angående samlivet med sofa-Erik. Hun henvendte sig til sit netværk i partiet. Fra en person i den konservative organisation blev der rundsendt en mail til velstillede folk. Man eftersøgte en lejlighed til Kylle og hendes to børn med en husleje på maksimalt 10.000 kr. pr. måned. Men det var ikke godt nok til damen. Hun flyttede ind i en tidl. præstebolig til en månedlig husleje på 20.000 kr. i Charlottenlund.

  • I februar 2011 afleverede sofa-Erik en købskontrakt underskrevet af tredjeperson den 8. februar 2011 på køb af et nybyggeri til 250 millioner kr. ved Københavns Havn til KJ Ejendomsinvest. Herefter skulle han have provision af salgssummen. Man var lige ved at udbetale ham en million kr. Men i sidste øjeblik undersøgte man dokumenterne. Det viste sig, at underskrifterne på kontrakten tilsyneladende var forfalskede. Sagen blev anmeldt til Nordsjællands Politi (kilde: B.T.).

  • Gennem ca. 20 år besmykkede sofa-Erik sig med titlen cand.polit (universitetsgrad i statsvidenskab). Eksamenspapiret med titlen blev formentlig brugt til ansættelsen i finansministeriet på Christiansborg i 1989 og hos pressetjenesten hos Det Konservative Folkeparti et par år senere. Men papirerne var tilsyneladende forfalskede.
    I februar 2011 henvendte B.T. sig til Københavns Universitet og spurgte ind til sagen. »Universitetet skal i den anledning oplyse, at han ikke er cand.polit. herfra......« - lød svaret.

  • I starten af maj 2011 startede sagen om grov dokumentfalsk og bedrageri mod sofa-Erik i Lyngby Ret. Da han forlod retten torsdag den 5. maj 2011 kl. 16:45, steg han på bus 150S mod København. Da han stod af bussen ved Nørreport Station, blev han standset af en kontrollør. Det viste sig, at han ikke havde gyldigt rejsehjemmel til alle de zoner, han havde kørt. Han blev tilbageholdt i bussen og afkrævet CPR-nummer. Herefter fik han en bøde.
    Den 9. maj blev han idømt tre års ubetinget fængsel samt dømt til tilbagebetaling af 5.459.541 kr. til KJ Ejendomsinvest. Desuden lød regningen fra forsvarsadvokaten på 110.000 kr. Man mener, at parrets samlede gæld løber op i knap 20 millioner kr. Dommen blev anket til Landsretten.
    I januar 2011 sendte sofa-Erik selvangivelser for 2008 og 2009 samt forskudsopgørelse for 2010 til Ekstra Bladet for at dokumentere sin sunde økonomi. I 2008, 2009 og 2010 skulle han have tjent hhv. 1.028.000 kr., 1.427.000 kr. og 1.505.000 kr. Avisen offentliggjorde dokumenterne den 18. januar 2011. Men i Østre Landsret i oktober 2011 under ankesagen viste det sig, at han til SKAT i 2010 og 2008 havde opgivet 0 kroner i personlig indkomst. I 2009 havde han opgivet at have tjent 500.000 kr. Dokumenterne til Ekstra Bladet var altså forfalskninger.
    I samme periode (2008-2010) havde han og Kylle betalt private regninger for 2,4 millioner kr. Desuden havde de fået forskud på tre millioner kr. af KJ Ejendomsinvest. Firmaet havde fået besked på ikke at indsætte pengene på hans konto. Så ville SKAT kunne se beløbene. I stedet fremsendte han sine regninger til firmaet, som herefter betalte disse.

  • Onsdag den 25. januar 2012 stadfæstede Østre Landsret byrettens dom på tre års ubetinget fængsel samt tilbagebetaling af 5,4 millioner kr. til KJ Ejendomsinvest. Pengene skulle sofa-Erik betale senest onsdag den 8. februar 2012. Men han betalte intet. Hvis ejendomsfirmaet vil gøre sig håb om at se pengene, så skal de opgøre beløbet som erhvervsmæssigt fradragsberettiget tab hos SKAT. På denne måde kommer skatteyderne til at betale for bedrageriet. Staten lagde forsvarsadvokatens salær på over 100.000 kr. ud i første omgang. Disse penge vil efterfølgende blive forsøgt opkrævet hos sofa-Erik. Hvis han ikke betaler, så ender også denne regning hos skatteyderne.
    I maj 2012 havde han intet betalt. Han afleverede en insolvenserklæring med et halvt års løbetid til firmaet. Dermed kunne man ikke gøre udlæg hos ham i fogedretten. Efter denne tid og ti år frem kan firmaet kræve udlæg med baggrund i dommen.

  • Mandag den 7. oktober 2013 anholdt Nordsjællands Politi sofa-Erik på afd. 14 i Horserød på mistanke om stråmandsvirksomhed, dokumentfalsk og bestikkelse af en fængselsbetjent. En selskabstømmer med en dom på seks års fængsel (momssvindel i 170 selskaber for 332 mio. kr. i årene 1991-93) blev også anholdt. Fængselsledelsen havde givet de to indsatte computer med internetforbindels, på trods af at politiet, SKAT og Kriminalforsorgen havde advaret mod dette. Hermed var vejen åbnet for nye eventyr.
    De to åndsfyrster havde i foråret 2013 startet et cykelhold for udvalgte fanger med hjælp fra firmaet Profelis Sports Management A/S. Firmaet skaffede cykler, trænere og sponsorer (advokatfirmaer). Hermed kunne 10-12 indsatte komme ud at cykle seks timer ugentligt med ledsagelse af to fængselsbetjente. Med tiden skulle holdet deltage i Tour de France, Giro d´Italia og Vuelta Espana. Der skulle sælges folkeaktier og opføres timeshare-lejligheder »La Cycla Sanata« i det nordlige Spanien. Et regnskab fra firmaet gav fængselsledelsen anledning til at kontakte politiet.
    En souchef i fængslet var blevet lovet en direktørstilling i foretagendet. Han havde fået en cykel og et pulsur. Til gengæld havde han givet de to indsatte ulovlige udgange. Han skulle have indkøbt proteinpulver for over 150.000 kr. på fængslets regning og videresolgt det til fangerne. Pengene fra salget havde han stoppet i egen lomme. Udgifter til fritidsaktiviteter var blevet finanseret af fængslet. Betaling for deltagelse skulle han ligeledes have beholdt. Han blev fritstillet fra jobbet og tiltalt for embedsmisbrug, bedrageri, underslæb og modtagelse af bestikkelse.
    De to fanger blev sat i isolation. Sofa-Erik blev efterfølgende indsat i Vridsløselille Statsfængsel blandt mordere, voldtægtsforbrydere, voldsmænd og andre »hyggelige« typer. I selvvalgt isolation i enecelle.

  • I oktober 2013 søgte sofa-Eriks mor om gældssanering i Sø- og Handelsretten. Gælden til staten var nu kommet op på godt 1,9 million kr. Hun måtte selv tale sin sag af mangel på midler til en advokat. Ansøgningen blev afvist (kilde: BT).




    Kulturminister, 1990 - 1993



    Lånte fjer
    Den tidligere Konservative kulturminister (1990-1993) blev i 2002 headhuntet til formandsposten i CKU (Center for Kultur og Udvikling) af udenrigsminister kloge-Åge (K). Jobbet giver 60.000 kr. om året samt en del rejseaktivitet til eksempelvis Mellemøsten.
    I forbindelse med disse rejser har den tidligere minister i mindst to tilfælde pyntet sig med lånte fjer (kilde: Weekendavisen). I en visumansøgning til Syrien i marts 2005 brugte hun titlen »minister« og »forfatter«. I en lignende visumansøgning i april 2005 brugte hun titlen »minister«. Men det var 13 år siden, at damen var minister. En lektor i offentlig ret ved Juridisk Institut på Århus Universitet kaldte brugen af den falske titel for »juridisk tvivlsom«.
    Den forhenværende ministers egen forklaring lød: »fordi i Mellemøsten - og også i Sydeuropa, i øvrigt - er det noget, man bliver ved med at være......!!«
    Ja. Og i Mellemøsten skærer man tungen af løgnere.


    Svinekød
    Efter Muhammedkrisen mellem Danmark og den muslimske verden i februar-marts 2006 blev der afholdt et slags forsoningsmøde den 19. juni 2006. En slags minifestival om Mellemøsten med deltagelse af muslimske diplomater og det officielle Danmark. CKU (Center for Kultur og Udvikling) med den tidligere Konservative kulturminister i spidsen, var medarrangør for det såkaldte »ISLAM EXPO«.
    Eks-ministeren inviterede to muslimer til frokost i Snapsetinget på Christiansborg. Og generaldirektøren i Islamisk kulturcenter i London Dr. Ahmed Al-Dubayan og ISESCOS´s generalsekretær Dr. Ahmed Said Ould Bah fik serveret svinekød. Den fineste serrano med skinke blev båret ind til forretten (kilde: Weekendavisen).
    Velbekomme de herrer muslimer. Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha!


    Images of The Middle East
    I juli, august og september måned 2006 blev en række mellemøstlige kunstnere inviteret til Danmark for at vise deres kunst. Arrangementet, som kostede skatteyderne ca. 20 millioner kr., var endnu et forsøg på at fedte for muslimerne efter Muhammed-krisen i februar 2006. Forinden havde CKU (Center for Kultur og Udvikling) deltaget i planlægningen af begivenheden.
    Den 31. maj 2006 var 150 mennesker mødt op for at deltage i »Nyhedstænketanken Mandag Morgens Internationale Konference«. Man skulle tale om, hvorledes kunstnere kan deltage i forsoning efter Muhammed-krisen. Bestyrelsesformanden for CKU - den tidligere Konservative kulturminister - åbnede konferencen. Og hun var tydeligvis rasende. »Jeg har netop set avisen og opdaget, at fotoet mangler«! Ingen anede, hvad hun talte om.
    Det viste sig, at nogen havde fjernet eks-ministerens foto fra den nye festivalavis. Tidligere havde man planlagt at anbringe et foto af hende ved siden af et foto med Prins Joachim. Men prinsen var den eneste der var afbildet. Og den 6. juni 2006 blev projektchefen for avisen fyret. Fyringsgrunden lød på »samarbejdsproblemer«. Men den egentlige årsag var formentlig, at eks-ministeren gav hende skylden for det manglende foto. Efterfølgende viste det sig, at fotoet var blevet fjernet af andre medarbejdere. Deres argument var, at et sådant foto ville kunne opfattes som regeringspropaganda.
    Den fyrede projektchef anlagde sag mod CKU for uberettiget fyring. Hun vandt sagen og fik en kompensation på 480.000 kr. (kilde: Weekendavisen).
    Tjah. Falske titler. Svinekød til muslimer. Uberettiget fyring og en stor regning til skatteyderne. Eks-ministerens kvajekvote er nu opbrugt. Vi ville give denne inkompetente krukke en stor fyreseddel. Øjeblikkeligt.


    Eksportambassadør
    I 2011 blev den fhv. minister ansat som »eksportambassadør« af statsminister bilags-Lars (V) til et årligt honorar på 992.000 kr. samt alle rejser og repræsentation betalt. Ansvarsområdet lød på Tyrkiet, Vietnam og Sydkorea. Læs: Eksportambassadører
    Det skøre projekt blev straks afskaffet, da S-R-SF-regeringen kom til i september 2011. Naturligvis.




    Gulvtæppe-Poul, statsminister 1982-1992



    Gulvtæppe-Poul
    De største skattestigninger i danmarkshistorien oplevede befolkningen som »kartoffelkuren« under den Konservative Schlüter-regering i »fattig-firserne« i perioden 1982-1992. Forinden havde Socialdemokratiet med lagerforvalteren Anker Jørgensen i spidsen gennem 10 år kørt Danmark helt ud i den økonomiske afgrund med en statsgæld i 1982 på 274 milliarder kr. Den 10. september 1982 overlod »den lille skid« i afmagt regeringsmagten til Det Konservative Folkeparti med gulvtæppe-Poul som statsminister i VKQR-regeringen. Skattetrykket steg herefter så meget, at den amerikanske præsident i dyb undren over tålmodigheden hos den danske befolkning lykønskede den konservative statsminister gulvtæppe-Poul for hans mod!! I USA ville lignende skattestigninger have medført en øjeblikkelig blodig revolution. I Guds eget land finder man sig ikke i den slags politiske fæhoveder.
    Som tak for at brandbeskatte og flå befolkningen, fik gulvtæppe-Poul herefter et dejligt retrætejob som EU-parlamentsmedlem i perioden 1994-1999. Og det er dybt underligt. »Unionen er stendød.....« - udtalte han tidligere nedladende over for det europæiske projekt. Men selv politikere bliver klogere med alderen. Nu skulle EU-pensionen nemlig i hus. Siden 1993 hævede han deuden årlig livslang ministerpension på 277.368 kr. (2014) svarende til 23.113 kr. pr. måned. Dertil kommer folketings- og folkepension. En veritabel formue.
    De konservative fjolse er et kollosalt dyrt bekendtskab for den danske befolkning. Alle vil feste, danse og drikke champagne når dette vamle gammelmandsparti ryger på røven ud af Folketinget. Det sker forhåbentlig snart.


    Maastricht-traktaten
    Den 2. juni 1992 var der dansk folkeafstemning om den europæiske »Maastricht-traktat«. Traktaten var en slags grundlov for EU og en betingelse for en videreudvikling af projektet. Vælgerne trodsede naturligvis VK-regeringen og erhvervslivets anbefalinger og stemte »nej« med et flertal på 50,7 pct. Jubeleuropæerne i VK-regeringen var lamslåede. Befolkningen havde tilladt sig at mene noget andet end regeringen og EU.
    Politikerne satte sig herefter sammen og fiflede lidt med traktatens ordlyd. Man tilføjede fire forbehold og afholdt en ny dansk folkeafstemning året efter den 18. maj 1993 under den nyvalgte socialdemokratiske regering med uld-i-mund (A) som statsminsiter. Traktaten i form af den såkaldte Edingburgh-aftale blev vedtaget med et ja-flertal på 56,7 pct. På Nørrebro i København opstod der demonstrationer på valgaftenen. Man var naturligvis rasende over, at politikerne ikke ville acceptere det demokratiske »nej« under den første folkeafstemning. Politiet blev sat ind mod demonstranterne. Og lige efter midnat affyrede de totalt uforberedte betjente i panik 113 skarpe skud tilfældigt ind i menneskemængden. I alt 11 unge mennesker blev ramt og kørt til de omkringliggende hospitaler.
    Dagen efter roste statsminister uld-i-mund (A) og flere af folketingets fremtrædende politikere politiets indsats og skyderiet på Nørrebro. Man blåstemplede altså 113 drabsforsøg på unge demonstranter. Danske politikere og uld-i-mund (A) var parate til at begå drab på befolkningen for at føje EU. Læs mere om drabsforsøgene under: Politi og domstole


    Konservative og Venstre bryder loven
    I 1987 vedtog VK-regeringen AMBI-loven (ikke Bambi-loven). Virksomhederne skulle betale et nyt arbejdsmarkedsbidrag. Milliarder af kroner væltede ind i politikernes »lommer«. Alle andre end de konservative fjolse kunne se, at den nye afgift var en forhøjelse af momsen. Men det blev hårdnakket benægtet. De konservative ministre løj vedvarende og groft i Folketinget over for oppositionen. To private virksomheder anlagde herefter retssag mod regeringen. Sagsanlægget endte hos EU-Domstolen. I 1992 afgjorde denne, at VK-regeringen havde overtrådt momsdirektivet. Og vi gentager gerne:

    Politikerne er fulde af løgn



    Tamil-sagen
    I 1983 stod Det Radikale Venstre i spidsen for at sammenskrue en af de mest lempelige udlændingelovgivninger i verden. Alle politiske partier på Christiansborg stemte for loven bortset fra Fremskridtspartiet. Herefter gik det naturligvis galt. En folkevandring ind i Danmark af fattige analfabeter, religiøse tosser og kriminelle psykopater tog sin begyndelse. Internt i flere partier fortrød man lovgivningen. Men det var ikke politisk korrekt at ændre på de vanvittige dum-naive regler.
    Den 15. september 1987 holdt den konservative Schlüter-regering et ministermøde på Christiansborg. Her drøftede man blandt andet en mulig skærpelse af reglerne om Udlændingelovens paragraffer om familiesammenføring. Og nu mente den konservative justitsminister Erik Ninn-Hansen tilsyneladende, at der forelå en egentlig regeringsbeslutning om emnet. Efterfølgende gav han mundtlig ordre til et stop for behandling af ansøgninger om familiesammenføring fra herboende tamilske flygtninge. Ordren blev givet på trods af et retskrav om familiesammenføring for de 5-6.000 tamilere i Danmark. Nu ville justitsministeren ikke have flere tamilere ind i landet. Ventetiden på afgørelse af en ansøgning steg til 16 måneder. Det medførte formentlig døden for flere berørte tamilere.
    I efteråret 1988 begyndte klagerne over sagsbehandlingen at dukke op i medierne og efterfølgende hos politikerne og Ombudsmanden. Sidstnævnte indledte herefter en undersøgelse. Den 27. september 1988 blev justitsministeren kaldt til møde i Retsudvalget af den konservative udvalgsformand Grethe Fenger Møller. De to politikere var kærester. På mødet aftalte de at stille spørgsmål om sagen i Folketinget for herved at skubbe Ombudsmanden væk fra en efterforskning. En sag kan nemlig ikke efterforskes, så længe den verserer i Folketinget. Denne finurlige plan blev opfundet af Ninn Hansens ministersekretær. »Du får en næse så lang, at du kan snuse dig selv i nakken.....« - advarede denne ministeren på kontoret. Men i december 1988 mødte han op i udvalget med en resulterende ret til at fortsætte. En uge senere forlod Ninn-Hansen ministerposten til fordel for et job som Folketingsformand. H.P. Clausen blev ny justitsminister.
    I marts 1989 forelå Ombudsmandens rapport om sagen. Han beskrev forvaltningen af de tamilske familiesammenføringer som »overordentlig kritisabel«. Det var startskuddet til »Tamil-sagen«. Kritikken resulterede i en langtrukken diskussion i medierne og blandt politikerne angående fortolkningen af Ombudsmandens kritik. Socialdemokratiet og SF foreslog en dommerundersøgelse. Men det afviste den konservative regering. I en beretning i Folketinget den 25. april 1989 holdt statsminister Schlüter den såkaldte »gulvtæppe-tale«. Dermed løj han fra talerstolen:

    Der er ikke fejet noget ind under gulvtæppet


    Dermed var sagen politisk afsluttet - troede man. En gruppe journalister (»strikkeklubben«) begyndte nu at grave i den mystiske sag. Den 23. april 1990 sendte Danmarks Radio udsendelsen »Blodets Bånd«. Her blev Ninn-Hansen anklaget for lovbrud. Dagen efter hævdede han på direkte TV, at alle i den daværende regering (K, V, CD og KrF) var indforstået med beslutningen om en nedprioritering af de tamilske familiesammenføringer. Det blev man sur over hos Centrumdemokraterne. På et regeringsmøde forlangte CD´s Mimi Jacobsen derfor en dommerundersøgelse. Den 10. juli 1989 blev en højesteretsdommer udpeget som leder af en kommissionsdomstol. Den 14. januar 1993 forelå den 6.000 siders lange »Tamil-rapport«. Den rettede kraftig kritik mod Ninn-Hansen, Poul Schlüter og H.P. Clausen. Dagen efter meddelte Schlüter regeringens afgang. Og Folketinget fandt nu grundlag for at påbegynde en rigsretssag.
    Torsdag den 22. juni 1995 udkom Rigsretten med dommene:

  • Den involverede justitsminister Ninn-Hansen blev idømt fire måneders betinget fængsel for brud på ministeransvarlighedsloven med ulovlig forvaltning i forhold til udlændingeloven. Efterfølgende måtte han aflevere sit Kommandørkors af 1. grad. Det tyngede ham mere end selve straffen. Desuden blev han slettet fra Kraks Blå Bog. Ved folketingsvalget i 1994 før afsigelsen af dommen genopstillede han ikke til Folketinget. En klage til Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg blev afvist. Efterfølgende forsvandt han helt ud af politik. »Jeg kan ikke give nogen forklaring.....« - udtalte han senere på spørgsmålet om, hvordan sagen kunne få lov at udvikle sig, som den gjorde. Han døde mandag den 29. september 2014 92 år gammel og ensom på et plejehjem på Frederiksberg.

  • Den konservative formand (Grethe Fenger Møller) for Folketingets Retsudvalg blev idømt 60 dages betinget fængsel for mened i sagen. Via aktindsigt var hun blevet afsløret i at have løjet for at dække over justitsministeren - med hvem hun var kæreste!! En serie fax´er mellem hende og justitsministeriet dokumenterede en aftale om, at hun skulle stille justitsministeren et spørgsmål i Folketinget for derved at gøre sagen »politisk«. Dermed skulle Ombudsmanden forhindres i at undersøge forholdene. Men den gik ikke.
    Ministersekretæren bag denne plan undgik med nød og næppe en tiltale. Han blev senere direktør for Københavns Politi i 2009 og direktør i Kriminalforsorgen i 2013. Som politidirektør var han med til at konstruere en »nødløgn« over for Folketinget og medierne i den såkaldte Christiania-sag i 2013. Som tak fik han en Dannebrogsorden af kongehuset. En hyggelig slesk karl at have siddende i en offentlig myndighed.

  • Statsministeren - gulvtæppe-Poul - blev idømt en alvorlig misbilligelse.

    Tamilsagen kostede skatteyderne ca. 34 millioner kr. Den dokumenterer politikernes løgnagtighed. De konservative åndsfyrster troede, at de bare kunne sidde og lumre med deres ulovligheder og bizarre fortolkninger af lovgivningen. Da svineriet blev opdaget, løj de ynkeligt over for alt og alle.



    Samtaleværelset




    Østtyske flygtninge til STASI
    Den 9. september 1988 ankom 18 østtyske statsborgere til den danske ambassade på Unter Den Linden i Berlin. Seks kvinder, syv mænd og fem børn. De kom fra landsbyen Ilmenau 300 km. fra Berlin. De påstod i første omgang at være turister. Men senere viste det sig, at de ønskede at flygte ud af Østtyskland. De var altså flygtninge. De danske embedsmænd på ambassaden rendte nu rundt som en flok rådvilde forvildede høns. »Hvis I straks forlader stedet, så slipper I for straf......« - truede de igen og igen. Men det hjalp ikke. Der var nu et alvorligt problem. Den 13. september kom den danske statsminister gulvtæppe-Poul (K) på officielt besøg for at diskutere økonomisk samhandel med DDR´s diktator Erich Honecker. De skulle spise svinemørbrad og hindbæris og drikke østtysk cognac. Det hele var planlagt. Nu sad der 18 flygtninge på ambassaden kun fire dage før mødet.
    Ambassadepersonalet tilkaldte det Østtyske sikkerhedspoliti STASI. Kl. 02:30 om natten buldrede 100 politibetjente ind på ambassaden. De anholdt de 18 sovende mennesker, og placerede dem i en ventende bus. Herefter blev de voksne bragt til STASI-fængslet Berlin-Hohenschönhausen til et 12-timers forhør. Børnene blev skilt fra deres forældre og anbragt i en ukendt institution. Ambassaden blev rengjort, så gulvtæppe-Poul kunne afholde sit møde og spise svinemørbrad. En måned senere blev de voksne flygtninge idømt fængselsstraffe på mellem to og tre år.
    Hjemme i Danmark vakte sagen stor kritik hos den politiske opposition og ballade i medierne. Hvordan i himlens navn kunne ambassaden finde på at udlevere flygtningene til det berygtede STASI. Folketinget nedsatte derfor et undersøgelsesudvalg under Udenrigspolitisk Nævn. Den 1. november 1988 gav udvalget den daværende ambassadør Erik Krogh-Meyer (nu afdød) skylden for at have tilkaldt STASI. Statsminister gulvtæppe-Poul og den daværende udenrigsminister »verdens klogeste mand« (V) blev frikendt for ansvar. Ambassadepersonalet var kommet med en forklaring om, at ministrene ikke var blevet orienteret om sagen, før den var overstået.

    23 år senere i 2011 opstod et nyt »problem«. Nu bad en historiker fra Syddansk Universitet om aktindsigt i Udenrigsministeriets dokumenter i sagen. Han kunne blandt andet tænke sig at vide, om ambassadør Erik Krogh-Meyer handlede på egen hånd eller efter ordre fra statsministeren og/eller udenrigsministeren. Og havde det daværende Folketing haft adgang til alle relevante dokumenter? Man kunne jo mistænke de to ministre for at »sælge« de 18 flygtninge til STASI af hensyn til Danmarks milliardstore samhandel med DDR.
    Udenrigsminister ferie-Lene (K) nægtede i 2011 historikeren aktindsigt med et overordentligt besynderligt argument om »Danmarks sikkerhed« og »hensynet til forholdet til fremmede magter«. Det er ikke løgn. DDR gik i opløsning efter Berlinmurens fald i 1989. Hvordan skulle en dansk historiker kunne skade forholdet til det gamle DDR og bringe Danmark i fare??? Ferie-Lene mener naturligvis, at aktindsigt kan bringe gulvtæppe-Pouls og »verdens klogeste mands« omdømme i fare. De to pensionister skal beskyttes.


    Rottereden
    I 1980´erne oplevede befolkningen konservativ politik for fuld udblæsning under »kartoffelkuren« med danmarkhistoriens største skatte- og afgiftsstigninger. Rentefradragsretten blev eksempelvis begrænset. Den konservative justitsminister Erik Ninn-Hansen var i fuld sving med ulovlighederne omkring tamilske familiesammenføringer. Men hvad skete der på Frederiksberg?
    Gulvtæppe-Poul (statsministeren) havde sat sin villa til salg. Og køberen fik sig et chok. Der var rotter overalt. I kælderen og under gulvbrædderne. Nede i fundamentet. Villaen var en veritabel rotterede. Den nye ejer klagede over rotterne. Man kan ikke bo i en rotterede uden at have opdaget rotterne. Det kan simpelt hen ikke lade sig gøre, med mindre man er døv og blind. Men gulvtæppe-Poul benægtede som sædvanligt alt. Han kendte intet til rotterne. Sagen havnede herefter på forsiden af aviserne. Men »gulvtæppet« gav sig ikke. Han havde aldrig set eller hørt en rotte i sin villa. Da køber truede med retssag, gav statsministeren sig endelig. Han tilbagebetalte 300.000 kr. og indrømmede dermed sit forsøg på at snyde køber.
    Utroligt så meget man kan tage fejl af folk. Befolkningen gav denne politiker landets mest magtfulde embede. Løgn og bedrag fik vi til gengæld. Gulvtæppe-Poul fik senere et retrætejob som parlamentsmedlem i EU og scorede adskillige millioner kr. til pensionen. Politikerne er fulde af løgn.


    Frikort-sagen
    Når man har været dansk minister i over 12 år, så har man ret til frikort hos DSB. Kortet er skattepligtigt ifølge skattelovgivningen. En ganske simpel regel som alle normalt begavede mennesker burde kunne forstå. Ialt 119 tidligere ministre benyttede sig pr. 2007 af DSB-frikort. Men de undlod alle at betale skat af kortet. Også gulvtæppe-Poul.
    Læs mere om sagen under: Politiske privilegier


    Gulvtæppe-Pouls hanekylling
    Ved kommunalvalget den 15. november 2005 blev gulvtæppe-Pouls søn, alias hanekyllingen, valgt ind i Københavns Borgerrepræsentation for Det Konservative Folkeparti. Denne politiske amatør sammenligner Dansk Folkeparti med nazisterne. En af hans politiske kolleger kalder ham »psykisk ustabil« og »truende«. Læs mere om dette politiske cirkus under: Regioner og kommuner
    I januar 2007 købte den 77-årige gulvtæppe-Poul en fireværelses 89 kvm. stor lejlighed på Åfløjen i Brønshøj i København. Købsprisen på 2,325 million kr. blev betalt kontant. Og den 44-årige søn, hanekyllingen, flyttede ind som lejer (kilde: Ekstra Bladet). Forhåbentlig var lejligheden ikke en rotterede!!




    Klods-Hans, forsvarsminister 1982-1987, justitsminister 1989-1992



    Klods-Hans
    Onsdag den 19. februar 1997 afholdt den konservative folketingsgruppe møde på Christiansborg. Om aftenen spiste man på Restaurant Queen Victoria i København. Natten til den 20. februar 1997 kørte partiformanden og statsministerkandidaten for det Konservative Folkeparti herefter sin privatsekretær (læs: elskerinde) hjem til hendes bopæl. Efterfølgende kørte han nordpå ad Helsingør-motorvejen mod sin egen private bopæl (og hustru) i Espergærde. Ved en afkørsel gik det galt. Klods-Hans kørte sin Mazda 626 ind i en betonklods. Bilen var smadret. Falck blev herefter kontaktet. På samme tid kom en politipatrulje tilfældigt forbi ulykkesstedet. Det viste sig, at klods-Hans havde en alkohol-promille på 1,37 (svarende til ca. 20 genstande).
    Dagen efter den 21. februar trak han sig som partiformand og statsministerkandidat. I stedet blev han formand for den konservative folketingsgruppe. I den følgende tid prøvede partiets spindoktor, alias sofa-Erik, febrilsk at redde stumperne over for offentligheden. Men ved folketingsvalget i 1998 gik partiet heldigvis fra 27 til 16 mandater i Folketinget. Herefter forlod klods-Hans dansk politik. I perioden 1998-2007 var han chefredaktør for Ekstra Bladet. Filmen »Kongekabale« er tilsyneladende bygget over den magtkamp i partiet, der fulgte efter ulykken på Helsingør-motorvejen.

    I november 2008 udkom hans erindringsbog »Farvel til Slotsholmen«. Ifølge denne kontaktede flere politifolk ham i tiden efter ulykken. De gav udtryk for, at han bare kunne have kontaktet dem. Så ville de i al hemmelighed have transporteret ham væk fra ulykkesstedet og måske endda taget bilen med. De tilbød altså på helt ulovlig vis at dække over sagen. Han afviste dog at sætte navne på de pågældende formentlig korrupte betjente.
    Siden 1993 hævede han livslang årlig ministerpension på 275.835 kr. (2014) svarende til 23.000 kr. om måneden. Dertil kommer folketings- og almindelig folkepension. »Jeg har ikke nogen dårlig samvittighed over, at jeg har modtaget de beløb.....« - udtalte han til Ekstra Bladet i 2015. Skatteyderne betaler.


    Klods-Hans fik en næse
    Som forsvarsminister i perioden 1982-1987 fik klods-Hans en »næse« af Ligestillingsrådet for at have ansat en mandlig musikdirigent i Den Kgl. Livgarde. På trods af at der var en mere kvalificeret kvindelig ansøger til stillingen.


    Gulvtæppe-Poul opfandt klods-Hans
    I gulvtæppe-Poul´s første regering i september 1982 (K, CD og KrF) blev klods-Hans forsvarsminister. Det kom bag på mange. Men det var statsministerens skyld. Han havde taget ham under sine vinger. Det kom han til at fortryde. Klods-Hans viste sig at være hysterisk magtbegærlig og intrigant. Han skabte stridende fløje internt i partiet. Sammen med partisekretæren og pressechefen sofa-Erik spredte han frygt på gangene på Christiansborg. Dette mærkværdige trekløver gik under navnet »de tre tenorer«. Deres kontorafsnit blev kaldt »giftblanderiet«. Det fik negative konsekvenser for de konservative fjolse mange år frem.




    Den jydske trafikmafia



    Trafikmafiaen
    Ordet »mafia« er italiensk - »La mafia« - og betegner den vidt forgrenede forbryderorganisation på Sicilien i Italien. I Danmark har vi haft en pendant i politisk format. Gennem 20 år huserede en besynderlig konstellation af vamle trafikpolitikere fra forskellige partier i dansk politik. Den såkaldte »jydske trafikmafia«. Det kom til at koste danske skatteydere milliarder af kroner.

    Deres mest vanvittige bedrift var forliget om Storebæltsbroen under Poul Schlüters firkløverregering i 1980´erne. Til gengæld for politisk støtte til forbindelsen over Storebælt fik de lovning på en række totalt unødvendige motorveje i Jylland. Af frygt for, at Sjælland og trekantsområdet ved Kolding ville få hele erhvervsudviklingen efter færdiggørelsen af den nye bro. Nu skulle der bygges motorveje på øde strækninger i Midt- og Nordjylland. Efterfølgende blev der etableret motorvej på strækningerne Herning-Århus, Herning-Vejle, Ålborg-Hirtshals og Ålborg-Frederikshavn. Hvis man vil køre i timevis helt for sig selv og kigge på fuglene, så skal man bare køre ind på en af disse motorveje.

    Trafikmafiaen forhandlede ikke på sædvanlige politiske vilkår. Det hele foregik på mafioso-facon. Man mødtes på mørke skumle steder over højt belagt smørrebrød og snaps. Ofte midt om natten. Når der skulle forhandles officielt, så fik regeringen besked på at møde op til en god middag på Christiansborg. I 1998 blev man eksempelvis inviteret til et morgenmøde om kollektiv trafik hos den Socialdemokratiske trafikminister. Der var dækket op med kaffe og rundstykker. Men trafikmafiaen afviste straks ethvert forslag fra ministeren. De ville ikke være med til at pålægge dieselafgift på busser og lastbiler for at få penge til at reparere DSB´s skinnenet. De rejste sig prompte op og gik. En af dem med et rundstykke i munden! »Når man vil lave en trafikmafia, så skal forholdene være i orden. Det indebærer, at møder kun har beslutningskraft, når de foregår under indtagelse af sild, øl og brændevin i passende mængder.....« - skulle Godfather Kaj Ikast (K) senere have udtalt.
    Anlægsarbejdet på Storebæltsbroen foregik i perioden 1988-1998. Togbanen blev åbnet i 1997. Vejforbindelsen blev åbnet i 1998. Projektet kom til at koste 21,4 milliarder kr. i 1998-priser. Pengene blev optaget som lån i udlandet.
    Den jydske trafikmafia bestod af flg. jydske eks-politikere:

    Svend Heiselberg (Venstre)
    Kaj Ikast (»Godfather« fra Det Konservative Folkeparti)
    Risgaard Knudsen (Socialdemokratiet)




    Identitetskrise og magtkamp



    Hvem er vi?
    De Konservative kluddermikler har altid haft en identitetskrise. Naturligvis. Disse amatører fjumrer forvildet rundt i det politiske landskab. I 2004 brugte partiet 2 millioner skattekroner til at finde ud af, hvad det vil sige at være konservativ!!!! Skatteyderne kom altså til at finansere deres kroniske uvidenhed.


    Konservastiv magtkamp
    I 90´erne opstod en intern magtkamp mellem de Konservative toppolitikere. Det var ved at sende partiet ud af Folketinget. Filmen »Kongekabale« blev lavet over disse hændelser. Lad os endelig få nogle flere magtkampe. For vores skyld må politikerne dolke, tilsvine, nedgøre, nedsable, karaktérmyrde, brænde og bagtale hinanden til den helt store guldmedalje. Bare løjerne ikke bliver finanseret af skatteyderne.




    Kvajesager og lovbrud mv.



    Ulovlig høgefælde på Svenstrup Gods
    Rundt omkring i skovene på landets godser og herregårde render jægere i sjovt tøj rundt og plaffer løs på forsvarsløse dyr. På Svenstrup Gods ejet af Christian Wedel-Neergaard (tidl. form. for Folketingets Miljø- og Planlæg.udvalg og medl. af Region Sjællands Reg.råd (K)) mellem Ringsted og Køge afholder man årligt en fasanjagt. Og den slags søde væsener er nam nam for rovfugle. Hvordan løser man det problem?
    I september 2017 fandt to betjente og en biolog en ulovlig høgefælde med duer som lokkemad under et trådhegn på det fine gods. Det er et brud på Jagt- og Vildtforvaltningsloven og dermed ulovligt og strafbart. Godsejeren nægtede ethvert kendskab til fælden. En lokal skytte tog efterfølgende skraldet. Forseelsen kan give en bøde på op til 15.000 kr. Mon ikke godset finansierer den sag?


    Retsordfører forgyldte trafikdirektør
    I november 2012 afslørede en rapport fra Rigsrevisionen, at den konservative retsordfører og formand for Folketingets Retsudvalg i sin egenskab af formand for »Rådet for Sikker Trafik« havde givet rådets direktør store lønforhøjelser. Uden at orientere rådets forretningsudvalg og Justitsministeriet i strid med vedtægterne.
    Direktøren havde i perioden 2007-2011 fået lønforhøjelse inkl. pension og værdi af fri bil (Alfa Romeo) svarende til 27 pct. I 2012 var hans årsløån kommet op på 1,1 million kr. Dertil kom en bonus på 100.000 kr. pr. år samt 10 pct. i arbejdsgiverbetalt pension. Rådet blev tildelt 14,3 millioner kr. i Finansloven for 2013. Direktøren var tidligere kommunikationsrådgiver for Det Konservative Folkeparti.
    Fredag den 16. november 2012 gik retsordføreren af som formand for rådet på grund af sagen (kilde: Jyllands-Posten).


    Ulovlige juletræer?
    I foråret 2012 opdagede en naturvandrer, at et 5.500 år gammelt gravanlæg fra stenalderen var blevet ødelagt og beplantet med juletræer. Jorden og træerne i Tolstrup ved Vordingborg tilhører den sydsjællandske godsejer (kammerherre, hofjægermester og kommandør af Dannebrogsordenen) Bernt Johan Collet. I 2010 ødelagde han flere gravhøje på ejendommen. Ifølge den danske museumslov er det ulovligt at pløje mindre end to meter fra en gravhøj. Han var konservativ forsvarsminister i perioden 1987-88.


    Spritkørsel
    Tidlig lørdag morgen den 6. februar 2010 kom det konservative folketingsmedlem og klima- og energiordfører kørende fra Herning mod sit hjem i Staby ved Ulfborg. En politipatrulje standsede ham. Alkometret påviste en alkoholpromille på ca. 1,4. Han blev anholdt og taget med på politistationen i Holstebro med henblik på en blodprøve. Kørekortet blev konfiskeret.
    I medierne om mandagen undskyldte han sig med stress. Som om det skulle være nogen forklaring på at bringe andre menneskers liv i fare. Han sygemeldte sig og påbegyndte behandling. Den 19. maj 2010 blev han løsgænger i Folketinget. Hans officielle forklaring på et pressemøde var uenighed om sygehusplaner og velfærdsreformer. Men det var løgn. Han ville den 20. maj være blevet afsat som partiets folketingskandidat i Vestjyllands Storkreds. »Jeg ryger alligevel ud i morgen. Så jeg kan lige så godt gå selv.....« - skrev han i en mail til partiets gruppeformand (kilde: Ekstra Bladet). I juni 2010 meldte han sig ind hos Kristendemokraterne. De kom hermed i Folketinget med 1 mandat.

    I maj 2010 var han i Folketinget med til at vedtage en »udlændingepakke« og det såkaldte pointsystem for permanent opholdstilladelse i Danmark. Men i februar 2011 havde han skiftet mening. Nu skulle pointsystemet afskaffes. »Men det, vi går efter, er selvfølgelig at få det afskaffet......« - udtalte han til Information.
    Havde han nu kigget i glasset igen??


    Politikere med kriminelle hensigter
    Hvis man giver en politiker eller et politisk parti en pengegave over 20.000 kr., så skal giverens navn fremgå af partiets regnskab. Regnskabet er offentligt tilgængeligt. Beløb under denne grænse kan gives anonymt. Sådan er loven. Politikere, der ikke overholder denne simple lovgivning, er kriminelle og ganske enkelt for dumme til at sidde i Folketinget.
    Den 28. januar 2005 udgav journalister fra Ekstra Bladet sig for at være en direktør, der ville give fem forskellige politikere et bidrag over 20.000 kr. Tre af de fem politikere var parate til at bryde loven ved at gøre direktøren anonym, således at hans navn ikke ville blive registreret i partiets regnskab. De tre politikere med kriminelle hensigter kom fra Det Konservative Folkeparti, Venstre og Dansk Folkeparti.
    Bambi udtalte med et stort smil, at den Konservative politiker var blevet irettesat. Mere sker der ikke, når man forsøger at begå lovbrud på Christiansborg. Hun blev naturligvis ikke genvalgt til Folketinget ved valget i september 2011. I stedet blev hun i 2013 kæreste med den konservative partiformand. Læs: Utroskab, straks-skilsmisse og ny lejlighed


    Konservativt valgflæsk 2005
    Under valgkampen op til folketingsvalget i februar 2005 lovede fjumrehovedet kultur-Brian (kulturminister 2001-2008): gratis adgang til alle museer. Det blev selvfølgelig ikke til noget. Det siger sig selv. Intet er gratis. Skatteyderne betaler altid festen.
    Bambi lovede, at gebyrgribbene i bankerne ikke må opkræve Dankortgebyr. Lad os nu se, hvor længe den holder. Under valgkampen optrådte han iført rød pølse og hårnet på en kødfabrik. I øvrigt sagde han så lidt som muligt. Det var klogt. Han scorer flest point, når han bare smiler som en artig dukkedreng.
    De konservative åndsfyrster har selv en fornemmelse af, at de udgør en kedelig forsamling. De er også klar over, at et valg kan 'tabes' i medierne. Derfor var de op til valget i 2005 på strandhugst blandt »de kendte«. De forsøgte at lokke studieværter, journalister og sportsfolk ind i partiet. Revl og krat kan åbenbart bruges i dette ynkelige parti. Det er fuldstændigt ligegyldigt, om man har forstand på politik. Alle kneb bliver forsøgt i kampen om at bevare den skatteyderbetalte luksustilværelse med eksotiske rejser og dejlige BMW´er.


    Kludremose og TDC
    Dette konservative fjols var arbejdsminister i perioden 1986-1989 og finansminister i perioden 1989-1993 i Schlüter-regeringerne. I 1993 røg han ud af politik sammen med de andre konservative fjolse på grund af Tamil-sagen. Siden 1993 hævede han ministerpension med et årligt livslangt beløb på 215.345 kr. (2014). Dertil kommer folketingspension på årligt 384.000 kr. efter 60-årsalderen samt folkepensionens grundbeløb fra 65-årsalderen.
    I 1998 opgav han helt dansk politik for at blive adm. direktør i TDC. Dette teleselskab tidligere kaldt Tele Danmark var oprindeligt 100 pct. statsejet. I 1994 solgte den socialdemokratiske regering under Poul Nurup Rasmussen 42 pct. af aktierne svarende til 31 milliarder kr. til det amerikanske Ameritech. Året efter i 1995 solgte man resten af aktierne. Det danske teleselskab var nu helt på udenlandske hænder under navnet TDC fra år 2000. Herefter skulle de udenlandske ejere naturligvis høste gevinsten på det billige køb. I 2006 stod kludremose i spidsen for at sælge TDC for tre gange den oprindelige købspris svarende til 97 milliarder kr. til fem udenlandske kapitalfonde (Apax, Blackstone, KKR, Permira, Providence) i selskabet NTC. Og i denne branche ønsker man ikke at betale skat. Overskuddet i Danmark blev herefter sendt i skattely. Derved gik skatteyderne glip af en formue i to omgange. Denne loppetjans bag skrivebordet gav ham en bonus på 73,4 millioner kr. svarende til 30 millioner kr. efter skat. Pengene anbragte han tilsyneladende i et privat anpartsselskab for at spare skatten. I øvrigt blev hans datter (hende med brillerne) senere medlem af Det Konservative Folkeparti.

    I 2017 gik det helt galt for den 71-årige kludremose. Nu ville han belære befolkningen om Dansk Folkeparti i et interview i Radio24syv:

    ».....Jeg var i min ungdom i USA og oplevede Ku Klux Klan. Det var nogen, der i høj grad var socialister på den økonomiske politik - det var de fattige arbejdere. Men de var samtidig hadefulde som bare pokker i forhold til de sorte, og det er lidt det, jeg oplever i Dansk Folkeparti: at de egentlig er blever socialister i den økonomiske politik, men de er hadefulde i forhold til specielt de udlændinge, der er muslimer.....«

    Efterfølgende udkom følgende kommentar fra et medlem af DF-ledelsen: »Manden er jo rablende gal. Kæden er hoppet fuldstændigt af«. Og hos de konservative blev der udtalt, at »sammenligningen ikke repræsenterer vores syn på Dansk Folkeparti«. Kludremosen gik herefter i flyverskjul for at nyde de store skatteyderbetalte pensioner og de 30 millioner kr. fra TDC. I øvrigt bruger skatteyderne 30-40 milliarder kr. årligt i udgifter til muslimerne. Læs desuden: TDC-sagen


    Somaliere ud med faldskærm
    I 1997 udtalte en konservativ folketingspolitiker (tidl. politibetjent, retsordfører pr. 2010), at »Somalierne skal sendes hjem nu. Om det så sker med faldskærm på ryggen, vil det ikke genere mig......«
    Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Den var go. De konservative vil smide »hotten-totterne« ud med faldskærm fra et fly. Send forslaget ned til de gamle impotente EU-politikere. De vralter rundt som udtjente høns uden at vide deres levende råd.




    Konservativ Ungdom (KU)



    Tipsmidler bruges til gaver
    I Konservastiv Ungdom (KU) render en flok naive skoleelever rundt som stik-i-rend-drenge og villige tjenestepiger for de konservative fjolse på Christiansborg. Og hvem finanserer festerne og sprutten? Det gør tipsmidlerne via DUF (Dansk Ungdoms Fællesråd). Her kommer vi til problemet. For at få del i de gratis penge skal en forening have mindst 300 medlemmer under 30 år. Og det kniber altid hos KU. Intelligente unge mennesker gider nemlig ikke slikke spyt op fra gulvet. Hvad gør man så for at tiltrække medlemmer? Tidligere forsøgte man at lokke folk ind med gratis biografbilletter. I december 2011 tog man mere drastiske midler i brug med »Hverv en ven«-konkurrencen.
    Nu besluttede man sig for at forøge medlemstallet fra 750 til over 1.500 for at få ekstra 330.000 kr. i tilskud i 2012. Derved nåede det totale tilskud op på ca. 2,2 millioner kr. Man blev belønnet med biografbilletter, iPads, iPhones, computere, sprut og rejser mv. for at tiltrække og indmelde nye medlemmer. Tusindvis af kroner fra de offentlige tilskud blev brugt på at forsøde livet for stik-i-rend-drengene. Se nedenfor (kilde: B.T., jan. 2012):

  • 1. præmie: Macbook Air 13,3
  • 2. præmie: iPhone 4S
  • 3. præmie: iPad 2 16GB
  • Rejse til London i tre dage ved hvervning af over 10 medlemmer
  • Høretelefoner (Urban Ears)
  • Champagne
  • Projektor (KU, Silkeborg) for 8.000 kr.
  • Gavekort til oplevelser for 5.000 kr. (KU, Odense).
  • Sikkerhedspolitisk kursus(KU, Gladsaxe)

    Læs i øvrigt: Politiske ungdomsorganisationer og Socialdemokratisk Ungdom


    KU-fest
    I 2001 var der KU-fest i sommerlandet ved Skælskør. KU´erne drak sig høne hamrende stive. Derefter smed de et halvråddent grisehoved ind i haven foran sommerhuset ejet af den daværende justitsminister Frank Jensen (A). Desuden fotograferede de ind gennem soveværelsesvinduet. Løjerne blev fejret med endnu mere druk og konservative smædesange.


    KU synger smædesange
    De unge stik-i-rend-drenge i Konservativ Ungdom får ca. to millioner kr. at feste for hvert år fra tipsmidlerne. Den 2. april 2008 afslørede Nyhedsavisen, at der synges smædesange om andre politikere ved møderne. Eksemplerne nedenfor skulle ifølge avisen være trykt i et sanghæfte:

    »En socialist er sød, ja han er sød, men allerførst når han er død.....«

    »Skyd Poul Nyrup, pløk knoppen af det svin. Han skal aldrig, aldrig mer´ ha´ brændevin.....«

    »Jeg er den lede, fascistiske Pia, som alle nazister kan li´. Antisemitiske Pia, og nu skal Danmark være perkerfri.....«
    (Pia-sangen).




    Det eneste positive man kan sige om Det Konservative Folkeparti



    De havde engang en folketingspolitiker, som »Kvindeligt Selskab« den 8. marts 1994 udnævnte til »årets pikhoved«. Det var han stolt af.





    Tilbage til top