www.politikerlede.com
Start
Velkommen
Politikernes privilegier
Tyveri
Korruption
Fuprejser
Skattevanvid
Skattefrihed

Grundloven
Ytringsfrihed
Politi og domstole
Forsvaret
Janteloven
Menneskerettighederne

Folketingsvalg
Kommuner og regioner
Danske regeringer
Folketinget
Non governmental org.
Fagbevægelsen
Kongehuset
Religion
Debat

A. Socialdemokraterne
B. Det Radikale Venstre
C. Konservative Folkeparti
D. Centrumdemokraterne
F. Socialistisk Folkeparti
I. Liberal Alliance
K. Kristendemokraterne
M. Minoritetspartiet
O. Dansk Folkeparti
V. Venstre
Z. Fremskridtspartiet
Ø. Enhedslisten
Å. Alternativet

Europæiske Union
Amerikanske præsidenter

Spar penge
Konkurrenceloven
Polsk arbejdskraft

Kontakt
politikerlede.com

Politi og domstole (©)

(Sitemap)

Generelle forhold
Politivold, politisvigt mv.
Skydegale betjente
Politiforbundet
PET
Politicheferne
Rettigheder og pligter
Klagesystemet
Domstolene
Politiloven


Dansk politi i frit fald mod bunden
I 1682 blev Danmarks første politimester ansat i statens sold under kong Christian d. 5. De to herrer var personligt bekendte gennem hyppige drukture på hovedstadens skumle værtshuse. Desuden blev der ansat ti betjente. De skulle nu opretholde ro og orden i hele Danmark. Især skulle der holdes øje med jøder, sigøjnere og landets bagermestre. De blandede nemlig alt andet end mel i brødet. Betjentenes løn kom fra deres udstedte bøder med 50 pct. til kommunen og 50 pct. til dem selv. Og de skulle ikke bære uniformer. I 1914 oprettede man den første politiskole. Herefter gik det bare ned af bakke med politikorpset i Danmark. Læs nedenfor.

Hos politiet, PET, forsvaret og FE er næsten alle ting hemmelige. Og hvorfor nu det? Fordi man så kan holde inkompetance, indspisthed, fuskeri, sjusk, svigt og ulovligheder skjult for befolkning og politikere. Eksempelvis kan man ikke bare ringe til Rigspolitiet for at tale med en medarbejder. Man bliver straks belært af en telefondame om at sende en skriftlig ansøgning om en telefonsamtale. Så er der tid til at feje tingene ind under gulvtæpperne i flyverskjulene. Nogle få eksempler nedenfor.
Unge raske mennesker dør efter at have været anholdt af politiet i en halv time. I Kalundborg render politiet rundt og tæver sagesløse folk i gaderne. I Ringsted kører politiet ræs gennem gågaderne og lemlæster folk. I Slagelse trækker politiet pistoler og slår folk invalide, fordi de sparker til en dør. På Hjørring politistation anholder man børn og laver ulovlige husransagelser. I Parken i København render politifolk rundt forklædt som hooligans og fremprovokerer ballade og slår sagesløse tilskuere i hovedet med stave. Unge lalleglade betjente fører sig frem om natten med deres id-kort og forlanger fri entré og gratis drinks på diskotekerne. De kører gratis med S-tog stik imod alle regler. Københavnske politibiler overholder ikke fartgrænserne i byen ved ganske almindelig rutinekørsel. Der sælges stjålne mobiltelefoner på Politigården i hovedstaden. Og konfiskeret heroin forsvinder på mystisk vis op i den blå luft. På Rødovre Politistation kaster berusede betjente ulovlige livsfarlige kanonslag ud af vinduerne. Politicheferne aner ikke, hvad der foregår. De har for travlt med at modtage gratis gaver. Læs: Politichefer på kant med korruptionslovgivningen
Landets politistationer er ved at udvikle sig til veritable forbrydercentraler. I perioden 2010-2011 steg antallet af klager over politiet med 50 pct. I 2006 udtrykte 80 pct. af befolkningen tillid til politiet i en undersøgelse foretaget af Københavns Universitet. I 2013 var tallet for tillid faldet til 60 pct. Naturligvis. Læs om de horrible og dybt problematiske tilstande hos dansk politi nedenfor.



Politireformen
Den 1. januar 2007 trådte den såkaldte politireform i kraft. Dermed opstod en historisk surrealistisk situation i dansk retsvæsen. Politiet fik besked på at lade forbryderne slippe. Uopklarede forbrydelser blev skrottet uden efterforskning. Rigspolitichefen kaldte det pligtforsømmelse at opklare tyverier. I første halvår af 2008 indkom 1.333 klagesager over politiet. Det var en stigning på 40 pct. i forhold til 2007. En fortrolig rapport fra Rigspolitiet havnede hos Berlingske Tidende i september 2008. Ifølge denne skulle befolkningen først regne med optimal service fra politiet i 2011. Det skete ikke. Justitsminister (K) ferie-Lene evnede ikke at løse problemerne. Hun havde travlt med at prøve fine nye kjoler. Det kom som en lettelse for hende at flygte ud af justitsministeriet og overgive sine selvskabte problemer til Brian Arthur (K) den 10. september 2008. Den 31. oktober 2008 gav han Rigspolitichefen en frist frem til første halvår af 2009 for at få politiet til at fungere. Det var i virkeligheden en fyreseddel. Men den kom først i december 2008. Derved så det ud som om, at ferie-Lene ikke havde forsømt at gøre det nødvendige. I februar 2010 overtog kødvaskeren (K) jobbet som justitsminister.

Et simpelt bevis på reformens fiasko udkom i marts 2010 fra Rigspolitiet. I 2006 før reformens ikrafttræden opklarede politiet 19,4 pct. af straffesagerne. I 2009 var tallet faldet til 15,4 pct. I 2006 sigtede politiet en formodet gerningsmand i 33 pct. af tilfældene. I 2009 var dette tal faldet til 25 pct.
I juli 2012 og igen i sommeren 2014 slog menige politifolk og Politiforbundet katastrofealarm. Ifølge forbundets formand har Danmark nu et discount-politi med mange lukkede lokale politistationer i aften- og nattetimerne. Næsten alle ressourcer bliver brugt på narko- og bandekriminalitet og transport af fanger mellem de forskellige politidistrikter. Anmeldelser fra folk om indbrud, røveri og personfarlig kriminalitet bliver ikke efterforsket. Indbrud og tyveri under 100.000 kr. efterforskes ikke ifølge interne hemmelige retningslinjer. »Tingene hænger ganske enkelt ikke sammen længere..... det begyndte at skride efter politireformen..... som det er nu, bliver der kun sendt patruljer ud, når det står klart, at det er absolut nødvendigt.....« - udtalte formanden for Nordjyllands Politi til BT i august 2014.

Dansk Politi med 10.870 politifolk og en årlig bevilling på finansloven på ca. 8,5 milliarder kr. har aldrig haft større ressourcer. Alligevel kan man ikke få tingene til at hænge sammen. Den nye politireform får skylden for de mange tilfælde af politivold og politisvigt. I virkeligheden bruges reformen delvis som undskyldning for ganske almindelig ligegyldighed, dovenskab og inkompetance. Især hos politiledelsen.

I 2010 lavede Rigspolitiet en tilfredshedsundersøgelse i befolkningen i samarbejde med Københavns Universitet. Den viste en tilfredshed med politiet på 64 pct. I 2006 før indførelsen af politireformen var tilfredsheden på 81 pct.



Undgå at betale bøden
Hvis man ikke betaler en bøde udstedt af politiet, så overgår inddrivelsen af pengene til SKAT. Her kan man tilbageholde pengene i den skattepligtige indkomst. Hvis skyldner er uden formue eller tilhører lavindkomstgruppen, så er eneste mulighed at modregne beløbet i evt. overskydende skat. Desuden kan man forvandle bøden til en fængselsstraf (500-1.000 kr. svt. fire dages fængsel). Men det gælder ikke for folk med en formue og indtægt under en vis grænse og dermed manglende betalingsevne. Dermed kan mennesker uden job og penge helt slippe for at betale bøder. Det har indvandrerne for længst fundet ud af. Derfor skider de højt og flot på dansk lovgivning.
I øvrigt kan man hos politiet ansøge om studierabat på helt op til 50 pct. på en bøde. Bøder op til 10.000 kr. bliver forældede efter fem år og herefter henlagt. Bøder herover forældes efter 10 år. Konklusion:

I Danmark behøver man ikke betale politiets bøder




Undgå at afsone fængselsdommen
I august 2015 kunne Kriminalforsorgen stolt oplyse om »god plads i fængsler og arresthuse« på deres website. Man havde midlertidigt nedlagt 425 ud af landets 4.300 fængselspladser. På de dejlige kontorer i forsorgen hyggede slipsedrengene sig veltilfredse bag skrivebordene. På et andet kontor sad direktøren og smilede. Var landets hærdede forbrydere pludselig blevet omvendt til engle og stramajstrikkende dydsmønstre? Naturligvis ikke.
I Danmark behøver man ikke afsone en fængselsdom. Man kan bare rejse på en dejlig lang ferie i udlandet (kontanthjælpen hæver man med sit Visa-Dankort). Efter hjemkomst er dommen forældet. Og ingen hæver et øjenbryn. Politi og Kriminalforsorg fører nemling ingen kontrol og ingen statistik på netop dette område (kilde: Retsudvalget, marts 2015). Og domsafsigelserne bliver sendt ud digitalt i E-boks. Det går naturligvis galt. Majoriteten af de dømte har aldrig hørt om dette IT-nonsens. De bliver aldrig gjort bekendte med deres dom og indkaldelsen til afsoning.
I 2014 undlod 34 pct. at møde op til afsoning i fængsel efter at have fået en dom. I de første fire måneder af 2015 udeblev 554 af 1160 dømte svarende til godt 47 pct. fra deres fængselsdom. Herefter blev de efterlyst af politiet. Og herefter skete der ikke mere i den sag. De dømte kan bare skjule sig i Danmark eller udlandet og forholde sig til forældelsesfristerne. Se nedenfor:

Forældelsesfrister:
  • fem år ved fængselsdom op til et år
  • 10 år ved fængselsdom op til fire år
  • 15 år ved fængselsdom fra fire til otte år
  • 20 år ved fængselsdom over otte år

    I Danmark begåes 20 pct. af lovovertrædelserne af kvinder. Men kvinder udgør kun knap 5 pct. af de indsatte i landets 36 arresthuse (kilde: Danmarks Statistik). Det undrede en del eksperter i 2016. Men det burde det ikke. I Danmark er der ikke ligestilling blandt mænd og kvinder når det kommer til retssikkerhed. Kriminelle mænd er nogle skumle forbrydere bedst placeret bag tremmer. Kriminelle kvinder er pr. definition nogle stakkels ofre for forkerte livsbetingelser. Dommere og nævninge sidder nærmest og tuder af medlidenhed over deres sager i retssalene. Derfor slipper de for straf. Totalt skørt. I øvrigt koster en fængslet person samfundet omkring 1.900 kr. pr. døgn svarende til knap 700.000 kr. om året.



    Hold øje med dem
    Ifølge tjenestemandsloven skal en politimand vise sig værdig til den agtelse og tillid, som følger med jobbet. Det er nogle betjente for dumme til at forstå. Danske politibetjente rekrutteres fra et bredt udsnit af befolkningen. Derfor afspejler korpset den almindelige dansker. Der er forholdsmæssigt lige så mange psykopater, plattenslagere, bedragere og forbrydere hos politiet, som der er i den almindelige befolkning. Hvis man ikke holdt øje med dem, så ville der spontant opstå en uhyggelig korruption i korpset. Nogle ville rende rundt og sælge narko og berige sig ved indbrud. Andre ville begå voldsforbrydelser og likvidere folk. Det forekommer i visse andre lande få timers flyvning fra Danmark.
    Disse uniformerede karle giver man magtbeføjelser, stave og pistoler. Befolkningen er naturligvis forpligtede til at være kritiske over for deres virke. De holder jo helt åbenbart ikke øje med sig selv. Læs i øvrigt: Etiske regler for politiet

    Eksempler på politivold i USA: politivold 1 | politivold 2 | politivold 3 | politivold 4 | politivold 5 | politivold 6| Politivold 7
    Besøg websitet: policeabuse.org



    Københavns Politigård




    Underbemanding - løgn og bedrag
    Der er ca. 10.870 ansatte i det danske politikorps (10 pct. kvinder i 2013) svarende til en betjent pr. 505 personer (befolkning: 5,5 millioner). Der har aldrig været så mange ordenshåndhævere. Alligevel er synet af en betjent en sjældenhed i mange områder af landet. I hovedstadsområdet kan der gå måneder mellem synet af en ganske almindelig politibil i gaden. I Jylland kan der gå flere år. Og hvis man alarmerer på 112 for at anmelde tyveri, grov vold eller ulykke, så har betjentene ikke tid. Der er ikke folk nok, lyder det konstant fra menige betjente og Politiforbundet. I september 2010 betalte forbundet konsulentfirmaet Motion Media for at lave en rapport, som konkluderede, at der kommer til at mangle 1.500 politibetjente frem til år 2020. Men det er ikke rigtigt. Der er masser af (forkælede) politifolk. De skal bare sættes i gang med at arbejde. Læs nedenfor:

  • Mange nyuddannede politifolk tilhører en generation af forkælede overbeskyttede kuvøsebørn. De er vant til at blive tørret i enden af far og mor helt op i teenage-alderen. De har aldrig selv taget ansvar for at løse et problem. Det har forældrene altid gjort i et misforstået forsøg på at beskytte dem mod ubehagelige traumer. Alt er blevet serveret for disse gøgeunger. Ferier, sprut, penge og uddannelse.
    Pludselig står disse forvoksede dengser i politiuniform ude i virkeligheden. Så tror de, at det går ud på at spille smart med stav og pistol. Som hjemme hos far og mor. Men de bliver altid overraskede. Nu skal de nemlig løse problemerne selv. I virkeligheden er de beslutnings- og ansvarsangste. De lever ikke op til kravene. Derfor gemmer de sig i bilerne og bag computerne. Når telefonen ringer angående et problem, så »har de ikke tid«. Disse ynkelige typer egner sig ikke til jobbet. Ud med dem. Det vil frigøre plads til nogle »rigtige« betjente.

  • Overarbejde hos politiet skal afspadseres. Det er helt forkert. En stor del af politistyrken holdes konstant væk fra arbejde af denne grund. Mange betjente vil gerne arbejde ekstra og tjene nogle flere penge. Så fat det dog.

  • I visse politikredse har der indsneget sig en meget mærkværdig udrykningsprocedure. I København kan man se store mandskabsvogne med 6-7 betjente rykke ud til banale værtshusslagsmål. Tre betjente tager sig af problemet. Resten sidder i vognen og halvsover eller piller næse. På Nørrebro i København kan man se disse mandsskabsvogne fulde af betjente parkeret i timevis i de små sidegader. Absolut intet sker. De sidder tydeligvis og hygger sig. Nogle taler privat i mobiltelefon. Andre drikker Cola. Efter nogle timer kører de væk igen med duggede ruder. Ineffektivt og totalt skørt.

  • Politifolk bruges til trivielt kontorarbejde, som nydelige sekretærer i nederdel, netstrømper og højhælede sko burde lave. Det ville frigøre ressourcer.

  • Politifolk sidder dagen lang i landets omkring 100 fotovogne for at fotografere fartsyndere. Den loppetjans burde naturligvis overgå til specialuddannet ikke-uniformeret personale.

  • Under fodboldkampe møder en hel hær af betjente iklædt fuld kampuniform op for at nusse og pusse omkring diverse grupperinger af foldboldfans. Her står de totalt inaktive i halve dage og keder sig i al slags vejr. Det er naturligvis totalt skørt og udelukkende et ynkeligt knæfald for medierne i angst for at blive kritiseret. Fodboldarrangører og klubber af enhver slags må jo selv ansætte security og være ansvarlige for at holde ro og orden i deres butik.

  • Landets politifolk bliver hvert år beordret ud til overvågningsopgaver ved både offentlige og private begivenheder. Der står de og keder sig inaktive i time- og dagevis. Eksempelvis brugte man op mod 60 betjente til at overvåge cykelløbet PostNord i sommeren 2016. Det er naturligvis totalt spild af uniformeret arbejdskraft. De hel- og halvprivate arrangører må selv betale for den slags luksus med private vagtværn.

  • Når en borger taster en anmeldelse ind på politiets website, så skal en betjent udprinte denne og herefter manuelt indskrive den i et andet IT-system. Herved spildes der tusindvis af mandetimer. Gennem flere år forsøgte man at lave det nye IT-system POLSAG. Det skulle være klar til brug i 2008. Men i 2010 var det endnu ikke brugbart efter at have kostet 425 millioner kr. Totalt skørt.

  • Masser af politifolk bruges til transport af arrestanter og indsatte mellem retssale, fængsler og sygehuse. Det kunne andet personale med den rette træning med lethed tage sig af. Send et par mand til USA på kursus. Der har de forstand på den slags ting!!

  • En arbejdsdag på syv timer for en betjent inkluderer en time til tidsregistrering af afhøringer, anholdelser, frokost mv. Årligt bruger danske betjente 60 millioner arbejdstimer på den slags bureaukrati (kilde: Politiken). Totalt vanvid.

  • Der er for mange chefer og mellemledere. For mange ineffektive skrivebordsbetjente. De sidder hele dagen og nusser med ingen ting. Tøffer rundt på gangene til snik snak med en kop kaffe i hånden. Smid disse dovenpetere ud på gaden til narkohandlerne, alfonserne og luderne. Lad dem tjene deres penge ved »ærligt« politiarbejde. Det ville frigøre store ressourcer.

  • Hvis politiledelsen er ineffektiv, så er det hele forgæves. Konfliktsky dovne chefer, der ikke kan sætte sig i respekt, hører ikke hjemme i det mandsdominerede politikorps. De kan ikke få betjentene til at makke ret. De menige medarbejdere burde have mulighed for at indberette disse umuliusser til højere instans. Uden at risikere karrieren.

  • I 2014 gennemførte man en ledelsesreform hos politiet for at reducere antallet af overflødige ikke-produktive chefer. Herved afgik 74 betjente med fuld løn i tre år uden at røre en finger. Mange af disse ytrede i 2015 ønske om at genoptage politiarbejdet som almindelige betjente (kilde: TV2). Det afviste man hos politiet. I stedet klynkede man videre med påstand om at mangle 2.000 betjente.

  • I 2015 brugte politiet 22.359 mandetimer og 4,4 mio. kr. på at beskytte de omkring 100 islamkritiske demonstranter fra PEGIDA over for de venstreorienterede moddemonstranter. Og det er naturligvis spild af arbejdskraft. Hvorfor lader man ikke disse forkælede dengser råbe og spytte på hinanden på Amager Fælled?

  • I øvrigt er der 625 jurister, 1.700 kontorfolk og 650 civile / elever mv. i politietaten (2015). Sammen med de mange betjente giver det en styrke på i alt 13.845 mennesker. Skulle det ikke være tilstrækkelig ordensmagt til et lille provinsland som Danmark?



    Bare anhold revl og krat
    Det er let at være politibetjent i Danmark. Man anholder bare alt og alle. Så er man fri for at bruge hjernen. Skatteyderne betaler nemlig efterfølgende erstatningerne for ulovlig anholdelse. I 2014 måtte befolkningen betale 35,9 millioner kr. for denne uniformerede inkompetance. I 2013 måtte man udbetale 31 millioner kr. i erstatninger. Og der er tale om en støt stigende tendens. Rigspolitiet havde i april 2015 ikke nogen forklaring på fænomenet (kilde: Ritzau). Men det har vi. Forklaringen er ganske enkel.
    Politieleverne lærer ingen ting på Politiskolen. Dermed skal de møde virkeligheden uden de nødvendige kompetancer. Mange af dem kommer lige hjemme fra far og mor. De er skræmt fra vid og sans over den nye uniformerede rolle med stav, pistol og blå blink. Nogle af dem går i total panik i en tilspidset situation. Så bliver alle anholdt ulovligt. Og politicheferne har ingen anelse om tingenes tilstand. De holder altid fri for at nyde gaver og bonus´er.



    Førstehjælp - ikke hos politiet
    På Politiskolen får politilærlingene et kursus i basal førstehjælp. Herefter er der ingen opfølgning. Når de senere tuller rundt med pistol og stav og konfronteres med syge, traumatiserede og døende mennesker, så har de formentlig glemt al denne lærdom. Nogle betjente mener tilsyneladende, at det slet ikke er deres job. Førstehjælp og hjertemassage må vente til ambulancens ankomst. Imens er det folks eget problem. Det er naturligvis vanvittigt. Alle politifolk burde årligt gennemgå et obligatorisk kursus og bestå en lille eksamen i almen førstehjælp. Det kan gøres med minimale udgifter med et on-line-kursus på computeren. Her sidder betjentene alligevel og spilder oceaner af tid. Og så bør der være en hjertestarter i alle patruljevogne.
    Læs i øvrigt: Centervagt og værthusgæster kvalte gammel mand


    Etiske regler for politiet
    I 2013 måtte Rigspolitiet lave etiske regler for landets 10.000 politibetjente. En papirfolder med instrukser blev udsendt til alle mand. Her blev der indskærpet ordentlig opførsel i forhold til kolleger og borgere. Eksempler (kilde: BT, april 2013):

  • Betjente skal tale pænt. Eksempelvis vil udtryk som »hold kæft«, »klaphat«, »kælling« og »du skal skride« være at betragte som kritisable.

  • Legitimationskort skal bruges med omtanke. De må ikke bruges som adgangsbillet til koncerter, diskoteker, sportsbegivenheder el. andre forlystelser. Kortene bør efterlades hjemme ved byture med indtagelse af alkohol.

  • Politibiler må ikke misbruges til private gøremål som indkøb, flytning og kørsel for venner, bekendte og familie.

  • Politiets dataregistre må ikke misbruges til at søge oplysninger med private formål.

  • Politiets internetadgange må ikke misbruges til at surfe porno el. andet anstødeligt materiale.

  • Politiuniformer og andet udrustning må ikke misbruges på billeder på datingsider o. lign.

    I 2011 blev der indberettet rekordmange disciplinærsager mod politifolk. Ud af 92 sager endte 27 af disse med en bøde. Eksempelvis fik en betjent en bøde på 2.000 kr. for at have skaffet sig gratis adgang til en restaurant med sit legitimationskort. I 2012 var antallet af klager over politiet steget med 58 pct. i forhold til 2011. Herunder var antallet af klager over politifolk´s mulige overtrædelse af straffeloven steget med 47 pct.
    »Det er min opfattelse, at mange af disse sager kunne undgåes med en begrænset indsats fra den enkelte polititjenestemands side..... en indsats, der alene går ud på at henvende sig ordentligt, korrekt og i situationen afpasset måde over for borgerne.....« - udtalte direktøren for Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) til medierne. Så blev Politiforbundets formand fornærmet. »Kirsten Dyrman er jo sat i verden for at behandle klagerne, og det synes jeg, at hun skulle holde sig til. Så prøver vi at finde ud af resten.....« - udtalte klynke-pamperen.

    Det er ret utroligt. Danske betjente skal have korrekt faglighed og ganske almindelig situationsfornemmelse skubbet helt ned i halsen med skriftlige instrukser. God opførsel er ikke længere en selvfølgelighed i korpset. De forkælede dengser har aldrig lært det hjemmefra. Men hvad så med Politiskolen? Her lærer eleverne vel disse fundamentale selvfølgeligheder? Næeh, nej. Her går tiden udelukkende med at køre i bus, tale i mobil og drikke Cola.
    Er optagelseskravene til politiuddannelsen blevet for lave? Optager man unge mennesker, der hverken kan læse, regne og skrive? Befolkningen kan ikke være tjent med at finansiere og ansætte en flok tumpede, ubehøvlede bonderøve i politikorpset.


    Inkompetance i alarmcentralen
    Ved akut nød kan man i Danmark ringe 112 til alarmcentralen for at få hjælp og vejledning. Ved ikke akut nød kan man ringe til politiets servicenummer 114. Det er naturligvis kompliceret viden for nogle mennesker. Og det er tydeligvis ikke blevet forstået af alle betjente hos politiet. I 2016-17 fik tre politifolk kritik af deres adfærd i alarmcentralen af DUP. Og 11 sager var endnu uafklarede (kilde: TV2). Et par uhyrligheder nedenfor.

  • Den 19. juni 2016 ringede en ung kvinde panisk til alarmcentralen, fordi hendes psykisk syge tidl. kæreste var ved at bryde ind i hendes hjem. Der var således behov for øjeblikkelig hjælp. »Næste gang du råber efter mig, så lægger jeg røret, for det gider jeg simpelthen ikke finde mig i...« - svarede den vagthavende betjent. »Ja, det er så fint nok, men hvis jeg er slået ihjel lige om lidt, så husker du jo godt det her opklad - ikke.....?« - svarede kvinden. »Ja, ja - men så sender vi en ligvogn, ikke.....« - svarede betjenten. Den uhørt inkompetente håndtering af en relevant henvendelse havnede naturligvis i medierne.

  • Om natten den 26. september 2016 udbrød der brand i det kendte Svinkløv Badehotel ved Slettestrand i Jammerbugten. En af hotelgæsterne ringede derfor straks til alarmcentral 112 Vest i Aarhus. Og her fik hun reelt en skideballe. »Der lugter af brand, og der er brand i kælderen.....« - udtalte hun i telefonen. »Prøv lige at høre, hvad er adressen til Svinkløv Badehotel..... prøv lige at høre her, hvad er byen?..... kan du huske postnummeret til Fjerritslev..... der må være en adresse til det..... det var sku da bedre, at du vidste, hvor du er henne..... det kunne også være juleaften.....« - lød nogle af de rystende beskeder fra den vagthavende til hotelgæsten i en over tre minutters samtale. Efterfølgende brændte det gamle hotel af træ til grunden på kort tid. Samtalen havnede naturligvis i medierne.

    Man sætter ikke betjente med holdningsproblemer til at håndtere folk i nød og panik. Det siger sig selv. En vagthavende betjent skal optræde objektivt, roligt og professionelt med det nødvendige overblik. Hvad har man ellers forstillet sig hos politiet? Justitsminister Søren Pind (V) måtte herefter på banen med en irettesættelse. »Det vi ser her, det er uacceptabelt..... politiet er en serviceorganisation.....« - udtalte han blandt andet på TV. Nu skulle politiet altså i bøjet neon forklares om pligten til at opføre sig kompetent og ordentligt. Og politiets ledelse krøb i flyverskjul. Det blev kun til et par små forsigtige pip offentligt med kritik mod folk i egne rækker. Men forhåbentlig fik de en alvorlig orientering fra deres politiske chef??




    Politivold, politichikane, politisvigt, anklagemyndighed mv.



    Borgerværn overtager politiets arbejde
    I februar 2017 havde man sat så mange betjente til at overvåge potentielle terrormål og fjernet så mange landbetjente og lukket så mange små nærpolitistationer, at politiet med omkring 10.500 betjente ikke længere rykkede ud til indbrud, tyveri, vold, hjemmerøverier mv. Det væltede ind over grænserne med muslimske kriminelle migranter og østeuropæiske kriminelle psykopater. Ude i den virkelige verden langt fra de statslige trygge skrivebordsmiljøer havde forbryderne frit spil. Derfor måtte befolkningen overtage en stor del af politiets arbejde. Ifølge undersøgelser lavet af TV2 var der på dette tidspunkt oprettet mere end 50 såkaldte borgerværn rundt omkring i landet som eksempelvis Sons og Odin, Dansk Modstand, Selvforsvar og Folkeværnet. Almindelige danske borgere i disse frivillige korps patruljerede nu villakvarterer og bydele for at dæmme op for den stigende kriminalitet. Og så hylede de sædvanlige grædekoner fra politiet op igen med formaninger om dit og dat og faren ved at begå selvtægt. Men hvad skal befolkningen ellers gøre i et land stort set uden et tilgængeligt politi??? Nogen skal jo anholde forbryderne.



    Systematisk svindel hos FONA og El-GIGANTEN?
    Forbrugerne køber smartphones, tablets, laptops, fladskærme mv. for milliarder af kroner årligt i Danmark. Disse elektroniske forbrugsvarer er nemme at stjæle og tage med sig i en taske. Dansk politi gider ikke tage sig af indbrudstyveri i private hjem. Derfor har tyvene frit spil. Til formålet har de opfundet en finurlig metode. På en eller anden måde får de fat i forretningernes lister med kundedata som navne, cpr-numre, adresser, telefonnumre mv. over køb af elektronik. Derefter begår de indbrud på adresserne og stjæler varerne.
    Men hvordan får tyvene fat på kundelisterne? Går forretningernes medarbejdere på tyvetogt med listerne i lommen efter fyraften? Eller sælger nogle medarbejdere listerne til tyvene? En ting er temmelig sikkert. Nogen har gang i organiseret kriminalitet hos eksempelvis FONA og EL-GIGANTEN. Ude på gaden høres rygter om indbrud i folks hjem med tyveri af elektroniske varer få dage efter indkøb af netop disse ting i nævnte forretninger. Indbrud få dage efter indkøb hos mange mennesker kan ikke bare være et tilfældigt sammentræf.
    Vi modtager gerne beretninger og oplysninger fra ofre for den slags kriminalitet. Man kunne måske finde frem til noget politimæssigt interessant. Politiet og forretningerne tager nemlig ikke selv initiativet til at finde forbryderne. Og er det lovligt iflg. datalovgivningen for private virksomheder at føre optegnelser over folks navne, cpr-numre og adresser?



    Betjente efterforskes for bestikkelse
    I 2012 hjalp den tidligere ejer af Den Blå Avis K. Ree en ung afrikansk kvinde med at komme til Danmark. Den slags »godgørenhed« skal man naturligvis ikke beskæftige sig med. Fattige mennesker vil udnytte alt og alle i egen interesse. På et tidspunkt blev organisationen HopeNow da også involveret i negerens sag. De anmeldte efterfølgende sagen til Center for Menneskehandel under Socialministeriet. Og herfra blev K. Ree i efteråret 2014 politianmeldt på mistanke om menneskehandel. Sagen blev efterforsket af to betjente fra Nordsjællands Politi. Og sigtelsen blev herefter frafaldet.
    I 2016 i perioden 23-26 november tilbragte de to betjente tre dage på Ree´s safari-resort i Kenya. Herefter nød de livet i tre dage på hans femstjernede hotel Bluebay Beach Resort på Zanzibar. De to ophold i Afrika havde en værdi på omkring 22.500 kr. Det blev naturligvis opdaget. Betjentene blev nu suspenderet fra tjenesten og efterforsket via Rigspolitiet for bestikkelse. »Rigspolitiet ser med den største alvor på mistanke om bestikkelse af betjente og ansatte. En dom for bestikkelse vil medføre afskedigelse af den ansatte.....« - udtalte HR-direktøren til medierne.



    Betjente lod hund bide uskyldige
    I marts 2017 gik et par mænd sig en tur i solskinnet på Kløvermarken på Amager ved København. Pludselig blev de anråbt af et par unge betjente med ordre om at lægge sig ned. Betjentene slap herefter deres politihund løs på de liggende mænd. Den skambed dem i flere minutter. Efter at have anlagt håndjern gik det op for betjentene, at de to mænd var helt uskyldige. »Bare køb nogle nye bukser og send regningen til os.....« - lød beskeden afslutningsvis fra ordensmagten. Tilsyneladende var de blevet alarmeret om et knivstikkeri i Ålandsgade i kvarteret. Københavns Politi ville ikke kommentere episoden (kilde: Ekstra Bladet).
    Den sag skal vist en tur omkring DUP.



    Betjent glemte skarpladt pistol på toilet
    I februar 2016 var en 63-årig betjent på arbejde som vagt på Christiansborg. På et tidspunkt aflagde han besøg på et toilet ved Landstingssalen. Tilbage på kontoret opdagede han, at tjenestepistolen var væk. Den var allerede blevet fundet på toilettet af en inventarbetjent og anmeldt til politiet. Den 63-årige betjent havde glemt sin skarpladte 9 mm-pistol på toppen af håndklædeholderen. I marts 2017 sad den tidl. leder fra Københavns Politi i byretten tiltalt for grov pligtforsømmelse og skødesløshed i tjenesten. Han blev idømt en bøde på 10.000 kr.
    Sidder betjentene og leger med pistolerne på lokummerne under udøvelse af kropslige funktioner? Milde moses.



    Offer straffet hårdere end forbryderen
    I august 2016 blottede en mand sig foran to 10-årige piger foran Daglig Brugsen. Moderen til den ene af pigerne politianmeldte sagen. Men som bekendt er alle 10.000 betjente i Danmark travlt beskæftiget med andet en efterforkning af kriminalitet. Politiet tog ikke sagen alvorligt. Moderen henvendte sig derfor i Brugsen ved gerningsstedet. Her fik hun lov til at fotografere blotteren fra overvågningskameraet. Billedet delte hun på sin Facebook-profil. På baggrund af det offentliggjorte billede genkendte to taxi-chauffører forbryderen. Han blev idømt en bøde på 2.500 kr. Men moderen modtog en bøde på 5.000 kr. for at have forbrudt sig mod Persondataloven. Det er ikke løgn.
    Den behandling accepterede moderen naturligvis ikke. Hun nægtede at betale bøden. Sagen endte derfor i Byretten i Nykøbing Falster. Og landets justitsminister Søren Pape (K) blandede sig også i sagen. »Det ser selvfølgeligt mærkeligt ud, at den mest alvorlige forbrydelse får den mildeste straf.....« - udtalte han til medierne. Det fik formentlig dommeren til at rette på slipset. Han frikendte moderen. Anklagemyndigheden (politiets jurister) havde straffet hende efter en forkert paragraf.
    I Danmark (og Sverige) har forbrydere flere rettigheder end ofre. Det er uforståeligt for alle normalt tænkende mennesker.



    Betjent købte tyvegods uden konsekvenser
    I 2012 blev to personer afsløret i at have stjålet ikke under 1.045 dokumenter til en værdi på 1,5-3 millioner kr. fra besættelsestiden under 2. Verdenskrig fra Nationalarkivet i København og Landsarkivet for Sjælland. Under efterforskningen og den omfattende ransagning på deres bopæle fandt man også ulovlige våben. I 2013 blev tyvene idømt ubetingede fængselsstraffe. Nogle af de stjålne arkivalier var blevet videresolgt. Og under efterforskningen fandt politiet ud af, at en betjent for 17.000 kr. havde købt nogle af papirerne på en messe i Rødovre. Dem havde han dog senere afleveret til politiet. Og i den anledning var han bare blevet afhørt uden videre tiltag. På trods af at det er hamrende ulovligt at købe og besidde tyvegods. Og på trods af at politiet ikke kunne udelukke betjentens eventuelle dybere involvering i sagskomplekset. Man havde end ikke ransaget hans bopæl. Det vakte naturligvis en del undren blandt politikerne på Christiansborg i 2017.



    Betjent afgav falsk forklaring i retten
    I oktober 2015 blev en bilist standset af en betjent og tildelt en bøde på 3.500 kr. for at have kørt 73 km/time i bymæssig bebyggelse i Gørslev på Sjælland. Bilisten kunne ikke se det rimelige i bøden. Han havde nemlig ikke set et byskilt. Han kørte efterfølgende tilbage og fotograferede området. Og der manglede rigtigt nok et byskilt i vejbanens højre side. Han nægtede derfor at betale bøden.
    I november 2016 havnede sagen i Roskilde Ret. Og her påstod betjenten at have kontrolleret skiltningen før udstedelsen af bøden. Bilistens foto af den manglende skiltning måtte være taget på et senere tidspunkt efter nedtagelse af skiltet. Den søforklaring blev ikke godtaget af dommeren. »Det er en alvorlig sag. Du påstår, at at tiltalte har manipuleret med et foto.....« - lød beskeden til betjenten. Bilisten blev naturligvis frikendt (kilde: Ekstra Bladet).



    To betjente tiltalt for vold mod 16-årig
    I januar 2017 stod to betjente fra Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi tiltalt for vold mod en 16-årig dreng i retten i Nykøbing Falster. Drengen havde i juni 2016 taget sin mors bil for at køre en tur. Betjentene på hhv. 39 og 40 år var blevet kaldt til Maribo for at kigge på den slingrende bil. Drengen valgte herefter at stikke af fra betjentene. I Museumsgade i Maribo kørte han ind i en lygtepæl. Han blev herefter lagt ned på jorden i håndjern. Vidner så nu en af betjentene sparke drengen og slå ham i hovedet med flere knytnæveslag. På bagsædet af patruljevognen skulle samme betjent igen have slået ham flere gange i hovedet og den anden betjent ham med flad hånd. Den anden betjent havde i øvrigt forholdt sig fuldstændigt passivt. Et vidne anmeldte efterfølgende sagen til politiet. Og på anledning af Statsadvokaten i København og DUF endte sagen i retten med tiltale om overtrædelse af straffelovens paragraf 244 om almindelig vold.
    Tirsdag den 31. januar 2017 måtte betjentene så stå til ansvar i Byretten. »Jeg er frustreret, jeg er magtesløs......« - klynkede den ene betjent til dommeren (kilde: Ekstra Bladet) med udsigt til en fyreseddel fra korpset ved en domfældelse.



    Veninderne forgyldes ulovligt hos Rigspolitiet
    I 1994 ansatte man B. J. som indkøbsleder i Danmarks Radio. Fire år efter i 1998 tiltrådte hun jobbet som indkøbschef. I 2004 gav DR hende prisen som »bedste offentlige indkøber«. I 2007 avancerede hun til forretningsudviklings- og servicechef. Og i 2010 kunne hun skrive ejendoms- og sekretariatschef på CV´et.
    I januar 2011 fik den 44-årige B. J. job som afdelingschef hos Rigspolitiet på Polititorvet i København. I 2014 blev hun beæret med et besøg hos dronning Margrethe for at blive ridder af Dannebrogsordenen. Og i 2015 modtog hun den såkaldte »Driftsherrepris« af Dansk Facility Management i Tivolis Koncertsal. Kun universet og stjernerne satte grænser for dette offentlige vidunder. Eller også var hun blevet en stor kvinde blandt små mennesker. I juni 2016 afslørede dagbladet BT løjerne bag kulisserne.
    Det viste sig efter aktindsigt hos DR og Rigspolitiet, at hun i perioden 2005-2010 hyrede en veninde med et eenmandsfirma til konsulentopgaver for Danmarks Radio for 4,8 millioner kr. En anden veninde med et eenmandsfirma fik opgaver for godt 4,4 millioner kr. i samme periode. De to samme veninder fik efterfølgende konsulentopgaver af hende for Rigspolitiet i perioden 2011-2013 for hhv. 10,4 millioner kr. og 9,6 millioner kr. De to fine veninder tjente altså i alt ca. 29 millioner kr. i perioden 2005-2013. Flere af opgaverne kom ikke i offentligt udbud helt i strid med lovgivningen. En af veninderne optrådte i TV3-programmet »Købmænd på 1. klasse« i 2015. Her købte hun en pels hos Kløve og Lønberg i Charlottenlund for 400.000 kr. »Jeg var aldrig blevet hyret til Rigspolitiet uden B. J. Det er ganske vist.....« - udtalte hun til BT i juni 2016.
    Nu er det, at almindelige dødelige skatteydere sidder tilbage med kæben nede på gulvet. Men sådan fungerer tingene ikke blandt skrivebordsgeneralerne hos offentlige myndigheder. En økonomidirektør hos Rigspolitiet påstod over for BT, at alle regler var blevet overholdt. Et par dage efter kunne han dog ikke forklare, »hvorfor der ikke er sket et udbud, og derfor har jeg bedt om en redegørelse..... valget af de pågældende konsulenter har været fagligt begrundet..... det afgørende for os er, at vi har fået fuld valuta for pengene.....« Ifølge Rigspolitiet var alt i den skønneste orden. Man kunne mærkeligt nok ikke få en kommentar fra »vidunderet« B. J.
    Efter krav fra Dansk Folkeparti måtte daværende justitsminister Søren Pind (V) anmode om en redegørelse fra Rigspolitiet om sagen. Og nu frikendte Rigspolitiet igen sig selv. Alt var i den skønneste orden. Statens Kammeradvokat blev herefter sat på sagen. Denne konkluderede efterfølgende, at alle aftaler var ulovlige!!! Eksempelvis havde en af B.J.´s veninder i 2012 fået udbetalt 2,6 millioner kr. for endnu ikke gennemførte opgaver. I perioden 2011-2013 havde Konsulentgruppen Strandgade fået udbetalt 23,3 millioner kr. for opgaver, som aldrig havde været i lovpligtigt udbud. I 2013 og 2014 havde en af veninderne fået udbetalt over fire millioner kr. for opgaver udelukkende aftalt på et mundtligt grundlag. Der herskede altså totale wild west-tilstande hos Rigspolitiet. Af uransagelige årsager havde man givet en afdelingschef fri adgang til pengekassen.
    I februar 2017 fratrådte afdelingschefen B.J. sin stilling hos Rigspolitiet. Nu fik den skatteyderbetalte luksusfest omsider en ende. Som bekendt skal ALT absolut være hemmeligt hos Rigspolitiet. Så kan man skjule ulovlighederne for politikere og befolkning. Jesus Christ for en forestilling. Hvilke påtaler fik de inkompetente chefer, der tillod ulovlighederne?
    I marts 2017 afslørede en analyse fra Rigspolitiet, at man i perioden januar 2015 til sept. 2016 havde brugt 273 millioner kr. på forskellige indkøbte ydelser. Heraf havde man kun haft 38 pct. i udbud. I 62 pct. af tilfældene havde man altså forbrudt sig imod reglerne. Nu ville man have den sag vurderet af et revisorfirma. Naturligvis efter et offentligt udbud!!


    Københavns Politi forfulgte ofre i stedet for sex-forbryder
    I 2016 blev en 11-årig pige chikaneret med fræk snak, seksuelle tilbud og erotiske billeder på Facebook. Moderen henvendte sig derfor til Københavns Politi om sagen. De indkaldte mor og datter til afhøring. Her blev moderen udspurgt om grunden til en 11-årig piges brug af Facebook!! En uge efter indberettede politiet moderen til Tårnby Kommune. »Jeg er svært bekymret over forældrenes manglende evne til at beskytte pigen mod den slags, ligesom de tilsyneladende ikke har sat sig ind i reglerne for brug af Facebook, herunder aldersgrænse.....« - havde betjenten skrevet til de sociale myndigheder. Moderen måtte efterfølgende stille til samtale i kommunen til en snak om datterens færden på de sociale medier. Den 18. februar 2016 indstillede politiet efterforskningen af sagen med beskeden »at vi på det foreliggende ikke er i stand til at identificere personen bag navnet Kaya Jun.... en nærmere efterforskning af sagen vil medføre vanskeligheder, omkostninger og behandlingstider, som ikke står i rimeligt forhold til den straf, som pågældende i givet fald kan forventes idømt« (kilde: Ekstra Bladet). Tilsyneladende havde politiet intet foretaget sig for at finde frem til forbryderen. I stedet forfulgte de ofrene. Ekstra Bladet forsøgte forgæves at få en kommentar om sagen fra politiet.
    Politiet begik flere fejl i denne simple sag. For det første er det ikke ulovligt for en 11-årig pige at færdes på de sociale medier. Millioner af børn i den alder surfer dagligt rundt på Facebook. For det andet kræver det kun et par timers arbejde at kontakte Facebook for at få en IP-adresse og dermed en privatadresse på sex-forbryderen. Man kunne også have kontaktet vedkommende direkte på datterens Facebook-side og lagt en enkel fælde for at få hans data. Men den slags er for svært for politiet. De har ikke kompetancerne. Det er meget lettere at forfølge ofrene. Vor herre bevares for et stykke dårligt politiarbejde.


    Fynsk betjent sigtet for bedrageri
    I juni 2016 blev en politibetjent fra Ærø sigtet for bedrageri i 23 tilfælde med sit kørselsregnskab (kilde: TV2 Fyn). DUP efterforsker sagen.
    Av, av. Så forsvandt det skatteyderbetalte personalegode også. Det er efterhånden surt at være politibetjent i Danmark.


    Terrorsigtede i samme fængsel
    Den 14. februar 2015 skød og dræbte en herboende muslimsk terrorist to uskyldige mennesker i Danmark. Dansk politi var hermed i det største alarmberedskab siden 2. Verdenskrig. Store dele af det indre København blev afspærret. Restauranter og barer blev evakueret. Helekoptere kredsede over byen. Terroristen blev skudt og dræbt. Efterfølgende anholdt og varetægtsfængslede man fem muslimer på mistanke om delagtighed i terrorismen. En DR-journalist afslørede i januar 2016, at fire af de fængslede var i besiddelse af ikke mindre end syv mobiltelefoner. Herved kunne de opdatere deres Facebook-profiler og kommunikere med hinanden og evt. vidner for at aftale forklaringer. Desuden havde politiet anbragt to af de sigtede i sammen fængselsafdeling i arresthuset på Københavns Politigård. Så kunne de hygge sammen og aftale det videre forløb. Politikerne på Christiansborg var forfærdede. Justitsministeren (V) truede med voldsomme forholdsregler i fængslerne. Bla. bla. bla. bla. bla. bla. bla. bla.....

    Hvad er virkeligheden i denne sag? Danske politikere, PET og politiet er totalt uforberedte og ude i stand til at overvåge og håndtere terroristerne effektivt. Årligt konfiskerer man eksempelvis 1.500-2.000 mobiltelefoner fra de indsatte i danske fængsler. Telefonerne smugles ind i vasketøjet hjemme fra mor eller smides ind over fængselsmurene. Eller overleveres til de fængslede af besøgende. Desuden medvirker nogle fængselsbetjente formentlig i smugleriet mod betaling. Med andre ord typisk dansk kolonihave-hygge-nygge-mentalitet. Medarbejderne på tværs af de involverede fag lunter rundt med klapper for ører og øjne i forkælet magelighed. Kun kaffepauser og wienerbrød kan få dem op af stolene. Et lille forslag:

    Send nogle fængselsbetjente og politifolk på kursus i USA




    Østeuropæisk kriminalitet
    Efter indlemmelse af de østeuropæiske lande i EU oplevede vi en veritabel kriminel invasion. Herboende bagmænd inviterer landsmænd til Danmark på tyvetogt. På eksempelvis Sjælør Station syd for København ankommer dagligt hele busfulde med østeupæere og sigøjnere. Nogle af dem bliver herefter på stjålne cykler sendt på tyvetogt i specielt udvalgte villakvarterer. Her stjæler de laptops, mobiltelefoner, tablets og fladskærme mv. Tyvekosterne afleveres mod betaling til bagmændene. De sælger varerne videre til hælerne i Danmark eller aftagere i hjemlandet. Efter en uges arbejde tager tyvene bussen tilbage med penge på lommen. Hokus pokus. Organiseret østeuropæisk kriminalitet.

    I 2011 advarede Nordsjællands Politi områdets 700 betjente i et ugebrev: »Torsdag var der møde i indbrudsstaben. Det var et godt møde, hvor vi bla. fik indblik i den efterforskning indenfor området, som er i gang. Indsatsen, som startede i uge 7, fortsætter til uge 13, hvorefter strategien ændres. Dette skyldes, at der er kommet efterretninger frem, som godtgør at dansk politi har været meget naive med hensyn til deres tilgang til østkriminelle. De er formentlig meget bedre organiseret end vi hidtil har troet. Det betyder, at alle østeuropæere hovedsageligt fra Rumænien, Bulgarien og Ungarn som udgangspunkt skal antages for at være platugler og svindlere og langt hovedparten af dem, der træffes i DK er her med kriminalitet for øje. Lavpraktisk betyder det, at at vi i antræffelsestilfælde skal være meget mere mistroiske og som udgangspunkt anholde dem, således at vi kan få deres troværdighed afprøvet.....« - stod er blandt andet i ugebrevet (kilde: Ekstra Bladet, jan. 2016).

    Det var på tide. Når man ser et par nussede romaer komme cyklende med plastikposer i et stille villakvarter, så er de ikke på vej til den lille havfrue. De er på tyvetogt. Hvor svært kan det være. Læs desuden: Østeuropæiske psykopatbander



    Nordjysk betjent idømt fængselsstraf
    I januar 2016 blev en nordjysk 37-årig betjent idømt 40 dages fængsel for vold under en anholdelse i Frederikshavn i marts 2014. Han skulle have sparket to anholdte gentagne gange efter at have placeret dem på vejen i liggende position. Dommen blev anket (kilde: Ekstra Bladet).



    Politiets ulovligheder under kinesisk statsbesøg i 2012
    I september 2015 dømte Østre Landsret politiets tilbageholdelse af en fredelig mand med Tibet-flag ulovlig under det kinesiske statsbesøg i juni 2012. Læs: Kinesisk præsident på statsbesøg 2012



    Betjent fra Østjyllands Politi idømt 4 måneders fængsel
    En 38-årig betjent ansat i en specialenhed hos Østjyllands Politi måtte tirsdag den 11. august 2015 møde op i Aarhus Byret og forklare sig i forhold til en tiltale om at have misbrugt sin stilling til at tiltvinge sig eller forsøge at tiltvinge sig samleje og andet seksuelt forhold end samleje. Over netværket VIBER skulle han have korresponderet med og sendt erotiske billeder til en luder på en massageklinik i Aarhus. Han skulle have krævet seksuelle ydelser til nedsat pris eller gratis uden kondom af kvinden med henvisning til sin stilling som politimand. Desuden truede han med sit kendskab til hendes manglende arbejdstilladelse. Og han kunne informere om, hvorledes hun kunne komme til Danmark i strid med gældende regler.
    I øvrigt skulle han have afsendt erotiske billeder af sig selv herunder et pik-billede til tre kvinder. Dem havde han fået kontakt med via sit arbejde. En af disse havde han kontaktet telefonisk i april 2013. »Du har en smuk datter, må jeg få hendes telefonnummer?« - skulle han have sagt. »Hej, jeg er den politimand, du snakkede med i Aarhus sidste fredag / lørdag. Ville da bare lige sige, at jeg synes, du ser rigtig sød ud.....« - skrev han til hende i en Facebook-besked.
    I februar 2014 var en kvindelig fængselsfunktionær tilsagt til afhøring i en kriminalsag. Dagen før spurgte den 38-årige betjent, om hun var single. Desuden tilsendte han hende flere erotiske billeder af sig selv (kilde: Ekstra Bladet). I august 2015 blev han idømt fire måneders betinget fængsel og 100 timers samfundstjeneste i sagen.
    Helt ærligt. Kunne man ikke have frasorteret denne tydeligvis fejlplacerede person allerede under optagelsesprøven eller på Politiskolen?



    Illegale indvandrere - vi har ikke tid.....
    Det vælter ind over Danmarks grænser med kriminelle illegale analfabeter fra fattige lande. I 2013 søgte 7.540 asyl. I 2014 var antallet eksploderet til 14.815. Det koster skatteyderne milliarder af kroner hvert år. Som konsekvens må man skære ned på sygehusudgifter, børne-, unge- og ældreomsorg. Dumnaive danske politikere aner ikke deres levende råd. De underskrev selv Flygtningekonventionen som det første land den 4. december 1952. Danmark står mærkværdigvis altid i første række, når skatteydernes penge skal foræres væk til andre lande.
    Men hvor kommer »flygtningene« fra? De kommer såmænd valsende kvit og frit ind over den dansk-tyske grænse efter at have betalt menneskesmuglerne tusindvis af kroner for at rejse gennem den halve verden. Eksempelvis tager de bare bussen fra Flensborg i Tyskland til Sønderborg. Herefter er der fri adgang til paradis med starthjælp og luksus. Buschaufførerne har en aftale med tysk og dansk politi ved mistanke om illegale indvandrere i bussen. De kan bare ringe til Syd- og Sønderjyllands Politi med henblik på anholdelse. Men sådan fungerer tingene ikke i praksis. Betjentene skal altid lave noget andet. I juli 2015 ringede en buschauffør således to gange til politiet på mistanke om illegale asylansøgere og menneskesmuglere i bussen. Begge gange var beskeden den samme. »Alt personale er optaget.....!!« - lød det fra den vagthavende betjent (kilde: Metroxpress, juli 2015).
    Det kunne være interessant at vide, hvorledes betjentene var optaget. Drak de kaffe? Spiste de citronmåner? Eller fulgte de bare en hemmelig intern instruks om ikke at reagere på den slags henvendelser?



    Peberspray mod psykisk handicappet dreng
    Ifølge Retsplejeloven skal politiets brug af peberspray, pistol og stav og andre magtmidler registreres i politirapporten. Den simple procedure er naturligvis for »kompliceret« for nogle betjente. Især hvis man har en alternativ holdning til sandheden.
    Den 2. februar 2015 gik en 17-årig blind autist med mentale evner som en 2-årig amok på sit værelse på botilbuddet Danshøj i Nordsjælland. En rude blev smadret. Personalet tilkaldte derfor politiet. To betjente fra Nordsjællands Politi mødte op. De blev forklaret problematikken omkring den pågældende beboer. Men det interesserede dem ikke. I haven foran lejligheden slog den 17-årige ud efter betjentene. De pacificerede ham med peberspray og håndjern.
    Den 3. februar 2015 blev drengens forældre ringet op og informeret om episoden af botilbuddets ledelse. Men forklaringen lød mystisk. Derfor begærede de aktindsigt i sagen. Den blev udleveret en måned efter den 3. marts 2015. Og her kunne man læse om politiets brug af håndjern. Det havde ledelsen ikke fortalt forældrene.
    I april 2015 henvendte vidner til episoden sig til Ekstra Bladet med yderligere information. De kunne fortælle, at Danhøjs ledelse og politiet havde undladt at informere forældrene om brugen af peberspray mod deres dreng. Avisen fik politirapporten til gennemlæsning. Her står intet om peberspray. Den overdrevne magtanvendelse mod en psykisk handicappet dreng skulle tilsyneladende skjules. Herefter blev en chefkonsulent fra Nordsjællands Politi kontaktet. »Det fremgår ikke af de journaliserede oplysninger, at der skal være anvendt peberspary over for.... i forbindelse med politiopgaven den 2. februar 2015. Jeg lægger derfor til grund, at det ikke er sket.....« - svarede denne på henvendelsen.
    Drengens forældre indgav nu en klage over politiet. Og Ekstra Bladet begærede aktindsigt i de journaliserede notater og lydfiler. I slutningen af maj 2015 var de endnu ikke blevet udleveret. Var de mon blevet slettet af ukendte personer??



    Sjællandsk betjent sigtet for mandatsvig
    I 2015 blev en sjællandsk betjent sigtet for at have brugt politiets kreditkort til benzin for omkring 4.500 kr. på sin private bil fra Statoil i Helsingør. Endvidere skulle manden have sjusket så groft med sit arbejde, at det drejer sig om en overtrædelse af straffeloven. I hans garderobeskab på politistationen i Helsingør fandt man et ikke registreret kamera fra en straffesag, som han selv sagsbehandlede. Kameraet havde han tilsyneladende udeladt fra sagen (kilde: Ekstra Bladet).
    Hyggelig fyr at have rendende rundt med stav og pistol.



    Betjent idømt bøde for sort arbejde
    I 2015 blev en politimand afsløret i at have arbejdet sort for byggefirmaet SR-Design i Næstved. Han erkendte ulovlighederne. Det gav en bøde på 110.000 kr. samt et krav om tilbagebetaling af 115.000 kr. til SKAT (kilde: Ekstra Bladet).



    Fotovognene
    Omkring 40 pct. af alle trafikale dødsulykker skyldes for høj fart. Derfor fik politiet i januar 2015 75 nye fotovogne til en pris på 500.000 kr. pr. stk. Dermed kom antallet af ATK-biler (Automatisk Trafik Kontrol) op på 100 stk. Det skulle give en årlig bødeindtægt på 600 millioner kr. i statskassen og et stort antal sparede menneskeliv. Fra 1. februar 2015 tilfalder fartbøden bilens ejer og ikke bilens fører. Landets 12 politikredse angiver placeringen af fotobilerne på Twitter.

    Sådan en ATK-fidus er for svær en størrelse for nogle betjente. Den 18. februar 2015 skulle en landbetjent fra Ry ved Silkeborg håndtere udstyret til en værdi på 200.000 kr. Kameraet stod skjult i vejkanten. Betjenten sad lunt og godt i en bil et stykke derfra med IT-udstyret. Med kaffe og hjemmebag naturligvis. Pludselig var fotoudstyret forsvundet. Det var blevet stjålet af en forbipasserende bilist!!! Go´daw do.

    Torsdag den 5. marts 2015 placerede politiet en fotovogn på Køge Bugt-motorvejen ved noget vejarbejde på Sjælland. I løbet af fem timer røg 978 fart-psykopater i fotofælden svarende til en samlet bødeindtægt på knap to millioner kr. Ved vejarbejde bliver en fartbøde fordoblet.

    I 2015 røg der fart-psykopater i fælden til en bødeindtægt på 500 millioner kr. I 2016 blev der inddrevet fartbøder for 701 millioner kr. Fotovognene fungerede altså perfekt efter hensigten. Fartglade idioter blev afsløret og tildelt bøder med resulterende sparede menneskeliv. Den slags effektivitet bekommer sædvanligvis ikke politikerne fra blå blok. Fjolserne fremkom nu med beskyldninger om fotovognene som »pengemaskiner«. Et ganske tåbeligt argument. Mange bøder betyder mange sparede menneskeliv. Men så dybt tænker man ikke som borgerlig politiker. I marts 2017 besluttede VLAK-regeringen at fjerne 20 fotovogne fra vejene og i stedet opsætte »stærekasser« med en forklaring om at sende endnu flere betjente til den dansk-tyske grænse for at holde illegale flygtninge og muslimske terrorister ude af landet. Det kom naturligvis til at koste trafikofre og flere døde mennesker på vejene.



    Asylansøger forulemper 14-årig pige - politiet kommer ikke
    Den 16. november 2014 vågnede en 14-årig pige pludselig op fra sin nattesøvn i hjemmet i Ranum i Nordjylland. En fremmed mand med somalisk udseende stod og nussede hendes fødder og forsøgte at kysse hende. Pigen gav sig til at skrige. Herefter flygtede manden. Pigens mor tilkaldte efterfølgende politiet. Men hos Nordjyllands Politi ville man ikke foretage sig noget i den anledning. Manden var jo flygtet. Desuden havde man ikke ressourcer til at hente ham!!
    Politiet blev nu kontaktet af det lokale flygtningecenter. De havde den somaliske asylansøger i deres varetægt. Politiet kunne bare hente og afhøre ham. Men på politistationen lå man stadig under dynerne. Man ville stadig ikke foretage sig noget. Asylcentret måtte agere politimyndighed og transportere manden til et andet center og senere til Sandholmlejren.
    Ekstra Bladet forsøgte utallige gange at kontakte den ansvarlige politikommissær i Nordjylland. Uden held. Han var krøbet i flyverskjul et sted i klitterne.



    Betjent tiltalt for grov pligtforsømmelse
    I 2014 blev en 39-årig betjent fra Vestegnens Politi tiltalt af Statsadvokaten for brud på straffeloevns paragraf 152, 155, 156 og 157. Som civil betjent i »uropatruljen« havde han kontakt med en person tidligere straffet for narkokriminalitet med tilknytning til bandemiljøet. Denne skulle fungere som meddeler for politiet. Men mærkværdigvis blev rollerne byttet om. Betjenten skulle have udlånt penge til manden og informeret ham om fortrolige oplysninger fra politiets bandeenhed. Han skulle have hjulpet manden med at skjule et skydevåben, som politiet mistænkte for at have været anvendt til et skyderi. Han skulle have misbrugt sin stilling ved at lave ulovlige opslag i Kriminalregistret og politiets sagsbehandlingssystem (POLSAG) og efterfølgende meddele oplysninger om fire andre kriminelle. Han skulle desuden have informeret manden om metoder til at undgå straf for kriminelle handlinger. På et tidspunkt blev betjenten afsløret under telefonaflytninger.
    Onsdag den 10. december 2014 blev han i Glostrup Ret idømt 15 dagbøder a 400 kr. for at have tilbageholdt oplysninger under et møde angående gemmestedet for et muligt drabsvåben (kilde: Ekstra Bladet, dec. 2014).



    Københavns Politi fejlinformerede justitsministeren
    I oktober 2014 ved Folketingets åbning dristede folketingspolitikerne sig ud i den virkelige verden på slotspladsen i nogle minutter. Det gav dem naturligvis et større psykisk traume. Til og fra gudstjenesten i Christiansborg Slotskirke stødte de på en flok demonstrerende kurdere og sympatisører af PKK. »Tyrkiet er terrorist..... Tyrkiet er terrorist..... Fatma, Tyrkiet er terrorist.....« - blev der råbt. Afstanden til den virkelige befolkning kom helt ned på 3-4 meter. Og der var kun tre ældre betjente til at passe på de skrækslagne politikere. En deling kampklædte yngre betjente sad og hyggede sig i en mandskabsvogn et andet sted på Slotsholmen.
    En DF-politiker henvendte sig nu til justitsministeren (skrigeskinken (A)) for at få en redegørelse om sikkerhedsniveauet. »Det er Københavns Politis opfattelse, at sikkerheden omkring Folketingets åbning blev varetaget på fuldt ud betryggende vis med indsættelse af de nødvendige personalemæssige ressourcer.....« - stod der i Justitsministeriets svar efter kontakt med Rigspolitiet og Københavns Politi.
    Nogle andre politikere kontaktede Folketingets ledelse for at forhøre sig om episoden. Og de fik den modsatte besked. »Afstanden mellem gæsterne og demonstranterne var utilstrækkelig.....« - havde politiet erkendt over for Folketingets administration. Desuden lovede politiet at rette op på sikkerhedsforholdene fremover.
    Efterfølgende måtte politiinspektøren indrømme, at man havde underinformeret Justitsministeriet. »Der har simpelt hen været koks i kommunikationen hos politiet.....« - som han kryptisk udtrykte det (kilde: Ekstra Bladet).



    Politiet: Overtræd bare Færdselsloven
    I landets store byer hersker der lovløse tilstande i forhold til Færdselsloven. Biler, busser og cykler kører uden videre over for »rødt lys«. Man kigger sig ikke tilbage under højresving. Man bruger ikke blinklysene. Folk bliver kørt ihjel af store lastbiler af samme årsag. Folk springer for livet på fortovene, fordi cyklisterne ikke gider standse bag bilerne i lyskrydsene. »I forhold til at børn cykler i landets mest trafikerede by, hvor vi har mange tilskadekomne trafikanter, så giver det oven i købet meget god mening, at de cykler på fortovet. Jeg kan ikke forestille mig, at nogen betjente ville gøre noget ved det..... - udtalte politichefen for Færdselsafdelingen i Københavns Politi til Ekstra Bladet i november 2014. Han opfordrede altså folk til at bryde landets lovgivning. Det fik Fodgængerforbundet til at afsende en klage til Justitsministeriet.



    Kontakt selv tyven.....
    I september 2014 havde en mand haft indbrud familiens sommerhus i Nordsjælland. Penge, elektronik og bryllupsgaver til en værdi på 30.000 kr. var stjålet. Politiet mødte op og tog fingeraftryk fra en rude. Efterfølgende blev de stjålne effekter sat til salg i Den Blaa Avis. Nu burde det være en smal sag at anholde tyven eller hæleren. Politiet blev derfor kontaktet med oplysningerne. »Hvor vildt! Så kan du lige ringe til ham og lege interesseret køber. Så kan I aftale et sted at mødes, og så skal vi nok ligge på lur.....« - lød det i telefonen fra den vagthavende betjent. Flere af mandens ejendele blev nu solgt, mens politiet søgte om en kendelse i retten (kilde: Ekstra Bladet, okt. 2014).



    Blodbad i elevator - politiet kommer ikke
    Fredag den 3. oktober 2014 satte en handikap-chauffør en person fra et dagcenter af i Hedeparken i Ballerup uden for København. En elevator var indsmurt i blod som var der sket en voldsom forbrydelse. Chaufføren tog et billede af sceneriet med sin mobil. Herefter ringede han efter politiet på 114 kl. 14:46. Den vagthavende betjent blev sat ind i situationen og tilbudt at få tilsendt billedet af elevatoren. Det afviste han med lovning om at sende en politipatrulje. Tre kvarter senere var politiet endnu ikke ankommet. Og nu fandt chaufføren en livløs mand indsmurt i blod på 6. etage i bygningen. Efter at have ringet 112 ankom ambulance, lægeambulance og politi. Manden var allerede død.
    Vestegnens Politi ignorerede tilsyneladende chaufførens første henvendelse. »Jeg har ikke på stående fod kendskab til, at der skulle være kommet en anmeldelse allerede kl. 14:46.....« - lød det efterfølgende fra stedet (kilde: Ekstra Bladet).
    Vestegnens Politi kunne ikke afsætte personale til at rykke ud til et regulært blodbad. Hvordan forholdt de sig til en ganske fredelig og ufarlig sag med en af deres egne samme aften? Det er en helt anden historie. Læs nedenfor.



    13 betjente på hyggetur i Søborg
    Fredag aften den 3. oktober 2014 sad en politiassistent fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet i sit hus i Søborg med hustru og et vennepar og nød en middag. Pludselig lød der to smæld. Efterfølgende fandt selskabet et hul i det ene af vinduets to glasslag. Forskrækket ringede politimanden 114. Og straks ankom 13 stakåndede betjente fra Vestegnens Politi. Dette måtte være en historisk stor forbrydelse.
    De mange betjente gik rundt og kiggede og snakkede uden at foretage sig noget angående sporsikring. Ingen fingeraftryk blev taget. Teknisk afdeling blev ikke taget med på råd. Nogen havde måske kastet en sten på vinduet. Eller det var måske bare sprunget af sig selv. Måske var en fugl fløjet på glasset. »Jeg aner virkelig ikke, hvad de lavede. Og de spurgte tilmed ikke, om det kunne være glasset, der var træt, og derfor var sprunget. Jeg er virkelig bekymret, når jeg som politimand får så dårlig en service - hvordan står det så ikke til med almindelige borgere.....« - udtalte han efterfølgende til Ekstra Bladet. En stor efterforskning blev nu sat i sving for at opklare den historiske sag.
    Samme dag havde Vestegnens Politi ikke tid til at rykke ud til en anmeldelse om et blodbad i en elevator i Ballerup. Men 13 betjente kunne man undvære til et punkteret vindue. Dansk politi anno 2014. Utroligt.



    Betjent sigtet for tyveri fra død mand
    Torsdag den 11. september 2014 var en mand afgået ved døden i sit eget hjem på Sjælland. En betjent blev derfor tilkaldt for at udelukke en forbrydelse. Den følgende dag fik politiet mistanke om tyveri af et pengebeløb fra den afdødes pung. Politiets Rejsehold fra Aarhus blev derfor kontaktet for assistance. De kørte straks til Sjælland og aflagde et besøg hos den involverede betjent. Han var i besiddelse af et kontant pengebeløb svarende til det manglende beløb i pungen. Betjenten blev anholdt og sigtet for tyveri (kilde: TV2.dk).



    Peberspray mod mand i håndjern i København
    I sommeren 2012 tog en 30-årig mand til Istedgade i København for at blive klippet i en frisørsalon. Han stillede sig op på fortovet uden for salonen for at vente på sin tur. Her stod han og talte med et par bekendte. Pludselig ankom et par civilklædte betjente og bad om hans ID. Det fremviste han. Desuden spurgte han, om det ikke var en offentlig gade - i så fald måtte han vel gerne være der. »Skal du være fræk.....?« - spurgte en af betjentene. Herefter blev manden skubbet op mod et vindue og væltet omkuld på fortovet. Den ene betjent tvang hans arme om på ryggen og påsatte håndjern. Efterfølgende placerede den anden betjent et knæ i nakken på ham og sprøjtede peberspray direkte i hans øjne. Ifølge manden blev han derefter behandlet voldsomt i patruljevognen.
    I en celle på politistationen ventede han i 10 minutter på at kunne skylle øjnene i vand. Lidt senere ankom hans far og frisørsalonens ejer til stationen. De talte med en ældre vagthavende betjent. Herefter blev han straks løsladt uden forklaring på anholdelsen. Og uden noget som helst efterforløb i form af en undskyldning eller sigtelse.
    I 2014 blev en video af anholdelsen lagt på Facebook. Den var blevet optaget på en mobiltelefon af et vidne. Efterfølgende blev DUP af Københavns Politi opfordret til at undersøge anholdelsen (kilde og video: TV2.dk).



    Sjællandsk betjent idømt 40 dages fængsel
    I august 2014 idømte Østre Landsret en 52-årig sjællandsk betjent 40 dages ubetinget fængsel for blufærdighedskrænkelse. Dommen var en stadfæstelse af resultatet fra Roskilde Byret i januar 2014. En kvinde i 20´erne havde henvendt sig på politistationen for at generhverve sit kørekort. Betjenten førte hende ind i et lokale, hvor han kyssede hende, fastholdt hendes arme på ryggen og gned sit skridt mod hendes bagdel. Desuden lovede han hende en bestået køreprøve (kilde: Metroxpress)..
    En fængselsstraf medfører en fyreseddel hos politiet. Ud af vagten. Naturligvis.



    Sjællandsk betjent anholdt for tyveri
    Tirsdag den 26. august 2014 blev en betjent fra en sjællandsk politikreds anholdt og sigtet for tyveri af benzin. Ifølge sigtelsen skulle have brugt politiets benzinkort to gange i sommeren 2014 til at tanke benzin for i alt 1.000 kr. til sin private bil. Anmeldelsen kom fra betjentens egen politikreds. Hans private bopæl blev ransaget i anledning af anholdelsen (kilde: Avisen.dk).



    Hun er datter af Khader.....
    Torsdag aften den 24. juli 2014 fejrede Naser Khaders 14-årige datter sin fødselsdag med et par veninder. Sent på aftenen kom de i klammeri med to andre piger fra institutionen MultifunC ved en legeplads ved Ørestad Gymnsaium på Amager. Khaders datter skulle være blevet slået, sparket, hevet i håret og truet med en kniv. Hun kendte de to overfaldspiger fra en ungdomsklub. Nu mente de, at hun havde kysset på en af deres drengevenner. Det skulle hævnes. Den 14-åriges mor blev tilkaldt (Khader´s tidl. hustru). Hun skræmte de to piger væk. Episoden blev umiddelbart efterfølgende politianmeldt. Men man havde (som sædvanligt) ikke mandskab til at rykke ud. Offeret blev opfordret til at tage på skadestuen og få dokumenteret skaderne. Så kunne hun komme på politistationen og anmelde sagen dagen efter.
    Naser Khader blev nu ringet op i USA. Og han var overordentlig utilfreds med politiets indsats. Sagen havnede herefter i forskellige medier med kritik af politiet. Det fik vicepolitiinspektøren hos Københavns Politi til at udtale til TV2, at »jeg skal ikke negligere, at det har været ubehageligt og smertefuldt, men jeg kan slet ikke genkende Khaders udlægning af, hvad der er sket. Den eneste grund til, at denne sag bliver blæst så stort op, er fordi, hun er datter af Khader«. Nu blev Khader sur. »Han lyver, og bagatelliserer det, der er sket. Der var ikke tale om et pigeslagsmål, men om et regulært overfald.....« - udtalte han til BT. Herefter indsendte han en formel klage over vicepolitiinspektøren.
    Herefter kom der en undskyldning fra Københavns Politi. »På baggrund af de oplysninger, som efterforskningen har tilvejebragt, er det Københvans Politi´s opfattelse, at det kan lægges til grund, at din datter den pågældende aften var udsat for vold, røveri og vidnetrusler begået af de to mistænkte. Der er således ikke belæg for at bagatellisere episoden, og hvis de udtalelser om det konkrete hændelsesforløb og optakten hertil, som vicepolitiinspektøren blev citeret for i pressen umiddelbart efter episoden, er blevet opfattet på den måde, skal det beklages« - skrev politidirektøren til Khader. Denne offentliggjorde undskyldningen på Facebook.

    Hvis nu en af vicepolitiinspektørens børn var blevet overfaldet, havde han så haft samme afslappede holdning? Naturligvis ikke. Så havde politiet rykket ud med blå blink og to mandskabsvogne fulde af betjente.



    Trampet i hovedet - Aarhus Politi kommer ikke.....
    I juli 2014 sad en 24-årig studerende med sin kæreste i en bybus ved Brabrand i Aarhus. Pludselig spytter en person ham i nakken. Herefter bliver han overfaldet af fire mænd med indvandrerbaggrund. På skift slår, sparker og tramper de på ham 20-30 gange. En af overfaldsmændene hæver sig op i en af bussens holdestænger og tramper ham i hovedet. Herefter mister han bevidstheden.
    Kæresten ringede nu 112. Men Aarhus Politi ville ikke have noget med sagen at gøre. Og de 10-15 århusianske medpassagerer sad feje og inaktive uden at gribe ind.
    Ekstra Bladet udbad sig efterfølgende en kommentar fra politiet i »smilets by«. »Vi kommer, hvis faren er akut.....!!!!« - lød det besynderlige svar fra chefpolitiinspektøren.

    Aarhus Politi nægtede at rykke ud, fordi det drejer sig om indvandrere. Danske betjente er nemlig skræmt fra vid og sans over sådanne situationer. De kræver flere mandskabsvogne fulde af betjente, kampuniformer og skarpladte maskinpistoler ved udrykning til ballade med et par indvandrerdrenge. Fars og mors vandkæmmede bondekarle vil hellere hygge sig med begivenhedsløs patruljekørsel og et par venlige færdselsbøder.



    Horsens Politi stormede pensionistbolig
    Ved sekstiden om morgenen tirsdag den 27. maj 2014 sad en 69-årig pensionist i sit hus i Horsens og ventede på vagtlægen. Pludselig hamrede nogen på døren. »Hvem er det.....?« - råbte pensionisten. »Det er politiet... kom ud med hænderne forrest, eller vi skyder.....« - blev der svaret. »Hvad fanden har I gang i.....?« - svarede den 69-årige. »Du skal bare holde din kæft, ellers bliver du skudt.....« - lød det fra betjentene. Herefter stormede otte kampklædte politifolk med maskinpistoler ind i huset. Pensionisten blev lagt i håndjern og presset op mod væggen. Han blev herefter slæbt ud på fortovet. Her fik han igen besked om at holde sin kæft. Imens smadrede betjentene flere døre i huset med en rambuk. Pludselig forsvandt de lige så hurtigt, som de var ankommet. Uden nogen som helst forklaring eller undskyldning.
    Samme formiddag gik pensionisten på politigården for at få en forklaring på det mærkværdige optrin. »Du husker forkert.... gå hjem med dig.....« - lød beskeden fra vagthavende. Da Ekstra Bladet dagen efter kontaktede vagtchefen hos Sydøstjyllands Politi, forsøgte han sig med samme metode. »Nogle mennesker har jo en god fantasi, eller har svært ved at huske.....« - lød det selvsikkert. Efter at have tænkt sig grundigt om måtte han krybende indrømme, at der var tale om en udløber af en anholdelsesaktion efter noget skyderi ved Center for Socialt udsatte.
    Pensionisten klagede via sin advokat over betjentenes mærkværdige adfærd (kilde: Ekstra Bladet). Naturligvis.



    Ulovlige anholdelser ved fodboldkamp i 2013
    I december 2013 anholdt Københavns Politi 365 personer efter en superligakamp mellem Brøndby og FCK i Parken. De anholdte blev bagbundet med strips og holdt siddende på den iskolde asfalt i timevis. Flere fik en nedladende behandling med forbud mod toiletbesøg. Det var »uberettiget frihedsberøvelse« ifølge Københavns Byret i november 2014. Politiet blev idømt en bøde med erstatning på i alt 1.460.000 kr. til ofrene. Skatteyderne betaler.



    Københavnsk betjent idømt fængsel for vold
    Natten til den 24. juni 2013 ankom tre betjente fra Station Bellahøj med en beruset mand til Station City på Halmtorvet. Den anholdte mand udtrykte sig med ukvemsord over for de tilstedeværende betjente. Det fik en 30-årig betjent fra St. City til at vælte ham omkuld på gulvet. »Hold kæft, du er på en politistation.....« - skulle betjenten have råbt. Herefter skulle han have smækket ham en syngende lussing, der kunne høres i hele lokalet.
    De tre betjente fra Bellahøj indrapporterede episoden med lussingen. Efterfølgende endte sagen i Københavns Byret. Her nægtede betjenten og hans kollegaer fra St. City, at den anholdte var blevet slået. Der var tale om en »misforståelse« og en »fejlopfattelse«. Men den troede dommeren ikke på. Den 30-årige betjent blev idømt 40 dages fængsel for vold mod en anholdt. Han ankede dommen til Landsretten (kilde: Avisen.dk).



    Disciplinærsager 2013
    I maj 2014 udkom en rapport fra DUP over politiets disciplinærsager fra 2013. Eksempler nedenfor (kilde: Avisen.dk).

  • En betjent satte en taske med ammunition på en varm kogeplade. Det medførte flere eksplosioner. Han fik efterfølgende en bøde på 3.000 kr. for overtrædelse af våbenloven.

  • En 70-årig mand bad en betjent oplyse sin identitet. Det ville han ikke. Under et efterfølgende håndgemæng pådrog den 70-årige sig flere knoglebrud i armen. Betjenten blev kritiseret for ikke at have identificeret sig.

  • En betjent håndterede sin skarpladte pistol på et kontor, hvorved den gik af med et skud gennem en rude ud mod det offentlige rum.

  • En betjent lod sin hund løbe frit omkring, hvorved den bed to piger i lårene. Han fik en bøde på 4.000 kr.



    Københavnske betjente amok på bytur
    I april 2014 afslørede BT, hvordan tingene foregår hos Københavns Politi. En betjent havde henvendt sig med en uhyggelig fortælling om vold, seksuelle krænkelser, overfald, fordækthed og løgne omkring seks betjentes druktur i 2009. Læs nedenfor.

    Den 25. september 2009 hyggede 15 betjente fra den operative bandeenhed sig med pizza og øl efter fyraften på politistationen på St. Kongensgade i København. Efter et stykke tid besluttede seks af betjentene sig for at gå en tur i Nyhavn. Her tilbragte de 1,5 time med at drikke øl. Herfter fortsatte de til Hornsleth Bar i Løvstræde. Efter lukketid gik en af betjentene hjem. De andre fem fortsatte mod Istedgade på Vesterbro. Ved Hovedbanegården tilbød en gambianer dem noget narko. Det fik en af betjentene til at sende ham i asfalten med et spark i hovedet. Sølvpapirskugler med narko fløj ham ud af munden. Klokken var nu blevet 04:15 natten til den 26. september. Uden for Café Touche i Viktoriegade tog en af betjentene en tilfældig kvinde på brysterne. Det medførte tumult mellem betjenten, kvinden og hendes kæreste. De andre betjente trak deres kollega væk fra stedet. Kl. 04:30 ankom selskabet til stripbaren Waterloo Nightclub på Gl. Kongevej. Her gav dørmanden dem besked på, at stedet var ved at lukke. »Det er os, der betaler din løn..... din svans.....« - udtalte en af betjentene med samtidig fremvisning af sit politiskilt. Da de fem var nået et halv hundrede meter længere hen af gaden mod Vesterport Station, standsede to ukendte biler pludselig op ved kantstenen. Ud sprang 7-8 otte mænd og den kvinde, der var blevet taget på brysterne. En af betjentene blev nu slået forbigående bevidstløs. »Det er ikke ham..... det er ikke ham.....« - råbte kvinden. De ukendte mænd overfaldt altså den »forkerte« betjent. Hans kollegaer foretog sig intet for at stoppe overfaldet. De observerede ikke nummerpladerne på bilerne. Og de ville ikke have politiet tilkaldt. De ukendte mænd og kvinden forsvandt. Den overfaldne betjent mistede to tænder og fik skader i kæben. Senere blev han tilkendt en méngrad på 10 pct. som følge af skaderne.
    Få timer efter voldsepisoden blev tillidsmanden hos bandeenheden på St. Kongensgade ringet op af en af de involverede betjente. Han fortalte, at en kollega med begge hænder havde taget en ukendt kvinde på brysterne, hvorved en kollega ved en fejl var blevet slået ned. Denne tillidsmand stod i april 2014 frem med sin viden i BT.

    Den voldsramte betjent politianmeldte hurtigt overfaldet. Umiddelbart efter indkaldte tillidsmanden (senere formand for Københavns Politiforening) på Station City ham til møde. Her fik han besked på at anmelde overfaldet som en arbejdsskade som følge at at være blevet genkendt som en del af bandeenheden. Desuden måtte han ikke fortælle om kvinden, der var blevet taget på brysterne. Systemets tillidsmand bad ham altså om at lyve for at skjule sagens rette sammenhæng.
    Den 29. september 2009 blev betjenten afhørt første gang. Her undlod han at fortælle, at en kollega havde taget en kvinde på brysterne. Fem dage efter afhørte politiet en af de andre betjente. Og 40 dage senere blev resten af flokken afhørt. Samtlige afhøringer var meget korte. Betjentene blev ikke bedt om forsøg på at identificere gerningsmanden i politiets fotoregister. Og dørmanden på Waterloo Nightclub blev aldrig afhørt. Man forsøgte ej heller at finde frem til kvinden via vidner på Café Touche. Hele proceduren bar præg af, at sagen skulle dysses ned. Fire dage senere den 9. november 2009 blev sagen henlagt som uopklaret. Efterfølgende klagede den voldsramte betjent over efterforskningen. Den blev herefter genoptaget.
    Den 3. marts 2010 blev den voldsramte betjent afhørt anden gang i sagen. En halv time inden afhøringen blev han indkaldt til møde på Politigården med Politiforbundets husadvokat fra advokatfirmaet Koch Christensen i København. Advokaten opfordrede ham til ikke at fortælle sandheden om voldsepisoden, fordi det ville belaste kollegerne. Altså endnu en opfordring til løgn i et forsøg på at skjule kendsgerningerne.
    I marts/april 2010 lavede den voldsramte betjent en redegørelse om sagen til politiinspektøren på St. City. »Det her er fandeme en grim sag, hvis den kommer ud i pressen..... noget fuldemandspolitipjat, der har bedst af at blive lagt på hylden.....« - skulle denne herefter have udtalt ifølge BT. Redegørelsen medførte i øvrigt ingen reaktion fra politiledelsen.
    Den 19. april 2010 indkaldte tillidsmanden fra St. City betjenten til et møde med flere af de involverede kolleger på Politigården. Her blev han forklaret, at de ville pege på ham selv som skyldig i overfaldet, hvis han ikke trak voldsanmeldelsen tilbage. Det var tredje forsøg på at dække over de virkelige begivenheder. Det nægtede han naturligvis. Men som følge af presset fra tillidsmanden og Politiforbundets advokat forklarede han ikke efterforskerne, at overfaldet var hævn for kollegaens seksuelle krænkelser af kvinden. I juni 2010 blev de andre betjente afhørt i sagen for anden gang. På intet tidspunkt vedkendte nogen sig at have taget en kvinde på brysterne.
    I marts 2011 blev sagen igen henlagt som uopklaret. Og igen klagede den voldsramte betjent over den utilstrækkelige efterforskning. I øvrigt havde han møde med både Københavns politidirektør og chefpolitidirektøren om sagen. Den øverste politiledelse var altså orienteret.
    I oktober 2011 gav vicepolitidirektøren i Københavns Politi ham ret i, at efterforskningen ikke havde været håndteret korrekt. »Sagsbehandlingstiden - begge efterforskninger - har været for lang..... Henset til den da forløbne tid siden gerningstidspunktet har udsigten til, at denne efterforskning ville føre til identifikation af gerningsmanden, efter min opfattelse været ringe.....« - stod der blandt andet i redegørelsen. Men det fik ingen konsekvenser for efterforskerne, voldsofret eller gerningsmanden.

    Sagen forblev uopklaret. Voldsmændene blandt betjentene blev ikke stillet til regnskab. Den ukendte voldsmand fra bilen blev aldrig fundet. Den voldsramte betjent fik økonomisk erstatning for sin méngrad. Han blev efterfølgende stemplet som »psykisk uligevægtig« af flere politikolleger og udstødt af fællesskabet hos Københavns Politi. I april 2014 gik han til BT med historien. Og nu ville politicheferne og de involverede betjente ikke kommentere sagen.
    I 2014 var den betjent, der sparkede narkohandleren i hovedet, blevet ansat som livvagt hos PET. En anden arbejdede i Københavns Lufthavn. En tredje var aktiv i bandeenheden. En fjerde arbejdede på St. City og en femte i Task Force Pusher St. på Christiania.

    Københavns Politi i frit fald.....




    Betjent væltede mand ud af kørestol
    Torsdag aften den 10. april 2014 foretog to betjente en anholdelse af en mand på Blågårds Plads i København. Hans 32-årige kammarat i kørestol befandt sig et lille stykke derfra. Han udbad sig adressen på politistationen for senere at ville arrangere afhentning af den anholdte. Den besked blev serveret med nogle ukvemsord. Så slog det klik for en af betjentene, som allerede havde sat sig tilbage i patruljevognen. Han sprang ud af bilen og væltede den delvis lamme mand ud af kørestolen under råb og skrig og trusler om også at blive anholdt. Tilstedeværense vidner fik besked på at lade ham ligge. Herefter kørte betjentene fra stedet. Episoden blev filmet af to vidner. Videoerne dukkede herefter op på flere medier.
    »Vi har nu haft lejlighed til at se optagelserne, og selv om billedkvaliteten ikke er god, kan det umiddelbart give indtryk af et ikke hensigtsmæssigt forløb.....« - lød det fra en ledende politiinspektør fra Københavns Politi i en pressemeddelelse. »For mig at se er der tale om et utilsigtet uheld..... det var et uheld, at kørestolen væltede.....« - udtalte formanden for Politiforbundet til medierne. Sagen efterforskes af DUP. Vold mod en handicappet er vel strafbart?



    Røveriforsøg - Københavns Politi kommer ikke.....
    I foråret 2013 forlod en 72-årig mand Cafe Destilleriet ved Husum Torv i København. En perkerbande på 18-20 unge mænd så nu deres chance for at røve manden. Han skyndte sig ind i en opgang og smækkede døren. Hanekyllingerne gav sig nu til at hamre og sparke på døren. En tjener i cafeen ringede til politiet. De ville komme så hurtigt som muligt. Tjeneren smuglede nu den 72-årige ind i cafeen via en bagindgang. Nu gav perkerne sig til at råbe trusler og skabe sig foran cafeen. Efter 20 minutter var politiet endnu ikke nået frem. Tjeneren ringede igen. Nu var betjenten irriteret. Efter endnu et opkald og efter en time og 20 minutter dukkede en patruljevogn med et par søvnige betjente op. Perkerne havde da smadret en scooter. De spredtes for alle vinde, da de så patruljevognen. Der skete ikke mere i sagen (kilde: BT). Naturligvis ikke. Københavnske betjente bliver stive af skræk ved synet af en perker. De tør simpelt hen ikke stå ud af patruljevognene. Velbekomme.



    Færdselsbetjent idømt fængselsstraf
    Torsdag den 3. april 2014 blev en 35-årig politibetjent fra Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi anholdt og sigtet for tjenestemisbrug, dokumentfalsk og underslæb. Ifølge mistanken skulle han i over 14 tilfælde have stukket penge fra fup-bøder fra udenlandske bilister i egen lomme. Han skulle have »kørt på rov« i trafikken på Sjælland i sin fritid på politiets motorcykler og flere gange uretmæssigt tilegnet sig en patruljevogn til formålet. Desuden skulle han have påskrevet bøderne med falsk navn og personalenummer. I perioden 14. juni 2013 til 14. november 2014 skulle det være sket mindst 14 gange. På denne måde skulle han have inddrevet omkring 27.700 kr. Ved anholdelsen fandt man 9.000 kr. skjult i hylstret til hans politilegitimation. Efter hver scoring skulle han have afsendt en SMS i kodesprog med beløbet til sin 36-årige kæreste. Hun blev sigtet for medvirken til embedsmisbrug og underslæb. I øvrigt skulle han have udført sort arbejde som flyttemand og smed i arbejdstiden.
    Sagen blev efterforsket af DUP. Man etablerede samarbejde med myndighederne i Belgien, Polen, Bulgarien, Italien, Sverige og Tyskland i efterforskningen. I februar 2016 blev betjenten idømt tre måneders betinget fængsel med 180 dages samfundstjeneste samt tilbagebetaling af 30.000 kr. Hans kæreste blev idømt 40 dages betinget fængsel. Betjenten modtog desuden en fyreseddel fra korpset.



    Hjemmerøveri - jydsk politi kommer ikke.....
    I november 2013 lå en 24-årig kvinde og sov i sin lejlighed. Pludselig ringede det på døren. Da hun åbnede denne, sprang tre personer efter noget tumult ind i lejligheden. Kvinden fik stød med en såkaldt tazer. De tre røvere gennemrodede hendes ting og stjal en taske med tøj, tatoveringsudstyr og et spejlreflekskamera til en samlet værdi af ca. 16.000 kr. Herefter stak de af.
    Kvinden ringede nu til det lokale politi for at anmelde hjemmerøveriet. Hun havde genkendt to af røverne. Men intet skete. Tre timer senere ringede hun igen. Nu fik hun besked på at tage på skadestuen. Politiet ville så kontakte hende den følgende dag. På sygehuset konstaterede man hjernerystelse, blødende stik- og snitsår i hovedbunden og sår fra en fjerkræsaks. Men dagen efter hørte hun intet fra politiet. Derfor ringede hun dem op igen og fik den besked, at sagen slet ikke var registreret!!! Efterfølgende indgav hun en formel klage over politiets håndtering af sagen.
    Så ankom to kvindelige betjente til hendes bopæl. De skældte vredt ud over klagen. Det kunne jo bringe dem i problemer. Desuden kunne hun jo ikke bevise noget!!! Og de havde meget travlt. Derefter skete der ikke mere fra politiets side. Den overfaldne kvinde fik senere konstateret posttraumatisk stress.
    Da sagen havnede hos BT, kunne Sydøstjyllands Politi ikke finde nogen som helst notater fra kvindens første henvendelser. Man havde altså totalt ignoreret en anmeldelse om hjemmerøveri og grov vold. Mon det jydske politi vil reagere på samme måde efter et hjemmerøveri hos den lokale politichef??



    Statsadvokat skjulte svindelsag i familien
    I august 2013 tiltrådte en ny statsadvokat hos Rigsadvokaten som chef for 1. juridiske afdeling i København. Den 44-årige cand.jur. af pakistansk herkomst havde i årene forinden gjort lynkarriere i Justitsministeriet. Men ved tiltrædelsen hos anklagemyndigheden undlod han at fortælle, at hans bror var tiltalt for momssvindel på 50-100 millioner kr. for årene 2007-2009 i en københavnsk IT-virksomhed. Pengene skulle af pakistanske hjælpere være ført ud af landet via eksempelvis Dubai. Sagen var blevet efterforsket hos Rigsadvokaten. Nu skulle den nytiltrådte statsadvokat som bror til den tiltalte sidde på samme kontor med adgang til alle sagens akter!! I hans tid som kontorchef i Justitsministeriet i perioden 2009-2011 unlod han at fortælle departementschefen om svindelsagen. På trods af at sagen i 2010 havnede på ministerens skrivebord. Det er ikke løgn.
    Berlingske kontaktede ham fredag den 21. marts 2014 for en kommentar. Først derefter orienterede han Rigsadvokaten. Herefter havnede sagen i medierne søndag den 23. marts 2014.
    Samme gamle historie. Velbekomme.



    Inkompetente brandefterforskere
    Efter en brand er det politiets opgave at efterforske brandårsagen. Det bliver til 350 årlige efterforskninger. Politiets »brandeksperter« er almindelige betjente med et 3-ugers grundkursus i brandproblematik. Desuden skal de læse »Nordisk Brandmanual«. Dette hæfte er dybt fortroligt. Og hvorfor nu det? Fordi det har været uddateret og fuld af fejl gennem adskillige år. Herved bliver uskyldige dømt for brandstiftelse på grund af helt forkerte konklusioner. Det må offentligheden og politikerne ikke vide.
    I 2014 lykkedes det BT via aktindsigt at læse Rigspolitiets rapport »Uddannelse af kriminaltekniske brandefterforskere og dokumentation af færdigheder«. Det var rystende læsning (kilde: BT, 23. marts 2014):

    »Brandårsagsefterforskerne mangler kompetance på et højere niveau, når det drejer sig om den videnskabelige og evidensbaserede metodiske tilgang til selve efterforskningen og den efterfølgende udfærdigelse af kriminaltekniske erklæringer..... uddannelsen af politikredsens brandefterforskere er i dag begrænset til efterforskningskurserne, samt specialkursus i brandefterforskning, der primært fokuserer på teknisk brandårsagsefterforskning. Desuden er der et udækket behov for efter- og videreuddannelse..... lokale brandefterforskere bør gennemgå en kompetancetest..... den branduddannelse, politifolk gennemgår, er mangelfuld..... det er uklart, dårligt dokumenteret og beskrevet, hvad politifolkene overhovedet lærer.....« - står der blandt andet i rapporten.
    På godt gammeldags dansk. Politiets brandefterforskere er inkompetente. De fører sig frem i landets retssale med skråsikre meninger om brandårsager på baggrund af manglende viden. »Desto større viden man har om brande og brandes udvikling, desto mere usikker er man. De, der ved mindst, er de mest skråsikre.....« - udtalte en forsker i brandteknik fra Lunds Universitet til BT.

    »Rigspolitiet har lavet hokus pokus-efterforskning baseret på mavefornemmelser..... efterforskerne var inkompetente, og de politifolk, der havde ansvaret, var alene fokuserede på at finde og straffe en gerningemand..... der er tale om politifolk, der er præget af kulturen i politiet: de skal finde og straffe en gerningsmand.....« - lød det fra en advokat beskæftiget med en sag, hvor et ægtepar fra Nykøbing Falster i 2010 blev idømt fem års fængsel for brandstiftelse i deres egen forretning. Året efter blev de pure frikendt i Landsretten på baggrund af ekspertviden fra en seniorforsker fra Aalborg Universitet.

    Brandefterforskning skal naturligvis tages fra politiet og gives til kompetente eksterne forskere og efterforskere med den nødvendige opdaterede teoretiske og praktiske viden på området. Der står jo intet om noget uniformeret brandefterforskningsmonopol i hverken Grundloven, Menneskerettighederne og Naturloven. Hvor sværet kan det være?



    Betjent straffet efter hash-razzia på Christiania
    Torsdag den 13. marts 2014 mødte en mindre hær af politifolk fra Task Force Øst og Task Force Pusherstreet op på rottereden Christiania i København i en aktion mod hash-handlen i Pusherstreet. Man anholdt 100 personer. Heraf blev 80 varetægtsfængslet. Desuden konfiskerede man 700 kilo hash, 3.000 joints, 3,5 kilo guldbarrer, våben, strømpistoler, tre biler, to Harley Davidson-motorcykler, 500.000 kr. samt et millionbeløb på bankkonti. Aktionen og fangsten blev straks udråbt til en stor succes af Københavns Politi.
    Ugen efter viste det sig, at en 55-årig betjent fra Station Amager også var blevet varetægtsfængslet. Han skulle i sin fritid have været involveret i det omfattende salg af hash. Tilsyneladende via en 48-årig kæreste med forbindelser til pusher-miljøet og bosiddende på Christiania. Hun blev sigtet for medvirken til salg af hash, skunk, pot og joints fra en bod i Pusher Street. I alt 231 kilo hash-produkter svarende til en anslået fortjeneste på mellem 4,6 og 6,9 millioner kr. I betjentens 203 kvm. store luksusvilla på en 9.242 kvm. grund til 3,7 millioner kr. (2009) med privat sø i Sydsverige fandt man en stor Volvo, en ny Audi, en firehjulet motorcykel samt syv campingvogne. Tidligere havde naboer politianmeldt ham for at lade tre kamphunde løbe frit omkring i området. Han skulle desuden have gang i en legetøjsbutik, en hundekennel og være gift med en dansk kvinde bosiddende i København. Han havde købt et hus og en restaurant kontant for 410.000 kr. i Krabi i Thailand. Nu blev han sigtet for at have modtaget store kontante beløb fra kæresten på Christiania. Såkaldt »narkohæleri« med en strafferamme på op til seks års fængsel. Samtlige anholdte nægtede sig skyldige (kilde: Ekstra Bladet).
    I februar 2015 blev over 10 personer idømt tilsammen 23 års fængsel i Københavns Byret. Betjentens kæreste blev idømt to et halvt års fængsel for at have solgt over 100 kg hashprodukter. Desuden fik hun konfiskeret 500.000 kr. og flere campingvogne. I december 2015 blev betjenten idømt psykiatrisk behandling på baggrund af en mentalerklæring fra Retslægerådet. Han skulle have medvirket til køb og videresalg af 14 campingvogne til en værdi af 1,2 millioner kr. Indkøb af otte personbiler for 500.000 kr. Køb af to grunde ved Borup for 500.000 kr. På et landsted i Skåne opbevarede han 500.000 kr. i kontanter. På en konto i en spansk bank i Malaga havde han 25.000 kr. stående. I Thailand havde han købt en café for 1,5 million kr. Nu fik han desuden en fyreseddel fra politikorpset.



    Svindelsag syltet i fem år
    I november 2007 begærede SKAT en tiltale via Midt- og Vestsjællands Politi mod en 47-årig og 39-årig mand for gennem et anpartsselskab i byggebranchen at have bedraget statskassen for hhv. 1,9 millioner kr. og et lidt mindre beløb. I efteråret 2010 blev mændene afhørt og sigtet af politiet. Herefter gik der tre år med ingen ting. Først i sommeren 2013 lå anklageskriftet klar til Roskilde Ret. Og anklagemyndigheden forlangte nu halvandet års ubetinget fængsel. Fem år efter sagens start. Den gik naturligvis ikke. Mændene fik betingede fængselsstraffe samt bøde på hhv. 1,9 og 1,5 million kr. (kilde: TV2.dk).
    Forbryderne jubler, mens Midt- og Vestsjællands Politi sylter.



    Sjællandske betjente gider ikke rundkørsler
    I udkantsdanmark er der ikke så mange farlige forbrydere. Livet i patruljevognen på landevejene mellem stokroser og bondegårde kan blive ensformigt og kedeligt. Derfor sættes det helt store maskineri i gang på allermindste foranledning. Torsdag morgen den 27. februar 2014 ved 7:30-8-tiden blev et par betjente således kaldt til et banalt færdselsuheld uden tilskadekomne i sydvestsjælland. Så for s.....!! Nu sker der endeligt noget. Sømmet blev trykket i bund i morgendisen med en sigtbarhed under 50 meter. Over stok og sten overhalede betjentene adskillige forbløffede morgenbilister på Slagelse Landevej.
    Ved Boeslunde gik det galt. Her overså betjentene totalt en rundkørsel!!! De fortsatte i fuld fart op over en bakke inde i rundkørslen, og havnede i formentlig luftbåren tilstand i en grøft på den anden side. Go´daw do. Hvad skete der lige her? I samme område henter en bus børn på vej til skole. Sagen bliver efterforsket af DUP (kilde: BT).
    Tilbage på skolebænken med dem!



    Københavnsk betjent sigtet for sprutkørsel
    Den 7. december 2013 holdt man julefrokost med god mad og sprut på en københavnsk politistation. En 42-årig betjent tidl. beskæftiget med bekæmpelse af bander og organiseret kriminalitet festede godt igennem. Kl. 02:30 satte han sig bag rattet i sin Fiat Punto på parkeringspladsen ved stationen. Umiddelbart efter kørte han bilen ind i et træhegn. Herefter faldt han i søvn uden for bilen. På et tidspunkt blev han fundet med en promille på 2,4 (en ordentlig brandert) og anholdt af ædru betjente. Efterfølgende blev han sigtet for brud på færdselslovens paragraf 117 om spirituskørsel og paragraf 3 om ikke at udvise tilstrækkelig agtpågivenhed. Betjenten blev suspenderet fra jobbet (kilde: BT).



    Betjent får bøde for hash-besiddelse
    I november 2013 var det blevet tid til en tur i byen for en 36-årig betjent, hans kone og en bekendt. Natten til den 11. november 2013 mødte trioen op på Diskotek Puls i Hillerød. De satte sig ved et reserveret bord. Dørmændene bad dem derfor om at finde en anden siddeplads. Herefter præsenterede betjenten sig som politimand med en trussel om, at han kunne lukke stedet, hvis de ikke makkede ret!!!
    Dørmændene tilkaldte Nordsjællands Politi. Da de dukkede op, skubbede den berusede betjent til en af dem. På politistationen fandt man et joint i hans lomme. Det gav en bøde på 2.000 kr. i januar 2014 (kilde: Avisen.dk).



    Betjent idømt bøde for magtmisbrug
    I 2014 blev en betjent idømt en bøde på 6.000 kr. for magtmisbrug. Konen var blevet uenig med et firma, med hvilket hun havde indgået en kontrakt. Herefter foretog betjenten 120 uretmæssige opslag i Kriminalregistret og Det Centrale Personregister på firmaets chefer og deres pårørende. Desuden afsendte han truende SMS-beskeder. Det blev naturligvis anmeldt. Efterfølgende besluttede Statsadvokaten i København at udstikke bøden.
    Kan befolkningen være tjent med en uniformeret klaphat, der ikke kan finde ud af at overholde politiets egne enkle regler? Der må være noget helt grundlæggende galt med mentaliteten.



    Betjente i sag om falsk politirapport
    I november 2013 fandt nogle betjente fra Københavns Politi 2 kilo amfetamin i en bil på en parkeringsplads ved Glostrup Storcenter. De lavede en rapport og sendte sagen til Københavns Vestegns Politi. Her fattede man mistanke til rapporten. Betjentene havde tilsyneladende lavet en fiktiv rapport for at dække over en person fra det kriminelle miljø. Han skulle have informeret betjentene om den fundne narko. Tre personer blev efterfølgende dømt for narkobesiddelse i sagen. En af dem sladrede om forbindelsen til betjentene.
    I 2014 afgjorde retten i Glostrup, at Retsplejeloven muligvis var blevet overtrådt. Sagen overgik herefter til Statsadvokaten til bedømmelse.



    Betjent tiltalt for grov vold i skudepisode
    Om aftenen den 1. november 2013 (J-dag) stod en 32-årig betjent og hyggede sig foran politigården i Aarhus. Over radioen hørte han en samtale mellem andre betjente. De forsøgte at bringe en tuk-tuk med en formodet spirituspåvirket chauffør til standsning. Pludselig kom tuk-tuk´en kørende med retning mod betjenten. Det blev han så forskrækket over, at han straks trak sin pistol og affyrede tre skud mod køretøjet i 3-8 meters afstand. Et projektil ramte chaufføren i benet. Han blev efterfølgende anholdt med en spirituspromille på 2,26.
    Statsadvokaten gik herefter ind i sagen. Man mente, at betjenten havde været for ivrig på aftrækkeren. Han havde tidligere affyret skud mod en person i en politisag. Han blev nu sigtet efter straffelovens paragraf 245 om legemsangreb af særlig rå, brutal el. farlig karakter. I marts 2015 blev han frikendt ved Aarhus Ret (kilde: Ekstra Bladet).



    Kriminalitet - ikke vores bord....
    Flere og flere mennesker oplever en forgæves henvendelse til politiet ved anmeldelse af kriminalitet. Tyveri, indbrud, vold, IT-kriminalitet mv. afvises ofte af en arrogant og til tider ubehøvlet vagthavende. Illegal indvandring vil man heller ikke beskæftige sig med. »Der er ikke ressourcer til sagerne.....« - lyder det vedvarende fra ordensmagten. Det har man tilsyneladende haft held til at indbilde skiftende svage justitsministre. På denne måde kan politiet efter forgodtbefindende selv udvælge passende og »behagelige« sager, som ligger lige til højrebenet. Herefter er det med at komme ind i sofaen til citronmåne og kaffe. Der er efterhånden ikke noget tilbage for de 11.000 politifolk at lave. Grov vold og mord kan ikke lægge beslag på al tiden i lille Danmark.
    I 2013 var 81 pct. af alle anmeldte forbrydelser i Danmark uopklarede ved årets udgang (kilde: Søndagsavisen). Ca. 92 pct. af alle indbrud, 96 pct. af alt tyveri og 43 pct. af al personfarlig kriminalitet var uopklaret. Hvad lavede de skatteyderbetalte ordenshåndhævere? De hyggede sig i vagtstuerne omkring kaffebordet og bag computerne i sikker afstand fra »besværlighederne«. Læs om uhyggen nedenfor.

    • Frit lejde for under 100.000 kr.
      Københavns Politi Servicecenter tager imod alle anmeldelser fra hovedstadens befolkning. I en intern instruks har telefonmedarbejderne fået besked på ikke at videresende sager om tyveri, indbrud, hærværk mv. under 100.000 kr. til politiets efterforskere. Sagerne bliver blot journaliseret. Herefter sker der ikke mere. I 2013 blev kun fem pct. af 48.521 anmeldte sager sendt videre til efterforskning. Forbryderne har altså frit spil under næsten alle forhold. »Der er en tommelfingerregel om, at tyvene enten skal have stjålet for 100.000 kr. eller også skal sagen rumme særlige omnstændigheder, før efterforskerne bliver kontaktet.....« - udtalte en politiinspektør fra Københavns Politi til BT i juli 2014.
      Politiets besked til forbryderne:

      Stjæl for under 100.000 kr. - så bliver sagen ikke efterforsket


    • IT-kriminalitet - ikke vores bord....
      På internettet kan enhver for få midler købe stjålne kredit- og betalingskort. Kortenes data stjæles via phising-sites og ved hacking af virksomhedernes servere. Med et stjålet kort kan man herefter købe ind i stor stil på internettet i en anden persons navn. Danske internet-virksomheder mister årligt millioner af kroner på denne form for kriminalitet. Og det er ganske uden risiko for retsforfølgelse og straf i Danmark. Politianmeldelse af selv navngivne svindlere fører ikke til nogen som helst form for efterforskning. Politiet har ikke »ressourcer og mandskab« til sagerne. Sådan lød beskeden fra ordensmagten i TV2´s Operation X torsdag den 17. oktober 2013.

    • Indbrud - ikke vores bord....
      Danmark har i mange år ligget på førstepladsen i EU mht. til antallet af indbrud pr. indbygger i private hjem. I 2013 blev der begået 40.748 indbrud. Det svarer til niveauet i Albanien og Mexico. I perioden 2005-2009 eksploderede antallet af indbrud med 65 pct. Stigningen i Sverige og Norge var hhv. 23 pct. og 11 pct. I Finland faldt niveauet (kilde: BT). I 2008 viste tal fra Rigspolitiet, at kun 10 pct. af tyvene bliver fanget og sigtet i de tilfælde, der bliver politianmeldt. I hovedstadens tre politistationer (City, Bellahøj og Amager) blev der i 2007 registreret 4.342 indbrud. Det var 1.367 flere end i 2004. Pr. 2008 havde man kun opklaret knap 100 af disse indbrud.
      I visse yderområder i provinsen har indbrudstyvene intet at frygte. Politiet dukker aldrig op. Ved juletid stjæles der til den helt store guldmedalje. Betjentene hygger sig i vagtstuerne bag nedrullede gardiner med glögg, klejner og juleklip.
      Rigspolitichefen (som blev fyret i december 2008) kaldte det pligtforsømmelse at efterforske cykeltyveri. Holdningen hos politiet er tydeligvis, at indbrudstyveri udelukkende er en sag for forsikringsselskaberne. De såkaldte eksperter undrede sig i 2012 over stigningen i antallet af indbrud og den lave opklaringsprocent i Danmark. Var tyvene blevet dygtigere? Sikrer folk sig ikke godt nok mod indbrud? Havde politireformen fra 2007 skylden? Hvad kunne årsagen være?
      De højtbetalte kloge eksperter behøver ikke vride hjernen af led for at finde forklaringen. Den kommer her. Dansk politi gider ikke efterforske indbrud. Betjentene gider ikke køre ud til folk og udføre de »kedelige« rutiner. De gider ikke tage imod en anmeldelse om indbrud. »Anmeld det til forsikringen.....« - lyder det søvnigt fra vagthavende i telefonen. Herefter lunter han tilbage til sofabordet med kaffe og citronmåner. Alt dette ved indbrudstyvene. Derfor stjæler de bare løs i »indbrudsparadiset«. Og rygtet har spredt sig til Østeuropa. Læs: Østeuropæiske psykopatbander

    • Fire indbrud - politiet kom ikke.....
      I august 2013 blev der begået fire indbrud i butikken »Time´s Up Vintage« i København. Tyvene blev videofilmet den første gang. Og alle indbruddene blev politianmeldt. Da indehaveren rykkede for en kvittering, havde man ikke registreret anmeldelserne!! »Som udgangspunkt kører politiet ikke ud til indbrud i virksomheder.....« - udtalte en politiinspektør fra Københavns Politi. Han henviste til politiets website, hvor man skulle kunne læse om lavere prioritering af indbrud hos virksomheder. Med andre ord. Tyvene kan frit begå indbrud i private virksomheder. Politiet kommer ikke.

    • Narkohandlere - ikke vores bord....
      I 2006 beslaglagde københavnske betjente hash 5.382 gange. I 2007 var der kun 382 beslaglæggelser svarende til et fald på 92 pct. Beslaglæggelse af kokain og heroin faldt også i samme periode.
      Hvis man går sig en tur på Halmtorvet og Istedgade i København, så handles der helt åbenlyst med narko på gadehjørnerne. Narkohandlerne render frem og tilbage med pakker og poser i hånden. De har intet at frygte. Politiet er der ikke. Hvis man går forbi den lokale politistation (Station City) ved Halmtorvet, så kan man se de prostituerede trække på fortovet lige uden for stationens vinduer.
      Danmark er ved at være i den specielle situation, at politiet ikke længere gider beskæftige sig med opklaring af kriminalitet. Alle mand sidder og hygger sig bag et skrivebord.

    • Illegale indvandrere - ikke vores bord.....
      I 2012 havde Danmark europarekord i stigning i antallet af asylansøgere med 62 pct. svarende til 6.200 personer. Og hvorfor nu det? Fordi politiet i Kastrup Lufthavn bevidst undlod at kriminalitetstjekke for falske papirer de ankomster fra EU-schengen-lande, som kunne være problematiske. Eksempelvis ankomster fra Spanien og Italien med illegale personer fra Somalia, Nigeria og Syrien. I stedet brugte de tiden på at undersøge flyankomster uden problemer. Derved pustede man antallet af kontroller op med falske tal til gavn for statistikken.
      I 2011 bestilte den daværende chefpolitiinspektør i København en rapport over problemet med henblik på at lade kontorpersonale foretage paskontrollen i lufthavnen. Rapporten lå klar i januar 2012. Politidirektøren i København sendte rapporten til Rigspolitiet i marts 2012. Her havde man pligt til at informere ministeren. I rapporten kunne man læse, at grænsekontrollen i lufthavnen er »på et kvalitetsmæssigt lavt niveau, som ikke lever op til internationale krav..... For at kunne leve op til de nationale og internationale krav om grænsekontrol, skal niveauet og professionalismen hæves markant.....« (ilde: BT). Herefter skete der ikke yderligere. Justitsminister Bødeskovl (A) gik i 2012 og 2013 gentagne gange i Folketinget og bedyrede, at alt fungerede perfekt!!! Han kunne nemlig fremvise de store (falske) tal for indsatsen på området. Hokus pokus. Sådan snyder man alt og alle.
      I Milano sælger rejsebureauet »Futura Somalia« dagligt op til fem rejser til afrikanske personer uden kreditkort til København med primært Easyjet. Også kaldet »Somalier-ekspressen«. »Vi har et lorteliv her i Italien. Vi bliver behandlet som skidt, og mit største håb er at komme til Danmark eller Sverige.....« - udtalte en Somalier i Italien. Det afslørede BT i oktober 2013.

      »Vi har gennem lang tid ikke lavet kriminalitetstjek af problematiske Schengen-ankomster..... politiet i lufthavnen har en intern regel, der siger, at der kan laves kriminalitetstjek af et Schengen-land om dagen, hvis der er folk til at håndtere det.....« - udtalte en betjent til BT.

      »Der er ingen chefer, der har udsendt direktiver på skrift eller sagt direkte, at flyankomster fra Schengen-lande ikke må tjekkes. Men det er blevet sagt, at hvis tjekkene bliver foretaget, så belaster man kolleger, der i forvejen er meget pressede i hverdagen...« - udtalte en repræsentant fra Københavns Politiforening til BT.

      Illegale indvandrere har fået øjnene op for »paradis i nord« uden politikontrol med mulighed for livsvarig offentlig omsorg og forsørgelse. Den skandivaviske befolkning knokler som slaver for at tjene pengene. Efter afsløringen ville Dansk Folkeparti og SF kalde justitsministeren (A) i samråd - hvis de kunne hale ham ud af flyverskjulet. Han var nemlig allerede i august 2012 blevet advaret om problemet af fagbladet Dansk Politi. Efter turen i medierne blev politicheferne nervøse. Torsdag den 24. oktober 2013 foretog man kontrol af et Easyjet-fly fra Milano. Det resulterede i 19 øjeblikkelige asylansøgninger fra personer fra Somalia og Syrien. Så måtte betjentene op af stolene.

    • Tyven bor i Taastrupgård - ikke vores bord......
      I oktober 2013 opdagede en mand i Valby ved København, at tyve havde listet sig ind i hans lejlighed og stjålet en pung, to Mac-computere og nøglerne til to biler. Den ene bil blev fundet i nærheden. Den anden var forsvundet. Et GPS-tracking-program viste signal fra computerne fra en adresse i Taastrupgård lidt uden for København. Den oplysning tilgik politiet. Men de ville intet foretage sig på grund af manglende lovhjemmel til at ransage stedet. Manden kørte nu ud til adressen i en bil. Han blev mødt af lokale unge råbende i biler med nedrullede ruder (kilde: Ekstra Bladet).
      Dansk politi anno 2013. Velbekomme. I USA havde voksne betjente ordnet den lille sag let og elegant på en helt anden facon!!

    • Tyven bor på 2. sal - ikke vores bord.....
      I oktober 2013 fik en mand stjålet sin iPad fra sin bil i det indre København. Han sporede den med GPS-udstyr til en tyv på cykel på vej ud af Nørrebrogade. Ved Nørrebro Station gik tyven ind i en opgang og tændte lys i en lejlighed på 2. sal. Herefter ringede ejermanden til politiet. Men ordensmagten ville intet have med sagen at gøre. Han havde jo ikke set tyven gå ind i lejligheden. Der var således tale om spekulation og ikke grundlag for en dommerkendelse for ransagning af stedet!!! Desuden havde politiet ikke ressourcer til at sidde og vente på tyven uden for ejendommen (kilde: BT, oktober 2013).
      Dovenskaben længe leve. De citronmånespisende betjente gad ikke lette røven fra vagtstuen. Hvorfor kørte de ikke ud og bankede på døren hos tyven? Måske er han en gammel kending. Så havde der vel været grundlag for en dommerkendelse. Men okay - hvis nogen stjæler en iPad fra en politibil, så går vedkommende ganske fri for straf. Politiet kan ikke få en ransagningskendelse. Og de har ikke tid til at overvåge tyvens adresse. Hokus pokus.

    • Forbrydercentral Sandholm - ikke vores bord.....
      I Kastrup Lufthavn noterer politiet det opgivne navn på ankomne asylansøgere. Ifølge reglerne skal de også tage fingeraftryk og foto. Men det undlod de i perioden 2010-2013. Ifølge politidirektøren (november 2013) på grund af ombygningsarbejde og manglende lokaler. Desuden ville man ikke betale licens til en nyindkøbt »Eurodac-maskine« til digitalt foto og højdemåling. I stedet skulle ansøgeren have disse ting fortaget på den nærliggende Station Amager. Det ville man ikke bruge mandskab på ifølge anonyme betjente (kilde: Ekstra Bladet). Imens væltede det ind i landet med illegale indvandrere. »Det er fuldstændig molboagtigt, hvad der foregår i Københavns Politi.....« - udtalte retsordføreren fra Dansk Folkeparti.
      Disse »fattige« stakkels mennesker har altså råd til at betale tusindvis af kroner for en flybillet til netop Danmark. Politiet faxer sagen til Asylcenter Sandholm i Nordsjælland. Ansøgeren sættes i en betalt taxa ifølge en aftale med 4 x 35 fra 2011. Før den tid fik de bare en busbillet. Taxaen kører til Sandholm. Ansøgeren har nu selv ansvar for at melde sig i receptionen. Det undlader mange for i stedet at fortsætte til Sverige eller Norge. Eller blive i Danmark som terrorist eller illegal indvandrer med falsk identitet med mulighed for at arbejde sort uden om SKAT. I 2012 ankom 6.200 asylansøgere til Danmark. Udgifterne til taxa-kørsel til Sandholm løb op i 74.900 kr. samme år. I 2013 undlod omkring 100 ansøgere at melde sig i Sandholm. De »forsvandt« ud i den blå luft.
      I asylcenter Sandholm i Allerød i Nordsjælland har Rigspolitiets Udlændingeafdeling et kontor med betjente. Nordsjællands Politi sender en patrulje forbi stedet mindst een gang i en vagt. Alligevel får centret uhindret lov til at forblive landets største forbryder- og hælercentral. Asylansøgerne holder en gigantisk fest. Hos Nordsjællands Politi forlyder det, at man ifølge Retsplejeloven ikke må ransage stedet. Dansk politi må altså ikke efterforske kriminalitet!! Så skulle man også høre det. Læs nedenfor.

      Natten til søndag den 16. december 2013 fik en 20-årig pige stjålet sin iPhone til 5.000 kr. i linje 81N i København. Efterfølgende sporede hun den til Asylcenter Sandholm i Allerød. Hun kontaktede centret. De henviste hende til politiet. De nægtede at hjælpe.

      En 30-årig mand fik stjålet sin iPhone på Strøget i København. Dagen efter sporede han den til Center Sandholm. Gerningsmanden havde logget sig ind på hans Facebook-profil og kontaktet flere personer i Marokko. Politiet nægtede at hjælpe.

      En 23-årig kvinde fik stjålet sin iPhone. Hun sporede den til Center Sandholm. Hverken personalet i Sandholm eller det lokale politi ville hjælpe med at finde den stjålne telefon.

      Den 12. september 2013 faldt en 22-årig mand i søvn i toget mellem København og Roskilde. Da han vågnede, var hans taske med computer, pung med 3.000 kr., kreditkort og skolebøger blevet stjålet. Ved hjælp af en sporings-app i computeren kunne han se, at denne befandt sig i bygning 68 i Asylcenter Sandholm i Nordsjælland.
      Den unge mand henvendte sig nu til politiet. Men de havde ikke »ressourcer til at ransage stedet«. Han ringede til Røde Kors og satte dem ind i situationen. De ville ikke lukke ham indenfor. Faderen kontaktede herefter Midt- og Vestsjællands Politi. De sendte en patrulje afsted. »Hvis vi begyndte at ransage værelserne, kunne det føre til oprør blandt asylansøgerne.....« - lød det efterfølgende fra ordensmagten.
      Sagen havnede naturligvis i medierne. »Det ville være en alt for stor krænkelse af asylansøgerne i Center Sandholm, hvis politiet giver sig til at lede efter hans computer.....!!!! - lød kommentaren fra Midt- og Vestsjællands Politi (kilde: BT). Ifølge avisen skulle centret en gang månedligt modtage henvendelser fra folk, der har sporet deres stjålne ting til stedet. Læs i øvrigt: Asylansøgerne




    Død i håndjern i politiets varetægt
    Den 10. januar 2013 blev to betjente fra Sydsjælland og Lolland Falsters Politi kaldt til Nykøbing Falster Sygehus. Her førte en 36-årig mand sig frem med en ubehagelig adfærd. Betjentene lagde ham i håndjern. På vej ud til politibilen på parkeringspladsen fik manden hjertestop. Og nu kunne man ikke udføre hjertemassage. Betjentene kunne nemlig ikke finde ud af at låse håndjernene op!!! Manden døde lige foran sygehuset i politiets varetægt. I april 2015 frikendte DPU og statsadvokaten betjentene. De havde ikke gjort noget forkert (kilde: DR P4).
    Måske skulle man sende betjentene på efteruddannelseskursus i at håndtere et par håndjern.



    Betjent idømt 40 dages fængsel
    I november 2012 fortalte en 32-årig betjent fra Nordsjællands Politi en tatovør om en fortrolig efterforskning mod to navngivne mænd fra en rockerklub. Betjenten advarede telefonisk tatovøren mod at udlåne sin bil til de to mænd. Politiet aflyttede imidlertid telefonen. Herefter overgav de sagen til DUF. Efterfølgende afhørte de betjenten og foretog en ransagning af hans privatbolig. Her fandt man dokumentation for, at han uretmæssigt havde anvendt politiets interne IT-system til at finde oplysninger om en person, som havde truet ham.
    Ved retten i Helsingør blev betjenten i september 2013 idømt fængselsstraf. Onsdag den 15. januar 2014 stadfæstede Østre Landsret dommen på 40 dages fængsel for at have videregivet fortrolige oplysninger (kilde: avisen.dk).



    Disciplinærsager 2012
    I januar 2014 offentliggjorde Rigspolitiet en række af politiets disciplinærsager fra 2012 (kilde: Ekstra Bladet). En beretning om tykpandede pansere, der aldrig lærte at opføre sig ordentligt. Læs nedenfor.

  • En betjent afsendte lumre SMS´er til tre kvinder, som var kærester med varetægtsfængslede mænd. En af dem modtog et billede af hans pik i erigeret tilstand. Det er ikke løgn. Han fik en dom på 40 dages fængsel for stillingsmisbrug og en fyreseddel.

  • En betjent i lederstilling besøgte flere gange sin kæreste i arbejdstiden for seksuelt samvær. Transporten foregik i politibilen. Desuden forbrød han sig mod sin tavshedspligt i en fortrolig efterforskning. Han modtog en bøde på 3.000 kr.

  • En betjent i civil hev sit politiskilt op af lommen foran en anden mand i en diskussion om en parkeringsskade. Det gav en irettesættelse fra Rigspolitiet.

  • En betjent med et job som køreprøvesagkyndig afholdt uden tilladelse og uden for arbejdstid en teoriprøve for en kollega. Denne havde mistet kørekortet betinget. Prøven blev registreret som afholdt på datoen for den egentlige køreprøve. Det gav den sagkyndige en bøde på 4.000 kr.

  • En betjent fik en dom på 30 dages betinget fængsel og en fyreseddel for tre tilfælde af vold mod sin tidl. samlever.

  • En betjent i politibil kørte uden tjenstlig begrundelse 82 km/t i en 50 km/t-zone. Det gav en bøde på 2.500 kr. samt en betinget frakendelse af kørekortet.

  • En betjent meldte sig syg fra sit arbejde. Efterfølgende blev han taget i at arbejde med et bijob et andet sted i landet i sygdomsperioden. Det gav en bøde på 10.000 kr. for pjækkeri.

  • To betjente skulle bevogte en fange netop ankommet fra udlandet til Kastrup Lufthavn. Da de samtidigt forlod fangen alene i varetægt hos en kommunal medarbejder, stak han af. Politiet måtte efterfølgende efterlyse vedkommende i medierne. Det gav en advarsel fra politimesteren.

  • To betjente i civil tog en tur i byen. På en restaurant efter indtagelse af alkohol lavede de ballade. Da politiet ankom, skubbede en af dem til en af de tilkaldte betjente. Desuden fremviste han sit politiskilt uden tjenstlig anledning. Det gav en bøde på 800 kr. for overtrædelse af restaurationsloven og en disciplinærbøde på 1.000 kr. Hans kammerat modtog en irettesættelse fra Rigspolitiet for at have fremvist sit politiskilt over for en bartender.

  • En betjent anvendte så meget fysisk magt over for en 17-årig cyklist, der havde glemt at række hånden ud, at denne kom til skade. Det gav en fyreseddel på baggrund af tidligere 15 klager.

  • Fem betjente blev taget i sprutkørsel i fritiden med promiller på op til 2,37. Den største brandert døde før sin dom. To andre fik en fyreseddel på grund af promiller på hhv. 1,3 og 1,76.



    Fynsk betjent påkørte bilist
    I 2013 foretog Fyns Politi en mobil- og selekontrol i Svendborg. En betjent så en bilist tale i mobiltelefon ved et lyskryds. Ved grønt lys gik den ivrige betjent (formentlig en politilærling) så højt op i at standse den faaaaarlige forbryder, at han kastede sin patruljevogn ud i en U-vending og påkørte bilisten for at standse ham. Det gav naturligvis betjenten en tiltale.



    Retsmedicinske obduktioner - ikke hos os
    Efter et uventet dødsfald skal der i Danmark efter lovgivningen afholdes et såkaldt retslægeligt ligsyn af politiet og en læge. De vurderer behovet for en retsmedicinsk obduktion for at bekræfte eller udelukke en forbrydelse. Hvis en obduktion ikke gennemføres, sker fastlæggelse af dødsårsagen ved ydre observationer og gennemgang af en evt. sygehistorie. Ifølge forskning medfører det en direkte forkert dødsårsag i mere end 30 pct. af tilfældene. Dermed opdager man ikke et antal forbrydelser.
    En retsmedicinsk obduktion koster 30.000 - 50.000 kr. Denne udgift blev indtil 2013 betalt af Justitsministeriet for at undgå besparelser hos politiet på efterforskningen. Pr. 1. januar 2013 skal politiet selv finansere obduktionerne. Og så gik det naturligvis galt. Antallet af obduktioner begyndte at falde drastisk af sparehensyn. Det kaldes »activity based cost management« hos ordensmagten. I slutningen af 2013 blev kun 2,4 pct. af alle døde danskere obduceret. I Sverige og Finland var tallet hhv. 5,6 pct. og 20 pct. (kilde: Ekstra Bladet).
    Morderne jubler og fester. Kriminalbetjentene lunter om bag skrivebordet til citronmåne og kaffe.



    »Forsvundne« penge i dødsbo i København
    Den 16. maj 2013 ringede en kvinde 112 for at få hjælp til sin syge far i en lejlighed i Nordvestkvarteret i København. Da ambulance og politiet ankom, var manden allerede afgået ved døden og således »dødfunden«. Ifølge reglerne gennemsøgte de to betjente stedet for at udelukke en forbrydelse. De fandt blandt andet en pung med 300 kr. og nogle bundter pengesedler i et pengeskab. Dem gav de sig til at optælle. Datteren overhørte flere gange betjentene nævne et beløb på 110.000 kr. De blev beslaglagt som et led i efterforskningen til frigivelse efter sagens afslutning. Datteren bad derfor om en kvittering. Det afviste betjentene.
    To uger efter mødte datteren op på Station Bellahøj i København for at få udleveret nøgler og penge. Men nu var de 110.300 kr. pludselig blevet til 90.300 kr. Der manglede altså 20.000 kr. »Sig mig, har I ikke et bogholderi, der holder styr på den slags.....« - spurgte hun medarbejderen bag disken. »Politiet repræsenterer jo også bare et bredt udsnit af befolkningen.....!!!« - blev der svaret. Som om forsvundne penge var dagligdag på stationen. Efterfølgende blev hun informeret om, at de to betjente havde optalt pengene forkert. De havde fået en irettesættelse. Politianklagemyndigheden påbegyndte en undersøgelse af sagen (kilde: BT).



    Sjællandsk betjent idømt fængselsstraf
    I september 2013 måtte en 51-årig sjællandsk politibetjent en tur i Roskilde Byret for en tiltale om brud på straffeloven. En kvinde havde mistet sit kørekort. På politistationen mødte hun betjenten. Han skulle have kysset hende på munden, fastholdt hendes arme og gnedet sig op ad hendes bagdel. Desuden ville han sørge for, at hun bestod en ny køreprøve. Statsadvokaten for København krævede betjenten idømt fængselsstraf. Torsdag den 16. januar 2014 blev han idømt 40 dages ubetinget fængsel (kilde: Ekstra Bladet).



    Ingen gaver - tak
    Natten til lørdag den 31. august 2013 måtte københavnske betjente bruge peberspray mod en beruset mand i en natklub i Vestergade i det indre København. Dagen efter sendte han en mail til Københavns Politi og undskyldte. Nu ville han gøre det godt igen ved at sende betjentene et par flasker Fernet Branca. »Sådan helt generelt så modtager vi ikke gaver, så de flasker vil blive sendt retur.....« - udtalte vagtchefen efterfølgende til Ekstra Bladet.
    Menige betjente må altså ikke modtage et par flasker sprut. Og det forstår vi ikke. Deres chefer har så travlt med at modtage gaver, at de ikke kan overkomme at passe deres job. Læs: Politichefer på kant med korruptionslovgivningen



    Betjente på Bellahøj gad ikke modtage anmeldelse
    Onsdag den 10. juli 2013 holdt en kørelærer i sin bil for rødt lys i krydset Tagensvej-Lygten i København. Pludselig blev han overhalet af en bilist i en blå Citröen Berlingo. Denne kørte over for det røde lys. Herved ramte han næsten en cyklist i fodgængerfeltet. Hele episoden blev optaget af kørelærerens videokamera. På videoen er bilistens nummerplade synlig.
    Efterfølgende henvendte kørelæreren sig på Bellahøj Politistation for at anmelde bilisten. Nu havde han jo video-dokumentation og nummerplade. Så måtte det være en smal sag for politiet at fange vedkommende. Men betjentene ville ikke modtage anmeldelsen. Der var ikke beviser til en retssag!!!
    Nu henvendte kørelæreren sig til BT. Så kom der skred i tingene. »Vi lægger os fladt ned i denne sag. Fejlen ligger hos os. Vi skulle have taget imod anmeldelsen.....« - lød det undskyldende fra en politiinspektør. Videoen ville nu blive gennemset og anmeldelsen modtaget. De ansvarlige betjente skulle desuden identificeres og afkræves en forklaring.
    De unge politilærlinge sad naturligvis og hyggede sig med snik-snak, kaffe og citronmåne. Som hjemme i drengeværelset hos far og mor. Så gad de ikke lette røven. Men den gik ikke. Forhåbentlig gav det en anmærkning i personalesagen.



    Voldsom anholdelse på Nørrebro i København
    I 2013 modtog Ekstra Bladet en 13 minutter lang video fra en person af en anholdelse på Blågårdsgade på Nørrebro i København. På videoen fra den 12. februar 2013 kl. 23:30 får en anholdt mand i håndjern hovedet presset hårdt op mod en mur af en betjent. Hovedet bliver vredet rundt i en manøvre, der lægger ham ned på jorden. Da manden rejser sig op, bliver han gentagne gange smækket ind mod muren. På intet tidspunkt gør manden modstand. Københavns Politi nægtede efterfølgende at kommentere episoden over for avisen. Den Uafhængige Politiklagemyndighed fik sagen til efterforskning. Senere på året afgjorde man, at »magtanvendelsen i det hele var ubegrundet« og »meget kritisabel«. Sagen blev nu overgivet til Rigspolitiet mhp. en evt. disciplinærsag

    Ifølge Retsplejeloven og Politiloven skal en anholdelse ske med så skånsom en magtanvendelse som muligt. Det har mange betjente ikke forstået. Eller også er de aldrig blevet præsenteret for reglerne på Politiskolen.



    Betjent mod betjent i vanvittig biljagt
    Tirsdag den 17. januar 2012 morede en betjent sig med at køre for stærkt på en vej i Gladsaxe ved København. Det blev registreret af en fartkontrol. En betjent i en civil politibil satte efter. Det resulterede i en vanvittig biljagt gennem København med kørsel i midterrabatten, kørsel i nødsporet og overhaling af medbilister indenom. En cyklist væltede. Jagten endte i et uheld på Borups Allé.
    Betjenten i den første bil fremkom med en ejendommelig undskyldning. Han troede, at forfølgeren var en chikane-bilist. Det gjorde ham så bange, at han absolut måtte flygte i vanvittig fart gennem byen!!!
    Sagen mod betjentene kom for Byretten i juni 2013 (kilde: Ekstra Bladet).



    Færdselssager mod betjente
    I 2012 viste tal fra Rigspolitiet, at 25 færdselssager i København resulterede i en bøde fra Politiklagemyndigheden til betjenten. Københavns- og Vestegnens Politi tegnede sig for de fleste tiltaler. Se nedenfor (tiltaler pr. 100 betjente) (kilde: MetroXpress):

  • Københavns Vestegn: 2,17
  • Københavns Politi: 1,10
  • Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi: 0,99
  • Sydøstjyllands Politi: 0,15



    Peberspray mod gammel dame
    I sommeren 2012 blev Sydøstjyllands Politi kaldt ud til en lille by nordvest for Aarhus. En 67-årig kvinde med en hammer i hånden opførte sig mærkeligt. Naboerne var blevet utrygge. Da betjente ankom til stedet, stod kvinden med hammeren i hånden. Og hun nægtede at slippe det faaaaarlige stykke værktøj. Det skræmte i den grad betjentene fra vid og sans. De angreb hende derfor med peberspray. Umiddelbart efterfølgende følte hun sig dårligt tilpas. På en sofa i huset fik hun åndedrætsstop. Genoplivningsforsøg foretaget af vagtlæge og ambulancefolk var forgæves. Kvinden døde.
    »Sagen er færdigbehandlet, og der sker ikke videre. Anvendelsen af peberspray var i overensstemmelse med reglerne.....« - lød det fra Statsadvokaten og DUP i juni 2013. Læs i øvrigt: Peberspray

    Helt ærligt. Hvor megen skade kan en senil eller psykisk syg gammel dame forvolde på to unge betjente?? I en sådan situation går man hen og taler vedkommende til ro. Stille og roligt. Det turde de uniformerede dengser ikke. Ganske utroligt, at vi har sådan nogle amatører rendende rundt med magtbeføjelser. Tilkaldte de også forstærkning? Måtte de ringe hjem på stationen for at spørge om råd til at håndtere den faaaaaarlige situation?

    Uniformerede tøsedrenge




    Uniformeret magtmisbrug i Horsens
    Mandag den 10. juni 2013 sad nogle unge mænd fredeligt og grillede ved Stranspromenaden i Horsens for at fejre en fødselsdag. Pludselig ankom to politibiler til stedet. To betjente gik hen til gruppen, hvorefter de hev fat i en af mændene på 19 år og trak ham hen mod parkens udgang. Her kastede de ham ned på jorden, tvang hans arme om på ryggen og påsatte håndjern. Uden at forklare ham hvorfor. Og uden at oplyse ham om, at han var anholdt. Han blev ført hen til politibilen og kastet op mod denne. Den mandlige betjent tog herefter halsgreb. Og endnu en gang blev han kastet til jorden. Inde i bilen førte en af betjentene sig frem med racistiske udtalelser. »Skal vi ikke bare sætte dig af på stationen i Vejle - så kan du gå hjem.....« - lød det på uniformeret politi-jysk.
    Først på politistationen blev han informeret om, at han var anholdt på grund af overtrædelse af Ordensbekendtgørelsen. Han var mistænkt for at være flygtet fra politiet på en scooter. Det benægtede manden. Dagen efter fik den anholdte lagt den ene arm i gips på grund af et knoglebrud forårsaget af anholdelsen.
    Hele episoden i parken blev filmet af en kammarat. Videoen blev efterfølgende lagt på YouTube (Politivold i Horsens). Det fik flere advokater på banen. »Man kan ikke anholde for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen..... dansk politi må ikke anvende halsgreb, med mindre der er tale om nødværge..... jeg mener, at der er tale om magtmisbrug.....« - udtalte formanden for KRIM. »Den mandlige betjent virker kollosalt agressiv..... den unge mand får ikke oplyst, at han er anholdt - og i givet fald hvorfor.....« - udtalte en forsvarsadvokat. Ingen hos Sydøstjyllands Politi ønskede at kommentere den bizarre politiforretning.

    Nu benyttede formanden for Politiforbundet anledningen til at klynke over sagen. »Det er en trist tendens, at politiet ofte filmes, når de arbejder..... jeg synes, at det er et skråplan og udtryk for, at man søger at provokere politiet..... det er efter min mening et udtryk for, at respekten for politiet og myndighedspersoner er i frit fald.....!!!!« - lød det grædefærdigt (kilde: BT, juni 2013). I 2005 klynkede den højtlønnede pamper også over befolkningens ret til at filme på offentlig vej. Læs: Politiforbundet klynker



    Få tæsk og en bøde
    I 2013 var der ca. 10.870 politibetjente i Danmark svarende til en betjent pr. 505 personer. Dermed burde det være muligt at servicere alle og have rigelig tid tilovers til citronmåner og kaffe i vagtstuen. Men korpset opfinder vedvarende mystiske undskyldninger for ikke at rykke ud til banale politiopgaver. I 2013 nåede dovenskaben nye højder.
    Flere forsvarsadvokater og Politiforbundets formand oplyste i juni 2013, at betjentene er begyndt at udskrive bøder på op til 3.000 kr. til voldsofre for at forstyrre den offentlige ro og orden!!!! Det er ikke løgn. Samtidig får voldsmanden også en bøde uden at blive anholdt eller tiltalt for noget som helst. Dermed slipper betjentene for at afhøre parterne, afhøre vidner og skrive en lang rapport.
    Pinselørdag den 19. maj 2013 var der fest ved DR-byen på Amager i København. En mand blev slået til jorden med tre knytnæveslag. Politiet blev herefter tilkaldt. Da de nåede frem, truede de voldsofferet med en bøde for gadeuorden på 3.000 kr., hvis han krævede en tiltale mod voldsmanden!!!!

    »Dermed er sagen lukket. Det er desværre en del af den hårde prioritering , der finder sted. Politifolkene siger til mig, at de udskriver disse bøder til både offer og gerningsmand - i sager, hvor de klart burde rejse tiltale for vold.....« - udtalte formanden for Politiforbundet.
    »Politiet stikker blot voldsmændene en bøde, fordi det er hurtigere, billigere og lettere. Også selvom der er tale om regulære overfald. Der er tale om både dovenskab og mangel på ressourcer. Ofrene bliver ikke hørt i retten, og de får nul erstatning fra voldsmanden..... det er et alarmerende problem for retssikkerheden.....« - udtalte en forsvarsadvokat (kilde: MetroXpres, juni 2013).

    Det lyder som det rene vanvid. Få tæsk, udslåede tænder og et kraniebrud. Og så en bøde for at forstyrre betjentene. Danmark anno 2013. Hvad siger justitsministeren?



    Sjællandsk betjent idømt bøde for løgn
    I marts 2013 blev en betjent fra Midt- og Vestsjællandsk Politi idømt en bøde for at have løjet for at knalde en motorcyklist for at køre for stærkt. Betjenten påstod at have målt hastigheden. Men det var løgn. I Byretten undlod han desuden at nævne tilstedeværelsen af en kollega i patruljevognen. Denne kendte til fraværet af målingen. Den løgnagtige dømte betjent fortsatte i korpset (kilde: Dagbladet Roskilde).



    Betjente sigtet for sex-misbrug
    Den 27. februar 2013 blev en 55-årig betjent hos Midt- og Vestjyllands Politi anholdt og sigtet for ved hjælp af sit politiskilt at have krævet gratis seksuelle ydelser hos en prostitueret. Gentagne gange skulle han i perioden november 2011 - januar 2013 have opsøgt kvinden på en klinik og krævet gratis sex med henvisning til sit politiembede. Anklagemyndigheden sigtede ham for tjenestemisbrug (paragraf 150) og for at have skaffet sig samleje ved anden ulovlig tvang end vold (paragraf 217). Han nægtede sig skyldig.
    I april 2014 blev han idømt otte måneders fængsel og 40.000 kr. i erstatning til den forulempede kvinde. Desuden kom han til at betale sagens omkostninger. Herefter er det ud af korpset.

    Mandag den 25. februar 2013 blev en betjent hos Midt- og Vestsjællands Politi sigtet for at have krænket en ung kvindes blufærdighed ved under et besøg på politistationen at have kysset hende på munden mod hendes vilje. Han blev desuden sigtet for at have ringet og afsendt SMS´er med seksuelt indhold til kvinden.



    Adfærdsklager steget med 74 pct. i 2012
    I perioden 2011-2012 steg antallet af klager over politifolk fra 930 i 2011 til 1.267 i 2012. Det er en stigning på 36 pct. En tredjedel af klagerne drejede sig om betjentenes adfærd. Adfærdsklagerne steg fra 415 i 2011 til 722 i 2012. En stigning på 74 pct. (kilde: Politiken.dk).
    Ifølge Politiforbundet skyldes stigningen en stresset hverdag!!!! Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! En stresset hverdag. Hver gang man ser en politibetjent, sidder han i en stor mandskabsvogn og piller næse med den ene hånd og en Cola i den anden. Læs: Underbemanding - løgn og bedrag



    Nordsjællandsk betjent stjal schæferhund
    I september 2012 bed schæferhunden Thor en mindre hund i Nordsjælland. Der gik betændelse i såret. Det måtte efterfølgende syes med flere sting. Thor´s ejer fik en bøde. To måneder efter blev episoden meldt til Nordsjællands Politi. De konfiskerede Thor med henblik på aflivning ifølge hundelovens paragraf om skambidning. Den blev anbragt på Hillerød Dyreinternat.
    Tirsdag den 29. januar 2013 tog en betjent fra Nordsjællands Politi sig en fridag. På Helsingør Politistation iførte han sig en uniformsjakke tilhørende en kollega. Han satte sig herefter i en patruljevogn og frakoblede GPS´en. Nu kørte han til dyreinternatet og præsenterede sig ved et falsk navn med besked om, at han ifølge ordre skulle afhente hunden. Den blev herefter anbragt i skjul. Et par dage senere tilstod betjenten under en afhøring hos Den Uafhængige Politianklagemyndighed. Der blev herefter indledt en straffesag om bedrageri og embedsmisbrug. Byretten i Helsingør og efterfølgende Østre Landsret idømte ham 60 dages betinget fængsel. Det medførte en afskedigelse fra korpset.
    Thor fik nogle gode måneder. Torsdag den 23. januar 2014 blev den aflivet på grund af sygdom. Hvil i fred i hundehimlen.



    Aarhusianske betjente lænkede 16-årig til vejskilt
    Natten til den 20. november 2011 standsede to betjente fra Østjyllands Politi en 16-årig dreng på en formodet ulovlig scooter. Pludselig fik de et opkald om en buschauffør i knibe i Odder omkring en halv kilometer derfra. Derfor lænkede de drengen til et vejskilt. Der stod han i mørket uden opsyn i ca. ni minutter.
    Fredag den 25. januar 2013 blev de to betjente af Retten i Aarhus hver idømt 10 dagbøder á 500 kr. for grov tjenesteforsømmelse.



    Politiet lytter til 112-opkald fra syge mennesker
    Før 2009 modtog en politimand eller brandmand alle alarmopkald. Ca. 80 pct. af disse drejer sig om sygdom eller tilskadekomst. Det gik naturligvis galt. Folk uden sundhedsfaglig uddannelse kan ikke vurdere den slags ting. Det siger sig selv. Raske mennesker blev indlagt på sygehuset med blå blink. Alvorligt syge mennesker fik besked på at gå til egen læge dagen efter. Folk blev skældt ud af de vagthavende.
    I maj 2011 blev systemet derfor lavet om. En vagthavende politimand modtager fortsat 112-opkaldet. Hvis dette drejer sig om sygdom eller tilskadekomst, bliver det stillet om til en sundhedsfaglig visitator. Typisk en sygeplejerske, ambulancebehandler eller paramediciner på et AMK-center. Her vurderes behovet for den akutte hjælp.
    Der er bare et problem. Den vagthavende politimand sidder i mange tilfælde og lytter med på samtalen mellem den syge og AMK-centralen. Dermed lytter politiet med i en dybt fortrolig samtale, som overhovedet ikke vedrører ordensmagten. I nogle tilfælde har folk oplevet, at en politimand har brudt ind i sygesamtalen for at stille spørgsmål. Dybt, dybt bizart. Det afholder formentlig nogle syge mennesker i at kontakte vagtcentralen (kilde: BT).
    Kom nu i sving med at lave et anstændigt 112-system uden denne typisk danske bonderøvsmentalitet. Hvor svært kan det være?



    Betjente foretog ulovlig telefonaflytning
    I december 2012 blev syv betjente hos Fyns Politi frikendt, selv om de havde lavet ulovlige telefonaflytninger. Betjentene havde med en dommerkendelse adskillige gange aflyttet telefonsamtaler og SMS-beskeder mellem en advokat og hendes klient. Den slags aflytning skal efter reglerne umiddelbart efterfølgende slettes. Men samtalerne blev udskrevet på papir og gemt i flere måneder. Det er ulovligt ifølge retsplejeloven. Advokaten opdagede ved et tilfælde sit telefonnummer i aflytningsrapporterne. Så klagede hun til DUP. De afhørte tilsyneladende kun to af betjentene. Herefter sendte de en indstilling om frifindelse til Statsadvokaten. Denne frikendte betjentene, med henvisning til at de var urutinerede uden kendskab til reglerne. To ledere blev også frikendt, fordi de ikke vidste, at betjentene begik ulovligheder. Politiledelsen hos Fyns Politi blev dog bedt om at stramme op. Denne bizarre forklaring var advokaten ikke med på. Hun klagede nu til Rigsadvokaten.
    Så skulle vi også opleve det. Syv betjente »bildte« DUP og Statsadvokaten ind, at de ikke kendte til de mest basale retsplejeregler. Derfor blev de frikendt. Hvordan kan man blive politibetjent i Danmark uden at kende disse regler? Statsadvokaten har nu indført en ny retspraksis:

    Lav ulovligheder og bliv frikendt, fordi du ikke kender reglerne




    Politifolk tævede brandmand
    Sidst i december 2012 var en tømrerlærling til julefrokost og bowling med mester og 13 kollegaer i Slagelse. På et tidspunkt gik fem af deltagerne ind på værtshuset Joe´s Garage. Den unge lærling faldt pludselig bevidstløs om på gulvet på toilettet. Han blev fundet af en 28-årig brandmand. Denne fik ham ud på gulvet i værtshuset. Her lagde han ham i aflåst sideleje og påbegyndte førstehjælp. Det blev nogle andre gæster utilfredse med. De mente, at det skulle foregå ude på fortovet i kulden (???). Uoverensstemmelsen medførte noget skubberi og skænderi. Politiet blev derfor tilkaldt.
    Da politifolkene ankom til værthuset, var brandmanden i færd med at yde førstehjælp til den bevidstløse. Betjentene stormede ind af døren. En betjent gik straks i gang med at slå løs på brandmanden, som sad med ryggen til indgangen. Han blev trukket uden for på fortovet og lagt i håndjern. Den bevidstløse tømrerlærling blev trukket ud i kulden. Herefter blev de anholdt og senere løsladt med trusler om at ville få bøder for værtshusuorden.
    Ekstra Bladet kontaktede Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi for en kommentar. »Det er skrevet som en hændelse på døgnrapporten, og der er ikke oplysninger om, at der er brugt knipler eller har været anholdte......« - udtalte vagtchefen. De tilkaldte betjente havde tilsyneladende løjet om episoden i rapporten.
    Uerfarne unge politilærlinge kvajede sig igen. De mistede overblikket og fejlvurderede situationen. Det kunne i værste fald have kostet den bevidstløse lærling livet. Hvad laver man egentlig på Politiskolen? Lærer man ikke eleverne at holde hovedet koldt?



    Ulovlige anholdelser i Aarhus i 2012
    Den 31. marts 2012 demonstrerede en lille flok personer fra »Danish Defense League« i Mølleparken i Aarhus. Ca. 5.000 århusianere var også mødt op for at demonstrere under parolen »Aarhus for mangfoldighed«. Det var mere, end Østjyllands Politi kunne håndtere. Betjentene blev nervøse og bad folk om at fjerne sig. Herefter blev i alt 49 personer anholdt og frihedsberøvet i en parkeringskælder under politistationen. Uden at have foretaget sig noget som helst ulovligt.
    Ud af de 49 anholdte klagede 12 efterfølgende over behandlingen. Torsdag den 24. oktober 2013 dømte Byretten i Aarhus anholdelserne ulovlige med en erstatning på 2.400 kr. til hver af klagerne.



    Ulovlige anholdelser på Nørrebro i 2011
    Den 18. maj 2011 anholdt politiet 65 demonstranter i en demonstration på Dr. Louises Bro på Nørrebro i København. De blev tilbegeholdt i syv timer. Det lovligt anmeldte optog var en mindebegivenhed for optøjerne den 18. maj 1993. Her skød politiet med skarpt ind i en demonstration mod Danmarks ja til Maastrict-traktaten.
    I december 2012 afgjorde Københavns Byret, at tilbageholdelserne var ulovlige. Politiet blev dømt til at betale erstatning på 2.400-3.500 kr. til de involverede demonstranter (kilde: BT).



    Betjent ignorede anmeldelse af leder på Sct. Knuds Skole
    I januar 2009 anmeldte en mor til en ung pige skolelederen på den katolske Sct. Knuds Skole i Fredericia for krænkelser af skolens børn. Anmeldelsen kom i stand på opfordring fra en socialrådgiver fra Fredericia Kommune. Den unge elev havde skrevet et brev til hende om tilfælde, hvor skolelederen kom ind i pigernes omklædningsrum efter idræt. Her fornøjede han sig med at klappe pigerne bagi.
    Efter fem måneder begyndte pigens mor at undre sig. Hun havde intet hørt fra Sydøstjyllands Politi. Hun ringede derfor til Fredericia Politi. I en ubehagelig tone blev der spurgt, om hun ikke snart kunne forstå, at sagen er fuldstændig død. Betjenten, der havde modtaget anmeldelsen, havde aldrig journalført denne. I oktober 2009 afgjorde Statsadvokaten, at betjenten har begået en fejl. Han fik en tjenestlig påtale. I januar 2010 meddelte Statsadvokaten, at politiet havde henlagt sagen. De havde aldrig gidet indkaldt pigen til afhøring. Moderen klagede forgæves over afgørelsen. Sagen blev henlagt.
    En 18-årig tidligere elev kunne i 2012 berette om højest mærkværdige matematiktimer startende fra 5. klasse. Her underviste en lærer de 10-11-årige elever om sex i stedet for matematik. Hvordan han fik sin kone til at stønne. Hvor clitoris sidder på en kvinde. Og hvilke sider på internettet man skal besøge for at lære om blowjobs. Flere andre elever kunne fortælle om lignende uhyrligheder. Moderen til den 18-årige pige politianmeldte tidligere læreren for forholdene og trak derefter datteren ud af skolen. Men politiet henlagde sagen. Pigen blev senere diagnosticeret med posttraumatisk stress-syndrom af en psykiater. Oplevelserne på skolen skulle have været medvirkende hertil (kilde: BT).
    Det er velkendt, at katolicisme og hvad derunder hører tiltrækker børnelokkere og pædofile uhyrer. Læs: Katolicisme



    Politibil i trafikuheld på Nørrebro
    Mandag aften ved 18-tiden den 19. november 2012 kørte en politibil med tændt sirene ifølge en vagtleder på Københavns Politigård frem for grønt lys i krydset Nørrebrogade / Stefansgade og Gormsgade på Nørrebro i København. En anden bilist i krydset ramte betjentene i venstre side. Derved kom politibilen ud af kurs og ramte en cyklist. Denne blev kastet op på forruden. Politibilen endte mod en lygtepæl. Cyklisten blev udskrevet uden skader efter undersøgelse på sygehuset.
    Men vagtlederens beretning til Ekstra Bladet er tilsyneladende en historie fra de varme lande. Med andre ord. En tyk løgn. Ifølge flere tilstedeværende vidner kørte politibilen over for rødt lys i høj fart med blå blinkende lys. Uden udrykning. I direkte strid med vagtlederens forklaring. Hvordan hænger det sammen??
    Den såkaldt Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) efterforskede efterfølgende trafikuheldet. Det lyder som en fyreseddel eller to.



    Intet juletræ i Egedalsvænge
    I november 2012 mødtes bestyrelsen for boligforeningen i Egedalsvænge i Kokkedal i Nordsjælland for at drøfte bl. a. opstilling af juletræ i bebyggelsen. Det ville koste omkring 8.000 kr. Tidligere på året havde man brugt 60.000 kr. på en muslimsk eid-fest. Men ingen af de muslimske bestyrelsesmedlemmer ønskede at have noget med jul, glögg og svinekød at gøre. Og de etnisk danske medlemmer gad heller ikke stå for arrangementet. De havde alle mulige mærkelige undskyldninger for at slippe (som sædvanligt). Forslaget om at opstille et juletræ blev nedstemt med et stort flertal. Det var beboerne ikke tilfredse med. Herefter eksploderede sagen i medierne og efterfølgende også på politisk niveau.
    Diverse folketingspolitikere stod i kø for at forsvare beboernes ret til et juletræ. Hos Dansk Folkeparti ville man gøre juletræer lovbestemte!!! Det væltede ind med tilbud om gratis juletræer fra fremmede mennesker. Men bestyrelsen stod fast. Intet juletræ i Egedalsvænge.
    Søndag den 11. november 2012 gik beboerne rundt for at samle underskrifter til en mistillidserklæring til bestyrelsen. I den anledning var TV2 til stede med en sendevogn. Pludselig blev de omringet af 25 hætteklædte personer (læs: muslimer). De truede journalisterne med tæsk, smed brosten og smadrede vognen. TV2 flygtede fra stedet. Den etnisk danske bestyrelsesformand turde ikke udtale sig om episoden. Hun fik selv sine ruder smadret. Da man søndag aften fik kontakt med Nordsjællands Politi, gav vagtchefen udtryk for politiets frygt for muslimerne. »Man vælger at køre ind i et højspændt område. Man kan jo diskutere, om det der klogt.... Jeg ville nok ikke have gjort det.....« - udtalte han til medierne. Den holdning vakte undren hos retsordførerne fra flere politiske partier. Så blev de nervøse hos Nordsjællands Politi. Et par dage efter måtte politiinspektøren oplyse, at udtalelsen ikke var politiets holdning. Herefter påbegyndte man en efterforskning.
    Okay - nu forstår vi, hvad der foregår. Dansk politi er høne hamrende angste for muslimerne. De holder sig væk, indtil faren er drevet over og voldsmændene forsvundet. Så lister de sig forsigtigt ind i ghettoerne og snuser lidt rundt. På Nørrebro i København ryster betjentene af skræk ved synet af en muslim. De vover sig kun ind i området i mandskabsvogne med 4-5 betjente. I timevis sidder de og piller næse og drikker Cola bag duggede ruder. På den måde undgår mors dengser at få røvfuld. Alle griner.



    Hestepiger i livsfare - kontakt forsikringsselskabet
    Lørdag den 10. november 2012 kørte to unge piger med tre heste i deres hestetrailer på motorvejen ved Kokkedal i Nordsjælland. Efter en overhaling lagde en mandlig bilist med en sort bil sig ind foran. Han bremsede hårdt ned og gassede op flere gange. Pigerne med hestene skred ud, og var ved at køre af vejen. Længere fremme standsede den sorte bil op i nødsporet. Tåben steg ud og kastede en stor sten ind i pigernes forrude. Han stak af op ad en afkørsel og standsede på motorvejsbroen. Her steg han ud for at nyde pigernes mareridt. En tredje bilist kom pigerne til undsætning. Han havde nedskrevet tåbens nummerplade.
    Pigerne kontaktede efterfølgende Alarmcentralen på 112. Det burde være en smal sag at finde frem til vanvidsbilisten med kendskab til bilens nummerplade. Men det gad man ikke beskæftige sig med på en lørdag. »Kontakt forsikringsselskabet..... politiet kan intet gøre ved sagen.....« - lød det fra vagthavende.
    Et par dage efter omtalen i Ekstra Bladet var politiet kommet på bedre tanker. Nu startede man en efterforskning. Bilisten risikerer sigtelse efter straffelovens paragraf 252 med en strafferamme op til otte års fængsel.



    Oldinge i uniform
    Fra den 1. november 2012 er der ikke længere nogen bestemt fratrædelsesalder for politifolk i Danmark. Tidligere skulle man trække sig fra jobbet som 63-årig. Nu kan man blive i korpset til man er 110 år eller mere. Hvilken konsekvens får det?
    Andelen af unge betjente bliver mindre. De gamle senile, halvdøve og halvblinde betjente kan man ikke sende på gaden til operativt politiarbejde. De får et hyggejob bag et skrivebord. Det løser ingen sager ude i den virkelige verden. I 2013 planlægges opstart af to hold elever på Politiskolen mod tidligere fire. Dagligt skal de unge betjente bruge tid på at være besøgskontrollanter hos eksempelvis varetægtsfængslede, overvåge fængselsbesøg og holde vagt i Folketinget. Dette job blev tidligere varetaget af pensionerede betjente.
    Der bliver endnu længere mellem politibilerne på gaden.



    Politiets hittegodskontor
    I 2012 mistede en 27-årig mand sit kørekort. Han rettede derfor henvendelse til politiets hittegodskontor. Måske havde de fået indleveret kørekortet. Og ganske vist. Kortet blev tilsendt i en kuvert. Den indeholdt desuden flere Dankort, hævekort, MasterCards, sygesikringsbeviser og endnu et kørekort. Tilhørende andre mennesker. Nu stod manden med andre menneskers navne, adresser, cpr-numre og data på deres hævekort. Lige til at misbruge til en guldmedalje (kilde: BT, november 2012).
    Alt går sin vante gang hos politiet.
    Fra den 1. januar 2013 skal politiets hittegodskontorer ikke længere gemme folks tabte ting under en værdi på 500 kr. Derved sparer Justitsministeriet fem millioner kr. årligt. Tidligere opbevarede man tingene i tre måneder. Nu bliver effekterne foræret til værdigt trængende eller smidt væk (el. taget af medarbejderne?).



    Betjent idømt 60 dages fængsel
    Natten til den 6. april 2012 hyggede en politimand og en bekendt sig med to baner kokain på Heidis Bar i Vestergade i det centrale København. Det blev opdaget af personalet. Politiet blev tilkaldt, mens en dørmand holdt politimanden tilbage. Det blev denne meget utilfreds med. Han præsenterede sig som »politimand« og bad dørmanden om »ikke at overskride sine beføjelser«!! Men lige lidt hjalp det. Dansk lovgivning gælder også for politiet.
    I oktober 2014 blev betjenten idømt 60 dages fængsel af Østre Landsret for kokainbesiddelse, stillingsmisbrug og trusler mod et vidne. Dertil kommer naturligvis en fyreseddel.



    Perkerbetjente
    I 2011 udgjorde mennesker med anden etnisk baggrund end dansk 11-12 pct. af befolkningen. I politiet havde 1,4 pct. af betjentene indvandrerbaggrund. I 2012 lavede Institut for Menneskerettigheder og Rigspolitiet en rapport om etnisk ligestilling hos politiet. Det viste sig, at indvandrerbetjente må finde sig i at blive kaldt »perkerbetjent« af deres danske kollegaer.
    På baggrund af rapporten vil Rigspolitiet nu udfærdige interne regler i korpset for god omgangstone samt undervisning i ligebehandling og chikanebestemmelser. Desuden skal politiet øge tilgangen af minoriteter i korpset og sikre lige tilgang til forfremmelser (kilde: Ekstra Bladet).



    Politileder sigtet for misbrug af tjenestebil
    Politiets tjenestebiler må ifølge ganske klare regler ikke bruges til privat kørsel. Den regel er for svær at forstå for nogle betjente. De forstår det simpelt hen ikke.
    I oktober 2012 måtte en 59-årig politileder hos Rigspolitiet forsvare sig mod sigtelser for tjenestemisbrug, underslæb og mandatsvig i Københavns Byret. I en femårig periode skulle han ulovligt have kørt 82.418 km. i sin tjenestebil mellem København og bopælen ved Ringsted. Fra april 2005 til april 2008 kørte han 47.000 km. i bilen. Fra maj 2008 til februar 2010 kørte han 35.418 km. I sidstnævnte periode tankede han 1.511 liter benzin til bilen svarende til 15.110 kr. på statens regning. Han nægtede sig skyldig. Men Byretten idømte ham seks måneders betinget fængsel for tjenestemisbrug og underslæb. Dommen blev straks anket til Landsretten. Men efter nogle ugers betænkningstid accepterede han dommen. Det medførte en fyreseddel fra korpset (kilde: Ekstra Bladet).
    Hvorfor bliver disse skumle typer ikke frasorteret allerede på optagelsesprøven eller på Politiskolen? Læs også: Betjent dømt for biltyveri



    Disciplinærsager 2011
    Hvert år efterforsker Rigspolitiet en lang række disciplinærsager mod de betjente, der ikke kan eller vil opføre sig ordentligt. I 2011 afgjorde man 93 sager. Eksempler (kilde: Politiken.dk):

  • En betjent skulle holde vagt over en fange indlagt på et hospital. Betjenten tog et par hovedtelefoner på og faldt i søvn. Herefter flygtede fangen. Det kostede den søvnige betjent en bøde på 2.000 kr.

  • En ledende politimand opfandt en mistanke mod en person for at kunne ransage vedkommendes rygsæk. Herved brød en række betjente retsplejeloven. Det gav en irettesættelse.

  • En betjent slog en person 2-3 gange i maven med sin stav, mens vedkommende var på vej væk. Det gav en irettesættelse.

  • I alt 36 af sagerne drejede sig om betjente, der udeblev som vidner i retten trods indkaldelse.

  • En betjent sygemeldte sig i to omgange for at tage på musikfestival. Det gav en irettesættelse.

  • Flere af sagerne drejede sig om misbrug af politiregistret, utilbørlig optræden i beruset tilstand i fritiden og pjækkeri fra arbejdet.

    Man kan kun undre sig. Nogle politifolk er tydeligvis havnet på den forkerte hylde.



    Betjente i Aarhus truet med eget våben
    Tirsdag aften den 2. oktober 2012 gik en psykisk syg 26-årig mand ind på parkeringspladsen ved Aarhus Politistation og lukkede sig uden besvær ind i to politibiler. Her forsynede han sig med en skudsikker vest og et uladt oversavet jagtgevær. Herefter vandrede han glad ind på politistationen. Her lavede han hærværk mod nogle computere og andre småting. Efterfølgende gik han ind i tekøkkenet og truede vagtholdet med geværet. De tilstedeværende betjente var travlt optaget af bordtennis, citronmåner og kaffe. De blev totalt forskrækkede. Øhhhhh, go´daw do. Hva´vil du? Efter grundig jydsk betænkningstid lykkedes det betjentene at pacificere og anholde den 26-årige. Han blev varetægtsfængslet efter et besøg i dommervagten.
    Sådan. Så let er det. I Aarhus kan man valse lige ind fra gaden og overmande en hel politistation. Hvad med København og Odense?



    Peberspray mod 15 måneder gammel dreng i København
    Søndag den 30. september 2012 kom to mænd kørende i bil på Nørrebro i København. En 15 måneder gammel dreng sad på skødet af sin onkel på bagsædet. Ved noget vejarbejde kom de til at køre mod ensretningen. En civil politipatrulje fulgte efter dem til Ørnevej. Her blev bilens fører (drengens far) bedt om at vise kørekort og diverse papirer på bilen. Imens ville onklen bringe den sparsomt klædte dreng ind i varmen i en bygning. Så gik en af betjentene amok. Han greb fat i onklen med drengen på armen. Trådte et skridt tilbage og sprøjtede peberspary i øjnene på dem begge.
    Efterfølgende måtte to andre betjente samt personalet fra en tilkaldt ambulance hjælpe med at skylle drengens øjne. De to betjente beklagede episoden. Via en advokat bliver der klaget over amok-betjenten. Han burde være let genkendelig med en skaldet isse og en masse tatoveringer. Den identitet bliver svær at skjule (kilde: Ekstra Bladet).

    Ifølge Retsinformation gælder flg. i forsøgsordningen for brug af peberspray:
    Der er ved den nævnte bekendtgørelse fastsat nærmere regler om anvendelse af peberspray i politiet. Efter bekendtgørelsens § 25 a må politiet kun anvende peberspray med henblik på at afværge et påbegyndt eller overhængende angreb på person, at afværge overhængende fare i øvrigt for personers liv eller helbred, at afværge et påbegyndt eller overhængende angreb på samfundsvigtige institutioner, virksomheder eller anlæg, at sikre gennemførelse af tjenestehandlinger, mod hvilke der gøres aktiv modstand, eller at sikre gennemførelse af tjenestehandlinger, mod hvilke der gøres passiv modstand, såfremt tjenestehandlingens gennemførelse skønnes uopsættelig, og anden og mindre indgribende magtanvendelse skønnes åbenbart uegnet.

    En københavnsk betjent kan tilsyneladende ikke læse. Eller også er han mentalt uden for pædagogisk rækkevidde. Det lyder som en fyreseddel. Læs i øvrigt: Peberspray



    Fornærmelig tale mod sarte betjente
    Ifølge straffelovens paragraf 119 og 121 må man ikke true, håne og udtrykke sig fornærmeligt mod personer i offentligt hverv. I perioden 2010-2011 blev antallet af sigtelser for »voldstrusler, hindring af politiarbejde og fornærmelig tale mod polititjenestemand« registreret med stigende tendens fra 1.401 i 2010 til 1.582 i 2011. Hos Østjyllands Politi fik betjentene i 2012 derfor besked på at rejse sigtelse ved enhver form for manglende respekt over for ordensmagten. Nu ville de ikke længere finde sig i at blive kaldt bøsserøve og pansersvin.
    Vi vil lige gøre opmærksom på en ting. Man må gerne kalde panserne for »Louise« og »båtnakke«. Læs: Louise og båtnakken samt Bøssepoliti


    Tjenestepistol stjålet
    I september 2012 rejste 10 betjente til DM i skydning via Københavns Hovedbanegård. En af betjentene fra Nordsjællands Politi opbevarede sin tjenestepistol i en taske. Den stillede han fra sig et kort øjeblik. Da han vendte sig om igen, var tasken væk. Det samme var pistolen. Nu forstod han absolut ingen ting. Go´daw do. En ransagning på det nærliggende Mændenes Hjem på Istedgade bragte ikke pistolen for dagens lys. Tyven var over alle bjerge. Som at tage slik fra en baby (kilde: Ekstra Bladet).
    Hvad forsyner politiet tyvene med næste gang? Patruljevogne? Maskinpistoler? Håndgranater?



    Kontakt politiet på Facebook
    I september 2012 reducerede Nordsjællands Politi åbningstiderne på tre af kredsens fire stationer. Fremover er der på disse stationer åbent for personlig henvendelse fra kl. 9:00 - 13:00 fire dage om ugen. På andre tidspunkter må man rette henvendelse til politiet via Facebook!!!
    Tendensen er klar. Offentlige myndigheder ønsker ikke længere den »besværlige« personlige kontakt med befolkningen. Om nogle år skal al kontakt foregå via e-mail, Facebook eller Twitter. Har du detaljeret viden om omfattende organiseret personfarlig kriminalitet? Så skriv en klumme til politiet på Facebook. Velbekomme.
    Læs: Digital forvaltning



    Københavns Politi overtrådte regler i afhøringer om skattesag
    Tirsdag den 28. august 2012 startede vidneafhøringerne af politikere og embedsmænd i den såkaldte »skattesag«. Her skulle en undersøgelseskommission i løbet af to år forsøge at afdække evt. magtmisbrug og lækage til medierne af fortrolige oplysninger angående Gucci-Helles (A) mands frifindelse for skattesnyd. Men nu var der et problem.
    Københavns Politi havde allerede afhørt en lang række vidner i sagen. Men de afhørte havde aldrig fået adgang til at læse, korrigere og acceptere afhøringsrapporterne. Stik imod de fundamentale regler i retsplejeloven. Afhøringerne var heller ikke blevet optaget på bånd. Nu kunne vidnerne påstå, at politiet havde misforstået afhøringerne (kilde: Jyllands-Posten).
    Alt er ved det gamle hos Københavns Politi. Intet fungerer.



    Eid-fest i Odense
    Eid er en årligt tilbagevendende islamisk højtid forudgået af en måneds ramadan, hvor man hylder Allah og profeten samt gør gode gerninger for sine nærmeste. I 2012 gik det galt.
    Søndag den 19. august 2012 fejrede omkring 1.000 muslimer Eid i den muslimske ghetto Vollsmose i Odense. Natten til mandag den 20. august dukkede to biler pludselig op ved det opstillede tivoli på torvet. Seks muslimske unge mænd væltede ud fra bilerne. De begyndte at skyde vildt omkring sig ind i menneskemængden. To mænd på hhv. 24 og 26 år blev ramt. En af dem blev sparket og stukket med kniv. En af gerningsmændene blev selv ramt af et skud. Formentlig affyret fra sin egen pistol. De sårede blev bragt til skadestuen på Odense Universitetshospital. Fyns Politi holdt vagt på stedet.
    Lidt senere på natten stormede 70-80 muslimske mænd bevæbnet med køller og knive ind på skadestuen for at få fat i den sårede gerningsmand. De smadrede stole, potteplanter, vaser, billeder og andet inventar i både stueetagen og førstesalen. Rendte truende, råbende og skrigende rundt fra stue til stue. Sparkede og hamrede på de aflåste døre. Her havde hospitalspersonalet søgt tilflugt. Imens forholdt de tilstedeværende betjente sig totalt passive uden forsøg på at anholde nogen som helst. Nogle af dem rendte forvirret rundt. Andre stod helt stille, skrækslagne og handlingslammede. »De så bange ud......« - udtalte et vidne senere. På et tidspunkt mandede en sygeplejerske sig op. »Hvad bilder I jer ind.... Kan I så komme ud..... Det her er et sted for syge mennesker.....« - råbte hun foran bøllerne og ordensmagten. Så blev der stille. Og bøllerne forsvandt. Uden for smadrede de fire politibiler og en ambulance. Sygeplejersken reddede politifolkene fra at få en omgang bank.
    Sagen blev straks kommenteret af flere vrede folketingspolitikere fra både rød og blå blok. Derfor blev størsteparten af politistyrken i Odense sat på sagen. I de følgende dage anholdt de kun fem personer. Efterforskningen blev herefter holdt totalt hemmelig. Og hvorfor nu det? Fordi de ikke anede deres levende råd. Måske skulle Odense Politi få sygeplejerskerne på hospitalet til at hjælpe sig.

    En sygeplejerske gjorde arbejdet for Odense Politi




    Politiet tillader salg af narkotika i København
    Den 25. maj 2012 fik politiet på Station City (Halmtorvet) af politiledelsen besked på at undlade at anholde pusherne på Vesterbro i København. Politiets jurister havde nemlig for meget at lave. Nu skulle salget af narkotiske stoffer ignoreres. Som konsekvens begyndte de afrikanske pushere at antaste tilfældige forbipasserende med tilbud om kokain og heroin. Hotelgæster i området blev forfulgt helt ind på hotellerne.
    Betjentene fik besked på i stedet at forfølge lommetyve!!!! Det er ikke løgn. Anhold lommetyven og lad narkopusheren gå. Totalt vanvid. Justitsministeren (A) ville ikke kommentere sagen. I TV2 Nyhederne kunne han end ikke svare på de mest simple spørgsmål.



    Peberspray mod uskyldig i Frederikshavn
    Den 10. september 2011 var en 47-årig kvinde en tur i byen med sin søster i Frederikshavn. Sent på natten steg de ind i en holdende bil uden for Frederikshavner-kroen i Søndergade i den tro, at det var en Taxa. Men det var det ikke. Det var en patruljevogn med et par unge betjente. Og de blev fornærmede. Den kvindelige betjent sprang ud af bilen og irettesatte den 47-årige. Den mandlige betjent skubbede hender herefter omkuld og sprøjtede hende i øjnene med peberspray. Flere vidner og en Taxa-chauffør bevidnede senere betjentenes voldelige optræden.
    De to kvinder tog nu på skadestuen med en Taxa for at få vasket peberspray´en ud af øjnene. Og her stormede fire betjente pludselig ind. Nu blev kvinden lagt i håndjern og kørt på politistationen. Senere blev hun af anklagemyndigheden i Hjørring tiltalt for vold og trusler om vold mod politiet.
    Den 20. april 2012 blev den 47-årige kvinde i Byretten frifundet for politiets anklager på baggrund af to »troværdige« uafhængige vidner. Der foreligger altså dom for, at betjentene fremsatte forkerte anklager. Efterfølgende klagede hun til Statsadvokaten over betjentenes voldelige adfærd. Men klagen blev afvist med henvisning til, at vidnerne ikke var »troværdige« (kilde: Ekstra Bladet)!!! Det er ikke løgn.
    Samme gamle historie. Nogle uerfarne politilærlinge havner i ballade, fordi de ikke kan overskue situationen. Efterfølgende opfinder de falske anklager for at dække over deres inkompetance. Hvornår lærer man de unge dengser noget om konflikthåndtering på Politiskolen? Det kan kun gå for langsomt.



    Fynsk betjent i fængsel for grov vold
    I foråret 2012 blev en 39-årig politibetjent fra Odense tiltalt for fire tilfælde af vold. Den 21. juli 2011 skulle en psykisk syg mand indlægges på Psykiatrisk Hospital i Hviding. Da manden var pacificeret i håndjern, begyndte betjenten at tæve ham med sin stav og slå ham med knytnæver i maven på bagsædet af patruljevognen. I et andet tilfælde skulle han gentagne gange have sparket en sovende beruset mand på fortovet i Overgade i Odense. Den 26. august 2011 blev han tilkaldt i anledning af nabostridigheder. Her trådte han en mand over foden, skubbede ham omkuld i en stol, vred hans arm om på ryggen og pressede sine knoer ind bag hans øre.
    Betjenten blev suspenderet efter tiltalen. Chefpolitiinspektøren var chokeret over sagen.
    Anklagemyndigheden krævede en straf på seks måneders fængsel. I juni 2012 blev betjenten i Odense Byret idømt fire måneders fængsel for to tilfælde af vold. Tre måneder blev gjort betinget. Han blev frifundet for to andre voldsanklager. Anklageren mente, at en hjerneskade pådraget under boksetræning på Politiskolen havde været en medvirkende årsag til betjentens voldelige adfærd. Tirsdag den 15. januar 2013 idømte Landsretten ham fem måneders fængsel, hvoraf tre måneder blev gjort betinget. Altså en skærpelse på en måned.
    Hjerneskade under boksetræning!! Hvorfor sender man en hjerneskadet betjent ud på gaden med en skarpladt revolver? Det er uforståeligt. Hvor mange andre betjente har en hjerneskade? Nu forstår vi bedre, hvorfor man kan fylde et helt website op med politiets kvajesager. Velbekomme.



    Betjent kørte motorcyklist ihjel
    I september 2011 kørte en af politiets transportvogne med høj hastighed og udrykning frem for rødt lys i krydset Herstedvestervej og Roskildevej i København. Bilen ramte en mororcyklist. Han døde af sine kvæstelser tre uger senere. Den 32-årige betjent bag rattet var på vej til Brøndby Stadion, hvor en superligakamp mellem Brøndby og FCK var i gang.
    Statsadvokaten for Nordsjælland og Københavns Vestegn præsenterede i august 2012 et anklageskrift for uagtsomt manddrab mod betjenten. Betingelserne for udrykningskørsel skulle ikke være opfyldt. Og betjenten havde kørt for stærkt. Han nægtede sig skyldig (kilde: Politiken).



    Betjent efterforskes for ulovlig aflytning af kærester
    I efteråret 2011 påbegyndte Østjyllands Politi en efterforskning af en 38-årig politibetjent ansat på Politigården i Aarhus. Han skulle ulovligt have anvendt politiets dataregister til at skaffe sig personlige oplysninger om sine ekskæresters nye partnere. Han skulle i tre tilfælde have installeret skjulte mikrofoner hos tre af sine tidligere kærester.
    Eksempelvis opdagede en 28-årig kvinde bosat i Randers ved et tilfælde en udførlig liste over sine private gøremål i sin lejlighed under et besøg i hans hjem. Det viste sig, at han havde placeret et aflytningsudstyr hos hende. Over for en 30-årig ekskæreste skulle han tidligere have indrømmet at have gjort det samme. Statsadvokaten efterforskede sagerne. Betjenten blev ikke suspenderet, mens denne stod på. I juni 2012 blev han idømt en bøde på 10.000 kr. for at krænke to af sine tidligere kæresters privatliv og misbrug af sin stilling (kilde: Ekstra Bladet, juni 2012).
    Man tror, at det er løgn. Hvorfor lader man en sådan tumpe køre rundt med stav og pistol og fungere som politimand. Det er jo direkte uforsvarligt.



    Chauffør chikaneret af civil betjent
    Den 16. juni 2011 blev en handicapbuschauffør med en passager standset af en civil betjent i Stormgade i København for at køre i en busbane. Betjenten råbte, skreg og skabte sig. »Hvad fanden er det for en måde at køre på..... du må kraftedeme ikke køre der.....« - hylede han helt ude af kontrol. Chaufføren havde tilladelse til at køre i busbanen. Men det havde betjenten tilsyneladende ingen forstand på.
    Chaufføren klagede til Statsadvokaten over betjentens opførsel. Han oplyste om tid, sted og registreringsnummeret på betjentens tjenestekøretøj. Herfter gik der et halvt år. I januar 2012 kunne Statsadvokaten meddele, at man ikke kunne identificere den pågældende betjent!!! Sagen var lukket (kilde: Ekstra Bladet).
    Endnu en mystisk besked fra en Statsadvokat. Læs: COP15



    Uniformeret voldsorgie i Ishøj
    Fredag eftermiddag den 27. april 2012 sad en 22-årig familiefar med sin to-årige datter, sin 16-årige søster og sin mor i en bil i indkørslen til deres hjem i Ishøj. Pludselig holdt en politibil tilfældigt ind foran indkørslen. Der blev den holdende. Det fik moderen til at fortælle de to betjente, at familien følte sig som dyrene i Zoo. »Ja, det er rigtigt. Det er derfor, vi er her.....« - svarede den kvindelige betjent. Det fik moderen til at bede hende om at holde sin kæft.
    De to betjente kom nu farende og hev moderen ud af bilen. De slæbte hende hen ad jorden, slog og sparkede hende. Herefter blev hun smækket op ad politibilen af den mandlige betjent. Imens stod den kvindelige betjent med sin ene hånd på pistolen for at afskrække sønnen. Han var stået ud af bilen med den grædende to-årige datter på armen. Det fik den kvindelige betjent til at sprøjte dem begge med peberspray med trusler om at slå med staven. Samtidig blev moderen nu smidt ind på bagsædet af politibilen. Her så hun, at den kvindelige betjent skubbede til det to-årige barn. »Hvad laver du....?« - råbte hun derfor ud af bilvinduet. Betjenten kvitterede med en gang peberspray. Herefter blev hun hevet ud af bilen og væltet omkuld på asfalten. Den mandlige betjent satte sig på hende og påsatte håndjern. Da andre betjente ankom til stedet, opfordrede de familien til at klage over episoden.
    Søndag den 29. april 2012 var voldsorgiet beskrevet i BT med et billede af moderen. Hun havde blodunderløbne hævede mærker på ansigt og arme. Hos Vestegnens Politi kunne en vagtchef fortælle, at man havde optaget en sag om vold mod tjenestemand i funktion!!!!!
    Vi ser det igen og igen. Man sætter et par unge politilærlinge ud i en bil med stave og pistoler. De er totalt grønne uden livserfaring. Kommer lige fra børneværelset hjemme hos far og mor. De har ingen situationsfornemmelse og ingen forståelse for deres opgaver. Så går det naturligvis galt.



    Drukfest hos Specialenheden på Rødovre Politistation
    I 1969 blev politiets Uropatrulje oprettet med det formål at efterforske i de hårdest belastede narkomiljøer. Enheden havde til huse i en rød barak ved Politigården i København. Der sad de civilklædte betjente og passede sig selv. Og så gik det galt. De misforstod opgaven. De mente at stå over dansk lovgivning ved at føre sig frem med bizarre voldsepisoder og provokationer. Under balladen på Nørrebro i København den 18. maj 1993 smed de med brosten mod demonstranterne. På Christiania blev de anholdt af politiet for grov vold. I diverse demonstrationer fremprovokerede de ballade. »De er statsautoriserede voldsmænd.....« - lød det fra den politiske venstrefløj. Den 15. januar 2001 havde man fået nok. Uropatruljen blev nedlagt som enhed og sammenlagt med Bevillingspolitiet.

    Ved politireformen i 2007 oprettede man den såkaldte Specialpatrulje i landets politikredse. Enheden overvåger og efterforsker bande-, narko- og rockermiljøet og håndterer bevillingsloven. Så gik det galt igen.
    Specialpatruljen på 16-18 betjente hos Vestegnens Politi i København hører hjemme på Rødovre Politistation. Torsdag den 16. februar 2012 fejrede man et chefskifte i enheden på stationen. Festlighederne startede kl. 15:30 ved vagtskifte med en solid omgang bajere. De nye vagthavende betjente deltog i festen i arbejdstiden. Op mod midnat var de blevet så stang stive af druk, at de morede sig med at smide livsfarligt fyrværkeri ud af vinduerne. Det stammede formentlig fra en konfiskation af 50 ulovlige kanonslag fra et par indvandrere kort før nytår i 2011. Beboere to kilometer væk kunne høre eksplosionerne. Hos Vestegnens vagtcentral i Albertslund modtog man i løbet af kort tid 15-20 anmeldelser fra bekymrede borgere. Folk i nærheden af stationen så med egne øjne fyrværkeriet blive smidt ud.
    Fra politistationen i Albertslund sendte man kl. 23:00 en patrulje med to betjente ind til »festlighederne« i Rødovre. »Skrid for helvede.....« - lød det fra de plakatfulde festdeltagere i specialenheden. Patruljen måtte returnere til Albertslund. Efter endnu flere anmeldelser afsendte man kl. 23:45 endnu en patrulje til slagmarken. De fik også besked på at skride. Herefter afsendte man en hundepatrulje til stedet. Så opstod der håndgemæng mellem betjentene. Et par ruder blev smadret. Man var få minutter fra at slippe hundene løs. Tre af de fulde betjente kastede sig ind i en af de tilkaldte patruljevogne og forlangte at blive kørt ind til en fest i byen.
    Dagen efter fik vagtcentralen og de tilkaldte betjente af politiledelsen ordre om ikke at nævne episoden i døgnrapporterne. Slaget i Rødovre skulle holdes hemmeligt. Men Ekstra Bladet fik et tip om sagen. Ugen efter ringede de til chefen for Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) for at få en kommentar. Efter samtalen ringede hun straks til politidirektøren og sladrede om avisens henvendelse. Samme dag udsendte Vestegnens Politi en pressemeddelelse om, at Specialpatruljen var blevet nedlagt. Efter mange afhøringer foretaget af DUP rejste man i april 2012 tiltale mod fem betjente for tjenesteforsømmelse, underslæb og overtrædelse af fyrværkeriloven.
    I september 2012 blev lederen af enheden idømt en bøde på 7.500 kr. for i strid med reglerne at have opbevaret ulovlige kanonslag i et uaflåst skab på sit kontor. Tre betjente blev hver idømt en bøde på 2.000 kr. for overtrædelse af fyrværkeriloven. En betjent fik en bøde på 5.000 kr. for embedsmisbrug ved at lyve over for vagtcentralen. Flere betjente skulle have deres sager bedømt af DUF mhp. disciplinære straffe.



    Erstatning efter COP15
    Under klimakonferencen COP15 i København i december 2009 foretog politiet 2.000 såkaldte præventive anholdelser af klimademonstranter. Mange måtte sidde i frostvejr i timevis på den kolde asfalt. I februar 2012 måtte Københavns Politi efter en dom fra Østre Landsret udbetale 1.764.962 kr. i erstatning til 247 ulovligt tilbageholdte personer. Skatteyderne tog regningen for politiets ulovligheder.



    Knivstikker stak af fra jyske betjente
    Den 12. oktober 2011 stak en 24-årig mand en anden mand med en kniv og slog en kvinde i hovedet med en flaske i en lejlighed i Aarhus. Han blev efterfølgende varetægtsfængslet. Den 2. december 2011 blev han mentalundersøgt på Psykiatrisk Hospital i Risskov. På vej fra hospitalet til den ventende politibil vristede han sig fri fra to betjente og stak af. De stod måbende tilbage med citronmånekrummer i mundvigene og forstod ingen ting. Knap to måneder efter den 21. januar 2012, blev den undvegne knivstikker efterlyst i offentligheden af Østjyllands Politi. Nu var han pludselig blevet »farlig«.
    Go´daw do. Er der nogen hjemme?



    Uberettiget anholdelse
    Vi har modtaget, januar 2012:

    Hej - jeg er en kvinde på 25 år. For ca. tre mdr. siden blev jeg udsat for den mest vanvittige og pinlige anholdelse. Jeg var sammen med en kammerat i Glostrup. Her blev vi holdt op af politiet på en tankstation. En betjent kom direkte over til bilen, og hev mig ud af den. Min kammerat og jeg blev selfølgelig chokerede - og spurgte, hvad der var årsag til dette. Herefter jeg blev slæbt væk fra min ven og over til patruljevognen. Jeg spurgte igen "hvad sker der"? Blev bedt om at holde min mund. Han mente så, at jeg havde drukket, og at jeg skulle blæse i en ballon. Det gjorde jeg så. Og den gav intet udslag, hvorefter en anden patruljevogn blev tilkaldt med en nyt blæseinstrument, som jeg skulle puste i. Denne gav heller intet udslag. Men de mente, at så skulle jeg anholdes og med på stationen!!!!!
    Jeg blev brutalt anholdt. Håndjern og to betjente til at anholde mig!!!! Jeg blev kastet ind i patruljevognen, og herefter kørt til en politistation. Her blev jeg afhørt om min aften. Hvor jeg ku´ fortælle, at jeg havde været til en fest, men ikke havde drukket noget. Og at jeg var dybt frustreret over denne uberettigede anholdelse. Jeg bad om at måtte ringe til min far, som er advokat. Hvorefter en smartass youngster politidreng sagde, at han ikke troede på, at min far er advokat!!!??? Hvodan kan man tillade sig at sige det? Jeg gav udtryk for min utilfredshed, og han sagde, at hvis jeg ikke holdt min kæft, så kunne jeg overnatte i detentionen!! Jeg fik så taget en blodprøve. Jeg var på stationen i over tre timer. Tilbageholdt uberettiget, og gjort til grin af flere betjente.
    Min opfattelse er klart, at de er blevet komplet og aldeles vanvittige. Da jeg blev lukket ud, kom min veninde og hentede mig. Jeg var helt blå, gul og sort på min krop, fordi de havde taget så hårdt fat i mig. 14 dage efter fik jeg et brev, hvor de kunne oplyse mig om, at promillen i mit blod var o,o..... som jeg havde sagt til dem fra starten.
    Der er klart noget til debat herom. Hvis de ikke har en sag - vil de meget gerne vride det de kan, ud af folk. Jeg er meget bekymret for at sådan et politi er i Danmark. Hvor skal det ende, hvis de får frit løb for deres tydelige vredesproblemer? Skal vi så ha et nyt politi til at håndtere politiet???? Noget jeg personligt gerne vil se ske.

    Politikerlede.com: Ovennævnte beretning er tydeligvis et eksempel på politichikane. Når de unge uerfarne politilærlinge er ude at øve sig i virkeligheden, så går det galt. De er lige kommet ud af kuvøsen og blevet tørret bag ørene. Nu sidder de med stav og pistol i en fed bil. Så skal der sat´me ske noget. Ofte kører de nemlig rundt aften og nat og keder sig. Så opfinder de problemer - hvor der ingen er. Det går ud over totalt sagesløse mennesker.
    I en sådan situation er det med at få mobilen frem. Optag en videosekvens. Optag samtalen. Klag herefter over dengserne til Statsadvokaten. Når de har tilstrækkelig mange klager i personalemappen, så risikerer de at ryge ud af korpset.
    Læs: Klag over politiet og drengerøve på patrulje



    Betjent sigtet i narkosag
    Onsdag den 7. december 2011 blev en 24-årig kvindelig politibetjent anholdt på sin arbejdsplads i en sjællandsk politikreds. Hun blev sigtet for overtrædelse af straffelovens paragraf om narkotika ved at have medvirket til salg og modtaget fortjeneste. Københavns Politi fra Station City havde efterforsket sagen og fundet knap 600 gram heroin, 100 gram kokain og noget hash. Desuden noget keratin, som bruges til at fortynding af narko. Stofferne blev fundet i et kolonihavehus i Dragør få kilometer fra bopælen til kvindens 30-årige kæreste. Har har et investeringsselskab med en Bandidos-relateret rocker. Han blev også anholdt og sigtet for narkohandel og narkobesiddelse for over en halv million kroner. Yderligere to mænd og en anden kvinde blev anholdt (kilde: Ritzau, dec. 2011).



    Sex-betjente afsløret
    I 2010 blev tre politibetjente afsløret i at have lagt pornografiske billeder af sig selv ud på internettet for at få seksuel kontakt med kvinder og par. Delvist afklædt i uniform med stav og håndjern førte de sig frem som »Nasty Cops« på diverse datingsider. Gennem halvandet år misbrugte en af betjentene en computer på sin arbejdsplads ialt 1.231 gange til de seksuelle udskejelser.
    Betjentene blev degraderet med en advarsel om, at gentagelse vil medføre fyring fra korpset. En af dem blev desuden idømt en tjenestlig bøde på 10.000 kr. på grund af en tidligere lignende forseelse (kilde: B.T., dec. 2011).
    Vi kunne godt tænke os at se nogle af disse billeder. Er nogen derude i besiddelse af dem??



    Politiets julefrokoster
    Hvert år i november og december måned har de raske politisvende travlt med at anholde julebranderter. Samtidig kan de fedte sig ind hos unge berusede piger. Men hvad med deres egne julefrokoster?

    Under en julefrokost i 2010 på Station City i København smed stang stive betjente flasker ned på Halmtorvet foran stationen. Under julefrokosten året efter på samme station gik det galt igen. Festen sidst i november blev afholdt i kantinen på 8. sal. På et tidspunkt havnede en rigtig menneskelort på fadølsanlægget!!!! Og dagen efter måtte flere betjente møde i deres fritid og rydde op i et ubeskriveligt svineri (kilde: Ekstra Bladet, nov. 2011).

    Uniformeret flaskesmidning og fadølsskidning. Hvad bliver det næste??



    Holstebro Politi gad ikke efterforske skrottyveri
    Torsdag morgen den 17. november 2011 blev en container med skrot til en værdi på 150.000 kr. stjålet fra JB Genvinding i Nykøbing Mors. En nabo så en blå lastbil med striber køre væk fra skrotpladsen kl. 08:35. Ejeren kontaktede lokalpolitiet i Thisted. De ville ikke gøre noget ved sagen. Så kom han i tanke om, at en skrothandler fra Holstebro tidligere på ugen havde været forbi og udvist stor interesse for containeren.
    Nu kørte ejeren til skrothandleren i Holstebro. Her genkendte han sit skrot i en stor bunke på jorden. Det var lige købt på Sjælland, forklarede firmaet. Efterfølgende kørte en blå lastbil med striber ind på skrotpladsen. Nøjagtig magen til den, som hans nabo havde observeret ved JB Genvinding. Herefter ringede han til Holstebro Politi. Men først efter adskillige forsøg lykkedes det ham at få dem til at rykke ud fra stationen. De vurderede, at beviserne ikke var stærke nok til en sigtelse for tyveri!!!! Ejeren af JB Genvinding måtte køre hjem igen 150.000 kr. fattigere (kilde: B.T., nov. 2011).
    Hvad er moralen i denne sag? Tyveri af skrot på Mors kan betale sig. Politiet gider ikke foretage selv den mest basale efterforskning. Det er meget hyggeligere at drikke kaffe og spise citronmåner på stationen. Velbekomme.



    Rigspolitiet dømt i udbudssag
    Da Rigspolitiet skulle indkøbe nye servere til et nyt radiokommunikationssystem til 50 millioner kr., gik ordren til TERMA. Men EU-udbudsreglerne blev overtrådt. Det fik det konkurrende firma Finn Frogne A/S politiet dømt for i retten i 2011.



    Beruset betjent skød sig selv
    Onsdag nat den 10. november 2011 blev Midt- og Vestsjællands Politi ringet op af vidner til formodet spirituskørsel. En slingrende bil var blevet set af fire soldater på vej hjem fra et sportsstævne. To betjente kørte herefter ud og anholdt en bilist på rastepladsen Kongsted ved Vestmotorvejen mellem Borup og Ringsted. Den 45-årige anholdte viste sig at være betjent ansat i efterforskningsenheden ved Københavns Politi. Han blev transporteret til Roskilde Politistation med henblik på at få foretaget en blodprøve. Her begik han selvmord ved at skyde sig i hovedet med sin tjenestepistol i patruljevognen. Man havde glemt at kropsvisitere ham.
    Statsadvokaten efterforsker sagen (kilde: Politiken).



    Politibetjent dømt for biltyveri
    I oktober 2011 blev en 58-årig københavnsk politimand af Statsadvokaten sigtet for embedsmisbrug og biltyveri. I omkring 20 tilfælde skulle han have brugt en civil politibil til hjemtransport fra København til Stevns i weekenderne samt afhentning af private måltider. Den sigtede blev afkrævet 8.500 kr. for benzinforbrug. Mandag den 30. april 2012 blev han i Københavns Byret idømt 20 dages betinget fængsel. Dommen blev anket til Landsretten (kilde: Ritzau).



    Betjent sigtet for grov mishandling
    I oktober 2011 blev en politiassistent fra Tønder suspenderet fra sit arbejde og sigtet for at have banket sine egne familiemedlemmer. Han skulle i ni tilfælde have udøvet vold. Slået konen med knytnæver, albue og taget kvælertag. Slået hende med en computertaske. Revet hende i håret. Sprøjtet peberspary ind under dynen. Kastet en motorsav og en jernstang efter hende. Desuden skulle han have stjålet en tegnebog med 800 kr. fra en bil.
    Han blev tiltalt efter voldsparagraf 244 og 245 med strafferamme op til seks års fængsel (kilde: Ekstra Bladet, oktober 2011).



    Nordsjællands Politi fuskede med rapport
    I 2011 blev et kg. kokain handlet på en parkeringsplads ved Esrum i Nordsjælland. En 39-årig mand fra Græsted deltog i overdragelsen af stoffet. Men han havde forinden tippet Nordsjællands Politi. De kunne derfor anholde en 50-årig Makedoner for handlen. Da denne blev fremstillet i grundlovsforhør, havde politiet med ledelsens accept bevidst undladt at nævne den 39-åriges tip til politiet. Dommeren kunne læse, at »anholdelsen var et resultat af en rutinemæssig kontrol af en udlænding i en stor og dyr bil.....« Men det var løgn.
    Efterfølgende fandt Statsadvokaten det »stærkt kritisabelt«, at politiet bevidst havde fiflet med politirapporten (kilde: Frederiksborg Amts Avis, oktober 2011).



    Uskyldig fængslet for kvivstikkeri
    Den 27. juli 2008 sad en 31-årig mand stille og fredeligt på en McDonald´s i København og spiste en burger. Pludselig kom nogle betjente styrtende ind og anholdt ham for et knivstikkeri foran et diskotek i nærheden. Han var efterfølgende varetægtsfængslet i ni måneder i sagen. Politiet fandt ikke et eneste teknisk spor, der kunne forbinde ham til voldsepisoden. Desuden kunne han fremvise en kassebon for sin burger stemplet på samme tidspunkt som knivstikkeriet. Men intet hjalp. Politiet mente at have fanget forbryderen.
    Uden skyggen af et eneste bevis måtte man løslade manden. Han klagede efterfølgende over uberettiget fængsling med henblik på erstatning. Det nægtede Rigsadvokaten og Østre Landsret at efterkomme. I Højesteret i oktober 2011 tilkendte man ham sølle 85.000 kr. for fejlagtig fængsling. Retten lagde til grund, at politiet kunne have frafaldet sigtelsen »væsentlig tidligere end sket«. Med andre ord havde de ikke gjort deres arbejde ordentligt. Da var manden blevet psykisk syg. Gerningsmanden til knivstikkeriet blev ikke fundet (kilde: Ritzau, 2011).
    Samme gamle historie. Når man ikke kan fange forbryderen, så skyder man skylden på et tilfældigt offer. Det sker hver dag over hele verden.



    Fusk med PRES?
    Dansk politi bliver kvalitetsmæssigt vurderet på baggrund af det såkaldte PRES (Politiets ResultatEvalueringsSystem). Systemet bygger på en række faktorer, som hver især udløser point. I mange tilfælde vurderer politiet sig selv. Blandt andet foretager betjentene deres egne tidsregistreringer.
    I 2011 påpegede flere forskere problemer med PRES. Betjente skulle have sjusket og ligefrem »fusket« med indtastning af deres tidsregistreringer. En politikreds skulle bevidst have tildelt sig selv et lavt antal point med det formål at kunne forbedre scoren det følgende år. Spørgsmålet er, om systemet overhovedet kan bruges til måling af udviklingen i politikredsene.
    Forskernes kritik vakte bekymring blandt politikere på Christiansborg (kilde: Ritzau, oktober 2011).



    Selvmord - eller??
    Ifølge lovgivningen skal ethvert dødsfald i Danmark klassificeres som en naturlig hændelse, ulykke, selvmord eller drab. Efter et dødsfald uden tilstedeværende vidner foretages klassificeringen af politi og læge uden noget specielt kendskab til dødsårsagen. Nogle gange af helt uerfarne folk. På denne måde bliver 650 dødsfald årligt klassificeret som selvmord i Danmark. Og disse dødsfald kommer traditionelt ikke til offentlighedens kendskab. Dermed er de uden for kritisk granskning af andre end politiet selv. Men er nogle af disse »selvmord« i virkeligheden drab? Et selvmord kan hurtigt lukkes ned. Et drab kræver store ressourcer til efterforskning. Også i weekenderne. Og det hader betjentene. Laver politiet mord om til selvmord på grund af bekvemmelighed, dovenskab og inkompetance? Det mener nogle af politiets egne erfarne folk:

    »Problemet er, at de forskellige fagpersoner, der sættes til at håndtere sager om dødfundne, slet ikke har forudsætningerne for at vurdere, om det, der umiddelbart ligner et selvmord, i virkeligheden er et camoufleret drab. Det vil ikke undre mig, hvis der er mindst et par dødsfald om året, der ender på den konto......« - udtalte en pensioneret kriminalkommissær fra det tidl. Politiets Rejsehold til B.T. i oktober 2011. »Der er ingen tvivl om, at det forekommer......« - udtalte en professor i retsmedicin til avisen.

    I efteråret 2011 bragte B.T. en række artikler om mystisk korte politiefterforskninger af dødfundne personer. I flere tilfælde pegede omstændighederne på drab. Men sagerne blev lukket som selvmord. Eksempler:

  • I 2001 blev en 21-årig kvinde fundet hængt og kvalt i sin lejlighed i Kolding. Hendes samlever var flere gange dømt for kvælingsvold. Sagen blev lukket ned som selvmord uden obduktion og uden de mest basale tekniske undersøgelser. Et års tid senere blev samleveren fængslet for ny kvælingsvold. I fængslet fortalte han, at han havde kvalt den 21-årige og derefter hængt hende for at narre politiet.
  • I 2003 blev en 55-årig kvinde fundet død med 179 knivstik i sit hjem i Ans i Midtjylland. Der var tilsyneladende tale om et drab med så mange læsioner. Men det forkastede en kriminalassistent efter nogle få timers efterforskning. Der blev ikke lavet tekniske undersøgelser. Og retsmedicinerne blev ikke indblandet. Sagen blev lukket som selvmord.
  • I 2006 blev en 14-årig pige fundet hængt og kvalt i sit hjem i Galten ved Aarhus. Sagen blev lukket som selvmord. Flere år efter afslørede medierne, at pigen forinden havde været i SMS-kontakt med adskillige ukendte mænd. En af disse havde tidligere forsøgt at kvæle en pige. På dødsdatoen havde en nabo hørt pigen skrige og skændes med en mandsperson. Disse ting havde politiet aldrig efterforsket.
  • I 2008 blev en 29-årig mand fundet død i sit hjem i Lemvig. Hans hals var skåret over. Han var delvist kastreret. Han havde et knivstik i lungen. Og den 22 cm. lange kniv var efterladt i hjertet. Den kvindelige samlever havde snitsår på fingrene. Tæt på liget havde hun vasket et par blodige bukser. Efter et døgns anholdelse blev hun løsladt uden sigtelse. Politiet vurderede efter mindre end et døgns efterforskning, at der var tale om selvmord!!!! De pårørende fik at vide, at den afdødes fingeraftryk var fundet på kniven. Men det var løgn. Der var ingen fingeraftryk på gerningsvåbnet ifølge Rigspolitiets kriminaltekniske center i Aarhus.
  • Natten til den 25. maj 2008 blev en 30-årig mand fundet bevidstløs i sin motorcykelforretning på Løjtegårdsvej i Kastrup. Baglokalet var indsmurt i blod. Møbler og reoler mv. var smadret. To tilkaldte betjente konstaterede efter dialog med stationen, at der var tale om et forsøg på selvmord. Det blev indberettet efter blot fire minutter på stedet. Manden måtte have kastet sig ind i døre og vægge!!! Der blev ikke lavet kriminaltekniske undersøgelser som fingeraftryk og fotografering af stedet. Lokalerne blev ikke afspærret. Om morgenen mødte et kendt kriminelt bandemedlem fra Nørrebro op og rengjorde stedet. Manden blev indlagt på Rigshospitalet. Her døde han fem dage senere. Da havde man konstateret omfattende hovedskader, to brækkede ribben, en punkteret lunge, næsebrud, brud på rygsøjlen og diverse sår på bryst og skuldre. Desuden fandt man skoaftryk på kroppen. Begravelsen fandt sted den 30. maj 2008 uden forudgående obduktion eller ligsyn. Lægerne på Rigshospitalet nægtede at udfærdige en dødsattest i protest mod politiets håndtering af efterforskningen. Lægerne mente, at skaderne måtte være opstået fra stump vold påført udefra. Nogen måtte altså have slået manden ihjel. Men politiet henlagde sagen som uopklaret vold med døden til følge. Da forholdene blev beskrevet af BT i august 2012, lød undskyldningen, at de involverede betjente ikke længere var ansat i politiet!!!

    I november 2011 håndplukkede justitsministeren (S) og Rigspolitiet en arbejdsgruppe bestående af ialt 12 kriminalefterforskere, retsmedicinere, embedslæger og repræsentanter fra politikredsene. Gruppen var totalt renset for kritikere af systemet. Nu skulle man analysere politiets efterforskningsmetoder med henblik på at højne kvaliteten af arbejdet. På denne måde kunne man frikende sig selv og frembringe en forudbestemt konklusion.
    Tidligere blev retsmedicinske undersøgelser som obduktion og søgning af spor på døde og mistænkte betalt af Justitsministeriet. I finansloven for 2012 besluttede S-R-SF-regeringen, at disse udgifter fremover skal betales af politiets egne driftsmidler. Dermed kan man forvente et fald i de retsmedicinske ydelser og dermed en stigning i ukorrekte efterforskninger. I Norge lavede man samme ændring af finanseringen i 1991. Efter kort tid faldt antallet af obduktioner med 40 pct. Politiet vælger undersøgelserne fra, når de selv skal betale. I Danmark undlader politiet ligsyn og obduktion af knap 30 pct. af de 9.500 årlige sager om dødsfald, som havner hos politiet.

    I juni 2012 fremkom arbejdsgruppens rapport med otte forslag til forbedringer hos politiet. Nationale retningslinjer. Tjeklister. Grundige politirapporter og systematisk fotografering af mulige gerningssteder. Efteruddannelse af personalet på vagtcentralerne samt registrering af informationer.



    Politiskolen svigtede nye elever
    Den 24. oktober 2011 skulle et nyt hold elever på 100 personer starte på Politiskolen i København. Men i slutningen af september 2011 havde de 300 ansøgere endnu ikke modtaget besked om optagelse eller afvisning. Med en frist på mindre end en måned kunne de afviste dermed ikke søge ind på anden uddannelse (kilde: Politiken).
    Tidligere fik politieleverne løn under deres uddannelse. Det blev ændret til almindelig SU (Statens Uddannelsesstøtte) ved årsskiftet 2010/2011.



    Ulovlige dopingstoffer hos NITEC
    I 2011 blev der hos en 37-årig betjent ansat i Rigspolitiets Nationale IT-Efterforskningscenter (NITEC) fundet en større mængde ulovlige dopingstoffer i hans omklædningsskab i lokalerne på Absalonsgade på Vesterbro i København. Han blev forflyttet til tjeneste hos Nordsjællands Politi under den pågående efterforskning.
    I december 2012 blev betjenten sigtet for i perioden 2009 - 12. oktober 2010 at have købt og videresolgt anabolske steroider for mindst 6.000 kr. I perioden 27. september - 11. oktober 2010 blev han sigtet for at have søgt efter personfølsomme oplysninger i politiets kriminalregister POLSAS. Han skulle desuden have fået sin politikæreste til at søge i systemet på samme person. Oplysningerne blev videregivet til en tredje person (kilde: Ekstra Bladet).
    I april 2013 blev sagen behandlet i Byretten. I den anledning kom Politiken i kontakt med en anden betjent. Han kunne oplyse, at »misbruget af steroider i politiet bliver bare ignoreret. Men der er mere, end folk tror..... der er en indgroet kultur om, at man ikke sladrer om hinanden - og man skal nok mærke, hvis man gør det.....« - udtalte han til avisen. I 2013 blev den sigtede betjent i dømt otte dagbøder på hver 500 kr.
    Reglerne om doping-kontrol hører under Kulturministeriet. Ifølge disse regler er kontrol under Anti Doping Danmark (ADD) frivilligt for kommercielle træningscentre og lignende centre hos politiet. Station City i København og Politiskolen har indgået samarbejde med ADD på mistanke om betjentes brug af ulovlige stoffer.
    Unge uniformerede mor-og-far-dengser på anabole steroider. De må tage medicin for at få muskler i de tynde arme og ben. Så forstår man bedre, hvordan de mange bizarre kvajesager opstår. Man bliver nemlig mere eller mindre skør i hjernen af den slags stoffer. Desuden bliver man impotent.



    Dopingkontrol på Station City
    Betjentene på Station City ved Halmtorvet i København kan træne gratis i eget motionsrum. Det kræver muskler og kondi at fange faaaaarlige forbrydere. Siden 2010 har Anti Doping Danmark (ADD) fundet anledning til at aflægge flere kontrolbesøg på stedet. Det skulle være sket efter opfordring fra stationens motionsforening. Nogle betjente har mistanke om, at visse kollegaer bruger ulovlige muskelopbyggende stoffer til at »krudte« sig med. Såkaldte anabole steroider. Nogle betjente skulle nu have fundet andre træningsfaciliteter.
    I efteråret 2000 blev fire betjente på stationen anholdt og sigtet for besiddelse og brug af anabole steroider. De blev idømt interne disciplinære straffe (kilde: Ekstra Bladet).



    Snyd med busbilletter hos Rigspolitiet
    Syv til otte gange i perioden 2009-2010 misbrugte en ansat hos Rigspolitiet sit ID-kort ved at køre gratis med bus fra arbejde i Københavns-området. En buschauffør tog kortet og politianmeldte vedkommende. Den 1. september 2011 kendte Københavns Byret hende skyldig med otte dagbøder à 600 kr. Hun blev efterfølgende fyret fra jobbet (kilde: B.T.).



    Jag selv tyvene væk.....
    Natten til fredag den 8. juli 2011 vågnede en 27-årig mand og hans mor ved mystiske lyde uden for et åbent vindue i sommerhuset nord for Korsør. Fire personer var i færd med at bryde ind i deres bil. De ringede til politiet. Vagthavende lovede at sende en vogn, som allerede befandt sig i området. Men efter 10 minutter var politiet endnu ikke dukket op. Og tyvene var stadig i gang med bilen. Der blev ringet til politiet igen. En ny vagthavende foreslog, at de skulle tænde lys i huset og råbe ad tyvene. Så skulle de nok løbe væk. Hvis det skulle være, kunne han også komme til undsætning på sin cykel!!!! Da lyset blev tændt i huset, forsvandt tyvene.
    Ekstra Bladet ringede til politiinspektøren ved Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi. Han kunne meddele, at »vi kommer med den vejledning, vi mener, er ansvarlig. Det er den enkelte borger, der afgør, hvor langt han vil gå......!!!«



    Anmeldelse om menneskehandel forsvundet hos Københavns Politi
    I 2009 foretog nogle naboer til et hus på Herlufsholmvej i Vanløse i København en anmeldelse til Rigspolitiet på mistanke om, at der befandt sig »handlede kvinder« i huset. De mente, at der var et bordel i husets kælder. Dagen efter fik de en kvittering fra NEC (Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter) på anmeldelsen. NEC sendte denne videre til Københavns Politi. Herefter skete der ikke mere i sagen i de næste 18 måneder.
    I juni 2011 blev en 19-årig litauisk kvinde befriet fra husets kælder. Hun var gennem en uge blevet holdt som prostitueret sex-slave af en 36-årig litauer. Via internettet havde hun kontaktet litauisk politi. De havde kontaktet Europol. Herfra gik der besked til dansk politi. De anholdt manden på adressen. Han blev varetægtsfængslet og sigtet for menneskehandel. Hos Københavns Politi kunne man ikke finde anmeldelsen fra 2009 (kilde: Ekstra Bladet og B.T., juni 2011).



    Nordjyllands Politi lod 74-årig alene med indbrudstyv
    I marts 2010 ringede en aleneboende 74-årig dame i Nordjylland til politiet. Hun kunne høre en indbrudstyv gå rundt i stuen. Men den vagthavende betjent afviste i en ubehagelig sarkastisk tone at sende en patrulje. Herefter sluttede samtalen. Pludselig stod tyven i soveværelset og lyste damen i ansigtet med en lommelygte. Derfor ringede hun igen til politiet. Og nu sendte man en vogn. Tyven blev anholdt.
    I maj 2011 beklagede og undskyldte Politiklagenævnet politiets håndtering af sagen over for den 75-årige. Og den vagthavende betjent fik en skideballe (kilde: DR Nordjylland).



    Kriminelle romaer har frit spil i København
    Søndag den 10. april 2011 kl. 21:30 ankom Københavns Politi til Vesterbrogade i København. Ud for ejendommen nr. 75 var 30 romaer (sigøjnere) ved at læsse en stor mængde tyvekoster på en lastbil. De stak af i alle retninger. Det lykkedes dog at pågribe nogle få. De benægtede ethvert kendskab til varerne. Herefter blev de sat på fri fod. Ingen blev sigtet for tyveri eller hæleri - på trods af, at man tog dem på fersk gerning.
    Politiet beslaglagde 288 elektroniske apparater. Eksempelvis 42 bærbare computere, 166 mobiltelefoner, ni fladskærme, 11 DVD-afspillere, iPods, kameraer, videokameraer og USB-nøgler. Det hele blev primært registreret som hittegods. Efter en uges tid blev det omregistreret som tyvekoster. Ifølge B.T. var menige politifolk forargede over aktionens forløb. Hvis tyvekosterne var blevet fundet hos en person bosat i Danmark, så kunne strafferammen udmåles i flere års fængsel. Men romaerne slap fri. Formentlig fordi det ville kræve for store ressourcer at retsforfølge dem.
    Romaerne kan tilsyneladende begå deres kriminalitet i fred og ro fra røverbulen på Vesterbrogade nr. 75, 2. sal.



    Århus Politi anholdt voldsofre
    Natten til lørdag den 9. april 2010 var en 30-årig tømrer og hans kammerat en tur i byen i Århus. På et tidspunkt gik de ind på Den Gamle Høker i Jægergårdsgade for at købe en øl. »Vi serverer ikke for muhammedanere her......« - lød det fra en bargæst. Samme besked kom herefter fra bartenderen. »Hvad er det for en nazi-bar, det her......?« - udbrød den 30-årige. Så blev han og kammeraten overfaldet af 15-20 bargæster. Slået, sparket og revet i håret. Efterfølgende blev de smidt ud.
    Ude på gaden ringede de forslåede voldsofre efter politiet. De ankom i en patruljevogn. Betjentene mente nu, at de selv var årsag til balladen. Herefter blev de anholdt kl. 00:30 og anbragt i detentionen.
    Østjyllands Politi ønskede ikke at kommentere den bizarre anholdelse over for B.T. Pressetalsmanden havde nemlig fri. Og i Århus kan politiet ikke selv formulere sig på et forståeligt dansk.



    Gerningsmænd slap fri efter politisjusk
    Fredag den 26. marts 2010 kom et 53-årigt postbud cyklende i den midtjyske by Ans. På Solsortevej mærkede han pludselig en smerte i hovedet. Han følte efter med hånden. Den var rød af blod. Skuddet kom oppe fra en bakke med tre unge mænd. Et vidne så en af dem træde tre skridt frem og sigte og skyde ned mod postbuddet. Herefter råbte han »væk, væk, væk.....«
    Politiet anholdt ret hurtigt de tre unge mænd inklusive gerningsmanden. De blev sigtet for ved »grov kådhed eller på lignende måde at forvolde nærliggende fare for nogens liv eller førlighed«. Skydevåbnet viste sig at være et luftgevær. Og haglet kunne have dræbt postbuddet. Politisagen lå lige til højrebenet. Den skydende mand indrømmede alt. Men sådan fungerer tingene ikke hos Midt- og Vestjyllands Politi.
    På grund af en politifejl i byretten kunne man ikke gengive vidnets forklaring til politirapporten i retten. Dermed faldt sagen. Gerningsmanden slap for straf. Og Statsadvokaten afviste at anke. Postbuddet hørte intet om sagen fra politiet (kilde: DR, Ekstra Bladet, marts 2011). Han kunne bare sidde derhjemme og føle sig heldig over at være i live. Da hans fagforening 3F gik ind i sagen, blev han tilkendt 1.050 kr. i erstatning for fem dages svie og smerte.
    Skydegale personer har frit spil i Jylland. Rent »wild west«.



    Betjent i Århus bag falsk alarm
    Mandag den 7. februar 2011 sad en betjent på alarmcentralen i Århus og kedede sig. Skulle han tage sig en lur eller spise noget mere citronmåde? Eller kigge i et frækt blad på lokummet? Næeh, nej. På bedste spejdermanér begyndte han at øve sig på at videregive indkomne alarmer til brand- og ambulancevæsenet. Og så gik det naturligvis galt.
    Pludselig fik Beredskab Jammerbugten en alarm til Glentevej i Nørrehalne. To brandbiler med ni brandmænd, en ambulance, en politibil og en indsatsleder blev sendt afsted med fuld udrykning. Da de nåede frem, viste det sig, at alarmen var falsk. Betjenten i Århus havde tilfældigt udvalgt adressen og afsendt alarmen.
    Så havde det alligevel været bedre med et pornoblad.



    Østjyllands Politi gad ikke efterforske identitetstyveri
    I 2010 oplevede en 21-årig kvinde fra Århus et grotesk identitetstyveri. Hendes postkasse blev brudt op. Breve forsvandt. Et MasterCard blev oprettet i hendes navn. Hendes løn blev hævet af en fremmed person. Et benzinkort blev oprettet med en efterfølgende udgift til hende på 7.300 kr.
    Identitetstyveriet blev anmeldt til Østjyllands Politi. Og så skete der ikke mere - indtil sagen havnede i Jyllands-Posten i januar 2011. Så forklarede vicepolitikommissæren, at »vi har mange sager, og denne er ikke en af dem, som vi har taget os mest af...... hvis det var noget, som vi så hver dag, så ville vi nok bruge flere ressourcer på det......«
    Efterfølgende blev politiets argumenter for ikke at tage sig af sagen debatteret i Folketingets Retsudvalg. Et socialdemokratisk medlem udtalte, at »det er en slatten undskyldning«. Hun opfordrede Østjyllands Politi til at sige til, hvis de har svært ved at håndtere den slags sager. Så kunne man udsende en vejledning fra Justitsministeriet!!
    Et Konservativt medlem udtalte, »at politiet ikke har tænkt sig at gøre noget ved det, er det dummeste, som man kan fortælle de mennesker, der har ideer om at begå den slags forbrydelser......«
    Herefter meddelte Østjyllands Politi, at sagen ville blive genoptaget (nåeeeh, det var godt). Det burde være en smal og hurtig sag at fange forbryderen. Vedkommende må have efterladt sig myriader af spor.



    Hustruvold i Fyns Politi
    Lørdag aften den 18. december 2010 ringede en kvinde i Svendborg til Fyns Politi og anmeldte manden for vold. Da betjentene mødte op ved bopælen, beordrede manden dem til at holde kæft og forlade matriklen. Han er nemlig politikommissær og sektionschef i Fyns Politi. Men det benægtede betjentene naturligvis. Politichefen blev taget med i patruljevognen.
    Sagen blev vurderet af anklagemyndigheden og Statsadvokaten. I april 2011 opgav man at retsforfølge politichefen på grund af mangel på beviser (kilde: Ekstra Bladet).



    Færdselschef idømt bøde
    I december 2010 blev en tidl. leder af færdselspolitiet på Fyn idømt en bøde på 500 kr. for på cykel at have kørt en 17-årig pige ned i et fodgængerfelt den 10. november 2009. Pigen pådrog sig to brud på kæben efter at have knaldet hovedet i asfalten. Den dømte politimand var overordentlig utilfreds med dommen. Han påstod, at det var pigens egen skyld (kilde: Ekstra Bladet).



    Embedsmisbrug i Haderslev Politi
    I 2010 blev en betjent i Haderslev sigtet af Statsadvokaten i Sønderborg for embedsmisbrug. Betjenten var flyttet fra sin samlever, med hvem han havde to børn. En dag så han en af børnene på bagsædet af en bil. Barnet var efter aftale blevet hentet af en veninde til moderen. Betjenten ringede til politistationen, og bad kollegaerne standse bilen. Da denne var standset, sprang han frem og hev barnet ud af bilen.



    Terrorister får en busbillet
    I oktober 2010 opdagede man, at politiet i Københavns Lufthavn bare forsyner asylansøgere og andre uden legitimt indrejseformål med en busbillet og rejsevejledning til Sandholmlejren i Nordsjælland. Uden at registrere dem som asylansøgere. Så kan de bare drage ud i byen. Efterfølgende forsvinder over halvdelen af disse mennesker sporløst op i den blå luft. Nogle dukker op som asylansøgere i Sverige. Tidligere var politiet ansvarlig for registrering og transport. Men det ophørte pludseligt af sparehensyn. Desuden viste det sig, at politiet i Padborg, Gedser og Rødby i perioden 2009-2010 brugte en lignende procedure. Til alle politikeres forbavselse.
    VK-regeringen har lavet terrorpakker med overvågning og restriktioner for ganske almindelige mennesker. Det kan tage op til en time at komme igennem security i lufthavnen. Man må ikke tage en neglefil med i flyet. Men dansk politi lader læssevis af potentielle terrorister rejse frit ind i landet. Her er en busbillet. Værs´go - kom ind og lav terrorisme. Vi bruger vores tid på at chikanere ganske almindelige mennesker!!!



    Esbjerg Politi til livstruet pige: tag en taxa.....
    Natten til torsdag den den 21. oktober 2010 kl. 02:04 og kl. 02:17 ringede en 19-årig mand til alarmcentralen efter hjælp fra en ungdomsbolig i Horsens. Hans unge kvindelige overbo havde forsøgt at begå selvmord ved at skære sig i håndleddet. Blodet pumpede ud af armen. Hun havde fortrudt selvmordsforsøget og selv ringet til centralen. Opkaldene blev besvaret fra Esbjerg Politi. Alle tre gange lød svaret, at de bare kunne ringe efter en taxa!!!! Under sidste opkald smækkede den vagthavende bare røret på.
    Pigen blev kørt på sygehuset af en privat bilist. Hun reddede livet. Men det var ikke alarmcentralens skyld. Disse inkompetente tumper havde travlt med at hygge sig med kaffe og citronmåner på stationen. Efterfølgende turde de ikke kommentere sagen over for pressen.



    Nordjysk betjent med ståpik
    I 2010 var en 38-årig kvinde på besøg i et fængsel for at besøge sin kæreste. Det første besøg blev overværet af en 47-årig betjent hos Nordjyllands Politi, som efterforskede kriminalsagen. Herefter modtog kvinden langt over 100 SMS´er med seksuelt indhold på en måned fra betjentens tjenestetelefon og en ikke registreret mobiltelefon.
    Betjenten tilbød at »sende en vareprøve«. »Har du så en, der kan hjælpe dig med det frække...... Nu dunker den, og er stenhård......« - blev der skrevet. Desuden sendte han to billeder af sin ståpik.
    Kvinden fortalte sin kærestes forsvarsadvokat om chikanen. Han anmeldte det til politiet. Sagen blev efterforsket af Rigspolitiets Rejsehold på foranledning af Statsadvokaten for Nordjylland. I november 2011 blev han i Byretten idømt 30 dages ubetinget fængsel for embedsmisbrug. Dommen blev anket. Tirsdag den 8. maj 2012 blev han idømt 40 dages fængsel i Landsretten (kilde: Ekstra Bladet).



    Centervagt og værtshusgæster kvalte gammel mand
    Fredag den 9. september 2010 lidt over kl. 16:00 faldt en handicappet 62-årig mand om på gulvet med et epileptisk anfald i Hedegårdscentret i Ballerup ved København. En dame kom til for at hjælpe. Manden slog tilsyneladende ud efter hende. Et velkendt fænomen efter et anfald. En centervagt blev herefter tilkaldt. Sammen med to mandlige gæster fra den nærliggende centerpub kastede han sig over den spinkle gangbesværede mand. De to værtshusgæster satte sig på hans ben og ryg. Vagten satte sig med hele sin vægt på hans skulderparti, og holdt hans hoved fast med et kvælertag om halsen.
    Den gamle mand kunne ifølge adskillige vidner ikke få luft. »Undskyld, undskyld, undskyld - jeg skal nok lade være......« - råbte han. »Nu slapper du af. Jo mere du spræller, des hårdere klemmer jeg......« - udtalte vagten. De omkringstående vidner kunne se, at de tre mænd (som hver især vejede over 100 kg.), var ved at tage livet af manden. »Manden er jo helt blå i hovedet. I skal slippe ham - ellers dør han.....« - råbte en lokal kioskejer. Men han blev bedt om at blande sig uden om. »Du skal bare skride ind og passe dit arbejde.....« - blev der svaret. En af værtshusgæsterne bandt herefter den gamle mands ben sammen med et plastikbånd. I ca. 20 minutter lå han på denne måde på det hårde stengulv med ca. 300 kg.´s vægt over sig. Imens småsnakkede og pjattede de tre mænd.
    Da politiet ankom i form af politiassistent og viceborgmester (A) i Ballerup Kommune, blev manden lagt i håndjern. Umiddelbart efter blev han bevidstløs og døde. Da en anden betjent ankom til stedet, beordrede han straks håndjernene fjernet fra den livløse mand. Da stod viceborgmesteren blot og kiggede. »Har nogen forsøgt genoplivning....?« - spurgte betjenten. »Jeg har trykket lidt på brystet.....!!!« - svarede viceborgmesteren.

    Statsadvokaten efterforskede sagen, idet han døde i politiets varetægt. Vagtmandens chef påstod efterfølgende, at vagten havde brugt den fornødne magt. Han mener altså, at der skal tre voksne mænd og et livsfarligt kvælertag til at pacificere en spinkel handicappet mand. En obduktion af den gamle mand afslørede ikke nogen sikker dødsårsag. De pårørende og vicestatsobducenten ønskede derfor en rekonstruktion af begivenhederne for at komme dødsårsagen nærmere. Men det afviste Byretten i Glostrup, fordi den første politibetjent (viceborgmesteren) og centervagten ikke ville medvirke. I december 2011 krævede Østre Landsret dog en rekonstruktion. Den blev gennemført med centervagtens tilstedeværelse efter lukketid den 2. februar 2012. Men viceborgmesteren nægtede fortsat at deltage af en eller anden mystisk grund. Anklagemyndigheden ønskede herefter at indstille efterforskningen. Den beslutning indklagede de pårørende til Rigsadvokaten.

    Hvorfor nægter en politiassistent at deltage i en relevant rekonstruktion omkring en anholdelse med dødelig udgang? Det er naturligvis i frygt for en opklaring af sagen. I enhver efterforskning af potentielt kriminelle forhold modarbejder de involverede parter oftest efterforskningen. Derved kriminaliserer de indirekte sig selv. Det ved enhver kriminalassistent. Efter episoden fik betjenten tilbudt og deltog i et kursus i førstehjælp og hjertemassage. Det var vist på tide.
    I flere og flere forretninger ser man disse »centervagter«. De fleste af dem bruger tydeligvis hele deres fritid på body-building. De er iklædt en slags uniform, der til forveksling ligner en politiuniform. I bæltet hænger forskelligt dingel-dangel. I en skulderstrop bæres en walkie-talkie. Helt med vilje forsøger man at få dem til at ligne politifolk for at skræmme og indgyde respekt.
    Med et vredt blik står disse sprøde typer og skuler på kunderne. En gang imellem hvisker de hemmelighedsfuldt i walkie-talkien. Uuuuuha - nu sker der nok noget vigtigt. Har de mon opdaget en faaaaaaarlig butikstyv? Eller en gammel handicappet mand, de lige kan klare? Det er nemlig den slags totalt ufarlige ting, de bruger tiden på. Når der virkelig er øretæver i luften, så ser man ingen vagter. Hvis en flok 2-g´ere dukker op og laver ballade, så gemmer vagterne sig på lokummerne.
    Kun politiet har beføjelse til at lægge hånd på og anholde folk. En »vagt« har ikke flere beføjelser i denne sammenhæng end en hvilken som helst borger i dette land. Hvis man opdager noget ulovligt, så må man anmode en person om at forblive på stedet indtil politiet ankommer. I særlige tilfælde må man forsøge at tilbageholde vedkommende - en såkaldt civil anholdelse. Men man må naturligvis ikke føre sig frem som politimyndighed og begå voldelige og livstruende handlinger. Og en vagt må ikke lægge nogen i håndjern eller platsik-strips. Hvis man fysisk bliver forulempet af en vagt, så er det at betragte som et voldeligt overfald. Så har man ret til at forsvare sig og i yderste konsekvens banke vagten i gulvet. Det skulle den gamle mand have gjort. Så havde han været i live i dag.



    Mistanke om embedsmisbrug hos Esbjerg Politi
    Natten til mandag den 26. juli 2010 opholdt et par unge brødre fra Nordjylland sig på stranden ved Kollund i Sønderjylland. Nogle lokale unge overfaldt dem. De to brødre flygtede op på en nærliggende campingplads, mens de blev sparket og slået. Herefter blev politiet tilkaldt. De afsendte to patruljevogne. Da de nåede frem, var overfaldsmændene vendt tilbage til stranden. Forinden havde et vidne hørt en af dem tale i mobiltelefon med en person, som angiveligt advarede dem om, at de to patruljevogne var på vej. Det skulle være vedkommendes stedfar. Han var en af de tilkaldte betjente.
    Statsadvokaten i Sønderborg undersøger sagen.



    Betjente kører gratis med S-tog
    I september 2010 afslørede Nyhedsbrevet 3F, at politibetjente i deres fritid i årevis har kørt gratis med de københavnske S-tog. »Ja, som udgangspunkt kører man gratis med S-toget, hvis man viser politiskiltet......« - udtalte en repræsentant for DSB Kommunikation. Det samme blev bekræftet af Københavns Politi. Ingen af parterne ville dog kendes ved en egentlig officiel aftale om den gratis transport af en bestemt faggruppe. En folketingspolitiker fra Enhedslisten udbad sig efterfølgende en forklaring fra justitsministeren, transportministeren og skatteministeren. Så blev man nervøse hos DSB. En slagsdirektør forklarede nu, at politibetjente får en bøde, hvis de kører uden billet i deres fritid. Han kunne endvidere oplyse, at DSB-kundeservice i flere tilfælde har fået klager fra betjente over bøder (kilde: Politiken).
    Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Der blev man taget med bukserne nede om hælene. Betjentene misbruger deres ID til at køre gratis med S-tog. Nu er der kø ved håndvasken i DSB-ledelsen. Og politiet får et forklaringsproblem. Det er nemlig ulovligt ifølge straffelovens paragraf 144 om bestikkelse at modtage gratis ydelser i egenskab af sit erhverv. Det kan give op til seks års fængsel. Desuden er gratis ydelser skattepligtige. Det bliver spændende.



    Vestegnens Politi glemte livstruet mand
    Den 31. marts 2010 kom en 52-årig mand cyklende på et mørkt stisystem i Søborg ved København. Han stod af cyklen, idet han hørte nogen skrige. Pludselig sprang en mand frem fra mørket råbende »jeg stikker dig, jeg stikker dig ihjel......« Den 52-årige hoppede på cyklen og stampede i pedalerne for at slippe væk. Men det var svært. Den skrigende mand forsøgte at løbe ham op.
    Efter 300-400 meter drejede han om et hjørne, og gemte sig i et krat. Herefter ringede han til politiet. De lovede at tage sig af sagen. Politistationen ligger få minutter væk fra stedet. Man bad ham om at ringe tilbage med flere oplysninger. Men intet skete. Da han ringede op anden gang, svarede den vagthavende »hvad for noget......?« Han blev herefter bedt om at henvende sig på politigården dagen efter.
    Det viste sig, at mandens første henvendelse bare var blevet »glemt« i tilslutning til et vagtskifte. Det var ikke blevet noteret i vagtbogen, som det skulle. Og det nye vagthold var ikke blevet orienteret om sagen. Svigtet blev efterfølgende beklaget af Københavns Vestegns Politi (kilde: Ritzau).
    Ved vagtskifte har betjentene så travlt med at drikke kaffe og spise citronmåner, at de bliver fornærmede, hvis telefonen ringer. Det nye vagthold vil have »rent bord«. Der må ikke ligge noget og vente. Så kan vagten startes med »benene oppe« og kammeratligt pjat. Imens har forbryderne frit spil. Tak for kaffe.



    Jydsk betjent sigtet for narkobesiddelse
    I oktober 2010 blev en 25-årig politibetjent sigtet af Østjyllands Politi for besiddelse af 412 gram amfetamin og 113 gram kokain. Forinden havde han siddet varetægtsfængslet i fire uger. Politiet havde observeret betjenten gå ind i et rækkehus i Hadsten med en hovedmistænkt, som efterfølgende blev taget med narko på sig. Denne blev sigtet for handel med et halvt kg. kokain og handel med dopingmidler. Telefonaflytninger skulle have forbundet betjenten med narkoen.
    I februar 2011 frikendte Randers Byret betjenten for narkohandel. Han blev dog idømt en bøde på 2.500 kr. for besiddelse af anabolske steroider. I 2010 blev han fyret fra sit politijob ved Horsens og Silkeborg Politi. Den 24-årige kammerat blev idømt tre år og seks måneders fængsel for narkohandel.



    Ulovlig anholdelse hos Fyns Politi
    I oktober 2008 standsede tre betjente fra Fyns Politi to unge indvandrere i en bil ved Vollsmose på Fyn på mistanke om våbenbesiddelse. De unge mænd blev beordret ud af bilen. Den ene 24-årige blev visiteret og smidt ned på asfalten i håndjern. Han måtte efterfølgende have armen i gips. De to unge mænd var ubevæbnede. De klagede herefter til Statsadvokaten over den voldsomme anholdelse. I byretten rejste de påstand om vold, og anklagede betjentene for at lyve om sagen.
    I juni 2010 afgjorde Landsretten, at anholdelsen var ulovlig. Betjentene blev frikendt for de andre anklager. Den 24-årige fik en undskyldning og anerkendelse om erstatning.



    Vestegnens Politi glemte bevismateriale
    Den 4. januar 2009 brød nogle tyve ind på Antvorskov Kaserne i Slagelse og stjal masser af våben og ammunition. Læs: Danmarkshistoriens største våbentyveri
    Politiet efterforskede sagen. En måned efter tyveriet lavede man en ransagning hos en formodet gerningsmand i Hvidovre ved København. Man fandt en elefanthue samt hundredevis af 9 mm-patroner. De stammede sandsynligvis fra kasernen. De fundne effekter blev placeret i vejkanten uden for mandens bopæl.
    Da politiet forlod stedet, glemte betjentene at medtage bevismaterialet!!!! Det lå tilbage i vejkanten. Først om aftenen efter indtagelse af kaffe og citronmåner kom man i tanke om de efterladte effekter. Man kørte tilbage på adressen. Men det var for sent. Tingene var forsvundet.
    Er man holdt op med at intelligensteste folk før optagelse på politiskolen??



    Fyns Politi gad ikke køre til Langeland
    Mandag aften den 10. maj 2010 kørte en bilist på Nørrebro i Rudkøbing på Langeland ind i fire biler. Herefter faldt han i søvn bag rattet. En af bilerne blev totalskadet. Den 23-årige bilejer ringede til Fyns Politi og anmeldte sagen. Man kunne jo mistænke den sovende bilist for at være stiv af druk. Men politiet gad ikke rykke ud. De betragtede det som en forsikringssag.
    Da Ekstra Bladet ringede til vagtcentralens chef, var han på vej hjem for at holde Kristi Himmelfarts-ferie. Han bad dem om at ringe igen mandag den 17. maj.
    Alt går sin vante gang på Fyn. Politiet holder ferie. Ring igen senere.



    Flere voldsanklager mod betjent hos Kalundborg Politi
    Nogle betjente passer deres arbejde uden nogen sinde at få en disciplinærsag. Andre betjente samler på dem. Alligevel bliver de frikendt. I Kalundborg klæber alvorlige voldsanklager mod en betjent. Læs om hans sager nedenfor.

  • Umiddelbart før midnat den 30. november 2009 ankom en politipatrulje til Frederik Andersens Vej i Kalundborg. En person havde set en mand gå rundt på en parkeringsplads og lyse ind i bilerne. Politiet blev herefter kontaktet. Da de to betjente ankom, var den formodede 36-årige biltyv på vej væk i en bil. En 44-årig betjent affyrede herefter fire skud. Tre af disse ramte biltyven. Det lykkedes dog denne at køre fra stedet. Ved hans hjem i Møllestræde kørte han ind i en mur. Efterfølgende faldt han sammen ved siden af den stjålne bil. Umiddelbart efter ankom de to betjente til stedet. Manden døde på sygehuset den 1. december 2009. To af skuddene i brystet var dræbende.
    Forklaringen fra den skydende betjent var, at biltyven havde forsøgt at køre ham ned. Han affyrede herefter tre skud i nødværge ind gennem forruden stående foran bilen. Det fjerde skud gik af ved et uheld gennem en siderude.
    Men Vicestatsadvokaten troede ikke på forklaringen. Betjenten burde have haft tid til at springe til side og ikke straks have grebet til våben. Han blev efterfølgende sigtet for vold med døden til følge. I en domsmandsret i Holbæk den 19. april 2010 forsøgte han sig med en løgn. Han påstod, at han ikke havde genkendt biltyven, før han så denne liggende livløs ved siden af bilen. Men i en båndet samtale med vagtcentralen under biljagten gav han udtryk for at genkende vedkommende. Det viste sig desuden, at de tre første skud var gået ind i forruden i en vinkel, der indikerede, at betjenten havde stået til højre for bilen - og ikke direkte foran som påstået af betjenten. Det stemte ikke overens med nødværge. Alligevel frikendte dommeren og to domsmænd betjenten for anklagen den 23. april 2010 (kilde: Ekstra Bladet).
    I 2012 sagsøgte betjenten den dræbtes pårørende for 100.000 kr. for at få sit navn renset!!!!! Det er ikke løgn. Han mente sig berettiget til erstatning over deres ytringer på Facebook. Onsdag den 30. maj 2012 blev han i byretten tilkendt erstatning på 20.000 kr. for injurier. De to pårørende til den dræbte blev idømt dagbøder på 5.000 kr. Det blev anket til Landsretten.
    Dræb en person og få økonomisk erstatning. Godt nok ligger Kalundborg langt ude på bøhlandet. Men den havde vi ikke set komme.

  • Den 19. december 2004 kl. 03:20 opstod en mindre batalje mellem to yngre mænd foran »Diskotek Scooters« i Kalundborg. Efter politiets ankomst blev en 20-årig mand anholdt og lagt på maven i håndjern. Nogle ukvemsord blev fremsat. Herefter trådte en betjent op på halsen af den anholdte med sin ene støvle. Tre andre betjente holdt vidner på afstand. Da den anholdte gispede efter vejret og udstødte hæse skrig, skreg betjenten: »Har du fået nok? Har du? Er du færdig nu? Er du færdig?« Herefter trådte betjenten ned fra den 20-åriges hals. Da denne begyndte at skrige efter hjælp, trådte betjenten op hans hals igen og skreg: »Jeg sagde - hold din kæft«. Efterfølgende blev den anholdte løftet op i håndjernene og slæbt ind i en politibil. De omkringstående tilskuere var lamslåede over betjentens fremfærd. Samme betjent, som i 2009 skød og dræbte en biltyv.
    Et vidne filmede situationen med sit mobilkamera. Videoen blev efterfølgende offentliggjort af Ekstra Bladet. På denne ser man, hvorledes en betjent står med sin ene støvle på halsen af den anholdte.

    I januar 2006 blev betjenten efter et års efterforskning frikendt for vold af Stats- og Rigsadvokat. Betjenten trådte den anholdte på halsen for at forhindre, at han gjorde skade på sig selv eller betjentene. Sådan lød ordensmagtens undskyldning. Anholdelsen blev dog betegnet som »kritisabel«. Derfor indledte politimesteren i Kalundborg en disciplinær undersøgelse af betjenten. Han klarede frisag.
    Den anholdte påstod desuden, at han var blevet truet og slået i patruljevognen. Desuden skulle hans hoved være blevet banket ned i et bord på politistationen i Kalundborg. Men disse påstande blev afvist på grund af mangel på vidner.

  • Den unge mand, som videofilmede betjenten, blev i april 2005 ansat som vagtmand i firmaet »CD Sikkerhedsservice« i Kalundborg. Forinden var han blevet godkendt som vagt af Københavns Politi. Efter 14 dages ansættelse, blev ejeren af firmaet ringet op af en politikollega til omtalte betjent fra Kalundborg Politi. Han krævede, at vagtmanden blev fyret. Ejeren udtalte til Ekstra Bladet: »Betjenten sagde, at manden var uønsket som vagtmand i deres politikreds. Derfor blev han fyret«.
    I 2005 frikendte Vicestatsadvokaten denne politimand for magtmisbrug. Uden at have afhørt den fyrede vagtmand!!

  • I 2002 skød samme betjent en 25-årig mand under en biljagt i Jyderup ved Kalundborg. I 2005 skød han mod en anden person under en biljagt. De overlevede.

    I Kalundborg har de tydeligvis en revolversvingende desperado, som kører sit helt eget private »wild west-show«. Han træder en anholdt på halsen. Han skyder løs på biltyve. Hvor længe får det lov at fortsætte?



    Politichef taget i fartkontrol
    I marts 2010 blev en chefpolitiinspektør hos Sydøstjyllands Politi taget i en fartkontrol på Vejle Fjord Broen. På vej til arbejde i sin private bil kørte han 120 km. i timen på en vejstrækning med en fartgrænse på 90 km. i timen. Det gav et klip i kørekortet samt en bøde på 1.000 kr. (kilde: Berlingske).



    Århusiansk betjent idømt fængsel
    I marts 2010 blev en motorcykelbetjent fra Østjyllands Politi idømt 30 dages ubetinget fængsel i Århus Byret for embedsmisbrug. Hans 26-årige papsøn, som netop var hjemvendt fra tjeneste i Afghanistan, havde fået en bøde på 500 kr. for gadeuorden ved at have kaldt to unge betjente for »bøsserøve«. Den dømte motorcykelbetjent havde ved gentagne henvendelser forsøgt at få betjentene til at droppe bødeforlægget. Men sønnen fik bøden.
    Motorcykelbetjenten ankede dommen. Den 8. marts 2011 nedsatte Landsretten dommen til 10 dagbøder á 250 kr. Herved reddede betjenten sit job (kilde: Berlingske og Ekstra Bladet).



    Betjent indrømmer brandstiftelse
    I perioden 6. januar til marts 2010 var beboerne i Balle ved Silkeborg udsat for adskillige tilfælde af brandstiftelse. Der blev sat ild til carporte, biler og huse. I flere tilfælde brød pyromanen ind og brugte brandbare væsker til ildspåsættelsen. En 84-årig dame var lige ved at indebrænde. Politi og brandvæsen undrede sig over, at ingen vidner havde set så meget som skyggen af en pyroman. Og det var der en god grund til.
    Tirsdag den 16. marts 2010 blev en 42-årig kriminalassistent hos Silkeborg Politi og bosiddende i Balle anholdt og sigtet for stiftelse af seks af de påsatte brande. Han skulle eksempelvis have sat ild til sit eget hus i to omgange i forsøg på forsikringssvindel. Ved et borgermøde indkaldt af politiet den 15. marts 2010 mødte betjenten op og satte sig på bagerste række. Umiddelbart forinden havde han sat ild til et hus. En halv time efter mødets ophør skulle han have sat ild til en carport på sin egen vej. Dagen efter blev han fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Viborg og sigtet efter straffelovens paragraf 180 og 181. Han nægtede sig skyldig. Han blev herefter varetægtsfængslet i fire uger.
    I april 2010 indrømmede betjenten over for en dommer i Viborg Byret 17 tilfælde af brandstiftelse, forsøg på brandstiftelse, forsikringssvindel og indbrudstyverier. Ulovlighederne havde stået på i perioden december 2008 til februar 2010. Han havde stjålet smykker, kontanter, sølvskeer, porcelæn og jagtvåben svarende til en samlet værdi på ca. 1,3 million kr. Under et enkelt indbrud havde han stjålet for ca. 300.000 kr. Mange af tyvekosterne blev solgt til antikvitetshandlere. I juni 2010 var antallet af sigtelser kommet op på 36. Han skulle have gjort sig skyldig i tyveri af kreditkort og ca. 10.000 kr. fra politistationen og hittegodskontoret i Silkeborg. Endvidere skulle han have lavet hærværk mod sin egen bil for efterfølgende at have inkasseret 29.000 kr. i forsikringspenge. I november 2010 idømte Viborg Byret ham seks års fængsel samt et erstatningsansvar på fire millioner kr. »Hyggelig« fyr.



    Bandeleder  stak af
    Den 10. marts 2010 blev en bandeleder fra Black Ghosts bragt til retsmøde i Østre Landsret i Odense som tiltalt i en narkosag. Fyns Politi var til stede med 12 betjente. De skulle passe på den tiltalte. I en pause luntede han stille og roligt ud af retsbygningen og forsvandt. Betjentene stod tilbage og forstod ingen ting. Absolut ingen ting.
    Vi foreslår, at de fynske betjente spiser en citronmåne.



    Lad tyvene gå......
    I februar 2010 gik to kvinder ind i en tøjbutik i Randers. De stjal herefter tøj for ca. 3.500 kr. Det opdagede personalet. De tilbageholdt tyvene, og ringede til nærpolitistationen få hundrede meter derfra. »Det rykker vi sandelig ikke ud til..... Lad tyvene gå og udfyld en anmeldelse på internettet......« - lød svaret fra vagthavende (kilde: TV2). Da sagen havnede i medierne, tilbød politiet at komme hen i forretningen og drikke en kop kaffe!!!!
    Ja. Så var faren drevet over. Så var der ingen fare for at knække de rødlakerede negle.



    Fynsk betjent foretog ulovlig anholdelse
    I 2008 skulle en ung mand på Fyn hjælpe sin ven med at flytte. Da de kørte gennem Vollsmose, begyndte en politibil af en eller anden grund at forfølge dem. Da de parkerede bilen ved vennens mor, steg tre betjente ud af patruljevognen. De ville ransage deres bil for stoffer.
    En betjent bad den unge mand om at vende front mod bilens køler. Herefter blev han kropsvisiteret. En USB-nøgle under tøjet blev fejlagtigt opfattet som et våben af betjenten. Han kastede derfor den unge mand ned på jorden, og lagde ham i benlås. En skadestuerapport dokumenterede efterfølgende, at han blev pådraget spark i ryggen samt en brækket arm.
    I liggende tilstand blev han anholdt uden en mundtlig sigtelse. På politistationen blev han beskyldt for at være i besiddelse af stoffer. Det fandt man dog ikke. Derfor opfandt man en ny sigtelse lydende på vold mod tjenestemand.
    I Odense Byret blev den unge mand idømt 30 dages ubetinget fængsel for at have sparket betjenten i ryggen. Dommen blev anket. I februar 2010 frikendte Landsretten den unge mand. Man lagde til grund, at betjentens forklaring ikke hang sammen. Der havde ikke været grundlag for anholdelsen og den hårdføre håndtering af den anholdte. Selve anholdelsen blev af retten betegnet som »ulovlig tjenestehandling« (kilde: Politiken.dk).
    Den Fynske betjent har nu Landsrettens ord for at handle ulovligt og være fuld af løgn i denne sag. Hvad var det nu lige vi lærte på Politiskolen? Go´daw do. Noget tyder på, at man lige skal tilbage på skolebænken. Det må give stof til eftertanke hos politiledelsen. Samt en grim plet i betjentens personalemappe. Velbekomme.



    Betjent hos Roskilde Politi idømt fængsel
    Den 9. februar 2010 blev en politimand hos Roskilde Politi ved byretten i Roskilde idømt 60 dages ubetinget fængsel for tyveri fra sin arbejdsplads. Han havde stjålet et digitalkamera, solbriller, sko, tøj, eau de toilette, harddisk og en cykel til en samlet værdi på ca. 13.000 kr. Afsløringen kom, efter at han havde prøvet at ændre data på den stjålne cykel via politiets IT-system (kilde: Berlingske).



    Betjent hos Ålborg Politi idømt fængsel
    I 2009 efterforskede Ålborg Politi formodet våbenhandel mellem ejeren af en lokal jagtforretning og en restauratør. Sagen startede efter et anonymt tip. De handlede våben skulle være solgt videre til rockerkredse.
    På Ålborg Politistation arbejdede en 43-årig betjent på det lille våbenkontor. Byens våbenhandlere kom ofte på kontoret. De gik bare ind i baglokalet og sludrede. Det viste sig, at betjenten havde oplyst ejeren af jagtforretningen, at »han skulle passe på - politiet kørte på ham«. Det bevidnede våbenhandleren selv i retten. Der kom endvidere belastende vidneudsagn fra betjentens tre kollegaer. Lækagen medførte, at politiet måtte indstille efterforskningen af sagen.
    Den 27. januar 2010 idømte byretten den pågældende betjent 60 dages ubetinget fængsel for brud på sin tavhedspligt og misbrug af sin stilling. Dommen blev anket (kilde: B.T.).



    P-vagten hos Gentofte Politi
    I januar 2010 blev en P-vagt ansat hos Gentofte Politi sigtet for at have misbrugt sin stilling i det offentlige. Han skulle på et chatforum (mobilforum.dk) og i privat handel have videregivet hemmelige telefonnumre, som var kommet til hans kendskab i kraft af hans stilling. Desuden skulle han i mindst otte tilfælde have lavet uberettigede opslag i politiets registre.



    Tyv stak af fra Svendborg Politi
    Natten til torsdag den 21. januar 2010 anholdt Svendborg Politi fire kosovoalbanere for indbrudstyveri. En af dem blev afhørt på førstesalen af politistationen af to betjente. Da den ene betjent printede afhøringen i et tilstødende værelse, kiggede den anden betjent efter ham. I samme sekund sprang den anholdte 31-årige tyv ud af et vindue og forsvandt.
    Go´daw do. Hvor ska vi hen? Så er det vist på tide at spise en citronmåne.



    Narkohandler stak af fra Københavns Politi
    I november 2009 blev en pakistansk mand varetægtsfængslet i København og sigtet for smugling af tre kilogram hvid heroin. Han var ankommet med fly fra Holland. Den 5. januar 2010 skulle han så til afhøring hos politiet. Men først skulle han lige på toilettet. Og så stak han af og forsvandt (Kilde: Politiken.dk).
    Vupti. Så let er det.



    COP15
    Under klimatopmødet COP15 i København i december 2009 gik det galt for dansk politi. Helt generelt fuckede de rundt med hovedet oppe i den uniformerede røv som håbløse amatører. Børn og gigtsyge gamle damer blev betragtet som farlige terrorister. Det havde de fået lov til af justitsministeren og politiledelsen. Nogle få skræmmende eksempler nedenfor.

  • Om aftenen torsdag den 17. december var 120 statsledere inviteret til gallamiddag i Drabantsalen på Christiansborg med de kongelige og den danske regering. Sikkerheden blev varetaget af dansk politi og PET. Hele området vrimlede med politifolk. I luften fløj en politihelikopter. Politiet havde i panik og helt ulovligt aflyttet to telefoner hos miljøorganisationen Greenpeace. De havde til gengæld advaret politiledelsen om, at man ville lave en aktion på Christiansborg den pågældende aften.
    Greenpeace havde lejet tre stk. mørkeblå Mercedes. Dem placerede de ved Nationalmuseet. Da kortegen med statslederne kørte forbi, placerede de sig uden noget besvær mellem den amerikanske udenrigsminister Hillary Clinton og EU-formanden Barroso. I forruden havde de placeret et blåt blink, som de havde købt i en legetøjsbutik for 50 kr. I forruden lå et skilt med påskriften »007« (James Bond) og »Greenpeace Emergency« samt »Greenpeace Authorized«. Skiltet blev holdt på plads med et par sokker. Bilerne var desuden forsynet med falske papirnummerplader. Så kørte de stille og roligt med alle »de fine« ind gennem Kongeporten til slotsgården. Politiet vinkede dem venligt frem. Ud af bilen steg en 34-årig norsk kvindelig og en 37-årig mandlig schweizisk miljøaktivist. Iklædt festtøj trådte de op ad de 19 trappetrin til vestibulen. Hoffets sikkerhedsfolk (PET-agenter) bød dem velkommen. Så løsnede de hver et banner med påskriften »Politicians talk - Leaders act«. Hele optrinnet blev transmitteret »live« på alverdens TV. Herefter blev fire aktivister anholdt og smidt i varetægtsfængsel til den 7. januar 2010.
    Om aftenen hos politiet fik de at vide, at de ville blive løsladt næste dag, idet de ikke havde brudt loven. Politiets egne jurister rådede til, at man snarligt løslod dem, idet der kun ville blive tale om en bødestraf. Men politiledelsen var blevet fornærmet over at blive gjort til grin i hele verden. De ønskede hævn. Derfor blev aktivisterne fængslet i næsten tre uger. De tilbød med det samme at lægge alle kort på bordet. Men først efter 20 dage blev de afhørt i bare 50 minutter. Efterfølgende blev de tiltalt for »krænkelse af husfreden«.
    Det var imidlertid ikke nok for »kødvasker« og justitsminister fra Det Konservative Folkeparti. I marts 2011 ville han have aktivisterne dømt efter en 81-årig gammel lov om majestætsfornærmelse fra 1930. Ifølge lovens paragraf 115 kan straffen for en forbrydelse forhøjes, hvis den begås mod et medlem af kongehuset. Kun justitsministeren kan bringe loven i anvendelse. Og det ville den lille ynkelige kødvasker nu gøre.
    Aktionens egentlige bagmand havde været fængslet for deltagelse i en demonstration. Men ham havde man allerede løsladt. Han forduftede til Sverige. Farlige aktivister. Uuuuuha. Uuuuuuha.

  • Om aftenen den 17. december hængte Greenpeace-folk et banner op i en lygtepæl tæt på Christiansborg. De blev alle anholdt. Med i flokken var den kendte TV-vært Bubber. Han røg også i fængsel. De blev senere sigtet for at have medvirket til en afledningsmanøvre til episoden på Christiansborg. Bubber - som var iklædt Greenpeace-tøj - slap dog for videre tiltale, fordi han er kendt. I modsætning til de andre fik han heller ikke håndjern på.

  • Under en stor demonstration fra Christiansborg til Bella Center under COP15 anholdt politiet uden nogen grund 250 unge mennesker. I 6-7 timer måtte de sidde direkte på den kolde asfalt på Amagerbrogade uden mad og drikke. Mange af dem klagede over behandlingen. Så gik politiet i gang med at registrere deres politiske tilhørsforhold. De lavede søgninger på dem i kriminalregistret og på Facebbok og Twitter. Tilsyneladende for at sværte dem til for derved at retfærdiggøre deres egne fejltagelser. Statsadvokaten sendte de anholdte en standardbeklagelse. Man kunne nemlig ikke identificere de involverede betjente. Den 16. december 2010 afgjorde Københavns Byret, at anholdelserne var ulovlige. De anholdte blev tilkendt mellem 5.000 og 9.000 kr. i erstatning svarende til en regning på knap to mio. kr. Politiet ankede dommen. Justitsministeren (K) (kødvaskeren) syntes, at politiets ulovligheder var i orden.
    Senere afgjorde Østre Landsret, at ialt 247 personer havde været ulovligt tilbageholdt. I februar 2012 måtte Københavns Politi udbetale dem erstatning på 1.764.962 kr.

  • I december 2010 afslørede DR´s Pirat TV i en original båndoptagelse fra politiet, hvad der foregik under COP15. En indsatsleder opfordrede til politivold uden åbenbar foranledning ved en fredelig demonstration ved Østerport Station:

    »Så vil jeg fandeme rende mig se den stav der, så den bliver rødglødende, når vi skal op og have fat i den bil. Fuld skrue igennem det lort.......
    »Der står presse mellem bilerne, de skal sateme ha´ samme tur......«
    »Jeg ved, at der står fyldt med presse foran, med de er i en risikozone - det må de selv tage. Så I hugger bare til dem, de er en del af det, hvis de står der......«
    »Så er det op i gear, og så skal der satan rende mig kjæmpes igennem, du......«

  • Dagen efter topmødets start blev Muhammed og to kammerater stoppet af politiet i en rutinekontrol i Københavns Sydhavn. De var ved at flytte møbler for en kunde. Betjenten indtelefonerede deres navne til hovedcentralen på Politigården. »Bingo« - lød det fra en kvindelig betjent på centralen. En af kammeraterne stod opført som en faaaaarlig eftersøgt terrorist hos Interpol i Whasington i USA. Alle tre blev anholdt og i hvid heldragt og hætte over hovedet kørt til »klimafængslet« på Retortvej i Valby. Foran stedet bad Muhammed om at tisse. Han fik herefter en flaske. Den måtte han iført håndjern og hætte forsøge at ramme. Det mislykkedes naturligvis. Det resulterede i hånende og nedladende bemærkninger fra betjentene. I fængslet blev han fotograferet og afkrævet fingeraftryk samt afklædt undtagen underbukser og igen iklædt heldragt. Herefter gik turen i politibil til Retsmedicinsk Institut på Rigshospitalet. Her måtte han afgive blod- og urinprøve samt materiale til DNA. Desuden måtte han stå nøgen foran adskillige mennesker. Efterfølgende blev han kørt til Valby Politistation. Her sad han i en detentionscelle indtil midnat. Og efter ca. 13 timers anholdelse fik han pludselig at vide, at der var sket en fejl. Man havde forvekslet navnet på hans kammerat med navnet på den eftersøgte terrorist!!!! Herefter blev han kørt tilbage til flyttebilen. Kammeraterne blev ligeledes frigivet.

    Muhammeds 31-årige kone sad og så TV kl. ca. 13:45 samme dag i hjemmet på Amager. Pludselig stormede kampklædte politifolk ind i lejligheden. »Ned på gulvet...... neeeed på gulvet......« - blev der råbt. En betjent skubbede hende omkuld. Hun blev herefter i håndjern ført ud til en politibil igennem en ret stor menneskemængde, som havde samlet sig foran ejendommen.

    I Muhammeds GPS i flyttebilen fandt politiet en adresse. Den tilhørte flyttekunden på Knudsensgade i København. Her sad kundens 65-årige gigtsyge mor og passede katte. Pludselig stormede kampklædte betjente med skjolde og skydeklare våben ind i lejligheden og råbte, at hun skulle smide sig ned på gulvet. Det kunne hun ikke på grund af de dårlige knæ. En kampklædt betjent gik mod hende med sit hævede skarpladte våben. Herefter faldt den 65-årige omkuld. Hun blev lagt i håndjern og i hvid heldragt fragtet ned i en politibil. Efterfølgende blev hun anbragt i en detentionscelle på Station City ved Halmtorvet i København.

    Fem mennesker blev altså under stor dramatik forulempet og anholdt for terrorisme på grund af en politifejl. Det medførte naturligvis en klage over politiet fra Muhammed. Og det tog mystisk lang tid at udrede. Først 13 måneder efter, den 21. december 2010, skrev Statsadvokaten til klagers advokat, at »mandens forklaring ikke kan verificeres, da sagens akter er blevet væk. Trods ihærdige forsøg har det desværre ikke været muligt at få den pågældende transportvogn og dermed det implicerede politipersonale identificeret......« (kilde: Politiken, den 20. februar 2011).
    I begyndelsen af august 2012 efter 2,5 års efterforskning afsluttede Statsadvokaten sine undersøgelser med en konstatering af, at det ikke kunne lade sig gøre at identificere de involverede betjente. På trods af, at der eksisterede et avisfoto af dem. Det kom helt bag på ægteparrets advokat. »Selvfølgelig ved man, hvilke politifolk, der er hvor i sådan en aktion« - udtalte han til Politiken. Politiforeningen gav ham ret. »Det er klart, at det ikke er godt nok. Nu var det selvfølgelig en helt ekstrem situation, fordi det foregik under klimatopmødet. Men generelt skal man altid kunne redegøre for, hvem der har været hvor på et givet tidspunkt - især i en formodet terrorsag. Jeg har uendelig svært ved at forestille mig, at ledelsen i en så spektakulær sag ikke er klar over, hvem der gør hvad. Det kan jeg godt undre mig en anelse over« - udtalte foreningens formand. Herefter eksploderede sagen i medierne.
    Dagen efter viste det sig, at politiledelsen for lang tid siden havde afleveret en liste med alle involverede betjente med deres navne, adresser og telefonnumre. Men Statsadvokaten havde ikke afhørt en eneste. En af betjentene stod herefter frem. Han havde afleveret en såkaldt anholdelsesrapport med sit navn. Han var heller ikke blevet afhørt. »Det er rendyrket amatørarbejde fra Statsadvokatens side, så det skriger til himlen« - udtalte han til BT. Efterfølgende påstod Statsadvokaten stædigt på TV, at hun havde gjort alt for at opklare sagen!!!! Alle måbede. Flere folketingspolitikere mente, at det nu var tid til at sætte numre på politifolkenes uniformer. Så ville den slags problemer kunne undgåes i fremtiden. Denne fremgangsmåde bruges i mange andre lande.

    Statsadvokaten kunne eller ville ikke identificere betjentene. En ganske simpel opgave. Her fik vi det krystalklare bevis for den totalt forfejlede klageadgang gennem Statsadvokaturen. Gennem mange år fungerede klagesystemet ikke. Politifolk slap ustraffet fra sjusk, vold og drab på anholdte. Nu ved vi hvorfor.

  • En dag under COP15 frygtede man ballade på Christiania mellem politi og diverse aktivister. To unge mænd havde samme dag været på besøg hos en bekendt på fristaden. På vej hjem ved bagudgangen blev de antastet af civile betjente og ransaget. En betjent skubbede agressivt en af mændene ind i en tornebusk med ordene »jeg er ikke bange for at flække dig.....« Betjenten lagde tydeligvis op til slagsmål.
    Efterfølgende klagede den forulempede gæst til DUP. Statsadvokaten afviste klagen med en begrundelse om, at urolighederne på stedet retfærdiggjorde betjentens adfærd. Desuden kunne man ikke identificere ham!! På trods af at klageren havde medsendt et link til en video af vedkommende i anden sammenhæng.

  • Ifølge dansk lovgivning skal en hundeejer el. hundefører opsamle sin hunds efterladenskaber på offentlig vej. Men det skider politiet på. Under COP15 var nogle betjente med deres politihunde stationeret på Hotel Marina i Vedbæk nord for København. Og deres hunde oversked Vedbæk Strandvej og Gøngehusvej til den helt store guldmedalje. Betjentene lod lortet ligge. Lokale beboere satte små dannebrogsflag i svineriet. Men intet hjalp. Lortet fik lov at ligge (kilde: lokalavisen.dk).

  • Mon ikke politiledelsen skulle sætte sig selv i fængsel for inkompetance. De svigtede tydeligvis deres opgave. Danske skatteydere betalte politiet 622 millioner kr. for at varetage sikkerheden under COP15. Og så kunne de ikke holde styr på et par festklædte VIP´er. I dagene op til gallamiddagen foretog politiet 1.900 såkaldt forebyggende anholdelser af mennesker, som ingen ting havde gjort. Blandt andet en 65-årig gigtsyg pensionist. Men da de virkelig skulle passe på statslederne på Christiansborg, dumpede de med et brag. En blind mand med en stok kunne have udpeget miljøaktivisterne.

    Håbløse amatører




    Betjent skød sig selv
    Under COP15 i København i december 2009 var hundredevis af betjente udkommanderet fra provinsen. En af dem boede på Comfort Hotel ved Østerport Station. Da han skulle aflade sin tjenestepistol på hotellet, skød han sig selv gennem hånden!!!!!
    Så forstår vi fandeme bedre, hvorfor danske betjente er nogle af de mest skydende i verden. De aner ikke, hvor aftrækkeren sidder på en pistol.



    Racismedom til betjent
    I februar 2008 fik en 34-årig kvindelig betjent på Station Amager inddraget sin friweekend på grund af travlhed med indvandrernes påsatte brande. Det blev hun (naturligvis, red.) så irriteret over, at hun på sit website på internettet blandt andet skrev »fucking perkere«. Det gav en racismedom på 10 dagbøder á 400 kr.
    Rigspolitiet og Københavns Politi mente herefter, at hun var uværdig til at bestride politijobbet. Man indstillede hende til fyring hos Justitsministeriet. I begyndelsen af december 2009 kom fyresedlen.
    De fine herrer skulle bare vide, hvad der bliver sagt i omklædningsrummene!!



    Betjent hos Glostrup Politi dømt for vold
    Under en julefrokost i 2008 blev en 52-årig betjent fra politiet i Københavns Vestegn gjort bekendt med, at hans søn blev truet med et gevær ved et busstoppested i nærheden. Den civilklædte betjent hastede afsted til stoppestedet. Her lå hans søn blødende på jorden med gerningsmanden stående lidt derfra med en soft-gun i hånden. Betjenten anholdt og gav sidstnævnte et par på skrinet.
    I november 2009 stadfæstede Østre Landsret Byrettens dom for vold på 40 dages ubetinget fængsel. Efterfølgende blev han fyret fra korpset.



    Ålborg Politi dræbte psykisk syg
    Den 13. november 2009 mødte to betjente op på Bynkevej i Ålborg for at assistere til tvangsindlæggelse af en 34-årig psykisk syg mand. Men det nægtede manden. Han forskansede sig i sin stuelejlighed. Herefter tilkaldte politiet forstærkning. Ialt otte betjente var til stede. På et tidspunkt løb manden ud af en bagdør bevæbnet med en kniv samt bue og pil. Han angreb to betjente. Begge fik overfladiske snitsår. Desuden skød han en pil i skulderen af en betjent. En betjent råbte »nu stopper du«. Og i næsten samme sekund skød to betjente mod den psykisk syge mand. Han blev ramt i tindingen. Få timer senere døde han på Ålborg Sygehus.
    Et mand i beboelsen blev vidne til episoden. »Det lignede regulært mord« - udtalte han (kilde: Ekstra Bladet). Sagen efterforskes nu af Statsadvokaten.



    17-årig pige kørt ned af færdselsbetjent
    Om morgenen den 10. november 2009 kom den 54-årige chef for færdselspolitiet på Fyn spurtende på sin ræcercykel på vej til arbejde. I krydset Rismarksvej-Ruggårdsvej kørte han ind i en 17-årig cyklende pige. Hun væltede omkuld og slog hovedet i asfalten. Senere på dagen fik hun konstateret to kæbebrud på skadestuen. Hun anmeldte herefter episoden til Fyns Politi. Statsadvokaten undersøger sagen.



    Politibiler brugt som private flyttebiler
    I oktober 2009 afslørede B.T., at en af politiets patruljevogne og en gruppevogn var blevet brugt til en privat flytning. En borger havde fotograferet uniformerede betjente bære et flyttelæs fra bilerne op i en lejlighed i Valby i København. Det var blevet hentet i Esbjerg.
    Avisen talte med lejlighedens ejer. Han er politibetjent i Esbjerg. Men han nægtede ethvert kendskab til den »uniformerede« flytning på skatteydernes bekostning. Sagen efterforskes af Statsadvokaten i København.
    Vi har formentlig kun set toppen af isbjerget. Det er ikke første - og ikke sidste gang, at betjente bruger skatteydernes penge til private ting. Læs: Politibiler til golf og sprut



    Ulovlige anholdelser af FCK-fans
    Den 31. august 2008 anholdt Vestegnens Politi i København 173 FCK-fans ved Brøndbyøster Station. Størsteparten havde ikke gjort noget ulovligt. De var blot på vej til en fodboldkamp. Da politiet prøvede at forhindre dette, gik 10-15 fans til angreb. Derfor blev alle anholdt. I timevis sad de anholdte på asfalten med strips om håndleddene. Herefter sad de i flere timer i en kælder på politigården.
    Den mærkelige masseanholdelse blev efterfølgende indklaget til Statsadvokaten af 110 af de involverede fans. I oktober 2009 fik 51 af klagerne medhold. Deres anholdelse var ulovlig. De fik erstatning på mellem 2.200 kr. og 3.200 kr. svarende til et beløb på ca. 160.000 kr.
    Politiets inkompetance kostede altså skatteyderne en mindre formue. Hvorfor trækker man ikke bare de 160.000 kr. i betjentenes løn??



    Jysk betjent angreb gammel mand
    I efteråret 2009 blev en 82-årig mand udsat for politivold. Han så fra sit vindue en flok uniformerede betjente forsamle sig på den anden side af vejen et sted i Ringkjøbing. Der havde han sin båd liggende. Han gik derfor derover for at spørge, hvad der foregik. Det fik en af betjentene til vredt at udbryde, at det ikke ragede ham. Han blev bedt om at gå hjem. Og det gjorde han så.
    Nu var den ældre herre imidlertid blevet chokeret over den bryske behandling fra ordensmagten. Han gik igen derover og udbad sig en forklaring fra betjenten. Det fik denne til at skubbe den 82-årige omkuld. Herved knaldede han ansigtet i asfalten hvorved brillerne knustes. Desuden fik han et stort blåt øje. Voldsofrets familie anmeldte efterfølgende sagen. Den bliver nu undersøgt af Statsadvokaten (kilde: Ekstra Bladet).
    De jyske betjente oplever tilsyneladende ikke så meget. De bruger deres kræfter på at angribe gamle mennesker. Mon ikke de skulle tage en tur til København og puste sig op over for folk af deres egen størrelse. Det tør de nok ikke!!



    Ålborg Politi til fest med Hells Angels
    I weekenden den 9-11 oktober 2009 afholdt Hells Angels fest for ca. 300 medlemmer i deres lokaler i Nørresundby. Det politimæssige beredskab var dog blevet aflyst. Formentlig for at spare penge og mandetimer op til det stort anlagte klimatopmøde i december 2009 i København.
    Da nogle journalister begyndte at spørge ind til politiets indsats i anledning af HA-festen, gik politiledelsen i panik. Nu blev der pludselig udkommanderet 30 betjente til visitation og overvågning af festen. Men det betød også, at betjentene ikke var blevet varslet. Dermed måtte man udbetale 50 pct. oven i lønnen. Det kostede skatteyderne 75.000 kr. ekstra (kilde: Ekstra Bladet).



    Politielever på feriejob
    Politielever og færdiguddannede politifolk skal ifølge ordensmagtens egne regler søge om tilladelse til bijobberi, hvis det på nogen måde kompromitterer eller forstyrrer politiarbejdet. Oftest bliver betjentene tilbudt diverse private vagtopgaver. Og den slags ansøgninger besvarer Rigspolitiet i de fleste tilfælde med et nej.
    I 2009 blev det afsløret, at rejsebureauet ECART hvert år i uge 7 ansætter ca. 30 politielever til at udføre vagttjeneste på skirejser til Frankrig. Formålet er at forebygge ballade blandt de mange unge skiturister. Om dagen står politieleverne på ski. Om aftenen fører de sig frem som smarte vagter på værtshuse og diskoteker.
    Men ansættelsesforholdet er i strid med politiets regler. De ferieglade elever har nemlig ikke søgt om tilladelse til vagtarbejdet. Det fastslog Rigspolitiet ifølge Ekstra Bladet i september 2009.
    Man kan kun undre sig over dette bizarre ansættelsesforhold. I Frankrig bestemmer fransk politi. Danske politilærlinge har ingen som helst magtbeføjelser i forhold til danske turister i udlandet. De kan kun føre sig frem som karl-smarte drengerøve i denne sammenhæng.



    Kriminel blev afvist af Horsens Politi
    Søndag aften den 13. september 2009 meldte en eftersøgt kriminel 27-årig mand sig til Horsens Politi. Han ville tilstå svindel og bedrageri i millionklassen. Nu skulle der gøre rent bord. Men den vagthavende betjent bad ham skride igen. »Politistationen er ikke en varmestue« - blev der sagt. Manden tog herefter et fly til København. I Kastrup Lufthavn lykkedes det ham at blive afhørt af de tilstedeværende betjente. Den 16. september blev han fremstillet i grundlovsforhør for lukkede døre og varetægtsfængslet i 13 dage. Han blev sigtet for transport af 16 pistoler og fire geværer samt salg af 12 kg. hash.
    Horsens Politi undersøgte sagen. Vicepolitiinspektøren konkluderede herefter, at de havde gjort deres arbejde ordentligt. Ha ha ha ha ha ha ha ha ha! De jyske betjente har taget skade af at spise for mange citronmåner.



    Politibetjente får modydelser for at passe deres arbejde
    Den 7. september 2009 afslørede Politiken, at københavnske betjente får gratis kaffe hos 7-Eleven på Højbro Plads. Onsdag den 2. september kl. 12:36 trådte en betjent ind i butikken og skænkede to krus kaffe til en stykpris på 19 kr. Herefter forlod han butikken og satte sig ind i patruljevognen - uden at betale. Ifølge avisen skulle flere andre butikker i hovedstaden give betjentene lignende gratis ydelser samt rabatter på madvarer. Formålet skulle være at tiltrække betjentene for dermed at skabe tryghed. 7-Eleven skulle ligefrem have lavet en lokal aftale med betjentene.
    Københavns politidirektør samt politiforbundet oplyste, at politifolk ikke bør modtage gratis ydelser. Sagen vil nu blive undersøgt.

    I 22 år har betjente kunnet hente gratis wienerbrød mv. hos en bagermester i Lyngby nord for København. På denne måde mener bageren at kunne holde ro om morgenen i forretningen.
    I 2002 blev det afsløret, at betjente fik gratis burgere hos Burger King i Ålborg. Desuden fik de rabat på hot-dogs hos McDonalds på banegårdspladsen samt på en Shell-tankstation i byen.
    I 2002 blev det desuden afsløret, at betjente fik udtalte rabatter på økonomiske ydelser hos Lån og Spar Bank. Rigspolitichefen lovede at undersøge sagerne.

    Nu forstår man bedre, hvorfor det aldrig kan lade sig gøre at tilkalde en patruljevogn. Betjentene hygger sig på de lukrative »gratis-adresser«. Hvad bliver det næste? Vil betjentene forlange mad, spiritus eller penge under bordet for at rykke ud til en forbrydelse hos almindelige mennesker? Det kaldes korruption. Og det er strafbart. Det er ret utroligt. Man skal konstant holde øje med de uniformerede karle. Ellers kører det hele af sporet.
    Vi henviser til straffelovens paragraffer om korruption: Korruption



    Betjent dømt for skattesvindel
    I august 2009 blev en københavnsk politimand idømt seks måneders fængsel for at have unddraget SKAT 649.000 kr. tjent på pornosider på internettet i år 2000 og 2001. Desuden en bøde på det nævnte beløb. Pengene havde været indsat på en konto på den britiske ø Jersey. Med et kreditkort brugte betjenten løs af pengene i København. Herved kom skattemyndighederne på sporet af svindelen.
    Fire af de seks måneders fængsel blev gjort betinget mod at udføre 80 timers samfundstjeneste. I øvrigt blev han fyret fra korpset (kilde: Jyllands-Posten).



    Disciplinærsager 2007-2009
    I perioden 2007 til maj 2009 afsluttede Rigspolitiet ialt 42 disciplinærsager mod politifolk. Fire fik en fyreseddel. En bøde blev udstukket til 10. En irettesættelse blev givet til 11. Otte fik en advarsel. Og ni sager blev afvist.
    I 2008 blev 11 politifolk suspenderet mod ni året før (kilde: Politiken).



    Perlepanser
    I januar 2009 afgjorde politimyndighederne, at en betjent gerne må kalde en indvandrer for »perle«. Udtrykket skulle være almindelig brugt blandt landets betjente. Men befolkningen må mærkværdigvis ikke kalde betjente for »perler«. Det giver en bøde.
    Den 24. juli 2009 kl. 02:00 kom to indvandrere gående på Købmagergade i København. En politibil kom langsomt kørende forbi. Vinduerne var rullet halvejs ned. Da bilen havde passeret, udtale en af de unge mænd: »Hva´ så, perlepanser......«. Det medførte en brat opbremsning. To betjente steg ud og kommanderede indvandrerne op ad bilen. En af dem undskyldte bemærkningen. Men det hjalp ikke. Han fik et bødeforlæg på 600 kr. (kilde: Ekstra Bladet). Det nægtede han at betale. I januar 2010 frafaldt politiet sigtelsen.
    De sarte københavnske betjente har tydeligvis for lidt at lave. De bruger tiden på at cruise rundt på gågaderne i indre by for at kigge på damer. Indvandrerne skulle have taget en retssag på sagen. Det kunne være interessant at høre en domstols syn på episoden. Eksempelvis må man gerne kalde politiet »Louise« og »båtnakke«. Læs: Louise



    Københavnske betjente på Facebook.....
    Torsdag den 30. juli 2009 var der fodboldkamp Danmark-Polen på Brøndby Stadion. Danmark vandt kampen 1-0. En del polske fans var mødt op. Det gav anledning til en del ballade efter kampen. Vestegnens Politi anholdt ialt 113 danske og polske fodboldtilhængere. Stave og peberspray blev anvendt.
    Ugen efter fik DR-Nyheder kendskab til, at nogle af de involverede betjente stolt diskuterede begivenhederne under en profil på Facebook. Et billede af de skrevne ord blev taget. Og de blev herefter offentliggjort. Læs nedenfor:

    »He, he. Endelig nogle fodboldtosser, som ville noget og ikke stak halen mellem benene, når de så politiet - det fortryder nogle af dem nok i dag«.

    »Hvem sagde peber..... Danmark-Polen 1-0«.

    »Argh! Hvorfor må jeg aldrig være med til det sjove.....?«

    »Der blev danset med de polske.....« (læs: slagsmål).

    »Jeg ved i hvert fald een, der pudser næse meget forsigtigt de næste par uger.....!«


    Efterfølgende blev de voldsglade betjente indkaldt til kammeratlige samtaler hos chefpolitiinspektøren. Det blev indskærpet, at man som betjent ikke må juble over voldelige sammenstød med fodboldfans.
    Det er ingen hemmelighed, at nogle betjente ikke egner sig til at bære uniform. De bruger deres hverv til at få afløb for egne psykopatiske tilbøjeligheder. Forhåbentlig har ovennævnte betjente nu fået en anmærkning i deres papirer. Læs i øvrigt: Parken



    Der er forskel på folk.....
    I fagforeningsbladet Dansk Politi kunne man i juli 2009 læse, at »Vi må vænne os til, at de skyder. De ved godt, at hvis de først rammer en politimand, så går vi altså til den. Så bliver det ikke sjovt at være i en bande.......«.
    Vi andre har vidst det i årevis. Angreb på politifolk efterforskes med alle tilgængelige ressourcer. Kriminalitet mod andre mennesker efterforskes kun »halvhjertet«. Det har fagforeningsbladet nu dokumenteret. Tak for det.



    Peberspray mod vidne
    Tirsdag den 30. juni 2009 lavede Fyns Politi en razzia mod en nærbutik i Søndergade i Odense. Nogle personer stod på det modsatte fortov og kiggede på begivenhederne. Det skulle der vel ikke være nogle problemer med? Men sådan så de »barske« fynske betjente ikke på tingene.
    Pludselig blev en 26-årig mand angrebet af flere civilklædte betjente. De trak ham ud midt på gaden og satte sig på ham. Han fik sprøjtet peberspray på kroppen og i ansigtet. Episoden blev optaget på et mobilkamera (kilde: Fyens Stifttidende). Sagen er nu indklaget til Statsadvokaten på Fyn.
    Vi ser den samme tendens igen og igen. Peberspray bruges i stadig flere situationer. Betjentene er bange for at knække en negl.



    Vestjyllands Politi jager sexkunder
    Politiet i Vestjylland har ikke så meget at lave. Men nu har de fundet en interessant beskæftigelse. De vil anholde personer, der køber sig til seksuelle ydelser hos prostituerede, som ikke har en opholds- og arbejdstilladelse (kilde: TV/Midt-Vest, juli 2009).
    Nu skal de ivrige vestjydske betjente gå varsomt frem. Måske kommer de til at anholde nogle kollegaer i bordellerne. Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha!



    Politiet ansatte nazister
    I årene inden 2. verdenskrigs begyndelse i 1940 plejede dansk politi omgang med Gestapo. Allerede i 1930´erne byttede man oplysninger om kommunister med nazisterne. I 1947 ansatte politiet en førende person fra den tidl. nazistiske efterretningstjeneste. Han skulle sammen med en Gestapo-mand skaffe oplysninger om kommunisterne. Til gengæld fik han penge og ca. 1.000 cigaretter om måneden (kilde: PET-kommissionen og Information, juli 2009).



    Betjente på damerov
    En søndag morgen i juni 2009 cruisede en patruljevogn med to betjente rundt i Jomfru Ane Gade i Ålborg. Et par unge piger bankede på bilruden. »Vil I med hjem og have nogle øl.....« - spurgte de betjentene. Og det ville de gerne. Kl. ca. 05:45 satte de to piger i alderen 20 og 22 år sig ind på bagsædet af patruljevognen.
    En af pigerne tændte kameraet på sin mobiltelefon. En del af samtalen i bilen blev optaget. »Vi sover alle sammen hos dig..... jamen jeg tror fandeme, at vi vil drikke jer fulde..... jeg havde sku da regnet med, at vi skulle drikke jer fulde og lave alt muligt lort..... jeg skal nok opføre mig ordentligt, men altså ikke lige under akten.....« - sagde den mest liderlige betjent.
    Da pigerne var blevet kørt hjem, afleverede betjentene politibilen på stationen. En af dem kom herefter tilbage til pigernes lejlighed. Efter at have drukket nogle øl begyndte han at kysse på en af dem og kræve sex. Men det afviste hun. Fornærmet forlod han derefter stedet.
    Optagelsen havnede hos B.T. De lagde den ud på deres website og bragte historien i avisen den 21. juni 2009. Politidirektøren i Ålborg blev forevist optagelsen og bedt om en kommentar. Hun vil nu starte en disciplinærsag mod de to liderlige betjente.
    Læs i øvrigt: Drengerøve på patrulje



    Misbrug af kriminalregistret
    I juni 2009 blev en politiassistent hos Københavns Politi tiltalt for at have misbrugt kriminalregistret. Under en ransagning i hans hjem fandt man en fyldig rapport om aktivist-miljøet tydende på hundredevis af opslag i registret. Der var optegnelser med navne, adresser, fotos og beskrivelser af forskellige netværk i det autonome miljø. Betjenten nægtede sig skyldig. Under retssagen forsøgte han at tørre skylden af på en kollega. Den 18. juni 2009 blev han idømt 30 dages betinget fængsel samt en bøde på 3.000 kr. (kilde: Berlingske).



    Gem selv narkoen......
    I maj 2009 observerede et vidne i Århus-området, at en et parti narkotika blev anbragt på en lastvognstrailer. Det viste sig senere at være fire kg. amfetamin til en værdi af ca. en million kr. på gadeplan. Vidnet ringede til politiet. Men de havde ikke tid. »Gem selv narkoposen af vejen.......« - lød beskeden fra vagtcentralen!!!
    Vidnet ringede til en slægtning i Grønland. I sin egenskab af politimand ringede han til kollegaerne hos Østjyllands Politi. Og 1,5 time efter anmeldelsen dukkede en patrulje op. I samme øjeblik som narkoen var ved at blive afhentet af en kurér. To personer blev anholdt (kilde: Ekstra Bladet).
    En chefkriminalinspektør indrømmede efterfølgende, at der var sket en fejl.



    Opfør jer slapt og opgivende.....
    I weekenden 8-10 maj 2009 havde nogle unge mennesker fra »Openhagen« af Københavns Kommune fået tilladelse at afholde festivalen »Undoing The City«. Kommunen støttede arrangmentet med 20.000 kr. Fredag aften foreslog nogle, at man lavede en gadefest. Den gik herefter i gang i Hyskenstræde ved Strøget. En ladvogn og stiger blev kørt ind. Herefter gik tingene amok i hærværk og ballade. Stigerne blev stillet op ad husmurene. Inviterede grafittimalere gik herefter i gang med deres hærværk. Husmure og vinduer blev overmalet op til tredje sals højde. Bål blev antændt. Glas, biler og vejskilte blev smadret. Molotov-cocktails blev kastet efter de 15-20 fremmødte betjente. Tingene fik bare lov at udvikle sig. Politiet forholdt sig som passive vidner. Ifølge en anonym betjent havde de af politiledelsen fået besked på at »opføre sig slapt og opgivende«.
    Lørdag og søndag krævede politikere fra flere partier en forklaring fra politiet. Hvorfor fik omkring 400 ballademagere lov til at smadre en hel gade uden at politiet greb ind? Flere ynkelige undskyldninger fra diverse uniformerede herrer dukkede op i medierne. Politiet troede, at regnvejret ville opløse festen. Man havde ikke mandskab nok. Man var bange for at provokere de unge til at lave endnu mere ballade i resten af byen. Men det var løgn. Rene røverhistorier.
    Om mandagen fik Københavns politidirektør (perlehønen) besked på at komme med en forklaring til justitsminister Brian Arthur (K). Her beklagede hun politiets passivitet. En indsatsleder havde truffet den forkerte beslutning ved ikke at gribe ind - stik imod politiets egne regler. Det fik ingen konsekvenser for vedkommende. Det gjorde det derimod for gadens beboere. Det kom til at koste dem i hundredetusindevis af kroner i oprydning og reparationer.



    Landbetjent dømt for tyveri
    I april 2009 blev en 56-årig landbetjent i Viby fritaget for tjeneste og sigtet for tyveri. Han tilstod herefter i perioden 2004-2009 at have taget 132.000 kr. fra Politiklubbens kasse. Som kasserer for klubben lykkedes det ham i lang tid at skjule tyveriet ved at udfærdige falske kontoudskrifter fra Politiets Sprogforbund. Han blev desuden sigtet for at have taget 6.500 kr. fra kantineforeningen. Tyverierne blev opdaget, da klubben skiftede formand.
    Ved retten i Roskilde den 16. juni 2010 blev han kendt skyldig i begge forhold og idømt fem måneders fængsel. Dommen blev gjort betinget af 100 timers samfundstjeneste.



    Østjyllands Politi undersøgte tissemænd
    Søndag den 19. april 2009 drog 175 glade FCK-entusiaster til Århus for at se fodboldkamp. På vej til kampen blev de beordret ud af bussen af Østjyllands Politi. De ville visitere dem. Da det var overstået, blev de fleste af dem bedt om at smide alt tøjet - inklusive underbukser. Herefter blev tissemænd og nosser undersøgt grundigt af betjentene. De fandt dog ingen farlige våben under de ædlere dele (kilde: DR-nyheder).
    Politiet påstod efterfølgende, at visiteringen var foregået et afsides sted. Men det var løgn. Fotos og videoer af de mærkelige seksuelle udskejelser beviste, at folk kunne stå og se på løjerne kun 30-40 meter derfra.
    Det er ingen hemmelighed, at der er mange bøsser i politikorpset. Men nu har de jydske uniformerede bøssekarle nået lavmålet. Det må stå sløjt til under dynerne, når de ikke kan holde nallerne fra fremmede uskyldige tissemænd.



    Københavns Politi lod voldsmænd gå
    En lørdag nat kl. 01:30 den 24. januar 2009 stod tre veninder og ventede på deres tog i banegårdshallen på Københavns Hovedbanegård. Pludselig blev de overfaldet af en gruppe på ca. 15 unge mennesker i alderen 15-17 år. De tre piger blev sparket, slået og spyttet på. Hårtotter blev revet af. Skaller blev nikket. En af dem blev slået til jorden. Overfaldet var voldsomt. En af de 19-årige voldsofre troede, at hun skulle dø. Adskillige voksne mennesker gik bare forbi uden at gribe ind.
    Pludselig stod seks betjente på stedet. Det lykkedes dem at pågribe fire af voldsmændene. Men efter en kortvarig samtale fik de lov at gå. Uden at betjentene havde sikret sig deres identitet. »Hvorfor lader I dem gå? Skal I ikke have deres navne?« - spurgte en af pigerne. »Slap af. Der er jo ikke sket noget. Vi har fået deres navne.....« - lød betjentenes svar. Men det var løgn.
    »Vi vil gerne anmelde overfaldet« - svarede de tre piger. »Det er vi ærlig talt ligeglade med. Tror du ikke, at vi har andet at lave?« - svarede betjentene. De afkrævede herefter de tre voldsofres navne og personnumre.

    De tre piger blev afhentet af pårørende. Om lørdagen henvendte de sig på skadestuen. Der blev konstateret blå mærker, blodudtrædninger i hovedbunden, forstuvede fingre, bøjede ribben og diverse sår. Om tirsdagen henvendte de sig på Station City på Halmtorvet for at anmelde overfaldet. Den vagthavende (Ole) fandt en rapport frem om episoden. Den ledende betjent (Rasmus) havde skrevet, at »der ikke var tegn på, at pigerne var rystede, eller at der var sket dem noget. Desuden ønskede de ikke at anmelde sagen«. Men det var også løgn. Den vagthavende udtalte herefter, at »de bare skulle tage overfaldet som en oplevelse. Hvis de var utilfredse, så måtte de klage til fru Hansen (politidirektøren)«. Han afviste altså at tage imod anmeldelsen. Da pigerne foreslog, at politiet gennemså eventuelle overvågningskameraer, udtalte han, at »det måtte de selv snakke med DSB om«.
    De tre piger henvendte sig til Berlingske Tidende. Og herefter havnede sagen i avisen og diverse TV-medier. Så kom der skred i sagen. En højtstående politimand fra Københavns Politi ringede til pigerne og undskyldte. Politidirektøren startede en intern undersøgelse. De involverede betjente blev identificeret. Det betød, at især to af dem skulle en tur »på gulvtæppet« og forklare sig.

    I august 2009 blev voldsmændene dømt i Københavns Byret. To piger på 17 år fik hhv. 40 og 60 dages fængsel. En 18-årig mand fik 60 dages fængsel. En 16-årig dreng fik en dom med udsat strafansættelse. Dommene blev gjort betingede.
    Og betjentene har forhåbentlig fået en anmærkning i deres personalemappe.



    Kan du fatte det, perker......
    Den 13. januar 2009 var der demonstrationer i København i anledning af den væbnede konflikt mellem Israel og Hamas i Gaza. Københavns Politi mødte talstærkt op i fuld kampuniform. I anledning af en del ballade blev 110 demonstranter anholdt. En betjent blev filmet af Kaos-TV, da han i en agressiv tone tiltalte en ung dansk-palæstinenser. »Sæt dig ned, ellers sætter jeg dig ned med magt. Kan du fatte det, perker.....« - udtalte betjenten.
    Den 21. januar havnede filmklippet i medierne. Og københavns politidirektør (alias »perlehønen«) fik filmen til gennemsyn. Hun talte desuden med den pågældende betjent. Hendes konklusion var efterfølgende, at der var blevet sagt »perle« og ikke »perker«. Alligevel blev Statsadvokaten bedt om at undersøge sagen. En politimand må ikke fremkomme med racistiske eller nedsættende ytringer i udførelsen af sit hverv.

    Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Så har vi også hørt det. Skulle en betjent kalde en demonstrant for »perle«. Nu har opfindsomheden med hensyn til bizarre bortforklaringer fandeme nået nye højder hos politiet. Filmen kan ses på You Tube. Og der bliver sagt »perker«.



    Fyns Politi afviste syg mand
    I januar 2009 så en taxachauffør en 60-årig mand ligge hjælpeløs på vejen i en jernbaneoverskæring i Svendborg. Han var lige forinden faldet omkuld, og kunne ikke rejse sig på grund af smerter. Chaufføren ringede derfor 112 til alarmcentralen. Den vagthavende hos Fyns Politi gav ham besked på at smide den ældre mand ind i sin bil og køre ham på sygehuset. Det havde politiet nemlig ikke tid til at tage sig af. Derefter blev røret smækket på.
    Flere mennesker kom til hjælp. De fik den tilskadekomne flyttet væk fra vejbanen. Kort tid efter kom en ambulance med en patient helt tilfældigt kørende forbi stedet. Og redderne kunne straks se, at den var helt gal. De rekvirerede straks en anden ambulance. På Svendborg Sygehus konstaterede man, at manden havde pådraget sig et lårbensbrud.
    Beretningen stammer fra Fyns Amts Avis. De kunne ikke få Fyns Politi til at kommentere sagen. Og det kommer ikke bag på nogen. Konsekvenserne af politiets inkompetance er efterhånden blevet hverdagskost.



    Vestegnens Politi slog næsten ung mand ihjel
    I december 2007 var en ung glarmesterlærling lige kommet hjem fra arbejde i Herlev ved København, da en udenlandsk mand med et sværd bankede på døren. Han truede med sværdet. Den unge lærling forsøgte herefter at dysse ham ned. Men pludselig dukkede seks politibetjente fra Vestegnens Politi op på stedet. En nabo havde ringet til alarmcentralen og fortalt om den udenlandske mand med sværdet.
    To af betjentene henvendte sig til udlændingen. De fire andre betjente hev den unge glarmesterlærling udenfor og kastede ham ned i mudderet. To betjente satte sig på hans ben. En tredje betjent hev hans venstre arm om på ryggen for at lægge ham i håndjern. Herefter gik den unge mand i panik og begyndte at gøre modstand. Det medførte, at den fjerde betjent tog kvælertag på ham. Håndjernene blev herefter lagt på. Halsgrebet, der formentlig havde en varighed på 45 sekunder til 2 minutter, og som blev vedligeholdt trods den unge mands ytring om ikke at kunne få luft, resulterede i forbigående besvimelse. Da han vågnede op igen, befandt han sig flere meter væk. Først da gik det op for betjentene, at de havde fat i den forkerte mand. Han blev herefter løsladt.
    I stedet foretog betjentene nu en grundløs ulovlig ransagelse af hans lejlighed. Formentlig for senere at kunne retfærdiggøre deres voldsomme anholdelse. De gennemrodede skuffer og skabe. Og så fandt de helt tilfældigt et skorstensfejerværktøj, som han havde fået af sin bror. Det blev beslaglagt, og medførte senere et bødeforlæg.

    Den unge mand henvendte sig efterfølgende på skadestuen på Glostrup Hospital. De visiterede ham videre til en halsspecialist på Gentofte Sygehus. Lægerne fandt »objektive tegn på kvælingsforsøg med punktformede blødninger i øjnene«. Han havde således været i overhængende livsfare under anholdelsen. Han klagede derfor over betjentene til Statsadvokaten.

    I 2008 afviste Statsadvokaten at rejse tiltale mod nogen af de involverede betjente. På trods af at retslægerådet havde udtalt, at den unge mand havde været i »manifest livsfare«. Man kunne ikke rejse nogen tiltale, fordi betjentene nægtede at have taget noget halsgreb. Ingen af dem kunne huske noget i den retning. Den foretagne husransagelse blev dog kendt ulovlig.
    Den kvindelige indsatsleder gav udtryk for, at den unge mand burde være taknemmelig. De havde måske forhindret, at han blev stukket med sværdet!!! Afgørelsen blev anket til Rigsadvokaten.
    Beretningen stammer fra DR1´s »21 Søndag« den 4. januar 2009. Ingen fra politiet ønskede at komme i studiet. Ikke engang Politiforbundets formand - som evig og altid optræder i medierne med klynkende udtalelser om betjentenes dårlige forhold.

    I august 2009 henlagde Rigsadvokaten sagen. Man kunne ikke identificere den betjent, der havde foretaget halsgrebet. »Det kan dog ikke undgå at forekomme påfaldende, at at ingen af de tilstedeværende polititjenestemænd ifølge deres forklaringer har set nogen form for halsgreb« - udtalte han. Politidirektøren for Københavns Vestegn udtalte, at »det bestemt ikke er godt for politiets omdømme, at Rigsadvokaten må opgive at finde den ansvarlige betjent.....«.

    Hvis man kunne identificere den betjent, der anlagde halsgrebet, så ville han formentlig blive idømt en ubetinget fængselsstraf for grov vold. Men betjentene aftalte formentlig at dække over hinanden. Det samme gjorde medlemmerne af Blekingegadebanden, da de skød en ung betjent på Købmagergade i København i 1988. Man kunne ikke identificere den skyldige og ikke straffe nogen for mordet. De dækkede over hinanden. Lige som den uniformerede »seksbande« hos Vestegnens Politi. Kan befolkningen være tjent med at have en potentielt farlig voldspsykopat rendende rundt i uniform?



    Kriminalbetjent fik bøde
    En 62-årig kriminalbetjent i bagmandspolitiet efterforskede på et tidspunkt et firma på mistanke om momsfusk. I den anledning foretog man telefonaflytning. På et tidspunkt hørte betjenten en stemme i telefonen tilhørende en af hans slægtninge. Det røbede han over for vedkommende ved en familiefest i maj 2005. Dermed brød han sin tavshedspligt. Det gav fire dagbøder á 500 kr. i Københavns Byret i januar 2009.



    Urmager anholdt inbrudstyv
    I 2008 pågreb en 63-årig urmager i Nakskov på Lolland en indbrudstyv. I 45 minutter sad han oven på tyven i sin butik, før politiet dukkede op og anholdt ham. Og så måtte de tilkalde en transportvogn. Det tog yderligere en time.
    »Lolland er et slaraffenland for røvere og banditter. Det er efterhånden ét stort tagselvbord......« - udtalte urmageren til Ekstra Bladet.



    Midt- og Vestsjællands Politi skjulte sager om politisvigt
    Den 18. juni 2008 blev Rigspolitichefen, Politiforbundets formand samt flere fine embedsmænd indkaldt til møde på justitsministerens kontor på Christiansborg. Problemerne med politireformen og de utallige sager om politisvigt skulle kulegraves. Nu skulle alt frem i lyset. Politiet skulle lære af fejlene. Landets 12 politikredse blev bedt om at fremlægge alle aktuelle sager om politisvigt. Analysen skulle ifølge planerne være færdig i september 2008.
    I oktober måned offentliggjorde justitsministeriet de 300 indkomne sager om svigt. Nu havde man et samlet overblik - troede man. I virkeligheden havde politiledelsen i Midt- og Vestsjællands Politi med vilje skjult 26 sager om svigt. Det afslørede Berlingske Tidende søndag den 14. december 2008. Tre måneder forinden havde avisen søgt om aktindsigt i dokumenterne.
    Det viste sig, at politikredsen havde indsendt 44 sager om svigt. Men 26 oplagte svigtsager var blevet skjult. »Pressen opdagede dem ikke...... borgerne indsendte aldrig en formel klage......« - lød de ynkelige argumenter. Det drejede sig om ukorrekt telefonbetjening, manglende og sene udrykninger i tilfælde af voldelige overfald, igangværende indbrud og biltyverier. Disse sager var ifølge politiets egen jargon blevet »vasket«. Hvis alt var blevet indrapporteret, så ville politikredsen have haft Danmarksrekord i svigt. Og politiledelsen ville have fremstået som total inkompetent.
    Avisen forsøgte forgæves at få en kommentar fra den daværende justitsminister - kavalergangen (K). Men hun ville selvfølgelig ikke udtale sig. Hun flygtede væk fra justitsministeriet og problemerne i september 2008. Den nye justitsminister - Brian Arthur - måtte derfor gå i gang med at lave analysen om. De 12 politidirektører fik besked på at grave alle sager frem. I marts 2009 kom så yderligere 120 svigtsager for dagens lys.
    Man kan kun have en enkelt kommentar:

    Plattenslagere




    Randers Politi svigtede voldsramte kvinder
    Søndag den 7. december 2008 tiltvang en alkohol- og narkopåvirket 35-årig mand sig adgang til et hus, hvor hans ekskæreste og dennes veninde befandt sig. Manden måtte ikke opholde sig i huset ifølge et politilhold. Herefter angreb han de to kvinder med en hammer og en brødkniv. Den ene kvinde fik snitsår på arme og hænder. Den anden blev sparket og slået i hovedet med hammeren. Efter et flere timers varende voldsorgie var lejligheden en blodpøl.
    I tidsrummet 17:30-20:00 ringede kvinderne efter hjælp tre gange hos Randers Politi. Men de nægtede at rykke ud. Først da en mandlig underbo ringede dem op for fjerde gang kl. 19:55, lettede de sig fra lænestolene. En patruljevogn blev sendt ud til huset. Undskyldningen fra politiet lød efterfølgende på, at man først opfattede alarmopkaldene som et udtryk for almindelige husspetakler (kilde: Randers Amtsavis).
    Hvis knivstikkeri betragtes som almindelige husspetakler, så kunne vi godt tænke os at vide, hvad Randers Politi forstår ved alvorgelige husspetakler.



    Roskilde Politi skjulte svigt
    En fredag aften i maj 2008 cyklede en 16-årig pige gennem landsbyen Høng på Sjælland. Pludselig ræsede en bil ind foran hende. Ud af den ene bagdør sprang en mand. Han forsøgte at rive hende af cyklen. Da en anden bil kørte forbi, lykkedes det pigen at komme væk og gemme sig i en have. Hun ringede straks til sin mor.
    Moderen ringede straks efter hjælp på 114. Men hun kom ikke igennem til alarmcentralen. Da hun gentog opkaldet, blev hun bedt om at indtaste sit postnummer. Efter lang ventetid kom hun igennem til Københavns Politi. Den nærmeste politistation tog nemlig ikke telefonen. De bad hende om at ringe 114 og forlange Roskilde Politi. I ren panik ringede hun herefter alarm 112. De bad hende om at ringe 114.
    Moderen ringede nu til sin søn, som lige forinden havde været i kontakt med en politipatrulje i sin egenskab af vagtmand. Han fik fat i betjentene. Da de ankom til Høng, var omtalte bil med en 18-årig beruset mand bag rattet forsvundet. Han var kørt mod Slagelse. I en rasende fart i den forkerte vejbane ramte og dræbte han en 34-årig knallertkører. Derefter flygtede han fra ulykkesstedet.
    I juni 2008 bad justitsministeren (K) landets politikredse om at indsende alle tilfælde af politisvigt. Men denne tragiske sag blev skjult i skrivebordsskuffen. Efter aktindsigt blev den først omtalt i Berlingske Tidende søndag den 14. december 2008.



    Stigning i adfærdssager
    I Rigsadvokatens årsberetning for 2007 (udkom november 2008) kunne man læse, at antallet af de såkaldte adfærdssager steg med 13 pct. i forhold til 2006. I alt 457 klager over politiets opførsel blev behandlet i forhold til 405 klager i 2006. For at dæmme op for den dårlige opførsel har Politiforbundet taget initiativ til at udbyde et kursus om faglighed og adfærd.
    Kvaliteten af danske betjente er tydeligvis faldende. Læs om alle kvajesagerne nedenfor.



    Heroin forsvandt på mystisk vis
    I foråret 2006 afbrød Københavns Politi en overdragelse af narkotika på Flintholm Station i Vanløse. Otte kg. brun heroin til en gadeværdi på tre millioner kr. blev beslaglagt. I juni måned blev narkochefen gjort opmærksom på, at stoffet manglede. Det var simpelt hen forsvundet op i den blå luft. Efter en forgæves intern undersøgelse blev politiledelsen og Statsadvokaten underrettet. Sidstvævnte afhørte adskillige politifolk. Men i 2008 måtte man lukke sagen uden at have fundet en forklaring på den forsvundne heroin. Politiledelsen kunne ikke udelukke, at heroinen var blevet stjålet af nogen inden for korpsets egne rækker.
    I februar 2009 bad Ritzau Statsadvokaten om at redegøre for sagen. Men det ville han ikke. »Hensynet til de personer, der er afhørt i sagen, overstiger hensynet til offentlighedens interesse i sagen« - lød den mystiske forklaring.
    Siden 2006 er der sket en tydelig forværring af politiets indsats inden for alle områder. Nu har vi forklaringen. De er alle tårnhøje af brun heroin!!



    Københavns Politi: lad tyven gå
    Torsdag den 2o. november 2008 var justitsministeren (K), Københavns Politidirektør og en chefkriminalinspektør på besøg i Mjølnerparken på Nørrebro i København for at indgyde tillid og prale af en styrket politiindsats i området. På samme tid lå en kok i USG´s kantine på Nørre Allé få gader derfra og sloges med en tyv.
    Kl. 13:27 og 13:30 blev der fra kantinen ringet 112 efter hjælp til anholdelse af tyven. Men Københavns Politi gad ikke sende en patrulje. »Sagen er for lille.......« - blev der svaret fra alarmcentralen. Den vagthavende kunne høre slagsmålet samt tyvens skrig og skrål i telefonen. Han bad kokken om at slippe tyven og sende en skriftlig anmeldelse. Tyven fik herefter lov at gå. Københavns Politidirektør indrømmede efterfølgende, at der var sket en fejl. Man burde have sendt en politipatrulje.
    Dette politisvigt skyldes ganske almindelig inkompetance.



    Cpr-misbrug hos Ålborg Politi
    I november 2008 blev en betjent hos Ålborg Politi idømt en bøde på 5.000 kr. for at have misbrugt CPR-registret. Han havde søgt oplysninger i registret om en person og videregivet dem til en ven i forbindelse med en skyldnersag. Rigspolitichefen skal nu tage stilling til dommens konsekvenser for betjentens job.



    De er svagt begavede......
    Tirsdag den 28. oktober 2008 fjernede håndværkere under politibeskyttelse 1´stesalen på et hus på Christiania i København. Byggeriet var kendt ulovligt af Skov- og Naturstyrelsen. Denne kendelse var dog berammet til afgørelse ved en domstol. Men det ventede politiet ikke på. De risikerede nemlig at byggeriet ville blive kendt lovligt.
    Nedrivningen gav anledning til ballade mellem politi og christianitter. Der blev tændt bål og kastet med hjemmelavede kanonslag. På TV udtalte informationschefen for Københavns Politi:

    »Det er jo ikke den mest begavede del af Danmarks befolkning, vi har med at gøre derude........!«

    Udtalelsen blev efterfølgende bakket op af Københavns Politidirektør. Hun holdt i 2006 ferie i Rio de Janeiro på skatteydernes regning. Læs under: Politichefer



    Vestegnens Politi ligeglade med skyderi
    I oktober 2008 fløjtede et projektil pludselig gennem ruden til et ægtepar, der sad og så TV i en lejlighed i Albertslund. Manden ringede straks til Vestegnens Politi og slog alarm. Men politiet kom ikke. De kom ej heller dagen efter eller nogen af de følgende dage. I stedet udsendte de flg. pressemeddelelse: »Der er tale om et meget beklageligt hændelsesforløb, som er utilfredsstillende for det ægtepar, der ringede.......« (kilde: Berlingske Tidende).
    Vestegnens Politi har indført en ny måde at betjene befolkningen på. De udsender bare en pressemeddelelse. Imens fløjter kuglerne om ørerne på folk. Betjentene sidder trygt og godt i den varme vagtstue og spiser cintronmåne.



    Jysk betjent fik dagbøder
    I 2008 skulle en kvinde i Jylland til en ny køreprøve. Hun havde mistet kørekortet ved det tredje klip. Hun satte sig ind på bagsædet hos den køresagkyndige betjent. Og han udfærdigede herefter papirerne - uden at køre så meget som en millimeter med kvinden bag rattet.
    Et stykke derfra sad politiets Rejsehold og kiggede med. De havde fået et tip om den pågældende betjent. Han blev taget med på stationen og blev efterfølgende idømt dagbøder.



    Alarm 114 fungerer ikke
    I oktober 2008 fik beboerne på Vesterbro i området omkring Abel Cathrines Gade i København udleveret mobiltelefonnumre til de lokale betjente på Station City. Der foregår en omfattende handel med narkotika i området. Beboerne har derfor behov for hurtigt at kunne kontakte politiet. Men det almindelige alarmtilkald på 114 fungerer ikke. En skandale, udtalte formanden for Folketingets Retsudvalg (DF).



    Overarbejde og stress
    I oktober 2008 viste tal fra Københavns Politiforening, at betjentene i hovedstadsområdet pr. september 2008 havde oparbejdet 28.003 døgn til afspadsering. Det var 1.990 flere døgn end pr. 1. september 2007 (kilde: 24timer). Politiforeningen frygtede for stort arbejdspres og stress blandt betjentene.
    Hvorfor udbetaler man ikke bare overarbejdspengene til politifolkene? Hvor svært kan det være.



    Politilærlinge
    Efter indføring af politireformen i januar 2007 forlod et stort antal ældre betjente korpset i utide. Antallet af fastansatte betjente faldt i perioden fra 8.001 til 7.921. Det har fået den konsekvens, at andelen af politielever er stigende. Pr. 1. september 2007 var der 552 elever i landets politikredse. I september 2008 var antallet steget til 726. Næsten 10 pct. af landets betjente er således elever.
    Hovedparten af landets betjente holder op med at arbejde i skiftehold med aften- og natarbejde, når de fylder 30 år og etablerer familie. Herefter får de job i nærpolitiet, efterforskningsafdelingen eller kriminalpolitiet. Derved slipper de for skæve arbejdstider. Men det betyder også, at de uerfarne betjente sidder tilbage med vagtarbejdet.
    Dette er naturligvis en del af forklaringen på politiets problemer. Når man sender lærlingene i byen uden støttepædagoger, så går det galt.



    Politiet fusker med tallene
    Da politireformen blev indført i januar 2007 oprettede man samtidig flere databaser til registrering af den daglige politimæssige indsats. Derved skal reformens effektivitet måles. De to største og mest benyttede databaser hedder PRES og POLPAI. De bruges til dokumentation af politiets produktivitet og respons-tider ved udrykninger. Rigspolitichefen har i 2008 på basis af tallene fra databaserne vurderet reformen som værende en voksende succes. Men noget tyder på, at der er fusket med tallene. Det afslørede Ekstra Bladet den 25. september 2008. To eksempler nedenfor:

  • Når to betjente møder ind til en dags patruljekørsel, så registreres der typisk 16 timers kørsel i databasen. I virkeligheden har de tilbragt halvdelen af dagen med at skrive rapporter. De har altså kun brugt otte timer i bilen. Altså rent fusk.

  • Når en betjent standser en bilist i en trafikkontrol, så registreres hver eneste lille fejl ved bilen med sit eget journalnummer. På denne måde opnår man en stor produktion rent talmæssigt. Før reformens indførelse brugte man kun et enkelt journalnummer til alle de fundne fejl. Altså rent talfusk.



    Fyns Politi snød med døgnrapporten
    En sydfynsk politimand med hjertet på rette sted afslørede i september 2008, at Fyns Politi havde fusket med døgnrapporterne. Han havde simpelt hen gennemgået rapporterne og sammenholdt dem med virkeligheden. Dermed afslørede han politichefens løgne (kilde: Ekstra Bladet den 25. september 2008). Læs nedenfor:

  • Den 13. maj 2008 blev en mand udsat for et voldeligt overfald i Svendborg. Alarmcentralen og politichefen påstod, at der ingen ledige politibiler var i byen. Man kunne derfor ikke hjælpe voldsofferet. Men dette var løgn. Der var flere patruljer ledige.

  • Den 23. juli 2008 blev en 60-årig mand overfaldet i sit hjem på Langeland. Alarmcentralen nægtede at sende hjælp. Politichefen påstod efterfølgende, at der ikke var mandskab til opgaven. Men i virkeligheden var der to patruljevogne ledige på tidspunktet for overfaldet.

  • Den 3. august 2008 blev der begået hærværk mod et offentligt toilet i Fåborg. Det medførte et omfattende vandspild. Et vidne anmeldte hærværket til politiet. En politipatrulje ankom og kiggede på sagen. Men efterfølgende viste det sig, at der intet var nævnt om sagen i døgnrapporten.



    Urobetjente legede spioner i Sverige
    Den 17-21 september 2008 mødtes 10.000 venstrefløjsaktivister til European Social Forum (ESF) 2008 i Malmø i Sverige. Skåne Politi var kommanderet ud for at holde styr på de mange demonstrationer. Nogle få danske »dialog-betjente« var inviteret af svensk politi for at løse eventuelle problemer gennem fredelig dialog. De var iklædt orange veste.
    Efterfølgende blev det afsløret, at 10 danske civilklædte urobetjente i deres fritid var draget til Malmø den 19. september og blandet sig med det svenske politi. De ville udspionere aktivisterne. De var ikke inviterede. Og de havde ikke aftalt aktionen med deres overordnede i Danmark.
    Et par demonstranter genkendte fire af de danske betjente fra aktionen ved Ungdomshuset på Nørrebro. En talsmand advarede en svensk dialogbetjent om deres tilstedeværelse. De identificerede sig som danske politifolk på tjeneste i Sverige. På opfordring forlod de herefter området. Kort tid efter fik andre aktivister øje på to andre formodede danske betjente. Og svensk politi bad også disse om at forlade området. Talsmanden og en svensk betjent fulgte efter. De opdagede, at danskerne via en sidegade atter vendte tilbage til demonstrationen. Det svenske politi sikrede sig herefter, at de rent faktisk forlod landet. De fandt deres opførsel overordentlig irriterende og mærkelig (kilde: Sydsvenskan Dagbladet).
    Københavns Politi undersøgte efterfølgende sagen. Det viste sig, at en af de danske betjente via en svensk kollega havde inviteret sig selv og »nogle venner« til demonstrationen. Den danske og svenske aktionsledelse var ikke informeret om aktionen. Og det var en fejl.



    Det royale politi
    Den 23. juli 2008 ringede en 63-årig mand fra Lohals til politiet efter hjælp. En flok unge drenge på cross-knallerter lavede ballade i området. Men den vagthavende afviste at sende en patrulje. Under telefonsamtalen kom to af de unge ræsende ind på mandens gårdsplads. De greb herefter fat i mandens kone. Da han ville hjælpe hende, hamrede de en knytnæve i hovedet på ham. Blodet stod ud af næsen.
    Den vagthavende betjent hørte overfaldet i telefonen. Og den blødende mand bad atter om hjælp. Men det blev igen afvist. Man havde ikke ressourcer (kilde: Ekstra Bladet).

    Onsdag den 17. september 2008 blev det 63-årige voldsoffer vidne til en ren invasion af politibetjente i Lohals. Kongeskibet med Margrethe og prinsgemalen var på besøg i byen. Det vrimlede med politimæssige ressourcer. Betjente i fuld uniform. Betjente på motorcykler. Civilklædte kratluskere. En gummibåd med betjente i havnen. En måned forinden havde 10 betjente lusket rundt i området.

    Der er forskel på folk. De mennesker, der finanserer politi og kongehus via verdens højeste skatter, får ingen hjælp. Ressourcerne bruges på de mennesker, der absolut intet yder. Læs mere om kongeskibets sommertogt under: Kongehuset



    Forgæves opkald til politiet
    I februar 2007 indførte man et 114-nummer til opkald til politiet. Det nye nummer skulle effektivisere håndteringen af de indgående henvendelser fra befolkningen. Men det modsatte skete.
    TDC analyserede i 2008 opkaldene på 114. Og det viste sig, at ud af 11 millioner opkald var de 2.750.000 foretaget forgæves. Folk ringede altså forgæves til politiet i 25 pct. af tilfældene.



    Mangelfulde døgnrapporter
    Alle henvendelser fra befolkningen til politiet skal de vagthavende betjente notere i en såkaldt døgnrapport i sagssystemet POLSAS. Men det sker ikke i alle tilfælde. I september 2008 afslørede Berlingske Tidende, at mange af de anmeldelser, der afvises af politiet, ofte ikke bliver registreret. I flere dokumenterede tilfælde af politisvigt har man ikke kunnet finde de relevante anmeldelser i døgnrapporterne. Dermed besværliggøres efterforskningen af eventuelle klagesager mod politiet.
    Med andre ord. Politiet skjuler tilsyneladende fejl og inkompetance ved at undlade registrering. Sker dette med politiledelsens velsignelse? Er der givet ordre dertil? Eller er det bare systematisk fuskeri blandt de vagthavende? Og hvorfor bånder man ikke bare alle telefoniske henvendelser? Det gør man i andre vestlige civiliserede lande, som vi sædvanligvis elsker at sammenligne os med.



    Politiet smadrer politibilerne
    I perioden 2005-2008 steg antallet af færdselsuheld med involvering af politibiler med 13 pct. I 2008 var politibiler involveret i uheld ialt 643 gange. Det svarer til to uheld om dagen. I alle tilfælde var en modpart medinddraget (kilde: Jyllands-Posten).
    Politiets officielle forklaring lød, at folk i stigende grad modsætter sig anholdelse. Derfor er politiet nødt til at køre ind i folk. Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Mon ikke der er en anden forklaring. Nogle betjente er for dovne til at stige ud af bilerne. De vil hellere sidde og lumre med Cola og småkager og lytte til radio. Andre betjente tør ikke stige ud af bilerne og konfrontere folk. Mors drenge er høne hamrende angste for at knække en negl.



    Københavns Politi skred fra trafikulykke
    I september 2008 var en 49-årig mand involveret i et voldsomt trafikuheld med to andre biler på motorvejen ved Taastrup i Københavnsområdet. De tre smadrede biler stod spredt over vejen. Et vidne ringede til alarmcentralen. Hun fik den besked, at det er officiel politik, at man ikke sender folk ud til uheld uden personskade.
    Få minutter efter kom tre motorcykelbetjente fra Københavns Politi tilfældigt forbi ulykkesstedet. Og de nægtede at optage rapport. Vestegnens Politi havde nemlig fortalt dem, at man ikke blandede sig i trafikuheld uden personskade. Det skulle være officiel politik. Desuden havde de ikke ressourcer til at optage en rapport. Herefter forlod de stedet (kilde: Politiken.dk).
    Da Politiken efterfølgende kontaktede Vestegnens Politi, ville vagtchefen ikke vedkende sig den nævnte officielle politik om ikke at sende en patrulje.
    Der hersker tilsyneladende totalt kaos hos politiet. Det hele sejler.



    Århus Politi gad ikke påbribe tyve
    I TV2 den 10. september 2008 fortalte en indehaver af et malerfirma i Århus, hvordan to tyve havde stjålet maskiner i virksomheden for 240.000 kr. Tyveriet var blevet filmet af et overvågningskammera. På filmen kunne man tydeligt se tyvene.
    Ejeren ringede til Århus Politi og anmeldte tyveriet. Hun fortalte også om filmen fra overvågningskameraet. Politiet kunne bare kigge filmen igennem og formentlig identificere tyvene. Men det gad politiet ikke. I stedet offentliggjorde hun billederne i TV2-Østjylland. En person genkendte herved tyvene. Og de blev blev efterfølgende anholdt af politiet. Men nu fik ejeren af malerfirmaet et chock. Politiet udstedte en bøde til hende for at have offentliggjort billederne i TV.
    Østjyllands Politi har udviklet deres helt egen bizarre livsfilosofi. De gider ikke opklare forbrydelser. Når man hjælper dem, så får man en bøde.



    Sag mod Politiforbundets formand
    I starten af september 2008 bragte Ekstra Bladet et interview med Politiforbundets formand. Han udtalte sig om politiets manglende ressourcer som årsagen til at man ikke kan hjemsøge og anholde kendte kriminelle. I den anledning nævnte han navnet på en tidligere kriminel:

    »Vi ved ellers, at hvis vi kører ud og henter ....... så kan vi formentlig opklare et betydeligt antal sager, fordi metoden ved alle indbrud ligner hans fremgangsmåde«.

    Den specifikke person, som formanden nævnte, fik i 1992 en fængselsdom for tyveri og hæleri. I samme sag blev to betjente fyret for at have givet uretmæssige oplysninger til den dømte. Efterfølgende holdt han sig fra kriminalitet. Og han blev naturligvis sur over at få sit navn frem i den aktuelle sammenhæng. Han har nu via sin advokat indklaget formanden til Statsadvokaten for Nord- og Østjylland for injurier, magtmisbrug og overtrædelse af tavshedspligten.



    Betjente misbrugte tjenestebiler
    Torsdag den 5. september 2008 deltog ca. 100 betjente i Politiets Idrætsforenings golfturnering - Holstebro Open - i Trehøje Golfklub vest for Herning. På parkeringspladsen foran golfklubben var fem politibiler parkeret. Nogle betjente brugte altså tjenestebilen til det private sportsarrangement. Midt- og Vestjyllands Politi afviste, at begivenheden havde nogen som helst officiel politimæssig anledning. Det afslørede Ekstra Bladet den 6. september 2008.
    Politiet bruger deres tjenestebiler stik imod reglerne. Hvor er vi henne? Vi går ud fra, at sagen bliver efterforsket, så de skyldige kan få en irettesættelse og en anmærkning i deres personalesag. Vi henviser til en lignede sag nedenfor.



    Betjente fra Ålborg i voldssag
    To betjente fra Ålborg Politi var i deres fritid en tur i byen i Jomfru Ane Gade i Ålborg. Ud for Natalien Pizzabar røg de i slagsmål med en 35-årig mand. Han blev slået og sparket ifølge tilstedeværende vidner. De kunne desuden fortælle, at de to betjente virkede berusede. Episoden endte med, at parterne aftalte ikke at anmelde hinanden.
    Den 35-årige blev behandlet på skadestuen. Og herefter besluttede han sig for alligevel at anmelde de to betjente for vold. Til gengæld blev han nu selv anmeldt for vold mod betjentene. Statsadvokaten afviste efterfølgende at sigte betjentene. Den afgørelse er nu anket til Rigsadvokaten. Sagen mod den 35-årige startede i Byretten den 4. september 2008.
    Og vi henviser til en sammenlignelig sag nedenfor.



    Nordjyllands Politi gad ikke hjælpe døende kvinde
    Ved 15-tiden onsdag den 27. august 2008 faldt en 38-årig kvinde livløs omkuld foran SUPER SPAR i butikscentret på Saltumvej i Ålborg Øst. En mand i forretningen ringede straks 114 til politiet. Men det var nyttesløst. Man afviste at sende en vogn. »Vi kører ikke rundt i gaderne og samler fulde mennesker op......« - lød beskeden hos politiet.
    Kvinden blev hjulpet ud på P-pladsen foran butikken. Og her gik hun efterfølgende i koma. Så blev alarmcentralen kontaktet på 112. Men de nægtede at sende en ambulance. I en adressebog i kvindens taske fandt man frem til hendes samlever. Han ankom herefter til stedet. Den bevidstløse kvinde blev i bil kørt hjem i seng på sin bopæl få hundrede meter væk på Gøttrupvej. Her holdt hun op med at trække vejret. Så ringede samleveren igen 112 til alarmcentralen. Og først på dette tidspunkt, omkring to timer efter faldet ved butikken, blev der sendt en ambulance. Men det var for sent. Kvinden var død. Politiinspektøren indrømmede efterfølgende, at politiet havde begået en fejl.

    Ca. 50 meter fra stedet, hvor den 38-årige kvinde faldt omkuld, ligger der en nærpolitistation. På ulykkestidspunktet var den bemandet med to erfarne politifolk. Men de blev ikke kontaktet af den vagthavende på politistationen. Og på samme tidspunkt var selveste justitsministeren - den talende kavalergang - på rundvisning i politistationen. Det er ikke løgn. Hun skulle tale om politireformens lyksaligheder og besigtige de nye installationer i alarmcentralen.

    Nu kan selv de yngste elever i folkeskolen se, at den er helt gal med det danske politikorps. Folk ligger døende i gaderne. Men politiet gider ikke lette sig fra stolene. De vil hellere sidde og hygge sig med kaffe og citronmåner i deres fine nye alarmcentraler. De kan være glade for, at de ikke arbejder i USA. Her ville en lignende hændelse medføre et privat erstatningskrav på 100 millioner kroner. Politiets rolle i den aktuelle sag bliver efterforsket af Statsadvokaten på begæring af en lokal borger på mistanke om pligtforsømmelse.



    Anholdte flygtninge stak af fra politiet
    Tirsdag den 12. august 2008 standsede politiet en menneskesmugler i en varevogn med svenske nummerplader i Rødby Færgehavn. Bilen indeholdt ti irakiske illegale flygtninge. Under transporten til politigården i Næstved i en af politiets minibusser åbnede flygtningene stille og roligt bildøren. Fem af dem stak herefter af ud over pløjemarkerne. Betjentene (politilærlingene?) sad måbende tilbage og forstod ingenting (kilde: Berlingske). Go´daw do.



    Butikstyve får frit spil
    Sydøstjyllands- og Fyns Politi sender ikke længere en patruljevogn ud til en pågribelse af en butikstyv. De forretningsdrivende skal selv udbede sig sig tyvens identitet, udfylde anmeldelsesblanketten og sende den til politiet. Det skrev Jydske-Vestkysten den 5. september 2008.
    Butikstyvene i disse regioner har nu fået frit spil. De forretningsdrivende kan naturligvis ikke sikre sig tyvenes identitet. Hvordan vil de kontrollere korrekt navn, adresse og CPR-nummer?



    Politiet hyrede privat vagtselskab
    I 2008 fil politiet på Lolland i flere tilfælde assistance af det private vagtselskab CS Vagt i Maribo til eksempelvis biljagter (kilde: DR Sjælland). Det medførte en lodret ordre fra justitsministeren (K) om at stoppe partnerskabet.



    Private vagtselskaber overtager politiets arbejde
    Efter den nye politireform trådte i kraft pr. 1. januar 2007 fik de private vagtselskaber pludselig meget at lave. Avisen 24timer ringede i august 2008 rundt til landets 10 største vagtfirmaer. Det viste sig, at de havde fået op til 30 pct. flere kunder i de byer, hvor politistationerne kun har åbent i dagtimerne.
    Vagtfirmaerne er selv bekymrede over tilstanden. De har nemlig ikke lov til at efterforske noget kriminelt og anholde folk. Ofte oplever de, at politiet ikke kan kontaktes og ikke møder op for at optage rapport.
    Hvad bliver det næste? Skal befolkningen selv til at anholde, dømme og straffe forbryderne?



    Privatpersoner overtager politiets arbejde
    I juli 2008 slog brancheorganisationerne Horesta Natteliv, Danmarks Restauranter og Cafeer (DRC) samt Nox Network alarm. Voldsmænd og besiddere af narkotiske stoffer i nattelivet får i stort omfang lov at gå fri for anholdelse og straf. Betjentene møder ikke op eller ankommer for sent. Politireformen får skylden.
    I stedet tilbageholder dørmænd og andet personale på diskotekerne de mistænkte lovbrydere. Narkotiske stoffer kommes i en såkaldt »narkokuvert«. Den mistænkte presses til at påføre kuverten sit navn, adresse og CPR-nummer. Politiet kommer så og henter kuverten en anden dag.
    På flere diskoteker i de store byer har man af Datatilsynet fået lov til at registrere gæsternes fingeraftryk, navne og CPR-numre. Nogle steder tager man desuden et billede af gæsten. På denne måde vil man forhindre ballade på diskoteket.

    Fingeraftryk tages sædvanligvis af politiet fra kriminelle. Personfølsomme oplysninger som navn, adresse og CPR-nummer registreres sædvanligvis kun hos offentlige myndigheder. Men det er slut. Private mennesker har nu fået lov til at udføre politiets arbejde. Personlige oplysninger ligger og flyder i kartoteker i tilfældige private menneskers computere. Og dette sker tilsyneladende med myndighedernes velsignelse. Kan det virkelig være lovligt? Og hvordan vil de ansvarlige myndigheder sikre sig mod misbrug af alle disse persondata? Det er jo deres ansvar.



    Uskyldig i varetægtsfængsel
    Den 23. august 2007 begik tre unge mænd indbrud hos en 73-årig mand i Hornslet ved Århus. De stjal 30.000 kr. fra hjemmet. To af røverne blev anholdt efter få dage. De blev senere idømt fængselsstraffe.
    Den 8. november 2007 blev en 19-årig mand anholdt på mistanke om deltagelse i røveriet. Man havde fundet hans mobiltelefon i røvernes flugtbil. Men vidner bekræftede, at han havde opholdt sig 12 km. væk fra gerningsstedet den pågældende dag. Og den berøvede ældre mand afviste, at den 19-årige havde haft noget med røveriet at gøre. Alligevel fik politiets anklager dommeren til at varetægtsfængsle den unge mand frem til maj 2008 (kilde: Ekstra Bladet).
    Den 21. maj 2008 blev den 19-årige løsladt og frikendt for politiets beskyldninger. I syv måneder sad han uberettiget fængslet. Og det kalder man en retsstat. Utroligt.



    Roskilde Politi begik fejl i voldssag
    I 2007 brød en gruppe pistolbevæbnede unge mænd ind hos en mand i Roskilde. De tævede ham og stjal hans pung og mobiltelefon. Det resulterede i et sygehusophold på 10 dage. Offeret genkendte en af voldsmændene i en fotomappe hos politiet. Efterfølgende idømte Roskilde Byret den 17-årige voldsmand et års fængsel.
    Straffen blev anket. Og i 2008 frikendte Østre Landsret den tiltalte. Offeret kunne ikke længere genkende ham. Roskilde Politi havde desuden undladt at tilkalde en forsvarer, da fotoforevisningen fandt sted i 2007. Det kræver retsplejeloven.



    Vestegnens Politi ignorede voldsanmeldelse
    Den 26. november 2007 ringede en 44-årig mand fire gange til Vestegnens Politi fra sit kolonihavehus i København. Han hørte voldsomme kvindeskrig og bump som efter stump vold fra nabohuset. Det tilhørte en 60-årig mand. Han havde i flere måneder forfulgt og chikaneret kvinden med hvem, han havde haft en kortvarig affære. Men politiet ville ikke rykke ud. De foreslog, at han selv undersøgte sagen.
    Den 60-årige nabo tog efterfølgende sin 53-årige ekskæreste med ud i sin bil. Desuden medbragte han et oversavet jagtgevær, en dolk og tre ruller tape. Derefter kørte han med 150 km. i timen frontalt mod en vejbro ved Amagermotorvejens frakørsel 22. Begge afgik ved døden.
    To måneder efter klagede de pårørende til statsadvokaten over Vestegnens Politi. Men sagen trak ud. Man kunne tilsyneladende ikke finde ud af at identificere de relevante vagthavende betjente og få en forklaring. Ingen af dem ville vedkende sig de pågældende telefonsamtaler. I juni 2008 viste det sig, at der var disponible vogne og ledigt mandskab på politistationen den pågældende dag (kilde: Berlingske Tidende). Desuden indrømmede politiet på TV, at der var sket en fejl.
    Justitsministeren (K) udtalte til Berlingske Tidende, at »det er helt og aldeles uacceptabelt, at der er politifolk, som ikke vil fortælle noget og ikke vil medvirke til, at sagen bliver ordentlig belyst. Det er pinligt, at man ikke kan få klar besked i den her sag. Alle har forståelse for, at politifolk kan være stressede og foretage fejlprioriteringer. Men folk har svært ved at forstå, når nogen begår fejl og så bagefter ikke rigtig vil være ved det«.



    Silkeborg Politi påkørte knallertkører
    Den 17. maj 2008 forsøgte en 39-årig knallertkører at stikke af fra en patruljevogn fra Silkeborg Politi. Politibilen kørte på tværs ind over cykelstien for at stoppe knallerten. Da denne passerede, bakkede den kvindelige politiassistent politibilen ind i knallerten.
    Knallerten var ulovlig. Og føreren kørte uden styrthjelm. Den 39-årige blev efterfølgende indlagt på sygehuset med firedobbelt hoftebrud. Statsadvokaten i Viborg efterforskede sagen. I november 2008 afgjorde denne, at der var tale om et hændeligt uheld. Politiassistenten fejlbedømte afstanden til knallerten.



    Roskilde Politi nægtede at tage imod voldsanmeldelse
    Lørdag aften den 24. maj 2008 var en ung mor med sin halvandet år gamle søn ude at gå en tur ved Ringen i Roskilde. Pludselig blev hun overfaldet bagfra af to piger. Den ene sparkede benene væk under hende. Den anden sparkede hende i nakken. En gruppe mænd standsede overfaldet.
    Da voldsofferet kom hjem, ringede ægtemanden til politiet for at anmelde sagen. Den vagthavende svarede, at hun skulle tage på skadestuen. Og hvis hun kunne gå, så kunne hun jo komme ned på stationen dagen efter og anmelde overfaldet. Samme besked fik svigermoderen halvanden time efter, da hun gentog opkaldet.
    Da Ekstra Bladet kontaktede Roskilde Politi, viste det sig, at de to opkald ikke var registreret i døgnrapporten.



    Hjørring Politi undlod at hjælpe 17-årig pige
    Onsdag aften den 21. maj 2008 kl. ca. 22:00 ringede en 17-årig pige i Hjørring til politiet. Hendes psykisk syge 30-årige ekskæreste forsøgte at trænge ind i hendes lejlighed. Efter midnat kl. ca. 02:38 ringede hun igen efter hjælp hos alarmcentralen. Men Hjørring Politi fandt tilsyneladende ingen anledning til at rykke ud fra vagtstuen.
    Torsdag morgen kl. 04:28 ringede den unge piges nuværende 21-årige kæreste til alarmcentralen. Han var flygtet fra lejligheden, fordi ekskæresten var brudt ind med en kniv. Og først på dette tidspunkt gad betjentene lette sig fra lænestolene. Men det var for sent. Ekskæresten havde aflivet og skåret halsen over på den 17-årige pige.
    Befolkningen i Hjørring og omegn er ilde stedt i en nødsituation. Politiet gider ikke hjælpe. De vil hellere drikke kaffe og spise citronmåner. Læs om alle deres kvajesager nedenfor på denne side.



    Politiaktion endte i dyremishandling
    En 76-årig landmand i Vejen nægtede i 11 år at øremærke sine 224 køer. Det skal man ifølge EU-reglerne for at kunne spore sygdom i kreaturbesætninger. Onsdag den 7. april 2008 mistede myndighederne så tålmodigheden med landmanden. Ialt 120 politibetjente med skudsikre veste, hjemmeværnsfolk og folk fra beredskabsstyrelsen samt de veterinære myndigheder mødte op på den lille bondegård. De medbragte 20 store traktorer og flere bulldozere. Herefter gik århundredets store politiaktion i gang. Journalisterne blev jaget væk. Der blev sat presenninger op, så ingen kunne overvære aktionen. Herefter blev køerne indfanget.
    Et par naboer blev vidner. De berettede om ren og skær dyremishandling. Flere køer blev slået i hovedet med tynde hegnspæle af jern. Andre blev væltet omkuld og overtrampet. Flere af kreaturene brækkede et ben. I timevis stod de tætpakket uden vand og foder i den bagende sol. Senere blev de alle aflivet.

    Forbrydere og terrorister vælter ind over Danmarks grænser. Menneskehandel, narkohandel og prostitution florerer lige uden for politistationernes vinduer. Det kan de ikke finde ud af at gøre noget ved. Det er for svært. Men en gammel landmand kan de lige klare. De jyske betjente får vel en tapperhedsmedalje for deres heltmodige indsats. De har nu noget spændende at fortælle deres børnebørn. Skudsikre veste. Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha!



    Vagthavende betjent afviste dødssyg mand
    Natten til lørdag den 3. maj 2008 sad en 29-årig mand og hyggede sig sammen med nogle venner i Horsens. Pludselig sank han sammen og blev ukontaktbar og lam i den ene side af kroppen. En af vennerne ringede straks 112 til alarmcentralen. Den vagthavende politibetjent bad vennen om at »lægge ham helt ned, så han kunne sove......« Da betjenten blev oplyst om mandens symptomer, sagde han bare farvel og smækkede røret på.
    En vagtlæge i Horsens blev herefter kontaktet. Og han rekvirede straks en ambulance med udrykning til den 29-årige. Efterfølgende blev han akut opereret for en livstruende hjerneblødning på Århus Kommunehospital (kilde: Ekstra Bladet).
    Og hvilken faglig forstand har en betjent på akutte sygdomssymptomer? Ingen - naturligvis. Dette tåbelige akutberedskab kommer til at koste menneskeliv.



    Politibil i ulykke i Viborg
    Om eftermiddagen den 5. maj 2008 foretog en politibil en U-vending på Nordre Ringvej i Viborg. Derved ramte bilen en motorcyklist, som var ved at overhale.
    Huskede man at lade begge motorførere puste i alkometret?



    Københavns Politi påkørte 15-årig dreng
    Ved otte-tiden om morgenen den 29. april 2008 påkørte en politipatrulje en 15-årig dreng på Vejlands Allé på Amager i København. Drengen blev indlagt med brud på arme og ben.
    Station Amager oplyste efterfølgende, at politibilen brugte både signalhorn og blink op til ulykken. Men dette stemte ikke overens med tilstedeværende vidner og beboere. De havde ikke hørt noget signalhorn. Hornet blev først taget i brug, da påkørslen af den 15-årige var en realitet (kilde: Politiken).
    Og hvem lyver?



    Politimand misbrugte P-kort
    Tirsdag aften den 22. april 2008 observerede en P-vagt tre ulovligt parkerede biler i krydset Valdemarsgade - Skt. Nicolaus Gade mellem Musikhuset og Føtex i Århus. To af bilerne fik en parkeringsbøde. Den tredje slap uden bøde på trods af, at den var parkeret uden for parkeringsbås og alt for tæt på vejkrydset. Bilen tilhører en politimand fra Rigspolitiet i København. På instrumentbrættet ved forruden havde han placeret et P-kort, der fritager betjente for parkeringsafgift i København. Kortet gælder imidlertid ikke i andre byer. Det var således anvendt i klar strid med reglerne (kilde: Jyllands-Posten).
    Der er vel en bøde på vej til Rigspolitiet?



    Nordsjællands Politi amok
    Fredag aften den 18. april 2008 havde en 22-årig mand inviteret fire venner ud at bowle. Ved totiden natten til lørdag gik de fem venner gennem gågaden i Kokkedal i Nordsjælland. Her mødte de en anden gruppe unge. Sammen gik de ned ad Slotsgade syngende nogle FCK-slagsange.
    Pludselig og uden noget som helst varsel angreb to af mændene fra den fremmede gruppe den 22-årige og en af hans 30-årige venner. Benene blev sparket væk under dem. Deres ansigter blev tvunget ned i asfalten. Herefter præsenterede en af de angribende mænd sig som betjent. Han foretog derefter en kropsvisitation efter stoffer.
    Efter overfaldet fik den 30-årige et ildebefindende. Han måtte efterfølgende indlægges på sygehuset til 12 timers observation for hjernerystelse. Hans kammerat blev udskrevet efter fire timer. Begge har nu indklaget betjentene for vold til Statsadvokaten (kilde: Ekstra Bladet).



    Betjente i Randers undgik straf
    I 2006 blev en ung mand anholdt af politiet foran Café von Hatten i Randers. Pacificeret i liggende stilling i håndjern blev han slået med stav flere gange. Sagen blev efterfølgende undersøgt af Statsadvokaten. Og han fandt det stærkt kritisabelt, at den pågældende blev tildelt flere slag med stav, efter at han blev lagt i håndjern. Derefter blev sagen lukket. Man kunne nemlig ikke identificere nogen specifik betjent. Alle otte betjente nægtede at have slået den anholdte.
    Offerets advokat udtalte, at »Politiet opfører sig i dette tilfælde som en uniformeret bande. Betjentene dækker over hinanden.......«
    Tjah. Disse ordenshåndhævere skal befolkningen altså stole på i en nødssituation. Hvad med at give dem en kollektiv straf!



    Bemandingsproblemer
    Ordensmagten har svært ved at skaffe kvalificerede folk. I perioden 2004-2007 faldt antallet af ansøgninger med 50 pct. I 2004 indkom 2.363 ansøgninger om at blive politibetjent. Ud af disse blev 412 elever optaget på Politiskolen. I 2007 var antallet af ansøgninger faldet til 1.169. Ud af disse blev 352 optaget på skolen (kilde: Nyhedsavisen).
    Ansøgningsantallet faldt med 50 pct. Antallet af optagne elever faldt med kun 15 pct. Der har altså været en forringet udvælgelse af kvalificerede politielever i perioden. Det anede os. Bare læs de uhyggelige beretninger på denne side.



    Hvad laver politiet?
    Danmarks Statistik udkom i april 2008 med foruroligende tal (kilde: Politiken). I 2007 modtog politiet ialt 450.000 anmeldelser om overtrædelse af straffeloven. Der blev kun rejst sigtelse i 15 pct. af sagerne.
    Samme år blev der anmeldt 67.307 cykeltyverier. Der blev kun indgivet 399 sigtelser. Det er et fald på 60 pct. i forhold til år 2000, hvor der blev rejst 1.068 sigtelser.
    Anmeldelse om indbrud i lejligheder steg med 10 pct. i perioden 2000-2007. Men antallet af sigtelser faldt med 30 pct.

    Det er tilsyneladende omsonst at anmelde indbrud og cykeltyveri. Forbryderne bliver ikke pågrebet. Hvad skal befolkningen så gøre? Hvad siger »kavalergangen« fra Det Konservative Folkeparti?



    Landbetjent idømt fængselsstraf
    Den 9. januar 2008 foretog 40 politifolk og 15 medarbejdere fra SKAT en ransagning af en række bordeller. Efterfølgende indlogerede en del af efterforskerne sig i ferielejligheder i Ribe Byferie (på skatteydernes regning?). Og så blev der festet.
    En 45-årig landbetjent fra Gram var tilsyneladende brændt varm på en kvindelig medarbejder fra SKAT. »Nu går du op og gennemknepper hende, og så taler vi om det i morgen.....« - udtalte en af hans politikollegaer. På et tidspunkt ville kvinden så gå til ro. Og da hun kom tilbage fra et toiletbesøg, lå politimanden fra Gram i hendes dobbeltseng. Han havde forinden fået lov til at overnatte i et separat lokale i lejligheden. Han greb hendes hånd og førte den ned til sin erigerede »kødstav«. Rev blusen ned og snavede hendes bryster. Stak en finger ind under trussekanten. Herefter smed hun ham ud af værelset.
    Dagen efter politianmeldte kvinden nattens hændelse. I byretten i Sønderjylland blev betjenten i 2008 idømt 40 dages betinget fængsel for blufærdighedskrænkelse samt en erstatning på 15.000 kr. til kvinden. I november 2008 stadfæstede Vestre Landsret i Esbjerg dommen. I maj 2009 blev han efter henstilling fra Rigspolitiet fyret fra korpset (kilde: Ekstra Bladet).



    Fyns Politi kvajer sig igen
    En 46-årig familiefar blev den 1. maj 2007 angrebet og stukket med kniv i Nyborg. I anledning af et mindre trafikuheld stak den 27-årige gerningsmand en kniv 7 cm. ind i ryggen på ham.
    I byretten i Svendborg blev den formodede gerningsmand frikendt på grund af mangel på vidner. De var tilsyneladende blevet truet til tavshed af hans irakiske venner - deriblandt offerets to sønner. Frikendelsen blev herefter anket til landsretten. Men da Fyns Politi skulle forkynde anken til den sigtede, kunne de ikke finde ham på hans bopæl i Vollsmose. I stedet gav de papiret til hans tilstedeværende søster.
    Østre Landsret afviste efterfølgende at tage sagen. Søsteren havde nemlig ikke folkeregisteradresse på stedet, hvor hun havde modtaget stævningen. Dermed var denne ugyldig!! Sagen blev herefter lukket. Den sigtede krævede efterfølgende en erstatning på 100.000 kr. for uberettiget anholdelse.
    Ifølge Berlingske Tidende begik Fyns Politi flere fejl i sagen. Eksempelvis var de vidende om fejlen med forkyndelsen inden tidsfristens udløb på 14 dage. Men de gjorde intet for at rette op. Gerningsmanden går hermed fri uden straf. Adskillige politikere på Christiansborg var lamslåede. »Det er rystende amatøragtigt.....« - udtalte formanden (DF) for Retsudvalget.
    De kriminelle på Fyn har kronede dage. Den Fynske ordensmagt kan ikke finde ud af at aflevere en stævning.



    Fyns Politi kvajer sig
    Om morgenen kl. ca. 06:45 den 11. marts 2008 gik to unge mænd på hhv. 17 og 18 år amok i Kerteminde på Fyn. En buschauffør måtte gemme sig i sin bus, da der blev kastet sten på ruderne. Tilfældige mennesker på gaden blev antastet og truet. En postmester på posthuset blev slået og brændt i ansigtet med en cigaret. Ruden i en bagerforretning blev bombarderet med flasker. Flere vidner kontaktede politiet.
    De to unge mænd blev efterfølgende anholdt af den Fynske ordensmagt. Men efter et forholdsvis kort ophold på politistationen blev de løsladt ved 16-tiden. Den lokale dommer havde nemlig fri. Og man ville ikke tilkalde og ulejlige ham med henblik på at varetægtsfængsle de to formodede gerningsmænd.



    Landbetjent påkørte knallert?
    Mandag eftermiddag den 21. januar 2008 kørte en 17-årig mekanikerlærling på sin knallert på cykel- og knallertstien langs landevejen mellem Ringsted og Køge. En landbetjent fra Køge Politi observerede fra sin bil, at knallerten kørte mere end de tilladte 30 km. i timen. Han forsøgte derfor at stoppe knallerten ved at række et stop-skilt ud af vinduet. Men den 17-årige satte farten op og forsøgte at stikke af.
    Hændelsesforløbet er herefter uklart. Den 17-årige påstår, at betjenten kørte sin Mazda 626 ind over cykelstien og direkte ind i den kørende knallert. Herved væltede denne, således at han fløj flere meter gennem luften. Betjenten skulle altså have kørt ham ned med vilje. På skadestuen fik han efterfølgende konstateret en hjernerystelse. Da hans mor ville anmelde påkørslen, nægtede politiet at modtage denne.
    Den pågældende betjent hævdede over for Ekstra Bladet, at den 17-årige selv kørte sin knallert ind i bilen. Han måtte dog aflevere en rapport om sagen til sin chef.
    Den 17-årige blev sigtet for at have ændret ved sit motorkøretøj og for ikke at have fulgt politiets anvisninger.



    Telefonaflytning
    Under efterforskning af kriminalitet kan det blive nødvendigt for politiet at aflytte telefoner. Politi og anklagemyndighed opstiller en begæring. Indgangsvinklen er, at der skal være tale om kriminel aktivitet, der ved domfældelse kan give mindst seks års fængsel. Ifølge retspleloven skal en dommer derefter tage stilling til sagen. Han kan herefter afslå eller tillade aflytning. En tilladelse gives typisk for 27 dage af gangen. Ejeren af telefonen holdes i uvidenhed. Og en advokat bliver beskikket til at tale vedkommendes sag. Politiet henvender sig herefter til Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter (NEC). De sætter sig bag en computer og aflytter telefonen. I 2006 blev 2.054 abonnementer aflyttet af politiet. Samme år blev kun tre pct. af politiets anmodninger om aflytning afslået. Flere forsvarsadvokater var bekymrede og overraskede over det lave tal (kilde: Politiken). Sjusker dommerne med sagerne? Eller »pynter« politiet på anmodningerne?
    I oktober 2008 skrev bladet Computerworld, at politiet dagligt ringer til teleselskaberne for at få udleveret data om specifikke kunders trafik på internettet. Og det er ulovligt. Det kræver en dommerkendelse eller bevis på at kunne skaffe en sådan inden for 24 timer.
    I øvrigt er let at omgå telefonaflytning. Man skal bare helt anonymt købe en mobiltelefon med taletidskort. Så har politiet ikke en chance for at spore ejeren.



    Politichefernes lønfest
    I december 2007 lavede Politiforbundet en spørgeskemaundersøgelse blandt danske politibetjente. Det viste sig, at 54,5 pct. svarende til 6.000 ud af 11.000 betjente overvejede at tage orlov fra korpset. Og 62,3 pct. overvejede at finde sig et helt andet job. Utilfredsheden blandt de menige betjente skyldes blandt andet den nye politireform, der trådte i kraft den 1. januar 2007. Den skulle forenkle administrationen og bringe flere betjente på gaden. Men den fik den stik modsatte effekt. Endnu flere betjente sidder bag skrivebordene og udfylder ligegyldige tåbelige papirer.
    Lønforholdene er en anden grund til utilfredsheden. Efter mange år i korpset står en typisk betjent med 21.000 kr. i månedlig bruttoløn. Det står i skærende kontrast til politiledelsens fyrstelige gage.
    En årsløn for en politichef i lønramme 39 lyder på godt 800.000 kr. inkl. tillæg og pension. Rigspolitichefen får 1,5 million kr. i årsløn. Og i slutningen af 2007 blev cheferne stillet en bonus på 100.000 kr. i udsigt det kommende år. Pengene kommer til udbetaling, hvis særlige forhold gør sig gældende. Eksempelvis en god opklaringsprocent. Eller en afviklet overarbejdspukkel. Med andre ord. Landets 12 politidirektører får 100.000 kr. ekstra for at passe deres job. De menige betjente får en lang næse.



    Kvindelige politibetjente
    I 1977 fik danske kvinder lov til at uddanne sig som politibetjent. Og i dag udgør kvinderne ca. 10 pct. af politikorpsets ialt 10.600 personer. I 2006 var 25 pct. af de optagne elever på politiskolen kvinder. Og hurra for det. De kan forhåbentlig bringe en smule ærlighed og disciplin ind i styrken.
    I forbindelse med den nye politireform i 2007 udnævnte Rigspolitiet 926 nye politichefer. Heraf var 26 kvinder svarende til 2,8 pct. Men da kvinder udgør ca. 10 pct. af korpset, burde antallet af kvindelige chefer være 92 svarende til 10 pct. Men sådan er det altså ikke. Mandschauvinismen trives i bedste velgående i det danske politikorps.
    De kvindelige betjente man ser på TV er påfaldende ens. De ligner alle hinanden. De er som regel blonde og smukke. Rene fotomodel-typer. Som om de er blevet sorteret efter udseende. Vi har modtaget e-mails med påstande om det modsatte. Forhåbentlig har vi uret.
    Bliver de kvindelige politiaspiranter udvalgt efter udseende? De flotte bliver optaget. De mindre flotte får afslag. I bekræftende fald er der naturligvis tale om en diskriminerende ulovlig praksis.
    I øvrigt henviser vi til netværket for kvindelige politibetjente: politikvinder.dk



    Esbjerg Politi lod mand dø
    Mandag den 10. december 2007 opdagede de ansatte i Infoterie Årslev Øst ved motorvejen ved Åbenrå en midaldrende tysk mand sidde underligt stille i sin bil. De kontaktede herefter Esbjerg Politi. Men de nægtede at tage sig af sagen. Ved 20-tiden lå manden ved siden af bilen. Politiet blev igen kontaktet. Men intet skete. Med hjælp fra nogle lastbilchauffører fik de ansatte ham ind i bilen med et tæppe over sig. Bilnøglerne blev taget fra ham. Måske var han beruset. Da politiet igen blev kontaktet, lovede de at sende en patrulje til stedet. Men intet skete.
    Tirsdag formiddag sad den 55-årige mand stadig stille i bilen. Politiet blev igen kontaktet. Og de bad Infoteriets ansatte vække manden og få ham til at køre væk. Men da var han død. Herefter ankom politi og ambulance (kilde: Ekstra Bladet).
    Statsadvokaten undersøgte sagen. Det viste sig, at tre forskellige vagthavende betjente havde haft med telefonsamtalerne at gøre. Men de havde ikke informeret hinanden sufficient om problemet. I maj 2008 udtrykte han kritik af den betjent, der sidst havde talt med vidnerne. Han fandt ingen grund til at rejse strafferetslig sigtelse mod nogen på politistationen. I marts 2009 fastslog Rigsadvokaten kritik af to af de involverede betjente. De burde have tilkaldt en ambulance. Men der blev ikke lagt op til en straffesag mod dem.

    Man kan altså ikke regne med Esbjerg Politi i sådanne sager. De kan ikke finde ud af at tale med hinanden. Man må selv tage affære. Så kan betjentene hygge sig i vagtstuen med kaffe og citronmåner.



    Nakskov Politi glemte nøglen
    Søndag eftermiddag ved lukketid den 9. december 2007 blev en ældre urmager forsøgt røvet i sin butik i Nakskov. En beruset ung mand forsøgte at stjæle ure fra et skab. Urmageren, som er tidligere bryder, tog fat i ham. Det endte i slagsmål ude på gaden foran butikken. Med hjælp fra en nabo fik urmageren den unge mand ned og ligge. Herefter satte de sig på ham og ringede efter politiet.
    Det tog ordensmagten næsten en time at nå frem. Forklaringen var, at betjentene ikke kunne finde nøglerne til politistationen i Nakskov. De måtte hente reservenøgler på stationen i Nykøbing Falster. Da de havde anholdt den unge mand, måtte de vente i tre kvarter i Nakskov, før en transportvogn nåede frem fra Nykøbing Falster Politi.



    Tønder Politi afviste voldsmænd
    I september 2007 blev en 70-årig mand udsat for et alvorgeligt overfald i Sydjylland. På sygehuset konstaterede man kranie-, lårbens- og ribbensbrud. Dagen efter meldte de to overfaldsmænd sig hos Tønder Politi. Og de fik bare besked på at melde sig på Åbenrå Politistation dagen efter. Her kunne de blive afhørt af de betjente, der havde haft med sagen at gøre.
    Hvem sagde bananrepublik!!



    Louise og båtnakken
    I februar 2006 brugte en 41-årig mand ordet »båtnakke« om en betjent på cafeen Månefiskeren på Christiania i København. Det blev betjenten så fornærmet over, at manden blev sigtet for overtrædelse af restaurationslovens bestemmelse om fornærmelig optræden. Efterfølgende blev han idømt en bøde på 600 kr. i byretten. Men i Østre Landsret i december 2007 blev han frikendt.
    En lignende sag udspillede sig i Pusher Street på Christiania samme år. En mand kaldte en betjent for »Louise«. Det medførte en bøde på 600 kr. Også denne mand blev frikendt i landsretten.
    Okay. Man må gerne kalde en betjent for »Louise« og »båtnakke«.



    Fusk med voldssager hos Københavns Politi?
    I november 2007 opstod mistanke om fusk med journaler hos Københavns Politi. En voldssag skal ifølge reglerne være efterforsket i løbet af 30 dage. Man har mistanke om, at betjente bevidst klassificerer voldssager som undersøgelsessager for at vinde tid. Tidsfristen bliver hermed sat ud af kraft.
    Statsadvokaten efterforsker sagen (kilde: Jyllands-Posten).



    Københavnske betjente i voldssag
    Natten til lørdag den 17. november 2007 kl. 03:45 var to betjente i deres fritid involveret i et slagsmål med en 19-årig mand ved Hovedbanegårdens udgang mod Istedgade i København. Betjentene var på vej hjem fra en bytur. Ved Istedgade ventede de på en taxa. Da den 19-årige mand af afrikansk oprindelse spurgte: »har I noget ild.....?«, svarede betjentene: »skrid ad helvedes til.....«. Derefter angeb de den unge mand efter at have fremvist deres politiskilte. »De brugte ham som rambuk - jeg var bange for, at de ville slå ham ihjel.....« - udtalte et vidne senere. Hun så dem smadre ham op mod et jerngitter. Han fik så mange slag og spark over en ca. 100 meter lang strækning på fortovet, at han måtte behandles på skadestuen. Ifølge flere vidner virkede betjentene berusede. Da politiet fra Station City ankom til stedet, var de begge flygtet til fods. De blev senere pågrebet og anholdt. De gjorde tjeneste på hhv. Station City på Halmtorvet få hundrede meter fra Istedgade og i Rigspolitiet.
    Rigspolitiets rejsehold efterforskede sagen. Og betjentene blev midlertidigt suspenderet (kilde: TV2-Nyhederne 18. november 2007). I januar 2008 rejste statsadvokaten i København tiltale efter den milde voldsparagraf mod de to betjente. I april 2008 blev de begge idømt tre måneders fængsel i byretten. Desuden skulle de hver betale sagens omkostninger på 40.000 kr. Dommene blev anket. Den 16. juni 2008 idømte Østre Landsret begge betjente tre måneders ubetinget fængsel. I februar 2009 blev den ene betjent med ansættelse i Rigspolitiet afskediget fra korpset.



    Politiet brugte kvælertag i Svendborg
    Tirsdag aften den 25. september 2007 demonstrerede en flok unge mennesker uanmeldt foran Svendborg Bibliotek. De ville forhindre folk i at komme ind og høre et foredrag af forfatteren Erik Haaest. De unge mennesker mener, at han er højreorienteret og holocaust-benægter.
    Politiet fra Fyn blev tilkaldt. Og de anholdt efterfølgende 23 demonstranter. En 18-årig mand sagde til en af betjentene: »Hej, hvordan går det med dig....?« Herefter greb betjenten ham om halsen med begge hænder. Den 18-årige fik vejrtrækningsbesvær og faldt til jorden. Han blev derefter slæbt hen til de andre tilbageholdte.
    Episoden med kvælertaget blev filmet og endte på landsdækkende TV dagen efter. Det fik Statsadvokaten for Fyn til at undersøge den brutale anholdelse på eget initiativ. I marts 2008 fik betjenten en mild »næse« ved at have brugt »uhensigtsmæssig magtanvendelse« under anholdelsen. Han slap dog for yderligere påtale.



    Ombudsmanden kritiserer Vordingborg Politi
    En tidlig morgen i november 2006 blev tre berusede personer anbragt i hver sin celle i detentionen hos Vordingborg Politi. Stationen var lukket uden en vagthavende. I to timer sad de anholdte uden tilsyn. Da stationen endelig åbnede, blev der ikke udfyldt en detentionsrapport.
    Ifølge reglerne skal alle anholdte fremstilles for den vagthavende betjent. Han skal udfærdige en rapport. Desuden skal anholdte i Vordingborg køres til Næstved Politi, hvis Vordingborg Polititation er lukket. I 2007 kritiserede Ombudsmanden Vordingborg Politi for ovennævnte forhold (kilde: Berlingske Tidende).



    Klage over Kalundborg og Roskilde Politi
    Den 27. juli 2007 fejrede en 23-årig mand fødselsdag med nogle venner på diskotek Dreamers i Kalundborg. Efter noget ballade på stedet blev folk af politiet bedt om at forlade pladsen foran diskoteket. Men det gik åbenbart ikke hurtigt nok. Pludselig kastede fire betjente sig over den 23-årige. En femte betjent slog ham med staven. Herefter blev den unge mand kørt mod Roskilde i en politibil.
    Under transporten blev den 23-årige angiveligt drillet og provokeret. En betjent blev ved med stikke sit ansigt ind i hovedet på den anholdte. På et tidspunkt blev en arm presset mod hans hals, så det sortnede for øjnene. Nogle ukvemsord blev udvekslet. Så standsede politibilen på en rasteplads mellem Kalundborg og Holbæk. I håndjern blev den 23-årige kastet ned på asfalten. Herefter blev han gennembanket, så han mistede bevidstheden.
    Næste morgen blev han afhørt på stationen og efterfølgende sat fri. Herefter blev han undersøgt af en vagtlæge. På intet tidspunkt fik han forkyndt en sigtelse. Og det kunne Ekstra Bladet heller ikke få oplyst, da de ringede og forhørte sig hos politiinspektøren for midt- og vestsjællands Politi. Den 23-årige har nu klaget over politifolkene. Statsadvokaten skal behandle klagen over to betjente fra Roskilde og en betjent fra Kalundborg Politi.



    Københavnsk betjent dømt for vold i Byretten
    En 32-årig betjent på Station City på Halmtorvet i København blev i 2007 sigtet for vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter.
    En præsident for en indvandrerbande var i april måned 2007 blevet anholdt for at true flere betjente og herefter sat i detentionen. På et tidspunkt fulgte en betjent ham på toilettet. Da han overpissede det hele, blev han angivelig sparket af betjenten. Denne skulle derefter have slæbt den anholdte ca. 18 meter tilbage i cellen i et halsgreb (»jydekrog«). Afslutningsvis blev han tildelt endnu et spark. En politikollega fra beredskabsafdelingen overværede episoden. Han anmeldte efterfølgende betjenten (kilde: Ekstra Bladet, 31. juli 2007).
    Statsadvokaten undersøgte sagen. Sigtelsen for grov vold blev den 31. juli sendt i Byretten til beramning. I november 2007 blev betjenten idømt 60 dages ubetinget fængsel for »almindelig vold«. Fængselsstraffen blev anket til Landsretten. Den 11. januar 2008 blev betjenten frikendt for voldsanklagen med dommerstemmerne 4-2 i Østre Landsret.



    Københavns Politi offentliggjorde CPR-numre
    Efter politiets rydning af Ungdomshuset på Nørrebro i marts 2007 blev en række unge mennesker sigtet for forskellige overtrædelser af straffeloven. I juli 2007 fik en 21-årig kvinde således tilsendt et anklageskrift fra Københavns Politi. På sidste side kunne man læse adresser og CPR-numre på 18 andre tiltalte. Dette stykke papir var adresseret til præsidenten for Københavns Byret (kilde: Politiken).
    Noget tyder på, at Københavns Politi har gjort sig skyldig i en overtrædelse af persondatalovens §69. Og det kan blive erstatningspligtigt. Hvis de involverede mennesker klager til Datatilsynet, så kan de formentlig få erstatning. Det betyder i sidste ende, at skatteyderne kommer til at betale for politiets sjuskeri.



    Politiet ransager uden dommerkendelse
    I juli 2007 viste tal fra Rigspolitiet, at 338 af politiets husransagelser blev indbragt for retten i 2006. Betjentene havde ikke den nødvendige dommerkendelse. De tilsvarende tal for 2005 og 2004 var hhv. 76 og 69. Tallene bekymrer advokatsamfundets formand.

    Ifølge den danske Grundlov er boligen ukrænkelig. I §72 står: »Boligen er ukrænkelig. Husundersøgelse, beslaglæggelse og undersøgelse af breve og andre papirer samt brud på post-, telegraf- og telefonhemmeligheden må, hvor ingen lov hjemler en særegen undtagelse, alene ske efter en retskendelse.«

    Der er en masse undtagelser fra §72. Men i alle andre tilfælde skal politiet have en retskendelse hos en dommer for at lave en husransagelse.
    De stigende tal er tvetydige. Enten klager flere mennesker over politiets fremfærd. Eller også benytter politiet sig af et stigende antal ulovlige ransagelser. Under alle omstændigheder burde man måske sikre sig, at politifolkene kender reglerne. Noget tyder på, at det ikke er tilfældet.



    Politiet og forsvarsadvokaterne
    I juli 2007 afslørede Information, at en række fremtrædende forsvarsadvokater bliver bagtalt og chikaneret af politiet.
    Som anholdt og sigtet af politiet har man ret til en advokat. Og betjentene bryder sig tilsyneladende ikke om bestemte advokater. Det skrev avisen efter at have interviewet flere af dem. Gennem mange år har de følt sig chikaneret af ordensmagten:

    »Hvis du vælger ham, så skal vi nok gøre livet surt for dig.....!«
    »Hver gang du nævner hans navn, så får du en sigtelse yderligere.....!«
    »Han er rockeradvokat. Så ham skal du ikke tage.....!«


    Chefanklageren ved Københavns Politi afviste beskyldningerne. Men hvis de har sin rigtighed, så er det vel strafbart at true en anholdt til at fravælge en bestemt advokat?



    Viborg Politi lod mand dø
    Søndag aften den 10. juni 2007 var et ynge ægtepar på gåtur i Vindum Skov. Kl. 19:15 på en rasteplads i nærheden af skoven ser de mand holde parkeret i sin bil. Manden hænger ind over rattet. Bildøren står åben. Det flyder med flasker på bilgulvet. Udenfor står en tom snapsflaske. Manden er halvt bevidstløs og reagerer ikke på henvendelser. Kl. 19:20 ringer de derfor til Viborg Politi og anmelder sagen.

    Da ægteparret senere kommer forbi stedet, sidder manden der stadig. Kl. 20:30 ringer de igen efter hjælp hos politiet. Da de kommer hjem, ringer de atter til politistationen kl. 20:45. Ægtemanden tager derefter tilbage til rastepladsen. Og den tiltagende bevidstløse mand sidder stadig i bilen. Kl. 21:15 bliver der for fjerde gang ringet til politiet. Den vagthavende påstår nu, at politiet har været på stedet. Men der var ingen bil!! Politiet lover igen at tage sig af sagen. Kl. ca. 22:00 ringer ægteparret for femte gang til Viborg Politi for at chekke op på situationen. Politiet svarer, at de nok skal tage sig af sagen - men at det jo ikke er forbudt at drikke i sin bil!!!! Næste dag den 11. juni kl. 15:38 finder politiet den 59-årige mand død i sin bil på P-pladsen til bistroen i Rødekærsbro (kilde: Ekstra Bladet, 19. juni 2007).

    Politiets sendrægtige reaktion på de mange henvendelser lugter langt væk af strafbar embedsforsømmelse. Sagen er derfor anmeldt til Statsadvokaten.
    I straffelovens §157 angående politifolk kan man læse, at grov forsømmelse eller skødesløshed i tjenesten kan give op til fire måneders fængsel. I §253 står der, at hvis en politimand undlader efter evne at hjælpe en person i øjensynlig livsfare, så kan det medføre fængsel i op til to år.



    Straffesager mod fynske betjente
    Ifølge Fyens Stiftstidende juni 2007 har statsadvokaten rejst straffesager med krav om fængsling mod to betjente fra Fyns Politi.
    Den ene sag drejer sig om et slagsmål foran et diskotek i Odense. De to tilstedeværende betjente undlod at gribe ind. Dørmændene konfiskerede herefter en kniv fra en af de involverede slagsbrødre. Kniven blev derefter overgivet til betjentene. Anklagen om embedsmisbrug går ud på, at de bare valgte at smide kniven væk.
    En anden tiltale mod en af betjentene drejer sig om besiddelse af anabolske steroider samt uberettiget anholdelse af en person.
    I oktober 2007 blev den ene betjent idømt 20 dagbøder á 200 kr. for at have bortsmidt bevismateriale. Den anden betjent blev frikendt i alle anklager.



    Peberspray
    Den 1. juni 2006 begyndte politiet i Aarhus, Grenå og Skanderborg at bruge den såkaldte peberspray som magtmiddel på forsøgsbasis. Sprayen er en blanding af chili (capsaicin) og vand samt opløsningsmiddel. Når det sprøjtes i øjnene, medfører det i realiteten blindhed i 1-2 timer. Politifolkene fik indskærpet, at det kun måtte bruges for at afværge vold mod personer eller ejendom, samt at der skulle advares før brug. Desuden skulle politiet efterfølgende tilbyde vand til skylning af øjnene.
    Efter en »forsøgsperiode« på et år var sprayen blevet brugt 137 gange. Hver anden gang havde den udsatte været under påvirkning af alkohol eller euforiserende stoffer. Desuden viste det sig, at i to ud af fem tilfælde rammte pebersprayen også andre personer end den, der blev sigtet på. Eksempelvis betjenten selv.

  • I et brev til Rigspolitiet skrev Sundhedsstyrelsen, at »da OC (peberspray) i givet fald vil blive anvendt på personer med ukendt sårbarhed - og i nogle tilfælde måske endda med øget sårbarhed som fx. kronisk sygdom og påvirkning af alkohol eller narkotika - skal en anvendelse begrænses mest muligt, og der skal sikres mulighed for lægetilsyn af de eksponerede«.
  • Den 16. november 2004 skrev Sundhedsstyrelsen i et brev til Rigspolitiet, at »der har været en del dødsfald efter anvendelse af peberspray i USA. Men man tilskriver kun i et enkelt tilfælde peberspray som rimelig sikker årsag - nemlig i forbindelse med dødsfald hos en asthmatiker«.
  • Desuden nævner styrelsen »..... mere alvorgelige læsioner i hornhinden - og det ser ud til at skyldes kemisk ætsning på grund af opløsningsmidlet, der er anvendt i pebersprayen«.
  • En afdelingslæge i styrelsen understreger, at peberspray er forbundet med risici.

    I Norge undersøger Arbejdstilsynet flere sager, hvor politibetjente har fået alvorlige øjenskader efter brug af peberspray. »Med den foreløbige dokumentation og analyser kan vi ikke udelukke, at der er risiko for akutte og langvarige øjenskader - selv ved en kortvarig eengangseksponering« - udtalte en direktør for tilsynet (kilde: Politiken.dk, 3. juni 2007).

    I december 2007 valgte justitsministeren (K) (ferie-Lene) at give politiet i hele landet lov til at bruge peberspray som forsøg som magtmiddel i 2008. Midlet må også anvendes i tilfælde, hvor folk kun gør passiv modstand. Betjentene skal så vidt muligt advare før brug. Og efterfølgende skal der tilbydes assistance til afhjælpning af generne - evt. ved tilkald af en læge.
    I perioden januar-oktober 2008 blev peberspray anvendt af politiet 1.111 gange i Danmark. Det var syv gange så ofte som i Norge med et næsten tilsvarende befolkningsantal. I sommeren 2012 blev der sprøjtet peberspray på en 67-årig kvinde i Aarhus. Hun døde. I september 2012 blev der sprøjtet peberspray i øjnene på en 15 måneder gammel dreng i København.
    I 2013 havde københavnske betjente i tilsyneladende tre tilfælde brugt peberspary mod knallertkørere. Da de ikke standsede på anmodning, rakte betjentene spray´en ud af vinduet og sprøjtede førerne i ansigtet i fuld fart. En indlysende livsfarlig handling. Episoderne blev undersøgt af DUF.

    Justitsministeren (K) valgte altså at indføre et tilsyneladende potentielt dødeligt og helbredsskadeligt magtmiddel. Det må være ansvarspådragende. Hvis man får en varig øjenskade efter at have været udsat for peberspray, så må ferie-Lene (K) og den udøvende betjent gøres personligt ansvarlig angående økonomisk erstatning. Man skal bare indhente en overordentlig grundig lægelig dokumentation samt efterfølgende klage over overgrebet og indsende erstatningskravet til Justitsministeriet. Alternativt anlægge en civil retssag.



    Københavns Politi brugte kvælertag
    På 14-årsdagen den 18. maj 2007 for urolighederne på Nørrebro den 18. maj 1993 demonstrerede 500 unge mennesker uanmeldt på Christianshavns Torv i København. Uniformeret og civilklædt politi mødte talstærkt op. Ialt 29 unge mænd blev anholdt. Nogle af dem havde molotov-cocktails i rygsækken.
    En fotograf fra dagbladet Politiken var også mødt op. Han tog flere billeder af fire civile betjentes voldsomme anholdelse af en 25-årig mand. Den unge mand havde været til fest i Den Grå Hal på fristaden. Kl. 02:00 deltog han i en »reclaim the streets-fest« på Chr. Havns Torv. En time senere begyndte folk stille og roligt at forlade stedet. Pludselig kørte to hollændervogne provokerende gennem menneskemylderet. Som om betjentene opsøgte ballade. Det fik et par festdeltagere til at kaste flasker.
    Den 25-årige stod foran 7-eleven med nogle venner og betragtede situationen. Og pludselig blev han trukket ud af flokken af fire mænd i civilt tøj. De identificerede sig ikke. Og de ville ikke besvare spørgsmålet om, hvorfor de gik til angreb.
    To af de civile betjente holdt den unge mand fast. En tredje betjent slog ham i maven med sin stav. En fjerde betjent holdt med venstre hånd fast om struben på ham. På denne måde blev han ført væk over et tidsrum, der varede 20-30 sekunder. Da flere vidner bad betjenten om at slippe taget i struben, blev de bedt om at skride.
    På eget initiativ efterforskede Statsadvokaturen betjentens kvælertag. Denne påstod, at han anlagde det specielle halsgreb for at »ramme nogle bestemte nervepunkter«, der skulle påvirke demonstranten. Men denne søforklaring hjalp ham ikke. I oktober 2008 afgjorde Statsadvokaten i København, at halsgrebet var kritisabelt. Dermed fik betjenten en grim plet i sin sagsmappe.



    Rigspolitichefen vil gøre noget
    Dansk politi skyder og dræber syv gange så mange mennesker som engelsk politi (læs nedenfor). I perioden 1996-2006 blev 11 mennesker skudt og dræbt. Den signifikante forskel har undret mange mennesker - deriblandt mange politikere. Hvorfor skyder danske betjente vildt omkring sig?
    Den 1. maj 2007 bebudede rigspolitichefen, at »situationen kalder på handling. Det er mit indtryk, at alle inden for politiet kan forstå, at der er behov for at gøre noget nu«. I den anledning havde han indkaldt landets 12 politidirektører til samtale. Rigspolitiet vil nu forsøge at fremlægge en strategi på området.

    Rigspolitichefen behøver ikke at holde så mange møder for at få en forklaring på fænomenet. De nye betjente tilhører »flødeskumsgenerationen«. De har fået alt forærende af far og mor. De er blevet båret på hænder og fødder gennem de første 20 år af deres liv. Pludselig står de over for mennesker, som giver dem modstand og siger ubehagelige ting. Derfor reagerer de med panik. Derfor trækker de pistolen og skyder.
    Det kan kun undre, at man ikke lærer »flødeskumsdrengene« noget om livet på Politiskolen. Lærer dem nogle fornuftige reaktionsmønstre. Årsagen er måske den, at lærerne også er nogle »flødeskumsdrenge«.



    Betjentene skyder løs
    Hvis man er agressiv, våbengal og skydeglad, så skal man søge ind hos dansk politi. Betjentene render forvirrede rundt og skyder på alt levende. Der er frit slag på aftrækkeren. Og man bliver ikke straffet for at dræbe folk. På trods af velkendte ordrer om ikke at skyde for at dræbe. Danske betjente skal primært skyde efter eksempelvis benene for at uskadeliggøre en gerningsmand. Kun hos PET skyder man med det bevidste formål at dræbe en selvmords-terrorist for at forhindre vedkommende i at udløse en bombe.

    Landsforeningen KRIM har lavet en sammenligning af dansk og engelsk politi. Danske betjente skød og dræbte 11 mennesker på 10 år i perioden 1996-2006. Til sammenligning skød og dræbte politiet i England, hvor befolkningstallet er 10 gange så stort, ialt 16 mennesker i samme periode. Danske betjente dræber altså syv gange så mange mennesker pr. indbygger. Risikoen for at blive dræbt af en skydegal betjent i Danmark er syv gange så stor som i England (kilde: URBAN).

    I perioden 1977-1987 blev 10 mennesker skudt og dræbt af politiet i Danmark. Syv af de dræbte var bevæbnede med pistol eller gevær. I perioden 1997-2007 blev 10 mennesker dræbt af politiet. Og kun een af de dræbte var bevæbnet med et skydevåben (kilde: Politiken). Noget tyder altså på, at der er gået inflation i betjentenes skyderi. Der skydes på et tyndere grundlag. Og ingen af skyderierne førte til domfældelse af politiet.

    Når en politimand affyrer sin tjenestepistol i en politisag, så skal episoden efterforskes af en statsadvokat til undersøgelse af skydereglementets overholdelse eller overtrædelse. Der er bare et problem. Alle statsadvokater har tidligere været ansat som politijurister. De skal altså undersøge gamle venner og bekendte. Derfor bliver de fleste betjente frikendt.
    Eksempler nedenfor:

  • 1. september 2016 natten til torsdag skød og dræbte PET Taskforce en 25-årig bosnier i Kastrup i København. Den dræbte havde forinden skudt en betjent i hovedet og en anden betjent i benet på Christiania. Islamisk Stat (IS) tog ansvaret for den dræbtes skyderi.

  • 15. august 2015 skød en betjent en mand i benet i Svendborg.

  • 15. februar 2015 skød og dræbte politiet en 22-årig muslimsk terrorist på Svalevej i København.

  • 21. december 2014 skød og dræbte en betjent en ung mand i en bil i Høng på Sjælland. Han havde kørt agressivt og ramt en politibil. Betjenten skød tilsyneladende for at undgå at blive påkørt.

  • 31. marts 2014 skød politiet en mand i lysken ved et bosted i Køge. Hans skulle have truet personalet med en knivlignende genstand og efterfølgende gået truende frem mod betjentene.

  • 17. januar 2014 blev en 48-årig mand smidt ud af The Old Irish Pub i Slagelse. Herefter trak han en kniv. Politiet blev tilkaldt. Da han ikke ville lægge kniven fra sig, skød en betjent ham i lysken. Søndag den 19. januar 2014 afgik han ved døden.

  • 1. november 2013 skyder en betjent en mand i benet for at komme kørende i en tuk-tuk i Aarhus.

  • 6. januar 2013: Politiet skyder og dræber en 49-årig nordmand i Ålbæk Havn under et smuglertogt.

  • 12. januar 2011: En politimand fra Vestegnens Politi skyder en 28-årig mand under en anholdelse for en narkosag på Lyngby Torv nord for København.

  • 24. april 2010: En betjent skyder og dræber en mand i en bil efter et røveri hos en guldsmed på Amager.

  • 30. november 2009: En betjent skyder og dræber en biltyv i Kalundborg.

  • 4. oktober 2006: Næstved Politi skyder og dræber en 38-årig truende ophidset mand med en stor kniv i landsbyen Ørslev nord for Vordingborg.

  • 14. november 2009: En psykisk syg mand bliver skudt og dræbt af politiet i Ålborg efter at have stukket en betjent med en kniv. Politiet blev senere frikendt i en privat retssag.

  • 10. marts 2009: En psykisk syg mand bliver skudt tre gange og dræbt af politiet på Nørrebro efter at have angrebet en betjent med en sabel. Sådan lød den primære forklaring. Den faaaaarlige sabel viste sig at være en lille papirkniv, der ikke kunne gøre en flue fortræd!!!

  • 9. januar 2008: En psykisk syg mand bliver skudt og dræbt ved et sygehus i Ålborg. Betjentene påstod, at han skød sig selv ved et uheld med en af deres tjenestepistoler.

  • 4. november 2006: Politiet skyder en mand i Ørslev ved Vordingborg, fordi han truede med en kniv.

  • 19. august 2006: Politiet skyder og dræber en 40-årig flugtbilist med 11 skud på Rådvadsvej i København.

  • 19. juni 2006: En 43-årig psykisk syg mand går amok i en 7-ELEVEN på Frederiksberg. Politiet skyder ham i skulder og lår. Manden dør af blodtab.

  • 8. januar 2006: En sindsforvirret mand skærer i sig selv i en bebyggelse i Albertslund. En kvindelig betjent skyder ham i benene. Manden dør af blodtab.

  • 1. april 2003: En biltyv påkører en kvinde på Amager. Politiet skyder og dræber tyven.

  • 20. november 2002: En flok drenge begår røveri mod DSB-kiosken i Ølby ved Køge. En tilfældigt tilstedeværende kriminalassistent skyder og dræber en af røverne - en 17-årig dreng.

  • 16. april 2002: En 55-årig mand i Bylderup Skov ved Tønder truer to politibetjente med et gevær. De skyder og dræber manden under anholdelsen.

  • 29. december 2001: En gruppe biltyve i Tilst ved Århus overraskes af en politipatrulje. Da de forsøger at stikke af, føler politiet sig så truet, at de skyder og dræber to af tyvene.

  • 2. oktober 2001: En bankrøver tager en ansat som gidsel i Midtbank i Brande. En politimand skyder og dræber ham med et skud i hovedet.

  • 18. maj 1996: En mand går amok i sin lejlighed i Benløseparken i Ringsted. Han bliver skudt og dræbt af politiet, idet han går frem mod dem med en kniv.

  • 24. september 1993: En psykisk syg mand i Brøndby bliver skudt og dræbt af politiet efter at have angrebet betjentene med en stegegaffel.

  • 6. juli 1991: En 28-årig mand bliver skudt og dræbt af politiet efter at have kvalt sin kræftsyge far i Lynge.

  • 4. marts 1986: Politiet skyder og dræber en 26-årig libaneser på et asylcenter ved Hundested. Manden bliver ramt i ryggen.

  • 2. oktober 1984: En 25-årig rocker bliver skudt og dræbt af politiet i Brøndby Strand efter at have dræbt sin gravide kæreste.

  • 3. oktober 1982: En 22-årig mand bliver skudt og dræbt af politiet ved en fest i Tilst, hvor han truer en pige på livet med en knust ølflaske.

  • 8. november 1977: Politiet skyder og dræber en 39-årig bevæbnet mand på Skt. Hans Hospital i Roskilde.

    I 1999 begyndte politiet at udskifte de gamle fuldkappe 7.62 mm. Walther PPK-pistoler med et langt kraftigere håndvåben. Fra 2004 gik man helt over til en 9 mm. Heckler & Koch Usp Compact. Den er halv-automatisk med 13 skud i magasinet og 1 skud i kammeret. Ammunitionen er af typen »hollow point« - også kaldet »dum-dum-kugler«. De skaber maksimal ødelæggelse, når de trænger ind i kroppen. To gange om året skal pistolbærende betjente bestå en skydeprøve. Når en betjent er ude i tjeneste, så er pistolen ifølge reglementet altid afsikret og klar til brug.



    Skydeglade betjente
    Hvorfor skulle man nu blive politibetjent? Nåeh, jo. Man får jo en fed pistol. Så kan man rende rundt og skyde til måls efter ting. Helt lovligt. Læs nedenfor.

  • I starten af 1980´erne besluttede Københavns politidirektør at nedlægge en specialgruppe under afdelingen for narkobekæmpelse i Københavns Politi. Lederen af specialgruppen blev så sur over dette, at han affyrede sin pistol ud af vinduet fra kantinen på Politigården. Han blev suspenderet.

  • I år 2000 skød en skydeinstruktør i Hjørring Politi en herreløs hund på stationens gårdsplads. Året efter skød han ind i taget på en politibil. Han ville bare aflade sin pistol - lød forklaringen.

  • I 2002 skød en betjent sig selv i højre ben, da han skulle skifte magasin i sin pistol under en skydeøvelse.

  • I 2003 skød en betjent sig selv i benet under en øvelse med sin hund.

    Mon ikke man skulle bruge nogle timer på skydeøvelser på Politiskolen?



    Eks-betjent anklager politiet
    Lørdag den 28. april 2007 deltog to unge mænd på hhv. 21 og 23 år i en lovlig demonstration i København for det nedrevne Ungdomshus på Nørrebro. Politiet mødte op og slog til højre og venstre med stavene. De unge mænd fik tæsk og blev anholdt i otte timer. En af dem blev nægtet adgang til sin astmamedicin. Der blev råbt og skreget af dem. De blev senere løsladt uden sigtelse og uden nogen forklaring på anholdelsen.
    Moderen til de to mænd har været ansat som politibetjent i 20 år. I dag har hun andet arbejde. Og hun kritiserede efterfølgende politiets fremfærd og brutalitet. »Sådan som det her eskalerer, kan jeg godt se skriften på væggen. Det stopper ikke, før de har slået et af vores børn ihjel« - udtalte hun (kilde: metroXpress, 1. maj 2007). Familien har nu indgivet en klage til statsadvokaten.
    Nu begynder politiets egne folk at slå alarm. Hvornår vågner åndsfyrsterne med de mange stjerner og striber op fra deres tornerose-søvn?



    Thisted Politi skyder 19-årig
    Om aftenen fredag den 27. april 2007 sad en 19-årig mand og drak et par øl sammen med sin bror og far på Sir Henry Pub i Hanstholm Centret (Nordjylland). Nogle bekendte var også til stede. På et tidspunkt opstod et skænderi og efterfølgende slagsmål foran pubben mellem den 19-årige og hans 15-årige lillebror. Da faderen ville stoppe slagsmålet, begyndte den 19-årige at slå løs på ham. Thisted Politi og ambulance blev tilkaldt.

    Da ambulancefolkene havde lagt den forslåede far på båren, blev han afhørt af de to betjente fra Thisted. Imens sad den ubevæbnede 19-årige stille og roligt på en stol på butikstorvet. Da betjentene henvendte sig til ham, tog han fat i en stol og truede med at kaste den efter faderen. Umiddelbart herefter affyrede betjentene tre skud mod ham. To skud ramte ham i benet. Et skud ramte skulderen. I et døgn svævede han i livsfare på Aalborg Sygehus. Efter en uge i koma blev han udskrevet. Faderen blev udskrevet fra Thisted Sygehus dagen efter.

    Der var adskillige vidner til skyderiet. »Det var er ren nedslagtning. Fuldstændig vanvittigt. Jeg er dybt rystet over, at en politibetjent kan finde på sådan noget svineri. Der var ingen fare på færde i den situation...... Sådan er det hver gang, Thisted Politi skal herop. De er allerede bange, når de sidder i bilerne« - udtalte et vidne til Ekstra Bladet.
    I juli 2007 blev den 49-årige skydende betjent sigtet. Den 29. februar 2008 blev han i byretten dømt for vold af særlig farlig karakter. Hans egen politikollega vidnede imod ham. Dommen blev dog gjort straffri.

    Vi siger det igen. Betjentene magter ikke opgaverne. De er høne hamrende skræmte over de mest banale politisager. I stedet for at tage hænderne op af lommerne, trækker de pistolerne og skyder løs. Man må undre sig over, hvad der foregår på Politiskolen. Sidder de dagen lang og surfer på internettet? Politiledelsen har tydeligvis ikke styr på de nederste lag i korpset.



    Mand dræbt i 7-ELEVEN
    Den 19. juni 2006 gik en 43-årig psykisk syg mand amok i en 7-ELEVEN på Frederiksberg i København. Bevæbnet med en kølle og en lille foldekniv optrådte han truende i butikken. Ca. 25 sekunder efter blev manden dræbt af to skud affyret af to betjente. Skuddene ramte ham i skulder og lår. Dødsårsagen var blodtab.
    Statsadvokaten efterforskede efterfølgende sagen. Og han konkluderede, at der ikke var grund til at rejse tiltale mod de skydende betjente. De handlede i nødværge under fare for deres liv.

    I april 2007 fik TV-avisen lejlighed til at gennemse billeder fra butikkens overvågningskamera under skudepisoden. Og herefter tegnede der sig et helt anderledes og foruroligende billede af sagen. Begivenhederne blev detaljeret belyst i TV2´s Dags Dato den 22. april 2007.

    Alarmen fra butikken indløb til politiet kl. 04:56. To betjente med en politihund ankom til stedet. De bad manden smide kølle og kniv fra sig. Dette nægtede han. Men i øvrigt forholdt han sig roligt. Derefter pudsede de hunden på ham. Da denne bed sig fast i hans ene ben, faldt han omkuld på ryggen. På den ene albue rejste han sig halvejs op med den halvt udfoldede lommekniv i den anden hånd. Med denne gjorde han et par udfald mod hunden. Herefter skød de to betjente. Ambulancen ankom efterfølgende og afhentede den døde mand. Betjenten, der affyrede det dræbende skud, fik adgang til butikkens bagbutik. Her gennemså han videooptagelsen af skudepisoden.

    Lige inden skudepisoden var yderligere to betjente trådt ind i butikken. Og de bevidnede senere - ligesom billederne fra overvågningskameraet - at den psykisk syge mand lå på ryggen, da skuddene faldt. Afsløringen rejste tvivl om betjentenes nødværge. Hvordan kunne de være i livsfare over for en liggende person? Skød de bare for at beskytte deres politihund?
    Desuden var der diskrepans i politifolkenes forklaringer. De to skydende betjente hævdede, at de ikke kendte til de to andre betjentes tilstedeværelse. Dette var i direkte modstrid med de to andre betjentes forklaring. Ifølge dem mødtes alle fire betjente udenfor butikken.

    Sagen blev indklaget til Rigsadvokaten via familiens advokat. Formanden for Politiklagenævnet udtalte på TV, at skuddene var uretmæssige, uberettigede og uforsvarlige. Den 10. maj 2007 besluttede Rigsadvokaten at rejse tiltale for vold med døden til følge mod de to skydende betjente. De blev begge frikendt i Byretten i København den 7. september 2007.
    Helt ærligt. Skulle det virkelig være nødvendigt at skyde på en mand, der ligger ned???



    Disciplinærsager 2006
    Rigspolitiets opgørelser viser, at der i 2006 blev indledt 77 disciplinærsager for upassende eller ulovlig opførsel mod danske politifolk. Det er det højeste antal siden 1999. Samme år blev 9 betjente fyret fra korpset (kilde: Nyhedsavisen, marts 2007).
    Betjentenes forseelser spænder vidt. Trusler og vold mod sagesløse. Gentagne tilfælde af seksuelt samkvem i en politibil. Hashrygning. Misbrug af registre og computere. Jo, jo! Det er nogle »hyggelige« typer, man har antaget til at håndhæve lovgivningen.



    Betjent dømt for registermisbrug
    En politimand blev i 2007 af Byretten i Aabenrå dømt for at have misbrugt det centrale personregister og kriminalregistret på sin arbejdsplads - Aabenrå Politistation. Han skulle angiveligt have foretaget 11 ulovlige søgninger om seks personer i registrene i perioden sommer 2005 - april 2006. Oplysningerne om straffemæssige og ægteskabelige forhold om naboer og bestemte personer i omgangskredsen var tilsyneladende blevet videregivet til udenforstående. En eks-kæreste afslørede forholdet.
    Sigtelsen har en strafferamme med fængsel i op til seks måneder. Den 28. marts 2007 fik den 40-årige betjent 20 dagbøder á 500 kr. af byretten for forholdet. Han blev altså dømt skyldig med en bøde på 10.000 kr. Dertil skulle han betale sagens omkostninger på 7.000 kr.



    Ungdomshuset
    Torsdag den 1. marts 2007 kl. 07:00 blev det 110 år gamle Ungdomshus på Jagtvej 69 i København ryddet af politiet. Indsatsstyrken blev sat ned på husets tag fra to militære helikoptere. Samtidig blev en container med betjente hejset op til 2. sal. De invaderede huset gennem et vindue. Man fandt 35 unge mennesker. De blev alle anholdt. Ifølge politiet var aktionen foregået stille og roligt og overstået på fem minutter.
    I tiden op til aktionen var politiet blevet informeret om husets interne forhold af den britiske »under cover betjent« Mark Kennedy. Han havde i flere år hemmeligt infiltreret det autonome miljø i både England og Europa (kilde: B.T., januar 2011).

    Sidst i april 2007 afslørede adskillige vidner, hvad der var foregået i huset. Politiet kom pludselig stormende ind iført gasmasker. De råbte og skreg og affyrede tåregas. Med hævede stave slog de vildt omkring sig. Flere af de tilstedeværende faldt bevidstløse til gulvet efter stavslag i hovedet. En gruppe på 10-15 mennesker flygtede ned i husets kælder. Betjente fulgte efter og gennembankede dem med stavene. Desuden rev de deres gasmasker af. I denne situation blev de tvunget til at sidde ubeskyttet i gassen i det lille rum i 40-50 minutter. En tysk statsborger blev bevidstløs indbragt til Rigshospitalets Traumecenter efter et stavslag i hovedet. Politiets officielle forklaring lød, at han var allergisk over for tåregas.

    Gennem den følgende uge opstod uroligheder i gaderne omkring Ungdomshuset på Nørrebro. Barrikader blev bygget. Bål og biler blev antændt. Og brosten blev kastet. Kampklædt politi med skarpladte våben og trukne stave mødte op med de såkaldte Hollændervogne. Forstærkninger blev kaldt ind fra Jylland. Ekstra mandskabsvogne blev lånt fra Sverige. Ialt 1.000 betjente var involveret i urolighederne. Ialt 732 mennesker blev anholdt. Heraf blev 218 varetægtsfængslet.

    Efterfølgende viste det sig, at mindst otte personer var blevet fængslet på et fejlagtigt grundlag. Ved en fejl var en anden persons domme blevet kopieret ind i deres papirer. To amerikanske rock-bands på vej til Ålborg blev anholdt. Børn under 15 år på vej hjem fra skole blev fængslet. Hundredevis af teenagere blev anholdt og lagt i håndjern på asfalten. Tilfældige lokale beboere på vej hjem fra arbejde eller på vej til grillen blev anholdt. Politiet var tydeligvis gået i panik. De anholdt alt, hvad der bevægede sig i en såkaldt knibtangsmanøvre på Nørrebrogade. Desperate forældre prøvede forgæves at kontakte deres fængslede børn i over en uge. Ni af landets førende forsvarsadvokater kaldte Københavns Byret for et juridisk galehus (kilde: Politiken). Urolighederne kostede formentlig 15-20 millioner kr. i oprydning og arbejdsløn til politiet.

    Den 14. marts 2008 frikendte byretten 26 af 40-50 tidligere varetægtsfængslede for politiets anklager mod dem. De var blevet anholdt for at være tilstede under urolighederne i den såkaldte knibtangsmanøvre på Nørrebrogade den 1. marts 2007. Ifølge politirapporten havde de deltaget aktivt i at kaste sten mod politiet. Og dette var blevet bekræftet af flere politifolk. Men flere videooptagelser dokumenterede, at de forholdt sig passive.
    Ved et retsmøde indrømmede den ansvarlige vicepolitikommissær fra Københavns Politi, at rapporten »måske nok var lidt bombastisk«. Han havde i øvrigt ikke selv deltaget i anholdelserne. Den »bombastiske« rapport var blevet lagt til grund for anholdelserne og behandlingen af sagerne i byret, landsret og højesteret. Det førte til, at 12 forsvarsadvokater anmeldte ham for bruge urigtige oplysninger i en politirapport. Statsadvokaten undersøger nu sagen.

    Den 5. og 6. marts 2007 blev Ungdomshuset revet ned under politibeskyttelse og stor mediedækning. Den religiøse leder for FADERHUSET udtalte, at »nu tog vi de autonome - næste gang går vi efter de homoseksuelle«!

    Efterfølgende fremsatte Københavns Politiforening krav om krisehjælp til alle involverede betjente (kilde: 24timer). Alle mand skulle tvinges til samtale hos en psykolog efter anholdelse af de demonstrerende børn. Politiforbundet afviste ikke forslaget. Altså skatteyderbetalt krisehjælp til betjente med skudsikre veste og sparpladte pistoler. De små dengser i kampuniform skulle tale med en psykolog. De kunne ikke klare mosten.
    Vi har et andet og billigere forslag. Ved fremtidige aktioner skal betjentenes mødre være med. De skal holde deres små nuttede sønner i hånden og klappe dem beroligende på kinden. Så bliver det nok ikke så slemt. Og i øvrigt burde man ændre optagelseskravene på Politiskolen. Mandfolkene bliver optaget. Bangebuksene må finde noget andet at lave.

    Dagen efter rydningen af Ungdomshuset foretog politiet en række voldsomme husransagelser på mistanke om udenlandske ballademagere. Døre blev slået ind. Baderum med nøgne elever blev stormet. Betjente råbte og skreg. Men ingen blev anholdt.
    I november 2007 afgjorde Landsretten, at ti af disse husransagelser var ulovlige. Politiet overtrådte landets lovgivning. I april 2008 måtte man betale Det Frie Gymnasium 33.000 kr. i erstatning for ulovlig ransagelse og skader på inventar og døre. Skatteyderne kom altså til at bøde for politiets ulovligheder.

    2007 var året, hvor myndighederne fratog de unge på Nørrebro deres værested. Da de protesterede, blev de fængslet. Imens gemte de københavnske politikere sig på rådhuset. Den højtlønnede overborgmester - Ritt Bjerregaard - var fuldstændig tavs. Dermed spillede systemet fallit. Et samfund, der fængsler børn, udsteder samtidig en falliterklæring. Hvordan kan de politikere, som vi betaler for at ordne den slags ting, se sig selv i øjnene?

    I april 2008 udkom den samlede regning på 144 millioner kr. for politiets indsats, oprydning efter balladen og aktiviteter i forbindelse med et nyt ungdomshus. Og hvem skulle nu betale? Det skulle de unges forældre, mente mange politikere. Og det er naturligvis noget vrøvl. De inkompetente socialdemokrater på Københavns Rådhus var skyld i al balladen. De solgte jo det gamle hus på Jagtvej 69. Regningen skal selvfølgelig sendes til overborgmesterens privatadresse. Så må hun dele den med de andre politikere.

    Læs mere om Ungdomshuset under Kommuner og læs om »Netværket for Forældre til Varetægtsfængslede Børn og Unge« på websitet: retssikkerhed.xored.dk



    Unge mennesker i demonstration Kampklædt politi med skarpladte pistoler
    Brutal anholdelse på asfalten Politiet påkører forgænger




    Politivold mod 17-årig
    Torsdag den 1. marts 2007 blev Ungdomshuset på Jagtvvej 69 ryddet af politiet. Om aftenen ved 22-tiden gik en 17-årig efterskoleelev til demonstration på Rådhuspladsen i København. I en gruppe på 15-20 mennesker gik han videre til Kultorvet. Undervejs blev nogle ruder smadret af folk, han ikke kendte. Han holdt derfor afstand til gruppen.

    På Kultorvet kom en sort Ford Mondeo med tre civilklædte mænd i alderen 25-35 år pludselig kørende med høj fart. Bilen havde registreringsnummeret VT 52 610. Den 17-årige stillede sig ind i en port med hænderne i vejret. De tre mænd fra bilen sprang ud og pågreb ham. De slog ham med stav på ryg, skuldre og nakke. Han blev herefter meget brutalt smidt ind på bagsædet af bilen. På intet tidspunkt identificerede mændene sig. Episoden blev overværet af flere vidner - eksempelvis to vidner i en 2-sals lejlighed i Sankt Gertruds Stræde. Chokeret så de mændene gennembanke den 17-årige med stave.

    Da bilen kørte væk, sagde en af mændene på forsædet: »nu kører vi en tur i mosen«. Derefter begyndte de at spørge den 17-årige angående en mand i en rød jakke. Hver gang han benægtede kendskab til denne person, fik han et knytnæveslag i ansigtet. Det blev til adskillige slag. Efterfølgende fik han flere lussinger.

    På et tidspunkt trak en af mændene den 17-åriges ansigt ned mod sit lår. Det fik ham til at udbryde, at han ikke kunne trække vejret. Manden sagde herefter: »ham her skal vi have i håndjern«. Ud for Kongens Have blev han smidt ud på asfalten og kom i strips (håndjern). Igen blev han smidt ind på bagsædet. Da bilen kørte væk sagde chaufføren, at hvis han ikke begyndte at snakke, så »kørte de da gerne ud i skoven og tæskede ham«.

    På Strøget ved Nikolaj Kirke standsede bilen. De tre mænd sprang ud og pågreb en gruppe mennesker. Og pludselig myldrede det med politi. Den 17-årige samt fem andre mennesker blev anholdt og sat ind i en mandskabsvogn. Herefter blev de kørt på Glostrup Politistation.
    På stationen klagede den 17-årige over politivold. Det blev besvaret med et »nåh«. En tilstedeværende læge fik ikke tilladelse til at undersøge ham. Efter afhøring blev han løsladt dagen efter med en sigtelse for hærværk. På Herlev Skadestue blev der i skadejournalen beskrevet forskellige læsioner i ansigt og skulder.

    Den 17-årige og hans pårørende sendte en beskrivelse af episoden til »Amnesty« i København. Desuden påbegyndte Statsadvokaten på eget initiativ en undersøgelse af sagen. Beretningen stammer fra POLITIKEN den 26. marts 2007.
    Den 23. juni 2008 valgte statsadvokaten at rejse tiltale mod tre af de involverede betjente på hhv. 26, 31 og 32 år. Tirsdag den 30. september 2008 idømte Københavns Byret to af dem 60 dages ubetinget fængsel. Den tredje blev idømt 40 dages fængsel. De dømtes advokat ankede straks dommene til Østre Landsret. Den 11. december 2008 blev Byrettens domme omstødt til frifindelse i landsretten.

    Den 10. oktober 2008 stod 14 politifolk frem i Ekstra Bladet og truede med at overveje deres fremtid og ikke længere arbejde som udfarende betjente, hvis de tre voldsdomme bliver stadfæstet i Landsretten. Dermed forsøgte de at påvirke en domstol i deres eget favør. Og det er ulovligt og strafbart ifølge retsplejelovens paragraf 1017. Formanden for Folketingets Retsudvalg fra Dansk Folkeparti gav dem ret. »Vi skal støtte betjentene, de har et meget utaknemmeligt job........« - udtalte han. Dermed bragte han sig på kant med loven og beviste sin foragt for retsstaten.
    I oktober 2008 kritiserede Rigsadvokaten de 14 betjente for deres aktion. Og Københavns politidirektør fandt deres optræden problematisk. Hun ville dog ikke indlede disciplinærsag men blot bruge sagen fremadrettet og pædagogisk som advarsel om forkert opførsel over for andre politifolk.

    For nogle år siden var det kotyme blandt københavnske politifolk at møde truende op i Byretten, når en kollega var anklaget for politivold. Der sad de så og nedstirrede dommeren. Denne bizarre praksis har man nu sat en stopper for. Og det er denne gruppe betjente naturligvis kede af. De vil have lov til at give folk nogen tæsk.



    Citronmånernes Befrielsesfront
    Efter rydningen af Ungdomshuset på Jagtvej 69 den 1. marts 2007 fik politiet et alvorgeligt uventet problem. De unge gik til angreb på betjentens kæreste eje - citronmånen.

    »Tankstationer over hele landet er blevet tømt for tørkager for at fratage betjentene deres primære næringsmiddel. Vi satser på at sulte dem ud af byen« - lød det fra »Citronhalvmånens Befrielsesfront« (kilde: Politiken.dk).

    Man opfordrede til kagetæv og kagedød. En citronmåne skulle have lidt døden efter et slag med en brosten. Den makabre episode skulle være tilgængelig på: Youtube.com
    Himmel og hav. De unge er mere snedige, end vi havde forventet. De angriber betjentens eneste trøst i nødens stund - citronmånen. Nu må enhver betjent falde på knæ og bede til vor herre i politihimlen. Hvad bliver politiets næste træk? Skal alle tankstationer mandsopdækkes?
    I september 2008 havde citronmånen 40 års fødselsdag. Dan Cake sendte den første måne på markedet i 1968.



    Politivold på Købmagergade i København
    Om aftenen den 8. marts 2007 afholdt 3.000 mennesker en fredelig demonstration på Rådhuspladsen i anledning af ugedagen for rydningen af Ungdomshuset på Jagtvej 69. To unge mænd og deres kærester deltog i demonstrationen. Efterfølgende forlod de området for at gå ud og drikke en øl.
    Da de fire unge mennesker fredeligt kom gående i Købmagergade kl. 21:00, gik det galt. En flok betjente i en hundevogn kørte tæt op bag dem. En politimand rullede vinduet ned og spurgte: »Vil I spørge om noget....«? Dertil svarede den 33-årige RUC-studerende: »Nej, bare passér gaden....«.
    Alle betjentene sprang hurtigt ud af bilen. Den 33-årige blev kastet til jorden. Da hans 32-årige kammerat protesterede, blev han også kastet omkuld. »Det lignede et regulært voldeligt overfald« - udtalte et vidne til Ekstra Bladet. Pludselig ankom fem politibiler. Og 40-50 betjente deltog herefter i anholdelsen og afspærrede området. De to unge mænd blev lagt i benlås med 4-5 betjente liggende oven på sig. En betjent pressede sin finger ind i halspulsåren på den ene - og sagde: »Hvis jeg fortsætter med det her, så kan du ikke trække vejret«. Den anholdte spurgte: »Hvorfor gør du det«? Betjenten svarede: »Så kan du lære det - din klaphat«! De to unge mænd blev herefter kørt væk. Efter fem timers anholdelse blev de frigivet uden sigtelse.
    Adskillige omkringstående mennesker blev vidner til voldsepisoden. Et mandligt vidne græd af chok. Flere blev efterfølgende interviewet af Ekstra Bladet og Danmarks Radio. En af de anholdtes kærester blev interviewet I DR´s TV-avis og TV2-nyhederne dagen efter. Hun var vidne til, at betjenten pressede fingeren ind i halspulsåren på hendes kæreste. Statsadvokaten har nu udbedt sig en rapport over forløbet.
    50 »modige« betjente mod to unge uskyldige mænd. Det står tydeligvis sløjt til hos Københavns Politi. Vi håber, at man hurtigt finder frem til den betjent, der forsøgte at aflukke blodtilførslen til hjernen på den anholdte. Han er simpelt hen for farlig at have gående omkring i uniform.



    Gasgranater på Christiania
    I forbindelse med rydningen af Ungdomshuset på Jagtvej 69 på Nørrebro opstod uroligheder på Christiania fredag den 2. marts 2007. Politiet mødte talstærkt op og affyrede såkaldte gasgranater mod demonstranterne. Fra en afstand af ca. 100 meter blev granaterne skudt direkte ind i menneskemængden. Mindst to personer blev ramt direkte på kroppen.
    De anvendte gasgranater er af typen 40 mm. FERRET CS. De kan trænge gennem døre og trævægge. De er produceret til at pacificere og overraske folk, der har barrikaderet sig i bygninger. De er livsfarlige at anvende i gadekampe.
    Chefpolitiinspektøren ved Københavns Politi indrømmede efterfølgende, at granaterne var blevet brugt. Men der måtte være sket en fejl. »I kampens hede må den granat være røget i kassen med de andre gasgranater i« - udtalte han. Enhedslistens gruppeformand krævede, at justitsministeren (K) gik ind i sagen.
    Javel, ja. Politiet har altså en stor rodekasse med granater. Når der er ballade, så griber de bare ned i kassen og affyrer hvad som helst. Totalt syret.



    Sygdom hos politiet
    Ifølge en undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse får danske politibetjente oftere tarmkræft, hudkræft og lymfekræft end andre lønmodtagere (kilde: Avisen.dk, marts 2007). Forskningsresultatet overrasker videnskabsmændene. Politifolk lever sundere og motionerer mere end den gennemsnitlige befolkning. Det skulle beskytte mod kræftsygdomme. Politiforbundet vil nu mødes med rigspolitiets centrale sikkerhedsudvalg for at drøfte evt. tiltag.
    Forskerne behøver ikke at undre sig. Politifolk får oftere kræft, fordi de drikker for meget kaffe og spiser for mange citronmåner. Nedlæg kaffestuerne. Så er problemet løst. Hvor svært kan det være?



    Racisme hos Glostrup Politi?
    Den 28. januar 2007 udlånte en 38-årig tyrker sin bil til sin svoger. Denne var herefter involveret i et mindre biluheld. Han kørte ind i siden på en ældre mand. Svogeren påtog sig straks skylden for uheldet, og telefonnumre blev udvekslet.
    Skaden blev anmeldt til det relevante forsikringsselskab. Men der opstod et problem. Den ældre mand havde ved en fejl anført sit kørekortnummer. Derfor ringede svogeren til Glostrup Politi. Han ville høre, om de kunne fremskaffe mandens telefonnummer.
    Da politiet ringede tilbage, var ingen hjemme hos den tyrkiske familie. En telefonsvarer modtog samtalen. Og betjentenes indbyrdes samtale om sagen blev optaget på bånd. Efterfølgende viste det sig, at de kaldte den tyrkiske mand »perker« og »abekat«. De beskyldte ham for at ville snyde og genere den ældre mand. Og uden nogen specifik grund kørte de begge en søgning af ham i kriminalregistret. Hele samtalen blev lagt ud på Ekstra Bladets website.
    En vicepolitiinspektør fra Vestegnens Politi kaldet betjentenes samtale for »frisprog«!! Sagen blev overgivet til Statsadvokaten. Den 5. marts 2007 meddelte Rigspolitiet, at de pågældende betjente under tjenstlige samtaler var blevet indskærpet, at sprogbrug, der kan opfattes som racistisk eller på enden måde nedværdigende eller krænkende, ikke er acceptabelt. Altså en mild skideballe.
    I oktober 2007 afviste statsadvokaten at rejse en racismesag mod betjentene.



    Ost på Christiania
    I foråret 2004 stormede en større politistyrke fristaden Christiania. Kampklædte betjente og bulldozere ryddede »pusherstreet« for hashboder. Siden da har 70 politifolk været konstant beskæftiget med at overvåge og sikre området. Formålet er at eliminere hashhandel. Flere gange hver dag møder politifolk op for at holde udkig. Vilkårlige ransagninger og arrestationer hører til dagens orden. »Månefiskeren« får op til 10 besøg af politiet hver dag. Betjentene fører sig aggressivt og voldsomt frem. Anholdelse sker på mindste foranledning.
    Halvdelen af betjentene er politiaspiranter. Unge uerfarne lærlinge, der er blevet udstyret med nye støvler og nye skjorter. De lærer at råbe højt og holde på stav på fristaden. Det forklarer de mange latterlige optøjer og anholdelser. På vej hjem i mandskabsvognene ringer de stolt til far og mor og fortæller om deres store bedrifter.

    Ifølge Berlingske Tidende den 26. januar 2007 har en selvlært instruktør lavet en dokumentarfilm om politiets færden på Christiania. Filmen hedder »Kulturkrigen« og er støttet af Københavns Amt og Himmelblåfonden. Politiet er derfor blevet sur på instruktøren. Han har været anholdt mindst 32 gange og dømt otte gange for ulydighed. Fire gange har han fået erstatning for uberettiget tilbageholdelse.
    Ifølge filmen kan man risikere at få et bødeforlæg, hvis man siger »ost« (øgenavn for politi). Man må ikke spille Sebastians »Ostesang«. Og man må ikke fremsige digte om »ost«.

    Hvorfor nu alt dette postyr? Nogle unge mennesker vil bare ryge en klump hash. Christiania har været salgscenter for tjald i en menneskealder. Og er det stadig.
    Det kan vi forklare. Den 17. januar 2005 blev den nye Opera på Holmen indviet. Den er finanseret af Mærsk Mc-Kinney Møllers skattefrie pengefond. Og Operaen ligger kun et stenkast fra Christiania og de stygge hashpushere. I perioden 2005-2013 skulle man forbi Christiania for at komme ud til Operaen via Prinsessegade. Javel, ja.
    Justitsministeren (K) gav ordren til den politimæssige indsats på Christiania. Hun fik ordren af Statsminister Fjogh (V). Han fik til gengæld ordren af selveste Mærsk Mc-Kinney Møller. Sådan hænger tingene sammen. Danmarks rigeste mand satte en stor ære i at bygge Operaen. Han ville ikke have pusherne rendende omkring sit nye hus.
    Politiets (ostenes) indsats på Christiania koster ca. 24 millioner kr. om året (kilde: Information). Skatteyderne betaler oste-festen. Ost! Ost! Ost! Ost! Oooooooooooost!!



    Station City afviste anmeldelse
    Fredag den 20. januar 2007 gik to unge piger tur med deres hund i Kongens Have i København. Pludselig lukkede haven og portene blev låst. Pigerne var mutters alene i den store mørke have med deres hund.
    Forgæves ringede de efter hjælp på det servicenummer, der var angivet på porten. Derefter ringede de til Københavns Politi på Station City. Men her gad man ikke bruge tid på pigerne. Ialt otte gange ringede de til den vagthavende telefonmedarbejder. Til sidst fik de besked på ikke at ringe igen. Og røret blev smækket på. Pigerne ringede herefter 112. Og 25 minutter senere blev de lukket ud. Da havde de tilbragt fire timer i haven.
    Samme aften ringede Ekstra Bladet til Station City og sprugte til sagen. Og her var man nu ganske overrasket over forløbet. »Det lyder som et tilfælde af uheldig kommunikation« - blev der svaret.
    Ja. Det lyder som et tilfælde af uniformeret inkompetance. Igen.



    Voldsdømte pjækker fra fængslet
    Den 12. januar 2007 afslørede Ekstra Bladet, at kriminelle i vid udstrækning udebliver fra afsoning af deres dom. I perioden januar-november 2005 pjækkede en ud af 12 voldsdømte, der var idømt afsoning inden for 30 dage. I perioden 2001-2006 pjækkede ialt 7000 dømte fra fængslet. Udeblivelse får ingen konsekvens i form af forhøjet straf.
    Når en kriminel udebliver fra fængslet, så får politiet besked. De udsender herefter en såkaldt »passiv efterlysning«. Måske tager man ud på hjemadressen og banker på. Herefter sker der ikke mere. Pjækkeriet har lav prioritet - på trods af, at justitsministeren klart har tilkendegivet, at de pjækkende fanger skal findes. »Det handler trods alt om ressourcer. Vi kan ikke nå alle. Og der er jo ingen grund til at skyde gråspurve med kanoner« - udtalte en politiinspektør fra Københavns Politi til avisen.
    Jaså! Hvis man får en fængselsdom, så behøver man altså ikke at møde op til afsoning. Hvad siger justitsministeren?



    Østjyllands Politi ignorerer skyderi
    Den 31. december 2006 fejrede seks familiemedlemmer nytårsaften i Udbyhøj ved Randers Fjord. Kl. 02:00 dukkede en 56-årig landsbybeboer op og blandede sig med selskabet. Da manden blev agressiv, blev han smidt ud. Kl. 03:30 vendte han tilbage. Denne gang med et dobbeltløbet jagtgevær.
    Pludselig bankede det på døren. Da den 46-årige vært lukkede op og gik ud på gårdspladsen, blev jagtgeværet affyret. Kun med nød og næppe undgik han at blive ramt. Andet skud ramte en lygte. Herefter var huset mørklagt. Alle smed sig ned på gulvet. Værtens far ringede til alarmcentralen, og fortalte, at de blev beskudt. Vagthavende betjent spurgte med en mærkelig stemme: »og hvad har I tænkt jer, at vi skal gøre ved det«? Herefter smækkede han røret på!!!!!
    Geværmanden var nu begyndt at skyde løs på bilerne uden for huset. Den chokerede vært ringede herefter selv til alarmcentralen. Betjenten sagde: »tal pænt til mig - ellers vil jeg slet ikke snakke med dig«!. Og røret blev igen smækket på. Ved tredje opringning sagde betjenten: »du skal tale pænt til mig - farvel«! Og røret blev atter smækket på.
    Efter fjerde opringning reagerede ordensmagten endelig. En patruljevogn fra Grenaa blev sendt afsted. Efter 1.5 time ankom betjentene til stedet. Den tilsyneladende psykisk syge skydegale desperado blev fængslet og sigtet for drabsforsøg. Han havde affyret ialt seks skud med geværet. På hans bopæl fandt politiet flere skydevåben.
    Chefpolitiinspektøren hos Østjyllands Politi undersøgte efterfølgende det vanvittige forløb. Alle samtaler fra Århus Politi var blevet optaget på bånd (kilde: MetroXpress og DR). Den 4. januar 2007 kom hans konklusuion: »Der er handlet i overensstemmelse med de forskrifter, der gælder for alarmcentralen«.
    Den 10. januar 2007 holdt politiet møde med den 46-årige vært. Chefpolitiinspektøren undskyldte og indrømmede, at de havde været for langsomme, og at dialogen havde været forkert. Båndoptagelsen af de første samtaler var dog blevet væk!!!! Dem leder politiet nu efter.
    Den 19. januar 2007 fik den beskudte husvært sig et chok. Grenå Politi sigtede ham for vold mod den skydende desperado. Man havde fundet nogle rifter i hans ansigt. Og dem skulle husværten altså have påført ham. Byretten i Grenå skal nu tage stilling til sagen.
    Det bliver mere og mere surrealistisk. Politiet anklager offeret for vold. Det lugter langt væk af hævn. Og de vagthavende betjente fejrede naturligvis nytårsaften. Har politichefen undersøgt, om de var stang hamrende pløre tæske stive af sprit?



    Chefkriminalinspektør dømt for mandatsvig
    I 1980´erne og i starten af 1990´erne investerede en masse mennesker penge i de såkaldte anparter. Fidusen var, at man kunne opnå et skattefradrag og dermed reducere skatten. Men fidusen holdt ikke. Mange anpartsprojekter fik underskud. Og dem skulle anpartshaverne betale. Folk tabte en masse penge. Derfor dannede 2500 af de skuffede investorer en investorforening i 1995. Man ville forsøge at få pengene tilbage. En magtfuld chefkriminalinspektør på Odense Politigård tabte også penge på sin investering i anparterne. Og han blev efterfølgende kasserer i omtalte investorforening. En politimand kunne man jo stole på!!
    I 1996 begyndte Ekstra Bladet at skrive om sagen. Journalisterne afslørede, at kriminalchefen, formanden og næstformanden brugte foreningens kontingentpenge til private fornøjelser. Eksempelvis bevilgede de sig selv ferietilskud, kørselstilskud samt ferierejser med koner og kærester. Og kriminalchefens kone modtog mystiske honorarer. Kriminalchefen gik herefter til modangreb. Han sagsøgte avisen for injurier. Ekstra Bladet blev først frikendt i Københavns Byret. Men i 1997 blev bladet, en journalist og chefredaktøren idømt store bøder for æreskrænkelse i Østre Landsret. Dommen blev begrundet med, at avisomtalen var særskilt belastende for en kriminalinspektør!!! Det er ikke løgn.
    På Odense Politigård fandt man efterfølgende ud af, at han misbrugte tjenestebil og telefax på sit private foreningsarbejde. Det førte til en degradering og forflyttelse til et ligegyldigt kontor hos Københavns Politi. Desuden fortsatte han fuskeriet i Investorforeningen. Det medførte, at Bagmandspolitiet omsider efterforskede sagen. Da de lavede en ransagning på hans private bopæl, forsøgte han at destruere ringbind med belastende papirer. En harddisk i en computer blev banket i stykker og smidt i en affaldscontainer.
    Den 19. december 2006 blev den 66-årige pensionerede kriminalchef idømt et år og to måneders ubetinget fængsel for mandatsvig af Rødding Ret. Investorforeningens formand og næstformand fik samme straf. Desuden blev de idømt returbetaling til foreningen på ialt 825.000 kr. Et år af straffen blev gjort betinget mod 240 timers samfundstjeneste og to års kriminalitetsfri opførsel. Desuden skulle de acceptere overvågning fra Kriminalforsorgen.
    Den 20. december 2007 idømte Landsretten den tidl. kriminalchef seks måneders betinget fængsel for mandatsvig på 300.000 kr.


    Franskmand dør på Station City
    Den 6. december 2006 blev to politiassistenter tilkaldt til en restaurant i Fiolstræde i København. En 42-årig franskmand generede gæsterne. Da betjentene ankom til stedet, blev de angiveligt angrebet af manden. De brugte derfor stave for at gennemføre anholdelsen.
    På Station City fik franskmanden pludselig hjertestop. Efter genoplivning blev han indlagt på Rigshospitalet. Her døde han to dage senere. Politiet fandt 15 gram kokain i afdødes bukselomme (kilde: Jyllands-Posten).
    Det mystiske dødsfald undersøges nu af Statsadvokaten og Rejseholdet. Man må formode, at de kræver en skanning af afdødes kranium. Døde han af hjerneblødning efter stavslag i hovedet?



    Kolding Politi lod oliesvin slippe
    Fredag den 8. december 2006 opdagede en af flyvevåbnets F-16 jagere en lang oliestribe efter coasteren »Bornholm« i Østersøen syd for Møn. Ifølge SOK (Søværnets Operative Kommando) var olieudslippet ca. 10.000 kvm. stort. Sagen var klar. Man havde taget et oliesvin på fersk gerning. Skibet blev meldt til politiet i Kolding, hvortil skibet sejlede.
    Men på trods af sejlturen på flere hundrede kilometer nåede politiet ikke frem for at afhøre besætningen. Skibet og svinene var væk, da betjentene ankom til Kolding Havn. Den vagthavende betjent udtalte til Ritzau: »Jeg ved ikke, hvorfor vi ikke nåede det. Vi har haft travlt med andre opgaver i dagens løb«!
    Da SOK kontaktede skibet, lød beskeden, at man ved et uheld havde tabt 10-15 liter olie!!!



    Politivold mod børn i Rødovre
    Den kristne frimenighed Faderhuset købte i 2001 »Ungdomshuset« på Jagtvej 69 af Københavns Kommune. De unge mennesker på Nørrebro har gennem adskillige år brugt huset til forskellige sociale og politiske aktiviteter. Faderhuset ønsker nu at nedrive den gamle bygning. Men de unge mennesker ønsker ikke at forlade huset. En retskendelse gav dem frist til rømning senest den 14. december 2006.
    Søndag den 26. november 2006 kl. 13:30 mødte omkring 100 unge mennesker i teenagealderen uanmeldt op ved Faderhusets Samuelskole på Tæbyvej 3 i Rødovre. Inde på skolen var en gudstjeneste i gang. De unge ønskede at demonstrere mod Faderhusets overtagelse af Ungdomshuset. Flere af demonstranterne var kun 13-14 år gamle.
    Politiet mødte op ved skolen næsten samtidig med demonstranterne. Nogle trængte ind og kastede med maling og smadrede nogle møbler. Og kun tre minutter efter politiets ankomst besluttede de at foretage en præventiv anholdelse. Tre mandskabsvogne med betjente og hunde fra Rødovre Politi og Københavns Beredskabsafdeling var mødt op. En betjent råbte, at de unge var anholdt og bad dem sætte sig på jorden. Da de sad roligt på asfalten, trak flere betjente stavene. En betjent råbte, at den næste, der rejste sig op, ville blive slået ned. En karseklippet agressiv betjent trådte pludselig ind i den siddende flok, og slog vildt omkring sig med staven. Han standsede først sin besærkergang, da en kollega tog ham i armen. To andre betjente trak en ung demonstrant ud fra flokken. De lagde ham ned, hvorved hans hætte snoede sig rundt om hals og hoved. Mens de fastholdt hans arme og ben, forsøgte en kvindelig betjent tilsyneladende at kvæle ham. Hun bukkede sig ned og aflukkede luftvejene ved at holde sin hånd om hans næse og mund. En anden demonstrant læderede sin skulder og måtte køres væk i en ambulance. Ialt 84 unge mennesker blev anholdt og sigtet for gadeuorden eller hærværk.
    En del fotografer var mødt op. Og TV-stationen Local Eyes filmede balladen. Det så voldsomt ud med så megen magtanvendelse over for de helt unge mennesker. Retsordførerne fra SF og Radikale Venstre bad efterfølgende justitsministeren om en redegørelse for politifolkenes voldsomme fremfærd. Statsadvokaten for Sjælland indledte på eget initiativ en undersøgelse af forløbet. I november 2007 afviste han at rejse straffesager mod de involverede betjente. En enkelt betjent blev dog kritiseret for at have revet en ung pige i håret.
    I februar 2009 dømte Højesteret anholdelsen af 80 personer ulovlig. De var blevet anholdt uden grund kun tre minutter efter politiets ankomst. De kunne dermed ikke sættes i forbindelse med hærværket inde i skolen. Dermed kan politiet forvente krav om erstatning for uberettiget anholdelse. Skatteyderne kommer igen til at bøde for uniformeret inkompetance.



    Betjent bruger stav mod siddende mennesker Kvindelig betjent udfører kvælingsmanøvre
    Kvindelig betjent udfører kvælingsmanøvre Kvindelig betjent udfører kvælingsmanøvre
    Betjent udfører kvælingsmanøvre




    Statsadvokat fejler i klagesag
    I 2005 døde to unge psykisk syge kvinder. Dødsårsagerne kunne ikke umiddelbart forklares. De pårørende mente, at dødsfaldene kunne skyldes overmedicinering. Derfor efterforskede politiet sagen. En betjent indskrev efterfølgende forkerte epilepsidiagnoser ind i efterforskningsmaterialet. Og i det ene tilfælde blev de urigtige oplysninger givet videre til andre offentlige myndigheder. Det svækkede de pårørendes mulighed for at sandsynliggøre deres påstande om overmedicinering.
    De pårørende klagede over Københavns Politi til Statsadvokaten. Og han undlod at informere det lokale Politiklagenævn om sagen. Nævnets formand blev først informeret tilfældigt 11 måneder senere, da Nordjyske Stifttidende skrev om forløbet. Ifølge dansk lovgivning skal en Statsadvokat straks medinddrage nævnet og i øvrigt løbende informere om sagsgangen, således at nævnet kan udbede sig yderligere undersøgelser. Statsadvokaten havde således forbrudt sig mod Retsplejelovens regler.
    Den Københavnske Statsadvokat afviste klagerne og frikendte politiet. Han erkendte dog i november 2006 at have begået en fejl i forhold til Politiklagenævnet. Han undskyldte sig med, at det var familiernes egen skyld, fordi de havde bombarderet ham med alt for mange »tåbelige anmeldelser« (kilde: Berlingske.dk).
    Statsadvokaterne får en tårnhøj løn for at være befolkningens vagthunde over for politiet. Men det er efterhånden helt åbenbart, at disse fine middagsherrer beskytter politiet. Igen og igen ser vi politifolk blive frikendt efter at have begået helt indlysende fejl. Det er totalt vanvittigt!



    Glostrup Politi sjusker
    I 2005 blev fire muslimer anholdt af Glostrup Politi på mistanke om at ville hjælpe to anholdte i Sarajevo med at begå et terrorangreb i Europa. Ved en ransagning den 27. oktober 2005 glemte politiet at give vejledning om adgang til retslig prøvelse. Desuden manglede de samtykke til opretholdelsen af beslaglæggelserne. Ransagningen og beslaglæggelserne skete uden retskendelser. Fejlene blev indberettet til Justitsministeriet og Retten i Brøndbyerne.
    Retssagen mod de anholdte indledes til december 2006.



    Korrupt betjent?
    En ung mand fra Falster blev fredag den 13 oktober 2006 kl. 03:35 stoppet af en betjent for at køre 174 km. i timen på Sydmotorvejen. Betjenten bad herefter om 1.000 kr. i stedet for at tjekke bilistens kørekort og udskrive en bøde. »Du er heldig, at jeg er så ung i tjenesten. En ældre kollega ville have taget dit kørekort«! - sagde betjenten. Bilisten betalte straks pengene og lagde 100 kr. oveni som »drikkepenge«! Betjenten kørte en mørkeblå Ford Mondeo med blåt blink i forruden og bar en blå sweatshirt med ordene »Politi« hen over maven (kilde: TV2 Øst).
    Sent mandag aften den 30. oktober 2006 var den mystiske »betjent« på spil igen. Han forsøgte at standse en bilist på landevejen mellem Rønnede og Fakse. Da bilisten ikke standsede, blev han forfulgt til en tankstation i Fakse. Her forsøgte »betjenten« at få bødepenge på grund af hastighedsoverskridelse. Bilisten truede med at ringe til politiet. Herefter forsvandt den mystiske mand. Køge og Næstved Politi mener, at der er tale om en falsk betjent.



    Politichef taget for sprutkørsel
    Sidst i oktober måned 2006 blev vicepolitimesteren i Tårnby taget for sprutkørsel. På vej væk fra Politiskolen på Amager blev han stoppet af en patrulje fra hans egen politikreds. Hans spirituspromille var 1.29. Altså en let brandert. Den lovlige tilladte promille under kørsel er 0.5.
    Pressen kan sædvanligvis få oplysninger om spritbilister hos politiet uden problemer. Men da Ekstra Bladet ringede til Tårnby Politi for at høre om sagen, fik tonen en anden lyd. Den vagthavende kunne bekræfte, at politichefen var taget med en promille på 1.5-1.6. Men ellers var der ingen oplysninger at få. Den vagthavende udtalte: »Jeg skal ikke belæres af en journalist fra Ekstra Bladet. Farvel«!
    Vicepolitimesteren kan nu se frem til en bøde på op til 60.000 kr. samt frakendelse af kørekortet. Han slipper dog formentlig for fængselsstraf. Han er nu suspenderet fra tjeneste. Efter et møde med sine chefer i Justitsministeriet meddelte han, at han agter at tage sin afsked fra politikorpset.
    Den uniformerede brandert kom fra et besøg på Politiskolen. Var han inde og undervise de unge politiaspiranter om sprutkørsel?


    Masseanholdelse under Knippels Bro
    Natten til den 13. august 2006 mødtes flere unge mennesker under Knippels Bro i København. De havde været til piratfest for Ungdomshuset. I den anledning blev der tændt bål på Jagtvej og kastet flasker mod politiet. Da balladen ebbede ud, samledes nogle af de unge under broen.
    På samme tidspunkt passerede en flok festglade mennesker fra en barnedåb i nærheden. De gav sig til at snakke med de unge fra Ungdomshuset. Folk hyggede sig. Alt var fredeligt. Og pludselig dukkede politiet op. Ialt 56 mennesker blev anholdt uden grund og lagt i håndjern. En såkaldt forebyggende anholdelse.
    I oktober måned 2006 måtte Københavns Politi erkende deres fejl og undskylde den unødvendige masseanholdelse. I januar 2007 fik 47 af de tilbageholdte en erstatning for uberretiget anholdelse på hver godt 2.800 kr. svarende til et totalbeløb på 135.000 kr.
    Skatteyderne måtte altså igen bøde for politifolkenes fejlvurderinger.



    Hjørring Politi afviser livløs mand
    Natten til lørdag den 8. oktober 2006 kl. 01:30 ville en 17-årig mand ind på værtshuset »CT-Din Bar« i bymidten i Brønderslev. Han blev afvist ved døren, idet han virkede vaklende og påvirket af stoffer. Herefter satte han sig på en trappesten i nærheden. Efter at have kastet op flere gange rejste han sig og gik få meter. Dernæst faldt han livløs om på gaden.
    Ejeren af værtshuset ringede 112. Beskeden fra alarmcentralen lød: »Vi sender ikke bare en ambulance ud, fordi folk falder om på gaden«! Flere værtshusgæster ringede herefter til alarmcentralen og Hjørring Politi. Først da rykkede de ud og hjalp den livløse. Han svævede mellem liv og død på Hjørring Sygehus indtil lørdag eftermiddag.
    Ekstra Bladet kontaktede Hjørring Politi. En politiassistent udtalte: »Det er trods alt ambulancen, der skal redde ham. Vi kører altså ikke ud til sådanne sager med hovedet under armen. Det er jo ikke København, det her«!
    Utroligt! Alarmcentralen nægter at sende en ambulance ud til en livløs person. Politifolkene sidder og kigger TV og spiser citronmåner. Der er kaos i politikredsen i Nordjylland. Hvad laver politimesteren? Holder han ferie året rundt?



    Politimand tiltales for dokumentfalsk
    En politiassistent hos Kalundborg Politi blev i starten af oktober måned 2006 tiltalt for dokumentfalsk. Det skulle dreje sig om forhold, som er blevet begået under ansættelse på hans tidligere tjenestested i Københavnsområdet (kilde: Kalundborg Folkeblad).



    Køge Politimester i højresvingsulykke
    Om formiddagen torsdag den 5. oktober 2006 påkørte politimesteren i Køge en 41-årig kvindelig knallertkører i krydset Vordingborgvej-Søndre Viaduktvej. Da han svingede til højre i sin privatbil, overså han knallerten, som kørte lige ud i krydset. Trafikofferet blev kørt til Roskilde Amts Sygehus. Hun skulle være uskadt (kilde: Ekstra Bladet 6. oktober 2006).
    Vigepligtsforseelsen bliver nu undersøgt af Statsadvokaten. Politichefen risikerer tre års frakendelse af kørekortet.



    Masseanholdelse i Hillerød
    Den 4. februar 2006 afholdt Dansk Front en demonstration i Hillerød i anledning af Muhammedkrisen. Antiracist-demonstranter var også mødt op. Efter en del ballade blev 160 anholdt og lagt i håndjern af politiet. De anholdte sad på den frosne jord i flere timer. Flere måtte tisse i bukserne under politifolkenes påsyn. Flere betjente stod og grinede.
    I oktober måned 2006 undskyldte Københavns Politi langsommeligheden i forbindelse med masseanholdelserne. I januar 2007 fik 88 af de anholdte erstatning for uberettiget anholdelse svarende til et totalbeløb på 300.000 kr.
    Skatteyderne kom altså til at betale for betjentenes fejlvurderinger. Igen!!



    Hjørring Politi nægter at rykke ud
    Søndag morgen den 1. oktober 2006 ringede et ægtepar til Hjørring Politi. Der var ballade og slagsmål i en lejlighed og opgangen i Jernbanegade. Der blev råbt og skreget, og en kvinde blev slået. Den var helt gal. Men politiet nægtede at rykke ud!
    12 timer senere kl. 18:00 blev en 45-årig mand myrdet med knivstik i lejligheden. Så dukkede Hjørring Politi endelig op. Den dræbte havde været på besøg hos en 37-årig mand og en 36-årig kvinde tilhørende byens misbrugsmiljø. De er nu sigtet for mordet.
    Hjørring Politi gad ikke at rykke ud. De sad i vagtskiftet og hyggede sig med morgenkaffen og citronmånen. Som resultat er en mand blevet dræbt. Det er fandeme godt, at man ikke bor i Hjørring - uden for lands lov og ret!



    Kolding Politiforening får skatteyderpenge
    Hvert år sætter Koldings Socialdemokratiske borgmester 10.000 kr. ind på kontoen hos Koldings Politiforening. Pengene kommer fra kommunekassen. Foreningen er en underafdeling af politifolkenes fagforening Politiforbundet. Det skrev Jyllands-Posten søndag den 1. oktober 2006.
    Efter avisens afsløring, har foreningen udtalt, at man vil sige nej tak til flere penge fra kommunen. Den Socialdemokratiske borgmester synes dog, at tilskuddet er helt i orden!
    En faglig forening er en helt privat klub. Foreningstiden og pengene bruges på hyggeaftener, middage, julefrokoster og udflugter med kærester og koner. Skatteyderne skal selvfølgelig ikke finansere den slags. Det siger sig selv. Kun en Socialdemokrat kan forsvare den slags misbrug af offentlige midler!!



    Politivold på Nørrebro
    Søndag den 25. september 2006 demonstrede 800 unge mennesker uanmeldt på Nørrebro for en bevarelse af Ungdomshuset på Jagtvej i København. Huset ejes af den religiøse sekt »Faderhuset«.
    Demonstrationen startede på Dronning Louises Bro. Folk hyggede sig. Hørte musik og dansede. Og pludselig ankom mandskabsvognene med kampklædte betjente. De spærrede gaden i den ene ende og kørte bilerne ind i menneskemængden i den anden ende. Herefter gik det galt. De unge mennesker flygtede ud til Folkets Park i Stengade på Nørrebro. Der blev tændt bål i gaden og smidt med flasker og frugt. 263 demonstranter blev anholdt. På TV så vi dem siddende fredeligt på gaden i håndjern. Og pludselig træder en politimand frem og slår med sin stav. Gentagne gange hamrer han tilsyneladende helt umotiveret staven ned i menneskeflokken.
    Sagen med den knippelsvingende betjent undersøges nu af Politiklagenævnet og Statsadvokaten. De bad Københavns Politi om at identificere betjenten. Det skete i slutningen af oktober måned 2006. Han skal nu afhøres. En gruppe forældre på Nørrebro har taget initiativ til dannelsen af foreningen »Forældre mod Politibrutalitet«.



    Odense Politi svigter 10-årig dreng
    Sidst i september 2006 var den hjerneskadede og stumme 10-årige Michael på lejrskole med sin specialklasse på Martinegården i området Hasmark og Enebærodde på Nordfyn. Om formiddagen tirsdag den 19. september forsvandt han. Mens bilerne blev pakket til hjemturen stak drengen af foran næsen af seks pædagoger.
    Odense Politi blev tilkaldt. Drengens mor blev først kontaktet efter to timer. Hun fik besked på, at der ikke var noget at være nervøs over! Politiet ledte efter Michael og finkæmmede området med hunde i tidsrummet 12:00 til 20:30. Herefter blev de trætte og kørte hjem!!! Drengens mor og nærmeste familie stod alene tilbage i mørket og så politibilerne køre væk. De fortsatte selv eftersøgningen i et nærliggende sommerhusområde uden held.
    Dagen efter fortsatte de udhvilede betjente eftersøgningen. Nu med hjælp fra hjemmeværnet og søværnet. En redningshelikopter gik i luften 35 timer efter drengens forsvinden. Men Michael var som sunket i jorden. Den 21. september fandt familien selv hans tøj i strandkanten ude ved fyrtårnet. Politiets sporhunde havde tidligere afsøgt området 50 meter derfra. Søndag den 24. september indstillede politiet eftersøgningen.
    I elleve timer blev Michael overladt til sin egen skæbne i natten. Imens sov de trætte politifolk trygt i deres senge. En repræsentant for hjemmeværnet udtalte til en avis, at de ville have hjulpet til med det samme, hvis de var blevet tilkaldt. En helikopter med et varmesøgende kamera kunne også have været rekvireret akut.
    Søndag den 1. oktober 2006 fandt en fisker Michaels lig flydende i vandet ved Hindsholm kyst på Nordfyn. Og den 19. januar 2007 afsluttede Odense Politi efterforskningen af sagen. Pædagogerne, som havde ansvaret for drengen, blev frikendt af anklagemyndigheden.
    En dreng i betroet varetægt dør. Og alle slipper fri. Systemet beskytter systemet. Man kan kun undre sig.



    Københavns Politi nægter at pågribe tyve
    Onsdag den 13. september 2006 ringede 22-årige Anders til politiet. Hans nye 45-knallert til 7.000 kr. var blevet stjålet. Tyvene kørte rundt på knallerten på Hans Knudsens Plads i Vognmandsparken i København. Hvis man sendte en patruljevogn, så kunne betjentene tage dem på fersk gerning.
    Efter første opkald lovede alarmcentralen at sende en vogn. Men intet skete. Efter 20 minutter gentog han opkaldet. Betjentene kom ikke. For tredje gang ringede han til alarmcentralen. Da fik han besked på at henvende sig personligt på Bellahøj Politistation. Her modtog man blot anmeldelsen.
    På vej til arbejde dagen efter så Anders igen tyvene køre rundt på sin knallert. For femte gang kontaktede han ordensmagten. Beskeden lød, at »man ikke havde tid«. Herefter blev Ekstra Bladet kontaktet. De bragte artiklen søndag den 17. september 2006. Avisen talte med ordenspolitiets centrale vagtleder. Han lovede at se på sagen, hvis Anders for sjette gang rettede henvendelse til politiet!
    Jaså. Nu kan man ikke længere regne med politiets assistance under tyveri. Hvad skal befolkningen så gøre? Skal man samle et tæskehold og selv ordne paragrafferne? Politiet opfordrer jo ligefrem til selvtægt!



    Betjente overfalder familie i Ishøj
    Lørdag aften den 9. september 2006 fejrede Line 16 års fødselsdag hos forældrene i Ishøj. 8-10 venner samt den nærmeste familie var inviteret. Der blev hygget med mad, rødvin og dans.
    Efter midnat kørte en 16-årig gæst en tur på sin knallert på stierne omkring bebyggelsen. Efter et stykke tid kom han forslået tilbage til festen. Han var angivelig blevet ramt af sidespejlet på en bil. En ambulance blev derfor tilkaldt. Alarmcentralen sendte også en politipatrulje.
    Pludselig dukkede to unge politielever fra Glostrup Politi op hos familien for at afhøre den tilskadekomne. Da familiens 18-årige søn herefter gik gennem køkkenet, blev han bedt om at »skride«. Han blev herefter slået med stav af en af betjentene. Faderen bad betjenten om at stoppe. Det resulterede i et slag i ansigtet med betjentens stavlygte. Herefter haglede stavslagene ned over ham.
    Sønnen prøvede at hjælpe faderen. En af betjentene hamrede derfor en stav ned over hans hånd. Derved pådrog han sig tre knuste håndrodsknogler. En 37-årig kvinde bad betjentene om at »tage det roligt«. På dette tidspunkt var betjentene helt hysteriske. Hun blev slået med staven. En svoger og den 64-årige morfar blev også slået med stavene. Da betjentene endelig stod udenfor, kaldte de »kollega i nød«.
    Tre af festdeltagerne blev taget med på politistationen. Da de efterfølgende klagede til Statsadvokaten over politivold, blev de selv tiltalt for vold mod tjenestemand samt for at have modsat sig anholdelse.

    Efterfølgende blev der berammet to retsmøder angående politiets sag mod de tre festdeltagere. Men de blev begge aflyst. En af de involverede politielever var begge gange rejst på ferie. Herved opstod mistanke om bevidst forhaling af sagen. Familiens klagesag mod politieleverne kunne nemlig ikke behandles, før anklagemyndighedens sag var afsluttet.
    Den 25. marts 2008 - ca. 1,5 år efter hændelsen - blev de tre anklagede festdeltagere idømt hhv. 40, 50 og 60 dages betinget fængsel. To af dem blev desuden idømt 40 dages samfundstjeneste.
    (Kilde: Ekstra Bladet, den 14. september 2006 og 26. marts 2008).

    Tjah. En familie fejrer fødselsdag. Herefter ender det hele i et orgie af vold. Det er naturligvis vanvittigt. De unge politielever magter ikke opgaverne. De er rådvilde, udisciplinerede og agressive. Det er livsfarligt for befolkningen. Nu må justitsministeren fandeme snart mande sig op.



    Silkeborg Politi under beskydning
    Natten til tirsdag den 12. september 2006 sad fem vagthavende betjente på politistationen i Silkeborg og spiste citronmåner. Kl. 03:09 hamrede 6-8 skud pludselig ind gennem vinduerne. Betjentene smed sig ned på gulvet og kravlede ind under borde og stole. Projektilerne hamrede ind i vægge, gulv og loft. En af betjentene nåede lige at se en sort firhjulstrækker køre bort fra stedet. Det væmmelige angreb blev efterforsket af Politiets Rejsehold.
    Efterfølgende tekniske analyser viste, at skuddene var blevet affyret med en 9 mm. MP5 maskinpistol af typen »Heckler og Koch«. Det er samme type våben, som politiet selv anvender. Under den efterfølgende flere måneder lange efterforskning blev samtlige lignende skydevåben hos politiet og militæret prøveskudt. Herefter blev projektilerne sammenlignet. Javel, ja. Man havde altså mistanke om en skydegal desperado inden for egne rækker!!
    Den 9. januar 2007 blev en 32-årig mand sigtet for drabsforsøg og varetægtsfængslet i sagen. To lokale erhvervsfolk i byen udlovede en dusør på 265.000 kr. til den eller de personer, der kunne medvirke til opklaring af sagen. I marts 2007 fandt man gerningsvåbnet i en skov i nærheden af Silkeborg. Samme sted, hvor politifolk efterfølgende kørte danmarksmesterskab i mountainbike.
    Den fængslede gav i april måned udtryk for depression og selvmordstanker i arresten i Silkeborg. Han blev herefter overført til sygeafdelingen i Vestre Fængsel i København. Men denne plads var optaget. Efterfølgende blev han i maj måned forflyttet til Horsens Statsfængsel i Østjylland. Og i september blev han sat i Århus Arrest. Han fastholdt vedvarende sin uskyld. Og depressionen blev tilsyneladende værre og værre. Men ingen greb ind. Den 18. november 2007 kl. 15:00 hængte han sig i sin arrestskjorte. Tre dage efter døde han af den resulterende hjerneskade.
    Allerede i juni måned 2007 havde politiet afsluttet anklageskriftet mod den fængslede. Det var derefter blev sendt til Statsadvokaten. Men i november - altså knapt et halvt år senere - var intet sket. Man varetægtsfængslede altså en ung mand i næsten et år uden rettergang. Og nu er han død. Det lyder som noget, der kunne være foregået i en afrikansk bananrepublik.
    Man finder formentlig aldrig ud af, hvem der affyrede skuddene mod politistationen. Dusøren på 265.000 kr. fra de private forretningsmænd blev derfor foræret til Silkeborg Politi. Er det mon lovligt?



    Horsens Politi ignorerer dødstrusler
    Natten til søndag den 10. september 2006 var en ung mand ude at more sig med sin kæreste i Horsens. En flok mænd kom pludselig over til deres bord og truede dem på livet: »Stikkersvin. Vi kommer og slår jer begge ihjel«.
    Parret flygtede straks ud af restauranten og ringede til Horsens Politi. Beskeden fra betjenten var, at »du er nok fuld, og har fejlvurderet situationen«! Parret fik besked på at notere tidspunkt og ordlyden af truslerne, og senere foretage en anmeldelse på politistationen. Da parret kom hjem, modtog de i flere timer anonyme dødstrusler over telefonen.
    Den unge mand havde en uge forinden tilkaldt politiet til et slagsmål. Truslerne skyldes formentlig denne episode (kilde: bt.dk).
    Vi gætter på, at betjentene i Horsens sad og så porno på TV og gumlede citronmåner!



    Kvinde dør i politiets varetægt
    Natten til lørdag den 9. september 2006 kørte en politipatrulje forbi diskotek CONCORDEN i Frederikssund. I køen foran indgangsdøren stod en 35-årig kvinde. Hun optrådte tilsyneladende voldeligt. Betjentene standsede derfor op, og antastede hende. Efter at hun havde identificeret sig selv, blev hun anholdt og lagt i håndjern. Betjentene mente, at hun virkede psykisk uligevægtig.

    Umiddelbart efter anholdelsen ved midnatstid ankom en flok unge mennesker i taxi til diskoteket. De så den anholdte kvinde ligge passivt på maven med hænderne i håndjern på ryggen. En lyshåret betjent sad oven på hende med et knæ i ryggen.
    Et andet vidne fortalte det samme. Hun så to betjente holde den overvægtige grædende kvinde nede på asfalten i næsten 15 minutter. Armene var bag ryggen med hænderne i håndjern. Den ene betjent holdt hendes ben fast. Den anden betjent sad på hende med et knæ mellem skulderbladene. Kjolen var rullet op, således at underlivet var blottet. Vidnet fotograferede situationen på sin mobiltelefon kl. 00:33. Efter et stykke tid holdt kvinden op med at græde og ophørte med at bevæge sig.
    Da politiets transportvogn ankom, slæbte betjentene den anholdte hen ad jorden. Tøjet gled op omkring overkroppen. Hun blev herefter smidt ind på gulvet i vognen. Flere af vidnerne råbte, at betjentene skulle slappe af. Transportvognen satte herefter kursen mod kvindens hjem - KLINTEGÅRDEN - som er et opholdssted for psykisk handicappede. Det ligger i Birkevænget kun 1 km. væk fra diskoteket. Betjentene ville angiveligt køre hende hjem (kilde: Ekstra Bladet, Politiken og Berlingske).

    Da transportvognen nåede frem til Klintegården, forlod betjentene bilen med den anholdte, og gik ind og talte med en af de ansatte. Forklaringen lyder herefter, at kvinden var livløs, da de kom tilbage til politibilen. En ambulance blev tilkaldt. Da denne ankom med kvinden til Frederikssund Sygehus, var hun død.

    I TV-2 dagen efter blev det fortalt, at flere borgere i Frederikssund har beklaget sig over tiltagende voldsom og agressiv optræden hos politiet.
    Tjah. Endnu en ung person døde i politiets varetægt. Politiet har absolut intet lært. I 1992 blev Benjamin invalideret. I 2002 døde Jens Arne. De blev også tvunget på maven og lagt i håndjern - med betjente over sig. Ovennævnte unge kvinde døde naturligvis af kvælning på grund af betjentenes hårdhændede behandling. Mon ikke justitsministeren snart skal på banen med et forbud mod nævnte anholdelsesmetode - før politiet afliver endnu flere mennesker

    Statsadvokaten og efterfølgende Rigsadvokaten efterforskede sagen. I februar 2009 kom de frem til den konklusion, at der intet var at bebrejde betjentene.
    Kvinden døde i betjentenes varetægt. Hvis ikke de var skyld i hendes død, hvem var så? Var hun skyldig i sin egen død??



    Betjente misbruger politibiler
    Fredag den 1. september 2006 blev fem-seks civilklædte politibetjente formentlig taget på fersk gerning i at bryde politiets interne regler. Fuskeriet foregik ved grænsesupermarkedet Fleggårds Dan-Discount i Harrislee lige syd for Kruså. Flere vidner så betjentene fylde en transportvogn og en hundevogn op med øl, vin og sodavand. En del pålægschokolade blev det også til. Bilerne var tydeligt mærkede med bogstaverne POLITI.
    En indkøbsturist fotograferede de travle betjente med sin mobiltelefon kl. 14:45. Billedet havnede herefter hos Ekstra Bladet. De bragte historien dagen efter. På billedet ser man to mænd laste ølkartoner ind bag i den blå transportvogn med blåt blink på taget. I højre side af vognen står kartoner stablet fra næsten gulv til loft.
    Avisen kontaktede politiinspektøren for Gråsten Politi. Han udtalte: »Politiets tjenestekøretøjer må kun bruges til tjenestlige formål. Jeg ved ikke, om vi har haft betjente i Tyskland på opgave, og de på vej hjem er holdt ind for at handle. Hvis ideen med at køre over grænsen har været at købe ind, er det ikke tilladt«
    Vi formoder, at politiinspektøren undersøger sagen. Har politifolkene misbrugt offentlig ejendom? Har de handlet ind i arbejdstiden? Og bliver politiets tjenestebiler generelt misbrugt til andre fritidsfornøjelser? Der er nok at tage fat på.



    Politiets dovenskab afsløret
    Den 2. september 2006 afslørede dagbladet B.T. færdselspolitiets dovenskab. Avisen havde fået aktindsigt i fartkontrollens aktiviteter hos Rigspolitiets Færdselsafdeling. I perioden maj 2005 - april 2006 var 26 radarvogne ude at arbejde 11.000 gange. Det resulterede i registrering af 350.000 fartoverskridelser.
    Det viste sig desuden, at fartkontrollen var hyppigst i de kommuner, der ligger tættest på de 15 politigarager. Flere store provinsbyer med lang afstand til garagerne havde kun sjældent haft besøg af en radarvogn. I otte jyske yderkommuner havde man ikke set fartkontrollen i et år.
    Samme dag kontaktede justitsministeren (K) så rigspolitichefen. Hun udtalte til pressen: »Fartkontrollen skal under ingen omstændigheder stå på lange lige vejstrækninger, hvor der aldrig sker trafikuheld, og bare bruges som en pengemaskine«.
    Der er en ganske simpel forklaring på fænomenet. På enhver dansk politistation er der en kaffestue. Og den virker som en magnet på betjentene. Radio og TV. En computer, hvor man kan surfe på internettet. Bløde stole. En kaffemaskine står hyggeligt og brygger. Og henne i hjørnet står køleskabet med citronmånen. Den er politimandens trøst og trofaste ven i nødens stund. Velbekomme.



    Politi dræber flugtbilist
    I februar måned 2006 blev en 29-årig tunesisk mand dræbt på Voldes Bodega i Brønshøj i København. Den 21-årige drabsmand kom ind fra gaden og skød offeret flere gange i ansigtet på klods hold. Efter flere ugers efterforskning blev han fængslet og tilstod drabet.
    I marts 2006 skulle han så føre politiet frem til det skjulte drabsvåben. To efterforskere fra Københavns drabsafdeling kørte ham i den anledning ned ad Åboulevarden i København. Drabsmanden åbnede stille og roligt bildøren og stak af. De barske kriminalfolk sad måbende tilbage og forstod ingenting. Gerningsmanden var pist forsvundet!

    Lørdag nat den 19. august 2006 var den drabstiltalte til fest i en lejlighed i Emdrup i nordvestkvarteret i København. Lørdag morgen ved sekstiden fik en af festdeltagerne en opringning. Kvarteret myldrede med politi. Ordensmagten havde tilsyneladende opdaget opholdsstedet. Drabsmanden og to kammerater listede via ejendommens kælder ud i en bil. Den blev efterfølgende opdaget af en hundepatrulje. Derefter startede en vild biljagt gennem byen.
    Biljagten sluttede på Rådvadsvej ved Utterslev Mose. Den 40-årige fører af flugtbilen kørte ind i en parkeret bil. Pludselig blev der skudt bagfra ind i bilen. Chaufføren blev ramt, og lagde hænderne op på instrumentbrædtet for at vise, at han overgav sig. Det samme gjorde forsædepassageren. Alligevel fortsatte politifolkenes skyderi. Den drabstiltalte gemte sig på gulvet ved bagsæderne. Der var ingen betjent oppe på køleren af flugtbilen. Og de havde ingen grund til at føle sig truede. Beretningen stammer fra nævnte forsædepassager (kilde: Ekstra Bladet 1. oktober 2006).

    Ifølge betjentene selv, parkerede de deres hundevogn ved siden af den havarerede flugtbil, hvorefter de steg ud. Den ene betjent sprang op på køleren af denne. Den anden betjent placerede sig mellem flugtbilen og den parkerede bil. Da flugtbilisten pludselig accelererede fremad, følte de sig truet og nødsaget til at skyde. Betjentene affyrede herefter en række skud, der dræbte føreren af bilen. Den eftersøgte 21-årige drabsmand og medpassageren blev fængslet.
    Efterfølgende viste det sig, at betjentene havde affyret 20 skud. Ifølge obduktionsrapporten den 31. august 2006 var den dræbte flugtbilist ramt med 11 skud. Det dræbende projektil var gået ind gennem ryggen og herefter fortsat gennem venstre hjertehalvdel til venstre lunge. De tekniske undersøgelser blev afsluttet i oktober 2006. De viste, at to af projektilerne stammede fra den ene betjents pistol, mens de seks andre stammede fra den anden.

    Nu opstod der imidlertid et alvorgeligt problem. En ung mand og en kvindelig fodgænger havde uafhængigt af hinanden været vidne til politifolkenes skyderi. Og de kom med en helt anden forklaring! De påstod, at betjentene på intet tidspunkt havde været truet!!
    Det mandlige vidne vågnede ved flugtbilens sammenstød med den parkerede bil. Han stod straks op og kiggede ud af sit soveværelsesvindue. Og 10 meter derfra holdt flugtbilen. De to betjente parkerede hundevognen bag denne og sprang ud. De gik op på hver sin side af den røde Ford og råbte: »Det er politiet. Kom ud af den bil«! Betjenten på førersiden affyrede herefter det første skud ind mod føreren af bilen. Få sekunder efter skød den anden betjent fra den anden side. Han skød i hurtig rækkefølge adskillige skud ned gennem taget af bilen. Denne begyndte herefter langsomt at køre fremad. Samme betjent løb efter bilen, og skød helt vildt. Betjenten på førersiden løb tilbage til politibilen. Den røde Ford standsede herefter.
    Det kvindelige vidne kom med samme forklaring. Og ifølge begge vidner var ingen af betjentene hoppet op på flugtbilens køler! Der var intet trusselsbillede mod betjentene. Og der blev ikke affyret noget varselsskud. Ifølge vidnet i soveværelset »var det en ren nedslagtning«!
    TV2´s nyhedsmagasin Dags Dato søndag den 1. oktober 2006 havde talt med ialt fire vidner til skyderiet. De fortalte nogenlunde samme historie. De afviste, at betjentene havde været i livsfare.

    Skudepisoden blev undersøgt af Statsadvokaturen i København. Og de havde et alvorgeligt problem. De skulle afgøre, hvem der løj. Var det politifolkene? Eller var det vidnerne? De to involverede betjente blev i januar 2007 sigtet for vold med døden til følge over for den dræbte. Man havde altså mistanke om, at de løj om skudepisoden. I maj 2007 besluttede statsadvokaten at sigte de to betjente for grov vold med døden til følge. Desuden blev de sigtet for at have forvoldt hensynsløs fare over for de to passagerer, som befandt sig i bilen. Sagen blev bedømt i Københavns Byret torsdag den 18. oktober 2007. De anklagede betjente blev frikendt. Retten fandt, at de havde handlet i nødværge. Retten godtog endvidere, at den ene betjent havde været oppe på flugtbilens køler. Frifindelsen blev af anklagemyndigheden anket til Østre Landsret. Tirsdag den 26. februar 2008 dømte denne en af betjentene skyldig i vold med døden til følge for de to sidst affyrede skud. Dommen blev dog gjort straffri. Den anden betjent blev frikendt.



    Hjørring Politi smider syg mand i detentionen
    Den 19. juli 2006 blev en mand samlet op på gaden i Hirtshals af en politipatrulje. Betjentene troede, at han var stærkt beruset. Derfor kørte de ham ham til politigården i Hjørring, hvor han blev anbragt i detentionen.
    Dagen efter blev politiet ringet op af mandens mor. Hun blev meget ængstelig, da de fortalte hende, at hendes søn havde sovet ni timer i træk. Det plejede han aldrig at gøre! Det fik betjentene til at køre ham på Hjørring Sygehus. En CT-scanning viste, at han havde en stor hjerneblødning. Efterfølgende blev han kørt til Ålborg Neurokirurgiske Afdeling, hvor han blev opereret. I dag er han lam i den ene side af kroppen.
    Sagen efterforskes af Statsadvokaturen. De skal finde ud af, om politiet har overholdt reglerne om tilsyn af detentionsanbragte (kilde: BT.dk).

    Vi bringer en advarsel. Hvis du ser en politibetjent eller en politibil fra Hirthals eller Hjørring Politi, så flygt langt væk. Løb for livet. De er livsfarlige. Betjentene tror, at de er læger. De smider halvt bevidstløse mennesker i detentionen uden at arrangere et lægeligt tilsyn. Derefter glemmer de alt om den anholdte. Det er fordi, de har travlt med at spise citronmåner.



    Tøsedrengene i Hirtshals Politi
    En sommerdag i 2006 gik en 39-årig påvirket mand amok på gaden i Hirtshals. Manden er tidligere dømt for knivdrab. I over en time væltede han rundt og råbte og skreg. På et tidspunkt stormede han ind i forretningen PHOTOCARE og råbte: »Jeg har slået ihjel før, og jeg gør det gerne igen«. Den kvindelige ekspedient følte sig stærkt truet. Hun ringede til politistationen, som ligger 50 meter derfra. Men man nægtede at sende en betjent.
    Adskillige andre tilfældige mennesker overværede balladen. Flere af dem løb ind på politistationen efter hjælp. Men betjentene afviste enhver henvendelse. »Vi kender ham godt. Han er ikke farlig« - lød politiets besked. De nægtede endda at komme ud på stationens trappe for at kigge på manden. Folk var lamslåede. Først da tumulten flyttede hen foran stationen, reagerede betjentene.

    Byens lokale Røde Kors-formand overværede episoden. Hun var en af dem, der forgæves løb efter hjælp på politistationen. Hun fik det indtryk, at betjentene var bange for den tidligere drabsdømte mand. Hun klagede efterfølgende over politiets passivitet og manglende forståelse for situationen. Statsadvokaten i Ålborg forsøgte først at reducere klagen til en såkaldt »dispositionsklage«. Den ville kunne behandles af stationens egen politimester. Men det havde klageren ikke tillid til. Først efter gentagne besværlige henvendelser til Statsadvokaturen, lykkedes det hende at få klagen accepteret som en »politiklage«.
    Sagen blev efterfølgende behandlet hos Statsadvokaten. Hun afgjorde i marts 2007, at der ikke er grund til at rejse kritik af politiet. De tre involverede betjente var blevet afhørt. Men ingen af vidnerne til episoden var blevet indkaldt til afhøring. Klageren har nu rejst sagen hos Rigsadvokaten.
    Politimesteren i Hirtshals har nægtet at kommentere sagen. Og Statsadvokaturen har over for aviserne afvist kritikken af det besværlige klageforløb.

    Og vi andre sidder tilbage som store måbende spørgsmålstegn. Hvorfor skal vi skatteydere finansere sådan en flok uniformerede citronmånespisende tøsedrenge?



    Ålborg Politi svigter syg mand
    Den 20. juli 2006 faldt en 56-årig mand omkuld på sit badeværelse. Efterfølgende ringede han efter hjælp på 112 i to omgange. Men den vagthavende betjent hos Ålborg Politi nægtede at sende en ambulance.
    Det viste sig, at manden havde fået en hjerneblødning. Hans søster klagede derfor over politiets afvisning. Politimesteren indrømmede vagtcentralens fejltagelse. Den vagthavende betjent troede, at den syge mand var fuld, fordi han talte lavt og hidsede sig op. Den besked modtog søsteren i september 2006. Hun søger nu erstatning på broderens vegne. Han ligger uhelbredeligt syg!!



    Kriminalchef anklages for fartoverskridelse
    Tidligt i 2006 blev lederen af Kriminalpolitiet i Nykøbing Falster taget i at køre 97 km. i timen på sin Suzuki-motorcykel på Brovejen. Den tilladte hastighed på stedet er 60 km. i timen. Kriminalchefen, som ikke var i tjeneste, blev standset af en betjent fra Færdselspolitiet.
    For at undgå inhabilitet, overgav byens politimester straffesagen til kollegerne i Vordingborg. De gav sagen videre til en dommer. Den fartglade kriminalchef har afvist bødeforlægget med en forklaring om, at han var tvunget til at køre for stærkt i en overhaling! Den 8. november 2006 blev han idømt en bøde på 2.500 kr. samt betinget frakendelse af kørekortet af Retten i Nykøbing Falster. Dommen blev anket til Østre Landsret.



    Politimand dømt for røveri
    I marts måned 2006 blev en 48-årig politimand fra Brøndby idømt et år og seks måneders fængsel for røveri mod Ølstykke postkontor. Under røveriet, som foregik den 7. februar 2006, smed han sin maske og blev genkendt på et overvågningskamera. Dommen inkluderede desuden straf for underslæb, dokumentfalsk og tyveri mod den tidligere arbejdsplads - Roskilde Politi. Dommen blev anket til Østre Landsret. I juli 2006 blev dommen skærpet til to års ubetinget fængsel.
    I august 2006 blev den forhenværende betjent igen fængslet. Denne gang begik han et røveri mod Nordeas bankafdeling i Slangerup. Med en hvid plastikpose om hånden truede han sig til penge. Under flugten smed han huen og blev genkendt af et vidne (kilde: Jyllands-Posten).



    Kriminalkommissær klynker
    Torsdag den 17. august 2006 opsnusede en politihund et nedgravet lig (skelet) på en mark ved Tranum Klitplantage i nordjylland. »Nordjyske Medier« fulgte politiets arbejde med opgravningen fra en helikopter. Det fik en kriminalkommissær fra Løgstør Politi til at klynke (kilde: Politiken):

    »Det kan genere os ved eftersøgninger, gerningssteder og anholdelser. En helikopter tiltrækker opmærksomhed, og det vil altid være generende at have sådan et piskeris hængende over hovedet«!

    Hvad skjuler Løgstør Politi? Hvorfor er de bange for presse og offentlighed? Man kan kun undre sig. Læs om Jens Arne nedenfor!!!



    Bøssepoliti
    I starten af august måned 2006 blev der afholdt en stor konference for bøsser og lesbiske i Stockholm. Konferencen hed »See the difference«. Efterfølgende var der arrangeret en såkaldt »Pride-parade«. Et optog med homoseksuelle udklædt i flotte dragter og dansende til høj musik.
    Svenske politibetjente har siden 2002 haft officiel tilladelse til at deltage i bøsseparader - iført deres tjenesteuniformer. 170 svenske, hollandske og engelske politibøsser deltog i 2006-paraden i Sverige. De svansede og dansede og udstillede deres homoseksualitet i deres uniformer. Men man hørte ikke noget fra de danske politibøsser. Det oplyser politiinspektør Riika Asmundsson fra Stockholms Politi (kilde: Ritzau og Ekstra Bladet 30. juli 2006).
    Jaså. Javel, ja. Dansk politi boykottede altså bøsseparaden i Sverige. Var de bange for at få tæv af de svenske fodboldfans, som fik knippelsuppe i Parken. Ingen betjente fra den »hemmelige« politibøsseklub i København havde mod til at møde op med deres blanke stave.
    Læs i øvrigt om den europæiske forening for politibøsser (EGPA): eurogaycops.com



    Drengerøve på patrulje
    Hvis man går en tur på Strøget i København fredag og lørdag i tidsperioden 23:00-04:00, så kan man opleve et bizart fænomen. Unge hanekyllinger med vandkæmmet hår og nye blå skjorter kører rundt i politibil. Vinduerne er rullet ned. Arme og albuer stikker ud. Uden nogen fast plan kører de langsomt rundt og kigger vredt ud på fodgængerne. Hvis de ser et par unge flotte piger, så standser politibilen. Måske kan der scores på vagten. Måske vil pigerne aflevere deres telefonnumre. Hvis man standser og kigger på fænomenet, så risikerer man at blive antastet. »Har du problemer.....?« - bliver der spurgt.
    Det er helt tydeligt, at de unge politilærlinge er ude at øve sig. Mange af dem bor stadig hos far og mor. Og nu er de blevet udstyret med nye sko, blanke stave og dejlige revolvere. De er uvante med deres nye rolle. Og de bliver nervøse over at blive iagttaget. På mindste foranledning bliver de agressive og truende.
    Burde der ikke være en erfaren kollega med på patrulje? En voksen politimand, der kan lære de små dengser noget om rigtigt politiarbejde.



    Politiet forfølger journalister
    Vi ser den samme besynderlige forestilling år efter år. Politiet rejser straffesag mod flittige dagblads- og TV-journalister, når de opklarer og afdækker forbrydelser. Imens sidder de kaffedrikkende betjente på politistationerne og spiser citronmåner og kigger TV. Nogle få eksempler nedenfor:

  • I august måned 2006 blev to journalister fra DR-FAKTA i Århus tiltalt af Københavns Politi for køb af ulovligt fyrværkeri. Anklagen lød på overtrædelse af fyrværkeriloven og et bødekrav på 6.000 kr. Journalisterne skulle have købt otte krysantemumbomber til 200 kr. stykket i forbindelse med tilblivelsen af et program om salg af ulovligt fyrværkeri. Efterfølgende afleverede de bomberne til politiet. Alligevel blev de retsforfulgt (kilde: Politiken.dk). Den 12. september 2006 idømte Københavns Byret begge journalister en bøde på 6.000 kr. I marts 2007 stadfæstede Østre Landsret dommen.

  • I august 2006 blev to journalister fra Ekstra Bladet idømt dagbøder på hhv. 2.000 kr. og 3.000 kr. af Københavns Byret. Anklagerne lød på dokumentfalsk og falsk forklaring til offentlig myndighed.
    De to journalister dokumenterede i 2004 med skjult kamera, hvordan man kan få udstedt pas og kørekort under falsk navn og CPR-nummer. Uden nogen som helst form for personlig identifikation bortset fra foto, vandrede de ind hos politiet og udfyldte papirerne med falske oplysninger. Efter 14 dage afhentede de pas og kørekort med de falske navne og CPR-numre. Så let er det for terrorister at få falske papirer hos Københavns Politi.
    Afsløringen vakte en del ballade. Justitsministeren (K) var straks på banen med nogle ligegyldige kommentarer. Men intet skete - bortset fra, at politiet blev fornærmet og retsforfulgte journalisterne. Utroligt.

    Politiet henholder sig til straffeloven, når de anklager journalisterne. Men den virkelige grund til balladen er naturligvis følgende:

  • Anklagemyndigheden vil ikke have, at journalister opklarer forbrydelser. Derved kommer politiet nemlig til at fremstå inkompetent, latterligt og dovent.
  • Når journalisterne afdækker en forbrydelse, så er politiet nød til at forlade de varme kaffestuer med citronmånerne og gøre noget ved sagen. Det er selvfølgelig højest irriterende.
  • Anklagerne mod journalisterne har en forebyggende effekt i politiets øjne. Hvis nogen dømmes, så vil andre journalister tænke sig om en ekstra gang, før de opklarer ulovligheder.
  • Og vi spørger. Hvorfor oplever vi med jævne mellemrum, at et par journalister afdækker ulovligheder og forbrydelser, som et helt politikorps ikke kan magte? Det er da vildt mærkeligt. Hvad er forklaringen?



    Politimand dømt for trusler i Frederikshavn
    I februar 2006 blev en vicepolitikommissær fra Frederikshavn Politi fængslet efter et grundlovsforhør. Han blev tiltalt for vold og trusler på livet mod sin fraseparerede kone, som vidnede mod ham i en retssag. Den fængslede skulle have ringet til konens nye kæreste og truet med at skyde hende og børnene. Truslerne var så voldsomme, at de var gået under jorden.
    I Byretten blev politimanden idømt fire måneders ubetinget fængsel. Den 30. november 2006 blev denne dom reduceret til 60 dages ubetinget fængsel ved Vestre Landsret i Ålborg. Det svarer til længden af varetægtsfængslingen. Han slap altså for yderligere fængsling.



    Politibrandert på landevejen
    Den 19. september 2005 kl. 15:20 blev en 46-årig kvindelig bilist stoppet af en politipatrulje for slingrende kørsel på Østre Omfartsvej ved Varde. Politiet var blevet tilkaldt af en anden bilist, der havde observeret den underlige kørsel.
    Det viste sig, at kvinden var politiassistent på Esbjerg Politistation. I bilen fandt man en flaske gin. Og hendes alkoholpromille blev målt til 2.87 - altså en regulær stangstiv kanonbrandert. Efterfølgende opsagde hun sit job som betjent og forlod politikorpset.
    Den 3. august 2006 modtog spritbilisten sin dom fra Varde Ret. Psykiatrisk behandling og frakendelse af kørekortet i tre år. Desuden skal hun acceptere ægtefællen som »værge«. Han er politimand!!!



    Glostrup Politi på pigerov
    Lørdag 15. juli 2006 blev en 27-årig kvinde anholdt af Glostrup Politi på Brøndby Stadion. Den anholdte havde højlydt beklaget sig over politiets hårdhændede behandling af hendes veninde. På Glostrup politistation kom en urobetjent ind til den unge kvinde og krævede hendes telefonnummer. Halvanden time efter løsladelsen kom så den første sms-besked fra betjenten fra en af politiets tjenestetelefoner:

    »Dårlig dag i dag, hva? Er du altid så hidsig? Du må have dig en kæreste«!

    Herefter ankom sms´erne i en rivende strøm. En uge efter lød en besked eksempelvis: »Hva´ så frække. Har du noget til mig i dag«? Kvinden blev også ringet op direkte af betjenten. Han skulle have fortalt om sit seksualliv og udbedt sig oplysninger om andre Brøndby-tilhængere. Sagen havnede herefter i ugebladet FOKUS og efterfølgende i Ekstra Bladet 27. juli 2006.
    Politimesteren i Glostrup har nu sendt sagen videre til Statsadvokaten. Vi går ud fra, at denne indkalder den forulempede kvinde til afhøring!!



    Politimand bakker på motorvej
    I sønderjylland har en pensioneret politibetjent bakket to gange på motorvejen i en fotovogn. Ved Rødekro bakkede han 600 meter i nødsporet. Ved Esbjerg bakkede han 300 meter ad motorvejstilkørslen. Lovovertrædelserne kostede ham i 2006 to bøder på hver 500 kr. Manden afslører stadig fartsyndere i politiets fotovogne (kilde: Ekstra Bladet, 14. juli 2006).
    Når en bilist bakker på en motorvej, så risikerer vedkommende en betinget frakendelse af kørekortet. Men når en politibetjent laver samme lovovertrædelse, så gælder der altså andre regler! Undskyldningen for ovennævnte politimand skulle være, at han havde anvendt et blåt blink på taget af fotovognen! Og i Danmark praler vi af, at alle er lige for loven!



    Fange på ferie
    Politiet i Ribe er venlige mod fangerne! En 19-årig voldsdømt fange i Renbæk Statsfængsel i Sønderjylland har fået lov til at dele sin afsoning i to halvdele. I mellemperioden skal han på 14 dages ferie i Tyrkiet med vennerne. Den voldsdømte havde overfaldet en mand. (kilde: Jyllands-Posten 12. juli 2006).
    Har Kriminalforsorgen betalt ferien til Tyrkiet?



    Betjent får bøde for ræs
    Juli 2006 skulle tre betjente køre en fange fra arresten i Kolding til Retten i Esbjerg. På motorvejen (fartgrænse: 130 km/time) lå den civile politibils hastighed ikke under 150 km. i timen. Da farten nåede op på 180 km. i timen, blev den standset af en motorcykelbetjent. Da denne opdagede, at det drejede sig om tre politikolleger, fik de lov at køre igen. Ingen bøde. Og ingen klip i kørekortet.
    Beretningen stammer fra den anholdte (kilde: Ekstra Bladet 1. juli 2006). Han klagede over den hasarderede kørsel til Statsadvokaten i Sønderborg. I februar 2007 fik chaufføren - en politiassistent fra Århus - et bødeforlæg på 1.000 kr. for at have kørt for stærkt. Bødetaksten svarer til en hastighed på 140-150 km/time hvor fartgrænsen er 130 km/time.
    Det kunne være interessant at vide, hvor høj hastigheden i virkeligheden var. Hvad var motorcykelbetjentens måling? Fik den dømte betjent »kollegial rabat«?



    Aarhus Politi glemmer sager
    Skattesvindlere i Aarhus-området har tilsyneladende frit spil. Aarhus Politi har glemt eller ignoreret efterforskning af flere sager om skattesvindel op til 4.5 millioner kr. Sagerne har ligget hengemt i op til 4-5 år. Når de endelig når frem til domstolene, ender det med frifindelse eller betinget straf i stedet for bøde og fængselsstraf. Sagerne er forældede. I 2005 blev en sag indklaget til Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg pga. urimelig lang sagsbehandling hos politiet (kilde: Jyllands-Posten, juli 2006).
    Politifolkene i Aarhus »glemmer« altså sager om skattesvindel. Ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Sandheden er nok den, at de ikke kan finde ud af at efterforske de komplicerede regnskaber. De vil hellere køre rundt med udrykning og anholde fartsyndere og gamle damer, der går over for rødt lys!



    Politiauktioner - pas på
    Politiet sælger ud af hittegods på de såkaldte politiauktioner. Man kan ofte gøre en god handel. Men pas på. Du kan ende med at blive snydt.
    Den 22. april 2006 købte en fotograf kameraudstyr for 3.500 kr. på en politiauktion i Rødovre. Efterfølgende satte han udstyret til salg på internettet. To måneder efter ankom kriminalpolitiet til hans bopæl og foretog en ransagning. Han måtte aflevere det lovligt købte kameraudstyr. Og politiet nægtede at tilbagebetale købsprisen på 3.500 kr.
    Den oprindelige ejer af udstyret havde opdaget annoncen på internettet og herefter henvendt sig til politiet. Hans forsikringsselskab havde allerede udbetalt ham 40.000 kr. i erstatning.
    Informationschefen hos Københavns Politi udtalte:

    - »Det, fotografen har oplevet, kan ske«
    - »At købe eksempelvis kameraudstyr eller cykler på politiauktioner er ikke en sikkerhed for, at tingene ikke efterfølgende kan blive efterlyst. Det skal man være opmærksom på«
    (kilde: Ekstra Bladet 24 juni 2006).

    Jaså. Politiet franarrer altså folk penge på hittegodsauktionerne. Man køber lovligt en vare, som de efterfølgende kommer og konfiskerer. Sælger de den samme vare en gang til? Det må være en god forretning. Mon ikke justitsministeren skulle kigge lidt på hittegodsauktionerne.



    Betjente sparker i hovedet?
    Lørdag nat 17 juni 2006 blev nogle unge mennesker anholdt af politiet i Jylland. En af de anholdte beskylder betjentene for at have sparket ham i hovedet, mens han lå på jorden iført håndjern. Han udtalte til Dagbladet Holstebro Struer:

    »Jeg kan godt tage imod en røvfuld. Men det her, det var for meget. Det var ren knippelsuppe«.

    Sagen er nu meldt til politiet. Det betyder, at Statsadvokaten i Aalborg skal efterforske beskyldningerne. Samme advokatur frikendte politiet for at have gjort noget forkert i den meget omtalte Løgstør-sag.



    Gladsaxe Politi ser fodbold
    Om aftenen 12. juni 2006 cyklede en dreng hjem fra besøg hos en kammerat gennem Utterslev Mose i København. To ældre drenge på knallert forsøgte at vælte ham af cyklen. Til sidst satte de ham en kniv for struben, og stjal hans mobiltelefon.
    Da den chokerede dreng kom hjem, ringede hans far straks til Gladsaxe Politi. De gav den besked, at der ikke var ressourcer til at sende folk. En times tid efter henvendte faderen sig på samme politistation for at få optaget en rapport. På parkeringspladsen holdt tre patruljevogne. Og indenfor på stationen sad 6-8 betjente og så fodbold-VM (Italien-Ghana)!!!
    Sagen havnede naturligvis i Ekstra Bladet (16. juni). I den anledning udtalte stationens politiinspektør, at »hvis der er det mindste skær af sandhed over det, som faderen siger, så er det uacceptabelt«! Han ville nu sætte en undersøgelse igang.
    Faderen gav sig ikke til at vente på det TV-kiggende politi i Gladsaxe. Han kørte efterfølgende rundt i kvarteret og opsatte sedler med signalement af gerningsmændene. Og heldigvis for det. I august måned 2006 kunne andre beboere identificere dem. Det førte herefter til deres anholdelse. Det viste sig at være gamle kendinge af politiet.
    Vi lykønsker faderen med opklaringen af sagen. Desuden har vi et forslag. Giv de inkompetente betjente en fyreseddel.



    Barske helte - eller inkompetente kujoner?




    Politimand dømt for embedsmisbrug
    Den 5. april 2006 fik en 29-årig politiassistent en dom på 10 dages fængsel for embedsmisbrug i Københavns Byret. På en patruljetur en aften i november 2004 var han kommet forbi en 18-årig mand, som stod og tissede i en skraldespand. Derfor udstedte han et bødeforlæg på 400 kr. for "urinering på offentlig vej". Bøden nåede dog aldrig frem til rette vedkommende. Politiassistenten puttede den i en intern kuvert til den unge mands far. Han er vicepolitikommissær! Sammen med bøden lå en note med beskeden: »Gør med den, hvad du vil«! Desuden undlod han at registrere bøden i strafferegistret.
    På et forkontor blev kuverten åbnet af kontorpersonalet. Sagen havnede herefter hos Statsadvokaten. Så kørte retssagen. I Byretten forsvarede politiassistenten sig med, at han havde gjort det af »kollegiale hensyn«!! I august måned 2006 blev han idømt 10 dagbøder på hver 250 kr. af Østre Landsret.
    Hvad var der sket, hvis kuverten med bøden var havnet hos den unge mands politifar? Eksisterer der interne regler om »kollegiale hensyn« i straffesager over politiet og deres pårørende?



    Politimand var hæler
    I juli 2005 blev en kriminalassistent fra Glostrup idømt to års ubetinget fængsel i Østre Landsret for hæleri. Byretten havde forinden idømt ham tre års fængsel. I flere år havde han hjulpet sin stedsøn med at hvidvaske penge fra omfattende hashhandel.



    Politimand stjal mobiltelefoner
    September 2005 blev en politimand fængslet for at have stjålet mobiltelefoner fra sin arbejdsplads i Københavns Politi. Telefonerne skulle være solgt videre til kolleger på eksempelvis Politigården. Flere højtstående politifolk skulle have købt de stjålne telefoner, som blev solgt for 300-1000 kr. pr. stk. Den fængsledes søn hjalp formentlig med videresalget. I nogle tilfælde blev telefonerne solgt for en flaske whisky.
    Rigspolitiets rejsehold efterforskede sagen. 27 juni 2006 blev den 60-årige sigtet i Københavns Byret for at have stjålet 150 af politiets mobiltelefoner. Har man husket at finde og straffe hælerne på Politigården?



    Jydepoliti på farlig mission
    Der foregår mærkelige ting på politistationerne i provinsen. Det ved alle. Der foregår særdeles mystiske ting på politistationen i Nordjylland!
    2 juni 2005 var nordjyske politifolk på en meget farlig mission i Frøstrup-lejren. TOLD & SKAT havde mistanke om, at der blev lavet 'sort arbejde' på et par smugkroer i lejren. En storstilet aktion blev sat i sving.
    Seks skattefolk og 22 politibetjente deltog i den farlige aktion. Alt blev planlagt ned i mindste detalje. Hemmelige møder blev afholdt. Uniformer og revolvere blev efterset. Politiradioer blev justeret. Oliestand og dæktryk blev kontrolleret. Notesblokke og blyanter blev indkøbt. Landkort blev studeret og opmålt. Jo jo! Kom ikke her. Jydsk politi går grundigt til værks.
    Hvad blev resultatet af den storstilede og dygtigt tilrettelagte mission? De tapre betjente fandt:

    50 kasser 'sort' øl!!!

    Vi lykønsker med opklaringen af den store sag. Hvad blev regningen til skatteyderne? Og hvad lærte man af sagen? Et godt råd til de dygtige betjente: Drik nu ikke alle øllerne på een gang. Godaw do!!



    Jydepoliti undgår fartbøder
    Fotobilerne, der bruges til fartkontrollerne i Nordjylland, administreres fra Holstebro. Der sendes en melding til de politikredse, der får besøg af bilerne. På denne måde er de lokale politistationer forberedte, hvis der skulle opstå behov for politimæssig assistance.
    25 marts 2006 bragte Nordjyske Stifttidende en interessant oplysning. På politigården i Hjørring vil man gerne hjælpe de ansatte med at undgå fotobilerne. Når stationen får en melding om besøg af fartkontrollen, så rundsendes der en mail med en advarsel til de ansatte. Hokus pokus - ingen fartbøder til de jydske betjente og deres bekendte!
    Der foregår særdeles mystiske ting på Politigården i Hjørring. Denne station ligger simpelt hen for langt væk fra civiliseret retspraksis. Var der ikke noget med anholdelse af børn og ulovlige husransagelser for et års tid siden (læs nedenfor)? Skulle man ikke bede Rejseholdet om at kigge på denne jydske »koldbøttestation«?



    Fartbøder til sønderjydsk politi
    Siden opstilling af de automatiske fartkontroller har 30 sønderjydske politibetjente i perioden 2003 - sept. 2005 forbrudt sig mod færdselsloven. Hastighedsoverskridelserne har medført bøder til betjentene (kilde: Jydske Vestkysten).
    Mon ikke politiet skulle lære at overholde landets love, før de begynder at chikanere befolkningen?!



    Voldsanklage mod Århus Politi
    Den 6. januar 2005 skulle to politifolk transportere nogle unge mennesker til Sjælland. På færgeoverfarten Århus-Odden blev de unge urolige og ville spytte. Det medførte, at betjentene viklede gaffatape omkring hoved og mund på to af de unge. Sagen havnede efterfølgende hos Statsadvokaten i Viborg. I marts 2006 blev betjentene frikendt for vold.
    Man skal naturligvis ikke spytte på sine medmennesker. Men det er livsfarligt at tvangsdække munden på et menneske! Passagen gennem næsen er ikke nødvendigvis tilstrækkelig. Hvad bruger de tiden til på politiskolerne?



    Københavns Politi amok i Parken
    Den 28. april 2005 var der Royal League-kamp mellem F.C. København og Malmö FF i Parken i København. 2000 glade svenskere var kommet til kampen. Det kom mange af dem til at fortryde!

    Pludselig ankom 27 civilklædte betjente fra den såkaldte »civile indsatsstyrke«. De blandede sig med det svenske publikum på tribunerne på afsnit B4. Med »øresnegle« og med ryggen til kampen stod de i små grupper og stirrede truende på de svenske fans. Betjentene virkede agressive og provokerende. Som om de var på stoffer og søgte en voldelig konfrontation. På mindste foranledning blev folk vredt irettesat. Der blev sunget for højt. Folk måtte ikke hoppe. En svensk mand, som stod på en stol, fik pludselig en stav i maven. Men ellers forløb kampen i god ro og orden uden vold på tribunerne.
    I anden halvleg kom FCK foran med 2-1. Og pludselig gik de civilklædte betjente til angreb på de svenske fans. Ifølge vidneudsagn slog betjentene vildt omkring sig med stavene. Gamle mænd, kvinder og børn blev ramt. Folk flygtede i panik og væltede blødende rundt mellem hinanden mellem stolerækkerne. Imens stod betjentene og slog løs med stavene. En svensk mand blev slået bevidstløs til jorden med et slag direkte i hovedet. Denne livsfarlige voldsepisode blev videofilmet. Han blev bare efterladt livløs på tribunen. En anden person pådrog sig en sprængt urinblære efter et politispark i maven. To Malmö-tilhængere blev anholdt og senere løsladt uden sigtelse. Imens gik kampen videre. FCK vandt denne med 2-1. Ingen af de forslåede fans blev tilbudt lægehjælp af betjentene.
    Informationschefen fra Københavns Politi udtalte nogle dage efter til dansk TV: »Det var en ganske almindelig fodboldaften«!

    Seks dage efter kampen afholdt man et slags forsoningsmøde med PARKENS ledelse. Politiet, FCK, Malmö FF og de danske og svenske divisionsforeninger deltog i mødet. Videofilmene blev gennemgået. Og efterfølgende udtalte Don-Ø: »Det var en opførsel fra Malmös tilhængere, som var langt ud over det normale. Og som jeg ser det, blev politiet groft truet«!

    I oktober 2005 klagede 50 af de svenske fodboldfans til Statsadvokaten over politiets fremfærd. Og Rigspolitiets Rejsehold blev bedt om at undersøge 15 specifikke klagepunkter. Voldsorgiet blev massivt fotograferet og videofilmet af andre tilskuere på tribunerne. Hundredevis af fotografier og 40 øjenvidneberetninger dokumenterer politiets besærkergang. Men i februar 2007 - knap to år efter kampen - var de voldelige betjente endnu ikke blevet identificeret og afhørt.
    I DR-Søndag den 4. februar 2007 udtalte Statsadvokaten og Justitsministeren, at behandlingen af sagen har taget for lang tid. Og medlemmer af Retsudvalget i den svenske Riksdag var chokerede over den danske retstilstand. I marts 2007 blev betjentene identificeret. Den 25. april 2007 - to år efter fodboldkampen - blev de første to ud af ialt 27 betjente afhørt. I september 2007 - ca. 2,5 år efter kampen - var alle relevante betjente blevet afhørt. I maj 2008 fandt et enigt politiklagenævn beviser for, at en hel række betjente havde slået unødigt og uberettiget med politistavene. Men Statsadvokaten fulgte ikke denne indstilling. Hun rejste kritik af en enkelt betjent for hans brug af stav under fodboldkampen. Dermed slap han for en straffesag. I februar 2009 - fire år efter hændelsen - kritiserede Rigsadvokaten betjenten for hans brug af stav mod en svensk tilskuer. Han kan formentlig imødese et erstatningskrav.

    Man står tilbage med den samme gamle fornemmelse. Klager over politivold bliver forhalet og syltet. Enhver må kunne se, at klagesystemet ikke fungerer. Og så lige en anden ting. Har Københavns Politi et »psykopat-hold«? En specialenhed, der i virkeligheden burde ligge på briksen hos en psykiater? Og så lige et sidste spørgsmål. Får Københavns Politi gratis billetter til fodboldkampe og koncerter i PARKEN?



    Hjørring Politi får »næse«
    13 maj 2005 dukkede to politibetjente op på Hjørring Private Realskole. Tre skolepiger blev herefter hentet ud fra deres klasseværelse og anholdt på mistanke om hæleri af nogle hårglatte-jern. Den ene pige blev dog hurtigt løsladt. Hun er datter af en politimand på Hjørring Politistation!! De to andre piger blev kørt hjem, hvorefter betjentene uden den nødvendige tilladelse lavede ransagning af deres bolig.
    Statsadvokaten frikendte i første omgang betjentene for ulovligheder i november 2005. 30 marts 2006 fik Hjørring Politi herefter en påtale af Rigsadvokaten for ulovlig husransagelse, mangelfuld rapportskrivning og undladelse af at gøre pigerne bekendte med deres rettigheder.
    Hvad sker der? Hvad laver politimesteren i Hjørring? Er han faldet i søvn på sit kontor, eller er han bare inkompetent? Benytter han sig af politiets interne regler om »kollegiale hensyn«?



    Ringsted Politi påkører fodgænger
    Om aftenen den 6. november 2004 havde en 22-årig murer været på diskotek sammen med sin kæreste og nogle venner. På vej hjem kom de gående ad den ensrettede Nørregade i Ringsted. Pludselig kom en civil politibil hamrende ud af mørket. Uden blink og uden signal fra hornet. Den var blevet tilkaldt til et værtshusslagsmål. Den 22-årige blev ramt af bilen. Han blev kastet op på forruden og livløs slynget ned på asfalten. Ifølge vidner var hastigheden langt over de tilladte 50 km. i timen. »Den kørte med mindst 100 km. i timen«! - sagde et vidne. »Den kørte, som om den var stjålet« - udtalte et andet vidne.
    En af vennerne blev chokeret over at se sin kammarat ligge i en stor blodpøl. Han råbte til betjentene: »Hvad fanden har I gang i«? Han blev derefter slået i ryggen med en knippel og lagt i håndjern. Efter at være blevet væltet om på asfalten slog betjentene ham flere gange med stavene.
    Den 22-årige murer blev indlagt på Rigshospitalet med knoglebrud og læsioner i hjernen. I flere måneder lå han i dyb koma. Han er i dag varigt hjerneskadet og 75 pct. invalid med bevægeproblemer. Statsadvokaten for Sjælland efterforskede sagen mod den 41-årige politiassistent, som kørte patruljevognen. Han påstod, at farten ikke var over 40-50 km. i timen på ulykkestidspunktet. I december 2005 blev han idømt 20 dagbøder á 400 kr. samt betinget frakendelse af kørekortet af Ringsted Byret. Dommen blev anket til Østre Landsret. Den 20. september 2006 blev betjenten frikendt for uagtsom legemsbeskadigelse. Han slap med en bøde på 500 kr. for ikke at have overholdt reglerne for udrykningskørsel.
    Ringsted Politi griner. Dommerne stikker deres fede hyre i lommen. Og alle vi andre ryster på hovedet!


    Nørregade




    Voldsanklage mod Odense Politi
    I 2003 blev en 53-årig klejnsmed i Odense fejlagtigt anholdt på mistanke om at have stjålet sin egen bil! Anholdelsen var voldsom. Den anholdte påstod, at betjentene havde sparket benene væk under ham. Herefter havde han fået et knæ i ansigtet. Efter at have lagt ham i håndjern havde de trukket ham rundt om bilen i benene med ansigtet skurrende ned i asfalten.
    På flere fotos ser man manden siddende på jorden med blødende længdegående hudafskrabninger på skulder og ansigt. Hvordan kunne disse voldsomme læsioner opstå i forbindelse med en banal anholdelse? Sagen blev efterforsket af Stats- og Rigsadvokat.

    De to betjente påstod først, at læsionerne var kommet som følge af, at den anholdte havde kørt sit ansigt frem og tilbage over asfalten. Den forklaring blev dog forladt under afhøring hos Statsadvokaten. Herefter kom en ny forklaring på banen. Ifølge denne havde den ene betjent trukket den anholdte om bag bilen for at få ham væk fra trafikken. Det var den anden betjent blevet så overrasket over, at de alle tre faldt omkuld. Den anholdte landede nederst med de to betjente over sig. Herefter opstod læsionerne. Denne forklaring blev godkendt af Statsadvokaten!!

    På initiativ af journalister blev billederne af skaderne på den anholdte vurderet af en professor i retsmedicin på Rigshospitalet. Denne vurderede, at læsionerne på ansigt og skulder var velforenelige med at repræsentere såkaldte »skurelæsioner«. De kunne være opstået som følge af at være blevet trukket i benene henover asfalt med ansigtet nedad.
    Billederne blev også vurderet af en erfaren ambulance-overlæge fra narkoseafdelingen på Hvidovre Hospital. De længdegående hudafskrabninger kunne ikke tænkes at være opstået efter et simpelt fald. De kunne ej heller opstå ved, at køre ansigtet frem og tilbage over asfalten. I så tilfælde ville læsionerne have haft et tværgående mønster. Den mest sandsynlige forklaring var, at denne person var blevet trukket i benene med ansigtet nedad.
    Det skal bemærkes, at lægerne ikke var blevet informeret om sagens politimæssige sammenhæng. De foretog deres vurdering helt »anonymt« alene på baggrund af billederne.

    I 2004 blev betjentene frikendt for vold af Stats- og Rigsadvokat. Man havde ikke indhentet lægefaglig vurdering af skaderne. Man havde ikke afhørt den læge, som skrev skaderapporten og behandlede den skadelidte på skadestuen. Man konkluderede, at skaderne på den anholdte skyldtes, at betjentene var faldet oven på ham.

    Der grines på Odense Politistation! 400 politifolk er ansat på stedet. 25 af dem er kvindelige betjente. Kunne de ikke lære deres mandlige kolleger at opføre sig normalt?



    Voldsanklage mod Slagelse Politi
    Om aftenen den 16. november 2003 var en flok boksere på værtshus i Slagelse for at fejre en rund fødselsdag. På et tidspunkt forlod en tidligere supersværvægtsbokser selskabet. Udenfor værtshuset observerede betjente i en patruljevogn, at bokseren sparkede til nogle døre. Da de forsøgte at anholde ham, stak han af. Efterfølgende blev han indhentet. To betjente væltede ham om på gaden og holdt ham fast. En tredje betjent gav sig til at slå ham med staven.
    I mellemtiden var bokseren Brian Nielsen kommet til. Chokeret så han, at betjenten slog løs på boksekammeraten. På dette tidspunkt blødte denne kraftigt fra en dyb flænge i forhovedet. Brian troede, at betjenten var ved at slå ham ihjel. Derfor forsøgte han at få ham til at holde op. Det blev betjenten så skrækslagen over, at han trak sin tjenestepistol.

    Den forslåede bokser blev efterfølgende MR-scannet. Det viste sig, at betjentens knippelslag havde forårsaget to diskusprolapser i den øvre rygsøjle. Ud over en dyb flænge i forhovedet havde han desuden brækket kæben. Skaderne resulterede i en mén-grad på 10 pct.

    Bokserne anklagede betjenten for ulovlig politivold. Dette blev han frikendt for af Statsadvokaten for Sjælland. I Retten forklarede han, at han kun havde brugt kniplen mod bokserens ryg og skuldre. Men på et tidspunkt var våbenet »smuttet« og ramt nakkeregionen og højre side af ansigtet.
    De to boksere blev dømt for vold mod tjenestemand. Brian Nielsen fik 40 dages ubetinget fængsel. Den tilskadekomne bokser fik 90 dages ubetinget fængsel. Han udtalte: »Hvis Brian ikke var kommet til, så var jeg endt som en grøntsag. Det er ufatteligt, at en betjent slipper godt fra sådan en sag«.

    Slagelse Politi overreagerede naturligvis i en ganske banal politisag. En person sparkede til et par døre. Og det hele endte med knipler, tjenestepistol og legemsbeskadigelse. Betjentene sked i bukserne af skræk ved synet af de store boksere. Mon ikke de skulle tørre citronmånerne væk fra mundvigene og tage på kursus i at håndtere en politisag?



    Jens Arne dør i politiets varetægt
    Om aftenen 14. juni 2002 var der byfest i Løgstør. Der blev uro og slagsmål. Den 21-årige Jens Arne blev anholdt og lagt i håndjern. To betjente anbragte ham i politibilen og satte kursen mod detentionen i Ålborg.

    Ude på landevejen blev Jens Arne agressiv og voldsom på bagsædet af bilen. Betjentene stoppede derfor ved en rasteplads og lagde ham på maven på asfalten. Derefter blev han livløs. Sådan lyder betjentenes forklaring. Da ambulancen ankom otte minutter senere, var Jens Arne død. Få øjeblikke herefter blev følgende samtale ført mellem vagthavende på politistationen i Ålborg og betjentene på landevejen:

    »Det var godt, at vi ikke fik ham herind - så var han død herinde. Ja, for helvede. Han var et stort fedt læs. Ha ha ha ha ha ha ha«!

    Jens Arne døde i politiets varetægt. Hans mor klagede over forløbet og anmeldte efterfølgende betjentene for ikke at have ydet førstehjælp. Statsadvokaten i Ålborg efterforskede sagen to gange - og frikendte politiet. Hun havde tidligere haft ansættelse på Løgstør Politistation og været kollega til en af betjentene! Dansk Retslægeråd konkluderede, at Jens Arne døde af naturlige årsager. Dødsårsagen var ophidselse og efterfølgende hjertestop i kombination med alkoholindtagelse.

    I 2005 fik et hold journalister CAVLING-prisen for en TV-dokumentation om sagen. De påpegede væsentlige mangler i politiets og Statsadvokatens efterforskning af forløbet. Udenlandske retsmedicinere udtalte, at dødsårsagen kunne være kvælning. Dette kunne være opstået som følge af en såkaldt fikseret benlås. Denne livsfarlige metode må politiet ikke bruge i dag. Rigsadvokaten genoptog herefter efterforskningen - og endnu engang blev politiet frikendt. I konklusionen hed det, at Jens Arne ikke havde været i fikseret benlås. Han havde ingen mærker efter håndjern om håndleddene!

    Juni 2006 offentliggjorde »Nordjyske Medier« et originalt obduktionsfoto af afdøde. Der er tydelige mærker efter håndjern om begge håndled. Dette er desuden beskrevet i den originale obduktionsrapport. Noget tyder altså på, at Rigsadvokatens konklusion er baseret på et forkert grundlag. Denne har ikke ønsket at kommentere sagen. Justitsministeren (K) afviste at indlede en ny undersøgelse, på trods af de nye oplysninger. Hun har desuden udtalt, at klagesystemet over anklagemyndigheden er uretfærdigt. Jens Arnes mor har nu fået fri proces til at føre en retssag ved domstolene.



    Tilst-sagen
    Natten til den 29. december 2001 blev Århus Politi kaldt til området ved Bauhaus i Tilst. Nogle værtshusgæster havde set tre firhjulstrækkere køre ræs. Politiet ankom til stedet kl. ca. 02:18. Få minutter senere affyrede politifolkene 12 skud på halvandet minut mod tre stjålne biler. To af biltyvene blev dræbt.
    Drabssagerne blev efterforsket af Statsadvokaten. Og de skydende betjente blev frikendt. Faderen til en af de dræbte var dog ikke tilfreds med dette udfald. Han har selv indgående efterforsket hændelserne og fundet alvorgelige uoverensstemmelser i betjentenes forklaringer. Dette argumenterede han for på websitet www.tilst-sagen.dk.
    Politiforbundet blev så fornærmet over indholdet på faderens website, at de kontaktede en advokat. Han fik efterfølgende websitet lukket via Fogedretten. Herefter blev hjemmesiden genåbnet på adressen: tilst-sagen.net
    Politiforbundets advokat udtalte: »Vi kan ikke leve med, at indholdet bare bliver flyttet rundt på forskellige hjemmesider. Derfor vil vi forfølge sagen, indtil der ikke er flere endelser at gå efter«.
    Ja. Man kan kun undre sig. Hvad er det, vi ikke måtte læse på hjemmesiden »tilst-sagen.net«? Må sandheden om skyderiet ikke komme frem? Vil Politiforbundet blive ved med at bruge skatteydernes penge på at lukke hjemmesider? I så fald er de ude på en håbløs opgave. Der er ligeså mange servere verden over, som der er hår på samtlige betjente i Danmark. Pamperne i Politiforbundet spiser for mange citronmåner. Vågn nu op til virkeligheden.
    I september 2009 blev betjentene frifundet ved en civil retssag i Landsretten anlagt af forældrene til de dræbte samt fire af de andre biltyve.



    Voldsanklage mod Københavns Politi
    I august 1996 blev der afholdt en afrikansk fest på værtshuset PARNAS i Lille Kongensgade i København. Pludselig dukkede to politibetjente op på fortovet foran værtshuset. De foretog herefter en særdeles voldsom anholdelse af en af de kvindelige gæster fra festen.
    Anholdelsen foregik lige uden for værtshusets vinduer. Adskillige gæster og tilfældige forbipasserende blev vidner til episoden. Den 41-årige kvinde blev slynget til jorden under skrig og råb. Hun havde tydeligvis ikke den ringeste anelse om grunden til anholdelsen. Ifølge vidner blev hun fastholdt af den ene betjent, mens den anden hoppede på hendes ben. Det lignede et voldeligt overfald på en sagesløs person.
    Efterfølgende blev kvinden taget med på en politistation. Man nægtede hende lægehjælp i flere timer. Og politiet benægtede arrestationen, da hendes venner fra festen forsøgte at kontakte hende. Det viste sig, at hun havde pådraget sig et kompliceret benbrud. Det ene ben var brækket flere steder. Det medførte indlæggelse på sygehus i 10 dage og operation. Efterfølgende var hun sygemeldt i flere måneder.
    Der blev klaget over anholdelsen. Men sagen var vanskelig at efterforske, da flere af vidnerne var flygtninge og indvandrere og dermed ikke turde stå frem og fortælle om det skete. I 2002 blev kvinden erkendt en erstatning på 900.000 kr. Betjentene kostede altså skatteyderne en formue.



    Nørrebro 18. maj 1993
    Den 2. juni 1992 var der dansk folkeafstemning om den europæiske Maastrict-traktat. Vælgerne trodsede regeringens og erhvervslivets anbefalinger og forkastede traktaten med et »nej«-flertal på 50,7 pct. Naturligvis. Den socialdemokratisk ledede regering (S, R, CD og K) var stærkt utilfreds med resultatet. Året efter den 18. maj 1993 afholdt man så en ny folkeafstemning om en lignende traktat med fire forbehold. Nu ville man have befolkningen til at stemme »rigtigt«. Den såkaldte Edingburgh-aftale blev vedtaget med et vælgerflertal på 56,7 pct.

    Flere uger inden den 18. maj 1993 havde man arrangeret en demonstration mod afstemningen på valgaftenen på Blågårds Plads på Nørrebro i København. Hvorfor kunne regeringen ikke acceptere et demokratisk nej i den første afstemning? Alt foregik i god ro og orden. De tilstedeværende betjente tog hjem. Men da valgresultatet forelå ved 22-tiden, fik politiet meldninger om uroligheder. 500-1000 BZ-typer fra det autonome miljø samt almindelige beboere havde samlet sig på Nørrebrogade. Her byggede de en barrikade på Dronning Louises Bro. Et banner med påskriften »EF-fri zone« blev hængt op. Flere bål blev antændt på asfalten. En lokal politistation blev angrebet. Kl. 23:30 stormede kampklædt politi barrikaderne og skød tåregas ind i bydelen. Men gassen slap hurtigt op. Og på Politigården havde man låst reserverne inde i et skab. Det kunne ingen finde. Demonstranterne trak herefter op på Fælledvej og Skt. Hans Torv.

    Torvet var under ombygning. Stedvist lå tonsvis af brosten frit fremme. Containere og tilfældige byggematerialer blev samlet sammen og brugt til nye barrikader. Brostenene blev brugt som kasteskyts mod politiet. En mindre deling civilklædte »urobetjente« nåede frem til torvet. De var stærkt utilfredse med den stående ordre om at indtage en observerende og afventende holdning. De trængte sig agressivt frem mod barrikaderne. Flere af dem blandede sig med demonstranterne og hjalp dem med at samle sten. Et ægtepar genkendte dem imidlertid. Betjentene blev herefter jaget ned ad Fælledvej med en hale af demonstranter efter sig.

    Uniformeret politi blev sendt ind på torvet i en regn af brosten. Kl. 0:34:55 lød en pludselig ordre: »Træk pistolerne«. Herefter blev adskillige skud affyret fra politiets pistoler i et tidsrum på 36 sekunder. Flere demonstranter blev ramt.

    Kl. 00:36:10 blev en betjent ramt af en brosten. Herefter lød ordren: »Skyd efter benene. Skyd efter benene«. Flere skud blev affyret i et tidsrum på 17 sekunder. På TV så man, hvorledes politifolkene skød direkte ind i menneskemængden. Man så desuden, at civilklædte urobetjente kastede brosten mod barrikaderne.

    Kl. 00:45 fik politistyrken kontrol over torvet ved at skyde gas ind i mængden. En lille gruppe betjente drev demonstranter op gennem Guldbergsgade. Herefter skød politiet igen ind i menneskemængden i et tidsrum på 7 sekunder. Denne skudepisode havde karakter af et angreb. Betjentene var ikke under pres eller truede. Pistolerne blev brugt offensivt.
    Under de tre skudepisoder blev i alt 113 skud affyret. Og 11 demonstranter blev ramt. Herefter ebbede urolighederne ud. Den ansvarlige politidirektør - Poul Eefsen - sad under hele forløbet trygt og godt hjemme i privaten og kommanderede betjentene rundt via telefon.

    Politiets brug af skydevåben blev dagen efter taget i forsvar af regeringen og de andre politiske partier i Folketinget. Den 24. maj 1993 blev politidirektøren bedt om at lave en rapport om forløbet. Redegørelsen var imidlertid så fuld af fejl og modstridende oplysninger, at Rigsadvokaten blev bedt om at lave en såkaldt »uvildig« undersøgelse.

    Rigsadvokatens efterforskning blev påbegyndt den 31. maj 1993. Det viste sig 1,5 år senere, at undersøgelsen var et »cover-up«. Han var hemmeligt blevet bedt om ikke at undersøge politiets rolle i sagen. I august 1994 blev rapporten offentliggjort. Flere ting var ikke blevet nævnt. Vidneudsagn var udeladt. TV-dokumentation var ignoreret. Rapporten var mangelfuld. Han blev derfor bedt om at lave en supplerende rapport. Men politiets rolle i begivenhederne blev stadig ikke bedømt.

    I januar 1996 udtrykte folketingets Ombudsmand hård kritik af de to rapporter fra Rigsadvokaten. Folketinget nedsatte defor en undersøgelseskommission til bedømmelse af rapporterne. Den 28. august 2000 blev sagen afsluttet. Syv år efter begivenhederne. Københavns Politi, ministre og embedsmænd blev frikendt. »Demonstranternes adfærd var den grundliggende årsag til urolighedernes voldsomme omfang«.

    De færreste mennesker forsvarer stenkastende BZ-typer. Men den 18. maj 1993 begik dansk politi 113 drabsforsøg mod unge demonstranter på Nørrebro. Det er aldrig før sket i fredstid i Danmark. Drabsforsøgene blev efterfølgende accepteret af regering og Folketing. Omstændighederne omkring skyderiet blev ikke undersøgt sufficient. Politiets rolle er aldrig blevet uvildigt bedømt. Det er aldrig blevet opklaret, hvem der gav ordren til at skyde. Det er naturligvis dybt uretfærdigt og krænkende for almindelig sund retsfølelse. Man sidder tilbage med fornemmelsen af, at politiet og myndighederne har begået ulovligheder. Velbekomme.


    Husker du Benjamin
    Nytårsaften ved årsskiftet til 1992 var den 18-årige Benjamin ude at more sig med vennerne. De endte på Rådhuspladsen i København. Der blev drukket nogle øl og affyret raketter. Masser af andre nytårsglade mennesker morede sig på samme måde rundt omkring på pladsen.
    Samme aften luskede tre civilklædte urobetjente omkring på Strøget. De kedede sig. Men på Rådhuspladsen var der gang i den. De runderede området et stykke tid. Og 20 minutter over midnat var der bid. Den unge Benjamin morede sig lidt for meget. De tre kæphøje betjente kastede sig over ham. De fik ham ned på maven i benlås og lagde ham i håndjern. En betjent trak til i hans halstørklæde. De tre fuldvoksne betjente lagde sig ind over ham med hele deres vægt. Angiveligt for at pacificeere ham.
    Benjamin kunne naturligvis ikke trække vejret med 250 kg. kropsvægt over sig. Derefter holdt hans hjerte op med at slå. Betjentene opdagede, at han blev livløs. Men de var ligeglade. De troede, at han spillede komedie!!
    Benjamin blev genoplivet. Lægerne vurderede, at han formentlig havde haft hjertestop i mindst 20 minutter. Som konsekvens fik han en alvorgelig hjerneskade. Efterfølgende blev han erklæret 100 pct. invalid. I 17 år sad han totalt lammet i en kørestol på et plejehjem. Natten til torsdag den 5. september 2008 døde han.
    Benjamins mor anlagde retssag mod politiet. Og den 17. november 1995 blev Københavns Politi i Østre Landsret idømt en bøde på 1.4 millioner kr. samt skylden for at have forårsaget Benjamins invaliditet. De tre betjente var altså skyld i tragedien. Disse statsautoriserede voldsmænd går i dag frit omkring. Skatteyderne betalte deres straf. Og Benjamin mistede sit liv. Han ville bare ud at more sig en nytårsnat.
    Søndag aften den 7. september 2008 afholdt omkring hundrede mennesker en mindehøjtidelighed for Benjamin på Rådhuspladsen i København. Begivenheden var arrangeret af »Foreningen Forældre mod Politibrutalitet«. I øvrigt blev brugen af »benlås« forbudt i juni 1992 under den daværende socialdemokratiske justitsminister.



    Susan-sagen
    Tirsdag morgen den 31. januar 1992 fandt en 14-årig dreng liget af den 12-årige Susan i en grøft ved Herslevvej uden for Fredericia. Hun var blevet kvalt og tilsyneladende seksuelt krænket. På hendes overtøj fandt man flere fremmede hår. De blev sendt til undersøgelse på en anden afdeling. Herefter forsvandt materialet sporløst. Muligheden for en senere DNA-analyse gik tabt. I 2012 havde man endnu ikke pågrebet gerningsmanden. Susans far var allerede død i 1992. Hendes mor døde i 2002 uden at få en afklaring på sin eneste datters sidste timer.
    »Det fundne hår er formentlig forsvundet på grund af det sædvanlige rod.... Man skulle tro, at det er løgn. Men det sker altså, at tekniske beviser i en uopklaret drabssag bliver destrueret på grund af uvidenhed. Det er forfærdeligt, men sådan er det....« - udtalte en tidl. efterforsker fra Rejseholdet til Ekstra Bladet i oktober 2012.
    De fleste forstår, hvad manden mener.




    Politiforbundet



    Politiforbundet klynker
    Den 30. juni 2005 var en repræsentant fra Politiforbundet i DR-Radioavisen og beklage sig. Han klynkede over, at folk er begyndt at fotografere politiaktioner med deres mobilkameraer. I 2013 klynkede han videre. En bizar anholdelse blev filmet og lagt på YoyTube (Politivold i Horsens). Læs: Uniformeret magtmisbrug i Horsens

    Skal vi have ondt af de stakkels betjente med stave og skarpladte pistoler? Har de ikke psykisk overskud til at klare jobbet? Er de utilfredse med at blive fotograferet, når de sparker folk i hovedet og overtræder stav-reglementet? Bliver de sure, når et overvågningskamera afslører politifolk i at stjæle spiritus og cigaretter i Super Brugsen?

    Vi har et par gode råd til Politiforbundet. I skal opfordre jeres medlemmer til at holde sig på den rigtige side af loven. Så har de intet at frygte. Desuden burde forbundet - i stedet for at klynke - bruge tiden på at skaffe den almindelige betjent noget mere i løn. Så ville man måske kunne højne standarden.
    Læs mere om Politiforbundet i Danmark under: Fagbevægelsen



    Kørselsordning, pamperlejlighed og underskud
    Politiforbundets formand tjener næsten 700.000 kr. årligt. Han bor i Beder syd for Aarhus. Op til 60 gange om året kører han fra privatadressen til hovedkvarteret i København i sin Mercedes ML 320. Det er ca. 309 km hver vej svarende til i alt 18.540 km. Denne transport har han opgivet som »erhvervskørsel«. Politiforbundet forærer ham derfor skattefri kørselsgodtgørelse på 70.452 kr. årligt. Men hans udgifter til kørslen beløber sig kun til ca. 21.600 kr. årligt (Mercedes: 10 km pr. liter med en literpris på 12 kr.). Dermed scorer han et årligt beløb på ca. 48.852 kr. Ordningen har stået på siden 2004. Dermed skulle han have tjent ca. 440.000 kr. skattefrit i perioden 2004-2012. Det betaler forbundets 12.000 medlemmer ud af en gennemsnitlig årsløn pr. betjent på 330.000 kr.
    I 2012 opdagede fire af forbundets medlemmer i hovedbestyrelsen ved et tilfælde den lukrative kørselsordning. Den var tilsyneladende ikke blevet godkendt af bestyrelsen. Formanden blev herefter bedt om at redegøre for ordningen, som han påstod var godkendt senest den 25. juni 2009. Men det var endnu ikke sket i februar 2013. Og BT, som skrev om sagen i februar 2013, kunne ikke få lov til at se referatet.
    I øvrigt har forbundets formand og næstformand en gratis lejlighed til rådighed på hhv. H.C.Andersens Boulevard og Islands Brygge i København. Denne lukrative skattefrie ordning havde i 2013 stået på i otte år for formanden og fire år for næstformanden. Men var grundlaget for skattefrihed i orden? Det opstod der tvivl om.
    Sådan. Alle fagforeningspampere er lavet af samme materiale. Medlemmerne betaler forgyldningen. På et møde i forbundets hovedbestyrelse torsdag den 28. januar 2013 meddelte formanden sin afgang fra posten ved kongressen i maj 2013. Her skulle man desuden vedtage en kontingentforhøjelse for medlemmerne. Forbundet havde nemlig oparbejdet et underskud på over 10 millioner kr.



    Politiforbundet på ferie i Grønland
    I perioden 22-26 april 2010 rejste formanden og 28 hovedbestyrelsesmedlemmer fra Politiforbundet til Grønland for at holde bestyrelsesmøde. De deltagende ialt 55 personer (inkl. koner) blev indlogeret med fire overnatninger på det fire-stjernede Hotel Arctic. Selve bestyrelsesmødet var overstået fredag den 23. april. Resten af tiden gik med sejlture, slædeture, vandreture til Sermerut og besøg hos et hundespand. Et besøg i Zionskirken i Illulissat blev der også tid til. Regningen på 600.000 kr. blev betalt af Politiforbundet - altså landets politibetjente (kilde: B.T., 22. januar 2011).
    Som betjent i Danmark er man tvunget til at være medlem af Politiforbundet og betale for pampernes ferie. Tak for kaffe og citronmåne.




    Politiets Efterretningstjeneste (PET)



    Kontrol med PET
    Politiets Efterretningstjeneste med hovedkvarter på Klaudalsbrovej i Søborg i København har et årligt budget på ca. 800 millioner kr. Ud af knap 800 medarbejdere er 73 pct. politifolk (584), 16 pct. administrative medarbejdere og 11 pct. civilt ansatte (2010). PET er således en middelstor skatteyderbetalt statsinstitution. Derfor skal der være kontrol med PET´s virke. Det er logik for selv de svageste. Men ikke for PET. Her mener man sig undtaget fra landets love og regler. I sære vendinger om forsvar for demokrati og monarki forsøger man at argumentere sig væk fra ganske almindelige principper om kontrol med arbejdsopgaver, økonomi, lovgivning og basal retssikkerhed. Af uforklarlige årsager andet end forsøg på at skjule ulovligheder mener man sig ophøjet til at kunne arbejde i total hemmelighed uden nogen som helst form for kontrol. Ligesom badutspringerne i en bananrepublik. Sådan spiller klaveret naturligvis ikke.

    I mange år førte det såkaldte Wamberg-udvalg under Justitsministeriet kontrol med PET. Ministeriet er også PET´s øverste myndighed. Derved spillede ministeriet en dobbeltrolle som både chefmyndighed og kontrollør. Det går ALTID galt. I 2013 efter en årelang perlerække af åbenlyse kvajesager på kant med dansk lovgivning forsøgte S-R-SF-regeringen sig med en forsigtig skærpelse af kontrollen med PET. »Det er er historisk......!!!!« - udtalte justitsministeren (S) stolt. Beslutningen med et bredt flertal i Folketinget kom efter sagerne om PET´s involvering i amerikanernes likvidering af islamiske terrorister. I januar 2013 vedtog S-R-SF-regeringen med DF, Konservative og Venstre en ny PET-lov. Ifølge denne oprettes et uafhængigt tilsyn bestående af fem medlemmer udvalgt af Landsretten, justitsministeren og Folketingets Kontroludvalg. Tilsynet får fem millioner kr. årligt for at løse opgaven. Til gengæld får PET 11,6 millioner kr. årligt for at besvare spørgsmålene. Til sml. fik de tilsvarende tilsyn i Norge og Sverige hhv. 10,8 mio. kr. og 17,9 mio. kr. i 2011 for at lave det samme. Det danske tilsyn skal udelukkende beskæftige sig med kontrol af persondata hos PET. Og så kan det naturligvis være ligegyldigt. Det er kun en ganske lille del af PET´s arbejdsområde. Andre lande har langt mere kontrol med deres efterretningstjenester. Igen fik vi discount-udgave og en demonstration på typisk dansk naivitet.

    Det er ikke godt nok




    PET-chef politianmeldt for racisme
    I 2011 brugte en politichef hos Nordsjællands Politi sin grundlovssikrede ytringsfrihed til at udtrykke sin mening om østeuropæiske tyvebander. I et internt ugebrev skrev den daværende politiledelse til områdets 700 betjente:

    »at der er kommet efterretninger frem, som godtgør at dansk politi har været meget naive med hensyn til deres tilgang til østkriminelle. De er formentlig meget bedre organiseret end vi hidtil har troet. Det betyder, at alle østeuropæere hovedsageligt fra Rumænien, Bulgarien og Ungarn som udgangspunkt skal antages for at være platugler og svindlere og langt hovedparten af dem, der træffes i DK er her med kriminalitet for øje. Lavpraktisk betyder det, at at vi i antræffelsestilfælde skal være meget mere mistroiske og som udgangspunkt anholde dem, således at vi kan få deres troværdighed afprøvet.....«.

    Omkring fem år efter i 2016 havde politichefen fået job som som chef for efterretningsafdelingen i PET. Så turde de nordsjællandske betjente også udtrykke deres mening. Nu krøb en skinhellig gruppe betjente frem fra træværket med en politianmeldelse mod deres tidl. chef for brud på racismeparagraffen iflg. ovenstående udtalelse. Sagen efterforskes af DUP. Læs i øvrigt: Østeuropæiske psykopatbander


    PET destruerer folks private ejendom
    I perioden 2007-2012 fik en historiker fra »Center for Koldkrigsforskning« allernådigst adgang til PET-arkivet. Han måtte ikke kopiere eller fotografere noget som helst. Uuuuuuuha. Tænk, hvis han var en farlig spion. Derfor skrev han interessante ting ind med hånden på sin computer uden adgang til internettet. Materialet skulle bruges til det historiske værk om Danmark under »den kolde krig«. Computeren stod i et aflåst skab hos PET. I 2014 blev computeren med alt forskningsmaterialet destrueret. Et PET-fjols havde uden at undersøge tingene smidt fire gamle computere ud til destruktion. PET beklagede efterfølgende medarbejderens fejltagelse (kilde: BT og Ekstra Bladet).
    Eller også destruerede man computeren helt med vilje??



    PET-agenter på luderbar for skatteyderpenge
    Hemmelige PET-agenter med skæg og blå briller rejser rundt i verden for at fange faaaaaaaaarlige terrorister. Men hvordan opfører de sig under fremmede himmelstrøg med diplomatpas for skatteydernes penge? Det afslørede en tidlige PET-agent (2006-2012) i sin bog fra juli 2014. Politifolkene skulle ifølge bogen have brugt bunkevis af penge på druk, middage, luder- og stripbarer, bordeller og escortpiger på hemmelige rejser til eksempelvis Bangkok, Barcelona og Lissabon. På missioner i Jakarta og Nairobi skulle de have betalt for stripklub-besøg og ludere med kreditkort via Mola Consult (hemmelig afdeling under PET).
    I februar 2012 var den tidl. PET-agent med på en tur til Lissabon. Her aflagde PET-folkene besøg på byens dyreste gentleman-klub med piger til salg. Og alle mand undtagen forfatteren nød kvindeligt selskab krydret med dejlig Champagne. Chefen for gruppen endte på en sofa i fosterstilling med en østeuropæisk luder. Regningen på 43.700 kr. blev tilsyneladende betalt af skatteyderne.
    I 2010 var PET-flokken i Barcelona på hemmelig mission. Det blev fejret med en god middag på en af byens fineste restauranter. På et tidspunkt meddelte chefen, at han havde arrangeret noget underholdning. Herefter kørte selskabet til en privat villa. Ved indgangen overrakte han værtinden et tykt bundt pengesedler. Herefter var der adgang til en bar og chiffon-beklædte ludere.
    I december 2007 var der afgang til en 3-dages tur til Bangkok i Thailand. Formålet var at planlægge en senere mission til Kenya i Afrika. Og hvorfor skulle det absolut foregå i Sydøstasien? Fordi en af PET-folkene var helt pjattet med denne del af verden. Få timer efter ankomst befandt selskabet sig i »red light-distriktet« med barer, restauranter og massevis af prostituerede. Der blev drukket øl i stride strømme og blandt andet forhandlet pris med en genert teenagepige.
    Efter afsløringerne i juli 2014 havnede sagen hos justitsministeren (A) efter krav fra SF om en redegørelse. Medierne kontaktede ministeriet for en kommentar. Men ministeren var ikke hjemme. Og hos PET benægtede man ethvert kendskab til den tidligere PET-agent. Læs i øvrigt: PET involveret i drab på terrorister?

    Alt er hemmeligt hos PET - vi forstår hvorfor




    PET-chef 2014
    Den 3. december 2013 opsagde Napoleon sit job som PET-chef. I virkeligheden fik han en fyreseddel i forklædning blandt andet på grund af samarbejdsproblemer med de menige politifolk. I desperation over forholdene havde de kontaktet medierne. Den nye PET-chef pr. 1. januar 2014 kom fra et lederjob i Statsadvokaturen for Særlig Økonomisk Kriminalitet (SØK). Efter et par uger i det nye job gik det galt. I et interview på DR udtalte han, at »det er uacceptabelt, at nogen går til pressen og fortæller ting, der sker internt og skal løses internt i en virksomhed......«. Nu ville den nye chef som en enevældig PET-konge altså begrænse medarbejdernes grundlovssikrede ytringsfrihed. På baggrund af udtalelsen afkrævede Folketingets Ombudsmand torsdag den 30. januar 2014 en redegørelse fra PET-chefen. Offentligt ansatte har nemlig ret til at udtale sig til eksempelvis medierne om forhold på deres arbejdsplads. Bare de ikke bryder deres tavshedspligt. I april 2014 måtte den spritnye PET-chef stå skoleret hos Ombudsmanden og have forklaret gældende regler. Læs: Ytringsfrihed for offentligt ansatte

    Den 14. februar 2015 skød og dræbte en muslimsk terrorist to tilfældige mennesker i København. Det første attentat kl. 15:33 foregik på Østerbro under et debatmøde med en svensk Muhammed-tegner. Her skød og dræbte han en 55-årig mand på fortovet. Som den eneste forsøgte denne at antaste og standse gerningsmanden. På trods af et tilstedeværende politi på syv mand flygtede terroristen med lethed væk fra stedet. PET-folkene sad nemlig indendørs i cafeen og hyggede sig med kaffe i varmen. De affyrede 21 skud mod manden. Men projektilerne trængte ikke gennem glasruderne. Betjentenes våben var ikke kraftige nok. Otte til ni timer efter kl. 00:43 dræbte han en jødisk vagt foran synagogen i Krystalgade. Og igen flygtede han væk fra gerningsstedet på trods af to bevæbnede betjentes tilstedeværelse. Den ene havde begge hænder i lommen for ikke at fryse. Den anden tabte magasinet til maskinpistolen af bar befippelse. Han var ikke blevet instrueret i at bruge våbnet.
    Efterfølgende måtte PET-chefen stå til regnskab for forløbet hos politikerne på Christiansborg. PET havde tidl. haft terroristen under observation efter en lang række kriminelle forhold og et nyligt fængselsophold. I september 2014 blev de af Kriminalforsorgen advaret om manden. Den jødiske organisation i Danmark havde flere gange klaget over manglende vagtberedskab ved jødiske københavnske institutioner. Eksempelvis var PET den 21. januar 2015 blevet orienteret om en konfirmationsfest den 14. februar i synagogen. Nu skulle PET-chefen forklare sig om alle disse forhold. Og han forklarede, at PET den 14. februar 2015 »øjeblikkeligt« havde iværksat ekstra beskyttelse ved jødiske institutioner efter det første attentat kl. 15:33. Men det var løgn. PET-ledelsen brugte adskillige timer efter det første attentat på Østerbro på at drøfte terrortruslen. Synagogen blev først bemandet med to betjente kl. 19:22 og ved andre jødiske steder et par timer senere. Altså 3-6 timer efter det første attentat på Østerbro.
    Mandag den 16. februar 2015 kl. 13:29 blev Københavns Politi bedt om oplysninger om sikkerhed ved synagogen. Beskeden til Rigspolitiet lød, at fast bevogtning blev etableret kl. 19:30. Denne besked blev sendt videre til Justitsministeriet og herefter Statsministeriet mhp. statsministerens internationale pressemøde kl. 14:30 samme dag. Men Gucci-Helle nåede ikke at få beskeden. Hun stod frem og fortalte, at »som en del af standardproceduren, så snart angrebet skete lørdag eftermiddag, øgede dansk politi øjeblikkeligt beskyttelsen af synagogen«. Det havde PET jo tidligere fortalt hende. Dermed misinformerede hun pressen og offentligheden på baggrund af PET´s forkerte oplysninger. Så fik PET-chefen en fyreseddel.
    Napoleons afløser fik kun godt et år som PET-chef med en ansættelseskontrakt lydende på seks år. Han fratrådte jobbet den 6. maj 2015. Herefter fik han en loppetjans hos Rigspolitiet gående ud på at »udvikle politiet«. Det betyder »du skal ikke røre en finger til samme tårnhøje løn«.

    I politiets evalueringsrapport blev den 55-årige skuddræbtes indsats ved Krudttønden nedtonet. »F. N. der deltog i arrangementet, blev skudt af gerningsmanden med et skud i højre side af ryggen, hvilket senere medførte, at han afgik ved døden« - nævner rapporten. Som den eneste havde han forsøgt at standse den muslimske terrorist, mens betjentene krøb sammen med ineffektive våben inde i varmen i caféen. Og i statsministerens (bilags-Lars (V)) nytårstale den 1. januar 2016 blev han ikke nævnt med et eneste ord i modsætning til den dræbte jødiske vagt ved synagogen. I februar 2016 havde man brugt 422.436 mandetimer på bevogtning med betjente ved synagogen og andre jødiske institutioner svarende til en udgift på knap 100 millioner kr. I februar 2016 fik Det Jødiske Samfund et ekstra tilskud på to millioner kr. ud over det faste årlige tilskud fra staten på 2,1 millioner kr. Denne ulighed undrede mange mennesker. Men det burde det ikke. Politiet og myndighederne forsøger altid at nedtone og helst hemmeligholde kvajesagerne. Desuden er politikerne af mærkværdige årsager hundeangste for at fornærme jøderne.



    Napoleon
    Al ting er hemmeligt hos PET. Journalister og medier går forgæves i forsøg på at indhente selv de mest banale oplysninger. Folketingspolitikerne bortset fra justitsministeren og statsministeren får heller intet at vide. En klassificeret kontorchef hos Rigsrevisionen gør et halvhjertet forsøg på at kontrollere de regnskaber og bilag, som PET nådigst vil udlevere. På denne måde lever PET i et bekvemmeligt skjul for selv den mindste form for kontrol. De typiske argumenter for lukketheden går på rigets sikkerhed, terrorbekæmpelse samt Gud, konge og fædreland. I virkeligheden dækker en stor del af hemmelighedskræmmeriet over kvajesager, fuskeri, pengemisbrug og ulovligheder. I 2007 ansatte Justitsministeriet det danske svar på Napoleon som PET-chef. Det gik galt fra første dag. Læs nedenfor.

  • I 2013 søgte Ekstra Bladet om aktindsigt i forskellige bilag hos PET. Eksempelvis PET-chefens bilag for flere rejser, hotelophold, middage mv. I PET-hovedkvarteret går han under navnet Napoleon på grund af hans hang til magt, storhed, god mad, rødvin og luksus. Men flere af bilagene var forsvundet. I flere andre tilfælde måtte PET meddele, at regninger enten var bortkommet, eller at der måske fandtes flere end dem, de lige havde sendt. Hvad skjulte PET?
    Aktindsigten viste, at PET-chefen på syv udlandsrejser i perioden 2010-2011 havde hygget sig gevaldigt på dyre hoteller. Den 13. oktober 2010 rejste han til Berlin til et møde med de europæiske efterretningschefer. Han indlogerede sig på et hotel til 3.020 kr. pr. nat. Samme år indlogerede han sig på luksushotellet Hotel de Rome til 2.530 kr. pr. nat. Her betalte skatteyderne for spabad til 450 kr. og morgenmad med room service. Den 28. september 2010 rejste han til Zürich i Schweiz på et hotel til 3.875 kr. pr. nat. Ifølge Statens »Cirkulære om statsregulering for tjenesterejser« skal man overholde visse beløbsgrænser for indlogering og kost under rejser i embeds medfør. Men det skider man tilsyneladende på hos PET. Herregud. Man makulerer bare bilagene og henholder sig til rigets sikkerhed. Så holder politikerne kæft. Nogle af PET-chefens rejser var så »hemmelige«, at man afviste aktindsigt. Læs nedenfor (kilde: Ekstra Bladet).

    • 5-6 maj 2010: Spanien. Hotel til 1.265 kr. pr. nat. Maks. tilladt beløb: 1.156 kr. pr. nat.
    • 30. sept. - 1. okt. 2010: Belgien. Hotel til 1.416 kr. pr. nat. Maks. tilladt beløb: 1.342 kr. pr. nat.
    • 28-29 sept. 2010: Zürich, Schweiz. Hotel til 3.874 kr. pr. nat. Maks. tilladt beløb 1.476 kr. pr. nat.
    • 13-15 okt. 2010: Berlin, Tyskland. Hotel til 3.020 kr. pr. nat. Maks. tilladt beløb 931 kr. pr. nat.
    • 4-5 maj 2011: Ungarn. Hotel til 1.306 kr. pr. nat. Maks. tilladt beløb 895. kr. pr. nat.
    • 14-15 sept. 2011: Polen. Hotel til 1.237 kr. pr. nat. Maks. tilladt beløb 895 kr. pr. nat.
    • 29-30 sept. 2011: Polen. Hotel til 1.482 kr. pr. nat. Maks. tilladt beløb 895 kr. pr. nat.

  • I oktober 2013 havde PET-direktionen inkl. PET-chefen og den juridiske chef planlagt et seminar på kongefamiliens vinslot Chateau de Cayx i Frankrig. Godt to måneder før i juli 2013 havde de menige medarbejdere frarådet turen på grund af en igangværende sparerunde. Den planlagte luksus blev herefter nævnt i den klage over PET-ledelsen, som 600 politifolk sendte til justitsministeren og Rigspolitiet den 28. oktober 2013.
    I sepetember 2013 skrev Ekstra Bladet om misbrug af midler fra den særlige pulje til terrorbekæmpelse. Samme dag blev turen aflyst med øjeblikkelig virkning. Og den var bortcensureret i den aktindsigt, som bladet fik i december 2013.
    Er det ikke mærkeligt? Her har vi den virkelige grund til noget af hemmelighedskræmmeriet i PET. Misbrug og fuskeri med skatteydernes penge.

  • I 2008/2009 fløj PET-chefen med flere medarbejdere, chefpolitiinspektøren og justitsministeriets departementschef til Australien på tjenesterejse. PET-chefen tog konen med på en billig egenbetalt billet på økonomiklasse. Lige før afgang beordrede han en kvindelig PET-medarbejder til at bytte sin plads på business med konens økonomi-plads. Dermed kom skatteyderne til at betale en stor del af konens billet. Episoden var en del af den klage, som PET-medarbejderne sendte til Justitsministeriet og Rigspolitiet i oktober 2013.
    Så kan det næsten ikke blive værre!!

  • Der er ingen smalle steder, når PET-chefen flyver afsted på rejser af betydning for »rigets sikkerhed«. Flybilletterne har typisk en pris, som kan sidestilles med 1. klasse. Det afslørede Ekstra Bladet efter aktindsigt i oktober 2013. Napoleon ville ikke selv kommentere priserne. Priserne for de 10 dyreste flybilletter i perioden 2007-2012:

    • 5-7 februar 2008: 26.816 kr.
    • 15-26 februar 2008: 52.263 kr.
    • 15-18 juli 2008: 35.812 kr.
    • 8-11 september 2009: 24.707 kr.
    • 2-6 november 2009: 29.739 kr.
    • 25-29 januar 2010: 32.632 kr.
    • 6-10 april 2010: 25.630 kr.
    • 11-16 april 2010: 24.462 kr.
    • 23-26 november 2010: 27.789 kr.
    • 10-16 november 2012: 40.307

    Nu gik det lige så godt med PET-festen. Rejser, hotelophold, middage, fester og afskedsreceptioner kunne afholdes hemmeligt efter forgodtbefindende på skatteydernes regning i terrorbekæmpelsens navn. Så blandede medierne sig i festen. Pokkers også. Efter ovenstående afsløringer mødtes Folketingets seks statsrevisorer med Rigsrevisionen for at drøfte sagen. I januar 2014 afviste Rigspolitiet, at PET havde misbrugt statens midler. Naturligvis.

  • Mandag den 16. september 2013 blev PET-chefen kaldt til møde med Politiforbundet. PET-medarbejderne havde klaget over hans diktatoriske ledelsesstil med tilbagevendende trusler om at gennemgå utilfredse ansattes sikkerhedsgodkendelser. Det er en fyringstrussel hos PET. De overordentlig bizarre arbejdsforhold var tilsyneladende en konsekvens af indførelsen af »New Public Management«. En konsulent-baseret strategi gående ud på at tryne menige medarbejdere.
    Politifolkenes repræsentanter forlod efterfølgende samarbejdsudvalget på grund af manglende information om organisationsændringer, omstillinger på arbejdspladsen, personaleforhold samt tillid og trivsel. Tirsdag den 1. oktober 2013 indkaldte PET-chefen derfor til stormøde i et forsøg på at bilægge striden. »Utroligt, at så mange har tid til at være her.....« - indledte han mødet for de 600 fremmødte politifolk. Herefter holdt han tale. Da man afslutningsvis ønskede at stille spørgsmål, skred han ud af salen med en bemærkning om, at han ikke havde tid!!!

  • I 2013 bestod PET-ledelsen af Napoleon, en administrationschef og en juridisk chef. De to sidstnævnte veninder sad med den reelle magt over PET. Napoleon skulle ikke kunne bøje et stykke papir uden deres godkendelse. Og hvorfor nu det? Fordi de formentlig besidder deltaljeret viden om hans luksusvaner på de mange hemmelige rejser og hotelophold. PET-ledelsen holder til på 3. sal i hovedkvarteret i Søborg. Her har adskillige politifolk (agenter) stået skoleret til skideballer over for de to damer. »Åh, nej.... bare jeg ikke skal en tur på tredje sal.....« - hedder det sig blandt medarbejderne. I august 2013 tillod en medarbejder sig at være uenig med sin nærmeste chef. Det skulle han ikke have gjort. Chefen var nemlig administrationschefens kæledægge. »Pak dine ting og tag hjem. Og du behøver ikke komme igen.....« - fik medarbejderen herefter at vide. Efterfølgende blev han omplaceret i en anden stilling (kilde: Ekstra Bladet).

  • I november 2013 var Ekstra Bladet kommet i besiddelse af en PET-arbejdspladsvurdering (APV) fra 2009 og nov. 2012. Generelt var der alvorlige problemer med arbejdsmiljøet.
    I 2009 følte 10 pct. af medarbejderne sig mobbet på arbejdspladsen. Samme år stolede 67 pct. af medarbejderne ikke på ledelsens udmeldinger. Og 54 pct. mente ikke, at den nærmest overordnede var i stand til at planlægge arbejdet ordentligt. Hele 74 pct. følte sig ikke ordentligt informeret om vigtige beslutninger, ændringer og fremtidsplaner.
    I 2012 var 32,6 pct. ikke tilfredse med det psykiske arbejdsmiljø og 43,6 pct. ikke tilfredse med det fysiske arbejdsmiljø. Eksempelvis havde flere medarbejdere oplevet at blive truet med en »revurdering af sikkerhedsgodkendelsen« ved mindste ytring om utilfredshed. På PET-sprog er det en fyringstrussel.
    Den 29. oktober 2013 modtog justitsminister »Bødeskovl« (A) en klage fra PET-medarbejderne omkring de vanvittige arbejdsforhold. Intet skete. Den 14. november 2013 skrev de til den ansvarsangste minister igen. Han gemte sig stadig i sit flyverskjul. Efterfølgende besluttede man sig for at gå til medierne med problemerne. Så kom der skred i tingene.

  • Den 13. november 2013 afleverede foreningen af politifolk i PET en rapport til Rigspolitiet om det dårlige samarbejdsklima i PET mellem PET-cheferne og de menige politifolk. Rapporten indeholdt desuden et klagepunkt om PET-chefens upassende adfærd over for de kvindelige medarbejdere. Ved flere fester og sammenkomster skulle han have opført sig utilbørligt. Eksempelvis ved en julefrokost i PET-kantinen fredag den 14. december 2012. Her startede han festen kl. 14:00 med en åbningstale. Kl. 18:00 befandt han sig på en mellemgang med glasvægge med en kvindelig controller fra økonomiafdelingen. Parret kyssede og gramsede som var det en optakt til et regulært samleje. Alle festdeltagere kunne følge med i løjerne. Til sidst måtte administrationschefen rejse sig og standse parret. Efterfølgende blev episoden drøftet på flere møder herunder på ledelsessniveau (kilde: Ekstra Bladet).
    Napoleon og justitsminister Bødskov (A) gik i deres sædvanlige flyverskjul og nægtede at kommentere sagen. Kan en mand helt ude af kontrol over for kvinder ved festlige lejligheder styre en efterretningstjeneste? Kan man trygt sende denne spionchef ud i verden til sammenkomster med kvindelige kollegaer?

  • Mandag den 18. november 2013 fratrådte PET-administrationschefen sit job med øjeblikkeligt varsel. Hun skulle ifølge kilder være hovedansvarlig for det katastrofale arbejdsmiljø. Desuden havde hun været ansvarlig for pengekassen og dermed vidende om Napoleons overforbrug af middage, rejser og receptioner. Tidligere var hun konsulent i Justitsministeriet med Napeoleon som kontorchef. Efter fyringen tiltrådte hun en loppetjans med »projektopgaver« hos Nordsjællands Politi. I starten af 2014 fik hun afslag på en ansøgning som konstitueret landsdommer. Men den tjans gik halvvejs igennem med en indstilling til jobbet den 21. maj 2014.
    Hendes underordnede chef i PET blev forflyttet til Københavns Politi. Han skulle i al hemmelighed og ulovligt have sat sig på tillidsrepræsentanternes e-mail-liste og derved orienteret sig om deres indbyrdes kommunikation. Denne viden skulle herefter have tilflydt administrationschefen og Napoleon.

  • I sommeren 2013 rejste PET-chefen, den juridiske chef og administrationschefen på tjenesterejse til Whasington i USA for blandt andet at besøge det amerikanske CIA. De tre chefer mødte op uforberedt, pjattede og tilsyneladende kun interesserede i den efterfølgende sightseeing. Det fandt CIA-medarbejderne særdeles mærkværdigt. I en e-mail til deres danske kollegaer udtrykte de herefter bekymring over ledelsen i den danske efterretningstjeneste.
    Den 28. oktober 2013 klagede fem PET-tillidsfolk til Rigspolitichefen og justitsministeren Bødeskovl (A) over PET-ledelsen. CIA´s bekymringer var nævnt i klagen. »En udenlandsk samarbejdspartner CIA har udtrykt bekymring om ledelsesrepræsentanter i PET´s adfærd.....« - stod der blandt andet i skrivelsen. Da medierne fik aktindsigt i tillidsfolkenes klage i november 2013, havde PET-ledelsen bortcensureret passagen om tjenesterejsen.

  • Den 29. februar 2012 havde Folketingets Retsudvalg planlagt et besøg på Christiania i København. Pia Kjærsgaard (DF) var på det tidspunkt suppleant i udvalget. PET-chefen fandt ud af, at hun ønskede at deltage i besøget ved at snuse i hendes private kalender. Det blev han advaret om var i strid med reglerne af flere medarbejdere. Nu besluttede han tilsyneladende ud af den blå luft, at hendes tilstedeværelse ville kræve et stort opbud af politi og PET-folk som beskyttelse og dermed et stort pengeforbrug. På trods af at hendes deltagelse var helt ukendt i offentligheden. Ifølge Ekstra Bladet foragter han damen. Spørgsmålet er, om han selv opfandt trusselsbilledet for at genere hende. Herefter informerede han justitsministeren om »trusselsbilledet«. Ministeren løj efterfølgende over for Retsudvalget med en påstand om, at besøget måtte aflyses på grund af et afbud fra politidirektøren. Det var en konstrueret løgn. Besøget blev herefter planlagt til en ny dato den 7. juni 2012. Og nu beordrede PET-chefen igen medarbejderne til at snuse i Kjærsgaards kalender for at udskyde besøget til en dag med rejseaktivitet. Efterfølgende blev besøget gennemført uden problemer med Kjærsgaard´s tilstedeværelse.
    I november 2013 afslørede Ekstra Bladet sagen. Og nu afviste Napoleon på TV at have misbrugt hendes kalender. Imidlertid havde han nu så mange kvajesager liggende, at han tirsdag den 3. december 2013 kl. 17:22 valgte at »opsige« sit job (i virkeligheden en fyreseddel). Ved fratrædelsen fik han en månedsløn pr. års ansættelse i syv år svarende til knap 330.000 kr. Fredag den 20. december 2013 holdt han afskedsreception. Den var hemmelig for offentligheden og medierne. En tidl. leder af SØK overtog jobbet pr. 1. januar 2014. Tirsdag den 10. december 2013 gik Bødeskovl af som justitsminister på grund af sagen. Læs: Christianiasagen

  • I perioden 2010-2012 fik Napoleon 170.000 kr. i bonus for sin »særlige indsats« oven i sin årsløn på 980.000 kr. Han var ansat i en såkaldt åremålsansættelse. Den blev forlænget med tre år i 2013. Efter udløb sikrer den manden et job til en årsløn på over 600.000 kr. hos politiet eller anklagemyndigheden. Dertil kommer en fed pension.
    Efter opsigelsen af jobbet som PET-chef i december 2013 fik han et job som kommitteret hos Rigspolitiet. Og hvad betød det? Det betød en loppetjans uden planlagt arbejde på et dejligt kontor. Han beholdt mærkværdigvis sin PET-chefløn på 1.124.535 kr. årligt frem til april 2016. Justitsministeriet gav ham formentlig denne luksusordning, mod at han selv opsagde sit job og holdt kæft om forholdene i PET. Skatteyderne betaler.

  • I januar 2014 frikendte Rigspolitiet sig selv ved godkendelse af PET-ledelsens overforbrug af udgifter på 16 ud af 94 hotelophold i perioden 2011-2013. Overforbruget var nemlig begrundet med »sikkerhedsmæssige hensyn« (hvad dækker det over?). Mærkværdigvis undersøgte man kun den treårige periode selv om klagerne fra PET-medarbejderne strakte sig over en længere årrække.

  • Den 1. januar 2014 satte en 45-årig jurist og tidl. leder af Statsadvokaturen for Særlig Økonomisk Kriminalitet (SØK) sig i chefstolen hos PET. Han startede ud i den sædvanlige truende PET-stil. »Det er uacceptabelt, at nogen går til pressen og fortæller om ting, der sker internt og skal løses internt i en virksomhed.....« - udtalte han i et interview på DR. Han ville med andre ord ikke acceptere dansk lovgivning om offentligt ansattes ytringsfrihed. Derfor gik Ombudsmanden straks ind i sagen. I april 2014 måtte den nye PET-chef stå skoleret til en skideballe og en forklaring af gældende regler. Læs: Ytringsfrihed for offentligt ansatte

  • Den 4. februar 2014 udkom en rapport udarbejdet af CairosConsult over forholdene i PET under Napoleons ledelse. I denne kan man læse om dårlig lederadfærd, dårlig kommunikation, uordentlighed, magtfuldkommenhed, arrogance og kamplignende situationer. Altså et totalt vanvittigt miljø for enhver slags virksomhed. Man må undre sig over, at PET-ledelsen fik lov til at dyrke deres absurditeter så længe. Og så alligevel ikke. Den ansvarlige minister i Justitsministeriet magtede ikke at udfylde sin chefrolle. En sådan svaghed bliver altid udnyttet af opportunister længere nede i systemet. I august 2014 vippede man den sidste af PET´s mærkværdige »otte-bande« ud af vagten:

    1. Justitsminister Bødeskovl (A). Fyreseddel som minister den 10. december 2013.
    2. PET-chef Napoleon. Fyreseddel den 3. december 2013. December 2013 kommitteret hos Rigspolitiet.
    3. Juridisk PET-chef. Fyreseddel. Den 1. august 2014 tiltrådt som vicedirektør i Udlændingestyrelsen.
    4. PET-administrationschef. Fyreseddel. Indstillet til konst. landsdommer den 21. maj 2014.
    5. PET-stabschef. Fyreseddel. I 2014 job hos Rigspolitiets Cyber Crime Center.
    6. Chef for PET´s operative afdeling. Fyreseddel den 6. februar 2014. Job hos Midt- og Vestjyllands Politi.
    7. Chef for PET´s sikkerhedsafdeling. Fyreseddel den 6. februar 2014. Job som politiinspektør hos Nordsjællands Politi.
    8. Chef for PET´s afd. for forebyggende sikkerhed. Fyreseddel den 29. august 2014.

  • I november 2014 stod den nye PET-ledelse klar med syv helt nye topchefer. Heraf kom to fra PET, 1 fra Bagmandspolitiet, to fra Nordsjællands Politi, 1 fra justitsministeriet og 1 fra Trafikstyrelsen. De to sidstnævnte var ikke politifolk. »Tiderne, hvor man kunne optræde som en lille Napoleon, er slut. Så enkelt er det.....« - udtalte en tidl. PET-chef til Ekstra Bladet.

  • Den 1. januar 2015 fik Napoleon orlov fra Rigspolitiet frem til januar 2016. Han startede nu sit eget sikkerhedsfirma oprettet den 17. december 2014. I det såkaldte »Certa Intelligence and Security« havde han ansat ni medarbejdere fra PET og FET (Forsvarets Efterretningstjeneste). De skulle nu rådgive private og virksomheder om sikring, personbeskyttelse og informationssikkerhed. »Det er kendt i store dele af politiet, at han blev parkeret i Rigspolitiet og stort set ikke lavede noget, men i stedet havde travlt med at finde noget andet at kaste sig over.....« - udtalte en anonym PET-kilde til Ekstra Bladet. I 2015 udkom regnskabet med et underskud på 5,1 millioner kr. Og i 2016 var der et minus i egenkapitalen på 3,1 millioner kr.

  • På et tidspunkt ville en PET-agent skrive en bog (Undercover) om sine oplevelser i tjenesten. Så blev Napoleon som PET-chef gal. »Du må IKKE skrive en bog om PET..... - fik den forskrækkede agent at vide. To PET-folk opsøgte ham i hans private hjem med trusler om anholdelse og sigtelse for brud på tavshedspligten. Manuskriptet skulle destrueres. Ellers ville PET komme efter ham med alt, hvad de havde. Herefter opgav agenten og forlaget bogprojektet.
    I 2016 skrev en journalist bogen »Syv år for PET« i samarbejde med Napoleon på baggrund af hans oplevelser i PET-tjenesten. Overordentlig mærkværdigt. Som chef havde han forbudt folk at skrive bøger om PET. Og han havde selv underskrevet en erklæring om livsvarig tavshedspligt om sine oplevelser i tjenesten. Nu øsede han løs om sine PET-oplevelser og scorede straks et honorar fra forlaget »Peoples Press«. Derfor blev man i PET under den nye chef nervøse for evt. afsløringer af fortrolige oplysninger. Forlaget nægtede PET at gennemlæse bogen før udgivelsen. Alligevel indhentede PET via Københavns Byret et fogedforbud mod at offentliggøre bogen. På det tidspunkt havde forlaget allerede trykt 5.000 bøger og udsendt 3.000 stk. til forskellige forhandlere. Allerede udleverede bøger er undtaget forbuddet. Som de første begyndte Bog og Idé i Fr.berg Centret i København derfor at sælge bogen. Og Politiken bragte bogens tekst i et særtillæg i oktober 2016. Efterfølgende måtte man ophæve fogedforbuddet. PET politianmeldte nu Napoleon for brud på sin tavshedspligt. En dom for dette kan medføre ophold på den forkerte side af tremmerne. Det ragede Napoleon en fjer. I januar 2017 begyndte hans sikkerhedsfirma Certa Intelligence at udbyde kurser i efterretningsarbejde. For 6.875 kr. pr. kursist kunne et hold på 20 personer blive undervist i efterretningsarbejdets begreber, risikovurdering, værktøjer, modeller og sikkerhedsarbejde. Københavns Politi efterforskede nu Napoleon.



    PET fester for midler øremærket til terrorbekæmpelse
    Hvert år bevilger regeringen et beløb til PET på Finansloven. I 2013 var det 556 millioner kr. Ud af disse penge afsættes et hemmeligt beløb til »særlige midler« med henblik på eksempelvis terrorbekæmpelse. Efter den årlige revision af regnskabet destrueres bilagene. Og det er der en helt særlig grund til. PET bruger nemlig en del af pengene til mad og sprut til eksempelvis afskedsreceptioner. I den forbindelse eksisterer der »Retningslinjer for repræsentationsudgifter vedr. måltider gældende for alle ansatte i PET og Rigspolitiet«. Ifølge disse regler må man maksimalt bruge 750 kr. pr. kuvert. Men det er man helt kolde over for i PET. Alt er jo hemmeligt. Så kan man bare fyre løs. Det afslørede Ekstra Bladet i september 2013.

  • Den 31. maj 2012 afholdt PET afskedsreception for en chefpolitiinspektør efter en kortvarig ansættelse på knap tre år. Man havde bestilt vin, øl og pindemadder i kantinen til 400 gæster. Men kun 100 PET-medarbejdere og 50 gæster dukkede op. De festede, spiste og drak for 29.301 kr. Intet af den overskydende mad og alkohol blev tilbageleveret til kantinen. Dagen forinden spiste PET-chefen, chefpolitiinspektøren og fem kollegaer 28 stykker smørrebrød til 1.260 kr. fra Restaurant Aamanns på Østerbro i København.

  • Den 26. juni 2012 festede 10 PET-chefer på Restaurant Umami i København. Man skulle sige farvel til en medarbejder. Regningen løb op i 9.790 kr. svarende til 979 kr. pr. kuvert. Altså 30 pct. over det tilladte.

    I august 2012 søgte Ekstra Bladet om aktindsigt i bilagene over PET´s receptioner og afskedsmiddage. Men man modtog kun et begrænset antal dokumenter. I februar 2013 klagede man derfor til Justitsministeriet. Den 23. maj 2013 oplyste PET til ministeriet, at papirerne bliver makuleret fordi middage og receptioner er betalt af »de særlige midler«. PET har formentlig i årevis brugt penge øremærket til terrorbekæmpelse til fest, mad og sprut.
    I sepetember 2013 meddelte justitsminister Bødskov (S), at der kun var brugt penge fra de særlige midler til en enkelt afskedsreception i 2009. Ministeren og PET var altså uenige. Herefter kunne PET meddele, at »udgifter til chefers afskedsmiddage, receptioner mv. ikke længere dækkes af de særlige midler«. Man erkendte over for Rigsrevisionen at have brugt de særlige midler til en enkelt middag i 2009. Og det ville ikke ske igen.



    PET brød Statens Samarbejdsaftale
    Ifølge et cirkulære om Statens Samarbejdsaftale har ledelsen i en offentlig institution pligt til tidligt at informere samarbejdsudvalget om eventuelle strukturændringer med konsekvenser for medarbejdernes beskæftigelse. Men i PET er tingene så hemmelige, at man bare ignorerer reglerne.
    I 2012 besluttede PET-chefen og ledelsen at lukke afdelingen i Aarhus med 30 medarbejdere. Hverken tillidsrepræsentant eller samarbejdsudvalg blev informeret. En udsending fra PET-ledelsen i København dukkede uventet op en fredag eftermiddag for at fortælle nyheden. Nu skulle alle afdelingens aktiviteter flyttes til København (kilde: Ekstra Bladet, okt. 2013).



    PET i lære hos Black Water
    I 1997 grundlagde en tidl. CIA-medarbejder »Black Water Security Company (BSC)« i North Carolina i USA som et træningssupplement for landets militær og politi. I 2009 ændrede man navnet til »Xe Services LLC«. I 2010 blev virksomheden købt af en række private investorer under det nye navn »Academi«. I 2007 deltog firmaets medarbejdere som en slags lejesoldater for USA under Irak-krigen. Her morede de sig med at kvæste 20 og myrde 17 civile irakere på Nisour Square i Baghdad. Forklædt som almindelige soldater lå de i skjul på hustagene og skød på alt, som bevægede sig. Og hvordan kunne det ske?
    Samme gamle historie. Krudt, kugler, vold, blod og drab tiltrækker mennesker med et par skruer løse oppe i hjernen. Hvis man ikke udvælger våbenbærende medarbejdere ganske nøje efter specifikke psykologiske kriterier, så kører tingene ganske langsomt af sporet. Det skete for Black Water i takt med, at opgaverne og firmaet voksede. De nuværende menige medarbejdere er en blanding af ordentlige mennesker, skumle eventyrere, hillbellies, wild west-desperadoer og tatoverede voldspsykopater.
    I 2008 sendte PET et hold medarbejdere fra sikkerhedsafdelingen (aktionsstyrken og livvagtsstyrken) på træningsophold hos Black Water i USA. Det blev afsløret i august 2014. »Medarbejdere fra PET deltog i 2008 i et uddannelsesforløb af fem dages varighed i USA, hvor man havde lejet træningsfaciliteter af det amerikanske firma Black Water. Uddannelsesforløbet gennemførtes af instruktører fra PET. Endvidere indgik køreundervisning med instruktører fra Black Water« - udtalte man fra PET. Efterfølgende viste det sig ifølge dokumenter fra en amerikansk retskendelse, at det danske Forsvarsministerium på et tidspunkt mellem 2005 og 2008 sendte en medarbejder på kurset »High Security Risk Operations Training« hos samme firma. »Ingen kommentarer.....« - lød det fra den socialdemokratiske justitsminister i august 2014.
    I øvrigt lavede den danske VK-regering i 2007 en aftale med Blackwater om at redde røven på danske soldater i Bagdad. Læs: Irak-kommissionen nedlagt i 2015



    PET involveret i drab på terrorister?
    I 2006 hvervede PET en 27-årig tidl. bandidos-rocker som agent. Han var i 1997 konverteret til islam. I London var han kommet i kontakt med ligesindede islamister og herved arrangeret en rejse til Yemen. Her studerede han islamiske skrifter og sprog. Desuden kom han i kontakt med militante salafister. Gennem dem blev han personlig bekendt med den amerikansk-fødte Anwar al-Awlaki. Ham var det amerikanske CIA meget opsatte på at finde på grund af hans relationer til international terrorisme. Nu blev den danske PET-agent derfor interessant for CIA.
    CIA og PET lagde planer. Man fandt en tilfældig østeuropæisk pige med blond hår. Hun fik intetanende et sporingsudstyr i håndtasken. Gennem den danske PET-agent blev hun introduceret for Awlaki, som ønskede sig en hvid kæreste. Nu kunne CIA spore Awlaki ved hjælp af blondinen. Den 30. september 2011 blev han dræbt ved et amerikansk drone-angreb 140 km. uden for den yemenitiske hovedstad Sanaa. PET-agenten fik 1,5 million kr. af CIA for sin ulejlighed. PET medvirkede tilsyneladende til et drab på en terrorist.

    I 2007 holdt CIA og PET et møde med PET-agenten i København. Amerikanerne var interreseret i terroristen Saleh Ali Saleh Nabhán, som i august 1998 stod bag bombningen af den amerikanske ambassade og drab på 200 amerikanere i Nairobi i Kenya. I en krypteret e-mail bad CIA ham i 2009 levere en Black Berry-telefon og en bærbar computer med sporingsudstyr til Nabhán. Udstyret blev efterfølgende leveret. Fire måneder efter blev Nabhán dræbt af et amerikansk missil på kystvejen syd for den somaliske hovedstad Mogadishu. PET medvirkede tilsyneladende til drab på en terrorist.

    Ifølge tre danske muslimer, hvoraf en var blevet frikendt i 2007 i den såkaldte Glostrup-sag, skulle den danske PET-agent i 2007 have opfordret dem til at dræbe en af de danske Muhammedtegnere. Han havde allerede lavet en plan med nedskydning af tegneren på et bestemt tidspunkt uden for et fittness-center ved Viby Torv uden for Aarhus.
    Flere andre danske muslimer skulle af agenten været blevet opfordret til terror på uskyldige danskere. Det skulle ske på befolkede steder som Metroen i København og Nørreport Station. Desuden havde han privatadresserne på Jyllands-Postens udlandsredaktør og to danske soldater involveret militært i Afghanistan. Dem ønskede han også likvideret. Han skulle nok skaffe våbnene. Og han ville invitere en engelsk muslim til Danmark for at undervise i skydning og fremstilling af bomber. I 2006-2007 forsøgte agenten at få en muslimsk ven til at sælge kokain for at finansere »hellig krig«. Nu skulle der indledes en kemikaliekrig mod de vantro.

    Den 11. oktober 2009 oprettede PET-agenten nødhjælpsorganisationen »Help Hand to Hand« i det engelske selskabsregister på Finchley Road i London. Penge skulle samles ind til fødevarer, drikkevand og flygtningeprojekter i Kenya, Yemen og Sudan. Men organisationen blev aldrig godkendt og efterfølgende tvangsopløst i 2011. I øvrigt skulle agenten have forsøgt at indsamle penge i flere danske og engelske moskeer.

    Ultimo 2009 mødtes PET-agenten med PET, CIA og det britiske MI5 på 1. sal i den anden fløj på Hotel Marienlyst i Helsingør. Her viste han på et stort satellitfoto over Yemen beliggenheden af et hus i Shawba-regionen tilhørende al-Qaida-lederen Abdullah Al-Mehdarhads. Denne skulle juledag i 2009 have stået bag et mislykket attentat på et amerikansk rutefly. Den 12. januar 2010 angreb Yemenitiske specialstyrker huset og dræbte terroristen.

    I december 2012 offentliggjorde Jyllands-Posten en båndet samtale fra den 12. juli 2012 på Hotel Hilton ved Københavns Lufthavn mellem PET-agenten og hans føringsofficer. I begyndelsen af 2012 lykkedes det tilsyneladende agenten på PET´s opfordring at spore den øverste Al Qaida-leder i Yemen - Abu Basir. Oplysningerne blev videregivet til CIA med henblik på at dræbe terroristen ved et drone-angreb. »Vi vil gerne nakke de sidste personer.....« - lød det i samtalen fra hotellet. PET medvirkede tilsyneladende i en plan om at likvidere en terrorist.

    PET-agentens danske føringsofficer »Hansen« fra hovedkvarteret i Søborg gik under dæknavnet »olde«. Han udbetalte via Western Union agentens honorar og udgifter til rejser, hotelophold mv. i hvervningsperioden 2006-2011. Da Ekstra Bladet i en række artikler i oktober 2012 afslørede sagen, skulle PET allerede to måneder forinden have forsøgt at betale den tidligere agent 25.000 kr. om måneden skattefrit i fem år for at holde kæft. I alt 1,5 millioner kr. Det skulle være dokumenteret i en båndet samtale i Jyllands-Postens besiddelse fra den 28. august 2012 mellem agenten og hans føringsofficer. »De penge, som du får af os (PET), behøver du ikke fortælle om nogen steder.....« - lyder det på båndet. Men agenten afviste tilbuddet.
    Sidst i 2011 afviste agenten at medvirke til flere operationer. Men det ville hverken PET eller CIA acceptere. Amerikanerne havde flyttet overvågningssatelitter fra Afghanistan til Yemen med henblik på endnu en operation. Nu måtte agenten ikke bakke ud. Han blev sendt til Yemen for at kontakte en anden agent. Denne var imidlertid flygtet til Hong Kong. Her mødtes de to agenter i et boblebad. Den fremmede agent kunne nu fortælle, at CIA havde planlagt at likvidere den danske agent under hans ophold i Yemen (kilde: DR).
    I februar 2013 påstod PET-agenten at have været medvirkende til drab på mindst 30 mennesker via sine kontakter til efterretningsvæsnet.

    Ifølge dansk lovgivning må PET og deres agenter ikke opfordre og deltage i drab eller planlægning af drab uden for krigstid. PET må kun hverve civile agenter under forudsætning af at kunne styre deres adfærd i forhold til lovgivningen. I de aktuelle sager påstår flere strafferetseksperter, at PET overtrådte loven. Det ville justitsministeren (A) ikke kommentere efter afsløringerne i november 2012. Han henviste til PET. Men PET ville først ikke udtale sig. Efter nogen betænkningstid stod PET-chefen frem og bedyrede, at PET ikke er involveret i den slags ting. Justitsministeren måtte herefter møde op til et samråd i Folketingets Retsudvalg den 22. november 2012. Ingen blev klogere. Alle undrede sig. Et bredt flertal i Folketinget krævede nu mere kontrol med PET. Læs: PET-kontrol



    PET-folk narret til ulovlig parkering
    Den 25. april 2012 parkerede PET og statsminister Gucci-Helle (A) ulovligt på Vesterbro i København for at hente kaffe i en kaffebar. Det var lovligt, fordi PET-folkene vurderede, at det ulovlige var lovligt!!!! I 2014 gentog løjerne sig på Vesterbro. Gucci-Helle var i Imperial Bio for at se en film. PET-bilen og ministerbilen blev parkeret ulovligt på fortovet rundt om hjørnet over for Vesterport S-togsstation.
    Læs: Statsminister i ulovlig parkering



    PET´s Aktionsstyrke mister våben
    Efter fem års erfaring i politiet kan man ansøge om optagelse i PET´s Aktionsstyrke. Denne tjeneste assisterer det almindelige politi med komplicerede aktioner, opretholder et terrorberedskab og planlægger generelt vanskelige politimæssige opgaver. Under uddannelsen skal man bestå en lang række opgaver i skudkamp i lukkede rum, befrielsesaktioner, indsats fra tage og helikoptere, førstehjælp og aktioner til søs. Efter sådan en omgang skulle man tro, at karlene kunne håndtere et skydevåben. Men sådan forholder det sig ikke.
    I 2011 deltog aktionsstyrken i en ugelang øvelse i Nordsjælland. Da en af bilerne kørte forbi Asylcenter Sandholm på vej til en afslutningsfest, tabte man to skydevåben med tilhørende ammunition ud på Isterødvejen. Man havde glemt at lukke bilens bagklap. Da tabet blev opdaget, ville de involverede betjente straks sætte en eftersøgning i gang. Men det kunne vente til efter festen efter ordre fra en PET-mellemleder!!! Den tabte Koch-maskinpistol og en 9 mm skarpladt Heckler blev aldrig fundet (kilde: Ekstra Bladet, 5. maj 2014).
    Rigspolitiet kunne herefter oplyse om yderligere seks forsvundne skydevåben i perioden 2011-2013. To af disse våben blev efterfølgende fundet igen.



    PET-chef fanget i spritkørsel
    Mandag den 21. juni 2010 kl. ca. 09:50 blev en 50-årig personalechef hos PET anholdt af politiet og sigtet for spirituskørsel. Et blæs i alkometeret viste tilsyneladende en alkoholpromille på 1,7. Altså en ordentlig brandert. Umiddelbart forinden havde hun mistet herredømmet over sin bil i en blød venstrekurve på Ringstedvej mod Køge. Ovre i den forkerte vejbane ramte hun en modkørende varevogn med en 43-årig mand. Da ambulance og Midt- og Vestsjællands Politi ankom til ulykkesstedet, fik man mistanke til kvinden. Hun blev bedt om at puste i alkometeret. Efterfølgende fik hun udtaget en blodprøve med henblik på den senere straffesag.
    Kvinden fratrådte med øjeblikkelig virkning sin chefstilling hos PET. Hun har tidl. bestridt et job som kriminalassistent hos PET og vicekriminalkommissær hos Rigspolitiet (kilde: Ekstra Bladet).



    PET og Statsadvokat undersøger korruptionsanklager
    I 2007 blev en Bandidos-rocker idømt otte års fængsel for narkohandel, trusler og skattesvindel. I marts 2010 skrev Jyllands-Posten, at den fængslede af en PET-agent havde fået at vide, at PET havde skjult aflytnings- og observationsrapporter, der viste, at han ikke havde været involveret i narkosagen. I den anledning var han gentagne gange blevet kontaktet af Politiets Efterretningstjeneste. De var bare interesseret i at få navngivet PET-agenten for at kunne lukke sagen ned i forhold til offentligheden.
    I forbindelse med retssagen i 2007 skulle rockeren have fremsat påstande om korrupte betjente i København, Tårnby, Hvidovre, Glostrup, Køge og Roskilde. Beskyldningerne blev undersøgt af Rigspolitiets rejsehold. De måtte lukke sagen uden resultat, da han ikke ville navngive de pågældende betjente. Statsadvokaten for Nordsjælland og Københavns Vestegn undersøger nu sagen igen. Korruptionsanklagerne skulle dreje sig om:

  • Betjente, som kører som narkokurerer
  • Betjente, som kræver gratis sex på bordeller
  • Betjente, som lækker fortrolige oplysninger til det kriminelle miljø
  • Fusk med bevismateriale og politirapporter



    PET-betjent taget som butikstyv
    I januar 2010 blev en 44-årig betjent hos PET taget som butikstyv hos Føtex i Helsingør. En butiksdetektiv opdagede, at han pillede nogle fødselsdagskort ud af en pakke. Dem gemte han under en pakke peberfrugter og herefter i en plastikpose i sidelommen på sine bukser. Kortene ville have kostet knap 40 kr. (kilde: sn.dk).
    Retten i Helsingør idømte ham en bøde på 500 kr. for tyveri. Hans ansættelse i politiet skal nu vurderes efter 22 års ansættelse.



    PET-agent i fængsel for vold
    I 2009 blev en politimand hos PET idømt tre måneders fængsel for et voldeligt overfald mod en 19-årig mand. Betjenten blev afskediget fra korpset.



    Center for Koldkrigsforskning
    I 2006 oprettede VK-regeringen og Dansk Folkeparti i en særbevilling Center for Koldkrigsforskning (CFKF). I perioden 2007-2010 skulle centret forske i dokumenter fra »den kolde krig« (1945-1990) og frembringe en rapport om den militære trussel mod Danmark og fjendens indflydelse på danske beslutningstagere. SF og Socialdemokraterne prøvede med næb og klør at forhindre projektet. Det er velkendt, at mange nulevende socialister samarbejdede med russerne i efterkrigstiden. Nogle fungerede som Stasi-agenter og KGB-agenter. Det er spionage og landsforræderi med en strafferamme op til flere års fængsel.
    I januar 2011 var den 10 millioner kr. dyre rapport på 1.000 sider færdig. Men den kunne ikke offentliggøres. Statsministeriet, Justitsministeriet og PET skulle afklassificere visse hemmelighedsstemplede dokumenter. I april 2012 havde man forbudt omtale af næsten en tredjedel af rapporten. Det drejer sig sig især om papirer, der dokumenterer russernes samarbejde med personer og politikere fra den danske venstrefløj. Det må befolkningen ikke vide noget om. Eksempelvis skulle en tidl. fremtrædende SF-politiker have udleveret oplysninger til KGB fra møder i Folketingets Udenrigsudvalg. Det er strafbart.
    Når journalister og forskere udbeder sig materiale fra rapporten, så henviser Justitsministeriet til PET, og PET henviser til Justitsministeriet!! I øvrigt gav SR-regeringen tilladelse til destruktion af tusindvis af PET-dokumenter fra den kolde krig i 1990´erne. Derved forsvandt historisk dokumentation (om ulovligheder) fra koldkrigsperioden. Læs om PET-kommissionen nedenfor.



    PET-kommissionen
    I starten af 1981 godkendte justitsminister Ole Espersen (S) ansættelsen af en civil agent i PET. Godkendelsen blev givet for en periode på ni måneder. Formålet var at infiltrere en gruppe anarkister i det socialistiske miljø i bogcafeen Regnbuen i Århus. Agenten skulle »under-cover« indsamle oplysninger om personer og aktiviteter og videregive disse til PET. Til gengæld fik han »sort« ca. 7.500 kr. om måneden. Altså penge helt uden om skattevæsenet.
    Den 2. december 1981 udløb godkendelsen fra justitsministeren. Men PET opretholdt ansættelsen og indsamling af oplysninger om det socialistiske miljø. Uden at orientere justitsministeriet. Og det var dermed ulovligt. Ifølge dansk lovgivning skal justitsministeren godkende enhver ansættelse af civile agenter. Og ifølge lovgivning fra 1968 må ingen personer registreres pga. lovlig politisk virksomhed.
    Agenten fortsatte sit ulovlige arbejde helt frem til 1984. Han fik eksempelvis til opgave at overvåge SAP (Socialistisk Arbejder Parti). Han kopierede navne og cpr-numre på de 20.000 personer, der havde skrevet under på partiets opstillingslister til Folketinget. I 1983 blev han af PET instrueret i at kopiere nøgler til SAP´s partikontor. På den måde ville PET ulovligt kunne låse sig ind uden dommerkendelse.

    Agenten - som var medlem af Venstre - fik det efterhånden dårligt med sine ulovlige aktiviteter. I 1998 afslørede han derfor PET´s ulovligheder i TV2-serien »Den Hemmelige Tjeneste«. Til Ekstra Bladet fortalte han at have tilbudt sprængstoffer til Regnburgruppen efter opfordring af en person i Rigspolitiet. Efterfølgende blev han truet på livet af anonyme personer.

    Afsløringerne førte til nedsættelse af den såkaldte »PET-kommission« den 2. juni 1999 under SR-regeringen. Nu skulle PET´s aktiviteter kulegraves for perioden 1945-1989. Man skulle undersøge, hvorvidt PET havde forbrudt sig mod regeringserklæringen fra den 30. september 1968 om forbud mod at registrere danskere alene på grund af lovlig politisk virksomhed. En af initiativtagerne til undersøgelsen var formanden for Socialistisk Folkeparti. Og justitsministeren, som havde det politiske ansvar for at starte arbejdet, hed Frank Jensen (S). Han fik sig også et chock. Fra forskellige sider - eksempelvis fra politiske kollegaer - fik han mystiske truende hentydninger om beslutningen. Nogle »fine herrer« havde tydeligvis noget at skjule.

    Agenten blev aldrig selv forhørt af kommissionen. I ni måneder gik han og ventede på at høre fra dem. Om formiddagen den 15. marts 2000 drak han en øl på Café Guldhuset i Woltersgade på Amager. Herefter hængte han sig i et reb fra altanen i sin lejlighed. Naboerne tilkaldte politiet. Det mest betydningsfulde vidne til PET´s ulovligheder havde begået selvmord.

    Allerede i midten af 1990´erne var man blevet nervøse i PET og i SR-regeringen. I Norge havde man i 1995 nedsat den såkaldte Lund-kommission til undersøgelse af den norske efterretningstjeneste. Det bragte artige ting frem i lyset. Hvis en regering på et senere tidspunkt begyndte at grave i PET-arkiverne, så ville ulovlighederne og sandhederne om lyssky handlinger begået af PET og regeringens medlemmer og dens politiske støtter fra venstrefløjen under »den kolde krig« (1945-1990) blive afsløret. Derfor gav justitsminister Bjørn Westh (1994-1996) PET lov til at destruere tusindvis af dokumenter. Sagsmapperne i arkiverne blev makuleret. Eksempelvis forsvandt sagsmapperne om røde Ole fra Socialistisk Folkeparti. Sagsmapper om Anker Jørgensen (S), Poul Hartling (V), Jens Otto Krag (S) og Bertel Haarder (V) forsvandt. I perioden 1985-1998 blev 9.000 personsager destrueret. Det var i direkte strid med en aftale med Rigsarkivet. I en aftale fra 1965 havde man aftalt ikke at makulere materiale om personer med en fremtrædende politisk, kulturel og økonomisk position eller som kunne være af historisk interesse.

    I juni 2009 blev resultatet af kommissionens undersøgelse offentliggjort i en 4.600 siders lang rapport i 16 bind. Det tog 10 år at gennemgå en million bilag og 13.500 specifikke sagsakter. Det kom til at koste skatteyderne 77,5 millioner kr. Kommissionen havde kontor på Strøget i København i Amagertorv 29. Det kostede 12,2 millioner kr. i husleje. Formanden var landsretsdommer. Han fik 1,1 million kr. pr. år svarende til 11 millioner kr. Kommissionsmedlemmerne fik ialt 21,5 millioner kr. Advokater og diverse bisiddere fik 10 millioner kr. Deltidsansatte historikere og studentermedhjælpere fik 13,4 millioner kr.
    Af rapporten fremgår, at tusindvis af politisk aktive danskere blev registreret af PET i perioden fra 1950 til »Berlinmurens fald« i 1989. I midten af 1960´erne havde man registreret mellem 250.000 og 300.000 personer. Udelukkende fordi de var politisk aktive. Det var ulovligt.

  • Den afdøde Gert petersen fra Socialistisk Folkeparti blev mistænkt for at have været KGB-spion. Læs: Den store rorgænger
  • Den tidl. socialdemokratiske minister Svend Horn blev mistænkt for at være KGB-spion under dæknavnet »Kreon« under den kolde krig i perioden 1960-1973. Man mistænkte ham for at have videregivet oplysninger om udenrigspolitik og økonomiske forhold til russerne.
  • Artige ting om justitsminister Brian-Arthur (K) kom frem i rapporten. Læs: Den hemmelige agent
  • En politidirektør og en chefkriminalinspektør blev afsløret i ulovlige aktiviteter. Læs: Perlehønen
  • I en lille sætning på side 188 i rapporten kan man læse, at ovennævnte SAP-dokumenter blev destrueret af PET umiddelbart efter afsløringen i medierne. Herved fik kommissionen ikke adgang til alle de bilag, som den var sat til at undersøge. Ingen påtog sig ansvaret for denne handling (naturligvis).

    Og hvad blev det overordnede resultat af kommissionens undersøgelse af PET? En mild påtale af PET for ikke at have informeret det såkaldte Wamberg-udvalg om sagerne. Desuden en regning til skatteyderne på 77,5 millioner kr. Systemet beskytter sig selv. Hvem havde egentlig forventet andet?



    PET forsøgte at hverve ulovlig agent
    I 1998 forsøgte PET at hverve en civil agent til at infiltrere det socialistiske miljø i Solidaritetshuset i Griffenfeldtsgade på Nørrebro i København. Han skulle eksempelvis indsamle oplysninger om organisationen »Rebel« og de sørgerlige rester af partiet Venstresocialisterne. Hverveforsøget optog han på bånd på eget initiativ. Og PET´s fremgangsmåde var ulovlig. Ifølge reglerne skal justitsministeren godkende enhver ansættelse af civile agenter. Og daværende minister Frank Jensen (S) i SR-regeringen blev ikke orienteret.
    Samme år stod manden frem i tre TV-dokumentarudsendelser med sin viden om PET under dæknavnet »Morten«. Efterfølgende følte han sig chikaneret af anonyme personer. Han mistænker eksempelvis PET for at have begået indbrud i sin lejlighed. Afsløringen dannede en del af baggrunden for beslutningen om den såkaldte PET-kommission (læs ovenfor). Da denne blev offentliggjort i 2009, var det ulovlige hvervningsforsøg ikke nævnt med eet ord (kilde: Ekstra Bladet).



    PET-agent skød efter hund
    Den 13. oktober 2008 mødte en 44-årig kontorassistent op på sin arbejdsplads med sin lille dværgpuddel i PET-hovedkvarteret i Søborg ved København. Hun ville vise hunden frem. Kl. 9:00 om morgenen gik det galt. »Der er en hund - den skal skydes.....« - udbrød en 54-årig PET-agent i afdelingen for forebyggende sikkerhed. Han hev sin tjenestepistol frem og affyrede et skud mod hunden. Projektilet strejfede hundens pels og borede sig ned i gulvet kun 10 cm. fra kvindens fødder.
    »Det var bare en joke - jeg anede ikke, at der var en patron i kammeret, da jeg trykkede af.....« - udtalte den skydeglade politimand. Efterfølgende blev han forflyttet til andet arbejde. Statsadvokaten krævede fængselsstraf for embedsmisbrug. Men den 25. juni 2009 blev han pure frifundet i Byretten. I januar 2010 fik han dog 20 dagbøder a 300 kr. i Østre Landsret for skyderiet.
    Politifolk slipper altså med en lille bøde for at skyde løs i PET´s hovedkvarter. Agenter med skæg og blå briller laller tilsyneladende rundt med afsikrede pistoler. Og de aner ikke, om der er skarpe skud i magasinet. Mon ikke kontorpersonalet kan få bevilget nogle skudsikre veste?



    PET kvajer sig
    Den 5. september 2006 kl. 02:00 anholdte politiet og PET (Politiets Efterretningstjeneste) ni muslimer i Odense-forstaden Vollsmose. Man havde mistanke om, at de anholdte havde fremstillet sprængstoffer. Syv af de unge muslimer blev varetægtsfængslet. To blev frigivet. I umiddelbar relation til aktionen blev imamerne i Odense advaret af PET. Det er ikke løgn.

    Få dage efter aktionen fandt man et fritflyvende stykke papir fra Beredsskabsstyrelsens Kemiske Beredskab i Universitetsparken i København. Papiret indeholdt oplysninger om en analyse af de stoffer, som var blevet fundet i en af de anholdtes lejligheder. En flaske med væske og krystaller viste sig at være det farlige sprængstof TATP (triacetoneperoxid). En medarbejder havde glemt at makulere papiret, som herefter var blevet smidt ud i en container.

    Den 7. september 2006 gik det galt igen. På hjørnet af Klausdalsbrovej ved Buddinge Station nord for København var en kvinde ude at lufte sin hund kl. 08:30. På gaden lå tre stykker papir. Det viste sig at være en fortrolig signalrapport fra PET. Rapporten indeholdt detaljerede oplysninger om politiets anholdelsesaktion i Vollsmose. Desuden navne på 54 PET-agenter samt deres private telefonnumre. Nummerpladerne på deres tjenestebiler. Navn og personnummer på en af de anholdte samt detaljer om hans familie. En PET-agent havde tabt papirerne mellem sin bopæl og PET-hovedkvarteret, da han på vej hjem tog sit klippekort op af lommen. Hovedkvarteret ligger lige overfor togstationen. Agenten blev efterfølgende forflyttet til andet arbejde. Afsløringen blev bragt i DR-TV den 13. september. DR var i besiddelse af den fortrolige rapport.

    Den 26. september 2006 gik det galt igen. Man opdagede, at en af de fængslede opbevarede og brugte en mobiltelefon i cellen. På en eller anden måde havde han indsmuglet telefonen foran næserne af PET-agenterne og fængselsbetjentene.

    I 2002 var der 300 hemmelige agenter i PET. Folketinget forhøjede herefter bevillingerne på grund af det skærpede trusselsbillede. I dag er der ca. 650 PET-agenter. Man har støvsuget revl og krat for at besætte alle de nye stillinger. Ethvert fladpandet fæhoved kan således blive agent. Det har vi nu set konsekvenserne af. I 2011 havde PET et årligt budget på 800 millioner kr.
    Mange af de hemmelige agenter fungerer som body-guards for VK-politikerne. Ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! PET kan ikke passe på et stykke papir. Hvordan vil de passe på en minister? Ak ja. Terroristerne har let spil i Danmark.



    Journalist passede PET´s telefon
    I august 1969 satte en ung jornalist fra Ekstra Bladet telefonvagt på PET´s telefon. Han ringede til det daværende telefonselskab KTAS og bad dem omstille alle PET´s samtaler til sin egen private telefon i Høje Tåstrup. Efterfølgende blev det danske efterretningsvæsen til grin i det meste af verden.




    Politicheferne



    Rigspolitichef imod grænsekontrol
    I efteråret 2015 væltede det ind over EU-grænserne med hundredetusindvis af overvejende muslimer fra Mellemøsten, Afrika og Afghanistan. Nu ville de have del i den kristne europæiske velfærd med et paradis af socialde ydelser. Nu ville de forsørges af de vantro. Tyskland tog imod over en million. Tyrkiet tog imod adskillige hundredetusinde mod at få flere milliarder kr. fra EU. Kun et fåtal forblev i de Østeuropæiske lande. Her vanker der nemlig ingen bistandshjælp. Og her byggede man hegn med pigtråd for at holde dem ude. Via motorvejen vandrede et par hundredetusinde op til den dansk-tyske grænse. Nu ville de til det kristne paradis Sverige med verdens bedste skatteyderbetalte velfærd. Da svenskerne havde modtaget omkring 160.000 muslimer måtte de smide håndklædet i ringen med etablering af grænsekontrol mod Danmark. Og i Danmark efter at have modtaget omkring 25.000 oprettede man grænsekontrol mod Tyskland med udstationering af et korps af grænsebetjente. Disse simple foranstaltninger hjalp naturligvis øjeblikkeligt. Den muslimske folkevandring standsede. Efterfølgende måtte man konstatere, at nogle af »de stakkels flygtninge« i virkeligheden var terrorister med relation til Islamisk Stat. Det kostede adskillige uskyldige mennesker livet. Og det er kun begyndelsen.
    I oktober 2016 var rigspolitichefen i Danmark blevet irriteret på grænsekontrollen. »Det kan da godt være, at man kan fange nogle stik i rend-drenge, indbrudstyve og narkokurerer ved grænsen. Men det er jo de rigtige kriminelle, vi er ude efter. Og dem fanger man aldrig nogen sinde ved at stå nede ved grænsen og holde udkig.....« - udtalte han arrogant til Weekeneavisen.
    Rigspolitichefen med en årsløn på 1,9 million kr. inkl. pension og ansvaret for ca. 14.000 medarbejdere havde tydeligvis ikke fattet en brik. Grænsekontrollen i 2015-16 blev ikke etableret for at fange små eller store forbrydere. Kontrollen blev etableret for at standse den muslimske folkevandring inkl. terrorister og dermed beskytte vores velfærd oparbejdet gennem de sidste hundrede år af hårdtarbejdende almindelige mennesker. Vil den højtlønnede rigspolitichef huse en flygtningefamilie i privatboligen, hvis man ophæver kontrollen? Selfølgelig vil han ikke det. Det er en gratis hyklerisk omgang at sidde lunt og godt bag skrivebordet og gøre sig klog og kritisere på andre menneskers bekostning. Måske skulle han iføre sig en uniform og give sine kolleger en hjælpende hånd med grænsekontrollen.



    Islamisk terror 2015
    I weekenden 14-15 februar 2015 myrdede en herboende muslimsk terrorist to mennesker og sårede fem betjente i København. Skyderiet startede lørdag den 14. februar på Krudttønden på Østerbro. Her dræbte han en tilfældig mand på gaden og sårede tre betjente. Svenske sikkerhedsvagter skød igen uden at ramme. Herefter tog han en Taxa til ghettoen Mjølnerparken på Nørrebro. Natten til søndag den 15. februar skød og dræbte han en jødisk sikkerhedsvagt foran synagogen på Krystalgade i det indre København. Desuden sårede han de to tilstedeværende betjente. Den ene betjent havde begge hænder i lommen for ikke at fryse hænderne. Den anden betjent tabte magasinet til sin maskinpistol. Derefter lykkedes det igen terroristen at flygte. Det var et held for betjentene. Han kunne med lethed have likvideret dem også. En hyrevognschauffør informerede nu politiet om terroristens formodede tilholdssted på Nørrebro. Her tog AKS opstilling. De måtte skyde ham 38 gange for at ekspedere ham op til Allah. Han var nemlig iført en sikkerhedsvest.
    Dansk politi blev efterfølgende hyldet som helte. Formanden for Dansk Politiforbund gik gentagne gange i euforisk mentalt spagat over deres fantastiske kompetente indsats. De havde uskadeliggjort den farlige terrorist. I virkeligheden var alt kaos hos Københavns Politi. På Krudttønden sad betjentene og PET-folkene indendørs og hyggede sig helt uforberedte. Aktionsstyrkens folk måtte hente dårlige papirudprint af gerningsmandens foto på forskellige politistationer. Man måtte udkommandere betjente fra jyske regioner og soldater fra landets kaserner for at hamle op med en enkelt 22-årig terrorist. Dansk politi og PET er nemlig ganske totalt uforberedte både mentalt og udstyrsmæssigt på den slags situationer. PET havde således haft kendskab til terroristen i flere år uden at kunne forhindre hans forehavende. Det kostede to uskyldige mennesker livet.

    Efterfølgende viste det sig, at betjentene i flere år havde tigget og bedt politiledelsen om ganske basalt sikkerhedsudstyr som eksempelvis etuier til politiradioen og sikkerhedsveste. Danske betjente har ikke egne skudsikre veste. Under terrorangrebet den 14-15 februar 2015 blev flere betjente holdt tilbage på stationerne på grund af manglende veste. De få tilgængelige veste indgik i en fælles pulje. Betjente blev udstyret med veste, der ikke passede i størrelsen. Nogle gik rundt med veste så stramme som en brysteholder. Og betjentenes skydefærdigheder og våbenkendskab bliver ikke vedligeholdt. De får stort set ingen skydetræning efter at have forladt Politiskolen. På et møde den 6. august 2014 i hovedsamarbejdsudvalget i Københavns Politi blev det meddelt fra politiledelsen, at »der ganske enkelt ikke er penge eller behov for en masse nyt udstyr«.
    S-R-regeringen udbad sig en analyse af politiets indsats efter terrorangrebet i februar 2015. Det resulterede i PET-chefens fyring i starten af maj 2015.

    Hvornår vågner de op?




    Tidl. politichef idømt 5 mdr. fængsel
    I maj og juni 2015 mishandlede en 34-årig politimand i en ledende stilling hos Rigspolitiets afd. for cyberkriminalitet sin kæreste med kvælertag og knytnæveslag. Volden blev politianmeldt. I september 2015 kvitterede byretten med en dom til betjenten på fem måneders ubetinget fængsel. Farvel og tak.



    Vicepoliti-inspektør sigtet for registermisbrug
    I 2014 sigtede DUP en vicepoliti-inspektør i Rigspolitiet for uretmæssigt at have lavet opslag i det digitale personregister for at søge oplysninger om sin søn og dennes venner. Sønnen var blevet opdaget i selskab med medlemmer fra AK81 efter en ransagning. Nu ville faderen tilsyneladende følge med i sagen fra sit arbejde. Det er ulovligt.
    Den sigtede blev ikke suspenderet med blot forflyttet fra Københavns Politi til andet skrivebordsarbejde (kilde: Ekstra Bladet). Ved denne mand ikke noget om log-filer? I sådanne IT-systemer registreres alle log-inn´s. Hvordan kan man fucke det op???



    Effektiviseringsplanen 2012
    I 2010 fremlagde konsulentfirmaet McKinsey en rapport ifølge hvilken der kunne spares 200 stillinger hos Københavns Politi. Det tog politiledelsen til sig. Stillingerne skulle nedlægges inden den 1. januar 2016. I oktober 2012 fremlagde Rigspolitiet en ny spareplan. I stedet for at effektivisere i toppen huggede man til i bunden. Nu skulle antallet af politihunde reduceres med 15 pct. Og antallet af motorcykler reduceres fra 210 til 140. I marts 2013 besluttede man at forflytte 210 betjente fra København til jydske politikredse. I forvejen ser befolkningen aldrig noget til politiet på gaden. Nu skulle det blive endnu værre.

    En københavnsk motorcykelbetjent undskyldte i BT over for befolkningen. »Jeg vil gerne på vegne af de menige politifolk i Danmark sige undskyld. Ikke på vegne af af ledelsen i Dansk Politi, da de ikke mener, at der er noget galt.....« - indledte han sit debatindlæg i avisen fredag den 19. oktober 2012. Fra nu af kunne han ikke længere benytte motorcyklen til og fra sit arbejde. To korte ture, der på en dag kunne indbringe 24.000 kr. i bøder for færdseslforseelser.

    I april 2013 stod to tillidsmænd fra Københavns Politi frem i medierne med alvorlig kritik af politiledelsen. »Der findes en statistik, der siger, at du har brug for politiet to gange i dit liv. Men som det er lige nu, så kommer vi ikke, når du ringer efter os..... det har den konsekvens, at vi ikke kommer ud til befolkningen. Det har den konsekvens, at vi fjerner os fra borgeren, at vi ikke længere er borgerens politi.....« - udtalte en af dem til TV2.

    »Politiet kommer selvfølgelig ud til de store sager, der hedder kniv, skyderi, store slagsmål. Det er der, vi bruger vores ressourcer. Til alt det andet kommer der som udgangspunkt ikke politi.....« - udtalte en repræsentant fra vagtcentralen hos Københavns Politi til TV2.dk i april 2013.

    Knivstikkeri, store slagsmål og skyderi er altså et anliggende for dansk politi. Alt andet vil de ikke beskæftige sig med. Der må befolkningen udøve selvtægt og agere udøvende, dømmende og straffende magt. Eller hvad?
    Læs i øvrigt: Underbemanding - løgn og bedrag


    Politikredse snyder med aftalte kvalitetsmål
    Hvert år underskriver direktørerne for landets 12 politikredse en kontrakt med Rigspolitiet. I kontrakterne opstilles mål for antallet af anmeldelser, sigtelser og domme for eksempelvis trafikforseelser, indbrud og bandekriminalitet. Sagerne bliver løbende registreret og afslutningsvis indberettet til Rigspolitiet. På denne måde overvåger man kvaliteten af politiets arbejde. Sådanne ordninger har man næsten overalt i den offentlige sektor. Herved sikrer man sig den mest effektive udnyttelse af skatteydernes penge. Og hvad er nu problemet i det?
    I efteråret 2012 lavede Rigspolitiet og Dansk Politiforbund undersøgelsen »Fup eller Fakta«. Man besøgte 12 politistationer og interviewede over 120 betjente. Undersøgelsen afslørede fusk, snyd og svindel med måltallene (kilde: BT, april 2013):

  • Man journaliserer banale politisager som »hændelser« og eksempelvis gaderøverier og grov vold som »undersøgelser«. Derved kan man undlade at registrere sagen med en journalkode, hvis den ikke bliver opklaret. Det pynter på statistikken.

  • En betjent fortalte om en sag med 400 sms´er fra en mand til hans ekskæreste. Sms´erne blev registreret som 400 forhold. Derved opfyldte man måltallene.

  • En betjent fortalte om en sag med 291 falske billetter. De blev registreret som 291 opklarede forhold.

  • På en station manglede man at opfylde måltallene. Man indkaldte 45 betjente, og beordrede dem til at standse alle på vejen for at skrive sager.

  • I december 2012 var Færdselsafdelingen i København kommet bagud med 200 kontroller. Betjentene fik besked på at lave overfladiske kontroller af lastbiler med tjek af kørekort, selebrug og håndholdte mobiltelefoner for hurtigt at få måltallene færdige.

  • I februar 2013 var den københavnske færdselsafdeling igen kommet bagud. Så blev betjentene atter sendt på gaden. En mellemleder fik af politiinspektøren at vide, at hvis han ikke kunne overholde måltallene, så ville man finde nogen, der kunne.

  • De svære opklaringssager bliver i nogle tilfælde syltet. »Kræfterne er ganske enkelt for knappe til, at vi kan tage alle sager. De sager, der er lige til højrebenet, og dem, der handler om meget alvorlig kriminalitet, får opmærksomhed. Men på mange andre områder er der plads til forbedring.....« - udtalte formanden for Politiforbundet i Midt- og Vestjylland.

  • Hos Københavns Politi bliver civilklædte narkobetjente fra Specialgruppen udkommanderet til at skrive færdselsbøder for at opfylde måltal for færdselsforseelser.

  • Sidst på året i 2014 fik betjente beskæftiget med opklaring af indbrud besked på at bruge tiden på narkorelaterede forbrydelser. Man var nemlig kommet bagud i måltallene for denne form for kriminalitet i flere politikredse.

    Hvorfor bliver betjentene beordret til at fuske med deres arbejde? Fordi landets 12 politidirektører og Rigspolitichefen hvert år i november måned får en bonus afhængig af de opfyldte måltal for året før. De 12 direktører kan maksimalt få 80.000 kr. årligt (Bornholm: 30.000 kr.). Rigspolitichefen kan maksimalt få 100.000 kr. Disse dejlige penge kommer oven i politidirektørernes årsløn på ca. 1 million kr.
    I november 2012 blev der udbetalt en samlet bonus på 901.000 kr. til direktørerne for måltallene i 2011. I 2013 blev der udbetalt ca. 740.000 kr. for 2012. Ordningen er overordentlig bizar. Man skulle give belønningen til betjentene ude på gaden i stedet for de uniformerede skrivebordsgeneraler. De sidder jo bare og hygger sig med kaffe og kage og deres hvide tynde ben over kors. Læs nedenfor (kilde: BT, juli 2013):

  • Rigspolitichefen. 2010: 95.000 kr. 2011: 81.000 kr.
  • Københavns Politi. 2010: 60.000 kr. 2011: 65.000 kr.
  • Kbh.´s Vestegns Politi. 2010: 65.000 kr. 2011: 65.000 kr.
  • Nordsjællands Politi. 2010: 65.000 kr. 2011: 80.000 kr.
  • Midt- og Vestsjællands Politi. 2010: 75.000 kr. 2011: 65.000 kr.
  • Sydsjælland og Lolland-Falster Politi. 2010: 80.000 kr. 2011: 70.000 kr.
  • Bornholms Politi. 2010: 20.000 kr. 2011: 30.000 kr.
  • Østjyllands Politi. 2010: 65.000 kr. 2011: 65.000 kr.
  • Nordjyllands Politi. 2010: 80.000 kr. 2011: 70.000 kr.
  • Midt- og Vestjyllands Politi. 2010: 65.000 kr. 2011: 80.000 kr.
  • Sydøstjyllands Politi. 2010: 80.000 kr. 2011: 80.000 kr.
  • Syd- og Sønderjyllands Politi. 2010: 75.000 kr. 2011: 75.000 kr.
  • Fyns Politi. 2010: 70.000 kr. 2011: 75.000 kr.

    Sådan. Uniformeret plattenslageri til den helt store guldmedalje. I april 2013 mente justitsministeren (S), at politiet laver et glimrende stykke arbejde!!!


    Overdådig afskedsreception for politidirektør
    Onsdag den 20. juni 2012 holdt man afskedsreception på Næstved politistation for politidirektøren gennem fem år hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Den 60-årige havde fået nyt job på Politiskolen.
    Den afgående direktør ankom med sin familie i limousine med privatchauffør flankeret af fire motorcykelbetjente med udrykning og blå blink. Omkring hundrede medarbejdere modtog ham med dannebrogsflag og sang mens han skridtede op ad en lang rød løber til stationen. I gården havde man opstillet et festtelt med gratis øl, vin og vand samt bandet »Musik til Ulempe«. Desuden to pølsevogne med besætning med hotdogs til alle fremmødte (kilde: Ekstra Bladet).
    Flere menige betjente undrede sig over den ekstravagante reception. Arrangementets forberedelse havde kostet mange mandetimer. Men det anfægtede ikke chefpolitiinspektøren. Og det anfægter heller ikke de fleste mennesker på resten af Sjælland. Der sker nemlig ikke så meget i Sydsjælland og på Lolland-Falster. Man benytter selv den mest ligegyldige lejlighed til at holde fest. På skatteydernes regning forstå´s.



    Færdselsbøde til fynsk politidirektør
    I november 2010 fik politidirektøren på Fyn en bøde for overtrædelse af færdselsloven ved at have talt i mobiltelefon under kørsel i sin bil (kilde: DR Fyn).
    Man må have stor respekt for de menige betjente, der fangede politichefen i hans udåd. De risikerer jo deres karriere!!!



    Politichefer på kant med korruptionslovgivningen
    Embedsmænd må ifølge straffelovens paragraffer om korruption ikke modtage gaver i embeds medfør:

    §144: Den, der i udøvelse af dansk, udenlandsk eller international offentlig tjeneste eller hverv, uberettiget modtager, fordrer eller lader sig tilsige en gave eller anden fordel, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 år.

    Hvad har dette med politicheferne at gøre? De sidder i toppen af det uniformerede hieraki, som holder øje med befolkningens overholdelse af dansk lovgivning. Disse høje chefer må jo pr. definition være fuldstændig uskyldsrene i denne sammenhæng. Ellers hører al ting op. Lad os nu se. Kan cheferne styre primitiv egoisme og grådighed?
    I august 2010 afslørede B.T. efter aktindsigt, at en række jydske politichefer har modtaget et væld af gaver i kraft af deres embede. Efter at være afsløret med bukserne nede om hælene nægtede de fornærmet at have gjort noget forkert. Undskyldningerne for at have taget imod de dejlige gratis gaver var mange og underlige. Så underlige, at justitsministeren (K) tog initiativ til at lave regler for modtagelse af gaver for de 11.000 ansatte hos politiet. Læs nedenfor.

  • Messecenter Herning i Jylland skal ansøge hos Midt- og Vestjyllands Politi før afholdelse af store arrangementer. Centret er altså afhængig af politiets godkendelse. B.T. afslørede, at politidirektøren (form. for politidirektørforeningen) med hustru i perioden 2007-2010 modtog VIP-billetter 13 gange til forskellige arrangementer i centret svarende til en værdi på ca. 12.250 kr. Giveren var Messecenter Herning.
    Politichefen havde været til boksekamp i 2010 for 2.500 kr. Samme værdi havde billetten til koncert med Genesis i 2007. Bruce Springsteens koncert blev nydt i 2009 til 1.350 kr. Årets Sportsgalla fire gange kostede ialt 3.000 kr. Tre nytårskoncerter til 1.080 kr. Holiday on Ice i 2008 og 2010 kostede 1.180 kr. En fodboldkamp i 2008 kostede 640 kr. i billetpris.
    Den koncertglade politichef kunne ikke se noget problem i at have modtaget gaverne. »Jeg kommer, når jeg er inviteret..... Jeg opfatter det som en repræsentativ forpligtelse.... Der er da ingen, der siger, at de er større eksperter, end jeg er.... Det afhænger af, hvordan man opfatter det repræsentative....« - udtalte han til avisen. Flere eksperter vurderede, at han havde overtrådt paragraf 144. Efterfølgende anmeldte en borger ham til politiet for bestikkelse. Allerede i begyndelsen af september 2010 afgjorde Statsadvokaten, at han ikke havde forbrudt sig mod straffeloven. En politichef kan altså bare modtage gaver og ignorere lovgivningen om bestikkelse. Det var sandelig en »hurtig og grundig« efterforskning.
    I 2015 var den gal igen. Politidirektøren for Midt- og Vestjyllands Politi blev nu efterforsket af Rigspolitiet for at have deltaget gratis i 15 arrangementer med ledsager i Messecenter Herning i perioden 2010-2015. »Politidirektøren har deltaget i arrangementer af repræsentativ karakter..... så han har været på arbejde.....« - oplyste politikredsens sekretariatschef til TV2.

  • I perioden maj 2009 til 2010 modtog politidirektøren for Nordjyllands Politi gratis billetter til opera, cirkusrevy og teater fra Aalborg Kongres- og Kulturcenter. Hun undskyldte sig med at have »repræsenteret« politiet.

  • I perioden 2007-2010 deltog politicheferne fra Fyns Politi 3-4 gange årligt i gratis jagt arrangeret af Skov- og Naturstyrelsen i de fynske statsskove.
    I 2009 blev deres tidl. kollega Bambi Bendt (K) politianmeldt for at have deltaget i over 30 gratis jagtture betalt af erhvervslivet. Fyns Politi valgte ikke at efterforske sagerne. Man forstår efterfølgende hvorfor. Hvis Bambi var blevet sigtet for at have modtaget gaverne, så havde politicheferne inkrimineret sig selv.

  • I perioden 2007-2010 modtog direktøren for Østjyllands Politi 15 gange gratis billetter til sig selv og konen til forestillinger i Århus Teater. En borger politianmeldte ham efterfølgende for bestikkelse. Samme politichef fik i perioden 2002-2005 tilsendt gratis årskort fra Århus Sporveje svarende til en værdi på ca. 20.340 kr. Da B.T. ringede og spurgte, om han havde betalt skat af gaven, smækkede han røret på.
    Efter afsløringen i 2010 frem til 2015 deltog direktøren gratis med ledsager i mindst fem forestillinger på Aarhus Teater. Eksempelvis deltog han den 31. januar 2015 til premieren på Henrik Ibsens »Hedda Gabler«. Manden er tilsyneladende komplet immun over for tidligere kritik. Rigspolitiet efterforsker sagen.

  • Når et cirkus stiller op et sted i landet, så skal der først ansøges hos det lokale politi. I ca. 30 år var det fast kotyme, at man medsendte 30-50 fribilletter med ansøgningen. De blev fordelt blandt betjentene. Proceduren blev anvendt af eksempelvis Cirkus Benneweis og Cirkus Dannebrog.
    Ordningen var et klart brud på korruptionslovgivningen. Derfor blev den afskaffet i 2008 - på foranledning af de politidirektører, som selv modtager fribilletter fra forskellige arrangører!!! »Synes du ikke, at det er dobbeltmoralsk, at du selv modtager fribilletter, mens de ansatte ikke må?« - spurgte B.T. direktøren for Midt- og Vestjyllands Politi. »Jeg synes faktisk overhovedet ikke, at det har noget med hinanden at gøre.....!!!!« - svarede han.

    Nå, da da. Der blev de fine chefer afsløret med bukserne nede om hælene. Almindelige politibetjente må ikke tage imod en kop gratis kaffe. Men cheferne vælter sig sanseløst rundt i alverdens gratis gaver. Det kan give op til seks års fængsel - hvis man ikke passer på!



    Politiet har problemer med ytringsfrihed
    Politi, militær og skibsfart har een ting tilfælles. Det er hierakisk opbyggede rangsystemer med uofficielle krav om ubetinget lydighed. Man skal holde kæft om svigt, uretfærdighed, inkompetance og svindel. Det er naturligvis helt ude af trit med et nutidigt arbejdsliv.
    I juli 2010 lavede politiforbundets blad, »Dansk Politi«, en stikprøveundersøgelse blandt 60 politifolk (kilde: avisen.dk). Den antyder, at ytringsfriheden har trange kår hos politiet. Ca. 75 pct. af de adspurgte har oplevet, at »det skader karrieren at blive stemplet som kritisk af ledelsen«. Over 50 pct. har hørt eller er bekendt med tilfælde, hvor det har skadet karrieren, hvis politifolk har ytret sig kritisk. En politiassistent skrev anonymt:

    »Der er visse ledere, der ikke tåler kritik, og straffer kollegaer på forskellig vis. Der er mange alfa-hanner i flokken, og det giver spændinger......«

    Ingen hos Rigspolitiet turde kommentere undersøgelsen, før rigspolitichefen var returneret fra ferie i august 2010. Det beviser i sig selv, at der er problemer med den grundlovssikrede ytringsfrihed hos politiet.



    900.000 spildtimer
    I juli 2010 offentliggjorde konsulentfirmaet Deloitte en rapport om arbejdstiden for dansk politi. Det viste sig, at en politimand gennemsnitligt arbejder 34,4 timer ugentlig i stedet for de planlagte 37 timer. På Bornholm arbejder en betjent i gennemsnit kun 32 timer om ugen. På den måde går 900.000 timer og dermed et stort millionbeløb årligt til spilde.
    Timespildet skyldes, at vagtplanerne lægges 30 dage i forvejen. Ved den mindste afvigelse udløses en fridag. Planlægningen er så gennemført dårlig og fridagene så mange, at de færreste betjente arbejder fuld tid. En effektiv udnyttelse af arbejdstiden ville kunne frigive ca. 200 millioner kr. i budgettet fra 2012 (kilde: JyllandsPosten).



    Politichefernes lønbonus
    Årligt kan landets 12 politidirektører hver især opnå en lønbonus på op til 80.000 kr. for godt udført arbejde. I 2008 blev der udbetalt bonus på ialt 720.000 kr. På trods af, at antallet af politisvigt, budgetoverskridelser og uopklarede skyderier i gaderne satte historisk Danmarksrekord. Pengene udbetales altså pr. automatik.
    Bonusløn til politidirektørerne i 2008 (kilde: Jyllands-Posten):

  • Nordjylland (2009 rigspolitichef): 55.000 kr.
  • Østjylland: 55.000 kr.
  • Midt- og Vestjylland: 65.000 kr.
  • Syd- og Sønderjylland: 75.000 kr.
  • Sydøstjylland: 55.000 kr.
  • Fyn: 55.000 kr.
  • Sydsjælland og Lolland-Falster: 65.000 kr.
  • Midt- og Vestsjælland: 65.000 kr.
  • Nordsjælland (politidir. i København 2009): 75.000 kr.
  • Københavns Vestegn: 55.000 kr.
  • København (perlehønen): 75.000 kr.
  • Bornholm: 25.000 kr. (ud af 30.000 kr. maks.)



    Politichefernes luksusrejser
    Politiets chefer har tilsyneladende en del rejseaktivitet. Turen går mærkværdigvis ofte til luksuriøse feriesteder under fremmede himmelstrøg. Og hotellerne har ofte fire eller fem stjerner.
    Ifølge statens regler i Personalestyrelsen er der for flere lande fastlagt såkaldte hoteldispositionsbeløb. En politichef må kun bruge op til dette beløb på hoteludgifter. Desuden skal vedkommende rejse på økonomiklasse. Hvis man fraviger disse regler og bruger flere penge end tilladt, så skal der foreligge en specifik begrundelse. Og uden denne dokumentation skal beløbet ikke betales af skatteyderne.
    Hvordan omgår man disse »irriterende« regler? Jo. Man bogfører bare flyrejsen som »økonomiklasse« - selv om man har rejst på den langt dyrere »businessclass«. Det har været praksis hos Rigspolitiet. Desuden har flere politichefer brugt for mange penge på luksushoteller. Og fået refunderet penge til private feriedage. Det afslørede Ekstra Bladet og gratisavisen 24timer i januar 2009. Læs nedenfor.



    Politidirektør "glemte" snerydning
    Den 2. februar 2010 var der snestorm i Danmark. Dagen efter aflagde Ekstra Bladet besøg efter klokken 07:00 på privatadressen tilhørende Københavns nye politidirektør. Og fortovet var ikke ryddet for sne. »Jeg ryddede altså fortovet kl. syv i morges. I må stå foran et forkert hus.....« - udtalte han, da avisen ringede. Men den skulle være god nok. Fortovet var ikke ryddet.
    Ifølge lov nr. 140 af den 25. marts 1970 skal en grundejer ved snefald rydde fortov og evt. vej så hurtigt som muligt. I praksis er tidsrammen 07:00-22:00. Overtrædelse af loven straffes med bøde. Desuden risikerer lovovertræderen en erstatningssag, hvis en person kommer til skade på grund af den manglende snerydning.



    Ny københavnsk politidirektør 2009
    I 2009 fik Københavns Politi ny direktør. Han er jurist (cand. jur.) af uddannelse og tidligere ansat i Justitsministeriet (naturligvis). Som ministersekretær i 1980´erne hos Ninn Hansen (K) var han hovedmanden bag den såkaldte »telefax-skandale«, hvor han fik Fenger Møller (K) til at indkalde kæresten Ninn Hansen i Retsudvalget for at forhindre Ombudsmanden i at efterforske Tamil-sagen. Det blev naturligvis afsløret. I Tamilrapporten blev han kritiseret for dette forhold. Men han undgik med nød og næppe en tjenestemandssag med en påstand om at have kritiseret Ninn Hansen.
    I 2006 blev han direktør for Nordsjællands Politi. Og i 2009 direktør for Københavns Politi. Så gik det galt igen. I 2012 under et kinesisk statsbesøg begik politiet grundlovsbrud ved at fjerne folk med tibetanske flag fra kortegens rute. Samme år blev han afsløret med fingrene dybt nede i den såkaldte Christiania-sag med justitsminister Bødeskovls (A) nødløgn over for Folketinget og medierne.
    I 2013 shoppede han videre som direktør i Kriminalforsorgen. Så gik det galt igen. Nu begyndte man at udsende indkaldelser til afsoning af fænglsesdomme via E-boks. Herefter udeblev op mod 50 pct. fra afsoning, fordi de aldrig havde hørt om dette IT-nonsens. Læs: Undgå at afsone fængselsdommen
    I 2012 belønnede kongehuset ham for alle kvajesagerne med et blikskilt og titlen »Kommandør af Dannebrogsordenen«. Skiltet bæres stolt på uniformen og pingvinkostumet ved festlige lejligheder med rygklappende ligesindede.



    Problemet Rigspolitichefen
    I år 2000 fik Danmark ny rigspolitichef. Det blev en 50-årig cand. jur. og søn af en politimester fra Nuuk i Grønland. Fire år efter jobtiltrædelsen var uniformen ikke længere god nok. Han brugte herefter oceaner af tid på at lave nyt design til pynten på uniformen. Kronen over stjernerne på skuldrene blev flyttet ned under stjernerne. Senere blev den flyttet tilbage igen. Til sidst opfandt han en skulderdistinktion med fire 32 mm store stjerner flankeret af en krone.
    »Skulle jeg ikke lykkes i mit job, må det være tid at blive taxachauffør i Nuuk.....« - udtalte han til en avis. Et udsagn, som skulle vise sig at blive højaktuel i 2008. Læs om uhyrlighederne nedenfor.

  • Den 1. maj 2006 var Rigspolitichefen ude at køre en tur i sin tjenestebil. Bag rattet sad privatchaufføren. Kl. 12:00 kørte han fra Bygholm Parkhotel i Horsens. Kl. 14:30 ankom han til Slotsholmen i København. Der skulle han deltage i et vigtigt møde. Undervejs passerede bilen flere større vejarbejder. Desuden blev der stoppet for toiletbesøg i Odense og Tuelsø ved Sorø. Strækningen på ca. 265 kilometer blev tilbagelagt på 2,5 time.

    Ved toiletbesøget i Tuelsø blev den mørkeblå Volvo S80-T6 med nummerpladen BX 41003 opdaget af en tilfældig bilist. Volvoen speedede voldsomt op og ræsede ud på Køge Bugt Motorvejen. På bagsædet sad Rigspolitichefen. Bilisten fulgte efter politibilen og filmede den med sit mobilkamera. I rasende fart siksakkede politichefens store Volvo frem og tilbage over kørebanerne. Forankørende bilister blev presset til at vige fra overhalingsbanen. Strækningen Sorø - Ringsted er på 12 km. Den blev kørt på fire minutter, hvilket svarer til en hastighed på 180 km. i timen. Kl. 13:45 blev denne begivenhed filmet med mobilkameraet.

    Bilisten indleverede efterfølgende en kopi af filmen til Ekstra Bladet. Politichefen benægtede først enhver fartovertrædelse og opfordrede journalisterne til at bruge en lommeregner. Han udtalte: »Da jeg hørte det her i går, sagde jeg - det er simpelthen løgn. Det er en eller anden, der har konstrueret en historie mod os.......« Senere indrømmede han fartoverskridelsen på TV2 om aftenen den 2. maj 2006. Privatchaufføren, som kørte bilen, nægtede pure at have kørt for stærkt.
    Rigspolitiets Færdselsafdeling analyserede efterfølgende videoen. På strækningen Fjenneslev-Bringstrup var politichefens gennemsnitsfart 147.78 km/time. På strækningen Bringstrup-Benløse var den 139.76 km/time. Den lovlige topfart er 130 km/time.

    Det tog Ringsted Politi 72 dage at efterforske sagen. Den 12. juli 2006 afviste Statsadvokaten for Sjælland at rejse tiltale for fartovertrædelse mod Rigspolitichefens chauffør. Kopien af videooptagelsen var ikke tilstrækkelig bevis for tiltale - på trods af, at Rigspolitichefen den 2. maj 2006 på TV2 indrømmede fartoverskridelsen!!

    Bilisten, der fotograferede politichefens bil, ønskede at forblive anonym. Han udtalte til Ekstra Bladet den 13. juli 2006: »Hvis jeg stod frem og vidnede i en fartsag mod Rigspolitichefen og hans chauffør, så ville jeg aldrig få et roligt øjeblik. Så ville politiet formentlig jagte mig dag og nat for selv de mest ubetydelige forseelser. Alene for at hævne sig, fordi jeg blandede mig i chefens kørsel. Jeg er rystet og målløs. Det er komplet vanvittigt, at den chauffør går fri«. Samme dag indleverede han den originale video til Statsadvokaturen. Ringsted Politi genoptog sagen. De sendte videoen til undersøgelse på Teknologisk Institut. Det kom til at koste 40.000 kr. Herefter returnerede de sagen til Statsadvokaten.

    I starten af november 2006 identificerede politiet den 31-årige mand, der videofilmede Rigspolitichefen. Han fik straks en bøde på 500 kr. Han kunne nemlig ikke huske, hvem der var hans chauffør! Det er åbenbart en lovovertrædelse. Politiet truede samtidig med en kæmpe fartbøde til chaufføren, hvis de fik fat i ham. Så er galskaben total.
    Ekstra Bladet interviewede Vicepolitimesteren i Ringsted. Journalisten spurgte: »Hvordan hænger det sammen, at politiet bruger mere end et halvt år på Rigspolitichefens fartsag, mens fotografens sag klares på få uger«?
    Vicepolitimesteren svarede: »Jeg forstår ikke spørgsmålet......«
    Journalisten gentog: »Jo, hvordan hænger det sammen, at politiet i Ringsted skal bruge mere end et halvt år på Rigspolitichefens fartsag, mens fotografens ordnes på 2-3 uger«?
    Vicepolitimesteren svarede vrissent: »Det spørgsmål er uden mening. Der er tale om to usammenlignelige sager. I Rigspolitichefens tilfælde handler det om, hvad efterforskningen viser.......«
    Journalisten spurgte: »Hvis politiet mener, at fotografen og hans chauffør har kørt for stærkt, så må Rigspolitichefen og hans chauffør nødvendigvis også have overtrådt hastighedsgrænsen«?
    Vicepolitimesteren svarede: »Det har jeg simpelt hen ingen kommentarer til.......«

    Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Vi har grinet hele eftermiddagen. Befolkningen er vidne til absurd teater. Fotografen fik straks en bøde. Men Rigspolitichefen og hans chauffør slap fri i første omgang. Det er totalt skørt.
    I al hemmelighed fik den 39-årige privatchauffør en fartbøde på 1.000 kr. den 21. december 2006. Bøden blev idømt for en hastighedsoverskridelse på mindst 147 km. i timen - hvor man kun må køre 130. Det blev altså samtidig godtgjort, at han havde løjet om sagen. Hele tiden havde han nægtet fartoverskridelsen. Det tog Ringsted Politi ialt 235 dage at bedømme den simple sag. Bøden fik ikke disciplinære konsekvenser for den lyvende chauffør eller Rigspolitichefen. De beholdt begge deres job.

  • Rigspolitichefen har andre sager på samvittigheden. For et par år siden afslørede Ekstra Bladet, at den fine mand lod sig transportere til Det Kongelige Teater uden at benytte den lovbefalede sikkerhedssele. Avisen fik dog ingen bøde for at have afsløret hans lovbrud.

  • I en tidligere drabssag blev han kritiseret for inaktivitet af en kriminalkommissær fra provinsen. Da Ekstra Bladet spurgte ind til sagen, svarede han: »Om jeg har talt med Poul Børge? Nej. Han er meget langt nede i hierakiet - lønramme 29 - og det er ikke for at vise disrespekt for ham, at jeg siger det......«

  • Lørdag den 12. januar 2008 bragte Ekstra Bladet et interview med rigspolitichefen. Han udtalte: »Vi kan heller ikke spilde tid på cykeltyverier. Det vil jo nærmest være pligtforsømmelse.......«
    I marts 2008 fortsatte politichefen ud ad samme tangent. Til Berlingske Tidende udtalte han: »Når det kommer til store narkosager, så har vi skruet lidt ned. De løber jo ingen vegne......«

  • I juni 2008 meddelte justitsministeriet rigspolitichefen, at han ikke havde gjort sit arbejde godt nok i 2007. Politiet havde kun i 96 pct. levet op til målene mht. til at betjene befolkningen. Dermed blev hans forventede bonus på 100.000 kr. reduceret til 85.000 kr. Til gengæld forærede man ham 90.000 kr. i eengangsvederlag. På trods af, at denne ydelse kun gives som belønning for en ekstraordinær indsats. Justitsministeriet ville efterfølgende ikke redegøre for årsagen til denne belønning. Mandens årsløn var i øvrigt 1.138.940 kr.

  • I september 2008 kom Berlingske Tidende i besiddelse af udkastet til en fortrolig analyse fra Rigspolitiet. Den konkluderede, at politisvigt som følge af politireformen fra januar 2007 vil kunne forventes frem til år 2011. Herfter vil reformen ikke længere kunne bruges som undskyldning for politisvigt.
    Men da den officielle rapport efterfølgende dukkede op hos politikerne, var konklusionen blevet ændret. Nu var der ingen tidsfrist. Politiet ville kunne levere en mere ensartet kvalitet og leve op til intentionerne i reformen, efterhånden som den bliver indført.
    Rigspolitichefen havde tilsyneladende »pyntet« på konklusionen. Politikerne anså den første udgave som den mest realistiske. Sagen er forhåbentlig ikke slut.

  • Hver måned året rundt mødes landets 12 politidirektører og rigsadvokaten til et møde hos rigspolitichefen i København. Men møderne er hemmelige. Der tages intet referat (kilde: Ekstra Bladet). Hvad skjuler man?

  • I oktober 2008 afslørede gratisavisen 24timer, at rigspolitichefen i 2006 holdt ferie på skatteydernes regning. Han deltog i en Interpolkonference i Rio de Janeiro i Brasilien. Det faglige indhold sluttede kl. 13:00 fredag den 22. september. Men han rejste ikke hjem. Sammen med konen (som er statsadvokat) tilbragte han weekenden på det femstjernede luksushotel Sofitel i bydelen Copacabana i Rio. Hotelregningen, taxaregninger og diætpenge på 400 kr. pr. dag blev betalt af skatteyderne. Om mandagen tog parret flyet hjem til Danmark. Konen rejste på økonomiklasse. Denne billet betalte de selv.
    »Jeg ville gerne se Rio. Det er verdens smukkeste sted. Jeg synes, at det er helt forsvarligt.....« - udtalte politichefen til avisen. Dette brugte han som argument for at overtræde forvaltningsloven og holde ferie på skatteydernes regning!!! Efterfølgende fik man mistanke om, at regningen blev tørret af på skatteyderne med den daværende justitsministers velsignelse (Kavalergangen). Da sagen dukkede op i medierne ringede kultur-Brian (K) politichefen op i udlandet. Man enedes om at han skulle tilbagebetale pengene.
    Dagen efter tilbagebetalte han et beløb på 5.843 kr. for weekenden i Rio. Desuden lagde han 1.783 kr. tilbage i statskassen for en flaske whisky købt i en bar. Endvidere indvilgede han i at få sine rejsebilag gennemgået for overforbrug. I 2006 og 2007 havde han boet på luksushoteller i eksempelvis Albanien, Tyrkiet og Brasilien i strid med reglerne fra Personalestyrelsen. Det konkluderede Rigsrevisionen i en rapport i januar 2009. »I flere tilfælde forekommer væsentlige overskridelser af hoteldispositionsbeløbet, uden at der foreligger begrundelse herfor. Dette finder Rigsrevisionen ikke helt tilfredsstillende« - lød konklusionen. Han havde med andre ord brugt for mange af skatteydernes penge.

  • I januar 2009 afslørede 24timer, at rigspolitichefen i oktober 2004 holdt privat ferie i Mexico på skatteydernes regning. En Interpol-generalforsamling i ferieparadiset Cancun begyndte tirsdag den 5. oktober. Men politichefen indlogerede sig på det femstjernede hotel Fiesta Americana Coral Beach fire dage før fredag den 1. oktober. Hotelregningen på ca. 6.152 kr. for de fire private feriedage blev i strid med reglerne betalt af skatteyderne.
    I 2004 rejste samme politichef til Johannesburg i Sydafrika for at besøge en kollega. Flybilletten tur/retur København-Johannesburg med mellemlanding i London hos British Airways blev indkøbt for 43.636 kr. Til sml. kan en sådan billet pr. februar 2009 købes for ca. 5.700 kr. hos Lufthansa. Bilagene for rejsen blev udelukkende godkendt af ham selv.
    Den 13. februar 2008 fløj han tur/retur med Austrain Airlines fra København over Wien til Pristina for at besøge den danske medaljeparade i Kosovo. Flybilletten kostede 8.943 kr. Den var hos Rigspolitiet bogført som »økonomiklasse«, selv om der i virkeligheden var fløjet på den mere luksuriøse og dyrere »businessclass«. Hokus pokus.

  • Er der ikke noget med, at Rigspolitichefen gennem flere år rejste til Tour de France i Frankrig med alt betalt af politiets IT-leverandør, CSC? I så tilfælde blev denne luksus betalt af skatteyderne. Firmaet trækker nemlig udgifterne fra i skat.

  • Efter implementeringen af politireformen i januar 2007 med oprettelse af 12 store politikredse fik rigspolitichefen og de 12 politidirektører lovning på en resultatorienteret individuel bonus på op til 100.000 kr. Rigspolitichefen fik en bonus på 85.000 kr. i juni 2008. Men i oktober 2008 var bonuslønnen fra 2007 til alle de andre endnu ikke udregnet.

  • I oktober 2008 gik det så småt op for åndsfyrsterne i Rigspolitiet og Justitsministeriet, at politireformen fra januar 2007 ikke fungerede. Som en løsning på de alvorgelige problemer foreslog Rigspolitichefen i en hemmelig rapport, at man sætter politiskilte og blå blink på nogle af de civile politibiler. Desuden skulle betjente patruljere på steder, hvor der kommer mange mennesker - eksempelvis indkøbscentre. Så skulle folk tro, at der er mere politi på gaderne. Det er ikke løgn. Samme Rigspolitichef mente ved indførelsen af politireformen, at for meget politi i gadebilledet ville skabe utryghed i befolkningen. Justitsministeren (K) kaldte forslagene ressourcespild.
    Efter mødet med justitsministeren om sagen den 28. oktober 2008 skældte politichefen ud på journalisterne fra Berlingske Tidende. De havde i en lang række artikler afsløret multiple tilfælde af politisvigt. »Du lider af så mange misforståelser. Alle jeres overskrifter i den seneste tid har været forkerte. Sådan er det......« - udtalte han til en journalist.
    Den 31. oktober 2008 skar den nye justitsminister kultur-Brian igennem efter pres fra Dansk Folkeparti. Rigspolitichefen fik frem til første halvår af 2009 til at få politiet til at fungere. Desuden fik politiet en ekstrabevilling på 325 millioner kr. over de næste tre år. En kladde til fyresedlen blev formentlig skrevet i samme omgang. Den manglede bare en underskrift.

  • Torsdag den 11. december 2008 fratrådte Rigspolitichefen sin stilling med virkning fra nytår 2008/2009. Hans ansættelseskontrakt løb ellers frem til 2012. Ifølge justitsminister Brian Arthur (K) var det »den bedste løsning i den nuværende situation«. Dagen efter indrømmede han i TV, at politichefen reelt var blevet fyret (ifølge statens regler kan man ikke fyre en udnævnt embedsmand). Straks efter fyringen fik han ansættelse som kommitteret i Justitsministeriet. Det var en chefpost med topløn uden noget ansvar og indhold. Han skulle altså ikke lave noget for pengene. I februar 2009 fik han dog et job i den grøndlandske kriminalforsorg. Endelig kom han »hjem«. Den 1. januar 2013 blev han leder af en jurudisk ekspertgruppe i forsvaret.
    Ingen af parterne ville forklare årsagen til afskedigelsen. Men det kan vi sagtens gøre. Rigspolitichefen var fagligt inkompetent. Han magtede ikke sit job. Akkurat som hans tidligere chef - kavalergangen (K).

  • I februar 2009 udkom resultatet af politichefens inkompetente embedsførelse. Et underskud i Rigspolitiet på 75 millioner kr. i 2007 og 265 millioner kr. i 2008. Ialt 340 millioner kr. Det medførte et udgiftsstop hos Rigspolitiet. Og et smæk til skatteyderne.

    Politichefen kom fra et helt andet sted i solsystemet. Han brugte tiden på at designe uniformer. Han tog konen med på luksusferie på skatteydernes regning. Han pyntede på rapporter. Han mente ikke, at lovbrud skulle efterforskes. Især ikke, når de blev begået af ordensmagten selv. I den anledning kan vi oplyse, at den fyrede Rigspolitichef er gift med en statsadvokat. Hun sad og behandlede klagerne over sin mands medarbejdere.
    Hvis nogen kalder Rigspolitiet en »bananrepublik«, så skal de ikke høre et ondt ord fra os. Mon ikke det er på tide, at denne karl får sig et job som taxachauffør i Nuuk? Så kan han designe en ny fin uniform. Vi siger velbekomme.



    Perlehønen
    Den 13. januar 2009 var der demonstration i København i anledning af den væbnede konflikt mellem Israel og Hamas i Gaza. I den forbindelse blev 110 demonstranter anholdt. En betjent blev filmet af Kaos-TV. I en agressiv tone tiltalte han en ung dansk-palæstinenser. »Sæt dig ned, ellers sætter jeg dig ned med magt. Kan du fatte det, perker.....« - udtalte han.
    Den 21. januar dukkede filmklippet op i medierne via modkraft.dk. Og københavns politidirektør - alias »perlehønen« - fik filmen til gennemsyn. Hun talte desuden med den pågældende betjent. Hendes konklusion var efterfølgende, at der var blevet sagt »perle« og ikke »perker«. Ordet perle skulle være et helt almindeligt udtryk blandt politifolk. Dermed gjorde hun sig selv og hele politikorpset til grin. Hele landet grinede. Justitsministeren pointerede efterfølgende, at en betjent under udførelsen af sit hverv hverken må kalde folk for »perle« eller »perker«.
    I maj 2009 afgjorde Statsadvokaten, at der var blevet sagt »perle«. Hun udtrykte dog kritik af politiet, fordi udtrykket kunne opfattes racistisk.



    Politichefer i ulovlig aktion mod nazister
    I juni 2009 blev PET-kommissionens rapport offentliggjort. Den afslørede, at københavns politidirektør (alias »perlehønen«) og en chefkriminalinspektør stod bag en ulovlig beslutning om at hverve en civil agent til at bryde ind i nazisternes computersystem i perioden 1988-1992.
    En nazileder drev det såkaldte Nordland Forlag. Og han havde bedt den pågældende mand om hjælp til at styre sit omfattende kundekartotek. Denne henvendte sig herefter til PET. Og de henvendte sig til politidirektøren. Via et regnskabsprogram kunne agenten bryde ind og kopiere nazistpartiets (DNSB) medlemslister. Hvert computerindbrud blev belønnet med 6.000 kr. Hos PET blev det opført som »EDB-aftale efter aftale med Kbh.« Udgifterne blev godkendt af chefkriminalinspektøren.



    Københavns Politidirektør på skatteyderbetalt ferie
    I september 2006 var der Interpolkonference i Rio de Janeiro i Brasilien. Københavns Politidirektør (alias »perlehønen«) deltog i konferencen. Flybilletten med British Airways tur/retur fra København over London til Rio kostede 25.651 kr. Den 15. september var der afgang fra København. Det faglige indhold sluttede fredag den 22. september kl. 13:00. I stedet for at rejse direkte hjem besluttede hun sig for at blive i byen weekenden over. Først mandag den 25. september tog hun flyet hjem til Danmark.
    Da hun kom hjem afleverede hun kvitteringer for ophold på hotellet Sofitel i nævnte weekend. Rigspolitiet og dermed skatteyderne kom altså til at betale for hendes private ferie. Desuden modtog hun time/dagpenge på ca. 400 kr. pr. dag.
    I oktober 2008 blev politidirekøren klar over, at gratisavisen 24timer havde søgt om aktindsigt i bilagene. Og pludselig den 24. oktober 2008 valgte hun at tilbagebetale 3.873,13 kr. til Rigspolitiet. Ugen efter den 29. oktober afslørede avisen så misbruget af skatteydernes penge. »Det er en fejl. Og den er jeg blevet opmærksom på nu....... Jeg tænkte altså ikke over det.....« - udtalte hun til avisen. To år og en måned efter den dejlige ferieweekend.
    Avisen afslørede også, at flybilletten hos Rigspolitiet var blevet bogført som »økonomiklasse«, selv om der i virkeligheden var tale om den mere luksuriøse og dyrere »businessclass«.

    Tidligere på måneden blev Rigspolitichefen afsløret i nøjagtig det samme (læs ovenfor). Han deltog i samme konference. Han blev i Rio weekenden over. Og han lod skatteyderne betale sin private ferie. Man kan undre sig over, at Københavns Politidirektør ikke på dette tidspunkt kom til fornuft og returnerede pengene. Og man må undre sig over, at så højt placerede embedsmænd kunne begå en sådan dumhed. Stive og fine sidder de med kors, bånd og stjerner på. Og så stjæler de fra arbejdspladsen - på godt gammeldags dansk. Der er jo tale om et brud på forvaltningsloven. Det medfører en fyreseddel, hvis man går rundt på gulvet og hedder Jensen.



    NEC-chefens rejseaktivitet
    Chefen for Det Nationale Efterforskningscenter (NEC) har i tre dokumenterede tilfælde fløjet på »businessclass« til udenlandske destinationer. Det skal der foreligge en speciel begrundelse for ifølge reglerne for billetudgifter hos Personalestyrelsen. Hos Rigspolitiet blev flyrejserne bogført som den billigere »økonomiklasse«. Det afslørede gratisavisen 24timer i januar 2009. Læs nedenfor.

  • Den 14. og 19. oktober 2007 fløj han hhv. tur/retur København-Bangkok i Thailand med Thai Airways på businessclass »Royal Silk«. Biletten kostede 26.464 kr. Den blev bogført som »økonomiklasse«.
  • Den 15. og 16. november 2007 fløj han hhv. tur/retur med Finnair København-Helsinki. Billetten på businessclass kostede 4.922 kr. Den blev bogført som »økonomiklasse«.
  • Den 21. og 22. april 2008 fløj han hhv. tur/retur med KLM Royal Dutch Airlines København-Budapest i Ungarn. Billetten på businessclass kostede 17.313 kr. Den blev bogført som »økonomiklasse«.

    Løjerne stopper ikke her. Næeh, nej. I flere tilfælde har NEC-chefen afholdt hoteludgifter, der overstiger Personalestyrelsens såkaldte »hoteldispositionsbeløb«. Det afslørede 24timer efter aktindsigt i januar 2009. Læs nedenfor.

  • Den 21-22 november 2006 var NEC-chefen til PIN-møde på luksushotellet Lejondals Slott uden for Stockholm. Hotellet kostede 2.761 SEK for en nat. Statens beløbsgrænse i Sverige lyder på 1.500 SEK pr. nat.
  • I perioden 16-18 januar 2007 var han til et IDEC-møde i Rom. Det firstjernede hotel Rose Garden Palace kostede 215 Euro pr. nat. Statens beløbsgrænse i Italien lyder på 180 Euro pr. nat.
  • I perioden 22-24 april 2007 boede han på Hotel Hilton i Lyon for 212 Euro pr. nat. Statens beløbsgrænse lyder på 170 Euro.
  • Den 28-29 november 2007 var han til afskedsreception i Haag. Prisen pr. nat på Carlton Beach Hotel var 173 Euro. Statens beløbsgrænse lyder på 155 Euro.
  • Den 27-28 februar 2008 boede han på et SAS Radisson Hotel i Norge til 1.594 NOK pr. nat. Statens grænse lyder på 1.300 NOK.



    Politichef overtrådte færdselsloven
    Den 29. august 2006 blev chefinspektøren for Københavns Politi taget i at overtræde færdselsloven. I sin bil kom han kørende gennem krydset ved Østerport Station i København. Ivrigt talende i sin mobiltelefon. Med venstre hånd holdt han telefonen. Højre hånd hvilede på rattet. En medfrafikant genkendte politichefen, og fotograferede ham. Billedet havnede herefter hos Ekstra Bladet. Samme aften ringede avisen til den landskendte politichef. Han erkendte straks lovovertrædelsen. »Det var et særtilfælde. Jeg havde ikke fået det håndfri udstyr med mig«.
    Dagen efter måtte han »på tæppet« (stille til skideballe) hos politidirektøren. Hun indskærpede færdselslovens regler om mobiltelefoni med kravet om brug af håndfrit udstyr under kørsel. Overtrædelsen gav en bøde på 500 kr.
    Den mobilsnakkende politichef blev en uge inden lovovertrædelsen forfremmet af Justitsministeriet. Han blev udnævnt til chefpolitiinspektør for København, Frederiksberg og Tårnby Politi. Han skulle således være øverste chef og forbillede for betjente i ordens-, kriminal-, og færdselspolitiet i disse områder.
    Vi går ud fra, at Københavns Politi husker at indføre lovovertrædelsen i kriminalregistret. Den fine politichef har nu en plettet straffeattest. I 1998 var han med til at lave en ulovlig aktion mod nazistpartiet DNSB.



    Politidirektør brød regler om telefonaflytning
    Under klimakonferencen COP15 i København i december 2009 var politikorpset »helt oppe at køre«. Den daværende chefpolitiinspektør i København gik så meget i panikangst, at han overtrådte reglerne for telefonaflytning. Det afgjorde justitsministeren (K) i et svar til Folketinget i februar 2010.
    Generelt skal politiet have en dommers godkendelse for at foretage en telefonaflytning. Hvis der ikke er tid til dette, så skal anmodning om aflyttelsen først forelægges en vagthavende politiadvokat fra anklagemyndigheden.
    Under COP15 bemyndigede chefpolitiinspektøren flere telefonaflytninger hos eksempelvis Greenpeace. Uden nogen som helst tilladelse fra hverken dommere eller politiadvokater. Selv om disse instanser faktisk var på arbejde. Han spillede altså GUD, og tilsidesatte gældende lovgivning. »Det er der ingen problemer i......« - udtalte herren (med den skaldede isse) til »Orientering« på TV.
    Læs i øvrigt: COP15




    Rettigheder og pligter mv.



    Spillets regler
    Som borgere i dette land skal vi overholde nogle regler. Det samme gælder naturligvis for politiet. Læs nedenfor:

  • Hvis politiet henvender sig til dig, så har politifolkene pligt til at legitimere sig med id-kort på dit forlangende. Det gælder dog ikke, hvis du udviser en agressiv og faretruende adfærd.

  • Politiet er anklagemyndighed. Derfor har man ikke pligt til at sige et eneste ord til betjentene - selv om det oftest kan være en fordel for at undgå en overflødig anholdelse. Man har ikke pligt til at medvirke til opklaring af en forbrydelse, som man selv er sigtet for at have begået. Det er politiets egen opgave at indhente alle beviser i enhver sag, de måtte rejse.

  • Ifølge Retsplejelovens paragraf 750 har man pligt til at oplyse sit navn, adresse og fødselsdato på politiets forlangende. Intet andet. Man har ikke pligt til at oplyse de sidste fire cifre i personnummeret.

  • Private papirer (kørekort, ID-kort, sygesikringskort mv.) er personlige ejendele. Dem har politiet ingen ret til at konfiskere eller få udleveret mod ejerens vilje uden en dommerkendelse. Man kan altså bare nægte at udlevere disse ting. Hvis de skal bruge nogle data, så kan man fremvise papirerne og politiet notere de nødvendige oplysninger.

  • Politiet har ret til at anholde og kropsvisitere en person ved begrundet mistanke om, at denne opbevarer kniv, våben eller euforiserende stoffer. I øvrigt skal de holde fingrene væk. En privat vagtmand må kun kropsvisitere en person, efter at denne person har givet sin tilladelse dertil. Hvis denne ikke gives, kan han tilkalde politiet til at foretage visiteringen.

  • Ved anholdelse skal politiet snarest muligt oplyse om den sigtelse, der ligger til grund for anholdelsen.

  • Under afhøring er det ulovligt og dermed strafbart for en politimand at true med repressalier.

  • Man har ikke pligt til at udtale sig til en politibetjent bortset fra at opgive navn, adresse og de først seks cifre i sit CPR-nummer. Og efter anholdelse og sigtelse har man ikke pligt til at udtale sig til politiet under afhøring. Politiet har pligt til at oplyse den anholdte om dette. Man kan altså blot tie helt stille over for betjentene. Det er det sagte ord i retten, der tæller. Hvis man har udtalt sig til politiet, så har man ikke pligt til at underskrive en forhørsrapport. Og man skal aldrig underskrive en rapport, før man har gennemlæst den nøje.

  • Efter anholdelse af politiet har man ret til at foretage en telefonopringning. Man har desuden ret til at blive tilset af en læge.

  • Efter anholdelse har politiet pligt til at oplyse den anholdte om retten til at tilkalde en juridisk forsvarer og tale med denne. Under enhver afhøring har man ret til at kræve en forsvarer til stede. På ethvert tidspunkt kan man standse en afhøring og nægte at udtale sig. Nogle betjente kan finde på at fraråde tilkald af en forsvarer for at få tingene til at gå hurtigere. Det er på kant med reglerne.
    En tilkaldt forsvarer har pligt til at informere om sine betingelser angående aflønning mv.

  • Hvis politiet tilbageholder en person over 24 timer, skal denne person stilles for en dommer.

  • Når / hvis en sigtelse frafaldes, har politiet pligt til at underette dig derom. Man har erstatningskrav efter en uretmæssig anholdelse.

  • Husk at få navne, adresser og telefonnumre på evt. vidner til en begivenhed, der fører til anholdelse.

  • Vidner har ikke pligt til at udtale sig til politiet. Vidner har pligt til at udtale sig over for en dommer i en retssag, og falsk vidneforklaring er strafbart.

  • Børn under den kriminelle lavalder (15 år) må kun undtagelsesvis være alene i en detention og aldrig mere end seks timer. Politiet må kun låse børn inde af efterforskningsmæssige hensyn ved personfarlig kriminalitet som vold, voldtægt og røveri.

  • Politifolk må kun bruge den nødvendige magtanvendelse i forbindelse med en anholdelse. Overskrider de den nødvendige fysiske magt i denne situation, så er det politivold og dermed strafbart. Et livsfarligt kvælertag kan eksempelvis aldrig være nødvendigt ved en simpel anholdelse.

  • Politiets brug af stav er defineret i stav-reglementet. Betjente må ikke bare slå ud til højre og venstre med deres stave. Politiet må ikke slå folk i hovedet med en stav, med mindre det er nødvendigt for at afværge akut livsfare.
    En politistav er et livsfarligt våben. Den er 35 cm. lang og vejer 570 gram. Den består af et tykt stykke wire indstøbt i sort gummi.

  • Hvis politiet bruger stav mod en person eller på anden måde forvolder skade på en person, så har de pligt til efterfølgende at lade offeret undersøge af en læge.

  • Politiets brug af skydevåben tager udgangspunkt i straffelovens §13 og §14 om nødværge og nødret samt i politiets skydereglement. Når en politimand har affyret sit skydevåben under tjeneste, så skal handlingen altid efterforskes af Statsadvokaten.

  • Ifølge Grundlovens §72 er din bolig ukrænkelig. Politiet skal almindeligvis have en dommerkendelse for at ransage din bolig. Der er dog ca. 146 undtagelser fra denne regel. I disse tilfælde må politiet bare bryde ind og rode din bolig igennem.

  • Når politiet kører patrulje, så medbringer de en lille computer. På denne kan de indtaste nummerpladen på din bil og få dit navn fra motorkontoret. Derefter kan de indtaste dit navn og se evt. anmærkninger på din straffeattest i kriminalregistret.

  • Vær opmærksom på, at politiet er begyndt at videofilme lovlige demonstrationer og diverse politiforretninger. Man kan altså havne i politiets arkiver uden at have gjort noget ulovligt. I øvrigt må man gerne filme politiet og deres politiforretninger på offentligt område.

  • Ifølge politilovens §5 stk. 3 kan politiet anholde en eller flere personer i op til seks timer uden en sigtelse for at forebygge eller afværge en fare. Paragraffen giver politiet mulighed for at bruge de såkaldte »forebyggende anholdelser«. Politiet har altså lov til at anholde en person, uden at denne har begået noget strafbart.

  • Politiet må ikke anholde eller fængsle en person under 15 år. Politiet må tilbageholde vedkommende for straks derefter at tilkalde forældrene og/eller de sociale myndigheder.

  • Det er ikke ulovligt at lyve over for politiet. Det er heller ikke ulovligt at lyve som sigtet i en retssal. Det er anklagemyndighedens opgave at lægge beviser på bordet. Sigtelsen må frafaldes, hvis de ikke magter denne opgave.

  • Politimænd og øvrige ansatte i politietaten har tavshedspligt over for de oplysninger om andre personer, som de måtte erfare i deres arbejde. Overtrædelse af reglen er strafbar.

  • Enhver politibetjent må indhente DNA-spor efter samme regler som fingeraftryk. Udstyret til indsamling forefindes i alle politiets patruljevogne. For at undgå forurening skal betjenten anvende handsker, mundbind og sterile vatpinde og poser. Fra personer mistænkt for en forbrydelse med en strafferamme på mindst 1,5 års fængsel må politiet udtage DNA ved mundskrab med en skumgummi-pind eller blod udtaget via læge. Prøverne sendes til undersøgelse på Retsgenetisk Afd. på Rigshospitalet.
    Et DNA-spor kan ifølge nuværende praksis ikke stå alene som bevismateriale i en retssal. Domfældelse kræver yderligere bevis. DNA-registret hos politiet blev oprettet den 1. juli 2000. I 2016 var der 112.829 DNA-profiler i registret.


    Brummen!



    Politikredse
    I forbindelse med den nye kommunalreform blev landets 54 politikredse reduceret til 12 hovedstationer samt et antal understationer. Dertil hører 12 politidirektører. De har alle titlen cand. jur. Altså universitetsuddannede jurister. De 12 nye hovedstationer får base i følgende byer:

    København, Glostrup, Roskilde, Helsingør, Næstved, Odense, Århus, Horsens, Esbjerg, Holstebro, Ålborg og Rønne.


    Kontanthjælp til løsladte
    Umiddelbart efter løsladelse fra et fængsel har har man ret til kontanthjælp fra kommunen - med mindre man har et job. Det fastslog Ankestyrelsen i marts 2010. De fleste kommuner prøver at slippe uden om. Det bringer tidligere fængslede uden job og netværk tilbage i berigelseskriminalitet (kilde: Berlingske).




    Klager over politiet



    De forsvundne betjente - nu med numre fra 2016
    I Danmark må man ifølge lovgivningen ikke maskere sig i en demonstration. Politiet skal kunne identificere folk for senere at kunne sigte og retsforfølge eventuelle lovbrydere. Men det samme gælder ikke for politiet. Betjentene maskerer sig med hjelme, visir og anonyme uniformer. Efterfølgende kan det være umuligt at identificere dem i en klagesag. Og de melder ikke sig selv. De kan altså begå ulovligheder og slippe for straf. Det er velkendt i uniformerede kredse.
    I august 2012 anslog den afgående formand for Politiklagenævnet, at 100-150 af 700 klagesager gennem 2,5 år måtte afvises, fordi man ikke kunne identificere de involverede betjente. Det var 14-21 pct. af klagerne (kilde: Politiken). Den nye formand for DUP forventede 1.500 klager over politiet i 2012. Op til 315 af klagerne forventedes derfor at måtte opgives på grund af manglende identifikation. Det er naturligvis uhørt og ødelæggende for retssikkerheden. Forbrydere skal findes og straffes. Også dem i uniform.
    Hvordan gør man i andre lande? I Norge indførte man et unikt nummer på uniformen hos hver betjent i 2004. Ordningen fungerer perfekt for både befolkning og betjente ifølge Fællesforbundet for norsk politi. Ingen hos politiet har haft problemer i den anledning. Men i Danmark hylede, klynkede og skreg Politiforeningen og Politiforbundet over nogle politikeres forslag om at gøre det samme. Betjentene ville føle sig usikre!! De ville føle sig som aber i et bur!! Man kunne tage fejl af numrene!! Sådan lød de skøre argumenter fra de to foreningers formænd. Det eneste argument for ikke at indføre numre på politiets uniformer, er at betjentene skal kunne fortsætte med at skjule sig i en klagesag.
    I september 2014 anbefalede en arbejdsgruppe bestående af Rigspolitiet, den centrale anklagemyndighed og Politiforbundet et nyt system for identifikation af alle uniformerede betjente. I løbet af tre til fem år skal de bære en kode med et bogstav og fire cifre på højre side af uniformsbrystet. Koden skal kunne ses på 4-5 meters afstand. Herefter har en betjent pligt til at oplyse sin kode el. sit navn. Et simpelt system gennemførligt på et par måneder i hele landet. Men hvorfor nu den laaaaaaaaange ventetid? Fordi det gør ondt på de stakkels små betjente at skulle stå til regnskab for deres gerninger. Systemet blev gældende for alle betjente fra mandag den 1. februar 2016. Herefter skal en betjent oplyse navn eller nummer (bogstav plus fire cifre) på forlangende (bortset fra chikane). Nummeret skal bæres synligt på uniformen. Nåeeeeeeh - det var vel ikke så svært.


    Klagesystemet
    Politiet har nogle magtbeføjelser ifølge lovgivningen. De må eksempelvis slå, skyde og anholde folk. Nogle betjente kan ikke styre disse magtbeføjelser. De begår simpel kriminalitet under udøvelsen af deres betroede hverv. De fleste politifolk begår formentlig en eller anden form for tjenstlig ulovlighed i løbet af deres arbejdsliv. Naturligvis skal vi holde øje med dem.

    Før 1996 undersøgte politiet klager over sig selv. Den 1. januar 1996 vedtog folketinget en ny lov, der påbød Stats- og Rigsadvokat (anklagemyndigheden) at efterforske og bedømme klager over ordensmagten. De nye regler blev lavet, fordi en betjent var blevet frikendt for vold. Situationen var endda blevet filmet. En fotograf sad på jorden, da en betjent tilfældigt kom gående forbi. Betjenten hævede sin arm, og slog fotografen hårdt i hovedet med sin knippel. Politiet frikendte efterfølgende betjenten!!
    Statsadvokaterne, Rigsadvokaten og herunder Politiklagenævnet har i andre sammenhænge et tæt sammenarbejde med ordensmagten. Alle statsadvokater har tidligere været ansat som politijurister. De skulle altså efterforske gamle venner og bekendte. Ordningen kunne derfor kun blive uretfærdig. Klagesagerne fik ikke en uvildig og objektiv bedømmelse. Nogle Statsadvokater ønskede ikke at beskæftige sig med sagerne. Andre havde ikke kompetancerne. Det fik vi bevis for i august 2012, da en Statsadvokat efter 2,5 års efterforskning ikke kunne identificere nogle betjente efter en forkert anholdelse. På trods af, at hun havde fået udleveret en liste med deres navne!!!!

    Landsforeningen KRIM har lavet en sammenligning af dansk og engelsk politi. I 2003 og 2004 endte 16-18 pct. af klagerne over engelsk politi i en disciplinærsag. I samme periode fik kun 1 pct. af danske betjente kritik efter en klage. Generelt får kun 3 pct. medhold i en klage over dansk politi.
    I andre lande har man klagesystemer, der er uafhængige af anklagemyndigheden (ex. Norge, Sverige, England og USA). I England bliver politiklager behandlet og bedømt af en helt uvildig og uafhængig kommission. Juni 2006 udtalte Rigsadvokaten, at »kritikken af det nuværende klagesystem hviler på usaglige artikler«. Han havde »svært ved at se et alternativ til det nuværende system......«

    Den 22. august 2006 afholdt ekstrabladet.dk en afstemning på internettet. Spørgsmålet lød: »Er det i orden, at politiet undersøger sig selv«? 14.195 læsere deltog i afstemningen. 77 pct. svarede nej. 23 pct. svarede ja.

    I november 2008 klynkede formanden for de ca. 2.500 københavnske betjente i Politiken. Han foreslog, at det skal være sværere at klage over politiet. Statsadvokaterne skal kunne afvise klager som »grundløse«. Desuden foreslog han, at det skal koste penge at klage over politiet.

    I oktober 2006 nedsatte justitsministeren (K) et udvalg, der skulle forbedre klagesystemet. I udvalget sad repræsentanter for politi og anklagemyndighed, Dommerforeningen, Politiklagenævnet, Advokatrådet, Foreningen for Beskikkede Advokater og Kommunernes Landsforening. Desuden blev Amnesty International inviteret.
    Amnesty fremsatte som krav, at man i udredningsarbejdet gennemgik en række tidligere politisager, så man kunne få problemerne i sagsbehandlingen belyst. Men det nægtede Justitsministeren. Hun ville ikke have det gamle svineri frem i lyset. Amnesty afviste derfor at deltage i udvalgsarbejdet.

    I april 2011 vedtog Folketinget forslaget om »Den Uafhængige Politiklagemyndighed« (DUP) til effektuering den 1. januar 2012. Den nye klagemyndighed hører under Justitsministeriet i stedet for anklagemyndigheden. Det skulle sikre uafhængigheden. Et politiklageråd på fem medlemmer (landsdommer, advokat, universitetslærer i retsvidenskab og to lægfolk) og en direktør leder foretagendet. Anklagemyndigheden (Statsadvokaterne og Rigsadvokaten) skal stadig have monopol på at rejse sigtelse. Den nye myndighed skal overtage statsadvokaternes efterforskning af evt. strafbare handlinger begået af polititjenestemænd samt alle tilfælde af alvorlig personskade eller død som følge af politiets indgriben.
    Lad os nu se. Anklagemyndigheden har jo stadig hånd- og halsret over sigtelserne. Og de fleste af DUP-medarbejderne har en fortid i Justitsministeriet, politi- og anklagemyndighed. I virkeligheden har man bare flyttet rundt på folk. Kontaktinformation:

    Den Uafhængige Politianklagemyndighed (DUP)
    politiklagemyndigheden.dk
    Banegårdspladsen 1A, 1. sal
    8000 Aarhus C
    Tlf.: 41 78 35 00


    I 2012 viste tal fra DUP, at i 1.612 klagesager over politiets opførsel endte kun en ud af 15 klager med kritik. Kun en ud af 14 klager i straffesagerne endte med krtitik eller tiltale. Københavnerne klager mest over politiet med 44,3 adfærdsklager pr. 100.000 indbyggere. Til sml. er antallet af klager kun 9,3 pr. 100.000 indbyggere i Midt- og Vestjylland.



    Statsadvokat syltede klagesager
    Statsadvokaten for København blev i mange år beskyldt for at holde hånden over politiet i klagesager. Når ordensmagtens fejl var åbenlyse for hele befolkningen, så mente den københavnske statsadvokat det modsatte. Politiet blev frikendt. Alle sad tilbage som store måbende spørgsmålstegn.

    I 2007 gik den fine statsadvokat på pension. I den anledning gav han et interview til Berlingske Tidende. Og det viste sig, at han bevidst syltede de klagesager mod politiet, som han mente, var indsendt af kværulanter. »Hvis der er en mand, der kværulerer ustandseligt og meget, så er det svært at tage ham alvorligt. Så lægger man hans skriverier ind i en bunke, og så kan man tabe overblikket og glemme et eller andet........« - udtale han til avisen.

    Den københavnske statsadvokat delte altså sagerne op i to bunker. Klagerne i den ene bunke behandlede han korrekt. Sagerne i den anden bunke blev syltet. På denne måde kunne ubehagelige klagesager forsvinde i »kværulant-bunken«. Klagere blev udnævnt til kværulanter.
    Hvor fik den afgåede statsadvokat sit oprindelige eksamensbevis? I en afrikansk bananrepublik? I mange år sad han altså og lavede sine helt egne forvaltningsregler.
    Hvad siger lovgivningen? Har statsadvokaten gjort sig skyldig i strafbar embedsforsømmelse?



    Klag over politiet
    På politistationerne er der en stærk korpsånd. Man holder sammen ved at lyve og dække over hinanden i en klagesag. Man skal defor have styr på alle detaljer. Gode råd:

  • Man kan gratis klage mundtligt el. skriftligt over politiet i en sag, hvor man selv har været indblandet, som tilskuer og på vegne af andre.

  • Klagen skal inden seks måneder efter hændelsen rettes til Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) eller til politiet. En klage direkte til politiet skal af myndigheden straks ekspederes videre til DUP. Man kan også rette henvendelse til Statsadvokaten (kontaktinformation nedenfor).

  • Hvis man ser politiet overskride lovgivning, regler og magtbeføjelser så er der berettiget grundlag for at klage. Fra februar 2016 skal alle betjente bære en personspecifik kode med et bogstav og fire cifre på uniformens højre forside? Skriv alting ned.

  • Nedskriv nummerplader på politibiler og motorcykler.

  • Notér tidspunkt og dato for hændelserne. Læg godt mærke til rækkefølgen af de ting, der sker.

  • Få navne, adresser og telefonnumre på evt. vidner.

  • Og vigtigst af alt. Billeder og video er mere værd en tusind ord. I Danmark må man lovligt filme en politiforretning på et offentligt sted. Politiet må ikke påbyde slukning af kamera el. videoudstyr og ikke umiddelbart forlange optagelser slettet eller udleveret. Så det er bare med at fotografere løs. Dette frygter betjentene allermest.
    Overvej efterfølgende at uploade optagelserne på diverse websites. Eksempelvis: Youtube.com

  • DUP sender en afgørelse af en politiklage til indstilling hos Statsadvokaten. Denne instans træffer herefter den endelige afgørelse. En afgørelse fra Statsadvokaten kan inden fire uger ankes til Rigsadvokaten. Sidste udvej er Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg eller anlæggelse af en civil retssag.

  • Med jævne mellemrum genoptager Statsadvokaten en afvist klagesag efter at have fået tingenes sammenhæng forklaret i en avis. Derfor kan man overveje offentliggørelse af en afvist sag i læserbreve el. ved direkte henvendelse til de store avisers redaktion. Det er ikke ligegyldigt, hvilken avis man henvender dig til. Prøv først EKSTRA BLADET eller BT.

  • Det er aldrig nytteløst at klage over politiet. Klagesagerne og afgørelserne ender i en personalemappe. Mange sager begrænser mulighederne for forfremmelse og kan ende med afskedigelse fra korpset.

  • Kontaktinformation:

    Den Uafhængige Politiklagemyndighed
    Banegårdspladsen 1A, 1. sal
    8000 Aarhus C
    Tlf. 41 78 35 00


    Statsadvokater
    Internet: rigsadvokaten.dk


    Rigsadvokaten
    Frederiksholms Kanal 16
    1220 København K
    Tlf. 33 12 72 00
    Internet: rigsadvokaten.dk


    Gratis rådgivning ved klager over politi og domstole:
    KRIM
    Fiskergade 33 - 37
    8000 Århus
    Tlf. 70 22 22 42
    Internet: www.krim.dk



  • Hvis man vil søge erstatning i anledning af den behandling, man har fået hos politiet, så kan dette ske til:

    Rigspolitichefen
    Rigspolitiet
    Administrationsafdelingen
    Polititorvet 14
    1780 København V
    Tlf. 33 14 88 88




    Fængsling
  • Man har både rettigheder og pligter under en fængsling. Få mere information om dette på websitet:



  • Hvis man vil klage over den behandling, man får i et fængsel, så skal man i første omgang klage til fængselsdirektøren. Hvis man ikke får medhold, så kan man klage til:

    Direktoratet for Kriminalforsorgen
    Strandgade 100
    1401 København K




    Danske fængsler og arresthuse
    I 2012 var der i Danmark fem lukkede og otte åbne fængsler samt Københavns Fængsler (Vestre Fængsel, Blegdammens Fængsel og Politigården). Dertil kommer 33 arresthuse rundt omkring i landet.
    Det er med fængsler, arresthuse og politistationer som med alle andre offentlige institutioner. På weekender og helligdage mv. er der nedsat bemanding. Og de medarbejdere, der er på arbejde, vil hellere holde fri. Rent mentalt har de hovedet et helt andet sted end på arbejdet.
    Hvis man vil flygte fra et fængsel, så er der størst sandsynlighed for succes på weekender og helligdage. Og i Danmark er det ikke ulovligt at flygte. Fængslerne er ligefrem konstrueret, så flugt er mulig. Man risikerer en eller anden form for intern sanktion og evt. anbringelse på et lukket fængsel. Men en flugt eller et flugtforsøg forlænger ikke en i forvejen givet strafudmåling.
    I oktober 2012 fik en 30-årig fange i det lukkede Nyborg Statsfængsel besøg af en ven og en veninde. Kvinden var iklædt burka. Da de to besøgende havde forladt fængslet efter besøget, var fangen stille og roligt vandret ud i friheden iklædt burkaen!!! Det er ikke løgn. Personalet havde i strid med reglerne undladt at visitere de besøgende og glemt at aflåse flere døre. Så let er det.



    Fængselsmedarbejdere stjæler mad
    I 2011 klagede de indsatte i Vestre Fængsel og Blegdamsvejens Fængsel til Ombudsmanden og Folketingets Retsudvalg over fængslernes medarbejdere. De skulle angiveligt stjæle en del af fangernes mad!!!! Både middags- og aftensmad. Og der må være noget om snakken. En fængselsinspektør udtalte, at »jeg vil nu igen klart indskærpe, at ansatte ikke må spise af maden til indsatte, uanset om det er kød, kartofler, frugt, desert eller andet, og at det kan være tjenesteforseelse at gøre det......« (kilde: JP, juli 2011).
    Når man stjæler maden på sit arbejde, så stjæler man skatteydernes penge. Nogle af medarbejderne i fængslerne befinder sig tydeligvis på den forkerte side af tremmerne.




    Den dømmende magt og dommerne



    Dommerstanden, politikerne og Justitsministeriet
    Magtfordelingen i vores demokrati er beskrevet i Danske Grundlov. I §3 står der at læse: Den dømmende magt er hos domstolene. I §62 står der at læse: Retsplejen skal stedse holdes adskilt fra forvaltningen. På almindeligt dansk betyder dette, at domstolene skal være uafhængige af politikerne. Men sådan fungerer virkeligheden ikke nødvendigvis. »Dommerstanden, Justitsministeriet og efterretningstjenesten er et indspist dynasti af jurister, som passer på hinanden.....« - udtalte en embedsmand til Jyllands-Posten i november 2014. Kammerateri og indspisthed kan altså influere og gå forud for lovgivning og retspraksis. Det er naturligvis ulovligt og strafbart.

    I 1999 vedtog et folketingsflertal, at dommere skal udnævnes af et uafhængigt udvalg - det såkaldte Dommerudnævnelsesråd. Før den tid blev alle dommere udnævnt af Justitsministeriet. Det gav naturligvis anledning til mistanke om politiske udnævnelser. Man kunne mistænke, at dommerne var i »lommen« på politikerne. Men sådan er det altså ikke mere. Eller hvad?

    Dommerne ved landets domstole er jurister fra Universitetet. De er næsten alle blevet uddannet i Justitsministeriet. Det er praktisk talt umuligt at blive dommer i Danmark, hvis man ikke har været igennem denne »Christiansborgske hjernevask«. Alle dommerudnævnelser skal desuden godkendes i Justitsministeriet af de gamle kolleger og studiekammarater. Og hvilke mennesker sidder egentlig og hygger sig med en høj løn i det såkaldte Dommerudnævnelsesråd? Naturligvis gamle bekendte.
    Hver gang en dommer vurderer en sag mod »systemet«, så skal han tænke på sin karriere. Han skal passe på ikke at træde inflydelsesrige personer over tæerne. En dag søger han måske et andet job. Og det får han ikke, hvis han tidligere har dømt »forkert«. Ret eller uret. Det er fuldstændigt ligegyldigt. I disse kredse bestemmer karriere, magt og penge. Eksempler: Tyveri og Domstolene dømmer i statens favør

    I januar 2007 blev justitsministeren (K) kaldt i samråd for at forklare, hvorfor VK-regeringen fastholdt ønske om selv at udnævne danske dommere til EF-domstolen i Luxemborg og Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg. Det kan vi godt forklare. De ville sikre sig, at disse dommere altid dømmer til fordel for danske politikere. Den samme gamle historie.

    Næsten ingen domme går imod det etablerede politiske system. Den uafhængige dømmende magt er en illusion. Domstolene er i nogle tilfælde politikernes forlængede arm. Taler vi om et stort fedt grundlovsbrud? Selvfølgelig gør vi det.



    Dommerløn
    Højesteretsdommerne tjente i 2008 knap 950.000 kr. om året. I 2009 steg deres løn med 25 pct. til ca. 1,2 million kr. årligt. Og i 2015 var årslønnen kommet op på over 1,5 million kr. Ved at bijobbe som private voldgiftsmænd og formænd i råd, nævn og kommissioner, kan de desuden forøge deres indtægt med 770.000 kr. årligt (kilde: Jyllands-Posten). De kan altså fordoble deres indtægt ved at dobbelt-jobbe.
    Politikerne vil helst ikke tale om dette emne. Og hvorfor ikke? Fordi man »klapper hinanden« på ryggen i disse kredse. Den ene tjeneste er den anden værd. Hvis du gør noget for mig - så gør jeg noget for dig. Dommerne tager specielle hensyn til politikerne - og politikerne lader dommerne dobbelt-jobbe. Nu forstår man, hvorfor retssagerne trækker ud i årevis. Dommerne har ikke tid til at passe deres skatteyderbetalte arbejde. Med jævne mellemrum pipper politikerne om at gøre noget ved sagen. Men det tør de ikke.
    I 2006 under VK-regeringen skete der endelig noget. Folketinget indførte nye regler pr. januar 2007. Som konsekvens må indtægten fra en dommers bijobberi højest udgøre 50 pct. af hovedindtægten. På denne måde skulle ekstraindtægterne maksimalt kunne udgøre ca. 450.000 kr. om året i 2006 (775.000 kr. i 2015). Det fik dommerne til at kræve mere i grundløn. Og reglen medførte »panik før lukketid«. Bijobberiet i 2006 slog rekord med et gennemsnit pr. dommer på 981.000 kr.

    I denne forbindelse er det interessant, at forsvarsadvokaterne spekulerer i domstolenes langtrukne sagsbehandling. En forsinket domfældelse giver nemlig ofte rabat fra ubetinget til betinget fængsel. Og det er naturligvis forkert.



    Byretter
    I anledning af den nye kommunalreform blev landets 82 byretter reduceret til 22. De fik base i følgende byer:

    København, Rønne, Frederiksberg, Hillerød, Glostrup, Lyngby, Helsingør, Holbæk, Næstved, Roskilde, Nykøbing Falster, Odense, Sønderborg, Kolding, Esbjerg, Horsens, Holstebro, Viborg, Ålborg, Århus, Randers og Hjørring.

    Reformen fik den konsekvens, at advokaterne i tyndt befolkede områder skal køre langt for at komme frem til byretterne. Timelønnen pr. kørt time er ca. 550 kr. Og det kommer kunderne - altså almindelige mennesker - til at betale.



    Udeblivelse fra Byretterne
    Ifølge en stikprøveundersøgelse foretaget af Domstolsstyrelsen i 2012 udebliver de tiltalte i 5,5 pct. af retssagerne i Danmark. Det bliver til 1.100 domsmandssager årligt. Advokater, domsmænd, vidner, sekretærer og dommere møder op. Men de tiltalte bliver væk. Det koster 10-12 millioner kr. årligt i spildte udgifter.
    Hvorfor sender man ikke bare regningen til de tiltalte??



    Dommerne i Højesteret
    De fine dommere i Højesteret er nogle af landets bedst lønnede embedsmænd med en typisk månedsløn på 110.876 kr. (inkl. tillæg på 40.452 kr.). Dertil kommer et månedligt pensionstillæg på 18.876 kr. Årslønnen kommer derved op over 1,5 million kr. Af samme grund fortsætter de fleste højesteretsdommere i jobbet op til 70-årsalderen. De har nemlig en veritabel loppetjans.
    En typisk sag i Højesteret bedømmes af fem dommere (en principiel sag af ni dommere). Så skulle man forvente, at hver dommer sætter sig ind i sagen for den tårnhøje løn. Men sådan foregår det ikke. Den sidst udnævnte dommer med lavest anciennitet læser sagen igennem for at udarbejde et udkast til dom. Dette domsudkast bliver præsenteret for de øvrige dommere typisk på dagen for advokaternes procedering i retssalen. Efter at have hørt (og formentlig småsovet) sig igennem parternes fremlægning af sagen voterer dommerne. Og yngste dommers udkast bliver næsten altid lagt til grund for dommen. Herefter lunter de tilbage på kontorerne og læser avisen. Eller beskæftiger sig med bijobberiet. Læs: Dommerløn



    Danske dommere i underskud
    I 2008 viste tal fra Europarådet, at de andre nordiske lande bruger flere penge på retsvæsenet end Danmark. I Finland har man næsten tre gange så mange dommere pr. indbygger end i Danmark. Sverige og Norge har dobbelt så mange dommere pr. indbygger. Læs nedenfor:

    Udgifter til retsvæsenet pr. indbygger:
  • Sverige: 370 kr.
  • Finland: 310 kr.
  • Island: 305 kr.
  • Norge: 275 kr.
  • Danmark: 250 kr.



    Dommere fik tre års løn
    I anledning af den nye kommunalreform med start fra den 1. januar 2007, kunne Domstolsstyrelsen ikke finde ledende dommerjobs til seks 60-årige tjenestemandsansatte dommere. De blev derfor tilbudt arbejde i anden funktion. Det ønskede de ikke. De har derfor krævet tre års løn uden arbejde. Det giver tjenestemandsreglerne dem åbenbart ret til.
    Grundlønnen er årligt på 532.577 kr. Dertil kommer et tillæg på 100.000-160.000 kr. om året. Det betyder, at skatteyderne kommer til at betale knap 12 millioner kr. for seks fine dommere, som intet laver (kilde: Ekstra Bladet, 12. juli 2006).



    Nævningereformen
    Før 2008 kunne en person dømt for alvorgelig kriminalitet ved en nævningesag i Landsretten ikke anke skyldsspørgsmålet. Alene strafudmålingen kunne ankes. Denne praksis stammer fra 1930´erne.
    Pr. 1. januar 2008 trådte den nye nævningereform i kraft. Den betyder, at alle nævningesager starter i byretten. Dommerne og nævningene træffer afgørelse om skyldsspørgsmålet ved fællesvotering. Og dommen »skyldig« kan ankes til landsretten. Desuden skal den dømte have en begrundelse for dommen. Derved kommer dansk lovgivning i overensstemmelse med internationale menneskerettighedskonventioner.

    I øvrigt skal en straffesag køre som nævningesag, hvis strafudmålingen kan komme op på fire års fængsel eller mere. Nævninge er ganske almindelige mennesker uden erhvervsmæssig tilknytning til domstolene. Men de 54-69 årige, folk med en videregående uddannelse og etniske danskere er overrepræsenteret blandt nævningene.



    Drabsdømte slipper billigt
    I 2004 indførte VK-regeringen »noget for noget-ordningen« i fængslerne gående ud på at slippe drabsdømte ud efter at have afsonet mellem halvdelen og to tredjedele af deres dom. Betingelsen er at have demonstreret en særlig indsats for resocialisering. Eksempelvis et behandlingsforløb, uddannelsesforløb eller arbejdstræning. I perioden 2004-2013 blev 10 drabsmænd prøveløsladt efter denne ordning. I 2013 lagde S-R-SF-regeringen op til at fængslede i almindelighed kan løslades efter ordningen ved bare at have passet et almindeligt arbejde i fængslet (kilde: BT, april 2013).
    Om 15 år kan man lukke alle fængsler i Danmark. Al straf vil være afskaffet.



    Justitsmord
    Et såkaldt »justitsmord« er en straffedom, som rammer en uskyldig. Men det sker vel ikke i danske retssale? Anklagemyndigheden (politiet) og dommerstanden er jo upartiske. Og vi har tre retsinstanser, som sikrer retfærdighed (byret, landsret og højesteret). Lad os nu se.

    I september 2008 politianmeldte en 15-årig pige tre drenge for at have voldtaget hende på et offentlig toilet på banegården i Fredericia. Politiet efterforskede sagen. Pigen er datter af en dommer ved Koldings Byret. De tre drenge har udenlandske navne. De påstod, at pigen frivilligt indlod sig på sex for en betaling på 17 kr. Uden nogen tekniske beviser blev de hurtigt sigtet og efterfølgende dømt for voldtægt i byretten i Kolding i december 2008. Pigens udtalelser lå alene til grund for dommene. Vestre Landsret stadfæstede senere disse. To af dem blev hver idømt to års ubetinget fængsel. Den tredje fik to år og tre måneders ubetinget fængsel.
    En storebror til en af de dømte startede nu sin egen efterforskning. Han fik kontakt til den nu 16-årige pige på Facebook. Under et besøg i hans hjem indrømmede hun at have løjet om voldtægten. Hun havde frivilligt indladt sig på sex på toilettet. Samtalen blev i hemmelighed optaget på video. Den blev herefter offentliggjort i medierne. I november 2009 måtte Den Særlige Klageret løslade de tre drenge, som nu havde afsonet knap 14 måneders fængsel. I januar 2010 afgjorde Klageretten, at sagen skulle gå om. Politiet sigtede nu pigen for falsk anmeldelse. I marts 2010 blev drengene frifundet i Vestre Landsret. De to tidligere retsinstanser havde altså begået tre justitsmord.



    Hemmelige varetægtsfængslinger
    I Grundlovens paragraf 65 stk. 1 står der, at »i retsplejen gennemføres offentlighed og mundtlighed i videst muligt omfang«. Folk skal altså kunne følge med i de ting, der foregår i retssalene. Det er for at sikre en retfærdig rettergang.
    I virkeligheden skider anklagemyndighed og dommere højt og flot på paragraf 65. I ca. 34 pct. af de 6.000 årlige grundlovsforhør »lukkes« dørene i de sager, der fører til varetægtsfængsling. Hvert år fængsles ca. 2.040 personer i hemmelige retsmøder i såkaldte lukkede grundlovsforhør. Offentligheden har altså ingen adgang og kontrol med disse sager. Det afslørede Ekstra Bladet i oktober 2009.
    Det er oftest anklagemyndigheden (læs: politiet), der anmoder om lukkede døre. Og dommeren følger oftest denne begæring. Så smides den sigtede i fængsel i al hemmelighed. Dommer og politi kan derefter tage hjem og holde weekend med familien. Eller rejse på ferie i 14 dage. Når de kommer hjem, så forlænges varetægtsfængslingen automatisk i de fleste tilfælde. På denne måde kan måske uskyldige personer sidde fængslet i månedsvis. Når man endelig bliver frikendt og løsladt, så kan man søge om erstatning. Og den er latterlig lav. Tab af anseelse, job mv. kan måske aldrig erstattes.
    Det er naturligvis totalt sindssygt, at myndighederne bare får lov til at bryde Grundloven.



    Dommerne ønskede islam ind i danske retssale
    I december 2007 afgjorde Domstolsstyrelsen, at det er tilladt at bære religiøse symboler - eksempelvis et muslimsk tørklæde - i danske retssale. Afgørelsen blev herefter fremsendt til Justitsministeriet som almindelig information. Her gemte man papirerne i en skuffe.
    I marts 2008 kom dommernes holdning til offentlighedens kendskab ved en tilfældighed. En kvindelig muslimsk jurastuderende blev interviewet til en avis. Hun ville være dommer. Og hun så frem til at bære sit islamske tørklæde i retssalen. Det havde Domstolsstyrelsen jo givet tilladelse til. Hermed startede den såkaldte »tørklæde-sag«. Det var lige ved at koste kirke- og integrationsministeren jobbet. Læs under Venstre: muslim-Birthe

    Domstolsstyrelsen ville altså tillade kvindelige dommerne at bære et muslimsk tørklæde i retssalen. Et symbol på islamisk underkastelse. Et synligt vidnesbyrd på, at man går ind for en lovreligion, der bespotter og fornægter frihed og demokrati. Det er ganske ufatteligt. Hvordan skulle befolkningen nære respekt og føle tryghed over for en sådan myndighedsperson. Hvis en dommer går så højt op i et religiøst budskab, at vedkommende føler sig tvunget til at slæbe det med ind i retssalen, kan man så have tillid til vedkommendes dømmekraft? Naturligvis kan man ikke det. Men det forstår de højtlønnede dommere ikke.
    Hvad bliver det næste? Skal danske dommere have lov til at bære turban? Eller armbind med nazistiske hagekors? Det mener Domstolsstyrelsen tilsyneladende, at de skal.



    Advokatbistand
    Hvis du får brug for juridisk assistance fra en advokat, så er gode råd dyre. Overvej i første omgang følgende muligheder:

  • Undersøg først om din indboforsikring, husforsikring, ulykkesforsikring eller bilforsikring dækker advokatomkostninger. Giv dig god tid. Find policen frem og læs alt det, der står med små bogstaver.

  • Prøv at få fri proces eller få svar på dine spørgsmål via internettet - gratis. Henvend dig til:

    friproces.dk

    Nettets gratis retshjælp
    friproces.dk (nettet)


  • Hvis din lønindkomst er under en bestemt grænse, så kan du få gratis juridisk rådgivning hos Københavns Retshjælp:

    Københavns Retshjælp
    Tietgensgade 31 c
    1704 København K
    Tlf. 33 11 06 78
    Internet: retshjaelpen.dk


  • KRIM tilbyder gratis retshjælp ved klager over politi og domstole (Betal evt. et kontingent):

    KRIM
    Fiskergade 33 - 37
    8000 Århus
    Tlf. 70 22 22 42
    Internet: www.krim.dk


  • Kunstnere kan få gratis retshjælp hos Kunstnernes Retshjælp:

    Kunstnernes Retshjælp
    Vingårdsstræde 21, 1 sal
    1070 København K
    Tlf. 33 12 81 70 / 33 32 28 39
    Internet: www.kunstnernesretshjaelp.dk


  • Få gode generelle oplysninger på websiderne:





    Advokatsalær
    Nogle advokater er bare ude på at score dine penge. Der kan være prisforskelle på flere hundrede procent hos forskellige advokater for den samme ydelse. Gode råd nedenfor:

    1. Ring rundt til advokaterne og bed om priser. Kig efter priser på deres websites. En høj pris er ikke nødvendigvis udtryk for den bedste ydelse. På den anden side skal man heller ikke altid vælge den billigste klamphugger.

    2. Hvis en advokat ikke kan eller vil oplyse om prisen, så vælg en anden.

    3. Når du har valgt en advokat, så bed om et gratis formøde. Ved dette møde skal du finde ud af, om advokaten har forstand på dit problem. Advokater kan specialisere sig og blive eksperter indenfor bestemte emner.

    4. Hvis du har tillid til advokaten, så aftal en pris på jobbet og lav en bindende skriftlig aftale. Vær sikker på, at aftalen dækker alle udgifter. Nogle advokater oplyser ikke om moms og afgifter til staten. Hvis advokaten ikke vil lave en aftale om prisen, så vælg en anden.

    5. Den 1. maj 2005 lavede advokatsamfundet en ny etisk regel for advokater. Når du som almindelig forbruger har indgået en aftale om en ydelse hos en advokat, så skal han/hun automatisk give dig et skriftligt overslag over prisen på ydelsen.

    6. Hvis du føler dig snydt af en advokat, så kan du klage til Advokatnævnet.

    Advokatnævnet
    Kronprinsessegade 28
    1306 København K.
    Tlf. 33 96 97 98




    Forbrydere i slaraffenland
    Danske forbrydere lever i et veritabelt slaraffenland med hensyn til fængsling i forhold til andre vestlige lande. Se nedenfor.

  • Danmark: 76 fængslede pr. 100.000 indbyggere
  • England: 130 fængslede pr. 100.000 indbyggere
  • USA: 600 fængslede pr. 100.000 indbyggere




    Politiloven



    Politiets magtbeføjelser er defineret i Politiloven. Hvis politiet overtræder nedenstående paragraffer, så forbryder de sig mod dansk lovgivning. Det er strafbart.


    POLITILOVEN

    Kapitel 1: Politiets formål og virke

    § 1. Politiet skal virke for tryghed, sikkerhed, fred og orden i samfundet. Politiet skal fremme dette formål gennem forebyggende, hjælpende og håndhævende virksomhed.


    Kapitel 2: Politiets opgaver

    § 2. Politiet har til opgave at:

    1. Forebygge strafbare forhold, forstyrrelse af den offentlige fred og orden samt fare for enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed
    2. At afværge fare for forstyrrelse af den offentlige fred og orden samt fare for enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed
    3. At bringe strafbar virksomhed til ophør samt efterforske og forfølge strafbare forhold
    4. At yde borgerne bistand i andre faresituationer
    5. At udføre kontrol og tilsynsopgaver efter gældende ret
    6. At yde andre myndigheder bistand efter gældende ret og at udføre andre opgaver, der følger af gældende ret eller i øvrigt har en naturlig tilknytning til politiets virksomhed.


    Kapitel 3: Politiets indgreb

    Almindelig bestemmelse:

    § 3. Politiet kan uden for de tilfælde, hvor indgreb er hjemlet i anden lovgivning, alene foretage indgreb over for borgerne i det omfang, det følger af bestemmelserne i dette kapitel.

    Orden og sikkerhed:

    § 4. Politiet har til opgave at forebygge fare for forstyrrelse af den offentlige orden samt fare for enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed.

    Stk. 2. I det omfang, det er nødvendigt for at forebygge fare som nævnt i stk. 1, kan politiet rydde og afspærre områder samt etablere adgangskontrol til områder.

    § 5. Politiet har til opgave at afværge fare for forstyrrelse af den offentlige orden samt fare for enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed.

    Stk. 2. Med henblik på at afværge fare som nævnt i stk. 1 kan politiet foretage indgreb over for den eller de personer, der giver anledning til faren. Politiet kan herunder udstede påbud, besigtige en persons legeme samt undersøge tøj og andre genstande, herunder køretøjer, i den pågældendes besiddelse, når vedkommende formodes at være i besiddelse af genstande bestemt til at forstyrre den offentlige orden eller bestemt til at udgøre fare for enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed, samt fratage personer genstande.

    Stk. 3. Findes mindre indgribende midler, jf. stk. 2, ikke tilstrækkelige til at afværge faren, kan politiet om nødvendigt frihedsberøve den eller dem, der giver anledning til faren. Frihedsberøvelsen skal være så kortvarig og skånsom som muligt og må så vidt muligt ikke udstrækkes ud over 6 timer.

    Stk. 4. Politiet kan skaffe sig adgang til et ikke frit tilgængeligt sted uden retskendelse, når det er nødvendigt for at afværge fare som nævnt i stk. 1.

    § 6. På steder, hvor der efter lov om våben og eksplosivstoffer § 4, stk. 1, gælder forbud mod at besidde eller bære knive m.v., kan politiet besigtige en persons legeme samt undersøge tøj og andre genstande, herunder køretøjer, med henblik på at kontrollere, om nogen besidder eller bærer våben, jf. stk. 2.

    Stk. 2. Besigtigelse og undersøgelse som nævnt i stk. 1 kan ske, hvis der er grund til det med henblik på at forebygge, at nogen foretager strafbare handlinger, som indebærer fare for personers liv, helbred eller velfærd.

    Stk. 3. Beslutning om besigtigelse og undersøgelse efter stk. 1 træffes af politimesteren (politidirektøren) eller den, som denne bemyndiger hertil. Beslutningen skal være skriftlig og indeholde en begrundelse og en angivelse af det sted og tidsrum, som beslutningen gælder for.

    Offentlige forsamlinger og opløb:

    § 7. Politiet har til opgave at beskytte borgernes ret til at forsamle sig.

    Stk. 2. Politiet har ret til at overvære offentlige forsamlinger. Offentlige forsamlinger skal anmeldes til politiet i det omfang, det følger af regler fastsat i medfør af denne lovs § 23.

    Stk. 3. Politiet kan give påbud om, at en forsamling skal afholdes et andet sted end det påtænkte, eller fastsætte andre vilkår for forsamlingens afholdelse, når der er begrundet frygt for fare for betydelig forstyrrelse af den offentlige orden, herunder betydelig forstyrrelse af færdslen, eller fare for enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed.

    Stk. 4. Politiet kan forbyde forsamlinger under åben himmel, når der af dem kan befrygtes fare for den offentlige fred.

    Stk. 5. Er en forsamling under åben himmel til fare for den offentlige fred, kan politiet give påbud om, at forsamlingen skal opløses.

    Stk. 6. Efterkommes et forbud efter stk. 4 eller et påbud efter stk. 5 ikke, anses mængden for opløst, og politiet kan da skride ind som ved opløb.

    § 8. Politiet kan ved offentlige forsamlinger under åben himmel gribe ind over for forsamlingsdeltagere, der giver anledning til fare for betydelig forstyrrelse af den offentlige orden eller fare for enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed.

    Stk. 2. Ved andre offentlige forsamlinger end dem, der er nævnt i stk. 1, kan politiet efter anmodning fra forsamlingens leder gribe ind over for forsamlingsdeltagere, der giver anledning til fare for ordensforstyrrelse. Politiet kan uden anmodning fra forsamlingens leder gribe ind over for forsamlingsdeltagere, der giver anledning til fare for alvorlig ordensforstyrrelse eller fare for sikkerheden.

    Stk. 3. Med henblik på at afværge fare som nævnt i stk. 1 og 2 kan politiet foretage indgreb over for den eller de personer, der giver anledning til faren. Politiet kan herunder udstede påbud, besigtige en persons legeme samt undersøge tøj og andre genstande, herunder køretøjer, i den pågældendes besiddelse, når vedkommende formodes at være i besiddelse af genstande bestemt til at forstyrre den offentlige orden eller bestemt til at udgøre fare for enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed, samt fratage personer genstande.

    Stk. 4. Findes mindre indgribende midler, jf. stk. 3, ikke tilstrækkelige til at afværge faren, kan politiet om nødvendigt frihedsberøve den eller de personer, der giver anledning til faren. Frihedsberøvelsen skal være så kortvarig og skånsom som muligt og må så vidt muligt ikke udstrækkes ud over 6 timer.

    Stk. 5. Politiet kan skaffe sig adgang til et ikke frit tilgængeligt sted uden retskendelse, når det er nødvendigt for at afværge fare som nævnt i stk. 1 og 2.

    § 9. Politiet har til opgave at afværge opløb, der indebærer fare for forstyrrelse af den offentlige fred og orden eller fare for enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed.

    Stk. 2. Med henblik på at afværge fare som nævnt i stk. 1 kan politiet foretage indgreb over for den eller de personer, der giver anledning til faren. Politiet kan herunder udstede påbud, besigtige en persons legeme samt undersøge tøj og andre genstande, herunder køretøjer, i den pågældendes besiddelse, når vedkommende formodes at være i besiddelse af genstande bestemt til at forstyrre den offentlige orden eller bestemt til at udgøre fare for enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed, samt fratage personer genstande.

    Stk. 3. Findes mindre indgribende midler, jf. stk. 2, ikke tilstrækkelige til at afværge faren, kan politiet om nødvendigt frihedsberøve den eller de personer, der giver anledning til faren. Frihedsberøvelsen skal være så kortvarig og skånsom som muligt og må så vidt muligt ikke udstrækkes ud over 6 timer.

    Stk. 4. Politiet kan skaffe sig adgang til et ikke frit tilgængeligt sted uden retskendelse, når det er nødvendigt for at afværge fare som nævnt i stk. 1.

    Stk. 5. Politiet kan sprede et opløb, hvis de tilstedeværende tre gange i kongens og lovens navn forinden forgæves er opfordret til at spredes. Angribes politiet, kan et opløb spredes, uden at de tilstedeværende forinden er opfordret hertil. Politiet kan anvende magt for at sprede et opløb.

    Svage og udsatte persongrupper:

    § 10. Politiet skal tage sig af en person, der er ude af stand til at tage vare på sig selv på grund af sygdom, tilskadekomst eller hjælpeløshed i øvrigt, og som træffes under forhold, der indebærer fare for den pågældende selv eller andre eller for den offentlige orden eller sikkerhed. Er der mistanke om, at personen umiddelbart har behov for lægehjælp, skal den pågældende straks undersøges af en læge.

    Stk. 2. Politiet kan besigtige den syge eller hjælpeløse persons legeme, undersøge tøj og andre genstande, herunder køretøjer, i den pågældendes besiddelse samt skaffe sig adgang til et ikke frit tilgængeligt sted uden retskendelse med henblik på at vurdere personens tilstand og faren for den pågældende, at afværge faren for personen eller andre eller for den offentlige orden eller sikkerhed eller at fastlægge den pågældendes identitet.

    Stk. 3. Med henblik på at afværge faren for den syge eller hjælpeløse person eller andre eller for den offentlige orden eller sikkerhed kan politiet foretage andre indgreb over for den pågældende, herunder udstede påbud og fratage vedkommende genstande.

    Stk. 4. Findes mindre indgribende midler, jf. stk. 2 og 3, ikke tilstrækkelige til at afværge faren for den syge eller hjælpeløse person eller andre eller for den offentlige orden eller sikkerhed, kan den syge og hjælpeløse person om nødvendigt frihedsberøves med henblik på hjemtransport, lægeundersøgelse eller overgivelse til andre, der på forsvarlig måde kan tage sig af den pågældende. Frihedsberøvelsen skal være så kortvarig og skånsom som muligt.

    § 11. Politiet skal tage sig af en person, der er ude af stand til at tage vare på sig selv på grund af indtagelse af alkohol eller andre berusende eller bedøvende midler, og som træffes under forhold, der indebærer fare for den pågældende selv eller andre eller for den offentlige orden eller sikkerhed. Er der mistanke om, at personen er syg eller har pådraget sig skader af ikke ringe omfang, skal den pågældende straks undersøges af en læge.

    Stk. 2. Politiet kan besigtige personens legeme, undersøge tøj og andre genstande, herunder køretøjer, i den pågældendes besiddelse samt skaffe sig adgang til et ikke frit tilgængeligt sted uden retskendelse med henblik på:
    1. At vurdere personens tilstand og faren for den pågældende
    2. At afværge faren for personen eller andre eller for den offentlige orden eller sikkerhed eller at fastlægge den pågældendes identitet.

    Stk. 3. Med henblik på at afværge faren for den berusede eller andre eller for den offentlige orden eller sikkerhed kan politiet foretage andre indgreb over for den berusede, herunder udstede påbud og fratage vedkommende berusende eller bedøvende midler eller andre genstande.

    Stk. 4. Findes mindre indgribende midler, jf. stk. 2 og 3, ikke tilstrækkelige til at afværge faren for den berusede eller andre eller for den offentlige orden eller sikkerhed, kan den berusede om nødvendigt frihedsberøves med henblik på hjemtransport, overgivelse til andre, der på forsvarlig måde kan tage sig af den pågældende, indbringelse til hospital, forsorgshjem eller lignende eller indsættelse i detention. Frihedsberøvelsen skal være så kortvarig og skånsom som muligt.

    Stk. 5. Justitsministeren fastsætter nærmere bestemmelser om anbringelse i detention, herunder om lægeundersøgelse og tilsynet med den anbragte.

    § 12. Et barn under 12 år, der træffes under de i § 11 nævnte omstændigheder, må ikke anbringes i detention.

    Stk. 2. Et barn under 15 år, der træffes under de i § 11 nævnte omstændigheder, må kun anbringes i detention, hvis anden anbringelse er sikkerhedsmæssigt uforsvarlig som følge af barnets adfærd. Træffes der beslutning om anbringelse af et barn under 15 år i detention, skal barnet hurtigst muligt undersøges af en læge. Detentionsanbringelsen skal være så kortvarig og skånsom som muligt og må ikke udstrækkes ud over 4 timer, medmindre det ikke er muligt inden for denne tid at overgive barnet til andre, der på forsvarlig måde kan tage sig af barnet.

    Stk. 3. Har politiet frihedsberøvet et beruset barn under 15 år, skal der hurtigst muligt ske underretning til forældremyndighedens indehaver, de sociale myndigheder eller andre, der på forsvarlig måde kan tage sig af barnet.

    Stk. 4. Anbringes et barn i alderen 15 til og med 17 år i detentionen, skal politiet rette henvendelse til hjemmet med henblik på at underrette om detentionsanbringelsen.

    § 13. Træffes et barn i andre tilfælde end nævnt i §§ 10 og 11 under forhold, som indebærer fare for barnets sikkerhed eller sundhed, skal politiet tage sig af barnet. Er der mistanke om, at barnet er sygt eller har pådraget sig skader af ikke ringe omfang, skal barnet straks undersøges af en læge.

    Stk. 2. Politiet kan besigtige et barns legeme, undersøge tøj og andre genstande, herunder køretøjer, i barnets besiddelse samt skaffe sig adgang til et ikke frit tilgængeligt sted uden retskendelse med henblik på:

    1. At vurdere faren for barnet
    2. At afværge faren for barnet eller
    3. At fastlægge barnets identitet.

    Stk. 3. Med henblik på at afværge faren for barnet kan politiet foretage indgreb over for barnet, herunder udstede påbud og fratage barnet genstande.

    Stk. 4. Findes mindre indgribende midler som nævnt i stk. 2 og 3 ikke tilstrækkelige for at afværge faren for barnet, kan barnet om nødvendigt frihedsberøves med henblik på overgivelse til forældremyndighedens indehaver, de sociale myndigheder eller andre, der på forsvarlig vis er i stand til at tage sig af barnet. Frihedsberøvelsen skal være så kortvarig og skånsom som muligt og må så vidt muligt ikke udstrækkes ud over 6 timer.


    Kapitel 4: Politiets anvendelse af magt

    Almindelige bestemmelser

    § 14. Bestemmelserne i dette kapitel gælder for politiets magtanvendelse såvel inden for som uden for strafferetsplejen.

    § 15. Politiet må anvende magt:

    1. Med henblik på at forebygge og afværge fare for forstyrrelse af den offentlige fred og orden samt fare for enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed
    2. Med henblik på at kontrollere, om nogen besidder eller bærer våben
    3. Med henblik på at bringe strafbar virksomhed til ophør eller i forbindelse med efterforskning og forfølgning af strafbare forhold
    4. Som led i bistand til andre myndigheder
    5. Som led i udførelse af kontrol- og tilsynsopgaver samt
    6. Med henblik på at vurdere, om et barn eller en beruset, syg eller hjælpeløs person befinder sig i fare.

    § 16. Politiets magtanvendelse skal være nødvendig og forsvarlig og må alene ske med midler og i en udstrækning, der står i rimeligt forhold til den interesse, der søges beskyttet. Det skal indgå i vurderingen af forsvarligheden, om magtanvendelsen indebærer risiko for, at udenforstående kan komme til skade.

    Stk. 2. Magt skal anvendes så skånsomt, som omstændighederne tillader, og således at eventuelle skader begrænses til et minimum.

    Særlige bestemmelser om visse magtmidler:

    § 17. Skydevåben må kun anvendes med henblik på:

    1. At afværge et påbegyndt eller overhængende farligt angreb på person
    2. At afværge overhængende fare i øvrigt for personers liv eller for, at personer pådrager sig alvorlige helbredsskader
    3. At afværge et påbegyndt eller overhængende farligt angreb på samfundsvigtige institutioner, virksomheder eller anlæg
    4. At sikre pågribelsen af personer, der har eller med rimelig grund mistænkes for at have påbegyndt eller gennemført et farligt angreb på person, medmindre der ikke skønnes at være risiko for, at den pågældende på ny vil gøre sig skyldig i et sådant angreb
    5. At sikre pågribelsen af personer, der har eller med rimelig grund mistænkes for at have påbegyndt eller gennemført et farligt angreb på samfundsvigtige institutioner, virksomheder eller anlæg
    6. At sikre pågribelsen af personer, der har eller med rimelig grund mistænkes for at have begået alvorlige forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed, mod statsforfatningen eller de øverste statsmyndigheder.

    Stk. 2. Før politiet afgiver skud, der indebærer risiko for skade på person, skal det så vidt muligt først ved advarselsråb og dernæst ved varselsskud tilkendegives vedkommende, at politiet har til hensigt at skyde, hvis ikke politiets påbud efterkommes. Det skal endvidere så vidt muligt sikres, at vedkommende har mulighed for at efterkomme påbuddet.

    Stk. 3. Er der nærliggende risiko for, at udenforstående kan blive ramt, må der kun skydes i yderste nødsfald.

    Stk. 4. En polititjenestemand, der er under direkte kommando, må kun anvende skydevåben efter ordre fra en leder, medmindre der foreligger en situation som nævnt i stk. 1, nr. 1 eller nr. 2.

    Stk. 5. Har politiets skudafgivelse medført skade på person, skal den pågældende straks undersøges af en læge.

    § 18. Stav må kun anvendes med henblik på:

    1. At afværge et påbegyndt eller overhængende angreb på person
    2. At afværge overhængende fare i øvrigt for personers liv eller helbred
    3. At afværge et påbegyndt eller overhængende angreb på samfundsvigtige institutioner, virksomheder eller anlæg
    4. At afværge et påbegyndt eller overhængende angreb på ejendom
    5. At sikre gennemførelse af tjenestehandlinger, mod hvilke der gøres aktiv modstand
    6. At sikre gennemførelse af tjenestehandlinger, mod hvilke der gøres passiv modstand, såfremt tjenestehandlingens gennemførelse skønnes uopsættelig og anden og mindre indgribende magtanvendelse skønnes åbenbart uegnet.

    Stk. 2. Før stav tages i brug med henblik på rydning af gader, bygninger m.v. for et større antal personer, skal det så vidt muligt tilkendegives vedkommende, at politiet har til hensigt at bruge stav, hvis politiets påbud ikke efterkommes. Det skal endvidere så vidt muligt sikres, at vedkommende har mulighed for at efterkomme påbuddet.

    Stk. 3. Har politiets brug af stav mod person medført skade, skal den pågældende straks undersøges af en læge, medmindre det skønnes åbenbart ubetænkeligt at undlade lægeundersøgelse.

    § 19. Hunde må kun anvendes med henblik på:

    1. At afværge et påbegyndt eller overhængende angreb på person
    2. At afværge overhængende fare i øvrigt for personers liv eller helbred
    3. At afværge et påbegyndt eller overhængende angreb på samfundsvigtige institutioner, virksomheder eller anlæg
    4. At afværge et påbegyndt eller overhængende angreb på ejendom
    6. At sikre pågribelse af personer
    7. At sikre gennemførelse af tjenestehandlinger, mod hvilke der gøres aktiv modstand
    8. At sikre gennemførelse af tjenestehandlinger, mod hvilke der gøres passiv modstand, såfremt tjenestehandlingens gennemførelse skønnes uopsættelig og anden og mindre indgribende magtanvendelse skønnes åbenbart uegnet.

    Stk. 2. Før hund tages i brug mod person, skal det så vidt muligt tilkendegives vedkommende, at politiet har til hensigt at bruge hund, hvis ikke politiets påbud efterkommes. Det skal endvidere så vidt muligt sikres, at vedkommende har mulighed for at efterkomme påbuddet.

    Stk. 3. Har politiets brug af hund mod person medført skade, skal den pågældende straks undersøges af en læge, medmindre det skønnes åbenbart ubetænkeligt at undlade lægeundersøgelse.

    § 20. Gas må kun anvendes med henblik på:

    1. At afværge et påbegyndt eller overhængende angreb på person
    2. At afværge overhængende fare i øvrigt for personers liv eller helbred
    3. At afværge et påbegyndt eller overhængende angreb på samfundsvigtige institutioner, virksomheder eller anlæg
    4. At afværge et påbegyndt eller overhængende angreb på ejendom eller
    5. At sikre gennemførelse af tjenestehandlinger, mod hvilke der gøres aktiv eller passiv modstand.

    Stk. 2. Før gas tages i brug mod person, skal det så vidt muligt tilkendegives vedkommende, at politiet har til hensigt at bruge gas, hvis ikke politiets påbud efterkommes. Det skal endvidere så vidt muligt sikres, at vedkommende har mulighed for at efterkomme påbuddet.

    Stk. 3. Har politiets brug af gas mod person medført gener, der skønnes at kræve lægehjælp, skal den pågældende straks undersøges af en læge.

    § 21. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om politiets anvendelse af skydevåben, stav, hund og gas.

    Stk. 2. Justitsministeren kan i øvrigt fastsætte nærmere regler om politiets anvendelse af magt.


    Kapitel 5: Politiets selvhjælpshandlinger

    § 22. Politiet kan lade foranstaltninger udføre, når

    1. Den ansvarlige har undladt at efterkomme påbud udstedt i medfør af denne lov eller regler udstedt med hjemmel i loven og den ansvarlige er gjort bekendt med, at undladelse af at efterkomme påbuddet kan få denne følge
    2. Øjeblikkelig indgriben er nødvendig til beskyttelse af enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed eller for at undgå betydelige forstyrrelser af den offentlige orden.

    Stk. 2. Den ansvarlige er forpligtet til at dække politiets udgifter i forbindelse med foranstaltninger udført i medfør af stk. 1. Der er udpantningsret for disse udgifter.


    Kapitel 6: Bemyndigelsesbestemmelser

    § 23. Justitsministeren fastsætter regler om sikring af den offentlige orden samt beskyttelse af enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed, forebyggelse af fare eller ulempe for færdslen, dyr på offentligt sted, offentlige anlæg, husnumre og opslag, erhvervsvirksomhed på veje, offentlige forlystelser, renholdelse af veje m.v.

    Stk. 2. De i medfør af stk. 1 fastsatte bestemmelser kan indeholde regler om, at politimesteren (politidirektøren) kan udstede midlertidige påbud eller forbud med henblik på at forebygge fare for den offentlige orden eller enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed.

    Stk. 3. Det kan i regler fastsat i medfør af stk. 1 og 2 fastsættes, at overtrædelse af reglerne eller overtrædelse eller manglende efterkommelse af påbud eller forbud udstedt i medfør af sådanne regler straffes med bøde. Det kan endvidere fastsættes, at der ved overtrædelser begået af selskaber m.v. (juridiske personer) kan pålægges selskabet m.v. strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

    § 24. Justitsministeren kan for hver af landets politikredse fastsætte en politivedtægt, hvis særlige lokale forhold tilsiger det.

    Stk. 2. Forslag til en politivedtægt udarbejdes af politimesteren (politidirektøren) efter drøftelse med den eller de berørte kommuner.

    Stk. 3. En politivedtægt kan indeholde bestemmelser om sikring af den offentlige orden, bestemmelser om beskyttelse af enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed samt bestemmelser om udstedelse af midlertidige forbud eller påbud.

    Stk. 4. Det kan i en politivedtægt fastsættes, at overtrædelse af vedtægtens bestemmelser eller overtrædelse eller manglende efterkommelse af påbud eller forbud udstedt i medfør af vedtægten straffes med bøde. Det kan endvidere fastsættes, at der ved overtrædelser begået af selskaber m.v. (juridiske personer) kan pålægges selskabet m.v. strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

    Stk. 5. Politivedtægter offentliggøres i Lovtidende.


    Kapitel 7: Ikrafttrædelsesbestemmelser

    § 25. Loven træder i kraft den 1. august 2004.

    § 26. Lov af 11. februar 1863 angaaende Omordning af Kjøbenhavns politi m.v. og lov nr. 21 af 4. februar 1871 indeholdende Bestemmelser om Politiet uden for Kjøbenhavn ophæves.

    Stk. 2. De i medfør af de i stk. 1 nævnte love udstedte politivedtægter forbliver i kraft indtil den 1. juli 2005.

    § 27. I lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 815 af 30. september 2003, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 352 af 19. maj 2004, ophæves § 108.

    § 28. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

    Senest opdateret: 24. november 2006.


    Tilbage til top