www.politikerlede.com
Start
Velkommen
Politikernes privilegier
Tyveri
Korruption
Fuprejser
Skattevanvid
Skattefrihed

Grundloven
Ytringsfrihed
Politi og domstole
Forsvaret
Janteloven
Menneskerettighederne

Folketingsvalg
Kommuner og regioner
Danske regeringer
Folketinget
Non governmental org.
Fagbevægelsen
Kongehuset
Religion
Debat

A. Socialdemokraterne
B. Det Radikale Venstre
C. Konservative Folkeparti
D. Centrumdemokraterne
F. Socialistisk Folkeparti
I. Liberal Alliance
K. Kristendemokraterne
M. Minoritetspartiet
O. Dansk Folkeparti
V. Venstre
Z. Fremskridtspartiet
Ø. Enhedslisten
Å. Alternativet

Europæiske Union
Amerikanske præsidenter

Spar penge
Konkurrenceloven
Polsk arbejdskraft

Kontakt
politikerlede.com

Institutionerne - du betaler (©)

(Sitemap)

Skat er straf
Nationalbanken
Danmarks Radio og TV2
Kulturinstitutionerne
DSB, Rejsekortet
Energisektor, ØRSTED, E-on mv.
Ambassaderne
Danske Spil, politisk ungdom
Digital forvaltning
Nordisk Råd
Østersørådet
Højskolerne
Post Danmark / PostNord
Københavns Lufthavn og SAS
Pensionisttilværelsen
U-landsstøtten


Statsgaranteret tyveri
Den danske politiske og erhvervsorienterede overklasse samt kongehuset baserer luksuslivet på simpel systematisk udnyttelse af den almindelige befolkning. Der er ikke andre til at finansere privilegierne. Den skattemæssige udnyttelse af arbejdende mennesker har efterhånden antaget et niveau, der kan sidestilles med simpelt tyveri. Det får man naturligvis aldrig magthaverne til at indrømme. Derfor bliver tyveriet legaliseret med et statsgaranteret stempel i Folketinget under falske politiske paroler som »mere velfærd« og »mere vækst«. I virkeligheden bliver hårdtarbejdende skatteydere bare plukket og gjort til grin for deres egne penge.
Skatte- og afgiftstrykket i Danmark er det højeste i verden. Og den arbejdende befolkning finder sig tilsyneladende i svineriet. Politikerne er overordentlig heldige. Vi danskere er et fredeligt, tålmodigt folkefærd.


Lønmodtagerne er politikernes lette ofre
De »letteste« ofre rammes altid først i enhver sammenhæng. Det er en naturlov. Almindelige lønmodtagere er derfor politikernes foretrukne byttedyr. De finanserer privilegierne, kvajesagerne, fuskeriet, plattenslageriet, inkompetancen og ulovlighederne. Uden at opdage det. Det foregår nemlig i langsom hastighed skjult bag finurlige reformer, skatter og afgifter. Af både borgerlige og socialistiske regeringer. Læs: Skatter og afgifter i 2011
Man skal snyde, fuske, bedrage i privat virksomhed for at få lov til at beholde sine egne penge. Det foregår i stor stil hver dag i dagens Danmark uden myndighedernes indblanding. Myndighederne forfølger nemlig kun de små fisk. De har ikke evnerne til at gennemskue andet. Som kriminel eller selvstændigt erhvervsdrivende bestemmer man selv niveauet. De store multinationale virksomheder betaler næsten ingen skat af deres milliardindtægter. Politikerne og embedsmændene er ikke kloge nok til at gennemskue deres regnskaber. I perioden 2012-2015 snød en svindler eksempelvis statskassen for 12,3 milliarder kr. ved at producere falske papirer til SKAT for udbetaling af udbytteskat. Pengene væltede ud af statskassen. Ingen løftede et øjenbryn.
De fleste politikere påstår, at befolkningen ønsker et højt skattetryk. Disse mennesker skal finde en psykiater for at få hjernen undersøgt. Der holdes folkeafstemninger om alt mellem himmel og jord. Demokratiske principper gælder imidlertid ikke i skattepolitik.

Hvorfor har skatteniveauet aldrig været til folkeafstemning?




Danmarks Nationalbank



Rejsekongen i Nationalbanken
I 2005 blev en tidligere departementschef i Statsministeriet direktør for Danmarks Nationalbank. Så startede en veritabel opvisning i misbrug af skatteydernes penge. Det afslørede Ekstra Bladet i en række afslørende artikler efter aktindsigt i 2010.
I perioden 2005-2010 rejste den nye nationalbankdirektør sammen med en direktørkollega ialt 72 gange til Frankfurt, Basel og Bruxelles med en enkelt overnatning. Det kostede skatteyderne 751.465 kr. svarende til 10.437 kr. pr. døgn. Rejseudgifterne har generelt været dobbelt så dyre, end hvad ministre og andre embedsmænd bruger på tilsvarende rejser. Eksempelvis rejser landets finansminister (V) til Bruxelles til 5.949 kr. pr. døgn (flybillet og hotel). Enkelte eksempler.
I september 2009 rejste den fine direktør til Frankfurt på businessclass til 8.140 kr. Han indlogerede sig på det femstjernede hotel Villa Kennedy til 4.051 kr. pr. døgn. Turen kostede ialt 12.191 kr. Til sml. koster en flybillet på økonomiklasse med SAS ca. 2.000 kr.
I 2010 rejste han til Basel på businessclass for 10.682 kr. med overnatning på det femstjernede hotel Drei Könige til 2.342 kr. pr. døgn. Turen kostede 13.024 kr.
Fire gange rejste direktørerne med deres koner til London i 5-6 dage for at mødes med nogle britiske økonomer. Hver gang på businessclass til 7.000 kr. pr. flybillet. Konerne betalte dog deres egne billetter. De indlogerede sig på det femstjernede Goring Hotel til 3.500 kr. pr. døgn pr. værelse. De fire rejser kostede skatteyderne 154.000 kr. svarende til 38.500 pr. tur.
Da Ekstra Bladet bad nationalbankdirektøren om en kommentar, lød det hånligt: »Jeg kan jo ikke have telt med......!!!!«
I januar 2013 forlod den fine direktør sit job i Nationalbanken. Herefter fik han skatteyderbetalt årlig pension fra banken på 1,3 million kr. plus tjenestemandspension på 380.000 kr. Altså knap 1,7 million kr. årligt resten af sit liv.
I april 2013 blev der ansat en ny direktør. Han kom fra et job som direktør i ATP. Her rejste han verden rundt på pensionskundernes regning til priser i direkte strid med ATP´s interne regler. Læs: ATP
Læs om kvajesagerne nedenfor.


Luksustur til Istanbul
I oktober 2009 rejste nationalbankdirektøren og en direktørkollega med koner til et femdages årsmøde i Den Internationale Valutafond i Istanbul i Tyrkiet. Flyrejsen med afgang den 2. oktober blev tilbragt på businesclass til 30.000 kr. To dobbeltværelser på det femstjernede hotel Marmara kostede 50.044 kr. svarende til 10.000 kr. pr. døgn pr. værelse. Fredag aften spiste herskabet på restaurant Doga Balik til 2.447 kr. Der blev spist og drukket for 5.356 kr. på de fem dage. Turen kostede ialt ca. 90.000 kr. Regningen blev sendt videre til skatteyderne. Ekstra Bladet bragte afsløringen den 16. maj 2010 efter aktindsigt i rejsebilagene.
Hvis de fine direktører havde overholdt de rejseregler, som gælder for embedsmænd og ministre, så kunne turen have været gennemført for ca. 15.000 kr. Eksempelvis kan man få et godt værelse på det samme hotel til 2.235 kr. pr. døgn. »En sådan rejse er forbi enhver rimelighed......« - udtalte en professor fra RUC. Nationalbankdirektøren syntes, at turen var helt i orden. Også at konerne rejste med på skatteydernes regning. »De repræsenterer jo også Danmark...... Vi bor på hoteller, hvor vores kolleger også bor......« - udtalte han til avisen.
Hvornår bliver der grebet ind over for »kongen af Nationalbanken«?? Vanviddet kan jo ikke fortsætte.


Luksusture til Schweiz og London
Kongen af Nationalbanken startede i sit job i 2005. Herefter startede en veritabel opvisning i rejsefråds på skatteydernes regning. Det afslørede Ekastra Bladet i en række artikler i 2010. Et fællestræk for de mange rejser er overdreven luksus med businessclass, femstjernede hoteller og fede middage - med konernes deltagelse.
I juni 2008 rejste nationalbankdirektøren og en direktørkollega med koner til Basel i Schweiz for at deltage i et årsmøde i BIS (samarbejdsorgan for verdens nationalbanker). Flybilletterne var naturligvis businessclass. Det femstjernede hotel Les Trois Rois lige ned til Rhinen kostede 7.000 kr. pr. døgn. To restaurantsbesøg kostede hhv. 2.828 kr. og og 2.121 kr. Der blev blandt andet drukket Amaronevin til 900 kr. flasken. De tre døgn kostede skatteyderne ialt 65.581 kr. I juni 2009 gentog de turen til Basel. Det kostede skatteyderne 56.248 kr.
Hvert år i februar måned drager de to rejseglade ægtepar til London. Her indlogerer de sig på det femstjernede Hotel Gorring. Hver tur har kostet skatteyderne ca. 40.000 kr. Konernes flybilletter har direktørerne i disse tilfælde selv betalt. Fordi det faglige indhold generelt har været for lavt.


Madfest i Nationalbanken
I februar 2010 blev det Nationalbankens tur til at blive afsløret i skatteyderbetalt plattenslageri. Ekstra Bladet havde fået aktindsigt i bilagene. De kunne afsløre, at de fine chefer hvert år æder, drikker og fester til den helt store guldmedalje på statens regning. Og kun de fineste restauranter går an. I perioden 2005-2010 åd og drak de for i alt ca. 358.000 kr. Kuvertpriserne lå mellem 1.326 kr. og 1.672 kr. Det er en almindelig accepteret regel, at kuvertpriser ikke må overstige 1.000 kr. i offentligt regi. Da avisen forsøgte at få en kommentar fra bankens ledelse, var alle mærkværdigvis på ferie. Læs herunder.

  • Den 18. januar 2005 åd og drak 53 chefer fra Nationalbanken for 88.592 kr. på Hotel D´Angleterre. Kuvertpris: 1.672 kr.
  • I 2006 åd og drak 55 chefer fra banken for 82.423 kr. på Michelin-restauranten Noma i København. Kuvertpris: 1.499 kr.
  • Den 7. februar 2007 festede 52 chefer for 57.717 kr. på Frederiksberg Slot. Kuvertpris: 1.109 kr.
  • Den 16. januar 2008 spiste og drak 53 chefer for 57.717 kr. på Josty i København. Kuvertpris: 1.089 kr.
  • Den 26. januar 2009 bespiste banken 52 chefer og eks-chefer for 71.610 kr. på Sølyst. Kuvertpris: 1.377 kr.
  • I januar 2010 blev spiseorgiet holdt på Nationalmuseet. Prisen uoplyst.

    Nationalbanken med ca. 500 ansatte er en offentlig institution. Den ligger lige over for Christiansborg i København. I 2001 blev kantinen i toppen af den fredede bygning renoveret for ca. 60 millioner kr. Lokaler og køkken blev indrettet med det fineste og dyreste design, man kunne finde. Intet blev sparet.
    De dyre middage blev kritiseret af flere toppolitikere på Christiansborg. Men det sked nationalbankdirektøren højt og flot på. »Jeg betragter det som en del af vores personalepleje......« - udtalte han til Ekstra Bladet.


    Billige lån til ansatte
    Mandag den 22. februar 2010 afslørede Ekstra Bladet, at Nationalbanken yder billige lån til medarbejderne. Ved udgangen af 2009 havde de lånt ca. 31,2 millioner kr. af banken.
    En medarbejder kan låne op til 600.000 kr. til 1 pct. plus diskontoen (0,75 pct.). Altså 1,75 pct. i rente på et dejligt forbrugslån. Til samme lave rente kan de optage et lån på 100.000 kr. uden sikkerhed. Til sammenligning skal en almindelig borger betale ca. 12 pct. i gennemsnitlig rente for et sådant lån.
    Ja, ja. De hygger sig i Nationalbanken. Fede middage og billige lån. Skatteyderne betaler festen.


    Luksusløn og luksuspensioner
    Direktørerne i Nationalbanken bliver forgyldt i alderdommem. Det afslørede Ekstra Bladet den 25. februar 2010. »Nationalbankens pensionskasse under afvikling« fik i perioden 2001-2010 fra statskassen overført ca. 800 millioner kr. Pengene skal bruges på direktørernes tilsagnspensioner. De guldrandede ordninger er godkendt af bankens repræsentantskab bestående af politikere (ex. Gucci Helle), organisations- og erhvervsfolk. Læs nedenfor.

  • Nationalbankdirektør 2003-2010. Årsløn: 2.942.202 kr. Årlig pension fra 70´år: 1.685.000 kr.
  • Tidl. nationalbankdirektør. Årlig pension: 1,7 millioner kr.
  • Direktør 2010. Årsløn: 2.660.636 kr. Årlig pension: 1.817.500 kr.
  • Direktør 2010. Årsløn: 2.660.636 kr. Årlig pension: 1.600.000 kr.

    Hvem betaler? Det gør skatteyderne.


    Halvmarathon i Berlin
    I april 2009 rejste 54 af Nationalbankens 500 ansatte to dage til Berlin for at deltage i et 21 kilometers halvmarathon. Fly, hotel og forplejning blev betalt af Nationalbankens fond til sundhedsfremme. Turen kostede 378.000 kr. svarende til ca. 7.000 kr. pr. person.
    Inden afrejsen havde man forhørt sig hos revisorfirmaet KPMG angående arrangementets skattemæssige konsekvenser. Man ville jo ikke risikere selv at skulle til lommerne. Herefter blev der givet grønt lys. Tag bare afsted. Efter aktindsigt blev den skatteyderbetalte tur afsløret af Ekstra Bladet den 8. marts 2010.
    En af nationalbankens løbeglade direktører forsvarede turen. Det drejer sig om »personalepleje«. »Det at svede sammen på en marathon på tværs af titler og afdelinger er et fantastisk bindemiddel......« - udtalte han. Avisen spurgte en skatteekspert om sagen. Han vurderede, at turen er et skattepligtigt personalegode.


    Luksustur til Singapore
    I syv dage i perioden 13-21 september 2006 deltog nationalbankdirektøren og en direktørkollega i et årsmøde i Singapore arrangeret af Den Internationale Valutafond (IMF). Kollegaen medbragte sin kone. Flyrejsen blev tilbragt på businessclass til 75.916 kr. I Frankfurt overnattede nationalbankdirektøren på et femstjernet luksushotel. I Singapore indlogerede trioen sig på det berømte Raffles Hotel til ca. 3.500 kr. pr. værelse pr. døgn. Hele turen kostede 144.445 kr. Regningen blev betalt af skatteyderne.
    Forklaringen fra direktøren var, at »vi repræsenterer jo Danmark« (kilde:: Ekstra Bladet).

    Vi andre repræsenterer også Danmark, når vi er i udlandet. Kan vi også sende regningen til Christiansborg?


    Torskegilde i Nationalbanken
    Efter Ekstra Bladets afsløringer i 2010 af de mange skatteyderbetalte luksusrejser på businessclass og femstjernede hoteller i Nationalbanken, blev der afholdt møde i bestyrelsen og repræsentantskabet den 18. maj 2010. Flere folketingspolitikere sidder i bestyrelsen. På dette tidspunkt eksempelvis Gucci-Helle (A) og villy Sleepingvalley (SF). Resultatet af mødet syntes at være, at udgifterne til direktørernes udlandsrejser ikke må overstige ministres udgifter. Det skulle medføre en halvering af omkostningerne.

    Men nationalbankdirektøren var ligeglad. I maj 2011 havde Ekstra Bladet igen kigget i rejsebilagene. Den 14. marts 2011 fløj den fine herre til Ecofinmøde i Bruxelles på businessclass til 6.285 kr. Hotellet kostede 1.518 kr. for en enkelt nat. Den 17. marts 2011 fløj han til Frankfurt på businessclass til 8.346 kr. En enkelt overnatning på det femstjernede hotel Steigenøberger kostede 3.580 kr.
    Når folk er uden for terapeutisk rækkevidde - hvad hjælper så? Det gør en fyreseddel.




    Danmarks Radio (DR)



    DR-bestyrelse og direktion
    De fine herrer fester. I bestyrelsen for Danmarks Radio sidder 11 højtidelige middagsherrer og laver absolut ingenting. Kulturministeriet udpeger tre medlemmer inkl. en formand. Folketinget vælger seks medlemmer. Og DR-medarbejderne vælger to medlemmer. Dette skulle give DR et demokratisk præg med en valgperiode på fire år. I virkeligheden er det politisk kammerateri og vennetjenester for fuld udblæsning. De politiske repræsentanter udvælges oftest blandt de mest underfrankerede og svageste medlemmer af Folketinget. Dette er grunden til den vedvarende inkompetance i det tidligere statsmonopol. Og heraf stammer udtrykket »de røde lejesvende« i Danmarks Radio. Nogle få møder om året. Lidt ligegyldigt snik-snak. Bingo. Så ryger der årligt 100.000 kr. ind på kontoen. Bestyrelsesformanden får 300.000 kr. årligt for at deltage i nogle få DR-møder. I øvrigt var der i DR et medarbejderantal på ca. 3.318 pr. 2016.
    En af bestyrelsens opgaver er at ansætte DR-direktionen med seks direktører inkl. en generaldirektør. Og her taler vi om de højeste skatteyderbetalte lønrammer. Lønningerne er de højeste i Norden i forhold til sammenlignelige medievirksomheder. Årslønninger 2015:

  • DR-generaldirektør: årsløn 3,6 millioner kr. (lønforhøjelse på 590.000 kr. i 2013) inkl. pension 600.000 kr. årligt. Fri bil, telefon og feriepenge sv.t. 200.000 kr. årligt.
  • Direktør for DR-medier: 2,1 million kr. i årsløn og 300.000 kr. årligt i pension samt 200.000 kr. i beskatning af fri bil, telefon feriepenge mv.
  • Direktør for DR Danmark: 1,7 million kr. i årsløn inkl. pension på 200.000 kr.
  • Direktør for Økonomi-, Teknologi og Medieprod.: 1,8 mio. kr. inkl. pension på 200. 000 kr.
  • Direktør for DR Kultur: 1,8 mio. kr. inkl. pension på 300.000 kr.
  • Direktør for DR Nyheder: 2,3 million kr. plus transport på 571.000 kr. årligt. Pension 300.000 kr. årligt. Fri telefon og feriepenge sv.t. 200.000 kr. årligt.
  • Jura-, politik- og strategi-direktøren: knap 1,3 million kr. i årsløn ekskl. pension.


    Hemmelige engangsvederlag
    Alle arbejdstagere i Danmark får udbetalt en løn for at passe deres job. Det gælder også cheferne i Danmarks Radio. Men i denne institution har man en snabel nede i statskassen og licensbetalernes lommer. Derfor har man råd til også at betale cheferne bonus for at passe jobbet. Og det hele foregår i dejlig hemmelighed uden at være specificeret i årsregnskaberne. Dermed kan en lille indspist inderkreds sidde og favorisere hinanden med pengegaver. Ekstra Bladet afslørede svineriet i nov. 2017:

  • DR-generaldirektøren fik i 2014 en lønforhøjelse på 600.000 kr. og en bonus på 150.000 kr. for at fyre 100 medarbejdere, lukke ned for Underholdningsorkestret og forøge antallet af genudsendelser. I 2009 og 2012 fik hun en bonus på hhv. 60.000 kr. og 75.000 kr.

  • En DR-nyhedsdirektør fik i perioden 2011-17 en bonus på i alt 235.000 kr. for at passe sit job.

  • En tidl. chef i DR-Medier fik i 2015 en bonus på 20.000 kr.

  • En direktør for DR Rådgivning, Strategi og Kommunikation fik i 2014, 2015 og 2016 en bonus på hhv. 30.000 kr., 60.000 kr. og 80.000 kr.

  • En tidl. underdirektør i DR Programprod. fik i 2007 og 2010 en bonus på hhv. 30.000 kr. og 60.000 kr.

  • En tidl. mediedirektør og senere mangfoldighedskonsulent fik i 2007 en bonus på 25.000 kr. og i 2014 en bonus på 150.000 kr.

  • En tidl. DR-økonomidirektør fik i 2012 og 2014 en bonus hvert år på 150.000 kr.

    I perioden 2007-nov. 2017 udbetalte man bonusser (engangsvederlag) på i alt 1.275.000 kr. til syv DR-chefer. Ekstra Bladet forsøgte forgæves at få en kommentar fra DR-bestyrelsesformanden. Men han gik som sædvanligt i flyverskjul. »Det synes vi er et udemærket ledelsesredskab.....« - udtalte hans støttepædagog til avisen om de mærkværdige bonusser. Denne fik som kommunikationsdirektør en bonus på 80.000 kr. for at passe sit job i 2016.

    Danmarks Radio får tydeligvis for mange penge



    Den vanvittige medielicens
    Driften af Danmarks Radio kostede skatteyderne omkring 3,7 milliarder kr. i 2017. Virksomheden bliver finanseret over skatterne og obligatorisk radio- og TV-licens. Og sidstnævnte tvangsudgift er konstant stigende og den højeste i EU i 2017 (kilde: Mediewatch). Den 6. juni 2006 lavede VK-regeringen nyt vanvittigt medieforlig. Pr. 1. januar 2007 skulle yderligere 15.000 mennesker betale »medielicens«. Hvis man ejer en internetforbunden computer eller en mobiltelefon med TV-option, så skal man betale fuld TV-licens. Tidligere var disse apparater friholdt for licens. Den nye medieafgift gav Danmarks Radio 400 millioner kr. ekstra i perioden 2007-2010. Licensen var i 2009 kommet op på ca. 2.260 kr. fordelt på to halvårlige opkrævninger. Licensen gav DR ca. 5,5 milliarder kr. i 2016. Heraf scorede statskassen 1,1 milliard kr. i moms (formentlig ulovligt). Selve administrationen omkring opkrævningen af licensen koster skatteyderne omkring 30 millioner kr. årligt.

    Ca. 97 pct. af alle husstande i Danmark har et TV-apparat. Kun 87 pct. betaler licens. Der er altså mange »sort-seere«. Naturligvis. Hvem vil betale for de evindelige røvkedelige genudsendelser i DR-TV. Opkrævning og administration af licensen koster ca. 30 millioner kr. om året. Det er det glade vanvid. Licenspengene går til arbejdsløn, øl og frokoster. Fede studierejser og hotelophold. Folkene i TV-byen er højrøvede og arrogante. De fører sig frem som konger og grever på skatteydernes regning. I virkeligheden er de en flok ynkelige »røde lakajer«, der ikke ville kunne forsørge sig selv uden licensbetalerne.

    I andre lande laver man bedre TV døgnet rundt uden tvangslicens. Danske politikere og DR-TV lever på en anden planet. De er rene amatører på TV-området. De kan ikke lave godt og underholdende TV. I sommerperioden vises genudsendelser 50 pct. af tiden. Mediefolkene er stivnede i gammel arrogant monopoltænkning og sære socialistiske arbejdsgange. Der skal helt nye folk på banen for at løfte dansk TV op på internationalt niveau.

    I 2009 var DR-generaldirektøren igen på tiggergang hos politikerne. Han ville have licensen forhøjet med 200 millioner kr. årligt til at dække udgifterne til en dramaserie til 100 millioner kr. samt nyheder for unge. Det er ikke løgn. Kulturministeren (K) afviste naturligvis begæringen. DR udkommer vedvarende med mere eller mindre vanvittige projekter for at affyre licensmidlerne. I 2016 lykkedes det ikke at bruge 73 millioner kr. af licensbudgettet.

    Pr. 1. december 2017 manglede man 100 millioner kr. i DR-kassen. Og hvorfor nu det? Fordi dårlige betalere havde undladt at betale deres licens svarende til et skyldigt beløb på 1,5 milliard kr. Heraf regnede man med at kunne inddrive ca. 700.000 millioner kr. De resterende ca. 800.000 millioner kr. påberegnede man at afskrive. Derfor bad Kulturministeriet Folketinget om en DR-garanti på 500 millioner kr. Nu skulle skatteyderne finansiere de dårlige betalere. Konklusion:

    Man behøver ikke betale sin TV-licens



    DR-byggeskandalen
    Danmarks Radio lå i mange år i TV-byen i Gladsaxe også kaldet »Gyngemosen«. Rundt omkring den høje bygning lå de mange forskellige arbejdsbygninger. Alt fungerede fint. Der var masser af omkringliggende grønne områder og rigelig med plads til udvidelser. Men det var ikke fint nok til de selvhøjtidelige skatteyderbetalte middagsherrer i DR-bestyrelsen og SR-regeringen. Nu skulle der fandeme bruges penge.
    Skandalen tog sit udspring under VK-regeringen 1990-1993. Den Konservative finansminister »kludremose« opfandt det såkaldte Ørestadsprojekt. En masse byggegrunde på Amager skulle sælges til erhvervslivet. En helt ny bydel i Københavnsområdet skulle herefter opstå. Pengene fra salget skulle eksempelvis finansere Metroen. Men alt gik selvfølgelig galt. Da »kludremose« og VK-regeringen måtte afgive regeringsmagten til Socialdemokraterne i 1993, tog den nye finansminister »Mogens-momsfri« tingene i sin helt egen specielle hånd. Salget af byggegrundene gik dårligt. Metroen blev dyrere end forventet. Derfor tvang han Danmarks Radio til at flytte til Ørestaden. Det skulle sætte skub i processen. Det gik selvfølgelig også galt.

    I 1998 præsenterede DR´s generaldirektør byggeplanerne for politikerne. Man ønskede nu at bygge en helt ny TV-by i Ørestaden på Amager. I 1999 godkendte den radikale kulturminister (hende med næsen) det nye projekt. Konsulentfirmaet CARL BRO blev sat på sagen. De regnede sig frem til en pris på 2-3 milliarder kr. og et færdigt DR-hus i 2003. SR-regeringen stillede herefter den økonomiske statsgaranti. Og firmaet COWI fik jobbet som bygherrerådgiver. I 2002-2003 startede man så byggeriet af den nye TV-by på 132.000 kvadratmeter i Ørestaden.
    Først blev byggebudgettet overskredet med 300 millioner kr. Det resulterede i en fyreseddel til den fungerende generaldirektør (Christian S. Nissen). Efter ansættelse af en ny direktør i oktober 2005 (Kenneth Plummer) eksploderede omkostningerne for alvor. Pludselig var overskridelsen på yderligere 600 millioner kr. Den samlede budgetoverskridelse lød nu på 900 millioner kr. Som følge heraf fratrådte DR-økonomidirektøren sin stilling i august 2006. Til gengæld fik han 2,58 millioner kr. i fratrædelsesgodtgørelse. Det svarer til knap to års løn. Den 7. januar 2007 blev en ny budgetoverskridelse på 800 millioner kr. offentliggjort. DR-byggeriet var nu kommet op på ca. 4,7 milliarder kr.

    Den nye TV-by blev altså 1,7 milliard kr. dyrere end planlagt. Middagsherrernes projekt kom til at koste en gigantisk formue. Og alle vaskede hænder. De fine herrer påstod, at de ikke var bekendte med de økonomiske problemer. Man har mistanke om, at projektet med vilje var underbudgetteret fra start. På den måde fik man byggetilladelsen igennem. Når budgettet væltede på et senere tidspunkt, så var det for sent at holde op. Den nye koncertsal »meteoren« fik skylden for problemerne. Den er tegnet af en eller anden udenlandsk fransk hovski-snovski-arkitekt (Jean Nouvel). Den blev 2,5 gange dyrere end budgetteret svarende til en slutpris på ca. 1,6 milliard kr. I TV-avisen den 15. marts 2007 påtog den fyrede generaldirektør sig hele skylden for budgetoverskridelserne.

    Den 13. marts 2007 kom regningen til de 3.425 ansatte i DR. I 2007 skulle der spares 90 millioner kr. I perioden 2008-2011 skulle der spares ialt 287,5 millioner kr. Det medførte en fyringsrunde på ca. 300 medarbejdere samt lukning af DR-Sporten. Desuden blev underholdningsfladen reduceret med 23 pct. DR-ledelsen havde forinden ansøgt om en licensstigning hos kulturministeren (K). Men det blev afslået den 14. marts 2007.

    I april 2007 bevilgede kulturministeren (K) 12,5 millioner kr. i fire år svarende til 50 millioner kr. til hjælp til DR-budgettet. Generaldirektøren blev interviewet på TV med et tydeligt fornærmet udseende. Han ville hellere have haft 50 gange så meget til at feste videre for.

    I øvrigt bevilgede Folketinget 11 millioner kr. til en rapport om byggeskandalen. Revisionsfirmaerne KPMG og Grant Thornton blev hyret til opgaven. I starten af 2008 krævede firmaerne yderligere fire millioner kr. på grund af forsinkelser. De var opstået, fordi centralt placerede byggeansvarlige personer ikke ville udtale sig om sagen. Den 19. juni 2008 udkom rapportens konklusioner. DR´s bestyrelse havde startet DR-byggeriet på et utilstrækkeligt grundlag. Flere DR-bestyrelser havde brugt penge uden hjemmel. Desuden havde de ikke haft styr på budgetterne.
    Den 20. juni gik Brian-Arthur (K) (kulturministeren) ind i sagen og fyrede den bestyrelsesformand, som han selv havde ansat. Efterfølgende udtalte ministeren til Politiken: »Det betyder ikke, at han ikke udførte et fantastisk flot stykke arbejde i de fire år, han har været bestyrelsesformand for DR......« (Men hvorfor fyrede han ham så?). Tre bestyrelsesmedlemmer valgte selv at opsige deres job for at undgå en fyring.

    I øvrigt brugte man flere millioner kroner på at bygge en såkaldt kongeloge med tilhørende kongelig elevator i koncertsalen. Så kan de kongelige nyde arrangementerne i god afstand til undersåtterne. Kongefamilien kommer gratis ind til alle arrangementer. Naturligvis. Licensbetalerne tager regningen.
    Da en del af byggeriet stod færdigt i 2007 viste det sig, at bygningerne ikke kunne opvarmes om vinteren og ikke afkøles om sommeren. Lofterne i radiostudierne måtte sænkes på grund af elendig akustik. Afløbene i underetagen fungerede forkert med seks oversvømmelser til følge. Og vinduerne i bygningerne kunne ikke pudses. Vinduespudserne måtte fires ned fra taget.
    Lørdag den 17. januar 2009 blev koncertsalen officielt indviet med en gallakoncert. De kongelige, folketingspolitikerne, skuespillere og alle »de fine« var som sædvanligt inviteret med på fribillet. I den anledning modtog den tidl. inkompetente generaldirektør og to tidl. bestyrelsesmedlemmer anonyme trusselsbreve (kilde: Ekstra Bladet). »Hvis du viser dig til gallakoncerten på lørdag, får du en røvfuld. Enten før, under eller efter. Og den bliver stor...... Du har allerede drukket alt, alt for meget på licensbetalernes regning, og orkestrenes funktionærer er trætte af at slæbe en pissefuld, falleret lokalpolitiker hjem......« - blev der skrevet.

    Vi får altid ret. Når politikere og embedsmænd involverer sig i byggeprojekter, så går tingene i ged. Håbløst i ged. Den eneste rigtige løsning er selvfølgelig:

    Sælg lortet



    Genudsendelserne
    Danmarks Radio med tidligere monopolstatus er ledelsesmæssigt en sammenspist klub af forkælede højtlønnede og overvejende højrøvede dovenpetere. Lukrative stillinger kører rundt i ring til venner og bekendte uden opslag. Opsigelser belønnes med uforståelige gyldne håndtryk. Tingene aftales på hemmelige møder uden om DR-bestyrelsen under indtagelse af god mad og behørige mængder alkohol. Man klasker sig på lårene af grin over politikernes naivitet og den lethed, hvormed man fisker pengene op af skatteydernes lommer. Og DR-direktørernes lønninger er naturligvis konstant stigende. I perioden 2014-2017 steg lønningerne mellem 3,5 og 11 pct. Generaldirektørens månedsløn steg fra 292.000 kr. i 2014 til godt 307.000 kr. i 2017. Og nu skulle man fodre i alt seks forskellige DR-kanaler med tilhørende medarbejdere.
    Den vanvittige forkælelse med et slapt forhold til skatteydernes penge ser man kun i offentlige virksomheder. Og det får altid negative konsekvenser på produktet. I Danmarks Radio med nogle af landets højeste lønninger må man således spare på TV-produktet ved at genudsende programmerne. I august 2017 havde Ekstra Bladet via aktindsigt fået adgang til ellers helt uofficielle opgørelser over genudsendelser. I perioden 2014-2016 havde DR skruet op for gamle produktioner. I 2016 var 82 pct. af programmerne på alle seks kanaler genudsendelser. Ca. 91 pct. af børneprogrammerne var genudsendelser. I sommerperioden så man næsten kun gamle ting. En genudsendelse koster nemlig kun få penge. Dermed får man råd til fede lønninger, gyldne aftrædelsesordninger, pensioner og alskens medarbejderfrås. Eksempelvis sendte man en ridehest til USA for licenspengene. Og en tidligere direktør fik lov til dagligt at flyve på arbejde mellem Jylland og København. Fuldstændigt vanvittige forhold. Efter afsløringen den 28. august 2017 gemte DR-cheferne sig i det gyldne DR-flyverskjul som sædvanligt. I stedet sendte de en »chefkonsulent« på banen. Han kunne forklare medieordførerne på Christiansborg et par »nuancer« gående ud på, at »at seerne ofte kigger på genudsendelser uden at vide det.....!!!!«
    Hvornår tager politikerne sig sammen til at rydde op og muge ud i denne luksus-rotterede?


    Tak til flygtninge og indvandrere
    I 2016 kunne man på DR.dk i en Cirkeline-tegnefilm fra 2004 se propaganda for indvandring til Danmark. I filmens slutning kunne man læse:

    Tak til
    alle flygtninge og indvandrere,
    fordi de har beriget det danske samfund


    Skatteyderne finansierer Danmarks Radio via skatter og tvangslicens. Har befolkningen mon samme holdning til flygtninge og indvandrere som DR? Beriger muslimske terrorister og udenlandske sociale bedragere også det danske samfund?


    Chefstillinger til vennerne
    I Danmarks Radio er det klogt at blive venner med de rigtige mennesker. Lukrative stillinger, fede ben og diverse privilegier kører nemlig rundt og rundt i en hemmelig intern DR-karrusel. På den måde kan man i et helt livsforløb fiske store formuer op af statskassen med hjælp fra vennerne. Herregud. Licensbetalerne og skatteyderne betaler. Et enkelt eksempel nedenfor.
    I februar 2017 afslørede BT, at DR-ensemblechefen i perioden 2012-2017 havde ansat en ven i flere DR-chefstillinger uden først at have haft dem i opslag stik imod forvaltningsreglerne. I 2012 ansatte han vennen i en konsulentstilling på deltid. Fire måneder efter blev han fastansat som projektleder. I september 2012 til 2014 fik han job som chef for DR-underholdningsorkestret. Og i 2014 fik han stilling som projekt- og udviklingschef. Ingen af stillingerne var blevet annonceret i opslag. I øvrigt var fire chefer i DR-ensemblet private bekendte af ensemblechefen fra pladeselskabet Edition S.
    Efter afsløringen beklagede Danmarks Radio den manglende overholdelse af retningslinjerne for ansættelser. Sådan tilbringer man dagligdagen i beskyttet ophøjet luksus i Danmarks Radio. Lav ulovligheder og beklag. Så sker der ikke mere.


    Vanvittige DR-fratrædelsesordninger
    Danmarks Radio får for mange penge. Det dokumenteres ganske simpelt gennem de høje gennemsnitslønninger, cheflønninger, luksuspensioner og vanvittige gyldne håndtryk. De lukrative DR-stillinger kører rundt i ring til gode venner og bekendte allerede ansat i foretagendet helst uden opslag. Og efter frivillig fratrædelse får man ofte en formue smidt i nakken. Sådan sviner man ikke med pengene ude i den virkelige verden. I oktober 2017 bragte Ekstra Bladet nogle eksempler:

  • Efter ansættelse i DR gennem 20 år opsagde en nyhedschef selv sit job i august 2017. Hun fik 280.173 kr. med sig i fratrædelse.

  • I 2017 opsagde en DR-mediedirektør selv sit job. Hun fik ca. 400.000 kr. i lommen i fratrædelse. Umiddelbart efterfølgende ansatte man hende som mangfoldighedskonsulent til den samme årsløn som tidligere på ca. 2,1 million kr. (det er ikke løgn).

  • I 2017 opsagde en DR-kanalchef selv sit job. Man gav ham 230.141 kr. i fratrædelse.

  • I 2012 opsagde en direktør for teknologi sit job i DR. Man gav ham 1,2 million kr. i fratrædelse.

  • I 2011 blev en DR-mediedirektør fyret fra sit job. Man gav ham en fratrædelse på 885.475 kr.

  • I 2010 opsagde DR-generaldirektøren selv sit job. Man gav ham 1,7 million kr. i fratrædelse.

  • I 2009 opsagde en DR-mediedirektør selv sit job. Man gav ham 1,6 million kr. i fratrædelse.

  • I 2010 opsagde en DR-programdirektør (søster til Audi-Anders i Liberal Alliance) selv sit job. Man gav hende 2.016.699 kr. i fratrædelse. Efterfølgende puttede broderen hende ind i VLAK-regeringen som kultur- og kirkeminister.

    I forbindelse med offentliggørelsen af listen forsøgte Ekstra Bladet at få en kommentar fra DR-bestyrelsesformanden. I perioden 2008-2017 som formand havde han nemlig godkendt og udbetalt i alt ca. ni millioner kr. i fratrædelsesordninger. Men han var som sædvanligt krøbet i flyverskjul. I stedet sendte han sin støttepædagog frem med en mail med noget ligegyldigt snik-snak.


    Mangfoldighedskonsulenten
    I 2017 var den naturligvis gal igen. En højtlønnet DR-mediedirektør havde gennem to et halvt år bekendtgjort at ville søge nye udfordringer uden for Danmarks Radio. I 2017 opsagde hun derfor sit job. Og straks stod vennerne i DR-ledelsen parate. Hun blev tilbudt og accepterede et nyt job som »mangfoldighedskonsulent« gående ud på at rådgive DR-direktionen med »mangfoldighedsproblematik«. Hun skulle nu oplyse dem om tilgængelige TV-udsendelser egnede til dansk DR-TV. En opgave som enhver almindelig DR-medarbejder ville kunne løfte sidst på dagen. Til samme privilegier som tidligere. Bingo. Altså en årsløn på knap 2,1 millioner kr. inkl. gruppeliv, ATP, pension samt fri bil. Og naturligvis et dejligt kontor. Her skulle hun i perioden 1. april 2017 til udgangen af april 2018 sidde og udtænke forskellige vinkler på »mangfoldighedsproblematik«. Den sag havnede i Ekstra Bladet i august 2017. Så krøb hele banden i flyverskjul. Hun ville ikke selv kommentere sit nye job. Og DR-generaldirektøren og DR-bestyrelsesformanden gemte sig bag en kommunikationschef. Sidstnævnte sendte en e-mail med det sædvanlige snik-snak.
    I den efterfølgende uge drøftede politikerne på Christiansborg en DR-budgetreduktion på 25 pct., en frakobling af DR-koncertsalen og en skattefinansieret licens. Og først efter 10 dages omtale i medierne dristede DR-bestyrelsesformanden sig frem med et spagt forsvar for den mærkværdige ansættelse. Et par dage efter mandag den 14. august smed mangfoldighedskonsulenten håndklædet i ringen og opsagde sit mærkelige job med sidste arbejdsdag den 14. september 2017. Med løn for 2,5 måned svarende til 400.000 kr. Dansk Folkeparti opfordrede nu bestyrelsesformanden til at trække sig fra sit job.
    Man kunne også privatisere Danmarks Radio. Så ville der i den grad blive muget ud i hjørner og krinkelkroge i denne skatteyderbetalte knold-og-tot-virksomhed.


    Bonuspoints i DR blev brugt privat
    Ifølge Statens Personaleadministrative Vejledning (PAV) må bonuspoints optjent på tjenesterejser ikke anvendes til privat brug. De optjente points tilfalder tjenestestedet. Den besked burde være ganske let forståelig for selv de mest tungnemme båtnakker. Men sådan spiller klaveret ikke i Danmarks Radio. Her har man i mange år holdt en fed fest og følt sig højt hævet over undersåtterne. Alle medarbejdere på pendlerordning stak uden videre optjente bonuspoints i egne lommer. Det fik heldigvis en brat afslutning i januar 2017.
    Netmediet journalista.dk var kommet i besiddelse af et stykke papir over DR-nyhedsdirektørens pendlerordning. Stik imod statens regler brugte han sine optjente bonuspoints på private fornøjelser. Den sag havnede i Ekstra Bladet. Herfra ringede man til Danmarks Radio. Og i løbet af 87 minutter ville DR ændre reglerne og følge de officielle regler med øjeblikkelig virkning!!! Bonuspoints for alle DR-medarbejdere vil ikke længere kunne bruges privat til rejser, billeje mv.
    Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Velkommen til virkeligheden. Læs mere om DR-nyhedsdirektøren nedenfor.


    DR-nyhedsdirektør på skatteyderbetalt luksuspendling
    Ifølge statslige regler skal offentligt ansatte medarbejdere selv betale transport mellem hjem og arbejdssted. Naturligvis. Folks bopæl er ansættelsesstedet uvedkommende. Men sådan leger man ikke på chefgangen i Danmarks Radio. I perioden 2007-2017 fik DR-nyhedsdirektøren betalt hyrevogns- og flytransport tur/retur fra Kastrup til Tirstrup Lufthavn mellem DR-Byen i Ørestaden og den private bopæl ved Skanderborg. Det kostede 986.343 kr. i perioden 2014-2016. Alene i 2016 brugte han 38.258 kr. på taxa-kørsel, 147.560 kr. på flybilletter, 2.400 kr. på parkering og 24.094 kr. på hotelophold i København. Og hotellerne var luksushoteller som Marriott, Tivoli Hotel og SAS Radisson til døgnpris på op til 1.700 kr. Med en årsløn på knap 1,7 million kr. skulle han altså ikke betale for sin egen transport svarende til en værdi hos SAS på 150.00 kr. årligt. Desuden stak han de derved optjente bonuspoints i egen lomme stik imod statens regler på området. Det blev afsløret i januar 2017 og efterfølgende ændret med øjeblikkelig virkning. I øvrigt optjente han et SAS-diamantkort med ret til hurtigt security-chek, SAS-lounge med gratis drinks, frit sædevalg, prioriteret bagagehåndtering, 30 pct. rabat på bonusrejser og mulighed for foræring af et guldkort til en anden person.
    I 2014 ville man nedlægge op til 200 stillinger og fjerne DR-underholdningsorkestret ved årsskiftet til 2015. »Jeg synes, at du skal tale med bestyrelsesformanden.....« - gentog han igen og igen og igen på journalistens spørgsmål om det rimelige i at få transporten betalt i den sammenhæng. Men denne høje person ville heller ikke udtale sig. Så måtte selveste generaldirektøren på banen. Hun kunne ikke se noget forkert i den luksuriøse ordning. Altså en fed fest på licensbetalernes regning.
    I 2017 efter 10 år i skatteyderbetalt luksus kastede nyhedsdirektøren håndklædet i ringen efter afsløringen. Han flygtede tilbage til Jylland til et job på Aarhus Universitet pr. september 2017. Her skulle han hjælpe med at bekæmpe »fake news« (falske nyheder). Jobbet havde han selv opfundet til lejligheden i strid med DR-reglerne for bijobberi allerede i november 2016 med sig selv som vellønnet formand. Universitetet havde ladet sig narre til at oprette »Constructive Institute« til den stooooore medieekspert med finansiering fra eksempelvis Bestseller, Aarhus Stifttidendes Fond, Den Fynske Bladfond og TrygFonden. I bestyrelsen ansatte man desuden den tidl. konservative politiker Connie Hedegaard. »Tillykke« til Aarhus. I spilder skatteydernes penge.


    DR er bange for muslimerne
    I Danmark kunne man før 2017 idømmes bøde eller fængsel for at kritisere religion ifølge den såkaldte blasfemiparagraf 140. Danmark var det eneste land blandt civiliserede lande med en sådan lov. Og den blev da også brugt yderst sjældent, fordi den var i åbenlys strid med Grundlovens og Menneskerettighedernes bestemmelser om ytringsfrihed. I 1971 blev to programchefer fra Danmarks Radio politianmeldt for at bringe Trilles sang »Øjet i det høje« i radioen. De blev naturligvis frikendt i forhold til blasfemiparagraffen. Men 46 år efter i 2017 forsøgte ytringsfrihedens fjender sig igen.
    En 42-årig nordjyde havde afbrændt et eksemplar af Koranen i sin have og lagt videoen på Facebook. Det blev efterfølgende politianmeldt med en tiltale for blasfemi iht. blasfemiparagraffen. Sagen blev omtalt i Danmarks Radio i februar 2017 med klip fra Trilles sang »Øjet i det høje« og klip fra kunstneren Søren Mosegaards afbrænding af en kristen bibel i 1997. Men DR viste mærkværdigvis ikke klip fra den offentliggjorte video af Koranafbrændingen. Det ville ellers have været journalistisk yderst relevant. Man havde mod til at vise filmklip om forhånelse af kristendom. Men kritik af islam havde man ikke mod til at vise i DR. En DR-direktør forsøgte at snik-snakke sig ud af sagen i Presselogen søndag den 26. februar 2017. Det lykkedes naturligvis ikke. Vor herre bevares for en flok krystere.


    Licenshesten
    I Danmarks Radio holder medarbejderne med den største selvfølgelighed en gigantisk fest for licens- og skattepengene. På et tidspunkt skulle man eksempelvis besætte et job som DR-korrespondent i Washington D.C. i USA. En journalist forhandlede en ansættelseskontrakt igennem med ledelsen. Udover de sædvanlige emner som løn og pension omhandlede kontrakten også flytning af indbo inklusive transport tur-retur af hustruens ridehest. Hestetransporten ville samlet komme til at koste omkring 100.000 kr. Den omgang accepterede DR tilsyneladende helt naturligt. I 2013 betalte man ca. 70.000 kr. for at transportere hesten til Washington. Den blev opstaldet på Rock Creek Horse Center omkring syv kilomater fra Det Hvide Hus i Washington D.C. I 2017 skulle journalisten returnere til Danmark for at være vært på TV-avisen. Så stod DR og dermed licensbetalerne til at finansiere hestetransporten igen.
    På et tidspunkt blev sagen om hestetransporten naturligvis kendt internt i forskellige medier. Ekstra Bladet søgte om aktindsigt gentagne gange gennem et år hos DR. Det blev konsekvent afslået. Radio 24syv fik fat i fakturaen for transporten til ca. 70.000 kr. betalt af DR. Så måtte den højtlønnede DR-nyhedsdirektør formentlig meget mod sin vilje stige ned fra sin høje hest og komme med en forklaring til politikerne på Christiansborg. Og først forsøgte han sig med en løgn ved at påstå, at DR havde finansieret hestetransporten, fordi den samlede regning for ægteparrets flytning på i alt 169.551 kr. var billigt. Men det var den dyreste flytning i de sidste fem år for en DR-korrespondent. Den 11. januar 2017 måtte han slukøret forklare, at man havde begået et fejlskøn ved at acceptere finansieringen af hestetransporten. Det ville ikke ske igen. Ægteparret måtte nu selv betale for hjemtransporten af hesten. Og efterfølgende konkluderede både Rigsrevision og Statsrevisionen, at DR havde begået en fejl. Dermed blev sagen afsluttet.
    Hvad er pointen i denne vanvittige sag? Den er ganske enkel. Danmarks Radio får for mange penge. Skatteyderne og licensbetalerne betaler for meget for det leverede produkt. Når DR har penge til at betale for ægtefællers heste, så har vi formentlig kun set toppen af isbjerget. Der er meget mere at komme efter. Eksempelvis koster det formuer at flytte DR-medarbejderne rundt i verden for at levere nogle minutters nyheder på live-TV (kilde: Ekstra Bladet):

  • Hjemtransport for en DR-medarbejder med ægtefælle og to børn fra USA i 2013: 123.640 kr.
  • Hjemrejse for en fratrådt DR-ansat: 113.406 kr.
  • Transport til Kina af en medarbejder i 2014: 91.205 kr.
  • Udrejse af en fratrådt DR-ansat: 82.708 kr.
  • Hjemrejse fra Kina af en medarbejder, ægtefælle og et barn i 2014: 81.846 kr.


    Folkemødet på Bornholm
    Hvert år i juni måned arrangerer politikerne »folkemøde« på Bornholm. Det oprindelige formål fra første møde i 2011 gik ud på at lade folket møde politikerne til en dialog under afslappede forhold. Den slags arrangementer tiltrækker altid en stor flok medløbere med hang til ferie, fest og druk på andres regning. Man kan simpelt hen forudsige den slags adfærd med lige så stor sikkerhed som årstiderne. Og nassebaronerne i Danmarks Radio fik da også hurtigt smag for Folkemødet.
    Under mødet den 16-19 juni 2016 sendte DR ikke mindre end 160 medarbejdere afsted til Bornholm for at dække fire dages ligegyldigt snik-snak. Det blev til 50 radio- og TV-indslag. Hotelophold og fast føde bliver naturligvis betalt af DR (skatteyderne). Medarbejderne må dog ikke nyde statsfinianseret alkohol til morgenmad og frokost. Til aftensmad må de indtage tre genstande. Efterfølgende druk må de betale af egen lomme. Det skulle der være rigeligt råd til med den daglige diætsats på 477 kr. (kilde: Ekstra Bladet). »Jeg synes ikke, at vi har noget som helst at skamme os over - jeg er endda stolt af det.....« - udtalte DR-direktøren til avisen. Læs i øvrigt: Folkemødet på Bornholm


    DR´s Danmarks Indsamling
    Siden 2007 har Danmarks Radio årligt afholdt en stort anlagt TV-indsamling med donation af penge til omkring 12 forskellige humanitære NGO`er for at hjælpe fattige mennesker i Asien, Afrika og Latinamerika. TV-værter, kendisser, skuespillere, politikere mv. stiller op til arrangementet. Og alle kan indtelefonere penge. I perioden 2007-2015 indsamlede man over 770 millioner kr. I februar 2016 indsamlede man ca. 98 millioner kr. Hvorfor er DR-medarbejderne så filantropiske? Og hvordan bruges den indsamlede formue? Det luskede DR med i al hemmelighed indtil afsløringen i februar 2016.
    Det viser aig, at en temmelig stor del af de indsamlede penge går til medarbejdernes gode lønninger. Smilende træder de frem på TV-skærmen med en bevidsthed om gevinst på kontoen. I disse fine kredse vil man ikke arbejde gratis for den humanitære sag. Det faktum holdt man naturligvis som en dyb hemmelighed gennem alle årene. Folk donerer jo ikke penge for at berige de i forvejen højtlønnede DR-medarbejdere. I gennemsnit bruges 15-20 pct. af donationerne til udgifter svarende til 13,5 millioner kr. ved indsamlingen i febr. 2014. Læs nedenfor (kilde: Ekstra Bladet):

  • Programproduktion: 5.671.250 kr.
  • Kommunikation og markedsføring: 4.075.092 kr.
  • Indsamlingsaktiviteter: 3.355.780 kr.
  • Administration: 363.119 kr.
  • Revision og annoncering: 60.000 kr.

    Afsløringen kom helt bag på kulturministeren (V). Nu ville han holde øje med DR´s forvaltning af pengene. Lad os nu se. I de kredse sidder middagsherrerne grinende og klapper hinanden på ryggen.


    DR søger ulønnet arbejdskraft
    I november 2015 søgte DR en praktikant til P6 Begat (musikprogram) til at invitere spændende gæster, klippe og redigere programmer og uploade udsendelser på Facebook. Arbejdstiden var 37 timer pr. uge. Uden løn. Hva´ ba´?


    Danmarks Radio på festival
    Hvert år laver Danmarks Radio reportager fra flere af landets efterhånden mange musikfestivaller. Et sådant arbejde kaster formentlig nogle fordele af sig. Derfor begærede Ekstra Bladet aktindsigt i sagerne i 2015. Hvor meget spiste og drak DR-medarbejderne under Roskilde- og Skanderborg Festivallerne?
    På Roskilde Festival deltog 158 DR-medarbejdere og på Skanderborg Festival 123 DR-medarbejdere for at dække begivenhederne med reportager, streaming, interviews mv. Og så mange mennesker skal naturligvis spise og drikke. Det kunne være interessant at vide, hvor meget licensbetalt alkohol der ryger ned i den anledning. Men det afviste DR at oplyse med henvisning til »forretningsmæssige forhold«.

    Hvor meget fulder DR-medarbejderne sig for licenspengene?



    DR P3-jubilæumsfest 2013
    Lørdag den 7. september 2013 afholdt Danmarks Radio jubilæumsfest for 1.500 betalende gæster på Trekroner Fort ud for Københavns Havn i anledning af P3´s 50-års fødselsdag. Forinden måttte man indhente tilladelse til arrangementet via »Styrelsen for Slotte og Ejendomme« (SLKE). Og hvordan skruer man det sammen? Det afslørede Ekstra Bladet i oktober 2013.
    DR´s event-redaktør tilbød 4-6 gratis billetter til embedsmændene i styrelsens direktion. »Jeg har afsat 5x2 billetter til jer..... I fordeler selv mellem jer, og har I behov ud over dette, så må I skrive.....« - lød det i en mail fra redaktøren til styrelsen den 15. august 2013. Herefter blev tilladelsen givet. »Jeg kan ikke se, at der er noget at komme efter her.....« - udtalte DR´s kulturredaktør efter afsløringen.
    Læs: Lovgivning om korruption


    Medværtsbyer og Melodi Grand Prix 2013
    I september 2012 blev syv kommuner udvalgt af Danmarks Radio til at være medværtsbyer i Melodi Grand prix 2012. Brønderslev, Otterup, Hurup, Auning, Kalundborg, Vamdrup og Varde skulle hjælpe med at arrangere det hidtil største brag af en fest i Jyske Bank Boxen i Herning den 26. januar 2013. Erhvervsfolk, handelsforeninger og diverse ungdomsforeninger gik i gang med at forberede tingene. Fem af byerne indbetalte i den anledning i alt 625.000 kr. til Dansk Underholdnings Produktion (DUP). Det skulle de ikke have gjort.
    I december 2012 meddelte DR pludseligt, at planerne var aflyst. Man havde ikke brug for medværtsbyerne. Nu stod de fem byer med håret i postkassen med udgifter for 625.000 kr. DR afviste at have noget med sagen at gøre.
    Efter omtale i medierne lovede DUP at tilbagebetale de fem byer halvdelen af beløbet svarende til 312.500 kr. Mere kunne det ikke blive til. Den seneste årsrapport viste nemlig, at selskabet i strid med selskabsloven havde ydet lån til selskabets ledelse på 415.890 kr. Danske Bank havde pant i selskabets motorbåd til 1,6 million kr. og en Mercedes Benz 320 CDI til 435.151 kr. (kilde: BT).

    Plattenslagere



    Bøde til DR-køkken
    I januar 2011 var Fødevarestyrelsen på besøg i køkkenet hos Danmarks Radio på Amager. En kantinemedarbejder blev så sur over besøget, at han »lagde tilsynet hindringer i vejen ved voldelig adfærd« ifølge kontrolrapporten. Det medførte en politianmeldelse. Den 3. november 2011 var Fødevarestyrelsen på besøg igen. Da fandt man andebryst og bønner i opbevaring ved tre gange så høj en temperatur som tilladt. I december 2011 dukkede tilsynet op igen. Nu måtte køkkenet da have lært lektien. Men ak, nej. Nu kunne køkkenet ikke dokumentere korrekt håndtering af madvarerne i køkkenet og varemodtagelsen. Så faldt der en bøde på 15.000 kr. (kilde: B.T.).


    Bøde til DR
    I 2007 var der opstået så meget rod i DR´s regnskaber, at man måtte »fyre« 300 medarbejdere. De fleste af disse var over 55 år. De blev tilbudt forskellige fratrædelsesordninger. Alle accepterede dette undtagen en enkelt 63-årig medarbejder fra kulturafdelingen. Hun blev omgående fyret. Og det var i strid med loven om aldersdiskrimination. Ifølge denne må man på arbejdsmarkedet ikke diskriminere på grund af alder.
    I juni 2011 stadfæstede Østre Landsret afgørelsen i Byretten. Fyringen var ulovlig. Danmarks Radio blev dømt til at betale den fyrede 300.000 kr. samt Journalistforbundet 87.500 kr. til dækning af sagsomkostninger (kilde: Ekstra Bladet).


    DR2-chef udlover tæsk
    Den 11. april 2011 var chefredaktøren for filmmagasinet EKKO inviteret i »Deadline« i DR2. Magasinet havde bragt en kritisk artikel om det forhold, at DR2 i to år havde nægtet at vise den kontroversielle jødefilm »Defamation« (ærekrænkelse). På trods af at DR2 selv har brugt 150.000 licenskroner på filmens tilblivelse.
    DR2´s kanalchef er jøde og involveret i Mosaisk Trossamfund og Dansk Zionistforbund. Han var mødt op for at debattere sagen. Og det gjorde tilsyneladende ondt i de jødiske ligtorne. Da udsendelsen var vel overstået, prikkede han EKKO-chefredaktøren agressivt i brystet og snerrede: »Du skal passe på....... jeg kan banke dig......!!«
    Da jøden blev konfronteret med sine udtalelser af B.T. i juni 2011, nægtede han at have udlovet tæsk.


    P.Lummer exit
    I oktober 2010 udkom portrætbogen, »Plummer - summen af kardemommen«, om DR-generaldirektøren i perioden 2005-2010. Forinden havde han afvist at bidrage med oplysninger til bogen. Men måske var det alligevel klogest for at sikre et anstændigt resultat. Derfor inviterede han forfatteren med på en ni timers foredragsturné i Jylland. Her bidrog han med baggrundsviden om sig selv. Efterfølgende kontaktede han forfatteren gentagne gange for at styre bogens indhold. Og så gik det galt for den højtlønnede DR-direktør med en årsløn på 2,6 millioner kr. Forfatteren optog nemlig samtalerne på bånd.
    Først forsøgte han sig med en løgn. Til JyllandsPosten udtalte han:

    »Jeg har ikke tilbudt eller givet Kurt Lassen fortrolige oplysninger......«

    Nogle dage før bogens offentliggørelse den 26. oktober 2010 blev en af samtalerne lagt ud som en lydfil på internettet. Her udtaler DR-generaldirektøren:

    »Så er det klart at - øhh - at så er der en belønning til dig, hvis du - øhh - lader være med at skrive om mit privatliv overhovedet - øhh - så er der en belønning. Dels så - øhh - får du en historie om, hvem de to eksterne kandidater til stillingen var i 2005. Det er en god historie. Og så får du også en ordentlig historie om et nej tak til et højtlønnet job her tidligere på sommeren.......«

    DR-generaldirektøren faldbød altså fortrolige oplysninger fra Danmarks Radio for at hemmeligholde slibrige detaljer om sit privatliv (han skulle være noget af en trussetyv). Det er et brud på straffelovens paragraf 152 om fortrolighed med de oplysninger, som personer i offentlig tjeneste eller hverv, måtte erfare. Desuden er det et brud på forvaltningsloven, at han var blevet bekendt med de konkurrerende kandidater til stillingen som generaldirektør i 2005. Torsdag den 28. oktober 2010 opsagde han sit job. Formentlig efter opfordring fra bestyrelsesformanden i DR. Dermed kom han en forventet fyreseddel i forkøbet.
    P.Lummer virkede ikke særlig oprørt over sagen. Og hvorfor nu det? Fordi han fik en guldrandet fratrædelsesgodtgørelse på to års løn (2 x 2,6 mio. kr.), to års bonus (2 x 150.000 kr.) og to års fuld pension (916.850 kr.) svarende til ca. 6,4 millioner kr. Vær så god at betale kære licensbetalere.

    Den 8. februar 2011 tiltrådte en ny generaldirektør. Og hun kvajede sig allerede første dag på jobbet. »Jeg vil ikke love, at X-faktor fortsætter.......« - udtalte hun til alles forbavselse. X-faktor har hver fredag ca. 1,7 million seere. Udsendelsen er dermed den største succes i DR nogen sinde. I 2015 kritiserede Rigsrevisionen DR og DR-formanden for at have givet hende en ubegrundet årlig lønforhøjelse på 700.000 kr. Derved kom hendes årsløn op på 3,5 millioner kr. Intet problem. DR forhøjer bare tvangslicensen.
    I december 2015 gav hun Jyllands-Posten afslag på aktindsigt i »de overordnede rammer for budgettet«. DR havde altså noget at skjule i forhold til licenspengene. I perioden 2013-2015 brugte DR eksempelvis over 1,2 million kr. på at sende 13 medarbejdere på kursus på det franske erhvervsakademi INSEAD. I 2015 sendte man to DR-direktører afsted på samme kursus med en udgift på 170.265 kr. pr. stk.
    DR-formanden bag den mærkelige lønforhøjelse til generaldirektøren blev også ansat som formand for den såkaldte vederlagskommission. Naturligvis. En så rundhåndet person måtte kunne fremskaffe politikerne meget mere i løn. Læs: Vederlagskommissionen


    DR-chefer fester for licensen
    DR´s nye hovedkvarter på Amager blev 2,5 gang dyrere end forventet. Det medførte hundredevis af fyringer og nedlæggelse af populære programmer for at få økonomien til at hænge sammen. Men hvad gjorde de højtlønnede middagsherrer i DR´s bestyrelse og direktion? De åd, drak og festede som konger og grever på herregårde og slotte for 257.000 kr. i perioden 2007-2010. Hvert ophold kostede 3.500 kr. pr. person. Læs nedenfor (kilde: Ekstra Bladet):

  • Den 6-7 februar 2007 afholdt DR-cheferne »seminar« på Havreholm Slot i Nordsjælland. Det kostede 76.556 kr. Udgifterne til øl, vin og drinks beløb sig til 13.534 kr.

  • Den 16-17 februar 2008 festede 16 DR-chefer på Højstrupgård. Det kostede 56.925 kr. Sprutregningen løb op i 5.628 kr.

  • I 2009 morede 13 DR-chefer sig på et »seminar« på Nørre Vosborg Herregård i Vestjylland. Her drak man eksempelvis 15 flasker vin til 795 kr. stykket.

  • Den 25-26 marts 2010 afholdt DR-cheferne »seminar« på Sophienborg Slot. Det kostede 65.549 kr. Sprutregningen løb op i 7.435 kr.

    Da Ekstra Bladet i oktober 2010 kontaktede Danmarks Radio for en kommentar, ville bestyrelsesformanden ikke svare. Han fik i 2009 en lønforhøjelse på 30 pct. svarende til et honorar pr. år på 410.500 kr. for ikke at lave noget. I 2009 havde DR et underskud på 88,5 millioner kr. I 2012 fik DR-direktørerne i gennemsnit en årsløn på 2,7 millioner kr. Medarbejderne fik en gennemsnitlig årsløn på 489.540 kr. og de journalistiske medarbejdere en gennemsnitsløn på 565.368 kr. Vær så god at betale verdens højeste licens.


    DR på Era Ora
    Ifølge reglerne i Danmarks Radio må en repræsentativ middag højest koste 600 kr. pr. kuvert. Men det skider bestyrelsesformanden på. I april 2010 inviterede han otte medarbejdere og en italiensk dirigent ud at spise på Michelinrestauranten Era Ora til 1.694 kr. pr. kuvert svarende til en udgift på 17.000 kr. Skatteyderne betalte.
    »Der kan dispenseres fra de regler...... Det er min soleklare ret at vurdere......« - udtalte den fine middagsherre til B.T.


    DR-fest i Cirkusbygningen
    I anledning af kommunalvalget den 17. november 2009 afholdt Danmarks Radio en stor fest med mad og drikke mv. i Cirkusbygningen i København for kandidaterne til de 98 byråd. Hver kandidat kunne invitere en ledsager. Gæsterne blev hentet i busser rundt omkring i landet. Udgifterne (ca. 100.000 kr.) blev hentet hos licensbetalerne (kilde: Ekstra Bladet).


    Rejser for licenspenge
    Den 11. februar 2007 afslørede Berlingske Tidende en veritabel skandale. Bygningsarbejderne på det nye DR-byggeri i Ørestaden bliver belønnet med gaver og rejser for at overholde sikkerhedsreglerne på byggepladsen - eksempelvis for at bære hjelm. Desuden vil man gerne styrke arbejdssjakkets sociale sammenhold.
    I perioden 2002-2004 brugte man 4.5 millioner kr. på forskellige arrangementer. Eksempelvis blev der uddelt rejser til varme kilder på Island samt fodboldrejser til europæiske top-fodboldkampe. Folk fik rejser til VM i fodbold i 2006 og VM i håndbold i 2007. Ialt har DR-cheferne budgetteret 8 millioner kr. til formålet.
    Er de blevet sindssyge i DR-byen? Er de rablende vanvittige? DR-byggeriet bliver formentlig mere end dobbelt så dyrt som forventet. Danmark har verdens højeste tvangs-licens. Og så bruger fæhovederne 8 millioner kr. af licenspengene på hyggerejser for at få arbejderne til at overholde reglerne. Det svarer til, at man belønner folk for ikke at køre over for rødt lys.
    Frameld din medielicens på DR´s website: dr.dk


    Chefrejse til EMMY i New York
    I november 2007 var den danske TV-serie »Forbrydelsen« nomineret til en EMMY i New York. Det blev ikke til nogen pris. Men ikke mindre end 15 fine DR-chefer så sig nødsaget til at rejse til USA for at opleve begivenheden. Fem dages oplevelse på licensbetalernes regning - naturligvis.
    De samlede udgifter til rejsen beløb sig til 424.332 kr. Generaldirektørens billet kostede 19.049 kr. Hotelregningen på SOFITEL på West 44´th Street lød på 182.717 kr. Dejlige værelser til 1.800 pr. døgn. Intet blev sparet, da DR-cheferne førte sig frem.
    Tjah. Hundredevis af medarbejdere blev fyret i den nye DR-by i Ørestaden. Men DR-cheferne fester videre, som om intet er sket. Idiotien trives i bedste velgående i DR. Licensbetalerne får regningen.


    DR smider væk for millioner
    Vanviddet i Danmarks Radio fortsætter. Ifølge Nyhedsavisen februar 2007 har man smadret og bortkastet ubrugt inventar og IT-udstyr for millioner af kroner i forbindelse med fraflytningen fra TV-byen i Søborg. Argumentet skulle være, at tingene ikke passede ind i det nye design i DR-byen i Ørestaden!!! Det kasserede udstyr er blevet erstattet med nyt til en pris på ca. 850 millioner kr. Alene timelønnen til flyttemændene pr. februar 2007 beløb sig til 25 millioner kr.
    Eksempelvis skulle 1.500 ubrugte PC-monitorer være smidt ud. Fjernsyn, B&O-højttalere samt pallevis af kostbare Fritz Hansen-borde er røget i affaldscontaineren. Svineriet skulle være dokumenteret af anonyme mobilfotografier foretaget af flyttemændene. En anonym flyttemand skulle ifølge avisen have udtalt:

    »Der er ingen tvivl om, at der bliver smadret og smidt ud for mange millioner. Alene i torsdags smed vi mindst 60 ubrugte skærme ud fra et depot. Og gennem det seneste halve år har vi fyldt 6-8 containere om dagen med inventar. Vi er alle forargede over det, vi gør. Vi betaler jo også licens«!

    En repræsentant fra Enhedslisten udtalte:
    »Det virker absurd. Og hvis det er sandt, så er det en total katastrofe«.

    Flyttemændene udtaler sig kun anonymt af angst for at blive fyret. De har nemlig underskrevet en tavshedskontrakt. Det er ikke løgn! Med alle midler forsøger idioterne i Danmarks Radio at skjule det vanvittige svineri. Pengene hentes ind via tvangslicensen.


    DR-chefer på ferie i USA
    Skandalen i den nye DR-by i Ørestaden voksede og voksede. Budgettet blev overskredet med foreløbig 1.7 milliarder kr. 300 medarbejdere stod til fyring. Og hvad gjorde DR-ledelsen?
    Den 16. marts 2007 afslørede Jyllands-Posten, at DR´s programdirektør i starten af 2007 sendte 120 DR-ledere på et såkaldt innovationskursus på Stanford Research Institute i Silicon Valley i Californien. Kurset af en uges varighed blev afholdt i flere omgange. Det kostede ca. 30.000 kr. pr. person svarende til en totalpris på 3.6 millioner kr.
    DR-lederne skulle trænes i den såkaldte NABC-metode (need, approach, benefit, competition). I korte træk går metoden ud på at analysere licensbetalernes behov. Derefter skal man finde en løsning på disse behov. Efterfølgende skal man finde fordelene ved løsningen. Afslutningsvis skal man analysere de udfordringer, som løsningen indebærer. Altså ganske almindelig lærdom for folkeskoleelever.
    Danmarks Radio er de højtlønnede fæhoveders legeplads. Et gigantisk skatteyderbetalt spinatbed, hvor tåberne danser rundt i euforisk ekstase over, at de bare kan bruge løs af licensbetalernes penge. Og de ansvarlige politikere sidder bare og griner, mens de hæver deres fede hyre.


    DR indkrævede ulovlig licens
    På et tidspunkt lavede politikerne en lovbestemmelse om, at radio- og TV-forretninger skulle angive alle købere af licenskrævende apparater til licenskontoret i Danmarks Radio. Hvis man ikke allerede betalte DR-licens, så modtog man en opkrævning. Men dette er ikke tilladt.
    En borger indklagede DR til Ombudsmanden. Og i oktober 2008 slog han fast, at denne praksis ikke er i overensstemmelse med reglerne. Kulturministeriet gav herefter DR besked på at annullere disse opkrævninger.


    Internet-TV
    På en computer kan man nu se en masse TV-udsendelser fra hele verden. Det kræver en stabil internetforbindelse. Se under menuen: Spar penge


    Danmarks Radio snyder seerne
    I perioden 2001-2003 opkrævede Danmarks Radio 500 millioner kr. for meget i licens (kilde: Politiken, 19 okt. 2005). En professor i medievidenskab ved Århus Universitet skulle have beregnet tallet. Flere TV-konkurrenter overvejer at indklage DR for EU-kommissionen. Flere EU-lande har tidligere været indklaget for lignende forhold.
    Selvfølgelig snyder Danmarks Radio med licensen. Det har politikerne givet dem lov til i mange år. Licensen er en statsgaranteret svindelskat. Medienasserne holder en vedvarende gigantisk lønfest for skatteydernes penge. Politikerne har ikke kommenteret sagen. De er totalt ligeglade. Du betaler!
    Frameld din radio- og TV-licens på: dr.dk


    DR ansætter muslimsk socialist
    Sidst i marts måned 2006 kom det nye TV-debatprogram "ADAM og ASMAA" på skærmen i DR2. Asmaa er muslim og medlem af Enhedslisten i Odense. Hun giver ikke hånd til mænd og optræder på skærmen tildækket med et megastort tørklæde. Der kan hun så sidde og lave kvindeundertrykkende islamisk og socialistisk propaganda for licensbetalernes penge.
    Hættemåger på TV. Vi siger velbekomme. Det er fanme godt, at vi ikke betaler licens!! Læs mere om dette fænomen under: Dansk folkeparti


    DR misbruger licensmidler
    Vi ved alle, at Danmarks Radio er befolket med en flok røde socialdemokratiske lejesvende. Hele deres eksistens hviler på skatter og tvangslicens. November 2005 misbrugte disse åndsfyrster licensmidler på en undersøgelse, der skulle vise, at befolkningen elsker at blive flået i skat. Det er ikke løgn!
    DR-online.dk betalte firmaet EPINION et ikke nærmere angivet beløb for at lave undersøgelsen. Man fandt ud af, at 2/3 af befolkningen synes, at det danske skattetryk er passende. Det er selvfølgelig noget forfærdeligt vrøvl. Det er med befolkningsundersøgelser som med alle andre undersøgelser: Den, der betaler undersøgelsen, bestemmer undersøgelsens resultat! Man kan designe alle undersøgelser, så man får det resultat, man ønsker.
    Politikerlede.com har derfor lavet sin egen undersøgelse blandt hårdtarbejdende mennesker, der betaler 50-68 pct. i indkomstskat. Denne undersøgelse viser, at 100 pct. af de adspurgte synes, at skattetrykket er for højt. Værs´go!!
    Se tallene i tabellen nedenfor:


    Holdninger til det danske skattetryk (adspurgte i pct.)
    Skatteniveau 1990 1998 EPINION 2005 Politikerlede.com 2005
    For højt 63 41 27 100
    Passende 31 49 62 0
    Højere skat 2 7 9 0
    Ved ikke 4 3 2 0



    Politiske sortseere
    De fleste folketingspolitikere har et TV-apparat på kontoret på Christiansborg. Hvis de selv ejer apparatet, så skal de ikke betale TV-licens. Det gør de allerede på hjemadressen - forudsat at der står et TV. Hvis de ikke ejer apparatet på Christiansborg, så skal der betales licens. Sådan er reglerne.
    Den 18. oktober 2006 kontaktede Ekstra Bladet flere tilfældige folketingspolitikere. De blev spurgt om ejerskab og licensbetaling for TV´et på kontoret på Christiansborg. Og så gik der ged i politikernes hukommelse! Flere anede ikke noget om ejerskabet. Nogle vidste ikke, om der blev betalt licens. Tre nordatlantiske MF´ere betalte ikke licens af deres TV. To af dem prøvede at lyve sig fra snyderiet!!
    Vi synes, at TV-licens er en svindelskat. Men politikerne skal naturligvis overholde de regler, som de selv sidder og laver. Plattenslagere!!


    Offentlige sortseere
    I november 2007 udsendte Danmarks Radio regning på medielicens til 140.000 private virksomheder og 3.800 offentlige institutioner. Man havde afsløret dem som sortseere. De skal herefter betale licens på 755 kr. om året. Altså en tredjedel af den licens, som almindelige husstande betaler.
    Man kan kun undre sig over forskellen i medielicens. Hvorfor skal offentlige myndigheder slippe billigere end de borgere, som forsørger dem? Og hvorfor overholder myndighederne ikke gældende dansk lovgivning? Totalt skørt.


    Billetnasserne i DR
    Alle mennesker kender en nasserøv. En ynkelig snyltende person, der altid vil mase sig frem i køen og nasse sig til en gratis tur. Evig og altid prøver vedkommende at komme gratis til glæderne. Vi andre står undrende og måbende tilbage. Det er nemlig ikke fattigdom, der driver nasserøven. Det er primitiv grådighed.
    Danmarks Radio har et personaleblad ved navn DRÅBEN. I november 2006 beskrev bladet problemerne med nasserøvene i DR. Når der afholdes et radio- eller TV-arrangement, så sættes et antal billetter til salg. Så kan almindelige mennesker købe billet og møde op og nyde showet. Men der er store problemer med den såkaldte gæsteliste ved de populære arrangementer.
    Det viser sig, at et stort antal DR-medarbejdere får fribilletter uden om billetkøen. Det drejer sig især om folk fra bestyrelsen, direktionen, chefredaktionen og såkaldte eksterne partnere. De kræver gratis billetter på de bedste pladser.
    En medarbejder fra den rytmiske afdeling i DR udtalte til URBAN:

    »Hver gang DR laver et populært arrangement, er der nogen, der har den ubehagelige opgave at holde styr på billetsalget og dermed den frygtede gæsteliste. For så sikkert som amen i kirken, så får den ansvarlige et hav af henvendelser fra folk, der mener, at netop de er selvskrevet til at få en billet uden om billetsystemet. Jeg har set kolleger helt ude i tovene i dagene før deres store arrangement, alene fordi de er blevet løbet over ende af en hær af agressive billetnassere, hvoraf mange er højt på strå i vores eget hus. Spydige, nedladende og kommanderende e-mails er ikke usædvanlige, hverken fra eksterne partnere eller ansatte. Især DR´s chefer kan være svære at tumle med«.

    Højtlønnede ynkelige nasserøve i toppen af Danmarks Radio får altså fribilletter. Det er naturligvis noget forbandet svineri. Afskaf gæstelisterne - og lad disse snyltere betale deres egne billetter. Man kunne også offentliggøre gæstelisten på internettet. Så kan vi se snylternes navne.


    Lønforhøjelse og besparelser
    I 2009 udkom Danmarks Radio med et dundrende underskud på 88,5 millioner kr. Det medførte smertefulde fyringer, nedskæringer på de mest populære programflader og utallige kedelige genudsendelser. Men i DR-direktionen spiller klaveret helt anderledes. Den daværende kulturminister, Cola-Carina (K), bevilgede bestyrelsesformanden lønforhøjelse på 100.000 kr. pr. år svarende til ca. 30 pct. Derved kom hans årlige honorar op på 410.000 kr. for den mangelfulde arbejdsindsats.


    TV2-skandalen
    I 1986 efter 30 års overvejelser besluttede et folketingsflertal omsider at bryde DR´s monopol på TV i Danmark. Man oprettede en landsdækkende TV-enhed samt en række regionale enheder. Monopolbruddet havde nærmest karakter af en revolution. I 1988 gik TV2 i luften fra Kvægtorvet i Odense. TV2 er statsejet og delvist licensfinanseret. I flere år udkom dårlige regnskaber med store underskud. VK-regeringen planlagde derfor at sælge foretagendet. Men efterhånden tilførte man underskudsforretningen så mange penge, at planerne blev skrinlagt. På et tidspunkt gik kultur-Brian (K) ind i sagen. Så gik det for alvor galt. Skandalens faser nedenfor.

  • I 2004 blev TV2 af EU-domstolen dømt til at tilbagebetale 1.073 milliard kr. til statskassen. I perioden 1995-2002 havde TV-stationen ulovligt fået skatteyderbetalt statsstøtte. Hvad gjorde man så? Den konservative kulturminister kultur-Brian forærede TV2 440 millioner kr. Desuden fik de et statslån på 440 millioner kr. En pengegave på 880 millioner kr. Kulturministeren nægtede efterfølgende at udtale sig om sagen. Naturligvis. Skatteyderne betaler fortsat den ulovlige statsstøtte.

  • I april 2005 blev planerne om at sælge TV2 midlertidigt sat i bero. Nu havde man tilført fallitboet så mange penge, at det ville være en katastrofe at sælge. Ministeren kaldte denne åbenlyse erhvervsfiasko en »sejr«!!!
    Alle grinede. Bambi smilede. Oppositionen og forligspartierne kaldte det et løftebrud. VK-regeringen startede en veritabel COMBUS-skandale (læs: Socialdemokratiet).

  • Den 17. maj 2005 blev kultur-Brian omsider sat fra bestillingen. Han evnede tydeligvis ikke at køre så stor en sag. Gennemførelsen af det planlagte TV2-salg overgik til finansministeren (V).

  • I december 2005 fik medarbejderne i TV2 en julegave af ledelsen. Ca. 10 millioner kr. til deling for godt udført arbejde. Vanviddet fortsatte. Skatteyderne hældte knap en milliard kroner i fupforetagendet for at undgå konkurs. Den totalt inkompetente ledelse delte herefter pengene ud til højre og venstre.

  • Den 15. december 2005 blev TV2´s direktør fyret. Men det var en hemmelighed. Ingen måtte vide noget om fyresedlen. Sammen med sparket fik han et gyldent håndtryk på 10 millioner kr. Skatteyderne måtte igen til lommerne.

  • I september 2006 blev Rohdehovedet fra Venstre ansat som direktør i den nye radiokanal TV2-Radio. Allerede efter tre måneder kvajede han sig ved at beskylde Gucci-Helle (A) for inkompetance. Det medførte en fyringstrussel fra TV2-direktøren ved gentagelse. Årslønnen var på ca. 1 million kr. Læs mere om den »blå lakaj« under: Venstre

  • I marts 2007 blev det afsløret, at TV2´s nye hovedkvarter på Teglholmen i København blev 50 millioner kr. dyrere end forventet. Prisen for projektet blev ialt ca. 175 millioner kr.

  • Tirsdag den 10. juni 2008 bevilgede kultur-Brian TV2 et statsgaranteret lån på 500 millioner kr. for at undgå konkurs. Det var han nødt til. I 2007 udkom selskabet med et underskud på 213 millioner kr. Og ingen banker ville længere låne TV-stationen penge.

  • I september 2008 flygtede kultur-Brian ud af kulturministeriet. Cola-Carina (K) overtog jobbet. I stedet blev han justitsminister i stedet for ferie-Lene (K) (som flygtede væk fra sit job pga. skandalen om politireformen). En typisk strategi for konservative politiske fjolse.

  • I januar 2009 indgik kulturminister Cola-Carina forlig i Folketinget om en brugerbetaling på 20-25 kr. om måneden fra år 2012 for at se TV2. Stationen har i forvejen lagt de fleste af deres bedste udsendelser ud på betalingskanalerne TV2-Film, Charlie og TV2-Sport.

  • I januar 2009 afslørede Ekstra Bladet, at chefgruppen på 20-80 personer i TV2 i 2008 modtog lønbonus på mellem 10.000-100.000 kr. Når chefer, TV-værter og journalister rejser med DSB mellem Kvægtorvet i Odense og stationen på havnefronten i København, så foregår det på første klasse. Det havde pr. 2009 kostet en million kroner. Den administrerende direktør, som blev ansat i 2008, fik en årsløn på 2,9 millioner kr. Dertil kom en årlig bonus på 500.000 kr. samt et pensionstilskud på samme beløb. Altså en årsløn på knap fire millioner kr. Dertil kommer fri bilordning. I samme periode sparede man 230 stillinger væk. TV-direktøren er i øvrigt gift med direktøren for energiselskabet DONG.
    Der tegner sig efterhånden et helt klart billede af TV2. En flok inkompetente chefer ser det som deres fornemste opgave at forgylde sig selv. Skatteyderne betaler.

  • I maj 2009 udkom en sønderlemmende kritik fra Rigsrevisionen af kultur-Brian for hans manglende håndtering af økonomien i TV2 i perioden 2006 frem til hans afgang som kulturminister i 2008. »Kulturministeriet har ikke varetaget ejerskabet tilstrækkeligt aktivt......« - lød det i rapporten. Han havde ikke styr på det oppustede reklamebudget i 2007 og det urealistiske budgetgrundlag for byggeriet af det nye hovedsæde på Teglholmen i København. Som konsekvens blev den nye kulturminister - cola-Carina (K) - nødt til at indføre brugerbetaling for TV2 med start i 2012. Oppositionen krævede en rigsretssag mod kultur-Brian. Han nægtede selv at kommentere kritikken.

  • Fredag den 8. oktober 2010 sagde TV2 tak til VK-regeringen for de mange millioner. Statsminister bilags-Lars (V) blev på parkeringspladsen foran hovedkvarteret i København spurgt om et cover-up angående overbetalingen til privathospitalerne. Så mistede han besindelsen foran kameraet. Først ville han ikke svare. Så gav han journalisten en skideballe. Efterfølgende slettede kanalchefen indslaget på serveren. Og en nyhedsredaktør ringede til Statsministeriet og undskyldte. Sådan. TV2 får millionerne. Venstre censurerer udsendelserne.

  • I april 2011 godkendte EU-kommissionen TV2´s ansøgning om at måtte indføre brugerbetaling. Det kom til at koste 12 kr. pr. måned. Dertil kommer moms og avance til TV-udbyderne. Herefter kan man kun se TV2 med parabol eller bredbåndsforbindelse ved køb af en TV-pakke på op til 500-600 kr. pr. mnd. hos en af udbyderne. I 2007 havde TV2 en seerandel på 33,4 pct. I 2010 var tallet faldet til 27,4 pct. I 2013 var seertallene faldet så meget, at man i panik budgetterede 100 millioner kr. på at »finde nye veje« for at få seerne tilbage.
    I perioden 2009-2012 tabte kanalen over 900 millioner kr. resulterende i et minimalt overskud på 500 millioner kr. I første halvdel af 2012 havde kanalen en omsætning på 1,2 milliard kr. Af disse penge kom 650 mio. kr. fra reklameindtægter og 480 mio. kr. fra tv-abonnement.
    Daværende kulturminister kloge-Åge (K) klappede euforisk i hænderne. Nu var TV2 kommet nærmere et salg. På det tidspunkt tjente TV2-medarbejderne 540.503 kr. i gennemsnitlig årsløn. Og den administrerende TV2-direktør fik lønforhøjelse på 14 pct. svarende til 500.000 kr. årligt. Hermed kom hendes årsløn op på 4,1 millioner kr. Hun er i øvrigt gift med den fyrede DONG-direktør. Læs: DONG ENERGY

  • I 2012 lavede S-R-SF-regeringen et medieforlig. Herved opgav man at sælge TV2. De hundredevis af millioner man havde skudt ind i fallitboet før et kommende salg, var spildt. Og nu forærede man TV2-direktøren over fire millioner kr. i årsløn. Politikerne var kolde. Skatteyderne betaler.

  • TV2 har oprettet lokale TV-stationer i landets fem regioner. I København hedder arrangementet TV2 Lorry. Her har man desuden oprettet »seerklubben« Club Lorry. Ved at melde sig ind i denne kan man spise med rabat på udvalgte restauranter og mod betaling komme på rejser rundt omkring i Europa. Klubbens direktør er især glad for rejser til Paris med vinsmagning. Her rejser han nemlig selv med som guide. I perioden 2009-2013 oparbejdede klubben et underskud på 177.000 kr. Det blev dækket ind af licensmidlerne. Det opdagede Rigsrevisionen i 2014. Og det er problematisk. Licenspenge må nemlig kun bruges til »public service«. Og der hører vinsmagning vist ikke hjemme. Kulturministeriet blev bedt om at vurdere sagen i forhold til lovgivningen.

    Hvor længe skal denne håbløse rotterede bestå? Politikere har ikke evner til at drive privat erhverv. Sælg TV2 hurtigst muligt til højestbydende. Gerne for 1 krone. Endnu et gratis godt råd til politikerne. Sælg Danmarks Radio også.




    Kulturinstitutionerne



    Det Kongelige Teater
    Det Kongelige Teater i København er generelt et økonomisk misfoster. I denne fise-fornemme skatteyderbetalte underskudsforretning udfører tyndbenede sangere, overvægtige skuespillere og skidtvigtige blege dansere sære klovnerier for den københavnske kulturelite. Med plads til kongefamilien i deres egen private loge naturligvis (med salens dårligste udsyn). Dette cirkus beliggende på Kgs. Nytorv finansieres af landets skatteydere. Det kan man ikke helt forstå i visse dele af Jylland.
    Foretagendet kører med konstant underskud. Og det er ikke så mærkeligt. I 2016 uddelte teatret nemlig knap 18.985 fribilletter til venner, bekendte og andre nasserøve. Landets folketingspolitikere tilhører sidstnævnte kategori med 14 gratisbilletter pr. forestilling. Det kostede en mistet billetindtægt på omkring 6 millioner kr. Dette forhold blev kritiseret af Rigsrevisionen. I revisionens 2016-årsrapport anføres »manglende hjemmel« i forbindelse med uddeling af så mange fribilletter. Man må nemlig hæve billetprisen for de øvrige 780.000 betalende gæster for at kompensere for gratisterne. »Det er hensigtsmæssigt og nødvendigt.....!!!! - var den mærkværdige forklaring fra teaterchefen. Alle måtte ned og finde underkæben på gulvet.
    Teaterchefen bruger i øvrigt løs af pengene. I de første otte måneder af 2012 brugte han 68.926 kr. på repræsentation. I 2011 brugte han 175.615 kr. på hyggerejser til New York, Washington og Los Angeles i USA. I 2010 brugte han 101.913 kr. på repræsentative udgifter. På 32 måneder løb regningen til skatteyderne op i 346.454 kr. (kilde: Ekstra Bladet).
    Den 30. marts 2011 inviterede teaterchefen på Det Kgl. Teater sin VL-gruppe 46 på privat middag. Mad og drikke blev leveret af Skuespilhusets Restaurant Ofelia. Ifølge Ekstra Bladets aktindsigt spiste og drak 40 mennesker i de repræsentative lokaler i tilknytning til Gl. Scene. Regningen på 20.120 kr. blev betalt af teatrets administration som udgift på chefens repræsentationskonto. VL-medlemmerne skulle efterfølgende selv have betalt for deres ledsagere. Den endelige regning til skatteyderne endte på 10.060 kr.
    Teaterchefen havde ikke mod til at kommentere sin private skatteyderbetalte middag. »En VL-middag er ikke et privat arrangement. Der er tale om et professionalt netværk...... det er også af værdi for Det Kgl. Teater at være vært, hvor jeg har lejlighed til at orientere om teatrets virksomhed« - skrev en sekretær til avisen. En professor i samfundsvidenskab fra RUC var lodret uenig. »Der er tale om et privat netværk.....« - udtalte han.

    I VL-gruppe 46 befandt sig i 2012 ialt 39 fine middagsherrer. Eksempelvis:
    En direktør for Saxo Bank (banken, der ejer Liberal Alliance)
    Koncernchefen fra Falck A/S
    Kenneth Plummer fra M2Film
    En departementschef fra Skatte- og Udenrigsministeriet
    En tidl. direktør fra A.P.Møller Mærsk
    Adm. direktør i ATP
    Bestyr.formand i Novo Nordisk A/S og F.L.Smidth A/S
    En tidl. balletmester

    Kom så til lommerne!!


    Statens Kunstfond
    Som udøvende kunstner kan man ikke forsørge sig selv med sin kunst i Danmark (bortset fra visse musiske kunstnere). Landet er simpelt hen ikke stort nok. Derfor har man oprettet et specielt bistandskontor for kunstnere med navnet Statens Kunstfond under Kulturministeriet. Her sidder en flok kunstnere i en bestyrelse, et repræsentskab og 12 udvalg for at uddele omkring 500 millioner kr. årligt til sig selv samt venner og bekendte. Fondens menige udvalgsmedlemmer honoreres med 68.000-195.000 kr. årligt for at ekspedere dette »betydningsfulde« stykke arbejde. Den problematik blev endevendt af Ekstra Bladet i juli 2016.
    Aktindsigten afslørede, at 90 pct. af ansøgninger om støtte fra udvalgets egne kunstnere blev godkendt. Ansøgninger fra repræsentskabets egne medlemmer blev godkendt i 70 pct. af tilfældene. Til sammenligning blev kun 50 pct. af ansøgninger om støtte fra andre kunstnere uden relation til fonden godkendt. »Hvis jeg sad i Kunstfonden, ville jeg kun give til mine venner.....« - udtalte fiduskunstneren Hornsleth til avisen. »Alle ansøgninger behandles ens i Statens Kunstfond. Vi vurderer ansøgninger på baggrund af den kunstneriske kvalitet.....« - udtalte formanden for fonden. Desuden viste det sig, at 45 pct. af den økonomiske støtte i 2015 gik til kunstnere i Region Hovedstaden (indbyggerandel 31 pct.). I 2014 var tallet 53 pct. Et flertal i kunstfondens bestyrelse bor nemlig i København og Nordsjælland. Region Nordjylland (indbyggerandel 10 pct.) blev tildelt 4 pct. af midlerne. Region Midtjylland (indbyggerandel 23 pct.) fik 17 pct. Region Syddanmark (indbyggerandel 21 pct.) fik 9 pct. og Region Sjælland (indbyggerandel 14 pct.) fik 7 pct.
    Man gennemfører årligt nedskæringer på sygehusområdet, plejesektoren og ældreområdet. Hver 25-øre bliver endevendt. Samtidigt smider man årligt en halv milliard kroner ud på uforståelige malerpletter, skøre betonklodser og andet kunstgøgl. Totalt svineri med skatteydernes penge. Fyr hele flokken. Hvis kunstnerne ikke kan forsørge sig selv med deres såkaldte kunst, så må de ud med »en skovl i hånden« ligesom alle os andre.


    Nationalmuseet
    Hvert år rejser direktøren for Danmarks Nationalmuseum på en fem dages lang rejse til Athen i Grækenkland. Det faglige indhold består typisk i et bestyrelses- og årsmøde hos Det Danske Institut i Athen. I alt en dags arbejde. Resten af tiden går med dejlige udflugter til eksempelvis Delphi, Náfplion, Rhodos, Rhodos Akropolis og diverse sightseeing. Fruen og sønnen har deltaget i flere rejser på egen regning.
    I 2010 kostede rejsen 7.482 kr. I 2011 og 2012 var prisen hhv. 7.599 kr. og 6.053 kr. Desuden får direktøren udbetalt diæter for hver rejse på typisk 2.000 kr. Pæne små udflugter på skatteydernes regning.
    Ekstra Bladet ringede to gange til direktøren for en kommentar. Men han ville kun svare skriftligt. Og udflugterne ville han slet ikke kommentere.


    Statens Museum for Kunst
    Det kan ikke være en stor mental udfordring at være direktør for et museum. Man skal bare stille nogle ting frem og tage entré fra publikum. Så kører det rundt. Derfor går diverse museumsdirektører rundt og keder sig. På Statens Museum for Kunst bruger direktøren tiden på at rejse. I perioden 1. januar 2010 - 1. september 2012 rejste han 20 gange til udlandet. Venedig, Firenze, Nice og Lissabon. Regningen på 198.236 kr. blev sendt til skatteyderne (kilde: Ekstra Bladet).


    Nationalmuseet
    På Nationalmuseet i København kan man gå rundt og kigge på en masse gamle ting. Det gider direktøren ikke. Han rejser udenlands. I perioden januar 2010 - september 2012 blev det til 17 »studieture«. Eksempelvis Napoli i Italien og Athen i Grækenland. Nogle af rejserne inkluderede sightseeing i weekenderne. Skatteyderne betalte.


    Det Danske Filminstitut
    Danmark er som land ikke stort nok til at danne økonomisk grundlag for privat filmindustri. Derfor oprettede man i 1997 Det Danske Filminstitut (DFI) under Kulturministeriet ved sammenlægning af Filminstituttet, Statens Filmcentral og Det Danske Filmmuseeum. Formålet med institutionen er at fremme filmkunst, filmkultur og biografkultur. Med andre ord. Skatteyderne finanserer hele molevitten. Det bliver naturligvis udnyttet. I perioden 2010-2012 rejste direktøren for instituttet 18 gange til udlandet. Eksempelvis Cannes, Berlin, San Sebastian og Hollywood. Regningen på 220.000 kr. blev sendt til skatteyderne. Læs mere nedenfor (kilde: Ekstra Bladet).

  • Under filmfestivalen i Cannes i Frankrig i maj 2014 deltog 16 medarbejdere fra Filminstituttet. De indlogerede sig i seks lejede lejligheder centralt i byen. Det kostede 310.000 kr. svarende til 3.733 kr. pr. medarbejder pr. døgn. Ifølge statens regler må statsansatte maksimalt bruge 1.267 kr. pr. overnatning. I alt løb regningen for festen op i 529.667 kr.

  • Et utal af mere eller mindre skøre filmmagere har nu snablen nede i statskassen. Storby- og landsbytosser med gigantiske ego´er suger løs af midlerne for at finansere deres sære påfund. Eksempelvis fik en 40-årig filminstruktør i perioden 2004-2012 tildelt 25 millioner kr. til film, som kun blev set af 3.001 betalende biografgæster.

  • Det Danske Filminstitut støttede i perioden 1993-2013 sekten Zentropa med 420 millioner kr. Ifølge betingelsen for støtte skal pengene tilbagebetales af filmenes overskud. Men staten så næsten aldrig en krone. Naturligvis. En filmproducent har ret til at få egne indskudte penge plus 75 pct. tilbage før lokale fonde, EU-fonde og staten bliver betalt. Og staten (skatteyderne) står sidst i køen. Ved at leje eksempelvis filmudstyr til overpris fordyrer man filmproduktionen og reducerer overskuddet. Mange af støttekronerne havner tilsyneladende i Zentropa´s og ejernes lommer.
    Helt uofficielt accepterer statens lakajer at miste alle pengene. »Ja, som al anden kunststøtte er det i udgangspunktet en donation, men med den hage, at vi vil se et indtægtsregnskab.....« - udtalte direktøren for instituttet til Ekstra Bladet i marts 2013. »Filmstøtten gør, at vi har en chance for at lave nogle penge til os selv. Havde vi ikke filmstøtten, så ville vi lave filmene på engelsk i nogle andre lande.....« - udtalte Zentropa-direktøren (Ålen, alias »lille far«) i marts 2013 til avisen. Med andre ord. Skatteyderne betaler filmselskaber, originaler og obskure særlinge massevis af penge for at holde en fed filmfest. Læs nedenfor.

    Sekten Zentropa udhaler penge fra flere fynske kommuner via den fynske filmfond Film-Fyn i Faaborg. Frem til 2013 har fonden ydet støtte til syv spillefilm og fem kortfilm. Betingelsen er, at Zentropa skal bruge to millioner kr. på Fyn for hver million støttekroner. Men det kan ikke lade sig gøre i et sådant udkantsområde. Derfor oprettede selskabet proformaselskabet Teknik-Fyn Aps. i 2003 i et stort sommerhus på Nakkebølle på Sydfyn. Dette selskab sender store regninger for udlejning af filmudstyr til FilmFyn. Udstyret lejes til overpris. Derved tror fonden, at pengene bliver brugt på Fyn. Men det bliver de ikke. De bliver kanaliseret ind i direktørens (»lille far«) og Lars von Triers private anpartsselskab og herefter videre til et sindrigt netværk af selskaber og underselskaber for til sidst at havne i finansering af Zentropa´s og ejernes mange ejendomsbesiddelser rundt omkring i landet og Europa. »Lille far´s« private anpartsselskab havde i 2012 en formue på 38 millioner kr. I perioden 2005-2012 skulle han have hævet ni millioner kr. til sig selv fra underselskabet Fortuna Aps. Selskabet fik i perioden 2001-2012 tilført 21 millioner kr. fra underselskabet Zentropa-Staten. På et tidspunkt solgte ejerne aktier i Zentropa for et stort millionbeløb til medarbejderne, som efterfølgende viste sig at være næsten værdiløse. I forvejen fik de 30-40 pct. mindre i løn end gennemsnittet hos konkurrende filmselskaber. Det afslørede BT i en række artikler i efteråret 2012. Det fik Zentropa-direktøren (lille far, ålen) til at true med sagsanlæg. Han påstår at tjene 55.000 kr. pr. måned. Konen er kommunalt ansat. For disse penge kan de finansiere fire ejerlejligheder, huset i Herfølge, en lejlighed i Berlin, en grund og et sommerhus på Samsø, et sommerhus på Fyn og et sommerhus i Sverige. Se nedenfor (kilde: BT):

  • Fire ejerlejligheder på Rosenvængets Hovedvej på Østerbro i København. Ejet af ålen. Samlet købspris ca. 6,6 millioner kr.
  • Ålens privatbolig i Herfølge på Sjælland. Købt i 2005 for 3,2 millioner kr.
  • To lejligheder i Berlin ejet af Zentropa og ålens kone.
  • En hemmelig ejendom på Kreta i Grækenland.
  • Sommerhus i Faaborg på Fyn. Købspris: 2,25 millioner kr.
  • Husbåd i Tröllhättan i Sverige. Ejet af et Zentropa-underselskabet Himmerige og købt for 3,3 millioner kr.
  • Grund i Ballen på Samsø. Ejet af ålen og konen. Købt i 2002 for 110.000 kr.
  • Sommerhus i Tönnersjö i Sverige. Ejet af ålen.
  • Sommerhus på Ballen på Samsø. Ejet af ålens private holdingsselskab. Købt i 2002 for 1,49 million kr.

    I 2013 afslørede tre tidligere medarbejdere (en producer og to økonomiansvarlige) fra Zentropa »artige« ting. I sepetember 2008 havde ålen beordret dem til at lægge et udateret uspecificeret udgiftsbilag på 200.000 kr. ind i regnskabet for Von Triers film »Antichrist«. Filmen havde et budget på 61,5 millioner kr. Otte millioner kr. kom fra DFI og seks millioner kr. fra DR. Herved fremstod pengene som en nødvendig udgift til filmen stammende fra bespisning og møder i Cannes-festivalen to år tidligere. Man mener, at ålen nu førte midlerne over i et af sine egne private selskaber. Et udgiftsbilag på 400.000 kr. blev ført ind i filmens budget for et gammelt mislykket filmprojekt samt noget fiskegrej. Udgifterne til en mislykket modelhelikopter havnede samme sted.
    I februar 2009 brugte Zentropa 60.000 kr. på at flyve den franske Cannes-direktør til Von Triers private bopæl i i Lyngby. Her bespiste de ham med mad tilberedt af en Michelin-kok med efterfølgende forevisning af Antichrist. Udgifterne var helt private. De blev ført ind i regnskabet for filmen som »frokost«. I maj 2009 blev filmen udtaget til hovedkonkurrencen på filmfestivalen.
    Afsløringerne gav anledning til en anmodning fra DFI om adgang til en revision af Zentropa´s regnskaber. Det nægtede ålen. »Direktøren har ingen nosser..... DFI bliver ledet af en tøsedreng, der ikke har begreb om, hvad det er for en branche, han er sat til at administrere..... jeg har ikke tid til at tage de fire uger i spjældet, det ville koste mig at vappe ham nogen på skallen..... jeg synes, at han har fortjent nogle sydsjællandske snudeslag.....« - lød det storskrydende fra filmmanden. Han skulle tidligere have givet udtryk for lyst til at gå ind i DFI´lokaler med dynamit spændt om maven for at sprænge »hele lortet« i luften (kilde: BT). I 2014 kom Zentropa under Filminstituttets skærpede tilsyn efter uregelmæssigheder i stikprøver i faktureringerne for fire forskellige film. I 2015 udkom en rapport fra Deloitte med påvisning af manglende grundlag for udgifter på 579.323 kr. under tilblivelsen af filmen »Antichrist«. Man havde ført regninger ind i filmregnskabet for eksempelvis barselsrefusion, middag hos Von Trier, research og forarbejde for det mystiske projekt »Sidste tango i Vig«. Men mærkeligt nok krævede man ikke pengene tilbagebetalt.
    Lad os nu se, hvornår skovlen havner under Ålen. Nogen må bringe denne langskæggede desperado ned på planeten Jorden. Eller i det mindste tilbage til Mælkevejen.


    Det kongelige Bibliotek
    Kvindelige bibliotekarer har ingen former (bryst of bagdel). Det er velkendt. Derfor går direktøren rundt og keder sig. I perioden 2010-2012 rejste han 14 gange til udlandet. Og hvad lavede han der? Læste bøger? Ingen ved det. Under alle omstændigheder betalte skatteyderne regningen.


    Rigsarkivet
    På Rigsarkivet i København sidder medarbejderne og sover. Man kan vade lige ind fra gaden og stjæle tusindvis af gamle dokumenter. Det blev afsløret i 2012.
    Rigsarkivaren nyder livet under fremmede himmelstrøg. I perioden 20-24 august 2012 deltog han i en international arkiv-konference i Australien. Skatteyderne betalte regningen for de fire døgn. Skatteyderne betalte også diæter for 10 dage (kilde: Ekstra Bladet)!!!




    De Danske Statsbaner



    DSB
    Den første danske jernbane blev indviet af kong Christian VIII i 1847 mellem København og Roskilde. Det Sjællandske Jernbaneselskab stod for driften. I 1885 blev De Danske Statsbaner (DSB) stiftet. I mange år blev det statsejede selskab drevet fornuftigt med et støt voksende kundegrundlag og en solid indtjening. Men så gik det galt. Politisk ansatte direktører kørte foretagendet i sænk støttet af skiftende underfrankerede trafik- og transportministre. Man købte defekte togsæt i Italien. Investerede i urentabel togdrift i Sverige. Og i hovedkvarteret i København holdt man en gigantisk skatteyderbetalt lønfest med den adm. direktør i spidsen med en årsløn på 4,95 millioner kr. inkl. pension (2017). I 2012 var DSB en hårsbredde fra konkurs med en gæld på knap 18 milliarder kr. I 2016 var underskuddet eksploderet til 2,2 milliarder kr.
    DSB er et klassisk eksempel på offentligt vanvid. Inkompetente politikere ansætter inkompetente direktører. Det glade vanvid fortsætter ned i rækkerne dag efter dag, måned efter måned og år efter år. Til sidst bliver det vanvittige normalt. Folk laver ingen ting for en tårnhøj løn. Problemerne bliver usynlige i et skørt netværk af overflødig administration og dårlig ledelse. Hvert år har DSB en indtjening på ca. 10 milliarder kr. Alligevel kan man ikke få tingene til at fungere uden store milliardlån. Det beviser den ministerielle og ledelsesmæssige håbløse inkompetance.
    DSB er for dyrt og for dårligt. I 2017 var det billigere at flyve til Paris end at tage toget fra Randers til København. Hvis man vil være sikker på at komme frem til sin destination på længere strækninger i Danmark, så skal man for alt i verden ikke bruge DSB. Prøv i stedet flg. busselskaber til langt billigere pris og hurtigere transport:

  • Abildskous Busser rute 888
  • Rødbillet.dk
  • Eurolines


    DSB og køreplanerne
    DSB kan ikke få tingene til at fungere. I 2016 var det hurtigere at tage et fly til Burundi i Afrika end at tage toget til Herning fra Københavns Hovedbanegård. Næsten enhver passager har oplevet de kaotiske forhold på stationerne rundt omkring i landet. Især på Sjælland og i hovedstadsområdet. Man kan simpelt hen ikke få de nye kostbare IT-fjernstyringsanlæg til at fungere (naturligvis). Og alle måber. Hvor svært kan det være at starte et futtog og køre ud på skinnerne? Det kan DSB med de højtlønnede chefer og de utallige mappemænd ikke selv finde ud af. Derfor hyrede man i 2011 det britiske NetworkRail til at komme med gode ideer.
    Efter en uge på Hovedbanegården i København afslørede briterne en lang række problemer. Togpersonalet ryger cigaretter i stedet for at passe deres arbejde (altså ganske almindelig dovenskab og ligegyldighed). DSB venter alt for lang tid på forsinkede passagerer. Der er indlagt alt for mange pauser på stationerne (dovenskab). Og samarbejdet mellem de forskellige aktører fungerer ikke optimalt (mere dovenskab). Et minuts overarbejde aflønnes med en fuld timebetaling. Efter snevejr sender DSB og Bane Danmark hver deres hold af medarbejdere ud på stationerne for at skovle sne. Som konsekvens går 5-6 mand rundt og laver en enkelt mands arbejde. Altså ganske almindelig dansk slendrian, forkælethed og dårlig ledelse. Herefter rejste briterne hjem igen. Og efterfølgende blev tingene kun værre. Effektivitet er nemlig et totalt fy-ord hos DSB. Man trives bedst med fodslæbende gamle vaner, laaaaaaaange pauser med kaffe og cigaretter og tidlig fyraften. Til en tårnhøj løn naturligvis. Med en sådan arbejdsmoral kan tingene ikke hænge sammen. Det går kun een vej. Og det er nedad. Enkelte eksempler (kilde: Ekstra Bladet, 2013):

  • En tur med DSB fra København til Aalborg varede 13 minutter længere i 2013 end i 1999.
  • I 1997 kunne man køre med DSB fra København til Esbjerg på 2 timer og 38 minutter. I 2013 varede samme tur 2 timer og 55 minutter med det hurtigste tog. Altså 17 minutter længere.
  • En tur med DSB fra København til Herning varede 17 minutter længere i 2013 end i 1999.
  • I 1994 kunne DSB køre fra Odense til Aalborg på 3 timer og 11 minutter. I 2013 varede samme tur 3 timer og 19 minutter. Altså 8 minutter længere.
  • I 2004 aftalte DSB en tiårig kvalitetskontrakt med staten. I 2013 viste det sig, at DSB havde aflyst 70 pct. flere tog end aftalt i kontrakten. Forsinkelsesprocenten lå på 89,5 pct., selv om man havde aftalt højest 90 pct. I samme periode steg priserne konstant. Eksempelvis steg en togbillet mellem Aarhus og København med 37 pct.

    I 2013 kom forklaringen fra DSB. Langsommere tog og forstyrrelser i driften skyldes »ændringer i køreplanerne«!!!!! Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Venstres trafikordfører forsøgte sig med en anden forklaring. DSB lægger »luft« ind i køreplanerne for at kunne overholde tidsfristerne og slippe for at udbetale erstatninger. På strækningen Københavns Hovedbanegård - Københavns Lufthavn skulle der således være indlagt 70 pct. reservetid. I gennemsnit skulle der være indlagt 60 pct. reservetid i de landsdækkende planer. Den forklaring ville DSB ikke kendes ved.

    DSB-cheferne kan ikke få køreplanerne til at hænge sammen. Derfor gider de ikke selv rejse med DSB. I juli 2013 var BT blevet bekendt med en rapport over DSB-chefernes arbejdsrelaterede indenrigsrejser. I perioden 1. maj 2012 - 31. maj 2013 foretog de 197 enkeltrejser med indenrigsfly i stedet for at tage toget. »Det er i sidste ende et spørgsmål om økonomi.....« - udtalte en kommunikationsdirektør.

    DSB´s problemer skyldes dovenskab, forkælelse og inkompetent ledelse



    Dobbelt pris på billetter i København
    Fredag den 7. juli 2017 henvendte en passager sig til DSB om en defekt billetautomat i det nordlige København. Automaten trak dobbelt betaling for en billet betalt med betalingskort. Men som sædvanligt har man travlt med at drikke kaffe og pille næse hos DSB. Der blev ikke reageret på henvendelsen. To uger senere henvendte en anden passager sig til DSB-kundeservice med samme problem. Og først på det tidspunkt begyndte man at undersøge sagen. Nu viste det sig, at der var problemer med betalingsproceduren for enkeltbilletter i Lyngby, Holte, Gentofte og Nærum-området. Omkring 400 betalende passagerer havde formentlig betalt dobbelt billetpris. Og DSB havde på intet tidspunkt informeret offentligheden.
    Den sag havnede naturligvis i medierne og efterfølgende i Forbrugerrådet. »Det er vores vurdering, at der er tale om en overtrædelse af Markedsføringsloven..... jeg synes, at det er grotesk, at DSB ikke informerer passagererne.....« - udtalte man blandt andet derfra (kilde: MX.dk).
    Same old story. Intet fungerer hos DSB.


    Pengesvineri på Kystbanen
    DSB kan ikke få tingene til at hænge sammen. Sådan er det også hos postvæsenet. Og hvorfor nu det? Fordi man hos det offentlige ansætter medarbejdere i topstillinger efter anciennitet og på baggrund af vennetjenester og andre mærkværdige kriterier. I det private erhvervsliv ansætter man de mest kompetente personer.
    På et tidspunkt ville man spare penge på Kystbanen nord for København ved at afskaffe togførerne. Dermed ville lokoføreren være den eneste DSB-person på toget. I 2016 havde forberedelserne til dette enkle projekt kostet 45 millioner kr. med afskedigelse af 50 togførere. Og så måtte man indrømme, at projektet ikke kunne gennemføres. Et enmandsbetjent tog på så travl en strækning var helt urealistisk. »Set i bakspejlet skulle vi måske have ventet.....« - udtalte en DSB-direktør til Frederiksborg Amts Avis.
    Ja, ja. Man skulle have fyret et par DSB-direktører i stedet og sparet de mange millioner.


    Ulovlige DSB-bøder
    I 2014 klagede 50.000 kunder til DSB over en kontrolafgift (læs: bøde på 750 kr.) for at rejse uden billet. Heraf fik 4.000 kunder ret i deres klage. De fik efterfølgende refunderet pengene svarende til ca. tre millioner kr. »Jeg synes, at det er et rimeligt niveau.....« - udtalte DSB-chefen for forretningsudv. til Ekstra Bladet i sept. 2015.


    DSB og perron-urene
    Som bekendt fungerer intet hos DSB. Heller ikke urene på perronerne. Ifølge et læserbrev i Politiken i maj 2015 havde en mand fra Lyngby gennem flere år henvendt sig til DSB med opfordringer om at få urene på Virum, Holte og Lyngby Station til at gå korrekt. Til sidst lykkedes mandens projekt. DSB fjernede alle urene!!!
    DSB indførte nu en helt ny problemløsningsmodel. Nedlæg skidtet, hvis det ikke fungerer. Det næste bliver togene. De kører jo aldrig til tiden. Fjern dem!!


    DSB og pladsbilletterne
    Hos DSB kan man købe en pladsbillet til 30 kr. Så skal man ikke stå op i fire timer på turen. Men de kan ikke finde ud af det. Masser af passagerer bliver snydt for pladsreservationen ved fremmøde på toget. Så undskylder DSB og togpersonalet sig med uforudsete hændelser, tekniske fejl og en masse lirum larum. Efterfølgende kan man kræve pengene tilbage. Men den ulejlighed benytter de færreste sig af. Det ved DSB alt om. Dermed scorer de uretmæssigt folks penge. Rent bondefangeri.


    DSB-partikelforurening
    I 2013 viste målinger foretaget af Det Økologiske Råd en massiv partikelforurening fra de gamle diesel-lokomotiver. Især passagererne i regionaltogene skulle være eksponeret for partiklerne. Forureningen i kupeen bag et ME-lokomotiv var tre gange så høj som i Københavns Lufthavn. Udenfor Valby Station blev der målt op til 500.000 partikler pr. kubikcentimeter. Til sml. er der op til 5.000 partikler i samme rumfang i et gennemsnitligt kontorlandskab. I en af målingerne kunne apparatet ikke måle den høje koncentration.
    Partikelforurening dræber årligt 3.000 danskere. Dieselpartikler kan forårsage lungekræft, hjerte-karsygdomme, slagtilfælde, luftvejslidelser og forværring af asthma. »Det ser uhyggeligt ud.....« - udtalte klimaministeren (B) om sagen i marts 2013. Men den ansvarlige transportminister (landposten) (A) krøb som sædvanligt i flyverskjul. Enhedslisten krævede nu en redegørelse fra ministeren (kilde: Politiken).
    I øvrigt besluttede Socialdemokraterne i 1998 at fortsætte kørslen med de stærkt forurenende dieseltog i stedet for at satse på eldrevne tog. Læs: IC4-skandalen


    DSB-vanvid med salgsvogne
    I 2004 overtog DSB driften af salgsvognene i togene. Så gik det naturligvis galt. I perioden 2004-2012 udkom et samlet underskud på 925 millioner kr. på driften. Og hvorfor nu det? Fordi man betalte togstewardesserne 475.000 kr. om året for at sælge slik og kaffe. Det er 39.600 kr. om måneden inkl. pension (kilde: BT, jan. 2013). Samme løn som en nyuddannet speciallæge, en sygeplejerske og en politibetjent. Den 6. oktober 2013 fik vanviddet en ende. Her afskaffede man slagsvognene og togstewardesserne samtlige tog.
    I Tyskland, England, Frankrig, Spanien, Italien, Norge, Sverige, Ungarn og Tjekkiet mv. er der salgsvogne i togene. Her kører driften med overskud. Men tingene hænger naturligvis ikke sammen i Danmark. Med DSB´s kundegrundlag burde salgsvognene være en overskudsforretning i millionklassen. Enhver person med sund fornuft og en lille smule privat initiativ ville kunne få et fornuftigt provenue ud af tingene. Men hos DSB tænker man ikke på overskud. Her tænker man udelukkende på at hente skatteyderpenge i statskassen. En sådan mentalitet tiltrækker ledere med utilstrækkelige faglige kvalifikationer. Derfor kan man ikke få forretningen til at løbe rundt.
    En DSB-lokofører fik i 2012 ca. 529.569 kr. årligt i løn på tjenestemandsvilkår. De 10 pct. højestlønnede hos DSB fik i 2012 ca. 1.209.000 kr. i årsløn. Generaldirektøren fik i 2012 4,5 millioner kr. i årsløn plus diverse bonusser.

    Det glade DSB-vanvid



    Sne- og oprydning hos DSB
    Der foregår overordentlig mystiske ting hos DSB. Når man smider et stykke papir i en affaldsspand på perronen, så skal denne tømmes af en medarbejder fra DSB. Hvis vinden blæser papiret ned på perronen, så skal det fjernes af en medarbejder fra Banedanmark. Om vinteren går det helt galt. Efter et snefald møder folk fra begge afdelinger op for at skovle sne i forskellige afsnit af perronen. Desuden bliver kommunens folk og folk fra private snerydningsfirmaer ofte kontaktet for at hjælpe. En rapport fra Quartz+Co i 2011 konkluderede, at snerydningsarbejdet i mange tilfælde kan udføres af en enkelt person. Men det overhørte DSB (kilde: Ekstra Bladet, febr. 2013).


    DSB-vanvid i Sverige
    På trods af store milliardlån for at få tingene til at hænge sammen besluttede DSB sig for at drage på eventyr i Sverige. Nu skulle DSB gøres international. Det endte med en økonomisk katastrofe med et underskud på 715 millioner kr. Det var 150 millioner kr. mere, end DSB selv havde oplyst. Naturligvis. I 2007 dannede DSB og det skotske FirstGroup selskabet DSBFirst til jernbanedrift i Sverige. I 2011 udkom et underskud på 551 millioner kr. på trods af en årlig omsætning på ca. to milliarder kr. Herefter blev selskabet solgt til det franske Veolia Transport. Læs: DSBFirst
    I 2013 ejede DSB stadig en række underskudsgivende ruter i Sverige. Eksempelvis DSB Sverige med to ruter. I 2011 udkom et samlet underskud i selskabet på 48 millioner kr. DSB Småland AB udkom med et underskud på 36 millioner kr. Og DSB Uppland AB gav et underskud på 12 millioner kr. Det bekymrede ikke DSB-ledelsen. Skatteyderne betalte regningen.
    Det overskudsgivende DSB-selskab Roslagståget blev i 2012 solgt til ARRIVA efter et udbud. Det bekymrede heller ikke DSB-ledelsen. Gælden og underskuddene var alligevel astronomiske. Man kunne lige så godt lade det hele falde - så længe medarbejdernes lønfest fortsatte. Læs: DSB´s lønfest


    DSB og Waterfront
    I 2009 indledte DSB et samarbejde med PR- og lobbybureauet WATERFRONT COMMUNICATIONS A/S. Firmaet blev etableret i 1993 af ejer og direktør Lars poulsen. Han var EU-parlamentsmedlem for Det Konservative Folkeparti indtil 1989 og formand for Konservativ Ungdom i perioden 1981-1983. Gennem årene blev forskellige venner og bekendte fra det politiske miljø ansat i firmaet. Det måtte gå galt. Læs nedenfor.


    Waterfront misbrugte medarbejders e-mail
    Den 4. juni 2012 afsendte en direktør i reklamefirmaet Dreyer+Kvetny en e-mail med et valgoplæg til den kommunale valgkamp til generalsekretæren i Det Konservative Folkeparti. Umiddelbart herefter sendte han samme mail til en bekendt, som havde opsagt sin stilling i Waterfront i januar 2012. Ca. 24 minutter senere læste direktøren for Waterfront den private mail. Han videresendte teksten til et konservativt hovedbestyrelsesmedlem med forslag om at lade Waterfront varetage opgaven (kilde: BT, febr. 2013).
    Den konservative generalsekretær forventede en politimæssig efterforskning af sagen.


    DSB´s og Waterfront´s muldvarp
    I januar 2012 afsendte direktøren i Waterfront en e-mail til to underdirektører i DSB. »Jeg har fået en fortrolig opdatering fra Finansministeriet vedr. forhandlingerne om at få betalingsringen til at falde på plads. Oplysningerne er fremkommet via en personlig kontakt til en tidligere minister, og den lukker, hvis vi misbruger den« - står der i mailen.
    En tidligere minister skulle altså have forsynet Waterfront og DSB med oplysninger om S-R-SF-regeringens fortrolige forhandlinger om den såkaldte betalingsring omkring København (kilde: Jyllands-Posten, febr. 2013).


    DSB´s og Waterfront´s hemmelige netværk
    I januar 2013 var TV-Avisen kommet i besiddelse af en e-mail, hvori direktøren for Waterfront henvender sig til en underdirektør i DSB. »Waterfront har etableret et særligt netværk blandt den række af ministre, som har haft resortansvaret. Centralt handler det om at holde tæt kontakt til den til enhver tid siddende transportminister..... møderne foregår jævnligt og i små lukkede fora.....« - står der i mailen. Af tidligere ministre nævnes Flemming Hansen (K), Carina Christensen (K), Jacob Axel Nielsen (K), Lars Barfoed (K) og Hans Christian Schmidt (V). Resultatet fra møderne blev refereret til DSB-ledelsen uden politikernes vidende. DSB betalte altså Waterfront for at udspionere sin egen ejer.


    DSB betalte Waterfront for at stoppe journalist
    I januar 2013 var DR´s 21-Søndag kommet i besiddelse af en e-mail fra Waterfront Communications i Hellerup til DSB. Der står b.la.:
    »Bureauet (læs: Waterfront) har i en årrække samarbejdet med Abild (læs: journalisten) for at sikre, at han afstår fra at presse DSB i medierne. Jeg gjorde ved aftalens indgåelse opmærksom på, at vi skulle have et rimeligt varsel, hvis ikke længere denne ansættelse skulle opretholdes. Det blev jeg lovet. Vi kan jo ikke så godt fyre en medarbejder med kort varsel efter flere års samarbejde, og slet ikke uden en forståelig begrundelse. Vi løber - og har løbet - en voldsom risiko for DSB´s skyld«.

    I en e-mail den 6. august 2012 udtaler Waterfront-direktøren sig til DSB-underdirektøren om journalistens helbred:
    »Sygdommen betyder, at han (læs: Abild) ikke kan passe et almindeligt job, og det har gjort ham bitter«.

    I august 2012 afsendte Waterfront´s direktør en e-mail til DSB´s underdirektør. Waterfront havde hyret en privatdetektiv fra bureauet UIP Consult til at overvåge en journalisten ved et møde på Café Staalvand i Brønshøj i København. Der står (kilde: BT, marts 2013):
    »Vi er lige blevet ringet op af Uffe Bodeholdt, som overvåger Abild (red.: journalisten). På et møde i dag fik han overdraget mapper med interne dokumenter fra Karsten Madsen (red.: medarbejder i Waterfront).... KM udleverede flere mapper med papirer til Abild, som i øvrigt fremstod nervøs og usikker. KM fremstod modsat..... Vi får sandsynligvis video og rapport på mandag..... Bør vi mødes for at drøfte en handlingsplan, og bør vi orientere Jesper Schou og Lars Lindskov (red.: medarbejder i Waterfront). Udfordringen er selvfølgelig, at informationsstrømmen standser, så snart Abild opdager, at vi ved alt«.

    DSB indgik samarbejdet med PR-firmaet WATERFRONT i 2009. I 2012 havde firmaet tjent 7,9 millioner kr. for forskellige ydelser. Tilsyneladende uden et lovpligtigt udbud. Samme år betalte DSB tilsyneladende Waterfront to millioner kr. årligt for at ansætte den DSB-kritiske journalist (Abild) som free-lance-medarbejder. Denne fik 500.000 kr. årligt for en arbejdsuge på 30 timer. Pengene blev trukket ud af DSB´s regnskab under posten »klima-branding«. Herefter gav man ham så mange opgaver, at han ikke havde tid til at skrive om DSB´s mange problemer. På firmagangen pillede man DSB-logoet ned. Og på morgenmøderne blev han aldrig inviteret. Der talte man nemlig om DSB. I to år betalte DSB hans løn uden hans vidende. Det fandt han først ud af i 2012 efter aktindsigt og et tip fra en tidl. medarbejder i Waterfront. Desuden videregav Waterfront helbredsoplysninger om ham til DSB. Det er ulovligt iht. Persondataloven.
    Den statslige virksomhed DSB brugte tilsyneladende skatteydernes penge på at forhindre journalistisk kritik. Det foregik i en periode, hvor kødvaskeren (K) var transportminister og Søren Eriksen DSB-direktør. Sidstnævnte blev fyret den 17. marts 2011. Naturligvis. Men den nye direktør (Jesper Lok) standsede først samarbejdet med Waterfront i januar 2013 fem måneder efter, at DSB fik kendskab til privatdetektivens overvågning af journalisten i august 2012.
    Ved afsløringen søndag den 13. januar 2013 af det formentlig ulovlige ansættelsesforhold, var landposten fra Vorbasse (A) blevet transportminister. DSB skulle selv undersøge sagen!!! Sådan lød hans primære kommentar. Traditionen tro forsøgte han at smøre sagen af på andre. Nu skulle plattenslagerne undersøge sig selv. Men efter en god nattesøvn ændrede han mening. Herefter lovede han en uvildig undersøgelse. DSB ville iværksætte undersøgelsen ved advokatfirmaet Bruun og Hjejle. Men den gik ikke. Firmaet har nemlig tidligere arbejdet for DSB. Den 15. januar 2013 blev DSB-underdirektøren suspenderet med øjeblikkelig virkning. Den 3. april 2013 fik han en fyreseddel. Han var modtager af den e-mail, som dokumenterer Waterfront´s hyring af en privatdetektiv til skygning af journalisten.

    I september 2009 arbejdede journalisten på et nyhedsprojekt for Danmarks Radio om DSB. Man havde fundet ud af, at DSB havde afgivet et konkurrenceforvridende lavt tilbud på togkørsel på Øresundsudbuddet og Kystbanen. Det kunne DSB gøre som statsvirksomhed med skatteydernes penge i ryggen. TV-Avisen skulle herefter bringe historien. DSB plantede derfor et falsk rygte i DR-ledelsen gående ud på, at journalisten i virkeligheden var ansat af konkurrenten ARRIVA. Dermed måtte DR holde historien tilbage i flere måneder, mens man undersøgte påstanden. Den blev efterfølgende manet i jorden. Indslaget blev herefter bragt på TV.

    DSB var WATERFRONT´s største kunde. Samarbejdet ophørte først i januar 2013 efter ovenstående afsløringer. Repræsentanter for Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti sidder i firmaets bestyrelse. Men noget tyder på, at firmaet er en veritabel rotterede. Læs mere om PR-firmaet nedenfor og under: NCC-sagen

    I juni 2014 blev Waterfront-direktøren idømt en bøde for ulovligt at have udleveret helbredsoplysninger om journalisten til DSB´s underdirektør.


    Waterfront leverede profiler om politikere til DSB
    I januar 2013 afslørede TV-Avisen, at PR-firmaet WATERFRONT i en række tilfælde leverede hemmelige profiler om forskellige folketingspolitikere med tilknytning til transportpolitik til DSB. Profilerne blev af firmaets direktør tilsendt DSB-underdirektøren. Eksempelvis fik DSB en personlig profil på den tidl trafikordfører (Magnus Heunicke) fra Socialdemokraterne. »Han passer sit fagudvalg, men har formentlig ikke ministerpotentiale. Han mangler arbejdsevnen og brutaliteten, som er fornøden« - stod der i papirerne. V-trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen, Henriette Kjær (K), Per Clausen (Ø), Anne Baastrup (SF) og Pia Olsen Dyhr (SF) blev ligeledes profileret.


    Smøretur - På sporet af Danmark
    I perioden 3-9 juli 2012 drog transportordførerne fra Venstre og Dansk Folkeparti på sommertogtet »På sporet af Danmark« med DSB med en repræsentant fra PR-firmaet Waterfront. Turen var ordførernes egen idé. Man startede fra Københavns Hovedbanegård. Herfra gik turen ud i det blå på skinner med forskellige arrangementer. Eksempelvis en tur med helikopter fra Grenaa Havn. Et dejligt hotelophold i Frederikshavn og forskellige møder med diverse ligegyldige mennesker. Efter 2.000 km. på skinnerne sluttede turen på perronen i København. Her blev det lille selskab fotograferet med DSB´s generaldirektør med champagneglas i hånden og konduktørkasketter på hovedet af ordførerne (kilde: BT, januar 2013).
    En dejlig ferie for sådan et par klaphatte. Skatteyderne betalte.


    Waterfront »inddæmmede« Dansk Folkeparti for DSB
    Den 2. november 2011 afsendte direktøren for WATERFRONT en e-mail til DSB-underdirektøren. »Det er lykkedes at omvende Dansk Folkeparti´s transportordfører Kim Christiansen..... vi har arbejdet med at flytte ham fra at være modstander af DSB til aktiv medspiller, og det er lykkedes.....« - stod der i mailen. I 2009 solgte samme politiker 530 kopper og 55 termokander til Waterfront´s Copenhagen Climate Network. Det gav ham en privat fortjeneste på 21.000 kr.
    I perioden 2009-2013 skulle Waterfront have udført fem opgaver for DSB. En af disse gik ud på at »inddæmme et støtteparti«. Det drejede sig om Dansk Folkeparti (kilde: TV-Avisen).


    DSB´s lønfest
    På et tidspunkt fik DSB status som selvstændig virksomhed. Og så gik det naturligvis galt. Politisk ansatte chefer har ikke forstand på at drive privat virksomhed. De er ikke dygtige nok. Nu kunne de sidde og lumre og rutte med skatteydernes penge. Under VK-regeringen i perioden 2001-2011 steg selskabets gæld fra 6 milliarder kr. til knap 18 milliarder kr. I 2011 kørte det hele af sporet.
    Lige efter folketingsvalget den 15. september 2011 gik DSB i sort. DSBFirst var i 2010 kommet ud med et underskud på 582 millioner kr. (læs nedenfor). Milliarder var blevet smidt ud af vinduet på de defekte italienske IC4-tog. Lønningerne var eksploderet. En lønstatistik fra Quartz+Co bestilt af Transportministeriet viste, at det almindelige togpersonale fik en årlig gennemsnitsløn på 496.145 kr. (inkl. pension). En lokofører fik 529.569 kr. i årsløn for at præstere en daglig effektiv køretid på knap to timer!!!! Togstewardesserne fik 475.000 kr. i årsløn. De 10 pct. højest lønnede medarbejdere i koncernen fik en gennemsnitlig årsløn på lige over 1,2 million kr. svarende til 60 pct. over lønnen for en tilsvarende stilling i staten. Lønningerne i DSB-administration lå i gennemsnit 20-30 pct. højere end lønningerne for tilsvarende jobs i staten. Et enkelt minut´s overarbejde blev honoreret med en times overarbejde for de 10.000 DSB-ansatte. De administrative medarbejdere havde hver især 67,6 kvm. kontor til rådighed i palæet på Kalvebod Brygge og 34,5 kvm. i det gamle hovedkvarter på Sølvgade i København. Der var totalt kaos hos indkøbsafdelingen med inkompetente indkøbere og en ekstravagant indkøbskultur. Eksempelvis forærede man 488 DSB-chefer en iPhone til en samlet udgift på 1,6 million kr. for 2010 og 2011.
    Nu var den helt gal med DSB´s økonomi. Man varslede fyring af op mod 1.000 medarbejdere. Den 17. marts 2011 mødte DSB-bestyrelsesformanden op i Sølvgade i København og fyrede DSB-direktøren. I fire år (2007-2011) havde han enevældigt uden ministeriel indblanding væltet rundt i en euforisk amok-dans og skabt et ufatteligt kaos. Som tak fik han 3-4 millioner kr. i fratrædelsesgodtgørelse. Herefter flygtede han til Grønland til et chefjob for 500 medarbejdere i Tele Greenland. Den nye DSB-direktør måtte erkende, at det stod værre til end frygtet. Efter 84 dage i jobbet opsagde han sin stilling til fire millioner kr. årligt. Angiveligt på grund af stress. I denne periode nåede han dog lige at tjene 900.000 kr. Herefter forærede man ham 1,8 million kr. frem til ansættelsens ophør den 30. april 2012. Selv om han ikke rørte en finger for DSB.
    I december 2011 ansatte man en ny ung direktør til en årsløn på 4,5 millioner kr. med mulighed for bonus på 25 pct. af lønnen svarende til 1,1 million kr. årligt. I 2017 var årslønnen kommet op på 4,95 millioner kr. inkl. pension for at hygge om ca. 7.438 medarbejdere. Umiddelbart efter ansættelsen kontaktede han PR-firmaet WATERFRONT. De kontaktede de politiske partiers trafikordførere for at sætte et hilse-på-møde i stand. Til trods for, at DSB selv har en stor kommunikationsafdeling. Og til trods for, at direktøren bare kunne løfte telefonen og arrangere et sådant møde ganske gratis.
    I øvrigt bruger DSB over tre gange så mange penge pr. kørt kilometer med et tog som deres konkurrenter Arriva og lokalbanerne. DSB fjern- og regionaltog brugte i 2012 hhv. 166 kr. og 163 kr. pr. kørt km. Til sammenligning brugte Arriva kun 51 kr. (kilde: BT). Naturligvis. DSB er et typisk statsejet misfoster med en kollosal overbygning af overflødig inkompetent administration. Hundredevis af højtlønnede kontornussere, ledere og mellemledere piller næse og drikker kaffe til den store guldmedalje på skatteydernes og kundernes regning.
    Venstre tabte valget til Socialdemokraterne. Den afgående transportminister asfalt-Schmidt tonede uskyldig frem på TV. »Det var ikke hans skyld«. »Han kunne ikke have handlet anderledes«. Han var løbende blevet informeret om korrekte regnskaber. Nu kunne han overlade et DSB i kaos til den nye minister fra rød blok. Læs om: landposten fra Vorbasse (A)


    Gælden eksploderer
    I 1999 var gælden i DSB på 4,1 milliarder kr. Herefter kørte det hele af sporet under forskellige transportministre og DSB-direktører. Læs nedenfor (kilde: BT).

  • Under den socialdemokratiske trafikminister Jacob Buksti i 2000-2001 steg gælden med 2,2 mia. kr. til 6,3 mia. kr.

  • Da VK-regeringen gav DSB til trafikminister Flemming sko (K) i 2001-2007, øgede han gælden med svimlende 8,4 mia. kr.

  • I en kort periode i 2007 overtog Jakob hvem? (K) DSB. Han nåede formentlig ikke at stifte gæld.

  • Da vandrepokalen (K) fik jobbet som transportminister i 2007-2008, øgede hun gælden med 300 millioner kr.

  • Kødvaskeren (K) øgede gælden med 1,2 mia. kr. i perioden 2008-2010.

  • Asfalt-Schkidt (V) sluttede af med at øge gælden med 900 millioner kr. i perioden 2010-2011.

  • Da landposten fra Vorbasse (A) som transportminister i S-R-SF-regeringen overtog jobbet i 2011, øgede han gælden med 500 millioner kr. til knap 18 milliarder kr. i 2012.

    I 2012 var DSB´s gæld altså kommet op på svimlende 18 milliarder kr. I perioden 2013-2014 forventede man derfor at skulle betale 600 millioner kr. i renter på gælden. Disse penge havde DSB ikke. Og bankerne afviste at låne fallitforetagendet flere penge, med mindre staten (læs: skatteyderne) garanterede for tilbagebetalingen. Denne garanti vedtog S-R-SF-regeringen at stille onsdag den 19.december 2012. Det gav desuden selskabet mulighed for at låne yderligere otte milliarder kr. for at understøtte driften, der i 2012 udkom med et underskud på 44 millioner kr. på trods af et rekordstort antal passagerer.

    Finansministeriet ejer ca. 70 pct. af aktierne i DSB. Det giver visse fordele. I mange år betalte DSB 0,15 pct. i præmie til staten for bankgarantier for herefter at låne store summer til 0,6-1,5 pct. i rente. I tilfælde uden statslig garanti har DSB måttet betale typisk 4,3 pct. i rente. Det er konkurrenceforvridning i forhold til private aktører på markedet. De kan nemlig kun låne penge til den højere markedsrente. Og det er imod EU-reglerne. Derfor har flere private selskaber anlagt sag ved EU-domstolen mod den danske stat.


    IC4-skandalen
    Trafikministeriet under SR-regeringen og DSB bestilte i december 2000 83 nye IC4-togsæt til fem milliarder kr. i Italien hos AnsaldoBreda. Det gik naturligvis galt. Italienerne kunne ikke bygge togene. Flemming-sko (K) arvede sagen. Og han magtede ikke at rette tingene op. I 2007 blev han sat fra bestillingen. Nu overgik sagen til asfalt-Schmidt fra Venstre. I 2011 blev denne reddet af regeringsskiftet. Efter folketingsvalget den 15. september 2011 overtog Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti regeringsmagten med »landposten fra Vorbasse« (A) som transportminister. Nu skulle sosserne selv udrede deres egen kvajesag.
    Læs om den vanvittige skandale under Socialdemokraterne: IC4-skandalen


    DSB-frikort
    I enhver betalingssituation forsøger nogle mennesker altid at slippe. Af en eller anden mærkværdig grund mener de sig undtaget fra at erholde de udgifter, som påhviler andre. Sådan er det også hos DSB. De bizarre DSB-frikort koster selskabet (læs: skatteyderne) knap 700 millioner kr. årligt. Det er ikke løgn.
    DSB har udstyret omkring 18.000 mennesker med frikort. De 9.500 medarbejdere rejser gratis. Det samme gælder diverse perifert ansatte funktionærer, kontorassistenter og pressefolk. Ansatte med mere end 10 års anciennitet har ret til 24 billetter årligt til familie og venner. Ca. 7.582 pensionerede medarbejdere rejser på frikort. Et ukendt antal frikort er udstedt til familie og venner til DSB-ansatte. Og et stort antal skattesnydende politikere nyder også livsvarig fri rejse med DSB-frikort.
    Et frikort koster 37.000 kr. for et år. Et frikort til 1. klasse koster årligt 50.000 kr. De 18.000 frikort til en stykpris på 37.000 kr. betyder, at DSB går glip af 666 millioner kr. årligt (kilde: Urban, sept. 2011). Et vanvittigt pengespild for en koncern med alvorlige økonomiske problemer. I 2011 udkom DSB med et underskud før skat på 858 millioner kr. svarende til udgifterne til frikortene. Hva´ ba´.


    DSB-kaos
    Danmark har det dyreste og dårligst fungerende statslige jernbanenet i Vesteuropa. Onsdag den 8. og 14. september 2010 målte journalister fra Ekstra Bladet farten på nogle af de togbusser fra Arriva, som DSB lejede og indsatte i Nordsjælland på grund af sporarbejde. Det viste sig, at 75 pct. af de målte busser kørte mellem 65 og 70 km. i timen på strækninger, hvor fartgrænsen er 50 km. i timen. Ved Sorgenfriskolen med mange børn i området hamrede busserne afsted med 70 km. i timen. Nedsat fart ved vejarbejde blev ikke respekteret. En bus kørte uden om vejbump over dobbelt optrukne linjer. Avisen havde taget initiativet efter flere henvendelser fra lamslåede passagerer. De havde selv oplevet og forgæves klaget over hastighedsoverskridelser samt chauffører, der sad og talte i mobiltelefon under kørslen. En chauffør kunne ikke finde vej. En af passagererne måtte forklare ham, hvor han skulle køre hen. »Det er op til den enkelte chauffør..... Det er politiets opgave......« - lød beskeden fra DSB!!!

  • I sommeren 2010 oplevede passagererne, at der ikke var klippeautomater til kørslen med togbusserne. Chaufførerne bad folk stige på. Det var lige meget med klippet. Da bussen nåede frem, blev den omringet af 20-30 DSB-kontrollører. Dernæst fik alle en bøde. De havde jo ikke klippet!!!!
    DSB-cheferne havde kendt til de manglende automater i to måneder. Men intet var blevet gjort. Først da Ekstra Bladet skrev om uhyrlighederne i august 2010, blev automaterne sat op.

  • En mor havde sendt sin 6-årige søn med toget. På et tidspunkt i børneafdelingen blev børne-guiden så irriteret på drengen, at han rev et par totter ud af hans hårbund, og kastede ham ind i et sæde.

  • En 13-årig pige kunne ikke finde sin billet, da togkontrolløren kom for at billettere i toget. Pigen blev bedt om at følge med hen i et rum. Herefter blev døren låst. Det er kidnapning.

  • På grund af sporarbejde på Charlottenlund Station måtte passagererne benytte andre ruter med flere klip og højere pris. Det skulle de selv betale.

  • En ung mands mobiltelefon blev konfiskeret af en togkontrollør i toget, indtil han oplyste sit CPR-nummer. Det er tyveri.

  • Mange uddannelsessøgende havde ikke fået deres DSB-kort efter korrekt indsendt ansøgning. I mellemtiden måtte de selv betale billetterne.

  • En ung mand købte en billet via sin mobiltelefon. Efterfølgende tog kontrolløren fejl af kontrolnumrene. Da den unge mand ikke ville oplyse sit CPR-nummer, endte han i detentionen.

  • I september 2010 lancerede DSB i samarbejde med Samsung deres eget mobilselskab DSB TALK. Det skulle give passagererne visse fordele. Man havde brugt over 600.000 kr. på projektet. Der var bare et problem. Man havde glemt at informere transportministeren om sagen. Og han kunne ikke forstå, at man skulle bruge penge og energi på et teleselskab, når man ikke kunne få togdriften til at fungere. Den 15. september 2010 fik DSB besked på at skrotte planerne. På samme tidspunkt fik de besked på at behandle passagererne ordentligt. Desuden blev der taget initiativ til at oprette en ombudsmands-funktion, hvortil passagererne kan klage.
    Nu skulle man tro, at DSB-ledelsen havde forstået beskeden. Men et par dage efter købte Ekstra Bladet et abonnement hos DSB TALK. Med et telefonnummer og velkomstbesked på e-mailen. Sim-kortet ville komme senere. Ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Intet fungerer hos DSB.

  • I marts 2011 blev en 14-årig mentalt handicappet dreng med gyldig billet smidt af toget tre gange på strækningen København-Vordingborg. DSB-kontrollørerne mente, at han var over 15 år. Turen tager normalt lidt over en time. Men den 14-årige var over tre timer om turen. Da han kom frem til Vordingborg Station, var pædagogen kørt hjem. Han måtte gå 15 kilometer i mørket til sin bopæl.

  • I 2010 gav man DSB-direktøren en million kr. i bonus for veludført arbejde. Desuden fik han 700.000 kr. i resultatløn. Det er ikke løgn. I marts 2011 blev han fyret. Læs om DSBFirst nedenfor.

  • På et tidspunkt besluttede Banedanmark at anlægge en ny jernbane mellem København og pløjemarken Ringsted. Så hyrede man en hær af eksperter og konsulenter til at planlægge og budgettere det simple projekt. Og så gik det naturligvis galt. En tunnel ved Kulbanevej i København til 178 millioner kr. blev talt med to gange (kilde: Ingeniøren). Naturligvis.

    Læs i øvrigt om: IC4-skandalen


    DSBFirst
    I foråret 2007 dannede DSB og det skotske FirstGroup selskabet DSBFirst (DSBFirst Danmark A/S og DSBFirst Sverige AB). Selskabet fik hovedkvarter i Malmö. Den 11. januar 2009 overtog selskabet kørsel på øresundsregionen og Kystbanen på Sjælland efter at have vundet udbuddet. Den 28. august 2009 overtog de på lignende vis regional- og pendlertogstrafikken i og omkring Göteborg. Herefter havde selskabet et dagligt kundegrundlag på 200.000 passagerer og et årligt indtægtsgrundlag på to milliarder kr.
    Andre trafikselskaber deltog i udbuddene. Men DSBFirst underbød dem alle. Og det undrede folk. Hvordan kunne det dansk-skotske selskab drive togdrift til så uhørt lav en pris. Meget, meget mystisk. Medierne begyndte at tale om en statsstøttet underskudsforretning. Læs nedenfor.

    I sensommeren 2010 modtog miljø-Schkidt 2009-årsregnskabet for DSBFirst Sverige. Revisionsselskabet KPMG havde i juni 2010 påført regnskabet en alvorlig påtegning. Revisorerne kunne eksempelvis ikke stå inde for en bogført forventet indtægt på 78 millioner svenske kroner for erstatning for byggerod på Malmö Banegård. Desuden var der underskud i selskabet.
    I september 2010 blev ministeren udspurgt om regnskabet af Trafikudvalget. Man ville eksempelvis vide, hvorfor revisorpåtegningen kun var bogført i det svenske regnskab. Men ifølge ministeren var alt i den skønneste orden. Det skulle vise sig at være forkert.

    I oktober 2010 fandt Danmarks Radio ud af, at DSB havde udlånt 210 millioner kr. til DSBFirst til 1,15 pct. i rente. Og det er naturligvis en vanvittig lav forrentning af skatteydernes penge. Transportminister miljø-Schkidt blev spurgt om sagen. Men alt var i den skønneste orden. Det havde DSB-bestyrelsen oplyst ham om. Herefter foretog han sig ikke videre. På trods af, at han som minister har en særlig tilsynspligt ved mistanke om uregelmæssigheder i et statsligt foretagende. Det står sort på hvidt i de almindeligt tilgængelige retningslinjer for alle ministre.

    I marts 2011 fyrede transportministeren pludselig DSB-direktøren uden at informere DSB-bestyrelsen. Angiveligt for at have fusket med regnskaberne. Nu viste det sig, at det urealistisk lave driftsbudget i DSBFirst og et stort underskud på 304 millioner kr. var blevet camoufleret med millionstøtte fra DSB. Man havde handlet indbyrdes til opskruede priser og udlånt penge til DSBFirst til alt for lave rentesatser. Derved kom de danske skatteydere til at hænge på regningen. Akkurat som medierne havde påstået i 2009. Det skotske FirstGroup havde nemlig været så kloge i udformning af samarbejdsaftalen, at de ikke kunne gøres økonomisk ansvarlige for et evt. underskud. Nu måtte DSB (læs: skatteyderne) inkassere et tab på ca. 551 millioner kr. I marts 2011 udkom Rigsrevisionen og Kammeradvokaten med en rapport, der betegnede transaktionerne som ulovlig statsstøtte. Sagt på en anden måde. Miljø-Schkidt havde svigtet sin tilsynspligt.
    Hele eller dele af DSB-bestyrelsen var formentlig bekendt med ulovlighederne. Og de havde tilsyneladende holdt det skotske FirstGroup i uvidenhed. Den fyrede ansvarlige DSB-direktør fik 4 millioner kr. i aftrædelsesgodtgørelse samt et års løn. I 2010 fik han 1,7 millioner kr. i resultatløn. Han kunne dermed forlade DSB med knap 10 millioner kr. i lommen. Så må der måbes!!
    Sidst i april 2011 blev direktøren for DSB Vedeligehold fyret. Han havde siden efteråret 2010 haft en del af ansvaret for at overvåge økonomien i DSBFirst. Som tak for ikke at passe sit arbejde, fik han 1,8 millioner kr. i løn for perioden januar-oktober 2010. Det er ikke løgn.
    Den 5. maj 2011 blev direktøren for DSBFirst / DSBSverige fyret med øjeblikkelig virkning. Asfalt-Schkidt havde givet selskabet 14 dage til at aflevere en rapport om den kuldsejlede økonomi. Rapporten kom ikke til den aftalte tid. Det gjorde fyresedlen. Sidst i juni 2011 ansatte man en ny 44-årig DSB-direktør til en årsløn på fire millioner kr. Han holdt kun i 84 dage. Så opsagde han sin stilling af helbredsmæssige årsager (stress). Med andre ord. Han orkede ikke at bruge sit arbejdsliv på alle fæhovederne.

    I august 2011 konkluderede et advokatforma, at DSBFirst i begyndelsen af 2011 solgte togværkstedet Helgoland til DSB for en overpris på 40 millioner kr. Salgsprisen var 80 millioner kr. Nu ville DSB halvere prisen.

    I december 2011 overtog det franske Veolia Transport driften af trafikken fra DSBFirst øst for Storebælt. DSB var nu ude af dette vanvittige eventyr.


    Rejsekort-skandalen
    Under SR-regeringen i 1998 besluttede man sig for at opfinde et landsdækkende elektronisk rejsekort til alle offentlige transportmidler. På trods af, at man allerede havde et meget velfungerende system med billetter, periode- og klippekort. Det gik naturligvis galt. Læs nedenfor.

  • I 2003 under VK-regeringen stiftede man firmaet Rejsekortet A/S som overordnet ansvarlig for systemudvikling af kortet. DSB ejer 51 pct. af aktierne. Resten ejes af Metroselskabet, Trafikselskabet Movia, Sydtrafik, Midttrafik og Nordjyllands Trafikselskab. Firmaets direktør er tidl. DSB-direktør.

  • I 2005 blev projektet vedtaget i Folketinget under VK-regeringen. Et offentligt udbud på udvikling af systemet blev efterfølgende vundet af East-West-Denmark Aps. ejet af Thales Group (80 pct.) og ACCENTURE (20 pct.). ACCENTURE skabte i 2003 et veritabelt lønkaos i Københavns Kommune. Læs: ACCENTURE og lønkaos
    IT-firmaerne lovede, at kortet ville være færdigudviklet og klar til brug i 2009. Årligt lovede man 500-600 millioner rejser og 1,5 milliarder transaktioner med kortet. Den slags luftkasteller ligger som standardredskaber i værktøjskassen hos IT-firmaerne i forhandlinger om kontrakterne. Sådan malker man skatteyderne. Og naive embedsmænd og politikere hopper på den hver eneste gang. Det hele var naturligvis løgn.

  • I 2007 testede man systemet for første gang. Det fungerede ikke. De planlagte tidsfrister blev forlænget.

  • I 2008 måtte man acceptere flere forsinkelser. Rejsekortet ville først komme i drift i 2011 med tre års forsinkelse.

  • I 2009 opstillede man de første standere på togstationerne. Projektet blev forsinket endnu et år. Udgifterne blev højere end forventet.

  • I 2010 fandt man ud af, at de årlige driftsudgifter til kortet vil koste 150 millioner kr. Ifølge flere trafikforskere vil projektet koste 150 millioner kr. ekstra årligt frem til år 2026.

  • I 2011 kritiserede Rigsrevisorerne tre års forsinkelse på kortet.

  • I 2012 var systemet taget i brug flere steder i landet. Samme år afslørede Fagbladet Ingeniøren, at Transportministeriet havde hemmeligholdt en meget kritisk rapport om økonomien i projektet. I DSB´s årsrapport blev konstruktionen bag Rejsekort A/S betegnet som »uholdbar«.

  • I 2013 efter 10 års udvikling havde projektet kostet 1,1 milliard kr. uden at være fuldt implementeret. Og nu væltede problemerne ned over passagererne.
    Man kan ikke bruge kontanter til kortet. Man skal købe et kort on-line og opgive alle sine personlige data til private trafikselskaber. Det kræver en computer, internetadgang og betalingskort. En umulighed for mange ældre medborgere og turister. Rejseudgifterne er højere end ved de traditionelle billetter. Folk oplever at blive afvist ved ind- og udtjek. Nogle terminaler er indstillet forkert, så tjek-ind i virkeligheden er tjek-ud. Dermed vanker der bøder ved kontrol. Displayet i terminalerne viser forkerte data. Systemet i busserne går ned. Udgiften til en enkelt rejse bliver trukket 3-4 gange. Som konsekvens skal man jævnligt på internettet og undersøge kontoen. Hvis man glemmer at tjekke ud med kortet falder der en dummebøde på 50 kr. Sker det tre gange, så bliver man smidt ud af systemet i et år.
    »Rejsekortet kan godt finde ud af de forskellige takster og zoner. Kunderne har lidt sværere ved det.....« - udtalte direktøren arrogant til Jyllands-Posten. Passagererne er altså for dumme til at bruge kortet ifølge direktøren!!!

  • I juni 2013 afslørede Ekstra Bladet firmaerne bag Rejsekortet. Det franske Thales Group er en af verdens største våbenproducenter. I 2005 blev en økonomisk rådgiver i den sydafrikanske regering bestukket med penge af firmaet i en våbenhandel. I alt 300 millioner dollars blev brugt på bestikkelse i handlen til 10 milliarder dollar. Som konsekvens måtte vicepræsident Jacob Zuma træde tilbage. Samme år vandt firmaet udbuddet på det danske Rejsekort. I 2011 blev Thales Group idømt en bøde på 1,3 milliard kr. for at have bestukket sig til en ordre på seks krigsskibe til Taiwan.
    Hele dette scenarium kom helt bag på den danske transportminister - landposten (A). »Jamen, jeg ved simpelt hen ikke, hvad jeg skal svare dig. Jeg kender ikke til det.... Jeg ved ikke, hvem der har indgået kontrakten med Thales..... det er vel Rejsekort.....« - udtalte han ynkeligt og totalt uvidende om firmaet bag en milliardudgift i hans eget ansvarsområde.

  • Den 1. juli 2013 skulle klippekortet i Københavnsområdet efter planen udfases. Men problemerne med Rejsekortet var nu blevet så åbenbare, at der opstod krav om forlængelse over for trafikselskabet Movia. »Jeg kan ikke udøve myndighed over et firma, som jeg ikke har myndighed over.....« - forsøgte landposten sig nu ynkeligt på TV med et udtryk i ansigtet som en pryglet hund. Et par dage efter var han kommet på bedre tanker. Nu skulle klippekortet først udfases pr. 1. juli 2014. Klippekort kunne altså købes frem til udgangen af juni 2014.

  • I januar 2013 ville en mand tjekke ud med sit rejsekort i en bus i København. Tjek-ud-apparatet virkede ikke. Han ringede straks til kortets kundeservice for at rapportere om fejlen, så han kunne undgå strafgebyret på 50 kr. Men apparatet fungerede fint, påstod personen i den anden ende af røret. Flere skriftlige klager gav samme resultat. Efterfølgende klagede han til Ankenævnet for Bus, Tog og Metro. Så måtte Movia indrømme, at tjek-ud-terminalen ikke havde fungeret. Alligevel stod man fast på at forlange strafgebyret på 50 kr. Nævnet fandt firmaets »usande oplysning« særdeles kritisabel. Rejsekortet A/S og Movia nægtede at kommentere sagen over for MetroXpres.
    Movia løj altså over for kunden. Hvor mange andre har været ude for dette åbenlyse svineri??

  • I juli 2013 afslørede Ekstra Bladet, at Thales i 2012 leverede to Apar-radarsystemer til Forsvarets skibe. Det kostede skatteyderne en milliard kr. I 2014 skal Thales og Balfour-Beatty levere DSB´s nye signalsystemer ifølge en kontrakt på 2,4 milliarder kr. Det skal nok blive sjovt!!

  • I weekenden 8-9 februar 2014 blev pensionister og unge snydt for deres rabat ved brug af Rejsekortet. Fejlen ville blive rettet senest fredag den 14. februar. Men fredag morgen ved syvtiden den 14. februar 2014 ophørte Rejsekortet med at fungere over det meste af landet. I myldretiden stod folk uden rejsehjemmel på vej til arbejde. Informationsskærme, højtalere og websites var uden information. Efter et stykke tid fik passagererne besked på at købe en almindelig papirbillet. Denne besked blev herefter trukket tilbage. Ved nitiden fik folk besked på at rejse gratis under nedbruddet. Dette varede til dagen efter.
    »Det burde ikke kunne lade sig gøre.... da vi ikke har oplevet denne fejl i andre lande, har der ikke umiddelbart været en beslutning om, hvad man gør i en sitiuation som denne.....« - udtalte direktøren efterfølgende til Ekstra Bladet. Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Hvilken slags piller tager denne underlige mand? Alle IT-systemer bryder ned. Det viste sig, at leverandøren East-West Denmark (Thales) havde lavet en simpel systemopdatering. Det gik naturligvis galt. Og det vil det gøre igen. Mange gange.

  • I 2013 udkom Rejsekortet med et underskud på 162 millioner kr. på trods af en meromsætning på 110 millioner kr. i perioden 2011-2012.

  • I marts 2014 forlængede man salget af de gode gamle klippekort indtil den 12. oktober 2014. De forskellige aktører kunne nemlig ikke enes om et fælles prissystem. Det havde de haft 10 år til at finde ud af!! Klippekortene kunne benyttes frem til den 18. januar 2015 og ubenyttede kort refunderes frem til 11. oktober 2017.

  • Onsdag den 16. april 2014 lige før påske kollapsede Rejsekortet for størsteparten af Movia´s busser på Sjælland. God påske.

  • I 2014 fungerede betalingssystemet stadig ikke. Efter at have indbetalt flere penge on-line på kortet, kunne der gå op til otte timer før opdatering rundt omkring i toge og busser. Man risikerede altså at få en bøde, selv om der var penge nok på kontoen. Totalt vanvittigt og et bevis på den håbløst manglende IT-kompetance.

  • Billetkontrollørerne bruger en lille håndscanner til at undersøge folks rejsekort for ind- og udtjekning. Det gav problemer med registreringen. Det undrede man sig over i flere år uden at finde en forklaring. I 2014 fandt man ud af, at scannerne ikke læser kortene rigtigt. Og hvad var problemet med de ca. 2000 scannere? De var simpelt hen indstillet til at holde op med at læse kortene for hurtigt. Videnskab på højt plan.

  • Når man har ladet sig lokke til at købe et rejsekort, så betaler man både for rejsens længde og for rejsens varighed. Derved betaler man overpris i forhold til en alm. billet el. klippekort. »Det er korrekt. Og vi har ikke noget system, som kan håndtere det, se bort fra det eller kompensere for det. Det er jo noget, der ligger designet i systemet, som det er nu. Men jeg er enig i, at det ikke er godt nok« - udtalte chefen for DSB-salg og marketing til Version2 i august 2014.
    Vi har et godt råd til DSB. Kontakt en gymnnasieelev med lidt forstand på IT. Han vil på ingen tid kunne fjerne den lille kodesekvens fra systemet. Ganske gratis. De professionelle IT-eksperter kan ikke finde ud af det.

  • I september 2014 fungerede Rejsekortet stadig ikke tilfredsstillende. Nu forlængede man salget af klippekort i hovedstadsregionen frem til til den 9. februar 2015. Kortene skulle kunne bruges til busser, tog og metro frem til den 30. juni 2015. Lad os nu se.

  • I slutningen af 2014 var der stadig gigantiske problemer med kortet. Når man tankede penge på kontoen, så gik der op til 24 timer før registrering af pengene og dermed mulighed for at rejse med eksempelvis en bus. På en togrejse ud af København skulle man checke ud af af toget for at vente på et nyt tog på grund af de forskellige trafikselskaber. Ved skift af Dankort tilknyttet kortet skulle man foretage to besøg på en vilkårlig station for at bruge kortet. Ved glemt udcheckning fra bus skulle man vente på en ny bus for udcheckning for at undgå en bøde. Man kunne ikke få en kvittering for en rejse. Ved det fyldte 16. elle 65. år skulle man skifte korttype og personligt møde op på et officielt salgssted.
    Alene i 2014 fik kortkunderne en straffeafgift på 50. kr. 816.000 gange svarende til en indtægt fra dummebøer på 40,8 millioner kr. til tafikselskaberne. Efter tre bøder inden for 12 måneder risikerede man kortspærring og karantæne i et år. Så kunne man ikke rejse med offentlige transportmidler. Altså det glade vanvid.

  • I januar-februar 2015 fik 16 pendlere fyldt deres rejsekort-konti op med penge fra en anden tilfældig rejsekortindehaver. Når man har en optankningsaftale med Rejsekortet, så er der fri adgang til kontoen.

  • I april 2015 rettede Statsrevisorerne kraftig kritik mod Transportministeriet og flere involverede ministre for dårlig håndtering af Rejsekortets økonomi og brugervenlighed.

  • I august 2015 rejste Statsrevisorerne igen kritik af Rejsekortet. De forskellige priser på tog og bus i den kollektive trafik blev betegnet som »galimatias«.

  • I september 2015 opdaterede man noget software hos Rejsekortet. Derved havnede navn, adresse, rejsekortnummer og faktureringsdata for 754 personer hos andre kunder. Nu lå deres private data frit tilgængelige hos vildt fremmed mennesker til fri afbenyttelse og svindel. »Nu skal vi have en redegørelse fra vores leverandør, så vi kan undersøge, hvordan pokker det her overhovedet kan lade sig gøre« - udtalte direktøren til Politiken.
    Ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Det lader sig let forklare. IT-tosserne aner ikke, hvad de laver. Det bliver aldrig bedre.

  • I september 2015 afleverede en DSB-kundeambassadør en rapport til DSB-direktøren. Hun havde oplevet Rejsekortet på egen krop (i modsætning til direktøren). Hun rapporterede flg. fejl:
    A. Når man spærrer betalingskortet tilknyttet Rejsekortet, så opdager systemet ikke spærringen. Rejsekortet bliver ved med at indsætte penge for rejser med resulterende fakturaer. Dem betaler folk naturligvis ikke. Herefter indkræver Rejsekortet regningerne med rykkergebyrer for hundredevis af kroner og trusler om inkasso. Det rene vanvid.
    B. Kontrollørernes scannere kan være indstillet forkert. Derved betaler folk for meget for deres rejse.
    C. Når man tjekker ind med Rejsekortet på en stander for langt fra tog el. bus, så registrerer systemet ikke indtjekningen. Så får man en bøde. Efter flere bøder vanker der karantæne fra den kollektive transport. Det rene vanvid.
    D. Rejsekortet indkræver ekstra betaling for langvarige rejser. Hvis der opstår forsinkelser, så bliver man derved uretmæssigt opkrævet for store beløb for rejsen.

  • Ved manglende »check ud« gentagne gange kommer man i karantæne hos Rejsekortet. Det ville åndsfyrsterne lige minde kunderne om i september 2015. »Glemmer du at checke ud gentagne gange, kan dit Rejsekort blive spærret. Husk derfor at checke ud, når din rejse er slut« - stod der i en e-mail fra Rejsekortet A/S til millioner af kunder. Efterfølgende opstod der naturligvis telefonstorm fra tusindvis af uskyldige kunder. Havde de glemt at checke ud? Næeh, nej. En eller anden klaptorsk fra DSB, Sydtrafik, NT, Arriva el. Midttrafik havde bare lige udsendt en e-mail uden at bruge hjernen. Sådan foregår tingene nemlig hos Rejsekortet.

  • Ifølge Metroselskabets egne regler må man gerne tjekke en medpassager ind på sit rejsekort uden selv at bruge dette. Men tåberne i selskabet kender ikke egne regler. En 23-årig kvinde tog en tur med Metroen for at komme i biografen. Hun tjekkede veninden ind på sit rejsekort og brugte selv sit periodekort helt efter reglerne. En tykpandet kontrollør gav hende efterfølgende en bøde på 750 kr. En klage til Metroselskabet og deres uerfarne unge jurister var forgæves. Her blev hun afvist. Hun klagede derfor til Ankenævnet for Bus, Tog og Metro. Og nævnet gav Metroselskabet besked på at overholde egne regler, tilbagebetale bøden og betale en afgift på 10.000 kr. til nævnet.
    Metroselskabet afviste at stille op til interview med Ekstra Bladet i september 2017. Og de nægtede at give den unge kvinde en undskyldning. I stedet ændrede de reglerne. Herefter må man ikke tjekke en medpassager ind på sit rejsekort uden selv at bruge dette. En sådan opførsel ser man kun hos tåber.

  • Rejsekortet kan hackes så let som at klø sig selv i nakken. Man køber et anonymt kort med en saldo på eksempelvis 180 kr. Det bruger man næsten helt op. Herefter downloader man en lille gratis app på sin mobiltelefon. Med dette nulstiller man kortet med en ny falsk saldo på eksempelvis 100 kr. Herefter rejser man igen på kortet ganske gratis. Efterfølgende gentager man proceduren. I september 2016 blev en udenlandsk familie tiltalt for databedrageri ved at have benyttet sig af metoden i alt 1.061 gange på 13 rejsekort svarende til et beløb på 18.148 kr.
    Rejsekortet A/S var blevet advaret om metoden allerede i 2010 af en datalogistuderende fra København. Men det havde man ignoreret. »Det vil være en investering på mange millioner kr......« - oplyste en direktør til Ekstra Bladet!!

    Samme gamle historie. Danske politikere vil altid opfinde den dybe tallerken. Flere europæiske lande bruger velfungerende elektroniske rejsekort. I Taiwan kan man gå ind i en hvilken som helst 7-eleven og købe et kort til brug i hele landet. Men i Danmark vil man lave et ekstra smart system. Der er bare et problem. Vi har ikke den faglige kompetance og de IT-specialister, der kræves til en sådan opgave. Det har vist sig igen, igen og igen. Læs eksempelvis: Tinglysningsskandalen og Nem-ID
    I øvrigt vil rejsekortet være ganske nemt at hacke. Med en billig kortlæser vil man kunne sætte penge ind på kortet. Og vupti. Så kan man rejse ganske gratis. Men det bekymrede ikke firmaet bag projektet. Naturligvis ikke. De aner ikke, hvad de laver.

    Tåber



    Asbest hos DSB
    I perioden 1988-1998 kørte 336 af DSB´s togsæt rundt med kræftfremkaldende asbest i vægge og lofter. Det dryssede ud på passagerer og togpersonale. Læs: Asbestsagen i DSB




    Den danske energisektor



    Verdens højeste el-priser i Danmark
    I Danmark betaler befolkningen verdens højeste forbrugerpriser, skatter og afgifter. Og verdens højeste elpriser. I perioden 2005-2012 steg priserne på el med 30 pct. (kilde: Nykredit, 2012). Og alle skal tvinges med på vognen. Når »uforskammede« kunder sparer på el-forbruget, så sætter el-selskaberne bare priserne op. I 2015 hævede DONG abonnementsgebyret fra 150 kr. til 348 kr. svarende til 132 pct. Til gengæld fjernede man fortjenesten på den enkelte kilowatt-time. Dermed forsøger selskabet at gøre fortjenesten uafhængig af el-forbruget. Som konsekvens kan det ikke længere betale sig at spare på strømmen. Forbrugere med et lavt forbrug får nemlig forholdsmæssigt en større el-regning. Forbrugere med et højt forbrug får en lavere el-regning. Spar på strømmen og få en højere regning. Man tror, at det er løgn.


    El-selskaberne bortødsler kundernes penge
    I 2015-17 var el-selskabernes fortjenester på el blevet så store, at man havde fået råd til at svine med pengene. Det viste en opgørelse fra FINANS i 2017. »Disse sager viser, hvor galt det kan gå, når direktører og bestyrelser beskæftiger sig med noget, som de tilsyneladende ikke har grundig forstand på.....« udtalte en lektor fra RUC til BT i juli 2017.
    I Jylland hos el-selskabet EWII i 2017 blev direktøren fyret og bestyrelsesformanden afsat efter store tab på investeringer i telemedicin og en trehjulet el-scooter. I Sønderjylland hos SE tabte man 1,3 milliard kr. på investeringer i kabelselskabet STOFA. I Randeres hos VERDO tabte man 500 millioner kr. på fejlinvesteringer i britiske biomassefabrikker. og I Aarhus hos NRGI tabte man 300 millioner kr. på virksomheden VEKSØ med investeringer i belysning og cykelstativer. Hos SEAS-NVE tabte man et ukendt millionbeløb på havvindmøller, ladestandere og el-biler.
    Når el-selskaberne har råd til den slags pjat, så er fortjenesterne (og lønningerne) og dermed el-priserne for høje. Det er logik for burhøns. Totalt svineri med kundernes penge.


    Defekte el-målere
    El-målere og alle andre elektriske apparater kan gå i stykker. Det ved enhver idiot. Herved kan el-regningen eksplodere til astronomiske højder. Eksempelvis klagede 235 kunder i 2013 til DONG over for store regninger. Det viste sig, at 20 pct. af el-målerne var defekte. Selskabet måtte tilbagebetale pengene. Andre kunder har oplevet at få regningen mere end halveret efter at have fået opsat nye målere. Men sagerne når aldrig videre. Selskaberne skynder sig at smide de gamle defekte målere væk for at undgå krav om tilbagebetaling.
    Hos de fleste el-selskaber nægter man bevidst at forholde sig til problemet med målerne. Medarbejderne får besked på at afvise klagerne og true med rykkere og nedlukning for strømmen. Så opgiver de fleste kunder at forfølge sagen. Til trods for at branchens egen organisation DANSK ENERGI har opstillet regler for håndtering af klager og afhjælpning af tekniske problemer gående ud på at sende målerne til undersøgelse. Desuden har selskaberne ifølge lovgivningen pligt til at foretage stikprøver af el-målerne for at sikre sig deres korrekte funktion. Det sker bare ikke. Gode råd hvis el-regningen pludselig eksploderer:

  • Klag straks skriftligt til el-selskabet. Gem kopi af brev el. mail.
  • Bed om at få måleren undersøgt af en tekniker. Hvis denne ikke finder fejlen, så bed om at få opsat en parallel måler til sammenligning med den gamle. Bed evt. om at få måleren sendt til undersøgelse. Denne fremgangsmåde anbefaler branchens egen organisation.
  • Mens sagen verserer, må el-selskabet ikke smide den gamle måler væk. Det er nemlig bevismateriale i en evt. retssag mhp. at få penge tilbage.
  • Hvis man ikke kan kommme overens med selskabet, kan man anlægge en retssag. Man kan også skifte el-selskab. Endelig skal man sikre sig, at der ikke stjæles strøm eller eksisterer defekt apparatur i husholdningen.


    Frit el-marked - løgn og bedrag
    I Danmark kan man selv vælge sit el-selskab. Det skulle få selskaberne til at konkurrere på priserne til fordel for elkunderne. Men det er rent fup. Den danske energisektor domineres af de tre statsejede energiselskaber DONG, EON og Vattenfall. De har delt markedet mellem sig og dermed sat de frie markedskræfter og prisforskelle ud af spil. De skal oplyse kunderne om det frie valg af el-selskab. Men de andre billigere selskaber må ikke uopfordret henvende sig til kunderne og tilbyde billigere el.
    Kun 25 pct. af elprisen på ca. to kr. pr. kwh er til forhandling. Resten er faste afgifter og gebyrer. Det kan ikke betale sig for almindelige elkunder at bruge tid på at skifte elselskab.


    Billig strøm og skøre afgifter
    I 2012 lå prisen på el på et lavt niveau. Men det kom ikke danske forbrugere til gode på grund af de mange statslige afgifter. De indbragte staten 11,6 milliarder kr. i 2012 mod 8,4 millairder kr. i 2005. Den såkaldte PSO-afgift var eksempelvis steget til 18,2 øre pr. kilowatt-time svarende til en årlig ekstraudgift for en familie på 800 kr. og en årlig ekstraudgift til erhvervslivet på knap tre milliarder kr. En veritabel eksplosion i afgifter. Danmark havde i 2012 Europarekord i energiafgifter. Endnu en kedelig rekord (kilde: business.dk).


    Den ulovlige PSO-afgift
    I 1998 vedtog fæhoveder i Folketinget at indføre den såkaldte PSO-afgift (Public Service Obligation) til fremme af "grøn energi". Private virksomheder og almindelige forbrugere skulle nu betale en ekstra skat over el-regningen. Det blev til milliarder af dejlige skattekroner frem til 2015. Her kendte EU-kommissionen naturligvis afgiften ulovlig. V-regeringen skulle nu ophøre med ulovlighederne inden den 1. januar 2017. Derved skulle Bilags-Lars og co. (V) finde omkring 70 milliarder kr. på budgettet over de næste 10 år. Men det er vel bare en lille del af problemet. De ulovligt indkrævede milliarder skal jo returneres til forbrugerne?
    I 2016 fik V-regeringen flertal i Folketinget for at finde pengene ved at hæve bundskatten løbende med 0,31 pct. fra 2017 til 2021. Desuden skulle personfradraget reduceres med 1.100 kr. årligt. Befolkningen kom til at finansere politikernes ulovligheder.


    Energiforlig 2012
    Torsdag den 22. marts 2012 indgik S-R-SF-regeringen energiforlig frem til år 2020 med de øvrige partier undtagen Liberal Alliance. Forliget medfører en gennemsnitlig stigning på 1.300 kr. i energiudgifter om året for en almindelig familie og en stigning på 3,5 milliarder for befolkningen som helhed. Dermed blev de danske el- og varmeudgifter verdens dyreste (befolkningen takker mange gange).
    Kulkraftværker og oliefyr skal udfases senest i 2030. Fra 2050 skal hele energiforsyningen komme fra vedvarende (grøn) energi.


    SEAS-NVE hævede priserne pga. regnefejl
    I 2012 hævede energiselskabet SEAS-NVE elprisen for deres 400.000 kunder med 13,4 millioner kr. i al hemmelighed. Og hvorfor nu det? Fordi selskabet i perioden 2009-2012 havde lavet en regnefejl. Det skulle kunderne nu bøde for med højere priser de to sidste kvartaler af 2012 og første kvartal af 2013. I forvejen er selskabet landets dyreste med et overskud på 358 millioner kr. i 2011. Men det kom ikke kunderne til gode (kilde: BT).
    Hvorfor flygter folk ikke væk fra disse plattenhejmere?


    EnergiMidt med 380 volt....
    I juli 2013 sendte EnergiMidt ved en fejl 380 volt ud gennem ledningsnettet til 150 kunder i landsbyen Lund. Computere, TV-apparater, mobiltelefoner, vaskemaskiner, køleskabe, kaffemaskiner, lamper, tyverialarmer, emhætter, elkedler og gasfyr blev ødelagt. Skaderne blev opgjort til 2-3 millioner kr. (kilde: BT, august 2013).
    Efterfølgende bad el-selskabet de ramte kunder om at henvende sig til deres egne forsikringsselskaber angående erstatning for selskabets fejl!!! Det er ikke løgn. En forsikring betaler kun en brøkdel af nyprisen på ødelagte brugte apparater. Nu stod kunderne med håret i postkassen. Ganske utroligt.
    EnergiMidt som skadevolder har det juridiske skadeansvar. Selskabet har en forsikring. Så må de naturligvis til lommerne. Alternativt burde kundernes forsikringsselskaber sende regningen videre til selskabet. Mon ikke folk i denne region skulle finde sig et andet el-selskab?


    Vindmøllerne
    Politikere på tværs af alle partier går ind for såkaldt grøn energi for at reducere forurening og CO2-udledning. Det er vedvarende energi fra eksempelvis vindmøller. I 2013 var der opstillet 4.600 landvindmøller rundt omkring i landet. Nogle steder i veritable vindmølleparker med snesevise af møller. Og hvad er nu problemet i det?

  • I perioden 2006-2012 omsatte den danske vindmølle-industri over 80 milliarder kr. Pengene væltede ned i lommen på producenter, aktionærer og de grundejere, der lagde jord til møllerne. Over 80 pct. af indtjeningen havner i lommen på disse mennesker. Og det ville også være fint, hvis ikke el-kunderne finanserede en stor del af festen. Via PSO-afgiften betalte almindelige el-forbrugere i 2008 1,8 milliard kr. i støtte til vindmøllerne. I 2012 var beløbet eksploderet til 4,6 milliarder kr. Frem til 2020 er der planlagt opstilling af 600 nye landvindmøller svarende til en udgift på 10 milliarder kr. over 10 år til forbrugerne. Samme gamle historie. Skatteyderne finanserer festen.

  • Hvor opstiller man de støjende vindmøller? Det gør man typisk i landets udkantsområder. Og hvorfor nu det? Fordi folk i disse regioner ikke har ressourcerne til at protestere imod og dermed forhindre fuldstændig urimelige opstillinger. Nogle lever i et konstant lavfrekvent støjhelvede, der ødelægger deres livskvalitet. Husene bliver usælgelige. Derfor har man ikke opstillet en eneste vindmølle i de kystnære kommuner i Nordøstsjælland nord for København. Her bor ministrene, direktørerne og pjojektmagerne. Hokus pokus. »Der ville blive et ramaskrig, hvis der blev placeret en vindmøllepark i Nordsjælland. Ingen borgmester ville turde trumfe det igennem.....« - udtalte en ekspert ved CBS til Ekstra Bladet i maj 2013. Omkring 15.000 mennesker i Danmark boede i 2014 tæt på en vindmølle.

  • I 2011 lovede miljøminister Karen-skrald (V) at lave nye skærpede regler for at beskytte naboer til vindmøllerne. Men i al hemmelighed mødtes Miljøstyrelsen med vindmølleindustriens repræsentanter (eksempelvis Siemens og Vestas) i marts 2011 i Aarhus. Her lovede man, at de nye støjregler ikke ville komme til at genere deres forretninger. Herefter tilførte man den gamle lovgivning på området nogle nye ligegyldige paragraffer. De kaldes »den danske model« blandt fagfolk.
    Støjgrænsen for lavfrekvent støj fra en vindmølle inde i et hus må højest være 20 decibel. Hvordan omgår man det? Man måler kun støjen ved to forskellige vindhastigheder (6 og 8 m/sek). Her reducerer man rotationen på møllerne, så støjgrænsen overholdes. Herefter er der »frit slav« ved højere hastigheder. Hokus pokus. Alt blev afstemt med miljøministeren.

    Læs i øvrigt: Vindmøllerne


    ØRSTED
    Borgerlige regeringer går ind for liberale principper. Det betyder eksempelvis, at statslige virksomheder skal sælges og privatiseres. Det går altid galt. Politikere er nemlig folkevalgte og ikke kloge nok til at drive overskudsgivende virksomhed. Venner og bekendte uden erhvervserfaring og uden lederevner fra statsapparatet bliver sat ind på højtlønnede poster. Det hele ender i rygklapning, pamperi, kammarateri og inkompetance. Og skatteyderne betaler altid regningen. Læs om uhyrlighederne i den største danske energileverandør DONG (Dansk Olie og Natur Gas) nedenfor. Den 30. oktober 2017 skiftede selskabet navn til ØRSTED efter et skift til vedvarende grøn energi.

  • I 2001 fik DONG ny direktør. Forinden havde han været departementschef for skiftende overvejende socialdemokratiske ministre. Nu kom han til at stå i spidsen for den danske energisektor med en årsløn på 6,1 millioner kr. Den nye direktør med den påtagede underspillede fremtoning blev betragtet som en ren supermand. Han deltog i adskillige Bilderberg-møder i perioden 2001-2010. Han sad i VL-gruppe 1. Og han fik Ridderkorset af 1. grad af Dannebrog af kongehuset. Den 12. marts 2012 fik han en »på røv og albuer-fyreseddel«. I 2013 blev sandheden afsløret. Da udkom selskabet med et underskud på 33,5 milliarder kr. Den »dygtige dreng« havde stået i spidsen for en række vanvittige tabsgivende investeringer. I løbet af en 5-årig periode havde han fejlinvesteret og tabt værdier for 8,1 milliarder kr. Læs nedenfor.

    • DONG investerede og byggede gaskraftværker i flere europæiske lande for at konkurrere »grønt« med de store tyske kraftværker. Nu ville DONG lege med de store. Det gik naturligvis galt. Man måtte trække sig ud med et underskud på fem milliarder kr.

    • DONG planlagde at bygge et kulkraftværk i Greifswald i Tyskland. Det gik galt med et underskud på 1,1 milliard kr.

    • DONG investerede i det såkaldte »fibernet«. Det havde intet med »grøn« energi at gøre. Det gik galt. I 2008 og 2009 blev projektet nedskrevet med 829 mio. kr. Det efterfølgende salg til TDC medførte et tab på 85 mio. kr. Et senere samlet underskud udkom på 1,5 milliard kr.

    • DONG ville nu lave bioethanol af halm. Det eneste anlæg i verden af sin art blev oprettet. Det gik galt med et underskud på 500 mio. kr.

    • På et tidspunkt besluttede DONG at investere en masse af skatteydernes penge i el-biler. Sammen med en israelsk bagmand brugte DONG 400 millioner kr. i datterselskabet »Better Place«. Ifølge den såkaldte 202020-plan skulle 20 pct. af alle to millioner biler i Danmark være el-biler i år 2020. Men i 2011 havde firmaet kun solgt 500 el-biler. Så blev planerne udskudt til år 2025. Og på tre år i perioden 2009-2011 tabte man 200 millioner kr. på projektet. I 2013 var der kun solgt 1.400 el-biler. Så gik selskabet konkurs. Pengene var tabt.
      Den økonomiske fiasko smittede ikke af på lønningerne til firmaets ansatte. De to direktører fik hver en årsløn på tre millioner kr. Den gennemsnitlige årsløn for medarbejderne lå på 730.000 kr. Desuden havde man brugt en formue på at uddele aktieoptioner (kilde: Ekstra Bladet).

  • I 2004 besluttede VK-regeringen (2001-2011) sig sammen med DF, Radikale, Socialdemokraterne og SF at børsnotere det statsejede energiselskab DONG. Selskabet blev derfor bedømt af et engelsk vurderingsselskab. Man foreslog en økonomisk »opfedning« af DONG for at forøge markedsværdien og salgsprisen. Børsnoteringen blev planlagt til at skulle foregå i 2008.
    Hvad gjorde det løbske missil finansministeren, alias hektarministeren? Han startede et hemmeligt opkøb af aktier for at overtage det aktionærejede elselskab ELSAM A/S. På denne måde ville man forøge salgsprisen på DONG. Dette selskab, ejet af mange forskellige småaktionærer, leverede el og varme til 500.000 kunder over hele landet. Disse aktionærer forsøgte herefter at forhindre opkøbet ved at sælge 35 pct. af ELSAM til det svenske energiselskab VATTENFALL. DONG-cheferne og finansministeren blev rasende. I nattens mulm og mørke kørte de rundt og truede ELSAM-aktionærerne til at sælge deres aktier!!! Det er ikke løgn.

  • I december 2004 købte DONG så energiselskabet ELSAM A/S. Dermed kom statens el-selskab til at hedde DONG ENERGY. Det består af DONG, ELSAM, Energi E2, Nesa, Københavns Energi og Frederiksbergs Elforsyning. Den danske stat er hovedaktionær med en aktieandel på 76,49 pct. I 2005 ansatte man venstremanden Fritz Schur som bestyrelsesformand. Herefter eksploderede underskuddet til astronomiske højder. I 2007 var gælden kommet op på ca. 15,6 milliarder kr. efter vanvittige fejlslagne investeringer.
    Som bekendt skal man ikke lade politikere drive privat virksomhed. Det går ALTID galt med et drønende underskud. Hvad blev konsekvensen af inkompetancen:

    Højere el-priser for forbrugerne


  • I 2006 købte en økonomidirektør i DONG for tre millioner kr. en luksusejendom på en 6.500 kvm. grund ud til vandet i Skærbæk ved Fredericia. I samme område ligger DONG´s hovedkvarter. Og DONG var sælger. Før salget blev ejendommen kun vurderet af en enkelt mægler. I 2012 vurderede eksperter over for TV2, at ejendommens markedspris i 2006 var omkring seks millioner kr. El-kunderne kom altså til at finansere direktørens villa. Sådan. DONG-cheferne fester.

  • I november 2006 fastslog Konkurrencestyrelsen, at DONG-ENERGY misbrugte sin dominerende position for engrossalg på el via elbørsen NORD POOL. I perioden 1. juli 2003 - 31. december 2004 forlangte selskabet overpris på el svarende til et tab for forbrugerne i Vestdanmark på 187 millioner kr. I 2011 havde DONG med VK-regeringens velsignelse scoret en overpris på flere hundrede millioner kr. på el fra en vindmøllepark på Anholt.

  • DONG overtog ELSAM i 2004 og Københavns Energi i januar 2005. Derved skabte man et regulært statsmonopol. Og hvad blev straffen? Hvem kom til at betale? Det gjorde el-kunderne.
    Københavns Energi tjente sine penge på landets højeste energipris på 208 øre pr. kilowatt-time. Det var en prisstigning på 17 pct. siden DONGS overtagelse af firmaet i 2005. Men sidst i 2006 besluttede man sig for at hive endnu flere penge ud af småkunderne. Fra 2007 forhøjede DONG den såkaldte målerleje fra 150 kr. til 810 kr. om året. En stigning på 540 pct. Det giver statsmonopolet en kvart milliard kroner ekstra i lommen fra de ca. 350.000 københavnske husstande. I den forbindelse er det interessant, at en el-måler koster ca. 200 kr. en gros. DONG får dem for et endnu mindre beløb. Når folk ringede ind til DONG, og klagede over den voldsomme prisstigning, så lød beskeden, at det var et påbud fra Konkurrencestyrelsen. Men det er løgn. Det afslørede DR´s KONTANT den 5. juni 2007.
    Statsmonopolet DONG fylder altså folk med løgn. Småfolk, pensionister og fattige studerende kommer til at betale mere, selv om de sparer på el-regningen. Det er naturligvis noget forbandet svineri. Det kan man takke Venstre for.

  • I 2007 besluttede Finansministeriet, at bestyrelsesmedlemmerne i DONG ENERGY skulle have en lønstigning på 32 pct. I forvejen lå de gennemsnitlige årslønninger i DONG 15-20 pct. over lønningerne i det private erhvervsliv. I 2011 under finansminister bilags-Lars (V) steg DONG-lønningerne med 9,5 pct. til et årsgennemsnit på 670.000 kr. Til sammenligning steg lønningerne i landets rådgivende ingeniørvirksomheder med 1,3 pct. svarende til et årsgennemsnit på 570.000 kr. Og den gennemsnitlige årsindkomst for almindelige arbejdende mennesker lå på ca. 250.000 kr.
    DONG-chefernes årslønninger i 2011:

    • Administrerende direktør (fyret i marts 2012): 6 mio. kr. (løn og bonus) samt fratrædelsesgodtgørelse på 17 mio. kr.
    • Koncernøkonomidirektør: 5,7 mio. kr. (løn og bonus).
    • Fire andre chefer i direktionen: 16 mio. kr. i alt (løn og bonus)
    • Bestyrelsesformand Fritz Schur: 500.000 kr.
    • Næstformand: 300. 000 kr.
    • Øvrige bestyr. medl.: 175.000 kr.

  • I november 2007 opstod mistanke om korruption i DONG i forbindelse med deres bestræbelser på at opføre et stærkt forurenende kulfyret kraftværk ved byen Lumnin i det tidligere Østtyskland. Ifølge beskyldningerne skulle folk i DONG have bestukket tyske embedsmænd.

  • Hvordan får DONG-pamperne og politikerne det hele til at hænge sammen uden at det koster dem selv en øre. Hvordan fastholder de deres højtbetalte jobs år efter år? Svaret er ganske enkelt. De »klør« hinanden på ryggen. Regningen sendes videre til el-kunderne. Søndag den 16. december 2007 afslørede Ekstra Bladet således, at DONG smører folketingspolitikerne med gratis fodboldkampe, middage og koncerter. Især medlemmer af Folketingets Energiudvalg inviteres til fodboldkampe med tilhørende middag. Det koster ca. 1.000 kr. pr. kuvert. I juni 2007 købte DONG 116 billetter til 1.700 pr. stk. til koncert med GENESIS i Herning. Flere af Folketingets energipolitiske ordførere fik en »gratis« billet.
    Hvem betaler middagsherrernes lumre smøreture? Det gør el-kunderne. Regningen lægges på el-priserne.

  • Politikerne planlagde DONG ENERGY´s børsnotering til at skulle foregå i 2008. Men på det tidspunkt eksploderede bolig- og finanskrisen efter bankernes vanvittige udlån til plattenslagere i boligbranchen. De globale aktiekurser kom i frit fald. Derfor besluttede finansminister bilags-Lars (V) sig for at annullere børsnoteringen blot 16 dage før begivenheden. Herefter fortsatte nedturen for energiselskabet.

  • I 2009 under VK-regeringen afholdt Danmark et stort kulturfremstød i den tyske industriby Dresden. Dronning Margrethe åbnede forestillingen. Forinden havde hun foreslået en optræden i byen med Den Kongelige Ballet. En masse nydelige mennesker skulle nu transporteres til Tyskland og indlogeres på hotel. Sådan noget koster penge. Hvordan fiksede man det?
    Fritz H. Schur var bestyrelsesformand i DONG på det tidspunkt. Han arrangerede hurtigt en energikonference i byen. Dermed kunne han lade DONG sponsorere Den Kongelige Ballet. Dronningen og kulturfremstødet fik sin ballet. På skatteydernes regning (kilde: Kammerherrens nye klæder).

  • I marts 2012 fik DONG-bestyrelsesformand Fritz Schur et tip om et ekstravagant forbrug af penge i kredsen omkring den 63-årige administrerende direktør. Han rekvirerede diverse dokumenter. Disse var så belastende for direktøren, at denne fredag den 9. marts 2012 blev mundtlig fyret af Schur med øjeblikkelig bortvisning fra arbejdspladsen. Mandag den 12. marts afleverede han selv sin opsigelse. De øvrige medlemmer af DONG-bestyrelsen hørte om sagen i medierne. De var ikke forinden blevet informeret af Schur.
    Direktøren havde ansat en række gamle venner fra sit tidligere job som departementschef i Finansministeriet (1991-2001). Her gik han under navnet »mr. clean«. De var blevet ansat uden bestyrelsens vidende på mærkværdige kontrakter med tårnhøje lønninger, lukrative bonusordninger og helt vanvittige lukrative fratrædelsesordninger. Fire underdirektører truede sig i samlet flok til gentagne tillæg og bonusordninger. I en periode mødte de op hver anden måned for at kræve flere penge. Og mr. clean gav efter for presset. Flere gange i 2010 blev han af chefen for personaleafdelingen advaret om de specielle lønforhold. Denne mente, at man skulle orientere bestyrelsen. Men han blev bedt om at blande sig uden om.
    En enkelt 38-årig underdirektør (alias »barylen«) blev ansat som chef for DONG Energy Renewals med en årsløn på 7-8 millioner kr. og en modificeret stay-on-godtgørelse på 20,2 millioner kr. Han havde som 28-årig startet sin karierre som fuldmægtig i Finansministeriet. Til sammenligning tjener den amerikanske præsident 4,4 millioner kr. årligt. En anden blev ansat som chef i Corporation Finance i august 2010 til en årsløn på 3-5 millioner kr. Efter at have terroriseret medarbejderne og givet anledning til 30-40 personaleklager blev han fyret i 2011 med et gyldent håndtryk på 8-10 millioner kr. En tredje underdirektør blev bevilget betalt orlov i et år. En del af orloven blev herefter konverteret til en halv årsløn svarende til 2,5 millioner kr. Der var desuden brugt penge på luksusrejser, chartrede privatfly, middage og andre fornøjelser. Eksempelvis havde man i afdelingen i Gentofte etableret en veritabel luksusrestaurant. Her kunne de 1.000 medarbejdere for 20 kr. om dagen spise morgenmad, frokost, drikkevarer ad libitum og frugt. Restauranten flød med kaviar og oksekød skyllet i champagne.
    Da DONG-bestyrelsen på et tidspunkt bad mr. clean om en orientering om lønningerne, blev de oplyst om gennemsnitslønninger. Og i to tilfælde slettede han afsnit om lønningerne i notater skrevet af embedsmændene. Det viste sig desuden, at de fire underdirektørers løn- og ansættelsesvilkår var »gemt« i tillæg og breve og altså ikke synlige i selve ansættelseskontrakterne.
    Den fyrede direktør stod tidligere i spidsen for købet af et kraftværk i Tyskland med et resulterende tab på en milliard kr. Et bioethanol-projekt havde givet et tab på 500.000 mio. kr. Han havde sikret sig en fratrædelsesgodtgørelse på tre års løn svarende til ca. 17 millioner kr. I øvrigt er han medlem af VL-gruppe 1 samt styregruppen i Bildenberggruppen. Desuden blev han som direktør hver morgen hentet i en Audi A6 med privatchauffør på privatadressen C. F. Richs vej på Frederiksberg. I april 2012 ansatte man en ny direktør på 44 år til en årsløn på ca. 10,4 millioner kr. På det tidspunkt brugte man 4 milliarder kr. på lønninger svarende til en gennemsnitsløn på årligt 650.000 kr. I 2013 gav man alle lønforhøjelse på 11 pct. på trods af et underskud på årets resultat på over fire milliarder kr. Ganske, ganske uforståeligt for almindelige dødelige arbejdende mennesker.
    Rigsrevisionen og en mindre hær af advokater gik nu i gang med at udrede forholdene. Man nægtede at udbetale hans fratrædelsesgodtgørelse. I september 2013 ikendte Voldgiftsretten ham dog et fratrædelsesbeløb på intet mindre end 8,7 millioner kr. Desuden fik han 1,7 million kr. i bonus for perioden 1. januar - 12. marts 2012. Med sagsomkostninger på 2,5 millioner kr. kom det til at koste DONG knap 13 millioner kr.

  • Den danske befolkning betaler verdens højeste elpriser. I 2011 havde DONG da også et overskud på 3,1 milliarder kr. Så skulle man tro, at nogle af pengene kom tilbage i statskassen som selskabsskat. Men næeh, nej. I perioden 2009-2012 betalte DONG kun seks millioner kr. i skat. Det er ikke løgn.

  • I november 2012 havde DONG ENERGY tjent så meget på store overpriser på forbruger-el, at selskabet planlagde at investere 20 milliarder kr. i et vindmølleprojekt i Frankrig. Den franske partner EDF og den franske stat havde betinget sig, at de omkring 7.500 nye arbejdspladser udelukkende skulle etableres i Frankrig. Eksempelvis ville det franske ingeniørfirma få 5.000 nye ansatte. Og i byerne Cherbourg og Nazaire skulle der bygges to store turbinefabrikker.
    Pengene fra DONG´s overpriser blev altså sendt ud af landet. Lad os nu se. Projektet ender formentlig med endnu et underskud.

  • I begyndelsen af 2013 tilmeldte i hundredevis af el-kunder sig DONG´s »spotpris«. I denne ordning følger el-prisen markedets udsving. De nye data skulle overføres til et nationalt register. Så gik det galt for amatørerne i IT-afdelingen. Den 19. marts 2013 udsendte DONG persondata på omkring 800 af kunderne til andre kunder. Navn, adresse, CPR-nummer, kundenummer mv. Nu kunne folk logge ind på andre kunders data på websitet på internettet og ændre alverdens ting. DONG brød Persondataloven. Det er strafbart.

  • Den 23. januar 2013 udkom en rapport fra Rigsrevisionen om VK-regeringens håndtering af DONG ENERGY. »Efter aflysningen af børsnoteringen i januar 2008 indtog Finansministeriet som ejer en mere afventende position frem til ultimo 2010. Rigsrevisionen finder, at ministeriet i den sidste del af denne periode ikke levede op til de forventninger, der er til den aktive statslige ejerrolle.....« - stod der i rapporten. De to daværende finansministre bilags-Lars (V) (2007-2009) og rottweileren (V) (2009-2011) fik altså hver en »næse« for ikke at have passet deres tilsynspligt med det største statsejede selskab. Og naturligvis passede de ikke deres arbejde. De var jo gode venner med DONG-bestyrelsesformanden Fritz Schur.

  • I februar 2013 udkom DONG med et akkumuleret samlet underskud på 33,5 milliarder kr. Nu brændte lokummet. Med den hastighed ville inkompetancen medføre skibbrud på et tidspunkt for det statsejede selskab. S-R-SF-regeringen påbegyndte derfor et udsalg af aktier for at skaffe ny kapital. Hele proceduren kom til at foregå i hemmelighed bag lukkede døre. Medierne måtte for alt i verden ikke vide noget som helst. Men lugten af rådden fisk kan ikke holdes skjult.

  • I januar 2014 blev komplottet afsløret af Ekstra Bladet. I juni 2013 rejste finansminister blå Bjarne (A), alias Cory-Dong, til England for at deltage i et Bilderberg-møde i Hertfordshire nord for London. Mødet var sponsoreret af den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs. Flere af bankens folk deltog i mødet. Og hvorfor nu det? Fordi danske skatteydere nu skulle hænges til tørre. Få måneder efter i september 2013 besluttede »blå Bjarne« og en enig forligskreds sig for at sælge 19 pct. af aktierne med en værdi på otte milliarder kr. til Goldman Sachs. Det var 50-60 pct. under aktiernes reelle værdi. Finansministeriet fastsatte DONG-værdien til sølle 31,5 milliarder kr. langt under den reelle værdi. Hele salgsproceduren blev holdt hemmelig for forligskredsen. Værdipapirerne blev nemlig solgt til et mystisk skuffeselskab i Luxembourg med underfirmaer i Delaware i USA og et skattely-selskab på Caymann Islands i Caribien på adressen Ugland House. Det er et femetagers hus med 18.000 skuffeselskaber. På denne måde kan Goldman Sachs undgå dansk beskatning af overskuddet ved at benytte sig af den såkaldte »Luxemborg-finte«. Pengene overføres til USA via et enmandsbetjent kontor i Luxemborg. Så er gevinsten ifølge EU-reglerne skattefrie. Nu havnede en del af DONG ENERGY altså i skattely. Banken kunne dermed høste et årligt kommende overskud på omkring 650 millioner kr. efter den planlagte børsnotering i 2017-2018 og samtidig undgå et betale en årlig skat på 143 millioner kr. i Danmark. Et evt. underskud skulle forhindres med en såkaldt »put option« ved at banken kunne tilbagesælge aktierne til den danske stat med en bonus på 500 millioner kr. Altså en total »win-win-situation« betalt af danske skatteydere. Denne viden blev forligskredsen først gjort bekendt med i vage vendinger under de afsluttende forhandlinger. Da var det for sent at fortryde.
    De 6.300 DONG-medarbejdere fik mulighed for at købe aktiebaserede bonus´er på op til 450 millioner kr. Den amerikanske Sachs-direktør fik samme år en løn på 126 millioner kr. Handlen blev bistået af Danske Bank. Bankens pensionsselskab DANICA investerede efterfølgende flere hundrede millioner kr. i DONG.
    I 2011 investerede banken i det danske ISS. I den forbindelse mente SKAT sig snydt for 1,7 milliarder kr. og påbegyndte derfor en sag mod foretagendet. En ISS-direktør blev efterfølgende direktør for DONG ENERGY. Og Goldman Sachs havde betinget sig vetoret mod at fyre ham!!! I øvrigt købte ATP og PFA DONG-aktier for tre milliarder kr. De tre firmaer kom til at eje i alt 26 pct. af DONG-aktierne (ATP fem pct. og PFA to pct.).
    Efter afsløringen påstod blå Bjarne, at Goldman Sachs havde givet det højeste bud. Det var løgn. ATP havde afgivet et sammenligneligt bud. Men danskernes el-selskab skulle absolut sendes i skattely. ATP og PFA endte med en investering i DONG på hhv. 5 pct. og 2 pct. og Goldmann Sachs 19 pct. Det accepterede man ikke i Socialistisk Folkeparti. Torsdag den 30. januar 2014 trak Vilhelmsen sig fra SF-formandsskabet og meddelte partiets afgang fra regeringen. Samme dag blev aktiesalget til Goldman Sachs godkendt i Finansudvalget.
    Senere på året købte ATP og Danica Pension DONG-aktier for i alt 750 millioner kr. af Goldmann Sachs. Og det kunne udelukkende ske via skattelyet Caymanøerne. Derved undgik man skattebetaling.
    I marts 2015 godt et år efter salget var DONG-aktierne steget fra 31 milliarder kr. til 51 milliarder kr. Beviseligt havde man altså solgt aktierne til underpris. Blå Bjarne (S) og Schur ville ikke kommentere den sag fra deres flyverskjul. I 2015 hyrede Goldman Sachs tidl. statsminister Fjogh (V) til at bortforklare firmaets skatteunddragelse over for befolkning og politikere. Og det var formentlig den rette mand til jobbet. Hans egen indtægt havner nemlig også i skattely. Læs: Rasmussen Global i skattely

  • I 2015 udkom prisen for at fyre de fire luksus-direktører i DONG. Det kom til at koste selskabet og dermed kunderne i alt 100 millioner kr. Direktørerne fik 60 millioner kr. til deling og advokaterne 40 millioner kr. Ingen kvaler - kunderne betaler.

  • Finansministeriet og blå Bjarne (S) solgte en del af DONG til underpris i 2014 ved at fastsætte DONG-værdien til 31,5 milliarder kr. I 2016 besluttede rottweileren (V) i V-regeringen at børsnotere selskabet. Den 9. juni 2016 blev DONG-aktierne solgt svarende til en markedsværdi på 98,2 milliarder kr. De nye ejere blev den danske stat med 50,4 pct., New Energy Investment med 14,7 pct., SEAS-NVE Holding A/S med 9,6 pct., ATP med 4,0 pct., nye investorer med 17,4 pct. og andre med 3,9 pct. Goldman Sachs med en oprindelig investering på otte milliarder kr. tjente omkring 15-19 milliarder kr. på handlen. De fem DONG-topchefer tjente samlet omkring 60 millioner kr. på deres medarbejderaktier. Dem havde de tidligere købt billigt ved at undervurdere DONGs markedsværdi sammen med Goldman Sachs og Blå Bjarne (S). I starten af 2017 efter tre års ejerskab var Goldman Sachs aktieandel på 8 milliarder kr. steget til omkring 20 milliarder kr. Firmaet valgte herefter at sælge ud af aktierne for 12 milliarder kr. Hokus pokus. Skatteyderne mistede en milliardformue. Enhedslisten kaldte fidusen »tyveri ved højlys dag«. »Det er en uendelig trist skandale, som aldrig må gentage sig.....« - udtalte Poul Nyrup Rasmussen (A) om sagen.

  • I øvrigt tager DONG pr. 1. januar 2017 et gebyr for at udbetale et tilgodehavende med check eller bankoverførsel til el-kunderne. Kunder tilmeldt Betalingsservice bliver ikke berørt af gebyret. Man kan som kunde pålægge DONG et rykkergebyr ved for sen betaling.

    Elpriserne bliver ved med at stige. Nu forstår man hvorfor. Luksuslønninger, bonusordninger, skattely og gyldne håndtryk. De fine herrers DONG-fest ville kunne finansere flere regioners elforbrug i et år. Utroligt. Man må håbe, at folk skifter el-selskab. Læs: El-regninger eksploderer


    E.On Danmark A/S
    Det tyske E.On AG er verdens største privatejede energiselskab. Hovedkvarteret ligger i Düsseldorf. Selskabet beskæftiger 93.000 medarbejdere og betjener 35 millioner kunder over hele verden. Formålet med selskabet er at tjene penge. Gennem et sindrigt system af selskaber og underselskaber kanaliseres pengene til Tyskland.
    I år 2000 købte E.On AG de såkaldte barmarkedsværker af det danske NESA. Købet var i fuld overensstemmelse med VK-regeringens liberale principper om fri konkurrence og frie markedskræfter. E.On Danmark A/S blev oprettet som et underselskab til det svenske E.On Sverige AB. E.On Danmark leverer el, gas og især fjernvarme fra otte værker til almindelige mennesker på Sjælland via underselskaberne E.On Varme og E.On Produktion. Disse selskaber har monopol på varmeudledning i forsyningsområdet. Og hvad er nu problemet i det? Det afslørede Operation-X på TV2 den 29. september 2011.
    Ifølge dansk lovgivning skal et fjernvarmeværk være udgiftsneutral. Værket må ikke tjene penge på de almindelige småkunder. Desuden skal regnskaberne være gennemsigtige for kunderne. Og hvordan omgik det tyske E.On AG denne lovgivning? Ganske enkelt. De lokkede kunderne ind med billige startpriser. Herefter steg varmeregningerne med ekspresfart. Pr. 2011 betalte småkunderne på Sjælland ca. fem gange mere for varme end kunderne i det billigste danske varmeværk. Pensionister og nye boligejere fik svært ved at varme boligen op. Deres huse blev usælgelige på grund af de tårnhøje varmeudgifter. Kunderne blev i strid med lovgivningen nægtet adgang til specificerede regninger. Og Energitilsynet, som har tilsynspligten, kunne heller ikke få adgang til og gennemskue regnskaberne. E.On´s advokater var for dygtige og smarte.
    I udsendelsen påstod et par direktører fra E.On Produktion, at de høje priser skyldes underdækning (underskud) fra det opkøbte NESA på 33 millioner kr. Men det er løgn. En tidl. NESA-direktør benægtede et sådant underskud. Så forsøgte de sig med en forklaring om højere danske energiafgifter. Men det har andre billigere danske varmeværker jo også. Man fik ingen fornuftig forklaring på de tårnhøje priser. Kun ynkelige bortforklaringer på firmaets udnyttelse af monopolet og småkunderne.
    I øvrigt kan man opsige aftalen med E.On Danmark A/S med et halvt års varsel. Det koster ca. 120.000 kr.!!!!! Hvad er pointen i alt dette? Hold for alt i verden fingrene langt væk fra en aftale med E.On Danmark A/S.


    El-regninger eksploderer
    VK-regeringen nationaliserede i 2004 den danske energisektor. DONG tvangskøbte ELSAM og etablerede reelt et statsmonopol på el-forsyning i Danmark. Den tidligere amtsborgmester (V) i Sønderjylland blev puttet ind som formand. Den loppetjans gav ham 300.000 kr. i årligt honorar (ved siden af hans velbetalte politikerjob). Hvad blev den forventede konsekvens for forbrugerne? Højere el-priser.

    Den 1. april 1977 indførte man en statsafgift på to øre pr. forbrugt kilowatt-time i Danmark (svarende til syv øre i 2011-priser). Herefter eksploderede afgiften til en vanvittig verdensrekord i 2012 med en afgift på 64 øre pr. kilowatt-time. Dette år betalte den alm. forbruger og virksomhederne i alt 11,6 milliarder kr. i el-afgift til staten. Ca. 70 pct. af el-regningen var statsafgifter. El-selskaberne fik 15 pct. Betalingen for el udgjorde de sidste 15 pct.

    Hanne fra Hinnerup ved Aarhus oprettede i 2008 det lille anpartsselskab Get Through Power. Her kan man for 25 kr. tilmelde sig en plads på en fællesauktion gående ud på at få det billigste tilbud på el fra el-selskaberne. Et par af de store el-selskaber truede med at kvæle firmaet i starten. En aftale løber et halvt år. Der er penge at spare. Se mere på: fællesauktion.dk

    El-regningerne er blevet en pengemaskine for staten med komplet vanvittige afgifter. Politikerne har mistet enhver jordforbindelse. De stjæler med arme og ben. Se et eksempel på en el-regning fra 2012 nedenfor (DONG-ENERGY). El-forbruget på regningen er på 69,34 kr. Slutregningen lyder på 673,28 kr. Simpelt tyveri. Komplet vanvittigt.


    El-regning 2012
    Forbrug og afgift Beløb (kr.)
    Basispris (forbrug)
    El-abonnement
    Transport af el
    Offentlige forpligtelser
    Netabonnement
    El-afgift
    El-distributionsbidrag
    Energispareafgift
    Tillægsafgift på el
    Moms

    Total
    69,34
    30,00
    62,50
    42,84
    161,98
    136,74
    8,54
    13,66
    13,02
    134,66

    673,28
    Forklaring:
    Basispris: den reelle betaling for el-forbruget
    El- og net-abonnement: udgifter til el-måler, administration i DONG og div. statsafgifter
    Transport af el: afgift til stat og DONG for det statsejede el-net
    Off. forpligtelser (PSO): statsafgift til forskning i grøn energi
    El-afgift: den oprindelige statsafgift indført i 1979
    El-distributionsbidrag: statsafgift indført i 1999 pga. privatisering
    Energispareafgift: CO2-afgift indført i 1992
    Tillægsafgift: statsafgift indført i 2011





    Ambassaderne



    De små konger - danske ambassadører
    Den danske befolkning er repræsenteret i udlandet ved 69 ambassader, 11 generalkonsulater og en række handelskontorer. Udgifterne til dette diplomati betales af danske skatteydere. Vi taler om hundredevis af millioner af kroner.
    Ambassadørerne på de 69 ambassader er udvalgt af Udenrigsministeriet i Danmark. De er små konger. De tror, at deres lort er lavet af det reneste guld. De lever og bor i den vildeste luksus. Store palæer med tjenestefolk og swimmingpools. Privatchauffører og et helt hof af underdanige kontorfolk. Deres ulejlighed bliver belønnet med 70.000-80.000 kr. om måneden. Dertil kommer en fed pension samt frie rejser til Danmark og skatteyderbetalte »ude-ferier«.

    Ambassadørernes arbejde består i at gå til møder og læse aviser. Med jævne mellemrum laver de en rapport om totalt ligegyldige ting. Den bliver herefter arkiveret i Udenrigsministeriet. På denne måde går hele deres driverliv med skatteyderbetalt luksus og papirnusseri. Efter nogle år betragter de sig selv som ophøjede guder og befolkningen som deres undersåtter. Hvis de undgår at kvaje sig, kan de henslæbe hele deres arbejdsliv i dette luksuriøse skatteyderbetalte paradis.

    Nu skulle man tro, at 80.000 kr. om måneden ville være nok. Næeh, nej. Med den største selvfølgelighed rager den typiske diplomat hver 25-øre til sig. Enhver ambassadør har en repræsentationskonto. Når der inviteres officielle gæster, har man lov til at bruge et bestemt beløb pr. gæst. Man får lokale leverandører og kokke til at lave det billigst mulige arrangement, således at de faktiske udgifter ligger langt under det beløb, man må bruge. Differencen stopper man i lommen. Bare et lille eksempel.

    Udtjente, nedlagte og hjemsendte ambassadører fortsætter deres skatteyderbetalte luksusliv i Danmark. I Udenrigsministeriet får de deres eget kontor i bygningerne ved havnefronten på Asiatisk Plads i København. Deres tilstedeværelse er totalt overflødig. De lever en højbetalt skyggetilværelse uden fornuftige arbejdsopgaver. Møder kl. 09:00. Går hjem kl. 14:00. Fører sig vedvarende frem som små konger. På denne måde kan de henslæbe adskillige arbejdsår indtil deres fede pension. Den har skatteyderne også betalt.

    Diplomatiet og Udenrigsministeriet er omgærdet af et uforståeligt højrøvet snobberi. Hvis man kommer i knibe i udlandet, kan man få sig en grim oplevelse, hvis man henvender sig på en dansk ambassade. Man risikerer meget let at blive mødt med afvisning og arrogance. Du er til for ambassadens skyld - ikke omvendt. Vær så god at betale verdens højeste skat. Velbekomme.


    Diplomatisk immunitet
    En diplomat er en udsendt officiel repræsentant fra et land. Eksempelvis ambassadører, sagsbehandlere, sekretærer og chauffører. Ifølge Wienerkonventionen fra april 1961 er diplomater beskyttet af såkaldt »diplomatisk immunitet« under deres ophold i udlandet. Inden accept af en ambassadør eller forsvarsattaché forsøger Udenrigsministeriet at undersøge vedkommendse baggrund for problemadfærd, kriminalitet mv. Men det er ofte ikke muligt på grund af tavshedspligt og hemmelighedskræmmeri. I realiteten må man bare acceptere de tilsendte personer. De kan ikke anholdes og retsforfølges for kriminalitet under udstationering. De forventes at respektere værtslandets love og regler. Myndighederne kan henvende sig til ambassaden eller hjemlandet og beklage sig over diplomaternes uhensigtsmæssige adfærd. Herefter kan en diplomat kaldes hjem til skideballe. Det sker bare utroligt sjældent. I virkeligheden kan de skabe og vanarte sig til den helt store guldmedalje uden konsekvenser.
    Eksempelvis fører den saudiarabiske ambassadør i København sig frem som en konge. I 2009 blev 2. ambassadesekretær taget af politiet med en promille på 1,14 i sin BMW på Amager. Han slap med en advarsel. Samme år påbegyndte ambassaden et ulovligt byggeri på matriklen i Hellerup på Lille Strandvej nord for København. Det måtte de opgive efter naboklager. Ambassadens diplomater parkerer ulovligt efter forgodtbefindende. Årligt sender Parkering København lister til Udenrigsministeriet med de mange ubetalte parkeringsbøder. Det blev til 62 bøder i perioden 2010-2015. Herefter henvender man sig forsigtigt til ambassaden. Men araberne klasker sig bare på lårene af grin.
    Ambassadøren hersker på ejendommens 600 kvm. som en enevældig konge. Han forlanger at blive tiltalt som »Deres excellence«. Ved ankomst og udgang forlanger han dørene åbnet og lukket af personalet. De udenlandske fattige medarbejdere lever og arbejder under slavelignende forhold med op til 100 arbejdstimer pr. uge. De fillipinske stuepiger bliver beordret til at være til rådighed døgnet rundt i ugens syv dage til 40 kr. i timen med kun fire ugers årlig ferie. Det er klare brud på danske overenskomster. Ved ansættelse af lokal arbejdskraft giver Udenrigsministeriet kun opholdstilladelse ved underskrift på en standardkontrakt med nogle minimumskrav til medarbejdernes arbejdsbetingelser. Eksempelvis forpligter ambassaderne sig til at udbetale en skattefri løn på 6.916 kr. pr. måned plus kost og logi samt betalt hjem- og udrejse. Men det blæser araberne på. Desuden forlanger de en vanvittig froskelsbehandling under indlæggelse på danske hospitaler. Ekstra Bladet afslørede de horrible tilstande i 2015. Læs: Forskelsbehandling på danske sygehuse

    I en årrække op til 2007 var Mohammed Ibrahim al-Hejailan ambassadør for Saudi-Arabien i Danmark. Forinden var han blevet smidt ud fra sit job som saudisk ambassadør i Australien. Han skulle angiveligt have tævet en medarbejder på ambassaden. Den australske udenrigsminister bad ham derfor skride ud af landet. Herefter blev »problemet« sendt til Danmark som ambassadør. Og det var helt på beregning. Danske politikere tør nemlig ikke smide et sådant fæhoved ud på grund af fetaost-eksporten til de arabiske lande.

    I marts 2015 bad retsordføreren fra Dansk Folkeparti den socialdemokratiske udenrigsminister udlevere nationaliteten på de udenlandske diplomater, der har forbrudt sig mod den danske lovgivning. Det nægtede udenrigsministeren. »Af hensyn til Danmarks udenrigspolitiske interesser, herunder forholdet til andre lande eller internationale organisationer, oplyser Udenrigsministeriet ikke nationaliteten på de pågældende personer« - lød svaret til Folketingets Udenrigsudvalg. Kriminelle udenlandske psykopater, voldtægtsforbrydere, hærværksmænd, spiritusbilister mv. har altså frit spil i Danmark under dække af diplomatisk immunitet og danske myndigheders bævrende angst over for badutspringerne i deres bananrepublik-hjemlande.

    I 2013 var der registreret 1.968 mennesker med diplomatstatus i Danmark. Heraf var 980 direkte involveret i diplomatisk arbejde. Resten var pårørende.


    Luksusløn til ambassadører
    I 2011 ansøgte Ekstra Bladet om aktindsigt hos Udenrigsministeriet angående lønforhold for ambassadører. Aktindsigt skal som hovedregel gives inden for 10 dage. Men oplysningerne blev først tilgængelige for avisen efter seks måneder. Det er der naturligvis en grund til. Befolkningen må ikke vide noget om pengesvineriet i udenrigstjenesten. Ambassadørerne får en surrealistisk høj løn for ikke at røre en finger.
    Det viste sig, at 28 af de bedst betalte ambassadører i 2011 i gennemsnit tjente 1,6 million kr. årligt før skat. Den bedst betalte ambassadør fik en årsløn på knap 2,5 millioner kr. før skat. Han var den bedst lønnede embedsmand i Danmark. Når man i beregningen inkluderede værdien af luksusboligerne, så røg årslønnen op over 4 millioner kr. hos de højestlønnede. Hvis man medregner værdien af diverse skatteyderbetalt fryns, så ligger niveauet endnu højere. Eksempler på ambassadørlønninger (pr. år før skat):

  • Peking, Kina (druk-ambassadøren): 2,46 mio.
  • Canberra, Australien: 1,95 mio. kr.
  • London, England: 1,9 mio. kr.
  • New York, USA: 1,9 mio. kr.
  • Tokyo, Japan: 1,89 mio. kr.
  • Tel Aviv, Israel: 1,79 mio. kr.
  • Rom, Italien: 1,79 mio. kr.
  • Paris, Frankrig: 1,7 mio. kr.
  • Addis Ababa, Etiopien: 1,68 mio. kr.
  • Bruxelles, Belgien: 1,63 mio. kr.


    Luksusboliger til diplomater
    Danske embedsmænd udsendt til udlandet af Udenrigsministeriet bor typisk i den vildeste luksus. Lige fra sekretærer til ambassadører. Kun de bedste kvarterer i hovedstæderne er gode nok. Kostbare danske arkitekttegnede møbler er en selvfølge i ambassadørboligerne. Swimming-pools er hyppige - selv hos de lavest lønnede sekretærer. På denne måde nyder diplomaterne livet i luksus under fremmede himmelstrøg på skatteydernes regning. Og man taler ikke om de luksuriøse forhold til udenforstående af angst for, at tingene havner i medierne. Man vil jo helst bevare sine privilegier. De lejede boliger havde i 2011 en gennemsnitlig månedlig husleje på 23.500 kr. svarende til en årlig udgift på 128 millioner kr.
    Nogle udgiftseksempler nedenfor (kilde: Ekstra Bladet, nov. 2011):

  • I Whasington i USA koster ambassadefolkenes huslejer årligt 4 mio. kr.
  • I Paris bor den danske ambassadør i en enorm lejlighed ved siden af triumfbuen på Boulevarde Avenue Foch til en månedlig husleje på 113.288 kr. svarende til 1.359.528 kr. om året. Medarbejdernes totale huslejeudgifter beløber sig årligt til 6,7 mio. kr.
  • I Prag i Tjekkiet bor ambassadøren på 424 kvm. fordelt på tre etager på en af de dyreste adresser til en månedlig husleje på 86.165 kr. svarende til 1.033.988 kr. årligt.
  • I Singapore koster ambassadørens månedlige husleje 95.654 kr. svarende til 1.147.848 kr. årligt.
  • I Bruxelles i Belgien koster ambassadefolkenes huslejer staten 14,2 mio. kr. årligt.
  • I New Delhi i Indien bor ambassadøren på »Billionaires Boulevard« i en kæmpevilla til 320 millioner kr. på en 3.689 kvm. grund med særskilte bygninger til tjenestefolkene. I samme by betaler staten årligt 4,3 millioner kr. i husleje for adskillige ambassadefolk med boliger på 200-300 kvm.
  • I Beijing i Kina koster dioplomaternes årlige husleje 4,1 mio. kr.
  • En af de billigste huslejer mht. ambassadørboliger ligger i Nicosia på Cypern til 660.828 kr. årligt.

    I øvrigt skal man aldrig udleje sin bolig til en diplomat fra et obskurt »fup-land«. Man risikerer at miste sine penge. I perioden 2009-2012 udlejede en person sin luksuslejlighed i Hellerup nord for København til 2. sekretær på Brasiliens Ambassade. Pludselig stoppede diplomaten med at betale husleje og forbrugsudgifter. Da ejeren kom ind i lejligheden vha. en låsesmed, fik hun sig et ckock. Møbler og gulve var ødelagt. Køkken og badeværelse var efterladt i et stort svineri. Fogedretten i Lyngby idømte diplomaten en bod på 92.949 kr. Regningen blev aldrig betalt. Diplomaten blev forflyttet til ambassaden i Stockholm i Sverige. Her førte han sig frem som stor mand i »Nordic Polo Club« med et bijob som »communications director«.


    Dansk Kina-ambassadør fik skriftlig advarsel
    I 2010 forærede en ung dansk medarbejder ved den danske ambassade i Peking nogle gratis billetter til sine venner til Caroline Wozniaki´s kampe ved China Open i oktober 2010. Billetterne var tilsyneladende beregnet ambassadens folk. Nu forsvandt de ud i den blå luft. Det blev den højtlønnede ambassadør så tosset over, at den unge mandlige medarbejder fik en skideballe. Den var så voldsom, at han pissede i bukserne af skræk!! Han sendte en klage over episoden til Udenrigsministeriet i Danmark.
    Den 22. november 2010 blev ambassadøren af ministeriet tildelt en skriftlig advarsel jævnfør tjenestemandslovens paragraf 24 over det skete. Det ville han dog ikke kommentere over for Ekstra Bladet i januar 2012.
    Samme ambassadør var tidligere direktør for Udenrigsministeriet. »Han er ubehagelig. Og han elsker at være frygtet. Og er ekspert i at skabe usikkerhed......« - udtalte en medarbejder til Berlingske i 2009. I ministeriet var han frygtet for sin nedladende, stirrende og vrede facon over for underordnede medarbejdere. Læs mere om samme mand i afsnittet om sprutkørsel nedenfor.
    Som man siger på nordjysk:

    Når skidt kommer til ære, så ved det ikke, hvordan det skal være...



    Dansk USA-ambassadør taget i sprutkørsel
    I oktober 2005 fik direktøren for Udenrigsministeriet nyt job som ambassadør i Whasington D.C. Et højtlønnet og højt priviligeret job som Danmarks repræsentant i USA. Søndag den 25. januar 2009 afslørede Ekstra Bladet hans sprutkørsel.

    I december 2007 var den fine diplomat på skiferie sammen med konen og deres tre børn i Stratton Mountains i staten Vermont i det nordøstlige USA. Lørdag aften den 29. december var familien ude at spise i Stratton. Sent på aftenen kørte de tilbage mod ferielejligheden ikke så langt derfra. Konen sad på passagersædet. De tre børn sad på bagsædet. Skjult i vejsiden holdt en politibil. Og betjenten observerede, at den sølvgrå minivan Toyota Sienna med diplomatfamilien kørte 60 km/t. på en vej, hvor hastighedsgrænsen er 40 km/t. Kl. 23:13 eftersatte han derfor bilen for fuld sirene og blå blink. Men det anfægtede ikke ambassadøren. Han fortsatte kørslen en halv kilometer, før han standsede.

    Betjenten gik hen til bilen. En dunst af sprut emmede ud, da vinduet i førersiden blev rullet ned. Herefter spurgte betjenten, om han havde drukket. »Jeg har ikke drukket..... Jeg drikker aldrig.....« - udtalte ambassadøren. Efterfølgende indrømmede han dog at have drukket vin til middagen. »Jeg er diplomat..... Jeg er ambassadør for Danmark og ikke underlagt amerikansk lovgivning.....« - udtalte han, idet han således påberåbte sig sin diplomatiske immunitet. Samme smøre blev gentaget, da han blev bedt om at fremvise sine personlige papirer. Et alkometer viste, at han havde en spirituspromille på 0,85. Og nu blev han pludselig højtråbende og insisterende. Han nægtede at deltage i en mere nøjagtig måling. Han foreslog, at konen kørte bilen hjem. Men det ville betjenten ikke være med til. Hun blev efterfølgende målt til en promille på 1,87. En tilkaldt betjent kørte herefter familien hjem kl. 23:57.
    En politirapport på tre tætskrevne sider om hændelsen blev skrevet på sherifkontoret. Den medførte en færdselsbøde på 372 dollars og frakendelse af kørekortet i tre måneder. Bøden nægtede han i første omgang at betale. Derfor blev der sat et retsmøde om sagen til den 24. april 2008. Først den 11. april 2009 blev bøden betalt.
    Og nu skulle man tro, at den fine ambassadør selv orienterede Udenrigsministeriet i Danmark. Men næeh nej. Han regnede med, at de amerikanske myndigheder automatisk ville sende rapporten til ministeriet. Han havde altså ikke selv foretaget sig noget i den anledning. Sagen var herefter »hemmelig« indtil Ekstra Bladets afsløring i 2009.

    Efter afsløringen gik udenrigsminister kloge-Åge (K) i skjul (han er tidl. straffet for sprutkørsel). Sagen blev tørret af på en personalechef. Og ambassadøren blev bedt om en redegørelse. Den 27. januar 2009 udkom en pressemeddelelse fra Udenrigsministeriet. »Udenrigsministeriet har over for ambassadøren understreget den særlige forpligtelse, der ligger for Udenrigsministeriets udsendte medarbejdere, til at overholde opholdslandets love og regler. Endelig er det blevet understreget, at Udenrigsministeriet i sådanne tilfælde straks bør orienteres om det hændte« - lød skideballen. Herefter blev sagen lukket.

    Nogen mener, at afsløringen var et hævntogt mod ambassadøren. I en artikel i Berlingske Tidende i januar 2009 udtalte en anonym topdiplomat i Whasington D.C., at »hvis Fogh får svært ved at få et hurtigt møde (med Barack Obama, red.) vil det både belaste statsministerens pondus op til klimatopmødet og naturligvis svække ham i en dansk indenrigspolitisk virkelighed«.
    Det blev Fogh sur over. Man gættede på, at udtalelsen stammede fra den danske USA-ambassadør. Han havde i sin tid som direktør i Udenrigsministeriet tidligere bekæmpet uld-i-mund (A) og siden hen Fjogh (V) i deres bestræbelser på at optræde som betydningsfulde verdensmænd. Nogen i Venstre lækkede derfor ambassadørens sprutkørsel til Ekstra Bladet. Under alle omstændigheder begik den fine diplomat flg. fejl:

  • Han satte sig bag rattet i spirituspåvirket tilstand
  • Han kørte for stærkt
  • Han fortsatte kørslen med en politibil i hælene
  • Han løj over for betjenten
  • Han foreslog, at konen skulle køre bilen - selv om hun var beruset
  • Han undlod at informere Udenrigsministeriet om sagen

    Samme ambassadør blev kraftigt kritiseret for sin sendrægtige indsats efter jordskælvet og flodbølgekatastrofen i sydøstasien i juledagene i december 2004. På det tidspunkt var han direktør for Udenrigsministeriet. Efter at 46 danskere og 280.000 mennesker druknede i tsunamien, ventede han i to dage med at dukke op i ministeriet for at assistere med koordineringen af hjælpeindsatsen. Og først efter fem døgn kontaktede han den danske ambassadør i Bangkok i Thailand. Højrøvethed for fuld udblæsning. Læs: Det Konservative Folkeparti



    Svindel på danske ambassader
    I perioden 2000-2011 fyrede Udenrigsministeriet 18 medarbejdere på danske ambassader i udlandet for korruption, bedrageri og tyveri. Det afslørede B.T. i juli 2011 efter aktindsigt.

  • I 2005 blev en dansk ambassade-attache fyret fra jobbet som udsendt medarbejder for Udenrigsministeriet i Tirana i Albanien. Han og konen havde sendt en privat mobilregning på 45.000 kr. videre til udenrigsministeriet. Konens mobiltelefon, gardiner og 119 massagebehandlinger måtte skatteyderne også betale.

  • I november 2007 måtte man fyre den lokale chauffør på generalkonsulatet i Shanghai. Han havde brugt konsulatets tjenestebil til privat sort hyrevognskørsel.

  • I Syrien blev en chauffør fyret fra ambassaden for at have brugt tjenestebilen privat og kørt galt i denne.

  • I Zambia blev tre chauffører fyret for at have solgt fælge fra en tjenestebil.

  • En regnskabsassistent i Tanzania blev fyret for ved hjælp af falske cheks at have indsat 306.000 kr. af ambassadens penge på en privat konto.

  • Den 23. maj 2007 måtte Udenrigsministeriet informere Rigsrevisionen om, at en kvindelig sekretær på den danske ambassade i Bagdad i Iran havde bestukket sig til 100.000 kr. Hun havde formidlet varekøb gennem forskellige lokale leverandører til ambassaden til priser, der lå 20-30 pct. over normalprisen. Differencen havde hun stukket i lommen. Hun blev fyret men ikke politianmeldt.

    Før år 2000 var medarbejderne på de danske ambassader i overvejende grad udsendt fra Danmark af Udenrigsministeriet. Men det blev i længden for dyrt. Man skulle betale udetillæg, flybilletter, lokalferier, sygeforsikringer og logi mv. Derfor begyndte man at ansætte lokale udenlandske medarbejdere. I 2011 var ca. 50 pct. af ambassademedarbejderne udlændinge. Og dermed steg risikoen også for svindel. Det siger sig selv.



    Ambassade med ubetalte regninger
    I 2003 lavede briterne en betalingsring med et gebyr for biler på 10 Pund i Londons centrum. I perioden 2003-2011 kørte diplomater fra den danske ambassade i London gennem betalingsringen 2.254 gange. Uden at betale gebyret. Med bøder for ubetalte bompenge løb regningen til ambassaden op i 2,2 millioner kr. i oktober 2011 (kilde: Ekstra Bladet). De højrøvede diplomater er ligeglade. Den regning tager skatteyderne.



    Rusland truer Danmark
    I 2012 på et NATO-møde i Canada aftalte man at opbygge et såkaldt »missilskjold« til forsvar mod indtrængende missiler fra især muslimske lande i Mellemøsten. Systemet skulle stå færdigt i 2022. I 2015 overvejede danske politikere at tilslutte sig systemet. Naturligvis. Det psykopatiske iranske diktatur var i fuld gang med at producere atombomber. Nu risikerer den danske befolkning at få en atombombe i hovedet for at have offentliggjort tegninger af profeten Muhammed.
    Så kom den russiske ambassadør i Danmark springende ud fra træværket med trusler. »Jeg tror ikke, at danskerne helt forstår konsekvenserne af, hvd der sker, hvis Danmark tilslutter sig det amerikansk-styrede missilforsvar. Sker det, bliver danske krigsskibe mål for russiske atommissiler.....« - lød det fra den simple bondeknold fra ambassaden på Østerbro i København. I december 2014 gav han Sverige en omgang. »De svenske myndigheder fortalte også for nylig, at der var en U-båd i deres farvande. Det var der ikke..... jeg er bange for, at svenskerne meget ofte besøger Pusher Street.....« - lød det fordrukkent i Berlingske fra ambassadøren.
    Som bekendt drikker russere vodka, som vi andre drikker saftevand. Derved flygter de mentalt væk fra deres selvskabte fattigdom og vanvittige levevilkår. Den russiske ambassadør er et bevis på påstanden.

    Na zdorovje





    Danske Spil, DUF og politisk ungdom



    Danske Spil
    I perioden 1948-2012 eksisterede der et nidkært statsligt spillemonopol i Danmark. I mange år hed monopolet »Tipstjenesten«. I juni 2006 skiftede det navn til »Danske Spil«. I denne periode tillod dansk lovgivning ikke andre virksomheder at drive lotteri. Og hvorfor ikke? Fordi spillene skovler penge ind til politikerne. Det er ulovligt ifølge EU-reglerne. »Monopoler er ulovlige, hvis de opmuntrer folk til at spille eller har som formål at sikre staten en indtægt« - siger en dom fra EU-domstolen. Ethvert fæhoved inklusive EU-jubelidioterne burde vel kunne forstå den besked. Men nej. Danske politikere uanset partifarve var ligeglade. De fortsatte (næsten) uanfægtet med ulovlighederne.
    Den 1. januar 2012 blev den danske spillelov delvist liberaliseret (delvist lovliggjort). Danske Spil har stadig monopol på lottospil, skrabespil, bingo og hestesport. De såkaldte »tipsmidler« stammer fra disse spil. Sportsbetting, online-poker og online-kasino kan drives af private aktører mod at købe en kostbar licens og betale 20 pct. af bruttospilleindtægten til staten. Det er bevidst hårde krav. Derfor kan det være svært at få en sådan forretning til at køre rundt. Og derfor sad Danske Spil på 59,4 pct. af dette danske online-marked i 2012. Et marked, som tidligere var helt ulovligt at drive i Danmark.

    I 2013 ejede staten 80 pct. af Danske Spil (opdelt i Danske Licens Spil og Danske Lotteri Spil). Dansk Idrætsforbund (DIF) og Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) ejede hver 10 pct.
    »Danske Automatspil« er et datterselskab af Danske Spil. I 2001 fik dette foretagende 50 millioner kr. af tipsmidlerne til at etablere en række spillebuler - de såkaldte »Pitstop Sportsbarer«. I 2008 bestod kæden af 21 almindelige spillebutikker samt syv sportsbarer. Hver bar udlejes til en franchisetager. Formålet er at drikke folk fulde og få dem til at spille. 10 shots for 100 kr. og en tipskupon - lyder tilbuddet. Drinks serveres af friske piger til god musik i højtalerne. Hvis forretningen går dårligt, så kan lejeren søge om økonomisk støtte hos Danske Spil og evt. blive fritaget for huslejebetaling.

    Flere ministerier, Team Danmark og DGI og et utal af mystiske foreninger og privatpersoner får del i tipspengene fra monopolspillene. Ministerierne kalder deres andel for »puljepenge«. Regeringens ministre sidder og fordeler disse midler efter forgodtbefindende. De politiske ungdomsorganisationer bliver finanseret af tipsmidlerne via DUF (Dansk Ungdoms Fællesråd). Færøerne og Grønland bliver også tilgodeset. I 2004 var der en spilleomsætning på 9,7 milliarder kr. I gennemsnit taber hver dansker årligt 1.700 kr. på spillene. Samme år brugte man 100 millioner kr. på reklamer for spillene. Altså et klart brud på EU-lovgivningen. I øvrigt skal vi bemærke, at formanden i Tipstjenesten er hovedkassér i Venstre. Bijobbet som formand giver op til 300.000 kr. om året. De dejlige penge forsøder livet for vennerne i »familien«.

    Politikerne tilbeder EU og alt dets uvæsen. Når monopoler, skatter og afgifter skal harmoniseres med resten af Europa, så får piben pludselig en anden lyd. Så render de klynkende rundt og påstår, at Danmark har lov til at have egne regler. Det hænger naturligvis ikke sammen. Og hvordan kan staten tillade sig at finansere og eje virksomheder, der opfordrer til spil i kombination med alkoholindtagelse? Det er konkurrenceforvridende i forhold til det private forlystelsesliv og i direkte modstrid med officiel sundhedspolitik.


    Dansk Ungdoms Fællesråd - DUF
    DUF administrerer en del af tips- og lottomidlerne og fordeler dem videre til politiske ungdomsorganisationer, børne- og ungdomsarbejde og diverse ungdomsorganisationer. En del af pengene til disse organisationer kommer desuden fra EU og flere ministerier. Det drejer sig årligt om ca. 100 millioner kr. En del af pengene bruges på at drive DUF´s hovedkvarter i København med 25 ansatte. Og det lyder jo alt sammen meget godt. Eller gør det?
    I 2009 fik DUF ny generalsekretær. Efter kun tre måneder fratrådte han sit job med øjeblikkelig virkning. Han opdagede nemlig et totalt svineri med de betroede midler. Det ville han ikke lægge navn til. Rigsrevisionen afslørede herefter, at formanden og næstformanden havde for vane at hygge sig for pengene. Dyre middage og alkohol uden bilag med kuvertpris op til 875 kr. efter møderne. En udflugt til en afrikansk nationalpark med safari og overnatning på dyre hoteller var blevet betalt af DUF. Efter afsløringen måtte de to unge middagsherrer tilbagebetale 12.000 kr. for Afrika-turen og 4.635 kr. for drikkevarer købt efter kl 23:00 over et år.
    Rigsrevisionen afslørede desuden, at formanden og DUF-ledelsen havde aflønnet medarbejdere med »sorte« penge i form af gavekort. Ifølge skattereglerne skal sådanne kontantgaver uanset værdi opgives til SKAT. Det var de ikke blevet. Hverken af modtagerne eller DUF. Det er skattesnyd. »DUF har i flere tilfælde givet medarbejdere gaver i form af gavekort...... DUF har ikke opgivet disse beløb til SKAT...... Rigsrevisionen finder det ikke tilfredsstillende, at DUF ikke har overholdt skattereglerne......« - lød det i rapporten i september 2009.
    Formandens kæreste blev desuden ansat i en chefstilling for særlige indsatsområder i DUF. Den nye generalsekretær var blevet opfordret til at degradere en anden medarbejder for at gøre plads til hende. Da dette blev opdaget, ændrede man jobbeskrivelsen til »chefkonsulent« (kilde: Berlingske).
    Efter folketingsvalget den 15. september 2011 blev DUF-formanden ansat som særlig rådgiver til en årsløn på 835.000 kr. for den 26-årige skatteminister fra Socialistisk Folkeparti. Det er ikke løgn.


    Politiske ungdomsorganisationer
    Politikerne udnytter naive skolebørn som stik-i-rend-drenge og tjenestepiger. Børnene er organiserede i såkaldte politiske ungdomsorganisationer. De afholder møder og sodavandsfester. De slæber borde, stole og ølkasser til de politiske landsmøder. De går rundt på gader og veje og omdeler politiske pamfletter. Under valgkampene til folketingsvalgene løber de rundt med tynde blåfrosne knæ og snotnæser og hænger valgplakater op. Nogle af tjenestepigerne »går til hånde« på anden vis. Læs: Kneppe Kofod (S)
    Man skal ikke have ondt af disse børn. De bliver godt betalt. En del af betalingen kommer fra tipsmidlerne via Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF). Tilskuddenes størrelse afhænger af medlemstallet. Jo flere medlemmer desto flere penge. Organisationerne indberetter selv disse oplysninger. Det gik galt i 1992. Man opfandt ikke-eksisterende medlemmer for derved at score flere penge (»tipsmiddelsagen«). Ren svindel. Læs mere om svindel: Enhedslistens ungdomsorganisation - SUF
    De unge mennesker lærer i en tidlig alder at nyde livet på andres bekostning. DUF og andre støtteorganisationer finanserer alt, hvad disse pattebørn foretager sig i foreningsmæssigt øjemed. Derved skabes grundlaget for den besynderlige jeg-vil-ikke-selv-betale-mentalitet hos kommunal- og folketingspolitikerne. Nogle få af de unge mennesker ender nemlig som rigtige politikere. Og så går det galt. Disse højtbetalte herrer og damer kræver skatteyderbetalt luksus i enhver henseende. Sådan er de jo opdraget. Den mindste kop kaffe vil de have betalt. Selv topministre kvajer sig gerne offentligt for at undgå at hive deres egen tegnebog op af lommen. Læs eksempelvis:

  • Bilags-Lars (V)
  • Bambi (K)

    Se eksempler på fordeling af det generelle driftstilskud fra tipsmidlerne i tabellen nedenfor (kilde: duf.dk). Læg mærke til, at de fleste af beløbene stiger år efter år. Er det ikke mystisk?



    Modtagere af tipsmidler (beløb i kr.)
    Organisation 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012
    Danmarks Socialdemokratiske Ungdom 2.851.711 2.638.634 2.517.378 2.972.312 2.964.763 2.954.318 3.217.400
    Socialistisk Folkepartis Ungdom 2.628.629 2.854.697 3.259.041 3.255.712 3.434.686 3.609.938 2.829.116
    Konservativ Ungdoms Landsorganisation 1.853.560 1.770.172 1.705.934 1.738.391 1.654.924 2.123.506 1.969.376
    Venstres Ungdoms Landsorganisation 2.777.785 2.649.467 2.502.040 2.407.838 2.402.092 2.553.117 2.836.202
    Dansk Folkepartis Ungdom 812.500 715.000 614.092 612.625 635.071 700.994 812.096
    Radikal Ungdom af 1994 1.223.288 1.172.567 1.209.595 1.215.838 1.251.488 1.404.813 1.348.874
    Internationale Socialisters Ungdom 625.000 631.236
    Kristendemokratisk Ungdom 875.000 420.000
    Socialistisk Ungdoms Fælles Front (SUF) (Ø) 1.212.074 1.112.000 1.160.000 1.619.500 1.748.637 2.275.516




    Privilegier hos politisk ungdom
    De unge stik-i-rend-drenge og tjenestepiger fra de politiske ungdomsorganisationer nyder livet på andres bekostning. De fleste af pengene til fest og druk kommer fra tipsmidlerne via Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF).
    Snotnæserne i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) får også penge fra LO. På trods af, at LO-pamperne officielt ophørte med at støtte Socialdemokraterne og DSU i 2003. I 2011 fik DSU tre millioner kr. af LO. I 2012 var beløbet 2,7 millioner kr. Dermed kan DSU-formanden leve af at arrangere drukfester med en årsløn på 318.975 kr. Og medlemmerne rejser på ferie verden rundt for pengene. Alene i 2012 løb rejseudgifterne op i 187.400 kr. Den daværende DSU-formand rejste til Las Vegas, New York, New Delhi, Manila, Beirut og flere europæiske storbyer.
    Til gengæld for de mange LO-penge udelukker snotnæserne medlemmer, der hører hjemme i de gule fagforeninger.



    Privilegier hos politisk ungdom 2011 (beløb i kr.)
    Organisation Medlemmer Løn
    formand
    Repræs.
    formand
    Personale
    udgifter
    Rejseudgifter Ikke offentlig
    støtte
    Socialdemokratisk Ungdom (DSU) 3.100 318.975 90.376 2.827.510 149.318 3.000.000 fra LO
    555.000 fra S
    SF - Ungdom (SFU) 3.600 112.356 11.000 1.204.000 14.938 500.000 fra LO
    Konservativ Ungdom (KU) 1.800 156.000 15.000 498.000 93.506 0,0
    Venstres Ungdom (VU) 2.500 65.000 24.000 923.000 63.117 250.000 fra V
    DF - Ungdom (DFU) 700 0,0 1.428 22.312 40.994 0,0
    Radikal Ungdom 989 0,0 5.000 227.299 89.506 0,0
    Liberal Alliances Ungdom (LAU) 750 0,0 0,0 0,0 0,0
    (kilde: BT, jan. 2013)





    Digital Forvaltning



    IT-Danmark
    Danmark er ikke bare et lille land areal- og befolkningsmæssigt. Danmark er også et lille land IT-mæssigt. Danske IT-uddannelser er ikke gode nok. Kurserne og underviserne er ikke gode nok. Og eksaminerne ligger på et alt for lavt niveau. Derfor er den danske IT-branche tvunget til at ansætte tusindvis af »halvstuderede IT-røvere« og uerfarne medarbejdere i 20-årsalderen for at få tingene til at hænge sammen. Man henter 21-årige med ringe i næse og læber ind fra fortovet. De bliver sendt på et par billige kurser. Herefter placerer man dem foran skærmene med komplicerede IT-systemer. Her sidder de og leger, pjatter og fniser med hinanden på vagterne. Dette IT-pjat accepteres fuldt ud af både private og offentlige virksomheder. Legebørnene bliver nemlig spist af med en lav løn i forhold til de sjældne virkeligt kompetente IT-medarbejdere. I Danmark har vi ikke de nødvendige IT-kompetancer. Og de private IT-leverandører med manglende kompetancer spekulerer bevidst i at forsinke lovede IT-systemer for at score formuer på budgetoverskridelser fra det offentlige. Denne simple sammenhæng er ikke gået op for landets politikere. Det går naturligvis galt. Hvert år bruges milliarder af kroner på at skrotte, reparere og forhandle falske forsinkelser på underlødige IT-systemer leveret at IT-amatører. I 2012 vedtog man loven om digitalisering af den offentlige forvaltning under S-R-SF-regeringen. Herefter kørte tingene totalt af sporet. Læs nedenfor.


    IT-sikkerhed i Danmark
    I en rapport fra august 2014 lavet af revisionsfirmaet PWC fremkom skarp kritik af IT-sikkerheden i Danmark. Energinet.dk med hovedkvarter i Fredericia driver og ejer hele det danske el- og gastransmissionsnet. Virksomheden har ansvaret for at bringe strøm fra kraftværker og vindmøller ud i højspændingsnettet til forbrugerne. Altså en overordentlig kritisk del af landets infrastruktur. »Ved vores analyse har vi observeret væsentlige mangler på områderne for risikostyring, adgangsstyring, driftsikkerhed, leverandørforhold og styring af informationssikkerhedsbrud..... samlet er IT-sikkerheden ikke tilstrækkelig for en virksomhed, der driver kritisk infrastruktur.....« - står der eksempelvis i rapporten. Samme konklusion nåede Fort Consult frem til efter at have læst rapporten. Med andre ord. Energinet har ikke styr på en skid. En folkeskoleelev med lidt IT-kendskab kan på en dag nedlægge strømforsyningen til hele landet. Inklusive Christiansborg, forsvarets installationer, lufthavne og sygehuse.
    Hvad sagde vi!!


    IT-kaos med danske pas
    For ikke så mange år siden gik man på politistationen med et lille foto og bestilte sit pas. Efter 14 dage kunne man afhente passet. Ingen problemer. Så satte man IT-fæhovederne til at passe tingene. Så gik det naturligvis galt.
    IT-firmaet »Scantech Sikkerhedssystemer A/S« producerede på et tidspunkt nye danske pas til 44 kommuner. I perioden februar-marts 2015 leverede de 10.947 fejlbehæftede pas. Kundernes digitale fingeraftryk var ikke lagt ind i passet. Dermed risikerede man at stå med et totalt ubrugeligt pas langt væk i udlandet. Problemerne »skyldtes en fejl i noget software«. Med andre ord. Man havde igen sat nogle inkompetente amatører til at rode med tingene.


    Politikernes fejlslagne IT-projekter
    Når politikerne udbyder offentlige IT-projekter, så har de ofte helt urealistiske forventninger til systemernes funktionsevne. Og IT-leverandørerne tør ikke sige fra af angst for at blive hægtet af udbuddene. De lover guld og grønne skove og totalt urealistiske løsninger i forhold til deres IT-kompetancer. Og mange IT-firmaer spekulerer hemmeligt i at forsinke leverancerne for at score formuer i budgetoverskridelser fra det offentlige. Det tangerer ren og skær svindel. Det hele går galt. De offentlige forhandlere og skiftende politikere er ikke dygtige nok til at gennemskue svineriet. Eksempler nedenfor.

  • Skiftende regeringer har lovet hurtigt bredbånd til alle. I 2014 lovede VK-regeringen 100/30 mbit (100 megabit/s til download/30 megabit/s til upload) til alle i 2020. Men som bekendt er danske politikeres armbevægelser altid større end arbejdslysten og forstanden. I 2017 havde hver tiende bolig og virksomhed endnu ikke adgang til hurtigt bredbånd (kilde: Energistyrelsen). Omkring 270.000 adresser havde stadigt langsomt og visse steder et næsten ikke fungerende bredbånd. I juli 2017 lå gennemsnitshastigheden i landet på 63 mbit svarende til en 15-plads på verdensplan overgået af eksempelvis Sverige, Singapore, Hong Kong, Sydkorea og Rumænien. Og det er overordentlig mærkværdigt. Staten skovler årligt millionformuer ind på udlejning af licenser til teleselskaberne. Og selskaberne skovler milliarder ind fra kunderne. Alligevel kan ingen tage sig sammen til at udbygge den nødvendige IT-infrastruktur. I august 2017 ville energi- og forsyningsministeren (V) ikke garantere det lovede hurtige bredbånd i 2020. Same old story. Alt flyder for politikerne.

  • Under VK-regeringen i 2008 besluttede man sig for at privatisere og sælge KMD (Kommunedata) ejet af landets 98 kommuner. KMD blev herefter solgt til den svenske kapitalfond EQT og ATP og i 2012 til den amerikanske kapitalfond ADVENT og Sampension for 5,5 milliarder kr. I mange år havde KMD monopol på levering af IT-systemer til kommunerne. Det blev brudt i 2013 med indføring af udbud på nyt IT. Men KMD beholdt sit monopol på service- og konsulentbistand på mange af de gamle systemer.
    I 2017 krævede ATP 500 millioner kr. tilbage fra KMD på grund af en forsinkelse på 15 måneder af deres leverance af det nye IT-system Social Pension under Udbetaling Danmark (udbetaling af førtids- og folkepension). Samarbejdet var nu næsten gået i stå efter gentagne forsinkelser og udskiftning 15 gange af firmaets projektledere. Forsinkelserne havde givet KMD en gevinst på ca. 1,2 milliarder kr.

  • I Danmark boede der i 2016 omkring 5,5 millioner mennesker. Det svarer til befolkningen i en mellemstor amerikansk provinsby. Så skulle det være en ganske smal opgave for politikerne at indkøbe et fælles IT-system til brug for landets sygehuse. Men det er simpelt hen for svært. Hvert sygehus indkøber egne IT-løsninger fra skumle virksomheder, der lover guld og grønne skove. Man fylder afdelinger op med det rene IT-lort. Flere forskellige systemer, som aldrig kan synkroniseres på trods af firmaernes gyldne løfter. Hver dag året rundt spilder landets sundhedspersonale tusindvis af timer på idiotiske ikke-fungerende IT-systemer.
    I 2013 lod politikerne i Region Hovedstaden og Region Sjælland sig narre af embedsmændene til at indkøbe det fælles IT-system »Sundhedsplatformen«. Det amerikanske EPIC med NNIT som underleverandør vandt udbuddet med en pris for skatteyderne på 2,8 milliarder kr. I eksempelvis Holland kom samme system aldrig til at fungere efter hensigten. Men nu klappede danske lokalpolitikere, embedsmænd, ledere og underledere eurorisk i hænderne. Nu kom der en fantastisk IT-revolution på de sjællendske sygehuse. Det skulle kunne effektivisere arbejdsgangene og betale udgiften på 2,8 milliarder kr. allerede i 2016 og herefter årligt spare 575-910 millioner kr. på sygehusdriften. Det kom naturligvis ikke til at ske.
    Den 21. maj 2016 implementerede man Sundhedsplatformen på Herlev og Gentofte Sygehus i København. Øjeblikkeligt opstod et forventeligt IT-kaos. Ventetiderne steg. Patientudredninger måtte sendes til Rigshospitalet. Ordinationer, blodprøvesvar og patientindkaldelser forsvandt ud i den blå luft. Læger og sygeplejersker gik bag dørene og græd af afmagt og fortvivlelse. Imens gik skrivebordsfolket (ledere og politikere) i medierne og roste systemet til skyerne. De inviterede lean-konsulenter og psykologer ind på sygehusene for at stoppe platformen ned i halsen på medarbejderne. Ved den mindste kritik blev man inviteret ind på kontorerne til »faglige samtaler«. Den 5. november 2016 blev systemet indført på Rigshospitalet og herefter på de reserende sygehuse i de to regioner mod slutningen af 2017. Dette år viste en opgørelse et tab på 250 millioner kr. i både 2016 og 2017 på grund af lavere aktivitet som følge af platformen. Lægerne skulle nu bruge adskillige timer dagligt bag skærmen for at rode med IT i stedet for at tage sig af patienterne. I første halvår af 2017 faldt produktionen på hovedstadens sygehuse med 5,7 pct. svarende til et tab på 618 millioner kr. på grund af platformen. Ventetiderne voksede som forventeligt.
    Nu kunne regionspolitikerne slet ikke forstå nogen som helst ting. Embedsmændene (især fæhovederne på Regionsgården i Hillerød) havde jo lovet store besparelser fra første dag. Og nu viste det sig, at man i november 2012 havde haft konsulentfirmaet Oleto Associates til at udarbejde en økonomisk rapport over platformens implementering. En opgave til 1,56 million kr. som helt ulovligt ikke var kommet i udbud. Firmaet havde advaret embedsmændene om en kommende aktivitetsnedgang på sygehusene på grund af platformen. Så blev rapporten i al hemmelighed skrottet. Herefter hyrede man et andet konsulentfirma til at lave en ny rapport. Her var advarslerne om aktivitetsnedgang fjernet. På baggrund af dette skønmaleri valgte regionspolitikerne at vælge EPIC. De var simpelt hen blevet taget ved næsen af embedsmændene.
    Ifølge en undersøgelse foretaget af forskere offentliggjort i Lancet i 2017 lå det danske sundhedsvæsen som nr. 24 mht. at forhindre dødsfald. Andorra lå nr. 1 på listen som landet med det bedste sundhedsvæsen. Norge, Sverige og Finland lå højere på listen end Danmark. Naturligvis. Et lands sundhedsvæsen afspejler politikernes kvalitet og kompetancer. Her ligger Danmark næsten altid i bunden.

  • I 2010 påbegyndte man et udviklingsforløb af IT-systemet JFS (Juridisk Fagsystem) til landets domstole med leverandørerne Globeteam og Dansk System Industri A/S. I 2013 havde systemet kostet 106 millioner kr. med en budgetoverskridelse på 38 millioner kr. Man valgte herefter at videreudvikle systemet efter overvejelser om skrotning.

  • Ifølge dansk lovgivning er udveksling af oplysninger og personlige data mellem praktiserende læger og deres patienter fortrolige. Lægerne har tavshedspligt i forhold til modtagne oplysninger om patienterne. En hel flok mærkelige mennesker forstår ikke dette simple faktum.
    I 2007 i en overenskomst mellem Danske Regioner og Praktiserende Lægers Organisation (PLO) fik lægerne besked på at installere programmet DAMD på deres computere til indsamling af data om sukkersygepatienter til databasen Dansk Almenmedicinsk Kvalitetsenhed, DAK-E. Den slags går altid galt. I Danmark har vi ingen IT-folk med evner til den slags ting. Programmet indsamlede helt ulovligt data som diagnoser, behandling, blodprøver mv. på helt andre patientgrupper uden deres vidende.
    I 2010 fik alle praktiserende læger besked på at installere programmet til indsamlig af oplysninger på alle patienter. Og nu blev de dybt fortrolige oplysninger lagt ud på Sundhed.dk. Her kunne hundredetusindvis af offentligt ansatte more sig med at læse de fortrolige oplysninger.
    I 2013 skærpede man lægernes pligt til at indsamle patienternes data på DAMD. Det fik to læger til at kritisere systemet og stille spørgsmål om tavshedspligten til Region Syd. Herfra fik man en sludder for en sladder. Så rullede skandalen. Statens Seruminstitut konkluderede efterfølgende, at man kun havde fået tilladelse til at indsamle data for nogle bestemte store sygdomsgrupper. Man havde altså overtrådt Sundhedsloven ved at indsamle fortrolige data på alle patienter. Samme gamle historie. Når folk, som ikke er vant til det, begynder at tænke, så går det galt.

  • I 2008 under VK-regeringen besluttede man sig for at anskaffe det nye sagsbehandlingssystem PROASK hos Arbejdsskadestyrelsen til erstatning for det 20 år gamle system SJP. Leverandøren STERIAS A/S vandt udbuddet til 163 millioner kr. I 2014 havde man brugt 120 millioner kr. til renter, licenser og drift mv. Derved var udgifterne kommet op på i alt 283 millioner kr. Men systemet virkede ikke efter hensigten. I 2014 skrottede man systemet efter anbefaling af konsulentfirmaet Deloitte. Efterfølgende måtte man genbruge det gamle SJP-system.

  • I 1996 under den socialdemokratiske regering og uld-i-mund som statsminsiter vedtog man at erhverve sig et nyt sagsbehandlingssystem for landets arbejdsformidlinger. Projektet fik navnet AMANDA. CSC vandt udbuddet med et budget på 214,4 millioner kr. Så gik det naturligvis galt. Intet fungerede. Medarbejderne måtte ringe til folk for at sikre sig korrekt kommunikation. Til sidst strejkede de i afmagt. Systemet var først klar til brug i 2003. Da havde man brugt 650 millioner kr. Alligevel kunne man ikke arbejde tilfredsstillende med skidtet. I 2008 blev det skrottet efter udgifter på omkring 1 milliard kr. Totalt vanvid.

  • I 2008 måtte man skrotte Domstolsstyrelsens IT-projekt »Civilstraffe« med et budget på 80 millioner kr. efter fire års forsinkelse. Man var blevet uenig med leverandøren Software Innovation. Tidlige havde Albertslund Kommune, Sorø Kommune og Bornholms Regionskommune også opsagt projekter med samme firma.

  • I 2008 fik Kort- og Matrikelstyrelsen under Miljøministeriet efter flere forsinkelser det nye IT-system MiniMaks. Det oprindelige budget lød på 20,9 millioner kr. Den endelige udgift kom op på 41,7 millioner kr.

  • I 2006 besluttede justitsminister ferie-Lene (K) sig for at indføre digital tinglysning. IT-firmaet CSC vandt udbuddet. Det gik helt galt. Eksempelvis blev budgettet overskredet med mindst 266 millioner kr. Læs: Tinglysningsskandalen

  • I 2003 besluttede justitsminister ferie-Lene (K) at indføre et digitalt sagsbehandlingssystem for politi, domstole og kriminalforsorg. IT-firmaet CSC og Scan Jour blev sat på opgaven med projektet POLSAG. Så gik det galt igen. Det oprindelige budget lød på 153 millioner kr. I 2012 havde man brugt omkring 500 millioner kr. på projektet. Det virkede stadig ikke. I februar 2012 blev skidtet skrottet. Læs: POLSAG-skandalen

  • I 1996 under den socialdemokratiske regering besluttede man sig for at indføre digitalt forsvar. Mærsk Data vandt udbuddet på det såkaldte DACCIS. De brugte herefter flere år på at finde ud af, at de ikke magtede opgaven. Firmaet blev solgt til SAAB Danmark. Det mislykkedes også. Efter 12 års forsinkelse og udgifter på 410 millioner kr. måtte man skrotte systemet i 2008. SAAB blev i 2013 dømt til at tilbagebetale forsvaret 200 millioner kr.

  • Forsvarets IT-system DEMARS til knap 1,2 milliard kr. leveret af IBM blev i perioden 1999-2004 udviklet på baggrund af ERP-systemet SAP. I 2008 var der så mange problemer med systemet, at man måtte købe sig til IT-support for 350 millioner kr. I 2011 rejste Rigsrevisionen alvorlig kritik af systemets økonomistyring.

  • I 2005 i anledning af struktur-reformen købte VK-regeringen med danse-Kristian (V) og bilags-Lars (V) i spidsen det nye digitale inddrivelsessystem EFI til brug hos SKAT. Nu skulle det landsdækkende system inddrive restskat, parkeringsbøder, børnepenge mv. fra skyldnerne. Hidtil var dette lagt ind under kommunerne. Her kendte man nemlig disse snyltere. Kommunerne advarede derfor gentagne gange politikerne om at lave om på tingene. Men al indsigelse var forgæves. Systemet blev forsinket i seks år. Først i 2013 tog man det i brug. Og det fungerede naturligvis ikke. Konsulentfirmaet ACCENTURE blev i 2015 for et tocifret millionbeløb hyret til at gennemgå systemet. Og de anbefalede den nye skatteminister (V) at skrotte 80 pct. af softwaren. »Vi har aldrig oplevet noget lignende.....« - udtalte en konsulent fra firmaet. På et tidspunkt begyndte man i ren desperation at inddrive forældet skattegæld. Det er stang hamrende ulovligt. Denne praksis blev stoppet af den unge skatteminister Karsten Lauritzen (V) i 2015.
    Prisen på det defekte EFI-system leveret af Kommunedata (KMD) er hemmelig. Men den ligger på formentlig omkring 700 millioner kr. Det er småpenge i forhold til manglende inddrivelse på 900 millioner kr. i 2013 og 1,3 milliard kr. i 2014 betinget af det defekte IT-system. Gælden til det offentlige vokser, vokser og vokser på grund af VK-regeringens forkerte beslutning om at bruge IT-amatørerne hos KMD. I september 2014 skyldte befolkningen over 70 milliarder kr. til det offentlige.

    Man skal bemærke sig en enkelt ting. Det danske IT-firma CSC har været involveret i flere af skandalerne. Og det går næsten altid galt. Alligevel bliver politikerne ved med at bruge dette klaphat-firma. Læs: POLSAG \ Tinglysningsskandalen \ AMANDA


    Digital Forvaltning
    Pr. 1. november 2013 skulle alle danske virksomheder og foreninger med et CVR-nummer have tilsluttet sig »digital post«. Pr. 1. november 2014 skulle alle danske borgere over 15 år have tilsluttet sig digital post og have en e-boks. Herefter skal man kommunikere med og hente al post og information fra offentlige myndigheder i sin e-boks. Systemet blev lagt i hænderne på det amerikansk ejede NETS.
    Digital Forvaltning kræver IT-kendskab, computer, internetadgang og penge til at betale regningerne. Folk skal eje eller låne en computer og være i stand til at bruge denne for at kommunikere med myndighederne. Alt går galt. Læs om uhyrlighederne nedenfor gennem en kortere årrække.

  • I 2012 vedtog S-R-SF-regeringen loven om digital forvaltning. Og allerede året efter i 2013 gav Datatilslynet Statens Serum Institut (SSI) besked på at kryptere al personfølsom digital post på CD- og DVD-medier afsendt med postvæsenet. Men den slags information kræver naturligvis en vis intelligens af modtagerne for at blive forstået. Fjolserne i SSI fortsatte ufortrødent med at afsende private data om landets patienter på ukrypterede CD-skiver med almindelig post. I 2015 gik det helt galt.
    I februar 2015 afsendte Forskerservice under SSI to ukrypterede CD-skiver med knap 5,3 millioner CPR-numre og oplysninger fra Cancerregistret, Det Nationale Diabetesregister og Landsregistret for Psykiatri med postvæsnenet i en almindelig kuvert til Danmarks Statistik. Den 17. februar fejlafleverede det halvsovende postbud kuverten til virksomheden Chinese Visa Application Centre på Østerbro omkring 260 meter fra modtageradressen. Kineserne åbnede kuverten og kopierede formentlig de ukrypterede private data. Herefter afsendte de CD´erne til Danmarks Statistik. De modtog den åbnede kuvert den 19. februar 2015. Herefter hemmeligholdt man med IT-skandalen frem til juli 2016, hvor Datatilsynet lagde en lille notits om sagen på deres website. Det blev opdaget af Ekstra Bladet.
    Så opstod der kø ved håndvasken. Sundhedsminister Sophie Løhde (V) var på ferie. Fjolserne hos Statens Serum Institut henviste til Sundhedsdatastyrelsen. Men de kunne ikke kontaktes på grund af ferie!! Digital forvaltning anno 2016. Velbekomme.

  • I december 2015 besluttede Slots- og Kulturstyrelsen at indføre den såkaldte Mobile IT-arbejdsplads (MIA). Nu skulle medarbejderne kunne tilgå arbejdsmail og kalender fra deres mobiltelefoner. IT-tosserne klappede i hænderne. Man indhentede rådgivning hos Statens-IT om indkøb af egnede mobiltelefoner og relevant software. I december 2016 indkøbte man 163 Huawei 100 Sony for 470.000 kr. Desuden software fra Citrix. Og så virkede lortet naturligvis ikke. Man kunne ikke få sikkerhedssoftwaren til at arbejde sammen med styresystemerne. Man kunne ikke få kontakt til e-mail og kalender. Herefter droppede man hele projektet med et tab på 607.000 kr.
    Samme gamle historie. En ukyndig offentlig instans søger hjælp hos halvstuderede IT-amatører og IT-plattenslagere. De scorer pengene. Skatteyderne betaler.

  • Mange mennesker benytter en offentlig computer på eksempelvis et bibliotek for at tilgå netbank, mailkonti osv. Brugernavn og kodeord samt nøgler for NemId skal indtastes på computeren. Dermed er man et let offer for kriminelle psykopater. På internettet kan man købe en såkaldt »keylogger« for et mindre beløb. Den sætter man i ubemærkethed ind i computerens keyboard-port. I loggerens anden ende indsætter med stikket til keyboardet. Dermed bliver alle indtastninger gemt på keyloggeren. Den bliver efterfølgende fjernet af den kriminelle. Nu kan vedkommende logge ind på folks personlige sites og evt. tømme kontoen. I Aarhus lykkedes det en irakisk mand at frasvindle otte tilfældige personer næsten to millioner kr. på denne måde.

  • I april 2016 afslørede BT, at 93.769 lydfiler (voice logs) for perioden april 2016 til april 2017 mellem Region Hovedstadens ambulancer og 1813-centralen var forsvundet op i den blå luft. Ifølge en talsmand fra regionen skyldtes problemet en fejlmonteret telefonpult. Og i øvrigt havde man ikke pligt til at gemme disse filer bla. bla. bla.

  • I foråret 2016 vedtog V-regeringen med Sophie Løhde (V) i spidsen med et bredt flertal i Folketinget at oprette en database over befolkningens medicinforbrug koblet til andre data som CPR-nummer, navn, adresse og navnet på den praktiserende læge. Embedsmænd i Sundhedsstyrelsen får adganag til data. Desuden skal data sælges til diverse forskere og statistikere. Dermed får en masse tilfældige privatpersoner fri adgang til meget personfølsomme oplysninger med politikernes velsignelse. Og man kan ikke frabede sig registreringen i databasen. Ganske uhørt i et retssamfund.

  • Ved at indføre digital post mente S-R-SF-regeringen at kunne spare 800 millioner kr. alene i perioden 2013-2015. Men allerede i 2014 måtte man trække i land. Nu lød buddet på besparelserne på omkring 350 millioner kr. og højest 524 millioner kr. Naturligvis. Indførelse af IT giver aldrig besparelser. Nærmest det modsatte. Politikerne havde igen ladet sig besnakke og narre af IT-leverandørerne.

  • I 2012 havde 390.000 mennesker over 65 år aldrig anvendt en computer til internettet. Ca. 25 pct. af mennesker over 65 år er generelt aldrig på internettet. Og 14 pct. af de over 65-årige ejer ikke et Dankort. Læs: Folkepensionister snydes for tillæg

  • Når man bruger internettet til at kommunikere private data, så risikerer man meget let at få alle sine personlige oplysninger stjålet. Det sker mange gange årligt i kommunale sammenhænge på grund af medarbejdernes sjusk og ligegyldighed. Det er politikerne og politiet helt kolde over for. Læs: Identitetstyveri

  • I 2012 begyndte Nordsjællands Politi at kommunikere med folk på Facebook i stedet for personlig henvendelse. I september 2012 foreslog justitsminister Bødeskovl (A), at politiets stævninger fremover skal overbringes via telefon eller e-mail. Så kan det halve af byen følge med, når fjolserne ved en fejl sender mails til hele adressekartoteket.

  • I december 2011 fastslog Folketingets Ombudsmand, at kommunerne ikke må afvise jobansøgninger modtaget via brev med posten. En kommune havde dristet sig til at afvise en ansøgning, fordi den ikke var afsendt digitalt fra en computer. Men den gik naturligvis ikke. Hvis man sender en jobansøgning med CPR-nummer og andre personlige fortrolige data med e-mail, så risikerer man, at oplysningerne havner de forkerte steder. En e-mail kan fejldirigeres hos internetudbyderen. Den kan ved en fejl blive videresendt til venner og bekendte via modtageren. Fortrolige data kan i digital form havne de mest mystiske steder. I værste fald kan ansøgningen blive tilgængelig på internettet og blive genstand for identitetstyveri. Læs under Morten Bødeskovl (A): CSC hacket

  • I perioden oktober-december 2011 udsendte jobcentre i København, Silkeborg, Odense, Næstved og Jammerbugt Kommune breve med fortrolige oplysninger som CPR-numre, kontanthjælp og sygdom til uvedkommende borgere. Københavns Kommune sendte eksempelvis 5.000 indkaldelser til jobcentret ud til fremmede mennesker. Det er ulovligt iflg. reglerne om tavshedspligt og persondataloven.

  • I marts 2012 blev Vare- og Patentmærkestyrelsen hacket gennem flere dage. Omkring 17.000 profiloplysninger blev stjålet.

  • I april 2012 blev Statens-It, Søfartstyrelsen og Erhvervs- og Vækstministeriet ramt af et hackerangreb formentlig stammende fra Kina. I dette mærkelige land støtter staten hackere med interesse i at skade resten af verden.

  • I juni 2013 blev CSC hacket og frastjålet politiets kørekortregister, CPR-numre og oplysninger om Schengen-efterlysninger.

  • I sommeren 2013 indførte Region Sjælland et nyt IT-økonomistyringssystem. Et halvt år efter lå de inde med 35.000 ubetalte regninger for omkring 400 millioner kr. Skidtet virkede ikke. Det efterlod de private leverandører med økonomiske problemer, idet de skulle indbetale moms på beløb, som de ikke havde fået. Samme gamle historie. Læs: Region Sjælland skylder penge

  • I 2013 klagede en borger over Vejle Kommune. Ankestyrelsen skulle derfor behandle hans sag. Men efter et halvt år var der intet sket. Han kontaktede derfor styrelsen. De kendte intet til sagen. Kommunen kunne dokumentere afsendelse af en e-mail. Men sagen var forsvundet ud i den blå luft. Formentlig var den ved en fejl havnet hos en anden uvedkommende person (kilde: Lokalavisen Vejle).

  • I 2013 fik danske lønmodtagere ikke udbetalt løn til tiden i alt fire gange på grund af IT-problemer hos NETS.

  • I 2014 lavede DR og analysefirmaet Udbudsvagten en lille undersøgelse over tilgængelige data fra danske kommuner. Ved en enkel søgning på internettet fandt man frem til 1.464 CPR-numre i 21 forskellige kommuner. Desuden fandt man navne, cpr-numre og kontonumre på børn og voksne med forskellige sygdomme og psykiatriske diagnoser. Oplysningerne havde ligget frit fremme i over tre år.
    I maj 2014 beklagede Aarhus Kommune, at man i næsten et år havde offentliggjort 1.600 CPR-numre på internettet på borgere i kommunen.

  • Den 13. januar 2014 fik en familie i Aarhus tilsendt fortrolige papirer på en familie på Fyn i deres e-boks. Efter gentagne henvendelser til NETS blev fejlen rettet. Der skulle være tale om fejl opstået efter opdatering af programmer.

  • I 2014 sendte IT-firmaet CSC 900.000 navne, adresser og CPR-numre fra den såkaldte Robinson-liste til CPR-kontoret hos Økonomi- og Indenrigsministeriet. Så gik det naturligvis galt. Et eller andet totalt fjols lagde det hele inkl. CPR-numrene på internettet. Her lå det tilgængeligt for 600 forskellige firmaer i 50 minutter. Datatilsynet bad efterfølgende ministeriet om en redegørelse. Men her beskyldte man CSC for at have fejlet.

  • Hvis man er i besiddelse af en persons navn og fødselsdato (fra eksempelvis Facebook), så kan let anskaffe sig CPR-nummeret. Man taster bare disse data ind på det rette sted på websitet Tinglysning.dk. Så bliver nummeret leveret.

  • Landets gymnasier har et fælles IT-system for biblioteksudlån. Her logger man sig ind med sit CPR-nummer. I juni 2014 viste en 18-årig gymnasieelev, hvordan man logger ind i systemet og på få sekunder har fri adgang til tusindvis af andre elevers navn og CPR-numre. IT-leverandøren og formanden for gymnasieskolernes rektorforening var forbløffede. Det kunne de sandelig ikke forstå. Men det kan vi. De har ikke en kæft forstand på tingene.

  • I 2014 lagde Lolland Kommune en 11 år gammel sagsakt fra et møde om en ung mand i Psykiatrisk Børne- og Ungecenter til offentligt skue på kommunens website i over et døgn. Brevet blev først fjernet 18 timer efter, at det lokale dagblad havde gjort opmærksom på fejlen.

  • I oktober 2014 lige før den fulde implementering af digital post kritiserede Ombudsmanden Digitaliseringsstyrelsen for at være på kant med Forvaltningsloven. Ifølge denne har befolkningen krav på at kende identiteten på den kommunikerende myndighed. Men det havde styrelsen med sin hær af IT-eksperter lige glemt!!! Kun myndigheder med et CVR-nummer som eksempelvis kommuner, regioner og Rigspolitiet kan identificere sig i systemet. Befolkningen fik dermed ikke oplysninger om den specifikke afsender eller modtager af post. Fejlen ville først blive rettet i 2016. Ganske utroligt og naturligvis forventeligt i det lille underudviklede IT-Danmark uden professionelle IT-folk.

  • Efter et dødsfald udfærdiger en hospitalslæge el. praktiserende læge en dødsattest på afdøde. Det foregår nu om dage på computeren. Hvis et fjols indtaster et forkert CPR-nummer, så bliver en levende person med høj sandsynlighed erklæret død. Efter at have trykket OK ryger attesten straks til Statens Seruminstitut. Her sender man den slags atttester videre to gange i døgnet til Kirkeministeriet. I ministeriet holder man på attesten i et halvt døgn. Herefter sendes den videre til Det Centrale Personregister. Herfra bliver oplysninger om afdøde straks trukket af offentlige myndigheder, apoteker, læger, banker, forsikringsselskaber mv. Pensioner, bankkonti, E-boks, netbank og NemID bliver spærret. I løbet af et døgns tid er man levende død. Og det er overordentlig besværligt grænsende til det umulige at rette fejlen.
    I juni 2014 blev en ældre dame i København indlagt på Hvidovre Hospital med en brækket arm. Et par dage senere var hun erklæret død. Et fjols havde indtastet handes CPR-nummer på en dødsattest på en afdød person. Så måtte hun igennem mareridtet som beskrevet ovenfor. »Det var en tanketorsk.... det kan vi ikke gardere os imod..... bla bla bla bla.....« - lød forklaringen fra de involverede myndighedspersoner.

  • I juni 2015 blev Arbejdsskadestyrelsen hacket med kryptering af en lang række data. Man måtte betale en løsesum for at få filerne frigivet.

  • I april 2015 fremsatte Folketingets Ombudsmand kritik af Offentlig Digital Post. Folk kunne opleve ikke at få oplysninger om afsenderen ved modtagelse af post fra det offentlige. Man kunne derved ikke besvare henvendelsen. Og man kunne ikke afsende brev over 10 megabyte til myndighederne. Altså en amatøragtig sammenskruet IT-løsning. Derfor planlagde man en ny forbedret version 2 til lancering i februar 2016. Det går også galt!!

  • I november 2014 begyndte Kriminalforsorgen at indkalde kriminelle til afsoning i fængslerne via E-boks. Herefter eksploderede antallet af udeblivelser. I maj 2015 udeblev 44,5 pct. fra afsoning. Så var skrivebordsgeneralerne ved at falde ned fra stolene af forbavselse. Hvad havde man egentlig tænkt sig? Op mod 50 pct. af alle kriminelle i Danmark er af udenlandsk herkomst med minimale skolekundskaber.

  • I perioden november 2014 - 2016 blev Christians IX´s Palæ på Amalienborg renoveret med et budget på 34,2 millioner kr. Her bor dronning Margrethe og prinsgemal Henrik i vinterhalvåret. Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme (SLKE) var bygherre for projektet. Og en af deres underleverandører havde 138 tegninger og 24 billeder af palæet liggende på en filserver. Den kunne man frit tilgå fra internettet. Nu lå oplysninger om el-systemet, tagkonstruktioner, rumfordeling, private gemakker mv. klar til evt. terrorister med skumle hensigter (kilde: Ekstra Bladet).

  • Ringsted Arresthus blev renoveret i 2015. I den forbindelse lod en underleverandør 350 siders fortroligt materiale med plantegninger over husets 17 celler, kabel- og rørføringer, ventilationssystemer og 50 fotos af husets indre ligge frit tilgængeligt på en server uden password. Nu kunne alle gå på nternettet og snage i dybt hemmeligt fængselsmateriale.

  • I 2015 opdagede en elev i 3. g. på Teknisk Gymnasium på Selandia Skolen i Slagelse, at skolens studieadministrative IT-system »Easy-P« var helt uden sikkerhed. Ved at fjerne »security« i URL-adressen kunne man logge ind i systemet og læse personfølsomme data som navne og CPR-numre. Eleven orienterede herefter Datatilsynet. Og de informerede Styrelsen for IT og Læring (STIL), som indføjede den nødvendige systemsikkerhed i det landsdækkende netværk.
    Nu skulle man tro, at eleven stod til ros for sin årvågenhed. Men sådan spiller klaveret ikke på pløjemarkerne i Sydsjælland. Skolens rektor gav eleven en advarsel med bortvisning i gentagelsestilfælde!!! Det er ikke løgn.

  • I 2015 kunne enhver gå ind på websitet hos forsikringsselskabet USG-Danmark og hente kundernes navne, adresser, CPR-numre, mobilnumre og passwords. Det samme gjorde sig gældende hos Dansk Boligforsikring, som sidder på 40 pct. af landets ejerskifteforsikringer. Hos sidstnævnte havde man været bekendt med problemet med sikkerheden i et halvt år uden at reagere (kilde: Ekstra Bladet)!!

  • I 2015 kunne man frit via internettet få adgang til en database med navne, cpr-numre, e-mails mv. over personer med arbejdsskader hos Middelfart Kommune. Desuden havde man kun oprettet et enkelt kodeord pr. arbejdsplads. Derved kunne alle medarbejdere uberettiget gå ind på systemet og snage uden at blive logget. Det er et brud på lovgivningen om datasikkerhed (kilde: Ekstra Bladet).

  • I 2015 tog en stress-konsulent i Odder Kommune en netværksharddisk med hjem indeholdende navne, cpr-numre og kommunikation mellem kommunen og stressramte medarbejdere. Den blev forbundet med internettet uden den nødvendige sikkerhed. Derved kunne man frit tilgå de personfølsomme data. Det er et brud på datalovgivningen (kilde: Ekstra Bladet).

  • Den 25. december 2015 var det lige ved at gå rigtigt galt. IT-systemet i Region Hovedstadens 1813-ordning brød sammen i fire timer. Ingen kunne komme i akut kontakt med en læge. I stedet valfartede folk til de få skadestuer i regionen. »Det er nok en enestående fejl. Vi regner bestemt ikke med at se fejlen igen - hverken i julen eller nogen sinde.....« - udtalte en chef fra 1813. Og denne mand havde tydeligvis spist for meget flæskesteg. IT-nedbruddet kommer igen. Bare vent.

  • I januar 2016 lå personlige data på 1.100 elever fra Copenhagen Business School frit tilgængelige på e-campus.dk på internettet i 10 timer ved en fejl. IT-leverandøren CBS beklagede fejlen. IT-amatørerne havde igen siddet og pjattet i stedet for at passe deres arbejde.

  • I januar 2016 oplyste Udenrigsministeriet om et syv måneder varende hackerangreb i 2015 mod ministeriets website.

  • I 2014 blev listen med de 10 danske Melodi Grand Prix-deltagere lækket før den officielle offentliggørelse. Det måtte absolut ikke ske igen. I januar 2015 blev de ti danske Grand Prix-sange så lækket på SPOTIFY før tid. Hos SONY havde en IT-medarbejder skrevet 2015 i stedet for 2016. Så sendte Spotify hele molevitten på internettet. Totale IT-åndsfyrster uden styr på noget som helst. Hvorfor samarbejder DR med sådan nogle fjolser?

  • I 2016 lagde tvangsauktionssisden.dk cpr-numre, navne og adresser ud på internettet i fem ud af 99 sager. Det er hamrende ulovligt. »Det har jeg ikke umiddelbart nogen kommentarer til.....« - svarede teknisk direktør i det ansvarlige IT-firma FLEXYA, da Ekstra Bladet udbad sig en kommentar. Samme gamle historie. IT-folkene har ikke forstand på tingene.

  • I marts 2017 loggede nogle personer sig ind på SKAT for at se deres 2016-årsopgørelser. Og her blev de præsenteret for op til 150 fremmede menneskers skatteoplysninger, navne, adresser og CPR-numre. Efterfølgende måtte SKAT beklage sagen og give IT-leverandøren CSC skylden.

  • I oktober 2015 overgik indkaldelse til session til militær værnepligt til digital forvaltning i E-boks. Samme år udeblev 1.669 indkaldte personer. Året efter i 2016 var antallet af udeblevne steget til 4.048. Naturligvis. Læs i øvrigt: Værnepligt - nej tak

  • I 2017 søgte Ekstra Bladet om aktindsigt om IT-sikkerhed hos alle 18 ministerier. Det viste sig, at 10 ministerier dagligt havde været udsat for hackerangreb. I over hundrede tilfælde havde hackere opnået adgang til e-mails, pinkoder og interne dokumenter. Statens skatteyderbetalte »Center for Cybersikkerhed« (CfC) nægtede at lade sig interviewe om sagen. Naturligvis. Her sidder halvstuderede curlingbørn med minimal IT-viden og spiller smarte bag computerne.

    Enhver kan gratis downloade programmer fra internettet, hvormed man kan bombardere en server og et website med tusindvis af mails og henvendelser. Hermed bliver sitet totalt inaktivt og utilgængeligt for befolkningen. Danmarks digitale infrastruktur kan lægges ned på få dage. I weekenden 6-7 oktober 2012 skete dette for de svenske myndigheder inkl. den svenske efterretningstjeneste, domstolene og nationalbanken på foranledning af piratgruppen ANONYMOUS. Velbekomme.


    NETS
    I 2010 fusionerede det danske PBS Holding A/S (Pengeinstitutternes Betalings System) med det norske NORDITO AS (datterselskaber: BBS og Teller) til NETS. Virksomheden blev herved en af de største IT-aktører på det europæiske marked med produktløsninger til bankvæsen og offentlige myndigheder (Dankort, Digital Forvaltning, NemID, Betalingsservice, e-Boks mv.). Den 24. marts 2014 solgte man NETS til de to amerikanske kapitalfonde Advent International og Bain Capital samt danske ATP for 17 milliarder kr. Nu var stort set hele den danske IT-infrastruktur kommet på udenlandske hænder i et IT-monopol med henrykt velsignelse fra S-R-regeringen. Der var absolut ingen grund til at være nervøse for IT-sikkerheden. Folk kunne være rolige. Den besked blev lanceret gentagne gange fra politisk hold. »Sikkerheden er helt i top.....« - udtalte erhvervsminister Henrik Sass Larsen (A) til medierne. Men som bekendt er politikere (og IT-leverandører) fulde af løgn.
    I 2013 afgjorde den danske Konkurrencestyrelse, at NETS havde opkrævet for høje gebyrer ved betaling for internethandel. Firmaet blev herefter påbudt at reducere gebyrerne med 30 pct. De svarede fornærmet igen ved at stævne styrelsen. Den sag var endnu ikke afgjort i 2015. I øvrigt tjener NETS penge på Betalingsservice, Dankortbetaling, internethandel, NemID, e-boks, e-fakturering, overførselsservice og informationsservice. Læs mere nedenfor.

    • NemID
      Befolkningen tog ikke den »Digitale Signatur« til sig. Derfor forsøgte man sig endnu en gang. Den 1. juli 2010 lancerede IT- og Telestyrelsen under Videnskabsministeriet og bachelotte i VK-regeringen det såkaldte NemID. Med dette skulle man kunne bruge det samme log-in alle steder på internettet hos offentlige myndigheder og på Netbank.

      Få timer efter opstart på NemID den 1. juli 2010 gik det galt. Mange brugere udskiftede deres gamle »digitale signaturer« til NemID. Det gjorde systemet ustabilt. NETS meddelte medierne, at man var under et hacker-angreb udefra. Men det var totalt ukorrekt. Sikkerhedsniveauet var indstillet så højt, at mail afsendt til support blev registreret som angreb. En ganske basal problemstilling som NETS misforstod.

      Politikens forbrugersite (tjek.dk) fandt ud af, at NemID-systemet med lethed kunne misbruges. Hvis man indtastede nemid.dk i stedet for nemid.nu på en eller anden computer, så kunne man logge ind på borger.dk med sit Nem-ID og sende e-mail til 161 offentlige adresser. Eksempelvis skattevæsenet. Når man loggede ud, så var man i virkeligheden ikke logget ud. Systemet huskede det pågældende Nem-ID, således at en anden person kunne bruge samme log-in. En total katastrofe. Efter afsløringen blev sikkerhedsbristen lukket af Telestyrelsen samme dag. Hvordan kunne de såkaldte IT-eksperter overse så basal en fejl? Ganske utroligt.

      I september 2010 blev 17.000 Nem-ID-brugerkonti pludselig spærret af Telestyrelsen. De havde modtaget deres nøglekortbrev og adgangskode i samme brev med posten. Disse ting skal leveres hver for sig. Ellers kan en tilfældig tyv af brevet gå på internettet og logge sig på vedkommendes Netbank. Og stjæle alle pengene. Nu var den gal med sikkerheden igen. Fejlen lå hos printleverandøren lød undskyldningen fra NETS.

      Den 22. oktober 2010 kunne man pludselig ikke tilgå NemID og offentlige websites. Ifølge NETS var der tale om en »intern affære« med en fejl i databasen. Med andre ord var fejlen så flov for firmaet, at man ikke ville ud med en detaljeret forklaring.

      Den 2. november 2010 opkrævede IT- og Telestyrelsen en redegørelse fra NETS på grund af utallige nedbrud og en ny JAVA-opdatering fyldt med fejl. Siden lanceringen på systemet i juli 2010 havde firmaet hver måned betalt bøder til staten på grund af manglende overholdelse af svartider på support.

      Den 8. november 2010 meddelte NETS brugerne, at man har indtatset forkert brugernavn og password. Det var ikke korrekt. Der var tale om en fejl i en af systemets to platforme.

      Den 24. november 2010 var NemID totalt utilgængeligt på grund af nedbrud efter en natlig opdatering.

      Den 1. september 2011 var NemID´s 3,2 millioner brugere uden kontakt med systemet på grund af nedbrud.

      I oktober 2011 kunne en JAVA-opdatering ikke samarbejde med NemID. Folk fik besked på ikke at opdatere deres computere. NETS havde glemt at teste opdateringen. Det kostede dem en bøde på 675.300 kr.

      I februar 2012 var otte netbankkonti med Nem-ID hos Danske Bank blevet hacket for ialt 700.000 kr. Pengene var overført til udenlandske konti. Hackerne havde installeret malware på brugernes computere. Ved hjælp af dette aflurede de koderne til Nem-ID. Bedrageriet kom helt bag på banken og folkene i Nets. Og det burde det ikke. Ethvert IT-system kan hackes. Det ved enhver folkeskoleelev.

      Med Nem-ID skal brugerne løbende have tilsendt fortrykte talkoder med fire cifre. Disse nummerforsendelser skal udbringes af postvæsenet. Man er altså afhængig af posten for at kunne logge ind på sin netbank, skattevæsnet mv. Hvis forsendelsen ikke når frem, så har man et problem. Det går naturligvis galt.

      Hvis man får besøg af en indbrudstyv, så risikerer man at få stjålet både sit talkodekort og adgangskode. Så har tyven fri adgang til netbanken. Det kommer til at gå galt.

      Man har kun fem log-in-forsøg med Nem-ID. Herefter låser systemet i otte timer. Hvis serveren har tekniske problemer, så kan man risikere ikke at kunne logge på sin netbank og overføre udbetalingen på lejligheden før deadline!!

      I 2010 kunne Nem-ID ikke bruges på mere end to år gamle MAC-computere. Dem findes der ca. 40.000 af i Danmark. Det havde man glemt at forholde sig til.

      I marts-april 2013 blev Nem-ID i to perioder nedlagt med såkaldte DDos-angreb (Distributed Denial of Service-angreb). I adskillige dage kunne ingen få forbindelse med systemet. Et par teenagere stod bag. De havde bombarderet Nem-ID med så mange forespørgsler, at systemet druknede. En metode som kun kræver minimalt IT-kendskab. Dan-ID som eneste leverandør af Nem-ID havde ikke tænkt på at lave en back up-løsning. Naturligvis ikke.

      Den 4. juli 2013 bliver Dankort under NETS utilgængeligt på grund af et nedbrud hos underleverandøren IBM efter en opdatering.

      I 2013 måtte »eksperterne« og åndsfyrsterne krybe til korset og indrømme muligheden for at hacke Nem-ID. Fra 2014 indførte Digitaliseringsstyrelsen derfor et javascript i stedet for Java som platform for log in til systemet. Det kostede skatteyderne 42-44 millioner kr.

      I oktober 2013 udkom den nye version 45 af Java. Tusindvis af mennesker downloadede opdateringen som tidligere anbefalet af Nets Dan-ID. Men systemet kunne ikke arbejde sammen med den nye version. Folk kunne ikke komme på deres netbank. Herefter anbefalede Nets, at man beholdt den gamle version 40 og undlod at opdatere. Ganske utroligt. Har man ikke ansat et par IT-eksperter i det system??

      I 2013 var der over 70 timers nedbrud af NemId. Dermed levede NETS ikke op til Digitaliseringsstyrelsens driftsmål i otte ud af 12 måneder. Nedbruddene skyldtes især såkaldte DDos-angreb i januar, februar, marts, april, august og oktober. I november var underleverandørernes IT-problemer skyld i 19 nedbrud.

      I februar 2014 anholdt Københavns Politi tre mænd og en kvinde for at have bedraget sig til 70.000 kr. ved hjælp af et falsk NemId. En af dem henvendte sig hos Borgerservice med falske dokumenter på en anden person. Herefter påstod han at have glemt sit NemId. Der blev straks udleveret et nyt. Efterfølgende tømte de mandens konto for penge. Så nemt er det.

      I juli 2014 gik NemID ned to gange med få dages mellemrum af uforklarlige årsager. Ingen kunne logge på systemet. Og NETS kunne ikke komme med en forklaring. Naturligvis ikke. De få kompetente IT-ansvarlige var på sommerferie.

      Fredag den 15. maj 2015 var der igen nedbrud hos NemId. I otte timer kunne man ikke logge på systemet og dermed ikke komme i forbindelse med sin netbank, offentlige myndigheder osv. Der eksisterer tilsyneladende intet back up-system hos dette amatørfirma. Eller også var pjatungerne gået på weekend. Digitaliserungsstyrelsen udbad sig en redegørelse.

      I september 2015 blev en 28-årig kvindelig medarbejder hos Borgerservice på rådhuset i Ballerup Kommune idømt 60 dages ubetinget fængsel for at have stjålet en mands CPR, nøglekort og NemId. De stjålne data blev tilsyneladende videregivet til en anden ukendt person mhp. økonomisk kriminalitet. Og mon ikke der vanker en fyreseddel oven i fængselsdommen!!

      Efter en IT-opdatering på Dataløn hos NETS i juli 2017 havnede 2.046 lønsedler med navn, adresse, CPR, kontonumre mv. i E-Boks hos de forkerte mennesker. IT-amatørernes opdateringer går altid galt. Efterfølgende tilbagekaldte NETS lønsedlerne. Men skaden er sket. Alle disse mennesker risikerer nu at blive ofre for identitetstyveri. Et evt. økonomisk tab i den anledning skal naturligvis kompenseres af NETS.

      Hvis man ikke ejer eller har forstand på at bruge en computer, så har man ingen nytte af NemID.

      Foreløbig er der ikke blevet talt om gebyr på NemID. Det er helt med vilje. Så vil befolkningen ikke tage det til sig. Men gebyrerne kommer, når folk er hoppet på vognen. Om føje år vil NETS have omkostningerne dækket af gebyrer. Og staten vil have en bid af kagen. Bare vent.

    VK-regeringen, Videnskabsministeriet med bachelotte (K) i spidsen og efterfølgende S-R-SF-regeringen skabte et IT-monster. Et simpelt værktøj hvormed enhver listig tyv og IT-kyndig person kan misbruge andre menneskers personlige data. Der er utallige åbne porte i systemet. Man kan med lethed hacke NemID. Det kræver bare nogle specielle programmer. De ligger frit og gratis tilgængelige på internettet. Så er der fri adgang til Netbank, SKAT og e-boks mv. Læs nedenfor og læs CSC hacket samt Identitetstyveri


    • NETS viftekort helt uden datasikkerhed
      I 2014-2015 besluttede bankerne og NETS at indføre de såkaldte »viftekort« til erstatning for de velfungerende Visa/Dankort og MasterCard. De nye kontaktløse betalingskort indeholder en lille antenne. Man holder kortet hen til butikkens betalingsterminal. Derved aflæse kortets data, og betalingen gennemføres uden indtastning af pin-kode ved betaling under 200 kr. De nye kort blev lanceret i euforiske vendinger i stort anlagte pressemedelelser af eksempelvis Nordea og Danske Bank. Nu skulle alle have det nye vidunderlige viftekort. I august 2015 havde man tvunget kortet ud til 50.000 kunder. Og det lyder jo meget godt. Men det er det naturligvis ikke.
      I august 2015 afslørede Ekstra Bladet, at de nye kort kan misbruges så let som at klø sig selv i nakken. Man downloader en app fra internettet på sin smartphone. Den holder man hen til en andens persons taske, lomme el. lign. Så henter telefonen kortets data. Derefter kan man frit handle på internettet på adskillige websites med den andens persons betalingsdata. Metoden blev afprøvet på chefredaktørens betalingskort.
      Journalisterne kontaktede Nordea og Danske Bank for at få en forklaring på denne åbenlyse sikkerhedsbrist. Men bankfolkene havde ingen kommentarer. De henviste til NETS. Og NETS-folkene kunne overhovedet ikke se noget problem!!! Det turde de naturligvis ikke. Nu havde man investeret en formue i den nye teknologi. Så ville kritik skade karierren.
      Under den store udsalgsdag lørdag den 2. januar 2016 gik Dankort-systemet ned over hele landet i tidsrummet kl. 13:40-14:30. Folk kunne i næsten en time ikke bruge forretningernes betalingsterminaler. Det er ikke løgn. Kunne man tænke sig en lignende situation under »black friday« i USA? Naturligvis ikke. Hændelsen dokumenterer den danske IT-inkompetance.
      Man kan prøve at sikre sig mod misbrug af det nye Dankort med to metoder. På internettet kan man købe punge med indbygget blokerende materiale (RFID blocking technology). Desuden kan man vikle sølvpapir rundt om sit kort.


    • NETS, PBS og IBM helt uden datasikkerhed
      I 2007 overgik driften af PBS-mainframes til IBM med overflytning af 71 IT-medarbejdere til IBM. Så gik det galt. I foråret 2008 mødte en mand op hos ALLER´s Se og Hør på Vigerselv Allé i Valby. Han havde en god historie. Straks blev han lukket ind i »bunkeren« til fortrolig samtale med chefredaktøren. Manden kunne nu afsløre, hvor prins Joachim og prinsesse Marie var taget på bryllupsrejse i Canada. Historien blev straks godtaget og journalisterne sendt afsted. Den såkaldte »tys tys-kilde« blev tilbudt 5.000 kr. om måneden for levering af flere historier. Det var han ikke tilfreds med. Betalingen blev herefter forhøjet til 10.000 kr. pr. måned. I perioden 2008-2012 tjente den mystiske mand hermed formentlig over 500.000 kr. for levering af gode historier. Og hvor fik han alle de gode historier fra? Dem hentede han enkelt, kvit og frit fra det daværende PBS (senere NETS) i sit arbejde (2007-2012) hos underleverandøren IBM. Altså firmaer med »absolut sikre« IT-systemer i forhold til befolkningens personlige data!!!
      Efterfølgende fik Se og Hør leveret et veritabelt overflødigshorn af data tilsendt via SMS om betalinger med kreditkort hos overvejende kendte personer. Fodboldspillere, ulykkesofre, mordmistænkte, skuespillere, kongelige, TV-folk, reality-stjerner og politikere fik deres personlige betalingsdata udleveret til bladet. Derved kunne man skrive om deres forbrugsmønstre og opholdssteder nærmest døgnet rundt. Bladsalget gik strygende. I hovedkvarteret hos ALLER i Valby kendte en bredere kreds til »tys tys-kilden« hos NETS. Alle klappede i hænderne. Kilden blev betalt og inviteret med til adskillige sammenkomster og receptioner med »de kendte«.

      I 2010 modtog NETS-ledelsen en intern systemrevisionsrapport med indikation af svagheder i sikkerhedsniveauet hos underleverandøren IBM. Den advarsel blev der ikke reageret på. Man havde jo et dejligt monopol med absolut sikre systemer!!

      I november 2011 henvendte en free lance-pressefotograf fra Se og Hør sig til Politiets Efterretningstjeneste (PET) med underretninger om udlevering af fortrolige personlige data til bladet. PET kunne jo være interesseret i den slags information i forhold til bekæmpelse af terrorisme. Men PET foretog sig ikke mere i sagen. Napoleon havde travlt med andre ting. Sagen blev henlagt (kilde: TV2).
      I januar 2013 advarede samme fotograf NETS om tre eksempler på udlevering af betalingskortdata til Se og Hør. Bladet havde adgang til en »kreditkort-kilde«, som kunne udlevere detaljeret information om dato, sted, hoteller, rejser og hævede beløb mv. hos de pågældende personer. Altså ganske fortrolige oplysninger beskyttet af Persondataloven. Den advarsel reagerede NETS heller ikke på. På trods af at oplysningerne var så specifikke, at en folkeskoleelev med lidt IT-kendskab med lethed ville kunne efterspore sagen i systemets logfil. Men NETS kontaktede ikke IBM i den sammenhæng. Man hvilede sødt på sit monopol.

      I februar 2013 skulle flere virksomheder uploade oplysninger på NETS website. En person blev herefter opmærksom på, at folks personnumre lå ukrypteret tilgængelige i pdf-dokumenter på sitet. Det blev NETS gjort opmærksom på i en mundtlig og skriftlig klage. De foretog sig intet i den anledning. Datatilsynet blev herefter kontaktet om sagen. Den 28. april 2014 afgjorde tilsynet, at NETS ikke levede op til kravet om fornødne sikkerhedsforanstaltninger efter Persondataloven. »Samlet set finder Datatilsynet derfor det skete kritisabelt« - står der blandt andet i afgørelsen.
      En tidligere NETS-medarbejder udtalte nu til Version2, at »det var normalt at kigge på, hvad ekskærester og kendte personer brugte deres kort til. Eller at se, om kæresten, der var holdt op med ryge, alligevel havde været i kiosken og købe cigaretter. Hvis ens venner var i byen, kunne man se, hvor de var henne.....» Med andre ord. NETS havde på det tidspunkt ikke interne retningslinjer for og overhovedet ikke styr på de unge medarbejderes roden og snagen i systemerne. I Kundeservice hos NETS ansatte man ufaglærte unge i 20-årsalderen med adgang til personlige data efter en dags arbejde. Disse forhold var velkendte hos de ansatte i IBM ifølge en tidl. medarbejders oplysninger til Ekstra Bladet i maj 2014. Hvis man kedede sig om aftenen, kunne man bare søge på folks CPR-numre og se, om de havde overtræk på kontoen.

      I 2014 afslørede Ekstra Bladet, at store papirbunker med fortrolige data som firmanavne, momsnumre, bankforbindelser, CPR, navn, adresse og kontonumre lå frit tilgængelige hos NETS-underleverandøren LN Eurocom på Langagervej 6 i det østlige Aalborg. Gennem vinduerne ud til Ribevej kunne enhver forbipasserende se oplysningerne. Firmaet modtager disse data fra NETS i kasser med posten med henblik på digitalisering. Efterfølgende kasseres papirene til makulering og genbrug. Arbejdet varetages i et åbent kontorlandskab af tilfældigt ufaglært ungt personale uden sikkerhedsgodkendelse. Sikkerheden var altså »helt i top«!!

      I 2014 fik NETS et stort problem. En journalist hos Se og Hør var blevet fyret. I et hævntogt skrev han bogen »Livet, det forbandede« om dagligdagen på bladet. Så faldt IT-korthuset sammen med afsløring af tys tys-kilden hos NETS. Han var blevet ansat hos underleverandøren IBM i 2007 til at overvåge serverne med pengeoverførsler fra kreditkort. Herefter kunne han uhindret på sin private hjemmecomputer med en trigger-funktion (DB2) downloade personlige data fra IBM via en hel database med kendte personers navne. De blev solgt til Se og Hør via SMS mod en betaling på 10.000 kr. pr. måned. Nye personer blev løbende tilføjet databasen og døgnovervåget iht. instrukser fra bladet. På denne måde tjente han sort op til formentlig 500.000 kr. over 5-6 år.
      Nu blev NETS-ledelsen tvunget til at stille sig op i medierne og forklare den manglende sikkerhed. Det blev kun til sporadiske spage bortforklaringer. Man kunne simpelt hen ikke redegøre for den manglende reaktion på de mange advarsler og den åbenlyse manglende kontrol med systemernes logfiler. Enhver 1´ste-års IT-elev ville have kunnet afsløre sikkerhedshullet. Men sådan foregår tingene ikke hos NETS. Her hviler man i Tornerosesøvn på sit dejlige monopol.

      Tys tys-kilden blev fyret fra IBM i juni 2012 i anledning af en fyringsrunde. Herefter fik han ansættelse i NORDEA frem til afsløringen i 2014. Efterfølgende blev han sigtet af politiet for brud på Straffelobvens paragraf 263 om brud på datasikkerhed og brud på Markedsføringsloven. I 2016 blev nyhedschefen og redaktionschefen i Aller Media hver idømt seks måneders fængsel. Aller blev idømt en bod på 10 millioner kr. I 2016 blev chefredaktøren i Se og Hør idømt 13 måneders fængsel og tys-tys-kilden blev idømt 18 måneders fængsel.



    Politikerne sælger dine private data
    I Danmark er alle tvunget til at have et CPR-nummer. Formålet er at kunne inddrive verdens højeste skatter og afgifter. I CPR-registret administreret af det private firma CSC er man registreret med navn, personnummer, bopæl, kommune og alder mv. Den 17. marts 2005 blev det afsløret, at politikerne sælger disse oplysninger til private firmaer. Herved får de en indtægt på 35 millioner kr. om året.
    Forskere og private virksomheder får lov til at hente private data fra databaserne over patienter hos Statens Seruminstitut (SSI). I 2007, 2008, 2009 og 2012 blev der lavet hhv. 322, 334, 294 og 634 forskellige dataudtræk fra databaserne. Dermed ligger utroligt mange privatpersoner inde med andre menneskers mest private oplysninger.
    Private data over hele befolkningen ligger altså og svømmer rundt alle vegne. Det letter adgangen til identitetstyveri. Læs: Identitetstyveri




    Nordisk Råd



    Nordisk Råd
    I 1952 oprettede man Nordisk Råd af totalt uransagelige grunde. Rådet har i dag et årligt budget på 30-40 millioner kr. Nordisk Ministerråd blev oprettet i 1971 med et årligt budget på 800-900 millioner kr. Udgifterne betales af medlemmerne afhængig af BNP. Danmark, Sverige, Norge, Finland, Island, Åland, Færøerne og Grønland udgør medlemslandene. Rådet har 87 politisk valgte medlemmer og en præsident. Hovedkvarteret ligger i København.
    Denne ligegyldige nordiske hyggeklub forbruger altså en årlig millionformue. Og til hvilken nytte? I hovedkvarteret sidder velbetalte embedsmænd og læser avis og kigger i computer i den korte arbejdstid fra 09:00 - 13:00. Politikerne bliver fyrsteligt betalt for at komme til nogle få overflødige korte møder. Så kan man producere en ny stakke papirer med nonsens efter at have tømt en masse frokost- og middagstallerkener og gode flasker rødvin. Ingen har den fjerneste fornemmelse af aktiviteterne. Altså et stort forbandet svineri med skatteydernes penge.

  • Den 2-4 november 2010 afholdt Nordisk Råd årsmøde på Island. Den danske integrationsminister (V) meldte afbud. Det blev de andre nordiske ministerkollegaer sure over. De ville nemlig have hende til at forklare, hvorfor Danmark sender norske og svenske sociale tabere på langvarig dansk bistandshjælp retur til hjemlandet!!!! Det er ikke løgn. Det gad den danske minister naturligvis ikke forklare dummernikkerne. Det siger sig selv. Norge og Sverige må finansere deres egne tabere.

  • I oktober 2011 blev Bertel pis-mig-i-øret bims (V) præsident året ud for foretagendet. Det gjorde ham overordentlig stolt. Tidligere blev dette job nemlig varetaget af Anker Jørgensen (A), Jens Otto Krag (A), Erik Eriksen (V) og Hans Hedtoft (A). Nu kom bimsemanden i selskab med tidligere politiske fyrtårne. Tillykke.

  • Som miljøminister og minister for nordisk samarbejde (2010-2011) og medlem af Nordisk Råd gav Karen skrald (V) i oktober 2013 sin mening til kende om Nordisk Råd »Den samlede pris på de to nordiske kaffeklubber er på lige knap 1 mia. kr...... Nordisk Råd er for meget supertanker og for lidt speedbåd..... forskellen på en kamel og Nordisk Råd er, at en kamel kan knokle i 14 dage uden mad og drikke, mens Nordisk Råd kan spise og drikke i 14 dage uden at udrette noget nævneværdigt.....« - kunne man læse i Berlingske. I november 2016 kvalificerede hun sig dermed til at blive ligestillingsminister og minister for det nordiske samarbejde i VLAK-regeringen. Forhåbentlig for at modarbejde enhver form for nonsens fra dette nordiske fupforetagende.

    Nordisk Råd / Ministerråd har ikke nogen som helst eksistensberettigelse andet end at forsøde tilværelsen med skatteyderpenge for dovne pampere. Der er absolut intet for dem at lave i denne vanvittige kaffeklub. En sludder om nordiske problemer kan jo lige så godt foregå på det nærmeste værtshus under behørig indtagelse af passende mængder alkohol. Det ville bringe relevante problemer på banen og resultere i hurtige løsninger. Vi hjælper dem gerne med at finde et passende sted. Helt gratis.




    Østersørådet



    Østersørådet
    Det bliver bare ved og ved og ved. I 1992 blev Østersørådet dannet på foranledning af udenrigsministrene Uffe-manden (verdens klogeste mand) (V) og den tyske Hans Dietrich Genscher. Formålet med pamperklubben er at fremme demokrati i Østersøområdet, skabe gunstige økonomiske vilkår og skabe større enhed mellem de 12 medlemslande (Danmark, Norge, Sverige, Finland, Island, Tyskland, Estland, Letland, Lithauen, Polen, Rusland og Europa-kommissionen). Formandsskabet går på skift en gang årligt medlemslandene imellem for at fordele den priviligerede lønsum retfærdigt. Desuden er der naturligvis oprettet et væld af fede ben til diverse venner og bekendte. I perioden 2000-2003 var den danske Socialdemokrat Afrikas Dronning kommissær i rådet. Denne loppetjans gav hende skattefrit 1 million kr. årligt for ikke at røre en finger.
    Så opstod endnu et totalt overflødigt bureaukrati. Nu kunne de højtlønnede pampere tæske tonsvis af ligegyldige papirer rundt til hinanden. Gamle tykke og nogle få tynde politikere kunne nu holde møder og konferencer og fornøje sig på hoteller med østeuropæiske ludere. Skatteyderne betaler.
    Vi har forgæves forsøgt at fremskaffe fakta om rådets budget på formentlig mange hundrede millioner kroner. Alt er tilsyneladende hemmeligt.




    Højskolerne



    Højskolerne
    Kinesiske studenter kommer til Danmark for at studere på højskoler og tekniske skoler. I 2004 fik 1946 kinesere tilladelse til studieophold. Ordningen er en ren pengemaskine for skolerne. Hver kineser giver ret til et statstilskud på ca. 50.000 kr. til skolen. I 2004 fik skolerne således knap 100 millioner kr. i kinesertilskud.
    Flere højskoler er lukningstruede pga. pengemangel. Folk med penge tjent ved hårdt arbejde gider ikke tage på højskole for at synge fædrelandssange med pensionister, storby- og landsbytosser. Hvad gør skolerne så for at overleve? De kontakter den kinesiske mafia for at få dem til at sende flere kinesere. Den 30. oktober 2005 afslørede Ekstra Bladet denne fremgangsmåde for flere højskoler. Eksempelvis Ask Højskole. De fattige kinesere betaler 80.000-140.000 kr. til mafiaen. Højskolen får ca. 35.000 kr. af disse svindelpenge. Mafiaen beholder resten. Mange kinesere med tildelt opholdstilladelse dukker aldrig op på skolerne. De »hopper af« i andre europæiske lufthavne eller forsvinder bare sporløst efter ankomsten. Herefter lever og arbejder de som illegale indvandrere. Skolerne får altså penge for ikke-eksisterende elever. Skatteyderne finansierer svindelfesten.
    I maj 2005 kom to ansatte i udlændingestyrelsen under anklage for korruption. Man mistænkte dem for at have taget imod bestikkelse fra 50 kinesere med ønske om falske opholdstilladelser. Rotterne lusker som sædvanligt ud fra træværket ved lugten af nemme penge.


    Christiansborg





    Post Danmark / PostNord



    Dansk Telegraf og Postvæsen
    Det danske postvæsen blev grundlagt i 1624 af kong Christian d. IV. I 1859 indførte man husnumre i København. I 1967 indførte man postnumre for landets byer. Herefter udviklede institutionen Post Danmark under statens Postlov sig til et velfungerende postvæsen for alle dele af landet. For en billig penge kunne man sende en pakke og et brev med forventning om en transporttid på 1-2 dage. Men enhver god fest får som bekendt en ende. I juni 2009 sammenlagde fjolserne Post Danmark A/S med omkring 20.000 medarbejdere med det svenske Posten AB til PostNord for at imødegå den sædvanlige omgang vrøvl om »globale udfordringer«!!!! Den svenske og danske ejerandel landede på hhv. 60 pct. og 40 pct. Men begge lande havde hver en bestemmelsesret på 50 pct. Så kørte tingene naturligvis af sporet. Svenskerne var nemlig kommet i selskab med et fallitbo. I 2017 planlagde man med fyring af 4.000 medarbejdere i Danmark.
    I 2015 kunne PostNord med 35.000 medarbejdere og en omsætning på 40 milliarder SEK ikke længere levere et simpelt brev fra dag til dag. I Danmark blev der nu kun omdelt post hver femte dag. Herved kom mange mennesker i problemer med betalingsfrister og dead lines i forhold til off. myndigheder og erhvervslivet. Et brev kunne leveres dagen efter ved betaling af 27 kr. pr. stk. eller fem dage efter for 19 kr. pr. stk. Men så skulle man også være overordentlig heldig. Desuden blev postbuddene iført blå uniformer og de gule postbiler blå maling. Omkring 80 pct. af landets posthuse blev lukket. Folk måtte nu stå i lange køer på de resterende få posthuse. PostNord var blevet et problem for skatteyderne og ikke længere befolkningens postvæsen. I 2015 udkom PostNord med et underskud på 264 millioner kr. I 2016 var underskuddet steget til 1,9 milliard kr. Den største del af underskuddet kom fra det danske postvæsen. Og her var kassen tom. Egenkapitalen var simpelt hen forsvundet. Herefter ville man fyre omkring 1.000 danske medarbejdere ansat som tjenestemænd. Så skulle man betale dem tre års løn ifølge reglerne. Dermed risikerede de svenske skatteydere at måtte finansiere det ineffektive danske fallitbo. I februar 2017 vakte det stor bekymring hos den svenske regering. Her begyndte man at drøfte en opsplittelse af de to postvæsener. Naturligvis. Statslige virksomheder i Danmark er ALTID underskudsforretninger. Her ansætter man nemlig venner og bekendte i de lukrative højtlønnede lederstillinger. Derved dyrker man inkompetancen. I øvrigt er der ingen problemer i toppen af virksomheden. I 2016 gav man den svenske direktør en årsløn på 9,3 millioner kr.
    Efter de store underskud i 2015 og 2016 og den svenske trussel om frasalg af det danske postvæsen blev politikerne i VALK-regeringen endelig nervøse. Hvor var pengene blevet af? Hvorfor var kassen tom? Nu udbad de sig omsider en forklaring. Den danske postledelse gav herefter den faldende brevmængde og den dermed manglende indtjening skylden for underskuddene. Og dermed var de fulde af løgn. Den største del af underskuddet kom nemlig fra de mærkværdige nye afdelinger beskæftiget med udbringning af vin, ældremad, vasketøj, reklamer og stykgods mv. Her havde postledelsen dumpet priserne for at vinde udbuddene i forhold de private aktører på markedet. Den slags skaber altid underskud. Og det er man vant til i statslige virksomheder. Man tigger bare nogle flere penge fra dumnaive politikere. Og nu krøb regeringens nye transportminister fra Liberal Alliance i flyverskjul. Man kunne simpelt hen ikke få ham til at kommentere sagen. Samme gamle historie. Læs: Ole-lukøje og post-skandalen
    Svenskerne med en ejerandel på 60 pct. ville ikke finansiere det danske underskud. Man holdt snesevis af møder. Til sidst var forhandlingerne ved at gå i stå med ubehagelige skænderier tværs over mødebordene. I oktober 2017 enedes man om at tilføre fallitboet 1,7 milliard danske kroner. Heraf skulle Danmark betale 80 pct. Og svenskerne varslede nu højere priser og langsommere postudbringning i Sverige.


    Post nord lukker for regninger
    I 2016 var 224.000 ældre medborgere i Danmark uden adgang til computer og internet. Betaling af regninger skulle dermed foregå på posthuset (kilde: Ældresagen). Men her forsøgte man perverst at skræmme den slags kunder væk med et gebyr på 40 kr. pr. regning. Og i 2017 annullerede man den 20 år gamle aftale om regninger med Den Danske Bank. Pr. den 1. januar 2018 kan man altså ikke længere betale en regning på et posthus i Danmark.
    Ganske utroligt. Post Nord kan ikke få forretningen til at hænge sammen. Og så skræmmer man kunderne væk. Hvad skal ældre mennesker uden internetadgang gøre? Og handicappede, svagtseende og blinde mennesker? I øvrigt er de fleste af landets posthuse efterhånden nedlagt. Hvorfor lukker man ikke bare dette fupfirma?


    Vold er tilladt i Post Danmark
    I december 2011 angreb en medarbejder i Post Danmark en kollega med et kvælertag fordi han var »frustreret« og havde en »dårlig dag«. Voldsepisoden blev rapporteret videre til den nærmeste leder under overværelse af de involverede, et vidne og en tillidsrepræsentant. Voldsmanden indrømmede angrebet. Tillidsmanden udtalte herefter, at »det ville få store konsekvenser, hvis han (offeret) anmeldte sagen«. Mødereferatet blev sendt til HR-chefen.
    Efterfølgende blev voldsmanden forbigående og kortvarigt overflyttet til en anden afdeling som eneste reaktion. Men offeret modtog en skriftlig advarsel for at have fremprovokeret angrebet. »Jeg er glad for, at jeg ikke arbejder derinde længere, for der foregik nogle slemme ting.....« - udtalte han senere efter afsløringen af sagsforløbet i Avisen.dk i februar 2014. I den anledning ønskede Post Danmark og den pågældende HR-chef overhovedet ikke at kommentere sagen. Naturligvis. De burde have anmeldt sagen til Arbejdstilsynet og politiet.

    Voldsmænd og ansvarsangste chefer kunne få ansættelse i Post Danmark



    Postbude ville sabotere posten
    »Foreningen Dansk Kultur til værn om Grundloven af 1953« udsendte den 1. juni 2007 en folder under overskriften »Fri muslimsk indvandring i Europa«. I folderen kunne man eksempelvis læse, at »nidkære muslimske indvandrere strømmer til Danmark og modtages hjerteligt af regeringen.....«.

    Postbudene i Allerød nord for København blev fornærmede over ordlyden. Flere af postbudene var tilsyneladende indvandrere. Derfor ville de ikke omdele folderen. Dette meddelte de ledelsen. Under trussel om fyring blev den alligevel delt ud. Et enkelt postbud vedlagde dog sin egen mening på en seddel i postkasserne. Han skrev: »Det er med dyb beklagelse, at jeg er nødsaget til at omdele indlagte underlødige tekst«.
    Pågældende postmedarbejder blev efterfølgende sendt hjem. Derefter gik kollegerne i strejke. Og de blev indirekte bakket op af deres fagforening 3F. Det hjemsendte postbud fik en tjenstlig advarsel af Post Danmark et par dage senere.

    Post Danmark er en offentlig instans med pligt til at omdele alt lovligt materiale. Når postbude går på arbejde, så får de løn for at omdele post og ikke for at dyrke personlige holdninger. Det må ske hjemme ved køkkenbordet efter fyraften. Hvor svært kan det være? Er postbudene i Allerød »fucked« oppe i hovedet?


    Posttyverier
    Som trafik- og energiminister (2001-2007) havde Flemming sko (K) et stort fedt problem. Problemet var Post Danmark. Det statsejede postvæsen modtog på det tidspunkt 70.000 klager årligt. I perioden 2001-2006 steg antallet af klager med 20.000 pr. år. De fleste af klagerne drejede sig om bortkommet post. Mobiltelefoner, CD´er og elektronik. Dankort og pinkoder. Tøj og kosmetik. Pornografisk materiale. I 2005 forsvandt 70.000 forsendelser. Det kostede skatteyderne 13-14 millioner kr. i udbetalte erstatninger. Sagt på almindeligt dansk:

    Postmedarbejderne stjæler post med arme og ben


    Firmaet KICK MUSIC udtalte til Søndagsavisen den 14. maj 2006: »De stjæler med arme og ben. Der forsvinder stadig sindssygt meget, og vi kan ikke gøre noget ved det. Bevisbyrden ligger hos os.....«

    I 2005 købte verdens femtestørste kapitalfond CVC Capital Partners 22 pct. af aktierne i Post Danmark A/S. De købte aktierne for 1,3 milliard kr. I 2008 var værdien af papirerne steget til 3,5 milliard kr. Og fonden ønskede at købe endnu flere aktier svarende til en ejerandel på 50 pct. I øvrigt opstod nu planen om at sælge Post Danmark til det svenske Posten AB. Og her ligger hunden begravet. Nu skulle der spares penge i foretagendet for at forøge profitten til ulempe for forbrugerne. Portvagterne i de forskellige afdelinger blev sparet sparet væk. De ansatte blev ikke længere kontrolleret ved udgang fra arbejdspladsen. Man fyldte bare lommer og tasker op med tyvegods. Vi ses i morgen til en ny tyvedag.

    De skiftende transportministre kunne ikke se problemerne gennem spindelsvævet på deres fine ministerkontorer. Tyveknægtene havde taget magten i vores postvæsen. Flere aviser forsøgte forgæves at få postdirektørerne i tale. Men de turde ikke stille op til interview i frygt for at få ballade med tyvebanderne og deres beskyttende pampere i fagbevægelsen.




    Københavns Lufthavn og SAS



    Scandinavian Airlines System (SAS)
    I 1946 grundlagde man SAS ved sammenlægning af Det Danske Luftfartselskab (DDL), Svensk Interkontinental Lufttrafik AB (SILA) og Det Norske Luftfartselskab A/S (DNL). Herefter gik det eventyrligt i mange år. Selskabet voksede i takt med opsvinget efter 2. verdenskrig og befolkningernes lyst til at rejse på både inden- og udenlandske destinationer. De tre nordiske regeringer gav reelt SAS monopol på flyvning på mange ruter. Billetpriserne eksploderede. Det samme gjorde lønningerne. Især i Danmark. De danske piloter fik i 2009 en gennemsnitlig månedsløn på 91.400 kr. mod 76.750 kr. for norske og 69.450 kr. for svenske piloter. Det danske kabinepersonale havde en gennemsnitlig månedsløn på 32.000 kr. mod 29.200 kr. for norsk og 21.900 kr. for svensk personale. Den svenske direktør i hovedkvarteret i Stockholm i Sverige fik i 2012 en årsløn på 9,8 millioner kr. I 1982 udvævnte den svenske direktør Jan Carlzon SAS til verdens bedste flyselskab. Alle medarbejdere fik i den anledning et personligt brev og et fint ur for indsatsen. Det var gyldne euforiske tider for personalet. Ved flyvning på New York havde man typisk 2-3 dage til rådighed i byen. På en tur til Bangkok havde man 5-6 dage for sig selv. Og diæterne var skattefrie. I mange år skulle der på hver enkelt flyvning være to svenske kabinepersonaler for hver dansk og norsk. Piloterne kunne indregne transporttid mellem hjem og arbejde som arbejdstid. De kunne sige nej til uforudsete flyvninger. Og SAS-personale kunne flyve næsten gratis på alle destinationer i verden. Det hele udviklede sig til en gigantisk statsbeskyttet fest.

    I 2012 var SAS ejet af den svenske stat (aktieandel 21,4 pct.), den norske stat (aktieandel 14,3 pct.), den danske stat (aktieandel 14,3 pct.) og private investorer (aktieandel 50 pct.). I 2011 omsatte selskabet for 41,4 milliarder sv. kr. med et underskud på 1,6 milliard sv. kr. I 2004 var der 32.481 medarbejdere. Dette antal faldt til 15.142 i 2011. I 2004 fløj man på 146 destinationer. Dette antal var faldet til 128 i 2011. I samme syvårige periode faldt antallet af årlige passagerer fra 33 millioner til 27 millioner. Alligevel gav driften af flyene et overskud på 1,2 milliarder kr. i 2010. I alt 39 fagforeninger kørte konstant en hård kurs med strejketrusler over for ledelsen for at bevare luksuslivet for medarbejderne. Men tingene ændrede sig til det værre. Og hvorfor nu det?
    Fordi monopolet blev brudt af de private lavprisselskaber (Ryan Air, Easy Jet, Norwegian mv.). Disse selskaber kan flyve til en brøkdel af SAS-prisen på grund af en stramt styret udgiftspolitik og minimal administration. Dette scenarium tegnede sig krystalklart allerede i 2001. Men de statslige og private investorer reagerede ikke. Og SAS-cheferne havde travlt med at nyde deres millionlønninger. Nu havde SAS levet trygt og godt under økonomisk statsbeskyttelse (læs: skatteyderbeskyttelse) i mange år. Trygheden var så stor, at man lavede ulovlige prisaftaler i SAS-Cargo og på specifikke ruter sammen med andre flyselskaber. Hvorfor skulle man lave om på tingene?

    SAS vågnede brat op fra Tornerosesøvnen i november 2012. Da havde man oparbejdet en gæld på knap fem milliarder kr. til bl. a. Nordea, SEB og Handelsbanken. Nu sagde bankerne stop. SAS præsenterede derfor en redningsplan gående ud på besparelser på 2,6 milliarder kr. med lønnedgang på 15 pct. for personalet (markedsniveau), reduktion af pensioner, 6.000-8.000 fyringer og frasalg af bygninger og diverse datterselskaber. Desuden skulle chefen 20 pct. ned i løn (fra 10 til otte millioner kr. årligt). Fagforeningspamperne og medarbejderne fik en uge til at acceptere betingelserne. Ellers ville SAS gå konkurs. Den svenske og norske stat samt S-R-SF-regeringen trådte til med endnu flere skatteyderpenge i form af bankgarantier i syv banker for 3,5 milliarder kr. Det fik de private flyselskaber til at indklage SAS for EU for ulovlig statsstøtte.
    Mandag den 19. november 2012 påstod SAS-ledelsen med Fritz Schur i spidsen at have reddet SAS med nye aftaler med piloterne og kabinepersonalet. I januar 2013 blev det afsløret, at SAS havde givet 15 ledere et halvt års løn hver i bonus for at blive i selskabet gennem krisen. Altså store gaver til ledelsen og stor lønnedgang til medarbejderne. Alle var målløse.

    I perioden 2008-2012 var den »statsbeskyttede« erhvervsmand Fritz Schur formand for SAS-bestyrelsen. I 2012 gav det et årligt honorar på 570.000 kr. Han havde heller ikke reageret på den skærpede konkurrence fra lavprisselskaberne. I november 2012 gik han i flyverskjul.


    Ulovligheder i SAS og Mærsk-Air
    Den danske stat ejer 14,3 pct. af aktierne i SAS. Derfor har vi en statslig embedsmand siddende i SAS-bestyrelsen. Han skal holde øje med investeringen. Det gik naturligvis galt. I 2001 gav EU-kommissionen SAS og Mærsk-Air (A. P. Møller) en bøde på hhv. 240 millioner kr. og 97 millioner kr. De to flyselskaber havde indgået ulovlige markedsaftaler. SAS havde eneret på ruten København-Stockholm. Mærsk-air havde eneret på flyvning fra Jylland til Europa. Flypriserne var tårnhøje. Eksempelvis kostede en tur/retur København-Stockholm ca. 6.000 kr. Fuldstændigt vanvittigt. Mærsk-Air betalte bøden. SAS ankede sagen, men måtte senere betale bøden. I 2002 fik selskabet en bøde på 800.000 kr. af den svenske fondsbørs for hemmelighedskræmmeri i sagen. Efterfølgende måtte SAS-bestyrelsen gå af.
    I marts 2017 efter en anke af dommen i 2010 blev SAS af EU-kommissionen idømt en bøde på 520 millioner kr. for at have aftalt fragtpriser med 11 andre flyselskaber. I alt blev der udstukket bøder på omkring 800 millioner Euro. I 2008 blev SAS af det amerikanske justitsministerium idømt en bøde på 275 millioner kr. i samme sag.
    Hvorfor opdager statens embedsmand i SAS-bestyrelsen ikke sådanne ulovligheder? Det er jo hans fornemste opgave. Der er to muligheder. Enten passer vedkommende ikke sit job. Eller også accepteres de lukrative ulovlige aftaler af de rygklappende middagsherrer. Vi har aldrig fået en forklaring. Var ulovlighederne i virkeligheden afstemt med det politiske system? Var der indgået ulovlige aftaler mellem A. P. Møller og trafikministeren? Det er dybt mærkværdigt, at ulovlighederne ikke blev opdaget af de danske myndigheder. Er der tale om simpel statsgaranteret korruption for at beskytte aktierne?

    I 2017 gik det helt galt for SAS i Københavns Lufthavn. Under en motortest på en 28 tons CRJ-900-jet løb flyet løbsk og ramte en flymekaniker i en traktor 40 meter foran flyet. Det resulterede i blødninger i hjernen og flere knoglebrud. SAS erkendte sig skyldig i arbejdsulykken med betaling af bøden på 160.000 kr.

    Den statslige repræsentant i SAS i de relevante perioder med ulovligheder blev senere administrerende direktør for det statslige gasselskab Dong Energy. Han afholdt senere en privat fest for sine politikervenner i millionvillaen i rigmandskvarteret C.F.Richsvej på Frederiksberg. Festen kostede omkring 20.000 kr. Regningen blev sendt til Christiansborg. Fredag den 8. december 2006 kl. 15:20 fik han leveret en dejlig kasse rødvin til hoveddøren. Mon skatteyderne også betalte denne brandert?


    Københavns Lufthavn i skattely
    I 2005 ejede staten 52,4 pct. af aktierne i Københavns Lufthavn på Amager. Så fik VK-regeringen med Fjogh (V) i spidsen en god idé. Lad os sælge nogle af aktierne for en slik og berige private investorer på bekostning af dansk infrastruktur. I slutningen af 2005 opkøbte den australske investeringsfond MACQUARIE og det canadiske Ontario Teachers Pensionplan således 57,7 pct. af aktierne i lufthavnen via selskabet Copenhagen Airports Denmark Aps. Den danske stat ejede herefter 39,2 pct. af aktierne. En række småinvestorer ejer resten. I den anledning blev fire direktionsmedlemmer bedt om at fortsætte deres arbejde i 12 måneder mod at få 75,7 millioner kr. til deling. I slutningen af 2006 fik de fire direktører så deres gyldne håndtryk oven i deres løn. Direktøren fik i alt 37 mio. kr. De tre andre fik hhv. 24,6 mio. kr., 21,6 mio. kr. og 15,5 mio. kr. Altså et samlet beløb på 98,7 millioner kr. Skatteyderne betalte altså knap 30,3 millioner kr. i gyldne håndtryk til de fire direktører. I den fobindelse udtalte finansministeren (V) kryptisk til Ekstra Bladet: »En sådan bonus er ikke uproblematisk.....«
    I sommeren 2006 var der kaos i lufthavnen. Man havde ikke ansat det tilstrækkelige antal servicemedarbejdere i afgangshallerne. Folk måtte vente i timevis i lange køer. Mange kom ikke på ferie. I den anledning blev lufthavnsdirektøren interviewet af TV2. Han blev så ophidset over spørgsmålene, at han amokagtigt slog ud med en knytnæve. Det er ikke løgn. Han forsøgte at give TV2-medarbejderen en på lampen.
    I februar 2017 blev den »selvfølgelige« sandhed åbenbaret i medierne. Den australske kapitalfond Macquarie sender via en række selskaber en stor del af overskuddet fra lufthavnen i skattely uden om det danske skattevæsen. I overensstemmelse med den velkendte »lånefinte« låner fonden et milliardbeløb fra et dertil oprettet selskab i Luxemborg. Selskabet i Danmark betaler lånets finianseringsomkostninger og fratrækker udgifterne på selvangivelsen. I 2014 og 2015 delte de australske og canadiske ejere et overskud på to milliarder kr. De fleste af disse penge endte formentlig i skattely. Primært endte pengene i et firma på Bermuda. Men fra 2011 sendes midlerne til Macquarie European Infrastructure Fund III på Guernsey via selskaberne CAD Holdings Aps., Kastrup Airports Aps., Tivoli Holdings, MEIF 3, MEIF 3 Holdings og Meif III. I perioden 2006-2010 forsøgte SKAT gentagne gange forgæves at få selskabet til at betale udbytteskat i Danmark. Men de danske skatteydere blev narret. »Københavns Lufthavne A/S er beskattet i Danmark og har overholdt alle love og regler til punkt og prikke.....« - udtalte lufthavnens pressechef. Politikerne havde igen ødelagt en del af den danske infrastruktur.
    Den danske lufthavnsdirektør blev i 2011 ansat på en såkaldt »forskerordning«. Dermed skulle han kun betale 26 pct. i indkomstskat frem til 2016. I perioden 2013-2015 tjente han 33,3 millioner kr. under denne ordning med en Porsche Panamera som firmabil. I februar 2017 forsøgte Ekstra Bladet derfor at få hans kommentar. Men foran Scandic Palace Hotel på Rådhuspladsen i København flygtede han skyndsomst ind i Porschen. En kommunikationsrådgiver måtte efterfølgende svare på spørgsmålene pr. e-mail. Lufthavnens direktør gemte sig i flyverskjul.

    I 2017 solgte Macquire aktierne i lufthavnen. Derved scorede fonden omkring 12 milliarder kr. Gevinsten havnede formentlig i skattely. Og de danske skatteydere gik på grund af VK-regeringens tidligere udsalg glip af disse penge. Desuden gik vi glip af aktiegevinsterne for perioden 2005-2017. Et tab til Danmark på formentlig op til 20 milliarder kr. Alene på grund af nogle tilfældige politiske fæhoveder. Hvordan kan det være lovligt? Burde et sådant udsalg af dansk infrastruktur ikke gå igennem en folkeafstemning?

    I øvrigt er det en ualmindelig uhumsk affære at besøge de fleste mandetoiletter i lufthavnen. Der stinker af flere uger gammelt urin og flyder med menneskelige sekreter på gulvene og toiletsæderne. Skidt af ubestemmelig natur ligger i kager i hjørnerne. Man gider tydeligvis ikke gøre rent. Eller også sparer man på rengøringen. En typisk situation i virksomheder med inkompetent ledelse. Man skal til en skummel lufthavn i Afrika eller Muhammedanien for at opleve et tilsvarende svineri.




    Pension



    Pensionsselskaberne
    Et pensionsselskab er en privat forretning med en ejerkreds af aktionærer. De skal have et udbytte. Og det kommer fra pensionskundernes lommer. Selskaberne har eet eneste formål. At tjene penge til aktionærerne og forsøde livet for medarbejderne med fede lønninger, fede pensioner, kurser, tjenesterejser med dejlige hotelophold mv. På informationsmøderne opfordrer medarbejderne kunderne til at udskyde pensionerne og bruge private pensioner og folketingspensionen først. Dermed spekulerer selskaberne i kundernes død for at beholde deres penge. Deres websites er med vilje lavet så utilgængelige og komplicerede som muligt når det gælder information om udbetaling af de lovede ydelser. Ved pensionsalderen skal man udfylde et hav af blanketter med ligegyldige data. Dermed forsøger de at køre folk trætte. Ældre mennesker uden forstand på IT-teknologi har som regel ikke en chance. Under personlig betjening fra selskabet bliver man præsenteret for et ungt karl-smart curling-barn med en indlært lektie om at udskyde pensionen. Det hele kommer efterhånden til at lugte af bondefangeri og plattenslageri.
    Det er med pensionsselskaber som med forsikringsselskaber. De vil ikke af med pengene. Når kundernes penge ligger i kassen, så kan selskaberne skalte og valte med midlerne efter forgodtbefindende. Folk mister formuer på den bekostning. Man kan forrente sine penge lige så godt i en almindelig bank ved at investere i ratepension, alderspension, obligationer eller aktier. Det gider folk bare ikke. Derfor har pensionsselskaberne kronede dage på kundernes bekostning.


    Arbejdsmarkedspensionerne
    Danske lønmodtagere bliver i stigende grad omfattet af de såkaldte arbejdsmarkedspensioner. Det er kollektive obligatoriske pensionsordninger, der aftales i overenskomsterne mellem arbejdsmarkedets parter eller mellem de ansatte og en virksomhed. Ved ansættelse har man ret og pligt til at være medlem af ordningerne. I 2011 var 1,6 millioner danske lønmodtagere tvunget ind i denne pensionsform.
    I 2006 var der over 700 forskellige pensionsordninger. Sædvanligvis betaler arbejdsgiveren 2/3 og arbejdstageren 1/3 af indskuddet. Dette udgør løbende en vis procentdel ofte op til 11 pct. af bruttolønnen. Pengene bliver indbetalt til et pensionsselskab, som administrerer og investerer midlerne. Udbetalingerne starter ved pensionsalderen og fortsætter frem til pensionstagerens død.
    Der er syv væsentlige problemer med disse tvangsordninger. Læs nedenfor:

  • Medarbejderne i pensionskasserne scorer kassen på kundernes bekostning. I 2011 tjente de gennemsnitligt 734.445 kr. om året. Det er langt mere end andre mennesker med tilsvarende uddannelser i andre erhverv. Hos MP Pension (pensionskasse for psykologer og magistre) havde de ansatte en gennemsnitlig årsløn på 969.907 kr. De ledende medarbejdere tjener endnu mere (Jyllands-Posten, maj 2011).
    Hvordan kan pensionskasserne overbetale deres medarbejdere? Det kan de, fordi kunderne er tvunget til at betale. Og fordi udgifterne generelt er skjulte. Den lille mand på gulvet finanserer disse menneskers luksusliv. Akkurat som i fagbevægelsen.

  • Det andet problem er, at ordningerne er obligatoriske. Man er altså tvunget til at indbetale pengene, hvis man vil arbejde i pågældende branche eller virksomhed. Det er dybt uretfærdigt over for de mennesker, som kan finde ud af at investere pengene selv.
    I marts 2012 udkom bogen »Du mister en million på din pension«. Den konkluderer, at en million mennesker hver især mister en million kr. på deres tvungne pension over de næste 20 år, hvis afkastet forbliver som i perioden 2000-2010.

  • Hvis man skifter job, så kan man ikke nødvendigvis tage de indbetalte penge med sig over i en ny og måske bedre pensionsordning. Pensioner under 20.000 kr. kan pr. 2013 flyttes gratis til et nyt selskab ved jobskifte. Pensioner mellem 20.000-46.000 kr. kan flyttes mod et gebyr på op til 1.500 kr. Pensioner over 46.000 kr. kan flyttes mod et gebyr i op til tre år efter jobskifte. Efter denne tid bestemmer den tidl. pensionskasse suverænt over dette forhold. Hvis man skifter job adskillige gange med mange resulterende klatpensioner, så kan det hurtigt blive en kostbar affære med tab af de fleste af pensionsmidlerne på grund af gebyrer og administrationsomkostninger. I 2013 var der i Danmark 1,2 million såkaldt hvilende klatpensioner (fripolicer) på under 100.000 kr. svarende til et beløb på 37 milliarder kr. En stor del af disse pensioner vil med årene blive ædt op af selskabernes løbende omkostninger, hvis de ikke flyttes. Det ved folk bare ikke. Pensionskasserne skovler pengene ind i deres egne lommer.

  • Man får ikke alle sine indbetalte penge tilbage i pension. Pensionsselskaberne påregner sig nemlig et administrationsgebyr. Og det bliver ved med at stige år efter år. Gebyret var tidligere hemmeligt. I 2012 blev selskaberne tvunget til at offentliggøre udgifterne. Da viste en opgørelse, at 18 af de største selskaber i 2011 havde taget otte milliarder kr. mere af kundernes indbetalinger, end de hidtil havde oplyst. De billigste selskaber tager typisk 0,5 pct. i årligt gebyr. De dyreste tager 1,8 pct. Efter 20 år kan det betyde en forskel i pension på 750.000 kr.
    Nogle af omkostningerne går til tårnhøje lønninger til såkaldte investeringseksperter. De skal rådgive pensionskasserne om at foretage de bedste investeringer. Men der er en negativ sammenhæng mellem antallet af eksperter og afkastet af investeringerne. Det viste en undersøgelse i 2012 foretaget af ATP af 42 pensionsselskaber. Jo flere eksperter, desto dårligere afkast.

  • Pensionsselskaberne bestemmer selv, hvordan de vil investere midlerne. Og det kan betyde liv eller død for en pensionsordning. En stor del af de indbetalte penge kan gå tabt.

  • Disse pensionsordninger er solidariske. Det betyder, at de højtlønnede afleverer en del af deres pensionspenge til de lavtlønnede. Man bliver altså tvunget til at finansere fagforeningernes socialistiske lighedsprincip. I virkeligheden dybt uretfærdigt.

  • Der er et sidste overordentligt væsentligt problem. I pensionsselskabernes bestyrelser sidder der en masse tykke højtlønnede pampere. De kommer fra virksomhederne og fagforeningerne. Grinende og snyltende skummer de fløden fra lønmodtagernes indbetalte penge. Kurser med fede middage og årgangsvine på femstjernede hoteller. Udflugter og rejser til fjerne lande med koner og kærester. Jo, jo. Disse blegfede blævrende pampere finder altid frem til lagkagen. Lønmodtagerne tvinges til at betale festen.

  • For folk med lav- og mellemindkomster kan det slet ikke betale sig at indbetale penge til en arbejdsmarkedspension i de sidste år på arbejdsmarkedet. De opsparede midler bliver nemlig modregnet i de offentlige pensioner (kilde: Jyllands-Posten, marts 2017).

  • Og så en lille sidste ting. Alle pensionsselskaber er private forretninger. De er til for at tjene penge til sig selv - og ikke til kunderne. I praksis kan man investere sine penge i en ganske almindelig bank med samme eller større resultat end det, selskaberne kan præstere. De fleste mennesker kan bare ikke holde på pengene. God fornøjelse.


    Pensionsselskabernes gebyrer
    Et pensionsselskab er en virksomhed med et enkelt primært formål. Nemlig at score kundernes penge for at opretholde egen eksistens og udbetale store lønninger og pensioner til medarbejderne. Derfor snupper selskaberne er stor del af de indbetalte pensionspenge. En 60-årig med en pensionsopsparing på to millioner kr. med indbetaling af 80.000 kr. årligt betaler 21.018 kr. pr. år for at være kunde hos SKANDIA. Hos det næstdyreste selskab DANICA betaler man 20.898 kr. årligt for at være kunde. Til sml. betaler man »kun« 11.490 kr. årligt hos TOPDANMARK. Hos andre selskaber som eksempelvis Lægernes Pensionskasse betaler man langt mindre. Der er således stor forskel på disse gebyrer. Iflg. lovgivningen skal alle pensionsselskabers gebyrer/omkostninger være offentligt tilgængelige. Men man skal ofte lede længe for at finde frem til disse tal.
    Og der eksisterer en mærkværdig sammenhæng mellem selskabernes gebyrer og deres evne til at investere kundernes penge. Jo højere gebyr, jo dårligere er selskabet til at investere pengene og få et godt afkast. Hos SKANDIA med tårnhøjt gebyr er afkastet ca. 6,40 pct. Hos TopDanmark med lavere gebyr er afkastet ca. 10,10 pct. (kilde: Ekstra Bladet, sept. 2015). Sammenhængen er altså klar:

    Jo højere omkostninger, desto dårligere selskab



    Pensionskunder snydes
    I 1998 indførte PFA en ny regel for pensionskundernes bonus. Størrelsen af den deponerede bonus til kunderne blev nu gjort afhængig af selskabets evne til at overholde de garanterede forpligtelser. Det informerede man først kunderne om et år senere. Over for 100.000 kunder havde PFA ifølge policerne ikke lov til at ændre bonusordningen uden forhåndsorientering. I perioden 1998-2013 fik godt 5.000 kunder derved udbetalt for lidt i pension. I 2013 pålagde Finanstilsynet PFA at tilbagebetale 30 millioner kr. til de 5.000 kunder.

    Mange lønmodtagere betaler til en livsforsikring over lønnen gennem deres pensionsselskab. Hvert år laver forsikringsselskaberne en opgørelse over de indbetalte beløb. For meget indbetalte beløb skal tilbagebetales til kunderne. I 2013 fandt HK ud af, at overskydende beløb blev returneret til virksomhederne. Og her forblev pengene. Omkring 500.000 lønmodtagerne menes at være blevet snydt. De har i virkeligheden overpris for deres forsikring (kilde: Politiken).


    Snyd med forsikring for kritisk sygdom
    Mange pensionsselskaber har en indbygget forsikring mod såkaldt »kritisk sygdom«. Eksempelvis en kræftsygdom. Herved har den forsikrede efter konstatering af sygdommen ret til en økonomisk godtgørelse på op til flere hundredetusinde kroner. Men den slags tænker de færreste på i en hospitalsseng. Og selskaberne informerer kun minimalt om ordningen. Derved snyder man tusindvis af kunder for pengene. Af denne grund oprettede man i 2010 en frivillig IT-ordning for pensions- og forsikringsselskaberne med tilmelding af kundedata til en database. Denne samkøres med Sundhedsstyrelsens Landspatientregister over personer registreret med kritisk sygdom. Herefter får den forsikrede automatisk besked fra Sundhedsstyrelsen om at kontakte pensions- el. forsikringsselskabet angående en mulig ret til økonomisk godtgørelse. I 2012 blev administrationen af ordningen overtaget af Statens Seruminstitut.
    Det lyder jo fint. Men det synes mange af selskaberne ikke. Nu risikerer de jo at skulle have penge op af lommerne. I 2014 havde 10 selskaber tilmeldt sig ordningen svarende til 75 pct. af forsikrede i Danmark (2,5 mio. personer). De resterende 25 pct. svarende til ca. 690.000 personer risikerer at blive snydt. De bliver ikke kontaktet af selskaberne. Se listen nedenfor (kilde: Ekstra Bladet, febr. 2015).


    IT-ordning for kritisk sygdom
    Tilmeldte Ikke tilmeldte
    PensionDanmark
    Industriens Pension
    Forenede Gruppeliv
    PFA Pension
    Sampension
    Danica Pension
    Forca
    Lægernes Pensionskasse
    Nordea Liv og Pension
    Alka Forsikring
    PenSam
    SEB
    Topdanmark / Nykredit Liv
    Skandia
    AP Pension



    PKA-direktør på TRITON-skiferier
    Pensionsselskabet PKA er en af de største aktører på det danske marked med 265.000 overvejende kvindelige medlemmer fra især den offentlige sektor. Medlemmernes penge investeres i aktier og obligationer. Eksempelvis investeres et millionbeløb i den britiske kapitalfond TRITON. Til gengæld betaler fonden hvert år en skiferie i det sydlige Frankrig med alt betalt for den danske PKA-direktør (og hustru?). Det blev til 10 TRITON-skiferier i perioden 2004-2014.
    De mærkværdige skiferier blev afsløret i april 2015 (kilde: DR-Nyheder). Og de er »helt i overensstemmelse med PKA´s interne retningslinjer«, kunne man efterfølgende læse på deres website. Der er nemlig tale om »faglige arrangementer«!!! Direktøren nægtede at kommentere sagen. Ifølge en lektor på RUC ligger skiferierne på grænsen til simpel korruption.


    PFA
    I november 2014 blev PFA-direktøren afsløret med bukserne helt nede om hælene. Hans søn var medejer med 16 pct. af reklamebureauet Umwelt, som i adskillige år havde produceret reklame mv. for PFA. Det vidste de øvrige medarbejdere i pensionsselskabet ikke noget om. Den slags kan være strafbart iflg. Straffelovens regler om nepotisme. Direktøren bebudede i øvrigt sin pension i oktober 2014. Og hvad skulle han så lave? Såmænd »strategisk rådgivning« for PFA (kilde: Ritzau).
    I april 2015 var direktøren gået på pension. Med over 14 millioner kr. i godtgørelse. I årsrapporten for 2014 blev han godtgjort med et års løn på 5,8 mio. kr., pensionsbidrag på 1,08 mio. kr. og bonus for særlige opgaver i 2015. PFA ville ikke kommentere sagen over for Ekstra Bladet. Direktørens godtgørelse blev jo hentet fra pensionskundernes opsparede midler.


    PenSam
    Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA) fandt på en fed fidus. På et tidspunkt lavede de deres egen pensionskasse. Her tvang de 300.000 lavtlønnede lønmodtagere til at deponere deres pensionspenge. Efterfølgende ansatte de deres egne pampere i selskabet. Og brugte 50 pct. af kundernes penge på fede lønninger og fejlslagne investeringer.
    Læs: FOA og penSam


    PensionDanmark
    PensionDanmark er en af landets største pensionsselskaber med overenskomst- og virksomhedsaftalte arbejdsmarkedspensioner for 633.000 mennesker. En sådan virksomhed har en bestyrelse. I 2012 sad der 15 bestyrelsesmedlemmer i selskabet. De fik hver især 1,5 million kr. årligt for arbejdet. Eller mangel på samme. Finanstilsynet var nemlig ikke tilfreds med medlemmernes fremmøde. Tilsynet »gav selskabet en risikooplysning omkring flere af bestyrelsesmedlemmernes systematisk manglende fremmøde til bestyrelsesmøderne«. Med andre ord. Flere medlemmer pjækkede fra møderne - og hævede alligevel deres fede honorar.
    Samme gamle historie. Højtidelige tykke middagsherrer fra det private erhvervsliv og flæsketykke pampere fra fagbevægelsen med hang til fed mad og rødvin sidder og suger penge ud af virksomhedernes bestyrelser. De laver ikke dagens arbejde. De er udelukkende inviteret ind for et syns skyld. Derfor mener de sig berettiget til at blive væk fra møderne og hæve millionhyren med god samvittighed. Desuden har de ikke en kæft forstand på at investere kundernes penge.

    Smid dem ud



    Pensionsopsparing giver underskud
    I september 2007 lavede pensions- og forsikringsmæglerfirmaet WILLIS en beregning for Berlingske Tidende. Tallene viste, at de private pensionsselskabers hemmelige omkostninger ofte er så høje, at de overstiger det årlige afkast fra de indbetalte penge.
    De overenskomstbaserede pensionsselskaber og kommercielle pensionskasser tager mellem 0,51 pct. og 1,62 pct. af de indbetalte penge i årlige omkostninger pr. 2011 (ÅOP). Over en periode på 27 år i pensionskassen drejer det sig om ca. 535.000 kr. i forskel mellem den billigste og dyreste pensionskasse. Det har store konsekvenser for den endelige pension. Det måtte folk i mange år ikke få at vide. Selskabernes ÅOP var ganske enkelt hemmelige. Derfor ændrede Folketinget reglerne. Pr. 1. juli 2011 skal de kommercielle selskaber offentliggøre deres ÅOP på deres websites. Det samme gælder for pensionskasserne pr. 2012.
    I 2012 viste beregninger fra »Forsikring og Pension«, at det ikke kan betale sig at indbetale penge på pensionsordninger. Fradraget ved indbetaling af pengene er meget mindre end den marginalskat, der skal betales ved den senere udbetaling. Denne skat kan komme op på 80 pct. af det udbetalte beløb. Og hvorfor nu det? Fordi skiftende politikere betragter pensionspengene som en skattekiste.
    Med andre ord. Man får intet ud af at sætte sine penge i et pensionsselskab. Man får et bedre afkast af sine surt opsparede midler ved at sætte dem i en almindelig bank og forhandle sig frem til en fornuftig rente. I øvrigt kan man i en arbejdsgiveradministreret pension fra før 1. maj 2007 hæve pengene til almindelig indkomstbeskatning ved det 60. år.


    Den hemmelige provision
    Når et pensionsselskab skal investere kundernes penge, så sender de dem til en investeringsforening i en bank. Banken tager et gebyr for at investere pengene. En del af gebyret får pensionsselskabet retur som provision. På denne måde går op til 0,75 pct. af kundernes penge til provision. Og det er hemmeligt.
    En lønmodtager med en gennemsnitsløn efter 38 år på arbejdsmarkedet går glip af op til 500.000 kr. på pensionskontoen på denne måde. Rent plattenslageri.


    Glemte pensioner
    En masse mennesker har små pensioner stående fra tidligere jobs. Og det har de glemt. Dermed spises pengene op af administrative omkostninger. I stedet skal man flytte pengene over i sin nye aktive pensionsordning. Fra 2012 er det gratis at flytte pensioner under 20.000 kr.
    Man kan tjekke sine pensioner på: pensionsinfo.dk
    Herefter kan man rydde op: pensionsoprydning.dk


    Den Sociale Pensionsfond
    I perioden 1968-1971 dannede Det Radikale Venstre (B) regering med Det Konservative Folkeparti (C) og Venstre (V). De Radikale havde statsministerposten. I 1970 lavede de loven om »Den Sociale Pensionsfond«. Det var en tillægspension, som skulle forsøde livet for folke, enke- og invalidepensionister. Folk blev tvunget til at indbetale 1-2 pct. af deres årsindkomst til fonden. Planen var, at pengene skulle komme til udbetaling i årene 1975, 1981 og 1985. Men pensionisterne fik aldrig deres penge. Politikerne stjal dem.

    Politikerne begyndte i al hemmelighed og uden lovhjemmel at bruge renterne af pensionisternes penge til det almindelige statslige driftsbudget. I 1998 lavede SR-regeringen en ny lov, der gav politikerne hjemmel til også at bruge af selve fonden. Den udgør nu ca. 153 milliarder kr.

    Vi har således været vidne til et politisk tyveri i milliardklassen. Politikerne lovede en befolkningsgruppe en tillægspension og tvang folk til at indbetale pengene. Herefter stjal de dem. En gruppe mennesker fik fri proces til at føre retssag mod politikerne. Det kunne de have sparet sig. Dommerne er alle uddannet i Justitsministeriet. Domstolene dømmer aldrig mod det politiske system. I juni 2004 afgjorde Østre Landsret, at politikerne har ret til at konfiskere pensionisternes penge. Uhyggeligt. Løgn og bedrag blev lovliggjort af en domstol.

    Politikerne fester for andres penge. De er svineheldige. De bor i et land, hvor folk bare finder sig i at blive fuppet. Læs i øvrigt om endnu en svindelopsparing: SP-ordningen


    ATP - endnu en tvangsskat
    Socialdemokraten J. O. Krag lavede i 1964 loven om ATP (arbejdsmarkedets tillægspension). En månedlig indbetaling til pensionskassen skulle sikre alle danskere et økonomisk trygt liv i pensionsalderen. Ideen var, at alle skulle spare op til deres egen pension. Det lyder jo flot og godt.
    Almindelige lønmodtagere indbetaler tvungent ca. 244 kr. om måneden til ATP. 81 kr. betales af egen lomme. Resten betales af arbejdsgiveren. Efter et helt arbejdsliv skulle man kunne få 2.000 kr. om måneden resten af livet i tillæg til folkepensionen. Beløbet afhænger naturligvis af, hvor meget man har indbetalt. Men i virkeligheden bliver det kun til et par flasker rødvin. ATP og SKAT beholder de fleste af pengene. Og det bliver kun værre.

    Pengetanken i den statslige virksomhed ATP indeholder i dag (2013) ca. 650 milliarder kr. som pensionsmidler for 4,7 millioner mennesker. Folk er tvunget til at foretage indbetalinger. Pengene bliver investeret i værdipapirer og ejendomme. Hovedkontoret ligger i Hillerød. Snesevis af mennesker er ansat på fine kontorer til at passe på pengene. Ledelse, bestyrelse og repræsentantskab. Høje lønninger, store biler og dyr rødvin. Møder og konferencer. Kurser i udlandet med hotelophold og sightseeing. I ATP´s specialenhed ATP Alpha får 35 ansatte hver omkring en million kr. i årsløn. Enhedens tre chefer får hver to millioner kr. om året. På trods af, at de siden oprettelsen i 2006 frem til 2013 aldrig opfyldte målsætningerne om investeringsgevinst. Alt betales af medlemmernes tvangsudskrevne ATP-bidrag. Pr. 2011 ophørte ATP med at udsende opgørelser over pensionen på papir. Nu skulle man logge ind med Nem-ID på ATP.dk på internettet. Det afskar en hel masse mennesker fra at følge med i deres egne pensionsforhold.
    I 2011 udkom ATP med et overskud på 125 milliarder kr. fra investering i værdipapirer. Kom det pensionerne til gode? Fik pensionisterne flere penge udbetalt? Naturligvis ikke. Pengene blev i ATP til fælles fornøjelse. Nu begyndte man nemlig at udbetale lønbonus på i alt 7,5 millioner kr. årligt til medarbejderne.

    I perioden 2007-2013 rejste ATP-direktørerne 100 gange ud i verden på pensionskundernes regning. Topdirektøren og den efterfølgende konstituerede direktør boede hhv. 28 og 22 gange på femstjernede hoteller på steder som New York, Miami, Fort Lauderdale, Montevideo, Rom, London, Monaco, Cypern, Moskva, Dubai, Mumbai, og Kapstaden. Hotelpriserne lå typisk på 2.500-3.500 pr. døgn. Adskillige gange var konerne med på løjerne. De fik deres værelser betalt af ATP under forudsætning af fagligt indhold på turen. Flybilletterne kostede typisk 20.000-30.000 stykket.
    De store rejseudgifter var blevet betalt af ATP stik imod reglerne. Ifølge disse må ATP-ansatte som udgangspunkt kun bo på mellemklasse-hoteller til typisk halvdelen af prisen på femstjernede hoteller. Efter BT´s afløring af rejsevanviddet i april 2013, udbad Beskæftigelsesministeriet sig en redegørelse fra ATP´s bestyrelse. ATP-direktøren havde ingen kommentarertil sagen til BT (han blev i 2013 direktør for Nationalbanken).

    Den 16. april 2013 fik ATP ny direktør til en årsløn på seks millioner kr. Han havde forinden opholdt sig 10 år i Citibank i USA. Ifølge reglerne kunne han derfor søge om at komme hjem som »forsker«. Uden at være det. Og hvorfor nu det? Fordi han i så tilfælde i fem år kun skulle betale 26 pct. i indkomstskat i stedet for 55,6 pct. Derved ville han spare 1,4 million kr. årligt i skat svarende til 7,2 millioner kr. over fem år. Sådan. Statsgaranteret skattefuskeri til den helt store guldmedalje. I april 2013 rejste et hold journalister fra Berlingske Business til London for at stille ham nogle ligegyldige ukritiske spørgsmål. Hvem betalte? Det gjorde ATP (læs: pensions-kunderne). Formentlig en regning på 50-60.000 kr. I øvrigt fik den afgående ATP-direktør nyt job som direktør for Nationalbanken. I februar 2012 skulle han til et møde i Aalborg. Han lejede en limousine (Mercedes Benz S-klasse) til den 438 km. lange tur mellem Hillerød og Aalborg. Det kostede pensionskunderne 5.543 kr.

    I 2014 fejrede ATP 50-års jubilæum. På Hindsgavl Slot ved Middelfart holdt 810 medarbejdere fest og legede team building for 2,9 millioner kr. En informationskonference på Odd Fellow-palæet i København kostede 850.000 kr. Ti borgermøder med musik og mad kostede 1,1 million kr. En bog med en masse ligegyldigt snik snak kostede lidt over 3 millioner kr. Alle udgifterne løb op i 7,9 millioner kr. Pengene blev fratrukket pensionskundernes konti.

    ATP er bare endnu en forbandet pengemaskine for politikerne. Endnu en tvangsskat. Endnu et legaliseret tyveri af skatteydernes penge. Ingen mennesker får noget ud af deres ATP - bortset fra tørre lommesmerter. Folk får med jævne mellemrum tilsendt en oversigt over det totale indbetalte beløb og dets forrentning. Hver gang er der trukket 50 pct. af det totale indestående beløb i skat!!! Vi kalder det rendyrket plattenslageri og bondefangeri. Dumski danski. Føj for den lede.


    ATP og FIH Erhvervsbank
    I 2010 købte ATP og PFA-pension sammen med en række andre investorer FIH Erhvervsbank. ATP kom herved til at eje 50 pct. af aktierne. Banken lever af at udlåne penge til erhvervslivet. Herefter opstod et underskud i banken på 1,5 milliarder kr. i perioden 2010-2012. Af angst for et krak gav staten (skatteyderne) banken statsgarantier for for 50 milliarder kr. Det var ikke tilstrækkeligt. I 2012 måtte staten overtage flere af bankens udlån med en tabsgaranti for at redde den synkende skude endnu engang (kilde: Ekstra Bladet). Altså en gigantisk omgang socialhjælp til de højrøvede inkompetente jakkesæt.
    Og så holdt man fest i FIH Erhvervsbank. I 2013 tjente de 300 medarbejdere i banken gennemsnitligt 85.000 kr. om måneden svarende til 1.020.000 kr. årligt. Bankens 17 chefer delte 35 millioner kr. i lønsum i 2012 svarende til en gennemsnitsløn på lidt over to millioner kr. Samme år fik cheferne en bonus på i alt 14,6 millioner kr. svarende til 858.000 kr. pr. mand. For at have kørt banken i sænk. Nu blev fallitboet reddet af skatteyderne. Så holdt man en gigantisk lønfest. Uden problemer og indblanding fra politikerne. Hvad kalder man det?

    Plattenslageri og vanvid i skøn forening



    Lønmodtagernes Dyrtidsfond - LD
    I 1970´erne så vi konsekvenserne af socialistisk politik. Socialdemokratiet med Anker Jørgensen i spidsen var ved at køre Danmark i en økonomisk afgrund. Arbejdsløsheden steg til 11.1 procent og inflationen eksploderede. Udlandsgælden steg til over 155 milliarder kr. Sosserne lallede forvildede rundt og anede ikke deres levende råd. Landet var ved at blive sat under international administration. Så fik pamperne en god idé. Ifølge »august-forliget 1976« indefrøs de to dyrtidsportioner i overenskomstperioden 1977-1979. Disse penge skulle have været udbetalt til lønmodtagerne. Sagt med andre ord. De stjal folks penge.

    I 1980 lavede Socialdemokratiet derefter loven om Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD). Dyrtidsportionerne skulle indbetales til denne fond og først udbetales som et engangsbeløb ved udtrædelse af arbejdsmarkedet og beskattes iht. pensionsbeskatningsloven. I 2004 indeholdt pengetanken ca. 57.8 milliarder kr. Pengene investeres i værdipapirer og ejendomme. Pamperen Uld-i-mund (A) var højtlønnet direktør for LD i perioden 1986-1988. Så kommer vi til sagens kerne.
    Lønmodtagernes Dyrtidsfond er en simpel tvangsskat. Lønmodtagerne skal endnu en gang bøde for politikernes inkompetance. Fonden har en kæmpe overbygning af administration. Direktører, underdirektører og afdelingschefer. Kontorer og sekretariater. Massevis af mennesker der lever fedt af lønmodtagernes penge. Dette er den virkelige mening med foretagendet. Pamperi og kammerateri. Læs blot herunder.

    I 2004 blev direktøren for LD samt en række andre ledende medarbejdere medejere af det nystiftede fondsmæglerselskab »FMS Holding«. LD-direktøren blev også direktør for selskabet. Herefter købte man så den LD-ejede virksomhed Blücher Metal for ca. 60 millioner kr. En anden interesseret køber tilbød 25 pct. mere. Men dette afslog LD-direktøren. Han var jo også direktør for det købende selskab. I 2007/2008 blev Blücher Metal solgt videre for ca. 245 millioner kr. Dermed tjente FMS Holding - og den medejende LD-direktør - en stor sum penge.
    Selskabet sælger andre virksomheder til LD´s underselskab »Equity 1«. Disse sælges så videre med fortjeneste. Og en del af disse penge gives til »FMS Holding« som bonus. Nu planlægger man at børsnotere selskabet i år 2012. Til den tid vil det formentlig være over 750 millioner kr. værd. Og LD-direktørens ejerandel på ni pct. vil gøre ham til mangemillionær. I forvejen fik han ca. 4,7 millioner kr. i årsløn fra LD. Dobbeltrollen kostede ham senere en fyreseddel fra topjobbet.
    Men det afskrækkede ikke den karl-smarte pamper. Han blev efterfølgende direktør for underselskabet LD-invest. Og så startede morsomhederne forfra. I 2009 fandt man ud af, at han havde investeret 700.000 kr. i et svensk mineselskab. Og herefter investeret LD´s penge i samme selskab. Da dette gik konkurs, mistede lønmodtagerne ca. 350 millioner kr.

    Tjah. I LD kan man altså være direktør med to »kasketter«. Dermed kan man sidde og rage penge ned i egen lomme. Disse penge burde i virkeligheden ligge lønmodtagernes lommer. Men sådan kører tingene ikke i den branche. Lønmodtagerne skal bare finansere pamperne.

    Når lønmodtagerne i en sen alder får deres egne penge, så bliver der fratrukket skat. Restbeløbet er forsvindende lille og en hån mod befolkningen. Politikerne og pamperne tager det hele. Du betaler. Føj for satan.



    Plejehjemsbeboere fuppes af kommunerne
    I Danmark bor omkring 40.000 svagelige pensionister i plejebolig. Kommunerne tilbyder disse mennesker såkaldte servicepakker med mad, drikke, rengøring, tøjvask og toiletartikler mv. En gennemsnitlig pakke kostede i 2015 omkring 4.000 kr. pr. måned. Og kommunerne kræver almindeligvis mindst to ugers forudbetaling for at undgå et efterkrav på beløbet i Skifteretten efter pludselig død. Kommunerne har lov til at beholde det forudbetalte beløb efter et dødsfald. Derved scorer man årligt et overskud op mod 80 millioner kr. De færreste pårørende opdager dette »forsvindingsnummer« i dødsboet.
    Kommunerne har et problem. Ifølge Serviceloven må kommunerne ikke kræve obligatorisk forudbetaling af beboerne. Og under alle omstændigheder skal man forud informere om omfanget af tilbagebetaling ved afbestilling og død. Det sker bare ikke (kilde: Ekstra Bladet, april 2015).
    Samme gamle historie. Svage og gamle mennesker udnyttes af kommunerne. Derved kan byrådsmedlemmerne og embedsmændene feste, rejse og drikke igennem til den helt store guldmedalje. Læs: Kommunernes misbrug af offentlige midler



    Værelse 2-078



    Folkepension
    Efter et langt og hårdt arbejdsliv kan man som dansk statsborger med mindst 40 års ophold i landet få folkepension ved det fyldte 65. år. Det samme gælder for snylterne, som aldrig har gidet lette sig fra sofaen for at finde et arbejde. Denne tryghedsordning for ældre mennesker er regnet ud på grundlag af et forventet antal leveår på 14,5 efter 65-årsalderen. Men nu om dage bliver folk omkring 83 år gamle. Dermed skal folkepensionen udbetales i omkring 18,5 år. Det forøger udgifterne for statskassen. I 2016 blev der udbetalt i alt 127 milliarder kr. i folkepension. Hos Det Radikale Venstre taler man om »ældrebyrden«.
    I 2011 begyndte man at pille ved aldersgrænsen for folkepension på grund af højere levealder og især de langt højere udgifter til muslimsk indvandring. I det såkaldte konvergensprogram fremlagt i 2011 af VK-regeringen under afsnittet om de særlige udfordringer til samfundsøkonomien på grund af nytilkomne flygtninge konkluderes, at »genopretningen af de offentlige finanser i fremskrivningen forudsætter, at pensionsalderen sættes op hvert 5. år i resten af århundredet«. Fra fødselsårgangen 1954 og senere kommer folkepensionen senere og senere til udbetaling. Se nedenfor (2016):

    Fødselsår senest 31.12.1953: folkepension som 65-årig
    1.1.1954 - 30.6.1954: 65,5 år
    1.7.1954 - 31.12.1954: 66 år
    1.1.1955 - 30.6.1955: 66,5 år
    1.7.1955 - 1962: 67 år
    1963 - 1966: 68 år
    1967 - 1970: 69 år
    1971 og senere: 70 år

    I 2016 var udgifterne til muslimske flygtninge blevet så store, at man i V-regeringen begyndte at tale om endnu højere aldersgrænser for folkepension for at spare penge. En person født i 2015 kan dermed først forvente at kunne få folkepension som 75-årig. Det er rigtigt mange år på arbejdsmarkedet. Og i forvejen kan en pensionist uden privat opsparing knapt nok leve af en folkepension.
    I starten af 2017 kørte tingene helt af sporet for VLAK-regeringen. Traditionelt får folk skriftlig besked om at søge folkepension i god tid før det fyldte 65´ år. Nu planlagde regeringen at snyde folk for folkepension ved at undlade at give denne simple besked. »Ældre danskere skal skærpe opmærksomheden. I fremtiden skal de selv holde øje med, hvornår de kan få folkepension. Regeringen vil nemlig droppe de breve, der hidtil er sendt til ældre kort inden folkepensionsalderen« - skrev Fagbladet 3F. Den manglende skriftlige besked vil naturligvis få mange ældre til at glemme deres pensionsrettigheder. Måske dør de før udbetaling af pensionen. Nu forsøgte politikerne bevidst at snyde befolkningen.
    De fleste politikere tør ikke tale åbent om dette emne. Reglerne gælder nemlig ikke for dem. Det er meget svært at forklare folk, at de skal knokle mange flere år på arbejdsmarkedet for at forsørge muslimske indvandrere, som bare skal gå og hygge sig på overførselsindkomst. Læs desuden: Folketings- og ministerpension




    U-landsbistand



    U-landshjælp er nyttesløs
    I januar 2008 konkluderede en professor i økonomi ved Århus Universitet, at U-landshjælpen på ca. 15 milliarder kr. pr. år ikke fremmer modtagerlandenes økonomiske vækst, demokratiske udvikling og bekæmpelse af korruption. Han opfordrede regeringen til at tage denne form for bistand op til revision. I 2013 viste 80 pct. af alle internationale studier, at udviklingsbistand er uden nogen som helst effekt for modtagerlandene. Af de 20 pct. resterende studier beskrev 10 pct. en positiv effekt. Disse studier var naturligvis lavet af personer med tætte relationer til donororganisationerne. Og 10 pct. af studierne fra amerikanske konservative tænketanke beskrev en direkte skadelig effekt.
    Man behøver ikke være forsker for at kende den ubarmhjertige sandhed. U-landshjælpen forsvinder ned i et stort sort bundløst hul. Politikerne soler sig i dansk tossegod gavmildhed for at bringe samvittigheden i orden. På Finansloven for 2015 fik udviklingsministeren (A) i august 2014 afsat 70 millioner kr. til en oplysningskampagne for udviklingsbistandens fortræffentligheder. Nu skulle skatteyderne også finansere reklame for misbruget af deres egne penge.


    Skatteyderbetalt U-landsstøtte
    Danmark har verdensrekord i skattetryk. Vi har også (næsten) verdensrekord i U-landsbistand målt i forhold til indbyggertallet. Desuden ligger Danmark som nummer 2. i verden næstefter Sverige i udgifter til flygtninge i forhold til indbyggertallet. FN anbefaler en U-landsbistand på 0,71 pct. af BNP (bruttonationalproduktet) for rige lande. I EU ligger medlemslandenes gennemsnit på 0,45 pct. af BNP. I OECD-landene ligger gennemsnittet på 0,31 pct. Men i lille Danmark vil politikerne gerne dele penge ud til korrupte militærdiktaturer. De elsker at føre sig frem i udlandet med en stor pose skatteyderpenge. Det er så dejligt at give gaver og føle sig betydningsfuld.
    U-landsbistanden har i Danmark været lovfæstet siden 1962. I 2009 udgjorde beløbet ca. 0,88 pct. af BNP svarende til 15,3 milliarder kr. I 2015 under SR-regeringen var bidraget steget til 0,9 pct. Kun fem lande giver mere U-landsstøtte end Danmark (eksempelvis i Guds egen humanitære stormagt Sverige). På verdensplan var udviklingsbistanden i 2005 på 106 milliarder dollars.

    Den skatteyderbetalte bistand til andre lande var i 2010 på 16,1 milliarder kr. Og pengestrømmen er konstant stigende. De socialistiske folketingspartier mener, at vi skal bruge næsten hele Danmarks bruttonationalprodukt på bistand. Da S-R-SF-regeringen kom til efter folketingsvalget den 15. september 2011, besluttede man sig straks for at forøge bistanden til 1 pct. af BNI svarende til en merudgift på 660 millioner kr. over to år (234 mio. i 2012 og 366 mio i 2013). »Det vil sende et godt signal til omverdenen......!!!« - udtalte den unge naive udviklingsminister (R) i oktober 2011. Eksempelvis syntes han, at det var helt fint at sende 200 millioner kr. årligt i perioden 2012-2014 til den Somaliske overgangsregering på trods af, at en FN-rapport viste, at 70 pct. af pengene havner i lommerne på korrupte embedsmænd og politikere. Og på trods af, at regeringen har tætte forbindelser til terroristorganisationerne al-Qaida og al-Shabab.
    De røde lejesvende elsker at rejse verden rundt og dele penge ud og føre sig frem som konger og grever. Socialdemokrater elsker at misbruge offentlige midler på denne perverse måde. Det ligger i deres gener. Læs: Afrikas Dronning (A) og Mogens Jensen (A)

    De færreste har noget imod, at Danmark hjælper mennesker i nød. Men det står ikke skrevet i Grundloven, at vi skal være til grin for vores egne penge. En stor del af bistanden havner i lommen på korrupte politikere og embedsmænd. En stor del af bistanden bruges på totalt tåbelige og nytteløse udviklingsprojekter. Og en del af bistanden kanaliseres over i våbenkøb i diktaturer, som undertrykker og dræber befolkningerne. Eksempelvis finanserer Danmark palæstinensisk terror på Vestbreden i Mellemøsten. I 2010 donerede Danmark 479 millioner kr. til udviklingsbistand og skolebygning i Afghanistan. Men hver gang der bygges en skole, så får terrororganisationen Taliban en stor del af pengene. I modsat fald bomber de skolerne.
    Den mindste del af bistanden ender hos dem, som virkelig har brug for hjælp. Sådan er der så meget. Politikerne er ligeglade. Skatteyderne betaler.

    Ifølge Udenrigsministeriet februar 2011 var svindel med dansk U-landsbistand i perioden 2001-2010 geografisk fordelt som følger:

  • Afrika: 64 pct.
  • Asien og Mellemøsten: 21 pct.
  • Latinamerika: 10 pct.
  • Europa: 5 pct.

    Efter naturkatastrofer er det anstændig opførsel, at rige lande donerer penge til nødhjælp. De rige arabiske oliestater er som regel de første til at love penge. Derefter sker der ingenting. Pengene bliver aldrig udbetalt. Det er grunden til, at nødhjælpsmodtagerne altid står med hænderne fremme overfor Europa og USA.
    Se tallene og udviklingen for dansk U-landsbistand i tabellen nedenfor:



    Millioner til oplysning om U-landsbistand




    Udvikling i U-landsstøtte 1993-2012 (mia kr.)
    År 1993 94 95 96 97 98 99 2000 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13
    Beløb 8.6 9.1 10.2 10.8 11.4 12 13.4 13.5 13.9 12.9 12.1 12.2 12.6 13.3 13.9 14.5 15.3 16.1 15.2 15.6 16.8
    (Kilde: Udenrigsministeriet)




    Ingen asylansøgere til arabiske stater
    Bekvemmelighedsflygtninge og fattige analfabeter i tusindvis fra muslimske lande og Afrika vælter ind over grænserne til Europa. De betaler i tusindvis af kroner for at rejse tusindvis af kilometer til nøje udvalgte lande med de største overførselskomster. Her står hændervridende og dumnaive politikere parate med skatteyderbetalte kuvøser. Nu er disse såkaldte flygtninge nemlig havnet i paradis med livsvarig forsørgelse, dejlige lejligheder, biler, tøj og alle tænkelige forbrugsgoder. Uden at røre en finger og uden at blive stillet over for krav om at arbejde for luksustilværelsen. Over 50 pct. af dem ender i livsvarig arbejdsløshed. Det er naturligvis en uanstændig behandling af modtagerlandenes egne borgere. Svage medborgere, enlige mødre, unge og ældre må nemlig lide og undvære for at finansere og forsørge disse »stakkels« horder af flygtninge. Årligt koster det danske skatteydere 17 milliarder kr. alene til forsøg på integration.
    Ansvarlige politikere er bekendte med disse problemstillinger. De justerer konsekvent forholdene derefter. Derfor modtager man næsten ingen flygtninge i eksempelvis Østeuropa. Her vanker der nemlig ingen livsvarig luksustilværelse på andres regning. Her skal man arbejde for pengene. Det interesserer ikke flygtningene. De holder sig langt væk.
    I verdens rigeste stater modtager man næsten ingen flygtninge. I Saudi-Arabien med verdens højeste BNP på 320.528 kr. pr. indbygger modtager man ikke en eneste. På trods af at man har 100.000 luksustelte med aircondition, køkkenfaciliteter og bad stående tomme i en gigantisk teltby årets 52 måneder i Medina ca. otte km fra Mekka. Til sml. ligger det danske BNP på 254.873 kr. pr. indbygger som en 20-plads på internationalt niveau. Her modtog man i 2014 ca. 17.000 flygtninge. I de seks rigeste arabiske oliestater modtog man i 2014 ca. 1.348 flygtninge. I Saudi-Arabien, Oman, Qatar, Emiraterne, Kuwait og Bahrain bor kun 2.359 flygtninge permanent. Møder man op ved grænserne uden visum, så bliver man bedt om at skride. Efter indrejse i disse rige lande må flygtninge selv arrangere bopæl og arbejde mv. Myndighederne betaler ikke en krone. Flygtningene holder sig langt væk på trods af at være flygtet fra lande nogle få hundrede kilometer derfra.



    Asyl i Japan
    Japanere er generelt et flittigt og arbejdssomt folkefærd. Af samme grund oplever man økonomisk fremgang og mere velfærd i Japan. En befolkning styrer selv levevilkårene. Stor ydelse giver stor nydelse. Men sådan ser mennesker fra visse andre lande ikke på tingene. De vil nyde uden at yde. Den tendens har japanerne naturligvus lugtet. Derfor bliver snylterne afvist ved døren.
    I Japan med en befolkning på ca. 127 millioner mennesker blev der i 2014 tildelt asyl til 11 personer ud af i alt 5.000 asylansøgere. I 2013 fik seks ansøgere asyl. I gennemsnit får kun 0,2 pct. af ansøgerne asyl i Japan. Til sml. ligger gennemsnittet i resten af verden på 32 pct. I tossegode Danmark får næsten 100 pct. af ansøgerne asyl. Her forøger man bare skatter og afgifter for at forsørge og forkæle asylansøgerne livslangt. De havner i et veritabelt paradis. Politikerne rejser rundt i hele verden og praler af den fantastiske danske omsorg. Skatteyderne knokler og betaler verdens højeste skat.



    U-landsbistand til bøssehadere
    Af en eller anden mærkværdig grund sender Danmark årligt 310 millioner kr. ned i lommerne på korrupte embedsmænd, politikere og andre plattenslagere i Uganda i Afrika. I januar 2014 vedtog landets parlament en en ny homolov. Ifølge denne kan »homoseksuelle aktiviteter« straffes med livsvarigt fængsel. Desuden er der indført rapporteringspligt gående ud på at skulle angive venner og bekendte for homoseksuelle aktiviteter. Hvis dette ikke sker inden for 24 timer, så risikerer man op til tre års fængsel. Den vanvittige lovgivning er i direkte strid med Menneskerettighederne. »Hvis I ikke accepterer den nye lov, kan I tage jeres penge og forsvinde..... I må leve med os, hvis ikke kan I tage jeres penge og smutte. Uganda er et vældigt rigt land. Vi trænger ikke til bistand. Faktisk er bistanden en del af problemet.....« - udtalte præsident Yoweri Museveni til NRK.
    Den besked skulle ligge lige til højrebenet i en sparetid. Nu kunne SR-regeringen spare 310 millioner kr. årligt. Men næeh, nej. Den homoseksuelle udviklingsminister Mogens Jensen (A) ville forsigtigt »omdirigere« 50 millioner kr. uden om statens projekter til landets private sektor. Så havner pengene i lommerne på korrupte forretningsfolk i stedet. Skatteydernes penge skal med vold og magt smides ud af vinduet.


    U-landsbistand til fittnescentre, internetcafeer og golfhoteller
    Når politikere, som ikke er vant til det, begynder at tænke, så går det altid galt. Det forsøger man vedvarende at skjule over for medierne og befolkningen. Herre gud - skatteyderne betaler. Små eksempler på bistands-vanvid:

  • I 2011 bevilgede VK-regeringen via »Business-2-Business-programmet« i DANIDA næsten 4,5 millioner kr. til virksomheden Team Hyldahl i Aarhus til indkøb af kondicykler og håndvægte til tre fittnesscentre (FittnessMasters) i Tanzania i Afrika. Her koster et månedsabonnement 420 kr. svarende til det dobbelte af en månedsløn i landet. Og det var helt bevidst. Man ønskede nemlig at holde de fattige ude og forbeholde centrene for overklassen. Den afrikanske samarbejdspartner krævede 1 million kr. i bestikkelse. Det afviste man. Herefter fremsendte han dødstrusler på SMS.

  • I 2009 afslørede BT, at man under mottoet »Livet mellem bølgerne og golfbanen« havde bevilget 500.000 kr. til et golf- og surfhotel for rige amerikanere i Nicaragua.

  • På et tidspunkt fik TDC tre millioner kr. til at opstarte en internetcafé i Kairo i Egypten.

  • Gennem årene har virksomheder som Danfoss, Tivoli og Mærsk fået adskillige hundrede millioner kr. til udvikling af arbejdspladser for unge og kvinder i udviklingslande. I virkeligheden er der tale om skjult skatteyderbetalt erhvervsstøtte. De fleste af pengene havner som lønninger i lommerne på firmaernes medarbejdere.


    U-landsbistand til private firmaer
    DANIDA er den underafdeling af Udenrigsministeriet, som administrerer, fordeler og udbetaler udviklingsbistand. Denne bistand udgør knap 1 pct. af Danmarks BNP. I 2001 brugte Danmark 13,9 milliarder kr. på bistand.

    DANIDA har en underafdeling som hedder PS (Private Sector). Denne afdeling yder økonomisk støtte til privat erhverv i udviklingslandene. Den 15. maj 2005 afslørede TV2, at en stor del af pengene havner i private danske firmaer. Mærsk MC-Kinney Møller modtog eksempelvis 25 millioner kr. til uddannelse af havnearbejdere i Ægypten. I maj 2005 skrev Fagbladet 3F, at A. P. Møller har fået ialt knap 1,2 milliarder kr. af bistanden. Halvdelen af pengene skulle være brugt til at oprette flotte containerterminaler. Udviklingsministeren (V) blev interviewet på TV om sagen. Tydeligt nervøs med flakkende øjne udtalte hun, at der skam er et samarbejde med lokalt privat erhverv. Det skal altså retfærdiggøre, at bistandspengene havner i lommen på hr. Møller. Ha ha ha ha ha ha! Ha ha ha ha ha ha ha! Ministeren skulle ikke have noget klinket med Danmarks rigeste mand. Han har mere magt i Udenrigsministeriet end nogen minister. En stor del af den skatteyderbetalte U-landsstøtte går altså direkte i lommerne på private danske firmaer. Skatteyderne finanserer dansk erhvervsliv over skatterne.
    Den 22. februar 2006 var udviklingsministeren (V) i samråd i Folketingets Udenrigsudvalg. Hun informerede udvalget om et nyt princip - Busines-to-busines(B2B) - der skal erstatte det gamle Private Sector program. Herved ville man sikre, at bistandspengene ikke havner i lommerne på det private erhvervsliv. Lad os nu se.


    NGO´er bruger millioner
    U-landsbistanden har produceret en hel industri af private virksomheder, der bruger løs af skatteydernes penge. De såkaldte NGO´er (non governmental organizations) bruger i Danmark 32 millioner kr. om året på at oplyse om egne projekter. I 2004 blev disse organisationer velsignet med ialt 870,3 millioner kr. Projektet »Cykler til Nepal« fik eksemepelvis 1,7 million kr. Nu kunne nepaleserne cykle rundt i bjergene. Hvad bliver det næste? Snescootere til Sahara?

    Pengene kommer fra den danske statskasse. Vi taler om virksomheder som Mellemfolkeligt Samvirke, Folkekirkens Nødhjælp, Dansk Røde Kors, Ibis, Care m.fl. Mange af dem laver et fornuftigt stykke arbejde. Nogle af millionerne bruges dog på at forsøde livet for de ansatte. Møder, kurser og temadage. Studierejser og hotelophold. Mad og drikke. Man kan simpelt hen ikke stole på mennesker i pengesager.

    I oktober 2005 bestemte VK-regeringen, at de 32 millioner kr. skulle gå til de fattige og de nødlidende. Det var NGO´erne imod. De klynkede, hvinede og snøftede. Nu gik det lige så godt. Alle de dejlige rejser med hotelophold og sightseeing. Alle festerne. Alle de rare skatteyderbetalte penge. Nu skulle de nødlidende have dem.

    I tide og utide opfordrer disse NGO´er folk til at donere penge. De bruger millioner af kroner på flotte avisreklamer, medlemsblade og indsamlinger. Man skal være opmærksom på, at mellem 30-50 pct. af pengene går til administration og lønninger. Disse penge havner altså i lommen på de ansatte og de fine højtlønnede direktører. Få aldrig dårlig samvittighed over ikke at give.

    Den 7. november 2005 lavede VK-regeringen finanslovsforlig med Dansk Folkeparti. Fra 2006 skal NGO´erne finansere 5 pct. af deres egne projekter. Dette tal skulle stige til 10 pct. i 2007. Tjah. Enhver fest har en ende. Vi har intet imod nødhjælpsorganisationer. De må bare bevise deres høje idealer og menneskekærlighed gennem selvstændigt arbejde. Lige som alle os andre.
    Se en liste over udbetalinger til NGO´er.




    Tilbage til top