www.politikerlede.com
Start
Velkommen
Politikernes privilegier
Tyveri
Korruption
Fuprejser
Skattevanvid
Skattefrihed

Grundloven
Ytringsfrihed
Politi og domstole
Forsvaret
Janteloven
Menneskerettighederne

Folketingsvalg
Kommuner og regioner
Danske regeringer
Folketinget
Non governmental org.
Fagbevægelsen
Kongehuset
Religion
Debat

A. Socialdemokraterne
B. Det Radikale Venstre
C. Konservative Folkeparti
D. Centrumdemokraterne
F. Socialistisk Folkeparti
I. Liberal Alliance
K. Kristendemokraterne
M. Minoritetspartiet
O. Dansk Folkeparti
V. Venstre
Z. Fremskridtspartiet
Ø. Enhedslisten
Å. Alternativet

Europæiske Union
Amerikanske præsidenter

Spar penge
Konkurrenceloven
Polsk arbejdskraft

Kontakt
politikerlede.com
Nyheder: herald.dk
Luk DR!

Skattevanvid (©)

(Sitemap)

Det danske skattetryk
Den danske velfærdsmodel
Velfærdsturisme
Løgne om skattestoppet 2001-2011
Sort arbejde
Skattevæsnet (SKAT)
Skøre afgifter
Billigste og dyreste kommuner
Skattely



Det danske skattetryk




Verdens højeste skatter og afgifter i Danmark
I lille Danmark med 5,5 millioner indbyggere har vi verdens højeste indkomstskat på 48,1 pct. af det samlede BNP (bruttonationalprodukt) (2014). I velfærdslandene Sverige, Belgien, Finland, Østrig, Italien og Frankrig ligger skattetrykket mellem 42 og 44 pct. Til sammenligning har Irland, Slovakiet, Rumænien, Bulgarien og Letland skattetryk mellem 27 og 29 pct. Det gennemsnitlige skattetryk i EU er på 40,4 pct. (2014).
I Danmark har vi også verdens højeste afgifter eksempelvis moms på 25 pct. I gennemsnit betaler man 24,5 kr. i afgift af hver 100 kr. efter betalt indkomstskat. Derved betaler hver dansker 55-60 pct. i skatter og afgifter af deres indkomst. Som topskatteyder betaler man 67,2 pct. i skatter og afgifter af indkomsten. I 2010 fik staten 269,7 milliarder kr. ind i afgifter. I 2015 var beløbet eksploderet til 297,5 milliarder kr. Til sml. havde Cypern i 2011 en moms på 10 pct. som det laveste i EU.
Frankrig havde i 2011 EU´s højeste selskabsskat på 36,1 pct. Danmark, Holland og østrig delte tiendepladsen med en skat på 25 pct. Bulgarien og Cypern lå lavest med en selskabsskat på 10 pct. De fleste penge i den danske statskasse hives hjem fra lønmodtagernes lommer.

Hvorfor skal almindelige mennesker i Danmark betale verdens højeste skatter og afgifter? Primært fordi vi har verdens dummeste, svageste og mest inkompetente politikere. Sekundært fordi for mange mennesker er forkælede og dovne. Den aktive arbejdende halvdel forsørger den anden inaktive dovne halvdel. Hvorfor skulle man gå på arbejde, når man kan få andre til at knokle og forsørge sig med en eller anden form for overførselsindkomst. Det er meget hyggeligere at tjene pengene hjemme på sofaen. Det kaldes »den danske velfærdsmodel«.

Nogle mennesker vil naturligvis ikke finde sig i det tårnhøje danske skattetryk. I 2013 opholdt omkring 17.000 danske statsborgere sig derfor i udlandet for at slippe for dansk skat. I 2016 var antallet steget til 75.490 danskere (kilde: Jyske Vestkysten). Derved går statskassen glip af mange milliarder. De manglende penge hentes fra lønmodtagerne. I øvrigt sender mange mennesker deres hårdt tjente penge i skattely på grund af det alt for høje skattetryk. Læs: Skattefrihed

.
I Danmark kan det ikke betale sig at have et arbejde



Skattefrihedsdagen
I 2013 opgjorde tænketanken New Direction i Bruxelles »skattefrihedsdagen« til at være den 6. juni i Danmark. På dette tidspunkt har man betalt al sin skat (gennemsnit 47,7 pct. som verdens højeste). I perioden januar-juni arbejder man altså udelukkende for staten. Resten af året i perioden juli-december får man alle pengene selv.
Skattefrihedsdagen i Sverige, Tyskland og Belgien blev opgjort til hhv. den 22. juni, 13. juli og 8. august. For Cypern var datoen den 14. marts.
God arbejdslyst og velbekomme.



Skattetrykket stiger under borgerlige regeringer
Skatter og afgifter stiger mærkværdigvis mest under borgerlige regeringer. På trods af at borgerlige politikere altid gør sig til talsmænd for skattelettelser. De største skattestigninger oplevede vi under Schlüter-regeringen i 1980´erne. De næststørste stigninger kom under VK-regeringen i 2005. Da steg det samlede skattetryk til rekorden på 51 pct. I perioden 2010-2012 steg skatterne med 20 milliarder kr. I Sverige og Tyskland faldt skatterne med bedre konkurrenceevne til følge.
Skattetrykket udregnes hvert år i Skatteministeriet. Man sammenlægger skatter og afgifter og dividerer summen med BNP (bruttonationalproduktet). Tallet danner grundlag for årets Finanslov med det kommende års skattepolitik. Ifølge Grundloven (§45, §46, §47) skal den siddende regering hvert år lave et budget for at sikre, at der er balance mellem statens indtægter og udgifter. Regnskabet skal vedtages af Folketinget. Se tallene på Finansministeriets website: fm.dk



Gennemsnitsfamiliens skattetryk
I juni 2012 opgjorde Ekstra Bladet skattetrykket for en gennemsnitsfamilie på to voksne og to børn med hus og to biler med en samlet indkomst på 1,25 million kr. årligt. Efter betaling af skatter og afgifter på 833.146 kr. havde familien 416.854 kr. tilbage til sig selv. Se nedenfor:

Indkomstskat: 543.541 kr.
Moms: 92.050 kr.
Bilafgifter: 79.810 kr.
El-afgifter: 3.028 kr.
Fjernvarmeafgifter: 2.016 kr.
Dieselafgifter: 3.134 kr.
Afgifter af andre varer: 79.810 kr.
Ejendomsværdiskat og grundskyld: 25.626 kr.
Pensionsafkastskat: 4.131 kr.

Indkomstskat er straf på ærligt arbejde. Jo mere du arbejder, jo mere bliver du straffet. Jo dygtigere du er, og jo flere penge du tjener, jo værre er straffen. Det kaldes progressiv afstraffelse. Hvis du snyder systemet big time, så slipper du fri. Myndighederne gider nemlig ikke forfølge de store fisk. De går kun efter den lille mand. Læs: Skattefrihed
De fleste politikere er hemmeligt enige om, at skatte- og afgiftstrykket skal være endnu højere.

ER DE SINDSSYGE?



Topskat
Dansk skat er progressiv. Jo mere man tjener, desto større andel af lønindkomsten betaler man i skat. De bredeste skuldre skal bære mest. Så kan andre gå og hygge sig på deres bekostning. Dygtige og flittige folk flygter derfor til udlandet. Eller kontakter en revisor, der kan »hjælpe« dem med skatten. Naturligvis.
I starten af 1980´erne betalte 10 pct. af lønmodtagerne topskat. I 2009 betalte 44 pct. svarende til 1.010.000 skatteydere topskat. En totalt vanvittig udvikling. Betalerne af topskat er de såkaldt bredeste skuldre. Det indbragte 19 milliarder kr. i skat. Det svarer kun til ca. to pct. af de samlede skatteindtægter. I virkeligheden betaler den almindelige lønmodtager 60-70 pct. i skat, når alle skatter og afgifter er betalt. Ud af 100 tjente kroner har man typisk kun 37 kroner tilbage at købe for, når politikerne har konfiskeret resten. Det kaldes statsgaranteret tyveri. Arbejdende mennesker bliver straffet for at gå på arbejde. Så kan snylterne ligge hjemme på sofaen og hygge sig med kaffe og kage.
En gennemsnitlig dansk husstand har en årsindkomst på ca. 440.800 kr. I 2004 var den gennemsnitlige årsindkomst for kvinder 217.515 kr. og for mænd 295.259 kr. Se hvor mange penge der er tilbage af en årsindkomst på 450.000 kr. efter en gennemsnitsskat i forskellige lande (justeret for leveomkostninger):


Årsindkomst 450.000 kr.
Land Beløb efter skat
Spanien 408.600
Portugal 391.950
Luxembourg 355.950
Italien 341.100
Holland 333.900
Belgien 265.500
Sverige 263.250
Norge 253.800
Danmark 226.800
(Stakkels danskere).




Køb varerne i udlandet
Danske skatter og afgifter er nu blevet så vanvittigt høje, at befolkningen i stigende grad køber almindelige dagligvarer i udlandet. I 2011 købte danskerne varer for fem milliarder kr. i Sverige og 15 milliarder kr. i Tyskland. Lige syd for den dansk-tyske grænse er der syv pct. moms på madvarer mod 25 pct. i Danmark. Mærkevaretøj og almindelige forbrugsvarer kan købes i Tyskland til halv pris. Desuden brugte vi ni milliarder kr. på varekøb via udenlandske websites. Det årlige forbrug i udlandet ligger på mindst 29 milliarder kr.
Politikerne kompenserer for tabet ved at forøge skatter og afgifter. Dermed forringer de den danske konkurrenceevne over for udlandet. Som konsekvens flytter de danske virksomheder arbejdspladserne til udlandet. Så starter det hele forfra igen.

Tåber



Hvem betaler mest?
De 5 pct. rigeste skatteydere i Danmark betaler 17 pct. af de samlede skatteindtægter. De 10 pct. rigeste betaler 27 pct. Og de 20 pct. mest velhavende betaler 42 pct. De 100 rigeste skatteydere med en årlig gennemsnitsindkomst på 73,9 millioner kr. betaler hver især i gennemsnit årligt 31,5 millioner kr. i skat. Hvis en af disse forlader landet med pengene, så svarer det til et tab i skatteindtægter fra 230 skatteydere med en årsløn på 400.000 kr. (kilde: Statsmin. 2011, B.T., jan. 2012).



Bliv arbejdsløs el. kontanthjælpsmodtager
Danske politikere har fra 1960´erne og frem oparbejdet så meget økonomisk forkælelse og omsorg for »samfundets svage«, at en stor del af befolkningen efterhånden falder ind under denne betegnelse. Skattetrykket for arbejdende mennesker er derved blevet det største i verden. Denne vanvittige økonomiske politik har som konsekvens, at mange mennesker taber penge ved at gå på arbejde.
I 2013 tabte 10 pct. af beskæftigede A-kassemedlemmer og 330.000 mennesker på overenstkomstmæssig mindsteløn penge ved at gå på arbejde. Det opdagede man i Østeuropa. Danskerne gider ikke længere arbejde. I 2013 var der næsten lige så mange østeuropæere beskæftiget i Danmark, som der var danske arbejdsløse. Enhver idiot (politikerne undtaget) kan se det vanvittige i denne model. Politikerne er ligeglade. De laller videre i deres osteklokke på Christiansborg. De har nemlig deres på det tørre.

Et enkelt eksempel. I København bor en sigøjnerfamilie på 40-50 personer. Mange af dem er dybt vanekriminelle. Blandt andet en 55-årig kvinde med domme for 20 tricktyverier fra overvejende ældre svagelige mennesker. Over en periode på 52 måneder fik hun 1.057.587 kr. fra det offentlige svarende til 20.338 kr. pr. måned (kilde: Ekstra Bladet):

  • Førtidspension: 623.718 kr.
  • Børnetilskud: 72.555 kr.
  • Boligtilskud: 286.999 kr.
  • Hjælp til personlige ting: 68.836 kr.
  • Hjælp til helbredsudgifter: 5.489 kr.

    Når familiemedlemmerne mangler penge til at vedligeholde deres BMW´er og Mercedes´er, så hendender de sig bare truende og råbende på socialkontoret. Så får de en stak penge for at forsvinde. Det glade vanvid. Læs mere: Romaerne



    Nogle mennesker elsker skat
    I februar 2011 lavede YouGov en analyse for metroXpress om befolkningens lyst til at betale skat. Det viste sig, at 59 pct. af vælgerne i rød blok (socialisterne) gerne ville betale mere i skat. Kun 15 pct. sagde nej tak til mere skattebetaling. I blå blok (borgerlige) ville 16 pct. gerne betale mere i skat, hvis pengene gik til velfærd. 61 pct. sagde nej tak til et højere skattetryk.
    Sådan må det nødvendigvis være. De fleste vælgere i rød blok er på en eller anden form for offentlig forsørgelse. De tjener ikke pengene selv. Deres eneste indtægtskilde kommer fra den ærlige arbejdende del af befolkningen. Mig hygge på sofa. Du arbajd.



    Skatter og afgifter i 2011
    Skatter og afgifter stiger, stiger og stiger. Det eneste, der er 100 pct. sikkert her i livet, er indkomstskat og lommesmerter. VK-regeringen forsøgte at bilde os ind, at skattetrykket faldt. Det er ret utroligt. Disse vamle udhalere lyver med den største selvfølgelighed. De smiler til os, mens de stjæler vores sidste 25-øre. I virkeligheden er de ved at dø af grin. Det er naturligvis dybt underligt, at den arbejdende befolkning finder sig i at blive udnyttet og sjoflet af politikerne. Vi forstår det simpelt hen ikke.
    Se tabellen over skatter og afgifter i 2011 nedenfor.
    Få oplysninger om skat mv. på websiderne: tax.dk og skat.dk


    Skatter og afgifter 2011
    Personlige indkomstskatter
    Statsskat
    Kommunalskat
    Kirkeskat
    Afgift af kapitalpension
    Afgift af gevinst (lotteri, tipning mv.)
    Afgift af udbetal. fra Lønmodt. Dyrtidsfond
    Arbejdsmarkedsbidrag
    Ejendomsværdiskat
    Total:

    128,8 mia. kr.
    200,1 mia. kr.
    5,8 mia. kr.
    8,8 mia. kr.
    297,2 mio. kr.
    1,1 mia. kr.
    80,3 mia. kr.
    12,7 mia. kr.
    438,8 mia. kr.
    Selskabsskatter
    Selskabsskat
    Skat af overskud fra kulbrinteindvinding
    Selskabsskat af kulbrintevirksomhed
    Skat af fonde mv.
    Total:

    30,2 mia. kr.
    10,2 mia. kr.
    9,3 mia. kr.
    100 mio. kr.
    49,7 mia. kr.
    Pensionsafkastskatter
    Betalt af husholdninger
    Betalt af forsikringsselsk., pens.kasser, fonde mv.
    Total:

    620 mio. kr.
    36,7 mia. kr.
    37,4 mia. kr.
    Bidrag til sociale ordninger
    Arbejdsløshedsforsikringsbidrag
    Efterlønsbidrag
    Fleksydelsesbidrag
    Bidrag til Lønmodtagernes Garantifond
    Rederiernes bidrag til sygeforsikring for søfolk
    Total:

    11,2 mia. kr.
    5,7 mia. kr.
    193,9 mio. kr.
    982 mio. kr.
    9 mio. kr.
    18,1 mia. kr.
    Afgifter af varer og tjenester
    Moms
    Lønsumsafgift (momsfritagede virksomheder)
    Told
    Benzinafgift
    Registreringsafgift f. motorkøretøjer
    Afgift fra cigaretter og røgtobak
    Afgift fra cigarer og cerutter mv.
    Indtægt fra salg af banderoler
    Omsætningsafgift af chokolade og sukkervarer mv.
    Råstofafgift af chokolade og sukkervarer mv.
    Dækningsafgift af chokolade og sukkervarer mv.
    Afgift af konsumis
    Afgift af kaffe mv.
    Mineralvandsagift
    Afgift af øl
    Afgift af vin og frugtvin
    Spiritusafgift
    Afgift af glødelamper og el-sikringer mv.
    Nummerpladeafgift
    Afgift af bygningsattester
    Produktionsafgift af sukker
    Afgift af te
    Afgift af elektricitet
    Afgift af visse olieprodukter
    Emballageafgift
    Afgift af råstofindvinding og -import
    Afgift af eengangsservice
    Afgift af bekæmpelsesmidler (ukrudt, insekter mv.)
    Afgift af brunkul og stenkul mv.
    Registreringsafgift af større lystfartøjer
    Affaldsafgift
    CFC-afgift (køleskabe, sprayflasker mv.)
    Afgift fra CO2-udledning
    Afgift af cigaretpapir
    Vandafgift
    Afgift af papirposer, plast mv.
    Afgift af genopladelige batterier
    Dækafgift (biler, motorcykler mv.)
    Afgift af svovludledning
    Afgift af klorerede opløsningsmidler
    Afgift af naturgas
    Spildevandsafgift
    Kvælstofafgift
    Afgift af PVC-folie (madfolie, tape mv.)
    Afgift af PVC og ftalater (regntøj, presenninger, kabler mv.)
    Afgift af mineralsk fosfor i foderfosfat
    Tillægsafgift af alkoholsodavand
    NOx-afgift
    Afgift af mættet fedt (ost, smør, kød mv.)
    Tinglysningsafgift
    Udstykningsafgift (opdeling af matrikler)
    Afgifter til aktieselskabs- og foreningsregistret
    Omsætningsafgift fra spil og væddeløb
    Omsætningsafgift fra tipning
    Afgift af ansvarsforsikringer for motorkøretøjer
    Afgift af lystfartøjsforsikring
    Spillekasino-afgift
    Klasselotteri-afgift
    Afgift for brug af olierørledninger
    Afgift af gevinstgivende spilleautomater
    Diverse afgifter af varer og tjenester
    Total:

    177,9 mia. kr.
    5,8 mia. kr.
    3,2 mia. kr.
    7,7 mia. kr.
    13,6 mia. kr.
    7,4 mia. kr.
    32,1 mio. kr.
    3,2 mio. kr.
    1,5 mia. kr.
    159,4 mio. kr.
    57,9 mio. kr.
    217,1 mio. kr.
    247,6 mio. kr.
    376,7 mio. kr.
    884,5 mio. kr.
    1,1 mia. kr.
    1,1 mia. kr.
    117,3 mio. kr.
    766,7 mio. kr.
    296,7 mio. kr.
    33,3 mio. kr.
    7,4 mio. kr.
    11,9 mia. kr.
    9,6 mia. kr.
    990,2 mio. kr.
    148,7 mio. kr.
    120,5 mio. kr.
    479,7 mio. kr.
    2,4 mia. kr.
    0,82 mio. kr.
    150,7 mio. kr.
    69 mio. kr.
    5,9 mia. kr.
    29,4 mio. kr.
    1,3 mia. kr.
    197,4 mio. kr.
    2,9 mio. kr.
    56,7 mio. kr.
    47,8 mio. kr.
    0,19 mio. kr.
    4,3 mia. kr.
    174,1 mio. kr.
    16,7 mio. kr.
    10,9 mio. kr.
    21,2 mio. kr.
    51,3 mio. kr.
    49,3 mio. kr.
    197,1 mio. kr.
    282,7 mio. kr.
    5,1 mia. kr.
    30,9 mio. kr.
    51,5 mio. kr.
    16,1 mio. kr.
    1,1 mia. kr.
    1,7 mia. kr.
    107,8 mio. kr.
    184,9 mio. kr.
    41,9 mio. kr.
    2,2 mia. kr.
    637,7 mio. kr.
    152 mio. kr.
    272,3 mia. kr.
    Skat af formue, ejendom og besiddelse
    Arveafgift
    Vægtafgift (personbiler)
    Vægtafgift (virksomheder)
    Vejbenyttelsesafgift (lastbiler over 12 tons)
    Miljøbidrag (biler op til 3,5 tons)
    Kommunal grundskyld
    Kommunal dækningsafgift af grundværdi for off. ejendomme
    Kommunal dækningsafgift af forskelsværdi for off. ejendomme
    Kommunal dækningsafgift af forskelsværdi for erhvervsejendomme
    Frigørelses- og afståelsesafgift (v. ejendomsværdistigning)
    Total:

    4,7 mia. kr.
    7,9 mia. kr.
    2 mia. kr.
    371 mio. kr.
    152,6 mio. kr.
    20,5 mia. kr.
    419,7 mio. kr.
    767,9 mio. kr.
    3,3 mia. kr.
    0,40 mio. kr.
    40,1 mia. kr.
    Apotekerafgift mv. 55,6 mio. kr.
    Afgift til Arbejdsmiljøfonden 95,6 mio. kr.
    Total skatter og afgifter: 861,1 mia. kr.
    (Kilde: BT, oktober 2012)




    Danmarks udgifter
    Udgifterne i det danske husholdningsregnskab for stat, regioner og kommuner udgør omkring 1.000 milliarder kr. årligt (2015). Den største og næststørste post er hhv. offentligt forbrug og indkomstoverførsler. Se nedenfor.

  • Offentligt forbrug: 526,5 mia. kr. (løn til offentligt ansatte, skoler, sygehuse, plejehjem mv.)
  • Indkomstoverførsler: 357 mia. kr. (pensioner, SU, kontanthjælp mv.)
  • Offentlige investeringer: 73,1 mia. kr. (veje, bygninger mv.)
  • Subsidier: 41,2 mia. kr. (tilskud til fleksjob, offentlig transport mv.)
  • Renteudgifter: 29,4 mia. kr. (udgifter til lån)
  • Øvrige udgifter: 62,8 mia. kr. (EU-kontingent, U-landsbistand mv.)



    Hvidvaskningslov
    I februar/marts 2006 vedtog et enigt Folketing en ny lov, der forbyder butikker at modtage kontantbeløb over 100.000 kr. i en handel. Formålet med loven er at forhindre folk (læs: terrorister) i at hvidvaske sorte penge. Almindelige pengesedler er altså ikke længere lovligt betalingsmiddel i alle situationer. Man vil tvinge folk til at oprette en bankkonto til chek eller betalingskort.

    I juli 2009 blev en bilforhandler i Silkeborg i Landsretten idømt en bøde på 50.000 kr. for at passe sit job. Han havde solgt fire biler og modtaget kontant betaling over 100.000 kr. Manden havde aldrig hørt om hvidvaskningsloven fra 2006. Herefter smækkede fælden. Han havde forbrudt sig mod terrorlovgivningen. Vær så god at betale.

    TÅBER




    Marmorbroen





    Dansk velfærd



    Dansk velfærd er skidtfærd
    Thorvald Stauning grundlagde fundamentet til den danske velfærdsmodel i 1930´erne. Skiftende socialdemokratiske og borgerlige regeringer stablede herefter den såkaldt danske velfærdsmodel på benene. Den går i al sin enkelhed ud på at forkæle og fastholde befolkningen i offentlig forsørgelse fra vugge til grav. I Danmark betaler man voksne arbejdsduelige mennesker formuer for at holde sig væk fra arbejdsmarkedet. I 2016 modtog 60 pct. af den voksne befolkning mere fra det offentlige, end de betalte. Og langt under 50 pct. af befolkningen var aktive på arbejdsmarkedet. En sådan forkælelse kan ikke opretholde et anstændigt samfund på langt sigt. Det er ikke velfærd. Det er skidtfærd.


    Vi kvæles i velfærd
    Når man som dansker har været på ferie i et land i Asien, Sydamerika, Østeuropa eller Afrika, så væmmes man ved hjemkomst. Straks man tænder for sit TV, ser man en politiker skælde ud over for lidt velfærd og manglende omsorg for »de svage« i Danmark. Herefter kommer et interview med et par tykke velnærede voksne mennesker i en lædersofa i en stor dejlig lejlighed. Hændervridende klager de over, at de ikke kan blive forsørget af andre. Nu bliver de nødt til at sælge en af deres biler. Eller aflyse ferien til Tenerife. En stor del af den danske befolkning i den erhvervsaktive alder har lagt hele deres liv an på denne snyltetilværelse. En hel hær af disse ulidelige dovne parasitter sidder inaktive med snablen nede i andres lommer. Velsignet af de røde politikere i Folketinget.
    Danmark har verdensrekord i niveauet af sociale ydelser. Danmark er det land i verden, hvor det mindst kan betale sig at have et arbejde. I 2013 var der kun tre kommuner i landet, hvor der var flere mennesker i arbejde end udenfor arbejdsmarkedet. Totalt vanvittigt.

    I Danmark har vi verdens bedste velværd og verdens højeste skattetryk. Disse to ting hænger sammen som plat og krone. Arbejdende mennesker betaler velfærden. Og vi er ved at kvæles i velfærd og overgangsydelser fra det offentlige. Danmark er velfærdsnarkomanernes paradis.
    I 2013 var 2,1 millioner danskere på en eller anden form for overførselsindkomst svarende til godt 37 pct. af befolkningen svarende til en årlig udgift på over 300 milliarder kr. Knap en million mennesker var under 15 år. Dermed knokler ca. 45 pct. af befolkningen (2.458.000 personer) for at forsørge de andre 55 pct. Ca. 800.000 personer var ansat i den offentlige sektor. Sølle 1.658.000 producerende personer i den private sektor svarende til 30,4 pct. af befolkningen skal altså skabe værdierne. På et eller andet tidspunkt går samfundsvæksten i stå på grund af for meget dovenskab, forkælelse og velfærd. I øvrigt laves der årligt socialt bedrageri i Danmark for 7-12 milliarder kr.
    Forkælingsdata:

  • I perioden 2007-2012 steg statens udbetaling af sociale ydelser med 20 pct. svarende til 110 milliarder kr. til 600 milliarder kr. i 2012. Heraf gik kun 13 pct. svarende til 78 milliarder kr. til de socialt mest udsatte befolkningsgrupper. De resterende 522 milliarder kr. gik til forkælelse i form af mærkværdige sociale ydelser til velbjærgede mennesker i middelklassen. I 2014 modtog 800.000 mennesker i aldersgruppen 18-64 en eller anden form for social ydelse. Totalt vanvittigt og uden sammenhæng med den lave økonomiske vækst.

  • Over halvdelen af befolkningen arbejder ikke. Alle disse mennesker bliver forsørget med offentlige ydelser af den anden arbejdende halvdel. I 2011 gik 37,4 pct. (ca. 314 milliarder kr.) af skatte- og afgiftsindtægterne (ca. 838 milliarder kr.) til disse overførselsindkomster.

  • Skolegang og retten til milliondyre uddannelser er en selvfølge. Hvert år modtager landets hjemmeboende 18-19-årige studerende 1,5 milliarder kr. i SU til at feste og fulde sig for. Heraf går 279 millioner kr. til unge fra økonomisk velstillede hjem. I perioden 2002-2012 steg udgifterne til SU med 100 pct. med en udgift i 2013 på 18 milliarder kr. I 2011 skyldte de studerende staten 25,5 milliarder kr.
    I efteråret 2014 blev over 300 studerende på Tech College i Aalborg smidt ud af uddannelsen på grund af manglende studieaktivitet. De havde tilmeldt sig studiet udelukkende for at score uddannelsesstøtten. Ifølge en direktør på skolen er 6-7 pct. af de studerende på erhvervsskolerne »SU-ryttere«. De malker systemet og nyder livet.
    En EU-dom i 2013 afgjorde, at studerende fra et EU-land har ret til SU i Danmark, hvis vedkommende inden studiestart har haft kortvarigt erhvervsarbejde eller erhvervsarbejde ved siden af studiet. Det koster årligt 200 millioner kr. Læs i øvrigt: SU-rytterne

  • Danske studerende betragter 1-2 sabbatår efter gymnasiet som en selvfølge og overskridelse af studietiden med flere år på de videregående uddannelser som en ret. Denne luksus finanserer skatteyderne. Fænomenet kendes ikke i andre europæiske lande eller i USA.

  • I 2011 levede 80.000 unge mellem 15 og 29 år af offentlige ydelser.

  • Arbejdsløshedspenge (til dem, der ikke gider arbejde) koster os 17,5 milliarder kr. årligt.

  • Ca. 150.000 kontanthjælpsmodtagere (især indvandrere) koster seks milliarder kr. årligt. Heraf er 19.000 enlige mødre.

  • I 2011 fik 85.000 danskere i fast job kun 1.000 kr. mere om måneden ud af at gå på arbejde i forhold til at få kontanthjælp.

  • I 2011 skulle en person samboende med en person på kontanthjælp med to børn tjene over 29.600 kr. om måneden før det økonomisk kunne betale sig at gå på arbejde (kilde: Beskæftigelsesministeriet). Så høje var de offentlige ydelser. Ialt 14.500 personer var ramt af dette dilemma.

  • Førtidspension til 244.000 mennesker koster årligt ca. 46 milliarder kr.

  • Udgifter til indvandrerrelaterede problemer koster ca. 35 milliarder kr. årligt.

  • Børnefamilieydelser (børnecheken) koster årligt ca. 14 milliarder kr.

  • Efterløn til ca. 144.000 raske, ikke nedslidte mennesker koster samfundet 23 milliarder kr. om året.

  • Op til 80 pct. af befolkningen modtager en eller anden form for offentlig hjælp. I 2009 modtog 20 pct. af alle husstande (ejere og lejere) hjælp til huslejen svarende til en udgift på 989 millioner kr.

  • Folkepension er en selvfølge med en årlig udgift på ca. 103 milliarder kr.

  • Vedligeholdelse af veje og offentlige bygninger er en selvfølge.

  • Politiets og domstolenes korrekte assistance er en selvfølge.

  • En ordentlig og retfærdig sagsbehandling hos offentlige myndigheder er en selvfølge.

  • Ved sygdom er gratis lægehjælp og sygehusbehandling en selvfølge. Det koster 30-40 milliarder kr. årligt.

  • Sygedagpenge og barselspenge koster hhv. syv og 10 milliarder kr. årligt.

  • De selvforskyldt 13,4 pct. svært overvægtige (ca. 600.000 ædedolke) koster årligt samfundet 14,4 milliarder kr. i sundhedsudgifter og tabt arbejdsfortjeneste.

  • Hjælp til evnesvage og handicappede er en selvfølge. I Kalundborg havde man i 2010 ansat 18 mennesker til at passe på og opvarte en enkelt sindslidende mand. Det kostede 7,3 millioner kr. Desuden havde man over en 10-årig periode brugt 60 millioner kr. på at døgnopdække en psykisk syg afrikansk kvinde.

  • Landets sikrede døgninstitutioner for børn med 150 pladser kostede i 2011 over 300 millioner kr. I Sølager på Sjælland skulle der 120 medarbejdere til at passe på 18 unge mennesker.

  • Ordblinde elever, børn i specialskoler og børn af tosprogede forældre kan have ret til skatteyderbetalt hyrevognskørsel til og fra skole. I 2012 kostede det 76 millioner kr. for 2.279 børn alene i København og Aarhus.

  • Såkaldt »utilpassede unge« koster landets kommuner over tre milliarder kr. årligt. Det er dumme menneskers forkælede afkom, som ikke har lært at opføre sig ordentligt. I andre vestlige lande løser man dette simple problem med et par på kassen. I Danmark har man opbygget en skatteyderbetalt pædagog-nusse-pusse-omsorgsindustri, hvis formål det bliver at videreforkæle og fastholde disse snotunger i deres vildfarelser.

  • Offentlig hjælp til 235 mennesker med særlige handicap koster typisk 2-4 millioner kr. årligt pr. person svarende til ca. 700 millioner kr. om året.

  • I 2010 fik 100.000 mennesker tilsammen 100 millioner kr. i offentligt tilskud til fodterapeut.

  • Danmark har verdensrekord i kræfthyppighed svarende til 326 kræfttilfælde pr. år pr. 100.000 personer (kilde: WHO). Det skyldes formentlig tobak, alkohol og inaktivitet. Altså velkendte velfærdsvaner. Ialt 200.000 mennesker lever med en kræftsygdom i Danmark.

  • I 2012 viste en rapport fra Deloitte, at at danskerne snyder staten for 2,5 milliarder kr. årligt i boligsikring, børnetilskud, folkepension, kontanthjælp og sygedagpenge (kilde: Berlingske). Kommunerne bar en del af skylden ved at benytte sig af dårlige kontrolprocedurer. Staten bar en større del af skylden ved ikke at have sikret kommunerne tilstrækkelige IT-værktøjer til samkøring af ydelserne. Men ude i de små hjem sad de virkelige plattenslagere og hyggede sig med skatteydernes penge.

    Man kan fylde en tyk bog op med vores skatteyderbetalte velfærdsydelser. Til sammenligning skal man bare sætte sig i et fly i tre timer for at træde ud i et land, hvor antallet af velfærdsydelser kun fylder en enkelt linje.
    Alligevel er Danmark fyldt med utilfredse klynkende brokkehoveder og kværulanter som påstår, at der ikke er velfærd nok. Ved enhver given lejlighed står de med hænderne fremme med krav om mere forkælelse. Disse mennesker har fået for meget velfærd proppet ned i halsen. Som regel er de på en eller anden form for offentlig ydelse. Socialistiske politikere fisker deres stemmer blandt disse ynkelige typer, som er for dovne til at forsørge sig selv og tage vare på deres eget liv.

    Politikerne har lavet Danmark om til et beskyttet værksted



    Offentlig forsørgelse
    I marts 2006 offentliggjorde Dansk Arbejdsgiverforening en rapport over antallet af danskere på offentlig forsørgelse. Det viste sig, at over 1 million mennesker i den arbejdsdygtige alder mellem 16-66 år ikke kan (eller vil) forsørge sig selv. Flittige og arbejdende mennesker betaler dagdrivernes dovne-fest. I 2015 viste tal fra Folketingets Finansudvalg, at 9.100 modtagere af kontanthjælp og andre offentlige ydelser som børnecheck, børnetilskud og friplads i institutioner modtog over 300.000 kr. årligt i bruttoydelser. Heraf var 8.700 enlige forsørgere. I Danmark kan man altså drive den af på sofaen hele livet og samtidig få en formue stukket ind gennem brevsprækken.
    I øvrigt er der stor geografisk forskel på udgifter til sociale ydelser (dagpenge, kontanthjælp, førtidspension, sygedagpenge mv). Snylterne klumper sig sammen i bestemte områder af landet. Se tabellen over top-10-kommuner med flest og færrest personer på overførselsindkomst nedenfor (kilde: Danmarks Statistik).


    Top-10-kommuner, overførselsindkomst, 16-64-årige
    Flest sociale ydelser (pct.) Færrest sociale ydelser (pct.)
    Lolland: 36,6
    Langeland: 34,1
    Odsherred: 31,9
    Bornholm: 30,7
    Samsø: 30,6
    Guldborgsund: 30,1
    Morsø: 29,5
    Læsø: 29,3
    Nyborg: 29,2
    Vordingborg: 29,0
    Gentofte: 12,2
    Rudersdal: 13,2
    Allerød: 13,4
    Hørsholm: 13,7
    Lyngby-Taarbæk: 14,4 pct.
    Dragør: 14,5
    Egedal: 15,3
    Frederiksberg: 15,5
    Furesø: 15,9
    Solrød: 16,1




    Sociale bedragere
    I december 2011 viste en rapport fra KMD Analyse, at danskerne hvert år begår socialt bedrageri for mellem syv og 12 milliarder kroner svarende til 3-5 pct. af det totale udbetalte beløb. Ca. 20 pct. af befolkningen kender en person, der der snyder med ydelserne. Og kun mellem 4-7 pct. af bedragerierne opdages. I 2010 lykkedes det kommunerne at afsløre bedrag for 350 millioner kr. (kilde: Ritzau, dec. 2011). I 2012 afslørede en kontrolindsats foretaget af Udbetaling Danmark bedrageri med børnetilskud til knap 8.000 enlige forsørgere for 132 millioner kr.
    Visse offentlige ydelser er mere ramt af bedrageri end andre. Se nedenfor (kilde: Ekstra Bladet).

  • Børnetilskud: 24 pct.
  • Boligstøtte: 21 pct.
  • Kontanthjælp: 20 pct.
  • Førtidspension: 11 pct.
  • Sygedagpenge (pjækkepenge): 9 pct.

    Når de kommunale myndigheder opdager socialt bedrageri, så rykkes vedkommende for et tilbagebetalingskrav. Hvis dette ignoreres, så overgår sagen til SKAT. Og i mange tilfælde får man aldrig pengene ind igen. Disse mennesker er ofte uden økonomiske midler. Desuden reducerede Justitsministeriet fra den 1. januar 2008 forældelsesfristen for krav til tre år. Af disse grunde slipper de fleste sociale bedragere for at skulle betale regningen. Den tager skatteyderne.
    Kun i yderst grove tilfælde af socialt bedrageri politianmeldes sagen. Kommunerne gider nemlig ikke lave det tidskrævende papirarbejde til dokumentation af bedrageriet. I 2010 opfordrede Beskæftigelsesministeriet til at anmelde flere sager. Men det hjalp ikke. Kommunerne ønsker i øvrigt enklere lovgivning på området og lempelse af persondataloven for at kunne afsløre folk.
    Det er tilsyneladende ganske let at score en masse penge på socialt bedrageri. Man skal ikke tilbagebetale pengene. Og man bliver ikke politianmeldt. Desuden kan man lave bedrageriet i flere EU-lande samtidigt. Så er der store penge at hente.
    Læs i øvrigt: Socialt bedrageri | Svindel med hjemmehjælp | Irakiske bedragere | Så let er det at bedrage myndighederne


    Kontanthjælpsmodtagerne
    I Danmark betaler man folk en formue for at holde sig væk fra arbejdsmarkedet. I 2012 viste tal fra Finansministeriet, at ca. 14.250 mennesker ville få flere penge til sig selv ved at forlade arbejdsmarkedet og i stedet få en offentlig ydelse. På denne måde sparker man voksne mennesker ud i arbejdsløshed og presser mindstelønnen i vejret. Derved bliver det endnu sværere for ufaglærte danskere at sælge deres arbejdskraft. Virksomhederne flytter arbejdspladserne til udlandet eller ansætter billige østeuropæere. Danmark står tilbage som taber. Totalt vanvid.
    I 2012 var der ca. 134.600 kontanthjælpsmodtagere (fultidsmodtagere) i Danmark. Heraf var 50.000 under 50 år. Ca. 25 pct. af modtagerne er indvandrere.
    Kontanthjælpen er på 3.214 kr. pr. mnd. for hjemmeboende under 25 år. Udeboende under 25 år kan få 6.660 kr. om måneden. Over 25 år vanker der 10.335 kr. pr. mnd. og 13.732 kr. pr. mnd. for enlige forsørgere. Pengene er skattepligtige. Man må ikke eje værdier for over 10.000 kr. eller have en ægtefælle med indkomst over 28.000 kr. pr. mnd. Kontanthjælpen koster årligt samfundet ca. seks milliarder kr.
    Danmarks Statistik har opgjort, at 31-39 pct. af kontanthjælpsmodtagerne ikke ønsker at påtage sig et job. Det drejer sig om mellem 4.650 og 5.850 personer. De har det godt med deres snyltetilværelse. De arbejdende skatteydere knokler og betaler. Ca. 40 pct. af kontanthjælpsmodtagere mellem 18 og 24 år har forældre, som også har været på kontanthjælp. For indvandrere er tallet 60 pct. Og for efterkommere af indvandrere er tallet 70 pct. (kilde: Kraka, nov. 2012). Dovenskab og trangen til offentlig forsørgelse er tilsyneladende arveligt.
    Pr. 1. januar 2014 har et samlevende par (begge over 25 år) iflg. »Loven om gensidig forsørgerpligt« pligt til at forsørge hinanden ved tildeling af kontanthjælp til en af parterne. Ordningen blev fuldt indfaset i 2015. Som konsekvens indregnes husstandens samlede indkomst og den samlede formue ved beregningen af kontanthjælpen. Loven blev vedtaget med S-R-SF-regeringen i spidsen. Den 1. oktober 2016 indførte V-regeringen det såkaldte »kontanthjælpsloft« med nye lavere satser for hjælp involverende omkring 22.800 fuldtidspersoner. Desuden indførte man en 225-timersregel svarende til 6 ugers arbejde pr. år som betingelse for at kunne modtage kontanthjælp. Så hylede og klynkede de sædvanlige røde soldater fra SF og Enhedslisten sammen med snyltehæren. Nu blev børnene ramt. Nu havde forældrene ikke råd til at købe mærkevaretøj og rejser. Nu var de stakkels ofre tvunget til at flytte i en billigere bolig. Ja - naturligvis. Den virkelighed er også gældende for arbejdende mennesker. Man sætter tæring efter næring. Hvad er problemet??


    Kontanthjælp - intet problem
    I efteråret 2012 fik en flok unge mennesker en god idé. De ville undersøge, hvor let det er at få kontanthjælp i Danmark. En 23-årig fra en velstående familie bosiddende i Hellerup opsagde sine to jobs som tjener. Herefter gik han ind på et jobcenter i København og bad om kontanthjælp. Han fortalte sagsbehandleren om sin drøm om at blive filminstruktør. »Man skal ligesom fortælle jobcentret det, som jobcentret er interesseret i at høre. Og det jobcentret er interesseret i at høre, det er, at du søger job som tjener eller andet kundeorienteret arbejde.....« - belærte sagsbehandleren ham om. Herefter tildelte han den 23-årige kontanthjælp. Eneste betingelse var et obligatorisk tre-timers ugentlig virksomhedskursus samt et løfte om at opdatere internet-profilen (kilde: Ekstra Bladet).
    Sådan. I Danmark kan man valse lige ind fra gaden op score en masse dejlige penge på jobcentret. De arbejdende skatteydere betaler verdens højeste indkomstskat.


    Arbejdsløshed og Dagpengereform
    Når man ikke gider arbejde, så må man nøjes med et liv på den økonomiske bund. Sådan er det i hele verden - undtagen i lille Danmark. Her skal den arbejdende minoritet forsørge den stadig større dovne arbejdssky majoritet. Af en eller anden vanvittig årsag, som kun sindssyge politikere kan redegøre for. I alt for mange år gik arbejdsløse mennesker og nød livet på andres bekostning. De fik så meget i arbejdsløshedsunderstøttelse, at det ikke kunne betale sig for dem at få et job. Maksimalt kan man få 17.073 kr. pr. måned i dagpenge (2012). En veritabel formue. Denne snyltertilværelse kunne fortsætte i årevis. Imens måtte andre knokle endnu mere for at finansere dovenpeternes luksustilværelse. Det fik heldigvis en ende den 25. maj 2010. VK-regeringen og Dansk Folkeparti vedtog dagpengereformen med virkning fra den 1. juli 2010. Herefter mister man retten til dagpenge efter en periode med arbejdsløshed i to år. Tidligere havde man ret til dagpenge i fire år. Man kan i stedet søge kontanthjælp. Her kan man maksimalt få 10.335 kr. ved alder over 25 år og 13.732 kr. for forsørgere pr. måned (2012). En veritabel formue i sig selv. Som betingelse må man ikke have formue over 100.000 kr., en forsørgende ægtefælle eller haft ophold i udlandet i over et år de seneste otte år. Man kan genoptjene retten til dagpenge ved at have haft lønnet arbejde i mindst 52 uger inden for tre år. Efterfølgende kan man atter nyde livet på sofaen på andres bekostning i to år.
    I august 2012 sammenskruede S-R-SF-regeringen en såkaldt »Akutpakke 1« med et budget på 332 millioner kr. for at hjælpe de involverede arbejdsløse tilbage på arbejdsmarkedet. En bred vifte af tilbud blev oprettet. Jobsamtaler, arbejdsvurderinger og uddannelsesplaner. Pædagog-omsorg i lange baner. Ca. 5.000 breve med tilbud om jobsamtaler blev sendt ud. Kun omkring 800 tog imod tilbuddet. De andre gad ikke lette sig fra sofaen. Virksomhederne fik 25.000 kr. for at ansætte en arbejdsløs op til et år. Det skulle bringe 12.500 i arbejde. En nyttesløs plan til 150 millioner kr.
    Men der skulle mere pusse-nusse-forkælelse i anvendelse. I oktober 2012 lavede man »Akutpakke 2« med et løfte om 12.500 såkaldte akut-jobs for langtidsledige. Men kun 191 personer fik job på trods af 5.000 opslåede stillinger. Så lavede man »Akutpakke 3« i Finansloven for 2013 med løfte om ret til en særlig uddannelse og økonomisk hjælp et ekstra halvt år. Så fik tusindvis af ledige et gaffeltruck-certifikat til ingen nytte. I maj 2013 var man blevt rigtig bløde i knæene. Nu oprettede man en midlertidig »arbejdsmarkedsydelse« på kontanthjælpsniveau til de udfaldstruede arbejdsløse. Ydelsen blev ikke modregnet i formue og ægtefælles indkomst. Læs i øvrigt: Skrigeskinken skjulte ledighedstal i Akutpakken
    Den 1. januar 2013 blev flere tusinde arbejdsløse ramt af virkeligheden. Nu mistede de dagpengene after at have gået ledige i over to år. Ca. 34.000 personer blev ramt af den nye lov i løbet af 2013. Lidt over 20.000 af dem kunne ikke få kontanthjælp. Så blev der en klynken og piven. Alle luksussnylterne vågnede op på lædersofaerne i ejerlejlighederne og millionvillaerne. Nu skulle de ud at finde sig et arbejde. Som alle os andre. Tidligt op om morgenen i al slags vejr. Føj for satan.

    I øvrigt er det meget mystisk, at der overhovedet er arbejdsløshed i Danmark (ca. 165.000 i 2012). Arbejdsgiverne søger forgæves efter dansk arbejdskraft med lys og lygte. De annoncerer i dag- og ugeblade og på internettet. På jobcentrene er masser af jobs slået op. Her bruger man 16 milliarder kr. årligt på såkaldt beskæftigelsesindsats. Ud af disse bruges fem milliarder kr. årligt på uddannelse og aktivering. Og 2/3 af løntilskudsjobbene ligger i det offentlige. Alligevel kommer næsten ingen ledige i job. I byggebranchen havde man i 2012 importeret 20-30.000 østeuropæiske håndværkere for at følge med efterspørgslen. På restauranter, barer og diskoteker i København må man hente arbejdskraften i Sydsverige. Ca. 80 pct. af rengøringspersonalet i restaurations- og hotelbranchen kommer fra udlandet. I 2013 opslog danske arbejdsgivere 800 jobs på websitet »Work in Denmark« beregnet på udenlandsk arbejdskraft. I 2013 lavede rekrutteringsbureauet Randstad en undersøgelse i 31 lande over folks villighed til at rejse udenlands for at få et job. Ca. 70 pct. af danskerne gad ikke rejse ud af landet for at arbejde. Det var en bundplacering i forhold til de andre lande. I perioden 2011-2015 under S-R-regeringen blev der tilsyneladende skabt 41.416 nye arbejdspladser svarende til 20.700 fuldtidsstillinger (kilde: DA). Heraf blev 31.971 stillinger (79 pct.) besat af udlændinge og 9.445 af danske statsborgere. I samme periode var der omkring 130.000 arbejdsløse danskere!! I øvrigt bliver omkring 800.000 jobs årligt ledige i Danmark. Og mindre end 400.000 heraf bliver opslået som ledige i offentligheden. Det er naturligvis totalt skørt.
    I 2013 udkom CNN Money med en opgørelse over de mest hårdtarbejdende befolkninger. Mexico lå på førstepladsen med en arbejdsuge på 44,5 timer. Danmark lå næstsidst i bunden med et gennemsnit på 33 timer pr. uge. I bunden lå Holland med 29 timer om ugen.

    Hvor er de danske arbejdsløse? De gider ikke. De ligger hjemme på sofaen med dejlig kaffe og kage og nyder livet. Åhhhhh - det er så synd for mig!! Hvis jeg ikke kan blive direktør eller reality star til en tårnhøj løn, så vil jeg ikke lave noget. Send mig nogle penge. Imens vælter østeuropæisk arbejdskraft ind i landet. I 2016 var der ca 119.000 østarbejdere i Danmark. Heraf var 46 pct. ansat i ufaglærte jobs. Der var altså rigeligt med arbejde til landets egne arbejdeløse. Men de gad ikke lette sig fra sofaen. Læs desuden: Udenlandsk arbejdskraft
    Etniske danskere gider ikke tage følgende jobs:

  • Stuepige, babysitter o.lign.
  • Handicaphjælper
  • Rengøring
  • Avisbud
  • Arbejde på en bondegård (eksempelvis svinepasser)
  • Lagerassistent o.lign.
  • Fabriksarbejde
  • Kundeservice, receptionist o. lign.
  • Telemarketing

    Der er masser af arbejde til alle arbejdsløse danskere



    De luksusfattige danskere
    Hvornår er man fattig? Hvor ligger grænsen for økonomisk fattigdom? Skal man definere grænsen efter lokale eller globale værdier? Ifølge OECD-standard er man fattig ved en årlig indkomst under 80.000 kr. EU definerer fattigdom ved en årlig indkomst under godt 95.000 kr. I USA ligger fattigdomsgrænsen under en årlig indkomst på 132.000 kr. for en familie på to voksne og to børn. I Danmark er man fattig, når man tre år i træk har en indkomst under gennemsnitsindkomsten på 103.200 kr. (2012) efter skat og ikke har en formue over 100.000 kr. Ifølge denne grænse var der 42.200 fattige mennesker i Danmark i 2012.
    Ifølge disse grænseværdier er der altså mange millioner fattige mennesker i Europa og USA. Og det er naturligvis noget forfærdeligt vrøvl. Man er fattig, hvis man ikke har tag over hovedet, intet har at spise og ligger syg og døende på gaden. Al anden fattigdom er luksus-fattigdom og forkælet klynkeri beregnet på at skrabe endnu flere offentlige ydelser til sig. V-regeringen afskaffede derfor den officielle fattigdomsgrænse i Danmark i 2016. Det var på tide.
    I november 2011 prøvede Socialistisk Folkeparti at finde en fattig person i Danmark. Det lykkedes naturligvis ikke. Læs: De fattige, der forsvandt....



    Den offentlige sektor
    Af en eller anden overordentlig mærkværdig grund tror danske politikere, at et land kan brødføde sig selv med offentligt ansatte. I 1970 var 382.000 mennesker ansat i den offentlige sektor. I 2012 var antallet eksploderet til 835.000. I samme periode faldt antallet af ansatte i den private sektor fra 2.056.000 til 1.909.000 svarende til et fald på syv pct. I 1970 var der altså ansat 5,3 personer i det private erhvervsliv for hver offentligt ansat. I 2012 var der ansat 2,2 personer i det private for hver offentligt ansat. Ca. 60 pct. af BNP bruges på det offentlige. I Sverige er tallet 50 pct. Danmark har verdens største offentlige sektor med årlige udgifter på ca. 1.000 milliarder kr.
    Tendensen er vanvittig. Man flytter arbejdskraften fra det private erhvervsliv over i den offentlige sektor. Man burde gøre det omvendte. Samtidig vrider politikerne hænder over mangel på arbejdskraft. Det er det rene økonomiske selvmord. Politikerne er for dumme til at forstå det.
    Læs: Eksplosion i offentligt ansatte



    Gennemsnitsdanskeren er en underskudsforretning
    I 2014 udregnede Berlingske og Dansk Arbejdsgiverforening, at den gennemsnitlige dansker er en underskudsforretning på i alt 400.000 kr. over et helt livsforløb.

  • Personer med ingen eller korte uddannelser giver underskud over et liv på ofte flere millioner kr. En kvinde med en folkeskoleuddannelse med en årsindtægt på 240.000 kr. som 30-årig vil eksempelvis give et underskud på 5,7 millioner kr.

  • Personer med mellemlange og lange uddannelser giver et overskud for samfundet. En 30-årig mand med en årsløn på 480.000 kr. med en bachelor-uddannelse fra universitetet giver et overskud på 7,4 millioner kr. En person med lang uddannelse og høj indtægt knokler og forsørger således 1-2 personer.



    Lediggang og lægebesøg
    Dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere aflægger besøg hos deres praktiserende læge 56 pct. mere og hos vagtlægen 125 pct. mere end arbejdende lønmodtagere (kilde: Momentum, KL). Overordentligt mærkværdigt. De har jo oceaner af tid til at dovne i sofaen og pleje sig selv. Eller sidder de nede på værtshuset??



    Folkeafstemning om skattetrykket
    Politikerne påstår, at befolkningen selv bestemmer skattetrykket. Det er selvfølgelig noget vrøvl. Det ville betyde, at skattetrykket skulle lægges ud til folkeafstemning. Og det tør politikerne ikke. Lad os få en folkeafstemning om skattetrykket. Hvor meget vil du forære politikerne?
      A: 0 pct.
      B: 10 pct.
      C: 30 pct. (USA-niveau - vores forslag)
      D: 50-70 pct. (nuværende niveau)
      F: 1oo pct. (forvirrede socialister og »tabere« går ind for dette niveau)





    Velfærdsturisme



    Dansk socialhjælp til 505 millioner EU-borgere
    Ved en folkeafstemning den 2. oktober 1972 stemte Danmark mærkværdigvis ja med et flertal på 57 pct. til medlemsskab af det EUROPÆISKE FÆLLESMARKED (EF) - senere kaldet EU. Den 1. januar 1973 blev Danmark fuldgyldigt medlem. Jens Otto Krag fra Socialdemokratiet underskrev tiltrædelsestrakaten. Nogle journalister spurgte ham en aften i Bonn: »Hvorfor fortæller du ikke folk, hvad sagen i virkeligheden drejer sig om.....?« Krag svarede:

    »Hvis jeg fortæller dem sandheden, så stemmer de NEJ......!!«


    De EU-liderlige politikere lovede fri samhandel over grænserne, bedre konkurrenceevne og billigere varer. Deres små hjerter svulmede af stolthed. Nu var Danmark kommet med i klubben for de store drenge (Tyskland, Frankrig og England). Den slags ender altid med dominans, mobning og tørre tæsk til lillebror. Kloge mennesker forudså tab af selvbestemmelsesret over stort set alle danske indre anliggender. En veritabel bombe under vores velfærdssystem. Men næeh, nej. Den sædvanlige fortrop for dansk naivitet bedyrede fred og ingen fare. EU skulle skam ikke være en »social union«. Læs nedenfor.

  • »Vi bestemmer fortsat vor fordelingspolitik og størrelsen af vore sociale ydelser, så alle myter om angreb på folkepensionen eller hele velfærdssystemet kan manes definitivt i jorden som det pure opspind, det altid har været.....« - udtalte Mogens Lykketoft (A) selvsikkert til Politiken den 4. maj 1993.

  • »Den sociale lovgivning er helt vores egen. Der vil ikke komme nogen forringelser efter krav fra EF. Det er slået udtrykkeligt fast i Edinburgh-aftalen, at det enkelte land helt bestemmer sin sociallovgivning.....« - udtalte Poul Nyrup Rasmussen (A) bedrevidende den 15. maj 1993 op til afstemningen om Edinburgh-traktaten.

  • »Der kan svares kort på, hvad et ja til Amsterdamtraktaten vil betyde for folke- og førtidspensionen. Svaret er ingenting. EU har ingen inflydelse på, hvordan vi indretter vores sociale ydelser og får det heller ikke efter et ja til Amsterdamtraktaten.....« - udtalte Poul Nyrup Rasmussen (A) til Ekstra Bladet den 15. maj 1998 i anledning af folkeafstemningen om Amsterdam-traktaten.

  • »Der bliver fri adgang til arbejdsmarkedet for dem, der kan og vil arbejde, men ikke fri adgang til sociale ydelser.....« - udtalte Anders Fjogh Rasmussen (V) totalt naivt i 2003.

  • »Som en sikkerhedsforanstaltning vil vi gennemføre princippet om den frie adgang til det danske arbejdsmarked, på en sådan måde, at arbejdstagere fra de nye medlemslande ikke får adgang til at modtage sociale ydelser.....« - udtalte Anders Fjogh Rasmussen (V) til Altinget ved indlemning af østeuropæiske lande i EU i 2003.

  • »Nu kan danske lønmodtagere sove trygt og roligt. EU-udvidelsen vil ikke føre til løntrykkeri på det danske arbejdsmarked. Virksomhederne kan glæde sig over, at de får adgang til arbejdskraft fra de nye EU-lande. Og vi kan alle glæde os over, at vi har fået sat hegn om de danske velfærdsordninger.....« - udtalte Claus Hjort Frederiksen (V) til Berlingske den 4. december 2003.

    I 2004 stemte VK-regeringen for EU-forordning 883/04 omhandlende »vandrende arbejdstagere« med sikring af sociale rettigheder ved flytning fra et EU-land til et andet EU-land. Herved var EU også blevet en »social union«. Men denne tikkende bombe under det danske velfærdssystem med verdens højeste ydelser gik hen over hovedet på de fleste danske politikere (og befolkningen).
    På et tidspunkt blev de borgerlige politikere dog nervøse. I 2010 vedtog man i VK-regeringen det såkaldte optjeningsprincip for at dæmme op for »velfærdsturisme«. Ifølge denne lov skal man have boet eller arbejdet i landet i mindst to år for at få ret til ydelserne. I Danmark med en befolkning på 5,5 millioner forsørger 45 pct. svarende til knap 2,5 millioner arbejdende mennesker de andre 55 pct. Så beskeden en arbejdsstyrke kan ikke forsørge resten af EU. Det er logik for selv den største tåbe. Men sådan ser man ikke på tingene i svindelforetagendet EU, Det Radikale Venstre og hos Socialdemokraterne.
    I april 2013 gav EU-kommissionen via en embedsmand Danmark besked på at følge EU-reglerne fra 2004 på området. Og så rettede S-R-SF-regeringen straks ind. Uden nogen form for indsigelse på baggrund af gældende dansk lovgivning. Og uden at ændre det danske lovgrundlag. Det er brud på Grundlovens paragraf 20. Ikke en eneste telefonsamtale eller mail blev afsendt fra Christiansborg i den anledning.
    I december 2013 søgte pressetjenesten hos Socialdemokraterne aktindsigt i dokumenter fra VK-regeringens håndtering af loven om »optjeningsprincippet« fra 2010. Man fandt ud af, at embedsmændene havde advaret de borgerlige politikere om lovens konflikt med EU-reglerne på området. Advarslen blev ignoreret. Nu mente sosserne at have en møgsag på Venstre og Konservative. En pressemedarbejder kontaktede derfor Berlingske med sagen med henblik på offentliggørelse. Herefter ventede man spændt i sossernes kaffeklubber på Christiansborg. Men Berlingske søgte nu selv om aktindsigt i papirerne med efterfølgende udlevering af 456 siders materiale. Den 5. marts 2014 havnede sagen så i avisen. Og den ramte sosserne i nakken. SR-regeringen fraveg ivrigt dansk lovgivning uden indsigelse til fordel for EU-regler. Danske skatteydere betaler verdens højeste skat. Velkommen til landet, hvor alle EU-borgere kan nyde livet på første klasse uden at yde. Nu skal lille Danmark forsørge hele Europa. Læs nedenfor.

  • I 2013 var ca. 1.900 personer under optjeningsprincippet vedtaget af VK-regeringen i 2010. Den nye EU-ordre fra 2013 medførte øjeblikkelige ekstraudgifter på 15 millioner kr. årligt. Og det bliver kun værre. Danske virksomheder begyndte nu at annoncere efter østeuropæisk arbejdskraft med børnepenge som en del af lønpakken (social dumping). På den måde kan man spare på egne lønudgifter. I 2011 arbejdede 69.500 østeuropæere i Danmark. I 2013 var antallet steget til 87.758 (47.394 herboende og 40.364 pendlere). En potentiel bombe under de danske velfærdsydelser.

  • Enhver EU-borger kan valse ind i landet som jordbærplukker eller tage et studiejob og eksempelvis hæve børnecheks til sine børn. Selv om hele flokken bor i Polen. Og selv om børnene bor hos en fraskilt ægtefælle. Pengestrømmen fortsætter efter endt arbejde i landet. I 2008 hævede 5.400 personer fra de 10 østlande børnechecks fra Danmark. I 2013 var antallet eksploderet til 11.700 og det samlede antal udenlandske modtagere af børnechecks steget til 67.700 sv.t. en udgift på 90 millioner kr. I 2014 hævede østeuropæerne børnechecks for 31 millioner kr. årligt. Fakta om børnepenge (2014):
    Børn op til to år: 17.616 kr. årligt.
    Børn i alderen 3-6 år: 13.944 kr.
    Aldersklassen 6-18 år: 10.980 kr.

  • Den 18. juli 2013 afsagde EU-domstolen dom, hvorved arbejdende EU-borgere har ret til Statens Uddannelsestøtte (SU) i Danmark.

  • I Polen får man årligt 19.900 kr. i dagpenge og i gennemsnit 68.000 kr. som industriarbejder. I Danmark kan en polak arbejde en enkelt måned og derefter hæve 31.560 kr. årligt til sine tre børn i Polen. En polsk familie kan således leve udelukkende af børnechecken.

  • En polak med arbejde i Danmark kan opnå et månedligt kørselsfradrag på knap 9.000 kr. ved at kunne dokumentere kørsel til hjemlandet tre gange på en måned. Der er således ingen geografiske grænser for det danske fradrag inden for EU. Fradraget kan være endnu større. Hvis man samtidig benytter sig af fradraget for dobbelt husførelse, så kan vedkommende årligt spare 88.500 kr. (kilde: 3F). På denne måde kan man næsten slippe for at betale indkomstskat i Danmark. Alle pengene ryger ud af landet.

  • Vandrende arbejdstagere fra hele EU har ret til dagpenge under arbejdsløshed i Danmark. Betingelsen er tre måneders arbejde i landet samt tre måneders indbetaling til en A-kasse. Til sml. skal en dansk arbejdstager have arbejdet i 13 måneder og indbetalt til en A-kasse i et år for retten til dagpenge. Vandrende arbejdstagere får således positiv særbehandling. Hvis den arbejdsløse returnerer til hjemlandet, så skal pengene skal udbetales i tre måneder. En måneds danske dagpenge har købekraft i Bulgarien på 49.000 kr. I Polen og Rumænien på knap 42.000 kr.
    En sådan luksus rygtes hurtigt. I 2008 modtog folk i Øst- og centraleuropa 32 millioner kr. i danske dagpenge. I 2012 var tallet eksploderet til 345 millioner kr. I perioden 2009-2012 eksploderede antallet af EU-borgere på dagpenge i Danmark med 59 pct. svarende til 12.000 personer i 2013. Den danske dagpengesats på 17.658 kr. pr. mnd. er 10 gange højere end i Østeuropa.

  • En vandrende EU-borger har ret til kontanthjælp i Danmark. I perioden 2009-2012 steg antallet af østeuropæere på dansk kontanthjælp fra 75 til 1.243. Retten til hjælpen optjenes efter blot 10 ugers arbejde i landet. I 2012 var ialt 7.000 EU-borgere på kontanthjælp i Danmark.

  • En vandrende arbejdstager fra EU har ret til dansk læge- og hospitalsbehandling. Familien i hjemlandet har ret til lægebehandling på dansk regning iflg. EU-forordning 883. Arbejdstageren skal arbejde mindst ni timer ugentlig udelukkende i Danmark og ægtefællen være uden arbejde. I 2012 kostede ordningen Danmark 75 millioner kr.

  • I 2008 udbetalte Danmark samlet 169 millioner kr. i sociale ydelser til EU-borgere. I 2012 var udgifterne eksploderet til over to milliarder kr. (kilde: Beskæftigelsesministeriet).

  • I 2008 modtog mennesker fra 10 Øst- og centraleuropæiske EU-lande danske sociale ydelser på 16,7 millioner kr. I 2012 var tallet eksploderet til 669 millioner kr. (kilde: Beskæftigelsesministeriet).

    I Danmark betaler vi verdens højeste skatter og afgifter. Til gengæld har vi en del velfærdsrettigheder. Nu kan mennesker fra hele EU valse ind i landet og opnå ret til de samme ydelser ved kun at have indbetalt nogle få hundrede kroner til fællesskabet. Hvis en dansker rejser til eksempelvis Østeuropa under de samme EU-betingelser, så får vedkommende et spark i r.....!!
    Som vandrende EU-arbejdstager har man potentiel ret til nedenstående danske velfærdsydelser. Det er helt i orden med Det Radikale Venstre og Socialdemokraterne. Læs mere: Danske velfærdsydelser til alle EU-borgere og Velfærdsturisme



    Danske velfærdsydelser til EU-borgere
    Sociale ydelser:
    Dagpenge
    Kontanthjælp
    Ledighedsydelse
    Starthjælp
    Introduktionsydelse
    Grundydelse, forsørgertillæg, tillægsydelse (asylansøgere)
    Statens Uddannelsesstøtte (SU)
    Transportrabat til SU-modtagere
    Betalt undervisning i udlandet
    VEU-godtgørelse
    Efterløn
    Fleksjob
    Fleksydelse
    Folkepension
    Førtidspension
    Reintegrationsbistand
    Sygedagpenge
    Revalidering

    Sociale tillægsydelser:
    Boligsikring
    Boligydelse
    Børnetilskud
    Efterlevelseshjælp
    Helbredstillæg
    Personligt tillæg
    Enkeltydelser iht. aktivloven
    Hjælp til visse persongrupper
    Varmetillæg
    Børne- og ungeydelser (børnecheck)
    Flytte- og etableringstilskud
    Repatrieringsydelse
    Handicaptillæg til studerende

    Serviceydelser - børn og unge:
    Dagtilbud (vuggestue, børnehave, dagpleje mv.)
    Friplads i institutioner
    Tilskud til institutionsplads i andre kommuner
    Søskendetilbud
    Forplejning i daginstitutioner
    Tilskud til pasning af egne børn
    Tilskud til privatpasning
    Fritidshjem i egen og anden kommune
    Søskendetilbud til fritidshjem
    Tilskud til friplads i fritidshjem
    Madtilskud i fritidshjem
    Tilskud til privat fritidshjem
    Klubtilbud og andre fritidstilbud
    Fripladstilskud til unge
    Søskendetilbud til unge

    Serviceydelser - undervisning:
    Folkeskole, frie grundskoler og efterskoler
    Gymnasiale uddannelser, HF
    Videregående uddannelser
    Erhvervsfaglige uddannelser
    Voksen- og efteruddannelse
    Specialpædagogisk støtte
    Modersmålsundervisning
    Uddannelseskort - befordringsrabat

    Serviceydelser - udsatte:
    Herberger og forsorgshjem
    Krisecentre for kvinder
    Behandling af stofmisbrugere
    Efterværn
    Familiebehandling
    Pædagogisk hjælp i hjemmet
    Aflastning
    Praktiktilbud
    Familierådgivning
    Anbringelse uden for hjemmet
    Konsulentbistand
    Kontaktperson

    Serviceydelser - ældre:
    Hjælp og pleje i hjemmet
    Hjemmehjælp til praktiske opgaver
    Madservice
    Vedligeholdelsestræning
    Genoptræning
    Tilskud til hjælper
    Tilskud til aktiverende og forebyggende tiltag
    Friplejeboliger
    Plejehjem og beskyttede boliger
    Tilskud til aflastning af pårørende til ældre
    Tilskud til forebygg. hjemmebesøg for ældre over 75 år
    Tilskud til midlert. ophold for særlig omsorg og pleje

    Serviceydelser - sundhed:
    Offentlig rejsesygesikring
    Behandling hos egen læge og spec.læge
    Sygehusbehandling
    Forebyggende sundhedsydelser
    Genoptræning
    Hjemmesygepleje
    Lægemiddeltilskud
    Vaccinationer
    Alkohol- og narkobehandling
    Kommunal tandpleje
    Regionstandpleje
    Tandlægetilskud
    Tilskud til kiropraktor
    Tilskud til fysioterapeut
    Tilskud til fodterapeut
    Tilskud til psykolog
    Vederlagsfri fysioterapi

    Tillægsydelser - sundhed:
    Tolkebistand
    Befordring
    Tilskud til ernæringspræparater
    Begravelseshjælp

    Serviceydelser - handicaphjælp:
    Plejevederlag
    Forbrugsgoder
    Hjælpemidler
    Boligindretning
    Borgerstyret personlig assistance (BPA)
    Aktivitets- og samværstilbud
    Beskyttet beskæftigelse
    Befordring
    Ledsageordning
    Kontaktpersonordning
    Tilskud til merudgifter hos handicappede børn
    Midlertidigt botilbud
    Pasning af pårørende med handicap el. alvorlig sygdom
    Socialpædagogisk bistand
    Tilskud til bilkøb
    Særlige dagtilbud for børn
    Særlige klubtilbud for børn
    Tabt arb.fortjeneste for forældre til handicap. børn
    Gratis rådgivning til pers. med psykiske og fysiske problemer
    Gratis rådgivning til pers. med sociale problemer
    Tolkebistand ved hørehandicap
    Varigt ophold i boformer

    (Kilde: Ekstra Bladet, 2014)





    VK-regeringens løgne om skattestoppet



    Skattestop - løgn og bedrag
    Da VK-regeringen dannede regering i 2001, var deres største valgløfte skatte- og afgiftsstop. »Vi vil arbejde utrætteligt for at sænke skatterne.....« - stod der i stort anlagte avisannoncer fra Venstre den 14. november 2001. Men det var en stor løgn. Det kan ikke lade sig gøre i Danmark, fordi der er flere nydere end ydere. Ca. 30 pct. af befolkningen knokler og forsørger de andre 70 pct.

  • I perioden 1993-2001 under SR-regeringen steg skatter og afgifter med 48 pct. Det er normalt for en socialistisk regering. I år 2000 betalte befolkningen 640 milliarder kr. i skatter og afgifter.

  • I perioden 2001-2011 under VK-regeringen steg det årlige skatte- og afgiftstryk til 862 milliarder kr. i 2011 svarende til en stigning på 34,6 pct. I denne periode steg skatter og afgifter i 295 tilfælde. Heraf ramte de 231 det private erhvervsliv. De »skjulte« skatter steg 49 pct. i perioden 2001-2010. For en gennemsnitsfamilie med to voksne og to børn betød det en samlet afgiftsstigning på 16.500 kr. for almindelige ydelser som kollektiv transport, vandafgift, renovation, kloakafgift og børneinstitution.

  • I perioden 2011-2013 under S-R-SF-regeringen steg skatter og afgifter med 34,5 milliarder kr. Heraf kom de 13,5 milliarder kr. fra en fremrykket beskatning af pensioner. De resterende 21 milliarder kr. skyldtes skattestigninger fra VK-regeringens Forårspakke 2.0 fra 2009 og Genopretningspakken fra 2010.

    Med hensyn til skattetryk er der næsten ingen forskel på en socialistisk og en borgerlig regering. Deres primære formål er at hive penge op af befolkningens lommer. Læs også: Venstre
    Vi har det liggende i generne. Vi er alle født med en trang til at stikke snuden ned i statskassen. Derfor stiger skatterne år efter år. Uanset hvad politikerne siger. Uanset regering. Skattelettelser er et bedrag. Når en eller anden skat falder, så stiger en skat et andet sted. Kommunalpolitikerne er sande mestre i at indføre »skjulte« skatter og afgifter.
    Nogle få eksempler på VK-regeringens løgne om skattestop nedenfor:

  • I 2001 forhøjede man skatterne på administration af livsforsikringer og pensioner. Årlig skattegevinst: 5 millioner kr.

  • Fra 2003 skal børnefamilieydelsen reguleres af prisudviklingen og ikke af lønudviklingen. Årlig skattegevinst: 165 mio. kr.

  • I 2003 reducerede man kulbrintefradraget i seks år. Skattegevinst: 7,4 milliarder kr.

  • I 2003 blev ølafgifterne omlagt. Årlig skattegevinst: 5 millioner kr.

  • I 2004 lavede man nye omregningsregler for helårsindkomst. Årlig skattegevinst: 15 millioner kr.

  • I 2004 reducerede man godtgørelsen for overskydende skat. Årlig skattegevinst: 265 millioner kr.

  • I 2004 indførte man afgift på foderblandinger med mineralsk fosfor. Årlig skattegevinst: 10 millioner kr.

  • I 2004 forhøjede man afgifterne på cigaretter og indførte afgift på alkoholsodavand. Årlig skattegevinst: 230 mio. kr.

  • I skatteåret 2004 fik staten 25.9 milliarder flere skattekroner i statskassen end forventet. Det er en stigning i skattetrykket fra 48.9 pct. til 50.4 pct. svarende til en generel skattestigning på 1.5 pct. Trods utallige henvendelser om sagen til statsminister Fjogh, kom der aldrig nogen forklaring på skattestigningen. Se iøvrigt hvor meget, vi forærer politikerne: Skat

  • Taksterne for renovation steg med ca. 100 pct. i perioden 2004-2009 i Københavns Kommune.

  • I 2005 afskaffede man fradrag på bagrudeviskere- og vaskere i registreringsafgiften. Årlig skattegevinst: 70 mio. kr.

  • I 2005 afskaffede man børnefamilieydelsen ved det fyldte 18 år. Årlig skattegevinst: 70 millioner kr.

  • Den 1. januar 2006 planlagde Københavns kommune og Københavns Energi at forhøje priserne for vand, afløb, varme, gas og el. Prisstigningerne blev 10-20 pct.

  • I 2006 blev der indført moms på private virksomheders regninger til kommuner for fritvalgsydelser (årlig skattegevinst: 115 mio. kr.).

  • Danske boligejere betalte 5.3 milliarder kr. mere i boligskat i 2005 end i 2001. Grundværdierne i 2005 steg med 37 pct. for parcelhuse og med 79 pct. for sommerhuse.

  • Fra 1. januar 2006 bliver aktiegevinst over 43.300 kr. beskattet med 43 pct. Gevinster under dette beløb bliver beskattet med 28 pct. Hidtil har gevinsterne været skattefrie, hvis man har ejet værdipapirerne i over tre år.

  • Den 6. juni 2006 indgik VK-regeringen nyt medieforlig med de øvrige partier. Pr. 1. januar 2007 skal 15.000 mennesker betale 2.000 kr. om året i medielicens for at se TV på deres computer eller mobiltelefon mv.

  • Den 28. juni 2006 besluttede Finansudvalget, at ejendomsskatten i 2007 må stige med op til 4.7 pct. Det betyder, at en gennemsnitlig husejer skal betale 322 kr. mere i grundskyld i 2007 end i 2006.

  • I forbindelse med den nye kommunalreform i 2007 fik 10 kommuner dispensation til at droppe den såkaldte »dækningsafgift«. Det er en specifik ejendomsskat for erhvervslivet. De 10 kommuner vil gerne tiltrække mere privat erhverv. Til gengæld skal pengene hentes hjem ved at forhøje personskatter og grundskyldsafgift.
    De ramte kommuner er: Faxe, Ny Sorø, Ny Slagelse, Lolland, Nordfyn, Ny Svendborg, Ny Haderslev, Ny Vejen, Ny Esbjerg og Ny Varde.

  • I oktober/november 2006 blev de nye kommunale skatteprocenter fastlagt for 2007. Skatten faldt en smule i 149 kommuner men steg i 122 andre. Det betyder, at 51.6 pct. svarende til 2.789.894 skatteydere blev ramt af skatteforhøjelser på op til 1 pct. (kilde: Ekstra Bladet).

  • Som en følge af »udligningsreformen« fik Sjællænderne væsentlige skattestigninger i 2007. Over en milliard kroner blev flyttet fra Østdanmark til Vestdanmark. I 45 af de gamle 48 kommuner i Københavns, Frederiksborg og Roskilde amter fik de fleste skatteydere et skattesmæk på mellem 5.600 og 7.600 kr. (kilde: Politiken.dk).

  • I 2007 omlagde man varebilsbeskatningen. Årlig skattegevinst: 1,05 mio. kr.

  • I 2007 forhøjede man afgifterne i elafgiftsloven, gasafgiftsloven, kulafgiftsloven, kuldioxidafgiftsloven, mineralolieafgiftsloven og svovlafgiftsloven. Årlig skattegevinst: 4 mia. kr.

  • I 2007 viste tal fra Nationalbanken, at skattetrykket i 2006 var 48.8 pct. af BNP. VK-regeringen havde selv regnet med et skattetryk på 48 pct. Der blev i 2006 opkrævet 12 milliarder kr. mere i skat, end man havde forventet.

  • I marts 2007 udkom SKAT´s nye ejendomsvurderinger på andelslejligheder. På landsplan steg vurderingerne med ca. 76 pct. I København og Frederiksberg steg de med ca. 140 pct. De private ejendomsmæglere var chokerede. Vurderingerne var langt højere end mæglernes egne prisforslag - de såkaldte valuarvurderinger. Visse steder kan det nu bedre betale sig at købe en ejerlejlighed.
    Hvorfor tvinger skattevæsnet priserne i vejret? For at score flere penge i ejendomsskatter.

  • I forbindelse med forslaget til den såkaldte »kvalitetsreform 2015« som blev lanceret af VK-regeringen i juli 2007, blev der planlagt forhøjelse af energiafgifterne på ialt ca. fire milliarder kr. Pengene skal ifølge planen finansere skattelettelser på arbejdsindkomst. Men reelt set vil der være tale om afgiftsstigninger.

  • VK-regeringens vigtigste valgløfte i 2001 og 2005 var skatte- og afgiftsstop. Men under valgkampen til folketingsvalget den 13. november 2007 gav statsminister Fjogh (V) kommunerne lov til at forhøje skatterne i 2008 med ca. 2,2 milliarder kr. Uden at modregne skattestigningerne i bloktilskuddene. Altså et klart brud på valgløfterne. Læs: Kommuner og regioner

  • Pr. oktober 2007 bebudede SKAT, at ejendomsvurderingen af parcelhuse på landsplan ville stige med 39 pct. Desuden ville grundværdien stige med 50 pct. De tilsvarende tal for sommerhuse var hhv. 27 pct. og 55 pct. Ejendomsværdien på ejerlejligheder ville stige med 33 pct. Skattestigningerne svarer til en ekstra udgift på fire milliarder kr. til boligejerne.

  • Siden VK-regeringen fik regeringsmagten i 2001, steg boligskatterne med 9,3 milliarder kr. fra 24,2 milliarder i 2001 til 33,5 millarder i 2008.

  • I 2008 indførte man lønsumafgift på en lang række offentlige ydelser. Årlig skattegevinst: 200 mio. kr.

  • I 2008 slog Danmark verdensrekord med et skattetryk på 48,4 pct. under VK-regeringen. På andenpladsen kom Sverige med et skattetryk på 47,8 pct. Gennemsnittet i EU ligger under 40 pct.

  • I 1995 lavede dagpenge-Svend i SR-regeringen en afgiftslov om de miljøskadelige NiCad-batterier. Man indførte afgifter på apparater, der indeholdt NiCad. Pengene skulle ifølge loven anvendes til indsamling af batterierne. I 2007 stod der 150 millioner kr. på kontoen.
    I forbindelse med finansloven 2008 konfiskerede VK-regeringen i al hemmelighed pengene. De var pludselig forsvundet fra regnskabet og formentlig anvendt til dækning af diverse udgifter. Pokker stå i miljøet og gammel socialdemokratisk gældende lovgivning. Afgifterne skal stadig opkræves - men pengene går i statskassen. Altså et krystalklart brud på skatte- og afgiftsstoppet.

  • I 2009 planlagde 12 kommuner at forhøje skatten svarende til 150 millioner kr. Det drejer sig om Egedal, Brøndby, Solrød, Lejre, Gribskov, Middelfart, Vordingborg, Ærø, Fåborg-Midtfyn, Varde, Brønderslev og Vejen.

  • I oktober 2008 fik finansministeren (V) - bilags-Lars - forelagt planerne for kommunale skattestigninger på 88,6 millioner kr. for 2009 af landets 98 kommuner. Det accepterede ministeren. Han var en lille smule stolt. I 2009 lovede han nemlig lettelser i bundskatten som kompensation, svarende til at en lønmodtager kan købe en hotdog til 22 kr.

  • I 2008 forhøjede man afgiftsberegningen på eksport af brugte biler. Årlig skattegevinst: 50 millioner kr.

  • I 2008 justerede man momsloven. Årlig skattegevinst: 500 millioner kr.

  • I 2009 ændrede man beskatning af befordringsfradrag, personalegoder, gavefradrag, rejsefradrag og dagplejefradrag. Årlig skattegevinst: 1,12 milliarder kr.

  • I 2009 steg parkeringsafgifterne i Københavnsområdet med ca. 250 pct.

  • I perioden april 2009 - okt. 2011 (forårspakken 2.0) indførte man i 12 omgange højere afgifter på usunde madvarer som chokolade, is sukkervarer, røgvarer og tobak. Årlig skattegevinst: 2,8 milliarder kr. I den forbindelse indførte man også nye afgifter på nødder og mandler. De findes nemlig i chokolade, lød det skøre argument!!!

  • I perioden 2009-2011 hævede man afgifterne på grænsehandel i alt 12 gange. Energiafgifterne blev hævet 52 gange. Det gav 17,8 milliarder kr. ekstra i statskassen.

  • Den 1. januar 2010 trådte en ny multimediebeskatning i kraft. Det betyder, at man beskattes af 3.000 kr. årligt af multimedier (mobiltelefon, computer, bredbånd mv.) stillet til rådighed til privat brug af arbejdsgiver, fonde mv.

  • I august 2010 steg gebyret (afgiften) på at bruge et girokort på posthuset til 25 kr. pr. stk.

  • I 2010 forhøjede man afgifterne på varmeproduktion fra kraftvarmeværker og registreringsafgift på trafikskadede biler. Årlig skattegevinst: 185 millioner kr.

  • Fra 2011 bliver pensionsbeløb over 362.900 kr. pr. år beskattet med en såkaldt »udligningsskat« på seks pct. En ren strafskat på opsparing.

  • I perioden 2001-2011 steg ejendomsværdiskatten fra 9,5 mia. kr. i 2001 til 12,6 mia. kr. i 2011. En stigning på 32 pct. Før valget i 2001 lovede venstrepolitikerne, at ejendomsværdiskatten ville forsvinde. En kæmpe løgn.

  • I 2011 indførte man afgift på såkaldt mættet fedt i mejeriprodukter. Årlig skattegevinst: 980 millioner kr.

  • I foråret 2011 vedtog VK-regeringen en såkaldt »fedtafgift« på 16 kr. pr. kg. mættet fedt i fødevarer. Det skulle give 1,5 milliard kr. årligt i statskassen. Afgiften gør basisfødevarer dyrere. I eksempelvis Kvickly stiger 3.000 almindelige fødevarer i pris. En pakke smør steg med 2,60 kr. ved implementeringen af loven i september 2011.
    Den vanvittige afgift vakte opsigt i udlandet. »Det her er et tydeligt bevis på, at den danske regering er sammensat af tåber, der vil styre hvert et aspekt i folks liv......« - udtalte den kendte amerikanske TV-vært Bill O´Reilly fra nyhedskanalen Fox News i oktober 2011.

  • I perioden 2001-2010 steg boligejernes grundskyld til kommunerne og ejendomsværdiskatten til staten fra 24,2 milliarder kr. til 36,8 millarder kr. årligt. En stigning på 52 pct. I perioden 2008-2011 steg grundskattepromillen med 1,5 pct. VK-regeringen lovede højt og helligt at frede boligejerne. »Vi har et skattestop i Danmark, og det har vi altid med den her regering. Danske boligejere skal kunne sove i fred uden risiko for, at de pludselig bliver mødt med stigende skatter......« - udtale bilags-Lars (V) i sommeren 2011. Endnu en løgn.

    Altså - kære lille Fjogh (V), bilags-Lars (V) og alle i andre små borgerlige lystløgnere på Christiansborg:


    Skatter og afgifter steg eksplosivt under VK-regeringen



    Afgiftseksplosion under S-R-SF-regeringen
    Som bekendt har danske socialistiske regeringer kun skatte- og afgiftstigninger som det eneste punkt på den politiske dagsorden. Derved tror de at kunne løse alle verdens problemer. Ved skattereformen i 2012 besluttede man at lade afgifterne stige i takt med inflationen. Den var i 2012 på 1,8 pct. Året efter var den faldet til 0,2 pct. Fulgte afgifterne dette fald? Selvfølgelig ikke. Afgifterne steg mere end inflationen. Altså endnu en løgn.
    Efter årene (2001-2011) med VK-regeringens »skattestop« ville S-R-SF-regeringen nu indhente det tabte ved en »kompenserende indeksering af afgiftssatsen«. Med andre ord lod man afgifterne stige med tilbagevirkende kraft. Enkelte eksempler nedenfor.

  • Vandafgift, brændstofafgift og forbrugsafgifter steg med 4,6 pct. i 2012 og 4,35 pct. i 2013.

  • Man indførte en såkaldt »forsyningssikkerhedsafgift« med forventet indtægt til staten på 1,4 mia. kr. i 2014 og 2,8 mia. kr. i 2020.

  • Den grønne ejerafgift på biler steg fra 4.380 kr. i 2013 til 4.700 kr. i 2014.

  • Benzinafgiften steg med 1,8 pct. i 2014 og 2015.

  • Grundskylden steg med 6,3 pct. i de fleste af landets 98 kommuner.

  • Fra 2012 indførte man et »drikkevandsbidrag« på 0,67 kr. pr. kubikmeter vand frem til 2017.

  • Vandledningsafgiften steg fra 5,46 kr. pr. kubikmeter i 2013 til 5,86 kr. i 2015 og 6,18 kr. i 2018.




    Sort arbejde



    Sort arbejde
    En arbejdsydelse, hvoraf der ikke betales moms og skat, kaldes »sort« arbejde. I Danmark snyder sort arbejde statskassen for ca. 51 milliarder kr. årligt svarende til ca. tre pct. af BNP. Det modsvarer ca. 100.000 fuldtidsstillinger. Forskellige fakta nedenfor:

  • I november 2005 kom Gallup med resultaterne af en meningsmåling om sort arbejde. Det viste sig, at 48 pct. af den generelle befolkning synes, at sort arbejde er i orden. Det tilsvarende tal for de 16-24-årige var 64 pct.

  • I 2004 gik VK-regeringen til kamp mod det sorte arbejde. De lavede kampagnen »Fair Play«. Skatteministeren (V) startede i 2006 oplysningskampagnen »Tænk hvis alle arbejdede sort«. Nu skulle befolkningen opdrages til at betale skat. »Hvis alle betalte den skat, man skal ifølge loven, vil vi kunne sænke skatten på arbejde. Hvis man tænker tanken til ende og overvejer, hvilke konsekvenser det får, hvis alle arbejder sort, så tror jeg, at de fleste vil give mig ert i, at de ikke bryder sig om det samfund.....« - udtalte han i en pressemeddelelse i september 2005. »Det vil være en blåstempling af af sort arbejde, og det vil jeg ikke være med til.....« - udtalte han til Radioavisen den 22. januar 2007 på spørgsmålet om en bagatelgrænse for fifleri med skatten.
    Og hvad skete? I september 2009 lavede Megafon en undersøgelse for Politiken og TV2. Den viste, at 70 pct. af den danske befolkning og 84 pct. af de 18-29´årige syntes, at sort arbejde er i orden. I 2013 blev Venstre afsløret i at give V-medarbejderne hemmelige kuverter med »sorte« penge ved landsmøderne. Det er ikke løgn. Læs: Sorte penge til V-landsmøderne

  • I juni 2010 udkom en rapport om sort arbejde fra Rockwool Fondens Forskningsenhed. Den viste, at der var lige så meget sort arbejde i 2010 som for 15 år siden. I 2008-2009 havde 25 pct. af alle voksne danskere arbejdet uden at betale skat svarende til 48 milliarder kroner.

  • I 2011 udregnede Rockwool Fondens Forskningsenhed danskernes fortjeneste på sort arbejde til 21 milliarder kr. om året. Ca. 77 pct. af disse sorte penge svarende til 16 milliarder kr. går til direkte forbrug med moms og afgifter. Det er 2 pct. af det samlede private forbrug. Det opretholder 10.000-15.000 jobs og en årlig vækst på bruttonationalproduktet på 1 pct. Sort arbejde holder altså gang i vækst og beskæftigelse.

  • I 2013 viste en rapport fra The Shadow Economy in Europe, at 13 pct. af den danske økonomi er sort i relation til BNP. Det er en tredjeplads sammen med Finland og Tyskland. Andenpladsen indtog Norge med 14 pct. Belgien lå på førstepladsen med en sort økonomi på 16 pct.

    I starten af 2015 lavede YouGov en spørgeundersøgelse over sort arbejde. Den viste, at 11 pct. af den danske befolkning fik udført sort arbejde i 2014.

  • Efter folketingsvalget i juni 2015 blev det endnu lettere at lave sort arbejde. Nu fik landet en totalt uerfaren skatteminister (V), der mente, at det er synd at kontrollere folk for skattesnyd. Det er ikke løgn. Læs: Der skal ikke kontrolleres for skattesnyd

  • I marts 2017 blev Kirkens Korshær afsløret i at hjælpe en illegal indvandrer (under cover) i at finde sort arbejde. Som den naturligste ting i verden. Læs: Kirkens Korshær og Blå Kors understøtter illegal indvandring

    Nu må man gerne grine igen. Ha ha ha ha ha! Ha ha ha ha ha ha ha ha! Ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Sort arbejde er kommet for at blive. Når man skal tjene 90.000 kr. for at betale en håndværker 10.000 kr., så bliver arbejdet naturligvis udført kulhamrende sort. Det siger sig selv. Tror politikerne, at vi alle er idioter? De benytter sig selv af sort arbejde. Kære politikere og andre forvirrede naivister:

    Sort arbejde vil altid bestå - det holder samfundsøkonomien igang



    Illegal arbejdskraft og sort arbejde
    På grund af EU og Schengen-samarbejdet vælter det ind i Danmark med illegale migranter fra Afrika og muslimske lande. I 2017 skulle antallet iflg. Rockwoolfonden være oppe på omkring 18.000. Nogle af disse mennesker forsørger sig herefter ved kriminalitet. Andre samler flasker. Og de flittigste af dem forsøger at finde sig et arbejde. Så vælter de sædvanlige rotter naturligvis frem fra træværket. Eksempelvis står Kirkens Korshær parate med vejledning om at finde sort arbejde. Og virksomheder i mange brancher beskæftiget med rengøring, landbrug, hotel- og restauration ansætter dem i dybeste hemmelighed til en løn langt under mindstelønnen. Dermed kan disse virksomheder tilbyde deres ydelser til en langt lavere pris end de ærlige konkurrenter i samme branche. Og modtagerne af ydelserne kan ikke straffes, fordi den illegale arbejdskraft er ansat af en underleverandør eller en leverandør til underleverandøren. I marts 2017 blev McDonalds i København afsløret i at benytte sig af illegal arbejdskraft i TV2-udsendelsen »Illegal i Danmark«. Umiddelbart efterfølgende foreslog Dansk Folkeparti et »kædeansvar« i den slags sager med bøder til alle involverede. Det er naturligvis ikke tilstrækkeligt. Alle involverede chefer skal en tur bag tremmer.



    S-R-SF-regeringen imod sort arbejde
    I juni 2012 vedtog det røde regime med barneministeren i spidsen nogle ynkelige lovparagraffer for at forhindre sort arbejde. Vi griner. Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Læs: Sort arbejde



    Unge vælger sort arbejde
    En opgørelse fra Dansk Industri fra juni 2006 viste, at man skal tjene 90.000 kr. for at en håndværker kan få 10.000 kr. i hånden til sig selv. Resten af pengene - altså 80.000 kr. - går i statskassen som skatter og afgifter (kilde: Børsen).
    I december 2008 lavede Capacent-Epinion en undersøgelse for erhvervsorganisationen Dansk Indusrti (DI). Den viste, at en tredjedel af de unge under en håndværksmæssig uddannelse har valgt denne erhvervsform for senere at have muligheden for at udføre »sort« arbejde. Naturligvis.



    Sort arbejde på Fyn
    Den 19. marts 2006 bragte Fyens Stifttidende en interessant artikel fra Odense Tekniske Skole og Svendborg Erhvervsskole. Det viser sig, at man betragter »sort« arbejde som en gevinst for uddannelserne. Underviserne rådgiver lærlingene om »sort« arbejde, og flere driver ligefrem en sort virksomhed ved siden af studierne.
    En faglærer udtalte til avisen:

    »Sort arbejde udvikler de unge meget, så det er ikke andet end en gevinst for faget. De mest aktive skaber sig et erfaringsgrundlag og bliver mestre bagefter«.

    Undervisningsminister Bertel Bims var rystet. Han udtalte: »Sort arbejde er kriminelt. Det er snylteri. Jeg nægter at tro, at underviserne rådgiver eller ser gennem fingre med sort arbejde«.

    Ha ha ha ha ha! Ha ha ha ha ha ha ha! Bertel-pis-mig-i-øret bims kan godt tro om igen. Vi betaler 50-68 pct. i indkomstskat i Danmark. Herefter betaler vi 25 pct. i moms. Hvis ikke folk arbejder »sort«, så har de ikke råd til at bo i Danmark. Hurra for »sort« arbejde. Det er en simpel livs-nødvendighed.



    Sort rengøring
    I november 2006 lavede »Analyse Danmark« en undersøgelse for gratisavisen Urban. Firmaet undersøgte de skattemæssige forhold omkring aflønning af rengøringshjælp, børnepasning, hundeluftning, vinduespudsning, havehjælp og indkøbshjælp. Man fandt ud af, at 27 pct. af de adspurgte, som modtog ydelserne, fik arbejdet lavet »sort«. Altså helt uden om skattevæsnet.

    I juli 2010 offentliggjorde Rockwool-Fonden resultatet af en undersøgelse, der viste, at ca. 10 pct. af befolkningen har betalt for »sort« rengøring. Dermed sparer man ca. 66 pct. af prisen. Staten mister årligt ca. 300 millioner kr. i skatteindtægt.
    Nå - fine højtlønnede skatteminister. Hva´ så?



    Sort arbejde i Skatteankenævnet
    I april-maj 2007 oprettede Ekstra Bladet og TV3 et rengøringsfirma. Formålet var at afsløre »sort« arbejde. KK Rengøring fik et website samt telefon og e-mail. Herefter begyndte kunderne at henvende sig. En Venstreborgmester i Odder, en landsrets- og højesteretsdommer samt en fagforeningsformand modtog sort rengøring. Fagforeningsmanden fra Dansk Jernbaneforbund nægtede efterfølgende at kende noget til sagen.
    Fire medlemmer af Skatteankenævnet gik også i fælden. Tre af dem fik lavet sort rengøring. De er tilknyttet hhv. Venstre og Dansk Folkeparti. Den fjerde (K) ejer et malerfirma. Han udførte sort malerarbejde for ialt 16.000 kr. i en af avisen oprettet lejlighed. Episoden blev optaget på skjult kamera. Da man konfronterede ham med ulovlighederne, nægtede han at kende noget som helst til sagen. Nogle dage senere modtog Ekstra Bladet en regning på det resterende beløb.

    Folkene i Skatteankenævnet sidder og behandler skatteydernes klager over SKAT. De fleste afgørelser går folk imod. Det er næsten umuligt at blive behandlet retfærdigt i skattespørgsmål i Danmark. Og så involverer disse mennesker sig selv i skattesnyd. Totalt vanvittigt.

    Fyr dem



    Dansk mesterskab i sort arbejde
    I januar 2008 udkom EU-kommissionen med en rapport over sort arbejde i de europæiske medlemsstater. Det viste sig, at 18 pct. af alle danskere inden for det seneste år havde udført sort arbejde. Dermed indtog Danmark en førsteplads foran Letland (15 pct.) og Holland (13 pct.). Skatteministeren (V) afviste, at man kan sætte lighedstegn mellem det høje danske skattetryk og sort arbejde. Den naive skatteminister burde returnere til plovfurerne på den jyske hede. Her kan han gå rundt i gummistøvler og mumle med fuglene.



    Politikere og sort arbejde
    Går nogle politikere ind for sort arbejde? Det får man aldrig noget ærligt svar på. Vi henviser blot til:

  • Khaderstrofen (K)
  • Kylle (K)
  • Ferie-Lene (K)




    SKAT



    Staten i staten
    Alt i Danmark afhænger af offentlige midler. Absolut intet i landet kan fungere uden skatteydernes penge. Erhvervslivet ville øjeblikkeligt gå rabundus uden en stor snabel i statskassen. Af samme grund betaler den danske befolkning verdens højeste skatter og afgifter. Og hele dette socialistiske cirkus styres af SKAT. Derfor har skattemyndighederne en ophøjet og nærmest guddommelig status i forhold til politikerne. På Christiansborg tør de færreste politikere lægge sig ud med SKAT. Det ved skattecheferne. Derfor er de totalt ligeglade med erklæringer og ordrer fra skiftende dumme skatteministre.

    SKAT er staten i staten



    Amatører i spidsen for SKAT
    Skatteministeriet er øverste myndighed for SKAT. Dette ministerium er fagligt tungt med store vidensmæssige krav til skatteministeren. Alligevel sætter man skiftende unge amatører til at passe butikken. Det går naturligvis galt. Efter svigt i toppen kommer der svigt i bunden. I 2006 under VK-regeringen fyrede skatteministeren danse-Kristian (V) 2500 skattemedarbejdere. Herefter kørte tingene naturligvis helt af sporet. Skattemedarbejderne vrider sig i afmagt og irritation over at skulle oplære unge hanekyllinger uden den nødvendige erfaring med skatteforhold. Det kostede de danske skatteydere 12,3 milliarder kr. i perioden 2000-2015 i den såkaldte udbytteskattesag (læs nedenfor). Det kostede omkring 14 milliarder kr. i manglende gældsinddrivelse efter skandalen med EFI. Og det kostede et ukendt milliardbeløb på grund af et kaotisk og forkert sammenskruet ejendomsbeskatningssystem. Over fire år i perioden 2004-2014 huserede i alt otte skatteministre totalt amatøragtigt i ministeriet:

  • Kristian Jensen (V), 2004-2010
  • Troels Lund Poulsen (V), 2010-2011
  • Peter Christensen (V), 2011-2011
  • Thor Möger Petersen (SF), 2011-2012
  • Holger K. Nielsen (SF), 2012-2013
  • Jonas Dahl (SF), 2013-2014
  • Morten Østergaard (R), 2014-2014
  • Benny Engelbrecht (A), 2014-2015



    Ulovligheder i SKAT
    I 2014 afleverede en tidligere jurist i SKAT en 17 siders lang redegørelse til Rigsrevisionen og Folketingets Ombudsmand om forholdene omkring ejendomsvurderinger på sin tidligere arbejdsplads. Det var chokerende læsning (kilde: Ekstra Bladet, marts 2014). Læs nedenfor.

    »Overlagte brud på grundlæggende regler og manglende vilje til at overholde helt almindelige retsgrundsætninger«.

    »Det er mit indtryk, at det hele er tilrettelagt, så afgørelserne er mest muligt til fordel for SKAT og mindst muligt til fordel for borgerne«.

    »Medarbejderne er instrueret til, at de altid skal vælge det resultat, der er til størst ugunst for borgeren, når de sammenligner borgerens og SKAT´s beregninger. Hvis borgernes egne tal er mindre end SKAT´s egne beregnede/skønnede tal, lægges borgernes egne tal altid til grund. Hvis borgernes egne tal imidlertid er højere end SKAT´s egne beregnede/skønnede tal, lægges SKAT´s mindre beregnede/skønnede tal altid til grund«
    .

    Ifølge den tidl. medarbejder skulle der foreligge en intern instruks hos SKAT med henblik på at hive flest muligt penge ud af skatteyderne. Han opstillede 11 punkter for sammenfatning af instruksen (kilde: Ekstra Bladet):

  • »Der må ikke ringes ud eller på anden vis indhentes supplerende oplysninger, der kunne være til fordel for borgeren«
    (Red.: En sådan instruks er i strid med Forvaltningsloven iflg. det såkaldte »officialprincip« gående ud på, at offentlige myndigheder af egen drift skal søge en sag oplyst bedst muligt før en afgørelse).
  • »Der er lavet faste regler for en række fradrag, hvor der skulle foretages individuelle skøn«
  • »Der skønnes på ufuldstændigt eller helt uoplyst grundlag«
  • »Der bruges forkerte eller usaglige begrundelser«
  • »Der indgår usaglige begrundelser i grundlaget«
  • »Skønnet sker altovervejende altid til ugunst for borgeren«
  • »Lighedsgrundsætningen overholdes ikke«
  • »Beskæring af fradrag til trods for manglende dokumentation«
  • »Problemer med indeksering«
  • »Blæser på Ombudsmandens retningslinjer for fuldmagter«
  • »Blæser på Ombudsmandens retningslinjer for kryptering«

    Ekstra Bladet kontaktede en kundeservicedirektør i SKAT´s Ejendomsvurdering for en kommentar. »SKAT kan ikke genkende indholdet i og tager afstand fra de beskyldninger, en tidl. medarbejder kommer med på hjemmesider, You Tube og via egne skriftlige dokumenter« - lød det arrogant. SKAT´s underdirektør, som skulle have godkendt instruksen med ulovligheder, kunne man ikke få i tale. Læs mere nedenfor.



    SKAT går amok
    Borgerlige politikere praler med at gå ind for liberalisme med mest mulig politisk og økonomisk frihed for det enkelte individ. Men idealerne begrænser sig til tåget fuldemandssnak om skattelettelser på københavnske værtshuse. I virkeligheden stiger skatter og afgifter mest under borgerlige regeringer. VK-regeringen (2001-2011) lagde grundlaget for, at SKAT med sine 7.200 medarbejdere senere kunne gå helt amok med forskelsbehandling, bølle- og mafiametoder og trusler over for helt almindelige skatteydere. Helt uhørt i et retssamfund. Læs nedenfor (kilde: BT).

  • Kristian kedelig (V) var skatteminister i perioden 2004-2010. Så startede problemerne. Han fjernede aktie- og anpartsselskabers ret til omkostningsgodtgørelse i vundne skattesager mod SKAT. Han startede en naiv krig mod »sort arbejde« ved at tillade SKAT´s tyndbenede embedsmænd adgang til byggepladser for at snage. Han startede »Operation Credit Card« ved at give SKAT adgang til udenlandsdanskeres kreditkortoplysninger. Læs om Camilla-sagen nedenfor.

  • I 2002 afviklede en mand med et lille rengøringsfirma en skattegæld på 857.000 kr. ved at indbetale 300.000 kr. Restgælden på 557.000 kr. blev afskrevet af SKAT. Men i 2006 hævede SKAT pludselig 285.000 kr. fra hans bankkonto med et nyt krav om en gæld på 673.000 kr. Det var den gamle restgæld med fire års rente. Samme år erkendte SKAT sin fejl. Man havde glemt at indtaste oplysningerne om aftalen fra 2002 i det såkaldte restance-system. Så skulle sagen være ude af verden.
    Men efterfølgende ville SKAT kun afskrive halvdelen af de 652.000 kr. Og året efter endte sagen i Fogedretten på grund af stigende krav. I juni 2013 erkendte SKAT igen sin fejl. Men kravet om restgælden blev ikke slettet.

  • I 2008 politianmeldte to medarbejdere fra SKAT´s Økokrim en ejendomsspekulant på mistanke om groft skattesvig. I den officielle anmeldelse beskyldte de manden for relationer til rockerkredse og den russiske mafia. Derfor gik bagmandspolitiet ind i sagen med en ganske omfattende efterforskning. I 2013 startede sagen ved retten i Helsingør. Her viste det sig, at de to skattemedarbejdere havde konstrueret beskyldningerne om rocker- og mafiarelationer fra løse rygter fra en revisor, de havde mødt på et kursus!!!

  • I 2009 krævede SKAT 150.000 kr. i beskatning af fri bil i tre år af en erhvervsmand. Man mente, at han havde brugt varevognen til privat kørsel. Men SKAT kunne ikke dokumentere påstanden i Landsskatteretten. Kravet blev afvist.

  • I 2010 fik en mand sin importerede Harley Davidson fra 1955 godkendt ved et toldsyn. SKAT Nordsjælland godkendte papirer og motorcykel. Registreringsafgiften blev beregnet til 118.564 kr. Det beløb betalte manden. Herefter kørte han rundt på den dejlige maskine. Fem måneder efter i april 2011 annullerede SKAT pludselig registreringen. Ved en fejl havde man overset, at stel og motor ikke passede sammen. Nummerpladerne blev inddraget og motorcyklen sat i garagen. Manden ville nu have sine penge retur. Men det afviste SKAT. Han havde jo kørt rundt på motorcyklen. Sagen endte i Landsskatteretten. »Jeg har lidt svært ved at finde ud af, hvad der er op og ned i sagen.....« - skrev en specialkonsulent til sin chef den 4. juli 2011. Alligevel afviste de at returnere mandens penge.

  • I 2010 mente SKAT Fredensborg, at en fotomodel og hendes ægtemand (Camilla-sagen) var skattepligtige i Danmark i perioden 2001-2006. Parret mente sig ikke skattepligtige, fordi de overvejende havde opholdt sig i USA. Men SKAT havde snaget i deres kreditkortoplysninger (Operation Credit Card) og konkluderet det modsatte. Den 16. september 2010 blev Gucci-Helle´s mand Kinnock frikendt for skattepligt i Danmark i en fuldstændig sammenlignelig situation. Fotomodellens advokat forsøgte naturligvis nu at få adgang til SKAT´s afgørelse i Kinnock-sagen. Men det blev afvist. Chefen for SKAT´s afdeling for økonomisk kriminalitet udtrykte ønske om en bestemt dommer i en e-mail til direktøren for SKAT København. I december 2010 stadfæstede Landsskatteretten SKAT´s afgørelse og idømte parret hver især et år og ni måneders fængsel samt en bøde på 6,6 millioner kr.
    Den 25. august 2012 offentliggjorde Gucci-Helle Kinnock´s skatteafgørelse. Herefter frikendte Østre Landsret fotomodellen og hendes mand med henvisning til Kinnock´s frifindelse!!! Den 19. februar 2013 omgjorde Landsskatteretten sin egen dom fra december 2010 med henvisning til Kinnock-sagen. Det er første gang i Danmarkshistorien. Efterfølgende måtte man tage omkring 100 tidligere afgørelser op til fornyet vurdering.
    SKAT blev altså afsløret i at have forskelsbehandlet skatteydere i to identiske sager. Der er således forskel på folk i skattemæssig sammenhæng. Hvis man har politisk magt og er »noget ved musikken«, så tør SKAT´s medarbejdere ikke tage ordentlig fat. Uanset skattereglerne. Sådanne ting foregår hver eneste dag i korrumperede U-lande. Og altså også i Danmark.

  • Traktor-Troels (V) var skatteminister i perioden 2010-2011. Han var ikke tilfreds med det antal straffesager, som »Operation Credit Card« startet af forgængeren Kristian kedelig, havde kastet af sig. Han kommanderede derfor SKAT´s »Økokrim« til at anlægge en hårdere kurs. »Projekt Money Transfer« med jagt på de multinationale selskabers formuer i skattely blev startet. Nu fik SKAT ret til at gennemgå transaktioner mellem 25 danske og 50 udenlandske banker i fem år.
    I juli 2013 afviste Venstre enhvet ansvar for SKAT´s mange kvajesager og bøllemetoder over for landets skatteydere.

  • I 2010 fik en kvinde et krav på restskat på 2,8 millioner kr. fra SKAT. Man udtog herefter pant i to år for 110.000 kr. i et sommerhus ejet af erhvervskvinden. Men gælden var allerede blevet betalt i 2008. Efterfølgende viste det sig, at man ingen dokumentation havde for kravet. Papirerne var blevet væk. Da kvinden klagede til direktøren for SKAT København, truede han hende med en straffesag for injurier. SKAT fik kraftig kritik fra Skatteministeriets ombudsmand.

  • PC (V) var skatteminister i 2011. Han fortsatte »Projekt Money Transfer«.

  • Den 12. december 2011 ankom Vestegnens politi og SKAT til et rækkehus i Ishøj for at ransage stedet. Den 52-årige kvindelige beboer havde været gift med en mand, som havde lavet momssvindel. Nu blev hun selv præsenteret for en sigtelse for skatteunddragelse og momssvindel. Det havde hun aldrig begået. Tre dage efter orienterede en direktør i SKAT INDSATS kvindens arbejdsplads i Ishøj Kommune om sigtelsen. Dermed overtrådte han forvaltingslovens paragraf om tavshedspligt. Efterfølgende fyrede kommunen den uskyldige kvinde på baggrund af henvendelsen.
    I maj 2012 fik kvinden nyt job i Hillerød Kommune. Så sladrede SKAT igen om sigtelsen - og brød igen tavshedspligten. Men de fornuftige folk i Hillerød fandt ingen anledning til at foretage sig yderligere. På et tidspunkt skal kvinden i sit job deltage i en kontrolaktion mod sociale bedragere sammen med skattevæsenet. Så nægtede SKAT at deltage i aktionen sammen med kvinden. Hun blev sat til at varetage andre opgaver.
    I 2013 blev sigtelsen mod kvinden afvist. Så tilsendte SKAT hende formaninger. »Det er ualmindeligt, at du har udlånt penge til nærtstående familie..... du opfordres til i fremtiden at kunne dokumentere udlån og indbetalinger på disse konti.....« - lød de vanvittige budskaber.
    Brud på tavshedspligten i offentligt regi er strafbart. Det er bare med at retsforfølge forbryderne hos SKAT.

  • Mögungen (SF) var skatteminister i S-R-SF-regeringen i perioden 2011-2012. Han påbegyndte en håbløs socialistisk kamp mod »sort arbejde« ved at give SKAT videre beføjelser end politiet. Læs: Sort arbejde
    Han gav SKAT ret i deres forsøg på at tilrane sig fortrolige oplysninger om kunderne fra teleselskaberne ved et true dem med dagbøder. Et klart brud på Grundloven.

  • Holger klog (SF) blev skatteminister i 2012. Han afskaffede Skatteministeriets borgerambassadør, efter at denne havde rettet kritik mod SKAT´s sagsbehandling i flere sager.

  • I sommeren 2012 fremsatte SKAT krav på en ekstraskat på 44 millioner kr. over for en kendt erhvervsmand (Kasi-sagen). Han havde trukket sports-sponsorater for sit AG Håndbold fra i skat på selvangivelsen. Det mente SKAT var forkert. Pengene blev ikke betalt. SKAT truede herefter med at sætte beløbskravet op med det tredobbelte for beskatning af ekstra 378 millioner kr. Man truede ham med politianmeldelse, bøde og fængsel. Man lukkede søsterens, den 66-årige mors og hans egen bankkonto. Desuden truede man med at forfølge spillerne på håndboldholdet skattemæssigt for året 2009, hvis han ikke lavede en frivillig skatteaftale. Samme år forsøgte SKAT at lokke selskabet til at betale frivillig selskabsskat på 146 millioner kr. for årene 2007-2009 mod at ejerne slap for en lille personlig efterskat. Denne fremfærd fra SKAT forbrød sig formentlig på flere områder mod Forvaltningsloven.

  • I april 2012 afsendte SKAT et brev til et dansk ægtepar i London med besked om en skatteforhøjelse på 3,6 millioner kr. for årene 2008, 2009 og 2010. Brevet nåede ikke frem. I maj 2012 afsendte SKAT et nyt brev med den endelige afgørelse i sagen. Dette brev nåede heller ikke frem. I juni 2012 opdagede de skatteforhøjelsen i deres elektroniske postkasse. De rettede herefter henvendelse til SKAT med uenighed i forhøjelsen for ikke eksisterende indtægter. I september 2012 fik de tilsendt brevene. Efterfølgende sendte ægteparret beregninger over deres indtægts- og skatteforhold til SKAT. Herefter oplyste SKAT, at klagefristen var overskredet. De kunne derfor ikke klage over afgørelsen. Ægteparret var på intet tidspunktet blevet orienteret om en tidsfrist. Landsskatteretten afviste senere at lade sagen genoptage.

  • I juni og juli 2013 fik en 13-årig pige i Greve syd for København et brev fra skattevæsenet. »Skriv under på, at du skylder SKAT penge og undgå fogeden..... Hvis du ikke skriver under, kan det koste mindst 550 kr. Foretager du dig intet, kan vi gennemføre en udlægsforretning. Det medfører, at du skal deltage i et møde på skattecentret eller i Fogedrettten.....« - skrev SKAT til den 13-årige. Hun havde et ubetalt erstatningskrav på 100 kr., som med gebyrer og renter var kommet op på 925 kr. En mindre formue for en pige i den alder.

  • I slutningen af 2013 meddelte Kammeradvokaten, at SKAT ulovligt i en lang årrække havde nægtet at genoptage klagesager fra boligejere med påståede forkerte fradrag i grundværdien for forbedringer (byggemodning, kloakering, el, gas og vand mv.). Fradrag for sådanne forbedringer gælder i 30 år. Men SKAT havde bevidst kun gået tre år tilbage i tiden i deres vurderinger af sagerne. Dermed skulle man genoptage 25.000 - 30.000 sager svarende til 40 fuldtidsjob i to år for at arbejde sig gennem bunkerne (kilde: Ekstra Bladet).

  • Nogle mærkelige mennesker betaler ikke deres regninger (parkeringsafgifter, plejehjem, børnehave, skatter og afgifter mv.). Ved udgangen af 2012 udregnede SKAT restancerne til i alt 79,1 milliarder kr. Men det var forkert. Efterfølgende opjusterede Rigsrevisionen det totale skyldige beløb til over 81 milliarder kr. SKAT´s medarbejdere kan altså ikke regne.

  • I maj-juni 2013 gik sandheden endelig op op for politikerne. SKAT var blevet »en stat i staten«. SKAT brugte »bølle- og STASI-metoder«. De borgerlige politikere stod i kø for at komme i medierne med skældsord. Men de havde selv startet skattevanviddet med skatteministrene Kristian kedelig og traktor-Troels i spidsen. »Vi gør det, som vi får besked på.....« - udtalte formanden for Dansk Told- og Skatteforbund til BT.
    Nu blev skatteminister Holger klog (SF) presset til at tage fødderne ned af bordet. Torsdag den 27. juni 2013 holdt han pressemøde flankeret af en tydeligt nervøs glatnakket skattedirektør. Som pryglede hunde referedede de fra en rapport om forholdene i SKAT. Den havde de selv lavet. Nogle skattemedarbejdere havde ikke overholdt reglerne. Nogle ledere havde ikke haft overblik. Og afdelingen for økonomisk kriminalitet »Økokrim« blev lukket ned og reorganiseret. Men der kom ingen undskyldning til ofrene for uhyrlighederne. I juli 2013 blev seks skattechefer af Kammeradvokaten bedt om en redegørelse for håndteringen af nogle af deres sager. Den politiske opposition krævede nu en uvildig undersøgelse af SKAT.

  • Torsdag den 27. september 2012 kom SKAT på kontrolbesøg hos en autoriseret Toyotaforhandler i Nordjylland. Den tyndbenede embedsmand satte sig roligt ned i en stol på kontoret. Han kunne nu oplyse, at »hvis man ikke har gjort tingene rigtigt, så kan man risikere at komme til at tale med dem med tatoveringer.....!!!!« Andre forhandlere skulle have oplevet at blive truet med »at komme ind at sidde sammen med dem med tusser på armen«. På et møde den 25. november 2013 blev SKAT gjort bekendt med de mærkværdige trusler. Og de blev atter drøftet på et møde den 30. juni 2014 med SKAT og repræsentanter fra autobranchen. Men SKAT med deltagelse af den øverste direktør gjorde sig ingen anstrengelser for at finde de pågældende skattemedarbejdere. I september 2014 efter kontrolbesøg hos 46 autoforhandlere afslørede man SKAT´s trusler i medierne. Og nu nægtede den øverste direktør at have hørt om sagerne. Flere politikere gik herefter ind i sagen med krav om tilbundsgående undersøgelser af de »vanvittige metoder«. Den nye socialdemokratiske skatteminister ville slet ikke forholde sig til problemet. »Det overlader jeg til SKAT´s direktør.....« - kunne han oplyse til BT. Manden med akut hukommelsestab skulle altså stå for efterforskningen.
    I øvrigt mistænker man nogle autoforhandlere for at snyde med betaling af skatten på bilsalg ved at føre noget af profitten over på bilernes ekstraudstyr. Det er nemlig ikke afgiftsbelagt. Det er skattesnyd.

  • I 2014 hyrede man i SR-regeringen en politisk novice fra Sønderborg som skatteminister. Det gik naturligvis galt. Han indførte en ny regel i Registreringsbekendtgørelsen gående ud på, at SKAT kunne konfiskere svenske biler ejet af danske statsborgere ved påtænkte fremtidige overskridelser af 185-dagesreglen. Dermed kunne man straffe folk for endnu ikke begåede regelbrud. Læs: SKAT skal straffe for påtænkte forbrydelser

  • I marts 2015 fik ejerne af 10 strandhuse på 60 kvm i Helsingør besked fra SKAT om en stigning af ejendomsskatten på 500 pct. I stedet for 3.690 kr. årligt skulle de nu betale 18.166 kr. pr. år. Ifølge lovgivningen må grundskylden kun stige med syv pct. årligt. Men det bekymrede ikke SKAT. En af ejerne henvendte sig til skattevæsenet. Man ville se på sagen igen. Det kunne tage op mod fire år!!!!
    Det groteske skattecirkus havnede naturligvis i medierne. Så måtte SKAT ned på knæ og indrømme en »beklagelig fejl«. Ganske utroligt. Folk må køre deres skattesager i medierne.

  • I december 2015 lavede en dansk mand et lille enmandsfirma. På grund af manglende erfaring med regnskaber afrundede han ikke kronebeløbene i momsregnskabet. Ifølge SKAT-websitet skulle han efterfølgende have 53.000 kr. tilbage på sin bankkonto. Og pludselig overførte SKAT 53 millioner kr. til kontoen!!! Han kontaktede derfor straks en skattemedarbejder. Her fik han besked på at returnere pengene på en kommende momsindbetaling. Så viste det sig, at man kun kan overføre 100.000 kr. pr. gang. Han skulle altså lave i alt 530 overførsler til SKAT fra sin netbank (kilde: Ekstra Bladet, maj 2016).
    En lille løsningsmodel. Manden kunne jo gå i banken og hæve de 53 millioner kr. i kontanter. Putte pengene i en papkasse og aflevere dem hos SKAT. Så kan de lære det.




    Chefbonus hos SKAT
    I en statslig vejledning om lønbonus fremgår, at chefer selv skal vurdere deres arbejdsindsats for derved at modtage en bonus. Det er ikke løgn. Den subjektive vurdering vægter med 75 pct. til bonus´en. De resterende 25 pct. vægtes af objektive resultater. Dermed har cheferne et veritabelt tag-selv-bord på skatteydernes bekostning.

  • I 2014 modtog 15 skattechefer i afdelingen Ejendomsvurdering i alt bonus for 570.416 kr. på trods af indledte tjenestemandssager mod seks af dem.
  • I 2011 modtog direktøren for SKAT København en bonus på 58.000 kr. I 2012 var den steget til 91.100 kr.
  • Underdirektøren i det nedlagte Økokrim modtog i 2012 en bonus på 67.000 kr. I 2014 var den steget til 75.000 kr. på trods af, at man indledte en tjenestemandssag mod ham i august 2013 på mistanke om pligtforsømmelse af grov karakter i den såkaldte Kasi-sag.
  • Tidl. skattedirektør i SKAT Nordsjælland fik i 2013 60.000 kr. i bonus og i 2014 30.000 kr. i bonus for sit arbejde i 2013. På trods af, at man i 2013 havde indledt en tjenestemandssag mod hende i flere skattesager.
  • Direktøren for SKAT Indsats fik i 2013 en bonus på 91.000 kr. og i 2014 en bonus på 95.000 kr. for sit arbejde i 2013.

    I øvrigt bruger staten årligt fem milliarder kr. på udgifter på SKAT svarende til 700.000 kr. pr. medarbejder. Her er der fest og ingen smalle steder. Skatteyderne knokler og betaler.



    EFI-skandalen
    I 2005 i anledning af struktur-reformen købte VK-regeringen med danse-Kristian (V) og bilags-Lars (V) i spidsen det nye digitale inddrivelsessystem EFI til brug hos SKAT. Nu skulle det landsdækkende system inddrive restskat, parkeringsbøder, børnepenge mv. fra skyldnerne. Hidtil var dette lagt ind under kommunerne. Her kender man nemlig disse snyltere. Kommunerne advarede derfor gentagne gange politikerne om at lave om på tingene. Men al indsigelse var forgæves. Danse-Kristian og bilags-Lars havde ladet sig besnakke og narre af IT-leverandørerne med lovning på et billigere inddrivelsessystem. Systemet blev forsinket i seks år. Først i 2013 tog man det i brug. Og det fungerede naturligvis ikke. »Det er jo den vigtigste del af min opgave at få EFI op at køre og at få nedbragt restancerne. Kan jeg ikke løse opgaven, er jeg ikke den rette mand til jobbet.....« - udtalte den øverste nytiltrådte direktør for SKAT til Politiken i 2013. Den bemærkning gav straks en bonus på 100.000 kr. oven i lønnen. To underdirektører med ansvar for systemet fik hhv. 55.000 kr. og 75.000 kr. i bonus. I alt syv direktører havde EFI indskrevet som et succeskriterium i deres ansættelseskontrakt. Men EFI kom aldrig til at fungere. Konsulentfirmaet ACCENTURE blev i 2015 for et tocifret millionbeløb hyret til at gennemgå systemet. Og de anbefalede den nye skatteminister (V) at skrotte 80 pct. af softwaren. »Vi har aldrig oplevet noget lignende.....« - udtalte en konsulent fra firmaet. På et tidspunkt begyndte man i ren desperation at inddrive forældet skattegæld. Og ud af den blå luft begyndte systemet at forhøje gammel skattegæld med tusindvis af kroner. Det er stang hamrende ulovligt. Denne praksis blev stoppet af den unge skatteminister Karsten Lauritzen (V) i 2015.
    I september 2015 blev IT-direktøren og en anden direktør involveret i EFI hjemsendt med fuld løn. Men den øverste direktør, som i 2013 udtalte, at han ikke var den rette mand til jobbet uden et fungerende EFI, mente sig mærkværdigvis stadig yderst kompetent. I 2015 fik han af uransagelige grunde yderligere 100.000 kr. i bonus.
    Prisen på det defekte EFI-system leveret af Kommunedata (KMD) er hemmelig. Men den ligger på formentlig omkring 700 millioner kr. Det er småpenge i forhold til manglende inddrivelse på 900 millioner kr. i 2013 og 1,3 milliard kr. i 2014 betinget af det defekte IT-system. Gælden til det offentlige vokser, vokser og vokser på grund af VK-regeringens forkerte beslutning om at bruge de håbløse IT-amatører hos KMD. I september 2016 skyldte befolkningen over 90 milliarder kr. til det offentlige. Formentlig mister staten (skatteyderne) omkring 14 milliarder kr. på grund af EFI-skandalen. Og frem til 2020 vil et nyt system formentlig stå i udgifter på omkring 1,75 milliard kr.
    I august 2016 mandede man sig endelig op til en beslutning. Skattedirektøren fik en fyreseddel af skatteministeren (V). Med et aftrædelsesbeløb på 12 måneders løn og en månedsløn på 122.825 kr. i aftrædelsesperioden august 2016 - februar 2017. I alt ca. 2,2 millioner kr. for at have kvajet sig big time. Det er ikke løgn.



    SKAT forærede svindlere 12,3 milliarder kr.
    I 2006 under VK-regeringen skulle det danske skattevæsen liberaliseres. Nu skulle der andre boller på suppen med nedskæring af medarbejderstaben. I 2006 var der omkring 9.000 ansatte. I 2016 var der kun 5.000 tilbage. En reduktion på 4.000 medarbejdere (44 pct.) i enhver virksomhed får naturligvis konsekvenser for kvaliteten. Det ved alle mennesker undtagen politikerne. Læs nedenfor.

    I Danmark skal et aktieselskab betale 27 pct. i udbytteskat ved udbetaling af udbytte til aktionærerne. Aktionærer i EU eller aktionærer omfattet af en dobbeltbeskatningsaftale har ret til at ansøge SKAT om refusion af udbytteskatten. I den forbindelse henter man bare en formular på SKATs website. Den indsender man i udfyldt stand med det ønskede beløb samt kontonummer. Så ruller millionerne ind på kontoen. Ingen hos SKAT løfter et øjenbryn. Ingen undersøger rigtigheden af ansøgerens aktionærstatus. I perioden 2012-2015 malkede et europæisk netværk af svindlere den danske statskasse for 12,3 milliarder kr. ved at indsende anmodninger om returskat fra omkring 100 falske ikke-eksisterende firmaer. For disse penge kunne man have bygget tre supersygehuse eller betalt 10 måneders udviklingsbistand. Den største skatteskandale i nyere tid blev afsløret i august 2015 efter et tip fra de britiske myndigheder. De undrede sig over de enorme udbetalinger fra det danske skattevæsen. Mens ingen i Danmark løftede et øjenbryn. Hvordan kunne det ske?

    En rapport fra Intern Revision under Skatteministeriet i år 2000 påpegede manglende dokumentation i 63 pct. af refusionssagerne. Ingen hos SKAT eller Skatteministeriet reagerede. I 2005 advarede udbytteadministrationen hos SKAT direktionen om en lang række problemer i refusionerne. Man kunne eksempelvis få tilbagebetalt udbytteskat, der aldrig var blevet betalt. Ingen reagerede. I 2010 foreslog Intern Revision, at man gennemgik procedurerne på dette område. Det skete ikke. Den 30. maj 2013 advarede Intern Revision departementschefen i Skatteministeriet om SKATs håndtering af udbytterefusionerne. Ingen løftede en finger på trods af, at reglerne samme år blev skærpet med indberetningspligt til SKAT for danske aktieselskaber angående modtagere af aktieudbytter. Og departementschefen så aldrig rapporten med advarslen, fordi han ikke var til stede af »barselslignende årsager«. Tilsyneladende var man godt tilfredse med at udbetale milliarder af skatteyderkroner til ukendte personer uden nogen som helst form for dokumentation. Man kunne ganske enkelt have krydstjekket ansøgernes tilhørsforhold til de påståede aktieselskaber. Løftet en telefon eller skrevet en e-mail. Det var for svært for de højtlønnede åndsfyrster. Eller bare ren og skær dovenskab og inkompetance. Man var så ivrige efter at udbetale penge, at der blev iværksat en stor indsats for at hyre nye medarbejdere til opgaven. I øvrigt viste det sig, at kun en enkelt medarbejder var beskæftiget med refusionssagerne hos SKAT. Han sad i et lille kontor bag sin computer uden noget særligt gehør fra sine overordnede og udbetalte milliarderne. Det er ikke løgn.
    I øvrigt kan man for penge frit udleje eller låne sine aktier ud til en anden person. Derved overtager denne aktiernes rettigheder. På denne måde kan begge parter indsende anmodning om refusion af udbytteskat til SKAT. Refusionen kan derved blive udbetalt to gange. Den simple problematik blev skattefolkene advaret om i marts 2015. Tilsyneladende fandt man ingen anledning til at reagere. I 2015 blev tre skattechefer sparket væk fra arbejdspladsen på grund af sagen. Og i 2016 blev en fjerde skattemedarbejder sigtet af for medvirken til svindel af SØIK.

    I 2016 blev en formodet bagmand bag svindlen afsløret. Den 46-årige britiske statsborger Sanjay Shah af kenyansk herkomst skulle være idé-manden via firmaet Solo Capital. Han flyttede i 2009 ind i en millionvilla med en Rolls Royce i garagen på palmeøen Palm Jumeirah i Dubai. Iflg. Global Citizen er han god for omkring 280 millioner dollars (ca. 1,7 milliard danske kr.). Og han kunne oplyse, at hans samarbejdspartnere havde fået udbytteskat retur fra Danmark svarende til omkring 20 milliarder kr. Alt var foregået helt lovligt. De havde bare udnyttet et hul i den danske lovgivning. Efterfølgende blev 4-5 milliarder kr. af pengene sporet til flere såkaldte enkeltmandspensioner udenfor myndighedernes rækkevidde oprettet af finansfirmaet BROAD FINANCIAL i Nonsey nord for New York. De smækkede røret på, da Danmarks Radio ringede for en kommentar.

    I årene 1993-2012 var »hunden« departementschef og således øverstkommanderende embedsmand i Skatteministeriet. »Jeg kan grundlæggende ikke huske en skid..... jeg mener, at vi nedsatte en eller anden arbejdsgruppe.....« - udtalte han til Ekstra Bladet i august 2015 på spørgsmålet om hans tilsyneladende manglende reaktion på advarslerne om udbytterefusionerne i 2000, 2005 og 2010. I 2012 blev han fyret fra ministeriet på grund af den såkaldte skattesag med løn på 4,5 millioner kr. over tre år. I seks år havde han scoret godt ni millioner kr. uden at røre en finger på grund af sagen.
    Og hvad med de skiftende øverst ansvarlige skatteministre i perioden 2000-2015? De kunne heller intet huske. Naturligvis ikke. Nogle af dem var totalt grønne og stadig våde bag ørerne:

  • Frode Sørensen (S)
  • Hovsamanden (V)
  • Danse-Kristian (V)
  • Traktor-Troels (V)
  • PC (V)
  • Mögungen (SF)
  • Holger-klog (SF)
  • Jonas Dahl (SF)
  • Lårde-Mården (R)
  • Benny Engelbrecht (S)
  • Karsten Lauritzen (V)

    I efteråret 2016 afgjorde statens Kammeradvokat, at der ikke er grundlag for at rejse nogen strafferetslig tiltale mod de tre hjemsendte skattechefer. Og politikerne vaskede også hænder. V-regeringen ville kun gå med til en advokatundersøgelse af sagen for at undgå en såkaldt undersøgelseskommission med fare for placering af et politisk ansvar og risiko for straf. Dermed blev der ikke placeret et ansvar for Danmarkshistoriens største tyveri af skatteydernes penge. Ganske utroligt.



    SKAT reagerede ikke på liste over skattesnydere
    I det danske skattevæsen eksisterer der tre niveauer for forskelsbehandling. Man går først efter de letteste ofre. Det drejer sig om almindelige lønmodtagere og små erhvervsdrivende. De har ikke midler og mod til at sætte sig op mod systemet. Deres skattesager bliver derfor håndteret af elever og medarbejdere i bunden af hierakiet. Selv den mindste femkrone bliver nidkært inddrevet med trusler om politi, hjemmeværn og domstole. Dernæst går man efter mellemstore virksomheder. Det kræver skattefolk med mere forstand på tingene. Og dem er der få af i systemet. Derfor slipper denne gruppe ofte af krogen med en snak over en kop kaffe. Til slut går man efter de store virksomheder og folk med adgang til dygtige topadvokater. Her ligger milliarderne gemt i skattely. Skattesager i denne kategori kræver faglig indsigt og mod til at tale med skrappe erhvervsfolk. Sådanne medarbejdere kan tælles på en enkelt hånd hos SKAT. Derfor kan disse svindlere bedrive systematisk skattesnyd i ro og mag uden sanktioner. Læs nedenfor.

    I 2007-2008 lavede en IT-tekniker noget arbejde hos banken HSBC i Schweitz. Han kopierede en liste over kunder med store summer stående i banken. I 2009 havnede listen hos medierne og derefter myndighederne i Frankrig. Det var en ren foræring. Man havde nu navne og adresser samt data på 106.458 kunder med indeståender på ialt 666 milliarder kr. alene for perioden 2006-2007. Skattemyndighederne i flere andre europæiske lande fik listen udleveret. Herefter inddrev man et tocifret milliardbeløb i skyldig skat og afslørede mange hundrede skattesnydere. Men hvad gjorde man i Danmark?
    I Danmark frabad man sig at få listen udleveret. På trods af at den indeholdt data på 329 danskere med indeståender på i alt 4,8 milliarder kr. Man kan ikke stole på den slags. Listen er kopieret på ulovlig vis. Sådan lød de mærkværdidge argumenter fra SKAT. I virkeligheden gad man ikke afsætte ressourcer til det omfattende arbejde med at efterforske sagen. Herregud. Almindelige lønmodtagere betaler jo gladeligt festen. Lad os tie denne sag ihjel. Samme holdning havde man tilsyneladende i Skatteministeriet med skatteminister traktor-Troels (V) i spidsen.
    I februar 2015 gik det op for medierne, at danske myndigheder slet ikke havde reageret på listen med skattesnydere. Selv om de franske myndigheder havde tilbudt materialet kvit og frit. »Skandaløst.....« - udtalte en skatteadvokat. »Uforklarligt..... det er ganske rystende.....« - udbrød den socialdemokratiske skatteminister til medierne. Nu skulle der sandelig reageres på den snart fem år gamle sag. Der er nemlig en forældelsesfrist på 10 år i den slags skattesager. Forgæves udbad man sig en kommentar fra den ansvarlige tidl. skatteminister traktor-Troels (V). Han gemte sig i flyverskjul med sin store »næse« fra skattesagen over Gucci-Helle (A). Politiken måtte gentagne gange i to uger henvende sig til SKAT for at få en reaktion på sagen. Først senere i 2015 udbad SKAT sig listen over de involverede danske statsborgere. Så viste det sig, at mange af sagerne allerede var forældede. I stedet for at kunne have inddrevet omkring 1,2 milliard kr. var der nu kun mulighed for at hente omkring 96 millioner kr. Skattesnyderne klaskede sig på lårene af grin over myndighedernes naivitet. Som man siger i udlandet:

    Die dumme dänen




    SKAT fejlede i opkrævning af grundskyld
    I Danmark betaler boligejere boligskat i form af ejendomsværdiskat og grundskyld. Førstnævnte er begrænset af et skattestop. Grundskylden må stige med et 7 pct. pr. år. I 2011 planlagde SKAT (læs: politikerne) voldsomme stigninger i grundskylden frem til 2017. En ekstraudgift på 9,5 milliarder kr. alene i 2014 til bekvemmelighedsflygtninge fra blandt andet Syrien skulle finanseres. Men nogle boligejere slap for at betale. Eksempelvis statsminister Gucci-Helle (A). SKAT havde nemlig glemt at opdatere stigningerne for et boligområde i København:

    »Beklageligvis er der i vurderingskreds 14, grundværdiområde 15007, der blandt andet dækker Kuhlausgade, sket en fejl som betyder, at området ikke er opdateret med stigningen i 2011. Fejlen berører 394 ejendomme« - lød det fra SKAT (kilde: BT, febr. 2015).

    Dermed sparede Gucci-Helle omkring 45.000 kr. i grundskyld frem til 2017. Man havde nemlig ikke lovhjemmel til at rette op på fejlen. Statsministeren havde ingen kommentarer.



    Kriminelle metoder i skatteopkrævning
    Torsdag den 28. november 2013 blev der afholdt en konference i København - Pan-Nordic Bit Coin Conference - om den digitale valuta »bitcoin«. Og her optrådte en af SKAT´s chefkonsulenter. Han kunne meddele, at SKAT bør have ret til at hacke sig ind i computere, installere spionprogrammer som »trojanske heste« og smitte computerne med virus for at inddrive skat. Dog under forudsætning af en dommerkendelse. De almindeligvis kriminelle metoder blev forevist på tre store plancher. Efterfølgende blev skattemedarbejderen kaldt til samtale hos direktøren for SKAT´s INDSATS. Her fik han at vide, at hans fremfærd var »yderst uheldig« (kilde: BT).
    Yderst uheldig!! Go´daw do. Hvordan kan man have en sådan båtnakke ansat i en statslig virksomhed?



    Ulovlig undladelse af skatteopkrævning 2009-2013
    En tilbygning til en ejendom forøger den skattepligtige ejendomsværdi. Derfor skal man indberette tilbygningen mhp. en ny værdiberegning. Denne omregnes til 2001-niveau på grund af skattestoppet for ejendomsværdiskatten. Men det undlod SKAT´s afdeling for ejendomsvurdering for om- og tilbygninger op til 25 kvm. i perioden 2009-2013. Man indførte en bagatelgrænse ud af den blå luft. Det er ulovligt iht. Skatteloven og Grundlovens paragraf 43 om skattebetaling. En skattemedarbejder i Haderslev gjorde SKAT opmærksom på problemet i 2009. Men han fik nærmest besked på at holde mund. Og skatteminister Kristian kedelig og Rigsrevisionen opdagede som sædvanligt ingen ting. BT forsøgte forgæves at få en kommentar fra den tidl. minister i september 2013. Han henviste til partiets skatteordfører. Den nye skatteminister Holger klog (SF) fik nu fire måneder til at redegøre for sagen over for Statsrevisorerne.



    Befolkningen uden retssikkerhed i skattesager
    Danske politikere praler i tide og utide over at have skabt et retssamfund. Civiliseret retspraksis gælder imidlertid ikke i skattesager. Her har SKAT, Byretterne, Landsretterne og Højesteret næsten altid ret. Dommerne afgør sagerne i statens favør i 90 pct. af tilfældene. Det er i virkeligheden et stort fedt grundlovsbrud. Som skatteyder kunne man indtil 1. januar 2014 gratis klage over sin skat og anke en afgørelse. Det afskaffede S-R-SF-regeringen. Læs om uhyrlighederne nedenfor.

  • Domstolene dømmer i statens favør
    Som dansk statsborger kan man indbringe en uenighed med SKAT for domstolene. Oftest kræver det kostbar advokatbistand. Og oftest er tiden og pengene spildt. Ekstra Bladet undersøgte domstolenes afgørelser i skattesager for perioden 2007-2013. I op mod 90 pct. af tilfældene afgør dommerne i Byret, Landsret og Højesteret sagerne i SKAT´s favør. SKAT har altså en såkaldt »medholdsprocent« på 90. Den steg fra 62 pct. i midten af 1990´erne til 88 pct. i perioden 2001-12 for Højesteret´s vedkommende. I perioden 2007-2013 fik SKAT en medholdsprocent på 77,4 i landets Byretter i skattesager. Og det er naturligvis overordentlig mystisk. En skattesag anlægges typisk af en skatteadvokat for en skatteyder med en forventet medholdsprocent på 50. Til sammenligning får klagere ret i to ud af tre sager i Landsskatteretten. I flere tilfælde har SKAT ikke rettet sig efter domstolenes afgørelser i tabte sager. Uhyggelige fakta nedenfor.
    • Frederiksberg Byret, Herning Byret og Lolland-Falster Byret: SKAT fik medhold i alle skattesager i perioden 2006-2013.
    • Hjørring Byret: SKAT får medhold i 95 pct. af skattesagerne.
    • Odense Byret: SKAT får medhold i 93 pct. af skattesagerne.
    • Horsens og Holbæk Byret: SKAT vinder 75 pct. af sagerne.
    • Vestre Landsret: SKAT får medhold i 84 pct. af sagerne.
    • Østre Landsret: SKAT får medhold i 87 pct. af sagerne.
    • Højesteret: SKAT får medhold i 90 pct. af sagerne.

    Alle danske dommere skal godkendes af Justitsministeriet. Og her har de næsten alle påbegyndt deres juridiske karriere i forhold til at få en dommerudnævnelse. Her ligger hunden naturligvis begravet. De kunne aldrig drømme om at dømme imod gamle venner og bekendte i den politiske og juridiske bekendtskabskreds. Så enkelt hænger tingene sammen. Eller også er de for dumme til at gennemskue de ofte meget komplicerede sammenhænge i skattesagerne?? Læs i øvrigt: Den politiske dommerstand

  • Vind over SKAT og betal selv omkostningerne
    I almindelig civiliseret retspraksis betaler taberen i en retssag vinderens omkostninger. Den part, der har begået uretten må jo kompensere offerets udgifter. Sådan forholdt det sig også i skatteretssager frem til 2009. På det tidspunkt var Kristian kedelig (V) blevet skatteminister i VK-regeringen. Så gik det galt.
    I anledning af Skattereformen skulle der findes 40 millioner kr. årligt til finansering af skattelettelser. Disse penge fandt skatteministeren ved at afskaffe omkostningsdækningen for aktie- og anpartsselskaber i skatteretssager mod SKAT. Herefter skal en virksomhed selv betale udgifterne til advokat og revisor mv., selv om SKAT har begået fejl. Det afholder små og mellemstore virksomheder fra at starte en sag for at undgå at komme ud i et stort underskud. Nu slog VK-regeringen to fluer med eet smæk. Man fandt pengene til skattereformen og afskar samtidig små virksomheder fra at starte en skatteretssag. Hokus pokus med retssikkerheden. De 40 millioner kr. kunne man med største lethed have fundet ved at skærpe SKAT´s kontrol med skattesnyd. Men det var for svært for Kristian kedelig.
    I 2013 viste en analyse fra CEPOS, at Skatteministeriet over fem år i perioden 2007-2012 fordoblede advokatudgifterne til at føre sager mod borgere og virksomheder. I 2007 brugte man 52,5 millioner kr. I 2012 var udgifterne eksploderet til 110,7 millioner kr. Uden at antallet af sager ved domstolene var steget i perioden. Pengene havnede i lommen på Kammeradvokaten.
    Politikerne fjernede befolkningens økonomiske retssikkerhed i skattesager, mens de accelererede jagten på penge. En ganske utrolig praksis i et såkaldt retssamfund.

  • Skatteankenævn
    Når man klager over ejendomsskat, så tilgår klagen primært et af landets lokale Skatteankenævn. Her sidder nogle mennesker uden faglige forudsætninger og afgør sagerne. Det går naturligvis galt. I 2012 forkastede Landsskatteretten 817 ud af 1.049 af ankenævnenes afgørelser svarende til 78 pct. Man kan altså ikke stole på nævnenes afgørelser.
    I november 2013 fremsatte skatteminister Holger klog (SF) et lovforslag, hvorefter befolkningen skal miste retten til at anke afgørelserne til Landsskatteretten. Desuden skal folkene i ankenævnene udpeges politisk. Man lagde nu op til et brud på borgernes retssikkerhed på boligskatteområdet. »Det bidrager til, at borgerne kan få en hurtigere afklaring, og det er dermed en styrkelse af borgernes retssikkerhed.....« - udtalte Holger til alles forbløffelse. Læs: Skatteankenævn

  • Forringede klagemuligheder
    Pr. 1. januar 2014 forringede S-R-SF-regeringen mulighederne for at klage over SKAT. Fra denne dato bliver en klage primært sendt til Skatteankestyrelsen for herefter at ende hos enten Motorankenævnet, Vurderingsankenævnet eller Skatteankenævnet. Her koster klagen et gebyr på 400 kr. Pengene gives retur ved medhold i klagen. En klage kan kun ankes een gang. Den nye struktur skulle give staten en årlig gebyrindkomst på 20 millioner kr.



    Boligskat - fup og fidus
    Skat på bolig er endnu en vanvittig skat med et årligt provenu for statskassen på i alt 33,2 milliarder kr. Skatten fastsættes efter et tilfældighedsprincip som i et lotteri. Boligskat opdeles i to slags skatter:
    1. Ejendomsværdiskat. Udgør 1 pct. af ejendomsvurderingen. Indbringer statskassen ca. 12,7 milliarder kr. om året. Begrænset af et skattestop.
    2. Grundskyld. Baseres på grundens værdi efter en vurdering foretaget af SKAT hvert andet år. De kommunale myndigheder vælger en grundskyldspromille mellem 16 og 34 af grundværdien. Må pt. stige med 7 pct. pr. år. Indbragte statskassen ca. 22,4 milliarder kr. i 2013.
    Læs om lotteriet nedenfor:

  • Under VK-regeringen i perioden 2001-2011 forsøgte Skatteministeriets embedsmænd i adskillige tilfælde at gøre opmærksom på SKAT´s systematisk forkerte ejendomsvurderinger. Man forsøgte at bringe sagen op i Økonomiudvalget. Men det blev konstant bremset af Finansministeriet under de skiftende finansministre: Hektarministeren (V) (2001-2007), bilags-Lars (V) (2007-2009) og rottweileren (V) (2009-2011). Hvis man hemmeligholdt problemerne, så opdagede oppositionen og befolkningen nok ingen ting. I 2006 havde man indkradset så mange penge, at hektarministeren euforisk udtalte, at »nu kan Danmark snart købe hele verden.....!!!«

  • I perioden 2001-2004 var »slæbebåden« (V) skatteminister. Så gik det galt. Nu skulle ejendomsvurderingssystemet fra 1978 overgives til SKAT. Tidligere var systemet placeret 32 forskellige steder i landet med lokale vurderingsmænd. Med et vist lokalkendskab stod de for rimelige fornuftige vurderinger. I 2003 flyttede opgaven ind hos SKAT. Herefter reducerede man de lokale vurderingspunkter til otte. Og efterfølgende reducerede man medarbejderstaben hos SKAT. Systemet var hermed dømt til undergang.

  • I 2003 overtog SKAT under Skatteministeriet opgaven med at vurdere landets ejendomme med henblik på inddrivelse af boligskat. Så gik det galt. SKAT menes at lave vurderingerne af grundskyld og ejendomsværdiskat ud fra boligregistre og oplysninger om priser på handlede ejendomme i specifikke områder. På den måde skulle der opstå en gennemsnitsvurdering. Man foretager ikke en nøjagtig individuel vurdering af hver ejendom. Det gider man ikke. Skattemedarbejderne fastsætter tilsyneladende vurderingerne efter forgodtbefindende. Og fredag eftermiddag skal det gå stærkt.

  • Ifølge en undersøgelse foretaget af Boliga.dk i 2013 er 38 pct. af SKAT´s vurderinger af villaer og rækkehuse og 35 pct. af vurderinger på ejerlejligheder baseret på fejlskøn. Vurderingerne er sat 20 pct. for lavt eller for højt i forhold til handelsprisen. Altså et generelt fejlskøn på 40 pct. I alt vurders 1,7 million ejendomme på landsplan. I København ligger skatten i top med en grundskyld på det maksimalt tilladte på 34 promille. Her må et gennemsnitligt pensionistægtepar bruge 30 pct. af deres pension på boligskat. I 2013 aftalte S-R-SF-regeringen med KL at lade grundskylden stige med 6,3 pct. i 2014.

  • Ejendomsværdiskatten er begrænset af et skattestop. Hvordan omgår man det for at få flere penge i kassen? Det afslørede Ekstra Bladet i august 2013. I 2011 lod SKAT grundskylden stige i 81 ud af 98 kommuner. På Frederiksberg i København steg den gennemsnitligt med 76 pct. I Hvidovre og Herlev steg den med hhv. 59 pct. og 63 pct. I København og omegn steg grundskylden gennemsnitligt med 49 pct. med en samtidig stigning i den samlede ejendomsværdi på kun 13 pct. På landsplan steg grundskylden med 35 pct. med et samtidigt fald i boligpriserne på 20 pct. SKAT gennemførte en systematisk omfordeling af boligskatten over på grundskylden på grund af skattestoppet på ejendomsværdiskatten.

  • Onsdag den 21. august 2013 blev der indkaldt til stort pressemøde på Christiansborg. Rigsrevisionen og Statsrevisorerne havde lavet en rapport om SKAT´s og Skatteministeriets forvaltning af boligskatten. Der blev rettet kritik på næsthøjeste niveau af SKAT, Skatteministeriet og en række skatteministre i perioden 2003-2012. I denne periode har man fastsat boligskatten forkert med en formodet overbetaling for landets boligejere på 38 milliarder kr. Ifølge lovgivningen skal en vurdering ligge i underkanten af handelsværdien. Men i 2011 lå 41 pct. af vurderingerne over denne værdi svarende til fejl i 1,275 million sager.
    Hvordan kunne det gå så galt? Det har sin naturlige forklaring. Hvis man sætter en ung uerfaren amatør til at lave en voksen mands arbejde, så kører tingene af sporet. Det siger sig selv. De unge venstreministre i VK-regeringen (2001-2011) pralede med skattestop. I virkeligheden gennemførte de en af danmarkhistoriens største skattestigninger. På trods af adskillige advarsler fra Rigsrevisionen og diverse erhvervsorganisationer. Læs om uhyrlighederne nedenfor.

    • Hovsamanden, alias slæbebåden (V), var skatteminister i perioden november 2001 - august 2004. I 2003 overtog Skatteministeriet fra kommunerne opgaven med at vurdere 1,7 mio. ejerboliger og 500.000 erhvervsejendomme. Ifølge Rigsrevisionens rapport fra august 2013 var ministeriet (og nødvendigvis også hovsamanden) orienteret om generelle problemer med SKAT´s vurderinger. Man foretog sig intet i den anledning.

    • Kristian kedelig, alias danse-Kristian (V), var skatteminister i perioden august 2004 - februar 2010. Så gik det for alvor galt. I denne periode fik han 29 ministerforelæggelser fra Rigsrevisionen angående problematik omkring ejendomsvurderingerne. Ministeriets og SKAT´s egen interne revision afleverede otte rapporter til ministeren om emnet. »Klagesagerne blev håndteret i strid med reglerne..... vurderingerne i 2010 var ikke lovmedholdelige.....« - stod der blandt andet. Men alt prellede af på ministeren. »Jeg ser intet behov for iværksættelsen af en særlig undersøgelse af forholdene på ejendomsvurderingsområdet« - udtalte han i et svar til Skatteudvalget i 2006. Og Folketinget blev heller ikke orienteret i kvartalsrapporterne. I stedet iværksatte han flere kampagner sammen med SKAT gående ud på, at folk ikke skulle klage over deres ejendomsvurderinger. Hele scenariet rejser mistanke om systematisk vildledning af tinget.
      I foråret 2006 klagede DAB-formanden i Lyngby over ejendomsvurderingen. I perioden 2002-2005 var den steget fra 12,5 mio. kr. til 53 mio. kr. Han fik medhold i klagen. Men efterfølgende gad danse-Kristian end ikke kigge på sagen. Specielt i 2007 fik han besked på alvorlige fejlvurderinger. Men han ignorerede tilsyneladende henvendelserne - mens han ikke et sekund forsømte at prale med VK-regeringens »skattestop«. Samme år havde SKAT et »moderniseringsprojekt« liggende klart. »Vurderingsopgaven løses på et lavt kvalitetsniveau pga. voksende opgavemængde, stor medarbejderudskiftning, vanskeligt administrerbare love, høje kompetancekrav og en systemunderstøttelse, der hæmmer muligheden for effektivt kvalitetsarbejde og udnyttelse af ressourcerne. En foreløbig analyse viser, at over halvdelen af ejendommene kan være vurderet væsentligt for højt eller for lavt« - står der b.la. i projektbeskrivelsen. Gennemførelsen af projektet skulle kunne spare staten ca. 15 millioner kr. årligt. Det hele blev præsenteret for danse-Kristian. Men internt i regeringen ville man ikke være med til at rette op på problemerne. Projektet blev standset i Finansministeriet under hektar-ministeren (V) (det kan ikke undre!!).
      I 2008 skulle han i Folketingets Skatteudvalg i en kvartalsrapport redegøre for mærkværdige store stigninger i ejendomsvurderingerne. Men alt var i den fineste orden, kunne ministeren oplyse. Løj han over for udvalget?
      »Jeg beklager dybt over for boligejerne. Det er et problem, hver gang en dansker betaler mere i skat, end vedkommende skal. Og jeg synes, at vi skylder de borgere, at pengene bliver betalt tilbage.....« - udtalte han til Ekstra Bladet i august 2013. Men han kom ikke med en forklaring på, hvorfor han ikke reagerede på Rigsrevisionens mange advarsler.

    • Traktor-Troels (V) var skatteminister i perioden februar 2010 - marts 2011. Så blev skattelovgivningen overtrådt ved vurderingerne i 2010 og 2011. Omkring 50 pct. af klagerne over vurderingerne i 2010 blev behandlet i direkte strid med lovgivningen. I 2010 sagsbehandlede man andelsboliger og erhvervsejendomme forkert. Problemerne blev ikke nævnt i kvartalsrapporterne til Skatteudvalget. Den tidligere minister ønskede ikke at kommentere på sagen over for Ekstra Bladet. Han henviste til og gemte sig bag Venstres skatteordfører.

    • PC (V) var skatteminister i perioden marts 2011 - oktober 2011. I dette år var SKAT´s ejendomsvurderinger forkerte i 75 pct. af tilfældene. Ca. 41 pct. af solgte parcelhuse blev ulovligt vurderet for højt i forhold til handelsprisen. Ca. 34 pct. blev vurderet for lavt. Ca. 50 pct. af klagerne over vurderingerne blev sagsbehandlet i strid med lovgivningen. Han undlod også at orientere Skatteudvalget i kvartalsrapporterne.
      PC´en ville ikke kommentere sagen over for Ekstra Bladet. Han krøb i flyverskjul et ukendt sted i Jylland.

    • Mögungen, alias barneministeren (SF), var skatteminister i perioden oktober 2011 - oktober 2012. Han blev kritiseret for ikke at have reageret på flere ministerforekæggelser angående problemer med ejendomsvurderingerne.
      Den tidligere minister reagerede ikke på henvendelser fra Ekstra Bladet på grund af travlhed med sit nye job. Her hoppede han rundt som mikrofonholder og studievært på DR2. Det gik også galt.

    • Over en million boligejere blev altså snydt af SKAT og Skatteministeriet i perioden 2003-2012. På eksemepelvis Falster var der en forskel på 100.000 kr. i ejendomsskatten på to lige store grunde ejet af to forskellige personer. Samme mærkværdige fænomen oplevede folk i byerne. Den nytiltrådte skatteminister Holger klog (SF) arvede det dampende problem fra sine forgængere. Og han havde ingen medlidenhed med boligejerne. De skulle ikke have en krone tilbage. »Jamen, nu kan man ikke gøre noget, for de klagefrister er overskredet.....« - udtalte han arrogant onsdag den 21. august 2013 efter pressemødet. Herefter sammenlignede han SKAT´s vurderingsarbejde med ejendomsmæglerne i TV-udsendelsen »Hvor meget er det værd«. Det var umuligt at vurdere prisen på en ejerbolig. Dagen efter havde han skiftet mening. Nu ville han nådigt forlænge klagefristen bagudrettet. Og nu suspenderede man ejendomsvurderingerne frem til 2015 for at opfinde et helt nyt digitalt vurderingssystem. Så ville folk med overbeskattede boliger få deres penge retur. Det gik naturligvis også galt. I 2014 måtte man forlænge suspensionen og dermed de forkerte vurderinger helt frem til 2017.

    • Rigsrevisionens rapport viste, at SKAT havde sjusket med over 8.000 vurderingsklager i 2010 og 2011. Over 40 pct. af klagerne var blevet syltet ved manglende dokumentation i sagsbehandlingen. Mange af afgørelserne med afslag blev udsendt til boligejerne med slet ingen eller meget korte begrundelser. I 20 pct. af tilfældene blev afgørelserne slet ikke begrundet. I 80 pct. af tilfældene blev klagerne ikke journaliseret.

  • Tidligere kunne boligejere klage over SKAT´s ejendomsvurderinger tilbage i tiden og fremadrettet indtil den kommende 1. juli måned. Ved Skattereformen i 2012 under S-R-SF-regeringen forringede man forholdene ved at sløjfe den bagudrettede klageret. Vel vidende efter Rigsrevisionens gentagne advarsler, at der var massive fejlskøn i SKAT´s vurderinger. Ganske utroligt.

  • En huskøber skal betale tinglysningsafgift med en registreringsafgift på 1.660 kr. samt en variabel værdiafgift på 0,6 pct. af købesummen. Den offentlige ejendomsværdi bruges i stedet, hvis den er højere end købesummen. Derved har mange huskøbere betalt for meget i afgift på grund af de mange forkerte offentlige ejendomsvurderinger.

  • Hvad med skattemedarbejdernes egne boligskatter? Kan man tænke sig, at deres boligskat vurderes for højt? Naturligvis ikke. Deres skat ligger garanteret for lavt. Og hvad med toppolitikernes boligskatter? Ligger de for højt? Læs: Gucci-Helle | Rottweileren | Traktor-Troels
    I øvrigt skal man ifølge lovgivningen ikke betale ejendomsværdiskat af en fraflyttet ejerbolig. Det oplyser SKAT ikke. Læs: Betal ikke dobbelt ejendomsværdiskat

  • I august 2013 arvede den nye skatteminister Holger klog (SF) således en veritabel møgsag fra sine blå kollegaer. Hvordan tacklede han det? Som en våd amatør lige sprunget ud fra eksamensbordet. Han ringede hurtigt til Kammeradvokaten for at få lavet et såkaldt responsum om sagen. Det frikendte SKAT og Skatteministeriet for at have lavet nogen som helst fejl. Redegørelsen og frikendelsen fra den 23. sepetember 2013 blev herefter præsenteret for kritikere, udvalg og Rigsrevisionen. For dette politiske arbejde modtog Kammeradvokaten 2.250.208 kr. »Kammeradvokatens undersøgelse af ejendomsskatter er spild af penge og rykker ikke en tøddel.....« - udtalte en statsrevisor (SF) til BT i maj 2014. Læs mere under SF: Boligskat-skandalen 2013

  • I marts 2014 gav den radikale skatteminister SKAT ordre til at tilbagebetale penge til de tusindvis af boligejere, som havde fået medhold i diverse klagesager om for høje boligskatter. Den ordre valgte direktionen i SKAT at ignorere. Det blev afsløret i maj 2015. Læs: SKAT totalt ligeglade med spelthjernen

  • I september 2014 blev Benny Engelbrecht (A) ny skatteminister i S-R-regeringen. Han forsøgte nu at dæmme op for tusindvis af klager fra boligejere, andelsboligejere og almene boligforeninger over fejlagtige vurderinger i fradrag i grundværdien for forbedringer. Nu risikerede man at blive beskattet af sagsomkostninger og advokatudgifter til en domstolsafgørelse, hvis disse var blevet betalt med tredjepartstilskud (statstilskud). Det skulle afholde folk fra at klage.

  • I 2015 kunne landets pensionister ikke længere blive boende i deres huse på grund af de vanvittige ejendomsskatter. Iflg. Arbejdernes Landsbank skyldte 60.000 pensionister i alt otte milliarder kr. i indefrosne skatter. Den slags lån skal betales ved salg eller død.



    SKAT´s analfabeter
    I 2013 i forbindelse med BT´s afslørende beretninger om SKAT´s bøllemetoder over for almindelige skatteydere afslørede man også analfabeterne i foretagendet. Folk havde henvendt sig til avisen med horrible breve fyldt med barnlige stave-, syntaks- og tegnsætningsfejl i referater, anklageskrifter og afgørelser fra SKAT. Nogle var totalt uforståelige. Og folk havde fået forbud mod at rette i skrivelser modtaget til godkendelse.

    »Gennemført uprofessionelt.... de pågældende medarbejdere i SKAT har simpelthen ikke lært at stave..... de har så store sprogproblemer, at de ikke selv havde fundet mange af fejlene, selv om de havde printet brevene ud og læst dem igennem.....« - udtalte en seniorrådgiver i dansk sprogbrug.

    Hvis man ikke er klog nok til at skrive et forståeligt dansk, så er man heller ikke skruet sammen i hovedet til at kunne gennemskue skattesager og træffe skatteafgørelser. Det siger sig selv.

    Ud med dem.....!




    SKAT´s tre niveauer for forskelsbehandling
    Der er stor forskel på folk i skattesager. Hvis man er noget ved »musikken« med en eller anden form for mediemæssig, politisk eller økonomisk magt, så tør skattemedarbejderne ikke tage ordentligt fat i en skattetvist. Uanset skattereglerne. Der er generelt tre niveauer for forskelsbehandling hos SKAT.

  • 1. niveau. Her bliver de helt store virksomheder strøget med hårene af SKAT med en helt igennem grundig og professionel sagsbehandling. I en tvist taler man sig til rette om tingene ofte uden at følge reglerne til punkt og prikke. Man tør ikke andet. Disse virksomheder kan diske op med folk, der er langt klogere end skattemedarbejderne. De vil nødigt risikere en opringning med en skideballe fra en eller anden tyndbenet åndsfyrste i Skatteministeriet.

  • 2. niveau. Her får de mellemstore virksomheder en gennemsnitlig pæn behandling af SKAT. Men man er ikke så bange for at skære hjørner og kanter i en tvist til eget favør. Det får som regel ingen konsekvenser.

  • 3. niveau. Her oplever små virksomheder og almindelige skatteydere SKAT´s bølle- og mafiametoder. På dette niveau har folk ikke råd til at føre en sag for at få ret i en tvist. Elever og »den faglige bund« af medarbejderstaben i SKAT med hang til sjusk, venstrehåndsarbejde og analfabetisme sættes på opgaverne. Trusler, vanvittige krav og skræmmende sprogbrug er hverdagskost. Det blev afsløret af BT i en række artikler i 2013. Læs: SKAT går amok



    Fuskeri med inddrivning af skattegæld
    Nogle mennesker vil ikke betale deres skyldige skat. Og SKAT forholdt sig i mange år næsten totalt inaktive i forhold til skyldnerne. I 2008 havde man et udestående hos befolkningen på 15,2 milliarder kr. Derfor kom SKAT med en handlingsplan i 2010 for at afhjælpe problemet og få de skyldige beløb i kassen. Planen inkluderede en bonus til cheferne for godt udført arbejde. Og her kommer vi til problemet.
    SKAT begyndte nu at pynte på resultaterne ved at lukke virksomheder og flytte deres »inddrivelige gæld« over i en »ikke inddrivelig« pulje. Skattegælden blev usynlig. Dermed mistede man også de skyldige beløb. Men det gjorde ingen ting. Cheferne fik deres bonus. Den »ikke inddrivelige« pulje var stort set hemmelig uden at være synlig i de skiftende Finanslove. Allerede i 2007 kritiserede Statsrevisorerne skattecheferne for fuskeriet. Men det fik ingen konsekvenser. Skattecheferne festede videre. I perioden 2008-2012 voksede puljen fra 15,2 milliarder kr. i 2008 til 27,7 milliarder kr. i 2012. Og i 2012 var den samlede skattegæld eksploderet til 79,1 milliarder kr.
    Hokus pokus. Skattegælden og bonus´en stiger. Sådan regner man den ud hos SKAT.



    Fradrag for boligejere
    Ejere af ejendomme opført efter 1977 kunne indtil 1. januar 2013 få et skattefradrag på 100 pct. for udgifter afholdt i forbindelse med grundforbedringer. Det drejede sig eksempelvis om tilslutning til kloakker, el, varme og vandrør. Mange private boligejere samt boligforeninger snød sig selv for fradraget af ren og skær uvidenhed. Og SKAT oplyste ikke om fradraget. Det må folk selv finde ud af - lød det arrogant fra skattevæsnet i 2007 (kilde: Ekstra Bladet, 29. juni 2007).



    Åremålsansættelser hos SKAT
    En masse chefer hos SKAT er ansat i åremål med begrænsede ansættelsesperioder. Til gengæld får de en mindre formue i fratrædelsesgodtgørelse ved åremålets udløb. Og det er de vældigt glade for. Og hvorfor nu det? Fordi de bare genansættes i samme job til samme løn. Og får godtgørelsen udbetalt. Det er ikke løgn.
    I juni 2013 fik en skattechef 1,5 million kr. i fratrædelsesgodtgørelse i et åremål - og fortsatte i samme job. Hokus pokus. Skatteyderne betaler. SKAT er nødt til at bruge halv-kriminelle bøllemetoder over for almindelige skatteydere for at finansere luksuslønningerne.
    Læs i øvrigt: Fratrædelsesgodtgørelse i samme job



    SKAT snød med dødsboskat
    Siden 1978 har SKAT krævet dødsboskat af alle aktiver over 2,6 millioner kr. af enkers, enkemænds og ægtefællers dødsboer. Den afdødes formue blev lagt sammen med den længstlevendes formue. Summen blev herefter beskattet. I en dom i Landsskatteretten i 2013 blev der gjort op med dette princip. SKAT må kun involvere afdødes formue i regnskabet. Derved skal man først betale dødsboskat ved aktiver over 5,2 millioner kr.
    I perioden 1978-2013 afkrævede SKAT over en milliard kr. på dette forkerte grundlag. Hvis man uretmæssigt er blevet afkrævet skat, så kan man forlange pengene retur. Der gælder dog en forældelsesfrist i SKAT´s favør på fem år. Kravet kan kun gøres gældende for dødsboer fra 2009 og frem til 2013. Alle arvinger under snyderiet i perioden 1978-2008 blev taget ved næsen af SKAT. Ganske utroligt. Hvorfor mon folk beskæftiger sig med sort arbejde??



    SKAT vil snage i dine telefonsamtaler
    I 2012 begyndte SKAT uden retskendelse at true teleselskaberne med dagbøder for at få dem til at udlevere telekundernes opkaldslister og logningsdata i specifikke ligningssager. Skattemyndighederne krævede at se data for ind- og udgående samtaler for eksempelvis at tjekke kundens geografiske tilhørsforhold i sager om skattesnyd hos udenlandsdanskere og evt. udførelse af sort arbejde. Kammeradvokaten havde i et juridisk responsum i starten af 2012 fastslået det lovlige i at indhente teleoplysninger. Senere skulle det vise sig, at de dermed havde godkendt en ulovlig praksis. For dette politiske stykke bestillingsarbejde modtog advokaten 450.000 kr. Og dermed brugte politikerne skatteydernes penge på at frikende sig selv. Hvad siger lovgivningen?

    Skattekontrollovens paragraf 8D skulle være undskyldningen for at kunne snage i befolkningens private data. Men det er i strid med Grundlovens paragraf 72 om om telegraf- og telefonhemmelighed. Ifølge denne paragraf kan udlevering af disse data alene ske efter en dommerkendelse, hvis ingen lov hjemler en undtagelse. Og det er i strid med EU´s e-persondatadirektiv. Ifølge dette skal teleoplysninger beskyttes og hemmeligholdes og alene udleveres af hensyn til statens sikkerhed, forsvaret og i afsløring el. retsforfølgelse i straffesager.

    Men hos Kammeradvokaten og SKAT var man ligeglade med Grundloven og EU-reglerne. Eller også var man for dumme til at forstå selve indholdet i reglerne. Da Ekstra Bladet skrev om sagen i oktober 2012, blev man dog en anelse bløde i knæene. Nu indrømmede man at have overreageret i en trussel om dagbøder fremsat over for teleselskabet Telia. Samme år den 6. november holdt SKAT´s Økokrim møde med repræsentanter fra telebranchen. De udtrykte bekymring over SKAT´s ageren på området. Skattefolkene påstod herefter, at Erhvervsstyrelsen havde godkendt indhentning af data fra teleselskaberne. Men de havde ikke noget på skrift. Og de ville ikke afsløre navne på relevante folk fra styrelsen. I september 2013 afslørede BT, at skattemedarbejderne var fulde af løgn. I flere omgange var SKAT og Skatteministeriet blevet orienteret om det formentlig regelstridige krav om at indhente teledata om folk. Første gang på et møde den 13. december 2011 mellem Teleindustrien og SKAT. Anden gang den 15. marts 2012 af Telestyrelsen. Senere i en brevveksling fra styrelsen. Mærkværdigvis findes der intet referat fra møderne.
    I marts 2012 oplyste skatteministeren (barneministeren) fra SF fra Folketingets talerstol, at SKAT har lov til at lave kontrol af borgerne dog med tilladelse fra Skatterådet ved ønske om meget detaljerede data. I august 2013 indrømmede ministeriet og den nye skatteminister (Holger klog (SF)) en ildevarslende uvidenhed om sagen ved at ville undersøge, »hvorvidt der skulle være eventuelle uoverensstemmelser mellem e-persondatadirektivet, implementeringen af dette i dansk lovgivning og Skattekontrolloven. Dette var dog ikke Skatteministeriets forventning.....« - lød det fra Christiansborg. Den 27. august 2013 skrev han til Folketingets Skatteudvalg, at ministeriet og Erhvervsstyrelsen ville kontakte EU for at undersøge, hvorvidt SKAT´s praksis var i konflikt med EU-reglerne. Men han undlod at oplyse udvalget om, at Erhvervsstyrelsen fem dage forinden den 22. august havde konkluderet over for ministeriets embedsmænd, at SKAT´s praksis var ulovlig (kilde: BT).

    I august 2013 bad en kontorchef i Skatteministeriet Erhvervsstyrelsen om en vurdering af gældende regler på området. I et notat fra den 22. august konkluderede styrelsen det regelstridige i fremgangsmåden i forhold til EU-reglerne. Efterfølgende omskrev en kontorchef i Skatteministeriet notatet, således at konklusionen om regelstridigheden var udeladt. Herefter blev notatet returneret til styrelsen. Men her indsatte man igen konklusionen (kilde: BT). Embedsmændene i Skatteministeriet var tilsyneladende villige til at begå ulovligheder i forhold til Forvaltningsloven. Herefter standsede SF´s skatteminister enhver indhentning af teleoplysninger.

    I november 2013 prøvede »slå først, Frede« fra Socialdemokraterne at sætte tingene på plads. »Der er absolut slet ingen grund til at være bekymret for, at SKAT i strid med EU´s regler trænger ind i danskernes privatsfære ved at kræve fortrolige oplysninger om, til hvem og hvorfra vi ringer - i jagten på skattesnydere..... der er ikke noget at komme efter. Brug krudtet på noget andet.....« - udtalte han bombastisk og overdrevent selvsikkert under et samråd i Skatteudvalget i sin egenskab af erhvervsminister og øverste ansvarlig for overholdelse af EU-reglerne. Så må der måbes.



    SKAT opkrævede ulovlige ejendomsskatter
    I 2004 konststerede man i SKAT, at nogle grundejere næsten undgik at betale ejendomsskat på grund af fradrag. Fradraget for forbedringer på deres grunde kunne være så store, at de totalt opslugte den omberegnede grundværdi. Man mente at have opdaget et »hul« i skattelovgivningen. I stedet for at orientere Skatte- og Indenrigsministeriet samt skatteministeren besluttede nogle få skattechefer at ændre det IT-system, der beregner grundskatteloftet. Derved ville boligejere, boligforeninger og virksomheder få lavere fradrag og dermed komme til at betale mere i ejendomsskat. SKAT lavede altså sin egen lovgivning på området. Det er smæk hamrende ulovligt. Kun Folketinget kan lave lovgivning i Danmark. Ordren til ændringen af IT-systemet blev givet og implementeret i 2005.
    Efter kort tid væltede det ind med klager fra landets grundejere over uvarslede forhøjede ejendomsskatter. Kommunale myndigheder og forskellige samarbejdspartnere advarede gentagne gange SKAT om det forkerte i den nye praksis. Skatteministeriets embedsmænd kendte til sagen allerede i 2005. »Problemstillingen er langt mere omfattende, end der er politisk vilje til offentligt at erkende......« - stod der i et notat til dem fra SKAT den 27. september 2005. Og skatteminister »Kristian kedelig fra heden« (V) blev efterfølgende orienteret i februar 2006. Men han reagerede (naturligvis) ikke. Dermed kunne den ulovlige skatteopkrævning fortsætte i fem år indtil 2010. Da havde man opkrævet 1,2 milliarder kr. for meget i kommunale ejendomsskatter (inkl. renter). Den ulovlige praksis blev lovliggjort i december 2010.

    Efter Jyllands-Postens afsløringer gik Rigsrevisionen nu ind i sagen efter anmodning fra Statsrevisorerne. Man udtrykte efterfølgende stærk kritik af Skatte-, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og SKAT for passivitet i deres forvaltning af tingene. SKAT blev kritiseret for en uprofessionel, egenrådig og passiv forvaltning. Men man kunne ikke finde de skattechefer, der havde lavet ulovlighederne (naturligvis ikke). »Det har ikke været muligt at afdække den proces, der førte til beslutningen om at ændre IT-systemet......« - lød det fra Rigsrevisionen i oktober 2011. Men Jyllands-Postens journalister fandt hurtigt frem til de ansvarlige to chefer gennem aktindsigt. Det var en fuldmægtig og hans chef. En af dem var nu blevet forfremmet til skattedirektør.
    De ulovligt opkrævede ejendomsskatter på 1,2 milliarder kr. skulle tilbagebetales til grundejerne i 2011 og 2012. I april 2013 var ca. 50 pct. af pengene svarende til ca. 600 millioner kr. blevet tilbagebetalt til grundejerne. Dermed sparede staten 50 pct. Den 1. maj 2013 var nemlig sidste chance for at klage til SKAT over fradraget. Og S-R-SF-regeringen fjernede nu helt byggemodningdfradraget i en skattereform sammen med Konservative og Venstre.



    SKAT forærede Gucci-Helle dobbelt personfradrag
    I perioden 2000-2007 fik socialdemokraternes statsministerkandidat Gucci-Helle uretmæssigt sin ægtemands personfradrag. Derved scorede hun omkring 150.000 kr. I 1999 flyttede parret til Bruxelles. Men SKAT glemte at annullere mandens skattepligt i Danmark. Dermed overgik hans årlige personfradrag på 45.000 kr. til Gucci-Helle. Det stod på frem til 2007. Her rettede parrets revisor gentagne gange henvendelse til SKAT om at bringe tingene i orden. Men intet skete. Parret henvendte sig derefter til SKAT i 2008. Så blev Kinnocks skattepligt fjernet.
    Men SKAT magtede ikke at håndtere lovgivningen på området. På side 1. i håndbogen for nye skattemedarbejdere står, at »når man sletter en persons skattepligt i Danmark, så går man tre år tilbage for at se, om folk har fået uberettiget fradrag tidligere«. Men først i 2010 under Gucci-Helles såkaldte skattesag gik det op for SKAT, at noget var galt. På det tidspunkt var det for sent at kræve pengene tilbage. Sagen var forældet. Gucci-Helle fik lov til at beholde de uretmæssige penge. »Kristian kedelig« fra Venstre var skatteminister i perioden 2004-2010. Hvordan kan det være, at SKAT ikke kender egne regler?« - blev han spurgt af Ekstra Bladet i september 2011. »Jeg vil ikke kommentere sagen.....« - svarede han ynkeligt. Der er forskel på skatteydere. Nogle slipper billigere end andre. Læs: Det uretmæssige personfradrag



    Betal frivillig skat hos SKAT
    Nogle mennesker mener, at vi skal betale mere i skat. Nogle mennesker mener, at vi skal spilde endnu flere penge på U-landsbistand. Ganske ofte stiller disse typer sig op i medierne og bedyrer deres økonomiske offervilje. Og venstrefløjspolitikerne klapper fromt i hænderne. Der kan I bare se. Befolkningen ønsker et højere skattetryk.
    Den 20. maj 2010 oprettede SKAT på foranledning af traktor-Troels (V) en konto i Den Danske Bank til frivillig skattebetaling. På konto 0216 - 4069162134 kunne man indsætte så mange penge til statskassen, man ville. Så var der ikke længere nogen undskyldning. Hvis man hyler op om et lavt skattetryk, så indbetalte man selvfølgelig nogen penge. Det gælder også politikerne. Ellers er man en hykler. Men hvad skete?
    Siden oprettelsen af kontoen i maj 2010 og frem til februar 2012 var der kun blevet indbetalt 92.658 kr. på kontoen. Administrationen af denne kostede i samme periode ca. 45.000 kr. Overskuddet udgjorde altså sølle 47.658 kr. Derfor annullerede den nye skatteminister (SF) kontoen.
    Halløj´sa. Nå, da da. Hvor blev pengene af fra alle de højthylende fromme skatteelskere? Hvorfor indbetale de ikke en masse dejlige millioner til statskassen? Fordi de er nogle ynkelige hyklere. Fordi ingen normale mennesker ønsker et højere skattetryk. Den sandhed ville S-R-SF-regeringen ikke se i øjnene. Derfor blev kontoen slettet.
    Læs om baggrunden for oprettelse af kontoen under: Venstre



    Send SKAT til inkasso
    Når man har penge til gode i skat, så skal pengene selvfølgelig falde til udbetaling. Men sådan foregår det ikke altid. Skattemyndighederne er begyndt at trække sagerne i langdrag. Og hvorfor nu det? Fordi loven foreskriver en bestemt tilbagebetalingsfrist. Hvis man ikke har gjort krav på pengene inden denne tidsfrist, så mister man retten til pengene på grund af forældelse.
    I 2011 havde 82 af landets 98 kommuner ikke tilbagebetalt for meget betalt skat til boligejere til den fastsatte tidsfrist. Derfor er folk begyndt at sende skattemyndighederne til inkasso. Det gælder for eksempelvis Hillerød, Rødovre og Roskilde Kommuner (kilde: JP, juli 2011).



    SKAT på luksusferie i Sydafrika
    I januar 2011 blev det afsløret, at fem topchefer i SKAT i november 2004 var på referencebesøg i Sydafrika. IT-leverandøren ACCENTURE ville fremvise IT-løsninger, som de havde udviklet i landet. SKAT betalte 30.000 kr. for flybilletter og hotelophold de første dage. ACCENTURE forlængede herefter turen med et weekendophold med alt betalt. De ferielystne topchefer blev indlogeret på Ivory Tree Game Lodge i Pilanesberg National Park. Herefter hyggede man sig med golf, safari og udflugt til Sun City.
    Efter afsløringen meddelte Folketingets Skatteudvalg, at weekendopholdet ikke var i overensstemmelse med forvaltningsmæssige regler. Skatteministeriet indskærpede efterfølgende reglerne over for SKAT. Cheferne ønskede ikke at oplyse, om de havde angivet de gratis glæder på selvangivelsen (kilde: Jyllands-Posten). Go´daw do.

    I januar 2011 fandt Skatteministeriet endvidere ud af, at forskellige chefer i SKAT modtager gratis gaver. Eksempelvis koncerter, golf, fodboldkampe, middage, weekendophold og frikort til Tivoli. Men der er ikke tale om korruption - konstaterede embedsmændene i ministeriet om deres kollegaer. »Jeg er meget glad......« - udtalte skatteminister traktor-Troels (V).



    Snageri i Gucci-Helles skattesag
    I 2010 blev Gucci-Helles (S) mand frikendt for en mistanke om at have snydt med indbetaling af skat af sin millionindkomst i Schweiz. Efterfølgende opdagede man i SKAT, at en række medarbejdere havde logget sig ind på skattesagen uden nogen faglig årsag. Det må man ikke. De blev efterfølgende bedt om en redegørelse (kilde: JydskeVestkysten).



    SKAT bestukket af IT-firma
    I marts 2010 afslørede en tidl. kontorchef hos skattevæsnet, at han i midten af 1990´erne sammen med en afdelingschef og fem kontorchefer blev traktaret med dyre middage og kostbare vine af en fransk IT-leverandør (Bull). I hans øjne var der tale om ren bestikkelse. Hvert år i maj måned arrangerede firmaet såkaldte seminarer for skattecheferne med ægtefæller i Paris. SKAT betalte flyrejser og hotelophold. Firmaet betalte luksuriøse middage på de fineste restauranter. Rejserne blev anlagt i tilslutning til weekender og helligdage, således at deltagerne kunne forlænge opholdet. Den tidl. kontorchef blev dengang nervøs over de mange gratis middage. De blev jo betalt af en af SKAT´s leverandører. Derfor diskuterede han forholdene med sin daværende chef. Men han fik en kold skulder.
    Gennem mange år har SKAT haft problemer med sit IT-udstyr. Det indkøbte grej er blevet mange hundrede millioner kroner dyrere end budgetteret. Og det omtalte firma (Bull) er stadig blandt SKAT´s leverandører (kilde: Jyllands-Posten).



    SKAT til torskegilde
    Den 14. januar 2010 sendte TV2 udsendelsen »SKAT til torskegilde« i Operation-X. Sagen går i sin enkelhed ud på en mistanke om, at en IT-chef hos SKAT gav IT-leverandører ordrer hos skattevæsenet, og lod dem overfakturere udført arbejde mod til gengæld at få sponsorater (penge) til en håndboldklub, hvor han var formand. På denne måde kom skatteyderne til at betale sponsoraterne.

    I perioden 2005-2010 brugte skattevæsenet ca. 3,3 milliarder kr. på IT-udstyr og IT-projekter. Enhver ordre over et vist beløb skal ifølge EU-reglerne i offentligt udbud. Disse ting administreres af IT-afdelingen hos SKAT. Og der arbejder en IT-chef, som på et tidspunkt var formand i HØJ Håndboldklub i Ølstykke. Klubben blev sponsoreret af fem IT-firmaer, som har leveret IT-udstyr for ca. 100 millioner kr. til SKAT. Sponsoratindtægterne blev 4-doblet i IT-chefens formandstid.

    TV2 var kommet i besiddelse af et internt regnskab fra firmaet VENZO. De er leverandør til SKAT og samtidig sponsor i omtalte håndboldklub. Udsendelsen afslørede, at firmaet producerede og driver klubbens website. Det har en værdi på ca. 150.000 kr. Regningen skulle være blevet sendt videre til SKAT. Det er bedrageri.
    Regnskabet viste, at firmaet havde overfaktureret SKAT for ca. fem millioner kr. Medarbejdere havde i utallige tilfælde skrevet 20-40 arbejdstimer på regningen for en enkelt dag. Direktøren havde præsteret at arbejde 190 timer på en dag. Regningerne var blevet godkendt af IT-chefen. Det viste sig desuden, at ordren til VENZO ikke havde været i udbud, som reglerne foreskriver.
    Efterfølgende blev det endvidere afsløret, at VENZO havde foræret 50 billetter til fodboldkamp i PARKEN til medarbejderne i SKAT. Det er stik imod alle regler. De blev alle bedt om at betale skat af gaven.
    I 2007 forærede SKAT mærkværdigvis noget brugt EDB-udstyr (servere) til VENZO. Fagfolk vurderede i 2009, at det havde en værdi på mindst 30.000 kr. En skattechef forsvarede efterfølgende gaven til firmaet.

    Da SKAT blev konfronteret med sagen, nægtede de traditionen tro at have gjort noget forkert. Hvis bare beløbsrammen blev overholdt, så gjorde det ikke noget, at IT-leverandørerne snød dem. Sådan lød beskeden!!!!! Og sponsoraterne til håndboldklubben benægtede man ethvert kendskab til.

    Når man skylder et par kroner i skat, så er der ingen grænser for SKAT´s hårdhændethed. De farer frem med bål og brand. Og de tager »aldrig« fejl. De fleste af os tror, at alt går rigtigt til. Men okay - plattenslagere kryber ind alle vegne. Har man overvejet at politianmelde de involverede personer i denne sag??



    Skattecheferne fester
    I perioden 2005-2007 indledte SKAT en sparerunde med nedlæggelse af ca. 2.726 fuldtidsstillinger svarende til et beløb på 750 millioner kr. Og så skulle man tro, at topledelsen også ville spare. Men næeh, nej. Den 1. april 2008 kunne gratisavisen 24TIMER afsløre, at topcheferne rejser verden rundt på »business-class«. I perioden oktober 2003 til august 2007 fløj tre skattedirektører på »business-class« eller »økonomi-ekstra« på hver tredje rejse. De mange rare studierejser gik til eksempelvis Island, Norge, Finland, Sverige, Grønland, USA, Sydafrika, Korea og Azerbadjan.
    Et par enkelte eksempler:

  • I 2004 rejste en direktør og fire ansatte på studietur til Sydafrika. Flybilletter og hoteludgifter løb op i 152.640 kr. Efter et kort møde med de lokale skattemyndigheder tjekkede man ind på Ivory Tree Game Lodge i Pilanesberg National Park. Herefter deltog man i en spændende safari i nationalparken. Efterfølgende besøgte man Sun City. Direktøren spillede desuden golf på det berømte Lost City Golf Course.

  • I 2004 rejste en direktør og fire ansatte til Grønland til møde i Nordisk Toldsamarbejde. Turen kostede 102.960 kr. Man indlogerede sig på det firstjernede Hotel Hans Egede. Efterfølgende stod den på rundtur i Nuuk. Mødet varede syv timer. Herefter sejlede man i otte timer rundt i Buksefjorden syd for Nuuk. Afslutningsvis nød man en god middag på den eksklusive restaurant Gertrud Rask.

  • I 2006 rejste to direktører til Seul i Korea på studietur. Turen kostede 70.202 kr. Konferencen varede 1,5 dag. Herefter var der sightseeing med overnatning på det berømte Jeju-Island.

    I Personalestyrelsens regler for tjenesterejser står, at »ved valg af transportmiddel og rejseklasse skal der lægges vægt på, hvad der i den konkrete situation er det mest hensigtsmæssige og økonomiske for tjenestestedet«. Men denne regel er tydeligvis ikke nået frem til SKAT.
    Danske skatteydere betaler verdens højeste skat. Naturligvis. Skattecheferne holder en gigantisk fest på vores regning. Og ikke en kæft gør noget ved sagen.



    Skattechefens sorte ejendomshandel
    SKAT vogter nidkært over landets hårdt plagede skatteydere. Selv den mindste 25-øre skal med på selvangivelsen. Ellers risikerer man at komme en tur gennem maskineriet. Men hvad med SKATS egne medarbejdere. Overholder de selv reglerne? Læs nedenfor.

    I 2004 satte en speciallæge fra Aalborg sin byggegrund i bjergene over Malaga i Spanien til salg for ca. 1,1 million kr. En chef for 1.500 medarbejdere i inddrivelsesafdelingen i SKAT samt en direktør for DELOITTE meldte sig sammen som interesserede købere. Herefter blev der udvekslet en række e-mails mellem sælger og køber. Købsaftalen blev desuden underskrevet.
    Ifølge sælger accepterede skattechefen at betale 800.000 kr. som »sorte« penge uden om det spanske skattevæsen. Restbeløbet på 300.000 kr. skulle være »hvide«. Herved kunne sælger undgå den spanske gevinstbeskatning. Berlingske Tidende skulle være i besiddelse af en e-mail fra den 12. april 2005, hvor skattechefen accepterede betingelsen om de sorte penge.
    En byggetilladelse på grunden var en betingelse for handelen. Men denne blev sat i bero af de spanske myndigheder. Herefter annullerede sælger handelen. I 2007 blev sagen forgæves forsøgt forligt ved retsmægling.
    På en eller anden måde havnede sagen i medierne i februar 2008. Og på landsdækkende TV bedyrede skattechefen sin uskyld. Alt var i den skønneste orden. Ordlyden i de omtalte e-mails var bare »forhandlingstaktik«. Og ejendomshandelen var jo ikke blevet til noget!! En intern undersøgelse af sagen blev herefter sat i gang af SKAT.
    I april 2008 blev skattechefen fyret efter behandling af sagen i skatteministeriet iht. bestemmelserne i funktionærloven med seks måneders varsel og to måneders løn.



    Nyt logo til Told & Skat
    I forbindelse med den nye kommunalreform 2005 blev de statslige og kommunale skatteinstanser sammenlagt til 30 skattecentre pr. 1. januar 2007. Åndsfyrsterne i Told og Skat besluttede derfor at ændre navn og logo. Man hyrede firmaet 11Design til opgaven. Det kostede skatteyderne 13 millioner kr. Læs nedenfor:

  • Designfirmaet startede med at lave en forundersøgelse af de eksisterende gule logoer. De besluttede herefter, at det nye logo også skulle være gult. Pris: 145.000 kr.
  • Man lavede herefter en skitse og en efterfølgende rentegning af logoet. Told og Skat skal herefter hedde SKAT. Pris: 350.000 kr.
  • Med rentegningen i hånden lavede man næsten identiske logoer til Skatteministeriet og Landsskatteretten. Pris: 165.000 kr.
  • SKAT fik en logo-manual med retningslinjer til udsmykning af brevpapir, skilte, biler og websites. Pris: 450.000 kr.
  • Tekniske detaljer og diverse. Pris: uoplyst.
  • Indsættelse af det nye logo på SKATS »tast selv« website. Pris: 8 millioner kr.

    I november 2005 blev det nye navn og logo stolt præsenteret af den rødmende skatteminister - nørden - fra Venstre. Nu havde han sandelig bevist, at han kunne lave et stykke solidt politisk arbejde. Jo, jo. Kom ikke her. Når bankmanden fra Herning tager fat, så ruller skatteydernes penge over bordet.
    Dette var epokegørende. Bukserne er fulde. Vi bøjer os i næsegrus underkastelse. Vi kryber underdanigt rundt langs panelerne og danser numsedans i begejstring. Told og Skat skifter navn til SKAT. Hvordan bærer de sig ad?



    Stol ikke på SKAT
    I maj 2007 ringede »PENGE og PRIVATØKONOMI« rundt til forskellige afdelinger af SKAT. De stillede skattemedarbejderne ialt 16 enkle spørgsmål om skatteforhold. Efterfølgende fik de en skatteekspert til at vurdere svarene. Og det viste sig, at SKAT havde svaret forkert i 75 pct. af tilfældene.
    Altså:

    Man kan ikke stole på SKAT



    SKAT smider penge ud af vinduet
    Skattevæsnet skal betale strafrenter, hvis de ikke inden 21 dage tilbagebetaler en virksomhed for meget indbetalt moms. I 2008 måtte SKAT betale 160 millioner kr. i strafrenter. Det er fire gange så meget som i 2005. Undskyldningen lyder, at der er mangel på ressourcer (kilde: Politiken).
    Hvis hr. Jensen ikke betaler sin skat, kan han så bruge samme undskyldning??



    SKAT surfer porno
    Ifølge comon.dk har skattevæsenet fire medarbejdere ansat til at surfe porno på internettet. Dagen lang leder de efter danske pornosider. Ved hjælp af specielle programmer kan de tælle antallet af besøgende på siderne. Derefter undersøger de, om ejerne af siderne betaler indkomstskat af indtægten.
    Og hvem kontrollerer SKAT´s pornosurfere? Hvor meget tid tilbringer de på lokummet?



    Det syge skattevæsen
    I november 2005 var vi udsat for en besynderlig oplevelse. Ind af brevsprækken dumpede Told og Skat´s forskudsopgørelse for 2006. I kuverten lå fem giroindbetalingskort på hver 1.5oo kr. Skattevæsenet ville have restskat for indkomsten i 2006. De ville have restskat af indkomst, som vi endnu ikke havde tjent!!! Det er ikke løgn. Det kan næsten ikke blive mere sindssygt. Disse mennesker må være ravende rablende vanvittige.
    Velfærdskommissionens rapport udkom december 2005. Den kostede skatteyderne 32 millioner kr. Rapportens forslag blev totalt ignoreret af VK-regeringen på trods af, at den selv havde opfundet kommissionen. Altså 32 millioner kr. lige ud ad vinduet. Og vi andre bliver jagtet for penge, som vi endnu ikke har tjent.
    Vi har svært ved at finde ord for dette ubeskrivelige sindssyge idioti. Man burde bygge et sindssygehospital for politikerne og deres lakajer. Og smide nøglerne væk. Bedre forslag?




    Skøre afgifter mv.



    Skat på brændsel
    I marts 2012 under S-R-SF-regeringen vedtog et bredt politisk flertal en Energiaftale hvorefter folk med brændeovne pålægges en forsyningssikkerhedsafgift på det indkøbte brændsel. Allerede i 2013 skærpede man den vanvittige afgift. Skatteministeriets tyndbenede embedsmænd fik nu politikerne til at acceptere en ekstra afgift med omvendt bevisførelse. Ifølge denne skal man betale afgift på alle indkøbte træprodukter fra skoven (træflis, halm, træpiller, rafter, stokke mv.) med samme pris som brændsel. Træet kan nemlig bruges i brændeovnen. Man skal selv bevise sin uskyld for at slippe for afgiften. Ifølge Skatteministeriet er man skyldig i at bruge træprodukterne i brændeovnen, indtil det modsatte er bevist (kilde: BT). Det kan man gøre ved at fotografere produktet i en »ikke brændsels-situation« og indsende det til SKAT. Det er ikke løgn.
    »Den kommende brændeafgift er vanvittig og vil skabe et administrativt helvede.....« - lød det fra Det Konservative Folkeparti i oktober 2013. De truede med at nedlægge veto for gennemførelsen af aftalen. I december 2013 var skatteminister Holger klog (SF) blevet blød i knæene. Han udsatte vedtagelsen af den vanvittige afgift på ubestemt tid. I januar 2014 blev lårde-Mården (R) skatteminister. Så kørte sagen helt af sporet. Nu blev brændselsafgiften afskaffet og i stedet konverteret til en højere bundskat for alle svarende til en gennemsnitlig årlig ekstraskat på 1.200 kr.



    Banderolerne
    En banderole er en lille selvklæbende papirstrimmel til placering over åbningen på en afgiftsbetalt vare. Den lovpligtige banderole dokumenterer den betalte afgift. Men her holder vanviddet ikke op. Banderolerne koster penge og moms. Hos SKAT kunne man i 2012 få 1.000 stk. for 79,11 kr. Dertil kommer moms på 25 pct. I 2011 tjente staten knap 3,2 millioner kr. på salget. Man skal betale afgift for at bevise, at man har betalt afgift. Det er ikke løgn. Totalt vanvid.



    Fiskerikontrollen
    Hvert år i turistsæsonen sender Fiskerikontrollen to medarbejdere til Anholt i syv uger. De skal undersøge fiskene på de 2-3 fiskerbåde, som dagligt anløber den lille havn. Desuden skal de forhindre, at turisterne køber »sorte« fisk og hummere.
    I juli 2010 var Ekstra Bladet på øen for at se, hvad kontrollørerne laver. Det viste sig, at hver mand arbejede i sammenlagt en time pr. dag. Men de fik løn for 11 timer. Ved mindste uregelmæssighed får fiskerne en bøde på 1.000 kr. Hvis der er »undermålere« i fangsten, så vanker der en afgift på 5.000 kr. Staten betaler kontrollørernes kost og logi. Ifølge de lokale beboere ser man tit deres biler i nærheden af stranden. Så står den på solbadning.
    Endnu en skatteyderbetalt tåbelighed.



    Moms
    Momsen er en socialdemokratisk opfindelse. Den blev indført den 3. juli 1967. Det er en ekstraskat på 25 pct. på næsten alt, hvad du køber og sælger. Når man har afleveret 50-68 pct. i indkomstskat, så skal man lige aflevere yderligere 25 pct. i skat, når man bruger sine surt tjente penge. Til sammenligning er momsen i Tyskland på 16 pct.
    Hvert år scorer politikerne ca. 178 milliarder kr. på momsen. Danmark har verdens højeste moms. Naturligvis. Vi har også verdens svagest begavede politikere.



    Boafgift og arveafgift
    Politikerne fører sig frem som grådige gravrøvere. Afdødes efterladte bo skal betale en boafgift på 15 pct. til staten. Værdier testamenteret til ikke-tvangsarvinger skal betale en arveafgift på 36,25 pct. Hvert år dør ca. 66.000 mennesker i Danmark. Det giver årligt staten en indtægt på ca. 3,5 milliarder kr. i afgifter. I 2012 blev indtægterne uventet dobbelt så store. Mærsk Mc-Kinney Møller døde mandag den 16. april 2012. Efterfølgende hentede staten ca. tre milliarder kr. i boafgift.
    Politikerne vil altså have skat af værdier, hvoraf der allerede er betalt skat adskillige gange. De vil have penge af afdødes efterladte, som står i en ulykkelig situation. De vil have penge ved kirkegårdslågen. Det vanvittige pengebegær er overordentlig usympatisk.



    Toldbetjente i Kastrup Lufthavn
    Efter rejse uden for EU skal man betale moms på 25 pct. samt et toldbeløb på udenlandske varekøb for over 3.500 kr. Man skal selv oplyse om varekøbet samt betale pengene i tolden i Kastrup Lufthavn. På årsbasis betaler 15-30 hjemrejsende moms på denne måde. Men skattevæsnet er utilfreds. De mener, at mange flere indfører varer for væsentligt større beløb. Især i en tid hvor flyrejser er billige, og dollarkursen er lav.
    Fra april 2007 vil SKAT´s toldere lave agressive stikprøvekontroller i lufthavnen. Hvis man bliver taget i den grønne udgang med vareindkøb for over 3.500 kr., så betragtes det som smugleri. Så vanker der en stor bøde. Desuden skal man betale afgifterne.

    Hvorfor skal det altid være en straf at være dansk? Hvorfor skal al ting i Danmark være så fattigt og småligt? Politikerne og skattevæsnet tillader de multinationale selskaber at »snyde« statskassen for milliarder af kroner hvert år. Og nu vil myndighederne afsætte ekstra mandskab til at skrabe småpenge sammen i Kastrup Lufthavn.
    En enkelt kommentar:

    TÅBER



    Verdens dyreste nummerplader
    To almindelige nummerplader med rød kant og sorte tal koster i Danmark ca. 1.180 kr. Til sammenligning koster pladerne i Sverige ca. 99 kr. og i Tyskland ca. 224 kr. Desuden udskiftes pladerne ofte ved ejerskift i Danmark. I udlandet følger samme nummerplade bilen i næsten hele dens levetid (kilde: FDM, januar 2007).
    I 2005 solgte Rigspolitiet 575.000 nummerplader. Det gav en indtægt på ca. 646.4 millioner kr. Fremstillingsprisen pr. pladesæt beløber sig til ca. 7o kr. Dertil skal man lægge udgiften til motorkontoret. Den totale omkostning bliver ca. 200 kr. Danske bilister betaler altså knap 1.000 kr. i overpris for et sæt plader.
    Endnu en forbandet statsautoriseret svindelskat.



    Benzinskat
    Danmark har de tredje højeste benzinpriser i Europa. I Holland og Norge er benzinen endnu dyrere.
    1 liter benzin 95 oktan til bilen koster i Danmark ca. 9,83 kr. Af dette beløb udgør benzinskatten 6,13 kr. Benzinselskabet får 3,70 kr. Politikerne tager altså 2/3 af beløbet. Når selskaberne sætter benzinpriserne op, så får politikerne endnu flere penge at feste for. Du betaler.



    Kommunalpolitikerne fester
    Hvert år bruger byrådspolitikerne ca. 106 millioner kr. på at feste, æde og drikke. De københavnske og århusianske politikere er naturligvis de værste plattenslagere. Skatteyderne betaler.
    Jyllands-Posten har lavet en opgørelse over kommunalpolitikernes forbrug.



    Indefrysning af ejendomsskat
    Pensionister i eget hus kan »indefryse« deres ejendomsskat. Ordningen blev lavet til ældre boligejere med små midler, således at de kan blive boende i eget hus og få glæde af pengene. Det svarer reelt til, at man låner pengene af myndighederne. I 2006 havde landets kommuner udlånt ca. 5 milliarder kr. på denne måde. De manglende penge i kommunekasserne skal politikerne ud at låne andre steder. Og renterne af disse lån betales af skatteyderne.
    Efterhånden viste det sig, at ordningen fortrinsvis benyttes af velhavende husejere. Millionærer, som bruger pengene til investering andre steder. Det er stik imod formålet med ordningen. Oppositionen til VK-regeringen foreslog, at man regulerer ordningen efter en indtægts- eller formuegrænse. Det blev afslået.
    Selvfølgelig ville VK-regeringen og Dansk Folkeparti ikke lave om på denne lukrative låntagning i statskassen. VK-regeringens rigeste konservative minister benyttede sig selv af ordningen.



    1 krone
    I april-maj 2006 tilbagebetalte skattevæsnet overskydende arbejdsmarkedsbidrag til unge skatteydere. 30.000 mennesker fik en check på en krone. Det koster syv kr. at poste en check. Det kostede altså SKAT 210.000 kr. at tilbagebetale 30.000 kr.
    Håbløse platnakker.



    Spilleautomater
    Pr. april 2006 var der 23.000 spillemaskiner i Danmark. Maskinerne er opstillet i privat og offentligt regi. Eksempelvis spillehallerne under Dansk Tipstjeneste. Danske myndigheder opildner altså til ludomani og spillemisbrug. Omsætningen fra spillemaskinerne beskattes med 40 pct. Tilsynet hører ind under Spillemyndigheden i Skatteministeriet. I 2005 omsatte branchen for 1,8 milliard kr. Det gav en skatteindtægt til staten på ca. 750 millioner kr.



    Bilejerne plyndres
    Danske ministrene kører rundt i store fede afgiftsfrie luksusbiler som BMW, AUDI og MERCEDES. Mindre kan ikke gøre det. De store biler sidder i hovedet på politikerne som det højest opnåelige i deres politiske karriere. Privatchauffør i jakkesæt er en selvfølge. Så sidder man behageligt i det bløde bagsæde med udsigt til undersåtterne i regnvejret på vej til arbejde. De må tage cyklen eller købe en japansk bil. Staten pålægger nemlig bilernes pris en registreringsafgift. Man siger almindeligvis, at denne afgift forøger bilprisen med 180 pct. Det er ikke helt korrekt. Man betaler også afgift af momsen på bilen. Bilprisen forøges således med ca. 250 pct. I Danmark betaler man altså for tre biler ved at købe en enkelt bil. Politikerne scorer 15-16 milliarder kr. årligt på denne måde. Så kan der blive råd til at forsørge nogle flere flygtninge. I Sverige med samme niveau af velfærd har man en langt lavere afgift på biler. Svenskerne kan prise sig lykkelige over at have undgået en »Anker Jørgensen«.
    I 2015 gav Storebæltsbroen et overskud på 2,4 milliarder kr. Det fik flere politikere til at foreslå en reduceret billetpris. Det afviste regeringspartiet Venstre. »Bilisterne fungerer som en malkeko for samfundet. Men det kan vi bare ikke lave om, sådan som nationaløkonomien er strikket sammen.....« - udtalte partiets transportordfører opgivende til Jyllands-Posten i april 2016.
    En typisk bilejer rammes desuden af over 70 forskellige statslige punktafgifter. Eksempelvis afgifter på benzin, diesel, smøreolie, service, forsikring og banklån. Over 12 år beløber disse afgifter sig til op mod 200.000 kr. Til sammenligning betaler svenskerne kun 79.000 kr. for det samme. I EU ligger gennemsnittet for disse afgifter på 102.000 kr. over 12 år.
    EU har gentagne gange truet med at harmonisere bilafgifterne i Europa. Danske politikere må en tur på lokummet med dårlig mave ved tanken om disse planer. Mærkværdigvis. De tilbeder ydmygt alt andet ved det europæiske svindelforetagende. Danske politikere ønsker ikke, at vi skal opleve fordelene men kun ulemperne ved EU-medlemsskabet. I øvrigt blev den danske bilafgift på 180 pct. indført af kaospolitikeren Anker Jørgensen (S) (den lille skid) i slutningen af 1970´erne for at finansiere gældssætningen af Danmark. Efterfølgende kørte han landet i den økonomiske afgrund. Og i 2014 ville den nye socialdemokratiske skatteminister gøre ham kunsten efter ved at tillade SKAT at konfiskere svenske biler ejet af danskere ved fremtidige påtænkte overskridelser af 185-dages reglen. Læs: SKAT skal straffe ved påtænkte forbrydelser



    Lystfiskerskat
    Hvis man har en gammel fiskestang, og vil fange en fisk, hvad gør man så? Putter krogen i vandet? Næeh, nej. Så bryder man loven med risiko for at blive anholdt og straffet og få en plet på straffeattesten - hvis man ikke har et fisketegn. Alle lystfiskere mellem 18 og 65 år i Danmark skal erhverve sig et gyldigt fisketegn (lystfiskeri er fiskeri med let fiskestang). Politikerne scorer derved ca. 570 millioner kr. årligt på denne fupskat betalt af ca. 200.000 lystfiskere.

    Priser for fisketegn:
    Dagskort: 30 kr.
    Ugekort: 90 kr.
    Årskort: 125 kr.
    Et fisketegn af høj kvalitet koster 15 kr. ekstra (webadresse: fisketegn.dk)

    Man kan ikke snyde med mindre man er udlænding og ude af stand til at tale dansk og engelsk. Politikerne har nemlig ansat en nidkær hær af fiskebetjente og havnebetjente til at overvåge lystfiskerne. De sniger sig rundt på moler, klitter og strande på udkig efter fiskegratister. De føler tydeligvis sig som rigtige politibetjente og hemmelige spioner. Hvis du ikke har et fisketegn, så falder hammeren. God fornøjelse.



    Skat på jordbær
    Den 27. juni 2005 kunne man læse i medierne, at Told og Skat på Fyn jagtede ulovlige jordbær. Man havde opdaget ulovlig jordbærhandel i Svendborg. Altså en total trussel mod Danmarks nationaløkonomi. Ak ja. Det måtte jo ske. Disse listige fynboer. Går de virkelig rundt og sælger »sorte« jordbær?
    I den betydningsfulde sammenhæng har vi en vigtig besked til SKAT på Fyn. Der sælges jordbær fra stalddøren på Østergård. Hver bakke koster 25 kr. Pengene går i lommen på Danmarks tidligere vicestatsminister Bambi. Hvad med at kigge lidt på det.



    Skattechok til aktieejere
    Masser af almindelige mennesker med små indtægter er idag aktieejere. Omkring 900.000 mennesker ejer aktier for under 136.000 kr. Hidtil har gevinst ved aktiesalg været skattefri ved ejerskab af aktierne i mindst tre år. Dette ændrede VK-regeringen. Nu ville de også score småsparernes 10-ører og 25-ører. Fra den 1. januar 2006 skal aktiegevinst over 43.300 kr. beskattes med 43 pct. Gevinster under dette beløb skal beskattes med 28 pct. I samme omgang pralede Fjogh (V) og Bambi (C) med skattestop. De var fulde af løgn.




    Billigste og dyreste kommuner



    Billigste og dyreste kommuner
    Se hvor du bliver flået mindst og mest i skat i tabellerne nedenfor.


    Kommunalt skattely
    10 billigste kommuner 10 dyreste kommuner
    Holmsland Bornholm
    Gentofte København
    Hørsholm Frederiksberg
    Fanø Tornved
    Søllerød Nyborg
    Vejle Rudkøbing
    Lejre Holeby
    Tårnby Nakskov
    Greve Rødby
    Birkerød Farum





  • Skattely
    Se hvilke lande der flår dig mindst og mest i skat nedenfor (kilde: Skatteministeriet).

    Gennemsnitsskat i procent på arbejdsindkomst i 2003 for otte forskellige familietyper i 17 lande
    Lønniveau i pct. af gennemsnitsniveauet i industrien
    Land Enlig
    Uden børn
    671)
    Enlig
    Uden børn
    100
    Enlig
    Uden børn
    167
    Enlig
    2 børn
    67
    Gift
    2 børn
    100-0
    Gift
    2 børn
    100-33
    Gift
    2 børn
    100-67
    Gift
    Uden børn
    100-33
    Belgien 57,3 63,0 67,7 44,4 50,3 52,0 57,0 57,9
    Danmark 56,9 58,9 64,4 38,8 49,9 53,3 55,2 56,9
    Finland 53,7 57,5 62,0 43,3 52,4 51,4 52,8 55,3
    Frankrig 49,0 57,7 59,7 42,3 50,9 50,1 51,0 54,0
    Grækenland 46,1 46,1 50,9 46,1 46,1 46,1 46,1 46,6
    Holland 50,1 54,7 52,2 34,8 47,3 48,5 50,2 52,0
    Irland 34,8 40,9 49,3 9,8 27,5 31,1 34,0 36,7
    Italien 49,8 53,3 57,4 36,6 44,9 47,1 49,5 50,4
    Luxembourg 45,0 48,3 54,3 26,3 31,6 34,4 36,7 44,0
    Norge 51,2 53,5 58,3 37,3 46,8 48,1 49,7 51,9
    Portugal 43,3 45,8 50,2 34,9 38,6 39,5 41,5 43,9
    Spanien 43,0 47,1 50,4 39,2 41,4 44,1 44,1 45,1
    England 37,1 41,3 43,9 5,6 30,4 31,5 35,2 37,1
    Sverige 57,3 58,7 62,2 49,0 53,2 53,6 54,8 57,7
    Tyskland 55,9 60,3 64,4 42,1 44,9 50,0 53,6 55,9
    USA 31,0 33,2 38,1 8,6 20,1 24,8 27,3 31,1
    Østrig 52,0 55,9 60,0 32,8 43,4 45,4 47,4 53,9

    Den indirekte skattebelastning, som indgår i beregningen af den samlede skattebelastning, er for 2002. Tallene for Irland, Norge, Portugal og USA er dog for 2001.
    1. Værdien angiver den procentvise andel af hver enkelt stiliserede industriarbejders løn i forhold til den gennemsnitlige industriarbejder. For ægtepar har den ene ægtefælle i alle de stiliserede typer en løn på 100 pct. af gennemsnitsindkomsten i industrien, mens den anden har en løn på henholdsvis 0, 33 og 67 pct. af gennemsnittet.
    Kilde: OECD Taxing Wages 2002-2003, OECD Revenue Statistics samt Skat december 2002.

    Tilbage til top