www.politikerlede.com
Start
Velkommen
Politikernes privilegier
Tyveri
Korruption
Fuprejser
Skattevanvid
Skattefrihed

Grundloven
Ytringsfrihed
Politi og domstole
Forsvaret
Janteloven
Menneskerettighederne

Folketingsvalg
Kommuner og regioner
Danske regeringer
Folketinget
Non governmental org.
Fagbevægelsen
Kongehuset
Religion
Debat

A. Socialdemokraterne
B. Det Radikale Venstre
C. Konservative Folkeparti
D. Centrumdemokraterne
F. Socialistisk Folkeparti
I. Liberal Alliance
K. Kristendemokraterne
M. Minoritetspartiet
O. Dansk Folkeparti
V. Venstre
Z. Fremskridtspartiet
Ø. Enhedslisten
Å. Alternativet

Europæiske Union
Amerikanske præsidenter

Spar penge
Konkurrenceloven
Polsk arbejdskraft

Kontakt
politikerlede.com
Socialdemokraterne.dk

A. Socialdemokratiet (©)

(Sitemap)

Sosserne
Gucci-Helle
Landposten
Skrigeskinken
Nicolai »underskud«
Karen Hækkerup
Christine Antorini
Kirsten-lækker
Varmemesteren
Blå Bjarne
Nick Hækkerup
Morten Bødeskovl
Mogens Jensen
Mad-Dan
Benny Engelbrecht
Magnus Heunicke
Rygekabinen
Pamperne
Bingo-Frank
Uld i mund
Mogens-momsfri
Dagpenge-Svend
Bengnaveren
mare-Ritt
Den lille skid
IC4-skandalen
J. O. Krag
Smukke-Kjeld
Miljøborgmesteren
Afrikas Dronning
Per Hækkerup
Viggo Kampmann
Thorvald Stauning
Henrik Sjus + Kamp
Kneppe Kofod
Kvajesager
Nazisme
Socialdemokratisk Ungdom


Sosserne gik frem med tre mandater til 47 mandater i Folketinget ved valget den 18. juni 2015. Til gengæld blev Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti halveret. Dermed måtte S-R-regeringen aflevere regeringsmagten til Venstre som mindretalsregering. Efterfølgende forlod Gucci-Helle jobbet som partiformand.




Sosserne




Hykleri og løgne
Anker Jørgensen var den sidste rigtige Socialdemokrat. Han kæmpede for en sag. Nutidens sossere er bare en flok hyklere, der ikke kan få deres luksusliv og høje levestandard til at harmonere med arbejderpartiets traditionelle målsætninger. De foregiver at repræsentere og kæmpe for arbejderklassens interesser og rettigheder. Ved enhver given lejlighed præker de solidaritet og bedre forhold for de svageste. De bredeste skuldre og de rige skal betale mest til velfærden. Dermed ryger sosserne ind i et gigantisk paradoks. De tilhører nemlig selv den økonomisk bedst stillede del af befolkningen. Og de overholder ikke selv de krav, de stiller op for andre. Der skal gælde een slags regler for befolkningen og en anden slags mildere regler for socialdemokratiske politikere. Det kaldes hykleri og politisk plattenslageri. Nogle få eksempler nedenfor:

  • Barselsorlov til mænd
  • Betalingsringen
  • Løgne om brugerbetaling i sundhedsvæsnet
  • Millionærskat
  • Løgnen om udlændingepolitikken
  • Gucci-Helles leasing-fidus
  • Gucci-Helles skattesag
  • Gucci-Helles uretmæssige personfradrag
  • Gucci-Helles skattehykleri
  • Gucci-Helles hykleri om børnetilskud
  • Gucci-Helles datter i privatskole
  • Gucci-Helles boligmanøvre og brud på CPR- og boligloven
  • Gedens forbrug af privatfly
  • Gedens luksusbolig
  • Ølkasse-Mettes datter i privatskole
  • Henrik Sjus Larsen på privathospital



    Socialdemokratisk politik
    Socialdemokraterne ævler og bævler om mange forskellige ting. Men de har i virkeligheden kun to politiske sager på dagsordenen:

  • Højere skatter og afgifter
    Danmark har verdens højeste skattetryk. Socialdemokraterne mener, at skattetrykket skal være endnu højere. Det skal dog ikke gælde dem selv. Det fik vi bevis for i 2010, da B.T. afslørede Gucci-Helles bestræbelser på at slippe billigere i skat (læs »Skattesagen«). Da S-R-SF-regeringen kom til efter valget i sept. 2011, steg skatter og afgifter straks med fire milliarder kr. på et år frem til 2012.

  • Flere offentlige udgifter
    Danmark har en af verdens største offentlige sektor målt i forhold til størrelsen af erhvervslivet. Socialdemokraterne ønsker en endnu større offentlig sektor. Af en eller anden mystisk grund (som de ikke vil redegøre for) tror sosserne, at et land kan brødføde sig selv med en overbygning af offentligt ansatte ikke-producerende kontornussere. Det resulterende underskud på de offentlige finanser dækker de ind med udenlandske lån og højere skatter og afgifter. Dermed er vi tilbage i den sorte økonomiske afgrund velkendt fra Anker Jørgensens regeringstid.



    Socialdemokraterne ser det som deres absolut fornemste opgave at gældsætte Danmark og frarøve befolkningen så mange penge som overhovedet muligt




    Løgnerne
    Politikere, der kan lide at lyve, bliver ofte socialdemokrater. Løgnagtigheder er nemlig en integreret del af al socialdemokratisk politik. Løgne indgår som en helt naturlig procedure i alle socialdemokratiske forhandlinger. Målene helliger midlerne. Målene er magt, privilegier, ministerbiler og skatteyderpenge i kassen. Så kan man rage til sig og nyde det dejlige luksusliv på andres regning.
    Nogle eksempler på berømte socialdemokratiske løgne:

  • Jens Otto Krag sagde i 1966: »Man har et standpunkt, indtil man tager et nyt«. Udtalelsen blev serveret efter, at han løb fra en politisk aftale. Han prøvede dermed at legitimere løgn. Det har hængt fast i Socialdemokratiet lige siden.

  • Den største løgn i nyere tid: Løgnen om efterlønnen

  • Løgnen om skattestoppet

  • Dagpenge-Svends skæbnesvangre løgn: Stoltenberg

  • Bødeskovlens løgne: Christiania-sagen



    Stemmefusk hos Socialdemokraterne
    Der foregår særdeles mystiske ting hos de politiske ungdomsorganisationer. Skatteyderbetalt druk, hor og svindel. You name it. Hos Danmarks Socialdemokratisk Ungdom (DSU) fusker man tilsyneladende med stemmerne. Læs: Stemmefusk hos DSU



    Sossernes læserbreve
    Hvordan skriver en sosser et læserbrev? Det blev dokumenteret i maj-juni 2013. De tre folketingsmedlemmer Mogens Jensen, John Dyrby Paulsen og Jan Johansen offentliggjorde hver især et enslydende læserbrev i Sjællandske, Herning Folkeblad og Fyens Stifttidende. Nogen havde forfattet teksten. Derefter havde de andre blot kopieret og underskrevet. Men fuskeriet blev opdaget. »Det er bestemt ikke utroværdigt.....« - udtalte en af dem efter afsløringen (kilde: BT, juni 2013).
    Fuskeri og politik går op i en højere enhed hos Socialdemokraterne.



    Erhvervsforum Vækst DK
    I mange år hånede sosserne Venstre og Konservative Folkeparti for at have dannet hemmelige klubber med henblik på at indsamle penge. Men i 2014 røg de selv med på vognen. I al hemmelighed dannede de »Erhvervsforum Vækst DK« i november 2014. Her kan man for 15.000 kr. få foretræde for en eller anden minister ved et let traktement. Pengegaver under 20.000 kr. til politiske partier kan være anonyme iht. lovgivningen. Klubbens medlemsliste kan hermed holdes hemmelig. Formandsposten gik i 2014 til den tidl. skatteminister Carsten Koch.
    I øvrigt skulle den tidligere SF-skatteminister »albue-dværgen« have medvirket til klubbens dannelse. I den hemmelige procedure havde han sneget sig til flere møder med Fritz Schur. Læs om dette fænomen: Den Liberale Erhvervsklub og desuden C-business



    Aalborg Erhvervsklub 2013
    Gennem mange år tæskede sosserne løs på Konservative og Venstre på grund af deres hemmelige partistøtteklubber: C-BUSINESS og Den Liberale Erhvervsklub
    Men som med alt andet hos sosserne var det rent hykleri. Op til kommunalvalget den 19. november 2013 blev en lignende hemmelig socialdemokratisk partistøtteklub afsløret i Aalborg. En kreds af entrepenør-, håndværks- og industriledere havde oprettet »Aalborg Erhvervsklub 2013« med det formål at støtte valget af en socialdemokratisk borgmesterkandidat. Kontingentet på 15.000 kr. samt en donation på 20.000 kr. tilgik kandidaten med et resulterende beløb på 170.000 kr. Ifølge reglerne skal givere af beløb på over 20.000 kr. fremgå af partiregnskabet. Det omgik man ved at lade medlemmerne indbetale pengene til klubben, hvormed deres navne og identitet forblev skjulte. Klubbens formand ville ikke oplyse medlemmernes navne.



    Den hemmelige socialdemokrat
    Mandag den 10. februar 2014 udgav People´s Press bogen »Den hemmelige socialdemokrat« med rygter, sladder og mærkværdigheder fra den socialdemokratiske folketingsgruppe. Forfatteren var anonym. Det blev der stor ballade over. Sosserne gik nu rundt og skulede på hinanden med hviskeri bag lukkede døre og beskyldninger om fejhed, bitterhed og forbigåelse. Alle havde et bud. Men ingen turde sætte navn på vedkommende i medierne. Læs i øvrigt: Dr. Mefisto
    Vi har også et bud:

    Gucci-Helle




    Foghs mening
    »Socialdemokratiet har siddet så længe på regeringsmagten, at de betragter regeringsapparatet som deres egen personlige ejendom. De kan ikke længere se, hvor grænsen går mellem stat og parti« - udtalte Anders Fogh i sin grundlovstale i 2001, da Venstre var i opposition. Manden har for en gangs skyld fuldstændig ret.




    Gucci-Helle, statsminister 2011-2015, partiformand 2005-2015 (website)



    Gucci-Helle
    Den 12. april 2005 valgte sosserne ny partiformand. Det blev mangemillionæren og kartoffelrækkesocialisten Gucci-Helle. Hun har aldrig haft er reelt arbejde uden for Christiansborg bortset fra et job i en grill i Bilka i Ishøj, piccoline-pige i Nykredit og et toårigt EU-konsulent-job i LO. Hun vandt over bingo-Frank med 24.261 stemmer mod 21.348. Millionerne forærede vi damen, mens hun hyggede sig i EU-parlamentet i perioden 1999-2004. Straks ved tiltrædelsen som formand fik hun en årlig lønforhøjelse på 200.000 kr.
    Fra første færd var hun totalt kikset i politiske sammenhænge. Kunne end ikke holde en ordentlig tale. Hun afviste alle spontane interviews på gangene på Christiansborg. Omgav sig med embedsmænd, der kunne hive hende væk fra nærgående journalister. Derfor ansatte man en mindre hær af støttepædagoger til at hjælpe og opvarte hende. Man designede hende til opgaven. Eksempelvis opfandet man et slogan om at slå Fjogh (V) væk fra statsministerposten. På et opstillingsmøde i Odense før valgsejren udtalte hun selvsikkert fra talerstolen:

    Jeg kan slå Anders Fogh


    Dette løfte blev naturligvis aldrig indfriet. Hun slog aldrig Fjogh. Det efterfølgende projekt gik ud på at tage statsministerjobbet fra bilags-Lars (V). Det var en meget lettere opgave. Som at tage slik fra en baby. Det lykkedes ved folketingsvalget den 15. september 2011. Her fik Gucci-Helle statsministerposten i S-R-SF-regeringen med 33.564 personlige stemmer. Efter kun 170 dage i jobbet i februar 2012 faldt vælgertilslutningen til 18,5 pct. fra 27,9 pct. i juni 2011 (Greens Analyseinstitut).
    Ved folketingsvalget torsdag den 18. juni 2015 gik sosserne frem med tre mandater til 47 mandater i Folketinget. Alligevel måtte S-R-regeringen aflevere nøglerne til Statsministeriet til bilags-Lars (V). Efterfølgende flygtede Gucci-Helle væk fra partiets formandspost. Herefter hævede hun godt 122.000 kr. om måneden i 22 måneder i eftervederlag.
    I april 2016 tiltrådte hun som direktør for den internationale humanitære organisation Save The Child (Red Barnet) med hovedsæde i London. Nu skulle hun hjælpe fattige børn i hele verden til en årsløn på 2,5 millioner kr. (ekskl. pension). I England betaler man 20 pct. i skat af de første 300.000 kr. og 40 pct. af resten. I 2015 tjente 42 af organisationens medarbejdere over en million kr. årligt. Disse humanister lever altså et luksusliv for indsamlede penge og statslige skatteyderbetalte tilskud. Læs: Red Barnet



    Gucci-Helle i EU-parlamentet
    I perioden 1999-2004 sad Gucci-Helle, Torben Lund og blak-out i EU-parlamentet for Socialdemokraterne. Der laver man ikke dagens gerning for en tårnhøj løn. I 1998 i valgkampen lovede partiledelsen derfor, at socialdemokrater med arbejde i EU skal følge visse etiske regler. De skal arbejde fuld tid. De skal have dansk bopæl og betale dansk skat. Og rejseudgifter skal refunderes efter regning. Ganske selvfølgelige krav til lønmodtagere, som får deres løn fra det offentlige.
    Men der opstod straks problemer i tremandskontoret i Bruxelles. Gucci-Helle ville ikke rette sig efter de opstillede regler. Hun fuskede med bopælen og ville ikke betale dansk skat. Hun påstod at bo i Danmark. I virkeligheden boede hun med mand og børn i en villa i Bruxelles. Hun førte sig frem sig som alle de andre EU-pampere for derved at score kassen. Nu måtte de to andre sossere forklare kontorets medarbejdere, hvorfor de selv skulle følge reglerne, når Gucci-Helle ikke ville.
    Det lykkedes Gucci at blæse reglerne en hatfuld frem til 2004 ved at fedte, skrabe og spytslikke for partiledelsen hjemme i Danmark. Blak-out og mare-Ritt (S) gav hende øgenavnet »Gucci-Helle«.

    Efter en række domme hos EU-domstolen afslørede Ekstra Bladet i 2013, at EU-borgere kan valse ind i Danmark og hæve en lang række sociale ydelser efter et kortvarigt arbejde. En veritabel tikkende bombe under det danske velfærdssystem. I den anledning hørte man intet fra jubel-europæerne og i særdeleshed intet fra Gucci-Helle. Og hvorfor ikke? Fordi Gucci planlagde et søge et topjob i EU efter et nederlag ved det kommende folketingsvalg i 2015. Læs: Fri adgang til danske velfærdsydelser



    Fint tøj og dyre tasker
    Sossernes fint klædte partileder og statsministerkandidat bragte mærkværdigvis partiet frem til regeringsmagten ved folketingsvalget den 15. september 2011. Det lykkedes hende at narre vælgerne. Da hun overtog lederposten i 2005, var partiet stadig et klassisk arbejderparti. I løbet af et par år havde tyndbenede akademikere og forvirrede feminister overtaget magten. Enhver kunne se, at Gucci-Helle ikke havde sjælen med i tingene. Hun havde ikke forbindelse med arbejderklassen. Levede et overfladisk ubekymret luksusliv til forskel fra partiets vælgere. Bortset fra en loppetjans hos LO i perioden 1997-1999 har hun aldrig haft et rigtigt job uden for Christiansborg.
    I 2010 blev det afsløret, at det velhavende ægtepar med en indtægt på 2,3 millioner kroner om året kun betaler halv skat. Ægtemanden arbejdede på det tidspunkt i Schweitz. Dermed var han ikke skattepligtig i Danmark. Selv om han nyder alle de danske velfærdsgoder. I 2011 blev det afsløret, at hun i perioden 2000-2008 uretmæssigt havde fået sin mands personfradrag og dermed scoret omkring 150.000 kr. I 2002 ville Gucci-Helle ikke overholde cpr- og boligreguleringsloven. I 2011 blev det afsløret, at hun leasede en tysk bil til kun 19 pct. i moms.
    Der tegner sig et billede af en person, der på alle områder føler sig berettiget til en mærkværdig form for særbehandling. Hun ønsker højere skatter og afgifter for almindelige hårdt arbejdende mennesker. Men det skal ikke gælde hende selv. På Christiansborg er det velkendt, at hun er et luksusdyr, der hellere vil dovne på et eller andet feriested for den høje skatteyderbetalte løn. Og i kantinen på Christiansborg er der også problemer. Hun går bare ind foran for at komme først i køen.
    Øgenavnet Gucci-Helle blev i 1999 opfundet af det tidligere socialdemokratiske EU-parlamentsmedlem Freddy Blak-out og mare-Ritt. I TV2 Dags Dato den 9. april 2006 udtalte Blak-out om hende: »Hun er en lille forkælet unge, der er født med en guldske i røven«. Han blev efterfølgende smidt ud af partiet.



    Bilags-Helle
    I valgkampen op til folketingsvalget den 18. juni 2015 bragte sosserne store helsidesannoncer om bilags-Lars (V). »Hvem skal betale Løkkes regninger.....?« - kunne man eksempelvis læse under et foto af manden i Ekstra Bladet. Det var en hentydning til hans kroniske hang til at få selv den mindste udgift betalt af skatteyderne. Men hvad med Gucci-Helle? Kommer hun selv løbende med mærkelige bilag til skatteyderne? Naturligvis gør hun det. Efter folketingsvalget i 2015 blev hun afsløret i at have gennemtvunget udbetaling af fem regninger for 23.028 kr. tilbage i 2006. Læs nedenfor (kilde: BT, juni 2015).

    Bilag:

  • 1021: HTS udlæg kaffe kr. 100,00.

  • 65 - HTS udlæg kr. 10.325,00.

  • 62 - HTS udlæg indkøb kr. 2.571,35.

  • 63 - HTS aviser (som vedr. ansættelse i EU), (evt. betalt af blyantspenge) kr. 5.948,00.
    Dette bilag stammer fra hendes tid i EU-parlamentet for avisabonnementer i perioden 1. januar 2004 - 31. december 2004. Altså før hendes indvalg i Folketinget i Danmark i 2005. Nu ville hun have danske skatteydere til at betale regningen. På trods af at udgiften skulle være betalt af de såkaldte EU-»blyantspenge« på knap 32.000 kr. pr. mnd.

  • 61 - HTS udlæg Snapstinget kr. 4.084,00.

    Bogholderiet på Christiansborg protesterede kraftigt over at skulle refundere pengene til Gucci-Helle. »Bilagene er ikke i overensstemmelse med den socialdemokratiske folketingsgruppes vedtægter og ej heller Folketingets regler for gruppestøttemidler.....« - skrev man til den socialdemokratiske folketingsgruppe og »blå Bjarne« (A) i 2006. Alligevel blev pengene udbetalt til den nye partiformand (2005) Gucci-Helle efter godkendelse af partiets næstformand i februar 2006. Han turde ikke andet.
    Søndag den 28. juni 2015 var der ekstraordinær kongres i Falkonercentret i København. Gucci-Helle overgav formandsposten uden modkandidater (ingen turde stille op) til skrigeskinken (A). En BT-journalist ville gerne have en kommentar fra Gucci. Det lod sig ikke gøre. I stedet gik de hen til blå Bjarne (A). Han flygtede hurtigt væk, da han blev spurgt om de mærkelige bilag. Efterfølgende svarede partiets støttepædagoger i en mail, at »alle refusioner hos Socialdemokraterne foregår naturligvis efter reglerne, og samtlige regnskaber er gennemgået og godkendt af en statsautoriseret revisor.....«. Så bliver hykleriet og grådigheden ikke værre. Skatteyderne betaler.



    Muslimsk terror i København februar 2015
    Lørdag den 14. februar 2015 skød og dræbte en muslimsk terrorist to mennesker og sårede flere betjente i København. Efterfølgende stillede Gucci-Helle sig op på et pressemøde og misinformerede medier og befolkning på baggrund af forkerte oplysninger fra Politiets Efterretningstjeneste. PET-chefen fik herefter en fyreseddel. Læs under: PET-chef 2014



    Rød middag hos MASH
    De røde lejesvende på Christiansborg hyler og klynker for at få folk til at blive kontingentbetalende medlem af en fagforening. Og hvorfor nu det? Fordi fagbevægelsen finansierer de røde politikeres valgkampe og dermed deres genvalg. Så skulle man tro, at de også vil kæmpe for fagbevægelsens bestræbelser for overenskomster på arbejdsmarkedet. Men her hopper kæden af.
    I april 2015 op til folketingsvalget inviterede Gucci Helle de andre røde lejesvende på middag hos MASH i Frederiksstaden i det indre København. Efterfølgende opstod et pinligt problem. Den fine (og dyre) restaurant har ikke overenskomst for løn og arbejdsvilkår med en fagforening. Under middagen kritiserede Gucci Helle sin kollega Pia Olsen Dyhr (SF) for at hyggesnakke for meget om dagpengepolitik med »tulle« fra Dansk Folkeparti. Det udviklede sig tilsyneladende til et veritabelt »cat fight«. SF´eren skred fra middagen midt i bøffen. Den ydmygelse bliver naturligvis hævnet på et senere tidspunkt.



    Ministerrokader for millioner
    I perioden 2011 - september 2014 et år før det planlagte folketingsvalg i 2015 havde Gucci udskiftet / fyret i alt 15 ministre. Det kostede 36,6 millioner kr. i eftervederlag og ministerpensioner inkl. et halvt års aftrædelse til deres støttepædagoger. Alene pensionerne løb op i 18,2 millioner kr. I hele regeringsperioden med i alt 35 ministre vil udgifterne til eftervederlag og ministerpensioner løbe op i ca. 110 millioner kr. Intet problem. Skatteyderne betaler.



    Kinnock´s løgne om datterens privatskoler
    Fredag den 24. januar 2014 deltog den danske statsminsiter i en fest på The Towers Hotel and Spa i Neath uden for Port Talbot i England arrangeret af det engelske arbejderparti LABOUR. Og hvorfor nu det? Fordi nu skulle hendes mand Stephen Kinnock lanceres som kandidat til det engelske parlament for partiet. Lørdag den 1. marts 2014 var Stephen Kinnock så til afsluttende samtale hos partiledelsen. Og hans ører var røde.
    I avisen Western Mail havde han nemlig den 19. februar 2014 i et interview påstået, at prisen for hans datters plads i den private »Ingrid Jespersens Gymnasieskole« i København var 80£ (ca. 725 kr.) om måneden. »Fordi prisen er så lav, går der børn fra alle baggrunde.....« - forklarede han ydmygt. Den historie skulle mildne vælgerne i hans opstillingskreds i Aberavon i det sydlige Wales. Et fattigt, forurenet og industrialiseret »arbejderområde« med stor arbejdsløshed. Her er der ingen penge til privatskole. Nu forsøgte Kinnock at bortforklare luksuslivet i Danmark med en løgn. Prisen for hans datters privatskole var nemlig 1.500 kr. om måneden i privatbetaling plus 3.000 kr. pr. mnd. i offentligt tilskud fra skatteyderne. Og kun 1,3 pct. af eleverne kom i 2012 fra socialt belastede familier. Det afslørede Ekstra Bladet. Da man ringede til Kinnock for en kommentar fredag den 28. februar, smed han røret på!!
    I marts 2014 blev han herefter interviewet af en journalist om privatskoler. LABOUR går ind for, at børn skal gå i de almindelige britiske folkeskoler. Og nu spurgte journalisten, om hans datter gik i privatskole. Kinnock oplyste, at hans datter Johanna fra august 2010 til juni 2012 havde gået på Ingrid Jespersen Privatskole med forældrebetaling på 160 engelske pund (ca. 1.500 kr.) pr. måned. To år efter i april 2016 opdagede journalisten, at datteren Johanna på interviewets tidspunkt i marts 2014 allerede gik på en hundedyr privatskole i Wales til 250.000 kr. om året (Atlantic College 2013-2015). Det »glemte« Kinnock at fortælle journalisten og de wallisiske vælgere. En typisk arbejderfamilie i den region skal leve for 250.000 kr. om året. »Jeg blev spurgt om og svarede på spørgsmål om Johannes i Danmark, og jeg blev ikke spurgt om hendes skolegang i Wales.....!!« - forsvarede Kinnock sig med på Facebook i 2016 efter afsløringen. Så har vi den mands moral i en nøddeskal.
    Lørdag den 22. marts 2014 blev han valgt som Labour-kandidat med en enkelt stemmes flertal i valgkredsen Aberavon i Wales. Læs i øvrigt: Familien Kinnock og Hykleriet om privatskolerne



    Gucci Helle forringede sundhedsvelfærden
    Sosserne og andre socialister har altid hylet og skreget om lige og fri ret til sundhedsydelser for alle. Folks indkomst skulle ikke være en bestemmende faktor for adgang til sundhedsvæsenet. Det såkaldt gule sygesikringsbevis garanterede statsbetalt læge- og sygehusbehandling i Danmark og på ferierejser inden for EU. Det princip ændrede S-R-SF-regeringen sammen med Venstre og Konservative Folkeparti i november 2013 for at spare 80 millioner kr. årligt.
    Pr. 1. august 2014 blev pengepungen afgørende for den danske befolknings adgang til sundhedsydelser inden for EU på ferierejser. Det gule sygesikringsbevis blev afskaffet til fordel for et »sundhedskort« til brug i Danmark. Det gælder ikke på rejser i EU. Her skal man anskaffe sig et »blåt sygesikringskort«. Det sidestiller indehaveren mht. sygdom og behandling med befolkningen i det pågældende EU-land. Og det finanserer ikke en evt. sygetransport hjem til Danmark. Som konsekvens kan man risikere selv at skulle betale op mod halvdelen af udgifterne for sygehusbehandling i eksempelvis Frankrig og Grækenland. Det vil kunne ruinere enhver. Alternativet er at købe en privat syge- og rejseforsikring. Dermed bliver sundhedsydelserne forbeholdt folk med pengepungen i orden.
    Sosserne gennemførte nu en ganske forfærdelig forskelsbehandling. Ca. 500 millioner EU-borgere kan frit rejse til Danmark og lade sig indlægge og behandle helt gratis på danske sygehuse. Men danske statsborgere skal have penge op af lommen i en tilsvarende situation i flere andre EU-lande.

    Sosserne forringede sundhedsvelfærden




    Danmarksrekord i ministerrokader
    I perioden 2011-januar 2014 gennemførte Gucci Helle så mange ministerrokader, at det kostede skatteyderne 25 millioner kr. i såkaldte eftervederlag. Med modregning i folketingsløn på ca. 13 millioner kr. kostede roderiet ca. 12 millioner kr. En kedelig Danmarksrekord i inkompetance næsten sammenlignelig med de politiske forhold i Italien.



    Christiania-sagen
    Som statsminister har man tilsynspligt over for sine ministre. Det mente Gucci-Helle ikke var aktuelt i den såkaldte Christiania-sag, hvor justitsministeren løj over for alt og alle. I januar 2014 ville Enhedslisten og de borgerlige partier med et solidt flertal derfor give hende en »næse«. Men de kunne ikke blive enige. Enhedslisten ville også plante en »næse« på Statsministeriets departementschef. Det afviste Venstre. Dermed slap Gucci for kritik. Hokus pokus. Læs: Christiania-sagen



    Selfie og kendis-fiksering
    Torsdag den 5. december 2013 døde Nelson Mandela i Sydafrika. Efterfølgende samledes alverdens politikere og kendisser til mindehøjtidelighed. Nu var det med at komme på en dejlig skatteyderbetalt tur til landet. Fra Danmark deltog blandt andet kronprins Frederik og Gucci-helle.
    Gucci fik sig placeret på podiet mellem den amerikanske præsident Obama og den britiske premierminister Cameron. Naturligvis. Nu førte hun sig frem som en hvinende pjattet skolepige. Frem fra Gucci-tasken hev hun sin mobiltelefon. Så gav hun sig til at tage billeder af de tre - et såkaldt »selfie«. Obama og Cameron lænede sig grinende ind over hende. Michelle Obama sad tæt på med et undrende blik. Sceneriet blev fotograferet af en tilskuer.
    På den dejlige tur blev hun ringet op af sin justitsminister hjemme fra Danmark. Han ville lige opsige sit job, fordi hans løgne var blevet opdaget. Den sag havde Gucci ikke haft tid til at beskæftige sig med. Hun ville meget hellere til Sydafrika. Læs: Christiania-sagen
    Samme gamle historie. Gucci er så kendis-fikseret, at hun vil bruge selv en begravelse på at udstille sin svaghed for kendte mennesker. Den slags har oftest grund i mindreværd. Læs i øvrigt: Gucci-Helle og Jessica Parker



    Eksklusion for at ville betale partiskat
    Hos Socialdemokraterne skal man ifølge reglerne betale partiskat hvert kvartal. Regnskabet skal stemme pr. 1. februar det flg. år. Borgmestre betaler to pct. af deres indkomst. Almindelige byrådsmedlemmer betaler tre pct. Manglende betaling medfører automatisk eksklusion af partiet.
    I 2013 opdagede tre af partiets medlemmer i Hvidovre, at den socialdemokratiske borgmester samt fire S-byrådsmedlemmer var i restance med i alt 24.000 kr. Pengene blev ikke indbetalt på trods af flere henstillinger. Dermed skulle de ekskluderes ifølge reglerne. Det blev de ikke. Partiets hovedbestyrelse ekskluderede i stedet de tre medlemmer, som havde påpeget problemet. Begrundelsen var »partiskadelig virksomhed«. Og hvem var formand i bestyrelsen på dette tidspunkt? Det var Gucci Helle. Hun undlader som bekendt helst at betale enhver form for skat. Den mentalitet kom nu byrådsmedlemmerne til gode (kilde: Ekstra Bladet).



    Ægte løftebrud om barsel til mænd
    Efter folketingsvalget i september 2011 indskrev S-R-SF-regeringen et løfte i regeringsgrundlaget om øremærket barselsorlov til mænd. Løftet lå især SF og Radikale Venstre meget på sinde. Den 4. september 2013 kunne beskæftigelsesministeren (skrigeskinken) så oplyse, at regeringen havde droppet sagen. Man ville ikke tage tid fra mødre og nyfødte. Så blev man sure i SF. En spindoktor forsøgte at plante gamle citater om løftet i medierne. Han blev fyret. Indenrigs- og økonomiministeren (grønlænderen) fra Det Radikale Venstre kunne i Jyllands-Posten den 13. september 2013 oplyse, at Socialdemokraterne havde fremtvunget et »ægte løftebrud«.
    Men Gucci-Helle var ikke enig. »Jeg vil gerne understrege, at regeringen har truffet en beslutning i denne her sag. Det er selvfølgelig den samlede regering, der har truffet en beslutning om, at vi ikke vil øremærke barsel til mænd.....« - udtalte hun stift til medierne. Den store barselskrig var i gang.
    Læs i øvrigt: Over 100 løgne og løftebrud



    Brugerbetaling i sundhedsvæsnet
    VK-regeringen i perioden 2001-2011 forsøgte forsigtigt at indføre brugerbetaling for ydelser i sundhedsvæsnet. Men det blev ikke rigtigt til noget. Rød blok med Socialdemokraterne i spidsen hylede og skreg om lighed for sundhedsydelser og beskyttelse af de svage. Hvad skete herefter? Efter folketingsvalget i september 2011 dannede S, R og SF regering. Så indførte de brugerbetaling. Læs nedenfor.

  • Tandrensning. De statslige tilskud til tandrensning blev reduceret. Besparelse: 720 mio. kr. over fire år.
  • Tandlægekontrol. Tilskuddet til kontrolbesøg efter diagnostisk undersøgelse blev reduceret. Besparelse: 476 mio. kr. over fire år.
  • Lægemidler i håndkøb. Reduktion i tilskuddet for pensionister. Besparelse: 266 mio. kr. over fire år.
  • Høreapparater. Reduktion i tilskuddene til privat udleverede høreapparater. Besparelse: 538 mio. kr. over fire år.

    Brugerbetalingen skulle over fire år give statskassen to milliarder kr. i perioden 2013-2017. De svage og syge betaler. Socialdemokratisk politik anno 2013.



    Danske velfærdselsydelser til alle EU-borgere
    Af en eller anden mystisk grund har Danmark verdensrekord i velfærdsydelser. Det tiltrækker en del mennesker med forkerte intentioner. De kaldes nassere, gratister, snyltere og parasitter. Derfor indførte VK-regeringen ved lov i 2010 det såkaldte optjeningsprincip for at dæmme op for »velfærdsturisme«. Herved skal man have boet eller arbejdet i landet i mindst to år for at få ret til ydelserne. I Danmark med en befolkning på 5,5 millioner forsørger 45 pct. svarende til knap 2,5 millioner arbejdende mennesker de andre 55 pct. Så beskeden en arbejdsstyrke kan ikke forsørge resten af verden. Det er logik for selv den største tåbe. Men sådan ser man ikke på sagerne i svindelforetagendet EU, Det Radikale Venstre og Socialdemokraterne.
    I april 2013 gav EU-kommissionen via en embedsmand Danmark besked på at følge EU-reglerne på området. Og så rettede S-R-SF-regeringen straks ind. Uden nogen form for indsigelse på baggrund af gældende dansk lovgivning. Og uden at ændre lovgrundlaget. Det er brud på Grundlovens paragraf 20. Ikke en eneste telefonsamtale eller mail blev afsendt fra Christiansborg i den anledning. Dermed kan man valse ind i landet som jordbærplukker eller tage et studiejob og eksempelvis hæve børnecheks til sine børn. Selv om hele flokken bor i Polen. Og selv om børnene bor hos en fraskilt ægtefælle. Pengestrømmen fortsætter efter endt arbejde i landet. I 2014 hævede østeuropæerne børnechecks for 31 millioner kr. årligt. Nu skal lille Danmark igen forsørge hele verden.
    I 2013 var ca. 1.900 personer under optjeningsprincippet. De nye regler medførte øjeblikkelige ekstraudgifter på 15 millioner kr. årligt. Og det bliver kun værre. Danske virksomheder begyndte nu at annoncere efter østeuropæisk arbejdskraft med børnepenge som en del af lønpakken (social dumping). På den måde kan de spare på egne lønudgifter. I 2011 arbejdede 69.500 østeuropæere i Danmark. I 2013 var antallet steget til 87.758 (47.394 herboende og 40.364 pendlere). Og i 2016 var antallet eksploderet til 106.000. En potentiel bombe under de danske velfærdsydelser. I Polen får man årligt 19.900 kr. i dagpenge og i gennemsnit 68.000 kr. som industriarbejder. I Danmark kan en polak arbejde en enkelt måned og derefter hæve 31.560 kr. til sine tre børn i Polen. En polsk familie kan således leve udelukkende af børnechecken.
    I december 2013 søgte pressetjenesten hos Socialdemokraterne aktindsigt i dokumenter fra VK-regeringens håndtering af loven om »optjeningsprincippet« fra 2010. Man fandt ud af, at embedsmændene havde advaret de borgerlige politikere om lovens konflikt med EU-reglerne på området. Advarslen blev ignoreret. Nu mente sosserne at have en møgsag på Venstre og Konservative. En pressemedarbejder kontaktede derfor Berlingske med sagen med henblik på offentliggørelse. Herefter ventede man spændt i sossernes kaffeklubber. Men Berlingske søgte nu selv om aktindsigt i papirerne med efterfølgende udlevering af 456 siders materiale. Den 5. marts 2014 havnede sagen så i avisen. Og den ramte sosserne i nakken. Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha!!
    SR-regeringen fraveg ivrigt dansk lovgivning uden indsigelse til fordel for EU-regler. Danske skatteydere betaler verdens højeste skat. Velkommen til landet, hvor alle EU-borgere kan nyde livet på første klasse uden at yde. Se fakta om børnepenge nedenfor (2014):

  • Børn op til to år: 17.616 kr. årligt.
  • Børn i alderen 3-6 år: 13.944 kr.
  • Aldersklassen 6-18 år: 10.980 kr.
  • Ca. 685.000 danske statsborgere modtager årligt børnechecks for 14 milliarder kr.

    Og hvorfor nu denne overdrevne velvilje over for velfærdsturisme? Fordi Gucci-Helle (A) planlagde et topjob i EU. Det fik hun naturligvis ikke. Læs i øvrigt: Velfærdsturisme og Løgnen om børnechecken


    SR-regeringen begik Grundlovsbrud




    Kinesisk besøg i 2012, 2013 og 2014
    Den 14-16 juni 2012 havde Danmark statsbesøg af den kinesiske præsident Hu Jintao. Forinden havde kinesiske embedsmænd holdt møde med PET og Københavns Politi om sikkerhedsforanstaltninger og etikette under besøget. Deres præsident måtte nemlig ikke »tabe ansigt«. Eksempelvis måtte han kun mødes med personer på højeste politiske niveau. Og han måtte ikke blive konfronteret med demonstrationer og tibetanske flag. Kineserne bad altså det officielle Danmark om at tilsidesætte Grundlovens paragraffer. Så rettede embedsmæmnd, politi og politikere tilsyneladende krybende og spytslikkende ind efter de skøre krav. Og efterfølgende ville ingen indrømme ulovlighederne. I tre år afviste flere ministre, Rigspolitiet og Københavns Politi ethvert kendskab til en operationsbefaling om at fjerne demonstranter og flag fra præsidentens kortege. Det endte med en kommissionsdomstol i 2016 til udredning af tingene. Læs nedenfor.

    Den kinesiske præsident ankom i 2012 med en delegation på 200 mennesker ledsaget af to danske F-16-fly. I lufthavnen blev han modtaget af musikkorpset fra Den Kgl. Livgarde og regentparret (lange Grethe og prinsgemalen). Dagen efter stod den på sightseeing i Købehhavns Havn med Kongeskibet. Herefter statsbanket på Christiansborg. Gucci-Helle og Mogens-momsfri (Folketingets formand) fik ham på næsten tomandshånd. Her lovede han guld og grønne skove og nye handelsaftaler for over 300 millioner kr. Det viste sig efterfølgende at være luftfrikadeller og kinesisk vindkylling. Hvad foregik der ude i byen??
    I alt 1.000 politibetjente var blevet udkommanderet. Nu stod de i sorte strækbukser, pressede skjorter og nypudsede sko for at forhindre enhver tænkelig fornærmelse af kineserne. Her tænkte man især på den kinesiske besættelse af Tibet. En journalist blev anholdt ved Den Lille Havfrue og herefter tilbageholdt i flere timer for at opsætte et flag med teksten »hvad vil de gøre, hr. diktator?« I samme område forsøgte asiatiske mænd i jakkesæt at afskærme en kvinde med et lille Tibet-flag. Hun blev herefter slæbt væk af danske betjente og sigtet for narkobesiddelse. En journalist fra Ekstra Bladet blev anholdt for at ophænge en avisforside med kritik af Kina. En 60-årig mand stod alene i Kgs. Have med et flag med påskriften »Denmark supports Tibet«. Han blev straks omringet af tre betjente, som ulovligt tilbageholdt ham og konfiskerede hans flag. Demonstranter og journalister blev smidt væk fra Christiansborg Slotsplads. Agressive betjente konfiskerede folks medbragte små tibetanske flag. En ung kvinde med et lille flag blev brutalt skubbet væk fra området. »Det er vel ikke ulovligt at stå her med et tibetansk flag.....« - udtalte hun. »Jo, i dag er det.....« - svarede den tydeligt agressive og vrede betjent. På Højbro Plads samlede 60 personer sig lovligt for at vise bannere og flag. De blev omringet og afskærmet af fire mandsskabsvogne. Da kinesernes kortege kørte gennem byen, blev alle tilstedeværende fredelige borgere så vidt muligt holdt på lang afstand. I dagene før besøget havde politiet betalt et rengøringsfirma en mindre formue for at fjerne Kina-kritisk grafitti fra kinesernes kørselsrute. Det er ikke løgn.

    Den 4-7 juni 2013 var den kinesiske politiker Yu Zhensheng på visit i Danmark for at kigge på mulige investeringer i grøn energi. Forinden havde kineserne udkommanderet 21 kinesiske studerende i Danmark til at hylde Zhensheng på ruten gennem byen. De havde desuden fået som opgave at skærme ham for andre aktivister (kilde: rapport fra Københavns Politi). Og så gentog grundlovsbruddene sig. En enkelt mand havde taget opstilling med et tibetansk flag i en græsrabat ved Avedøreværket i København. Så ankom en mandskabsvogn fuld af betjente. Manden blev forvist til et område 400 meter væk ledsaget af den langsomt kørende politibil. Efterfølgende stillede han sig op ved en rundkørsel. Så ankom en motorcykelbetjent. Han stillede sig op foran manden en halv meter væk. En gruppe på 12-15 herboende kinesere tog fredelig opstilling iført T-shirts med kinesisk og svensk påskrift på Amalienborg Slotsplads. De blev af politiet bedt om at forlade stedet.

    Den 11. juni 2014 åbnede man et nyt kinesisk kulturcenter på H.C.Andersens Boulevard i København. En journalist fra Radio24syv med et tibetansk flag på sin T-shirt blev fjernet fra fortovet af politiet.

    Ifølge Grundlovens § 79 har »Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at samle sig ubevæbnede......« Politiets fremfærd under kinesernes tre besøg var altså i direkte strid med Grundloven. I tiden efter besøgene opstod der spredt kritik af myndighedernes håndtering af offentligheden især under besøget i juni 2012. Ekstra Bladet søgte om aktindsigt den 15. juni 2012 i korrespondancen mellem Statsministeriet og og politiet og mellem Statsministeriet og Justits- og Udenrigsministeriet. Hvem havde aftalt hvad med hvem? Så gik der panik i jakkesættene. Efter ni mystiske udsættelser havde man i maj 2013 endnu ikke fået aktindsigt. I februar 2014 fik en demonstrant Byrettens ord for at have været ulovligt anholdt af politiet efter at have fremvist et tibetansk flag under præsidentbesøget.
    I september 2015 dømte Østre Landsret det ulovligt, at politiet tilbageholdte den 60-årige mand med flaget i Kgs. Have i juni 2012 under præsidentens besøg. Under retssagen påstod ledelsen i Københavns Politi, at man ikke kunne identificere de tre involverede betjente. Desuden var 247 personer blevet udsat for ulovlige indgreb. Og i august 2012 i et svar til Retsudvalget fra Københavns Politi havde man påstået, at »på intet tidspunkt har det været på tale, at indsatslederen, delingsføreren eller andre politifolk med ledelsesansvar har givet demonstranter besked om, at de ikke måtte anvende flag eller bannere«. Men alt var naturligvis løgn. En af betjentene stod selv frem i Politiforbundets fagblad i sept. 2015 og fortalte om episoden. »Skal vi tage flaget fra dem eller hvordan?« - spurgte en betjent kammandocentralen. »Tag flaget fra dem. Kom.....« - blev der svaret. Efterfølgende forsøgte Ekstra Bladet at få en kommentar om ulovlighederne hos den daværende ansvarlige justitsminister Bødeskovlen (A). Han krøb straks i flyverskjul og henviste i en SMS til justitsministeriet i den nye V-regering.
    Gentagne gange under fire forskellige justitsministre i tre år afviste politikerne og den københavnske politiledelse, at man havde arbejdet under en generel instruks om at gribe ind over for borgere med tibetanske flag. Og denne besked blevet givet videre flere gange i Folketingets Retsudvalg. Sidste gang af justitsminister Søren Pind (V) den 18. september 2015. Han viderebragte tilsyneladende politiets løgne. Herefter eksploderede sagen op i hovedet på både politichefer og politikere.
    I en hidtil ukendt e-mail fra juni 2012 afsendt til Justitsministeriet den 1. oktober 2015 fra Københavns Politi kan man læse i en operationsbefaling, at »det er PET´s opfattelse, at kineserne ikke er bekymret for præsidentens sikkerhed under opholdet i Danmark, men det er meget afgørende for dem, at »de ikke taber ansigt« ved konfrontation med demonstrationer el. lignende..... politiaktion 04-01 foretager patruljering / opklaring ved objekter og eskorteruter, og sikrer at evt. demonstranter ikke kan ses fra eskorten og objekter, ligesom de ej heller skal have mulighed for at bringe sig i en position, som er synlig fra eskortruten og objekter.« I en anden mail til chefpolitiinspektøren i maj 2013 kunne man læse, at »sidst vi havde besøg af en højtstående kineser, var der forholdsordrer om at demonstrationer og lignende absolut ikke måtte ses fra eskorten eller ved objekter... en restriktion, der mig bekendt blev overholdt til nærmest nidkært med anvendelse af den fornødne magt.....«
    Nu forelå der en slags dokumentation for myndighedernes bevidste Grundlovsbrud. Derfor nedsatte justitsminister Søren Pind (V) i sept. 2015 den såkaldte Tibet-kommission til udredning af sagen om politiets fremfærd under kinesernes besøg i 2012, 2013 og 2014. Nu skulle Villy Søvndal (SF), Morten Bødeskov (A), Mette Frederiksen (A), Holger K. Nielsen (SF), Martin Lidegaard (R), tidl. PET-chef Jakob Scharff og politidirektør Johan Reimann afhøres. En advokat politianmeldte formanden for Politiforbundet for falsk vidneforklaring i retten. Desuden blev en politiinspektør, vicepolitiinspektør og en politikommissær fyret fra deres stilling og forflyttet til andet arbejde for at lyve i By- og Landsret og anmeldt til politiklagemyndigheden DUP af politidirektøren i København. »Der var ikke nogen instrukser fra overordnet side om, at personer, der stod med tibetanske flag, skulle fratages disse.....« - udtalte vicepolitiinspektøren i retsbogen fra 22. august 2013. »Der var ikke særlige hensyn eller instrukser, der skulle tages højde for i forbindelse med dette statsbesøg.....« - udtalte politikommissæren ved samme afhøring. I oktober 2016 blev de to politichefer sigtet for at have løjet i retten.

    Torsdag den 3. oktober 2016 indledte Tibet-kommissionen sine afhøringer af 58 vidner herunder seks tidl. ministre. Og nu viste det sig ret hurtigt, at der ikke var overensstemmelse mellem betjentenes og politiledelsens syn på virkeligheden. Seks af de afhørte pegede på vicepolitiinspektøren som den »motivator« med ansvaret for sikkerhed, der havde lavet operationsbefalingen om at kineserne skulle afskærmes fra tibetflag og demonstranter. »Vi tåler ikke dumme situationer..... I har den vigtigste opgave, nemlig at hindre utilsigtede happenings og demonstrationer..... - skrev han i e-mails til to indsatsledere med besked om, at »besøget indvarsler en særligt vital opagve« og at »politiet muligvis kan opnå lidt bevillingsmæssig medvind hos politikerne, hvis statsbesøget forløber gnidningsfrit«. Hans overordnede chef (politiinspektøren) kendte intet til disse befalinger. Og nu blev det afsløret, at PET havde haft gentagne forberedende møder med hoffet om præsidentens besøg i 2012. Derfor blev kongehusets tjenende ånder bedt om at møde til afhøring hos kommissionen.

    Hvem gav ordre til at begå ulovligheder?

  • Statsminister Gucci-Helle?
  • Justitsminister Bødeskovl?
  • Johan Reimann i Københavns Politi?
  • PET?
  • Udenrigsministeriet?
  • Kongehuset?

    Efter statsbesøget mente politikerne at have fået lovning på nye samhandelsaftaler med kineserne for over 300 millioner kr. Men det hele var som sædvanligt en omgang varm luft. Kinesere er nemlig født med et gen for påtaget høflighed. De smiler og bukker under alle omstændigheder. Herefter sker der ikke mere. Ved fremtidige statsbesøg må danske politikere gøre kineserne opmærksomme på, at i Danmark skal politikere og politi overholde Grundloven. Som konsekvens må man ikke forhindre demonstrationer og politisk kritik. I modsat fald må kineserne blive væk. Er det virkeligt så svært?

    Grundlovsbrud anno 2012, 2013 og 2014




    Ulønnede praktikpladser hos sosserne
    I april 2013 lavede man en SU-reform med besparelser på SU´en på to milliarder kr. som tilskyndelse til hurtigere studieforløb. Danske studerende fjoller mere rundt end studerende i resten af Europa. Den fest betaler skatteyderne. Men hvad gør sosserne selv?
    I april 2013 søgte Socialdemokraterne på Christiansborg 10 ulønnede studerende til praktikophold 37 timer ugentlig. Som en slags forklaring skulle opholdet kunne meritoverføres som en del af et efterfølgende studieforløb. Men den gik ikke. Et sådant ophold kan kun meritere 15 ECTS-point svarende til et halvt semester (tre måneder). Dermed vil man få sin studietid forlænget stik imod partiets officielle politik (kilde: BT, april 2013). Hvad kalder man det?

    Hykleri




    1. maj 2013
    Gucci-Helle meldte afbud som taler og gæst på arbejderbevægelsens kampdag onsdag den 1. maj 2013 i Fælledparken i København. På trods af en invitation fra LO. Det skulle være helt normalt, når der samme år (november) er kommunalvalg i byen. Den siddende overborgmester (teflon-Frank) fik derved mulighed for at udbrede sine egne valgoplæg med fri hash og forbud mod købe-sex. Den samme situation afholdt hende ikke fra at tale fra den store scene i Fælledparken kl. 18:20 den 1. maj 2009. Men hvad var den virkelige grund til afbuddet i 2013?
    Ganske enkelt. Gucci turde ikke gå på scenen af angst for at blive buuuhet ud og ramt af æg. I april 2013 lå Socialdemokraterne med en vælgertilslutning på kun 14,5 pct. Det var lavere end Dansk Folkeparti. Desuden havde hun netop gennemført en upopulær SU-reform finanseret ved nedsættelse af selskabsskatten, en kontanthjælpsreform med skærpede krav til ledige og en lock-out af 60.000 lærere i samarbejde med Kommunernes Landsforening.
    Gucci-Helle flygtede til Odense, Middelfart, Horsens og Aarhus. Men det hjalp hende ikke det mindste. På Tangkrogen ved Aarhus og i Randers blev der fløjtet, buuuhet og råbt ad hende til den helt store guldmedalje. Ingen kunne høre talen. På vej væk fra pladsen blev hun oversprøjtet med vand. Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Hendes forgænger uld-i-mund havde også et anstrengt forhold til 1. maj i Fælledparken. Læs: Løgnen om efterlønnen
    Teflon-Frank (S) og Anette Wilhelmsen (SF) fik også deres (velfortjente) bekomst i Fælledparken. Her lavede Enhedslistens lakajer ballade. Læs: 1. maj 2013



    Gucci kræver Nescafé i forsvarets fly
    Som statsminister har man lov til på skatteydernes regning at leje et af forsvarets fly til tjenesterejser overalt i verden. Typisk en Challenger-jet. Det koster ca. 32.000 kr. i timen. I december 2012 kostede det 437.156 kr. for et smut til Bruxelles, Oslo og Paris. Men denne luksus er ikke nok for Gucci-Helle.
    Den 15. februar 2013 bad en såkaldt VIP-koordinator om Nescafé Cappucino, Nescafé Latte Macchiato og Nescafé Original i portionsposer til Gucci-helle til hendes flyvetur med Challenger-flyet to dage senere. En medarbejder på Flyvestation Aalborg gjorde opmærksom på, at det måtte man ikke indkøbe på grund af en kontrakt hos forsvaret med kaffeproducenten BKI. Sektionschefen indkøbte alligevel den specielle Nescafé. Men han begik den fejl at indkøbe kaffen i glas og ikke i små poser. VIP-koordinatoren belærte herefter sektionschefen om statsministerens specielle ønske om små kaffeposer. »Det kan ikke være rigtigt, at vi skal hoppe på den måde, blot fordi vi skal flyve med statsministeren.....« - udtalte en afdelingsleder fra flyvestationen i en intern e-mail (kilde: BT, marts 2013).
    Det lykkedes ikke BT at få en kommentar om kaffe-sagen hos Statsministeriet. Naturligvis ikke. Den slags pjat er kun forbeholdt højrøvede medlemmer af europæiske kongehuse og vanartede rock-stjerner med skøre vaner. Nu meldte Socialdemokraternes Gucci-Helle sig ind i klubben. På skatteydernes regning forstå´s. Damen kunne ikke drømme om at medbringe sin egen Nescafé.



    Ingen grundværdistigning til Gucci-Helle
    Ifølge en undersøgelse foretaget af Boliga.dk i januar 2013 er 38 pct. af SKAT´s vurderinger af villaer og rækkehuse og 35 pct. af vurderinger på ejerlejligheder baseret på fejlskøn. Vurderingerne er sat 20 pct. for lavt eller for højt i forhold til handelsprisen. Altså et generelt fejlskøn på 40 pct. Men hvem er de uheldige i denne sammenhæng? Hvem får sin bolig vurderet for højt? Er det statsministeren? Næeh, nej.
    Ægteparrets grund på Kuhlausgade på Østerbro i København blev i 2009 vurderet til 657.000 kr. af SKAT. I 2011 var vurderingen den samme med en uændret grundskyld på 21.562 kr. Dermed slap de for den voldsomt stigende grundskyld, som næsten alle københavnske grundejere blev påført. I 2011 steg grundskylden i København med 42 pct. Frem til 2019 betyder det en grundskyldsstigning på gennemsnitlig 16.000 kr. for husejere (kilde: Ekstra Bladet, jan. 2013). Men det gælder tilsyneladende ikke for statsministeren. Er det ikke mystisk??
    Læs i øvrigt: Boligskat - fup og fidus



    Gucci-Helle og Sarah Jessica Parker
    I januar 2013 deltog Gucci-Helle som statsminister i ceremonien omkring Nobels Fredspris 2012 til EU i Oslo. Efter uddelingen af prisen steg hun ind i en ventende limousine. Pludselig fik hun øje på den amerikanske skuespiller Sarah Jessica Parker (Sex and the City) i færd med at skrive autografer på fortovet. Så steg Gucci hurtigt ud igen. »Hej, jeg er Danmarks statsminister.....!!« - råbte hun til skuespilleren. Herefter fik hun også en autograf (kilde: Ekstra Bladet).
    Gucci-Helle brugte sin statsministertitel for at få en autograf. Rød stue anno 2013. Hvad bliver det næste? Vil hun bruge titlen for at kommer foran i køen hos bageren?? I december 2013 lavede hun samme nummer til Nelson Mandela´ s begravelse i Sydafrika. Læs: Selfie og kendis-fiksering



    Gucci-Helle på Wikipedia
    Mange politikere har en profil på internetleksikonet Wikipedia. Men de vil ikke have deres kvajesager udstillet. Derfor får medarbejderne besked på at rette oplysningerne i chefens favør. Det er stik imod reglerne for leksikonet. I perioden april-juni 2011 gik en folketingskandidat for socialdemokraterne ind og rettede Gucci-Helles oplysninger 23 gange. Ægteparrets »skattesag« blev eksempelvis omdøbt til »BT´s skattesag«.
    Læs i øvrigt: Wikipedia



    Løgnen om udlændingepolitikken
    I 2010 som indledning til valgkampen i 2011 proklamerede Gucci-Helle, at hun »ikke kunne drømme om at gå over mod en lempeligere udlændingepolitik«. Det var løgn. Da S-R-SF-regeringen blev dannet efter valget i september 2011, lempede de udlændingepolitikken på adskillige væsentlige områder. Som konsekvens steg antallet af asylansøgere straks med over 2.000 i perioden 2011-2012 med et rekordstort antal på 6.000.
    S-R-SF-regeringen lempede udlændingepolitikken på flg. områder (kilde: Ekstra Bladet):

  • Pointsystemet blev fjernet. Nu var det ikke længere nødvendigt at kunne dokumentere en uddannelse eller en tidl. jobsituation i hjemlandet for at få ophold. Desuden blev medborgerskabsprøven fjernet.

  • Sprogkravet for permanent ophold blev lempet. Prøven »Dansk 1« blev nu minimumskrav.

  • Alderskravet blev lempet fra 28 til 26 år. Det såkaldte tilknytningskrav for familiesammenføring blev nu udhulet.

  • Asylansøgerne fik lov til at bo og arbejde uden for asylcentrene efter seks måneders ophold i Danmark.

  • Starthjælpen blev fjernet (overførselsindkomst lavere end kontanthjælp og dagpenge for indvandrere).

  • Kravet om bankgaranti ved familiesammenføring blev lempet fra 100.000 kr. til 50.000 kr.

  • Gebyrer for forskellige ansøgninger blev fjernet. Eksempelvis gebyrer for ansøgning om asyl, familiesammenføring og humanitær opholdstilladelse.

  • Stemmeretten blev lempet. Indvandrere fik nu stemmeret til kommunal- og regionrådsvalg efter tre års ophold i Danmark.

    Det hellige land Sverige har de mest lempelige krav for asylansøgere i Europa. I 2012 modtog svenskerne næsten 40.000 asylansøgere. Naturligvis. Læs i øvrigt: Asylansøgerne



    Løgnen om billigere kollektiv trafik
    Både før, under og efter folketingsvalget i september 2011 lovede Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti billigere kollektiv trafik. I hovedstaden skulle prisen på klippekort reduceres med 25 pct. og prisen på periodekort reduceres med 40 pct. Prisen på de to kort skulle reduceres med 20 pct. i resten af landet.

    Den 22. februar 2012 udtalte Gucci-Helle:
    »Busser og tog er den vigtigste transportform for en stor gruppe mennesker.... Derfor giver vi den kollektive trafik en håndsrækning ved at sænke priserne med 500 millioner kr......«

    I januar 2013 steg billetpriserne på bus og tog med op til 10 pct. Et kort til alle zoner til 10 ture i hovedstadsområdet steg fra 455 kr. til 490 kr. Et kort til tre zoner til 180 kr. steg til 200 kr. Stik imod alle de gyldne løfter.
    Den 11. december 2012 besøgte Gucci-Helle et bibliotek på Amager. I den anledning kunne vælgerne stille spørgsmål. Ekstra Bladet spurgte damen om prisstigningerne på bus- og togbilletter. Og så rendte hun fra alt. »Det var faktisk SF, der lovede det. Ikke os.....« - udtalte hun til alles forbløffelse.
    Vi gentager:

    Politikerne er fulde af løgn




    I en skattekælder sort som kul
    Under en afhøring af en skattedirektør i Skattesagskommissionen i november 2012 blev det oplyst, at en fagdirektør havde fundet et hidtil ukendt notat i en papkasse i den mørke kælder hos SKAT. Ifølge notatet havde socialdemokratiets ledelse i 1999 henvendt sig til SKAT for at pålægge Gucci-Helle dansk skat mod hendes vilje. I oktober 1999 havde hun bosat sig i Bruxelles med sin familie i anledning af sit nye job som EU-parlamentsmedlem (1999-2004). Nu ville hun betale den lavere belgiske skat. Partiledelsens reaktion var en et led i en aftalt politisk strategi for at dæmme op for det vanvittige pengemisbrug i EU. Socialdemokratiske parlamentsmedlemmer skulle have bopæl i Danmark og betale dansk skat. Men Gucci-Helle ville ikke være med. Til sidst måtte hun dog bøje sig og betale dansk skat. Selv om hun rent skatteteknisk ikke var skattepligtig i Danmark.
    Sosserne har et problem. Deres partiformand og statsminister ønsker højere skatter og afgifter for den danske befolkning. Men hun vil ikke selv betale skat. I Finansloven for 2013 forhøjede S-R-SF-regeringen indkomskatterne med 2,4 milliarder kr. I al hemmelighed hævede de det »skrå skatteloft« som en kompensation for ophævelse af fedt- og sukkerafgifterne. Skatteloftet sikrer et maksimalt skatteniveau på 51,5 pct. på de høje indkomster. Nu forhøjede man niveauet med 0,2 pct. til 51,7 pct. Det betød skattestigninger for 450.000 mennesker. Men luskeriet blev opdaget.



    Barselsorlov til mænd
    I S-R-SF-regeringsgrundlaget fra september 2011 ville regeringen arbejde for at øremærke tre måneders barselsorlov til mænd. Nu skulle fædrene tvinges på orlov. Mænd og kvinder skulle nu også ligestilles på dette område. De røde faner vajede smukt i sensommerbrisen. Ikke et øje var tørt.
    I januar 2012 stillede ligestillingsordføreren fra Venstre statsminister Gucci-Helle et naturligt spørgsmål. Ville regeringen gå forrest med hensyn til den tvungne barsel? Kommer det også til at gælde de mandlige ministre? Gucci-Helle svarede: »Barselslovgivningen gælder ikke for ministre, da ministre ikke er lønmodtagere i barselslovgivningens forstand. Regeringen har ikke fastlagt nogen særlige retningslinjer for ministres barsel, heller ikke for så vidt angår de mandlige ministre«.
    Hvad kalder man det?

    Ynkeligt hykleri


    I oktober 2011 og oktober 2012 blev to af regeringens ministre fædre. Blev der afholdt tre måneders barsel i den anledning? Læs: Nicolai »underskud« og Morten Ø (R)



    Dagpengereformen
    Den 25. maj 2010 indførte VK-regeringen sammen med Dansk Folkeparti den såkaldte dagpengereform. Hermed reduceres dagpengeperioden fra fire til to år. I løbet af 2013 blev omkring 30.000 arbejdsløse ramt af reformen. De stod altså pludselig uden dagpenge. Kun omkring 10.000 af disse kunne i stedet få kontanthjælp. Gucci-Helle var kold i sommervarmen i august 2012. Der var ikke råd til at justere på reformen. Nu måtte de arbejdsløse finde sig et job.
    Hvorfor var Gucci så kold? Det er der en ganske simpel forklaring på. Hvis hun en dag ryger ud af Folketinget, så får hun eftervederlag i mindst to og maksimalt tre år. Herefter kan hun melde sig arbejdsløs i to år. Hun har nemlig meldt sig ind i en A-kasse. Dermed kan hun score en fed indkomst i op til fem år uden at røre en finger. Skrigeskinken (A) har samme ordning.



    Fjern ferie- og helligdage
    I foråret 2012 oplevede befolkningen det absolutte lavmål af nutidig dansk politik. S-R-SF-regeringen ville afskaffe et par hellig- eller feriedage for at forøge arbejdstiden og tjene fire milliarder kr. til statskassen. Ingen forstod den logik. Folk skulle arbejde mere i en tid med 162.000 arbejdsløse. Hvorfor sendte man ikke de arbejdsløse i arbejde i stedet for at fjerne de få helligdage fra hårdt arbejdende mennesker? Det ville de rundtossede sossere naturligvis ikke svare på.
    Fredag den 8. juni 2012 mødtes regeringen, LO og repræsentanter fra arbejdsgiverne i LO-paladset på Islands Brygge i København til de såkaldte trepartsforhandlinger. Alle troede, at aftalen var i hus. Men Dansk Metal ville ikke være med til at pille ved hverken helligdage eller lønmodtagernes surt sammensparede feriedage. Så blev Gucci-Helle fornærmet. Nu truede hun med en forringelse af velfærden i stedet for. Samtidig faldt vælgertilslutningen for Socialdemokraterne til 16-17 pct.

    Man skal helt tilbage til år 1770 for at finde en lignende vanvidspolitik. Her fjernede tossede politikere 11 gamle helligdage for at forhindre druk, hor og spil. Mariæ renselsesdag, Sankt Hansdag, 3. juledag, 3. pinsedag, 3. påskedag, Helligtrekronersdag, Maria bebudelsesdag, Maria besøgelsesdag, Mikkelsdag, Allehelgensdag og Taksigelsesdag blev afskaffet.

    Befolkningen opretter en ny helligdag, når de inkompetente socialdemokrater ryger ud af Folketinget. En ny Taksigelsesdag.



    Udgifter til fly
    I perioden september 2011 - maj 2012 brugte Gucci-Helle 3.769.669 kr. på flybilletter (inkl. embedsmænd). Eksempelvis brugte hun 220.308 kr. på et chartret fly mellem København og Paris for en endagstur for at mødes med speedy Sarko. Til sammenligning koster samme flyvetur på business class med SAS godt 7.000 kr. for en enkelt person (kilde: Ekstra Bladet).



    De bredeste skuldre
    Efter Gucci-Helles valgsejr den 15. september 2011 fik vi den gang på gang. »De bredeste skuldre skal bære mest«. Det betyder, at de økonomisk mest velstillede skal aflevere flest penge i statskassen.
    Man kan udtrykke det samme synspunkt på andre måder. De flittige skal aflevere penge til de dovne. De sparsommelige skal aflevere penge til dem, der har brugt pengene. De mest hårdtarbejdende skal knokle for dem, der dovner på sofaen.
    Socialisterne har en helt speciel opfattelse af retfærdighed. Stalins soldater marcherer stolt frem under de smældende røde faner. Imens andre knokler og betaler.



    Eksplosion i skatter og afgifter
    Af en eller anden mærkværdig grund tror alle socialdemokrater, at man kan løse alle verdens problemer ved at forhøje skatter og afgifter. Da S-R-SF-regeringen fik regeringsmagten efter valget i september 2011, havde Danmark verdens højeste skattetryk. Efter nogle få måneder med den socialistiske regering blev det endnu højere. Deres første finanslov i 2012 medførte årlige skattestigninger på fem milliarder kr. og dermed en årlig skattestigning for en almindelig familie på knap 5.000 kr. samt 4.000 flere arbejdsløse.
    Højere skatter medfører højere arbejdsløshed på grund af forringet konkurrenceevne over for udlandet. Men det er socialistiske regeringer kolde over for. De forhøjer bare skatter og afgifter!!!



    Løgne i Sass-sagen
    I adskillige år var Sass Gucci-Helles højre hånd på Christiansborg. Han bankede folk på plads. Deraf øgenavnet »slå først, Frede«. Hans barske fremfærd skulle dog bringe ham i problemer. Op til folketingsvalget den 15. september 2011 blev han kørt i stilling som finansminister i en kommende rød regering.
    Efter valgsejren blev Gucci-Helle interviewet i TV2 den 29. september 2011. »Jeg har talt med Henrik Sass i morges, hvor han fortalte mig, at han ikke længere står til rådighed som minister i en kommende regering, netop på grund af den her baggrund, at han ikke kan blive sikkerhedsgodkendt.....« - udtalte hun. PET laver en sikkerhedsvurdering af alle potentielle ministre. Nu ville de altså ikke sikkerhedsgodkende Sass ifølge Gucci. Derfor havde han selv trukket sig som ministeremne. Det var hele to løgne i samme udtalelse.
    Aftenen forinden den 28. september 2011 blev Sass kaldt til møde hos Gucci-Helles personlige rådgiver på Østerbro i København. En embedsmand og en partifælle (senere finansminister) var også til stede. Her blev Sass konfronteret med PET´s anmærkninger. Og her fik han besked på at trække sig som ministeremne, fordi han ikke kunne blive sikkerhedsgodkendt af PET. Det var løgn. Ordren kom i virkeligheden fra Gucci-Helle. Og han trak sig ikke frivilligt dagen efter. Det var også løgn.
    I september 2012 kom Gucci-Helle uforvarende til at indrømme løgnene. I et åbent samråd i Folketinget mandag den 24. september gentog hun flere gange, at PET slet ikke laver en sikkerhedsgodkendelse af kommende ministre - men blot en vurdering. På baggrund af denne bestemmer statsministeren suverænt, hvem der bliver - og ikke bliver - ministre. »Det er mig, der bestemmer..... der er ikke nogen (PET) sikkerhedsgodkendelse af ministre.....« - udtalte hun.
    Desuden påpegede hun et par gange, at det er hende alene og ikke PET, der udpeger ministre. »Det kan man læse i Grundloven.....« - afsluttede hun triumferende. Men ifølge paragraf 14 er det kongen, der står for dette job. Hendes bemærkning er tilsyneladende i strid med Grundloven. Her har vi et spørgsmål til statsministeren:

    Hvilken specifik paragraf i Grundloven henviser Gucci-Helle til? Hvor står det i Grundloven, at det alene er statsministeren, der udpeger ministre?

    I maj 2012 var vælgertilslutningen i meningsmålingerne faldet til omkring 20 pct. Så gik der panik i sosserne. Gucci-Helle ringede til Sass og indsatte ham som gruppeformand den 8. maj. Hermed var han igen inde i varmen efter at have været sat i skammekrogen. Læs: Henrik Sjus Larsen



    Eksplosion i kommissioner og udvalg
    I den syv måneder lange periode fra folketingsvalget i september 2011 til april 2012 eksploderede antallet af støttepædagog-foranstaltninger til 29 nedsat af S-R-SF-regeringen. Det drejede sig om to undersøgelseskommissioner og 27 støtteudvalg til forarbejdelse af lovforslag. Til sammenligning nedsatte VK-regeringen kun 12 af slagsen i samme tidsrum efter valget i 2001.

    Gucci-helles to undersøgelseskommissioner: Irak-kommissionen og skattekommissionen

    Enhver regerings kompetancer kan måles på antallet af støttepædagoger, udvalg og kommissioner. Et højt antal betyder usikkerhed og inkompetance. Hvis tingene kører af sporet, så kan politikerne altid smøre ansvaret af på embedsmændene. Ofte bruger man mange millioner kroner på fuldstændig ligegyldige konklusioner. Intet problem. Skatteyderne betaler.



    Statsministeren i ulovlige parkeringer
    Onsdag formiddag den 25. april 2012 fik Gucci-Helle lyst til en kop kaffe. Privatchaufføren parkerede ulovligt ministerbilen halvvejs inde på en cykelsti på Vesterbrogade i København. På en strækning med »standsning forbudt« markeret tydeligt med et vejskilt. De forbipasserende biler og busser måtte krydse dobbelt optrukne linjer og køre over i den modsatte vejbane for at passere. PET-bilen holdt ulovligt bagved. Statsministeren og to embedsmænd spankulerede herefter ind på Baressos Kaffebar. Episoden blev fotograferet. I flere minutter holdt bilerne ulovligt til fare for cyklister og den øvrige trafik.
    »Ingen kommentarer......« - gentog Gucci-Helle igen og igen, da Ekstra Bladet spurgte ind til ulovlighederne. Hun slap også for en bøde. Københavns Politi skrev efterfølgende i en mail til avisen, at »der har på det pågældende tidspunkt været politi til stede, der har vurderet, at det i situationen var i orden at parkere på den måde. Københavns Politi ser derfor ingen grund til at gå yderligere ind i sagen«. I 2014 gentog ulovlighederne sig. Gucci skulle en tur i Imperial Bio for at se en film. Ministerbilen og PET-støttepædagog-bilen blev parkeret drøn hamrende ulovligt på fortovet rundt om hjørnet over for Vesterport Station.
    Gucci-Helle og de unge naive PET-barnepiger behøver altså ikke overholde dansk lovgivning. Hvorfor skulle andre så gøre det??



    Skrivebordet
    Efter folketingsvalget den 15. september 2011 blev Gucci-Helle statsminsiter. Så opstod der et problem i statsministerkontoret. Forgængerens skrivebord var for lavt til hendes lange ben (bilags-Lars måler kun 1,67 m. i højden). Et snedkerfirma blev tilkaldt. De forhøjede bordet med ni cm. ved hjælp af otte specielt fremstillede messingforlængelser. Det kostede 13.050 kr. inkl. moms. Men det var ikke godt nok til damen. Et skrivebord fra Paustian blev herefter indkøbt. Det blev et hæve-sænke-bord med bordplade i sipo mahogni og stel i pulverlakeret stål i PO 40-serien fra PO Inventar A/S. Dertil et hæve-sænke-sidebord til computeren. Den samlede pris løb op i 50.750 kr. Med 23 pct. rabat kom regningen til skatteyderne til at lyde på 39.077 kr.
    Siden Thorvald Staunings (A) statsministertid (1924-26 og 1929-42) har der stået et vitrineskab med bøger i kontoret. Det var ikke fint nok til Gucci. Det historiske skab blev smidt til opmagasinering (kilde: Ekstra Bladet).



    Den grønne energiplan
    Umiddelbart efter at sosserne havde fået regeringsmagten i sept. 2011 satte de sig sammen og opfandt en ny skat. De kunne ikke andet. Skatten blev maskeret bag udtrykket »Den Grønne Energiplan«. Fra 2012 skal alle husstande betale en ekstra årligt energiafgift på 2.000 kr. Fra 2030 skal alle fossile brændstoffer være udfaset. Herefter skal man bruge alternative energiformer som solenergi, biobrændsel og jordvarme. Fra 2020 bliver der forbud mod at fyre med olie og gas. Det vil især ramme de 739.000 husstande, som pr. 2011 anvender olie- (340.000) og gasfyr (399.000). De skal investere omkring 150.000 kr. i nye varmeanlæg, rør og radiatorer.
    Sosserne klappede i hænderne. Nu skal befolkningen fandeme føle smerten.



    EU-formandsskab 2012
    I de første seks måneder af 2012 havde Danmark med Gucci-Helle i spidsen formandsskabet i EU´s Ministerråd. Så skulle der festes. Onsdag den 11. januar 2012 inviterede hun til mad, drinks og underholdning med symfoniorkestret og DR-pigekoret i DR-koncerthuset på Amager. Regeringens ministre, folketingsmedlemmerne og 500 gæster fra erhvervslivet og centraladministrationen var inviteret. Formanden for EU-kommissionen og EU-parlamentet mødte op. Desuden den polske premierminister Donald Fusk.
    Stedet var pyntet med blomster for 17.950 kr. En konferencier fik fik 40.000 kr. De samlede udgifter løb op i 598.617 kr. Den regning blev tørret af på skatteyderne (kilde: B.T., jan. 2012).
    I anledning af formandsskabet havde man fået fremstillet et logo hos et reklamefirma. Det kostede lige 1,5 million kr.



    Gucci-Helle gik rejseamok
    På tre måneder i perioden oktober - december 2011 brugte Gucci-Helle som statsminister 1,4 million kr. på at leje Forsvarets fly til 14 udlandsrejser i europæiske lande. Timeprisen for leje af et fly ligger på 32.000 kr. Til sammenligning brugte bilags-Lars (V) som statsminister 2,9 millioner kr. på 17 chartrede udlandsrejser i hele 2010 (kilde: B.T., jan. 2012).



    Kinnock´s fødselsdag i dansk ministerbil
    Ifølge reglerne må statens tjenestebiler ikke bruges til formål, der er tjenesten uvedkommende. Hvis bilen alligevel benyttes, så beskattes man af forbruget. Men i 2011 lempede Statsministeriet reglerne til fordel for Gucci-Helle.
    Torsdag den 29. december 2011 fejrede hun sin mands 42-års fødselsdag på restaurant FIAT på Kgs. Nytorv i København sammen med de to døtre. En begivenhed, der er tjenesten totalt uvedkommende. Familien ankom i ministerbilen med chauffør. Den ventede herefter udenfor under middagen. Og bragte efterfølgende familien hjem igen. Den store luksusbil foran restauranten vakte opmærksomhed. Og sagen havnede i medierne (kilde: B.T.). Hvilken undskyldning skulle man nu hive frem fra skuffen?
    Jooohhh. Ifølge Statsministeriet havde sikkerhedsfolkene (PET) ønsket at kunne komme i kontakt med chaufføren i den bil, som transporterede statsministeren. Derfor ville det være upraktisk at bruge en Taxa. PET-folkene blev altså så befippede og nervøse over smutturen på 3-4 km. fra boligen på Østerbro til Kgs. Nytorv, at de absolut måtte være i kontakt med chaufføren. Det lyder ganske utroligt. Mon ikke denne forklaring var konstrueret til begivenheden. Under alle omstændigheder slap Gucci-Helle for at betale skat af forbruget. Og det er jo overordentligt vigtigt for damen. Hun vil helst ikke betale skat.
    Fra nu af kan alle ministre bruge deres tjenestebiler til fester, fødselsdage, golfture, luderbesøg mv. Der er jo tale om et »sikkerhedsspørgsmål«. Uhhhha. Uhhhha.



    Kinnock´s fødselsdag på Marienborg
    Ved Bagsværd Sø nord for København har skatteyderne stillet Marienborg til rådighed for den til enhver tid siddende statsminister til bolig og repræsentative formål. Og deres ægtefæller nyder også godt af ordningen.
    Den 1. januar 2012 afholdt dronning Margrethe nytårstaffel for regeringens ministre i Christian VII´s Palæ på Amalienborg. Gucci-Helle mødte op i sin fineste kjole. Imens modtog ægtemanden Kinnock ministrenes ægtefæller og samlevere til fejring af sin 42-års fødselsdag kl. 19:00 på Marienborg. Da nytårstaflet hos dronningen var forbi, kørte de festklædte ministre til fest samme sted.
    Middagen stod på torsk med peberrod og bacon med sennepssauce, hummer i kaviar med basilikum, foie gras med stegte æbler, portvin og pighvar, oksetournedos samt chokoladekage. Det hele blev skyllet ned rød- og hvidvin, øl og drinks, kaffe og cognac. Festen sluttede kl. 00:00 (kilde: B.T.). Herefter kørte enhver til sit.
    Spørgsmålene er nu. Hvem betalte mad og drikke til denne private sammenkomst? Blev ministerbilerne brugt stik imod reglerne til denne for tjenesten uvedkommende begivenhed?



    Vedtagelse af tilbagetrækningsreformen
    Onsdag den 21. december 2011 vedtog S-R-SF-regeringen den tilbagetrækningsreform med forringelse af efterlønnen, som VK-regeringen havde skruet sammen.
    Fra 2014 bliver efterlønsalderen hævet gradvist frem til 2017, hvor man kan få efterløn som 62-årig. Fra 2018 til 2023 hæves grænsen yderligere, hvorved efterlønsalderen bliver 64 år. Man kan herefter kun få efterløn i tre år. Og evt. andre pensionsordninger modregnes i beløbet. I øvrigt stiger aldersgrænsen for folkepension til 67 år.



    Flere ministerier og spindoktorer
    Den 3. oktober 2011 dannede Gucci-Helle ny rød regering med Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti. Og straks eksploderede udgifterne på god gammeldags socialdemokratisk facon. Man oprettede fire nye ministerier (23 ialt) med hver en minister. Desuden eksploderede antallet af spindoktorer (støttepædagoger og barnepiger). Udgifterne inkl. løn til disse ekstra mennesker løber årligt op i ca. 24,7 millioner kr. Mange af dem blev rekrutteret fra andre stillinger i regeringspartierne. Til sammenligning brugte VK-regeringen (2001-2011) 17 millioner kr. årligt til 18 af disse overflødige dovenpetere.
    Gucci-Helle ansatte en personlig særlig rådgiver til en årsløn på 1.158.498 kr. plus 11,4 pct. i skatteyderbetalt pension. Vedkommende går under navnet »Helle-hviskeren«. Han har været stik-i-rend-dreng og båret hendes tasker siden 2007. Desuden har han været kæreste med »gedens« (A) datter. Dertil kom udgifter til embedsmænd, rådgivere, kontorpersonale, indretning og diverse logistik. Fire ministerier koster mindst 20 millioner kr. årligt pr. stk. svarende til mindst 80 millioner kr. Intet problem. Skatteyderne betaler. På samme tidspunkt gik man i gang med at fyre over 1.500 embedsmænd i ministerierne.

    Udgiftsberegning fra Stats- og Finansministeriet (oktober 2011):

  • Fire ministre: 4,8 mio. kr.
  • Fire ministerielle spindoktorer: 3,4 mio. kr.
  • En ekstra spindoktor til Gucci-Helle: 1,2 mio. kr.
  • Tre ekstra spindoktorer til vice-, finans- og udenrigsministeren: 3,0 mio. kr.
  • Fem ekstra spindoktorer til Koordinationsudvalget: 4,7 mio. kr.

    Samtidigt lavede man et lønloft for spindoktorerne. Statsministerens rådgivere får højest 1.040.000 kr. årligt eksklusive pensionsbidrag. Udenrigs- og finansministerens rådgivere højest 920.000 kr. årligt. Rådgivere for ministre i Koordinationsudvalget højest 835.000 kr. årligt. Rådgivere for øvrige ministre højest 735.000 kr. årligt. I gennemsnit tjener en støttepædagog 950.000 kr. årligt. I 2014 viste tal fra Finansministeriet en samlet årlig udgift på 236 millioner kr. til statslige spin-, kommunikations- og pressefolk.



    Skatteforhøjelser
    Socialdemokraterne har kun to ting på den politiske dagsorden. Højere skatter og en større offentlig sektor. På den måde mener de at kunne løse alle problemer. Forstå det, hvem der kan.
    Efter folketingsvalget den 15. september 2011 dannede sosserne regering med Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti. Og hvad skete et par måneder efter? Den 12. november 2011 besluttede de i finansloven for 2012 at forhøje skatter og afgifter med fem milliarder kr. Eksempelvis blev cigaretter, slik og sodavand pålagt nye afgifter. Det rammer den økonomisk svageste stillede del af befolkningen. Desuden blev hustandsomdelte reklamer fra 2013 og frem pålagt afgifter på 400 millioner kr.



    Løgnen om Svendborg Sygehus
    Den 24. januar 2011 stod Gucci-Helle frem på TV2/Fyn og udtrykte sin støtte til bevarelse af akutfunktionen på Svendborg Sygehus. Den 5. oktober 2010 havde partiets fynske gruppeformand udstedt en skriftlig garanti på det samme. Men efter valget i sept. 2011 rendte de begge fra løftet. Akutfunktionen på sygehuset skulle lukke. I Folketingets spørgetime onsdag den 9. november 2011 påstod Gucci, at hun altid retter sig efter beslutninger taget af de lokale regionsråd. Og Region Syd havde endnu ikke truffet beslutning om at lukke funktionen, da hun udtalte sig i januar 2011. Men det var løgn. Rådet tog denne beslutning allerede den 13. december 2010.
    »Jeg udtrykte mig ikke helt præcist...... det beklager jeg......« - udtalte hun et par dage efter. Hun ville altså ikke indrømme løgnen.



    Over 100 løgne og løftebrud på 100 dage
    I valgkampen op til folketingsvalget den 15. september 2011 fik den på alle tangenter med løfter til vælgerne. Sosserne lovede »Ny ærlighed i dansk politik«. »Løftepolitik«. »Samarbejdspolitik«. »Fair Løsning«. »Kend vores politik«. »Fair Forandring«. »Fair Løsning 2020«. De særlige højtbetalte rådgivere havde skruet alle flosklerne sammen. Alt kunne lade sig gøre. Stalins røde lejesvende marcherede frem under de smældende røde faner med gaver til befolkningen. Men alle blev snydt. Den nye S-R-SF-regering fik verdensrekord i løftebrud allerede 14 dage efter valget. I de første 100 dage af regeringstiden blev det til 100 løgne og løftebrud. Og i januar 2012 var alle de falske løfter og svulstige pressemeddelelser fjernet fra deres websites. Et ræve rødt løgne-regime anno 2011. »De er plattenslagere.....« - udtalte rottweileren (V) i TV2 News fredag den 13. september 2013.
    Værs´go. Over 100 valgløfter, som ikke blev til noget:

  • Efterlønnen skal bevares som i Velfærdsaftalen.
  • Tilbud om deltidsarbejde for offentligt ansatte, der planlægger efterløn.
  • Ny erhvervsstøttepolitik.
  • 1-2 dages frist for kvittering for modtagelse af ansøgning om investeringer for over 1 mio. kr.
  • Ændringer af planloven skal tilbageføres.
  • Bedre rammevilkår for danske virksomheder.
  • Kredit i skatten for biotek-virksomheder.
  • EU-formandsskabet skal tildeles yderligere 100 mio. kr.
  • 75 mio. kr. til fond til udvikling af virksomheder i yderkantsområder.
  • Lån til små og mellemstore virksomheder i yderområder skal finanseres af renter fra Bankpakke 2.
  • Afskaffelse af Konkurrenceankenævnet. Sø- og Handelssretten overtager sagerne.
  • Grunde til alment byggeri skal sælges til under markedspris.
  • Uafhængigt konkurrenceråd og administrative bøder.
  • Ingen nye offentlige investeringer ved samtidige skattestigninger.
  • Flyttetilskud til svage beboere og lavere husleje til ressourcestærke tilflyttere.
  • Ingen skattefinanserede velfærdsstigninger.
  • Offentliges ansattes ytringsfrihed skal sikres af et nævn.
  • Maksimalt 12 ugers frist på afgørelser på erhvervsrelevante ansøgninger.
  • Loft over renter på SMS-lån.
  • Kickstart for boligmarkedet med fritagelse for afgifter og boligskat i afgrænset periode.
  • Omsætningsafgift på aktier på 0,25 pct. af kursværdien.
  • En mia. kr. til klimainvesteringer for danske virksomheder.
  • Forbedret indsats for ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere.
  • Miljøudviklings- og demonstrationsprogram til 200 mio. kr. årligt.
  • Obligatoriske 2-dages sikkerhedskurser.
  • Lokalt omsættelige kvælstofkvoter.
  • Lettere adgang til A-kasser og halvering af karensperioden.
  • Forenkling af landbrugets miljøgodkendelser.
  • Gennemgående kontaktperson ved erhvervsrelevante ansøgninger.
  • Ledige over 30 år skal uddannes på dagpenge. Maks. tre års uddannelse.
  • Begrænsning af lukkedage i daginstitutioner for 500 mio. kr.
  • Skattestoppet på boliger skal ophæves fra 2016.
  • Trepartsforhandlinger inden to måneder om øget beskæftigelse sv. til 15 mia. kr.
  • Skævheder i boligsikringsydelser afskaffes.
  • Hver kommune skal have et socialt opdragelsesnævn.
  • 1 pædagog ekstra i de 300 mest socialt belastede institutioner.
  • Løntilskud til 1.000 akademikere på højeste dagpengesats.
  • Hjemmebesøg til nybagte forældre og ret til en nats indlæggelse efter fødsel.
  • Bioraffinaderi i Kalundborg.
  • Vækstplan for Region Nordjylland.
  • Straksafskrivning på 100 pct. for virksomheders investering i nye maskiner fra 2012.
  • Tilskud til miljøbiler.
  • Seniorordning med tilskud til ansatte over 60 år i den offentlige sektor.
  • Mulighed for tilkøbsydelser for offentlig og privat hjemmepleje og madservice.
  • Letbane i Odense.
  • Oprettelse af en frivillighedsminister.
  • Huslejenedsættelser for erhverv og forretninger.
  • Nye erhvervsforskningscentre for 500 mio. kr. i frie midler.
  • Ekstraskat på to mia. kr. fra banker og finansielle virksomheder.
  • 40 pct. kvinder i virksomhedsbestyrelser.
  • I »Fair Løsning 2020« lovede S-SF millionærskat på 6 pct. og bankskat, hvis de vandt regeringsmagten.
  • S-SF lovede at indføre en passagerafgift på 75 kr. ved flyrejser fra danske lufthavne.
  • S-SF lovede at bevare Integrationsministeriet.
  • Boligpakken skal gennemføres.
  • Besparelser på »børnechecken« skal annulleres.
  • Maksimalt 24 elever pr. klasse i folkeskolerne.
  • Bærbar computer til alle folkeskoleelever.
  • Obligatorisk efteruddannelse af lærere i skoler med tosprogede børn.
  • Læsekurser for dårligt læsende elever efter 2. klasse.
  • To lærere i dansk og matematik fra 0-3´ klasse i folkeskolen.
  • Gratis mad til skolebørn.
  • Obligatorisk forklæde til rygere på plejehjem.
  • Social retssikkerhedskommission.
  • Uddannelsesgaranti for indsatte i fængslerne.
  • Afsoningsplan inden for syv dage.
  • To mia. kr. til forbedring af folkeskolen.
  • Ansættelse af »skolefeer« på alle folkeskoler.
  • Dårlige skoleledere skal have en fyreseddel.
  • Penge til investeringer i køkkener i folkeskolerne.
  • Penge til privatskoler som motivering til optagelse af svage elever.
  • Interaktive tavler til alle folkeskoleklasser.
  • Hjemmeundervisning af uartige børn.
  • 135 mio. kr. til tandlægebesøg for unge og mindre bemidlede.
  • Børneombudsmand.
  • Iværksætterhus til elever og studerende.
  • Flere ungdoms- og ældreboliger. Kommunal grundkapital reduceres fra 14 til 7 pct.
  • Stigning i standardfradraget for dagplejere.
  • Kandidatpant for studerende, som fraflytter Danmark.
  • Oprettelse af 100 helhedsskoler uden forældrebetaling.
  • SU-bonus på 20.000 kr. til kandidater med færdiggjort uddannelse på normeret tid.
  • Kommission til behandling af erstatning for voldsofre.
  • Oprettelse af en hashkommission.
  • Automatisk fartkontrol medførende besparelser på 300 mio. kr.
  • Skattelettelserne i topskatten skulle annulleres.
  • I hovedstaden skulle klippekort være 25 pct. billigere og abonnementskort 40 pct. billigere.
  • Uden for hovedstadsområdet skulle abonnementskort være 20 pct. billigere.
  • Gratis sundhedstjek ved det fyldte 40, 50 og 60 år.
  • Forøgelse af pensionisttillæget med 5.000 kr. årligt.
  • Forøgelse af alle indkomstoverførsler med 2.000 kr. årligt.
  • 100 mio. kr. til lægeambulancer og 50 mio. kr. til elektroniske journaler.
  • Varighedsbegrænsningen på sygedagpenge skulle ophæves.
  • Et psykiatriministerium skulle oprettes efter en valgsejr.
  • 25 mio. kr. årligt til sundhedshuse for læger på lejebasis.
  • 100 mio. kr. til maksimal ventetid på 30 min. på skadestuerne.
  • Videnscenter for forebyggelse og sundhedsfremme.
  • Loft over skattefradrag for pensionsopsparinger over 100.000 kr.
  • Loft over fradrag for fagforeningskontingent ophæves.
  • Beskæftigelsesfradraget øges med 6.000 kr. pr. år.
  • Reduceret vægtafgift for biler i udkantsdanmark.
  • Folk skal arbejde 12 minutter mere pr. uge.
  • Afskaffelse af 24-års-reglen.
  • Gratis HPV-vaccine til drenge.
  • Bedre normering i daginstitutionerne.
  • Lavere husleje i den almene boligsektor og økonomisk hjælp til andelshavere og lejere.
  • Ægtefælleafhængighed for førtidspensionister afskaffes.
  • Lavindkomstgrupper skal have et gratis tandlægechek.
  • Ingen patienter skulle ligge på hospitalsgangene.
  • Flere ambulancer til udkantsområderne.
  • Palæstina skal anerkendes som selvstændig stat.
  • Hjemmeværnet skal reduceres og sammenlægges med Berdsskabsstyrelsen.
  • Forsvarskommandoen skal sammenlægges med Forsvarsministeriets departement.
  • Før valget bakkede Gucci-Helle i TV2 Fyn (januar 2011) op om en bevarelse af akutmodtagelsen på Svendborg Sygehus. Gruppeformanden Carsten Hansen (boligminister sept. 2011) udstedte en skriftlig garanti. »Jeg afgiver hermed løfte om, at akutfunktionen på Svendborg Sygehus skal bevares, hvis Socialdemokratiet kommer til magten ved næste valg« - stod der i en erklæring udsendt på folketingets officielle papir på folketingets åbningsdag den 5. oktober 2010. Men efter valget den 15. sept. 2011 løb de begge fra løftet.
  • Før, under og efter valget lovede man en betalingsring i København. Det blev ikke til noget.

    Jo mindre man lover, desto større succes får man....!




    Grænsekontrol afskaffet i 2011
    Knap havde Gucci-Helle sat sig i statsministerstolen før hun kvajede sig. I 2009 var hun varm fortaler for en skærpet kontrol ved den dansk-tyske grænse. Schengenaftalen havde medført en invasion af kriminelle bander til Danmark. I maj-juni 2011 gik VK-regeringen så i gang med at skærpe kontrollen med flere toldere. Men da Gucci blev statsminister, fik hun pludselig den stik modsatte holdning. Nu skulle den skærpede grænsekontrol afskaffes. Hun rejste til Bruxelles og fik ros af EU-kommissionens formand. Nu kunne de kriminelle bander fra hele Europa igen tage på uhindret tyvetogt i Danmark.



    Gucci-Helle parkerede ulovligt
    Socialdemokraternes Gucci-Helle fra Ishøj er for fin til at gå og bruge de offentlige transportmidler. Når hun går på indkøb få hundrede meter fra rækkehuset på Østerbro, så bruger hun den leasede bil. Og hun skider højt og flot på parkeringsreglerne.
    En eftermiddag i april 2010 skulle hun handle ind i Irma på Østerbrogade 135 ca. 446 meter fra privaten. Hun smed bilen fra sig lige uden for forretningen. Her var der busholdeplads og en tydelig gul kantstribe. Altså »parkering forbudt«. På den anden side af gaden var der masser af parkeringsplads. En tilfældigt tilstedeværende fotograf tog et billede af bilen. Og Gucci måtte efter folketingsvalget den 15. september 2011 indrømme den ulovlige parkering (kilde: Ekstra Bladet).



    Hykleri om børnetilskud
    Før folketingsvalget i september 2011 hylede og skreg sosserne om skævheden ved, at de velhavende får »fattigdomsydelser«. De rigeste danskere får årligt offentlige ydelser for 3,4 milliarder kr. Heraf er 300 millioner kr. børnetilskud.
    Men hvad skete efter valget, da Gucci-Helle blev statsminister? Da afviste de at røre ved børnetilskuddet til de rigeste. De ville overhovedet ikke tale om en indkomstregulering. Og hvorfor nu det? Fordi damen selv får 21.168 kr. årligt i tilskud til sine to børn. Og fordi ministrene i den røde S-R-SF-regering pr. 2011 fik ialt 320.000 kr. i børnetilskud. Javel, ja. Hvad kaldes det?

    Hykleri




    Gucci-Helle i valgkamp 2011
    Fredag den 26. august 2011 udskrev bilags-Lars (V) folketingsvalg til afholdelse torsdag den 15. september 2011. Gucci-Helle iklædt rød frakke gik dagen efter i gang med at føre valgkamp på amerikansk facon ved at gå fra dør til dør i Valby og tale med arbejderklassen. Sådan havde Barack Obama i USA nemlig vundet valget. Da medierne var kørt, var der ingen grund til at fortsætte. Det regnede. Herefter listede hun hjem i byggeforeningshuset til 3,68 millioner kr.
    På Christiansborg blev der afholdt et strategimøde mellem Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Det radikale Venstre. Nu skulle alle sejl sættes til. Nu skulle de »rigtige« ting siges. Lå der nogle kedelige sager og dampede i skabene? Alle kiggede på hinanden. Nej, nej. Alle sad med snehvid samvittighed. Indtil torsdag den 8. september 2011 en uge før valget. Da bragte B.T. en ny afsløring om Gucci-Helles skatteforhold. Det viste sig, at hun uretmæssigt havde fået sin mands skattefradrag i perioden 2000-2008 svarende til en fortjeneste på op til 150.000 kr. Det havde hun holdt hemmeligt for alle.
    I øvrigt blev hendes ægtemand holdt helt uden for valgkampen. Og hvorfor nu det? Fordi sosserne ville indføre en såkaldt millionærskat. En ekstraskat til foretagsomme hårdt arbejdende mennesker. Og ægtemanden betaler ikke skat i Danmark. Derved sparer ægteparret mange hundrede tusinde kroner om året. Det skulle der ikke rodes op i under valgkampen. I øvrigt blev millionærskatten ikke indført.



    Betalingsringen i København
    På et tidspunkt fostrede Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti en idé om en betalingsring uden om København for at begrænse de mange biler i byen. En lignende trafikregulering har man i London og Stockholm. En forårsrapport i 2006 fra Det Økonomiske Råd udregnede et overskud på to milliarder kr. på en sådan ordning. Det var betinget af en afgift på 40 kr. i myldretiden og 25 kr. resten af døgnet. Men Socialdemokraterne var imod. I perioden 2001-2010 stemte sosserne fire gange imod et beslutningsforslag om en betalinsring stillet af de to partier. Den socialdemokratiske ordfører proklamerede, at der aldrig vil komme en sådan betalingsordning i Danmark. Og hvad skete?
    Den 16. maj 2011 fremlagde sosserne og SF den politiske plan »Fair Løsning« med en betalingsring med et forventet overskud på to milliarder kr. årligt. Og under valgkampen op til folketingsvalget den 15. september 2011 lovede de at oprette betalingsringen, hvis de vandt regeringsmagten efter valget. Men nu havde de nedjusteret afgifterne til 25 kr. kl. 5-9 om morgenen og 25 kr. kl. 15-18 for at køre ind og ud af byen. Altså 50 kr. om dagen svarende til ca. 11.000 kr. om året for mange pendlere. Men underligt nok skulle man stadig kunne få et overskud på ca. to milliarder kr. om året. Det stod i det senere regeringsgrundlag. Og det var naturligvis det rene og skære fuskeri med økonomien i projektet.
    »Der er to ting, som bliver til noget. Det ene er hjælpepakken til boligmarkedet, det andet er betalingsringen......« - udtalte Gucci-Helle euforisk den 17. september 2011 efter valget. Betalingsringen blev efterfølgende skrevet ind i regeringsgrundlaget. Sosserne og SF påstod herefter hårdnakket, at ordningen ville give overskud fra år 2020. Men Dansk Byggeri regnede ud, at overskuddet først ville komme fra år 2025. Op til år 2020 ville der være et akkumuleret underskud på ca. 7,3 milliarder kr. Og herefter ville overskuddet kun være på knap 800 millioner kr. årligt.
    Så fik de en god idé på Ekstra Bladet. Lad os udspionere Gucci-Helles transportadfærd. Ophavsmanden til betalingsringen. Bruger hun cyklen, bussen eller bilen de 5,2 km. mellem huset på Østerbro og Christiansborg? En frisk tur inden for betalingsringen på cykel på 22 minutter. Samme tur med bil tager også 22 minutter på grund af de mange trafiklys. Resultatet var som forventet. Hun bruger altid bilen. Den lille bil leaset på billig tysk moms. Hvad kalder man det?

    Hykleri


    Onsdag den 22. februar 2012 måtte Gucci-Helle skrotte betalingsringen. Baglandet og de socialdemokratiske omegnsborgmestre var imod. Man kunne ikke blive enige med SF om betingelserne. Dermed brød hun regeringsgrundlaget og tilføjede endnu et løftebrud til listen. Og Villy Sleepingvalley blev slagtet. Det var hans store mærkesag i valgkampen i september 2011. I stedet for en betalingsring aftalte man at afsætte en milliard kr. årligt til kollektiv transport. Af disse penge skal 500 mio. kr. bruges til billigere billetter i hele landet svarende til gennemsnitlige takstnedsættelser på 5-7 pct. Og 500 mio. kr. skal bruges på investeringer. Pengene skal hentes fra forhøjede registreringsafgifter på demo- og leasing-biler. Læs i øvrigt: Demo- og leasingbiler
    Gucci-Helle betragtede nederlaget som en sejr. »Det er altid en sejr, når man finder den rigtige løsning. Altså, vi har gjort det, vi siger, vi vil gøre som regering..... vi har lyttet.....« - udtalte hun til alles forbavselse. Partiets gruppeformand påstod, at man havde klaret sagen til »UG med kryds og bolle«.
    Efterfølgende oprettede man en »Trængselskommission« på 28 personer for at slippe ud af fiaskoen på en pæn måde. Den skulle komme med anbefalinger til trafikløsninger. I september 2013 forelå kommissionens rapport med blandt andet »roadpricing« og diverse forslag til en pris på 32-42 milliarder kr. frem til 2025. Det blev øjeblikkeligt afvist af regeringen. Fra start havde man ikke forestillet sig at ville anvende kommissionens arbejde i praksis.
    Vi griner.



    Millionærskat - ikke hos Gucci-Helle
    I valgkampen op til folketingsvalget den 15. september 2011 lovede sosserne at indføre en ekstraskat til millionærer, hvis de fik regeringsmagten efter valget. En ekstraskat på 5-6 pct. ved en årsindkomst på over en million kr. Skatteforhøjelsen blev alligevel ikke indført efter valget. Uvist af hvilken grund.
    Gucci-Helles mand har en årsindkomst på over en million kr. (1,25 mio. kr. pr. år). Så skal han vel også rammes af »misundelsesskatten«? Næææææeh, nej. Nej, nej. Han arbejder skam i udlandet. Ikke noget med millionærskat hos os. Det sparer ægteparret for mange tusinde kroner om året.
    Hvad kalder man det?

    Hykleri



    Sosserne stjal boligpakken
    Lørdag morgen den 20. august 2011 kunne man i Jyllands-Posten læse, at Gucci-Helle og hendes medløber Villy Sleepingvalley (SF) ikke agter at gøre noget ved stagnationen på det danske boligmarked med 88.000 usolgte ejerboliger. »Boligkrisen skal løses ved, at vi har fuldstændig ro på boligmarkedet. Intet nyt. Ingen nye låntyper. Det er vores besked til boligejerne.....« - udtalte Gucci. Samme eftermiddag deltog hun i bøsseparaden (Pride Parade) i København. Så ringede mobilen. Nogen havde opdaget, at VK-regeringen ville fremlægge en boligpakke med midlertidig suspension af tinglysningsafgift, kommunal grundskyld og og ejendomsværdiskat. For at stimulere folk til at handle bolig. Det var udtænkt på det Konservative sommergruppemøde i august 2011. Udspillet skulle offentliggøres af justitsministeren (K) (kødvaskeren) den kommende onsdag som en optakt til folketingsvalget i 2011. Det lød som et godt forslag. Så fik sosserne en god idé. Vi stjæler udspillet - på trods af, at vi mener det modsatte. Herefter lavede de et identisk forslag til offentliggørelse i TV samme aften. Det fik navnet »Nationalt Kompromis«. Sosserne vidste, at statsministeren (V) befandt sig i sommerhuset i Billund. Og justitsministeren (K) var borte fra København. Så ville de ikke kunne nå at komme på TV samme aften. Nu var der frit spil.
    En tidl. spindoktor ringede imidlertid fra TV2 til en nuværende presserådgiver for Venstre om sagen. Så gik man i total panik i Venstre. Nu var det fandeme med at komme først på TV. TV-bilerne kunne ikke nå frem til Billund før sendetid. Ville statsministeren køre dem i møde? Man undersøgte muligheden for at interviewe bilags-Lars (V) på en rasteplads på Fyn. Men det blev afblæst. I stedet kom han kl. 18:30 på DR´s TV-avis med nyheden via en skrattende mobiltelefon. Kl. 19:00 blev sossernes stjålne identiske udspil offentliggjort i TV2. Så blev man sure i Venstre. Finansministeren (rottweileren) kaldte det »plattenslageri og tyveri ved højlys dag«. Aldrig havde han oplevet noget lignende.
    Søndag morgen den 21. august bragte Berlingske et interview optaget fredag den 19. august med Gucci-Helle om boligsituationen. »Jeg tror, at man skal passe på med at lave snuptagsløsninger for boligmarkedet. Derfor vil min bedste opskrift for boligmarkedet være absolut ro......«
    Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Der blev sosserne taget på fersk gerning med fingrene i klejnedåsen. Virkelig morsomt.



    Mulberry-Helle
    Onsdag den 22. juni 2011 fløj Gucci-Helle med en delegation af andre toppolitikere til Benghazi i Libyen for at anerkende de libyske oprøreres overgangsråd NTC. I det store Hercules-fly sad hun sammen med partilederen fra Det Radikale Venstre iklædt skudsikker vest og stålhjelm. På gulvet stod hendes nye taske. En knaldrød Mulberry Bayswater til 6.000-9.000 kr.
    Mulberry-Helle har råd til kostbare tasker. Hendes mand betaler ikke skat i Danmark. Og hun betaler kun tysk moms på 19 pct. på sin leasede bil (læs nedenfor).



    Gucci-Helles huskesedler
    I 2009 lavede VK-regeringen de såkaldte »bankpakker« for at redde inkompetente banker under finanskrisen. I den anledning var partilederne inviteret til forhandlinger på Christiansborg. Gucci-Helle mødte uforberedt frem til møderne med en huskeseddel fra partiets politiske ordfører og finansordfører. Den sad hun så og læste op af. Det fik den daværende finansminister »bilags-Lars« (V) til at foreslå, at det ville være lettere, hvis hun kopierede huskesedlen og delte den rundt til alle.



    Familien Kinnock
    Gucci-Helles britiske svigerforældre er berygtede i England for deres hæmningsløse trang til at rage til sig af skatteydernes penge. Briterne taler om »Kinnock-forbandelsen« og familiens rejse med det »europæiske snyltetog«. Ægteparret menes at have tjent over 100 millioner kroner i løn, diæter og tillæg mv. via deres virke i EU-systemet. Ægteparret har to børn. Stephen Kinnock og Rachel Kinnock. De blev begge puttet ind i det velbetalte EU-system.

  • Hustruen, Glenys Kinnock, var i perioden 1994-2009 parlamentsmedlem og aktiv i den socialistiske gruppe. På enhver given foranledning foreslog hun flere og flere tillæg til EU-politikerne. Hun blev i 1994 afsløret i at fuske med mødediæterne. Hun stemplede ind til møderne - nogle af dem ikke-eksisterende - og forlod stedet få minutter efter. Hvert møde udløste en diæt på 1.500 kr. Dermed menes hun at have snydt sig til over 40.000 kr.
    I 2006 blev hun kritiseret for at have brugt offentlige midler til en luksustur til Barbados for at snakke om fattigdom i den underudviklede del af verden. På et tidspunkt blev hun kåret som den mest rejsende politiker i parlamentet med 206.000 km. Det udløste kilometerpenge uanset flybilletternes pris. Derved scorede hun en mindre formue.
    Da hun blev EU-parlamentsmedlem, ansatte hun datteren Rachel Kinnock som chef for sin EU-stab. En stilling, som hun ingen faglige forudsætninger havde for at bestride. Sønnen Stephen var blevet ansat som forskningsassistent i Bruxelles. På et tidspunkt blev sådanne familie-ansættelser forbudt. Man afslørede i 2005, at politikerne i toppen af det britiske Labour havde ansat stribevis af nære slægtninge i det politisk neutrale British Council i EU-systemet. Herefter blev datteren arrangementschef i Downing Street i London for premierminister Gordon Brown.

  • I perioden 1995-2004 var faderen, Neil Kinnock, EU-kommissær. Et år efter ansættelsens start blev sønnen, Stephen Kinnock, i 1996 ansat i British Council i Bruxelles. Samme år blev han gift med danske Gucci-Helle. I november 2004 blev faderen chef i British Council i Bruxelles. Umiddelbart efter i 2005 blev sønnen forfremmet fra »programme manager« til direktør i British Council i Sankt Petersborg i Rusland. Efter en middag hos nogle venner blev han stoppet af russisk politi på mistanke om sprutkørsel. Han nægtede at få taget en blodprøve med henvisning til sin diplomatstatus. Umiddelbart efterfølgende måtte han i hast forlade landet. Herefter blev han direktør for World Economic Forum (WEF) i Geneve i Schweiz i 2009. Det kom som en overraskelse for ham selv, idet han fik jobbet ud af 500 ansøgere. Men det er ikke så mærkeligt. Faderens mangeårige ven og tidl. premierminister fra Labour, Tony Blair, sad i bestyrelsen for WEF´s øverste ledelse - Foundation Board. I 2012 fik Stephen Kinnock nyt job i London som Managing Director i Global Leadership and Technology Exchange (GLTE) under den internationale tænketank XYNTÉO. Her skulle han som lobbyist skabe debat om CO2-udslip mellem politikere og virksomhedsledere.
    I 2011 skrev den britiske avis Daily Mail, at russerne tidligere havde spredt falske rygter om Stephen Kinnock´s seksualitet i britiske og danske aviser. Læs mere om dette under skattesagen: Homo / biseksualitet

  • Ægteparret Kinnock er via EU begunstiget med ikke mindre end seks forskellige pensioner svarende til et årligt beløb på ca. 1,6 million kr. (kilde: »Open Europe«). Neil Kinnock får desuden årligt 259.000 kr. i pension for sin tid i det britiske parlament. Ægteparret ejer en bolig ved Cardiff og London svarende til en værdi på ca. 20 millioner kr. I øvrigt har de ladet sig adle til hhv. baron og baronesse.

  • Gucci-Helle mødte sønnen, Stephen Kinnock, i Bruxelles. De morede sig i venners lag på de mange værtshuse i byen. Hun var ikke sen til at forstå betydningen af venskabet. Familien Kinnock kunne noget helt særligt med skatteydernes penge. De kunne få hendes politiske karierre til at køre i smør. Sønnen var jo blevet puttet ind de helt rigtige steder. I 1996 blev hun derfor gift med Stephen Kinnock. Den danske fagbevægelse slog koldbøtter i benovelse. FOA-formanden talte om »Socialdemokraternes nye stjernepar«.
    Der gik ikke lang tid, før den danske befolkning fik en forsmag på »Kinnock-familiens forbandelse«. I 1999 krævede Gucci-Helle særbehandling i forhold til dansk lovgivning efter at være blevet afsløret i at have overtrådt reglerne om CPR- og boligreguleringsloven. Læs: Gucci-Helle brød CPR- og Boligreguleringsloven
    I 2010 blev ægteparrets problemer med skattebetaling afsløret. Læs om »Skattesagen« nedenfor.

  • Fredag den 8. maj 2015 blev Stephen Kinnock med 15.416 personlige stemmer valgt ind i det britiske parlament for Labour. Partiet tabte i øvrigt valget til de konservative (232 mandater mod 331).

    Gucci-Helle lagde en snedig plan. Nu forstår man, hvorfor hun aldrig forhaster sig med noget som helst. Evig og altid nyder hun livet tilbagetrukket og afslappet i god afstand fra dagligdagens politiske problemer. På et eller andet tidspunkt arver ægteparret de mange dejlige millioner.



    Millionær-Helle
    Gucci-Helle får en årsløn på ca. 720.000 kr. Dertil kommer et tillæg for formandsposten på 200.000 kr. samt 90.000 kr. for en bestyrelsespost i Nationalbanken. Ialt en årsløn på ca. 1.010.000 kr. Ægtemanden (Kinnock) tjener ca. 1,25 million kr. årligt. Det bringer ægteparrets årsløn op på ca. 2,26 millioner kr. Pr. 2011 ejede parret desuden ejendomme for ca. 10 millioner kr. Læs nedenfor.

  • I forstaden Brent ca. tre kilometer fra Londons centrum købte parret i 2004 en 40 kvm. lejlighed til ca. 2,3 millioner kr. Den havde i 2011 en værdi på ca. 3,5 millioner kr. Den skulle angiveligt være udlejet.
    I august 2010 bad Skatteministeriet SKAT om at udlevere kopi af skøde, købstidspunkt og prioriteter for lejligheden. Oplysningerne blev hentet fra ægteparrets revisor og tilsendt ministeriets departementschef. Traktor-Troel´s (V) spindoktor Peter Arnfeldt skulle herefter have udleveret nogle af oplysningerne i en mail til en journalist på Ekstra Bladet den 4. august 2010. Det var i så fald et brud på forvaltningsloven.

  • I 2005 købte de sig ind med en andel på 362.500 kr. i det stråtækte bondehus Wilhelmsminde til ca. 1.450.000 kr. på Bogø. Andelen var i 2011 ca. 500.000 kr. værd. De andre andele ejes af to gymnasieveninder.

  • Ægteparrets 136 kvm. byggeforeningshus på Østerbro i København blev i 2004 købt for 3,68 millioner kr. Vurderingen i 2012 lå på ca. seks millioner kr. I oktober 2009 ønskede ægteparret begge at stå påskrevet skødet på huset. Ifølge den såkaldte »sommerhusregel« skal man have bopæl i landet el. have boet der i fem år i løbet af ens liv for at købe fast ejendom i Danmark. Hvis denne betingelse om bopælspligt ikke er opfyldt, skal man søge Justitsministeriet om tilladelse.
    Mr. Kinnock opfyldte som britisk statsborger ikke bopælspligten. Derfor afsendte Gucci-Helle den 14. oktober 2009 en e-mail til civilkontoret i Justitsministeriet med en ansøgning. Hun skrev blandt andet (kilde: B.T., juli 2010): »Min mand er i Danmark hver weekend fra fredag til mandag hele året rundt......«
    Justitsministeriet udbad sig efterfølgende yderligere oplysninger: »Er det muligt at få oplyst, hvor lang tid tilbage i tiden Deres ægtefælle har foretaget sine weekendbesøg i Danmark?«
    Tre dage senere svarede Gucci-Helle: »Selvfølgelig. Det har han siden 2004. Før var det mindre regelmæssigt, men dog således, at han var i Danmark 1-2 gange om måneden«
    Mr. Kinnock skulle altså siden 2004 årligt have opholdt sig 52 weekender svarende til 208 dage i Danmark. Det må siges at være en betydelig tilknytning til landet. Justitsministeriet gav da også sin tilladelse til, at Kinnock kunne stå som medejer af huset.
    I juli 2010 fortrød Gucci-Helle oplysningerne i sin mail. Nu havde ægtemanden kun opholdt sig 33 weekender om året svarende til 132 dage i Danmark. Dermed mente hun ikke, at han skulle betale dansk skat. De urigtige oplysninger til Justitsministetriet var en »sløset fejl«. Dermed mente hun ikke at have brudt lovgivningen. Ifølge denne er det strafbart at afgive urigtige oplysninger til offentlige myndigheder. VU (Venstres Ungdom) politianmeldte hende for dette forhold. Men i november 2010 frafaldt man at rejse sigtelse.
    I 2017 solgte parret huset for 8.150.000 kr. med en fortjeneste på 5 millioner kr. i forhold til købsprisen.

  • I 2015 blev SKAT afsløret i at have lavet en fejl i opdateringen af en stigning af grundskylden i et boligområde i København. Man havde ikke hjemmel til at rette op på fejlen. Derved sparede Gucci-Helle og Kinnock omkring 45.000 kr. frem til 2017. Læs: SKAT fejlede i opkrævning af grundskyld

    Igen mente Gucci-Helle sig berettiget til dispensation fra dansk lovgivning. Det må jo også gælde for alle os andre. Hvis man afgiver urigtige oplysninger, så skal man bare kalde det en »sløset fejl«. Så slipper man for straf. Hokus pokus.



    Tysk moms på leaset bil
    Den 7. oktober 2009 fremsatte skatteminister »Kristian kedelig (V)« et lovforslag i Folketinget. Forslaget gik ud på at lukke skattefidusen, hvorved man via en dansk forhandler kan lease en bil i Tyskland til den lave tyske moms på 19 pct. Alle folketingspolitikerne klappede i hænderne. Især sosserne. Nu skulle de velhavende ikke længere kunne smyge sig uden om den danske moms på 25 pct. Skatteministeriet beregnede, at den danske statskasse årligt gik glip af 183 millioner kr. på grund af fidusen.

    I maj-juni 2011 afslørede Ekstra Bladet, at Gucci-Helle den 13. oktober 2009 leasede en mørkeblå VW Polo Fox 1,4 hos Care Point i Glostrup. Altså seks dage efter fremsættelse af lovforslaget. Dette firma havde bilen fra Fleggard i Tyskland. Derved sparede Gucci-Helle seks pct. i moms i forhold på den danske moms på 25 pct. Hun skulle nemlig kun betale tysk moms på 19 pct. på den tyske bil. Hun sparede således godt 163 kr. pr. måned og 1.956 kr. pr. år. Den danske statskasse gik til gengæld glip af 680 kr. om måneden svarende til 24.480 kr. over de tre leasing-år.
    Den 30. oktober 2009 førstebehandlede Folketinget lovforslaget. Og den 3. december 2009 blev det vedtaget med bred tilslutning. Alle socialdemokrater stemte for forslaget. Nu skulle leasing-fidusen være ulovlig fra den 1. januar 2013. Og det var søreme heldigt for Gucci-Helle. Hendes leasing-kontrakt på 19 pct. tysk moms udløber den 28. oktober 2012. To måneder før fidusen bliver ulovlig. Hokus pokus.

    Den 31. maj 2011 var der afslutningsdebat i Folketinget op til den dejlige lange tre måneders sommerferie. Efter debatten stod en masse journalister parat for at udspørge Gucci-Helle om leasing-fidusen. »Jeg har leaset min bil i Care Point ude i Glostrup, og de har en aftale med et tysk selskab. Det hele kører efter reglerne.......« - udtalte hun. Vidste du godt, at du kun betaler tysk moms, ville journalisterne vide. »Det foregår efter reglerne. Jeg er glad for min bil...... jeg skal spise frokost nu......« - lød svaret. Herefter flygtede hun ind i en elevator.
    Samme dag i et interview i Jyllands-Posten påstod hun at være uvidende om, at bilen var leaset gennem et tysk selskab. »Jeg har leaset en bil hos en autoforhandler i Glostrup, og var ikke klar over, da jeg reagerede på det tilbud, at det foregik via en tysk forhandler.....« - udtalte hun. Men ifølge leasingkontrakten med hendes egen underskrift fremgår det klart, at bilen er lejet gennem Fleggard på Industriweg 10 i Harrislee i Tyskland. »Leasingydelse pr. måned inkl. MwSt. 19.00 pct.« - står der tydeligt i teksten. Og ifølge firmaets talsmand bliver kunderne altid gjort opmærksomme på disse forhold. Endvidere fremgår det i Carepoints annoncer (kilde: B.T.). Nu forsøgte Socialdemokraternes statsministerkandidat at lyve sig væk fra den pinlige virkelighed.
    Tre dage efter, fredag den 3. juni 2011, havde Gucci-Helle pludselig skiftet mening. Nu skrev hun til Ekstra Bladet, at hun blev klar over, at det var en Fleggaard-bil, da hun læste leasing-teksten. En 180 graders kovending. Nogle dage senere påstod hun at være uvidende om lovforslaget om at lukke skattehullet, da hun leasede bilen i oktober 2009.

    Partiets skatteordfører tordnede tidligere mod leasingfidusen. Brugere af ordningen var »samfundsnassere«. »Langt de fleste almindelige, hårdtarbejdende mennesker betaler deres skat og leaser deres biler som tilsigtet. Men der er også en lille del, der har meget, meget travlt med at smyge sig udenom. Det kan ikke være rigtigt, at de skal grine hele vejen til banken, fordi de smyger sig udenom......« - udtalte han helligt. Men da Gucci-Helle blev afsløret i at smyge sig udenom, var han pludselig blevet totalt mundlam. Efter nogle dage forsøgte han sig med en forklaring om, at hun nok ikke kendte det tyske ord for moms!!!!

    Sosserne mener, at de bredeste skuldre og de velhavende skal betale mest til velfærden. Men det gælder ikke deres egen partiformand. Ægtemanden betaler ikke skat i Danmark. Og hun vil ikke betale dansk moms på 25 pct. Hvad kalder man sådanne personer? Partiets skatteordfører kalder dem samfundsnassere. Vi tilføjer:

    Hyklere




    Skattesagen
    I tide og utide stiller Gucci-Helle sig op og forlanger, at vi skal værne om velfærdssamfundet og lade de velhavende betale mere i skat. Hun har selv foreslået en ekstraordinær millionærskat på seks pct. Men gælder dette hellige princip også Gucci-Helle selv? Naturligvis ikke. Den slags ulækre regler skal ikke gælde for den socialdemokratiske partiformand. Læs nedenfor.

  • Gucci-Helles ægtemand - Stephen Kinnock - er søn af den tidl. leder af det britiske arbejderparti Labour. Han er britisk statsborger og arbejdede i 12 år for den engelske stat som diplomat i British Council i Bruxelles, Sierra Leone og Skt. Petersborg i Rusland. I januar 2008 fængslede russerne ham kortvarigt for spirituskørsel. I januar 2009 fik han nyt job som direktør for den europæiske og centralasiatiske afdeling af World Economic Forums (WEF). Formålet med WEF er at bringe ledere fra kulturliv og erhvervsliv sammen med politikere i et debatforum for at forbedre verden. Arbejdstiden mandag til torsdag blev herefter tilbragt i en lille lejlighed i Geneve i Schweiz. Årslønnen lød på ca. 1,3 million kroner før skat. Og her kommer vi til problemet.
    Mr. Kinnock betalte 29 pct. i indkomstskat af sin løn i skattelyet Schweiz - og ikke 63 pct. i Danmark. Men 3-4 dage om ugen samt ferier og helligdage tilbragte han sammen med Gucci-Helle og de to børn i huset på Østerbro i København (kilde: Ekstra Bladet, november 2007). Huset står i øvrigt i Gucci-Helles navn. Dermed får hun dobbelt skattefradrag.

  • Ægteparrets skatteforhold skulle ifølge Gucci-Helle være skruet sammen helt efter reglerne. I 2007 påstod hun, at ægtemanden med arbejde i Rusland skulle betale skat i England, fordi han var engelsk diplomat. Efter yderligere omtale af sagen i pressen i juni 2010 (dagbladet B.T.) påstod hun pludselig, at han skulle betale skat i arbejdslandet Schweiz. Hendes mands skatteforhold var skam i overensstemmelse med de internationale regler. Af en eller anden »mystisk« grund mente hun, at ægtemandens millionhyre skulle holdes langt væk fra det danske skattevæsen. Er det ikke mærkeligt?
    Mr. Kinnocks skatteforhold blev herefter betvivlet af skatteeksperter. Hvis man tilbringer over 180 dage i Danmark pr. år, så skal skatten betales i Danmark. Gucci-Helle udtalte efterfølgende til Berlingske Tidende:

    »Vi har siddet og talt dage, det har vi aldrig prøvet før, men vi har talt alle hans dage op. Vi er kommet frem til, at han er i Danmark 33 weekender om året. Det vil sige, at de tal, der har været fremme om, at han hver weekend og alle ferier var i Danmark, har været forkerte«.

    Ifølge Gucci-Helle tilbringer ægtemanden altså kun 33 weekender svarende til 132 dage om året i Danmark. Dermed skal han ifølge reglerne ikke betale dansk skat.

  • Den 30. juni 2010 skiftede Gucci-Helle for tredje gang mening om ægtemandens skattebetaling. Nu ville han indlevere en selvangivelse til SKAT, hvor han med tilbagevirkende kraft fra januar 2009 skulle betale skat i både Schweiz og Danmark. Det nåede han lige før fristens udløb den 1. juli 2010. Alligevel påstod Gucci-Helle stadig, at alle regler var blevet overholdt. Tingene blev mere og mere mystiske. Hvorfor denne pludselige paradokse holdningsændring?
    Ganske enkelt fordi SKAT nu begyndte at undersøge ægteparrets skatteforhold. Ved selv at tilbyde at betale skat i begge lande kom de en evt. sag om skattesvindel i forkøbet. Det ville have ødelagt Gucci-Helles chancer for at blive statsminister.

  • Den 7. juli 2010 skrev ægteparrets revisor til SKAT København, at »da praksis vedrørende ophold er skærpet af Skatterådet og fulgt op af Landsskatteretten, så én dags arbejde skulle være tilstrækkeligt til ophold, har vi lagt til grund, at den fulde skattepligt er indtrådt.....« Revisoren regnede altså med, at Kinnock var skattepligtig. Han skulle blive overordentlig overrasket.

  • Torsdag den 29. juli 2010 blev Gucci-Helles sande mentalitet afsløret. B.T. havde fået aktindsigt i en e-mail afsendt fra hende den 14. oktober 2009 til Justitsministeriets civilkontor angående en ansøgning om at få sin mand som udenlandsk statsborger påskrevet husets skøde som medejer. Ifølge den såkaldte »sommerhusregel« skal man have bopæl i landet el. have boet der i fem år i løbet af ens liv for at købe fast ejendom i Danmark. Hvis denne betingelse om bopælspligt ikke er opfyldt, skal man søge Justitsministeriet om tilladelse. Man skal have en særlig tilknytning til Danmark. Ministeriet vurderer dette, og træffer afgørelse fra sag til sag.
    I e-mailen skrev Gucci-Helle:

    »Min mand er i Danmark hver weekend fra fredag til mandag hele året rundt......«
    Justitsministeriet udbad sig efterfølgende yderligere oplysninger: »Er det muligt at få oplyst, hvor lang tid tilbage i tiden Deres ægtefælle har foretaget sine weekendbesøg i Danmark?«
    Tre dage senere svarede Gucci-Helle: »Selvfølgelig. Det har han siden 2004. Før var det mindre regelmæssigt, men dog således, at han var i Danmark 1-2 gange om måneden.«
    Justitsministeriet gav herefter tilladelse.

  • I 2009 oplyste Gucci-Helle altså i to mails, at manden opholdt sig i Danmark 52 weekender svarende til 208 dage om året. Det stemte ikke overens med de 33 weekender (132 dage), som hun havde oplyst i 2010 under spørgsmålet om mandens skattebetaling. Med andre ord. I begge omgange havde hun givet de oplysninger, der passede hende bedst i den givne situation. Og dermed afgivet fejlinformation (løjet) i mindst eet af tilfældene. Det medførte, at VU (Venstres Ungdom) meldte hende til politiet. Det er ulovligt og dermed strafbart med op til fire måneders fængsel at afgive urigtige oplysninger til offentlige myndigheder (paragraf 163).
    Sagen eksploderede i medierne, mens ægteparret var på ferie i Frankrig. Et par dage efter returnerede de til Danmark. Fredag den 30. juli 2010 bedyrede Gucci-Helle i Kastrup Lufthavn, at der var tale om »en sløset fejl« angående oplysningerne i e-mailen til Justitsministeriet. Det rigtige tal var 33 weekender i Danmark.

  • Skattesagens juridiske aspekter blev varetaget af ægteparrets private revisor. Han regnede med, at Kinnock var skattepligtig i Danmark. »Da praksis vedr. ophold er skærpet af Skatterådet og fulgt op af Landsskatteretten, så én dag skulle være tilstrækkeligt til ophold, har vi lagt til grund, at den fulde skattepligt er indtrådt.....« - skrev han til SKAT København den 7. juli 2007 (kilde: BT).
    I juli 2010 havde Gucci-Helle oparbejdet en regning hos denne på omkring 125.000 - 150.000 kr. Blandt andet havde han på Kinnocks vegne bedt om et befordringsfradrag i 2009 på 90.099 kr. svarende til en nettoværdi på 24.326 kr.
    Ekstra Bladet afslørede den 4. august, at socialdemokratiet ville betale udgifterne af partikassen. Disse penge kommer fra partistøttepengene - og dermed fra skatteyderne. De ville altså lade andre betale deres private omkostninger. I øvrigt er en sådan pengegave skattepligtig.

  • I starten af august 2010 var Ekstra Bladet i Geneve for at få en kommentar om sagen fra hovedpersonen Stephen Kinnock. Han havde hidtil forholdt sig fuldstændig tavs. På intet tidspunkt havde han kommenteret sin egen skattesag.
    Da han trådte ud af døren fra sin lejlighed bad journalisten om en kommentar. Men manden gik bare videre og undgik øjenkontakt. Da journalisten fulgte efter, flygtede han tilbage i lejligheden. Nogle minutter senere kørte en taxa op foran døren. Herefter flygtede Kinnock ind i bilen. En sådan opførsel ser man oftest hos personer, der har noget at skjule i forhold til straffeloven.
    En nabo fortalte, at »han rejser hele tiden til Danmark«. En anden mand i opgangen mente, at »han kun er hjemme (Geneve) i nogle måneder om året«.

  • Fredag den 6. august 2010 afsendte Gucci-Helle nye korrigerede oplysninger til Justitsministeriet. I en e-mail forklarede hun, at hendes ægtemand siden 2004 så vidt muligt havde tilbragt weekenderne i Danmark. Derudover havde han også tilbragt fridage i Danmark. Tingene blev tiltagende mystiske. Hvorfor ændrede hun nu forklaring igen? Tjah. Hun var nok kommet i tanke om sin bog fra 2007.
    I samtalebogen »Den første« med Gucci-helle skrevet af en pressemedarbejder i 2007 udtaler hun følgende:

    »Vores livsform er således, at Stephen så vidt muligt opholder sig i Danmark i weekenderne. Det kan ikke altid lade sig gøre på grund af hans arbejde. Det har vekslet over årene, men han har altid opholdt sig størstedelen af årets weekender i Danmark. Ligesom han også over årene har brugt nogle af sine fridage i Danmark.«
    »Jeg tager det meste i hverdagene. Stephen tager så det meste i weekenden. Han kommer så hjem hver uge, enten torsdag eftermiddag eller fredag......«


    Nu pegede historien igen i retning af, at Kinnock opholder sig i Danmark hver weekend. Dermed har han været skattepligtig siden 2004. Dermed har ægteparret snydt i skat. Og dermed løj Gucci-Helle i lufthavnen om sin »sløsede fejl«.
    I øvrigt kunne man se i medierne, at hun i sin brevveksling med myndighederne brugte Folketingets logo samt sin titel som folketingsmedlem. På trods af at skattesagen er et helt privat anliggende. Og hvorfor gjorde hun det? For at få særbehandling. For at lægge pres på sagsbehandlerne og få en mildere behandling. Hykleri hele vejen igennem.

  • I forbindelse med partiets sommergruppemøde i Rørvig den 16. august 2010 meddelte Gucci-Helle overraskende, at hendes private revisorregning ville blive betalt af hende selv. Partiet skulle dog betale den del af regningen, som havde med den kommunikationsmæssige side af sagen at gøre. På trods af, at hele sagen var opstået på foranledning af ægteparret selv.

  • Torsdag den 26. august 2010 mødtes direktøren for SKAT København med ægteparrets revisor. Skattedirektøren var irriteret over, at Gucci-Helle og Kinnock nægtede at møde op personligt og forklare sig hos SKAT. De ønskede ikke at redegøre for deres »familiemønster«. Revisoren skulle have kigget over på direktøren og sagt: »Vil du virkelig gerne vide, hvorfor de ikke vil møde op?...... Kinnock er biseksuel / homoseksuel og hun (Gucci-Helle) vil under ingen omstændigheder sidde ved siden af ham på et møde, mens de gennemgår parrets personlige forhold..... ægteparret er reelt ikke samlevende......« Revisoren havde fået denne viden af en ukendt person. Hans ytringer blev noteret i mødereferatet som et statement.
    Skattedirektøren fortalte efterfølgende Skatteministeriets departementschef (Loft) om bøsserygtet. Han fortalte det videre til skatteminister traktor-Troels (V). Han fortalte det videre til sin spindoktor (Arnfeldt) og sin personlige ministersekretær (med hvem han senere blev kæreste). Derved brød han sit tavhedsløfte. Efterfølgende havnede rygtet i medierne.
    Lørdag den 25. august 2012 benægtede Gucci-Helle, at hendes mand er homoseksuel. »Det er ikke sandt - og det bliver aldrig sandt« - udtalte hun til Politiken.
    Russerne har tidligere spredt rygter i danske og britiske aviser om Kinnock´s seksualitet.

  • Den 30. august 2010 mødtes tre medarbejdere fra SKAT København med tre embedsmænd fra Skatteministeriet. De blev af en mystisk grund enige om at ændre en 18 år gammel forvaltningspraksis. Ifølge denne måtte en person bosiddende i udlandet opholde sig op til 180 dage i Danmark uden at skulle betale dansk skat under forudsætning af, at ordningen ikke var varig og med maksimal varighed i 2-3 år. Denne regel fastslået af Landsskatteretten i 1992 annullerede man på mødet. Dermed slap Kinnock for at betale dansk skat. Han havde nemlig opholdt sig seks år i Danmark på denne måde. Ifølge den gamle regel havde han været skattepligtig.
    Den ændrede praksis med store økonomiske konsekvenser for andre skatteydere blev herefter hemmeligholdt af SKAT. I strid med skattelovgivningen. Ifølge denne skal sådanne ændringer offentliggøres. Men hverken skatteministeriets departementschef eller Skatterådet blev orienteret. Først i oktober 2012 afslørede Berlingske SKAT´s ændrede praksis. Skatteeksperter landet over var målløse. En flok underordnede embedsmænd havde på egen hånd ændret ligningsreglerne uden at orientere andre!!!!
    Den ansvarlige skattechef og hans underchef for SKAT København fik senere fine højtlønnede forfremmelser af S-R-SF-regeringens skatteminister »mögungen« (SF). Pr. 1. januar 2013 blev skattechefen landsdækkende chef for et fagområde. Underchefen blev underdirektør for jura i Skatteministeriet. Hokus pokus.

  • Da SKAT begyndte at undersøge sagen, kunne det ikke gå hurtigt nok for sosserne. Den politiske ordfører og partiets skatterevisor blev sendt i byen for at fremskynde afgørelsen. På TV og i forskellige dagblade forsøgte de at presse skattevæsnet til at give Gucci-Helle særbehandling ved en hurtig sagsbehandling. Det blev kritiseret af skatteminister traktor-Troels (V).
    Til B.T. udtalte Gucci-Helle, at »uanset hvad der sker i forhold til Skats vurdering, så fortsætter vi med at betale skat i Danmark......« Det skulle vise sig at være endnu en løgn.
    I SKAT København samlede en lille gruppe sig om at behandle sagen. I spidsen for denne stod direktøren. Han er fhv. formand for Socialdemokratisk Ungdom (DSU) i Haderslev og tidligere opstillet kandidat for Socialdemokraterne til komunalvalget. Nu skulle han afgøre Gucci-Helles politiske skæbne.

  • Den 16. september 2010 afslørede parrets revisor, at de var blevet »frikendt« af SKAT. Kinnock var ikke skattepligtig i Danmark. Dermed kom han til at tale over sig. Afgørelsen var planlagt til offentliggørelse på et pressemøde få dage før S-kongressen i slutningen af september. Dagen efter den 17. september stod Gucci-Helle frem i medierne og fortalte, at hendes mand ifølge SKAT ikke skulle betale skat i Danmark for årene 2007, 2008 og 2009. I øvrigt havde hun tidligere lovet at lægge SKATS´s redegørelse offentligt frem. »Jeg vil ærligt og åbent lægge alt frem, for jeg tror, at det er det, der skal til......« - udtalte hun til Jyllands-Posten den 30. juli 2010. Men hun holdt ikke, hvad hun lovede.
    SKAT´s endelige redegørelse fyldte ni tætskrevne A4-sider. Efter at have læst denne skiftede Gucci-Helle mening. Nu ville hun kun redegøre for de to linjer, der indeholdt den samlede konklusion. Resten var privat. Hvad skjulte hun? Det blev afsløret af B.T. torsdag den 8. september 2011. En ukendt person lækkede den til avisen en uge før folketingsvalget den 15. september 2011. Den dokumenterede, at Gucci-Helle uretmæssigt havde brugt sin mands personfradrag i adskillige år. Dermed var hun sluppet billigere i indkomstskat og tjent et sekscifret beløb. Læs: Det uretmæssige personfradrag
    Skattesagen var blevet bedømt af to skattedirektører i København. Hvis man opholder sig i over 180 dage i Danmark inden for 12 måneder uanset kalenderår, så skal man betale dansk skat. Kinnocks ophold i Danmark var blevet opgjort for kalenderårene 2007, 2008 og 2009 til hhv. 157, 161 og 180 dage. Det frikendte ham ifølge de to direktører. Men de havde lavet opgørelsen forkert i relation til kalenderår i stedet for 12 måneder!! Det blev afsløret af skatteeksperter i august 2012. Men da var det for sent at ændre afgørelsen. Udenlandsdanskere bad nu om en »Kinnock« i afgørelsen af deres skattesager. I øvrigt er det overordentlig mærkværdigt, at Kinnock kunne passe et fuldtidsjob som direktør med et årligt fravær på 157-180 dage svarende til mellem fem og seks måneder.
    Efter frifindelsen af Kinnock kontaktede en medarbejder i SKAT´s afdeling for økonomisk kriminalitet SKAT København for at få adgang til afgørelsen og sagsfremstillingen. I denne afdeling beskæftiger man sig dagligt med lignende problemstillinger. Nu var det yderst relevant at kende det skattetekniske grundlag for afgørelsen. »Sagen er låst, og det vil den fortsat være.....« - lød det i telefonen fra en madarbejder fra SKAT København dagen efter.
    Advokaten i Camilla-sagen forsøgte også at få afgørelsen udleveret. Hans klienter var blevet idømt fængsel og millionbøde for en sammenlignelig skattesag. Men det blev afvist af SKAT.
    Afgørelsens grundlag blev altså holdt hemmelig både internt og eksternt af SKAT. Ganske uhørt. Man får mistanke om ulovligheder.

  • Det er interessant at vide, at socialdemokraternes statsministerkandidat lever i et ægteskab med en samlet indkomst på 2,3 millioner kr. om året. Men de betaler kun dansk skat af Gucci-Helles indkomst. Selv om hele familien nyder de danske velfærdsgoder i fulde drag. Det er værd at huske på, næste gang hun stiller sig op og kræver mere skattebetaling fra »de bredeste skuldre«. Eksempelvis vil hun indføre en såkaldt millionærskat, som hendes mand ikke kommer til at betale. Føj for en gang hykleri.

  • I weekenden 25-26 september 2010 afholdt man den årlige socialdemokratiske kongres i Ålborg Kongrescenter under mottoet »klar til forandring«. Men hvem manglede? Hvem glimrede ved sit fravær? Det gjorde mr. Kinnock. Manden, der nyder de danske velfærdsgoder uden at betale en øre i skat. Gucci-Helle måtte klare sig selv med en anden bordherre og dansepartner. Ægtemanden måtte/turde ikke møde op i angst for at blive udspurgt om skattesagen af journalisterne.

  • En meningsmåling i august 2010 foretaget af YouGov Zapera for MetroXpress viste, at Socialdemokraterne var gået 10 mandater tilbage siden juni 2010. På Facebook blev der oprettet en gruppe med 36.000 medlemmer under navnet »alle børnene betalte skat, undtagen Helle, hun kunne ikke tælle«. Flere folketingspolitikere fra Venstre er medlemmer.

  • Gucci-Helles ægtemand kan skattefrit arbejde i Danmark. Men det gælder ikke for andre mennesker. I maj 2011 afgjorde SKAT, Skatteministeriet og Skatterådet, at en danskfødt direktør fra Grønland skal betale dansk skat, hvis han så meget som besvarer en arbejdsmail eller et arbejdsopkald på mobilen under ophold i Danmark. Manden ville gerne besøge sin kone i weekender og ferier. Derfor havde han forespurgt myndighederne om gældende regler (kilde: B.T., maj 2011). De to sager er identiske. Men der er altså forskel på folk. Hvis man er gift med en statsministerkandidat, så får man særbehandling.

  • Den 4. december 2011 kunne Ekstra Bladet berette, at en spindoktor (Arnfeld) for den fhv. skatteminister traktor-Troels (V) i perioden september-november 2010 forsøgte at lække Gucci-Helles fortrolige skatterapport til en af avisens journalister. Han ville ikke udlevere de ni sider på skrift men blot oplæse udvalgte passager. Det ville avisen ikke acceptere. Dermed gik sagen i sig selv igen.

  • I november-december 2011 afslørede Politiken, at Skatteministeriet og formentlig også skatteminister traktor-Troels (V) i et eller andet omfang blandede sig i skattesagen. Dermed opstod mistanke om ulovligheder. I december 2011 nedsatte S-R-SF-regeringen en undersøgelseskommission, der skulle udrede forløbet. Læs: Traktor-Troels og Gucci-Helles skattesag

  • Lørdag den 25. august 2012, tre dage før starten på vidneafhøringerne i undersøgelseskommissionen, afviste Gucci-Helle i Politiken, at hendes ægtemand skulle være homoseksuel. Ægteparrets revisor skulle på et møde med SKAT den 27. august 2010 have påstået, at Kinnock er biseksuel / homoseksuel. Dette blev nedskrevet i et notat og var dermed en del af sagen. Allerede i december 2011 fik sosserne nys om det såkaldte smuds-notat. Den senere finansminister (A) henvendte sig derfor til SKAT for at få dem til at dementere rygtet. Det blev afvist. I krogene på Christiansborg har homo-rygterne vandret i årevis. Og nu besluttede Gucci at offentliggøre den ni siders lange rapport fra SKAT fra september 2010.

  • I november 2014 udkom skattesagskommissionens rapport. Den »frikendte« traktor-Troels (V) for magtfordrejning. Og den afslørede ikke personen bag lækagen af rapporten til medierne. »Nogen har valgt ikke at fortælle sandheden.....« - udtalte Gucci-Helle i medierne. Den magre rapport på 1.700 sider kostede skatteyderne 25 millioner kr.


    Ægteparret Thorning-Kinnock nyder dansk velfærd uden at betale fuld pris




    Det uretmæssige personfradrag
    I september 2010 nægtede Gucci-Helle på trods af løfte om det modsatte at fremlægge SKAT´s redegørelse om sin skattesag. »Jeg vil ærligt og åbent lægge alt frem, for jeg tror, at det er det, der skal til......« - udtalte hun til Jyllands-Posten den 30. juli 2010. Da hun havde læst redegørelsen, ændrede hun mening. Kun de sidste to linjer indeholdende den samlede konklusion kom til offentlighedens kendskab. Den frikendte hendes mand for skattebetaling i Danmark. Men hvad skjulte hun? Hvorfor måtte ingen se SKAT´s redegørelse? Det afslørede B.T. torsdag den 8. september 2011 en uge før folketingsvalget den 15. september. Avisen var kommet i besiddelse af den fortrolige ni siders lange redegørelse fra SKAT. En eller anden person havde lækket den til avisen. Det samme havde en spindoktor fra Venstre i Skatteministeriet forsøgt at gøre til Ekstra Bladet i september-november i 2010.

  • I slutningen af oktober 1999 flyttede Gucci-Helle og hendes ægtemand (Stephen Kinnock) officielt til Bruxelles. De afhændede deres bolig i Hellerup. Hermed var Kinnock ikke længere skattepligtig i Danmark. Men det glemte SKAT at registrere. Hos skattevæsenet beholdt han således sin fulde skattepligt ved en fejl. Det havde ingen konsekvens for ham selv. Han havde diplomatstatus som ansat i British Counsil, og tjente ingen penge i Danmark. Gucci-Helle fik som ægtefælle hans fulde personfradrag på 45.000 kr. årligt frem til 2008. Hun fik altså uberettiget dobbelt fradrag i skatten svarende til en årlig skattebesparelse på 15.000 kr. Desuden fratræk hun et underskud tilhørende ægtefællen. Derved sparede hun ialt 116.000 - 152.000 kr. i skat. En formue for de fleste af hendes vælgere.

  • Hvert eneste år i perioden 2000-2008 blev Gucci-Helle oplyst om sit dobbelte personfradrag i årsopgørelsen fra SKAT. Ialt syv gange. Kinnock blev hvert eneste år oplyst om sin ukorrekte skattepligt i sin årsopgørelse. Ialt syv gange. Ægteparret blev altså 14 gange gjort opmærksom på fejlene. Men de foretog sig intet i den anledning. Først i 2007 rettede hendes skatterådgiver henvendelse til SKAT for at rette op på tingene. Det samme gjorde ægteparret i 2008. De fortalte SKAT, at Kinnock ved en fejl havde været registreret som skattepligtig i Danmark. Og hvorfor nu det?
    I 2008 ophørte Kinnock´s diplomatstatus som ansat i British Counsil. Nu pønsede han på at blive direktør i World Economic Forum i Schweitz. Det sørgede faderen for (Neil Kinnock). Dermed ville han som ansat i en privat virksomhed være skattepligtig i Danmark. Det ville ægteparret ikke risikere. Betale skat i Danmark? Næeeh, nej. Derfor rettede de henvendelse til SKAT.
    SKAT behandlede sagen. De accepterede med tilbagevirkende kraft fra 1999 at fritage ægtemanden for at være skattepligtig i Danmark. Gucci-Helles årsopgørelser fra perioden 2000-2005 var forældede. I denne periode beholdt hun det dobbelte personfradrag i skatten. For perioden 2006-2008 måtte hun formentlig eftergive 30.000 kr. ved indregning i 2008-opgørelsen. Dermed slap hun for at hive kontante penge op af lommen.

  • Onsdag aften den 7. september 2011 mødte B.T. op i DR-byen, og konfronterede Gucci-Helle med de nye afsløringer. »Du har uberettiget brugt din mands fradrag fra 2000 til 2005....?« - blev der spurgt. »Jeg ved ikke, hvad du snakker om. Jeg har ikke noget udetsående med SKAT, og har aldrig haft det......« - forsøgte hun sig med en løgn. Samme aften var hun i TV2 i en direkte debat med bilags-Lars (V). Journalisten spurgte, om hun havde brugt sin mands personfradrag. Det ville hun ikke svare på. »Jeg har ikke noget udestående med skat......« - lød det kryptiske undvigende svar igen.

  • Et par dage senere kontaktede nogle journalister Socialdemokraterne med et ukendt rygte om sagen. Så blev de for alvor nervøse. Gucci-Helles stabschef (finansminister sep. 2011) kontaktede SKAT København for at få dem til at dementere rygtet i medierne. Dermed lagde de politisk pres på en offentlig myndighed. Og SKAT ignorerede da også henvendelsen.

  • Nu var gode råd dyre. Landets kommende statsminister var blevet afsløret i uretmæssigt at være i besiddelse af 150.000 kr. Og skattevæsenet var blevet afsløret i total inkompetance. Ingen af parterne ville indrømme deres fejl. Hvordan skulle man kringle sig ud af den situation?
    Dagbladet B.T. turde man ikke forfølge. Aviser beskytter deres kilder. Og hyrer dyre advokater. Det ville blive meget besværligt. Joooh - man kunne jo gå efter den person, som måtte have lækket rapporten til B.T. Den person, som afslørede snyderiet og inkompetancen. Den lille mand. Ingen dyre advokater dér. En oplagt mulighed for at finde en enkelt syndebuk.
    Skatteministeriet politianmeldte sagen den 9. september. Nu skulle man finde den person, som havde lækket fortrolige skattepapirer til B.T. Københavns Politi gik straks i aktion med deres allerbedste folk. Og en uge efter mandag den 19. september 2011 var der bid. Kl. 09:20 væltede fem betjente op hos en intetanende mand i Stege på Sydsjælland. Han arbejder til dagligt med tvangsfjernede børn. Han måtte være synderen. Der blev hamret på døren. Betjentene præsenterede den søvnige mand for to ransagningskendelser. Herefter blev huset ransaget i flere timer. En låsesmed blev tilkaldt for at åbne og ransage mandens bankboks i Danske Bank i Stege. Der fandt man nogle gamle smykker tilhørende mandens gamle mor og moster. Man fandt altså ingen ting. Alligevel blev den målløse mand anholdt og sigtet efter straffelovens paragraf 152 for at lække fortrolige oplysninger til B.T. Torsdag den 12. januar 2012 frafaldt Statsadvokaten sigtelserne mod ham. Den faaaaarlige efterforskning tog politiet fire måneder. Py´ha.

    Gucci scorede altså uretmæssigt ca. 150.000 kr. Disse penge skylder hun skatteyderne. Hvorfor betaler hun ikke pengene tilbage? Hun kan bare ringe til SKAT og bede om et giro-indbetalingskort. Så er den sag ude af verden. Sosserne har et problem.

    Hykleri



    Hykleri om skat
    Sosserne hyler og skriger om for lidt velfærd i Danmark. De mener, at skatteniveauet er for lavt. Den 2. juni 2010 under Folketingets afslutningsdebat før sommerferien spurgte finansordføreren fra Venstre Gucci-helle, om hun betaler for lidt i skat. »Ja - i forhold til den velfærd, vi gerne vil have i Danmark, så betaler vi jo faktisk for lidt i skat i Danmark......« - svarede hun.
    Samme dag havde SKAT åbnet en konto til frivillig indbetaling af skat. Ekstra Bladet sprurgte derfor Gucci-helle, om hun vil indsætte penge på kontoen. Hun mener jo, at vi betaler for lidt i skat. »Jeg vil ikke sætte nogen penge ind......« - svarede hun helt i modstrid med sine egne holdninger. Hvad kaldes det?

    Hykleri


    Læs mere om baggrunden for kontoen under: Venstre


    Gucci-Helle med rabatkortet
    Folketingspolitikerne får en fed løn og en fed pension. Efter nogle år i jobbet bliver det en selvfølge. Så skrider grænserne for grådighed. Nu vil de ikke selv betale for deres eget privatforbrug. Det skal andre mennesker gøre.
    I november 2010 blev det afsløret, at tøjfirmaet SAND havde udstyret Gucci-Helle med et rabatkort. Et såkaldt Black Card med rabat på op til 30 pct. på alt i butikkerne. »Jeg bruger det ikke særlig tit......« - udtalte hun til Ekstra Bladet. Men ifølge anonyme kilder skulle hun have brugt det særdeles flittigt. Kortet blev efterfølgende inddraget af firmaet i ren og skær angst for negativ presseomtale.
    Et par dage forinden havde partiets forbrugerordfører i stærke vendinger kritiseret VK-regeringens udviklingsminister for at have samme rabatkort. Da hans egen politiske chef nu blev afsløret i samme grådighed, havde han ingen kommentarer. Nu var han pludselig totalt mundlam. Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Ha ha ha ha ha ha ha ha!

    Gucci-Helle var så glad for sit rabatkort, at hun under en gåtur med Henrik Sjus Larsen på Strøget i København anviste ham en SAND-butik. »Her kan man købe pænt tøj......« - skulle hun have sagt. Desuden præsenterede hun ham for personalet i butikken. Efterfølgende kontaktede hun SAND-ledelsen telefonisk for at skaffe ham et Black Card som hendes eget. Det afslørede Ekstra Bladet den 28. maj 2011. De var kommet i besiddelse af et internt notat, hvori samtalen blev refereret. Rabatkortet blev udstedt. Og Henrik Sjus brugte det i 2008 og 2009. Men Gucci-Helle nægtede over for Ekstra Bladet at have været indblandet i at skaffe ham kortet!!! Og han benægtede selv ethvert kendskab til sagen. »Det aner jeg intet om..... det dukkede bare op......« - udtalte han. Dermed løj de begge helt åbenlyst.

    Ynkelige hyklere




    Pjækkerøv nr. 1
    I TV-avisen søndag den 10. juni 2007 blev det afsløret, at Gucci-Helle er fraværende i 99,4 pct. af afstemningsdagene i Folketinget. Hun er der praktisk talt aldrig. I folketingsåret 2006/2007 besøgte hun Folketinget en enkelt gang. Det var til afslutningsdebatten den 31. maj 2007. Dermed har hun Danmarksrekord i fravær for partiledere. Undskyldningen skulle være, at hun hellere vil rejse rundt i landet og møde vælgerne.
    Ja, ja. Selvfølgelig vil den fine dame hellere rejse rundt i landet. Behagelig transport med fly og luksusbil. Gode hoteller. Dejlige middage med rødvin. Gåture på strøget. Shopping i eksklusive butikker. Bare dalre rundt med Gucci-tasken og nyde livet.
    Vi har et par andre ord for det høje fravær. Pjækkeri, dovenskab og foragt for vælgerne. Gucci-Helle bliver aldrig statsminister. Hun er ikke politiker.



    Gucci og Clinton
    Den 18. maj 2005 var den amerikanske ex-præsident Bill Clinton på besøg i København. Hans første opgave var at besøge Gucci-Helle. De låste sig inde på hendes kontor i en hel time. Ifølge anonyme rygter skulle hun have medbragt sin knaldrøde lakregnfrakke. Da de kom ud derfra, sagde Clinton med røde kinder og et smørret grin på landsdækkende TV:

    Kvindelige politikere gør mig høj

    Hvad sker der? Havde Clinton cigaren fremme? Skal Gucci-Helle have stiletskoene og den røde lakregnfrakke til rensning?
    Stævnemødet med Clinton kostede skatteyderne 15 millioner kr. Vi håber, at cigaren var pengene værd.



    Løgn om efterlønnen - igen
    Socialdemokraternes og Gucci-Helles holdning til efterlønsordningen skifter, som vinden blæser. Nogle få eksempler nedenfor.

    I Information i august 2004 udtalte Gucci-Helle om efterlønnen:
    »Danskere under 40 år kan godt begynde at indstille sig på en større reform af folkepensionen og en afskaffelse af retten til efterløn. For hvis det danske velfærdssamfund skal hænge sammen, er der ganske enkelt ikke råd til at opretholde de nuværende regler. Dengang vi indførte efterlønnen, satte vi alderen for folkepension ned. Hvorfor gjorde vi egentlig det? Den burde være blevet, hvor den var - på 67 år......«

    I Information i september 2004 ville Gucci-Helle afskaffe efterlønnen:
    »Det handler om, at vi, der er under 40, skal indstille os på, at vi ikke skal gå på efterløn. Det er ikke noget, der skal ske over natten. Men derfor er det ikke desto mindre vigtigt, at vi begynder at tage diskussionen nu......«

    Den 29. august 2008 udtalte Gucci-Helle i Børsen, at »der kan ikke blive tale om at pille ved efterlønnen. Og jeg kan ikke acceptere, at vi skaber denne her usikkerhed for borgerne om efterlønnen. Vi har for to år siden i velfærdsforliget sagt til borgerne, at nu er det dét her, der gælder. Så kan vi ikke komme bagefter og sige, at det mente vi ikke alligevel. Det kommer ikke til at ske......«

    Under en demonstration mod VK-regeringens »genopretningsplan« den 8. juni 2010 på Christiansborg Slotsplads truede Gucci-Helle i TV med at forringe efterlønsordningen.

    I januar 2011 proklamerede statsminister bilags-Lars (V), at regeringen nu var klar til gradvist at afskaffe efterlønnen. Og så skulle man tro, at Gucci-Helle var glad. Hun ville jo selv afskaffe efterlønnen ifølge artiklen i Information. Men nææææeh, nej. Nu mente hun pludselig det modsatte. Efterlønnen skulle skam ikke afskaffes. Altså igen en løgn om efterlønnen.

    I marts 2011 var Gucci-Helle på besøg hos hovedbestyrelsen i BUPL (pædagogernes fagforbund). Her blev hun spurgt, hvad hun vil gøre, hvis fagbevægelsen ikke vil være med til at finde 15 milliarder kr. ved hjælp af »Fair Løsning«. »Det skal vi jo. Der er ikke andet at gøre. Så må vi jo afskaffe efterlønnen......« - svarede hun. Udtalelsen skulle være dokumenteret på en lydfil.





    Løgn om SU
    I bogen »Forsvar for fællesskabet« fra 2002 vil Gucci-Helle afskaffe Statens Uddannelsesstøtte (SU) til unge hjemmeboende:

    »Det er ikke statens opgave at udbetale lommepenge til unge, der bor hjemme hos far og mor. Realiteten er i øvrigt, at de fleste af disse unge har erhvervsarbejde ved siden af skolen og ofte har flere penge mellem hænderne end deres forældre......«

    I 2010 mente Gucci-Helle pludselig det modsatte. VK-regeringen ville afskaffe SU - de såkaldte »café-penge« - til hjemmeboende unge over 18 år under uddannelse (SU-reformen). Og det kritiserede Gucci-Helle kraftigt. Altså endnu en løgn.



    Kvajesager
  • Gucci-Helles første bommert var at ansætte et baby-hold af unge smarte rygklappere omkring sig. Unge uerfarne brushoveder, der aldrig har været ude på en rigtig arbejdsplads. Desuden ansatte hun den spindoktor, der var med til at planlægge sossernes valgnederlag. Samme person kaldte landbrugsordføreren »snotdum« og den tidligere trafikminister (2000-2001) et »svin« og en »nar«. Desuden udtalte han om dagpenge-Svend: »Han har ikke nerver til en hel valgkamp«. I maj 2006 fik han nyt job i en privat medievirksomhed. Sagt på en anden måde. Han fik en fyreseddel.

  • Den 14. august 2005 meddelte Gucci-Helle stolt, at hun ville forhøje pensionsalderen. Vi skal blive lidt længere på arbejdsmarkedet. Efterløn og folkepension skal først udbetales, når vi er henholdsvis 62 og 67 år gamle. Hvornår har Gucci-Helle tænkt sig at gå på pension? Når hun er 60 år. Der gælder altid bedre regler for politikere.

  • Sosserne indgik et integrationsforlig med VK-regeringen i juni 2005. Under forhandlingerne i oktober 2005 løb de fra forliget. Skrigeskinken ville pludselig ikke være med. Integrationsordføreren trak sig herefter fra sin post. Hvor var Gucci-Helle? På ferie i Rusland!!!

  • Sosserne er verdensmestre i at kvaje sig. Under Muhammedkrisen i januar/februar 2006 overlod Gucci-Helle scenen til geden og dagpenge-Svend. Disse to gamle mavesure tøffelhelte angreb regeringen og tilsvinede ytringsfriheden i Folketinget. På samme tid afbrændte muslimerne Dannebrog og danske ambassader. En undersøgelse lavet af RAMBØL viste herefter, at Socialdemokratiet stod til at miste ni mandater. Til gengæld gik Dansk Folkeparti frem med otte mandater. Gucci-Helle rejste på vinterferie i Schweiz og var ikke at træffe for en kommentar. Da hun kom hjem, udtalte hun arrogant: »Jeg ved skam godt, hvad folk taler om ved kakkelbordene«.

  • Sidst i februar 2006 kaldte Gucci-Helle den politiske ordfører fra Venstre et »lavtgående løsgående missil«. Hertil svarede Rohdehovedet, at »hun endnu har tilgode at se mit missil«. Den socialdemokratiske ordfører kaldte ham herefter en »sjofel gadedreng«. Samme ordfører var på TV-programmet CLEMENT DIREKTE fredag den 24.2.2006. Hun sprællede hjælpeløst rundt foran TV-skærmen. Helt åbenlyst magtede hun ikke situationen. Gucci-Helle sammensatte en partitop af pæne unge SU´ere. De havde ikke forstand på politik. De kvindelige sossere fører sig frem som nonner på et sørøverskib. Totalt til grin.

  • Efter Muhammed-krisen i februar/marts 2006 foreslog Gucci-Helle, at de politiske partier skulle holde et forsoningsmøde for at rense luften. Alle andre partier skød straks forslaget ned. Hos Venstre kaldte man forslaget amatøragtigt.

  • Sidst i marts måned 2006 leverede sosserne en kæmpebommert. Gucci-Helle bad om mere plads i medierne til Socialdemokraterne. Hun frabad sig mere kritik fra Det Radikale Venstre. Alle grinede og rystede på hovedet. Efterfølgende fik hun en skideballe af overborgmester mare-Ritt på Københavns Rådhus. Herefter faldt Socialdemokraternes vælgertilslutning til 19 pct. i en meningsmåling foretaget af Greens Analyseinstitut (Børsen 7.4.06). Det var det laveste tal siden 1903. Det Radikale Venstre reagerede ved at pege på deres egen partileder (håndtasken) som statsministerkandidat. Hun ville så gerne sidde ved bordet og være chef.

  • Den 25. april 2006 blev der lavet rokade i socialdemokraternes ledelse. Følgende poster blev besat med nye folk: Den politiske ordfører, gruppeformand (rustbankeren), næstformand, gruppesekretær, finansordfører, miljøordfører og energiordfører.
    Den politiske ordfører (2001-2005) blev i stedet integrationsordfører. Det var hun utilfreds med. Hun tog senere hævn for den degradering (læs: skattestop).

  • På partikongressen i Ålborg i weekenden 23-24 september 2006 udtalte Gucci-Helle: »Jeg kan slå Anders Fogh..... Anders virkede både udbrændt og meget sur..... Far er faktisk både vred og skuffet..... samarbejdet mellem Venstre og Dansk Folkeparti er et ægteskab, der bygger på dyb og inderlig kærlighed«.

  • I marts 2007 blev det afsløret, at fagforbundet HK købte sig til politisk indflydelse med 400.000 kr. hos Socialdemokraterne. Pengene skulle bruges til udvikling af partiets fremtidige politik i den offentlige sektor. HK stiller forskellige ydelser til rådighed. Eksempelvis konsulentbistand og analyser. En kursusejendom stilledes til fri afbenyttelse. Til gengæld skulle HK deltage i arbejdsgrupper og møder. Desuden krævede forbundet at være repræsenteret på partistyrelsens møde om projektet den 27-28 april 2007 på HK´s kursusejendom.
    Sossernes partisekretær landposten fra Vorbasse udtalte: »Det her er en ny og moderne måde at samarbejde på.......«

  • I juli måned 2007 strejkede hjemmehjælpere og SOSU-assistenter flere steder i landet med krav om højere løn for deres tunge og anstrengende arbejde. En oplagt profileringssag for Socialdemokraterne. Men hvem tog dem i forsvar? Det gjorde Dansk Folkeparti. Gucci-Helle var nemlig rejst på familieferie på Kreta.
    Den socialdemokratiske ordfører forsøgte ynkeligt at håndtere situationen. Det resulterede i et stort skænderi med fagbevægelsen.

  • I december 2008 blev en ræverød afhopper (en asmaist) fra Enhedslisten medlem af Socialdemokraterne. Hun startede i sædvanlig stil med at kvaje sig. »Det er ikke mig som Socialdemokrat, der har mærkelige holdninger. Det er holdninger, som partiet har indtaget, der er umage Socialdemokratiske ....... « - udtalte hun til alles morskab. Desuden kritiserede hun partiets udlændingepolitik. I bogen »Borgens Dronninger« fra 2006 udtalte hun:

    »Helle Thorning har ingen ideologi......«
    »Der er ikke politisk bund i det, Helle siger......«
    »Det er faktisk ikke nok at have et sødt ansigt......«


    I 2015 indsendte hun i hemmelighed og helt uden om partiledelsen et forslag til Dagpengekommissionen om privatisering af hele dagpengesystemet og tvungent medlemsskab af en A-kasse. Sosserne fortrød nu at have lukket hende ind i varmen. Læs under: Den socialistiske kapitalist

  • I anledning af forhandlingerne om skattereformen i foråret 2009 blomstrede Gucci Helles dovenskab og inkompetance op i lys lue. Hun foreslog, at man genindførte den formuebeskatning, som den socialdemokratiske regering afskaffede i 1995. En formue i banken eller værdipapirer over 1,5 million kroner skulle hvert år beskattes med 1 pct. Allerede brandbeskattede penge skulle altså beskattes endnu en gang. En ren misundelsesafgift, som ville ramme mange af partiets egne vælgere.

  • I 2009 foreslog Gucci Helle en misundelsesskat på seks pct. af folk, der tjener over en million kr. årligt.

  • I august 2009 foreslog Gucci Helle, at man indfører kraftige forhøjelser af afgifterne på smør, slik og tobak. En pakke cigaretter skal koste 43 kr. Det skulle forbedre folkesundheden. Folk med lave indkomster skal dog have økonomisk kompensation for afgifterne. Så kan de fortsætte med at leve usundt. Det er ikke løgn. Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha!

  • I august 2009 foreslog Det Konservative Folkeparti, at man forbød brugen af burkaer i Danmark. Socialdemokraterne var straks med på ideen. Indtil nogen hviskede dem i øret, at forslaget var grundlovsstridigt. Så mente de pludseligt det modsatte. Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Sosserne kender ikke Grundloven. Det gør enhver folkeskoleelev.

  • På den socialdemokratiske kongres den 26. september 2009 vedtog sosserne, at det skal være kriminelt at købe sex. Hvis socialdemokraterne får regeringsmagten, så skal der altså falde en bøde og en plet på straffeattesten, hvis man besøger en prostitueret. En af de ivrigste fortalere for forslaget var »ølkasse-Mette«. Endnu en gang beviste sosserne deres ynkelige naivitet. De vil lovgive om seksualitet mellem voksne mennesker. Det er naturligvis totalt skørt. Hvordan skal politiet håndhæve en sådan lovgivning? Betjentene har har ikke en gang tid til at rykke ud til tyveri, røveri og grov vold.
    Ethvert menneske har seksuel selvstændighed. Og den har man ret til at bruge til prostitution. Det siger sig selv. Et forbud vil være i strid med både Grundloven og de europæiske menneskerettigheder. I øvrigt blev pornoen frigivet i Danmark i 1967 som det første sted i verden. Herefter gik det i fuld fart ud over lagnerne. I perioden 1969-1980 var det lovligt at distribuere, sælge og købe billeder og film med børneporno. Materialet måtte dog ikke produceres Danmark. Hos Venstresocialisterne (VS) og Socialistisk Folkeparti (SF) gik man fanatisk ind for børneporno. »Jeg har altid haft en indgroet skepsis mod at forsøge at kriminalisere sig ud af uønsket adfærd.....« - udtalte et SF-medlem fra Folketinget. Børneporno blev forbudt i Danmark i 1980 på initiativ af Kristeligt Folkeparti. VS, SF, Det Radikale Venstre og Fremskridtspartiet stemte imod loven. Læs i øvrigt: Socialdemokratisk bordeldrift

  • I februar 2010 lovede den socialdemokratiske trafikordfører alkolåse i alle nye biler, hvis S-SF får regeringsmagten. Resten af bilparken skal løbende have udstyret installeret ved de periodiske syn. Det kommer til at koste hver bilejer 12.000-15.000 kr. Før bilen kan starte, skal man puste i apparatet. Hvis promillen er over 0.5, så starter motoren ikke.

  • I april 2010 foreslog sosserne, at alle børsnoterede danske firmaer skal have mindst 40 pct. kvinder i bestyrelserne pr. 2014. Hvis dette ikke sker, så skal man kunne tvangsopløse firmaet. Det gælder også et firma som A.P.Møller A/S.

  • I maj 2010 offentliggjorde S-SF deres plan - »en fair løsning« - for afhjælpning af finanskrisen. Ifølge denne skal skatter og afgifter samt offentlige udgifter stige. Desuden skal vi arbejde en time mere om ugen. De lavtlønnede SOSU-assistenter, kassedamer og buschauffører skal således knokle i 38 timer om ugen. Dette fik støtte af HK, Dansk Metal og 3F på betingelse af at en kommende S-SF-regering vil tvinge folk i fleksjob ind i fagforening og A-kasse. Det skulle kunne give 60.000 flere mdlemmer, som de tykke pampere kan hive tvangskontingenter ud af. En rigtig lokumsaftale for de lavtlønnede.

  • Under afslutningsdebatten den 2. maj 2010 før Folketingets sommerferie spurgte Venstres erhvervsordfører Gucci-Helle, om hun betaler for lidt i skat. »Ja. I forhold til den velfærd, vi gerne vil have i Danmark, så betaler vi faktisk for lidt i skat i Danmark« - svarede hun.
    I maj 2010 oprettede SKAT en konto (0216-4069162134) til folk, som gerne frivilligt vil indbetale ekstra skat. Ekstra Bladet spurgte Gucci-Helle, hvor meget hun ville sætte ind på kontoen. »Jeg vil ikke sætte nogen penge ind på kontoen......» - svarede hun. Altså endnu en gang ynkeligt hykleri (læs hykleriet om privatskoler nedenfor).

  • Under en stor demonstration på Christiansborg Slotsplads den 8. juni 2010 i anledning af VK-regeringens genopretningsplan, sagde Gucci-Helle på TV, at det kunne blive nødvendigt at forringe efterlønsordningen, hvis fagbevægelsen ikke ville medvirke til at finde besparelser på 15 milliarder kroner.
    På TV tordnede hun imod VK-regeringens plan om at reducere dagpengeperioden fra fire til to år. De svageste skulle betale regningen. Hun glemte bare at forklare, hvorfor geden som finansminister i 1995 forkortede dagpengeperioden fra syv til fem år og i 1998 fra fem til fire år.

  • I 2010 sluttede Socialdemokraterne sig sammen med SF med planer om at danne regering efter det kommende folketingsvalg. De fremlagde deres økonomiske plan »Fair løsning«. Den gik ud på, at alle skal arbejde 12 minutter mere pr. dag. Kampagnen blev betalt af LO og 3F. Se mere på websitet: græsketilstande.dk

  • I september 2010 foreslog S-SF, at solariesol skal forbydes for unge under 16 år. Efterfølgende viste det sig, at Gucci-Helle selv havde været ivrig gæst i solarier i sin ungdom.
    Skal himlens sol nu også forbydes? Skal hjemmesolarier forbydes? Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Disse socialdemokratiske fjolser.

  • I januar 2011 foreslog sossernes ligestillingsordfører, at man skal indføre en tvungen kvote på 40 pct. kvindelige bestyrelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber. Det er ikke løgn. Kønnet - og ikke kompetancerne - skulle nu kvalificere folk til et job. De ville indføre en »bimbo-kvote«. Og det er særdeles mærkeligt. I ordførerens valgkreds i Nordjylland sad der pr. januar 2011 kun to kvinder svarende til 22 pct. ud af ni bestyrelsesmedlemmer. Altså rent hykleri.

    Hjertelig tillykke. Sosserne er nu så langt fra regeringsmagten, som de næsten kan komme. Gucci Helle bliver aldrig statsminister. Og det er hun godt tilfreds med. Hun vil hellere hæve sin fede hyre og holde nogle gode ferier. Det kan hendes vælgere være glade for. Det vil spare dem for mange penge.



    Terroristerne
    Den 19. september 2006 gik sandheden endelig op for sosserne. I Berlingske Tidende udtalte Gucci-Helle: »Vi skal gøre meget ved integrationen - men man kan åbenbart godt blive terrorist, selv om man er velintegreret. Det er en hård erkendelse for os alle sammen. Integrationen er ikke nok for at sikre os imod, at vi også i vores midte har mennesker, der vil vores samfund det ondt«
    Det har alle vi andre vidst i 20 år. Velkommen til virkeligheden.



    Samling om fornyelse
    Så gik der panik i sosserne efter de dårligste meningsmålinger i 100 år. Den 9. april 2006 kom deres nye visionspapir »Samling om fornyelse«. 50.000 partimedlemmer fik papiret med posten. Det nye udspil gik ud på, at der skulle hældes flere penge i den offentlige sektor. Altså god gammeldags socialdemokratisk overbudspolitik og forsørgermentalitet.
    Alle danskere skulle tilbydes et årligt sundhedstjek. Antallet af sygehusinfektioner skulle halveres. Unge indvandrere skulle have garanti for uddannelse og arbejde. I papiret stod endvidere, at »Socialdemokraterne er bedre til at bekæmpe ulighed« og at der er blevet 70.000 flere fattige under VK-regeringen (2001-2006).
    Ha ha ha ha ha ha ha! Ha ha ha ha ha ha! Disse ynkelige amatører. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har opgjort, at der i perioden 1995-2003 kom 70.000 flere danskere under EU´s fattigdomsgrænse. Det betyder, at 50.000 af disse røg under grænsen under SR-regeringen da uld-i-mund var statsminister. Så kvajede sosserne sig endnu engang.



    Løgnen om skattestoppet
    Socialdemokraternes fornemste opgave har hidtil været at hive så mange penge op af skatteydernes lommer som muligt. Skattestigninger og et tårnhøjt offentligt overforbrug har altid været god gammeldags socialdemokratisk politik. På denne måde kørte de Danmark i den økonomiske afgrund i starten af 1980´erne (læs nedenfor).

    Den 28. januar 2006 blev tilsyneladende en historisk dag for Socialdemokraterne. Efter et møde på hotel SAS Radisson på Frederiksberg, offentliggjorde de deres nye skatteplan - »Klar besked om skatten«.
    Sosserne accepterede nu VK-regeringens skattestop. Hvis Socialdemokratiet kom i regering efter det planlagte valg i 2009 (valget kom i 2007), så skulle der laves en ny skattereform med de borgerlige partier. Skattestoppet skulle bevares og »skattehuller« lukkes. Desuden skulle der laves takststop på bus, tog, daginstitutioner, samt efter- og voksenuddannelse. Man lovede huslejenedsættelser på 10 pct. for lejere i den almene boligsektor.

    I marts 2007 udgav integrationsordføreren (A) en bog. Og der afslørede hun sandheden om den socialdemokratiske skatteplan. Sosserne accepterede kun VK-regeringens skattestop, fordi det er populært i befolkningen. På denne måde ville de score hurtige billige points. Hvis de får regeringsmagten, så skal skattestoppet bevares i en kort periode. Derefter kommer der skattestigninger. Hele planen er altså et regulært vælgerbedrag. En stor løgn. Afsløringen af denne taktik var hævn for, at forfatteren blev frataget sin post som politisk ordfører den 25. april 2006.

    Tjah. Sosserne lærer det aldrig. De bliver aldrig klogere. De tror stadig, at man kan lyve over for vælgerne (læs: løgnen om efterlønnen). Man har et standpunkt, indtil man tager et nyt. Med andre ord - man er fuld af løgn. Sosserne tabte naturligvis folketingsvalget den 13. november 2007.



    Hykleriet om privatskolerne
    I Socialdemokraternes partiprogram beskrives folkeskolen som »kernen i skolesystemet«. Private velfærdsordninger inklusive privatskoler har traditionelt været et fy-ord blandt sosserne. På en belærende og hånende facon er de gennem det sidste årti fremkommet med kritik af middelklassens forkærlighed for privatskoler. Gucci-Helle har således skrevet:

    »En del forældre går efter skræddersyede, private tilbud, der angiveligt lige passer til behovet hos deres barn. Mange steder er den vigtigste forklaring (på at børn går i privatskole) imidlertid et egoistisk snæversyn i middelklassen......« (»Forsvar for fællesskabet«, 2002).

    »Folkeskolen er der, hvor vi lærer hinanden at kende på tværs af etniske og sociale skel. Hvis man ikke bor og går i skole med dem, der er en smule anderleds end en selv, har man ikke blik for, at de er der......« (2004).

    »Folkeskolen er folkets skole og af afgørende betydning for sammenhængen i samfundet. Medansvaret for folkeskolens virke skal derfor forankres bredt hos alle interessenter, og skolesystemet skal have ressourcer til at rumme alle børn......« (Soc.dem. kongres, 2006).

    »Private skoler skal simpelthen miste deres offentlige tilskud, hvis de ikke vil medvirke i integrationen......« (Information, 26. juli 2007).

    Men de socialdemokratiske principper gælder ikke for partiledelsens børn. I maj 2010 blev ølkase-Mette (A) i B.T. afsløret i at have meldt sin datter ind i en privatskole. Selv om hun tidligere havde tordnet, skældt og smældt imod at gøre noget sådant. Halvanden uge efter røbede partilederen Gucci-Helle frivilligt, at hun havde gjort det samme. Dermed kom hun en pinlig afsløring i forkøbet.
    Gucci-Helles to børn har hidtil gået i folkeskole. Men efter sommerferien i 2010 startede hendes 13-årige datter i 8. klasse på den eftertragtede Ingrid Jespersens private gymnasieskole på Østerbro i København. På den tre kilometer lange vej dertil skal pigen passere tre folkeskoler. Men de var ikke gode nok. I DR-Nyhederne den 9. maj 2010 blev Gucci-Helle spurgt om årsagen til skoleskiftet. Forklaringen var, at flere af veninderne havde skiftet skole. »Det synes vi, er trygt for hende..... Det handler om, hvordan vores barn har det...... bla, bla, bla.....«
    Hvorfor skulle pigen i privatskole? Svaret er ganske enkelt. De mange indvandrerbørn i folkeskolen sænker det faglige niveau til skade for de etnisk danske børn. »Vi er en af de såkaldte hvide skoler på Østerbro.....« - udtalte skolens rektor til Ekstra Bladet. Ingrid Jespersens privatskole er således en såkaldt »hvid« skole med kun ganske få »farvede« børn. Ud af 608 elever er kun syv indvandrerbørn svarende til 1 pct. Derfor er ventelisterne lange. På datterens gamle folkeskole er 15 pct. indvandrerbørn. Dette kunne Gucci-Helle selvfølgelig ikke komme ind på. Det er tabu. Det ville rejse et ramaskrig og medføre dårlige meningsmålinger. Desuden skyldes den store indvandring socialdemokraternes tåbelige og fejlslagne politik i 1990´erne.
    En plads i en privatskole koster forældrene ca. 13.000 - 18.000 kr. pr. år. Ca. 85 pct. af skolens drift finanseres af staten. Skatteyderne betaler således op til 3.000 kr. pr. elev pr. måned. De skal altså betale for Gucci-Helles datters skolegang i den fine privatskole. Det kaldes hykleri til den helt store forkromede guldmedalje.
    Uuuhhhha. Den havde Gucci-Helle ikke lige set komme. Tænk at skulle stå til regnskab for ikke at overholde de hellige principper, som man selv står og præker for vælgerne. Der blev hun taget med bukserne helt nede om stilethælene. I februar 2014 blev Gucci-Helle´s mand Stephen Kinnock afsløret i at lyve om prisen for sin datters plads i privatskolen i sin kampagne for at blive parlamentsmedlem i England. Læs: Kinnock´s løgn om privatskolen

    Folketingets 175 danske medlemmer pr. 2010 havde 77 børn i skolealderen. Ud af disse gik 18 svarende til 23 pct. i privatskole. Og de socialdemokratiske folketingsmedlemmer tegnede sig for den største andel med en tredjedel af deres børn i privatskole (kilde: Jyllands-Posten, maj 2010). Partiets politiske ordfører pr. 2010 har et barn i privatskole i Køge. Den tidligere partileder og nu afdøde dagpenge-Svend havde sin yngste datter i Ingrid Jespersens Privatskole. Læs i øvrigt: Ølkasse-Mette og privatskolen



    Boligfidusen og Gucci-Helles brud på CPR- og boligreguleringsloven
    I oktober 1999 flyttede Gucci-Helle sammen med mand og børn til Bruxelles i Belgien for at varetage sit EU-job som parlamentsmedlem. De afhændede deres bolig i Hellerup. Dermed slap ægtemanden som diplomat i British Counsil for at være skattepligtig i Danmark. Ifølge dansk lovgivning skal man afhænde sin bolig eller fremleje den i mindst tre år for at slippe for skattepligt.

  • Men allerede fire måneder efter den 15. februar 2000 købte parret en ny lejlighed Ved Linden på Amager i København. Nu var ægtemanden skattefri (SKAT glemte at annullere skattepligten). Og de havde igen en bolig til fri afbenyttelse under weekender og ferier i Danmark. Hokus pokus. Fremgangsmåden er ifølge skatteeksperter på kant med skattelovgivningen.

  • Den 1. december 2002 afslørede Ekstra Bladet, at Gucci-Helle stadig var registreret i Folkeregisteret som fastboende i lejligheden på Amager i København. Dermed overtrådte hun CPR-loven. Ifølge denne skulle hun have skiftet adresse til Bruxelles. Der boede hun jo.
    Efter afsløringen gav Københavns Kommunes Folkeregister hende besked på at skifte adresse. Men det nægtede hun. Hun mente sig berettiget til dispensation fra lovgivningen grundet sin »særlige situation«. Det skrev hun til Folkeregisteret, Københavns overborgmester og den daværende indenrigs- og sundhedsminister (V). Men de så ingen grund til at give hende særbehandling. Den 25. februar 2003 tvangsregistrede Folkeregisteret hende med tilbagevirkende kraft fra den 20. oktober 1999 til den aktuelle adresse i Bruxelles. I næsten tre et halvt år havde hun forbrudt sig mod lovgivningen.

  • Gucci-Helle forbrød sig også mod boligreguleringslovenn under sit ophold i Bruxelles. Stik imod reglerne brugte hun sin lejlighed i København som feriebolig. I den anledning ville hun også have særbehandling. »Min mand og jeg ejer en lejlighed i København, som vi meget nødigt vil sælge......« - skrev hun til den daværende københavnske bygge- og teknikborgmester (V) (lille Søren fra Øster-Marie). Han udstedte herefter en dispensation i 14 måneder i perioden april 2003 til juni 2004 fra loven om, at boligen skulle fremlejes eller sælges. Gucci-Helle fik særbehandling.

  • I øvrigt nægtede hun at orientere sin kredsbestyrelse om sagen i sin valgkreds på Amagerbro. Det havde de ikke krav på, meddelte hun den 4. december 2002. Som konsekvens mistede hun sit kandidatur til en anden socialdemokrat.

    Allerede tidligt i sin politiske karriere mente Gucci-Helle sig berettiget til særbehandling. Hun mente ikke, at Danmarks lovgivning skulle gælde for hende selv. Denne bizarre mentalitet fulgte hende helt frem til 2010, hvor hun forsøgte at slippe for at betale skat.



    Brugte formue på fly
    I januar 2004 afslørede Ekstra Bladet, at Gucci-Helle på et enkelt år ifølge sine egne offentliggjorte regnskaber havde haft udgifter til flybilletter på 479.000 kr. Og det var særdeles besynderligt. På dette tidspunkt boede hun fast i Bruxelles i Belgien.




    Landposten fra Vorbasse
    Landbrugs- og fiskeriminister 1994-1996, fødevareminister 1996-2000, socialminister 2000-2001, transportminister 2011-2013, beskæftigelsesminister 2014-2015


    Landposten
    Efter folketingsvalget den 15. september 2011 blev landposten transportminister. Han har et kronisk søvnigt udtryk i ansigtet. Det skyldes hans dystre fortid som landpost i Vorbasse. Den søvnige mand har ingen uddannelse og ingen forstand på politik. »Det wej a et´ noe om.....!!« - lyder hans standardsvar på alle spørgsmål. Et par dage efter tiltrædelsen som minister skulle han til fodboldkamp i Vejle. I sin bil kørte han godt 10 kilometer for stærkt i en 50-km/t-zone på en strækning med vejarbejde. Det blev fanget i en fartkontrol med en resulterende bøde på 1.500 kr. og et klip i kørekortet. Bøden betalte han formentlig af egen lomme?
    Ved regeringsrokaden den 9. august 2013 blev han fyret fra sin ministerpost for at blive degraderet til gruppeformand. Fratrædelsestalen i ministeriet var meget kort og uden tuderi. Det gav et eftervederlag i 18 måneder svarende til 1.749.856 kr. Fredag den 10. oktober 2014 blev han beskæftigelsesminister i stedet for skrigeskinken. Den loppetjans holdt kun frem til valgnederlaget efter folketingsvalget den 18. juni 2015. Herefter hævede han eftervederlag på 98.000 kr. om måneden i 18 måneder.



    Christiania-sagen
    I efteråret 2013 afslørede medierne justitsministerens løgne for at forhindre Pia Kjærsgaard´s (DF) deltagelse i et besøg på Christiania. Det endte med Enhedslistens mistillid og en fyreseddel til både ministeren og PET-chefen i december 2013. I ugerne forinden havde næsten alle landets aviser, radio og TV beskæftiget sig indgående med sagen. Men landets statsminsister Gucci-Helle foretog sig intet i den anledning - på trods af, at Statsministeriet var blevet orienteret. I januar 2014 opstod mistanke om, at hun havde siddet og gemt på løgnene.
    Så kom landposten (S-gruppeformand) på banen som den reddende engel onsdag aften den 15. januar 2014. »Det er en ren orienteringssag, som Statsministeriet får, og det synes jeg, at de giver en meget god og præcis forklaring på - Statsministeriet har ikke været inde og redigere eller give gode råd, de har fået det her til orientering.....« - lød det selvsikkert fra ham i medierne. Efterfølgende viste det sig, at Statsministeriets departementschef havde bidraget med et forslag til beklagelse i en pressemedelelse. »Jeg blev lidt firkantet i min besvarelse......« - lød det herefter fra landposten.
    Landposten har kun forstand på en eneste ting. At være landpost. Læs i øvrigt: Christiania-sagen



    Arbejdsnedlæggelse hos DSB
    Onsdag den 10. juli 2013 holdt DSB-personalet i København faglige møder. Togchaufførerne var nu blevet bebyrdet med så mange ekstraopgaver, at de ikke længere ville tage ansvaret for passagerernes sikkerhed. Desuden var de utilfredse med de fyringsvarsler, der følger med signal-forbikørsler.
    »Hvorfor tror du, at der onsdag blev holdt faglige møder.....?« - spurgte Ritzau transportministeren. »Det er jeg måske den dårligste at spørge om. Det er svært for mig at vide.....« - lød standardsvaret fra den skulende landpost, som havde ministeransvaret på området. Han lignede en pryglet hund. Læs i øvrigt: DSB



    Rejsekort-skandalen
    I 2005 vandt det franske våbenproducent-firma Thales Group kontrakten på at udvikle det elektroniske rejsekort i Danmark. Firmaet har været involveret i flere bestikkelssager. I 2013 efter 10 års udvikling og en udgift på 1,1 milliard kr. måtte man erkende, at kortet ikke fungerede efter hensigten. I den anledning stillede transportministeren sig op som en uvidende spejderdreng. Han anede intet om konstruktionen bag Rejsekort A/S. Læs: Rejsekortet



    Stemmefusk hos DSU
    I 2006 blev en DSU-formand valgt som S-folketingskandidat i Utterslev-kredsen i København. Ved folketingsvalget i sept. 2011 blev han valgt ind i Folketinget. I november 2012 afslørede BT, at hans valg i kredsen tilsyneladende var baseret på stemmefusk. Det blev landposten fra Vorbasse som partisekretær orienteret om af en partimedarbejder i 2006. Men i november 2012 kunne han intet huske fra mødet. Hukommelsen svigtede!!! Læs: Stemmefusk hos DSU



    Restaurant Vejlegården
    I foråret 2012 opstillede fagforbundet 3F blokadevagter ved restaurant Vejlegården i Vejle for at få restauratøren til at tegne overenskomst med 3F i stedet for Krifa. Det ville han ikke. I Danmark er der ifølge Grundloven foreningsfrihed. Og fagforeningstvang blev gjort ulovlig i Danmark i 2006. Herefter begyndte pamperne at chikanere stedet ved at forhindre afhentning af skrald og udlevering af post. Det sidste er ulovligt ifølge Postlovens befordringsforpligtelse. Tilsynet med dette påhviler Trafikstyrelsen under Trafikministeriet. Men de forholdt sig passive.
    Hvad foretog landposten sig i sagen? Intet. Bortset fra at gemme sig i flere måneder. Sagen eksploderede i medierne i juni 2012. Først i august 2012 havde han laaaaaaangsomt tænkt sig frem til en mening. I Folketingets Transportudvalg kunne han meddele, at Post Danmark er underlagt en faglig overenskomst. Derfor ville det være et brud på de arbejdsretslige regler at tvinge postbudene til at levere post til Vejlegården.
    Transportministeren mener altså, at de arbejdsretslige regler sammenskruet af fagforbundene og arbejdsgiverne står over landets lovgivning (Postloven). Den havde vi ikke set komme. LO står altså over landets love.



    Miljørigtigt belysningsanlæg medførte dødsulykke
    Torsdag den 26. januar 2012 gav landposten »Vejprisen 2011« til en rådmand hos Teknik- og Miljøforvaltningen for et »miljørigtigt vejbelysningsanlæg« ved Aalborg Havn. »Havnekajens lyssætning understøtter den aktuelle udvikling i byplanlægningen, hvor menneskers liv og færden er en større del af det offentlige rum« - lød det euforisk fra Vejdirektoratet. Ikke et øje var tørt. Alle de fine og kloge herrer og damer blev fotograferet.
    To dage efter, lørdag aften den 28. januar 2012, kørte en 45-årig familiefar med sin hustru i bil langs kajen på vej til en fødselsdagsfest. De kørte langs kajen med den fantastiske »miljørigtige belysning«. Der var bare et problem. Belysningen var så fantastisk, at man ikke længere kunne se kajkanten. Ægteparret kørte ud over kanten. I det iskolde vand rullede bilen rundt på taget og sank. Hustruen reddede sig ud. Manden blev først reddet op efter 20 minutter og erklæret død. Efterfølgende måtte kommunen indrømme, at der var mørkt på strækningen.
    Utroligt.



    Tis-hovedbanegården
    Den 1. december 2011 begyndte DSB at kræve fem kr. for benyttelse af toiletterne på Hovedbanegården i København. Det gælder også toiletterne på restauranterne. Man kaster en femmer i en automat for at få en billet. Den scanner man herefter foran et apparat for at få toiletdøren til at åbne sig.
    DSB-åndsfyrsterne slog til igen med et nyt bizart påfund for at tjene nogle få tusinde kroner. Efter et stykke tid begyndte urinen at løbe i stride strømme i hallens hjørner, foran restauranterne, under rulletrapperne og på perronerne. Visse steder løber små bække af urin mod de nærmeste kloakker. Nogle dage er der så meget urin, at det løber ind under døren til DSB-medarbejderkantinen. Og den gamle banegård er indhyllet i en stank af gammelt tis.
    De daglige 2.000 passagerer gider naturligvis ikke gennemgå den besværlige tisseprocedure. Kan landposten virkelig ikke sætte de gale DSB-tisse-fyrster på plads? Tilsyneladende ikke.



    Livsfarlige tyrkiske piloter
    I 2010 fløj 199.000 intetanende passagerer med Turkish Airlines til og fra Københavns Lufthavn i Kastrup. Søndag den 11. december 2011 beskrev Politiken, hvordan 13 piloter og en tyrkisk sikkerhedskonsulent advarede om dårligt uddannede tyrkiske piloter i flyene.
    Mange af de tyrkiske piloter i selskabet skulle være så dårlige til engelsk, at de er direkte livsfarlige at have siddende i cockpittet. De kan ikke kommunikere med flyvelederne. De forstår ikke instruktionerne. I 2009 landede et fly i en forkert lufthavn, fordi piloterne havde misforstået anvisningerne. I 2010 var et fly lige ved at kollidere i luften med et andet fly, fordi piloterne ikke forstod instrukserne om at skifte højde. »Det er et farligt selskab. Jeg har aldrig tidligere i min tid som pilot siddet ved siden af en styrmand, som var uduelig og bare slap styrepinden, fordi der var noget, han ikke kunne klare......« - udtalte en pilot. »Jeg har fløjet med kaptajner, der ikke kunne andet engelsk end "left", "right", "climb", "descend" og "no problem".......« - udtalte en anden pilot.
    Hvis man har sit liv kært, så skal man holde sig langt væk fra Turkish Airlines. Det siger sig selv. Men hvad har transportministeren tænkt sig at gøre ved problemet? Vil landposten og alle de tyndbenede støttepædagoger lade sig fragte rundt i verden med dette flyselskab? Selvfølgelig vil de ikke det.



    DSB-kaos, IC4-skandale og frikort
    Efter folketingsvalget den 15. september 2011 blev »landposten fra Vorbasse« transportminister (han var trofast landpost i Vorbasse 1978-1980). I valgkampen lovede sosserne takstnedsættelser på 40 pct. i den kollektive trafik. Det var noget af det første, de ville gennemføre. Men allerede 14 dage efter valget måtte han løbe fra valgløftet. »Takstnedsættelserene på busser og tog er skudt ud i fremtiden......« - udtalte han med et mærkeligt skulende blik. En måned efter steg billetpriserne!!! Det var blot et enkelt af de mange løftebrud. Læs: Løftebrudsregeringen

    Landposten overtog et DSB i økonomisk ruin fra asfalt-Schmidt (V). Under VK-regeringen i perioden 2001-2011 steg gælden i selskabet fra 6 milliarder kr. til knap 18 milliarder kr. Dertil overtog han endnu to væmmelige problemer. Nemlig IC4-skandalen skabt af hans egne partifæller i SR-regeringen fra 1999-2000 og de mange DSB-frikort. De bizarre frikort koster nemlig DSB knap 700 millioner kr. årligt.
    DSB har udstyret omkring 18.000 mennesker med frikort. De 9.500 medarbejdere rejser gratis. Det samme gælder diverse perifert ansatte funktionærer, kontorassistenter og pressefolk. Ansatte med mere end 10 års anciennitet har ret til 24 billetter årligt til familie og venner. Ca. 7.582 pensionerede medarbejdere rejser på frikort. Et ukendt antal frikort er udstedt til familie og venner til DSB-ansatte.
    Et frikort koster 37.000 kr. for et år. Et frikort til 1. klasse koster årligt 50.000 kr. De 18.000 frikort til en stykpris på 37.000 kr. betyder, at DSB går glip af 666 millioner kr. årligt (kilde: Urban, sept. 2011). Et vanvittigt pengespild for en koncern med alvorlige økonomiske problemer.

    I november 2011 efter tre måneder som transportminister var alvoren endnu ikke gået op for landposten fra Vorbasse. DSB´s økonomi lå i ruiner på grund af IC4-skandalen og DSBFirst og det underskudsgivende svenske DSB Väst. Op til julen i 2011 var der ikke penge til de sædvanlige små julegaver til medarbejderne. Men DSB-bestyrelsen ville have mere i løn. I 2010 fik de ni medlemmer hver især 200.000 kr. i honorar for bestyrelsesarbejdet (oven i deres løn). Nu foreslog de en honorarforhøjelse til sig selv på 50 pct. Og landposten med nissehue og julehumør var straks med på ideen. Men så steg billetpriserne for bus- og togtransport. Det vakte stor utilfredshed på baggrund af de under valgkampen lovede takstnedsættelser. Så trak DSB-bestyrelsen forslaget tilbage. Det blev landposten skuffet over. På god socialdemokratisk facon ville han gerne have delt nogle flere penge ud. I 2011 udkom DSB med et underskud før skat på 858 millioner kr.

    I 2012 var DSB´s gæld kommet op på svimlende 17 milliarder kr. I perioden 2013-2014 forventede man derfor at skulle betale 600 millioner kr. i renter på gælden. Disse penge havde man ikke. Og bankerne afviste at låne fallitforetagendet flere penge, med mindre staten (læs: skatteyderne) garanterede for tilbagebetalingen. DSB ville desuden låne yderligere otte milliarder kr. Ifølge EU-reglerne må staten ikke yde bankgaranti af konkurrencehensyn. Alligevel valgte S-R-SF-regeringen og transportministeren at stille bankgarantien onsdag den 19. december 2012.

    I januar 2013 afslørede DR´s 21-Søndag, at DSB i perioden 2009-2011 betalte Waterfront for at ansætte en journalist for at forhindre ham i at skrive kritisk om DSB. Efter afsløringen meddelte landposten primært, at han stolede på, at DSB selv kunne undersøge sagen!!! Efter en nats betænkningstid lovede han dog en uvildig undersøgelse. »Hver en sten i denne sag skal vendes..... vi skal have en tilbundsgående undersøgelse.....« - lød det handlekraftigt fra transportministeren. Disse mystiske udsagn dækkede over, at DSB´s sædvanlige advokatfirma Bruun og Hjejle skulle undersøge sagen med en godkendelse fra Kammeradvokaten. Og hermed kunne ministeren holde sagen flere armslængder væk fra kroppen. Som sædvanligt. Læs: DSB betalte Waterfront for at stoppe journalist

    I 2013 fandt man ud af, at dieseldrevne lokomotiver udsender en massiv partikelforurening. Partiklerne kan medføre en lang række alvorlige sygdomme og dermed alt for tidlig død. I 1998 besluttede Socialdemokraterne at satse på de forældede dieseltog. I resten af Europa indførte man eldrevne tog. Medierne udbad sig en kommentar fra transportministeren. »DSB må forholde sig til målingerne.....« - lød det spagt bag gardinet i flyverskjulet. Læs: DSB-partikelforurening

    I øvrigt bruger DSB over tre gange så mange penge pr. kørt kilometer med et tog som deres konkurrenter Arriva og lokalbanerne. DSB fjern- og regionaltog brugte i 2012 hhv. 166 kr. og 163 kr. pr. kørt km. Til sammenligning brugte Arriva kun 51 kr. (kilde: BT). Naturligvis. DSB er et typisk statsejet misfoster med en kollosal overbygning af overflødig inkompetent administration. Hundredevis af højtlønnede kontornussere, ledere og mellemledere piller næse og drikker kaffe til den store guldmedalje på skatteydernes og kundernes regning.

    Sælg lortet




    Fødevarelaboratorierne
    Under SR-regeringen 1996-2001 blev der oprettet et Fødevareministerium. I år 2000 blev 11 store fødevarelaboratorier åbnet over hele landet. Private udlejere brugte millioner af kroner på at indrette faciliteterne. Fødevarestyrelsen underskrev herefter lejekontrakterne og forpligtede sig til at leje lokalerne frem til år 2016.
    De fine laboratorier blev åbnet. Fødevareministeren - landposten fra Vorbasse - var pavestolt. Nu havde han rigtig demonstreret sin handlekraft. Masser af bureaukrati blev oprettet. Kontorer og skriveborde. Mappemænd og kontordamer. Computere og telefoner. Alle sosserne klappede i deres socialdemokratiske hænder.
    Efter åbning af de 11 store laboratorier blev der lavet en analyse af behovet for deres eksistens. Undersøgelsen viste, at der kun var brug for to af slagsen. Efter få måneder blev fem af laboratorierne lukket igen. Der var bare et problem. Man havde lejet lokalerne frem til 2016. Den årlige husleje på et tocifret millionbeløb skulle betales i 15 år. Efter folketingsvalget i 2001 havnede problemerne i hænderne på VK-regeringen. Det er siden lykkedes at overføre otte af lejemålene til andre lejere. Tre store laboratorier står dog stadig ubenyttede hen. De bruges til lager og kontordepot.
    I øvrigt kan vi oplyse, at »landposten fra Vorbasse« efterfølgende blev belønnet med en livslang ministerpension på 17.436 kr. årligt fra 2004 samt en plads i EU-parlamentet. Derefter scorede han millionerne. Imens går vi andre rundt og knokler for at betale for hans ubrugelige laboratorier. Ynkelige fæhoved.
    Efter folketingsvalget den 15. september 2011 blev han belønnet med et job på »øretævernes holdeplads«. Han blev transportminister i S-R-SF-regeringen.




    Skrigeskinken / ølkasse-Mette, beskæftigelsesminister 2011-2014, justitsminister 2014-2015


    Løftebruddene forsvandt....!
    Efter folketingsvalget den 15. september 2011 blev skigeskinken beskæftigelsesminister i S-R-SF-regeringen. Inden valget lovede sosserne guld og grønne skove. Efter valget glemte de alt om løfterne. I november 2011 stillede den politiske ordfører fra Venstre et simpelt spørgsmål til skrigeskinken i Folketinget. Hun ville vide, om regeringen havde levet op til valgløfterne. »Regeringen blev først dannet efter folketingsvalget 15. september 2011 og har derfor ikke forud for denne dato afgivet nogen løfter.....!!!!« - svarede skrigeskinken nøgternt til alles forbløffelse. Alle valgløfterne var tryllet væk. Hokus pokus. Med denne specielle skrigeskinke-filosofi kan alt lade sig gøre. ALT.
    »Spindoktorer er dyre i drift og med til at undergrave demokratiet.....« - udtalte skrigeskinken i Berlingske i 2002. Men da hun selv blev minister, blev der ansat to spindoktorer og et par pressemedarbejdere i ministeriet. Støttepædagoger til skrigeskinken. Skatteyderbetalt hykleri.

    I 2011 viste en arbejdspladsvurdering i beskæftigelsesministeriet, at 6 pct. af medarbejderne havde været sygemeldt på grund af mobning, dårligt psykisk arbejdsmiljø og stress. I 2013 var tallet steget til 12 pct. Den sag nægtede skrigeskinken at kommentere.

    Fredag den 10. oktober 2014 blev skrigeskinken ophøjet til justitsminister i partiets ottende ministerrokade. Den afgående justitsminister Karen Hækkerup havde fået et godt job i »Landbrug og Fødevarer«. Ved folketingsvalget den 18. juni 2015 tabte sosserne regeringsmagten til blå blok. Herefter kunne hun hæve eftervederlag på 98.000 kr. om måneden i 22 måneder. På en kongres søndag den 28. juni 2015 blev hun valgt til partiformand. Ingen andre kandidater turde stille op som kandidat til jobbet. Efterfølgende indrettede hun »den røde gang« på 2. sal på Christiansborg med et kontor til støttepædagogen, et kontor til sin personlige assistent, taleskriveren og formandssekretæren samt et stort dejligt kontor til sig selv. Desuden et mødelokale og et tekøkken. Og indgangen til hele herligheden blev afskærmet fra virkeligheden med en vagt bag en skranke. Her skulle alle besøgende tilkendegive deres ærinde. Mon der eksisterer en hemmelig flugtvej fra fortet?

    I den 14-årige periode 2001-2015 tjente skrigeskinken som politiker knap 13,4 millioner kr. Som 68-årig kan hun lade sig pensionere med 415.000 kr. årligt. Skatteyderne betaler.



    Skatteyderbetalt partibil
    Folketingspolitikerne får frikort til DSB på 1. klasse. De rejser gratis med Movia og Metro. Hyrevognskørsel og indenrigs flyrejser i forbindelse med politisk arbejde bliver betalt af skatteyderne. Desuden får de årligt 60.000 kr. i skattefrit omkostningstillæg til at erholde den slags udgifter. Men som bekendt udspringer primitiv grådighed oftest af forkælelse og hang til luksus på andres regning. Sosserne er eksperter på netop dette område.
    Efter at være blevet partiformand sprang skrigeskinken ud fra skabet med sin sande mentalitet. Nu ville hun fragtes rundt i en partibil med privatchauffør. Derfor forhørte partiets topfolk sig først i Skatterådet for at sikre sig en skattefri ordning. Skrigeskinken ville jo ikke betale skat af fri bil. Rådet behandlede sagen i december 2015. Og man bevilgede (naturligvis) skattefrihed for sossernes partiformand. Afgørelser i rådet bliver altid offentliggjort i anonymiseret form. Så kvajede sosserne sig.
    Den 17. december 2015 afslørede BT, at partiet havde krævet fuld hemmelighed omkring Skatterådets behandling og afgørelse af sagen. Ingen måtte vide noget som helst om skattefri bil med privatchauffør til skrigeskinken. Og ingen måtte vide, at hun fik ret til uden beregning at medbringe sin samlever i bilen. Den slags kaldes hyggekørsel ud i det blå. Og ingen måtte vide, at hun ikke bliver beskattet af ordningen selv efter tildeling af et stort formandshonorar. Men fuskeriet blev naturligvis opdaget og lækket til medierne. »Det er vigtigt for mig at komme ud i landet og besøge virksomheder og foreninger.....« - udtalte hun til BT efter afsløringen. Så kan hun jo passende forklare de undrende vælgere om hemmelighedskræmmeriet. Bilordningen finanseres jo af skatteyderne gennem skattefriheden og partistøttepengene. Vor herre bevares. Bilags-Lars (V) kvajede sig totalt i en lignende sag. Læs: Skattefri partibil



    Skrigeskinkens sex-forskrækkelse
    Seksuel frihed er en del af den personlige frihed stadfæstet i Grundloven og Menneskerettighederne. Et seksuelt forhold mellem to voksne mennesker er udelukkende deres egen private sag. Også hvis der er penge involveret. Prostitution er et valg og et helt personligt anliggende. Uanset om det foregår på Halmtorvet, på bagsædet af en bil, på hotel som escort eller i forstadsvillaen. Mange gifte mennesker er nemlig ludere for ægtefællen i eget hjem. I et frit samfund vælger man selv fra hylderne. Og hvad er så problemet i denne fornuftige ordning?
    Problemet er de sex-forskrækkede kvindelige politikere fra overvejende rød blok. De har ladet sig hjernevaske af tidens krænkelses- og fornærmelseskultur, hvor man automatisk er et offer ved at tilhøre det kvindelige køn. Disse frelste krænkelsesfetichister vil lovgive om sex mellem voksne mennesker i misforstået omsorg for nogle få narkoludere og sociale tabere. Og de mener mærkværdigvis, at købesex er et bevis på manglende ligestilling mellem mænd og kvinder. I håbløs naivitet om forholdene i den virkelige verden vil de derfor forbyde verdens ældste erhverv i form af lovgivning om sex. En totalt umulig opgave. Selv ikke i muslimske lande med trusler om stening og halshugning kan man forhindre prostitution. Og i Sverige hos Guds eget folk dyrker luderne deres forretninger på bedste vis på trods af et skørt forbud. Disse simple selvfølgeligheder gik efterhånden op for skrigeskinken og de øvrige kvindelige sossere. I 2001 tordnede hun arrogant imod købesex. »I dag er det ikke kun de fede, gamle og ildelugtende mænd, der besøger prostituerede. Det er alle slags mænd, som gør det.....« - udtalte hun nedladende og diskriminerende over for det mandlige køn. Og i 2009 fik hun flertal på partiets kongres for at arbejde for et forbud mod prostitution. I 2016 havde hun dog opgivet sit krav. Men hun kunne ikke frigøre sig fra sin kroniske sex-forskrækkelse. Nu forsøgte hun sig med et totalt vanvittigt forslag i bogen »Mette F« skrevet af en journalist:

    »Jeg tror ikke, at en kunde hos en prostitueret bagefter kan gå ind og undervise en skoleklasse eller dømme i en retssal eller være politiker, politimand, eller hvad han er, på en måde, som er foreneligt med det, vi opfatter som ligestilling og respekt mellem kønnene«.

    Umiddelbart efterfølgende måtte den tidligere socialdemokratiske sundhedsminister Torben Lund på banen. »Det er en fuldstændig latterlig holdning.....der ville mangle hoveder i folketingssalen, hvis man ikke kan være købesex-kunde på samme tid.....hendes nypuritanisme minder om en forstanderinde på en husholdningsskole for 100 år siden.....« - udtalte han til Ekstra Bladet. Den samme holdning havde en af partiets store fædre Thorvald Stauning. I 1903 på Socialdemokratiets 10. kongres i Aarhus blev han afsløret af politiet hos luderen »Pipita«. Hun blev idømt 90 dages tvangsarbejde. Stauning gik fri. Og Viggo Kampmann (A) og Jens Otto Krag (A) forlystede sig også flittigt hos luderne ved siden af både ægteskab og det politiske hverv.
    Ifølge skrigeskinken kan mænd altså ikke passe deres erhverv på en ordentlig måde efter at have dyrket købesex!!! En totalt nedladende holdning i forhold til mænd og et bevis på uvidenhed om begrebet ligestilling. Den holdning må være kommet fra det mørke indremissionske Vestjylland i en sen nattetime. Nu dokumenterede skrigeskinken sin manglende dømmekraft på skrift. I øvrigt har knap 16 pct. af danske mænd i aldersklassen 18-65 år købt sex hos nogle af landets 3.000 prostituerede (kilde: Rambøll). Og skrigeskinkens holdninger om købesex ser man oftest hos folk, som er gået glip af seksuelle oplevelser i ungdommen og som ikke har stået i første række ved uddelingen af et tiltrækkende ydre. Denne frustration forfølger dem resten af livet som snerpethed og forargelse over andre menneskers sexliv. Vor herre bevares. Gå dog til en psykolog og bliv helbredt.

    Skrigeskinken er krænkelsesfetichist




    Justitsminister i nødløgns-ministeriet i 2014
    I oktober 2014 blev skrigeskinken kommanderet over som justitsminister i S-R-regeringen. Det var tydeligvis ikke hendes livret. På Amalienborg mødte hun op sortklædt med et strengt udtryk i ansigtet. Herefter indtog hun kontoret i Justitsministeriet på Slotsholmsgade 10 ved Christiansborg. Nu befandt hun sig i det allerhelligste i centraladministrationen. I dette ministerium kræves der topkarakterer for at blive jurist. Dommere, politidirektører og chefer ved anklagemyndigheden bliver stort set alle udklækket fra disse hellige haller. Derved opstår et sammenspist broderskab af højrøvede embedsmænd. Alle går rundt og vigter sig. Man stikker selvhøjtideligt næsen i sky over for medarbejdere fra andre ministerier. Efter nogle år i denne selvskabte fantasiverden begynder magelighed og dovenskab at influere på fagligheden. Man danner et usynligt bolværk mod nye ministre. De skal ikke komme og lave om på privilegierne. Opskriften på ubehagelige kvajesager ligger herved klar i skuffen. Enkelte eksempler nedenfor.

  • I 2011-12 producerede ministeriets embedsmænd med departementschefen og den tidl. justitsminister bødeskovlen (A) i spidsen en simpel løgn til Folketingets Retsudvalg i den såkaldte Christiania-sag. Det er ulovligt og dermed strafbart. Kammeradvokaten og tre landsdommere med tidligere ansættelse i ministeriet blev sat til at vurdere sagen. Ministeren slap med en fyreseddel. Departementschefen og embedsmændene blev reddet af deres tidligere kolleger. Der var nemlig kun tale om en »uskyldig nødløgn«. Et helt nyt løgnebegreb i dansk politik. De kunne hermed fortsætte i jobbet i »nødløgns-ministeriet«.

  • I oktober 2014 kvajede embedsmændene sig igen ved at ændre teksten i en pressemeddelelse fra den tidl. justitsminister Karen Hækkerup (A). Herved kunne man på ministeriets website læse, at »størstedelen af asylansøgerne fra Syrien vil blive ramt af regeringens asylstramninger«. Det var ikke korrekt. Kun omkring en tredjedel ville blive ramt af stramningerne. Ministeren måtte ud i medierne og korrigere forvirringen. Embedsmændene havde i øvrigt på egen hånd vurderet antallet af asylansøgere i 2014 til 20.000. Det tal var fri fantasi.

  • Rigsrevisionen kritiserede i 2014 Justitsministeriet for en gennemsnitlig ventetid på 433 dage fra en sigtelse fra politi og anklagemyndighed til en dom hos domstolene i grove forbrydelser. En helt uholdbar ventetid for både gerningsmænd og ofre. Formentlig betinget af dovenskab og navlepillende justeri hos embedsmændene.

    Justitsministeriet fremstod udadtil som en koldbøttefabrik. Fra første dag på kontoret anlagde skrigeskinken derfor en kontant holdning over for alt og alle. Det kom helt bag på de skidtvigtige tyndbenede embedsmænd. Departementschefen med »nødløgnen« blev hurtigt ekspederet over som chef i Kirkeministeriet pr. 15. marts 2015. Man kommer ikke tættere på en fyreseddel i de kredse. Den tårnhøje årsløn på 1.728.034 kr. samt bonusordning fik hun lov at beholde på trods af et langt mindre ansvar med kun 54 medarbejdere under sig. Samme dag mødte fem afdelingschefer op i sorte habitter, sorte skjorter og bukser og sorte slips for at demonstrere deres modvilje mod den nye minister. Rundt omkring på kontorerne blev folk korrekset uden hensyn til fine fornemmelser og rang. Nogle blev overfuset for dårligt arbejde i andres påhør.
    I oktober 2014 skulle skrigeskinken over for Folketinget redegøre for Tyrkiets mærkværdige frigivelse af den formodede attentatmand i skyderiet mod Lars Hedegaard i 2013. Men talepapiret var ikke forberedt. Det resulterede i en velfortjent skideballe til to embedsmænd.
    Nu blev der en piven, klynken og hvisken i hjørnerne. Tillidsmænd og DJØF blev kontaktet. Nu var dovenpetere, sjuskedorter og gangrotter blevet bedt om at tage hænderne op af lommerne og passe deres arbejde af den nye minister. Hvad bildte hun sig ind?

    Skrigeskinken skal bare gi´ den gas




    Gensidig forsørgerpligt - nej tak.....
    Pr. 1. januar 2014 skal samlevende over 25 år forsørge hinanden ved tildeling af kontanthjælp. Husstandens samlede indkomst og den samlede formue danner herefter grundlag for beregning af størrelsen af kontanthjælpen. Loven om »Gensidig Forsørgerpligt« blev indført af S-R-SF-regeringen. Det medførte en del utilfredshed blandt »dem på sofaen«.
    I september 2014 offentliggjorde en mand fra Nykøbing Sjælland nogle mishagsytringer om loven på beskæftigelsesministerens Facebook-side. Det opfattede hun frøkenfornærmet som trusler. Embedsmændene i ministeriet blev herefter bedt om at politianmelde manden. Og straks udstak Midt- og Vestsjællands Politi en bøde på 1.500 kr. for overtrædelse af Straffelovens paragraf 119 om fornærmelig tale mod en embedsmand.
    Et par kommentarer. For det første agerer skrigeskinken ikke som »embedsmand« i denne sammenhæng. Hun agerer som »politiker«. De må tåle mere af den slags ytringer fra den virkelige verden. Bøden er formentlig givet på et helt forkert grundlag og i virkeligheden totalt ugyldig. For det andet er det overordentlig mærkværdigt, at politiet overhovedet reagerer på ministeriets henvendelse. Dansk politi har ikke »ressourcer« til at rykke ud til tyveri, røveri, voldtægt og grov vold. Hvordan kan de fremtrylle mandskab til at prioritere denne pjattede anmeldelse? Eller er der forskel på folk??
    Læs eksempelvis: Kriminalitet - ikke vores bord.....



    Skrigeskinken fejlinformerede Folketinget
    I 2008 indgik VK-regeringen den såkaldte »Sygefraværsaftale« med oppositionen for at nedbringe sygefravær (pjækkeri) og fastholde sygemeldte på arbejdsmarkedet. Udgifterne til projektet på 280 millioner kr. kom fra Beskæftigelsesministeriet og Forebyggelsesfonden. For at evaluere aftalen og bortødsle endnu flere penge påbegyndte man projektet »Tilbage til Arbejde« i april 2010 i et samarbejde med 22 kommuner, TTA-koordinatorer og en mindre hær af mystiske forskere i Det Nationale Center for Arbejdsmiljø. Den totalt ligegyldige rapport lå færdig i november 2012.
    Nu var skrigeskinken kommet til som beskæftigelsesminister i S-R-SF-regeringen. I flere omgange refererede hun som minister til rapportens resultat. »En banebrydende undersøgelse anviser vejen for et lavere sygefravær.....«v - udtalte hun i en pressemeddelelse. Over for politiske kolleger påstod hun, at »en af forsøgets hovedkonklusioner er, at en tidlig indsats bidrager til at reducere længden af sygefravær«. Ministeren havde tilsyneladende læst rapporten.
    I januar 2014 gjorde JyllandsPosten stilfærdigt opmærksom på, at »Tilbage til Arbejde« har konkluderet, at »resultatet på tværs af alle kommuner er en effekt på sygefraværet, der er tæt på nul.....« Kun fem ud af de 22 kommuner havde opnået en effekt på sygefraværet. Så måtte skrigeskinken krybe til korset og indrømme, at hun havde givet »upræcise svar til Folketinget«. Læs i øvrigt: Pjækkerøvene
    Upræcise svar. Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha!

    Løgnen blev opdaget




    Kriminelle først i jobkøen.....
    Op til kommunalvalget den 19. november 2013 gik det galt for skrigeskinken. En forvirret sundhedsborgmester (SF) fra Københavns Rådhus foreslog i ramme alvor, at kriminelle unge i risiko for at havne i bandemiljøer skal have fortrinsret til et job. Det kunne beskæftigelsesministeren stolt tilslutte sig i et svar på et spørgsmål fra Dansk Folkeparti. Nu skulle kriminalitet belønnes med job og penge. Lovlydige borgere skulle bagerst i jobkøen. Så må der måbes.

    Bliv kriminel og få et job




    Rotationsordningen
    I marts 2013 vedtog S-R-SF-regeringen med skrigeskinken i spidsen Loven om Jobrotation. Nu kunne danske virksomheder sende medarbejdere på efteruddannelse og i stedet ansætte en vikar på statsstøttet løn på 350.000 kr. årligt.
    Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og fagforbundet HK advarede ministeren om loven. Landets 76.000 elever og lærlinge ville kunne blive omfattet af loven med anslåede udgifter på op til 27 milliarder kr. årligt. Men advarslerne blev ignoreret af beskæftigelsesministeren. Virksomhederne troede, at det var for godt til at være sandt. Dansk Supermarked, COOP og Rema 1000 begyndte at bruge løs af rotationen svarende til en udgift på 81 millioner kr. Så kom ministeren på bedre tanker. Den 1. juli 2013 lukkede hun for ordningen.



    Skrigeskinken skjulte ledighedstal i Akutpakken
    Den 24. oktober 2012 præsenterede S-R-SF-regeringen den såkaldte »akutpakke« hvorved 12.500 jobs ville stå parat til de forventede 7.000-12.000 ledige, der faldt ud af dagpengesystemet fra den 1. januar 2013 frem til juli 2013. Men noget var galt. Den 5. december 2012 vidste embedsmændene i Beskæftigelsesministeriet efter nye beregninger, at endnu flere ledige ville stå uden dagpengeret. Det forventede antal var i virkeligheden 20.000-23.000 frem til juli 2013. Embedsmænd i Finansministeriet gav dem herefter besked på i en mail den 10. december 2012 at »sidde på tallene« indtil videre. I Besæftigelsesudvalget den 13. december 2012 afviste skrigeskinken at kunne angive antallet af ledige, der faldt ud af dagpengesystemet måned for måned. »Det er ikke muligt at sige præcist, hvor mange der faktisk vil falde ud måned for måned.....« - svarede hun selvsikkert i Folketinget. Men det havde man beregnet i hendes eget ministerium allerede den 7. december. »Akutpakke 3« som en del af Finansloven for 2013 skulle give ledige uden dagpengeret mulighed for uddannelsesydelse på kontanthjælpsniveau. I lovbemærkningerne til Folketinget oplyste skrigeskinken, at 8.250 ledige ville benytte sig af denne ordning svarende til en udgift på 600 millioner kr. Men den 17. december 2012 var hun af embedsmændene blevet informeret om, at det forventede antal i virkeligheden var 12.000-18.000. Det fortiede hun under de afsluttende debatter om Finansloven i Folketinget. Da Finansloven blev vedtaget den 19. december 2012, blev Akutpakken vedtaget med de gamle lave tal. Loven med stemmer fra Enhedslisten hvilede altså på et bevidst forkert grundlag. Først den 10. januar 2013 efter et møde i Økonomiudvalget indrømmede S-R-SF-regeringen, at 17.000-23.000 ledige ville forlade dagpengesystemet og stå uden job frem til juli 2013. De nye højere tal var altså blevet holdt skjult i næsten en måned. I slutningen af marts 2013 var 12.742 allerede faldet ud af dagpengesystemet.
    Skrigeskinken havde tilsyneladende fortiet væsentlige oplysninger for Folketinget. Formentlig efter aftale med finansministeren (blå Bjarne). Det fik en ekspert i Statsret til at tale om brud på Ministeransvarlighedsloven. Finansministeren (A) blev af sine embedsmænd orienteret om de offentliggjorte forkerte tal senest den 17. december 2012. Han reagerede heller ikke i forhold til Folketinget. Begge ministre benægtede at have gjort noget forkert under et samråd med Enhedslisten onsdag den 20. marts 2013 (kilde: Ekstra Bladet). Læs: Blå Bjarne skjulte ledighedstal i Akutpakken
    Ekstra Bladet afslørede fuskeriet med tallene efter aktindsigt. Det ville ikke have været muligt, hvis regeringens nye offentlighedslov med begrænsninger i aktindsigten havde været implementeret. Læs: Aktindsigt

    Mandag den 18. marts 2013 kl. 07:15 i »TV2 Go´ Morgen Danmark« gav skrigeskinken Enhedslisten ret i, at økonomer og politikere tager fejl, når de påstår, at ledige gør sig mere umage for at finde et job ved udløbet af dagpengeperioden. Den stik modsatte holdning havde statsminister Gucci-Helle (A), finansministeren »blå Bjarne« (A) og økonoministeren (grønlænderen) (R). Av, av. Nu havde hun kvajet sig i forhold til cheferne. Samme dag kl. 11:35 mente hun pludselig det modsatte. »Der er helt sikkert en motivationseffekt ved slutningen af dagpengeperioden - men den har vist sig mindre end normalt.....« - lød det kryptisk. Skrigeskinken blev tæsket på plads.



    Fleksjob-reformen
    Den 30. juni 2012 aftalte S-R-SF-regeringen med Venstre, Konservative og Liberal Alliance at lave en fleksjob-reform for førtidspensions- og fleksjobområdet til implementering den 1. januar 2013. Reformen går ud på at få nogle flere mennesker ud på arbejdsmarkedet i stedet for at lade dem nasse på offentlig forsørgelse. Sådanne reformer skaber altid et ramaskrig. Nu gik det lige så godt med at tjene pengene hjemme på sofaen. Derfor aftalte man at afsætte to millioner kr. til en pr-kampagne for at få tingene til at glide ned. Nu skulle de negative konsekvenser nedtones i medierne. Reformen skulle omtales positivt i pressemeddelelser, avisartikler, Aftenshowet og Deadline på DR. Hvem kunne håndtere det?
    Ifølge de danske udbudsregler skal et job i offentligt udbud ved en pris på over 500.000 kr. og på over 968.000 kr. ifølge EU-reglerne. Ministeriets opgave med en pris på to millioner kr. skulle altså i udbud. Alle aktører skal kunne byde på opgaven. Men skrigeskinken bad tilsyneladende den politiske kommentator på dagbladet BT som den eneste om at byde ind på jobbet via hendes spin-firma Hansen Agenda. Hun mødte op i ministeriet hos direktøren for Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering den 9. august 2012 og aftalte tingene. De to er privat bekendte. Den 17. september 2012 tilbød firmaet at tage opgaven ved at fordele prisen på to millioner kr. på i alt fem forskellige leverandører. På den måde mente man at kunne omgå udbudsreglerne. Hansen Agenda fik 500.000 kr. for arbejdet. De andre firmaer delte resten.
    Ekstra Bladet afslørede beskæftigelsesministerens udbudsfuskeri i februar 2013 efter aktindsigt. Ifølge flere eksperter skulle fremgangsmåden være ulovlig.


    Regnefejlen i Dagpengereformen
    Den 25. maj 2010 indførte VK-regeringen sammen med Dansk Folkeparti den såkaldte dagpengereform. Hermed reducerede man dagpengeperioden fra fire til to år. I det første halvår af 2013 ville 7.000-12.000 arbejdsløse stå uden dagpenge. Sådan lød beskeden fra Beskæftigelsesministeriet. Men det var ukorrekt. Man havde lavet en regnefejl. Det rigtige tal var 17.000-23.000. Da skrigeskinken blev konfronteret med fejlen, kastede hun skylden på embedsmændene (kilde: Ekstra Bladet).
    Hvorfor var skrigeskinken så kold? Forklaringen er enkel. Hvis hun ryger ud af Folketinget, så får hun eftervederlag i mindst to og maksimalt tre år. Herefter kan hun melde sig arbejdsløs i to år. Hun har nemlig meldt sig ind i en A-kasse. Dermed kan hun score en fed indkomst i fem år uden at røre en finger. Gucci-Helle (A) har samme ordning.



    Skrigeskinkens to ejerboliger
    I 2005 købte skrigeskinken og manden et hus i Ballerup for 3.195.000 kr. I 2010 købte de et rækkehus for 2.495.000 kr. Herefter satte de huset i Ballerup til salg for 3.250.000 kr. Men ingen ville købe huset. Derfor flyttede skinkens forældre ind som lejere af rækkehuset. Dermed fik hun et rentefrafrag på over 50 pct. svarende til over 30.000 kr. årligt ifølge virksomhedsskatteordningen om »forældrekøb«.
    På samme tidspunkt var det almindelige rentefradrag på 32 pct. faldende til 25 pct. i 2019. Skrigeskinkens kvajede boligkøb kom altså til at koste skatteyderne en mindre formue (kilde: Ekstra Bladet, okt. 2012).



    Jeg tog fejl angående førtidspension.....
    I 2005 ville skrigeskinken overføre en masse raske mennesker fra kontanthjælp til førtidspension. Hvis du ikke gider arbejde, så får du livslang pension. Sådan var filosofien. I 2001 var 14.963 mennesker på førtidspension i Danmark. Heraf var psykiske lidelser årsag til 4.797 af pensionerne. I 2010 var antallet af førtidspensionister eksoloderet til 17.089. Heraf udgjorde psykiske lidelser 8.739 af tilfældene. I februar 2012 slog den socialdemokratiske formand for Kommunernes Landsforening (KL) alarm over det store antal førtidspensionister. KL advarede i kraftige vendinger mod det voksende antal personer på overførselsindkomster og det faldende antal mennesker på arbejdsmarkedet. Naturligvis.
    I februar 2012 indrømmede skrigeskinken som beskæftigelsesminister at have taget fejl. »Der er ingen tvivl om, at vi på tværs af regeringer over tre årtier har stået bag en politik, der har resulteret i, at tusindvis af mennesker er derhjemme. De står ikke op om morgenen og møder på arbejde og kan ikke forsørge sig selv.....« - udtalte hun i Clement Søndag på DR1.
    Selv skrigeskinker bliver klogere.



    De betaler ingen skat
    I DR2´s Deadline den 23. marts 2011 belærte skrigeskinken os om ulemperne ved for mange mennesker på overførselsindkomst. Eksempelvis arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagere. »De betaler jo ingen skat.......« - udtalte hun til den undrende befolkning.
    Vi ved ikke, hvor ølkasse-Mette har fået sin uddannelse. Eller om hun i det hele taget har nogen. Under alle omstændighederne er pengene spildt. Mennesker på overførselsindkomst i Danmark betaler nemlig verdens højeste skat.



    Ølkasse-Mette og privatskolen
    I mange år bekæmpede Socialdemokraterne privatskolerne. De velhavende skal ikke have mulighed for at betale sig til en bedre uddannelse af deres børn. Ølkasse-Mette, alias skrigeskinken, råbte og skreg imod de private velfærdsordninger. Den 24. januar 2005 skrev hun:

    »En stor del af ansvaret for at folkeskolerne fungerer, ligger hos forældrene. Det nytter simpelthen ikke, at forældre med overskudsbørn sender deres børn i privatskoler, så snart der er problemer i folkeskolen. Alle har et ansvar for, at folkeskolen fungerer. Det betyder altså, at man må tage kampen op - kæmpe for at forbedre skolens faglighed og miljø, i stedet for at tage børnene ud af skolen.«

    På et tidspunkt lykkedes det skrigeskinken at fremdyrke et par børn. Så blev hun ramt af virkeligheden. I 2010 indskrev hun sin datter i 1. klasse på den private »Hareskovens Lilleskole i Hareskovby« ca. tre kilometer væk fra bopælen. I stedet for at bruge en af de mange lokale folkeskoler. Eksempelvis »Egebjergskolen« i Ballerup ca. en kilometer væk. Men den var altså ikke fin nok. Hun ville ikke sende sin datter i skole med almindelige menneskers børn og indvandrerbørn. Hendes børn er nemlig »overskudsbørn«. Efter afsløring af hykleriet udtalte hun: »Jeg er blevet klogere......!!« I øvrigt får hun årligt 21.168 kr. i børnetilskud.
    I 2012 blev det så den 6-årige søns tur til at starte i privatskolen. Han blev indmeldt til start i 0´te klasse den 1. maj 2012. »Mine børn kommer i første række......!!« - svarede hun efter denne afsløring.
    Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Blevet klogere. Socialdemokratiske politikere bliver ikke klogere. De bliver kun dummere. Ynkeligt dummere. Læs i øvrigt: Hykleriet om privatskolerne

    Skrigeskinken er en hykler



    Ølkasse-Mette og ghettoerne
    I september 2010 foreslog skrigeskinken i ramme alvor, at virksomheder, studerende og offentlig ansatte med økonomiske tilskud skal tvinges ind i landets indvandrerghettoer. Små virksomheder skal starte iværksættelse. Studerende skal gå til forelæsninger. Lønmodtagere skal have lejligheder. På den måde skal etniske danskere skabe et bedre miljø og fungere som rollemodeller for utilpassede indvandrere. Det er ikke løgn.
    Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Skrigeskinken kunne gå foran med et godt eksempel ved at flytte ind i Mjølnerparken på Nørrebro. Og så kunne hun tage sin datter ud af den fine privatskole og lade hende fungere som rollemodel på stenbroen. Ha ha ha ha ha ha ha ha! Ynkelige hykler.




    Nicolai »underskud« Wammen, forsvarsminister 2013-2015, europaminister 2011-2013, borgmester i Aarhus 2008-2011



    Nicolai »underskud«
    Efter folketingsvalget den 15. september 2011 blev Nicolai »underskud« europaminister. Det var et helt nyt pynteministerium oprettet med det ene formål at aflaste udenrigsminister Villy Sleepingvalley. Nu blev der brugt mange millioner kroner på overflødigt pjat. Den nye minister kom fra et job som borgmester (2008-2011) i Aarhus. Da han startede i jobbet i 2008, var der et kommunalt underskud på 926 millioner kr. Da han sluttede den 10. august 2011, var underskuddet eksploderet til 2,8 milliarder kr. Gælden var øget med 39.000 kr. i timen (kilde: B.T.). Manden har aldrig haft et fultidsjob uden for politik på trods af sin kandidatgrad i statskundskab. En rigtig evebrødspolitiker.
    Ved regeringsrokaden den 9. august 2013 blev han forsvarsminister i stedet for Nick Hækkerup (A). Ved folketingsvalget den 18. juni 2015 tabte sosserne regeringsmagten til blå blok. Herefter hævede han eftervederlag på 98.000 kr. i 22 måneder.



    Hemmelige forsvarspenge til valgkampen
    I valgkampen op til folketingsvalget i 2015 modtog den tidl. forsvarsminister »Nicolai underskud« 15.000 kr. af Hærens Konstabel og Korporalforening (HKKF) via en lokal partiforening. Ifølge Folketingets website skal økonomisk støtte over 3.000 kr. fra organisationer registreres. Det blev pengene ikke. »Jeg har ikke nogen kommentarer til den historie.....« - kunne Nicolai oplyse Ekstra Bladet den 3. juli 2016. Samme gamle hoistorie. Er alle soldater socialdemokrater? Eller bruger pamperne i HKKF bare pengene hen over hovedet på medlemmerne?



    Danske soldater på luksushotel på Mali
    I anledning af en FN-fredsbevarende mission på Mali brugte det danske flyvevåben 6 millioner kr. på et indlogere 40 soldater på et femstjernet luksushotel i perioden februar-maj 2014. Der var flere billigere alternativer for indkvarteringen. Men det interesserede ikke forsvaret. Da forsvarsminister »Nicolai underskud« blev kontaktet for en kommentar i sin sommerferie i juli 2014, krøb han i flyverskjul og henviste blot til forsvaret. Han turde ikke blande sig i sagen. Læs: Danske soldater på luksushotel på Mali



    Ulovlige indkøb i Forsvaret
    Mandag den 20.januar 2014 blev forsvarsministeren af forsvarschefen orienteret om ulovlige indkøb af ammunition og militær beklædning for 115 millioner kr. i 2012. De militære åndsfyrster havde i 49 tilfælde været på indkøb i strid med de meget enkle udbudsregler (kilde: BT). Nu dukkede oplysningen op på Christiansborg over et år for sent.
    Nu sad den velfriserede pæne minsiter fra Aarhus i sit fine kontor med en møgsag. Den lå herefter og dampede i skuffen i 10 dage. Først torsdag den 30. januar 2014 kl. 22:20 uden for normal kontortid afsendte han en mail med en orientering til Folketingets Forsvarsudvalg. Og hvorfor nu dette mærkværdige tidspunkt? Fordi det var fire timer efter meddelelsen om SF´s krisemøde om Goldman Sachs-sagen. På det tidspunkt havde pressen og alle politikere travlt med at følge udviklingen i netop denne sag. Nu forsøgte ministeren at »drukne« sin egen møgsag i Goldman Sachs-sagen. Den gik naturligvis ikke.

    Bedre held næste gang!



    Barselsorlov - ikke hos mig
    I S-R-SF-regeringsgrundlaget fra september 2011 skulle der arbejdes for tre måneders tvungen barselsorlov til mænd. Men gælder det også for socialdemokratiske mandlige ministre? De er jo også mænd (eller er de?).
    I februar 2011 gjorde borgmester Nicolai »underskud« en kollega gravid. De var ikke kærester (hovsa!!). På det tidspunkt var hun medlem af Folketinget og ligestillingsordfører for Socialdemokraterne. Den 14. februar 2011 udtalte hun til Kristeligt Dagblad:

    »Socialdemokraterne ønsker at øremærke 12 ugers barsel til mænd el. medforældre, så der opnåes de åbenlyse fordele, der er ved at begge forældre bliver barnets tætte omsorgspersoner..... den øremærkede barsel vil have en positiv effekt på både ligeløn, det kønsopdelte arbejdsmarked, ligestilling i hjemmet generelt og sikre fædre en rettighed, som de i dag har svært ved at håndhæve over for både arbejdsgivere og partnere.....«

    Den hellige svada skulle ikke kunne misforståes. Heller ikke af socialdemokrater. Men hvad skete, da barnet var født i oktober 2011? På det tidspunkt var faderen blevet europaminister. Gik han på tre måneders barsel hos barn og moder - som nu var bosiddende på Grønland? Næeh, nej. Nu gjaldt regeringsgrundlaget ikke. Nicolai »underskud« ville ikke selv kommentere hykleriet. Udenrigsministeriet måtte stille op med en pressemeddelelse. »Europaministeren vil holde barsel, når det passer hans familie- og arbejdsmæssige situation« - lød det kryptisk (kilde: Ekstra Bladet).
    Det altid er hylende morsomt at iagttage politikere blive ramt af de regler, som de stiller op for andre. Hvad kaldes det?

    Hykleri





    Karen Hækkerup, social- og integrationsminister 2011-2013, fødevareminister 2013, justitsminister 2013-2014



    Hækkerup-klanen
    Karen har fået sit efternavn fra sin mand Ole Hækkerup. Han er medlem af Folketinget for Socialdemokraterne. Desuden er han barnebarn af socialdemokraten og drukkenbolten Per Hækkerup. Denne har skylden for, at Danmark gik glip af en stor del af Nordsøolien. Da han skulle forhandle rettighederne til undergrunden med Norge, drak de ham totalt lamme-høne stiv i whisky. Han returnerede til Danmark med intet andet end tømmermænd. Efternavnet Hækkerup er i virkeligheden et skældsord. Læs: Per Hækkerup og olien
    Efter folketingsvalget i sept. 2011 blev hun social- og integrationsminister. Herefter kom hun i maj 2013 til at sige sin ærlige mening om indvandrrene. Læs: Det etniske proletariat
    Ved regeringsrokaden den 9. august 2013 blev hun fødevareminister. Efter fyringen af Bødeskovlen (A) i december 2013 blev hun ophøjet til justitsminister. Dette faglige tunge job med lederansvaret for en masse selvhøjtidelige embedsmænd klarede hun ikke. Hun førte sig ynkeligt selvrosende frem med praleri og falsk handlekraft. Fredag den 10. oktober 2014 afleverede hun sin opsigelse og flygtede væk fra Christiansborg til et velbetalt job hos »Landbrug og Fødevarer«. Skrigeskinken (A) overtog jobbet som justitsminister. Ved afleveringsforretningen i ministeriet forærede Hækkerup sin efterfølger et minkhalstørklæde med et foredrag om de glimrende forhold for dyrene på landets minkfarme. Læs: Dyremishandlerne
    Ved opsigelsen af ministerjobbet i oktober 2014 havde Hækkerup været minister i nøjagtigt tre år og syv dage. Og hvorfor har det betydning? Fordi hun derved steg et trin på pensionsskalaen. Den stiger efter hvert hele år. Derved scorer hun 170.000 kr. årligt fra efterlønsalderen frem til folkepensionsalderen og herefter 150.000 kr. årligt resten af livet i ministerpension. Hvis hun havde forladt jobbet otte dage forinden ville tallene have lydt på hhv. 135.000 kr. og 119.000 kr. Hokus pokus. Skatteyderne betaler.



    Hækkerup løj om Eritrea-rapporten
    I 2014 væltede 2.200 asylansøgere fra Eritrea i Afrika ind i Danmark. Til sml. var antallet i 2013 på 98. Hvordan kunne ludfattige analfabeter i pjalter og trævler fra jordhuler i den dybe jungle finde vej til lille Danmark? Og hvordan skaffede de pengene til at rejse den halve jordklode rundt? Den mærkelige folkevandring undrede man sig over i Justitsministeriet. Naturligvis. Disse mennesker kan man aldrig integrere. De ender alle på dejlig overførselsindkomst resten af livet. Det samme gør de fleste af deres mange efterkommere. Møblerede lejligheder, fladskærms-TV, computere, iPads, mobiltelefoner, cykler og tøj. Alt ligger og venter i det nordiske paradis finanseret af hårdtarbejdende skatteydere. Og her kommer vi selvfølgelig til kernen i problemet. Vi har ikke råd til at finansere flere bekvemmelighedsflygtninge. Mange danske familier kan knapt nok få tingene til at hænge sammen.
    I august 2014 satte ministeriet derfor flere hundrede af disse asylansøgninger i bero. To erfarne embedsmænd fra Udlændingestyrelsens Dokumentationskontor rejste i perioden 1. - 17. oktober 2014 til Eritrea for at undersøge forholdene. Justitsministeren trådte nu handlekraftig og pralende frem på TV2 den 13. august 2014 som initiativtager til undersøgelsen med flg. udtalelse:

    »Jeg slår bremsen i nu og sørger for, at Udlændingestyrelsen tager afsted til Eritrea og undersøger, om vi kan sende de her mennesker retur. Når der pludselig kommer så mange mennesker, som ikke plejer at få asyl i Danmark, så bliver jeg nødt til at undersøge, hvad der får dem til det - og undersøge: Kan vi sørge for, at de kan komme tilbage igen....«

    Efter hjemkomst skrev de to embedsmænd en rapport. Dens konklusion blev efterfølgende skrevet af styrelsens embedsmænd og præsenteret for Justitsministeriet som »Eritrea-rapporten« den 25. november 2014. Ifølge rapportens konklusion var det sikkert at hjemsende de eritreanske asylansøgere, som var flygtet hertil for at undgå militærtjeneste. Men de to hjemvendte embedsmænd kunne ikke stå inde for den konklusion. Så havnede sagen i medierne. Man talte om »politisk bestillingsarbejde«. Havde S-R-regeringen og justitsministeren bestilt en bestemt konklusion for at kunne hælde afrikanerne ud af landet? I Udlændingestyrelsen fik de to embedsmænd en skriftlig advarsel for at være uenige. De sygemeldte sig. Og i oktober 2014 flygtede justitsminister Hækkerup ud af ministeriet for at bestride et nyt job som direktør i »Landbrug og Fødevarer«. Den nye justitsminister »skrigeskinken« (A) sad nu med sagen. Hun udtalte i Folketinget den 10. december 2014:

    »Jeg kan ikke forestille mig, hvorfor Karen Hækkerup skulle have blandet sig på det her område. Vi har i Danmark et system, hvor vores asylmyndigheder er uafhængige. Det er klogt. Og det er godt. Udlændingestyrelsen informerede i august 2014 Justitsministeriet om, at styrelsen ikke fandt de tilgængelige baggrundsoplysninger om Eritrea opdaterede. Styrelsen havde derfor besluttet at foretage en fact-finding-mission«

    Skrigeskinken mente altså ikke, at hendes forgænger havde været initiativtager til Eritrea-rapporten. Med andre ord. Hækkerup måtte have løjet om sagen. Og så måtte denne krybe til bekendelse (kilde: Ritzau, dec. 2014):

    »Jeg vil derfor gerne beklage mine udtalelser. Jeg vil gerne understrege, at at jeg intet har haft med hverken kommisorium, udarbejdelsen af Eritrea-rapporten eller dens konklusioner at gøre. Justitsminister Mette Frederiksen har derfor giver korrekte oplysninger til Folketinget«.

    Tilbage står nu spørgsmålet. Hvordan kunne man blive så uenige om rapportens konklusion i Udlændingestyrelsen? Det er der formentlig en simpel forklaring på. Den 1. august 2014 »placerede« man en ny vicedirektør i Dokumentationsafdelingen. Hun fik en fyreseddel som juridisk PET-chef tidl. på året som en del af den forfærdelige »otte-bande« med Napoleon i spidsen. De havde kørt PET i sænk med en ganske uhørt truende adfærd over for de menige medarbejdere. Nu stod samme person i spidsen for Eritrea-rapporten. Så gik det galt igen. »Noget tyder på, at der er et ledelsesmæssigt mønster, der gentager sig omkring utilfredshed, sygemeldinger osv....« - udtalte en professor fra Aalborg Universitet (kilde: Ekstra Bladet).



    Løgn i Folketinget
    På et tidspunkt fik Justitsministeriet en henvendelse fra en herboende person tilsyneladende ankommet til Danmark som kvoteflygtning i 2002. Vedkommende udtrykte generel utilfredshed med sit liv i Danmark. Han skulle eksempelvis føle sig malplaceret og mobbet.
    Fredag den 14. marts 2014 optrådte den nye justitsminister på slap line fra Folketingets talerstol. Nu brugte hun kvoteflygtningens klage over det kolde danske vejr som argument for ændring af Udlændingeloven. »Jeg ved, at vi faktisk har en enkelt klage liggende fra en kvoteflygtning, der synes, at her var lidt for koldt.....« - udtalte hun. Efterfølgende bad DF-udlændingeordføreren om en uddybende forklaring på det mærkelige argument.
    »Jeg skal beklage, hvis mit ordvalg under forhandlingerne i folketingssalen - som foregik en fredag, hvor vejrudsigten lovede storm og regn i weekenden - har givet anledning til misforståelser« - svarede hun fra ministeriet (kilde: Ekstra Bladet). Kvoteflygtningen havde nemlig ikke udtalt sig om det danske klima.
    Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Udtalelsen har ikke givet anledning til misforståelser. Den har blot afsløret ministeren i at lyve i Folketinget.



    Indrejseforbud virker ikke
    Begået kriminalitet kan i Danmark medføre udvisning og indrejseforbud for en udlænding efter afsoning af straf. Men de udviste er totalt ligeglade. I 2007 brød 171 udlændinge indrejseforbuddet. I 2012 var antallet steget til 417. I de første ni måneder af 2013 blev forbuddet overtrådt i 326 tilfælde. Afrikanske narkopushere er overrepræsenterede blandt de pågrebne.
    Et vanvittigt kostbart forløb påbegyndes efter tilfangetagelse. Transport, varetægtsfængsling, tolke, dommere, anklagere, forsvarsadvokater, fængselsophold og udsendelse. Årligt koster dette cirkus skatteyderne mindst 50 millioner kr. Og ingen politikere løfter et øjenbryn. Danmark er nemlig et »retssamfund«. Men det er USA også. Her smider man sådanne forbrydere i håndjern i et aflukket rum i lufthavnen. Herefter ryger de på røv og albuer ud af landet igen.
    Send et par fornuftige politikere på kursus i USA. Hvor svært kan det være?



    Grisehalerne
    Når man stuver grise sammen i små indelukker uden mulighed for at rode og rage i jorden, så begynder de at bide halerne af hinanden. Derfor ønsker landmændene at afklippe halerne (kupering). Men det er ulovligt i Danmark og EU, med mindre landmanden kan dokumentere at have afprøvet alle andre muligheder. Og det kan han naturligvis ikke. Derfor har myndighederne stiltiende accepteret at over 95 pct. af af danske svin bliver kuperet ulovligt. Uden bedøvelse. Det giver smerter i op til seks timer efter indgrebet (kilde: Ekstra Bladet).
    Hvad vil ministeren foretage sig over for ulovlighederne??



    Folkepensionister snydes for tillæg
    En tredjedel af landets pensionister svarende til ca. 300.000 mennesker har opsparet en privat pension ved siden af den almindelige folkepension (2013). Derved reducerer myndighederne deres tillægspension. Jo højere privat pension, jo lavere tillæg. Nogle af disse pensionister får kun grundbeløbet udbetalt. Og hvad er nu problemet i det? Det afslørede Ekstra Bladet fredag den 29. marts 2013.
    Kommunerne landet over bruger forkerte for høje tal i fastsættelse af de private pensioner ved beregning af tillægspensionen. Selv om de korrekte beløb allerede ligger tilgængelige i de offentlige IT-systemer. Dermed får de 300.000 pensionister mindre tillæg, end de er berettiget til. Årligt drejer det sig om 700 millioner kr. i for lidt udbetalte tillæg. Hvis man ikke opdager de forkerte tal i årsopgørelsen og retter denne, så er pengene tabt. Efter et halvt år mister man nemlig retten til at ændre i pensionsoplysningerne.
    Ældresagen har i flere tilfælde gjort myndighederne opmærksomme på problemet. Forgæves. Hos socialministeren var der heller ingen hjælp at hente i marts 2013. »Alle pensionister får beløbene oplyst og har mulighed for at rette dem, hvis de ikke er korrekte.....« - skrev hun arrogant til avisen på e-mail. Hun ville ikke interviewes. Naturligvis ikke. Hun sad med en dårlig sag. Man snyder svage ældre for deres tillæg. Mange af disse mennesker har aldrig brugt en computer. Det er efterhånden en betingelse for at kunne kommunikere med myndighederne. Læs: Digital forvaltning



    Ingen udgiftsberegning på indvandring
    I Danmark laver myndighederne statistikker, beregninger og budgetter for alt mellem himmel og jord. Der er næsten ingen grænser. Alt skal måles og vejes i tal, tekst og grafer. På et tidspunkt besluttede VK-regeringen (2001-2011) sig derfor for at beregne de samlede udgifter i forbindelse med indvandring til Danmark. Hvor meget skal skatteyderne betale for indvandringen? Hvordan udnytter vi pengene? Et yderst relevant spørgsmål.
    Men det syntes S-R-SF-regeringen ikke. I 2012 annullerede beskæftigelsesministeren i al hemmelighed planen om indvandrings-beregningen. Befolkningen må ikke vide, hvad indvandringen koster. Og hvorfor nu det? Fordi røde regeringer altid lemper reglerne for indvandring. De mener nemlig at fattige analfabeter, kriminelle psykopater og muslimske terrorister beriger Danmark. Dermed eksploderer udgifterne. Det må vi ikke vide.
    Indvandringen til Danmark koster formentlig 30-40 milliarder kr. årligt. Dertil kommer udgifter til overførselsindkomst, kriminalitet og sygehusbehandling. De røde lejesvende deler gladeligt pengene ud. Skatteyderne betaler. Læs i øvrigt: Udgifter til muslimer



    Asylaftalen
    I tossegode Danmark kan man leve et helt liv på offentlig forsørgelse, hvis man ikke gider arbejde. Det er velkendt i muslimske lande. Hvert år søger tusindvis af sociale tabere og kriminelle muslimer derfor asyl i Danmark. De vil have lejlighed, lædersofa og Mercedes uden at røre en finger. Mange af dem dem får derfor afslag på asyl. Og så opstår der et problem. Deres hjemlande vil ikke modtage dem. Og de danske myndigheder kan ikke finde ud af at smide dem ud af landet. Så sidder de på asylcentrene og venter i årevis.
    I september 2012 indgik S-R-SF-regeringen, Enhedslisten og Liberal Alliance den såkaldte asylaftale. Nu skulle knap 2.000 afviste asylansøgere have bopæl og tilbydes uddannelse og job uden for asylcentrene!!! Deres børn skal integreres i danske skoler. På denne måde vil man motivere dem til at forlade landet igen på et senere tidspunkt. Det er ikke løgn. Udgifterne til den vanvittige plan blev budgetteret til 286 millioner kr.
    Hva´ba´? Det kan ikke være sandt.



    De bredeste skuldre
    I marts 2012 mente socialministeren, at dåbsattestens dato ikke skal afgøre arten og antallet af velfærdsydelser. Til Berlingske udtalte hun:

    »For mig handler velfærdssamfundet om, at man er klar til at reformere lovgivningen efter behov. Udgangspunktet skal hele tiden være, at de bredeste skuldre skal bære de tungeste læs.....«

    Hvad mente ministeren med det? Hun mente, at de flittigste og mest hårdtarbejdende mennesker skal arbejde endnu hårdere, så de dovne og arbejdssky fedtspillere kan nasse og nyde livet endnu mere på andres beskostning.


    Socialt bedrageri
    I december 2011 viste en rapport fra KMD Analyse, at danskerne hvert år begår socialt bedrageri for mellem syv og 12 milliarder kroner svarende til 3-5 pct. af det totalt udbetalte beløb. Ca. 20 pct. af befolkningen kender en person, der der snyder med ydelserne. Hvad foretog socialministeren sig i den anledning? Intet.
    Læs: Sociale bedragere | Socialt bedrageri | Svindel med hjemmehjælp | Irakiske bedragere



    Så let er det at bedrage myndighederne
    Siden 1996 har en 58-årig pakistaner med kone og tre børn været registreret på mindst seks forskellige adresser i England og Wales. I 1999 narrede han de engelske myndigheder på de forskellige adresser til at udbetale sig førtidspension og andre sociale ydelser. Op til 2011 blev det til ialt ca. 1,6 million kr. Derved fik familien råd til en Mercedes og et hus på Trafford Road i London. Desuden købte manden et hus til to millioner kr. på Coombe Road i Croydon til en af døtrene. En del af pengene blev tilsyneladende brugt på en kæmpevilla med flere tjenestefolk på en stor grund i velhaverkvarteret Model Town i Lahore i Pakistan. Her holder han flere måneders ferie hvert år.
    I 2001 flyttede manden officielt til en treværelses lejlighed i Nordvestkvarteret i København. Her står han stadig registreret i Folkeregistret. Og i 2002 narrede han de danske myndigheder til at udbetale sig førtidspension, huslejetilskud og diverse ydelser. I 2012 var det blevet til ydelser for over en million kr.
    I 2006 fik Socialforvaltningen i Københavns Kommune et tip om ulovlighederne. Manden var efterfølgende til samtale hos forvaltningen. Men det gav ikke anledning til ændringer. Man fortsatte uanfægtet med at udbetale de uberettigede ydelser. Enhedslistens socialborgmester foretog sig intet i sagen.
    Ekstra Bladet afslørede svindelen i januar 2012. De opsøgte Hassan i London. Udenfor huset stod den store Mercedes. I haven foran huset var han i gang med hårdt havearbejde. På vej til hæveautomaten i banken gik han uden besvær. Da journalisten spurgte ind til sagen, benægtede han sin egen identitet.
    Sådan. Hvis man opretter adresser i forskellige EU-lande, så kan man narre myndighederne til at udbetale alverdens offentlige ydelser. Det kræver bare lidt frækhed og en historie fra de varme lande. Så hopper sagsbehandlerne på limpinden. Herefter er det bare med at nyde livet på 1´ste klasse. Skatteyderne betaler. Læs: Eksplosion i antal førtidspensionister
    I 10 år narrede pakistaneren de danske myndigheder. Ingen opdagede noget som helst. I januar 2012 besluttede kommunen at politianmelde manden for bedrageri. Desuden ville der blive rejst krav om tilbagebetaling af nogle af pengene.




    Christine Antorini, undervisningsminister 2011-2015



    Ikke-ministeren
    Efter folketingsvalget i 2011 blev denne ukendte sosser undervisningsminister. Man hørte aldrig noget til hende i medierne. Og hvorfor nu det? Fordi hun bare fungerede som en ganske almindelig embedsmand. Uden at lave noget væsentligt andet end at administrere gældende lovgivning. En veritabel loppetjans. Efter folketingsvalget den 18. juni 2015 tabte sosserne regeringsmagten til blå blok. Herefter hævede hun eftervederlag på 98.000 kr. om måneden i 22 måneder.



    Høreværn i folkeskolerne
    I resten af verden og tidligere i Danmark holdt man kæft i skolen, indtil man blev bedt om at sige noget fornuftigt. På den måde får alle en chance for at lære noget. Men sådan er det ikke længere i lille Danmark. Gennem de sidste 10-15 år har forvirrede pædagoger, dumme forældre og deres dumme snotunger overtaget magten i de danske kommunale folkeskoler. Som konsekvens var der i 2013 / 2014 opstået så meget kaos, at man måtte indføre et nyt revolutionerende »pædagogisk redskab« til eleverne. Nu måtte indlæringsparate elever sidde med høreværn i timerne. På pædagog-sprog kaldes det hørebøffer. Værktøjsvirksomheden Engrospriser Aps. solgte i 2013-2014 10.000 høreværn til både forældre og folkeskoler. Det vidunderlige redskab er nu indskrevet i retningslinjerne for læsepolitik på flere af landets skoler. Lærerne fungerer i praksis som en slags ligegyldige konsulenter, der render forvirrede rundt og sætter høreværn på de børn, som gerne vil lære at læse, skrive og regne. Imens får resten af flokken lov til at hyle, råbe og skrige så meget, de har lyst. Disse (taber)børn er blevet en bestemmende standard på laveste niveau. Altså en total »falliterklæring«. I april 2014 mente undervisningsministeren, at høreværn i skolen er en udmærket ting. Hun mener altså, at børn og unge kan lære noget med høreværn og totalt kaos i en undervisningssituation.
    Mange forældre indskriver deres børn i privatskoler. Naturligvis. Der skal de ikke sidde hele dagen med høreværn for at være i fred for »tabere«.



    Censor vil ikke give hånd til kvinder
    I 2013 under eksamen på HF og VUC i Herning ville den muslimske censor af religiøse årsager ikke give hånd til de kvindelige studerende. Så var stilen ligesom lagt over for pigerne lige før eksaminationen. Selv efter en del presseomtale afviste skoleledelsen og børne- og undervisningsministeren at gøre mere ved sagen. Der er ingen regler for håndtryk for censorer - lød det kryptisk.
    Dermed kvajede ministeren sig. Der er nemlig tale om kønsdiskrimination mellem mænd og kvinder. Og det er ulovligt i Danmark ifølge Ligestillingsloven. På samme måde ville det være ulovligt for den pågældende censor at nægte at give hånd til jøder under en eksamen. Og hvad ville der ske, hvis en dansk censor nægtede at give hånd til muslimske kvindelige studerende?? Vedkommende ville blive fyret.
    Undervisningsministeren kendte åbenbart ikke til lovgivningen på området.




    Kirsten Brostbøl, miljøminister 2014-2015



    Kirsten-lækker
    I februar 2014 fik S-R-regeringen ny socialdemokratisk miljøminister. Hun er en lækker steg at se på. Det er ikke nødvendigvis en fordel blandt kvindelige kolleger. Torsdag den 1. januar 2015 deltog hun sammen med de øvrige ministre i nytårstaffel på Amalienborg. Iklædt den flotteste sorte kjole med bare arme og bar ryg helt ned sydpå til ballerne. De mandlige ministre (og formentlig kronprins Frederik) kiggede anerkendende i smug på ministerens nøgne hud. Men de kvindelige ministre hviskede og tiskede forarget (læs: misundeligt) i hjørnerne. I de følgende dage blev der i medierne småskrevet i kritiske vendinger om kjolen.
    Miljøministeren skal naturligvis klæde sig efter behag. Gerne med masser af bar hud. Det vil fremme den politiske karriere. Lad de kedelige tykke-Dorter dyrke deres misundelse i lange baner. Efter valgnederlaget den 18. juni 2015 hævede hun eftervederlag på 98.000 kr. om måneden i 18 måneder.

    Bare giv den gas med masser af bar hud





    Varmemesteren, by-, bolig- og landdistriktsminister 2011-2015



    Varmemesteren
    I perioden 1989-1998 var denne oppustede person varmemester i Odense. I 1998 kom han i Folketinget for Socialdemokraterne i Odense Sydkreds. Og så blev han gruppeformand for sosserne på Christiansborg. Efter folketingsvalget den 15. september 2011 blev han by-, bolig- og landdistriktsminister. Et totalt bizart og overflødigt pynteministerium opfundet i ren og skær forvirring efter valget. Et par uger efter bad nogle journalister ham om at beskrive sit arbejde. Hvad skulle han lave? Hvilke landdistrikter var han minister for? Det kunne han ikke svare på!!!! Derfor inviterede han i februar 2012 »Bonderøven« fra DR2 og Niels Hausgaard med i en visionsgruppe for at komme med et bud på udkantsdanmark anno 2030.
    Efter afsløringen af sexchikanesagen i november 2011 afslørede anonyme kilder, at han førte sig voldsomt frem med en hård dominerende tone over for sine ansatte. »Gør, som jeg siger, ellers har du ingen fremtid her......« - skulle beskeden være. I utallige tilfælde skulle folk have oplevet hans adfærd som direkte truende. »Det sker ved, at han går helt tæt hen til en ansat og så råber ned i ansigtet på en sekretær, konsulent eller parktikant, eller hvem det nu kan være...... magten som gruppeformand er tydeligvis steget ham til hovedet......« - udtalte en kilde til Ekstra Bladet i nov. 2011.
    Ved folketingsvalget den 18. juni 2015 røg han helt ud af Folketinget. »Det havde jeg ikke set komme.....!!!« - udtalte han efterfølgende. Hans ministerium blev herefter nedlagt. Naturligvis. Hjem til Fyn i fyrkælderen. Farvel og tak. Og så hævede han eftervederlag på 98.000 kr. om måneden i 22 måneder.

    Når skidt kommer til ære......




    Ghettoer er ikke længere ghettoer.....!!
    Muslimske indvandrere klumper sig sammen i områder med alment boligbyggeri med resulterende sociale problemer, høj arbejdsløshed og kriminalitet. Det kaldes en ghetto. I 2010 afsatte VK-regeringen 500 millioner kr. til nedrivning af ejendomme i ghettoerne for at afskaffe problemet. Det blev naturligvis ikke til noget.
    Da S-R-SF-regeringen vandt regeringsmagten i sept. 2011 var antallet af ghettoer steget fra 29 til 33. Så proklamerede udkantsministeren med sine sædvanlige store armbevægelser en afskaffelse af ghettoerne under det hjemmelavede motto »Udsatte boligområder - de næste skridt«. I JyllandsPosten den 17. oktober 2011 erklærede han, at »det er slut med begrebet ghetto i Danmark.....«. Trylleriet skulle gennemføres ved at tilføje yderligere to krav om uddannelse og indkomst. Herefter skulle mindst tre ud af fem krav opfyldes for at kalde et boligområde en ghetto. Hokus pokus. Læs: Ghettoer



    Skærbæk gider jeg ikke.....
    Før folketingsvalget i september 2011 planlagde VK-regeringen at afholde en landdistriktskonference i den sønderjyske by Skærbæk. Men det blev udsat på grund af valget. Fritidscentret i byen brugte 150.000 kr. på at forberede begivenheden.
    Da varmemesteren blev minister for udkantsdanmark efter valget, skulle konferencen afholdes. Og det blev ikke i Skærbæk men i Esbjerg. Varmemesteren traf denne beslutning, fordi det er lettere at komme til Esbjerg. Derved tabte Skærbæk de 150.000 kr.
    Hvornår nedlægger man dette latterlige pamperministerium? Det kan kun gå for langsomt.



    Svendborg Sygehus
    Ved folketingets åbning den 5. oktober 2010 udstedte den fynske folketingspolitiker og gruppeformand en skriftlig garanti på folketingets officielle brevpapir om bevarelse af skadestuen på Svendborg Sygehus.

    »Valgløfte: Jeg afgiver hermed løfte om, at akutfunktionen på Svendborg Sygehus skal bevare, hvis Socialdemokratiet kommer til magten ved næste valg« - stod der på papiret (med stavefejl i »bevare«).

    Den 24. januar 2011 i en slags valgkamp på TV2/Fyn udtrykte Gucci-Helle sin støtte til valgløftet om at bevare akutfunktionen på Svendborg Sygehus. Socialdemokraterne dannede regering med Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti efter folketingtsvalget den 15. september 2011. Og gruppeformanden med den skriftlige garanti blev by-, bolig- og landistriktsminister. Så nu var det vel tid til at indfri løftet. Men ak, nej. Mandag den 24. oktober 2011 kunne Fyns Amts Avis meddele, at skadestuen på Svendborg Sygehus skulle lukke. Og nu rendte statsminister Gucci-Helle og landdistriktsministeren fra deres løfte.
    Onsdag den 26. oktober mødte Ekstra Bladet op i ministeriet på Holmens Kanal i København. De ville gerne tale med ministeren. »Ministeren tager ikke imod.....« - lød det i receptionen. Herefter stillede de sig ud på gaden med en megafon. Her kaldte de på ministeren. Efter gentagne opkald stod han pludselig på gaden. Han benægtede at have gemt sig og brudt sit valgløfte. Og han undskyldte sig med, at sagen nu hørte ind under et andet resortområde.
    Onsdag den 9. november 2011 stillede Gucci-Helle sig op i Folketinget og løj sig væk fra løftebruddet. Hun påstod, at regionsrådet i Region Syddanmark endnu ikke havde taget beslutning om at lukke akutfunktionen, da hun fremkom med sin støtte på TV i januar 2011. Men det var løgn. Rådet besluttede sig for at nedlukke funktionen allerede den 13. december 2010. Hun forsøgte altså at smøre løftebruddet af på regionsrådet. Efterfølgende beklagede hun at have udtalt sig upræcist.



    Sexchikane
    I påsken 2008 dyrkede den 34-årige udenrigsordfører kneppe-Kofod (A) lagengymnastik med en 15-årig pige på et DSU-træf. Det blev der stor ballade over. I sin egenskab af daværende gruppeformand udtalte »varmemesteren«, at »hans opførsel på Esbjerg Højskole er helt utilgivelig, og vi tager fuldstændig afstand fra hans handling. Jeg har forstået, at han nu er sygemeldt. Det er rigtigt af ham nu nøje at overveje sin politiske fremtid......«
    Men hvad med manden selv? I sommeren 2010 holdt den 54-årige gruppeformand (og tidl. varmemester i Odense 1989-1998) partifest med kollegaer og partimedarbejdere på Café Ketchup i København. Der blev drukket rigeligt. Sent på natten endte selskabet på spillestedet Copenhagen Jazzhouse. »Trænger du ikke snart til en rigtig mand......?« - spurgte den herre stive varmemester på et tidspunkt en af sine kvindelige sekretærer. Hun var netop blevet skilt. Og angiveligt havde hun flere gange tidligere følt sig forulempet af ham. Efterfølgende klagede hun over hans opførsel. Det resulterede i en anklage om sexchikane. I foråret 2011 indgik fagforbundet HK og partiet forlig i sagen. Formentlig med en økonomisk kompensation til sekretæren. Hun er stadig ansat på Christiansborg (kilde: B.T., november 2011).




    Blå Bjarne, finansminister 2011-2015



    Blå Bjarne (Cory-Dong)
    Efter folketingsvalget i september 2011 blev blå Bjarne finansminister i S-R-SF-regeringen i stedet for Sass Larsen. Han har aldrig haft et rigtigt arbejde uden for Christiansborg bortset fra et job som avisbud i folkeskoletiden og gartnermedhjælper i gymnasietiden. Altså en rigtig levebrødspolitiker. Kælenavnet betegner hans virkelige politiske tilhørsforhold i blå blok. Som mange andre politikere startede han karrieren hos socialisterne. Det er hurtigere og lettere at komme til tops blandt folk, der er købt og betalt af de tvangsudskrevne kontingenter fra fagbevægelsen.
    Efter valgnederlaget ved folketingsvalget den 18. juni 2015 hævede han eftervederlag på 108.000 kr. om måneden i 22 måneder. I sin tid som minister hyrede han en lang række eksterne konsulenter til at hjælpe sig i stedet for selv at tage ansvar og beslutninger. Eksempelvis hjalp konsulentfirmaet McKinsey ham med skolereformen og en ny ledelsesmodel i den offentlige sektor. Firmaet modtog i snesevis af millioner kroner for at fungere som støttepædagoger. Til gengæld fik han et velbetalt job i firmaet i 2016 som global direktør for »Center for Government«. Til en årsløn på formentlig omkring fem millioner kr. »Man står tilbage med en lidt tarvelig smag i munden.....« - udtalte en S-politiker til Ekstra Bladet i den anledning. På Christiansborg var der tilsyneladende stor glæde i S-lejren over hans exit.



    Blå Bjarne kejser i Økonomiudvalget
    I sin tid som finansminister i S-R-SF-regeringen sad blå Bjarne som en stort set enevældig kejser i det såkaldte Økonomiudvalg. Margrethe Vestager (R) fik som økonomi- og indenrigsminister nådigst lov til at sidde ved siden af og nikke. Bagerst i mørket sad Lårde Mården (R) som skatteminister med store forvirrede øjne. Regeringens øvrige fagministre måtte en tur i udvalget for at tigge penge til gennemførelse af stort set alle deres politiske projekter. Ofte måtte de nervøst stille op i kø uden for døren for at komme i audiens hos den store kejser. Indenfor i lokalet modtog de herefter underdanigt deres dom. Ifølge rygter gik nogle næsten grædende derfra. Og der var ingen hjælp at hente fra statsminister Gucci Helle (S). Hun var altid ude at købe nye kjoler. Eller på spændende skatteyderbetalte rejser i udlandet.



    SSI vaccinefabrik sælges til islamist
    Som bekendt kan den danske stat ikke drive statslig virksomhed med et solidt økonomisk overskud. I 2011 kom turen så til vaccineproduktionen under Statens Seruminstitut. Virksomheden med 500 medarbejdere producerede eksempelvis børnevacciner. Hidtil havde produktionen kørt med et beskedent millionoverskud med de højeste priser i verden. Men i 2011 under S-R-SF-regeringen besluttede man sig for reducere de alt for høje priser til det meget lavere svenske prisniveau. Finansminister blå Bjarne medbragte sagen til finanslovsforhandlingerne. Her foreslog han, at man fremover skulle kræve at betale vaccinerne til svenske priser. I perioden 2012-2015 gav det vaccineproduktionen 139 millioner kr. mindre i indtægt. Ud af disse sparede millioner brugte man 13 mio. kr. til forskningsreserven. De resterende 126 mio. kr. gik til en flerårig økonomisk aftale med det Kgl. Teater med accept fra alle folketingets partier. Manøvren resulterede i et stort underskud for vaccineproduktionen hos SSI. Og det var tilsyneladende helt i overensstemmelse med den overordnede plan gående ud på at sælge produktionen. Denne plan blev dog holdt hemmelig for Folketinget.

    I marts 2013 satte Blå Bjarne (S) sig sammen med erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S), økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) og skatteminister Morten Østergaard (R) i Økonomiudvalget og sammenskruede planen. Man betalte konsulentfirmaet PricewaterhouseCoopers 3,1 millioner kr. for at værdisætte virksomheden. Man værdisatte bygninger og maskiner til 262 mio. kr. Værdien af 500 medarbejdere til 14 mio. kr. og rettigheder og vacciner til hhv. 263 mio. kr. og 363 mio. kr. På den baggrund skulle den kunne indbringe omkring 285 millioner kr. På baggrund af rapporten besluttede regeringen og sundhedsministeren officielt i marts 2013 at sælge fabrikken og dermed produktionen. Efterfølgende begyndte medarbejdere med den nødvendige faglige viden at sive fra stedet. Efter salgsfremstødet i 2013 modtog man henvendelse fra omkring 60 potentielle købere. Heraf inviterede man 5-6 stykker til samtale. Men de russiske, indiske og tyrkiske forhandlere kunne man ikke tage alvorligt.

    I 2015 udkom virksomheden med et underskud på 113 millioner kr. Det blev delvist dækket af 5,2 millioner kr. fra en pulje til forebyggelse og behandling af sindslidelser, otte millioner kr. fra en pulje til videreuddannelse af speciallæger og tandlæger og en reserve under Statens Seruminstitut. I spidsen for dette røveri stod Sophie Løhde (V) som sundhedsminister under V-regeringen. I perioden 2014-2016 brugte regeringen 14 millioner kr. på at få rådgivning fra Ernest and Young og 16,6 millioner kr. på advokatfirmaet ACCURA for pædagogisk støtte i salgsprocessen. I 2016 besluttede et folketingsflertal (bortset fra Enhedslisten og SF) sig for at sælge virksomheden med medarbejdere, maskiner, licenser og know how med en værdi på omkring 155 millioner kr. til en spotpris på 15 millioner kr. til en muslimsk sheik fra Saudi-Arabien. Han tilbød at købe virksomheden for 120 millioner kr. Men det syntes blå Bjarne var for meget at forlange. Dermed mistede skatteyderne 105 millioner kr. Og staten måtte betale 78,6 millioner kr. på IT-bistand for at adskille fabrikkens IT-system fra det eksisterende system hos Statens Seruminstitut. Politikerne blev desuden orienteret om, at køberne skattemæssigt ville placere virksomheden i skattely. Den 1. januar 2017 overtog sheiken Abdulaziz Hamad Aljomaih den danske virksomhed under det nye navn AJ Vaccines med kontrakt om at levere vacciner til staten i de kommende 30 måneder. Desuden gav man huslejerabat i de første fire år på i alt 88 millioner kr. på de statsejede lokaler på 30.000 kvm. på Amager. Herefter er huslejen 40 millioner kr. årligt. I øvrigt slettede staten en gæld i virksomheden på 460 millioner kr. I øvrigt hyrede sheiken NNE (ingeniørvirksomheden under Novo Nordisk) til at bistå med rådgivning under købet. Denne virksomhed lavede opgaver for SSI i 2015 og 2016 for i alt 123 millioner kr. og optrådte dermed i en dobbeltrolle. Dette forhold kan have haft konsekvenser for købet.

    Den saudiarabiske sheik har siden 1997 været bestyrelsesformand i investeringsbanken ARCAPITA. Her er hans familie storaktionærer. Banken har et sharia-udvalg, Sharia Advisory Board, for at sikre bankdrift og investeringer efter islamiske fundamentalistiske regler. Formandsskabet i dette udvalg blev indtil 2002 bestridt af Youssef al-Qaradawi med helt officielle holdninger som henrettelse af frafaldne muslimer og straf til homoseksuelle mv. I 2017 var formandsskabet givet til Muhammad Taqi Usmani. Han skrev i 2008 et hadebrev med opfordring til at boykotte Danmark til Organization of the Islamic Conference (OIC) i anledning af Jyllands-Postens offentliggørelse af Muhammedtegningerne. Desuden har han tætte forbindelser til Det Islamiske Broderskab i Egypten. Denne sunnimuslimske klub er en terrororganisation ifølge Rusland, Bahrain, Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater. Desuden overvejer USA at sætte den på terrorlisten. Ifølge amerikanske dokumenter lækket af Wikileaks har ARCAPITA doneret penge til Det Islamiske Broderskab.

    Den danske vaccineproduktion under det nye navn AJ Vaccines er herefter ejet af AJ Vaccines Holding. Dette selskab ejes af det Malaysiske selskab AJ Intech som igen ejes af AJ Pharma Holding. Og dette selskab ejes af AJ Pharma Limited på Cayman Islands. Her betaler selskabet ingen skat. Hele konstruktionen skulle være fuldt lovlig og altså godkendt af danske politikere. Sådan. Dansk vaccineproduktion i skattely.
    Ved en fornærmelse af profeten og Allah kan de nye ejere øjeblikkeligt standse leveringen af børnevacciner til Danmark. I februar 2017 blev den nye sundhedsminister Ellen Thrane Nørby (V) interviewet om dette emne af Ekstra Bladet. Hun kunne ikke se noget som helst problem i sagen. Heller ikke ved det faktum, at vacciner købt i udlandet sker med en leveringsfrist på mindst seks måneder. Så må man håbe, at børnene har overlevet ventetiden. Blå Bjarne (S) ville slet ikke kommentere sagen. Nick Hækkerup (S) ville ikke snakke om sine tidligere ministerposter. Sophie Løhde (V) ville heller ikke sige noget. Den vikarierende sundhedsminister Karen skrald (V) indrømmede dog i marts 2017 i Sundhedsudvalget, at man op til salget ikke havde været klar over køberens forbindelser til Det Islamiske Broderskab. Naturligvis ikke. Danskere i almindelighed og danske politikere i særdeleshed er født med et beklageligt gen for naivitet. I øvrigt tilbød erhvervsmanden Asger Aamund i 2003 at købe virksomheden. Men det blev syltet af VK-regeringen. Man gad end ikke svare ham på henvendelsen.
    Onsdag den 22. marts 2017 var der møde for medlemmerne af Folketingets Sundhedsudvalg. Her fik de allernådigst lov til at se den hemmelige rapport bag salget af vaccineproduktionen. Inden mødet blev de bedt om at efterlade alle elektroniske medier inkl. mobiltelefoner uden for lokalet. Og rapporten fik de lov at læse men ikke kopiere. Personlige noter måtte de tage med sig. Sådan foregår tingene i en bananrepublik og i dansk politik. Når nogen har noget at skjule. Velbekomme.

    I juni 2017 fik blå Bjarnes nye arbejdsgiver McKinsey en kontrakt med staten til en hyre på 3,1 millioner kr. for at rådgive politikerne om den resterende del af SSI med 600 medarbejdere. Det resulterede straks i fyringer.

    I øvrigt solgte den hollandske stat i 2011 den statslige vaccineproduktion NVI til det indiske Serum Institute of India for 600 millioner kr. Også denne produktion havde gennem flere år kørt med underskud. Meget tyder på, at Danmark var blevet snydt. »De mennesker her er tydeligvis ikke vant til at forhandle i forretningsmæssig forstand..... Man har jo mere eller mindre bevidst ført de folkevalgte bag lyset..... Det her lyder så amatøragtigt, at man må finde ud af, hvordan i alverden det kan finde sted.....« - lød nogle af kommentarerne til Ekstra Bladet fra et par universitetsprofessorer i marts 2017.
    Naturligvis tog den saudiske sheik røven på S-R-regeringen og blå Bjarne. Det er ganske let og ligetil. Det samme skete ved salget af Dong Energy til Goldman Sachs.



    Privatisering af børne- og ældreomsorg
    I ethvert samfund er børnene, handicappede og ældre de svage parter. De kan ikke tale deres egen sag. Derfor har civiliserede samfund overladt omsorg og pleje for disse grupper til det offentlige. Det kaldes borgernær velfærd. Dermed undgår man de værste tilfælde af udnyttelse af svage mennesker. Dette fornuftige princip gik Socialdemokraterne i gang med at smadre i 2014.
    I dybeste hemmelighed kontaktede blå Bjarne (A) i januar 2014 en række konsulentvirksomheder i et udbud om at lave en rapport over potentialet i at udlicitere (privatisere) store dele af den offentlige service med vægt på den borgernære velfærd. Nu skulle omsorg og pleje af børn, handicappede og ældre altså privatiseres. McKinsey og Co. vandt udbuddet med en pris på 4,5 millioner kr. Men de skumle planer slap ud til offentligheden via Politiken til ministerens store irritation. Så gik han i flyverskjul.
    De sædvanlige fjolle-liberalister fra Venstre, Konservative Folkeparti og Liberal Alliance jublede over udsigten til at spare 11-15 milliarder kr. på budgettet ved en gennemgribende privatisering af kernevelfærden. »Og så kan man fyre både firmaerne og medarbejderne, hvis de ikke gør det godt nok......« - udtalte Brian Arthur (K) lalleglad med sin fistelstemme. Nu påbegyndte S-R-regeringen borgerlig politik for fuld udblæsning med turbo og efterbrænder. Nu skulle den danske fundamentale infrastruktur smadres.

    Socialdemokraterne vil privatisere kernevelfærden




    Goldman Sachs-sagen
    Socialdemokratiske politikere råber om skriger om mere velfærd og det vidunderlige danske skattesysten med den højeste indkomsskat i verden. De tungeste skuldre skal bære mest. Dermed skal erhvervslivet virkelig spytte i statskassen. I virkeligheden er de hamrende angste for de tunge drenge blandt virksomhederne. De sender overskuddet i skattely for at slippe for skatten. Og de flytter bare aktiviteterne til udlandet ved for meget politisk indblanding. Alt dette ved politikerne. Og de tør ikke gøre noget ved det. Dermed hænger den største skattebyrde på almindelige hårdtarbejdende mennesker. Det fik vi bevis for i januar 2014.
    I 2014 havde inkompetente skiftende ministre og dårlige chefer ladet det statsejede energiselskab DONG ENERGY oparbejde en gæld på over 33 milliarder kr. Nu skulle der indføres ny kapital for at redde »fallitboet«. I juni 2013 rejste finansminister blå Bjarne (A), alias Cory-Dong, derfor til England med alt betalt for at deltage i et Bilderberg-møde i Hertfordshire nord for London. Mødet var sponsoreret af den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs. Banken var en af hovedskurkene bag den amerikanske finanskrise. Flere af bankens slipsedrenge deltog i mødet. Og hvorfor nu det? Fordi danske skatteydere nu skulle levere en hurtig skattefri gevinst til bankens aktionærer. Få måneder efter i september 2013 besluttede finansminister »blå Bjarne« sig for at sælge 19 pct. af aktierne med en værdi på otte milliarder kr. i DONG ENERGY til Goldman Sachs. Det var 50-60 pct. under aktiernes reelle værdi. Handlen blev godkendt torsdag den 30. januar 2014 i Finansudvalget. Aktierne blev solgt til et mystisk skuffeselskab i Luxembourg med underfirmaer i Delaware i USA og et skattely-selskab på Caymann Islands i Caribien på adressen Ugland House. Det er et femetagers hus med 18.000 skuffeselskaber. På denne måde kunne Goldman Sachs holde et kommende overskud på investeringen skjult for skattevæsenet. Nu havnede en del af DONG ENERGY altså i skattely. Banken kunne høste et kommende overskud ved den planlagte børsnotering i 2017-2018. Men et underskud blev forhindret med en såkaldt »put option« ved at banken kunne tilbagesælge aktierne til den danske stat med en bonus på 500 millioner kr. Altså en total »win-win-situation« betalt af de danske skatteydere. Den amerikanske Sachs-direktør fik samme år en løn på 126 millioner kr.
    I 2011 investerede samme bank i det danske ISS. I den forbindelse mente SKAT sig snydt for 1,7 milliarder kr. og påbegyndte derfor en sag mod foretagendet. En ISS-direktør blev efterfølgende direktør for DONG ENERGY. Og Goldman Sachs havde betinget sig vetoret mod at fyre ham!!! I øvrigt købte ATP og PFA DONG-aktier for tre milliarder kr. De tre firmaer kom til at eje i alt 26 pct. af DONG-aktierne (ATP fem pct. og PFA to pct.). I 2017 var aktierne ejet af Golgman Sachs steget fra 8 mia. kr. til omkring 20 mia. kr. Firmaet solgte herefter aktier for 12 mia. kr. Den gevinst kunne Danmark have fået uden et »blå Bjarne-fænomen« i dansk politik.
    Efter afsløringen påstod blå Bjarne, at Goldman Sachs havde givet det højeste bud. Det var løgn. Pension-Danmark havde afgivet et højere bud. Men danskernes el-selskab skulle absolut sendes i skattely. Det blev der ballade over i Socialistisk Folkeparti. Torsdag den 30. januar 2014 trak Vilhelmsen sig fra SF-formandsskabet og meddelte partiets afgang fra regeringen. Samme dag som aktiesalget til Goldman Sachs blev godkendt i Finansudvalget. Læs mere om sagen: Dong Energy

    Blå Bjarne sendte DONG ENERGY i skattely




    Eksplosion i åremålsansættelser
    I perioden 2001-2010 steg antallet af de såkaldte åremålsansættelser for chefer i staten fra 669 til 1.235. Ansættelserne er tidsbegrænsede. Derfor kompenseres cheferne med et løntillæg på 20-30 pct. Det giver typisk 130.000 kr. mere i lønningsposen om året. Og hvad er nu problemet i det?
    Problemet er, at mange af disse chefer genansættes i en lignende stilling efter åremålets ophør. Og beholder det dejlige tillæg. Dermed får de mere i løn end fortjent. Skatteyderne betaler.



    Blå Bjarne skjulte ledighedstal i Akutpakken
    Den 24. oktober 2012 præsenterede S-R-SF-regeringen den såkaldte »Akutpakke« hvorved 12.500 jobs ville stå parat til de forventede 7.000-12.000 ledige, der faldt ud af dagpengesystemet i perioden 1. januar 2013 - juli 2013. Men noget gik galt. Den 7. december 2012 vidste embedsmændene i Finansministeriet, at endnu flere ledige ville stå uden dagpengeret. Det forventede antal var i virkeligheden 20.000-23.000 frem til juli 2013. Denne oplysning stammede formentlig fra Beskæftigelsesministeriet. »Derudover vil min anbefaling være, at man sidder på tallene en stund, indtil de centrale medlemmer af regeringen har set dem. I hvert tilfælde vil jeg sætte pris på, om jeg kan nå at lægge en sag op i morgen inden jeres minister (læs: skrigeskinken) omtaler de nye skøn.....« - skev en embedsmand i Finansministeriet til Beskæftigelsesministeriet den 10. december 2012. Og finansminister blå Bjarne blev af sine embedsmænd senest den 17. december 2012 informeret om de nye højere tal. Men han skjulte tallene. De kom ikke frem under de afsluttende debatter i Folketinget. Da Finansloven med Akutpakken blev vedtaget i Folketinget den 19. december 2012, brugte man de lave tal. Finansloven med stemmer fra Enhedslisten hvilede tilsyneladende på et bevidst forkert grundlag. Først den 10. januar 2013 indrømmede S-R-SF-regeringen efter et møde i Økonomiudvalget dagen før, at 17.000-23.000 ledige ville forlade dagpengesystemet og stå uden job frem til juli 2013. Det nye skøn med de højere tal var blevet skjult i næsten en måned.
    Onsdag den 20. marts 2013 var han sammen med beskæftigelsesministeren i samråd om sagen foranlediget af Enhedslisten. Og her kunne man ikke få klare svar fra de to ministre.
    Læs: Skrigeskinken skjulte ledighedstal i Akutpakken



    Blå Bjarne ville stoppe DR-udsendelse om lærerkonflikt
    I 33 år i perioden 1980-2013 oparbejdede lærerstanden en paradisisk tilværelse med en sammenlagt ugentlig effektiv arbejdstid på 15 timer. Til fuld løn for 37 ugentlige timer. I 2013 gik danske folkeskoleelever 1.300 timer mindre i skole end i 1960. Det svarer til et manglende skoleår. I 2013 brugte en typisk lærer kun 39,6 pct. af arbejdsugen på 37 timer på at undervise. Resten af tiden gik med frikvarterer, pauser, frokost og såkaldt forberedelsestid. En gymnastiklærer skulle eksempelvis have en time til at forberede en eneklt gymnastiktime. De yngre uerfarne lærere underviste mest. De ældre erfarne lærere underviste mindst. Efter 60-årsalderen brugte man tiden på at hygge sig på lærerværelset iht. til en seniorordning uden undervisningspligt. Denne inkluderede desuden 28 ekstra årlige fridage. Arbejdsåret var på kun 200 arbejdsdage (normalt 227 dage). Hertil kom tre måneders sommerferie og en uges vinterferie mv. Ca. 25 pct. af de unge kom ud fra folkeskolen som totale analfabeter. Nu ønskede politikerne at gøre op med dette vanvittige dagdriveri. Så blev der ballade med Danmarks Lærerforening. Formanden (Bondo) gjorde den nødvendige reform til et overenskomstspørgsmål. Nu ville lærerne have alle arbejdsdagens opgaver indskrevet i overenskomsten. Hvis det samme stive system skulle gennemføres for landets læger, ambulancefolk og politi, så ville folk dø i tusindvis. Tirsdag den 2. april 2013 blev lærerstanden lock-outet af Kommunernes Landsforening (KL). Naturligvis. Naturligvis.
    Nu opstod mistanke om aftalt spil mellem Kommunernes Landsforening og S-R-SF-regeringen repræsenteret ved finansminister blå Bjarne. Den 17. marts 2013 i DR´s »21 Søndag« beskrev man regeringens tætte parløb med KL. Så blev blå Bjarne sur på den grundlovssikrede ytringsfrihed. Han afsendte en klage til DR´s generaldirektør, og bad hende gribe ind over for medarbejderne bag udsendelsen. DR korrigerede en enkelt lille kosmetisk ting på deres website. I øvrigt blev klagen afvist af redaktionschefen. Generaldirektøren gad ikke svare på den tåbelige henvendelse.
    Torsdag den 25. april 2013 greb S-R-SF-regeringen ind med et lovindgreb. Det havde de planlagt i flere måneder. Læs i øvrigt: Jeg håber, at Bondo vinder

    Blå Bjarne forsøgte sig med censur på dansk TV




    Fifleri med Vækstpakken
    I marts 2013 fremlagde S-R-SF-regeringen den såkaldte Vækstpakke. Nu skulle der skabes ny vækst med flere arbejdspladser. Det skulle blandt andet ske ved at reducere selskabsskatten fra 25 pct. til 22 pct. Men hvad ville den resulterende jobeffekt være af denne skattereduktion?
    Finansministeriet plejer at benytte sig af den standardiserede ADAM-model til udregning af sådanne scenarier. Men den kunne ikke bruges i denne situation, fordi den udkom med et stort nul i jobeffekt. Ifølge den sædvanlige regnemetode ville reduktion af selskabsskatten altså ikke skabe flere jobs. Hvad gjorde man så? Man brugte en anden metode, der udkom med en jobeffekt på 600 nye jobs i 2014 og 1.500 jobs i 2015. Hokus pokus fili hankat. Stur stur nummer.
    Gad vide hvad blå Bjarne vil sige, når han bliver udsat for den slags trylleri hos købmanden på Amagerbrogade??



    Ikke et venstrefløjsparti...
    I marts 2013 efter at have reduceret selskabsskatten fra 25 til 22 pct. fastslog blå Bjarne, at »Socialdemokraterne ikke er et venstrefløjsparti.....!!«
    Skattenedsættelsen blev offentliggjort i TV2 Nyhederne søndag den 24. februar 2013. Dagen efter offentliggjorde skrigeskinken (beskæftigelsesministeren) sin kontanthjælpsreform. Men på pressemødet kom det hele til at handle om selskabsskatten. Det blev hun pisse sur over.



    Den rødhårede støttepædagog
    Finansministeriet opslog en stilling som kommunikationschef den 16. november 2012 med sidste ansøgningsfrist den 30. november 2012. I alt 14 personer ansøgte stillingen. En studievært på Deadline på DR2 blev ansat allerede den 30. november 2012 på dagen for fristens udløb efter en samtale med departementschefen. Ministeriet ville efterfølgende ikke oplyse om antallet af afholdte jobsamtaler. Derved opstod mistanke om brud på reglerne (kilde: BT).
    Den ansatte støttepædagog var tidligere andelshaver og best.medlem af andelsboligforeningen BK87 med 17 lejligheder. Her skulle han have slået ud efter en enlig mor og smadret forruden på en anden beboers bil. »Du har en lille pik..... det er sådan noget rotterne spiser..... hej konge af lorteland.....« - skulle han have generet tre andre beboerne med at råbe efter dem.
    Rødhårede mennesker har oftest et iltert temperament. Det er fordi, de er blevet drillet i skolen. Skatteyderne skulle nu finansere en tikkende bombe. Velbekomme.



    SAS-sms´en
    I november 2012 var SAS lige ved at ryge på røven (gå konkurs). Selskabets gigantiske statsstøttede fest fik en ende på grund af konkurrencen fra lavprisselskaberne. I weekenden 17-18 november 2012 skulle piloterne og kabinepersonalet forhandle krav om stærkt forringede løn- og arbejdsvilkår. Hvis de ikke accepterede betingelserne, ville SAS gå konkurs. Tusindvis af danske arbejdspladser stod på spil. På Christiansborg mødtes man for at snakke om tingene. Så fik man en god idé. Finansministeren (blå Bjarne) sendte en SMS til CAU-formanden for de 1.400 danske kabinemedarbejdere. Han skrev:

    »Kære Helge.
    Vil du ringe til mig hurtigst muligt. Det er helt afgørende for selskabets overlevelse, at det danske personale nu følger alle andre i SAS. Ellers er risikoen for et sammenbrud stadig helt overhængende. Det vil være tragisk - ikke mindst i lyset af hvad vi fra dansk side har gjort for overhovedet at skabe denne mulighed i samarbejde med de andre stater og meget skeptiske banker.«


    Finansministeren blandede sig altså personligt i forhandlinger mellem to parter på arbejdsmarkedet. Tidligere i 2012 fordømte han med kraftige udtryk, at borgerlige politikere blandede sig i konfliktem mellem 3F og Vejlegaarden. Hvad kalder man det?

    Hykleri




    Digital forvaltning
    I 2011 blev blå Bjarne finansminister i S-R-SF-regeringen. Så skulle Danmark IT-revolutioneres. Og det kunne naturligvis kun gå galt. I vores lille kolonihaveland har ingen forstand på IT-teknologi. Hverken IT-virksomheder eller politikere. I 2012 præsenterede blå Bjarne en stor plan for offentlig digitaliseringsstrategi i et lovforslag om blandt andet digital forvaltning. Med store socialdemokratiske armbevægelser og et overlegent udtryk i hovedet lovede han en årlig besparelse på en milliard kroner ved gennemførelse af planen. Den fulde besparelse skulle slå igennem tre år efter i 2015. Alle hoppede på limpinden. Loven blev vedtaget i juni 2012. Nu skulle befolkningen udsættes for obligatorisk offentlig digitalisering pr. 1. november 2014 og virksomhederne i 2013. Den stoooooooore finansminister ville nu redde landets økonomi med milliardbesparelser.
    I 2016 konkluderede Rigsrevisionen, at de lovede besparelser ikke var indtruffet. Og det vil formentlig heller aldrig komme til at ske. På det tidspunkt kunne man forsigtigt måle en besparelse på ca. 20 pct. Naturligvis. Ethvert fæhoved med bare en lille smule kendskab til IT-teknologi ved, at digitalisering altid ender med mere arbejde, flere papirer, mere bøvl med IT-nedbrud og dermed behov for mange flere medarbejdere. Læs i øvrigt: Digital forvaltning




    Nick Hækkerup, sundhedsminister 2014-2015, europa- og handelsminister 2013, forsvarsminister 2011-2013



    Hækkerup-klanen
    Nick Hækkerup er barnebarn af socialdemokraten og drukkenbolten Per Hækkerup. Efternavnet er et skældsord. »En snaps i Per Hækkerup-størrelse, tak.....« - siger man til tjeneren med ønske om at få en ordentlig stang i øret. Læs: Per Hækkerup og olien
    Efter folketingsvalget i september 2011 blev han forsvarsminister. Ved regeringsrokaden den 9. august 2013 blev han degraderet til europa- og handelsminister. Da SF forlod regeringen i januar 2014 blev han forfremmet til sundhedsminister mandag den 3. februar 2014. Den loppetjans holdt frem til juni 2015, hvor sosserne tabte regeringsmagten til blå blok. Så kunne han hæve eftervederlag på 98.000 kr. om måneden i 22 måneder. I øvrigt fik han 674.864 kr. i efterløn i 2007 efter jobbet som borgmester i Hillerød Kommune. »Det er dejligt at få lidt ekstra til sig selv.....« - udtalte han selvtilfreds til Ekstra Bladet i august 2015.
    I februar 2016 som formand for Udenrigsudvalget fik han fem ugers orlov fra Folketinget for at tage på ferie på Bali og New Zealand med familien. På samme tid hævede han eftervederlag for sin tid som minister. Hans suppleant i Folketinget blev dermed indkaldt som stedfortræder med en lønregning til skatteyderne på knap 70.000 kr.



    Forskelsbehandling på danske hospitaler
    Ifølge dansk lovgivning har enhver dansk statsborger fri og lige ret til undersøgelse og behandling på et dansk offentligt hospital. Man må ikke forskelsbehandle patienter. Det fremgår også af lægeløftet. Men sådan foregår tingene ikke i den virkelige verden. Her forskelsbehandles folk til den helt store guldmedalje. Kendte mennesker som politikere, skuespillere, erhvervsfolk, TV-folk mv. bliver automatisk rykket frem på ventelisten. De får enestuer med bad og toilet. De bliver tilset og behandlet af de mest erfarne læger. Og personalet bukker og skraber på deres mindste vink. Patienter forflyttes og hele hospitalsafsnit aflukkes, når medlemmer af kongehuset skal behandles. De hvidkitlede hopper på tunge og albuer i sådanne situationer. Ressourcestærke mennesker får generelt en hurtigere udredning og bedre behandling i sygehusvæsenet end ressourcesvage mennesker. Det er dokumenteret i adskillige undersøgelser. En ressourcesvag pensionist indlagt med hjertesvigt har en risiko på 20 pct. for at dø inden for et år. Risikoen for en ressourcestærk pensionist i samme situation er mindre end ni pct. (kilde: Center for Alternativ Samfundsanalyse, febr. 2015).
    I februar 2014 blev Nick Hækkerup sundhedsminister. Så skulle der ryddes op i den hvidkitlede verden. Dårlige læger skulle hænges ud i en offentlig gabestok med navns nævnelse. Ressourcesvage patienter skulle favoriseres med hensyn til udredning og behandling. Nu skulle det være slut med forskelsbehandling på danske sygehuse. Nu fik ministeren mulighed for at vise sin enorme Hækkerup´ske handlekraft. Men lever geniet op til de krav, han stiller op for alle andre? Inkompetance og hykleri nedenfor.

    I 2014 fik den saudiarabiske ambassadør i Danmark besøg af sin 74-årige mor. Hun er kusine til Saudi-Arabiens tidl. kong Abdullah. Han døde den 23. januar 2015. I den anledning rejste kronprins Frederik og forsvarsminister Wammen til Saudi-Arabien for at kondolere. I november 2014 blev hun indlagt på Rigshospitalet med en blodprop i hjernen. Familien mødte op til en service, som ikke var andre pårørende forundt. De modtog eksempelvis mad, milkshakes og frugt helt uden for sædvanlig praksis. »Jeg har aldrig oplevet noget lignende.....« - udtalte en medarbejder til Ekstra Bladet. Hospitalsdirektøren måtte holde møde med familien for at udrede tingene. Den 10. december 2014 blev patienten overflyttet til neuro-rehabiliteringscentret på Hvidovre Hospital. I den anledning ringede Rigshospitalets direktør til vicedirektøren på Hvidovre Hospital for at forberede ham på opgaven. En typisk start på en overordentlig vammel form for positiv forskelsbehandling.
    Herefter startede et veritabelt mareridt for hospitalspersonalet. Man lukkede to sengeafsnit for at gøre plads til en stor enestue til den »vigtige« patient. Dermed lukkede man sengepladser for en afdeling med i forvejen kun 23 pladser. Den saudiarabiske familie mødte op i tide og utide med krav om mærkværdige privilegier. Badeværelset var ikke godt nok. Maden var ikke god nok. Sygeplejerskerne blev overfuset og behandlet som tjenestepiger i en nedladende tone. Hospitalets vicedirektør beordrede lægerne væk fra igangværende arbejde med andre patienter for at servicere og lave ligegyldige undersøgelser på ambassadørens mor. Man tilkaldte et ekstra FADL-ventilatørhold for at tilfredsstille familien. Man brugte så meget personale på sagen, at man måtte hyre vikarer til pleje af afdelingens børn og voksne med svære hjerneskader. Den 8. januar 2015 modtog afdelingen en mail fra afdelingsledelsen om, at patienten skulle overflyttes til en anden afdeling. Man kunne ikke gøre mere for vedkommende mht. genoptræning. Så truede den saudiarabiske ambassadør med at rejse hjem og dermed afbryde de diplomatiske forbindelser til Danmark. Og nu optrappede man forskelsbehandlingen til et vanvittigt niveau. Vicedirektøren ringede til Udenrigsministeriet for at diskutere sagen. Herfra lød beskeden naturligvis, at man ikke skulle give patienten særbehandling.
    Dagen efter den 9. januar 2015 mødte hospitalets vicedirektør med hustru samt en anden læge op hos ambassadøren til en privat middag i villaen i Hellerup. Umiddelbart herefter fik ambassadørens mor lov til at forblive indlagt på rehabiliteringscentret i 1,5 måned ekstra. Dermed optog hun sengepladser for andre på en afdeling med lange ventetider. Efterfølgende skulle hun ifølge lægernes vurdering udskrives til pleje i hjemmet hos diplomaten. Man kunne ikke gøre mere for hende i hospitalsregi. Så optrappede man forskelsbehandlingen. Hun blev overflyttet til en afdeling beregnet til pleje af dødssyge kræftpatienter.
    På et tidspunkt blev vanviddet for meget for nogle af medarbejderne. Syge patienter måtte undvære pleje og behandling på grund af abernes (undskyld: arabernes) adfærd. I perioden 10. december 2014 til medio februar 2015 opsagde fem af de involverede sygeplejersker deres job. Ledelsen hyrede en ekstern erhvervspsykolog til krisehjælp for flere medarbejdere. Det kostede 142.300 kr. »Vi bliver dagligt udsat for grove beskyldninger og trusler, hvor de pårørende efterspørger vores efternavne. De råber, kommanderer og forsøger at lave splid mellem personalet..... fagligheden er sat til side i behandlingen..... ens faglighed bliver sat helt ud af spil. Vi skal bare gøre, som der bliver sagt, også selv om det strider mod ens egen etik og faglige viden« - udtalte en ansat til Ekstra Bladet. Vicedirektøren på Glostrup Hospital med det officielle ansvar for afdelingen udtalte, at »jeg synes, at vi har håndteret den her sag så godt, som det har været muligt«. Cheferne havde tydeligvis mistet grebet om vanviddet bag deres trygge skriveborde langt væk fra den virkelige hospitalsverden.

    Sagen havnede naturligvis i medierne. »Der er ikke noget, som vi har gjort, som vi ikke vil stå ved.....ja, der er foregået ting, som vi ikke ville acceptere fra en dansk familie.....« - kunne vicedirektøren, som havde spist middag hos ambassadøren, oplyse Ekstra Bladet. »Det kan jeg slet ikke se betyder noget. Vi talte om hans mor, men vi diskuterede ikke, hvordan hun skulle behandles..... jeg fik hverken penge eller en gave.....« - lød hans kommentar til middagen.
    Den socialdemokratiske formand for Region Hovedstaden (Sophie Hæstorp Andersen) kunne ikke se noget som helst problem i sagen. »Det virker, som om at ledelsen på Hvidovre Hospital har håndteret sagen korrekt og efter reglerne i et i øvrigt tragisk forløb, som er svært at håndtere for alle parter« - skrev hun i en mail til Ekstra Bladet. Private middage hos patienternes pårørende er altså helt efter reglerne. »Patienter i det danske sundhedsvæsen skal have den behandling, de har behov for - hverken mere eller mindre« - skrev sundhedsminister Nick Hækkerup. Go´dav mand økseskaft. Det vidste alle jo i forvejen!!

    I februar 2015 var flg. parter med krav om redegørelser involveret i arabernes amokadfærd på Rigshospitalet og Hvidovre Hospital:
  • Ombudsmanden udbad sig en redegørelse fra Region Hovedstaden om vicedirektørens middag hos den saudiske ambassadør.
  • Sundhedsminister Hækkerup udbad sig en redegørelse fra Region Hovedstaden om forløbet.
  • Region Hovedstaden udbad sig en redegørelse om forløbet fra Hvidovre Hospital.
  • Et regionsmedlem fra Hovedstaden udbad sig en redegørelse.
  • Dansk Folkeparti bad sundhedsmin. og udenrigsministeren redegøre for sagen.

    I perioden 10. november 2014 - 10. december 2014 var ambassadørens mor indlagt på Rigshospitalet. Det kostede 668.370 kr. Det valgte myndighederne at betragte som akut behandling. Ifølge lovgivningen havnede regningen hos skatteyderne. I perioden 10. december 2014 - 16. februar 2015 var hun indlagt på Neurorehabilitering og efterflg. Rehabilitering på Hvidovre Hosp. Det kostede hhv. 709.478 kr. og 292.100 kr. I starten af februar 2015 fik hun mærkværdigvis dansk opholdstilladelse og dansk cpr-nummer. Derfor betalte skatteyderne regningen fra dette tidspunkt frem til udskrivelsen den 7. april 2015. De samlede udgifter for hospitalbehandlingen løb op i 2.882.959 kr. Heraf betalte saudernes forsikring 679.179 kr. Danske skatteydere måtte punge ud med 2.203.780 kr.

    Efter udskrivning døde den saudiske patient. Men patienterne på Hvidovre Hospital måtte bøde for hospitalschefernes faglige inkompetance. I oktober 2015 var Ekstra Bladet kommet i besiddelse af nogle interne mails fra hospitalet. »Det betyder, at vi skal accelerere på patientforløbene det resterende år.....« - kunne man læse. Nu skulle patienterne altså udskrives hurtigere end sædvanligt på grund af sauderne.

    I 2013 udførte et lille VVS-firma fra Nørrebro i København noget arbejde på den saudi-arabiske ambassade i Hellerup. Sauderne sad og frøs på grund af manglende varme i radiatorerne. VVS-firmaet sendte straks en mand til adressen og løste problemet. Denne del af regningen blev straks betalt. I februar 2014 blev arbejdet færdiggjort og slutregningen på 62.358 kr. præsenteret for ambassaden. Så var der kun tavshed, mærkværdige undskyldninger og en forklaring om ramadanen fra sauderne. Herefter røg regningen til inkasso. »Vi er nødt til at kræve en bankgaranti eller få pengene på forhånd, når vi har med mellemløstlige mennesker at gøre....« - udtalte firmaets ejer til Ekstra Bladet. Naturligvis.

    I 2012 indbragte dansk eksport til Saudi-arabien ca. 4,1 milliarder kr. Derfor får den arabiske ambassadør og hans familie positiv særbehandling i det danske sundhedsvæsen. Sådan foregår tingene også i Saudi-Arabien. Politikere, sundhedsministre og hospitalsdirektører tør ikke røre en finger. Lighed er for »almindelige« patienter. De andre får positiv særbehandling. I februar 2015 fik ambassadørens mor opholdstilladelse i Danmark. Dermed havde hun ret til skatteyderbetalt sundheds- og sygepleje. Hvad kalder man dette cirkus under sundhedsministeren?

    Vanvittigt hykleri og forskelsbehandling




    Læger skal hænges ud i gabestok
    Mandag den 3. februar 2014 blev Nick Hækkerup forfremmet til sundhedsminister. Efter en måned uden noget at lave skulle det gå ud over landets hårdtarbejdende lægestand med skiftende aften- og nattevagter og en arbejdsuge op til 70 timer. Han ville nu undersøge, hvordan befolkningen endnu lettere kan få udleveret navnene på læger med klagesager hængende over hovedet. Udmeldingen lød:

    Dårlige læger skal frem i lyset.....


    Argumentet fra den nye minister gik på, at folk i venteværelset skal kunne bedømme lægen. Nu skulle patienterne altså lave Sundhedsstyrelsens arbejde. Det er nemlig suverænt styrelsens opgave at overvåge og sanktionere lægers virke. På samme måde som Ombudsmanden og Rigsrevisionen overvåger dovne, inkompetente og korrupte politikere. Men okay. Sundhedsministerens principper må vel også gælde hans egen stand. Så kan vælgerne bedømme dem og ekspedere dem ud af Folketinget.

    Dårlige sundhedsministre skal frem i lyset.....




    Ulovlig internetovervågning
    I juni 2011 overflyttede man statens internetovervågning fra Videnskabsministeriet til Forsvarsministeriet og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE). Ifølge lovgivning skulle tjenesten »GovCert« under tilsyn overvåge myndighedernes internettrafik og befolkningens digitale kommunikation. Men tilsynet blev først etableret i september 2013. Forsvarsminister Hækkerup havde altså i to år overvåget internettet uden retsgrundlag. Sagen blev afsløret i marts 2014. Da var han flygtet over i Sundhedsministeriet.
    Den nye forsvarsminister »Nicolai underskud« (A) ville nu sikre retsgrundlaget med ny lovgivning i »Center for Cybersikkerhed« under FE. Men det blev udsat på ubestemt tid på grund af usikkerhed om befolkningens retssikkerhed på IT-området.



    Ny forsvarsminister 2011
    Nick Hækkerup blev forsvarsminister i S-R-SF-regeringen efter valget i september 2011. Så skulle der nye boller på suppen. Han fik som opgave at spare tre millairder kr. på forsvarsbudgettet, lukke kaserner og samlægge Forsvarskommandoen med Forsvarsministeriet. »Der skal ryddes op i forsvarets top.....« - blev der sagt. Han lagde op til en ny organisering af forsvarsledelsen og ansættelse af flere civile medarbejdere. Og et folketingsmedlem fra Enhedslisten kaldte forsvarsledelsen »plumrådden«. Det blev ikke modsagt af ministeren. Disse udmeldinger gjorde folk nervøse i forsvarets hemmelige broderskab. Nu gik det lige så godt bag de lukkede døre. Nu var man blevet vant til at smide milliarder af skatteyderkroner ud af vinduet. Nu havde man i årevis aftalt alt under bordet. Hvad bildte den nye forsvarsminister sig ind?
    I 2012 skulle der så ansættes en ny forsvarschef. Forsvarsministeren satte en helt almindelig jobannonce i medierne. Så blev generalerne fornærmede. Tidligere blev forsvarschefen udpeget af »vennerne« skiftevis i forsvaret, søværnet og flyvevåbnet og blot godkendt i Forsvarsministeriet. Nu skulle en ny chef til jobsamtale og kæmpe for stillingen på lige fod med andre ansøgere. Og man ville gerne ansætte en civil person. Nu blev generalerne smæk fornærmede. De undlod helt at søge stillingen. Tirsdag den 20. marts 2012 ansatte forsvarsministeren en 50-årig brigadegeneral og assisterende stabschef ved NATO´s Command Transformation i USA som ny dansk forsvarschef. Han fik godt en million kr. i årsløn for at holde styr på de 24.000 medarbejdere.
    Ved ministerrokaden i august 2013 blev Hækkerup degraderet til europa- og handelsminister. Og hvorfor nu det? Fordi han havde lagt sig ud med det dingel-dangel-uniformerede broderskab. I weekenden 28-29 september 2013 holdt Socialdemokraterne kongres i Aalborg. Den anledning brugte Hækkerup til at give igen. »Der er nogle oberst Hachel-typer, som kører deres egne politiske dagsordener. De er meget besværlige, meget snævertsynede og er efter min bedste overbevisning bestemt ikke nogen gevinst for det danske forsvar..... Beslutninger blev underløbet, miskrediteret og sat i dårligt lys, og oplysninger blev lækket til pressen. Det kunne de så gøre og sige: Ha, ha, der fik vi ram på forsvarsministeren..... Det er ikke, fordi alle på generalniveau er tåber - spredningen er meget stor.....« - skrev han søndag den 29. september 2013 i Berlingske.
    Læs i øvrigt: Forsvaret - en lukket stat i staten


    Afghanske tolke
    Som krigsførende nation i Afghanistan havde dansk militær behov for tolkebistand. Afghanske tolke i udenlandsk tjeneste er i fare for at blive henrettet af Taliban. Forsvarsministeren afviste i flere omgange, at dansk militær havde brugt sådanne tolke af hensyn til deres sikkerhed. Derfor skulle ingen tolke have dansk asyl. Men søndag den 10. marts 2013 kunne TV2 Nyhederne imidlertid afsløre, at dansk militær i syv tilfælde har brugt lokale tolke i Helmand i Afghanistan.
    Onsdag den 13. marts 2013 besvarede ministeren et spørgsmål i Folketinget fra Enhedslisten. De ville vide, hvor længe han havde været vidende om brug af lokale tolke ansat af det amerikanske militær. Johh, det havde han vidst siden i går. Nu indrømmede han altså dansk ansættelse af afghanske tolke. Efterfølgende viste det sig, at han havde modtaget og læst en e-mail om oplysningen allerede torsdag den 14. februar 2013. Enhedslisten beskyldte ham nu for at lyve. Forud for et samråd i Folketinget i april 2013 blev tallet for brug af tolke opjusteret til otte. Og nu kunne ministeren ikke udelukke, at tallet ville blive endnu højere.



    Besparelser i forsvaret - hoffet undtaget
    I november 2012 lavede S-R-SF-regeringen et forsvarsforlig med planlagte besparelser på tre milliarder kr. i perioden 2013-2017. Kaserner skulle nedlægges og medarbejdere i hæren, søværnet og luftvåbnet fyres. I alt skulle ca. 2.668 mennesker ud af forsvarets i alt 22.000 medarbejdere have en fyreseddel. Men besparelserne skulle ikke omfatte Kongehuset. De 870 og 39 værnepligtige i hhv. Livgarden og Kongeskibet skulle forblive uændret.
    I februar 2013 kom der navn på de lukningstruede kaserner. Forsvarsudvalget skulle herefter tage endelig stilling i begyndelsen af marts 2013. Men det blev udsat i 14 dage, fordi seks af de 29 medlemmer rejste på studietur til Australien og New Zealand. Og hvad skulle de studere? Det kunne ingen få at vide. Der var nemlig ikke planlagt noget program hjemmefra!!! Turen var budgetteret til at koste skatteyderne 220.000 kr.



    Griseskydning
    I november 2012 klagede dyreværnsorganisationen PETA til forsvarsministeren over danske soldaters nedskydning af grise under en øvelse i Jægerspris. Læs: Forsvaret skyder grise



    Operation Green Desert 2004
    Den 25. november 2004 under Operation Green Desert i Irak overværede og filmede danske soldater en række overgreb mod tilfangetagne civile irakere. Danskerne skulle ifølge reglerne have grebet ind for at forhindre mishandlingen. Det skete ikke. I de følgende otte år benægtede Forsvaret og Forsvarsministeriet ethvert kendskab til episoden. Læs: Operation Green Desert



    Den uønskede radar
    I 2008 skruede VK-regeringen den såkaldte »Helmand-plan 2008-2012« sammen om den danske krigsindsats i Afghanistan. I 2011 blev planen justeret i forhold til afghanernes overtagelse af en stadig større del af ansvaret for sikkerheden i landet. I den anledning tilføjede Forsvarsministeriet et luftoperationscenter MACC (Mobile Air Control Centre) til 50 millioner kr. til den danske indsats.
    Forsvarskommandoen rettede nu henvendelse til NATO, amerikanerne og briterne angående radaranlægget. De ønskede det ikke. Det blev af forsvarschefen tre gange skriftligt i 2011 meddelt Forsvarsministeriet og dermed forsvarsministeren. Hun hed Gitte Lillelund Bech (V) indtil folketingsvalget den 15. september 2011. På valgdagen kl. 23:17 gav forsvaret tilladelse til opstilling af den overflødige radar. Men tilladelsen var ikke aftalt med nogen forsvarsminister. På dette tidspunkt havde Danmark nemlig ikke nogen regering. Den nye uerfarne socialdemokratiske forsvarsminister tiltrådte først i oktober 2012. Og han valgte tilsyneladende at krybe uden om problemet. Han undlod at orientere Folketinget om den korrekte problematik. I november 2011 spurgte Holger klog (SF) og ferie-Lene (K) selv ind til sagen. Forsvarsministeren svarede:

    »Danmark har drøftet den detaljerede implementering af Helmand-planen med vore nære samrabejdspartnere USA og Storbritanien. Det er sket for at sikre den bedst mulige anvendelse af de danske kapaciteter inden for rammen af ISAF.....«

    Det var et vildledende svar. Folketinget blev ikke informeret om, at Danmark nu opstillede en uønsket radar til 50 millioner kr. i Afghanistan. Den 1. marts 2012 blev anlægget taget i brug ved Mashar e-Sharif i Nordafghanistan. Med et mandskab på 40 mand. I et totalt militært irrelevant område i nærheden af to høje bjerge.
    Skatteyderne betaler.




    Morten Bødeskovl, justitsminister 2011-2013



    Studentermedhjælperen
    Justitsministeren i S-R-SF-regeringen efter folketingsvalget i september 2011 har aldrig haft et rigtigt arbejde uden for Christiansborg bortset fra et konsulentjob hos TVropa Communication samt et job som studentermedhjælper i sossernes ledelsessekretariat i perioden 2000-2001. Sådan. En stik-i-rend-dreng blev justitsminister. Og det var helt med vilje. I dette ministerium er al ting hemmeligt. Så behøver den ansvarlige minister ikke udstille sin ansvars-, beslutnings- og handlingsangst over for journalister og medier. Bødskov gjorde det til en dyd ikke at beslutte noget som helst fra sit flyverskjul i ministerkontoret. I øvrigt har han fødselsdag den 1. maj på arbejdernes internationale kampdag.
    I december 2013 måtte han fratræde jobbet efter at have løjet over for Folketinget. Det gav 18 måneders eftervederlag svarende til 1.749.856 kr. Karen Hækkerup (A) overtog loppetjansen. I 2014 blev han indstillet som kandidat til kommende EU-kommissær for Danmark. Nu ville sosserne eksportere »problemet« langt væk til EU. Han fik naturligvis ikke jobbet. Det gik til en storsmilende Margrethe Vestager (R).
    I oktober 2014 satte han næsen op efter at blive gruppeformand efter landpostens udnævnelse til beskæftigelsesminister. Det modsatte alle tre »kaffeklubber« sig naturligvis på det kraftigste. Man kan ikke have en formand med hang til løgnagtighed. »Han er på tålt ophold....« - udtalte en sosser til Ekstra Bladet. I øvrigt kalder han sig »MF Morten« på på Twitter. Her bruger han det meste af sin daglige arbejdstid på at snik-snakke om ligegyldige ting. I februar 2016 kørte han eksempelvis en hadekampagne mod DR-værten Clement Kjersgaard. Sådan kan man sidde og pjatte sin skatteyderbetalte arbejdstid væk på Christiansborg.

    »Da jeg var 12, meldte jeg mig ind i Socialdemokratiet. Men jeg blev hurtigt klogere! Som 15-årig meldte jeg mig ud igen - kort efter jeg havde mødt Morten Bødskov.....« - udtalte Johanne Schmidt-Nielsen (Enhedslisten) til BT i september 2014. Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Det siger ikke så lidt. Der skal virkelig meget til at skræmme folk fra Enhedslisten.



    Bødeskovlen fik et tjat på kinden
    Tirsdag aften den 14. juni 2016 vovede Bødeskovlen sig ud i den virkelige verden blandt folket for at se fodboldkampen Island-Portugal på storskærm på Islands Brygge i København. Her sad han og drak øl på en container sammen med en bekendt. En fremmed mand kom hen og satte sig ved siden af ham tilsyneladende for at snakke om socialdemokratisk politik. Bødeskovlen bad ham være mere »præcis«. Og den slags højrøvethed accepteres jo ikke nødvendigvis uden for Christiansborg. Den mystiske ungersvend kvitterede derfor med at give ham et tjat på kinden. Derefter forsvandt han skyndsomst. De to øldrikkere gjorde intet for at tilbageholde manden.
    Bødeskovlen tilkaldte politiet. Og de mødte mærkværdigvis straks op for at tage rapport. Herefter hastede han på skadestuen. Her konstaterede man et blåt mærke i tindingen. Og nu bliver det virkeligt mystisk. Københavns Politi udsendte dagen efter et signalement af gerningsmanden til offentligheden. Og bødeskovlen optrådte nu i medierne inkl. DR-TV som offer for vold i sin egenskab af politiker. I de følgende dage opfordrede politiet offentligheden til at bidrage med oplysninger om gerningsmanden. Politimæssigt ressourceforbrug i den størrelse ser man kun ved overordentligt alvorlige forbrydelser i dagens Danmark. Den form for luksusbehandling er ikke »almindelige« mennesker forundt. Man skal være offer for overordentlig grov vold med kraniebrud, knivstik, bevidstløshed mv. for at kunne få en betjent til at optage en straksrapport. Men en tidl. justitsminister får altså luksusbehandling på skatteydernes regning i en lille sag foregået under helt private forhold uden sammenhæng med hans politiske hverv.


    Eksplosion i antallet af asylansøgere
    Efter folketingsvalget i sept. 2011 lovede S-R-SF-regeringen at ville fortsætte en stram udlændingepolitik. Men det var naturligvis løgn. Under VK-regeringen i 2005 ankom 2.281 asylansøgere til landet. I 2012 under S-R-SF-regeringen var antallet steget til 6.184 hvoraf 2.460 fik asyl. I 2013 ankom omkring 6.980 ansøgere hvoraf 3.248 fik asyl. Ansøgerne, hvoraf de fleste typisk betalte 100.000-150.000 kr. til »menneskehandlerne«, kom hovedsageligt fra Somalia og Syrien. Somalierne vil aldrig nogen sinde blive i stand til at forsørge sig selv. De er havnet i et økonomisk paradis med evig offentlig forsørgelse for dem selv og deres efterkommere.
    Samme gamle historie. Danske skatteydere med verdens højeste skattebyrde skal forsørge resten af verden. Læs eksempelvis: Kvaje-Bay



    Christiania-sagen
    Som bekendt er politikerne fulde af løgn. Det dokumenterer vi på dette website. Et enkelt lille eksempel nedenfor hvor justitsministeren og justitsministeriet løj over for Retsudvalget, Folketinget, Statsministeriet, statsministeren og befolkningen.

  • I august 2011 udtrykte parabol-Pia (DF) som suppleant i Retsudvalget ønske om for første gang i sit liv at besøge Christiania i København. Det fik DF´s retsordfører i udvalget til at foreslå et besøg af udvalgets medlemmer. Uden at nævne sin partifælles ønske. Besøget blev fastlagt til den 29. februar 2012.

  • Politiets Efterretningstjeneste (PET) blev informeret om besøget. Og de fandt på mystisk vis ud af, at parabol-Pia ønskede at deltage. Formentlig ved at kigge i hendes private kalender. I begyndelsen af 2012 gav PET-chefen (Napoleon) justitsministeren besked om, at der forelå en trussel mod parabol-Pia og Retsudvalget på Christiania. Det ville medføre et stort forbrug af politiets ressourcer. På trods af at hendes deltagelse og besøget ikke var kendt i offentligheden!!! Formentlig havde PET-chefen selv opfundet trusselssbilledet, fordi han som socialdemokrat ifølge kilder ikke kan fordrage damen. Derfor skulle truslen være hemmelig. Ingen andre måtte vide noget om det såkaldte »trusselsbilede«.
    Man besluttede sig herefter for at forhindre besøget. Justitsministeren orienterede den 23. februar 2012 Retsudvalgets formand Anne Baastrup (SF) om det hemmelige trusselsbillede, som end ikke Retsudvalget måtte kende til. PET-chefen, justitsministeren og formanden aftalte derfor at konstruere to løgne for at sabotere besøget:

      1. Justitsministeren skulle holde et møde med Retsudvalget om »Wendler Pedersens Rapport« med en påstand om, at det udelukkende kunne lade sig gøre på den planlagte besøgsdato den 29. februar 2012 på Christiania. Det var løgn.

      2. Københavns politidirektør skulle melde afbud til et informationsmøde om Christiania forud for besøget. Det var løgn. Politidirektøren kunne sagtens deltage. Han ønskede endda helst at deltage på denne dato. Og han blev kontaktet og orienteret af en embedsmand fra Justitsministeriet i den anledning.


    Retsudvalgets formand sendte herefter udvalgets medlemmer de to årsager til aflysningen (som altså var løgne) i en mail den 23. februar 2012. Ministeren og formanden løj dermed over for Folketinget. Det er strafbart ifølge Ministeransvarlighedsloven. Retsudvalgets planlagte besøg den 29. februar 2012 blev aflyst.

  • I foråret 2012 bestemte Retsudvalget sig for en ny besøgsdato den 6. juni 2012 på Christiania. Datoen blev hurtigt lavet om til den 7. juni 2012 kl. 10:30 på anledning af udvalgsformanden. Helt med vilje blev besøget lagt om formiddagen for at undgå for meget hash-handel. Parabol-Pia tilmeldte sig ikke besøget officielt. Alligevel kendte PET til hendes deltagelse. Det fandt de ud af ved at kigge i hendes kalender. Og mærkværdigvis var der nu igen opstået et trusselsbillede mod hende. Derfor overvejede PET-chefen forskellige muligheder for igen at få besøget forhindret. Eksempelvis beordrede han sine ansatte til uretmæssigt at kigge i hendes private kalender for derved at kunne rykke besøget til en dag med rejseaktivitet. Men hun havde mistanke om, at PET udspionerede hende. Med vilje ventede hun med at tilmelde sig besøget i sidste øjeblik. Herefter gennemførtes Christiania-besøget med hendes tilstedeværelse den 7. juni uden problemer.

  • Den 19. november 2013 afslørede Ekstra Bladet PET´s snagen i parabol-Pia´s kalender for at forhindre hendes besøg på Christiania. Så brændte lokummet i Justitsministeriet. Ministeren måtte komme med en offentlig udtalelse. Departementschefen sendte derfor to forslag til en udtalelse til departementschefen i Statsministeriet. Se nedenfor.

      1´ste udkast kl. 11:24.
      »Da formanden (Anne Baastrup) ikke måtte oplyse Retsudvalget om det konkrete trusselsbillede, blev det aftalt, at der skulle holdes et møde i Retsudvalget med justitsministeren netop den dag, besøget skulle være afholdt, så formanden for Retsudvalget kunne bruge dette møde samt politidirektøren for Københavns manglende mulighed for at deltage i et forudgående møde om situationen på Christiania som forklaring på, at besøget på Christiania måtte udskydes«.
      Statsministeriet (og Gucci-Helle) blev altså orienteret om, at man havde løjet over for Retsudvalget for at forhindre besøget på grund af et hemmeligt trusselsbillede. Det burde have fået alarmklokkerne til at ringe og foranlediget en uddybende forklaring. Dermed ville den konstruerede løgn om politidirektørens afbud måske være blevet opdaget. Det skete tilsyneladende ikke. Statsministeriets departementschef foreslog bare telefonisk, at man skulle indføje en beklagelse i udtalelsen. Efter nogle timer kom udkast nr. 2 fra Justitsministeriet. Se nedenfor.

      2´det udkast kl. 14:07.
      »Derfor blev det i lyset af den ekstraordinære situation aftalt, at der skulle holdes et møde i Retsudvalget med justitsministeren netop den dag, besøget skulle være afholdt, så formanden for Retsudvalget kunnne bruge dette møde samt politidirektøren for Københavns manglende mulighed for at deltage i et forudgående møde om situationen på Christiania som forklaring på, at besøget på Christiania måtte udskydes«.
      »Set i bakspejlet skal jeg beklage, at jeg bidrog til, at Retsudvalget fik viderebragt et forkert billede af den egentlige begrundelse for, at besøget ikke kunne finde sted på det ønskede tidspunkt«
      .
      Dette udkast til udtalelse blev herefter godkendt i Statsministeriet.

    Da justitsministeren samme dag kl. 16:54 udsendte den endelige pressemedelelse, havde han fjernet »beklagelsen«. Desuden kunne man ikke længere se, at undskyldningen for det aflyste besøg var fabrikeret i Justitsministeriet. »Da politidirektøren ikke havde mulighed for at deltage i et forudgående møde inden besøget den pågældende dag, indstillede formanden i lyset af den ekstreordinære situation til udvalget, at besøget måtte udskydes« - stod der i den endelige meddelelse.
    Statsminister Gucci Helle (S) var via Statsministeriet orienteret om sagen og løgnene samme dag. Hun var tilsyneladende ikke orienteret om den konstruerede løgn om politidirektørens afbud. Det sidste brugte hun senere som undskyldning for at have forholdt sig passivt og ikke at have foretaget sig mere i sagen. Samme dag benægtede PET-chefen hårdnakket at have misbrugt Pia Kjærsgaard´s kalender.

  • Justitsministeren fastholdt herefter sin løgn om politidirektørens mødeafbud frem til mandag den 9. december 2012. I et samråd måtte han gå til bekendelse. Retsudvalget fik en redegørelse med en indrømmelse af løgnene, og at PET havde kigget i Pia Kjærsgaard´s kalender for at forhindre Christiania-besøget. Samme aften erkendte han i et snirklet sprog løgnene på TV.

  • Den 10. december 2013 udtrykte Enhedslisten mistillid til ham på et samråd. En minister må ikke stikke Folketinget en løgn. Efter samrådet ringede Pernille Skipper (F) til ham med den endelige besked. Umiddelbart efter ringede han til Gucci-Helle (A) med sin opsigelse. Hun sad i et mindearrangement for afdøde Nelson Mandela i Sydafrika med Barack Obama og David Cameron og legede med sin mobiltelefon.

  • Fredag den 17. januar 2014 måtte Gucci-Helle (A) forklare sin andel i sagen i et samråd transmitteret på direkte TV. Hvorfor havde hun som statsminister ikke levet op til sin tilsynspligt og udredt sagen til bunds den 19. november 2013 efter at være blevet præsenteret for de besynderlige udkast til udtalelser om de forkerte oplysninger til Retsudvalget fra Justitsministeriet? Hendes forklaring var, at hun først den 9. december 2013 fra justitsministeren var blevet bekendt med den konstruerede løgn om politidirektørens afbud. Hendes tilsynspligt ville først udløses ved »særligt begrundet mistanke om, at der er begået noget ulovligt«. Det mente hun ikke var gældende i denne sag - på trods af, at medierne i ugevis havde skrevet om mystikken omkring det aflyste Christiania-besøg.
    Skylden lå alene på Justitsministeren og hans departementschef samt den daværende formand for Retsudvalget.

    Det skulle gå galt for ministeren med de små plirrende fiskeøjne. Manden har tydeligvis ikke sat sig ind i Ministeransvarlighedsloven. Ifølge denne kan en løgn til Folketinget give fængselssttraf. »Det har været uordentlige mennesker med dårlig moral. Og derfor er det godt, at de ikke længere er i ledelsen.....« - udtrykte parabol-Pia om Bødeskovlen og PET-chefen Napoleon. Bødeskovlen blev efterfølgende partiets EU-ordfører med et dejligt stort kontor med udsigt over Christiansborg Slotsplads. Og det var et perfekt job til denne mand. I EU lyves der om næsten alt mellem himmel og jord. »Det vil være en hån over for såvel Europa-parlamentet som det europæiske projekt, at man forsøger at eksportere en mand til Bruxelles, når han ikke er til at stole på.....« - udtalte rhodehovedet (V) til altinget.dk.
    Gucci-Helle indledte via Kammeradvokaten en intern tjenstlig undersøgelse af embedsmændenes rolle i sagen. Den nye justitsminister suspenderede den 6. januar 2014 en afdelingschef og ministeriets departementschef med henblik på tjenstlige afhøringer. Disse blev foretaget af tre dommere. »Forslaget om at lyve kom fra ministeren.....« - oplyste embedsmændene. I maj 2014 frikendte de tre dommere de to medarbejdere for at have deltaget i lyveriet over for Retsudvalget. Der var nemlig tale om »uskyldige nødløgne«!!!!!! Et helt nyt løgne-begreb var skabt i dansk politik. Lyv så det fløjter og undskyld med nødløgn. Det nye løgne-begreb kom helt bag på folketingets politikere. Man må altså alligevel gerne lyve over for Folketinget. De tre dommere havde tidligere været ansat i Justitsministeriet. Nu »frikendte« de deres gamle kollegaer. De kunne herefter starte igen på jobbet i »nødløgns-ministeriet«. Undersøgelsen af embedsmændene kom til at koste skatteyderne 5.208.619 kr. til Kammeradvokaten, tre landsdommere, en dommer og to advokater. Heraf udgifter til middage og parkering for 29.576 kr. Velbekomme.
    Ekstra Bladet indgav anmodning om aktindsigt i kommunikationen mellem Justitsministeriet og Statsministeriet i sagen. Men efter tre måneder i april 2014 blev indsigten afvist for 563 ud af 653 dokumenter. Det skete med henvisning til Mørklægningslovens paragraf 24 om intern udveksling af oplysninger mellem ministerier. Læs: Mørklægningsloven og Napoleon

    Tirsdag den 4. november 2014 blev den involverede departementschef forflyttet til et job som departementschef i Kirkeministeriet. En fyreseddel i politisk forklædning eksekveret af den nye justitsminister »skrigeskinken« (A). I 2016 blev en af topembedsmændene bag nødløgnen forfremmet til direktør for Nordsjællands Politi. Hva´ ba´??



    Løgnen i Im-sagen
    I 2012 døde en dansk mand i Jylland af kræft. Efterfølgende blev hans thailandske hustru og hendes datter af Udlændingestyrelsen og Udlændingenævnet vurderet til at have større tilknytning til Thailand end til Danmark og dermed nægtet permanent opholdstilladelse. På trods af at være velintegrerede med socialt netværk og perfekte sproglige færdigheder. Moderen er SOSU-assistent. Den 7-årige datter Im gik i dansk folkeskole. Afslaget om at blive boende i Danmark kom fra styrelsen i november 2012. Nu stod de til udvisning af Danmark. Afgørelsen blev derfor anket til Justitsministeriet. Justitsminister Bødskov blev af en partifælle skriftligt den 11. december 2012 og senere mundtligt af røde Johanne fra Enhedslisten gjort opmærksom på den spegede sag. Han kunne hermed have grebet ind og annulleret den helt åbenlyse urimelige afgørelse. Det gjorde han ikke. Sagen havnede i en bunke med ubehandlede klagesager.
    I april 2012 havde man vedtaget en lov, hvormed anker over afgørelser blev flyttet fra Justitsministeriet til et nyt Udlændingenævn pr. 1. januar 2013. Nu flyttede man den ubehandlede anke over i det nye nævn med et afslag til følge. Det medførte en veritabel mediestorm. Folk i den lille jyske by gik på gaderne for at protestere. Og nu meddelte justitsministeren, at han ikke ville og aldrig havde haft mulighed for at gribe ind i afgørelsen. Men det var løgn. Han kunne have grebet ind i perioden november 2012 - 1. januar 2013, hvor sagen lå i ministeriet. Søndag den 10. november 2013 måtte mor og datter grædende forlade Danmark. Statsminister Gucci-Helle afviste mandag den 11. november 2013 at have noget med sagen at gøre. Regeringen stod tilbage med en dårlig sag op til kommunalvalget den 19. november 2013. Stribevis af udenlandske voldspsykopater havde fået lov til at blive i landet på trods af udvisninsgdomme. Men en velintegreret mor og datter skulle altså smides ud.
    Så gik der pludselig panik i sosserne. Onsdag den 13. november blev alle Folketingets partier kaldt til sammenkomst på Christiansborg. Og her enedes et flertal (ekskl. DF) om at ændre lovgivningen med tilbagevirkende kraft. Udlændinge med dokumenteret indsats for integration kunne nu få lov at blive boende efter en ægtefælles død. Lovændringen forventedes klar primo 2014. Dermed skulle mor og barn kunne returnere til Danmark efter at have indsendt en ansøgning. Nu stod Bødeskovl frem i medierne og tog æren for beslutningen!!! Det er ikke løgn.



    Den glemte lov om alkolåse
    I 2010 under VK-regeringen vedtog et enigt Folketing at indføre de såkaldte »alkolåse« i biler som betingelse for, at folk med en spiritusdom kunne føre bil. Justitsministeriet sendte den vedtagne lov videre til Rigspolitiet med henblik på implementering i det virkelige liv. I sept. 2011 blev Bødskov justitsminister. Den politiske opposition spurgte herefter i flere omgange ind til alkolåsene. Hvorfor var de ikke kommet i bilerne? De var for dyre i indkøb, lød den første forklaring. Herefter skulle administrative og tekniske problemer være årsagen til forsinkelsen. I 2013 var der endnu ikke sket noget i sagen.
    Den 28. november 2013 tog ministeren sig endelig sammen. Han præsenterede Rigspolitiets beregnegning af udgifterne til lovens gennemførelse med en udgift på 25 millioner kr. samt en årlig udgift på fem millioner kr. Pengene skal efter planen betales af spritbilisterne med et beløb på 60.000-75.000 kr. for at deltage i ordningen under forudsættelse af 500-1.000 deltagere.
    I Sverige har man for længst indført alkolåse i bilerne hos spiritusdømte. I Danmark kører Arriva med alkolåse. Hvorfor fik justitsministeren ikke ført loven ud i livet? Fordi han er ansvars-, beslutnings- og handlingsangst.



    Illegale indvandrere vælter ind i Danmark
    I august 2012 skrev fagbladet Dansk Politi om problemerne med illegal indvandring i Danmark. I Kastrup Lufthavn skulle 10-70 illegale personer dagligt slippe ind i landet. Ifølge politiet var der ikke ressourcer til at håndhæve kontrolforanstaltningerne. Derfor undgik man bevidst de problematiske flyankomster. I stedet kontrollerede man de uproblematiske ankomster uden afledt papirarbejde og afhøringer. I 2013 kontrollerede man 83 af disse ligegyldige ankomster. Derved kunne man puste antallet af kontroller kunstigt op. Og derved kunne Bødskov gå i Folketinget og prale af regeringens indsats på området. Det gjorde han flere gange ved at nævne de 83 kontroller. Efterfølgende blev sagen gentagne gange taget op i Retsudvalget. I den tro, at justitsministeren ville reagere relevant på sagen fra sit flyverskjul. I december 2012 og marts 2013 meddelte han Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg, at Københavns Politi ville udføre daglige kriminalitetskontroller af fly fra Schengen-lande. Det skete ikke. I oktober 2013 udtalte han, at det ikke skulle forståes bogstaveligt!!!
    I 2013 viste det sig, at Danmark havde europarekord i stigning i illegal indvandring i 2012 med 62 pct. svarende til 6.200 personer. Frustrerede betjente stod frem i BT. Man havde givet dem besked på ikke at tjekke flyankomster med mulige illegale indvandrere. Mellem Milano i Italien og København skulle der ligefrem være opstået en »Somalier-ekspres« med illegale fattige mennesker fra Somalia i Afrika. Læs: Illegale indvandrere - ikke vores bord.....
    Hvad gjorde justitsministeren ved problemet? Han var naturligvis på »ferie«, da BT udbad sig en kommentar. Han henviste til formanden (SF) for Retsudvalget. Hun lovede »handling«. På Christiansborg betyder det »nu slipper jeg af med journalisten, og så glemmer vi alt om det«. I november 2013 fremsatte udvalget ønske om at besøge Kastrup Lufthavn for at tage en snak med de menige betjente. Det afslog justitsministeren uden nogen form for begrundelse!!!



    PET-sagen
    »Vi har en situation, hvor efterretningstjenesterne har fået flere beføjelser og flere ressourcer. Derfor er det godt for tilliden til efterretningstjenesterne og afmystificeringen, at der kommer mere åbenhed.....« - udtalte ministeren den 14. oktober 2011 i Berlingske. Men udtalelsen var rent spil for galleriet. Efterfølgende klappede han i som en østers i sit sædvanlige flyverskjul over for enhver kritik af PET. Bag kulisserne hyrede man de sædvanlige tosse-konsulenter for at gennemføre »New Public Management« i PET-hovedkvarteret i Søborg. Det endte med totalt vanvittige arbejdsforhold for de menige medarbejdere under Napoleon´s ledelse.
    I september 2013 afslørede Ekstra Bladet, at PET holder afskedsreceptioner, middage mv. for penge øremærket til terrorbekæmpelse. Det forsøgte de at hemmeligholde ved at destruere bilagene hvert halve år. TV2 News fik som det eneste medie nådigst lov til at interviewe justitsministeren om sagen. »Det skal jeg ikke blande mig i.....!!!!!« - udtalte han fornærmet med sit sædvanlige fiskeagtige tomme blik. Han ville altså ikke påtage sig ansvaret eller i det mindste undersøge PET´s misbrug af offentlige midler.
    I november 2013 afslørede avisen, at PET-chefen ved en julefrokost i december 2012 havde kysset og gramset på en kvindelig regnskabsmedarbejder som var det en optakt til et samleje. Den omgang havde alle de tilstedeværende festdeltagere overværet. Administrationschefen nåede lige at stoppe løjerne, før det kørte helt af sporet. Hvad kalder man det i forhold til dømmekraft hos en PET-chef?? Den 29. oktober 2013 havde ministeren modtaget en skriftlig klage fra PET-medarbejderne omkring totalt vanvittige arbejdsforhold i efterretningstjenesten. Den 14. november 2013 måtte de skrive til ham igen. Alle henvendelser blev tilsyneladende ignoreret. Den ansvarsangste minister gemte sig bag gardinerne på Christiansborg. Herefter kontaktede PET-folkene medierne. Det endte med en velfortjent fyreseddel til Bødeskovlen.
    Læs: PET fester for midler øremærket til terrorbekæmpelse og Napoleon



    CSC hacket
    Staten betaler årligt forskellige private IT-firmaer hundredevis af millioner kroner for at håndtere den offentlige digitale datatrafik. Det går alt for ofte galt. I 2012 gik det rigtigt galt.
    I januar 2013 fik dansk politi en henvendelse fra svensk politi om en mulig hacker-sag mod det danske IT-firma CSC. Firmaet varetager en masse opgaver for det offentlige. Eksempelvis CPR-, kriminal- og skatteregistret samt pas og kørekort. Man mistænkte den svenske hacker Gottfrid Svartholm Varg (fra The Pirate Bay) og en 20-årig dansk mand for at have hacket firmaets mainframe-computer og derved tilegnet sig tusindvis af navne og CPR-numre fra politiets kørekortregister, personfølsomme oplysninger fra SKAT og Rigspolitiet, oplysninger fra CPR-registret, 10.000 tjenestemænds passwords og e-mail-konti, navne og oplysninger på efterlyste personer i Schengen-samarbejdet samt oplysninger om en række private firmaer. Desuden havde de tilegnet sig 246.490 registreringer fra kriminalregistret fordelt på 91.011 forskellige CPR-numre. IT-indbruddet skulle have stået på i perioden april-august 2012. I fem måneder havde de to hackere uopdaget rodet rundt og hygget sig i firmaets data. Først efter 10 måneder blev det opdaget efter henvendelse fra svensk politi!!! Torsdag den 6. juni 2013 blev den danske hacker fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet. Justitsministeren måtte i hast tage et fly til Bruxelles og orientere sine EU-kollegaer. Det mest alvorlige hacker-angreb i nyere tid var en realitet. De fine CSC-eksperter opdagede intet i deres Tornerosesøvn. Danmarkhistoriens største hackersag var foregået lige under deres næser.
    I titusindvis af danskere er nu i fare for at blive udsat for identitetstyveri. De stjålne data kan være blevet solgt til IT-kriminelle verden over. Med navne og CPR-numre kan man oprette falske konti, falske betalingskort, falske netkøb, falske web-firmaer og andre ubehagelige ting. Kun fantasien sætter grænser.
    Det er ganske utroligt, at et i egne øjne top-professionelt IT-firma som CSC lader deres mest personfølsomme data på deres main-frame-server vende mod internettet. En sådan adgang skal være sikkerhedsbeskyttet med det mest updatede software. Det er en ganske enkel opgave. Men altså ikke for CSC. Og ikke for justitsministeren, politikerne og politiet. I 2014 planlagde CSC at sælge dn del af virksomheden til et indisk firma. Det er ikke løgn.

    Ethvert IT-system kan hackes lige så let som at klø sig selv i nakken. Det er udelukkende et spørgsmål om at downloade de rigtige programmer fra internettet. De fleste af dem er gratis. Derfor må man forvente et professionelt højt sikkerhedsniveau hos de af staten anvendte IT-firmaer. CSC dokumenterede en total mangel på faglig kompetance. Firmaets folk kunne ikke håndtere den simple opgave om sikkerhedsniveauet. Økonomi- og indenrigsministeren (R) udbad sig en redegørelse fra firmaet. Det burde være let at rette op på den sag. Nogle skal fyres og andre dygtigere folk ansættes. Eller også skal staten finde andre mere kompetente firmaer til opgaven.
    Tidligere var CSC hovedsponsor for cykelholdet ejet af epo-misbrugeren Bjarne Riis. Hvilke piller tager IT-folkene hos CSC?? I øvrigt blev CPR-numrene på 10 danske folketingspolitikere afsløret og sendt anonymt til Ekatra Bladet i juni 2013. Gucci-Helle (A), bilags-Lars (V) og Anette Vilhelmsen (SF) var blandt »de heldige«. De er varme fortalere for digital forvaltning. Velbekomme.

    Læs i øvrigt: nem-ID og Digital forvaltning og Identitetstyveri



    Bøder til voldsofre
    I 2013 nåede politiets dovenskab nye højder. Nu var landets betjente begyndt at udskrive bøder op til 3.000 kr. til voldsofre for at forstyrre den offentlige ro og orden. Hvad foretog justitsministeren sig i den anledning? Læs: Få tæsk og en bøde



    Den nye offentlighedslov
    I 2009 foreslog VK-regeringen en ny offentlighedslov med indskrænkniger i befolkningens mulighed for aktindsigt i politikernes gøren og laden. De borgerlige politikere havde noget at skjule. Det var Socialdemokraterne, Det radikale Venstre, SF og Enhedslisten imod. Men efter valgsejren i 2011 ændrede de mening. I 2013 vedtog de alligevel loven. Og hvorfor nu det? Fordi de havde noget at skjule. Læs: Aktindsigt



    Bulgarien og Rumænien i Schengen - nej tak
    I 2013 ville Gucci-Helle og justitsminister Bødskov have Bulgarien og Rumænien indlemmet i EU´s Schengen-samarbejde med åbne grænser inden for EU pr. 1. januar 2014. Nu skulle der sættes turbo på de østeuropæiske røverbanders frie hærgen i Danmark og resten af Europa. Tyveri, hjemmerøveri, børneprostitution, voldtægt og drab. Socialdemokraterne ville det hele. Men sådan gik det naturligvis ikke.
    Finland, Holland og Tyskland stemte imod det vanvittige forslag. Danmark takker dybt og inderligt. Læs i øvrigt: Østeuropæiske psykopat-bander



    Næse til justitsministeren
    I februar 2013 fik justitsministeren en næse af Folketingets formand (geden) og Folketingets Præsidium for at have svaret for sent på et spørgsmål fra en kollega fra Dansk Folkeparti. Efter 12 uger havde denne stadig ikke modtaget et svar. Tidsfristen for svar på et skriftligt spørgsmål er fire uger.
    Hvorfor svarede ministeren ikke på spørgsmålet? Fordi han ikke kunne.


    Udviste kriminelle returnerer til Danmark
    Hvis en udlænding får en dom for at have begået kriminalitet i Danmark, så kan vedkommende tillige idømmes udvisning efter afsoning af straffen. Det kan dreje sig om et indrejseforbud i 3, 5, 10 år eller for bestandig. Men det fungerer ikke i praksis. De udviste rejser bare tilbage til landet, der flyder med tyvekoster, gratis penge og narko. I 2007 blev 171 udlændinge med indrejseforbud anholdt for at rejse ind i Danmark. I 2011 blev 368 anholdt. Og i de første tre kvartaler af 2012 var tallet 290 anholdte (kilde: Ekstra Bladet). »Udgangspunktet er jo, at folk skal blive ude......« - lød det fra justitsministeren. Herefter skete der ikke mere.
    Hvordan kan folk med et indrejseforbud bare valse ind i Danmark? Det kan de, fordi vi har nedlagt al grænsekontrol ifølge Schengen-traktaten. Læs: Schengen-traktaten



    PET involveret i drab på terrorist
    I november 2012 afslørede en tidligere PET-agent sin medvirken til amerikanernes likvidering af terroristen Anwar al-Awlaki. Justitsministeren henviste til PET. De afviste at have noget med sagen at gøre på trods af den tilsyneladende klare dokumentation. Det er ulovligt for PET at medvirke til drab eller planlægning af drab uden for krigstid. Ministeren måtte herefter forklare sig i Folketingets Retsudvalg den 22. november 2012. Ingen blev klogere. Læs: PET involveret i drab på Anwar al-Awlaki



    Ulovligheder i Asylcenter Sandholm
    Torsdag den 27. september 2012 anholdt Nordsjællands Politi 38 personer for ulovligt ophold i Asylcenter Sandholm i Nordsjælland. Det kom heeeeeeeeelt bag på justitsministeren. Han lod som om, han var rystet. Læs: Ulovligheder i Asylcenter Sandholm



    Hykleri om offentlighedslov
    VK-regeringen (2001-2011) forberedte en ny offentlighedslov før de tabte valget i september 2011. Den gik bl.a. ud på at begrænse mediernes adgang til ministrenes gøren og laden. Det var Morten Bødskov (A) utilfreds med. »Indholdet i den foreslåede paragraf 24 savner for mig at se enhver begrundelse.....« - udtalte han til Information.
    I september 2011 blev Morten Bødskov justitsminister i S-R-SF-regeringen. Og nu fremlagde regeringen forslaget til offentlighedsloven. Hvad mente manden nu om sagen? Han mente, at forslaget om begrænsning af mediernes indsigt var fint. Men han evnede dog ikke at bortforklare hykleriet. »Jeg har intet at fortryde med det citat. Der er intet at komme efter.....« - udtalte han (kilde: Ekstra Bladet).
    Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Ha ha ha ha ha ha ha ha ha!

    Hykler




    Sort arbejde
    I juni 2012 vedtog S-R-SF-regeringen lov 170a og 170b for at forhindre sort arbejde. En af paragrafferne i lov 170b giver myndighederne lov til at opkræve skatter og afgifter fra køber af en tjenesteydelse, hvis sælger (håndværkeren) ikke indbetaler disse. Man kan altså nu blive straffet for en forbrydelse, som andre har begået. Det er naturligvis i strid med civiliseret retspraksis og formentlig i strid med menneskerettighederne.
    Hvad havde justitsministeren at sige i den anledning? Intet.



    Udenlandske narkopushere
    I området omkring Halmtorvet og Istedgade på Vesterbro i København havde udenlandske narkopushere kronede dage i 2012. De solgte narko helt åbenlyst uden risiko for at blive anholdt af politiet. Betjentene havde den 25. maj 2012 fået besked på at bruge tiden på lommetyve!!! Nu rendte niggerne rundt i kvarteret og generede lokale beboere og tilfældige forbipasserende med råb, skrig, slagsmål og agressive tilbud om narkotiske stoffer. Imens kørte betjente rundt i kvarteret og holdt udkig efter lommetyve. Det er ikke løgn.
    Torsdag den 6. september 2012 blev justitsministeren interviewet i TV2 Nyhederne om vanviddet. I ugen forinden havde politiet anholdt 22 udenlandske narkopushere som en reaktion på omtalen i medierne. Heraf var ti turister og ni asylansøgere. »Flere og flere udlændinge optræder som narkopushere.... Hvis grænsekontrollen bliver skærpet, så ville vi allerede fange nogle dér.....« - udtalte en politimester. Nu spurgte TV-værten, om ministeren ville foretage sig noget for at forhindre forbrydernes indrejse i landet? Men han sad bare og plirrede med sine små forvirrede fiskeøjne. Fem gange blev han stillet det samme spørgsmål. Og fem gange undlod han at svare relevant. Socialdemokraterne er imod enhver form for grænsekontrol. Alle kriminelle psykopater skal frit kunne rejse ind i Danmark.



    Kædesvig
    S-R-SF-regeringen forsøgte at berøve befolkningen for to ferie- eller helligdage i foråret 2012 for at skaffe ekstra fire milliarder kr. til statskassen. Det mislykkedes. I stedet steg skatter og afgifter. Det kunne være undgået. I 2012 offentliggjorde Hvidvasksekretariatet under SKAT årsberetningen for 2011. Det viser sig at kædesvigskriminaliteten er eksploderet. Og tendensen er stigende. Det årlige tab for staten skønnes som minimum at ligge mellem 2,5 til 3 milliarder kr. Ved at fange nogle simple forbrydere kan man altså spare befolkningen for stigende skatter og afgifter. Men det kræver selvfølgelig kompetente efterforskere.
    Kædesvig foregår overvejende i rengørings- og byggebranchen. Et firma bliver hyret til en opgave. Man hyrer herefter en række underleverandører til at udføre opgaven. Underleverandørerne hyrer måske en række andre leverandører. Efterfølgende kan SKAT ikke finde af af at identificere de firmaer, der har pligt til at betale skat og moms.



    Flere analfabeter til Danmark
    Under de socialdemokratiske ledede regeringer i 1990´erne stod Danmarks grænser åbne for fattige analfabeter fra alverdens U-lande. En veritabel folkevandring tog sin start. En pjaltehær af sociale tabere og kriminelle væltede ind i landet. De fik efterfølgende lov til at importere deres pårørende ved de såkaldte familiesammenføringer. Dermed blev en enkelt flygtning eller asylansøger til 10. Menneskesmuglere tjente millioner på at føre dem ulovligt ind i det forjættede land. Socialisterne klappede i hænderne. Nu skulle Danmark som et foregangsland redde hele verden. Den radikale udviklingsminister (2000-2001) kvaje-Bay foreslog i et anfald af eufori, at Danmark skulle modtage alle verdens fattigdomsflygtninge!!! Mare-Ritt (A) mente, at Danmark blev beriget. Befolkningen undrede sig.
    I den følgende årrække opstod ganske forudsigelige problemer. Indvandrerne og deres efterkommere fik ikke uddannelse eller job. Hvorfor skulle de også det? De gik bare hen på socialkontoret og hentede pengene. Mændene brugte tiden på kriminalitet. Kvinderne var altid gravide. Sidst i 1990´erne var 60-70 pct. af dem på kontanthjælp og andre former for offentlig forsørgelse.
    Da VK-regeringen kom til i 2001, måtte der nødvendigvis gøres noget drastisk for at rette op på tingene. Sammen med Dansk Folkeparti lavede regeringen 24-års-reglen og pointsystemet for at begrænse familiesammenføringer og menneskesmugling. Det virkede. Eksempelvis faldt antallet af familiesammenføringer 42 pct. fra over 6.000 i 2010 til 3.886 i 2011. Antallet af asylansøgere faldt fra 5.116 i 2010 til 3.819 i 2011 (kilde: Udlændingestyrelsen).
    Så blev de sure i den nye S-R-SF-regering. Nu kom man jo til at mangle folk at forsørge. Derfor besluttede man sig for at fjerne pointsystemet for at få flere familiesammenføringer og dermed flere arbejdsløse på offentlige ydelser. »Tallene viser jo, at pointsystemet lukkede helt af for familiesammenføring, og det er efter min og regeringens opfattelse ikke rimeligt.....« - udtalte justitsministeren til B. T. i april 2012. Befolkningen undrede sig igen. I København blev 800 gaderøverier foretaget af personer med arabisk og somalisk udseende politianmeldt i 2011. Det var en stigning på 31 pct. i forhold til året før. Læs i øvrigt: Udlændinge er mest kriminelle
    Skatteyderne betaler. Vær så god at knokle, så andre kan nyde livet på sofaen.



    Færre udvisninger af kriminelle
    Som bekendt ønsker EU-bureaukraterne flere kriminelle indvandrere i medlemslandene. Derfor skrev EU´s kommissær for retslige anliggender (Viviane Reding) til den danske justitsminister i marts 2012 for at få ham til at lempe de danske regler. Ifølge dansk lovtekst L210 fra sommeren 2011 gælder flg.:

    »En udlænding skal udvises efter paragraf 22-24 og 25, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser«.

    Justitsministeren lovede nu EU-kommissæren at fjerne »med sikkerhed« i lovteksten. Dermed vil loven i flere tilfælde kunne gøres til genstand for fortolkning til fordel for de kriminelle udlændinge. Deres største frygt er nemlig udvisning. Et dansk fængsel er de ligeglade med. »Ændringen vil give en forbedret beskyttelse mod udvisning.....« - skrev han i et hemmeligt brev til EU-kommissæren Dermed var hun tilfreds. Og justitsministeren fik fred. Lige indtil Information og Jyllands-Posten begyndte at grave i sagen. De udbad sig sig korrespondancen med kommissæren. Men det blev nægtet. Efter aktindsigt blev ovennævnte ordlyd afsløret. Og aviserne fik nu besked på, at der ikke var ændret noget som helst. »Den ændring, som vi laver, vil ikke få nogen reel betydning. De kriminelle udlændinge, der skal udvises i dag, vil også blive udvist i morgen......« - lød det i Jyllands-Posten. Altså én besked til EU og en anden modsat besked til befolkningen.
    Ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Løgnen blev opdaget.



    Velkommen bulgarske og rumænske hønsetyve
    I det første halvår af 2012 havde Danmark formandsskabet i EU. Så gik det galt for justitsministeren. Han skulle lede forhandlingerne om Schengen-samarbejdet. I den anledning så han frem til at indlemme Bulgarien og Rumænien i Schengen, så folk fra disse lande ikke længere skal fremvise pas ved indrejse i de andre EU-lande. Hidtil havde man udelukket de to lande fra samarbejdet for at dæmme op for en invasion af sigøjnere og kriminelle bander. »Vi skal ikke udvikle et system med dobbeltstandarder. Det er de samme regler og det samme grundlag for éntre for alle, og det er de præmisser, som det danske formandsskab arbejder efter ......« - udtalte han rablende naivt.
    Hvis Bulgarien og Rumænien kommer med i Schengen, så mister Danmark retten til at give indrejseforbud til kriminelle fra disse lande. I forvejen aner ministeren ikke, hvordan han skal håndtere de mange østeuropæiske psykopatbander.



    Ryste-sammen-dag og julefrokost
    I december 2011 afholdt Justitsministeriet med den nye justitsminister i spidsen »ryste-sammen-dag« med efterfølgende julefrokost og overnatning for 290 medarbejdere på Park Inn ved Femøren på Amager. Konsulentfirmaet Implement Consulting Group var for 30.521 kr. hyret til et workshop og et bud på »farven på Justitsministeriets departement«. Hjerneforskeren Peter Lund Madsen klovnede rundt på scenen i en time til en pris på 34.700 kr. Selve dagmødepakken med transport, lokaler, IT-udstyr, kaffe og kage kostede 107.920 kr.
    Efter de store »ryste-sammen-anstrengelser« gik 284 svedende medarbejdere op på værelserne for at klæde om til den efterfølgende julefrokost og fest. Julebuffet´en kostede 62.480 kr. Drukregningen løb op i 11.600 kr. Disc jockey, dansegulv og lys kostede 10.400 kr. Natmaden til 15.904 kr. blev indtaget med stort velbehag. Julefroksoten kostede ialt 103.932 kr. Den samlede regning til skatteyderne løb op i 396.035 kr. (kilde: Ekstra Bladet, jan. 2012).
    Ekstra Bladet bad om aktindsigt i sagen. Og først da blev arrangementet beskrevet på ministeriets website. Desuden kunne avisen ikke få flere kommentarer.
    Når Justitsministeriet kan afholde skatteyderbetalt julefrokost, så kan alle vi andre vel gøre det samme? Læs i øvrigt: Skatteyderbetalt julefrokost


    Ulovlig filipinsk indvandring
    I december 2011 blev en 42-årig filipinsk kvinde fra Thisted varetægtsfængslet for at have fået 670 fillipinere til Danmark under dække af at være au pair eller besøgende. I virkeligheden kom de til landet for at arbejde eller rejse videre til resten af Europa. Fillipinerne betalte hende 64.000 kr. at komme til landet. Dermed skulle hun have tjent 43 millioner kr.
    I 2008 oprettede hun "Aupair and Employment International" med det formål at hjælpe fattige landsmænd til Danmark. Der blev oprettet et website på internettet. Herefter var det legende let at tjene millionerne. De såkaldte VU2-ansøgninger for besøgende og ansøgninger om au pair-visa blev underskrevet af fillipinerne. En dansk garant-familie fik 5.000 kr. for at medunderskrive papirerne. Herefter blev ansøgningerne godkendt af Udlændingestyrelsen. Efterfølgende lå vejen åben for arbejde i Danmark eller resten af Europa. I et tilfælde skulle en bus med 14 fillipinere være kørt til Paris med au pair-piger.
    Hvordan kan så omfattende svindel foregå over så lang tid? Det kan den fordi Udlændingestyrelsen og den politisk ansvarlige som sædvanligt ikke har styr på tingene. På et tidspunkt lagde man ansøgningerne ind i et IT-system i stedet for at have dem liggende i støvede papirbunker. Herefter opdagede nogle medarbejdere i styrelsen i 2010, at der var påfaldende mange fillipinere i Thisted. Så blev ulovlighederne afsløret. Det viste sig desuden, at styrelsen kun ved enkelte stikprøver kontrollerer, at folk rejser hjem efter tidsfristens udløb (kilde: Ekstra Bladet, dec. 2011).
    Hvad har den nye justitsminister tænkt sig at gøre fremover??


    Rådgiver i lånte fjer
    Efter valget i sept. 2011 ansatte den socialdemokratiske justitsminister en såkaldt særlig rådgiver. I flere bøger og i beskrivelse af sit tidl. job som leder af PR-virksomheden Geelmuyden.Kiese angav han at være »uddannet fra statskundskab fra Københavns Universitet«. Men det var løgn. Det afslørede B.T i marts 2012. Han havde blot fulgt studiet i 2,5 år uden at færdiggøre uddannelsen.
    Vi er virkelig »trygge« ved justitsministeren og hans støttepædagog.




    Mogens Jensen, handels- og udviklingsminister 2014-2015



    Udviklingsminister fine venner med massemorder
    Som bekendt elsker især socialdemokratiske politikere at dele skatteydernes penge ud til nyttesløse og mærkværdige projekter. Den naive tro på et »pengetræ« ligger dybt forankret i deres gener. I 2014 fik den forvoksede og selvudnævnt homoseksuelle Mogens Jensen chancen.
    I 2014 rejste udviklingsministeren til diktaturstaten Zimbabwe i Afrika for at dele danske penge ud. Han hilste også på justitsminister Emmerson Mnangagwa. Denne var i perioden 1980-1988 chef for »femte brigade«. En likvideringsenhed med specialitet i vold, tortur, lemlæstelse og mord på politiske modstandere. Ifølge Human Rights Watch skulle enheden med Emmerson i spidsen have stået bag mord på 20.000 civile i nævnte periode. Blandt andet i den såkaldte Gukura-hundi-massakre.
    Nu fedtede den danske minister svedende rundt i afrikanerens kontor. Og her stillede han ydmygt og storsmilende op til fotografering med massemorderen. »Han er blevet taget med bukserne nede.....« - udtalte SF-udviklingsordføreren efterfølgende til Ekstra Bladet. Man kunne ikke få en kommentar fra manden selv. Han var forsvundet i flyverskjul. Mon han fik nogle dejlige gaver af Emmerson??
    Efter nederlaget ved folketingsvalget i juni 2015 var det slut med at uddele skatteydernes penge. Hans ligegyldige ministerium blev herefter nedlagt. Naturligvis. I stedet for kunne han skovle et eftervederlag på 98.000 kr. om måneden i 18 måneder ned i lommen.
    Læs i øvrigt: Afrikas dronning (A)



    Penge til Mali
    I januar 2014 blev Mogens Jensen (A) handels- og udviklingsminister. Så begyndte han straks at bortødsle skatteydernes penge. Det bundkorrupte afrikanske land Mali fik 175 millioner kr. En FN-rapport havde forinden afsløret, at de første 500 millioner kr. doneret af FN var blevet brugt på kidnapninger, våbensmugling og prostitution. Men det generede ikke den nye minister. »De virker ret faste i kødet.....« - udtalte han til Politiken. Herefter gik han totalt rejse-amok. Og hvorfor nu det? Fordi han kun var minister frem til folketingsvalget i 2015. Nu var det med at udnytte tiden med dejlige rejser og spændende oplevelser under fremmede himmelstrøg på skatteydernes sregning.
    Ministeren bruger sine medfødte talenter i sit politiske arbejde. Han har nemlig erklæret sig homoseksuel i fuld offentlighed (hvad kommer det os andre ved?). Nu vurderede han kødet på de afrikanske badutspringere, som var det en sen aften på en bøssebar. Velbekomme.



    Millioner til oplysning om U-landsbistand
    På Finansloven for 2015 vedtaget i august 2014 fik udviklingsminsiteren afsat 70 millioner kr. til en oplysningskampagne om udviklingsbistandens lyksaligheder. Nu skulle befolkningen fodres med lyserøde argumenter for at franarre dem over 16 milliarder kr. om året til militærdiktaturer, korrupte embedsmænd og politikere og decideret svindel. »Den generelle opbakning til udviklingsstøtte i befolkningen har været lidt faldende i de senere år, og derfor synes jeg, at det er vigtigt, at vi kommer ud og fortæller hvordan bistandsmidlerne bliver brugt, og at det nytter« - udtalte han stolt til Politiken. Nu fik han lidt at lave bag computeren og telefonen på det fine ministerkontor. På samme tidspunkt blev hospitalerne i Region Hovedstaden bedt om at spare 300 millioner kr. i 2015. Hvad foregår der i hovedet på politikerne?



    Millioner til globalt miljø
    I april 2014 slog ministeren til igen. Nu bevilgede han 435 millioner kr. over fire år til en »forbedring af det globale miljø«. Nu skulle skatteydernes penge hældes i lommerne på korrupte embedsmænd og regeringsledere for at »forebygge klimaforandringer i udviklingslandene«. De »fattige« badutspringere klaskede sig på lårene af grin. Ganske utroligt.




    Dan Jørgensen, fødevare- og forbrugsminister 2014-2015



    Mad-Dan på Christiansborg
    I januar 2014 blev mad-Dan fødevare- og forbrugsminister i SR-regeringen. I perioden 2004-2013 var han medlem af EU-parlamentet for Socialdemokraterne. Her brugte han 295.000 kr. til taxa-kørsel i en femårig periode. Han er cand. scient. pol. af uddannelse. I 2012 blev han udvævnt til »Årets Dyreven« af Dyrenes Beskyttelse for blandt andet at have tordnet imod lange dyretransporter. Nu fik den nye minister og beskytter af dyrene rige muligheder for at bevise sine ansvars- og beslutningskompetancer mht. dyrevelfærd. Men det var for farligt og kompliceret i forhold til de magtfulde landbrugsorganisationer (landbrugsmafiaen). I den kreds risikerer man spanking og ydmygelse efter at have kvajet sig. I stedet kastede han sig over mad, lystfiskeri og dyresex.
    Efter nederlaget ved folketingsvalget i juni 2015 slap befolkningen for denne tegneseriefigur. Nu kunne han hæve eftervederlag på på 98.000 kr. om måneden i 18 måneder. Læs om kvajesagerne nedenfor.



    Mad-Dan i Brugsen
    Efter at have kedet sig på ministerkontoret i flere uger i februar 2015 måtte landets fødevareminister absolut ud i den virkelige verden. Nu skulle der ske noget revolutionerende i dansk politik. I en måned i perioden 21. marts - 21. april 2015 stillede mad-Dan op som praktikant i Super Brugsen i Hjallese ved Odense. Nu pjattede han rundt for at belære forbrugerne om sund mad!!! »Jeg vil gerne ud i den virkelige verden og være sammen med rigtige mennesker.....« - udtalte han til BT.
    Helt dum er manden jo ikke. Tænk at kunne hæve stor løn og senere folketings- og ministerpension for at lave absolut ingen ting - bortset fra at spille klovn. Socialdemokratisk politik anno 2015.



    Måltidstænketanken
    Al dansk fødevare- og forbrugspolitik er efterhånden reguleret af vanvittige EU-regler. Derfor er en dansk fødevare- og forbrugsminister totalt overflødig. Mad-Dan kunne da heller ikke få tiden til at gå på ministerkontoret. Han turde ikke binde an med et opgør med landbrugsorganisationerne om dyrplageri, ulovlige dyretransporter og ulovlig kupering af grisehaler. De første ni måneder i jobbet pjattede han derfor rundt for at oprette en »måltidstænketank«. Omkring 25 ernæringseksperter, maddebattører, lægfolk og underlige personer fra fødevareerhvervet skulle nu udtænke store tanker om mad. Og betales med skatteydernes penge naturligvis. Torsdag den 11. september 2014 udskrev han en konkurrence i Berlingske om forslag til en »dansk nationalret«. Efter at have brugt 1,2 million kr. på en afstemning kom man frem til »stegt flæsk med persillesovs« som den danske nationalret i november 2014. Den nye minister var pavestolt over sin store politiske bedrift. »Kåringen af Danmarks nationalret har sat gang i en debat om danske råvarer og vores fælles madkultur.....!!!!« - udtalte han euforisk til medierne.
    I oktober 2014 fremkom tænketanken med tre måltidsråd:

    Lær at lave mad
    Brug råvarer
    Spis sammen med andre


    Den måbende befolkning var nu vidne til en total revolution. Debat om råvarer? Fælles madkultur? Spis sammen med andre! Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Sov godt.



    Lystfiskeri på skoleskemaet
    Efter sin store politiske bedrift med at finde frem til Danmarks nationalret kastede mad-Dan sig over sin næste store opgave. Nu skulle lystfiskerne forbydes at bruge levende agn på deres fiskesnører. Desuden skulle lystfiskeri indtænkes i børnenes skoleskemaer. Det er ikke løgn. Det er fand´me ik´ løgn. Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Den nye »madminister« sad i kedsomhed og halvt sovende på kontoret og udtænkte revolutionerende ideer. I oktober 2014 fik han en ny fantastisk idé. Nu skulle dyresex forbydes. Læs nedenfor.



    Forbud mod dyresex
    I oktober 2014 sad madministeren igen på kontoret og kedede sig for sin tårnhøje løn. Så opfandt han et nyt revolutionerende lovforslag for at vise sin handlekraftighed over for en undrende befolkning. Nu skulle sex mellem mennesker og dyr forbydes fra 2015. Ligesom i Norge og Sverige. I forvejen er dyrene beskyttet mod den slags i Dyreværnsloven, ved at de ikke må påføres angst, lidelse, smerte og varige mén. Han kunne naturligvis ikke redegøre for metoder til håndhævelse af loven. Hvordan skal man opdage synderne? Hvor går grænsen for at kæle med et dyr? Skal en dyresex-specialenhed hos politiet luske rundt om natten og kigge ind af folks vinduer? Hvordan vil myndighederne løfte bevisbyrden? Vil man afhøre hunde, heste og svin i Byretten? Og opsamle DNA fra alle køer i stalden? Naturligvis ikke. Man kan ikke forhindre folk i at gøre den slags ting. Et forbud er et totalt tomt slag i luften uden nogen som helst effekt på den virkelige verden uden for Christiansborg. Forslaget blev da også dømt unødvendigt af Det Dyreetiske Råd.
    Forslaget demonstrede i virkelighed ministerens overflødighed og angst for at tage fat om de virkelige problemer med dyrevelfærd. I Danmark kan man nemlig pine og plage dyr uden nogen som helst konsekvenser. I landbruget foregår der et vedvarende systematisk dyrplageri i strid med al anstændighed og alle regler og lovgivning. Kalve, svin, heste, køer og får sendes ud på transport på landevejene i dagevis til slagtning i andre EU-lande. Mange af dyrene dør af udmattelse undervejs. Dagligt haleklippes tusindvis af grise uden bedøvelse i strid med lovgivningen. Dagligt dør omkring 23.000 smågrise i staldene på grund af trange og uhygiejniske forhold. Grise til slagtning vanrøgtes og tæskes med tatoveringshamre. På minkfarmene lever dyrene under uhumske forhold med sår og bylder og døde mink i burene. Politikerne tør ikke gribe ind af angst for at få ballade med landbrugsorganisationerne. Og politiet gider ikke beskæftige sig med sagerne. I 2013 var der en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 405 dage fra en politianmeldelse for dyremishandling til domfældelse. Og kun yderst sjældent fratages en dyremishandler sine dyr. Læs i øvrigt: Dyremishandlerne | Hestehulkeren | Dyrplageri | Danske slagterier i dyrplageri-sag
    Hvis dyre-Dan virkelig gik ind for dyrevelfærd, så ville han tage fat på den systematiske dyremishandling i landbruget. Men den opgave er for stor. Det turde han ikke. Vor herre bevares for en overflødig bangebuks. I øvrigt blev forbuddet mod dyresex vedtaget i Folketinget i april 2015 med ikrafttræden den 15. maj 2015. Liberal Alliance stemte imod forslaget. I øvrigt er socialdemokrater totalt sex-forskrækkede. I tide og utide kommer de rendene med forslag om lovgivning af voksne menneskers sexliv.



    Listeria-skandalen
    I maj 2014 opdagede Fødevarestyrelsens kontrollanter et problem med listeria (bakterie) i rullepølser hos Jørn A. Rullepølser i Hedehusene på Sjælland. En del af firmaets produkter blev som konsekvens tilbagekaldt fra forretningerne. Den 16. juli 2014 konstaterede man en sikkjer sammenhæng med et sygdomsudbrud og virksomhedens produkter. Det blev fejlagtigt vurderet som »best case« i stedet for »worst case«. Derfor blev der ikke straks iværksat en grundigere undersøgelse. Og styrelsens direktionsniveau blev i strid med reglerne ikke orienteret.
    I juli-august 2014 døde 13 sygdomssvækkede mennesker af listeria-forgiftning efter at have spist blandt andet rullepølse fra virksomheden. Herefter blev produktionen lukket ned og alle varer tilbagekaldt fra butikkerne. Styrelsens beredskabschef blev umiddelbart efterfølgende frataget sit ansvarsområde og forflyttet til andet arbejde. Virksomheder landet over fik af styrelsen forbud mod at sælge bestemte kødprodukter fra virksomheden. Men den besked forstod man ikke i 40 firmaer. Herefter blev der udstedt bøder på op til 50.000 kr.
    Danmark indtager en kedelig tredjeplads målt pr. indbygger mht. listeria-forgiftningstilfælde i EU. En ottendeplads mht. campylobacterforgiftning og en 11-plads mht. salmonellaforgiftning. Fødevaresikkerheden er højere i Bulgarien, Estland og Slovenien (kilde: Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet). Hver tredje solgte kylling i Danmark indeholder potentielt sygdomsfremkaldene campylobacter. Årligt dør 100 mennesker i Danmark af fødevareforgiftning. Og adskillige tusinde bliver indlagt på sygehus med svære symptomer på forgiftning. Og hvorfor nu denne kedelige rekord? Fordi mange af fødevareproducenterne er nogle svin. Og Fødevarestyrelsens kontrollanter er forkælede og dovne. I de fleste tilfælde får virksomhederne besked om tidspunktet for kontrol i forvejen. Så er der ikke så meget at lave for de fine tyndbenede embedsmænd. Efter besøget kan man bare svine videre.
    Fødevareministeren havde nu en mulighed for at forbedre en masse ting omkring fødevaresikkerhed. Men turde han? Krøb han i flyverskjul?



    Pelsavl skulle forbydes
    I 2004 blev mad-Dan medlem af EU-parlamentet for Socialdemokraterne. Så skulle der opfindes en overkommelig profil. Børn, svage kvinder og dyr er altid oplagte emner. Valget faldt på dyrene. »Vi bryster os ofte af et være dyrevelfærdens forkæmpere. Men det bliver sværere og sværere at blive hørt i sager om dyrevelfærd, når vi ikke holder os for gode til eksempelvis minkavl, mens andre stopper dyrplageriet.....« - skrev han i Jyllands-Posten i 2009. Samme år afslørede ANIMA og Ekstra Bladet en omfattende dyremishandling på landets minkfarme. Nu mente dyrenes forkæmper i EU, at dansk minkavl og salg af skind til fire milliarder kr. årligt skulle forbydes. Det er sket i andre europæiske lande. Læs under Venstre: Dyremishandling
    I 2013 blev mad-Dan hentet hjem fra EU for at blive fødevareminister. Så begyndte folkene i pelsbranchen at ryste i bukserne. Det behøves de ikke. Nu mente dyre-Dan pludselig, at der er en høj dyrevelfærd i dansk minkproduktion!!! I april 2014 rejste en stor dansk erhvervsdelegation til Kina sammen med dronning Margrethe, prinsgemalen og udviklingsminister Mogens Jensen (A). Man skulle promovere dansk erhverv og pelsindustri til kineserne. I den anledning ville Ekstra Bladet interviewe dyre-Dan. Hvorfor deltog han ikke i denne dejlige skatteyderbetalte tur? Men ministeren var ikke at finde for en kommentar. Han var gået i flyverskjul et sted på Sjælland. Formentlig med sin nye kæreste. Hun er model for pelsvirksomheden Kopenhagen Fur!!!
    Hvordan laver man om på en politiker? Stik vedkommende en pose penge og en varm pels i sengen. Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha!

    Hykler




    Dyremishandlere blandt danske landmænd
    Der foregår mange mystiske ting rundt omkring på danske bondegårde. Derfor indførte Fødevarestyrelsen i 2010 »koden 904« for svineslagterierne til at registrere svin med sår, buler og slagmærker formentlig påført af mennesker. I perioden 2010-2012 blev 173 landmænd eksempelvis politianmeldt for at tæske deres slagtesvin. Dyrene bliver typisk tæsket med jernkæder, tatoveringshamre og fastnøgler. Op til efteråret 2013 blev der registreret 7.434 svin under koden 904. Knap 20 pct. af svineleverandørerne i Danmark leverer svin med mærker efter slag (kilde: Københavns Universitet, 2014).
    Gennem mange år har både myndigheder, landmænd og landbrugets fagbrancher forsøgt at hemmeligholde dyrplageriet over for offentligheden. Nu fik den nye fødevareminister og dyreven muligheden for at gøre noget ved problemet. Slagterierne kunne jo starte med at give kvart pris for åbenbart mishandlede dyr.




    Benny Engelbrecht, skatteminister 2014-2015


    Ny skatteminister 2014
    I september 2014 fik Margrethe d. 3 (R) nyt job som EU-kommissær. Daværende skatteminister lårde-Mården (R) overtog hendes job som økonomi- og indenrigsminister og partileder. Og hvem skulle så være skatteminister i SR-regeringen? Det blev den 44-årige Benny Engelbrecht fra Sønderborg. Han har ingen uddannelse bortset fra bestået afgangsprøve fra folkeskolens 9. klasse og et par kurser i et eller andet. I 2007 blev han medlem af Folketinget. Hvordan h........ blev han skatteminister? Det blev han ifølge verserende sladder ved at luske rundt på Christiansborg og fedte og slikke Gucci-Helle op ad ryggen i enhver sammenhæng. »Nu kommer der så endnu en ny minister, så må vi håbe, at han hanker op. Indtil videre har han jo ikke markeret sig her på Christiansborg som en, der er nævneværdigt interesseret i skattepolitik – endsige retssikkerhed. Men jeg håber da, at jeg bliver overrasket til den positive side« - udtalte bilags-Lars (V) til TV2 News. Den nye skatteminister havde nemlig pjækket fra alle møder som medlem i folketingets Skatteudvalg.
    Efter nederlaget ved folketingsvalget i juni 2015 hævede han eftervederlag på 98.000 kr. om måneden i 18 måneder.



    Sladretjenesten genindføres
    I 2014 annullerede den radikale skatteminister lårde-Mården SKAT´s sladretjeneste. Her henvendte over 8.000 anonyme mennesker sig i 2014 med oplysninger om andre menneskers skattesnyd. Den nye socialdemokratiske skatteminister skyndte sig at genindføre tjenesten. Det var en nem lille opgave. Så kunne han i det mindste skrive noget på sit politiske CV fra sin ministertid.



    SKAT skal straffe for påtænkte forbrydelser
    I Sverige har man sammenskruet et af verdens bedste velfærdssamfund med lavere skatter og afgifter og lavere afgifter på biler end i Danmark. Her i landet lægger staten 180 pct. på bilernes pris. Dermed står den danske befolkning med verdens dyreste biler på grund af uduelige politikere. Og med bopæl i Sverige og indehaver af en svensk bil må man kun opholde sig i Danmark med bilen i maksimalt 185 dage. Hermed vil man forhindre danske statsborgere med svenske pro forma-adresser i at købe og køre rundt i store svenske luksusbiler i Danmark.
    I 2014 indførte den nye socialdemokratiske skatte- og misundelsesminister en ny mærkværdig regel i Registreringsbekendtgørelsen. Nu måtte SKAT konfiskere biler indkøbt i Sverige af danske statsborgere med svensk bopæl ved »påtænkt« fremtidig overskridelse af 185-dagesreglen. Totalt i strid med civiliseret retspraksis. Det skete for en 40-årig dansk bilejer. SKAT konfiskerede hans svenske Audi, uden at han havde overtrådt nogen som helst regler. Skattemedarbejderne mistænkte ham blot for at ville bryde reglerne i fremtiden. Bilejeren bragte herefter sagen i retten. Og den 18. januar 2017 måtte SKAT udlevere bilen til ham efter en dom i Østre Landsret. Naturligvis. I februar 2017 under VLAK-regeringen måtte den nye skatteminister Karsten Lauritzen (V) formentlig nødtvungent krybe til fornuft efter dommen i Landsretten. Nu skulle den mærkværdige skatteregel afskaffes.
    Hvis man skulle overføre den socialdemokratiske vanvittige skatteregel til den almindelige straffelov, så skulle man fængsle stort set hele befolkningen for fremtidige påtænkte forbrydelser. Men den nye skatteminister var stolt. Nu kunne han skrive den revolutionerende skatteregel på sit CV. I Danmark skal man kunne straffe folk for endnu ikke begåede forbrydelser. Velbekomme. Hvorfor stemmer folk på den slags fjolser?
    Læs i øvrigt: Bilejerne plyndres



    Skatteministeren accepterede EFI-ulovligheder
    I 2005 i anledning af en struktur-reform købte VK-regeringen med danse-Kristian (V) og bilags-Lars (V) som stolte frontfigurer det nye digitale inddrivelsessystem EFI til brug hos SKAT. Nu skulle dette landsdækkende IT-system sammenskruet af amatører inddrive restskat, parkeringsbøder, børnepenge mv. fra skyldnerne. Hidtil lå denne opgave hos kommunerne. Her kender man nemlig disse kroniske snyltere. Kommunerne advarede gentagne gange landspolitikerne om at lave om på tingene. Men argumenterne blev fejet til side. Systemet blev herefter forsinket i seks år på grund af de ganske forudsigelige IT-problemer. Først i 2013 tog man det i brug. Og det fungerede naturligvis ikke. Helt kaotisk og ulovligt begyndte man at inddrive forældet skattegæld ved at tilbageholde løn. Og gæld på millarder af kroner blev slet ikke inddrevet. SKAT havde totalt mistet overblikket. Alt dette blev den socialdemokratiske skatteminister (2014-15) orienteret om. Eksempelvis havde Kammeradvokaten stærkt kritiseret forholdene. I et samråd i Skatteudvalget i maj 2015 fortalte ministeren de øvrige medlemmer:

    »der er gennemført aktiv inddrivelse i form af f.eks. lønindeholdelse eller udlæg .... på ikke retskraftige fordringer.....«

    Skatteministeren var altså fuldt ud vidende om ulovlig forvaltning af gældsinddrivelsen via EFI. Sammen med Skatteudvalget accepterede han ulovlighederne. »Jamen jeg satte tre undersøgelser i gang.....!!« - forsvarede han sig ynkeligt med til Ekstra Bladet efter afsløringen i september 2015. Da var han ikke længere minister efter folketingsvalget i juli 2015. Samme år blev konsulentfirmaet ACCENTURE for et tocifret millionbeløb hyret til at gennemgå EFI-systemet. Og de anbefalede den nye skatteminister Karsten Lauritzen (V) at skrotte 80 pct. af softwaren. »Vi har aldrig oplevet noget lignende.....« - udtalte en konsulent fra firmaet. Ulovlighederne blev herefter standset.
    Prisen på det defekte EFI-system leveret af Kommunedata (KMD) er hemmelig. Men den ligger på formentlig omkring 700 millioner kr. Det er småpenge i forhold til manglende inddrivelse på 900 millioner kr. i 2013 og 1,3 milliard kr. i 2014 betinget af det defekte IT-system. Gælden til det offentlige vokser, vokser og vokser på grund af VK-regeringens forkerte beslutning om at bruge IT-amatørerne hos KMD. I september 2014 skyldte snylterne over 70 milliarder kr. til det offentlige.



    Benny´s sunde skepsis
    Den 11. september 2001 myrdede al-Qaida over 3.000 mennesker i New York ved at hijacke to fly og styrte dem ind i de to World Trade Center-bygninger. Osama bin Laden tog æren for at have planlagt myrderiet. Men det troede Benny ikke på. »Der er masser af eksempler fra USA´s historie, hvor der opstår konspirationsteorier, og hvor tingene aldrig bliver afklaret. Så den amerikanske befolkning får ikke opfyldt sit behov for afklaring......« - udtaler han som deltager i filmen »Den sunde skepsis«, som beskæftiger sig med forskellige konspirationsteorier om terrorangrebet.
    BT forsøgte i september 2014 at få skatteministerens kommentar på sagen. Men ifølge ministeriet havde han for travlt til at forholde sig til henvendelsen. Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha!




    Magnus Heunicke, transportminister 2014-2015



    Langeskov Station
    Den 3. februar 2014 blev den journalistuddannede Heunicke forfremmet til transportminister i S-R-regeringen. I 2005 blev han valgt ind i Folketinget for socialdemokraterne i Næstved-kredsen. I medierne optræder han altid som en smilende troværdig mand. Denne forestilling ændrede sig til det værre i april 2015.
    Langeskov Station på Fyn blev i perioden marts-september 2015 renoveret for omkring 64,5 millioner kr. af BaneDanmark. Stationen skal tjene som forbindelsesled mellem Nyborg og Odense. Tidligere havde S-R-regeringen afgivet løfte om standsning på stationen med IC3-togene og lyntog fra Sjælland og Jylland. Men det løfte løb de pludseligt fra for at reducere transporttiden med 3 minutter. Stationen skulle kun betjenes af de lokale bumle-tog.
    I april-maj 2015 forsøgte TV2Fyn i 19 dage at få den nye transportminister til at forklare sig om løftebruddet. Det ville han tilsyneladende ikke. Men den 9. maj 2015 var han på Fyn for at hygge sig med »Lillebælt Halvmarathon«. Så mødte en af journalisterne ham på togperronen i selskab med sin støttepædagog. Og han ville gerne hygge-interviewes om marathon-arrangementet. Men så blev han uforberedt spurgt om problematikken omkring Langeskov Station. Så gik det galt. Umiddelbart efter interviewet overfusede både ministeren og støttepædagogen journalisten for at have spurgt ind til sagen. Ministeren startede overfusningen. Herefter flygtede han. Så tog støttepædagogen over. »Det er tarveligt..... jeg har aldrig oplevet noget lignende..... du ved udmærket godt, at du ikke kan tillade dig det dér.....« - halvråbte han agressivt ind i hovedet på den unge kvindelige journalist. TV-stationen udsendte efterfølgende episoden på landsdækkende TV.
    Dagen efter undskyldte transportministeren episoden på TV2. Men skaden var naturligvis sket. Hvis en minister ikke kan drøfte et simpelt spørgsmål i sit eget resortområde uden at have fået et talepapir af sine støttepædagoger forinden, så må man naturligvis betvivle hans politiske kompetancer. Mon ikke den stakkels mand skulle genoverveje sin situation? Efter nederlaget ved folketingsvalget i juni 2015 hævede han eftervederlag på 98.000 kr. om måneden i 18 måneder.
    Læs i øvrigt: Spindoktorer, rådgivere mv.



    Kædebrevene
    Som bekendt er socialdemokratiske politikere ikke blandt de hurtigste knallerter på molen. Af denne grund ville Heunicke (S) som kommunalordfører i foråret 2016 være dem behjælpelige med noget litteratur rettet mod blå blok. Han satte sig ned og skrev en personlig tekst stilet til den lokale repræsentant fra Dansk Folkeparti om at lægge pres på Kristian Thulesen Dahl for at annullere det såkaldte omprioriteringsfradrag. Brevet skulle så underskrives af de socialdemokratiske kolleger i landets kommuner som et slags kædebrev. »Vi har lavet et forslag til tekst, som I kan bruge eller bare copy-paste ind, som den er, blot I indsætter Jeres eget og DF-byrådskollegaens navn.....« - anførte han i en e-mail til kollegerne i kommunerne. Flere sossere valgte at bruge kædebrevet. Naturligvis uden nogen som helst effekt bortset fra at være blevet til grin. Barnagtighederne blev nemlig afsløret af Ekstra Bladet.




    Rygekabinen, fødevare- og forbrugsminister 2011-2013



    Rygekabine / fiskeriminister på fisketur
    Søndag den 18. november 2012 inviterede Ekstra Bladet fødevareministeren på en fem timers fisketur fra Rungsted Havn på den gode kutter Hanne-Berit. Nu skulle der fanges sild på Øresund. Ministeren mødte op helt ude på spidsen af molen i sin ministerbil. Uden fiskegrej og relevant beklædning. Ud af bilen steg desuden hendes støttepædagog (spindoktor). »Han er også med, når jeg er på besøg i svinestierne..... - kunne ministeren oplyse. Ministeren fangede seks kilo sild.
    Nogle ministre er så angste for virkeligheden, at de ikke tør gå uden for en dør uden deres støttepædagog. Det siger noget om deres kompetancer. Vor herre bevares. Læs mere om støttepædagoger: Spindoktorer, rådgivere mv.
    Ved regeringsrokaden den 9. august 2013 blev hun fyret fra sin ministerpost. Den tjans gik til Karen Hækkerup (A). Som kompensation blev hun udenrigspolitisk ordfører. Fyringen gav et eftervederlag i 18 måneder svarende til 1.749.856 kr.



    Fødevareministerens rygekabine
    I kontorerne i de forskellige ministerier er der generelt rygeforbud. Undtagelsesvist opstilles der en rygekabine. De fleste går uden for på gaden eller gården og ryger. Men reglerne skulle ikke gælde for fødevareministeren.
    Et par dage efter sin tiltrædelse som fødevareminister den 3. oktober 2011 fik denne sosser bygget en rygekabine med udsug til 33.744 kr. (inkl. moms) i et baglokale til sit ministerkontor på 4. sal i ministeriet på Slotholmsgade 12 i København. Kabinen på størrelse med en telefonboks var kun til hende selv. Hun gad ikke bevæge sig ned på gaden for at ryge ligesom de andre rygere i ministeriet. »Det er jo ikke nogen hemmelighed, at jeg ryger.....!!!« - udtalte hun som argument for, at hun ikke selv betalte udgifterne. Nu skulle skatteyderne altså betale for hendes nikotinafhængighed og dovenskab. I finansloven for 2010 havde hun været med til at forøge afgifterne på usunde madvarer og cigaretter. På god socialdemokratisk facon overholdt hun ikke de anbefalinger, som hun forsøgte at påtvinge andre.
    Den skatteyderbetalte rygekabine blev omtalt så meget i medierne i dagene efter afsløringen i december 2011, at den tobakselskende minister blev nervøs. Tirsdag den 20. december 2011 meddelte hun at ville betale kabinen af egen lomme. Dermed kom hun til at punge ud med godt 83.000 kr. brutto (før indkomstskat).
    En lignende rygekabine fik bilags-Lars (V) installeret på sit statsministerkontor i 2009. Han forsøgte som sædvanligt at tørre regningen af på skatteyderne. Venstre kom dog til at betale størsteparten. I 2004 installerede man i Udenrigsministeriet et rygeaflukke til udenrigsminister kloge-Åge (K). Den regning tørrede man af på skatteyderne. Pr. 1. januar 2012 blev det også forbudt at ryge på enkeltmandskontorerne i ministerierne og Christiansborg.
    Ved regeringsrokaden den 9. august 2013 fik ministeren en fyreseddel. Herefter blev rygekabinen pakket sammen og kørt til privatadressen på Sjælland.



    Løgn om minktransport
    I 2011 blev 160.000 danske mink transporteret til Holland, Polen, Finland, Island, Grækenland og Kina. I små bure stablet oven på hinanden sidder dyrene i op til fem dage uden mad i deres egen afføring og lider. Fødevarestyrelsen under Fødevareministeriet udsteder tilladelserne til transporterne. Men det vidste fødevareministeren ikke.
    I februar 2012 deltog hun i en debat om minkavl. ».....vi skal have billedet med. F.eks. det at mink ikke udsættes for langvarige dyretransporter.....« - skrev hun efterfølgende på Facebook. Hun anede altså ikke noget om hverken minktransporterne eller sit eget ministeriums forretningsgang.
    Læs i øvrigt: Dyremishandlerne


    Halal-slagtning - helt fint
    Jøder og muslimer vil ikke spise svinekød men kun fisk, fjerkræ og oksekød. Og dyrene skal slagtes under bøn til Allah ved opskæring af halsen uden bedøvelse. Det kaldes halal-slagtning. I Danmark bedøves slagtedyrene dog med et slag i panden med efterfølgende opskæring og bøn. I flere EU-lande slagtes dyrene helt uden bedøvelse.
    Det meste kød solgt til danske forbrugere er halal-kød. Men det ved befolkningen ikke. Der er nemlig ingen krav om mærkning til europæiske forbrugere. Og fødevarebranchen tør ikke mærke kødet i angst for at folk fravælger produkterne. Det var helt fint med fødevareministeren i august 2013. Hun så ingen grund til at mærke kødet.
    Læs: Grisekød, halal- og schæchtslagtning




    Pamperne og Anker Jørgensen



    Pamperi
    En pamper (sv. mægtig person, storhans) er en fagforeningsleder el. partifælle, der har skaffet sig indflydelse og har sikret sig selv, men ikke længere er forbundet med den menige arbejder, hvis interesse han skulle varetage. Pamperiet er således Socialdemokraternes varemærke. De dyrker pampervældet fanatisk for at opretholde deres skatteyderbetalte privilegier.
    Sossernes pamperi er legendarisk og efterhånden blevet en selvfølgelighed. Kammerateri, vennetjenester, magtmisbrug og pengefråds er helt normale fænomener i den socialdemokratiske bevægelse. De fleste sossere betragter disse usympatiske ting som en naturlov. De ser smældende røde faner og pamperi som en nødvendighed for livets beståen. De mener at have ret til at lave plattenslageri for at holde sig ved magten. På de »røde skoler« hjernevasker man sosserne med hele svineriet. Stakkels mennesker.



    Hvor er pengene?
    Danmark aflyste folkeafstemningen om den europæiske forfatningstraktat den 17. juni 2005. Der blev afsat 30 millioner kr. til oplysningskampagnen. Socialdemokratiet fik 1,7 million kr. af disse penge. Sosserne brugte 1,5 million kr. af kampagnepengene svarende til 88 pct. De andre partier brugte kun halvdelen.
    Politikerne fra Dansk Folkeparti undrede sig over, at sosserne brugte alle disse penge. Det behøver de ikke. Socialdemokraterne mener, at befolkningens penge er socialdemokraternes penge. Velbekomme.



    Folketingsvalget i 2005
    De socialdemokratiske politikere er stadig fornærmede over, at de tabte folketingsvalget i 2001. Fornærmelsen udviklede sig til en ren depression. Sosserne tabte også Folketingsvalget den 8. februar 2005. De fik 47 mandater i Folketinget. Det er en tilbagegang på 5 mandater i forhold til valget i 2001. Nogen foreslog, at de burde lukke og slukke og nedlægge partiet. Vi kan ikke være mere enige. Det ville spare lønmodtagere og arbejdere for milliarder af skattekroner.

    Afskaf Socialdemokratiet

    Sosserne ville indføre »et intelligent skattestop« som modvægt til VK-regeringens skattestop. Det betød, at de ville røve endnu flere af befolkningens penge. Allerede inden folketingsvalget (2005) blev udskrevet, proklamerede sosserne, at de ville forhøje topskatten og ejendomsskatten. Partiformanden lovede, at han ville skaffe 50.000 nye arbejdspladser over de næste fire år. Ifølge Venstre ville denne forvirrede plan koste skatteyderne 13 milliarder kr. Politisk vanvid.



    Fløjkrigene og kaffeklubberne
    Socialdemokratiet består af flere politiske fløje som bekriger hinanden. Meningsforskellene og leden ved andre partifæller og diverse idioter dyrkes i de såkaldte kaffeklubber. Her sidder man og bagtaler, sladrer, nedrakker, undergraver og lyver om medlemmerne i de andre klubber. Ofte under god hygge med indtagelse af wienerbrød, kaffe og et par skarpe. Nye folketingsmedlemmer bliver straks opfordret til at melde sig ind og bekende kulør. Så er der gratis adgang til mange timers dejlig sladder og enorme mængder kvindefnidder. Læs nedenfor.

    Den 11. april 1992 måtte dagpenge-Svend afgive den socialdemokratiske formandspost til uld-i-mund på en partikongres i Vejle. Læs: Kongemordet. I januar 1993 vandt uld-i-mund så regeringsmagten og statsministerposten. Herefter opstod Auken-fløjen og Nyrup-fløjen. De to fløje har siden bekriget og hadet hinanden. Auken-fløjen var i år 2002 medvirkende til, at uld-i-mund måtte afgive formandsposten til Mogens-momsfri (Mogens Lykketoft). Den slagne formandskandidat bingo-Frank har altid været medlem af Auken-fløjen. Uld-i-mund forhindrede derfor, at bingo-Frank vandt formandsvalget i 2005. Uld-i-mund og Gucci-Helle dannede herefter fløj mod Auken-fløjen og bingo-Frank (er du forvirret?).
    Da Gucci-Helle vandt statsministerposten efter folketingsvalget den 15. september 2011, dannede man tre fløje i form af de såkaldte kaffeklubber. De er siden blevet obligatoriske for alle socialdemokratiske folketingsmedlemmer. Man er simpelt hen nødt til at melde sig ind i en af fløjene for at kunne begå sig i det skatteyderbetalte pampercirkus.

  • Morgenmadsklubben (højrefløjen / Nyrup-fløjen). Her var Gucci-Helle den dominerende høne som statsminister. I 2012 var justitsministeren, transportministeren, forsvarsministeren, socialministeren og gruppeformanden (Sass) medlemmer. Læs desuden: Spion-sagen

  • Netværk 11 (midtergruppen). I denne fløj regerede beskæftigelsesministeren (skrigeskinken) og geden (Mogens Lykketoft) samt Pernille Rosenkrantz-Theill.

  • Rustbankerne (aldrig mere 11. april) (venstrefløjen / Auken-fløjen). Her regerede boligministeren (varmemesteren) og fødevareministeren. Bingo-Frank som overborgmester i København legede med på bagsmækken. Efter valget i 2015 meldte denne gruppe sig ind hos den nye »frokostklubben« dannet på initiativ af Magnus Heunicke og Nicolai Wammen.

  • »Den nye kaffeklub« blev dannet i slutningen af 2016 på initiativ af Nicolai Wammen som en udbrydergruppe fra frokostklubben. Det ærefulde lederskab blev givet til tidl. tansportminister Magnus Heunicke. Og straks fik klubben 13 andre nye medlemmer heriblandt flere fra rustbankerne.



    Danistan dejligst
    Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre mener, at »kriminelle indvandrere beriger Danmark«. Det er ikke løgn. Disse to partier stod for importen af disse mennesker i 1980´erne og 90´erne. Muslimske tabere væltede ind over grænserne til evig offentlig forsørgelse. Hvorfor skulle de tage en uddannelse og et arbejde, når de kunne ligge hjemme på sofaen i en stor dejlig gratis lejlighed og modtage pengene i en lind strøm gennem brevsprækken? De røde partier tvang befolkningen til at stikke hovedet i løkken og klappe i hænderne.
    I dag udgør indvandrene knap 10 pct. af den danske befolkning og koster samfundet over 30 milliarder kr. om året. 60-70 pct. af dem er arbejdsløse eller på overførselsindkomst. I flere fængsler udgør indvandrene 60-70 pct. af de indsatte. I visse folkeskoler udgør indvandrene 80-90 pct. af eleverne. I visse boligområder udgør indvandrene 90 pct. af beboerne.
    Hver eneste dag man åbner en avis, kan man læse om et nyt indvandrerrelateret drab. En ny voldtægt. Et nyt knivstikkeri. Indvandrerbander hærger visse bydele. Projektilerne fløjter om ørerne, når man kører gennem Nørrebro i København. Brandfolk skal have politibeskyttelse for at udføre deres arbejde. Alle normale mennesker kender problemerne. Læs mere om denne problematik på: mogenscamre.dk (Artikler om indvandringsproblemerne)
    Vi spørger. Hvad har sosserne og håndtaskepartiet tænkt sig at gøre? De har jo skabt problemerne. Så må de vel også kunne løse dem. Vi venter spændt.



    Vandrehallen




    Den lille lort kørte Danmark i afgrunden
    Om morgenen den 2. oktober 1972 inviterede statsminister Jens Otto Krag (S) den tidl. lagerforvalter Anker Jørgensen til en lille snak i Statsministeriet. Her forberedte den kun 58-årige Krag ham på sin tale i Folketinget dagen efter. Den 3. oktober 1972 trådte Krag (A) op på talerstolen og frasagde sig jobbet. »Dette blev den mest chokerende dag i mit liv..... jeg er blevet statsminister.....« - udtalte Anker Jørgensen efterfølgende. Nede i salen sad gruppeformand og drukkenbolten Per Hækkerup (A) bagstiv og sov. Han vågnede dog brat op ved den megen snakken efter Krags opsigelse. »Hvad fanden sker der?« - mumlede han forvirret. I baglokalet bag Folketingssalen henvendte han sig derefter hastigt til Krag. »Inden du træffer en så vidtgående beslutning, kunne du godt rådføre dig med et par tænksomme kammarater.....« - udtalte han. »Det har jeg også gjort, Per.....« - svarede Krag. I øvrigt opfordrede han Anker Jørgensen til at fyre Hækkerup. Men det turde »den lille lort« dog ikke.
    I 1970´erne og i starten af 1980´erne oplevede vi herefter socialdemokratisk politik for fuld udblæsning under Anker Jørgensens inkompetente slatne ledelse. I et desperat forsøg på at lede landet dannede han fire røde regeringer i perioden 1975-1982. Da han dannede sin første regering i oktober 1972, var Danmark gældfri. Efter 8-10 år med regeringsmagten havde sosserne som en flok forvirrede elefantunger i en glasbutik skabt et totalt økonomisk kaos. Man finanserede alt og alle med offentlige midler. Når der ikke var flere penge på kontoen, optog man bare udenlandske lån. Man forhøjede skatter og afgifter og indførte en vanvidsafgift på 180 pct. på bilkøb. Arbejdsløsheden var i 1973 på ca. 2,4 pct. Året efter var 5,2 pct. arbejdsløse. I 1975 var arbejdsløsheden vokset til 11,1 pct. Inflationen eksploderede og underskuddet på betalingsbalancen steg til over 20 milliarder kr. Landets økonomi kørte fast i en nedadgående underskudsgivende spiral. Danmark var reelt sat under administration af banker, kreditselskaber og internationale långivere. »Danmark har kurs mod afgrunden.....« - udtalte den afgående finansminister i 1979. Den lille lort sad i statsministerkontoret og mumlede uden at ane sine levende råd.

    I 1981 deltog den lille lort som statsminister i dronning Margrethes nytårstaffel på Amalienborg. Som lagerforvalter var han vant til at smide skoene i næsten enhver sammenhæng. Det gjorde han også under den fine middag hos dronningen i en forventning om at kunne sidde i fred uden sko med strømpesokkerne skjult bag den lange dug. Men industriminister Erling Jensen opdagede skoene. Med sit ene ben fiskede han dem til sig på den anden side af bordet. En time senere var middagen slut. Så kunne Anker ikke finde skoene. »Kom så med dem, for helvede.....!!« - udbrød han højt til den grinende Erling Jensen.

    I 1982 opgav Anker Jørgensen frivilligt at regere landet. »En lille lort, der ødelagde det hele.....« - udtalte daværende LO-formand Thomas Nielsen. Da havde sosserne oparbejdet en statsgæld på 274 milliarder kr. svarende til ca. 67 pct. af bruttonationalproduktet. Gælden voksede efterfølgende til 500-600 milliarder kr. under den konservative regering. Vi betaler stadig for sossernes håbløse inkompetance. Ankers største bedrifter var i øvrigt at indføre efterlønnen, oprettelse af Lønmodtagernes Dyrtidsfond og genforhandling af olieaftalen med A.P. Møller.

    Sosserne var 10 år om at køre Danmark i sænk. De kunne formentlig have gjort det endnu hurtigere med et totalt politisk flertal. De lallede forvildede rundt som små børn uden en overordnet plan under en svag ledelse. En søndag aften i TV-Avisen i 1982 udtalte den socialdemokratiske finansminister, at økonomisk er »Danmark på vej mod afgrunden«. Efterfølgende forsøgte man at lokke Det Radikale Venstre med i en slags redningsregering. Men de ville ikke røre svineriet med en ildtang. Den 10. september 1982 smed Anker Jørgensen håndklædet i ringen, og overgav regeringsmagten til Det Konservative Folkeparti. Poul Schlüter (K) dannede herefter VKQR-regeringen uden en folkeafstemning. Den nye borgerlige regering var hermed tvunget til at indføre stramme økonomiske sanktioner for at bringe tingene på plads. Følgerne af Socialdemokratisk politik oplevede befolkningen efterfølgende som »kartoffelkur« og »fattig-firserne«. Læs: Gulvtæppe-Poul (K)
    Anker Jørgensen levede herefter godt med sin ministerpension på 23.113 kr. om måneden, folketingspension og folkepension. En veritabel formue for en lagerforvalter. Søndag den 20. marts 2016 døde han på plejehjemmet i Valby 93 år gammel. Han blev begravet ved siden af sin hustru blandt ligesindede i »Det Røde Hav« på Vestre Kirkegård i København.

    Socialdemokrater har et enkelt mål i livet. Brug alle pengene og lad skatteyderne betale. Socialdemokrater tror, at penge vokser på træer. De tror, at alle mennesker kan forsørges med offentlige midler. Når der ikke er flere penge tilbage i kassen, så låner man bare nogle flere midler i udlandet. Hvis der er arbejdsløshed og dårlige tider, så ansætter man bare flere mennesker i den offentlige sektor. Disse åbenlyse forkerte principper forfølger stadig sosserne. De tror, at alle samfundsproblemer kan løses ved at forøge de offentlige udgifter og udskrive højere skatter.
    Er Socialdemokratiet en sammenslutning af mennesker med en begavelse i den lave ende af intelligensskalaen? Det kommer der nok aldrig en opgørelse over. Under alle omstændigheder er det er groft uforsvarligt at lade sosserne regere Danmark i længere tid. Det går altid galt. ALTID.

    Bliver de aldrig klogere?





    Bingo-Frank, overborgmester 2010, justitsminister 1996-2001, forskningsminister 1994-1996



    Bingo-Frank
    Den gumpetunge ordfjumrende bingo-Frank - alias »konfirmanden« - alias »baby-face« - alias »slikke-Frank« - tabte formandsvalget den 12. april 2005 med 21.348 stemmer mod Gucci-Helles 24.261. Han truede efterfølgende med at forlade dansk politik efter det planlagte folketingsvalg i 2009 (afholdt i 2007). Det passede selvfølgelig ikke. Man har aldrig set en sosser forlade et dejligt skatteyderbetalt pamperkontor. Efter formandsopgøret blev han almindeligt folketingsmedlem til en årsløn på ca. 551.000 kr. Det var let tjente penge. Efter valgnederlaget så man ham næsten aldrig på Christiansborg. Ifølge Ekstra Bladet hævede han i 2015 en årsløn på ialt ca. 1,7 million kr. for at ligge og dase på Københavns Rådhus. Eksempelvis modtog han 18.000 kr. pr. måned resten af livet i ministerpension startende som 40-årig. Se nedenfor:

  • Årsløn som overborgmester: 929.389 kr.
  • Årlig ministerpension: 216.000 kr. (livslang pension iflg. gamle ordning for ministre før år 2000)
  • Medl. af Økonomiudvalget Kbhvn. Rådhus: 40.408 kr. årligt
  • Formand for Udbetaling Danmark: 101.000 kr. årligt
  • Form. for bestyr. Team Danmark: 185.893 kr. årligt
  • Bestyr.medl. af Rockwool-Fonden: ca. 150.000 kr. årligt
  • Bestyr.medl. Kommunernes Landsforening: 62.717 kr. årligt

    Bingo-Frank scorede altså kassen i sofaen på rådhuset. På den måde var han ikke helt dum. Det ville formentlig kvalificere ham som en god bingovært. Han ville også være god som ekspedient i en herretøjsbutik. »Frank er en flink og rar dreng, men han har ikke opfundet den dybe tallerken« - udtalte hans klasselærer hr. Karlsmose til hans far til et forældremøde i 1. klasse (kilde: Politiken).


    Justitsminister
    Øgenavnet »teflon-Frank« opstod under hans tid som justitsminister i Nyrup-regeringen 1996-2001. Han magtede ikke at løse opgaverne. Hvert eneste problem, der opstod i hans ansvarsområde, blev syltet ind og lagt til udvalgsarbejde. Siden hen har han gentagne gange pralet af denne ynkelige ministerrolle på Christiansborg. Det beviser hans politiske inkompetance og manglende fornemmelse for politik. Bingo. Farvel, og tak for kaffe.



    Slikke-Frank vil forbyde købesex
    I april 2013 kundgjorde københavns overborgmester i Information, at han til kommunalvalget i november 2013 ville gå til valg på et forbud mod købesex. »Socialdemokraterne mener, at det er uacceptabelt i et socialt bevidst samfund at købe et andet menneske til sex« - lød det helligt fra slikke-Frank.

    vil slikke-Frank også forbyde slikke-sex til julefrokoster??


    Læs nedenfor.



    Slikke-Frank til julefrokost
    Man skal ikke sige eet ondt ord om julefrokoster. Alle tricks og kneb gælder under en sådan sammenkomst. Pylrede, sarte og jomfrunalske kvinder, der ikke kan tåle en fræk joke og et kram, bør holde sig væk. De skal i stedet gå en tur på biblioteket. Det synes bingo-Frank også. Selv om han er gift.

  • I 2004 deltog han i en juleforkost med kollegaer og medarbejdere fra Christiansborg. Det gik tilsyneladende ud over en ung kvindelig studentermedhjælper fra socialdemokraternes analyseafdeling. Han gik i den grad til makronerne, at sagen efterfølgende havnede i Ekstra Bladet den 27. december 2004. »Jeg husker ikke præcist, hvad der skete. Jeg har åbenbart fået sagt noget, hun blev fornærmet over......« - udtalte han til Se og Hør for at bagatellisere episoden. Han kunne altså intet huske fra festen. Han var nemlig stang hamrende grønlænder-stiv. Det førte til flere møder om sagen i partiledelsen. Og han måtte give pigen en undskyldning.

  • I 2011 havde bingo-Frank som overborgmester samlet kræfter til endnu en julefrokost. Fredag den 16. december var der fest med russisk tema og revy for 250 medarbejdere fra økonomiforvaltningen i festsalen på Københavns Rådhus. Vodka ad libitum flød i stride strømme. Og nu blev bingo-Frank russer-stiv. På et tidspunkt blev han så nærgående over for en ung pige, at flere festdeltagere forsøgte at standse ham. Det måtte de opgive. Han slikkede en pige i øret og en anden på halsen. Holdt hovedet fast og kyssede på en tredje. På dansegulvet dansede han omklamrende og gramsende med flere andre, og forsøgte at holde dem tilbage, når de afbrød dansen. Flere af hans egne ansatte prøvede at holde ham tilbage.
    Efter festen var flere kvinder blevet så chokerede over overborgmesteren, at to af dem klagede til kommunaldirektøren. Nogle blev tilbudt psykologhjælp. Andre blev tilbudt opbakning til en sag om sex-chikane. Den 19. december blev bingo-Frank kaldt til møde og irettesat af direktøren. Han måtte herefter undskylde sin opførsel over for de »stakkels« kvinder. Ekstra Bladet skrev om sagen den 24. december 2011. Da havde man i dagevis forgæves forsøgt at få hans egen mening om gramsefesten. Og hele brigaden af højtbetalte spindoktorer og personlige rådgivere var gået i flyverskjul over for pressen. Ingen kommentarer. Sagen skulle tydeligvis dysses ned.
    Den 10. januar 2012 blev slikke-gramse-sagen behandlet i Økonomiudvalget. I en redegørelse herfra beklagede borgmesteren, at hans opførsel havde provokeret og overskredet nogles grænser.

    En overborgmester bør naturligvis ikke drikke sig stiv og kvaje sig til en sådan sammenkomst. En julefrokost er også »arbejde«. Slikke-Frank burde have forladt stedet efter middagen og et par drinks og overladt festen til medarbejderne. Når det er sagt, så er det ganske utroligt, at voksne kvinder ikke kan håndtere en sådan situation uden at skulle til psykolog og snakke om sexchikane. Kyssen, gramsen og endnu mere slibrige fænomener til en julefrokost bør betragtes som et personalegode. Har disse stodder-angste mimoser aldrig før mødt en mand? I øvrigt mener slikke-Frank, at skatteyderne skal betale for medarbejdernes sprutfester. Læs: Skatteyderbetalt druk er i orden


    Ny fløjkrig
    Den 21. juli 2005 startede bingo-Frank efterårets fløjkrig. Han udtalte arrogant og selvsikkert fra sommerhuset:

    »Helle har i sine første 100 dage som partiformand gjort det alt for let for regeringen at ydmyge Socialdemokratiet. Helle har haft som succeskriterium blot at kunne indgå aftaler med regeringen. Når man melder sådan ud, giver det en regering med et fast flertal bag sig alt for store muligheder for at ydmyge én, og det har Fogh ikke været sen til at udnytte. At det er sådan, det politiske spil fungerer, har nok været en stor overraskelse for Helle«.


    Overborgmester 2010
    I marts 2009 havde den siddende overborgmester i København - mare-Ritt - kvajet sig så meget, at hun valgte ikke at genopstille som kandidat til kommunalvalget i november 2009. Og hvem fik kandidaturet? Det gjorde bingo-Frank.
    Under valgkampen i oktober måned 2009 fik Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten fra Københavns Rådhus besked på at infinde sig hos LO Storkøbenhavn. Her underskrev de et valgprogram fra fagbevægelsen. Til gengæld betalte LO 20.000 håndomdelte socialistiske valgbrochurer svarende til en udgift på over 60.000 kr. Bingo-Frank blev købt og betalt for fagforeningsmedlemmernes tvangsudskrevne kontingenter.
    Efter valgsejren startede han som overborgmester den 1. januar 2010 til en fast månedsløn på ca. 76.145 kr. svarende til 913.740 kr. årligt (dertil kommer ministerpension på 209.740 kr. årligt). I den anledning inviterede han københavnerne til åbent hus på rådhuset for at smage de legendariske rådhuspandekager. Ialt 850 mennesker mødte op. Det kostede ca. 61.000 kr.
    I øvrigt fik han en leaset bil af mærket BMW i 5-serien stillet til rådighed af kommunen. Privat leasede han i 2012 en Alfa Romeo. Derved benyttede han sig af leasing-fidusen og sparede en mindre formue i registreringsafgift. Læs: Demo- og leasingbiler


    Partifæller blev ansat på rådhuset
    Allerede inden første dag i overborgmesterstolen den 1. januar 2010 gik det galt for bingo-Frank. Hans forvaltning ansatte på kritisabel vis de socialdemokratiske pampervenner i fire vakante stillinger i sekretariatet på rådhuset.
    Reglerne foreskriver, at et jobopslag skal offentliggøres i mindst 14 dage i aviser, fagblade og eksempelvis jobnet.dk. Desuden skal alle ansøgere indkaldes til jobsamtale. På denne måde sikrer man sig, at de bedst egnede får jobbet. I modsat fald er der tale om nepotisme og magtfordrejning. Og det er strafbart.
    Fire jobopslag blev på kommunens website slået op i 6-7 dage. Ud af 30 ansøgere blev kun fire kaldt ind til samtale. Og de fik alle jobbet. Kommunens Ansættelsesudvalg var ikke med til samtalerne. En af ansøgerne blev ansat kun treenhalv time efter ansøgningsfristens udløb. To af de nyansatte havde hjulpet bingo-Frank under valgkampen til borgmesterposten. En kom fra et sekretærjob for socialdemokratiske folketingsmedlemmer på Christiansborg. Og konen til en tidl. socialdemokratisk trafikminister (som var kampagnechef under valgkampen til A-formandsposten i 2005) fik jobbet som personlig assistent for overborgmesteren. Efter afsløringen udtalte bingo-Frank, at »der er ikke fugls føde på den sag......« Herefter blev tingene undersøgt af Ombudsmanden. I april 2010 kom han med alvorgelig kritik af forløbet:

    »Det er imidlertid min opfattelse, at det, som er oplyst i forbindelse med ansættelsessamtalerne, er egnet til at bestyrke den mistanke, som har været rejst i pressen om, at det allerede var afgjort på forhånd, hvem der skulle tilbydes ansættelse. Efter en samlet vurdering mener jeg derfor, at forløbet har været stærkt kritisabelt«.

    Bingo-Frank tolkede »næsen« som en sejr. »Jeg er blevet anklaget for nepotisme og magtfordrejning. Nu har jeg Ombudsmandens ord for, at anklagerne ikke var berettigede. Og det er jeg selvfølgelig tilfreds med......« - udtalte han (kilde: Ritzau). I TV2-Lorry søndag den 18. april 2010 blev han interviewet om sagen. Han nægtede at have være indblandet. Embedsmændene i økonomiforvaltningen havde skylden.

    Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Det her bliver fandeme sjovt.


    Spareseminar med bingo-Frank
    I januar 2010 inviterede den nye overborgmester 30 politikere (heriblandt sine seks borgmesterkolleger) og embedsmænd på spareseminar på Hotel Hesselet i Nyborg. Spareplanerne blev diskuteret under behørig indtagelse af god mad og drikke. Hver person åd og drak for 1.584 kr. Alene barregningen kostede 33.000 kr. svarende til 11 genstande pr. mand. Inklusive overnatning kostede seminaret skatteyderne ca. 131.260 kr.
    Ekstra Bladet opsøgte overborgmesteren i hans sommerhus for at få en kommentar. »Jeg holder ferie, og har ikke lyst til at sige noget. Du må henvende dig på rådhuset. Det styrer de......« - svarede en tydeligt sur bingo-Frank.
    I august 2010 var han kommet på bedre tanker. Nu ville deltagerne tilbagebetale ialt 10.000 kr. af regningen svarende til lidt ca. 330 kr. pr. person. Det må siges at være billigt sluppet for en fed drukfest på skatteydernes regning.
    Samme gamle historie med denne totalt inkompetente glatnakke. Hver gang han dummer sig, så er det de andres skyld. Sådan foregik det også, da han var justitsminister.


    Magtmisbrug
    Bingo-Franks broder fik på et tidspunkt problemer med myndighederne. Bingo-Frank forsøgte at hjælpe ved at lægge pres på en embedsmand i Justitsministeriet. Det kaldes magtmisbrug og nepotisme. Da sagen blev kendt i medierne, måtte ministeren ynkeligt undskylde sin tåbelighed.


    Løgnen om søskendegaranti
    Umiddelbart efter tiltrædelsen som overborgmester i København den. 1. januar 2010 udstedte bingo-Frank en »søskendegaranti« til kommunens børnefamilier. I Berlingske Tidende i januar 2010 meddelte han, at søskende kunne få tilbudt plads i samme daginstitution, så forældrene kun behøvede at hente og bringe børnene ét sted. Desuden udstedte han en »reel pasningsgaranti« hvorved forældre kun skal cykle i 15 minutter for at komme til en daginstitution. Hvis ikke løfterne blev indfriet før næste kommunalvalg i efteråret 2013, så ville han ikke genopstille som kandidat til overborgmesterposten. I et takkebrev til partifællerne efter valgsejren i 2009 gentog han løfterne med en tidsfrist på 12 måneder.
    Lørdag den 14. april 2012 meldte bingo-Frank sig som kandidat til overborgmesterposten ved kommunalvalget i 2013. På det tidspunkt stod 860 børn på venteliste til hans »søskendegaranti«. Børne- og Ungdomsforvaltningen meddelte, at man ikke kunne opfylde garantien. Hans løfter var ikke blevet indfriet. Alligevel opstillede han som kandidat. Stik imod hans tidligere løfter.
    Ekstra Bladet konfronterede bingo-Frank med sagen i april 2012. »Det er en fejl, at det står på den måde. Vi har aldrig lovet en søskendegaranti. Der kan altid findes et hår i suppen.....« - udtalte han til alles forbløffelse.
    Så må der måbes. Først løj manden om søskendegarantien. Så løj han om sin opstilling. Dernæst løj han tredje gang for at vikle sig ud af de første to løgne. Manden er ikke politiker. Han er bingo-vært (med al respekt for denne glimrende faggruppe).




    Uld-i-mund, statsminister 1993-2001 (website)



    Uld-i-mund
    Denne tilsyneladende veluddannede pamper var socialdemokratisk statsminister i perioden 1993-2001. Navnet »uld-i-mund« stammer fra hans evne til at tale sort. Med et bedrøvet og oftest fornærmet udtryk i ansigtet kan han tale ganske længe uden at sige noget som helst. En meget misundelsesværdig evne i dansk politik. Hans eneste to bedrifter var at omdøbe »socialdemokratiet« til »socialdemokraterne« i 2002 og lyve over for hele befolkningen om efterlønnen. Efter valgnederlaget i 2001 modtog han ministerpension på 23.009 kr. om måneden. Desuden folketingspension og folkepension. I øvrigt er han vist nok gift med mobil-Lone fra Det Radikale Venstre.

    Karriere:
    Cand. polit. fra Københavns Universitet 1971
    Økonom i LO 1971-1986 og cheføkonom 1980-1986
    Direktør i Lønmodtagernes Dyrtidsfond 1986-1988
    Næstformand i Socialdemokratiet 1987-1992 og formand fra 11 april 1992
    Statsminister 1993-2001
    Formand for PES (Party of European Socialists): 2004


    PES
    I 2004 blev uld-i-mund formand for Party of European Socialists (PES - udtales: pis). I oktober 2010 vedtog denne socialistklub et manifest, der udtrykte den »dybeste bekymring« over demokratisk valgte politiske partier i Sverige, Østrig, Holland og Ungarn. Eksempelvis Sverigedemokraterne i Sverige og Gert Wilders Frihedsparti i Holland. De højrepopulistiske partier skulle »isoleres fra den politiske scene......«. Da journalister fra Politiken ringede til uld-i-mund for at få en kommentar, smækkede han røret på fire gange. Manden ville ikke tale om manifestet.
    Naturligvis ville han ikke det. Han er formand for en hyggeklub bestående af afdankede kommunister med antidemokratiske skøre holdninger. Der var intet andet for ham at lave.



    Uld-i-mund taget i fartkontrol
    En formiddag i begyndelsen af maj 2010 blev uld-i-mund taget af politiet for at køre 85-89 km/t på en vej med fartgrænse på 50 km/t i Kagerup i Nordsjælland. Det svarer til en fartoverskridelse på 70-78 pct. Fartsynderen var på vej til sommerhuset i Tisvildeleje. Hans primære forklaring til politiet var noget med en »sprunget vandinstallation i sommerhuset«.
    Efter en månedstid fik Ekstra Bladet færten af episoden. De ringede til uld-i-mund. Forklaringen på fartoverskridelsen lød nu på »travlhed og et øjebliks uopmærksomhed«. Et vidne skulle desuden have set ham overhale en anden bilist med en trailer, hvor der var overhaling forbudt med dobbelt fuldt optrukne linjer. Det nægtede han mærkeligt nok at forholde sig til.
    Forskellige forklaringer fyger rundt i luften. Lad os nu få sandheden.

  • Var der sprunget et vandrør i sommerhuset?
  • Var uld-i-mund uopmærksom bag rattet?
  • Havde uld-i-mund travlt?
  • Skider uld-i-mund højt og flot på andre menneskers trafiksikkerhed?
  • Er uld-i-mund smæk hamrende fuld af løgn???



    Offentligt forbrug
    Hver eneste gang Socialdemokraterne leder landet, går det galt. Det offentlige forbrug eksploderer. I den 6-årige periode 1995-2001 hvor uld-i-mund var statsminister i SR-regeringen, steg de offentlige udgifter med 2,3 pct. Det tilsvarende tal i perioden 2001-2006 under VK-regeringen var 1,3 pct.



    Uld-i-mund og Ungarn
    I foråret 2006 valgte den ungarske befolkning ny premierminister. Det blev socialisten Ferenc Gyurcsany. Han gik på valg med løfter om skattelettelser. Men løfterne blev ikke indfriet. I september 2006 udkom et underskud på 10 pct. på statsbudgettet samt trusler om skatteforhøjelser. Det forhindrer en optagelse i EU. Desuden blev en båndet samtale med premierministeren offentliggjort. Den stammer fra socialistpartiets partikongres i maj 2006. Premierminister Ferenc Gyurcsany indrømmede at have løjet over for den ungarske befolkning:

    »Vi løj om morgenen og vi løj om aftenen. Jeg kan ikke nævne et eneste politisk skridt, som vi kan være stolte over. Bortset fra, at vi har holdt fast på magten«.

    I dagene herefter opstod de værste uroligheder i Ungarn siden 1984. Folk besatte en TV-station. Biler blev afbrændt. Tusindvis af mennesker gik i demonstration og krævede premierministerens afgang. Herefter blev politiet sat ind. Og statslederen nægtede at gå af.
    Nede i EU sad uld-i-mund og så balladen på TV. Som formand for »De Europæiske Socialister« erklærede han herefter sin støtte til den ungarske premierminister. »Han er den bedste mand til at gennemføre de ændringer, som Ungarn behøver......« Udtalelsen blev mødt med kraftig kritik fra den ungarske højrefløj i Europaparlamentet. Flere hjemlige toppolitikere undrede sig over synspunktet. Men det var Uld-i-mund ligeglad med. Han fastholdt sin støtte til den ungarske løgner.
    Vi ser samme fænomen igen og igen. Ubrugelige og afdankede danske politikere sidder ude på et sidespor og spiller kloge. De fører sig ynkeligt frem som store altvidende statsmænd. Klogere end hele befolkninger. Uld-i-mund blevet taget i at lyve om efterlønnen i 1998 (læs nedenfor). Nu forsvarede han en løgner.
    Vi gentager. Politikerne er smæk hamrende fulde af løgn.



    Cykelhjelmen
    I sommeren 1995 foretog Frankrig en række undersøiske atomprøvesprængninger i fransk Polynesien. Det internationale samfund var i oprør. Danske forbrugere boykottede franske vine. Greenpeace lavede forskellige symbolske aktioner mod det franske militær. Til gengæld bombesprængte franske specialstyrker et af miljøorganisationens skibe i Australien. En sømand mistede derved livet.
    Uld-i-mund deltog i en cykeldemonstration i samme anledning. På hovedet bar han en cykelhjelm. Og den var flere numre for lille. Hans socialdemokratiske halvfornærmede ansigt lignede en ynkelig gammel rosin. Manden blev totalt til grin.


    denhvideklat.dk



    Arbejdsmarkedsbidraget
    Alle socialdemokratiske regeringer har kørt Danmarks økonomi i sænk. Det gælder også »uld-i-mund-regeringen« i perioden 1993-2001. I denne periode steg arbejdsløsheden kraftigt på grund af den tåbelige socialdemokratiske planøkonomi. Og hvad gør sosserne i den situation? De forhøjer skatterne. Skatteyderne kom til at betale for deres håbløse inkompetance.
    I 1996 vedtog sosserne den såkaldte »Arbejdsmarkedsfondslov«. Arbejdende mennesker skulle herefter aflevere 8 pct. af deres lønindkomst i arbejdsmarkedsbidrag. Pengene skulle bruges til at finansere de arbejdsløse. Ekstraskatten skulle ifølge loven igen reduceres, når ledigheden faldt, og der kom overskud på finanserne. Det stod i lovgrundlaget. Men det skete bare aldrig.
    VK-regeringen planlagde i 2007 en reduktion af arbejdsmarkedsbidraget fra 8 til 7,5 pct. pr. 1. januar 2008. Det skulle have givet arbejdende mennesker en skattelettelse på tre milliarder kr. Men planen blev skrottet i forbindelse med den såkaldte »kvalitetsreform 2015«, som blev lanceret i juli 2007.
    Vi betaler stadig 8 pct. i arbejdsmarkedsbidrag på trods af, at arbejdsløsheden praktisk talt er forsvundet, og der pr. 2007 var et gigantisk milliardoverskud i statskassen.
    Vi gentager. Politikerne er smækhamrende fulde af løgn.



    De sataniske vers
    I 1988 udkom en roman skrevet af den indiske forfatter Salman Rushdie. Bogen »De Sataniske Vers« handler om muslimske indvandrere i England, racisme og religiøse dogmer mv. Forfatteren blev herefter truet på livet. En såkaldt fatwa blev udstedt fra det religiøse styre i Iran. I næsten 10 år måtte forfatteren leve »under jorden« i frygt for dødsdommen.
    Verden fik efterhånden øjnene op for det bestialske muslimske forsøg på at undertrykke ytringsfriheden. Salman Rushdie modtog mange priser for sin roman. I efteråret 1996 havde han planlagt en rejse til Danmark for at modtage EU´s litterære pris »Aristeion«. I sin egenskab af statsminister aflyste Uld-i-mund imidlertid besøget. Han var bange for ballade og frygtede muslimernes reaktioner. Stak halen mellem benene og blæste ytringsfriheden et langt stykke. Den politiske opposition og dagspressen beskyldte ham for fejhed. Bangebuksen uld-i-mund var lige ved at miste statsministerposten. Han slap dog med en »næse«. Til sidst fik forfatteren prisen overrakt på kunstmuseet Arken.
    Sosserne er feje. De er principielt imod ytringsfrihed. Det frie ord forstyrrer deres naive drømme. Socialistiske regimer overlever kun på bekostning af frihed og ytringsfrihed. Velbekomme.



    Stuerene politikere
    I oktober 1999 opfandt uld-i-mund det politiske begreb »stuerene politikere«. Under folketingets åbningsdebat udtalte han om Dansk Folkeparti fra talerstolen:

    »Uanset hvor mange anstrengelser man gør sig - stuerene - det bliver I aldrig.....«


    Utallige gange måtte fjolset i de efterfølgende år fortryde sin udtalelse. Socialdemokraterne tabte folketingsvalgene i 2001, 2005 og 2007 på grund af partiets slappe udlændingepolitik. Partiet havde den laveste vælgertilslutning i 100 år. Til gengæld blev Dansk Folkeparti Danmarks andet største politiske parti efter folketingsvalget i juni 2015.
    I november 2010 gik det galt for uld-i-mund igen. »Partiet er demokratisk valgt og legitimt, det er slet ikke det, jeg mener. Men de holdninger, det har til folk fra andre lande, bliver i min verden ikke stuerene......« - udtalte han nu lidt mere diplomatisk og forsigtigt til Jyllands-Posten om Dansk Folkeparti. Udtalelsen kom i anledning af VK-regeringens og DF´s nye udlændingeaftale med det såkaldte point-system. Den socialdemokratiske ledelse blev rasende over udtalelsen. Hvorfor holdt manden ikke sin kæft? Nu risikerede man at tabe det kommende valg i 2011. Så galt gik det dog ikke. Den 15. september 2011 dannede Socialdemokraterne regering med Radikale Venstre og SF. Fem måneder efter i februar 2012 lavede Dansk Folkeparti trafikforlig med den nye røde regering. Er Dansk Folkeparti stuerent - blev der spurgt. »Det er de bestemt. Jeg synes, at de er seriøse, og jeg synes, de er arbejdssomme......« - udtalte socialministeren (A). Nu var pianisterne blevet stuerene i sossernes øjne. Men hvad med uld-i-mund? Havde han ændret mening?
    Efter folketingsvalget den 18. juni 2015 blev Dansk Folkeparti landets andet største politiske parti. Og Pia Kjærsgaard blev udnævnt til formand for Folketinget. Uld-i-mund krøb nu sammen som en pisket hund i et hjørne af stuen i den store lejlighed på Frederiksberg. Han turde ikke længere kommentere sine tidligere udtalelser. Under åbningsdebatten i oktober 2016 efter Folketingets sommerferie satte sossernes nye formand Mette Frederiksen sig hen ved siden af DF-formand Kristian Thulesen-Dahl. »Socialdemokratiet har et utroligt godt og tillidsfuldt samarbejde med Dansk Folkeparti.....» - udtalte hun til medierne. Man begyndte nu at tale om en kommende S-DF-regering. Uld-i-mund lå nu helt inde under sofaen og gemte sig. Læs desuden: Uld-i-mund og DF



    Socialdemokratisk foragt for demokratiet i Østrig
    I 1999 var der demokratisk valg i EU-medlemslandet Østrig. Frihedspartiet (FPÖ) med Jörg Haider i spidsen og de Konservative (ÖVP) vandt valget. De dannede herefter regering. Den afgående Socialdemokratiske Kansler blev sur over valgresultatet. Han ville ikke acceptere nederlaget og ringede efter hjælp hos de andre socialdemokratiske europæiske regeringschefer. Som en tyv om natten ringede han eksempelvis den danske statsminister op en sen aftentime. Og uld-i-mund sagde gav straks sit tilsagn til, at Danmark skulle involvere sig i udemokratiske sanktioner imod den nye demokratisk valgte Østrigske regering. Dermed brød han Grundloven §19 stk. 3 og viste sin foragt for demokrati. Desuden undlod han at informere og rådføre sig med Folketingets Udenrigspolitiske Nævn.

    I de følgende måneder gik det op for de socialdemokratiske fæhoveder, at de havde kvajet sig. Man kan naturligvis ikke lave EU-sanktioner i utilfredshed over et andet medlemslands demokratisk valgte regering. Det er logik for enhver folkeskoleelev. Sanktionerne fik herefter lov til langsomt at løbe ud i sandet. Dermed undgik fjolserne at blive totalt til grin. Kvajesagen er nu gemt væk i et meget mørkt skab. I marts 2000 fik uld-i-mund en »næse« af Udenrigspolitisk Nævn for sin inkompetente håndtering af sagen.

    Jörg Haider trak sig efterfølgende som partileder for FPÖ. I 2005 dannede han Alliancen for Østrigs Fremtid (BZÖ). I september 2008 fik partiet 11 pct. af stemmerne ved parlamentsvalget i Østrig. Om morgenen den 11. oktober 2008 døde han 58 år gammel i en bilulykke på vej hjem til sin mors 90-års fødselsdag i hjembyen Klagenfurt. Han var selv skyld i ulykken. Med en alkoholpromille på 1,8 mistede han herredømmet over den store VW Phaeton med 142 km. i timen på en vejstrækning, hvor hastighedsgrænsen er 70 km/time. Ca. 30 minutter forinden havde han delt en flaske vodka med en ung mand på bøssebaren Zum Stadtkrämer. En mand havde tilbudt at køre ham hjem. Men det afviste han (mon uld-i-mund også var til stede på homobaren?). Den 27-årige Stefan Petzner blev efterfølgende indsat som partileder for BZÖ.

    Man kan ikke skjule sine sande tendenser for evigt. Socialisterne er imod demokrati. De mener, at Socialdemokratiet har monopol på regeringsmagten.



    Løgnen om efterlønnen
    Under valgkampen til folketingsvalget i marts 1998 lovede uld-i-mund at alle, der ønskede det, kunne få efterløn. Der ville ikke blive ændret på efterlønsordningen. »Så længe jeg sidder ved regeringsmagten, vil der ikke blive rørt ved efterlønnen...... Hvad jeg siger, det kan man regne med......« - udtalte han.
    Socialdemokratiet vandt valget og dannede regering med Det Radikale Venstre. Såkaldte »efterlønsbeviser« blev udstedt. Men otte måneder senere rendte de fra valgløftet. Under finanslovsforliget for 1999 med Venstre blev det bestemt, at efterlønsalderen skulle sættes op og gøres delvis selvfinanseret. Altså et klart løftebrud. Man mener, at »geden« (finansministeren) var hovedarkitekten bag løgnen. De arrogante middagsherrer havde forregnet sig.
    Fagbevægelsen og socialdemokratiske vælgere blev rasende og mistede tilliden til partiet. Vælgertilslutningen faldt til 17,7 pct. i meningsmålingerne. På den efterfølgende 1. maj i 1999 blev uld-i-mund nærmest buh´et ned fra hovedscenen i Fælledparken. Et par æg blev der også kastet. Der gik 10 år, før han igen turde vise sig på stedet.
    Sosserne måtte erkende, at man ikke bare kan stille sig op og lyve for befolkningen. Det kom helt bag på dem. Løgnen blev skæbnesvanger for Socialdemokratiet med en konstant tilbagegang i vælgertilslutning. Den 13. november 2007 fik sosserne det dårligste valg i 100 år.
    Helt frem til 2010 turde ingen politiske partier røre ved efterlønsordningen af ren og skær angst for at miste vælgere. Sosserne blev blege i hovedet, når man nævnte ordet »efterløn«. Men den 8. juni 2010 under en demonstration på Christiansborg Slotsplads i anledning af VK-regeringens »genopretningsplan«, truede Gucci-Helle med at forringe efterlønnen.

    I øvrigt får uld-i-mund selv en fed efterløn. Fra 2006 modtog han livslang folketings- og ministerpension. Dertil kom hans folketingspension. Formentlig knap 600.000 kr. årligt.



    Muhammed
    Den 15. februar 2006 blev uld-i-mund interviewet af BBC angående Jyllands-Postens satiriske Muhammedtegninger og den deraf følgende ballade med de muslimske lande (læs under: ytringsfrihed). Han kaldte tegningerne »stupide, respektløse og arrogante«, og kritiserede VK-regeringen for at have håndteret sagen helt forkert.
    Hvis uld-i-mund havde været statsminister, så havde han ligget i bedestilling med røven i vejret og cykelhjelm på hovedet sammen med muslimerne i moskeen ude på Dortheavej. Ha ha ha ha ha! Ha ha ha ha ha! Efterløn! Efterløn! Efterløn! Efterløn! Cykelhjelm! Cykelhjelm! Cykelhjelm!



    Pamperen
    Uld-i-mund var pamperchef i Lønmodtagernes Dyrtidsfond i perioden 1986-1988. Herefter blev han hentet ind på Christiansborg. Gad vide, hvilke vennetjenester han har ydet for at gøre sig fortjent til dette.
    Uld-i-mund gjorde aldrig nogen forskel. Han udrettede aldrig noget. Var blot en kronisk ligegyldig embedsmand. Efterfølgende fik han et retrætejob som EU-parlamentariker. Desuden blev han GUDS egen formand for De Europæiske Socialister. Derved scorede han flere millioner kr. til pensionen.


    Boligen
    Og så lige en sidste lille ting. Uld-i-mund og hustruen Mobil-Lone (Radikale Venstre) bor i en stor herskabslejlighed på over 200 kvm. på Allégade på Frederiksberg. Et stenkast fra Frederiksberg Have. Det er en af de mest mondæne adresser i København. Den månedlige husleje er på 5000-6000 kr. Ejendommen ejes så vidt vi ved af Skov- og naturstyrelsen, som hører ind under Miljøministeriet.
    Så spørger vi. Hvordan er den lejeaftale kommet i stand? Blev lejligheden udbudt på retfærdige vilkår, således at alle havde en chance? Eller blev den udbudt på en sådan måde, at kun et enkelt ægtepar vidste, at den var ledig?



    Uld-i-mund på pension
    Som pensionist hævede uld-i-mund folketings-, minister- og EU-pension på i alt 575.125 kr. årligt. Heraf udgjorde den livslange årlige ministerpension fra 2001 275.835 kr.


    Luksusbolig med Socialdemokratisk husleje



    Mogens-momsfri, skatteminister 1981-82, finansminsiter 1993-2000, udenrigsminister 2000-2001, folketingsformand 2011-2015



    Momsemanden
    Efter socialdemokraternes valgnederlag i 2001 blev Mogens-momsfri partiformand. Han er ikke specielt dum. Bare overordentlig indbildsk og selvforelsket grænsende til det komiske. Han er desuden arrogant og gnaven. Derfor blev han aldrig statsminister. Han måtte modvilligt forlade formandsposten efter katastrofevalget den 8. februar 2005. Herefter henslæbte han tiden totalt inaktiv på et hyggeligt skatteyderbetalt kontor på Christiansborg. Øgenavnet »momsfri« kommer af hans modvilje over for at betale moms (læs nedenfor).
    Momsfri-manden blev svigtet af sine politiske kolleger under valgkampen op til folketingsvalget i februar 2005. Han kørte land og rige rundt og førte valgkamp mutters alene. Gucci-Helle, uld-i-mund, hårspændet, bingo-Frank, mare-Ritt og dagpenge-Svend holdt fri og godtede sig skadefro over den håbløse kamp. Formentlig ønskede disse sossere ligefrem et socialdemokratisk valgnederlag. Der hersker nemlig en djævelsk ondskab i sossernes indbyrdes kamp om de skatteyderbetalte privilegier. Læs om spion-sagen nedenfor.
    Hans valgkamp i 2005 kostede Socialdemokratiet 14 millioner kr. Til sammenligning brugte man 22 millioner kr. på uld-i-munds valgkamp op til folketingsvalget i 2001. Lige lidt hjalp det. Sosserne tabte begge gange. I øvrigt hævede han ministerpension fra 2001 og frem på 23.113 kr. om måneden svarende til 276.000 årligt resten af livet. Hans selvforelskede kommentar til valgnederlaget i 2005:

    »Det var mere synd for Danmark, end det var for mig«


    Karriere:
    Cand. polit. fra Københavns Universitet 1971
    Medlem af Folketinget fra 1980 fra Amagerkredsen
    Skatteminister 1981-1982
    Finansminister 1993-2000
    Udenrigsminister 2000-2001
    Partiformand 2002-2005 efter uld-i-mund
    Formand for Folketinget 2011-2015
    FN-formand 2015-2016



    70 års fødselsdag
    Lørdag den 9. januar 2016 fejrede Mogens-momsfri sin 70-års fødselsdag. På det tidspunkt var han FN-formand med en månedsløn på knap 140.000 kr. med orlov fra Folketinget. Alligevel havde folketingets formand parabol-Pia (DF) givet ham tilladelse til at låne Samtaleværelset på Christiansborg. På den måde sparede han sine egne penge og besværet med at holde fest ude i byen. Og dermed var receptionen i virkeligheden en skatteyderbetalt officiel begivenhed.
    Omkring 80 mennesker var inviteret til receptionen på Christiansborg. Blandt andet Uffe Ellemann Jensen (V), Mette Frederiksen (S), Poul Nyrop Rasmussen (S), Pia Gjellerup (S), Marianne Jelved (R) og nationalbankdirektør Lars Rohde. Til lejligheden havde fødselaren skrevet en tale med megen selvros samt kritik af politiske venner og fjender. Den blev serveret for det fine selskab:

    »Det er den mest fladpendede populistiske regering, vi har haft i min levetid. Med en dybt utiltalende politik og nogle dybt usympatiske personer på nøgleposter..... det er sørgerligt, at den forrige regering var så talent- og profilløs, at den banede vejen for den lille svindler, der nu er statsminister..... men det vil vi ikke lade os slå ud af i aften.....« - lød det fra den 70-årige FN-formand.

    Fødselaren var så stolt af sin tale, at han efterfølgende udsendte den på e-mail til 50 af festdeltagerne. Og så havnede den naturligvis i medierne. FN-formanden mener altså, at den danske statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) er »en lille svindler«. Nu brændte lokummet. Meget mod sin vilje måtte han herefter »beklage et følelsesudbrud og at en gæst åbenbart har viderebragt noget, der bidrager til en absolut utilsigtet debat.« I Venstre krævede man en undskyldning. Den kom aldrig. Og hos Det Radikale Venstre var der ingen hjælp at hente. »Jeg vil betegne talen som fremragende og morsom.....« - udtalte Marianne Jelved (R) til Ekstra Bladet. Så vidt vides kom der ingen kommentarer fra statsministeren (V).

    Man må rose den 70-årige fødselar for hans mod på at sige sin mening og bruge sin grundlovssikrede ytringsfrihed. At kalde et andet mennesker for »svindler« kan dog give anledning til en injuriesag hos domstolene. Det sker naturligvis ikke i netop denne sag. Bilags-Lars (V) vil ikke have vasketøjet frem i en retssal og dermed i offentligheden. Det kunne jo ende med en frifindelse af fødselaren, hvis denne kan føre dokumentation for sin påstand!! Av - for søren da.
    Tilbage står spørgsmålet. Finanserede geden sin egen reception på Christiansborg? Betalte han selv for mad og drikke og leje af Samtaleværelset? Eller betalte skatteyderne hele festen for en person, som på det tidspunkt slet ikke var medlem af Folketinget i kraft af sin orlov?



    Formand for FN´s generalforsamling
    Sidst i 2014 blev Mogens-momsfri mærkværdigvis udnævnt til formand for FN´s Generalforsamling for perioden september 2015 - oktober 2016. Den officielle udnævnelse skete i juni 2015. Det gav et års orlov fra Folketinget i formandsperioden. I New York blev han installeret i en dejlig skatteyderbetalt lejlighed på 22. etage i højhuset »The Trump« på Manhattan på 263 meter og 90 etager med udsigt over FN-bygningen og East River. Støttepædagogen »spindulla« fulgte med som opvarter. Hun var tidligere pædagog for bilags-Lars (V) og senere pressechef hos Ny Alliance.

    Straks efter ankomsten til New York blev han udsyret med et personligt FN-diplomat-kort. Dermed kunne han gå på indkøb og spise ude i byen uden at betale den amerikanske moms på 8,8 pct. Og det var den gamle pamper ikke sen til at udnytte. Den 26. april 2016 inviterede han en flok gamle venner og studiekammarater med ægtefæller på privat middag med en kuvertpris på 790 kr. på den eksklusive tyrkiske restaurant SIP SAK på Manhattan. Han betalte den samlede regning med fremvisning af sit særlige kort. Derved sparede hver gæst momsen på 8,8 pct. Denne smarte moms-fidus bekendtgjorde han stolt under middagen. Efterfølgende indbetalte hver person 790 kr. til ham på hans personlige konto i Arbejdernes Landsbank i Danmark. Amerikanerne kom altså til at hænge på en del af regningen. Det kaldes moms-fifleri ude på gaden. Hvis alle danskere gjorde det samme, så ville den danske statskasse i 2016 komme til at mangle 192 milliarder kr. I den forbindelse er det yderst morsomt, at han på sin 70-års fødselsdag den 9. januar 2016 kaldte statsminister bilags-Lars (V) for »den lille svindler«. Og i sin grundlovstale den 5. juni 2012 udtalte han, at »alle skal betale efter reglerne og deres reelle evne«. I politiken den 31. december 2002 udtalte han, at »jeg har et fast holdepunkt, og det er, at de bredeste skuldre skal bære de største byrder«.
    I weekenden 17-19 juni 2016 var der ikke noget at lave i FN. Derfor deltog Mogens-momsfri i Folkemødet på Bornholm. Ekstra Bladet henvendte sig til ham for en kommentar på moms-sagen. »Det har jeg ikke tid til..... snak med Ulla....« - vrissede han og flygtede ind på en café. Nu gemte den lille momshykler sig bag skørterne på sin støttepædagog.

    FN er en pamperorganisation med tusindvis af skatteyderbetalte slipse-drenge og mappe-mænd ansat på tusindvis af kontorer. Her sidder de og skubber tonsvis af papirer rundt til hinanden. Man kunne fyre 70 pct. af disse totalt overflødige medarbejdere og alligevel få tingene til at hænge sammen. Og den nye danske FN-formand havde da heller ikke noget at lave. I stedet brugte han tiden på at rakke ned på Danmark og V-regeringen med konstante skriverier i medierne om vores økonomiske politik, skattepolitik og miljø- og klimapolitik. Med et veltilfreds smil i ansigtet over at have snablen dybt nede i statskassen. Et par linjer nedenfor om moms-mandens horrible udgifter til skatteyderne:

  • Løn som FN-formand i et år: 1,4 million kr.
  • Skattefrit udetillæg: 17.000 kr. pr. måned svarende til 204.000 kr. for et år.
  • Ministerpension: 23.000 kr. pr. måned.
  • Opstartsudgifter: 103.799 kr. til ejendomsmægler og 13.237 kr. til Trump Corporation.
  • Husleje i The Trump: 65.000 kr. pr. måned svarende til 780.000 kr. for et år.
  • Rejseudgifter og flytning: Business class Kbhvn.-New York 38.890 kr. Lounge i Kastrup 4.340 kr. Hotel før indflyvning 8.795 kr. Flytning af indbo 22.915 kr. Opmagasinering i DK 6.498 kr. Drikkepenge til flyttefolk 2.906 kr.


    Ifølge SKAT skulle hans skattefrie udetillæg på 17.000 kr. om måneden dække diverse omkostninger som eksempelvis aviser, telefoni, bøger, fritidsinteresser, opbevaring og vedligeholdelse af forskelligt indbo. Men sådan spiller klaveret ikke hos en gammel socialdemokrat. Her vil man have det HELE betalt af skatteyderne. Så kan man stikke 17.000 kr. om måneden ned i lommen. Geden afsendte et hav af udgiftsbilag til Danmark med krav om refusion. Eksepmler nedenfor (kilde: Ekstra Bladet):

  • Jule-drikkepenge til folk i The Trump: 17.649 kr.
  • Fastnettelefon i lejligheden: 283 kr.
  • Synstest: 305 kr.
  • Printere: 1.982 kr.
  • Printerblæk: 400 kr.
  • El-pære: 20 kr.
  • Sengebetræk: 729 kr.
  • El-regning: 2.371 kr.
  • Rensning af møbler og gulvtæppe: 3.120 kr.
  • Internet og tlf.: 4.543 kr.
  • Log in til New York Times: 411 kr.

    Jo, jo. Kom ikke hér. Danmarks verdenspolitiske fyrtårn har hang til luksus på skatteydernes regning. Og konen deltog naturligvis flittigt i festen. I øvrigt modtog momsemanden i maj 2017 Frankrigs fornemste orden »Æreslegionen« for sit FN-formandsskab. Og det er overordentlig mærkværdigt. I Socialdemokratiet modtager man ikke ordener. »Ordener hænger man på idioter« - udtalte han ved en tidligere lejlighed. Men nu hængte han selv et blikskilt på jakken. »Jeg har naturligvis spurgt min partiformand, om det var i orden, at jeg modtog ordenen. Det var det.....« - udtalte han til medierne. Som bekendt er det lettere at være idealist på andres end egne vegne. Det kaldes hykleri.




    Mogens-momsfri som folketingsformand
    Efter folketingsvalget den 15. september 2011 blev den 65-årige »moms-mand« enstemmigt valgt til formand for Folketinget i perioden 2011-2015. Det er en loppetjans til en årsløn på 1,5 million kr. Det skete fredag den 30. september 2011. Samme dag blev det nye Folketing med 179 medlemmer godkendt. Tirsdag den 4. oktober 2011 åbnede han så det nye Folketing stolt og arrogant siddende stiv og ophøjet i formandsstolen.
    I februar 2013 gav han en journalist og en fotograf fra Ekstra Bladet et halvt års karantæne fra Christiansborg for at have udspurgt kødvaskeren (K) i 36 sekunder om hans boligsag. Det er ikke løgn. Nu måtte man ikke spørge en folkevalgt politiker om boligfuskeri. Læs: Utroskab, straks-skilsmisse og ny lejlighed
    I 2013 begyndte han at behandle Folketinget som sin egen private ejendom. Han ignorerede klager over ministres og ministeriers manglende overholdelse af vejledende regler om høringsfrister og svartider. Til fordel for hans egne partifæller naturligvis. Han kritiserede forholdene et par gange i medierne. Men undlod at tage ordentlig fat i de involverede mennesker. »Han er mere en socialdemokrat og en partisoldat end en formand..... det har aldrig været meningen med den post.....« - udtalte komiske Inger (V) til Berlingske. Intet nyt under solen. Socialdemokrater kan ikke være folketingsformænd. Læs: Dagpenge-Svend som folketingsformand
    I foråret 2014 kvajede han sig big time ved at forlænge aftalen med Meyers Kantiner om at drive Snapsetinget på Christiansborg. Firmaet var nemlig blevet solgt til en kapitalfond, som sendte overskuddet i skattely på Jersey i Den Engelske Kanal. Læs: Snapsetinget i skattely

    Jobbet som folketingsformand er en loppetjans for afdankede folketingspolitikere. Der er simpelt hen ikke noget at lave. Hvad bruger man så tiden på? I perioden 2011 - 2014 hyggede geden og Folketingets Præsidium sig på otte eksotiske (ferie)rejser rundt omkring i verden. Mogens-momsfri deltog i alle rejser. Det kostede skatteyderne 1.654.941 kr. (kilde: Ekstra Bladet). »Jeg mener, at man er forpligtet til at markere den danske profil i omverdenen.....!!« - udtalte han i marts 2014 som argument for rejserne. Læs nedenfor:

  • 3-13 marts 2012: Vietnam og Indonesien. Pris: 290.000 kr.
  • 18-21 juni 2012: Washington, USA. Pris: 150.000 kr.
  • 29-31 oktober 2012: Albanien og Bulgarien. Pris 55.000 kr.
  • 1-12 marts 2013: Mongoliet og Myanmar. Pris: 550.000 kr.
  • 12-13 maj 2013: Berlin. Pris: 20.000 kr.
  • 27-30 oktober 2013: Slovakiet og Grækenland. Pris: 81.941 kr.
  • 8-11 februar 2014: Palæstina. Pris: 58.000 kr.
  • 2-8 marts 2014: Mexico. Pris: 450.000 kr.

    Med loppetjansen som folketingsformand følger en 130 kvm. lejlighed på Christiansborg. Huslejen betales af skatteyderne. Under SR-regeringen med Gucci-Helle som statsminister holdt geden hemmelige møder i lejligheden med skrigeskinken (S), Carsten Hansen (S), Ole Hækkerup (S), Nick Hækkerup (S) og Pernille Rosenkrantz Theil (S). Den hemmelige kaffeklub gik under navnet »Netværket«. Formålet var at undergrave Gucci-Helles magt og i sidste ende vælte hende som partiformand og statsminister. Desuden underviste han repræsentanter fra Enhedslisten i at »tage røven« på Bjarne Corydon (S) i en forhandlingssituation. På et tidspunkt blev sammensværgelsen opdaget. Mogens-momsfri måtte herefter stille til skideballe hos Gucci i Statsministeriet.


    Mogens-momsfri får økonomisk støtte fra 3F
    Op til folketingsvalget i september 2011 modtog Mogens-momsfri økonomisk støtte fra fagforbundet 3F Taastrup. I 2012 forsøgte 3F at tvinge restauratøren for Vejlegården i Vejle til at tegne overenskomst med forbundet. Det ville manden ikke. Flere folketingspolitikere tog ham i forsvar og fremhævede det frivillige valg af fagforening i Danmark. »Det er skammeligt, at Krifa og en Vejle-restauratør kan mobilisere en serie af fagforeningsfjendske borgerlige politikere til angreb på den danske arbejdsmodel.....« - udtalte han på sin Facebook-profil den 5. august 2012 som forsvar for 3F.
    Mogens-momsfri bliver betalt for at have socialistiske holdninger. Ren prostitution.


    Momsemandens hykleri om pension
    I 1994 blev mare-Ritt (S) udnævnt som miljøkommissær i EU. Det er et højtlønnet job med en basisløn på 1,4 million kr. årligt samt en fed pensionsordning. Samtidig modtog hun ministerpension på 190.770 kr. årligt for sin tid som undervisningsminister og socialminister. Det blev Mogens-momsfri sur over. Han mente, at hun skulle fraskrive sig pensionen. Det havde de andre EU-kommissærer gjort. Og han fik sin vilje. Mare-Ritt fraskrev sig sin ministerpension i jobbet som kommissær. Men hvad med hans egen ministerpension? Ville han selv fraskrive sig de dejlige penge? Næææeh, nej.
    For sin tid som skatteminister, finansminister og udenrigsminister modtager han en livslang ministerpension iflg. gamle ordning på 314.000 kr. årligt. Det kostede skatteyderne ca. 5,3 millioner kr. i perioden 2001-2011 inkl. eftervederlag. Samtidig tjente han pr. 2010 ca. 1 million kr. årligt som folketingspolitiker og statsrevisor. En årsløn på ca. 1,3 million kr. Ekstra Bladet bad om en kommentar angående ministerpensionen i januar 2011. Men han ville ikke kommentere sagen.

    Hykler



    Hykleri om opstanden i Egypten
    I flere dage i starten af februar 2011 demonstrerede hundredetusindevis af egyptere i Cairo mod det korrupte diktatur under den 81-årige Hosni Mubarak. I sine 30 år på magten skulle han have tilranet over 100 milliarder kr. til sig selv og sin familie. Enhver virksomhed i landet skulle overføre 51 pct. af magten og dermed 51 pct. af indtjeningen til familien. Pengene er gemt af vejen i diverse skattely. Nu havde de fattige arbejdsløse egyptere fået nok af dette psykopatregimes ubehageligheder med konstante prisstigninger, korruption og chikane fra det hemmelige politi.
    Og hvad har det med Socialdemokraterne at gøre? Mubarak var medlem af »Internationale Socialister«. I mange år fedtede og leflede sammenslutningen »De Europæiske Socialdemokrater« derfor for hans rædselsregime. Det gav nogle dejlige ferier i Egypten. Eksotiske hotelophold i nærheden af pyramiderne. Sightseeing i Luxor. Sejlture på Nilen. 1001-nat hele vejen igennem. Og det bedste af det hele - skatteyderne betalte. Uld-i-mund (A) har således haft nogle gevaldige ferier i Cairo i sin egenskab af formand for denne socialistiske snylterforening. Her sad de og diskuterede fremgang for den »demokratiske socialisme«.
    Og i februar 2011 stillede Mogens-momsfri sig op på bagsmækken af en lastvogn på Rådhuspladsen i København og tordnede mod Mubarak!! Nu skulle den tidligere trosfælle pludselig ned med nakken. Gratis point og rent hykleri. Fredag den 11. februar 2011 fratrådte Muuuuhbarak som diktator i Egypten.


    Momsemandens hykleri om privatfly
    I juni 2010 afslørede B.T., at kloge-Åge fra Det Konservative Folkeparti i sine sidste 10 mdr. som udenrigsminister havde fyret 2,9 millioner kr. af på privatfly. Mogens-momsfri var straks på banen med kritik. Den sag skulle undersøges. Rigsrevisorerne måtte på banen. Han selv havde kun »undtagelsesvist« benyttet sig af privatfly i sin tid som udenrigsminister. Men der er noget i vejen med mandens hukommelse.
    Et par dage efter afslørede B.T. efter aktindsigt i bilagene, at han i de sidste otte mdr. (marts-oktober 2001) af sin tid som udenrigsminister i SR-regeringen havde fløjet med dyre privatfly 14 gange. I alle tilfælde drejede det sig om rejser i Europa. Eksempelvis Stockholm, Bruxelles og Luxembourg. Destinationer, hvor der dagligt afgår 12-16 almindelige rutefly. Den 19. juni 2001 hyrede han et privatfly for at deltage i en diplomatfrokost i Rønne på Bornholm. Det er ikke løgn. Da avisen konfronterede ham med oplysningerne, kunne han simpelt hen ikke huske, at han havde fløjet så meget i privatfly.
    I perioden 2004-2010 havde han desuden deltaget i 14 udvalgsrejser til en samlet udgift for skatteyderne på ca. 468.301 kr. (kilde: Ekstra Bladet).
    Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Der blev den lille hykler taget med bukserne nede om hælene. Den underlige fimse-moms-mand skulle nok have holdt sin mund. Hans eget forbrug af privatfly burde naturligvis også undersøges.


    Rekylkæften
    Efter valgnederlaget i 2005 gik Mogens-momsfri af som partiformand. På scenen holdt han en højtidelig tale og kneb en tåre. Det gjorde rekylkæften (alias »ølkasse-Mette«) også. I kulissen stod den 27-årige sosser og tudbrølede. Efterfølgende opfordrede Mogens-momsfri hende til at stille op til valget til formandsposten. »Det vil være det bedste for partiet« - udtalte han (kilde: »Borgens Dronninger«). Men den unge politiker følte sig ikke parat til det store ansvar. Gucci-Helle blev formand.


    Statsrevisor
    Den 25. april 2006 blev Mogens-momsfri statsrevisor i anledning af en omfattende rokade i partiets ledelse. Jobbet er et såkaldt fedt ben. Man skal intet lave. Til gengæld får man 266.000 kr. om året.
    Der var bare et lille problem. Gucci-Helle havde lovet revisorjobbet til et andet socialdemokratisk folketingsmedlem. Han påstod efterfølgende på TV2´s hjemmeside, at Mogens-momsfri truede sig til posten. Han skulle have truet med at forlade velfærdsforhandlingerne, hvis han ikke fik det vellønnede bijob. Han kaldte udsagnet en »løgn«. »Hækkerup er på månen. Jeg tror, han er uden for terapeutisk rækkevidde« - udtalte han til Berlingske Tidende.
    I forvejen tjente han årligt 532.000 kr. som folketingsmedlem. Dertil kommer et årligt omkostningstillæg på 150.000 kr. samt ministerpension på 282.000 kr. Det giver en samlet årsløn på 1.230.000 kr. Skatteyderne betaler.


    Efterløn
    Under valgkampen til folketingsvalget i 1998 lovede Socialdemokratiet efterløn til alle, der ønskede det. Efter valgsejren viste det sig, at man alligevel ville begrænse ordningen. Altså et klart løftebrud. En simpel løgn i stort format. Man mener, at Mogens-momsfri var hovedarkitekten bag løgnen og vælgerbedraget.
    Socialdemokraterne lider stadig under dårlige valgresultater som eftervirkninger til denne løgn. Heldigvis - og tak for det!!


    Dødepakken
    Mogens-momsfri er en sand mester, når det gælder om at flå penge fra fattige mennesker. Han skyer intet middel. Under SR-regeringen (1998-2001) blev alle midler taget i brug. Han opfandt således den såkaldte »dødepakke«. Folkepensionisterne mistede den økonomiske hjælp til tand- og fodpleje. Efterlevelsesbeløbet, der hidtil var blevet udbetalt, når en pensionist mistede sin ægtefælle, blev afskaffet. Folkepensionen blev bagudbetalt i stedet for forudbetalt. På denne måde kunne staten beholde pensionen, hvis en pensionist afgik ved døden. Da VK-regeringen overtod regeringsmagten i 2001, blev disse hæslige overgreb igen afskaffet. Det skete efter opfordring fra Dansk Folkeparti.
    Hvad bliver det næste forslag fra Socialdemokraterne? Vil de røve tandguldet fra de døde?


    Hykleriet om luksusboligen
    Skov- og Naturstyrelsen og Kystinspektoratet har planer om at anlægge tre strandområder langs kysten nord for Taarbæk nord for København. Samme areal er siden 1939 blevet omdannet fra beboelse til rekreativt grønt område i overensstemmelse med den såkaldte Stauning-plan. Almindelige mennesker skal have mulighed for at nyde det dejlige område.
    Der er bare et lille problem. De fine Taarbæk-borgere vil ikke have arbejderklassen rendende på stranden. Det reducerer priserne på deres millionvillaer. Og hvem bor på Trepilevej få hundrede meter fra den planlagte strand? Det gør arbejderklassens ypperste frontkæmper - Mogens-momsfri. Sammen med sin nye kone ejer han en stor herskabslejlighed til 6-7 millioner kr. Han er nu blevet talsmand for en borgergruppe, der vil forhindre strandplanerne. Det har foreløbigt ført til, at den Konservative kommunalbestyrelse har vendt sig mod planerne. Momsemanden nægtede at udtale sig til TV om sagen. Han kan godt selv se hykleriet.
    Den 17. juni 2006 beskrev Ekstra Bladet, at han i al hemmelighed havde besøg af miljøministeren (K). De blev set på omtalte strandområde. Han pegede og gestikulerede. Miljøministeren lyttede og observerede.

    I mange år boede Mogens-momsfri i en lejlighed i Odensegade på Østerbro i København. På de lune sommeraftener kunne han hyggesludre og drikke en bajer med de andre beboere i gården. En ganske almindelig mand. Nu er man blevet fin.

    Mogens-momsfri er blevet velhavende på at kæmpe for arbejderklassen. Men han vil ikke have arbejderne rendende på stranden tæt ved sin luksusbolig. Han vil have det hele for sig selv. Han har sammenblandet sin rolle som privatperson med sin rolle som politiker ved at invitere miljøministeren på besøg. Det er naturligvis magtmisbrug. I denne sag optrådte han som en høj bavian med en stor bar røv på toppen af en totempæl.
    I øvrigt blev han 1. næstformand i Folketingets Præsidium efter afdøde dagpenge-Svend (A). Dermed fik han gratis stillet en fuldt møbleret lejlighed på 73. kvm. på Christiansborg til rådighed. Men den brugte han stort set ikke.


    Den farlige mand
    I en aviskronik i Politiken den 15. juli 2007 udtalte Mogens-momsfri om statsminister Fjogh (V):

    »En meget slagkraftig, vidende og kompetent politiker. En mester i det taktiske spil på Christiansborg. Men han er farlig, fordi han er villig til at påtage sig snart sagt enhver forklædning for at bevare magten.....!«

    Ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Fjogh passer bare på Danmark. Hvis sosserne fik magten, så ville de køre landet i sænk på et par år.


    Momsmandens skatteyderbetalte bryllup
    Den 25. juli 2005 blev Mogens-momsfri gift i bygden Qassiarsuk i sydgrønland. Præsten og daværende formand for Landstinget inviterede efterfølgende de 50 indbyggere og de nygifte til reception. Det kostede 4.500 kr. Dagen efter inviterede han parret på en privat middag. Den kostede 3.500 kr. Begge regninger havnede hos de grøndlandske skatteydere.
    Efter afsløringen blev han bedt om at kommentere sagen. Men det var ikke hans bord. Det måtte grønlænderne selv ligge og rode med. Han var jo bare blevet inviteret (kilde: Berlingske Tidende).
    Een gang pamper - altid pamper.



    IC4-skandalen
    I den sidste halvdel af 1990´erne gik det op for politikerne og DSB, at IC3-togene og det danske jernbanenet var ved at være forældet og slidt. »Det er DSB´s opfattelse, at elektrificeringen bør påbegyndes snarest med fuldførelse omkring midten af 1990´erne.....« - stod der i en DSB-rapport allerede fra 1978. DSB gik derfor i gang med at planlægge en landsdækkende elektrificering af driften. Nye gennemtestede eldrevne tog kørte stabilt i resten af Europa. Næsten overalt var man gået væk fra de gamle forurenende dieseldrevne tog. Og erhvervslivet i denne branche havde allerede omstillet produktionen til elektriske tog. Politikerne kunne bare vælge fra hylderne.
    Men i Danmark havde vi et alvorligt problem. Nemlig Mogens-momsfri og tågehornet Sonja Mikkelsen (A) (trafikministeren). På et tidspunkt viste det sig, at elektrificeringen ville blive dyrere end beregnet. Og så standsede de to klaphatte hele projektet. I trafikforliget fra 1999 besluttede de sig for at købe gammeldags dieseldrevne tog. Ordren på de mange tog blev sat i EU-udbud. Og der var naturligvis ikke mange bydere på den forældede teknologi. Derfor måtte man acceptere at give ordren på fem milliarder kr. til det italienske AnsaldoBreda. »Det største løft i mands minde.....« - udtalte Sonja Mikkelsen om planen »Gode tog til alle«. Det endte galt. Helt galt. Læs: IC4-skandalen
    I 2013 fandt man ud af, at dieseldrevne lokomotiver udsender em massiv partikelforurening. Partiklerne kan forårsage en lang række alvorlige sygdommen og dermed medføre for tidlig død. De to socialdemokratiske klaphatte har liv på samvittigheden. Læs: DSB-partikelforurening

    I marts 2013 besluttede S-R-SF-regeringen sig for at starte elektrificeringen af det danske jernbanenet med midler fra beskatningen af Nordsøolien. »En historisk forbedring.....« - udtalte transportministeren (A) euforisk (landposten). Man mente at have fundet 27,5 milliarder kr. ved at justere lidt på beskatningsreglerne for olieudvindingsfirmaerne. Det turde man godt, da Mærsk Mc´Kinney-Møller var afgået ved døden året forinden. Men det var mange år for sent. Eksempelvis 25 og 30 år bagud i forhold til hhv. Sverige og Tyskland. I 2013 var knap 29 pct. af den danske togdrift baseret på el (ca. 640 km.). I Sverige var tallet 70 pct. og i Schweitz 100 pct.



    Luksusboligen Forbudt område for arbejderklassen!



    Dagpenge-Svend



    Dagpengeskandalen
    Læs lige engang. Under den socialdemokratiske regering i perioden 1977-1982 blev pengene til arbejdsløshedsunderstøttelse indsat i ARBEJDERNES LANDSBANK. Lange-Svend (A) var arbejdsminister med det overordnede politiske ansvar for pengene. Det viste sig, at han indsatte pengene hos vennerne i banken til for lav en rente. På den måde scorede banken 350 millioner skatteyderbetalte kroner. Til gengæld støttede pamperbanken sossernes valgkampe. Hokus pokus. Skatteyderne finanserede både banken og Socialdemokratiet.
    En halvhjertet kommissionsdomstol blev oprettet for at udrede det oplagte plattenslageri. Men intet skete. Erik Ninn Hansen fra Det Konservative Folkeparti modsatte sig som justitsminister en konsekvent undersøgelse. Det kunne nemlig være endt med erstatningsansvar og straf til vennerne. Lange-Svend (2,04 meter), alias dagpenge-Svend, slap for videre tiltale. En politiker kan ustraffet frarøve befolkningen et stort millionbeløb. Kan vi andre også ustraffet snyde skattevæsenet for 350 millioner kroner?


    Den afdankede skuespiller
    Den 1. maj 1983 holdt dagpenge-Svend tale i Fælledparken på arbejdernes internationale kampdag. I den anledning skældte han ud på Amerika med tilsvining af den republikanske præsident Ronald Reagan. Han blev kaldt en »afdanket krigsgal B-filmskuespiller«.
    Lange-Svend kunne ikke styre sit temperament. Alligevel blev han udnævnt til formand for Socialdemokratiet i 1986.


    dagpenge-Svend

    Dagpenge-Svend



    Løgnen om Stoltenberg
    En afsluttende partilederdebat i 1988 blev dagpenge-Svends skæbne. På landsdækkende TV påstod han at have været i telefonisk kontakt med den norske udenrigsminister Thorvald Stoltenberg. Denne skulle have udtalt: »Kan du ikke lukke kjeften på ham Uffe Ellemann......?« Dertil skulle dagpenge-Svend have svaret: »Nej, det kan jeg simpelthen ikke klare......«
    Efterfølgende blev Stoltenberg kontaktet af danske journalister. Og han benægtede ethvert kendskab til telefonsamtalen og udtalelsen. Samtalen havde tilsyneladende aldrig fundet sted. Efter denne episode gik det for alvor op for sosserne, at den var helt gal med fænomenet dagpenge-Svend. Noget måtte gøres. Læs om »Kongemordet« nedenfor.


    Efterlønnen
    Som arbejdsminister i 1979 stod dagpenge-Svend for indførelsen af den såkaldte efterløn i aldersperioden 60-67 år. Arbejdsløsheden blandt især unge var tårnhøj. Hvad skulle man gøre? Man valgte at betale folk penge for ikke at arbejde. På denne måde kunne nogle flere komme i arbejde. En helt igennem vanvittig tankegang.
    Efterlønnen var i starten på størrelse med arbejdsløshedsunderstøttelsen. Man regnede med, at maksimalt 20.000 personer ville benytte sig af tilbuddet. Men herefter eksploderede antallet af efterlønsmodtagere. Hvorfor gå på arbejde, når man kunne hygge sig på golfbanen eller ligge på sofaen og tjene pengene? Desuden betingede ordningen, at man er medlem af en fagforening. Dermed fik pamperne i forbundene en mulighed for at fastholde og forøge medlemstallet. Sosserne havde nu placeret en bombe under den danske velfærdsmodel. Efterhånden erkendte de laaaaangsomt, at de havde kvajet sig. Udgifterne eksploderede uden et tilsvarende fald i arbejdsløsheden. Derfor ville uld-i-mund afskaffe efterlønnen i 1998 - efter først at have lovet at bevare ordningen!!! Læs: Løgnen om efterlønnen

    I 2010 var 137.000 danskere på efterløn svarende til en samfundsudgift på ca. 26 milliarder kr. om året. Fakta om efterløn pr. 2010:

  • Efterlønnen er på størrelse med dagpengesatsen for arbejdsløse svarende til 90 pct. af lønindtægten. Dog maksimalt 16.300 kr. pr. mnd. hvis man forud har haft en indtægt over 18.100 kr. pr. mnd.
  • Efterlønnen ved 60-årsalderen udgør maksimalt ca. 15.101 kr. pr. mnd. svarende til maksimalt 181.220 kr. pr. år i fem år. Evt. pensionsopsparing modregnes i beløbet.
  • Ved 62-årsalderen får man højeste sats på ca. 16.596 kr. pr. mnd. svarende til ca. 199.160 kr. pr. år i tre år, hvis man i de forudgående to år har arbejdet mindst 3.120 timer.
  • Lønnet arbejde under efterløn modregnes i beløbet.
  • Efterløn er betinget af medlemsskab af en arbejdsløshedskasse/fagforening og indbetaling af et årligt bidrag på 298 - 447 kr. pr. mnd. fra 30-årsalderen. Desuden kræves medlemsskab under udbetaling af pengene.

    Efterlønnen blev indført for at reducere ungdomsarbejdsløshed. Ordningen har absolut intet med nedslidthed at gøre. Dette bruges ellers som argument for at bevare ordningen. I starten af 2011 meddelte statsminister bilags-Lars (V), at VK-regeringen nu var parat til at afskaffe efterlønnen.
    I den anledning lavede FOA en analyse (Fastholdelse og tilbagetrækning blandt FOA´s medlemmer) af ordningen blandt sine medlemmer. Ud af 353 adspurgte efterlønsmodtagere havde 50 pct. valgt efterløn for at »få mere tid til familie og venner«. 46 pct. mente, at arbejdet var blevet for anstrengende. Og 37 pct. havde valgt ordningen for at få mere fritid til hobbies.
    I december 2011 vedtog S-R-SF-regeringen med Gucci-Helle i spidsen en forringelse af efterlønsordningen samt folkepensionen. Nu kunne man få sin efterlønsopsparing udbetalt. Ved fristens udløb i oktober 2012 frameldte 45 pct. svarende til 491.000 personer sig ordningen. I alt 22,4 milliarder kr. blev udbetalt til ophævede ordninger.


    Kongemordet i Vejle i 1992
    Efterhånden måtte sosserne erkende, at dagpenge-Svend ikke egnede sig som leder af Socialdemokratiet. Han kunne simpelt hen ikke styre sit maniske temperament. Og Marianne Jelved, Lone Dybkjær og Niels Helveg Petersen fra Det Radikale Venstre ville ikke acceptere ham som statsministerkandidat.
    På den Socialdemokratiske partikongres i Vejle den 11. april 1992 måtte han efter et kampvalg afgive formandsposten til »Uld-i-mund« (stemmefordeling: 187 mod 359). Begivenheden fik efterfølgende betegnelsen »Kongemordet« og »92-kuppet«. Herefter opstod to stridende fløje i partiet. Auken-fløjen og Nyrup-fløjen. De to fløje har siden hadet og bekriget hinanden. Læs: Fløjkrigene og kaffeklubberne


    Muhammed-krisen
    Den 30. september 2005 offentliggjorde Jyllands-Posten 12 tegninger af profeten Muhammed. Det må man ikke ifølge Koranen. I de efterfølgende måneder gik flere arabiske lande grassat. Januar 2006 iværksatte man boykot af danske varer og truede Danmark med terror. Muslimske organisationer forlangte en undskyldning af den danske regering. Dette nægtede VK-regeringen naturligvis. Politikerne kan ikke bestemme, hvad der skal skrives i danske aviser. I Danmark har vi presse- og ytringsfrihed.
    Så mistede dagpenge-Svend besindelsen. Under en debat i Folketinget den 1. februar 2006 råbte og skreg han rød i hovedet til statsministeren (V): »Så tag dog et ansvar.....« I en hel time måtte vi høre på hans hæslige angreb og tilsvining af Grundloven og ytringsfriheden.
    Forståeligt at sosserne ønskede at skille sig af med denne tikkende bombe.


    Det døende parti
    Den 5. marts 2006 bragte Jyllands-Posten en kronik af dagpenge-Svend. Han udtalte til avisen:

    »I dansk politik er der et tema, der aldrig dør: Socialdemokratiets krise. Det går simpelt hen aldrig godt for partiet. De vælger den gale ledelse. De bekæmper hinanden. De har ikke nogen politik. Deres ideer er tiden for længst løbet fra. De mister vælgere. De er døende.«

    Svineskarpe betragtninger. Man må give dagpenge-Svend fuldstændig ret.


    Dagpenge-Svend som folketingsformand
    Folketingets formandsskab er officielt Folketingets højeste post. Uofficielt er det et totalt overflødigt højtlønnet job. En gang imellem fik dagpenge-Svend lov til at fungere som afløser. Han var vild med at sidde i formandsstolen og lave ingen ting. Den står i midten og er højere end talerstolen. Med et veltilpas glad udtryk i ansigtet lyttede han til de socialistiske politikeres indlæg. Når oppositionspolitikerne ytrede sig, så sad dagpenge-Svend og rullede med øjnene og skar grimasser. Hans SF-søster, som senere blev EU-parlamentsmedlem, fik engang en skideballe af Folketinget for at rulle med øjne og se dum ud, da hun var afløser i samme funktion. Socialdemokrater kan simpelt hen ikke være folketingsformænd. Læs i øvrigt: Geden som folketingsformand
    Det mærkelige socialistiske søskendepar behøver ikke skære grimasser for at gøre sig interessante. De er til grin under alle omstændigheder.


    Lange-Svends endeligt
    Tirsdag den 4. august 2009 døde dagpenge-Svend 66 år gammel på Bispebjerg Hospital efter længere tids sygdom. Folketingskollegaerne stod straks i kø i medierne for at lovprise dette socialdemokratiske »fyrtårn«. Sandheden er, at han var en politisk utilregnelig arrogant vendekåbe.


    Svend genopstod på valgplakater
    I valgkampen op til kommunalvalget den 17. november 2009 kom afdøde Svend op at hænge i lygtepælene i Århus. De yngste kandidater havde fået besked på at bruge de gamle valgplakater. De havde så klistret deres egne plakater over Svends gamle foto. Men de blev vasket væk af regnen (kilde: Århus Stiftstidende).
    Hvil i fred.




    Overborgmester, 1989-2004



    Overborgmester går i vanære
    Den Socialdemokratiske Københavnske overborgmester gennem 15 år måtte i 2004 gå fra jobbet. I 2001 blev han opfordret til at holde åbningstalen ved ejendomsmæglernes landsmøde. I første omgang afslog han. Da han fik at vide, at der skulle gives en hæderspris, sagde han »ja tak«. Overborgmesteren åbnede mødet og lovede, at hædersprisen på 50.000 kr. ville blive givet videre til de hjemløse.

    I 2004 blev sandheden afsløret. De hjemløse havde aldrig fået pengene. Overborgmesteren brugte de 50.000 kr. på en familierejse til Australien. Da journalister søgte om aktindsigt i sagen, forsvandt de relevante papirer på mystisk vis fra Rådhuset. Og overborgmesteren forsøgte ynkeligt at lyve sig ud af sagen. Han måtte dog endelig gå til bekendelse og aflevere pengene til de hjemløse.

    Borgmesteren gik fra jobbet i vanære i 2004 med et eftervederlag på en hel årsløn. Borgmesterlønnen samt 29 bestyrelsesposter gav ham en løndindkomst på ca. 1,3 million kr. om året. Det var altså ikke nok til »Kongen over alle bengnavere«. Hans venner forærede ham efterfølgende et højtlønnet skatteyderbetalt job som administrerende direktør i Ørestadsselskabet. Det er ikke løgn.
    Han tiltrådte det nye job den 15. november 2004. I 2007 havde han opnået så mange lønforhøjelser, at årslønnen var ca. 1,9 million kr. Et enormt beløb for at være chef for 60 mennesker. Til sammenligning gav overborgmesterjobbet 1,3 mio. kr. i årsløn for at have 60.000 mennesker under sig. Er det mon tilbagebetaling for tidligere politiske »vennetjenester«?

    Ovennævnte skandale er en typisk sosserhistorie. Et skoleeksempel på Socialdemokraternes iver efter at rage til sig. Sosserne mener, at de har ret til at misbruge deres politiske hverv. Når nogen opdager svineriet, så bliver pamperne bare »puttet ind« et andet sted.




    Mare-ritt (alias hoteldronningen) (website)



    Pamper over alle pampere
    Dette sære fænomen er født og opvokset i jævne kår i København. Slutresultatet blev en ren opvisning i pamperi, magtarrogance, bjærgsomhed og svineri med offentlige midler.
    De fleste politikere føler flovhed efter afsløring i fråds med skatteydernes penge. En eller anden grad af dårlig samvittighed. Men ikke denne superpamper. Hendes trang til at rage til sig og frådse med skatteydernes penge er en livsnødvendighed. Partiets egne folk fortæller fortæller bizarre historier. Der er skrevet utallige avisartikler om fænomenet. Men denne pamper er totalt kold og ligeglad. Hun fortsætter arrogant og nærmest stolt med at underholde hvem som helst om sin sære adfærd. Praler gerne med det i medierne. Mærkværdigvis stemte vælgerne på en politiker med en udsøgt evne til at misbruge deres penge. Sådanne mennesker må være masochister med hang til at blive sjoflet og udnyttet.
    På et tidspunkt havde Anker Jørgensen (A) en samtale med den islandske præsident Vigdis Finnbogadottir i det Kgl. Teater i København. Han spurgte formentlig i sjov, om han skulle gøre mare-Ritt til sin efterfølger (statsminister). »Neeeej, hun er alt for fin til at bo i Danmark..... send hende ud som ambassadør, men for guds skyld ikke til Island.....« - svarede den forstandige præsident forskrækket.
    Fra 2001 hævede mare-Ritt livslang årlig ministerpension på 275.835 kr. (2014) svarende til 23.000 kr. om måneden. Dertil kommer folketings- og folkepension samt EU-pension. En veritabel formue. De hårdtarbejdende skatteydere betaler. Læs om kvajesagerne nedenfor.



    Hotel Ritz
    I december 1978 skulle en journalist (Karen Thisted) på Ekstra Bladet til at holde fyraften. Husets vagt kom hen til hende. Han kunne meddele, at en velklædt herre anonymt havde afleveret en kuvert i receptionen. Derfor måtte hun hellere vente med at gå. Kuverten indeholdt en række bilag, som dokumenterede forskellige udgifter afholdt af den socialdemokratiske undervisningsminister under hendes pågående ophold i Paris. Journalisten skrev herefter den første artikel om sagen den 12. december 1978.
    Undervisningsministeren var rejst til Paris for at hjælpe med at få en dansk kvinde valgt ind i repræsentantskabet for UNESCO under FN. Den danske ambassade havde i den anledning booket et hotelværelse til hende på Concorde La Fayette. Her plejede FN-medarbejderne at bo under ophold i byen. Men det var ikke fint nok til ministeren. Hun lejede sig ind i en suite på det fineste og dyreste Hotel Ritz til 3.768 kr. pr. døgn. På 13 dage oparbejdede hun derefter en hotelregning på ca. 50.000 kr. (ca. 160.000 kr. i 2014-værdi). Under et weekendophold i Normandiet undlod hun at afmelde suiten på hotellet. Desuden lejede hun en bil med privatchauffør til 17.250 kr. (ca. 50.000 kr. i 2014-værdi). En aften inviterede hun 30 mennesker (kvinder) på middag med en udgift på ca. 75.000 kr. (ca. 225.000 kr. i 2014-værdi). Den samlede regning for de 13 dages ophold løb op i 200.000 kr. (ca. 600.000 kr. i 2014-værdi). Nogen var blevet forarget over det store forbrug. Herefter blev bilagene afleveret hos Ekstra Bladet. Formentlig af en person fra Undervisningsministeriet.
    Statsminister Anker Jørgensen (S) blev rasende. SV-regeringen var inde i en sparerunde med opfordringer til befolkningen om at holde igen med forbruget. Og så førte undervisningsministeren sig frem som en dronning i Paris. Hvad helvede bildte hun sig ind? Den besked nåede hende i byernes by. Men det påvirkede hende ikke det mindste. »Jeg er uforstående over for problemet...... det er proportionsforvrængning......« - udtalte hun arrogant straks ved hjemkomsten til København. Herefter holdt hun møde med Anker. Han bad hende om at tilbagebetale 20.000 kr. til statskassen inden kl. 24:00 den 22. december 1978. Det nægtede damen med et argument om, at der ingen regler var på området. Dagen efter den 23. december blev hun fyret som undervisningsminister. På TV så vi hende stå med korslagte arme og tårer i øjnene. Der er ingen tvivl om, at »hoteldronningen« følte sig som et offer. Hun følte sig uretfærdigt behandlet. Dybt, dybt bizart.



    Miljøkommissæren
    Mare-Ritt blev i starten af 1970´erne valgt ind i Folketinget på baggrund af sin modstand mod EU. Men det ændrede sig pludseligt, da hun fik smag for penge og luksus, og opdagede de enorme privatøkonomiske muligheder i det »fantastiske« europæiske projekt. Pludselig var hun ivrig EU-tilbeder.
    I 1994 blev hun udnævnt til EU-miljøkommissær. I perioden 1995-1999 bestred hun det vellønnede job til en lavt beskattet grundløn på ca. 1,4 million kr. årligt. Men efter udnævnelsen opstod der naturligvis problemer. Hun ville ikke fraskrive sig ministerpensionen på ca. 190.770 kr. årligt for sin tid som undervisningsminister (1973, 1975-78) og socialminister (1979-81). Det var ellers en fast regel blandt danske kommissærer. Den daværende finansminister - geden - måtte tale med store bogstaver for at bringe damen på bedre tanker. Det endte med, at hun »frivilligt« fraskrev sig ministerpensionen.
    Den 1. oktober 1999 stoppede hun som kommissær. På samme tidspunkt blev hele EU-kommissionen afsat pga. svindel (læs under: Europæiske Union). Samme dag forlangte hun udbetalingen af ministerpensionen genoptaget.
    I øvrigt fik hun stor ballade i EU for at udtale, at »EU-parlamentet ikke er et rigtigt parlament«.



    Miljøkommissærens dagbog
    Hoteldronningen kunne ikke få penge nok. I sin iver efter at score nogle lette ekstra penge som EU-kommissær, skrev hun »Kommissærens Dagbog«. En beskrivelse af dagligdagen i det europæiske magtcenter. Dagbogen indeholder oplysninger af privat karaktér om politiske EU-kolleger. De andre EU-politikere følte sig udhængt og misbrugt. Dagbogen blev herefter trukket tilbage fra udgivelse. Men i oktober 1995 blev den udgivet af Politikem som et tillæg mod hoteldronningens vilje. Det kostede chefredaktøren 20 dages betinget fængsel samt en godtgørelse til hoteldronningen på ca. 1 million kr. Det var seks millioner kr. mindre, end hun havde forlangt. Hun tjente altså alligevel en mindre formue på det ligegyldige skrift.
    Man kan undre sig over, at en fortravlet EU-kommissær har tid til at skrive ligegyldige bøger. Er sandheden i virkeligheden den, at disse højtlønnede fedtspillere ingenting laver?



    Luksuslejligheden
    Mare-Ritt skaffede sig i 1991 en billig 8-værelses kæmpelejlighed på 210 kvadratmeter på Vesterbro i København. Forinden var lokalerne blevet sammenlagt af to mindre lejligheder. Huslejen var på 5.000 kr. om måneden. Hun havde samtidig fast bopæl og folkeregisteradresse i Odense på Fyn. Derfor hævede hun et stort skattefrit omkostningstillæg. Da arrangementet blev afsløret i medierne, bad partitoppen med dagpenge-Svend i spidsen hende om at flytte folkeregisteradressen til København. Det nægtede damen. Så mistede hun jo sit tillæg!!! Hun ville have to store boliger og et skattefrit tillæg på 55.000 kr. om måneden. Som konsekvens fyrede Svend Auken hende som gruppeformand. Det tilgav hun ham aldrig.
    Grådigheden kender ingen grænser. I pose og sæk ville dronningen have. Efterhånden gik det op for sosserne, at man måtte gøre noget ved dette fænomen. Det blev et vellønnet job som parlamentsmedlem i EU i 1994. Da fremlejede hun lejligheden på Vesterbrogade til pamperveninden »Afrikas Dronning« (A). I dag ejes ejendommen af en boligspekulant.


    mare-Ritt´s luksuslejlighed



    Muslimerne
    Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre stod for at importere det største antal muslimer i danmarkshistorien i 1990´erne. I Jyllands-Posten den 27. oktober 1991 udtalte mare-Ritt: »Men faktum er jo, at indvandrere og flygtninge beriger den danske kultur«.
    Noget tyder på, at der er en vis uenighed om dette emne i den socialdemokratiske familie. I 1991 skrev hoteldronningens mand i bogen Bastardkultur: »Det er klokkeklart vrøvl med den megen snak om, at vi danskere kan lære en masse af indvandrerne og flygtningene. Det er begrænset, hvad mennesker fra patriakalske, gudfrygtige bondesamfund kan berige borgere i et højindustrialiseret, demokratisk samfund med - i mange henseender er vores kultur jo simpelt hen den bedste«. Læs i øvrigt: Islam



    Færgesagen
    På et tidspunkt skulle mare-Ritt fra København og hjem til Fyn til sin faste bopæl. Da hun forsinket ankom til færgelejet, var storebæltsfærgen lige sejlet ud af havnen. Hvad gør en rigtig dronning i en sådan situation? Hun får selvfølgelig færgen til at vende om og lægge til kaj igen. Sådan blev det. Den socialdemokratiske dronning fik færgen standset og returneret, så hun standsmæssigt kunne køre ombord og komme hjem.



    Rødvinssagen
    I 1995 afholdt hoteldronningen et foredrag på Oure Idrætshøjskole på Fyn. For ulejligheden havde hun krævet 19 flasker rødvin til en værdi af ca. 3.000 kr. Da dette blev kendt i medierne, sendte hun flaskerne retur. Den sved.



    Kaos i fødevarekontrollen
    Mare-ritt var fødevareminister i SR-regeringen i perioden februar 2000 - november 2001. Og aldrig har der været så meget kaos i fødevarekontrollen. Ministeren levede ikke op til sit ministeransvar. I år 2000 fik 9.800 virksomheder ikke besøg af kontrollen svarende til en andel på 23 pct. Det er rekord for svigtende kontrol. Til sammenligning svigtede kontrollen for 2.100 virksomheder i 2005 under den Konservative forbrugerminister (Kødvaskeren). SR-regeringen slap kun for en fødevareskandale, fordi medierne ikke var opmærksomme på problemet.



    Overborgmesteren
    Med 60.329 personlige stemmer vandt mare-Ritt overborgmesterposten i København ved kommunalvalget den 15. november 2005. Valgkampen kostede ca. 1.5 million kr. Den tidligere overborgmester måtte forlade jobbet, fordi han forsøgte at rapse penge fra de hjemløse.
    Overborgmesterjobbet giver 675.864 kr. om året. Dertil kommer et årligt tillæg på 172.212 kr. Den samlede årsløn bliver således 848.076 kr.
    Efter valget faldt stemningen på rådhuset til et nulpunkt over de følgende måneder. Mare-Ritt var mistænksom og vranten. Hun favoriserede nogle embedsmænd og politiske kolleger frem for andre. »Uvennerne« blev holdt uden for væsentlige oplysninger og beslutningsprocesser. »Vennerne« blev inviteret til hemmelige kaffemøder, hvor de fik underhåndsviden, som brugtes mod modstanderne. Embedsmændene blev konfronteret med spørgsmål på endnu ikke afsluttede sager. Desuden tog overborgmesteren æren for arbejde og forslag, som ikke var hendes egne. Efter den såkaldte NCC-sag faldt stemningen til frysepunket.



    5000 boliger til 5000 kroner
    Under valgkampen i efteråret 2005 til overborgmesterjobbet lovede mare-Ritt 5.000 nye lejeboliger i København til en månedlig husleje på 5.000 kr. Boligerne skulle bygges i løbet af fem år. De mange billige boliger var Socialdemokraternes vigtigste valgløfte og den direkte årsag til »dronningens« valgsejr.

    Priserne på ejerboliger i hovedstadsområdet er nu så høje, at man skal have en årsindtægt på over 900.000 kr. for at finansere boligen som førstegangskøber. Det tvinger mange erhvervsgrupper ud af byen. Nu ville borgmesteren bygge billige boliger til almindelige mennesker med almindelige indtægter. Den politiske opposition og fagfolk med forstand på boligbyggeri rystede på hovedet. Man kan ikke bygge så billige boliger i et land uden fri konkurrence mellem erhvervene. Det er ganske enkelt umuligt. Måske i Sverige. Men aldrig i Danmark. Men overborgmesteren vidste bedre. Med sin sædvanlige nedladende selvsikkerhed gentog hun valgløftet igen og igen:

    5.000 boliger til 5.ooo kroner


    Mare-Ritt påbegyndte projektet på sin sædvanlige sære facon. Advokatfirmaet Paul Schmidt blev kontaktet. Dette kontor blev herefter betegnet som »Kammeradvokaten« med fuld myndighed i byggesagen over for Borgerrepræsentationen og offentligheden. I virkeligheden havde advokaten informeret overborgmesteren om, at firmaet ikke har nogen som helst myndighed. Det tilfalder Statsforvaltningen som den korrekte tilsynsmyndighed på området. Men borgmesteren var ligeglad. Ifølge Ekstra Bladet betalte hun det private firma ialt 880.000 kr. for juridisk bistand om retstilstanden på området.
    Sidst i 2006 måtte hun gå den korrekte vej til Statsforvaltningen. Og i januar 2007 afgjorde Statsforvaltningen Hovedstaden, at Københavns Kommune ikke må sælge byggegrunde under markedspris til bygherrer, der til gengæld forpligter sig til at bygge billigt. Det ville favorisere en bestemt målgruppe af lejere på skatteydernes bekostning.

    En af de ivrigste kritikere af boligprojektet var en politiker fra Venstres gruppe på rådhuset. Han antydede i 2006, at overborgmesteren og Økonomiforvaltningen havde gjort sig skyldige i magtmisbrug og andre ulovligheder i et forsøg på at presse sagen igennem. Det irriterede mare-Ritt så meget, at hun i august-september 2006 kontaktede advokatfirmaet DLA Nordic. De skulle vurdere grundlaget for en mulig injuriesag mod venstrepolitikeren. Men de frarådede hende at gå videre med sagen. Vurderingen kostede 35.000 kr. (kilde: Ekstra Bladet). I starten af 2007 fik hun så mulighed for hævn. Læs: NCC-sagen

    I juli 2007 løb hun fra sit valgløfte. Nu havde hun pludselig aldrig lovet 5.000 billige boliger på fem år. »Det kan godt lade sig gøre at bygge 5.000 billige boliger, men ikke på fem år. Når det er sagt, så har jeg aldrig lovet, at de billige boliger ville stå klar efter fem år.....« - udtalte hun til Berlingske Tidende.
    I februar 2009 afviste SF deres støtte til billige boliger på Kløvermarken i København. Her havde hun ellers kontaktet arkitekten Bjarke Ingels for et byggeprojekt på det ret store græsareal brugt af områdets unge til idræt. Men lokale beboere, diverse arkitekter og lokalpolitikere stak en kæp i hjulet med argumenter om ødelæggelse af det grønne åndehul for befolkningen. Herefter faldt sagen helt til jorden. I 2016 var der blevet bygget 12 små rækkehuse under projektet. Og huslejen var blevet så høj, at beboerne opstartede planer om at danne en ejerforening for at nedbringe udgifterne.
    Projektet blev mare-Ritts hidtil største løftebrud og mest avancerede kvajenummer. Ha ha ha ha ha ha! Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Hvad sagde vi? Nu blev hendes politiske inkompetance bøjet i neon for selv den mest tungnemme vælger og rygklapper. Det står lysende klart for selv den svagest begavede socialdemokrat. De fem tusinde billige boliger blev aldrig bygget. I Danmark må INTET være billigt. Det ville sende de forkerte signaler og skabe præcedens. En uhyggelig tanke!!



    Fuldtidsløn til politikerne
    I december 2005 kom første kvajenummer efter valgsejren. Mare-Ritt foreslog, at kommunalpolitikerne på Københavns Rådhus skal aflønnes med fuldtidsløn. De skal altså kunne leve af at hygge sig på rådhuset og pjække fra over 50 pct. af udvalgsmøderne.
    Vi henviser i øvrigt til kommunalpolitikernes vanvittige forbrugsfest. På websitet www.kk.dk kan man følge med i kommunalpolitikernes forbrug (»Åbenhed på Rådhuset«).



    Fratrædelsesgodtgørelse i samme job
    Nogle ting er så skingrende skøre, at man har svært ved at følge med. Et lille eksempel fra koldbøttefabrikken Københavns Kommune.
    I marts 2006 ansatte daværende overborgmester mare-Ritt (S) en kommunaldirektør i en såkaldt åremålsansættelse. Herved ansætter man typisk en overordnet leder i en række år til en høj løn med mulighed for bonus og fratrædelsesgodtgørelse. Opsigelsesperioden er et år. I 2012 ophørte direktørens 6-årige ansættelse. Han fik en fratrædelsesgodtgørelse på 900.000 kr. Og fortsatte i samme job til 2.150.000 kr. årligt. I 2012 var hans løn altså 3.050.000 kr. Den daværende overborgmester bingo-Frank (S) ville ikke kommentere sagen.
    I 2001 ansatte kommunen en jurist som chefkonsulent i en åremålsansættelse. I 2005 blev ansættelsen forlænget med endnu fire år. Den 31. december 2009 udløb stillingen, hvorved hun fik en fratrædelsesgodtgørelse på 883.814 kr. Umiddelbart efterfølgende fortsatte hun i samme job i samme forvaltning.
    Da politikerne opdagede vanviddet, besluttede de at afskaffe åremålsansættelserne og i stedet ansætte chefer på kontrakt. Det vil spare skatteyderne for en formue i fremtiden. Læs mere om vanviddet: Fratrædelsesgodtgørelse i samme job



    Måttesagen
    Så startede vanviddet. I marts 2006 iværksatte den nye københavnske overborgmester en skatteyderbetalt »åbenhedskampagne«. Kommunen skulle i dialog med borgerne. Hoteldronningen indkøbte postkort og gulvmåtter for ialt 430.000 kr. Uden at drøfte indkøbet med andre politikere indkøbte hun 1.680 måtter, hvorpå der står »velkommen«. Måtterne kostede 350.285 kr. De blev først lagt ud på rådhuspladsen og herefter fordelt på biblioteker og børnehaver. Det er ikke løgn. Tilsynsrådet måtte ind og vurdere sagen.
    Mare-Ritt kan bare ikke lade være. Hun har intet lært af sine egne fejl og negative erfaringer. Hun er så overbevist om sin egen fuldkommenhed, at hun helt autonomt kører løs i sit sære forskruede univers. Naturligvis. Skatteyderne betaler.



    Privatfly
    I marts 2006 skulle 53 politikere og embedsmænd fra Københavns Kommune til møde i Kommunernes Landsforening i Aalborg. Man lejede derfor et privatfly til 150.000 kr. Flere af de deltagende politikere fra DF, V og R syntes, at det var for dyrt. Men den socialdemokratiske overborgmester - mare-Ritt - stod fast (kilde: TV2/Lorry). Den dyreste transportform skulle anvendes.
    53 returbilletter København-Aalborg med SAS koster under 35.000 kr. Man kunne altså have sparet 115.000 kr. Men skatteydernes penge skulle misbruges. Hoteldronningen keder sig, hvis der ikke er gang i misbrug af offentlige midler.



    Æbleplantagen
    Hoteldronningen ejer en økologisk æbleplantage i Kirke Eskilstrup på midtsjælland. Der produceres så mange æbler, at de leveres og sælges til detailhandlen. I juli-august 2006 opdagede naboerne, at dronningen planlagde byggeri af et køleanlæg til æblerne. Bygningen skulle placeres lige op til naboskellet ved naboens hus og længst væk fra dronningens eget stuehus. Et brugt kølerum blev købt. Et græsareal blev ryddet, og 45 kvm. fliser blev anlagt.
    Teknik- og Miljøforvaltningen i Tølløse blev adviseret om byggeplanerne. Og de meddelte ægteparret, at der skal søges byggetilladelse ifølge planloven. Herefter blev byggeriet droppet. Ægtemanden forsvarede sig med, at de ikke vidste, at der skal søges om tilladelse til byggeri under 10 kvm.
    Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Mare-Ritt ville altså placere et larmende køleaggregat lige ved siden af naboen. Det skulle foregå i al stilhed og uden byggetilladelse. Den dronning. Den dronning. Hun har beskæftiget sig med politik og bureaukrati i det meste af sit voksne liv. Og så undskylder hun sig med uvidenhed om planloven, når den får konsekvenser for hende selv. Hun kan bare ikke lade være. Vi glæder os til at beskrive hendes næste kvajenummer.



    Bro-sagen
    Den 17. januar 2005 blev den nye københavnske Opera indviet på Holmen ved Københavns Havn. Hele herligheden blev betalt med 2.4 milliarder kr. fra A. P. Møllers Fond. Fonden er skattefri. Skatteyderne betalte altså Operaen.

    Adgangen til den nye Opera er vanskelig. Man kan køre en seks km. lang omvej i bil til stedet via Amager - og risikere at få en parkeringsbøde. Alle P-vagterne står konstant på lur. Man kan også køre i bus via Christianshavn forbi »Fristaden«. Det er besværligt. Endelig kan man sejle over til stedet fra Kvæsthusområdet i nærheden af Amalienborg. Det er også besværligt. Der er altså alvorgeligt brug for en permanent trafikal adgang til skuespilhuset. Det er alle enige om. Den 31. maj 2001 underskrev Socialdemokraterne og andre politikere på Københavns Rådhus en aftale om, at der skal arbejdes på en højklasse trafikal forbindelse fra Kvæsthusbroen til Dokøen.

    I oktober måned 2006 tilbød pengefonden Realdania at forære Københavns Kommune 525 millioner kr. Pengene skulle bruges til en cykel- og gangbro fra Kvæsthusbroen til Operaen. På denne måde kunne man komme tørskoet fra Københavns Centrum og Metroen til Operaen. De trafikale problemer ville være løst. Desuden skulle nogle af pengene bruges til et underjordisk parkeringsanlæg til 500 biler og en lille park i Kvæsthusområdet. Tidligere havde Bikubenfonden fremsat et lignende tilbud. Så nu skulle man tro, at alle klappede i hænderne. Men nej.

    Overborgmesteren - hoteldronningen - og miljøborgmester tykke-Klaus (R) afviste i hemmelighed den store pengegave bag ryggen på hele Borgerrepræsentationen. Ingen blev spurgt. Ingen blev taget med på råd. Sagen og afslaget blev ikke diskuteret på demokratisk vis. Kultur- og fritidsborgmesteren (V) kaldte beslutningen »top tåbelig og på kanten af magtmisbrug«. Hoteldronningen begrundede afslaget med, at de københavnske politikere allerede har afslået at bygge en bro over havnen. »Folk med penge skal ikke bestemme trafikudviklingen i København« - udtalte hun i TV. Desuden påstod hun, at gavetilbuddet var en hemmelig underhåndsaftale fra fonden. Det afviste fondens administrerende direktør efterfølgende i DR-Nyhederne den 10. november 2006. Samme dag gik det op for Hoteldronningen, at hun havde lavet et gigantisk kvajenummer. Realdania blev inviteret til nye drøftelser på rådhuset.

    I januar 2008 konkluderede Statsforvaltningen, at mare-ritt og tykke-Klaus ikke havde overtrådt reglerne. Alligevel sad alle måbende tilbage. Dronningens tåbelige håndtering af sagen er en konsekvens af hendes kroniske trang til at kvaje sig. Hun kan ikke andet. Vi glæder os til at beskrive hendes næste fuck-up.



    Mare-Ritt leger psykiater
    I juni 2007 forlod endnu en politiker sin post i den socialdemokratiske gruppe i Københavns Borgerrepræsentation. Hun kunne ikke længere acceptere overborgmesterens diktatoriske og arrogante facon. Det gav hun udtryk for i en pressemeddelse. »Et enevældigt og centralistisk regimente .......« - kaldte den tidligere socialborgmester (1989-2001) overborgmesterens ledelsesstil på rådhuset.

    Efterfølgende tog Hoteldronningen til genmæle i en e-mail til medierne. Hun skrev:
    »De problemer, Winnie Larsen-Jensen har, er af personlig art, og kan ikke kommenteres offentligt«.

    Hvad mente overborgmesteren? Taler hun i virkeligheden om sine egne problemer?


    50-årsdagen
    Hoteldronningens grådighed kender ingen grænser. Ifølge Ekstra Bladet den 24. februar 2008 berettede flere socialdemokratiske folketingsmedlemmer om hendes 50-års fødselsdag. Når hun fik en gave, hun ikke brød sig om, så ringede hun til giveren og spurgte, om hun ikke kunne få pengene i stedet. Flere fagforeningsledere skulle have oplevet dette sære fænomen.



    Møbel-sagen
    Hoteldronningen overtog sin forgængers kontormøbler, da hun startede i jobbet som overborgmester på Københavns Rådhus i november 2005. Det var kostbare møbler. Børge Mogensen lædersofa. Kongemøbler og dyre hæve-sænkeborde. Men det var ikke fint nok til dronningen. Nu skulle der bruges skatteyderpenge.
    Gennem flere måneder med start i sommeren 2007, blev der brugt ca. 850.000 kr. på nye arkitekt- og specialdesignede møbler til borgmesterens gemakker. De gamle møbler blev bare kasseret.
    Kulturarvstyrelsen forbød, at man ændrede på tapeterne, panelerne og lysekronerne. Ellers var det nok også blevet skiftet ud. Ja. Hoteldronningen havde nok bygget et helt nyt rådhus til sig selv - hvis hun havde fået lov.



    Turen til New York
    I september 2007 truede mare-Ritt med at spare 40 millioner kr. på børneområdet i København. Det ville eksempelvis betyde en næsten total afskaffelse af børnenes udflugts- og koloniture.
    På samme tidspunkt planlagde sosserne på Københavns Rådhus en studietur til New York for 13 medlemmer af økonomiudvalget samt fire embedsmænd. Hoteldronningen var formand for udvalget. Turen var budgetteret til ca. 350.000 kr.
    Dronningen fortsætter i sin gode gamle stil. Intet - absolut intet - bliver sparet på egne fornøjelser. Selvfølgelig ikke. Skatteyderne betaler.



    Den røde skole
    Ved folketingsvalget den 13. november 2007 fik socialdemokraterne det dårligste valg i 100 år. Naturligvis. Gucci-Helle vil aldrig kunne bringe partiet frem til en valgsejr. Derfor oprettede mare-Ritt i januar 2008 »den røde skole«. En slags diskussionsklub for sosserne. Ved fire debatmøder skulle de slagne socialister diskutere partiets fremtidige strategi. »Geden« og »ølkasse-Mette« fra folketingsgruppen meldte sig straks ind i klubben for at spionere. Det første møde blev afholdt torsdag den 31. januar 2008. Ialt 300 sossere mødte op. De betalte hver 200 kr. for en billet.
    I maj 2008 udkom nogle forslag fra den røde skole. Boligejere skal betale en skat på 10-30 pct. af fortjenesten på boligsalg. Kørselsfradraget skal afskaffes. Der skal pålægges afgift på bilkørsel i byer.
    Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Hvad skal Socialdemokraterne med fjender, når de har hoteldronningen? Formålet med »den røde skole« er at styrte Gucci-Helle fra magten. Mare-ritt ville selv være formand og statsminister.



    Kønskvoter på vejnavne
    I 2009 var det 100 år siden, at danske kvinder for første gang stemte til kommunalvalg. I den anledning foreslog mare-Ritt i februar 2008, at »Vejnavnenævnet fremover bør søge at få en mere ligelig fordeling af veje, der er opkaldt efter kvinder og mænd«. Forslaget blev udelukkende sendt til borgerrepræsentationens kvindelige medlemmer.
    Ekstra Bladet interviewede overborgmesteren om sagen. Og det viste sig, at hun ikke havde undersøgt kønsfordelingen af eksisterende vejnavne. »...... jeg har ikke undersøgt, hvor ulige den er. Men det kunne jeg forestille mig, at den er. Det plejer jo at være tilfældet.....« - udtalte hun til avisen.
    Ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Hvad bliver det næste skøre forslag. Kønskvoter på skibsnavne?



    Luksus-flybilletterne
    I maj 2007 deltog mare-Ritt i en klimakonference i New York. Flyveturem tilbragte hun på økonomiklasse. Det er de billigste billetter. Men det var ikke godt nok til dronningen. Maden var ikke god nok. Og der var ikke plads til benene. Efter hjemkomsten fik Borgerrepræsentationen derfor lov til at købe luksus-flybilletter. Forslaget blev vedtaget i Økonomiudvalget den 25. september 2007. Fremover rejses der på »økonomiklasse-plus« ved oversøiske rejser. Kun socialborgmesteren fra Enhedslisten stemte imod.
    I februar 2008 skrev Ekstra Bladet om sagen. Og overborgmesteren ville ikke tale med journalisterne. I en pressemeddelelse udtalte hun, at de dyre flybilletter sparer kommunen for en masse penge. Når en politiker ændrer rejseplan eller melder afbud til en rejse, så kan de billige billetter nemlig ikke refunderes.
    En flyrejse fra København til New York koster 4.000 kr. på økonomiklasse og 19.000 kr. på økonomi-plus i 2007-priser. Der kan altså aflyses/ændres fem økonomi-billetter pr. økonomi-plus-billet. I 2007 blev der aflyst ialt 27 af de billige billetter. Og 16 af disse blev alene aflyst pga. det pludselige folketingsvalg (kilde: Ekstra Bladet). Derfor er der ingen besparelser at hente. Sædvanligvis er der kun få aflysninger.
    Det tidligere socialdemokratiske EU-parlamentssmedlem Freddy Black-out kommenterede efterfølgende sagen. Da hoteldronningen var EU-kommissær, krævede hun angivelig altid særbehandling. Eksempelvis ville hun ikke følges med de andre parlamentarikere på flyrejserne. Endvidere var det velkendt, at hun boltrede sig i dyre middage og vine, når skatteyderne betalte regningen.
    I marts 2008 rejste mare-ritt og økonomiudvalget til New York i fem dage for at se på havneudvikling og kreative erhverv. Økonomi-plus-billetterne kostede 17.925 kr. stykket. Almindelige økonomi-billetter ville have kostet godt 9.000 kr. stykket.

    Så har vi også hørt den. Køb dyre billetter og spar penge. Hvidt er sort. Og sort er hvidt. Hokus pokus. Hoteldronningen tryller. Skatteyderne betaler.



    Hvert barn sin chance
    I 2007/2008 besluttede socialdemokraterne i København at spare 100 millioner kr. på det forebyggende sociale arbejde i Socialforvaltningen samt Børne- og Ungdomsforvaltningen i kommunen. I samme anledning besluttede mare-Ritt (overborgmesteren) sig for at lancere kampagnen »Hvert barn sin chance« til ialt 1,5 million kr. En del af pengene blev brugt på en stor bunke plakater. De relevante borgmestre fra Enhedslisten og SF blev ikke inddraget i kampagnen.
    Hoteldronningen lavede igen reklame for sig selv. Skatteyderne betalte.



    Fem millioner til rådhus-fråds
    I september 2008 afslørede Ekstra Bladet, at socialdemokraterne med mare-ritt i spidsen afsatte fem millioner kr. til istandsættelse af fire mødelokaler på Københavns Rådhus. Lokalet til økonomiudvalget - hvor mare-Ritt selv er formand - skulle renoveres ekstraordinært godt. Designer-møbler. Stole fra Fritz Hansen. Ægte tæpper. Lamper til 25.000 kr. stykket. Det nyeste og dyreste IT-udstyr. Intet skulle spares.

    »Trænger din skole til nye toiletter eller idrætsklubben til en omgang maling, og kan det nå at blive lavet i 2008, så send mig en mail - og jeg skaffer pengene«. Sådan lød beskeden fra overborgmesteren til institutionerne i København i august 2008. Man skulle bare sende en mail ([email protected]). Og det gjorde 500 skoler, foreninger og idrætsklubber svarende til en udgift på 500 millioner kr.
    Kunne hoteldronningen holde sine gyldne løfter? Naturligvis ikke. Økonomiudvalget bevilgede kun 50 millioner kr. Der var ikke flere penge til at reparere uhumske toiletter, utætte tage og vægge med skimmelsvamp.
    Avisen forsøgte gennem lang tid at træffe overborgmesteren for at få en forklaring. Men af en eller anden mystisk grund havde hun ikke tid. I stedet afsendte hun en e-mail, hvor hun forklarede, at et ansvarligt bystyre skal vedligeholde byens kulturskatte. Den 28. september 2008 dukkede hun endelig frem fra sit skjulested. »Jeg har nogle krav til, hvad jeg omgiver mig med. Det kan du kalde luksus, og det kan du kalde kvalitet......« - forklarede hun arrogant til avisen.
    Overborgmesteren har ingen børn. Derfor skider hun højt og flot på skolebørnenes uhumske skoletoiletter og nedslidte skoler. Det vigtigste i hoteldronningens univers er hoteldronningen selv. Hun mener af hele sit hjerte, at skatteyderne skal finansere storhedsvanviddet.



    Mare-Ritts luksusmiddage
    I 2008 fik Ekstra Bladet aktindsigt i den københavnske overborgmesters interne og eksterne repræsentationsudgifter. Det viste sig, at hun havde for vane at bestille mad til frokostmøder på rådhuset fra madsteder ude i byen. Derved kom transportudgifterne oven i prisen. Regningerne gik videre til skatteyderne. Hun kunne have fået maden billigere i den udmærkede kantine på rådhuset.

  • Den 30. oktober 2007 var bøsse- og teknikborgmesteren (R) til frokostmøde. Maden til 170 kr. pr. kuvert blev bestilt fra »Bojesen på Axelborg«. Den 300 meter lange transport til rådhuset kostede 600 kr. inklusive en kok til at anrette maden. Inklusive moms kom regningen til at lyde på 1.175 kr.
  • Den 11. december 2007 var SF-borgmesteren til frokostmøde. Maden til 160 kr. blev bestilt fra »Meyers Køkken«. Transporten kostede 350 kr. Derved kom regningen op på 510 kr.
  • En uge efter i december 2007 var en V-borgmesster til frokostmøde. Og maden blev igen bestilt fra Meyer til en pris på ialt 510 kr.
  • Den 23. januar 2007 bespiste hoteldronningen OECD´s generalsekretær med frue på Restaurant Paustian på Østerbro i København. 14 andre personer deltog i middagen. Der blev drukket vand og spiritus til 11.130 kr. I alt kostede arrangementet 21.048 kr. Det giver en kuvertpris pr. person på 1.503 kr.
  • Den 2. maj 2007 var R-borgmesteren og SF-borgmesteren inviteret til møde med 15 andre personer på Dansk Arkitektur Center på Christianshavn. Det kostede 16.612 kr. med en kuvertpris på 1.107 kr.

    Da man opdagede, at Ekstra Bladet var på sporet af pengesvineriet, ophørte hoteldronningen pludseligt med sine kostbare frokostvaner pr. 1. august 2008.
    Så slog hoteldronningen til igen. Med jævne mellemrum dukker sagerne op. Det er bare at med at grave løs. Man kan være 100 pct. sikker på, at dronningen har gang i et eller andet overforbrug af skatteydernes penge. Hendes mentalitet tvinger hende til at gøre det. Det er en livsnødvendighed. Forstå det, hvem som kan.



    Afgang
    I marts 2009 lavede socialdemokraterne og fagbevægelsen i København en hemmelig meningsmåling. Den viste, at den 67-årige mare-Ritt ikke ville kunne opretholde overborgmesterposten efter kommunalvalget den 17. november 2009. Det tog hun så konsekvensen af den 23. marts ved at meddele, at hun ikke genopstillede som overborgmesterkandidat. Det skete med det sædvanlige arrogante smil på læberne. Naturligvis. I et helt år efter aftrædelsen får hun eftervederlag på 449.200 kr. Hendes folketingspension, ministerpension og EU-pension vil give hende en årsløn på 892.000 kr. resten af livet.
    Teflon-Frank (A) (tidl. justitsminister) afløste hende som overborgmester efter valget. Mare-Ritt udtalte i den anledning, at hun overvejede, om hun skulle sige tillykke eller kondolere. Vi synes, at hun skulle sige undskyld til sine vælgere for ikke at have gennemført sit valgløfte om 5.000 boliger til 5.000 kr. pr.  mnd.



    Bakkesangerinden
    Den 3. september 2009 var der arrangeret såkaldt »budget-middag« på Københavns Rådhus. Bakkesangerinde og indehaver af »Bakkens Hvile« - Dot Wessmann - var hyret til at levere underholdning i 45 minutter. Da overborgmesteren opdagede dette, udvandrede hun fra middagsselskabet sammen med en partifælle. Og de viste sig ikke igen. Sangerinden underholdt herefter resten af selskabet.
    Hvorfor tog mare-Ritt sådan på vej? Læs om den »talende skrårem«: Dansk Folkeparti



    Moské i København
    I september 2009 vedtog borgerrepræsentationen på Københavns Rådhus med 41 stemmer ud af 55, at der må opføres en moské i København. Socialdemokraterne med mare-Ritt i spidsen stemte ja. Dansk Folkeparti stemte imod. Venstre undlod at stemme. Beslutningen åbnede op for en ny lokalplan, som kom i offentlig høring. Den blev sat til ny afstemning i foråret 2010. Efterfølgende modtog mare-Ritt og hendes nærmeste skødehund dødstrusler via SMS. Det blev anmeldt til PET.
    Imam Ali Moskeen på ca. 1.500 kvm. kom til at ligge på Vibevej i nordvestkvarteret. Den kostede ca. 85 millioner kr. Pengene blev tilsyneladende doneret fra shiamuslimske kredse i forskellige lande. Den københavnske befolkning i området skulle nu lide under imamernes brægen, brummen og hylen. Udgifterne til bygningsværket kan teoretisk være tjent ved terroraktioner. Men det bekymrede ikke politikerne. Læs i øvrigt: Moskeer



    Gropenhagen
    I anledning af klimatopmødet COP15 i København i december 2009 brugte mare-Ritt skatteydernes penge til at finansere socialdemokraternes sexforskrækkelse. Tusindvis af postkort med påskriften »Vær bæredygtig - køb ikke sex« blev fremstillet og omdelt til byens hoteller, Bella Center og andre centrale steder. Det skulle forhindre topmødets delegater og politikere i at hygge sig hos byens prostituerede. Men det gik naturligvis galt for sosserne.
    Glædespigernes forening »Sexarbejdernes Interesse Organisation« (SIO) lovede herefter gratis sex til klimadeltagerne som modreaktion. Adgangsbilletten var et af de socialdemokratiske postkort samt en billet til klimakonferencen. Initiativet spredtes i løbet af få dage til verdenspressen. Danmark blev til grin i hele verden. København blev omdøbt til »Gropenhagen« (grope: gramse) i USA. Alle klaskede sig på lårene af grin. Dansk presse forsøgte forgæves at få en kommentar fra mare-Ritt. Men hun gemte sig bag lukkede døre på Gropenhagens rådhus.
    Tilbuddet om gratis sex gjaldt ikke ansatte ved Københavns Kommune og københavnske politikere. Og det var de naturligvis sure over. Traditionelt er socialdemokrater de hyppigste gæster i horehusene. Pengene har de raget til sig hos skatteyderne.
    På vej ud af dansk politik gjorde mare-Ritt os alle til grin for vores egne penge. Og glædespigerne havde fede tider og tjente masser af penge under topmødet. Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha!



    Afgang
    Torsdag den 17. december 2009 holdt mare-Ritt skatteyderbetalt afskedsreception på Københavns Rådhus. Rekyl-kæften og geden fra folketingsgruppen på Christiansborg var kommet for at sige farvel. Men alle de andre socialdemokratiske toppolitikere holdt sig væk. Gucci-Helle mødte heller ikke op. Hun skulle til møde i anledning af COP15. Det blev således en lunken afsked. Naturligvis.
    I april 2010 arrangerede økonomiudvalget i Københavns Kommune, at en kunstner skulle male et portræt til 200.000 kr. af den tidligere overborgmester. Og hun smilede sit sleske smil hele vejen til banken. Hendes folketings- og EU-pension giver hende en livslang årlig pension på ca. 1,2 million kr.



    Pengespild på cykelchips
    I 2008 fik mare-Ritt som overborgmester og hendes skødehund tykke-Klaus (B) en god idé til at bortødsle skatteydernes penge. Nu skulle cyklerne i København udstyres med en elektronisk chip. Derved kunne man spore cyklerne, hvis de blev stjålet. Årligt stjæles der omkring 18.000 cykler i København.
    Tusindvis af chips blev delt ud. Folk skulle herefter selv påmontere de små tingster et snedigt sted på cyklen. Og det gik naturligvis galt. I marts 2011 havde Teknik- og Miljøudvalget brugt 3,2 millioner kr. på projektet. Man havde sporet to stjålne cykler!!!!! Projektet blev efterfølgende annulleret.



    Eksportambassadør
    I juni 2011 udvævnte statsminister bilags-Lars (V) mare-Ritt til »eksportambassadør« for Kina. En loppetjans til 992.000 kr. årligt med tillæg på over 100.000 kr. samt rejser og repræsentation betalt. Og hvad er nu det for en størrelse? Det var ganske enkelt et fedt skatteyderbetalt gnaveben. Et højt betalt tidsfordriv med dejlige rejser og logi på luksushoteller under fremmede himmelstrøg. Gode middage med dyr rødvin. Spændende sightseeing, shopping og underholdning. Lige noget for mare-Ritt.
    Det mærkværdige gnaveben blev opfundet under 2020-forhandlingerne i sommeren 2011. Fem ambassadører skulle erhvervsmæssigt tage sig af de såkaldte BRIK-lande (Brasilien, Rusland, Indien og Kina). Læs: Eksportambassadører
    Men glæden blev kort. De nyttesløse eksportambassadører blev straks afskaffet, da S-R-SF-regeringen kom til i september 2011. Det kunne mare-Ritt ikke forstå. Nu gik hun jo glip af alle de dejlige penge. På fem måneder svarende til 108 arbejdsdage havde hun allerede tjent 745.000 kr. svarende til en dagsløn på 6.800 kr. Hvad biiiiilder de sig ind?


    PS. Mare-Ritt siger »øøh, æhhh, øhhh, øøøhh« hver anden gang hun åbner munden. Ved man hvorfor?




    Den socialdemokratiske IC4-skandale



    IC4-skandalen
    I 1990´erne var de danske forurenende dieseldrevne IC3-tog blevet forældede. Derfor gik DSB i gang med at planlægge elektrificering af jernbanenettet. Det havde man gjort næsten alle steder i resten af Europa. Elektriske tog kørte stabilt i mange europæiske lande. Nu var det Danmarks tur.
    Daværende trafikminister Sonja Mikkelsen (A) mente i efteråret 1999, at man skulle elektrificere det danske jernbanenet. Projektet blev imidlertid mere kostbart end forventet. Derfor besluttede finansminister Mogens momsfri sig for at standse sagen. Han ville i stedet satse på de billigere og forældede dieseldrevne tog. Trafikministeriet under SR-regeringen, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og DSB bestilte i 1999 83 nye dieseldrevne IC4-togsæt samt 23 IC2-tog (skrabet udgave af IC4) i Italien. »AnsaldoBreda« fik ordren til 5-6 milliarder kr. efter et EU-udbud. Og der var ikke mange bydere på ordren på den forældede teknologi. Alle steder var man gået over til at producere eldrevne tog. Milliardordren blev underskrevet i december 2000. Det italienske firma er et datterselskab af koncernen »Finmeccanicas« med 75.200 ansatte. Firmaet er en af verdens største våbenproducenter med speciale i missiler. I 2009 købte den gale hund Muammar Gadaffi fra Libyen ca. 2 pct. af selskabets aktier. Den italienske stat ejer 32 pct. af aktierne i AnsaldoBreda.
    IC4-togene eksisterede i forvejen ikke. De skulle designes, konstrueres og bygges op fra bunden. Sosserne ville have noget fint og helt specielt. Det måtte italienerne kunne levere. Politikerne blev fra flere sider advaret om at lade italienere rode med den slags ting. Man rådede dem til at få eldrevne tog. Men de lyttede ikke. Det første togsæt skulle leveres i 2003 med fungerende kørsel i 2004. I 2006 skulle alle 83 togsæt være leveret. Alle klappede i hænderne. Ikke et eneste socialdemokratisk øje var tørt.

    I 2001 arvede VK-regeringen og trafikminister Flemming-sko (K) sagen fra SR-regeringen. Og allerede i 2002 opstod problemer med italienerne. Tingene skred ikke frem som planlagt. DSB holdt pressemøder om »forsinkelser«. Man oprettede et inspektørkorps på 28 mand, som i en turnusordning rejste til Pistoia, Verona og Piacenza for at kontrollere italienernes arbejde. Det kostede årligt den danske stat ca. 6,2 millioner kr.
    På trods af problemerne bestilte man i oktober 2002 23 IC3-tog til 800 millioner kr. hos AnsaldoBreda. Som om man intet havde lært. I 2003 ankom de første IC4-tog til Danmark. De blev testet. Hurtigt viste det sig, at noget var galt. I 2004 måtte man erkende, at IT-systemet ikke kunne styre samspillet mellem motorer, bremser og sikkerhedssystem. De leverede togsæt kunne ikke køre på skinnerne. I 2005-2006 fremkom Rigsrevisionen med mild kritik af DSB og trafikministeren for ansvar i sagen. Hovedansvaret blev placeret hos AnsaldoBreda. I 2006 efter tre års forgæves venten på levering af togene slap tålmodigheden op. I juni-juli 2006 startede DSB forhandlinger med Deutsche Bahn i Tyskland om leje af 19 IC-tog.
    I februar 2007 efter et års forsinkelse var fire togsæt ankommet fra Italien. Det første blev prøvekørt mellem Aarhus og Lindholm. Og det var fyldt med fejl. Intet fungerede. Den 21. maj 2008 gav DSB den italienske producent et ultimatum. Inden maj 2009 skulle der leveres 14 fungerende togsæt til kørsel mellem landsdelene. Ellers ville man ophæve kontrakten. På dette tidspunkt havde italienerne allerede betalt 250 millioner kr. i bod for forsinkelserne. I august 2008 indsatte DSB flere togsæt mellem Aalborg og København. Men alle togene skulle repareres efter blot 2.000 km´s kørsel. Og nu gav italiernerne op. I maj 2009 accepterede de at tilbagebetale 2,25 milliarder kr. til DSB som kompensation. De 1,75 milliarder kr. blev udbetalt kontant frem til 2010. De resterende 500 millioner kr. skulle gives som rabat på reservedele til IC4-togene frem til 2013. I 2014 havde DSB kun indkøbt reservedele for 240 millioner kr. svarende til rabat på 120 millioner kr. Derved mistede man rabatter for 380 millioner kr.
    Men intet hjalp. Håndværksmæssigt var togene til skraldespanden. Sammenkoblingssystemet virkede ikke. IT-systemet var nu håbløst forældet. I april 2011 var kun ni togsæt ud af 52 leverede tog ude at køre. De resterende 43 tog stod i Aarhus og samlede støv. Herefter besluttede DSB og transportminister asfalt-Schmidt (V) at annullere yderligere levering af IC4-tog.

    I 2010 ønskede VK-regeringen at gøre status omkring IC4-togene. Skulle man gå videre med projektet? Konsulentfirmaet ATKINS belv bedt om at udarbejde en rapport. Samme år opdagede DSB revner i togenes akselleje-kasser. Det medfører risiko for frakobling af hjul og dermed afsporing under kørsel. Et potentielt livsfarligt scenarium for togpersonale og passagerer. Ansaldo Breda angav påkørsel af sporstop som årsag (naturligvis). Det tyske Schaeffer Technology konkluderede, at der var tale om træthedsbrud. Og det burde der ikke være i de spritnye tog. Men tyskernes oplysninger blev gemt væk i en skuffe hos DSB. ATKINS blev ikke informeret om forholdene. I 2011 afleverede firmaet en positiv rapport til politikerne uden disse overordentlig væsentlige oplysninger. Dermed besluttede man at fortsætte IC4-projektet under falske forudsætninger. Det blev afsløret af JyllandsPosten i maj 2014. På dette tidspunkt var der dannet en helt ny DSB-ledelse.

    Efter folketingsvalget den 15. september 2011 fik Socialdemokraterne regeringsmagten efter VK-regeringen. Og nu arvede de deres egen kvajesag fra 1999-2000. Nu skulle »landposten fra Vorbasse« tage beslutning i skandalen. Skulle man ophugge de defekte IC4-tog og miste 2,5 milliarder kr.? Eller skulle man reparere på det italienske lort? Mogens momsfri måtte kunne besvare nogle af spørgsmålene. Han var ophavsmand til skandalen.
    De 2,25 milliarder kr. udbetalt af italienerne som kompensation i maj 2009 skulle skulle ifølge aftale med Folketinget bruges til at færdiggøre IC4-togene og IC2-togene. Men den aftale sked DSB på. I 2013 havde de brugt 109 millioner kr. af beløbet på en generel vedligeholdelse. Et såkaldt »rettidighedsarbejde«. Det gav landposten (S) anledning til at indskærpe reglerne over for DSB. Mere skete der ikke.
    Ingeniøfirmaet ATKINS fremkom i oktober 2011 med en rapport. På baggrund af denne besluttede man sig for at reparere togsættene. Det vil koste op til 800 millioner kr. ud over de 800 millioner, som man i forvejen havde afsat til projektet. Ca. 250 mand i Danmark var nu beskæftiget med reparationer.
    Den 7. november 2011 kørte et IC4-tog med passagerer over for rødt lys ved Marslev på Fyn. Fordi bremserne svigtede. Toget fortsatte 800 meter i 35 sekunder længere end forventet. Lige mod et holdende godstog på samme strækning. Det var lige ved at forårsage en kollision. Men det var ikke alvorligt, lød det fra direktøren for DSB-vedligehold. Herefter fandt man ud af, at der havde været et lignende bremsesvigt ved Høje Taastrup-station ved København. Så blev alle togsæt taget ud af drift.
    I starten af 2013 efter syv års forsinkelse var kun 71 af de bestilte 83 IC4-tog leveret. Hvor var resten blevet af? En DR-journalist fandt et togsæt på skinnerne lige uden for Tripoli i Libyen. Med dansk-sprogede skilte. Toget var en gave fra den tidl. italienske premierminister Silvio Berlusconi til den gale hund Muammar Gadaffi i anledning af dennes 40-års jubilæum som magthaver. Berlusconi havde bare nuppet et af de danske tog til gavebrug!!!

    I september 2013 ankom de sidste togsæt til Danmark. Kun 19 af dem forventedes i drift i køreplanen for 2014. De måtte kun køre korte ture og under ingen omstændigheder på tværs af landet. Håndværket på resten var af så dårlig kvalitet, at man stort set måtte udskifte alt. Selv møtrikkerne sad løse. I den anledning ankom et hold italienere til Danmark for at hjælpe. De gjorde kun tingene værre. Når de skulle udskifte en rude med en revne i nederste højre hjørne, så vendte de ruden om med revnen siddende i øverst venstre hjørne dagen efter. I Aarhus oprettede man en veritabel IC4-kirkegård i 2013. Spor 1,3,5,7, 9 og 11 var plastret til med defekte tog.

    I 2010 godkendte transportminister asfalt-Schmidt (V) via Metroselskabet Ansaldo STS til at levere togene til Metro City Ringen i København samt de efterfølgende fem års drift. Det er ikke løgn.

    I 2014 viste det sig, at aksellejerne på flere IC4-togsæt var defekte. Hvis et leje går i stykker under kørsel, så ryger toget af sporet. Disse oplysninger havde DSB holdt skjult siden 2010. Læs: Defekte aksellejer
    I juni måned samme år afskaffede DSB 404 siddepladser i myldretiden i IC4-togene. Nu skulle folk stå op i timevis. Oprindeligt var togsættene designet til at kunne frakoble vogne efterhånden som passagerantallet faldt. Men koblingerne fungerede ikke efter hensigten. Nu måtte DSB sende reparationen i udbud for at rette op på vanviddet.

    I 2016 under V-regeringen besluttede man sig for at skrotte alle 23 IC2-tog og fem IC4-tog og tage tabet på 673 millioner kr. Nu ville man i stedet indkøbe 26 eldrevne tog til Sjælland. I øvrigt havde politikerne absolut intet lært af togskandalen. Ansaldo Breda skulle nu levere tog til en letbane i Aarhus for 2,2 milliarder kr. og tog til Metroen i København inkl. en vedligeholdelsesaftale til 1,3 milliard kr. Det er ikke løgn.

    Italienerne har forstand på pizza, spaghetti og organiseret kriminalitet. Intet andet. Det ved enhver - undtagen danske politikere. Det er ganske utroligt. Hvorfor i himlens navn bestiller man nye tog i dette land? Hvorfor er danske politikere og socialdemokrater i særdeleshed så nemme at narre? Hvilken undskyldning har Mogens momsfri (A) for at have kostet skatteyderne så stor en formue? Det spørgsmål bliver aldrig besvaret.




    J. O. Krag og smukke-Kjeld



    Dagbøgerne
    Socialdemokraten Jens Otto Krag var dansk statsminister i perioderne 1962-1968 og 1971-1972. I 1962 overtog han jobbet fra den socialdemokratiske drukkenbolt Viggo Kampmann. Op til folketingsvalget i 1966 lovede han vælgerne, at Socialdemokratiet aldrig ville samarbejde med Socialistisk Folkeparti. Men det gjorde de alligevel efter valget. Hans undskyldning for at lyve var:

    »Man har et standpunkt, indtil man tager et nyt«


    Efter hans død i sommerhuset i Skiveren den 22. juni 1978 blev hans forskellige dokumenter og dagbøger overgivet til forvaltning hos Socialdemokratiet. Smukke Kjeld og tre andre sossere besluttede derefter at skjule dagbøgernes indhold i 50 år. Mærkværdigvis. Man hemmeligholder kun sådanne ting, hvis de ikke tåler dagens lys.
    I 2005 skrev datteren af J. O. Krag en bog om hans liv (»Kodeord: Søsser«). I den forbindelse havde hun ønsket indsigt i faderens efterladte papirer. Smukke Kjeld nægtede hende imidlertid adgang til dagbøgerne fra perioden december 1969 - juli 1973. Desuden bortcensurede han så mange afsnit i den nye bog (ca. 70 pct.), at den blev ubrugelig til publikation. Han mente, at hans ret til at administrere de hemmelige dagbøger oversteg arvingernes ophavsret. Datteren fik ved advokaters mellemkomst endelig adgang til de fleste af dagbøgerne. I maj 2006 udkom bogen om Krag: »Min fars datter«.

    Smukke Kjeld var socialdemokratisk udenrigsminister i perioden 1979-1982. Han var bestemt ikke en af de hurtigste knallerter på molen. Hvorfor lå han og lumrede med afdødes dagbøger? Og hvorfor var dagbøgerne hemmelige? Hvilke handlinger foretaget af afdøde J. O. Kragh er så belastende, at de ikke kan nævnes i forbindelse med nulevende personer? Vi ved alle, at J. O. Kragh var alkoholiseret i sin sidste tid som socialdemokratisk politiker. Han var en utro dameglad skørtejæger. Hans kærestebreve lå fremme på skrivebordet til skue for familien. Hvor hemmeligt kan det blive?. Smukke Kjeld burde naturligvis blande sig uden om andre menneskers familiære forhold. Han er ude på tynd is i juridisk forstand. Skjulte han kompromitterende oplysninger om sig selv?

    I 1980´erne røg smukke Kjeld eksempelvis i »vodkafælden« ved gentagne gange at lade sig beværte med god mad, kaviar og vodka hos russiske diplomater i København. Russerne ville forhindre opstilling af mellemdistanceraketter i Europa og opretholde forbuddet mod atomvåben på dansk jord. Det skulle smukke-manden hjælpe dem med. Tidligere lod han sig ansætte af »Firmaet« for 350 kr. om måneden til ulovlig aflytning af kommunister i København. De indhentede oplysninger blev efterfølgende videregivet til det amerikanske CIA. Alt i alt en »hyggelig« fyr med en betænkelig hang til smuds og snavs.


    Krag var antiroyal
    Efter sin faders død overtog den 31-årige Margrethe tronen som Danmarks dronning den 15. januar 1972. Den siddende statsminister J. O. Krag kunne ikke døje hende. »Hun bar en bizar islandsk præget fruekjole med højt hovedtøj og langt hovedklæde. Var det mon en Margrethe-uniform?« - skrev han i en af sine dagbøger efter indsættelsen.
    I øvrigt gik han af som statsminister samme år efter Danmarks indmeldelse i det Europæiske Fællesmarked.



    Smukke-Kjeld skælder ud på DF og Venstre
    I 2014 krævede Dansk Folkeparti Grimhøjmoskeen i Aarhus lukket. Stedet var under mistanke for at opfordre til terror og støtte unge danske muslimers deltagelse i krigshandlinger under Islamisk Stat i Syrien og Irak. Så kom smukke-Kjeld på banen med belæringer om fascisme. »Venstre og DF konkurrerer om, hvem der kan fare hårdest frem mod dens ledere. Det kræves, at moskeen må lukkes. Men besindige politikere må spørge sig selv, om moskeens ledere overtræder straffeloven. Det er politiets opgave at rejse tiltale, og politikerne skal holde sig langt væk. Det er der desværre nogle, der ikke gør, hvilket må betragtes som foruroligende fascistoide træk..... jeg henviser især til Pia Kjærsgaard og Inger Støjberg.....« - lød det fra den 82-årige socialdemokrat i Politiken.




    Miljøborgmesteren



    Miljøborgmesteren ansatte bolleven
    I slutningen af 2003 skulle der ansættes ny direktør for Københavns Kommunes Miljøkontrol. Man nedsatte et ansættelsesudvalg bestående af embedsmænd, politikere og den socialdemokratiske miljøborgmester. Og hvem fik jobbet? Det gjorde miljøborgmesterens bolleven!!! Den afgående direktør fik en særdeles rundhåndet skatteyderbetalt fratrædelsesordning. Man gav ham 716.590 kr. samt pension i tre år. Denne luksus var også arrangeret af miljøborgmesteren. Alle vaskede hænder og benægtede alt, da svineriet blev afsløret.
    En miljøborgmester udvælger selv sine sexpartnere. Men denne sag handler naturligvis om magtmisbrug. Man bør ikke sidde for bordenden i et udvalg, der tildeler ens egen bolleven et højtlønnet skatteyderbetalt job. Det er inhabilitet så det basker. Det siger sig selv. Derfor besluttede Statsamtet den 17. juni 2005, at miljøborgmesteren var inhabil i sagen om ansættelsen af sin elsker som direktør for Miljøkontrollen. Naturligvis. Og så skulle man tro, at stillingsopslaget skulle gå om. Men sådan foregår tingene ikke hos sosserne. »Et nyt opslag vil koste for mange penge« - lød beskeden fra Københavns Rådhus. Sådan fejer man en Socialdemokratisk svinestreg ind under gulvtæppet anno 2005.

    Hoteldronningen blev overborgmester i København ved kommunalvalget den 15. november 2005. Under valgkampen lovede hun, at miljøborgmesteren ikke skulle forvente at få et borgmesterjob efter valget. Og sådan blev det. I arrigskab herover valgte denne derefter at blive løsgænger og støtte V, K og DF. Derved mistede sosserne en borgmesterpost. Den blev i stedet besat med en Konservativ åndsfyrste. Til gengæld fik hun en plads i teknik- og miljøudvalget. Der kunne hun sidde og dominere de andre. Hendes bolleven havde hun selv ansat som direktør i foretagendet!!!!
    I perioden 2002-2005 brugte den fine miljøborgmester 60.816 kr. på gaver til venner og bekendte. En partikollega skulle have fået et digitalkamera til 2.200 kr. Skatteyderne betalte. Læs: Kommuner


    NCC-sagen
    I februar 2007 opstod mistanke om korruption omkring NCC´s ansøgning om byggetilladelse på Teglholmen i København. En Venstrepolitiker fra Teknik- og Miljøudvalget på Københavns Rådhus blev politianmeldt af Socialdemokraterne. Det fik Venstrepolitikerne til at anklage dem for »spin« med henblik på at ville dække over egne problemer (Ungdomshuset og de 5000 billige boliger). Den tidligere Socialdemokratiske miljøborgmester var enig med Venstre. Til Ekstra Bladet udtalte hun:

    »Ja, undskyld. Nu er jeg rigtig uartig. Men er det fordi, at hun (læs: overborgmesteren) vil have opmærksomheden hen på Jesper Schou, fordi det ser svært ud med de 5000 boliger. Ja, jeg ved det ikke, men det er sådan nogle tanker, jeg har tænkt, mens jeg gik rundt i de norske fjelde i sidste uge«.

    Efterfølgende blev eks-borgmesteren indkaldt til en kæmpe skideballe hos overborgmesteren (mare-Ritt). Mon der ligger et referat fra det møde? Læs mere om NCC-sagen under: Kommuner og regioner




    Minister for udviklingsbistand, 1993-1994



    Afrika´s Dronning
    Korrupte afrikanske politikere og diktatorer savner det gyldne år 1993-1994. På et enkelt år forsynede den socialdemokratiske minister for udviklingsbistand - Afrikas Dronning - dem med milliarder af skatteyderbetalte dejlige danske bistandskroner. På kontorgangen i Udenrigsministeriet førte hun sig frem som en dronning. »DANIDA - det er mig.....!« - udtalte hun på et møde med cheferne i Sydgruppen.
    Den gigantiske bistandsplan »Strategi 2000« blev sat i værk. Danmark skulle forære enorme pengebeløb til nogle få samarbejdsvillige afrikanske lande. De fattige befolkninger i blikskurene skulle reddes. Infrastrukturerne skulle opbygges. Økonomien skulle sættes på skinner. Socialdemokraterne ville redde Afrika. Danske skatteydere kom til at betale en gigantisk fest i bushen.
    Udviklingsministeren førte sig også frem som en dronning i Afrika. Ceremonier, fester og taler blev afholdt. Militærparader. Danseshows. Sightseeing og eksotiske safarier. Intet blev sparet. Når dronningen ankom med milliarderne, blev de røde løbere rullet ud. Tjenere med palmeblade bukkede og skrabede. Under en fest påbegyndte dronningen en tale med følgende ord:

    »I am in the beginning of my period....«
    Oversat til dansk: »Jeg har lige fået menstruation....«

    Mens ministeren informerede den afrikanske befolkning om sin menstruation, skete der andre ting bag kulisserne. Bistandspengene havnede i lommerne på korrupte afrikanske politikere og regeringschefer. De stornaive danske socialdemokrater skabte massevis af sorte millionærer. Danske skatteydere kom til at finansere kæmpehuse med swimmingpools. Luksusbiler og kostbare diamantringe. Gigantiske fester med luksusludere og euforisk trommedans.
    Planerne gik håbløst i vasken. Til sidst måtte selv den mest dumnaive socialdemokrat indrømme nederlaget. Milliarderne var tabt. De danske skatteydere var blevet taget grundigt ved næsen. De fik sig et godt grin dernede i Afrika. Tænk, at der kom en hvid dronning, og forærede os så mange gratis penge. Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha!


    Østersørådet
    Der er altid en vellønnet plads til en god gammel partikammarat. Et eller andet kontor med et messingskilt og en stor bunke skatteyderpenge. I perioden 2000-2003 var Afrikas Dronning (million-Degn) således kommissær for »Østersørådet«. Man betalte hende 1 million kr. om året i løn. Skattefrit. I fire år. Som man siger. Een gang dronning - altid dronning.
    Den velhavende dame har nu trukket sig tilbage fra politik og afventer sin fede skatteyderbetalte pension. Hun er bedste veninde med mare-Ritt. Naturligvis. Krage søger mage. På et tidspunkt overtog hun hendes luksuslejlighed på Vesterbrogade i København.


    Afrikas Dronning




    Skatteyderbetalt pension
    For sin tid i Folketinget får Afrikas Dronning årligt 332.664 kr. i pension. Skatteyderne betaler.




    Per Hækkerup, udenrigsminister 1962-1966



    Danmarkshistoriens dyreste brandert
    I november 1963 skulle Danmark forhandle med Norge om en deling af rettighederne til undergrunden i Nordsøen. Danmark havde måttet afgive nogle af rettighederne til Tyskland. Som kompensation skulle vi have en del af det store norske område »EKOFISK«. Danmark ønskede en deling efter et »rimelighedsprincip«. Nordmændene ønskede deling efter et »midterlinjeprincip«. Det var der en ganske specifik årsag til. De havde nemlig mistanke om store olieforekomster i området. Og den viden holdt de naturligvis for sig selv.

    Den danske udenrigsminister Per Hækkerup (1915-1979) blev efter forhandlinger i Udenrigspolitisk Nævn sendt afsted til Oslo. Han var en erfaren politiker med store ambitioner på egne vegne. Men han havde to svage punkter. Store cigarer og whisky. De bondesnu nordmænd med udenrigsminister Halvard Lange i spidsen kendte den danske udenrigsminister. De vidste, at han elskede at feste til langt ud på natten. Så de havde allerede lagt en plan. De sammenskruede et arrangement med cigarer, whisky og fest. Derefter drak de ham så stanghamrende stiv i Johnny Walker, at han mistede orientering i tid, sted og egne data. Han returnerede efterfølgende til Danmark uden at have fået noget som helst - bortset fra tømmermænd. Nordmændene klaskede sig på lårene af grin. I 1965 underskrev Jens Otto Krag og Kong Frederik 9. aftalen om deling efter »midterlinjeprincippet«. I 1969 fandt normændene olie i deres område ganske tæt på delingsstedet til den danske del. Ganske som forventet. Sådan gik det til, at Norge blev rig, og Danmark blev fattig. Historien stammer i øvrigt fra Jens Otto Krag. Han kunne ikke fordrage Hækkerup.
    Norge er i dag et af de rigeste lande i verden med 3.000 milliarder kr. i statskassen (2011). Det skyldes indkomsterne fra den Nordsøolie, som Danmark skulle have været medejer af. Den danske statskasse kører konstant med underskud. Det er Socialdemokraternes skyld. Da Jens Otto Krag gik af som statsminister og overgav regeringsmagten til Anker Jørgensen i 1972, offentliggjorde han beslutningen i en tale i Folketinget. Per Hækkerup sad og snorksov på sin stol. Da de omkringsiddende kolleger begyndte at snakke, vågnede han op med et sæt. »Hvad fanden sker der .....?« - udbrød han. Efterfølgende gav Krag Anker Jørgensen følgende råd: »Fyr Hækkerup......« Men det gode råd blev ikke efterkommet. Sosserne bragte herefter Danmark ud i økonomisk kaos.
    Nationalmuseet i Oslo har et hemmeligt rum. Her opbevares den oprindelige flaske Johnny Walker, som gjorde Norge til et meget velhavende land. I 2012 var Norge rigere end den rigeste oliestat Abu Dhabi med 3.725 milliarder kr. i den norske statsfond. Det norske kongehus nyder godt af Per Hækkerups solide brandert med en årlig apanage på 318,36 millioner oliekroner som Europa´s dyreste.

    Per Hækkerup gjorde også Danmark til grin i Frankrig. Under et møde i Paris faldt han i søvn i en brandert i skødet på den franske udenrigsminister. Han skulle også have gramset overordentlig dygtigt på en diplomatfrue.




    Viggo Kampmann, finansminister 1950 og 1953-1960, statsminister 1960-1962



    Drukkenbolten Kampmann
    Man skal ikke tale ilde om de døde. Men den tidl. socialdemokratiske statsminister Viggo Kampmann (1910-1976) fortjener alligevel et par borgerlige ord med på vejen. Han var nemlig en manio-depressiv drukkenbolt. Desuden var han en utro skørtejæger (som alle andre normale mænd). Og så var han meget intelligent. Af sidstnævnte grund lykkedes det ham at blive valgt ind i Folketinget for Socialdemokratiet i 1953. Efter to perioder som finansminister blev han statsminister i perioden 19. februar 1960 - 3. sept. 1962 efter H. C. Hansen.
    I hans tid som statsminister var landet periodevist uden ledelse. Af og til forsvandt han ud i byen i dagevis på druk. De skiftende hustruer, kærester, kolleger og embedsmændende på Christiansborg sad tilbage uden noget som helst kendskab til hans opholdssteder. I 1961 så man ham råbende og stang stiv i en solid brandert blive slæbt ud af Tivoli. I en hemmelig lejlighed i Vestersøhus i København frekventerede han som stamgæst en smugkro med ulovligt sprut. På en officiel rejse til Færøerne i 1949 faldt han i en brandert ned af en skibstrappe med en senere stiv ankel til følge. I 1962 i en tale ved et nordisk møde i Stockholm var han så ubehøvlet over for den finske statsminister, at den svenske statsminister Erlander måtte afslutte middagen. Hans forgænger H. C. Hansen havde i hemmelighed givet amerikanerne tilladelse til at opbevare atomvåben på dansk territorium i Grønland. Dette ulovlige forhold helt i strid med Folketingets beslutninger var Kampmann som statsminister naturligvis orienteret om.
    Det hårde liv med dejlige damer og masser af sprut gav til sidst manden hjerteproblemer. I 1962 på Sundby Hospital overlod han statsministerjobbet til sin ligesindede Jens Otto Krag (A). Denne fortsatte karrieren i samme stil i mere diskret omfang. Kampmann døde den 3. juni 1976 med efterfølgende begravelse i »det røde hav« på Vestre Kirkegård.




    Thorvald Stauning



    Thorvald August Marinus Stauning
    Stauning blev født i et fattigt arbejderhjem i København i 1873. Faderen var karetmager. Han voksede op som enebarn med lyst til at blive kontormand. Men det var der ikke penge til. I stedet blev han udlært som cigarsorterer. Som 33-årig blev han medlem af Folketinget i 1906. Her forlystede han sig som socialdemokrat i 36 år frem til sin død i 1942. I perioderne 1924-1926 og 1929-1942 var han statsminister. Det er rekord med en statsministertid på 15 år og ni måneder.
    Stauning med det store gedebukkeskæg kunne lide store cigarer, sprut og damer. Han nød gerne syltede sild og snaps hos »Karen Kig« over for Christiansborg. Herefter fortsatte festen ofte på kvarterets værtshuse. Herfra måtte folk en gang imellem bære en lamme stiv Stauning hjem på en stige. Andre gange blev drukturen kombineret med besøg hos et »offentligt fruentimmer«. Det havde han tidligere erfaringer med. Om morgenen kl. tre den 9. maj 1903 under socialdemokratiets 10. kongres i Aarhus blev den 28-årige Stauning eksempelvis set af en politibetjent gå ind hos »Pipita« på adressen Sandgravvej 1. Her kunne han selv lukke sig ind med egen nøgle. Hun fik to kr. for besøget. Efterfølgende blev hun idømt 90 dages tvangsarbejde for utugt. Stauning gik fri.
    Under den amerikanske finanskrise på Wall Street i New York i 1929 samledes repræsentanter fra de største politiske partier hos Stauning samme aften for at indgå et forlig om en ny sociallov. Hans mest kendte politiske bedrift fik herefter navnet »Kanslergade-forliget«. På privatadressen Kanslergade 10, 1. th. i København mødtes han den 30. januar 1933 med repræsentanter fra Det Radikale Venstre og Venstre for at sammenskrue en række reformer. Eksempelvis en socailreform med aldersrente, sygekasser, invaliderente, statsstøttet boligbyggeri og arbejdsløshedsunderstøttelse. Forliget blev til under indtagelse af solide mængder whisky. Efterfølgende fik Socialdemokratiet en stor valgsejr med 46 pct. af vælgertilslutningen under sloganet »Stauning eller kaos«. Danmark var nu blevet en »velfærdsstat«.
    Stauning ligger begravet i »det røde hav« på Vestre Kirkegård i København. Han inspirerede mange af eftertidens socialdemokrater. Eksempelvis geden med et lidt mindre gedebukkeskæg men med et meget større ego.




    Henrik-sjus Larsen, erhvervs- og vækstminister 2013-2015



    Henrik-sjus (sjussen)
    Denne »barske« sosser meldte sig ind i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom i Greve som 14-årig. DSU-formanden i Roskilde tog ham herefter under sine vinger (denne person, alias »bykongen«, skulle senere blive årsagen til hans deroute i Folketinget). I perioden 1992-1996 var han formand for DSU Taastrupgård (socialdemokraternes ungdomsorganisation). I 2001 blev han medlem af Folketinget for Socialdemokraterne. I 2005-2006 blev han politisk ordfører og højre hånd for Gucci-Helle. Og nu påtog han sig en rolle som usympatisk hård hund og indpisker med truende adfærd over for de andre i folketingsgruppen. Op til folketingsvalget den 15. september 2011 blev han kørt i stilling som økonomi- eller finansminister i en rød regering. Tidligere nægtede Mogens momsfri (A) og uld-i-mund (A) at have noget med ham at gøre. De mente, at han var et opreklameret dovent blålys. I øvrigt kaldte han sin partiformand »barbie-Helle«.

    »Hvis man kun vil have politikere til pænt brug, så skal man ikke tage mig. Det er jeg simpelt hen for dårligt opdraget til. Hvis folk insisterer på at ville noget andet end det, som er linjen, så har jeg temperamentet med mig, og så skælder jeg folk ud. Sådan er det.....« - udtalte han til Politiken i sommeren 2011. »Når han synes, at folk ikke har leveret, så får han dem til at tænke: Nu klapper han mig én......« - udtalte en anonym partifælle til avisen. Ifølge andre sossere skulle han være en veritabel hidsigprop med en frygtindgydende adfærd. På Christiansborg gav man ham øgenavnet »slå først, Frede«. Den 29. september 2011 måtte han betale »regningen« og trække sig fra ministerkandidaturet. Han blev forvist i skam til et lille kontor på 3. sal i det såkaldte »Sibirien« på Christiansborg. I maj 2012 blev han taget til nåde med en post som gruppeformand i en panikhandling over dårlige meningsmålinger. Ved regeringsrokaden (Sass-rokaden) den 9. august 2013 blev han taget til nåde som erhvervs- og vækstminister. Ved folketingsvalget den 18. juni 2015 drak han sig lamme stiv i gratis fadøl ved festen på Christiansborg. »Jeg mener det samme som Carsten Hansen.....!!« - svarede han allerede kl. 20:30 på alle spørgsmål fra journalisterne angående S-R-regeringens afgang. På et tidspunkt trak hans rygklappere ham ud af en sidedør for at undgå en veritabel skandale. Henrik Sjus Larsen levede op til sin dårlige opdragelse. I øvrigt blev han genvalgt til Folketinget med kun 7.201 personlige stemmer. Med et eftervederlag på 98.000 kr. om måneden i 18 måneder.



    Henrik-sjus om asylpolitik
    I 2015 væltede det ind over Europas grænser med bekvemmelighedsflygtninge fra muslimske lande. De foragter demokrati. De foragter kristendom. Og nogle af dem er terrorister. Men de vil gerne leve i luksus på livsvarig offentlig forsørgelse i demokratiske kristne lande. I de første 10 måneder af 2015 modtog lille Danmark 13.500 af disse »flygtninge«. Så gik virkelighedens verden op for sosserne. I den anledning udtalte Henrik-sjus (kilde: Ekstra Bladet):

    »Inden for få år vil det spise al offentligt råderum op..... ikke-vestlige indvandrere er historisk svære at få integreret på arbejdsmarkedet, og det gælder også de syrere, der kommer hertil i disse tider. Desto flere, desto sværere, desto dyrere..... vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at begrænse antallet af ikke-vestlige indvandrere, der kommer her til landet.....«

    I Berlingske udtalte han i 2017: »Hvis definitionen på, om man overhovedet må have en holdning om integrations- og udlændingepolitik er, at man skal være opvokset på Vestegnen og skal have fået bank som barn, så er vi langt ude.....«

    I et debatindlæg i Information i april 2017 udtalte han: »Utopias tid er ovre. Ikke mere masseindvandring – i stedet skal der styr på antallet af indvandrere. Ingen opløsning af nationalstaten – det er med afsæt i netop nationalstaten, at internationalt samarbejde skal foregå. Og global frihandel går hånd i hånd med ordentlige konkurrencevilkår og fair beskatning – ellers bliver det nej tak herfra. Nej tak til utopisk humanisme – ja tak til praktisk humanisme«.

    Den 1. maj 2017 på Hugos Vinkælder (beværtning uden overenskomst) i Køge udtalte han blandt andet med henvisning til Australien (her placerer man migranter og terrorister på en ø under asylsagens behandling):
    »Det er min overbevisning, at vi skal gøre det samme i Danmark. Det er os, der skal styre det og ikke menneskesmuglerne.....«

    Det er altid positivt, når forvirrede mennesker kommer til fornuft. Desværre sker det oftest for sent. Millioner af muslimske analfabeter har fået øje på lille tossegode Danmark med en dum-humanistisk, naiv befolkning og hundredevis af tilbud om livsvarig offentlig forsørgelse til alle parasitter, snyltere og arbejdssky elementer. Dette paradis er dovne mennesker ikke sene til at udnytte. Danske hårdtarbejdende skatteydere finansierer det vanvittige asylcirkus. Og det kan kun beklages. I verdens rigeste lande tæt på migranternes hjemlande får de ikke en klink. Musserne griner og nyder livet i lædersofaen i store lejligheder. De er nemlig automatisk kommet foran i boligkøen. Og de sidder og venter på at få hele familien op til paradiset. Også flybilletterne betales af skatteyderne. Det glade vanvid.



    Det bliver over mit lig
    I 2010 truede Gucci-Helle (A) fagbevægelsen med at afskaffe efterlønnen. Årsagen var hendes ønske om at finde 15 milliarder kr. ekstra på statsbudgettet under en kommende rød regering. Hvis forbundsbosserne ikke ville samarbejde om dette, så risikerede de at måtte vinke farvel til medlemmernes efterløn. »Den konsekvens bliver over mit lig......!!« - udtalte Henrik »lig« efterfølgende til pressen.
    I valgåret 2011 blev udtalelsen aktuel igen på grund af VK-regeringens »tilbagetrækningsreform« med forringelse af efterlønnen. Og så kom den igen. »Mit lig har længe været på bordet i den forbindelse, så lad os bare bekræfte det ......« - udtalte han skrydende til Børsen.
    Befolkningen venter i spænding. Kommer der lig på bordet?



    Henrik-sjus blev ikke finansminister
    I 2005 blev Henrik Sjus Larsen Gucci-Helles højre hånd. Han hjalp hende med at vinde formandsvalget. Han hjalp hende med at styre partiets interne fløjkrige og »banke« folk på plads. Han blev politisk ordfører og kørt i stilling som økonomi- eller finansminister op til folketingsvalget den 15. september 2011.
    Socialdemokraterne vandt regeringsmagten efter valget. Gennem de efterfølgende 14 dage foregik forhandlingerne om en ny rød regering på Hotel Crown Plaza på Amager ved København. Onsdag den 28. september fortalte Statsministeriets departementschef Gucci-Helle, at der var problemer med PET´s sikkerhedsvurdering af den politiske ordfører. Han kunne ikke få en blank påtegning. Dette var Gucci-Helle formentlig allerede vidende om i august 2011. PET havde nu afleveret hele to A4-sider med anmærkninger. Gucci-Helle bad departementschefen om »selv at tage den med vedkommende«. Han holdt herefter et møde med Henrik Sjus. Om morgenen torsdag den 29. september 2011 meddelte han sin chef Gucci-Helle, at han ikke længere stod til rådighed for den nye regering som et ministeremne. Gucci-Helle var samme dag på TV med historien. Hun virkede overrasket. Som om hun i forvejen ikke kendte til sagen. Men det gjorde hun. Formentlig i flere måneder. Og aftenen forinden holdt hun møde med sin særlige rådgiver om sagen. Her blev de tilsyneladende enige om at slagte ham for at undgå mere ballade i pressen. Han var ikke mere et ministeremne på grund af PET´s anmærkninger. Alligevel havde hun kunnet indsætte ham som minister. En statsminister kan nemlig suverænt vælge at overhøre PET´s anmærkninger. Hun havde altså løjet om sagen. Læs: Løgne i Sass-sagen
    Sjus-manden forklarede sig senere samme dag i medierne. Et enkelt »tilfældigt møde« med en Bandidos-rocker i maj 2011 skulle være årsagen til PET´s anmærkning i sikkerhedsrapporten. Der var ikke mere i sagen. Det påstod han. Men det viste sig at være en modificeret version af sandheden. PET havde aflyttet nogle telefoner. Det bragte flere artige ting frem i lyset. Læs nedenfor.

  • Den 20. maj 2011 holdt en Bandidosrocker (Suzuki-Torben) møde med Henrik Sjus og den lokale S-formand, alias »bykongen« (Tommy Kamp), på værtshuset Hugo´s Kælder i Køge. Mødet er dokumenteret på et fotografi taget af en tilfældigt forbipasserende. Det blev offentliggjort i B.T. Rockeren var på det tidspunkt »krigsminister« for det lokale chapter »Coast Town«. Den 53-årige rocker drøftede samværsproblematik angående sin otteårige søn med de to politikere. I 2009 mistede han samkvemsretten med sønnen i både Byret og Landsret efter en dom på otte måneders fængsel for vold og trusler mod moderen. Nu ville han have de to politikere til at hjælpe sig med sagen.
    Rockeren havde drøftet sagen med Kamp gennem tre år. Denne havde hjulpet ham med at udfylde dokumenter til myndighederne i faderskabssagen. I flere telefonsamtaler aflyttet af PET havde Kamp pralet med sit venskab med Henrik Sjus og lovet, at denne nok skulle tage sig af sagen. Han skulle herefter have arrangeret ovennævnte møde på værtshuset.
    Ifølge B.T. mente rockeren, at folketingsmedlem og politisk ordfører for Socialdemokraterne Henrik Sjus »absolut kender til sagen« og skulle være inetresseret i at »kigge på den«. Han kommunikerede telefonisk med politikeren 2-3 gange.
    Men da B.T. den 13. juli 2011 mødte op på Henrik´s bopæl i Køge, var hans eneste kommentar: »Nej, nu må I sku stoppe.....!!!« Han ville overhovedet ikke kommentere tingene. Men det blev han tvunget til, da PET ikke ville sikkerhedsgodkende ham som ministeremne efter folketingsvalget i september 2011. Hans forklaring i medierne lød, at han i »et enkelt tilfælde tilfældigt havde mødtes med rockeren...... Rockeren talte om sin børnesag, det var faktisk det...... Jeg har kun været i kort og sporadisk kontakt med vedkommende, og kontakten har for mit vedkommende kun været udtryk for almindelig høflighed, som jeg af princip udviser over for alle borgerhenvendelser i mit hverv som folkevalgt......« Men det var en sandhed med modifikationer.
    I oktober 2011 afslørede B.T. efter samtale med rockeren, at denne telefonisk var blevet tilkaldt til værtshuset, fordi Henrik Sjus og Kamp følte sig truet af ejeren af Café Vanilla og dennes ven. De var ankommet til værtshuset. Nu skulle rockeren beskytte de to politikere. Dagen efter SMS´ede rockeren følgende besked til Henrik Sjus: Hej Sass... talte med Murat senere... bad ham lukke røven... de skal bare skrubbe af... husk Sass... vi er de stærkeste...« Til denne besked svarede Henrik Sjus: »Hey, skal hilse fra Tommy. Vi sidder i Køge og nyder det. Alt godt. Sass...« Der var altså ikke tale om et »tilfældigt møde« om en børnesag. Og der var tilsyneladende tale om et nærmere bekendtskab. I TV2 fredag den 28. oktober 2011 påstod han at være uvidende om, at Kamp havde tilkaldt rockeren den pågældende dag.
    Episoden med rockeren på værtshuset blev i al hemmelighed overvåget af en PET-agent.

  • Ifølge Ekstra Bladet (1. oktober 2011) skulle PET´s telefonaflytninger have afsløret, at flere lokale rockere i Køge synes, at »ham Sass er en fin fyr, man kan regne med.....«

  • I sin egenskab af formand for Køge Cykelring og lokalpolitiker deltog Kamp i forhandlinger om sammenlægning af Køge og Herfølge fodboldklub. I en arbejdsgruppe blev han venner med en 48-årig lokal fitness-direktør fra Greve lige syd for København. I 1990´erne afsonede han 2,5 års fængsel for handel med 100 kg. hash. Politiets Rejsehold og senere PET havde siden 2004 overvåget og aflyttet ham på mistanke om hash- og våbenhandel med bande- og rockermiljøet. S-formanden havde haft adskillige telefonsamtaler med ham. Da politiet ransagede hans hjem den 12. januar 2010, fandt man 26 pistoler, fire rifler, otte revolvere, tre haglgeværer, en maskinpistol, 3.600 patroner, en lyddæmper, et kikkert- og lasersigte, 15 kg. hash samt en større mængde anabolske steroider. Han blev herefter anholdt og varetægtsfængslet. Foruden sigtelsen for besiddelse af våben, lød anklagen på indsmugling af 1.600 kg. hash til en købsværdi af 16 millioner kr. Frihedsberøvelse af en mand. Svindel med registreringsafgift til 2,5 mio. kr. på en Mercedes. Skyldnersvig i et konkursramt byggefirma til et beløb på 5,6 mio. kr. Hæleri af en stjålet norsk bil til 400.000 kr. Den fængslede er ven med den Bandidosrocker, som S-formanden introducerede for Henrik Sjus på Hugo´s Kælder i maj 2011. Han skulle personligt have henvist rockeren til Kamp. Henrik Sjus og Kamp skulle i adskillige tilfælde have trænet i den fængsledes fitness-center.
    Onsdag den 11. januar 2012 blev han i Roskilde Byret idømt 12 års fængsel for besiddelse af hash og våben.

  • Ovennævnte fængslede fitness-direktør var på et tidspunkt leder af en fodboldklub, som skulle fusioneres med en anden klub i 2009. Formanden for denne klub, alias »Calle«, sad i Køge Byråd for Socialdemokraterne. Hen er en driftig erhvervsmand med forbindelser til den kriminelle underverden i området (kilde: B.T.). Han skulle have lavet flere virksomhedshandler med den fængslede.
    Kamp, alias »bykongen«, boede pr. 2011 til leje i en 80 kvm stor lejlighed centralt i Køge. Den tilhørte »Calle«. Men hans adresse i Folkeregistret stod opført på Brogade i en ejendom ejet af en apoteker. Folkeregisteradressen var altså falsk. Henrik Sjus var personlig bekendt med »Calle«.

  • Kamp har tidl. lavet forretninger med en person, som også har drevet flyttefirmaet BIBO med bokseren Brian Nielsen. Han skulle på et tidspunkt have haft relationer til rockere fra Bandidos i Køge (B.T., 2004).

  • Henrik Sjus og den lokale S-formand (Kamp) har været bedste venner siden drengeårene. I 2011 afslørede B.T. i en række artikler, at Kamp i flere år havde spist og drukket gratis på Café Vanilla i Køge mod til gengæld at sikre stedet en tilladelse til udendørsservering. Henrik Sjus havde deltaget flittigt. De skulle angiveligt have spist og drukket for lidt under 500.000 kr. på fire år. Det bragte begge en politianmeldelse for bestikkelse på halsen (læs nedenfor). Ejeren af stedet blev sigtet for bestikkelse og salg af euforiserende stoffer. Og dette kompromitterede også de to politikere. Ejeren skulle nemlig have foræret dem en pose med 100 efedrinpiller på Café Vinzent. Det blev bevidnet af den person, som havde købt og transporteret pillerne. Samme forklaring er videregivet til Midt- of Vestsjællands Politi (efedrin er ulovligt at sælge men ikke ulovligt at modtage).

  • Op til folketingsvalget den 15. september 2011 var en lokal kandidat fra Socialistisk Folkeparti konkurrent til Henrik Sjus. I maj 2011 opstod pludselig mærkværdige rygter om ham i Køge og omegn. Lokale medier fik anonyme opringninger med mystiske beskyldninger. Køge Dagblad blev eksempelvis ringet op af Kamp. Denne skulle have fortalt om rygter om SF´eren på en skole. Den 1. juni 2011 bad SF´s lokalafdeling ham om at trække sig fra kandidaturet til Folketinget. Det gjorde han. Hans bror politianmeldte i øvrigt Kamp for bestikkelse i sagen fra Café Vanilla.

  • Den 17. juni 2010 sad Henrik Sjus og Kamp foran Café Vanilla og drak øl og vin. Man skulle diskutere udendørsservering på Køge Torv. Flere andre personer deltog. På et tidspunkt fotograferede en person selskabet. Ved bordet sad også den serbiske skuespiller Slavko Labovic. Han blev i 2002 anholdt for at køre rundt med en kniv og et skarpladt gevær. Han er desuden ven med ovennævnte Bandidos-rocker (Suzuki-Torben) og den pr. 2011 fængslede Brian Sandberg fra Hells Angels. Serberen bekræftede sin tilstedeværelse. »Jeg sad bare og drak noget god rødvin med dem......« - udtalte han til B.T., som skrev om mødet den 2. oktober 2011.

  • I 2009 overbeviste Køges borgmester byrådet om, at det var rigtigt at købe to tribuner for 12,3 millioner kr. på Herfølge Stadion. Området på kommunens egen jord skulle byudvikles med »publikumsorienterede byfunktioner og boliger«. Eksempelvis plejehjemsboliger og et genoptræningscenter. Forslaget blev vedtaget af byrådet.
    Kamp, alias »bykongen«, fik til opgave at forhandle tingene på plads med sælgeren. Det var hans nære ven »Calle«. En lokal erhvervsmand med bekendtskaber i områdets kriminelle underverden. Han blev senere byrådsmedlem for Socialdemokraterne. En anden person i arbejdsgruppen omkring den store handel var en lokal fittness-direktør. Han blev senere sigtet for våbenbesiddelse og narkohandel. Kamp boede i øvrigt til leje på »falsk« adresse i en af »Calles« ejendomme.
    Man lavede aldrig en prisvurdering på tribunerne. Og planerne om byudvikling i området var i strid med kommunens egne lokalplaner. Alligevel blev købet gennemført. Efterfølgende viste det sig, at byudviklingen ikke blev til noget. Man fik mistanke om, at købet havde et helt andet mystisk formål. Nemlig at »hjælpe« nogen (kilde: B.T.).

  • Efter folketingsvalget den 15. september 2011 havnede Henrik Sjus på en af de bagerste rækker (grebningen) i Folketinget som menigt folketingsmedlem uden sine sædvanlige tillidsposter. Han fik dog et lille gnaveben som delegationsleder for Europarådet. Det gav fire dejlige rejser af en uges varighed hvert år til Strasbourg. Og nu havde han afbrudt forbindelsen til Kamp.
    I december 2011 klagede han til Ombudsmanden over myndighedernes håndtering af sagen. Ombudsmanden skulle undersøge lovligheden af hans pålagte tavshedspligt. Den forhindrede ham tilsyneladende i at forsvare sig over for offentligheden. Desuden skulle man undersøge lovligheden af at nægte ham aktindsigt i sin egen sag hos PET. Og man ville vide, hvorfor politiet ikke havde foretaget en såkaldt præventiv samtale for at forhindre, at tingene udviklede sig.

  • I maj 2012 var vælgertilslutningen i meningsmålingerne kommet ned på omkring 20 pct. Så gik der panik i sosserne. Henrik Sjus blev hentet ind i varmen med en post som gruppeformand den 8. maj. Umiddelbart efter fremturede han på sædvanlig selvsikker facon. Vælgerflugten kunne have være undgået, hvis han havde været med til at bestemme!!
    Og på mystisk vis frafaldt Midt- og Vestsjællands Politi nu tiltalen om bedrageri mod »bykongen«.

  • Mandag den 25. juni 2012 ophævede Justitsministeriet hemmeligholdelsen af PET-rapporten og den pålagte tavshedspligt. Det kom i stand efter kritik fra Ombudsmanden. Henrik Sjus offentliggjorde herefter rapporten. PET havde draget sine konklusioner på antagelser og tynde grundlag. Rapporten konkluderede, at han havde benyttet en rocker som body-guard efter et enkelt møde med vedkommende. Desuden adskillige telefonsamtaler, som drejede sig om samkvemsret til et barn. Og nu var der ikke mere - påstod han.

  • Fredag den 20. juli 2012 afslørede Ekstra Bladet, at han i 2009 deltog i en julefrokost arrangeret af direktøren for Logida A/S med tætte relationer til Bandidos. Angiveligt havde Kamp inviteret. Festen begyndte på Carlsberg med rundvisning og fortsatte ude i byen på en restaurant.

  • I oktober 2011 bedyrede Henrik Sjus helligt, at han havde afbrudt enhver forbindelse til Kamp. »Venskabet med Kamp er et overstået kapitel« (Politiken, 4. oktober 2011) »Det er et overstået kapitel, og det kan enhver jo nok se er en meget logisk udgang« (TV2, 3. oktober 2011) - udtalte han. Men det hele var løgn. Kamp skrev en bog med forventet udgivelse sidst i 2012. Ifølge denne hørte han ikke noget fra vennen i netop 30 dage efter den 28. september 2011. I denne periode havde PET nemlig tilladelse til at aflytte deres telefoner. Det havde Henrik Sjus læst i PET-rapporten. På 31´dagen ringede han til Kamp. Efterfølgende fortalte han angiveligt om indholdet i den fortrolige rapport. Og han fortalte, at Gucci-Helle via hendes personlige rådgiver havde presset ham til at fraskrive sig ministerposten. Og nu genoptog de venskabet i smug. Den 3. november 2011 drak de sig sprit stive i et kolonihavehus tilhørende Kamp´s mor (kilde: BT).



    Kamp til stregen
    Bykongen i Køge fik i begyndelsen af 2012 udbetalt 25.000 kr. som forskud af forlaget People´s Press for sin deltagelse i portrætbogen »Kamp til stregen«. Udgivelsen var planlagt til sommeren 2012. Kontrakten blev underskrevet af bykongens søn for at forhindre kreditorerne i at få fat i et evt. overskud fra bogen. Men pludselig trak han manuskriptet tilbage. Herefter ville forlaget have forskuddet retur. Men det nægtede han. Forlaget stævnede derfor sønnen for beløbet (kilde: BT).



    Hykleri om dobbeltlønninger
    Den 1. februar 2011 fik videnskabsordføreren fra Venstre nyt job hos Microsoft Danmark. Men hun fortsatte som folketingsmedlem uden at vise sig på Christiansborg. Dermed hævede hun to store lønninger. Det blev Henrik Sjus forarget over. »Det synes jeg, Venstre skulle tage en alvorlig samtale med hende om. Det er langt ude, at hun får et helt års løn fra statskassen med et velbetalt job hos Microsoft......« - udtalte han. Men det skulle han ikke have gjort.
    I juli 2011 lavede et socialdemokratisk folketingsmedlem samme nummer. Han fik et direktørjob hos Dansk Fjernvarme i Kolding pr. 1. september 2011. Men han ville fortsætte som folketingspolitiker frem til det kommende folketingsvalg. Dermed kunne han hæve to lønninger samt eftervederlag på ca. 600.000 kr. Og hvad mente Henrik Sjus om det??? Ingen ting. Han flygtede væk på ferie og tog ikke telefonen. Og ingen i partiet vidste, hvor han var taget hen. Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Hvad kalder man det?

    Hykleri



    Henrik-sjus, bykongen, bestikkelsesanklage mv.
    Der foregår mystiske ting i det lokalpolitiske liv i Køge. Det afslørede B.T. i en række artikler i april 2011. Og socialdemokraternes kandidat til en finansministerpost var måske involveret. Efter afsløringerne gik de involverede politikere i flyverskjul. Læs nedenfor.

  • I marts 2007 sendte ejerne af Café Vanilla i Køge en ansøgning til kommunens Teknik- og Miljøudvalg om udendørsservering på Køge Torv. Ansøgningen blev afvist, idet Teknisk Forvaltning mente, at en sådan tilladelse skulle i udbud. Men i 2008 kom den lokale socialdemokratiske formand og byrådsmedlem - alias »kongen af Køge«, alias »bykongen« (Kamp) - i Køge ind på Café Vanilla. Han havde et godt tilbud til cafeens indehaver. Til gengæld for en midlertidig 1-årig tilladelse til udendørsservering på torvet ville han have gratis mad og drikke. Cafeen ansøgte herefter Miljø- og Teknikudvalget om tilladelse med en ansøgning dateret den 20. marts 2008 magen til ansøgningen fra 2007. Og tilladelsen blev givet to måneder efter med flertal i byrådet til en bemærkelsesværdig lav pris. Uden at andre af torvets forretningsdrivende havde haft mulighed for at ansøge. Forinden var formanden for udvalget (Demokratilisten) pludselig blevet fyret. En socialdemokrat fik hans job. Nu havde sosserne flertal i udvalget. Så gik tilladelsen igennem.
    Efterfølgende startede bykongen et veritabelt æde- og drukorgie i cafeen. Han bor få hundrede meter derfra. Flere gange ugentlig spiste og drak han gratis. Nogle gange flere gange om dagen. Ofte de dyreste retter fra menukortet. Og ofte i selskab med venner og bekendte. Kaffe og kage. Entrecote, peber- og plankebøffer, grillet laks og Amaronevine. Store middagsselskaber om aftenen med husets dyreste vine til 500-700 kr. pr. flaske og drinks. Hans favoritdrink var »black og white russian« og Irish Coffee. Og hvem deltog i adskillige tilfælde i løjerne uden at betale? Det gjorde det socialdemokratiske folketingsmedlem og politisk ordfører (2011) med bopæl i Køge - Henrik »lig«, alias »slå først, Frede«. Han er bedste venner med bykongen. Han var blevet nævnt som en del af den primære gratis-aftale over for café-ejeren. Gennem de følgende 3-4 år blev ejerne flere gange af S-formanden gjort opmærksom på, at tilladelsen ville blive annulleret, hvis han ikke fik gratis mad og drikke. Det kostede ejerne 12.000-20.000 kr. pr. måned at bespise sosserne gratis og knap 500.000 kr. i perioden 2007-2011.

  • Ovenstående beretning blev offentliggjort i Køge Dagblad og Køge TV torsdag den 31. marts 2011 på baggrund af udsagn fra den tidligere indehaver af cafeen. Det forlød desuden, at Henrik Sjus i to omgange skulle have købt »ulovlige piller« (efedrin) af en af ejerne på stedet.
    De to nuværende ejere var mandag den 28. marts 2011 mødt op hos byens socialdemokratiske borgmester for at drøfte forhold omkring udendørsserveringen på torvet. Teknik- og Miljøudvalget ville nu nulstille udendørsserveringen for at lave et udbud. Under samtalen havde de fortalt om partikollegaens arrangement med gratis mad og drikke til gengæld for deres tidligere tilladelse. Dagen efter tirsdag den 29. marts myldrede det ind med politibiler, betjente og politihunde på Køge Torv. En usædvanlig stor politiaktion. Cafeen og ejernes private bopæle blev nu ransaget af Midt- og Vestsjællands Politi. De blev herefter anholdt, sigtet og varetægtsfængslet i 14 dage for besiddelse af 700 gram amfetamin. Aftenen efter onsdag den 30. marts på Køge Musikskole blev S-formanden enstemmigt og uden modkandidater genvalgt som formand. Og dagen efter torsdag den 31. marts blev café-ejerne løsladt fra arresten i Maribo. Politiet havde intet grundlag for sigtelsen. Det hvide pulver fundet i et badekar viste sig at være vaskepulver!!!
    Spørgsmålet er, om S-borgmesteren eller bykongen havde foranstaltet og bestilt politiets ransagning og anholdelse af café-ejerne.

  • »Det er bysladder, og det er grænseoverskridende, det her. Jeg kender intet til det. Er det mig, der skal bevise, at jeg er uskyldig? Jeg forstår ikke, at jeg skal stå model til det her......« - udtalte Henrik »lig« til B.T., og truede med retssag for injurier samt en sag i Pressenævnet. Han hyrede derefter en advokat og gik i flyverskjul.

  • Torsdag den 7. april 2011 anmeldte café-ejerne S-formanden og Henrik Sjus til politiet for bestikkelse. I pressen benægtede begge at have spist og drukket gratis. De havde altid betalt. Ingen af dem kunne dog fremvise kvitteringer for fornøjelserne. Og café-ejerne påstod at kunne fremvise 30 vidner på, at de to socialdemokrater havde spist og drukket på cafeens regning. »De fører sig frem som mafiosoer i Køge« - lød udsagnet. I B.T. lørdag den 9. april 2011 stod 19 tidl. og nuværende medarbejdere fra cafeen frem og bevidnede, at de to socialdemokrater havde spist og drukket gratis i årevis. En cykeltræner fortalte, at alle møder med bykongen blev afholdt på cafeen. Og alt var gratis. Bykongen påstod, at cafeen havde en »sponsoraftale« med Køge cykelklub. De to madglade sossere stævnede nu café-ejerne for ubeføjede beskyldninger.

  • Den 15. april 2011 kunne B.T. berette, at Vanillas café-ejer fra fredag den 24. september til lørdag den 25. september 2010 betalte bykongens hotelophold på SAS Radisson i Ålborg under en socialdemokratisk kongres. Regningen på 995 kr. blev betalt kontant. De delte et dobbeltværelse. »Det var en del af vores aftale om, at han hjalp med udendørsbevillingen, mod at han og hans venner spiser gratis...... og når vi er nogen steder, så betaler jeg......« - udtalte café-ejeren til avisen. Han havde selv ønsket at deltage i turen for at møde Gucci-Helle. Han stillede desuden sin bil til rådighed for den socialdemokratiske Køge-borgmester på hjemturen til Køge.
    Under kongressen præsenterede »slå først, Frede« café-ejeren for Gucci-Helle.

  • Den 16. april 2011 fortalte en tidligere bartender til B.T., at S-formanden og Henrik Sjus ikke havde betalt for mad og drikke på den nu lukkede Café Vinzent i Køge. Bykongen havde været bestyrelsesmedlem i cafeen. Han fik gratis forplejning, fordi han påstod at kunne skaffe udendørsservering til stedet.
    Næsten dagligt kom han og spiste, og førte sig frem. Drak Amaronevine til 700 kr. flasken. Nogle gange ledsaget af Henrik »lig«. Han betalte heller ikke. Bartenderen regner med, at S-formanden spiste og drak for 4.000 kr. om ugen.

  • Den 17. april 2011 skrev B.T, at bykongen i flere tilfælde fik Café Vanilla til at betale sine jakkesæt, bluser og sko fra en herretøjsforretning i Køge. Bestyreren fra tøjforretningen fortalte, at regningerne bare blev sendt videre og betalt af cafeen.
    Køges socialdemokratiske borgmester og den socialdemokratiske formand for Kulturudvalget var af café-ejerne i flere tilfælde blevet tilbudt gratis mad og drikke. De afslog tilbuddene.

  • Bykongen skulle på et tidspunkt have tilbudt en mand 25.000 kr. for at få et tidl. socialdemokratisk byrådsmedlem dømt i en påstået voldssag. »Hvis du får ham dømt, så får du 25.000 i kontanter af mig..... du skal bare give den gas......« - udtalte han til en bekendt på Café Vanilla. Denne fortalte det videre til det tidl. byrådsmedlem, som optog samtalen på sin mobil den 11. april 2011. Voldsepisoden mellem de to mænd foran Club Burn i Køge i november 2010 var blevet vurderet som grundløs af politiet. Men S-formanden ville tilsyneladende bruge den til at miskreditere manden. Han politianmeldte ham herefter.

  • I marts 2010 afviste landstræneren i Dansk Cykle Union (DCU) at udtage bykongens søn til deltagelse i storløbet Paris-Roubaix. Han var ikke god nok. Det blev faderen så tosset over, at han trak ham ud af holdet, og truede med at lade ham opstille for Luxemborg. Men det blev ikke til noget. Nu stod sønnen uden noget cykelhold. Derfor måtte han tilbage i folden på landsholdet i DCU. Faderen kontaktede selv landstræneren. Men nu var man ikke længere interesseret i sønnen.
    Bykongen bad derfor Henrik »lig« om at deltage i et møde med DCU på sine egne og sønnens vegne. Han skulle redde situationen for den selvskyldte udelukkelse. Uden selv at have noget som helst med DCU at gøre. Her accepterede han, at vennens søn kunne genindtræde på holdet mod ikke at blive udtaget til cykelløb af og til.
    B.T. kontaktede Henrik Sjus den 18. april 2011 for at få en kommentar til det mærkværdige arrangement. »Det er simpelthen for infamt - selv for B.T. - at inddrage en ung mand og hans deltagelse på cykellandsholdet i B.T.´s hetzjournalistik mod mig og hans far« - svarede han.

  • Den 16. august 2008 købte og betalte ejeren af Café Vanilla en TREK racercykel med kulfiberstel til 21.000 kr. i CykelXperten i Køge. Et par dage senere blev den afhentet af bykongen. Hans navn og adresse var påført kvitteringen. Cyklen var en gave til hans søn.
    Den kostbare cykel blev betalt som ren bestikkelse for at få S-formanden til at hjælpe med udendørsbevilling ifølge café-ejeren. Men det benægtede S-formanden, da B.T. skrev om sagen den 21. april 2011. Han påstod, at cafeen havde købt cyklen i sin egenskab af sponsor for sønnens cykelklub. Men i cafeen nægtede man, at et cykelkøb var en del af aftalen.

  • I august 2008 rejste bykongen til Tyrkiet for at få billig tandlægebehandling. Café-ejeren rejste med. Han betalte formandens flybillet hos Turkish Airlines til Istanbul til 2.336 kr.

  • I 2009 blev bykongen taget af politiet for spirituskørsel med en promille på mindsteværdi 2,08. Det gav en bøde på 12.500 kr., 20 dages betinget fængsel og 30 timers samfundstjeneste. Herefter måtte han trække sig fra valget i regionsrådet. Den 4. august 2010 kl. 23:55 var den gal igen. Da blev han taget af politiet på Sølystvej i Skanderborg (Skanderborgfestivalen) bag rattet på varebil »GA 89659« uden ret til at køre bil. Kørekortet var blevet midlertidigt inddraget den 14. december 2009 efter spritdommen. Varebilen tilhørte ejeren af Café Vanilla. Til gengæld for hjælp med bevilling til udendørsservering havde han adgang til at låne cafeens varebil. Under retssagen i september 2010 forsvarede han sig med at have hjulpet en beruset kammarat med at flytte bilen.
    I september 2010 blev han dømt til at betale erstatning på 100.000 kr. til Køge Boligselskab. Ved fraflytning i slutningen af 2008 fra et lejet rækkehus skyldte han husleje og efterlod stedet i et ubeskriveligt svineri. Det kostede boligselskabet 70.000 kr. i istandsættelse. Pengene blev aldrig betalt. I 2001 måtte han forlade en stilling som driftschef i samme boligselskab for dispositioner omkring en ulovligt anlagt komposteringsplads. Hvis ikke kommunen havde dispenseret fra reglerne, havde det kostet selskabet 700.000 kr.

  • Tirsdag den 26. april 2011 trak S-formanden sig fra sin formandspost i Køge efter B.T.´s afsløringer. Formentlig efter ordre fra Christiansborg. Men Henrik Sjus forblev i sit flyverskjul indtil torsdag den 26. maj 2011. Nu var han blevet sur på den borgerlige presse. »Statsstøtten skal fjernes fra de medier, der skævvrider debatten i en borgerlig retning......« - udtalte han. Dette skulle effektueres efter det kommende folketingsvalg i 2011 ved en S-SF-regering. Men efterfølgende gik han igen i flyverskjul. Nu mente han ingen ting om mediernes statsstøtte (distributionsstøtte på ca. 60 millioner kr. årligt). Det var bare en »joke«!!!!!

  • Den 4. oktober 2011 blev det afsløret i medierne, at Køges 32-årige kvindelige socialdemokratiske borgmester også havde spist gratis på Café Vanilla. Dog altid i selskab med bykongen. Og ikke over 10 gange.

  • I november 2011 rejste Midt- og Vestsjællands Politi sigtelse for bedrageri for ikke under 49.219 kr. mod den fhv. S-formand. Han skulle have givet ejerne af Café Vanilla opfattelsen af at kunne skaffe dem tilladelse til udendørsservering gennem sine politiske kontakter. Men i virkeligheden havde han intet at skulle have sagt i den anledning. Han havde således fuppet sig til de gratis ydelser. Henrik »lig« blev ikke sigtet i sagen.

  • Den 8. maj 2012 blev Henrik Sjus indsat som gruppeformand for Socialdemokraterne på Christiansborg på grund af dårlige meningsmålinger. Umiddelbart efterfølgende opgav Midt- og Vestsjællands Politi tiltalen mod S-formanden. Det kom som en overraskelse. Var det aftalt spil?
    I øvrigt henviser vi til: korruptionslovgivningen

  • I juni 2012 afslørede BT, at bykongen i perioden november 2010 til januar 2011 udlejede sin datters lejede sommerhus på Stransvejen i Køge til tre ungarske ludere for 5.000 kr. pr. måned. Uden nogen som helst form for lejekontrakt. Forinden havde han ladet dem bo i sin lejlighed midt i Køge. Luderne kørte escort fra sommerhuset. Han fik ejerne af Café Vanilla til at købe en varmepumpe til 5.995 kr. til opvarmning af stedet.
    Da BT konfronterede bykongen med afsløringen, nægtede han ethvert kendskab til prostitution. »Selvfølgekig vidste han da det.....« - udtalte en af luderne til BT. I øvrigt betragtede han udlejningen som en vennetjeneste, der ikke blev selangivet til SKAT.


    Bykongen og DEKO Aps.
    Henrik Sjus Larsen har nogle fine venner i Køge. I det første halvår af 2012 hyrede hans kammerat »bykongen« (Kamp) tre selvstændige malere til en række opgaver på vegne af malerfirmaet DEKO Aps. ejet af et socialdemokratisk medlem af Køge Byråd. Firmaet var nystartet. Nu skulle Kamp som byggeleder hjælpe med at få det op at stå. Malerne lavede opgaver på Panuminstituttet i København, Østerbro Stadion, Hundested Plejecenter og Fredensborg Plejecenter. Regningen for deres arbejde løb op over 250.000 kr.
    Da de præsenterede regningerne for det socialdemokratiske byrådsmedlem og DEKO Aps., henviste han til Kamp. Men han nægtede ethvert kendskab til sagen. Nu stod malerne med håret i postkassen. Ingen ville betale. Da BT´s journalister opsøgte Kamp, fandt de ham luskende rundt i arbejdstøj og gummisko på en byggeplads ved Fredensborg Plejecenter. Han flygtede i løb ind på en privat grund!!!
    To af malerne skulle være blevet hyret af Kamp til forskellige projekter til »sort« betaling på 150 kr. i timen. Kamps egen lejlighed på Østerbro i København var blevet malet. Men regningen blev ikke betalt. Da BT spurgte ind til det sorte arbejde, beskyldte Kamp malerne for at lyve. Det socialdemokratiske byrådsmedlem og ejer af DEKO Aps. gik i flyverskjul.
    Henrik Sjus har sandelig nogle fine venner i rottereden i Køge.



    Bykongen politianmeldt for skyldnersvig
    Den 30. marts 2011 blev blev Henrik´s ven, bykongen, indsat som direktør for Café og Brasserie Vinzent Aps. i Køge. Nogle få dage efter gik restauranten konkurs. Da var stedet blevet tømt for værdier op mod 500.000 kr. i kontanter, spiritus og diverse inventar. Tingene endte i den nye Café Kant samme sted. Nogle af pengene skulle have været anvendt til løn på 95.ooo kr. til otte medarbejdere. Den 17. november 2011 gik Café Kant også konkurs. Man fandt syv kr. i kassen (kilde: B.T., nov. 2011).
    Kurator for konkursboerne politianmeldte i november 2011 bykongen og caféejeren for skyldnersvig. En anklage, der kan give op til 1,5 års fængsel.



    Henrik-sjus med rabatkortet
    På et tidspunkt kontaktede Gucci-Helle tøjkæden SAND for at skaffe Henrik »lig« et rabatkort som hendes eget. Et såkaldt Black Card med rabat på op til 30 pct. på alt i butikkerne. Hun mente ikke, at han klædte sig fint nok. Derfor blev han præsenteret for personalet i butikken på Strøget i København. Kortet blev udstedt. Og han brugte det i 2008 og 2009. Det afslørede Ekstra Bladet den 28. maj 2011. Men han benægtede ethvert kendskab til kortets anskaffelse. »Det aner jeg intet om...... Det dukkede bare op......« - udtalte han til avisen. Og Gucci-Helle afviste at have kontaktet SAND i den anledning. Dermed løj de begge.
    Læs: Gucci-Helle med rabatkortet



    Hykleri om privathospitaler
    Socialdemokraterne er imod privathospitaler. De velhavende skal forhindres i at kunne betale sig til helbredelse for sygdom. Det har de fattige nemlig ikke råd til. Derfor skal det forbydes for alle. Den politiske ordfører Henrik Sjus udtalte sig om private sundhedsforsikringer til Jyllands-Posten i 2008:

    »Vi er skrækslagne ved, at dette breder sig. Derfor er vi nødt til at stoppe op og gøre alt, hvad vi kan for at bremse udviklingen. Ellers går det ravruskende galt......«

    Efterfølgende blev det afsløret, at samme ordfører fik en diskusprolaps i 2006. Der var flere måneders ventetid på operation i det offentlige sygehusvæsen. Fra Glostrup Hospital blev han derfor henvist til operation på privathospitalet Center for Rygkirurgi i Hellerup nord for København. Han var indlagt på den fine klinik i fem dage. Kort tid efter i efteråret 2006 stemte han imod et lovforslag om 1 måneds ventetidsgaranti for behandling af ikke livstruende sygdomme (kilde: Politiken.dk).
    Hvad kalder man dette fænomen?

    Ynkeligt hykleri



    Stikker-sagen
    Tre dage før folketingsvalget den 13. november 2007 bragte Ekstra Bladet en afsløring. En socialdemokratisk folketingspolitiker - alias Henrik Sjus Larsen, alias »slå først, Frede«, alias Henrik »lig« - skulle under valgkampen til folketingsvalget i 2005 have fungeret som spion og stikker for Venstre. Han ville dermed forhindre, at den socialdemokratiske statsministerkandidat geden blev statsminister. Denne betragtede nemlig Henrik som et dovent blålys. Det ville betyde en kraftig forringelse af hans chancer for at komme til tops i partiet. Hans slogan var: »Hvis Lykketoft bliver statsminister, så kan ikke engang Grundloven redde os..... «
    I januar 2003 bad »geden« ham skrive partiets velfærdsoplæg. Efterfølgende blev oplægget blot kasseret. Geden betragtede ham tydeligvis som et stort nul. Hermed startede »krigen«. Spionen tilhørte selv den såkaldte Nyrup-fløj. Og denne gruppe følte sig desuden kraftigt forbigået under folketingsvalget. De fortrolige oplysninger om sossernes taktik skulle herefter have tilflydt en chef i pressetjenesten i Venstre. Derfra blev de formidlet videre til eksempelvis Rhodehovedet. Han var Venstres mediepolitiske ordfører.
    Historien kom som en bombe under valgkampen i 2007. Og den såkaldte spion benægtede alt. Men Ekstra Bladet skulle have baseret afsløringen på flere troværdige kilder. »Jeg vil ikke bestride sandheden, når nu Ekstra Bladet har fundet frem til den.....« - udtalte Rhodehovedet. Han blev herefter sendt på tvungen ferie fra sit job som direktør for TV2-Radio. Efter valget blev han fyret.

    Geden tabte folketingsvalget den 8. februar 2005. Og Gucci-Helle vandt kampen om formandsvalget over Bingo-Frank den 12. april 2005. Henrik Sjus Larsen, alias »slå først, Frede« blev herefter forfremmet til socialdemokraternes næstformand og finanspolitiske ordfører og i 2006 til politisk ordfører.


    Henrik-sjus Larsen konkurs
    I marts 2001 stoppede Henrik Sjus som direktør i det lille kommunikationsfirma ROSTRA A/S. Den nytiltrådte direktør skiftede revisor. Denne konstaterede et syndigt rod i regnskaberne. Lønudgifterne havde overhalet indtægterne. Henrik Sjus havde glemt at indregne feriepenge. Desuden havde han lavet flere fejlposteringer. Der var et underskud i firmaet på 4,7 millioner kr. I februar 2002 gik firmaet konkurs. Alle tabte deres penge. Inklusive sjus-manden. På det tidspunkt var han blevet medlem af Folketinget for Socialdemokraterne (kilde: B.T.).
    Under valgkampen til folketingsvalget i 2011 førte han sig frem som landets kommende finansminister. Det fik en brat ende. PET ville ikke give ham en ubetinget sikkerhedsgodkendelse i september 2011. Dermed kunne han ikke blive minister. Tak for kaffe.



    Henrik-sjus som DSU-formand
    Allerede som grønskolling og DSU-formand (Dansk Socialdemokratisk Ungdom) havde Henrik-sjus storladne forestillinger om sine egne fortræffentligheder. Den socialdemokratiske borgmester i Brøndby syd for København havde i 1994 formastet sig til at kritisere den danske Udlændingelov. I tusindvis væltede ikke vestlige indvandrere ind i landet med krav om asyl, familiesammenføring og offentlig forsørgelse. »Udlændingene har fundet ud af at udnytte systemet i en grad, der har bragt Brøndby Kommune i økonomiske vanskeligheder.....« - udlalte borgmesteren. Så følte Henrik-sjus og Bødeskovlen (S) som international rejsesekretær sig forpligtede til at irettesætte både borgmesteren og hele Socialdemokratiet. »Rasmussens udtalelser hører hjemme i en bananstat og strider fuldstændig imod vores principprogram. Et eller sted må der sættes en grænse, og det må partiledelsen gøre her.....« - udtalte sjussen storladent og selvhøjtideligt til Det Fri Aktuelt i 1994. Han ønskede nu borgmesteren ekskluderet fra partiet.
    Det skete naturligvis ikke. Og hvorfor nu det? Fordi sosserne godt vidste, at den var helt gal med Udlændingeloven fra 1983. Loven blev betegnet som den mest liberale i verden. Den gav reelt millioner af flygtninge ret til at vælte ind i Danmark med krav om offentlig forsørgelse. Den virkelighed gik først op for Henrik-sjus 22 år senere i 2016. Landets økonomi var i knæ på grund af en muslimsk folkevandring over den dansk-tyske grænse. Så blev sosserne nervøse for velfærden. Og så strammede partiet pludselig på kravene over for asylansøgerne næsten på linje med Dansk Folkeparti. Men okay - alle kan blive klogere. Bedre sent end aldrig. Læs: Asylpolitik




    Kneppe Kofod fra Sexualdemokratiet



    Kneppe Kofod og niggerne
    Ordet »neger« kommer fra det latinske »niger« (sort). Udtrykket bruges derfor om afrikanske mennesker overalt i verden. De er som bekendt sorte i huden. Eksempelvis bruger amerikanerne udtrykket »negro« om afroamerikanere.
    Søren Espersen (DF) udtalte på TV2 i 2016, at »tag sådan en som Obama - hvad er han? Vi ved godt, hvad det drejer sig om. Man taler jo om den første neger i USA´s præsidentembede.....« Efterfølgende skrev kneppe Kofod på Twitter, at »DF Chair of Danish Parliament Foreign Policy Committee calls Barack Obama first nigger president. Scandal!« Tweetet blev sendt til EU-parlamentet og det meste af den amerikanske kongres. Kofod åbenbarede nu igen sin totale uvidenhed ved på hjælpeløst engelsk at oversætte ordet »neger« til »nigger«. Udtrykket »nigger« er nedladende amerikansk slang for en afroamerikaner. Det bruges i øvrigt hyppigt blandt negerne. Men hele denne problematik omkring ord er kompliceret viden for en bornholmsk bondedreng uden uddannelse. Kneppe Kofod demonstrede igen sin komiske uvidenhed. Eller også forsøgte han bevidst med simpel ondskabsfuld løgnagtighed at træde på en politisk kollega.
    Søren Espersen (DF) blev naturligvis skuffet over at blive fejlciteret. Han valgte derfor som formand for Udenrigspolitisk Nævn at aflyse sin deltagelse i nævnets planlagte rejse til USA i efteråret 2016. Han ville ikke risikere at skulle kommentere en tåbelig snak om slang over for amerikanske kolleger. Han var jo helt uden skyld i sagen. Og Kofod nægtede at have fejlciteret noget som helst. Den vildfarelse varede dog kun et par dage. Så fik han besked på at beklage. Det gjorde han på Facebook fredag aften den 20. maj 2016. Men han nægtede at korrigere og tilbagekalde sit tweet til EU-parlamentet og den amerikanske kongres. I øvrigt var han EU-parlamentsmedlem på dette tidspunkt med oceaner af tid til at pjatsnakke på Twitter og Facebook. Et godt råd til Kofoden:

    Tal forsigtigt når de voksne taler


    I øvrigt er ordet »neger« dybt forankret i dansk sangskat. Eksempelvis i børnesangen »Elefantens vuggevise« fra 1947:

    »Nu kalder i søvne den vilde gnu
    I krattet af store lianer
    Og aber synger sig selv i søvn
    I vuggen af grønne bananer
    Sov sødt lille jumbo, dit lille pus
    Slet intet, min ven skal du mangle
    I morgen får du en negerdreng,
    og ham skal du bruge som rangle«



    Kneppe Kofod i seng med 15-årig
    I påskedagene i 2008 afholdt Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) et påsketræf på Esbjerg Højskole for 200 unge DSU´ere. Socialdemokraternes 34-årige udenrigsordfører var inviteret med som gæsteforelæser. I 1998 kom han i folketinget som 24-årig. På Bornholm var han en ren stemmesluger.
    Efter foredraget langfredag var der fest i højskolens krostue. Og sent på natten endte nævnte politiker på sit værelse med en 15-årig kvindelig kursist. Da nogle af de øvrige kursister bemærkede pigens fravær, gik de op på hans værelse og bankede på. Han åbnede derefter døren kun iført et håndklæde om livet. Og han nægtede pure, at pigen var på værelset. Den følgende morgen forlod han i hast højskolen. Efterfølgende blev DSU-formanden gjort bekendt med sagen. Og efter en telefonsamtale med folketingspolitikeren ringede formanden til den unge pige og hendes forældre og undskyldte på udenrigsordførerens vegne.
    Umiddelbart efter påsken den 25. marts 2008 valgte socialdemokraterne selv at bringe sagen i medierne. Den involverede folketingspolitiker havde - som han selv udtrykte det - »haft et moralsk upassende forhold« til en 15-årig pige. På grund af »manglende dømmekraft« valgte han derfor at nedlægge sit hverv som udenrigsordfører og alle sine udvalgsposter. Desuden meldte han sig syg (læs: pjækkesyg) fra Folketinget i 14 dage. Partiledelsen gav ham efterfølgende en »tænkepause«.
    I den forbindelse er det interessant, at han under det seneste formandsopgør i 2005 hverken støttede Gucci-Helle eller bingo-Frank. Først i valgkampens sidste dage gav han Gucci-Helle sin støtte. Mange mener, at partiledelsen nu hævnede sig på ham i sex-sagen. De forlangte, at han trak sig fra tillidsposterne. Og de undlod at støtte ham i medierne.
    På TV den 25. marts 2008 frabad DSU-formanden sig folketingspolitikerens tilstedeværelse ved alle kommende DSU-arrangementer. Den 7. april 2008 vendte han tilbage til Folketinget og en plads i udenrigsudvalget som udenrigsordfører.

    Efter det fyldte 15 år bestemmer man i Danmark selv over sin seksualitet. På den anden side foreligger der stadig en vis seksuel beskyttelse af 15-18´årige:

    §223: »Den, som har samleje med en person under 18 år, der er den skyldiges adoptivbarn, stedbarn eller plejebarn eller er betroet den pågældende til undervisning eller opdragelse, straffes med fængsel indtil fire år«.

    stk.2: »Med samme straf anses den, som under groft misbrug af en på alder og erfaring beroende overlegenhed forfører en person under 18 år til samleje«.

    Kneppe Kofod er en særdeles rejselysten herre. Især når skatteyderne betaler. I perioden 2004-2010 var han på 25 udvalgsrejser til udlandet svarende til rejseudgifter på ca. 552.344 kr. (kilde: Ekstra Bladet).

    I maj 2013 oplyste en dansk brigadegeneral fra antikorruptionsenheden i Kabul i Afghanistan, at en tredjedel af de 520 millioner bistandskroner til landet forsvinder i korruption. Kneppe Kofod var heeeeelt uenig. Trygt og godt med tynde arme og ben bag skrivebordet hjemme i Danmark vidste han bedre. »Det er ikke, hvad vi har fået at vide.....« - udtalte han til medierne. Ha ha ha ha ha ha ha! Kneppe havde så travlt med at kigge efter purunge pigebørn, at han ikke anede, hvad der foregik.



    Kofodens boligsag
    I 2011 modtog Københavns Kommune en anmeldelse om fusk med folkeregisteradressen hos folketingsmedlem og udenrigsordfører »kneppe Kofod«. På dette tidspunkt var han registreret i Folkeregistret på en adresse på Bornholm. Her købte han i maj 2011 et hus til 1.750.000 kr. Men i årevis har han haft en ekstra bolig i København. Dermed har han kunnet hæve skattefrit tillæg for dobbelt husførelse på ca. 100.203 kr. Nu mente en person, at han i virkeligheden havde fast bolig i København. Der boede han nemlig i en 132 kvm. andelslejlighed på Vesterbro med sin kæreste og datter. Og dermed kunne der rejses tvivl om hans ret til det store tillæg.
    »Jeg følger reglerne til punkt og prikke......« - udtalte han til B.T. Men Københavns Kommune udbad sig en redegørelse om hans boligforhold. Efterfølgende viste det sig, at han og kæresten havde hver sin toværelses andelslejlighed i samme opgang i København. Nu ville de sammenlægge lejlighederne. Og til nytår 2012 ville han flytte sin folkeregisteradresse fra Bornholm til København. Den forklaring godtog Københavns Kommune den 18. oktober 2011.
    Sidst i oktober 2011 fremkom hans strømforbrug fra det 122 kvm. store hus på Bornholm. I den næsten 1-årige periode august 2010 til juni 2011 havde der været et forbrug på blot 999 kilowatt-timer. Det gennemsnitlige forbrug for et sådant hus ligger på 3.993,5 kwh ifølge Danmarks Statistik. Et forbrug på 999 kwh. på et år er ikke foreneligt med et basalt forbrug for køleskab, lys, vaskemaskine mv. Og således ikke foreneligt med at huset har været beboet. Da strømforbruget blev offentliggjort i Ekstra Bladet den 1. november 2011, var kneppe Kofod ikke til at træffe for en kommentar.

    En folkeregisteradresse vurderes som værende ifølge CPR-lovens paragraf 7:

  • Det sted, hvor man overnatter hyppigst
  • Den bolig, der befinder sig tættest på jobbet
  • Adressen på ægtefælle og børn
  • Boligens størrelse
  • Det sted, hver ejendelene befinder sig




    Socialdemokratiske kvajesager



    Sosser i hykleri med lavprisfly
    Som bekendt er socialdemokrater imod enhver form for fri konkurrence. På et tidspunkt rejste bilags-Lars en tur sydpå med konen for at slappe af efter et langt forhandlingsforløb. I Kastrup steg de på et lavprisfly fra Ryanair. Så hylede en af sosserne på Facebook. »Svineri. Provokationen mod fagbevægelsen er tydelig, hvis Lars Løkke har sat sig i et Ryanair-fly tre dage efter, at han har åbnet trepartsforhandlingerne.....« - kunne man læse den 18. februar 2016. Året før klynkede han i Jyllands-Posten. »Det er en klar politisk opgave at tage afstand fra og bekæmpe de metoder, som Ryanair forsøger at indføre på det danske arbejdsmarked« - kunne man læse den 29. maj 2015. Og i Information klynkede han videre. »Forbrugerne skal sige fra over for billige billetter..... det er rent ud sagt hykleri..... det er en kamp, der angår os alle.....« - lød nogle af udgydelserne den 26. februar 2016.
    Søndag den 26. marts 2017 rejste samme sosser til Cluj i Rumænien for at se det danske landshold spille fodbold. Og her steg han ombord i et fly fra det ungarske lavprisselskab WIZZAIR. Her arbejder medarbejderne helt uden overenskomst. Og på hjemturen et par dage efter foregik flyrejsen fra Rumænien til Budapest med WIZZAIR. Så blev der serveret socialdemokrat i tyk kvajesovs. Det totale hykleri blev nemlig opdaget af Ekstra Bladet. Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha!

    Totale hykler




    Grøndlandsk sosser misbruger kreditkort
    Folketingspolitikerne bliver udstyret med et betalingskort til betaling af transportudgifter i forbindelse med deres arbejde. Det går naturligvis galt. I 2016 undrede Folketingets administration sig over et kontoudtog fra den grøndlandske socialdemokrat (Siumut) i Folketinget. Hun sad blandt andet i Forsvars- og Retsudvalget. »Vi har en idé om, at du er kommet til at bruge dit folketingskort i stedet for dit eget private kort.....« - skrev man diplomatisk til den pågældende (kilde: Ekstra Bladet). Hun havde brugt kortet til indkøb i STARK for 3.500 kr. I Brugsen for 1.389 kr. og i en sportsbutik for 1.697 kr. Under Folkemødet på Bornholm var der hævet 2.000 kr. i Nordea. I perioden 18. juni 2016 - 11. juli 2016 var der hævet 12.983 kr. på kortet. Tilsyneladende i strid med reglerne. »Jeg har ingen kommentarer.....« - udtalte hun til Ekstra Bladet. Et par dage efter afsløringen forklarede hun på Facebook, at hendes private konti var blevet hacket via iTunes. Det skulle være årsagen til det private forbrug på Folketingets betalingskort. En sådan sørøverforklaring accepteres måske i Grønland. Men ikke i Danmark. Tirsdag den 23. august 2016 lovede hun at tilbagebetale pengene. Og samtidig blev hun ekskluderet af Siumut og dermed den socialdemokratiske folketingsgruppe.
    Det er ikke første gang for denne sosser:

  • I 1996 fik hun en dom for bedrageri for 5.100 kr. med sit Dankort for syv overnatninger på et hotel. Det gav en bøde på 3.000 kr. samt tilbagebetaling af beløbet til hotellet.

  • Som grøndlandsk udenrigsminister i 2008 blev hun politianmeldt for i beruset tilstand at være stukket af fra en TAXA-regning.

  • I september 2014 måtte hun fratræde som grøndlandsk regeringsleder efter blot 1,5 år i jobbet. Hun blev afsløret i at have brugt 204.000 kr. fra selvstyrets konto på eksempelvis rejser til Paris og Island samt hotelophold og barregninger.

    I juni 2015 blev hun valgt ind i det danske Folketing for Siumut. Nu ventede nye »eventyr« med intetanende danske skatteydere som ofre. Der må vel være nogle simple regler omkring privilegiet med skatteyderbetalte kreditkort. Hvorfor inddrager man ikke bare betalingskortet og udbetaler rejseudgifterne efter regning? Hvor svært kan det være?



    Svinske terrorister
    I oktober 2015 præsenterede en gammel og glemt socialdemokrat sig på Facebook. »Den jødiske stat ledes af svinske terrorister, og derfor bør Israel fjernes fra verdenskortet.....« - kunne man læse. Han gav dog ingen anvisning på midlerne til denne fjernelse af et helt land. Men hjælpen ligger ikke særligt langt væk. Den gamle sosser har mange muslimske ligesindede.



    Kollerup-finten
    Efter folketingsvalget i 2011 blev en 28-årig socialdemokratisk politiker valgt ind i Folketinget fra Thisted Kommune i Nordjylland. »Jeg vil være den nye Lykketoft.....!!« - erklærede han til alles forbløffelse. »En folketingsmand skal bo i sin valgkreds« - stod der i hans omdelte valgbrochurer. »Hver en krone, en social bedrager snyder kommunen for, er jo en krone mindre til fælles opgaver som børnepasning og ældrepleje. Derfor er det glædeligt, at kommunerne tager handsken op og glædeligt, at borgerne følger trop og melder sagerne til kommunen.....« - udtalte han helligt i august 2012 som kommunalordfører. Efter valget i 2011 fik han stillet en af Folketingets lejligheder i Tordenskjoldsgade i København til rådighed. Desuden fik han ifølge reglerne et årligt skattefrit boligtillæg på 30.000 kr. til dobbelt husførelse. I 2013 købte hans far et hus for 1,2 mio. kr. ved Lild Strand i Thy til ham som et forældrekøb. Her fik han folkeregisteradresse. Dermed kunne han fortsat hæve de 30.000 kr. årligt.
    I februar 2015 afslørede Ekstra Bladet hans forehavende. I februar 2013 købte han sammen med kæresten en ejerlejlighed i Strandgade på Christianshavn for 3,4 mio. kr. Kæresten står opført alene på skødet. Men begge står som underskrivere på realkreditlånet. Siden valget i 2011 fik de to børn sammen. Dermed boede han ikke længere i huset i Thy. Og dermed havde han ikke længere behov for Folketingets lejlighed i Tordenskjoldsgade. Det siger sig selv. Men han fortsatte med at benytte sig af ordningen i to år frem til afsløringen i februar 2015. Og hævede altså 60.000 kr. skattefrit i boligtillæg. Umiddelbart efter afsløringen valgte han at opsige lejligheden og tillægget.
    Nu gik Ekstra Bladet ham på klingen. »Hvad har du brugt lejligheden til?« - blev der spurgt. »Det ønsker jeg ikke at komme ind på.....« - svarede han. »Vil du afvise, at du har brugt den til din familie fra Jylland?« - spurgte journalisten. »Vi kommer det ikke nærmere.....!!« - svarede den jyske kommunalordfører.
    Men i slutningen af februar 2015 kom en af hans partifæller ham til undsætning med sandheden. »Da det er almindeligt kendt i lokalområdet, at lejligheden bruges til familie og venners besøg i København, burde kredsbestyrelsen for længst have kaldt ham til orden og fået forholdet bragt til ophør..... der er mange, som kendte til, at han brugte lejligheden fra Folketinget til venner og familie..... man skal lade være med at holde hånden over sådan noget. Det er fantastisk dumt.....» - udtalte regionsmedlemmet for Socialdemokarterne i Nordjylland til Nordjyske Stiftstidende. Forinden havde regionens kredsbestyrelse i vinterferien udtrykt »fuld opbakning og tillid« til kommunalordføreren med de tre lejligheder. Dermed accepterede de fifleriet med Folketingets boligordning.
    Okay. Familie og venner brugte altså den skatteyderbetalte lejlighed i Tordenskjoldsgade som hotel og lod skatteyderne betale. Faderen er konsulent i pamperorganisationen 3F, lokal S-formand og tidl. 1. viceborgmester i Hanstholm. Nu kunne han passende sammen med sit afkom tilbagebetale skatteyderne de 60.000 kr. Det nægtede sønnen dog at gøre i februar 2015 i en SMS til Ekstra Bladet.
    Onsdag den 25. februar 2015 blev han indkaldt til præsidie-møde hos Folketingets formand geden (A). Efterfølgende tilbagebetalte han 30.000 kr. til statskassen for 2014. Uden renter og uden at blive politianmeldt. De kommunale myndigheder politianmeldeler nemlig næsten altid almindelige mennesker for den slags ting.

    Plattenslagere




    Tyveri af reklame mod social dumping
    Danske politikere er hysteriske modstandere af billigere flybilletter til almindelige mennesker. De flyver selv verden rundt ganske gratis på skatteydernes bekostning. Men de under ikke os andre en billig flybillet. I 2015 ville lavprisselskabet Ryanair åbne nogle ruter fra Kastrup Lufthavn. Det kaldes fri konkurrence. Så klynkede de socialistiske politikere.
    Søndag den 1. februar 2015 lagde en socialdemokratisk folketingspolitiker et billede af sig selv på Facebook med et fly og teksten »sig nej til social dumping også i 10 km højde«. Nu ville han blande sig lønningsforholdene hos Ryan Air. Her får de ansatte en rimelig løn i forhold til niveauet i deres hjemlande. Men den simple sammenhæng forstår lavpandede socialister ikke. Og nu var der et problem. Billedet på Facebook var nemlig tyvstjålet fra Margrethe Aukens (SF) kampagne om samme emne. Man havde bare udskiftet foto og navn.
    Ekstra Bladet kontaktede Auken. »Det er bare direkte flabet tyveri. Det er helt ustyrligt. Det er et design, SF har ført valgkamp under..... man er på hælene, hvis man gør sådan noget.....« - lød det fra SF´eren. Så kontaktede avisen »tyven« fra Socialdemokraterne. »Ja, det er rigtigt, men det er en af mine kampagnefolk, der styrer det. Er det taget et andet sted fra?« - lød det ynkeligt. Han sparkede altså skylden ned på en af sine medarbejdere. Og fjernede straks billedet fra Facebook.
    Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Den gik ikke denne gang.



    Kloge hænder
    I januar 2013 fik sosserne et nyt medlem. Han var i 1997 medlem hos DKP. I 2005 flyttede han ind hos Enhedslisten. I 2010 blev han medlem af SF´s landsledelse og efterfølgende næstformand. Nu ville han så søge lykken hos Socialdemokraterne. Og straks kvajede han sig med typisk socialistisk hykleri.
    Tidligere tordnede han mod udflytning af dansk arbejdskraft til udlandet. Af den grund skrev han debatbogen »Kloge Hænder« med udgivelse i 2013 på Gyldendals Forlag. I bogen lovpriser han dansk håndværk. I september 2013 afslørede Ekstra Bladet, at bogen er blevet trykt i Letland!!! Hovsa, den omgang hykleri var vist ikke planlagt til afsløring.
    I øvrigt bliver danske bøger i stigende grad trykt i Østeuropa. Antallet tidobledes i perioden 2003-2013. Naturligvis. Ingen har råd til at betale de tårnhøje danske lønninger. Dem har de socialistiske partier og deres lakajer i fagbevægelsen gennemtvunget. Dermed jager de opgaverne ud af landet. De røde lakajer lever i en selvskabt paradoksal verden.



    Rigtige og forkerte fagforeninger
    I juli 2013 foreslog et socialdemokratisk folketingsmedlem i ramme alvor, at medlemmer af de såkaldt »gule« fagforeninger ikke skal kunne fratrække kontingentet på selvangivelsen (maks. 3.000 kr. årligt). Argumentet lød, at der er »rigtige« og »forkerte« fagforeninger. Det er ikke løgn.
    De »rigtige« fagforeninger støtter sosserne med medlemmernes penge. Af denne grund skulle man altså forskelsbehandle de forskellige fagforeninger og derved forbryde sig mod Grundlovens paragraf 78 om foreningsfrihed. Men den vinkel var for svær for en sosser.



    Ingen turister i Danmark
    Turisterne svigter Danmark. I juli 2013 mente Socialdemokraternes turisme- og forbrugsordfører, at det skyldes den fremmedfjendske retorik fra Dansk Folkeparti (kilde: Berlingske). »Når vi opsummerer, hvad Dansk Folkeparti har været medvirkende til, så har det været ødelæggende for det danske omdømme.....« - udtalte hun.
    Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Tror ordføreren virkelig, at turister vælger feriested efter landets politikere? Turisterne fravælger Danmark, fordi vi har verdens højeste moms, verdens højester hotelpriser, verdens højeste øl-priser mv. Desuden har vi ikke andet at byde på end Den Lille Havfrue, Tivoli og dårligt vejr. »Det skyldes overhovedet ikke retorikken i Danmark. Vi slås med nogle helt andre problemer som eksempelvis 25 pct. moms.....« - udtalte man i Danmarks Rejsebureau Forening.
    Turisterne svigter Danmark på grund af verdens højester forbrugerpriser. Og det er som bekendt Socialdemokraternes skyld. Læs: Moms og Danmark er ikke populært



    Transportordfører med gratis el-bil
    Den 25. juni 2012 fik transportordføreren for Socialdemokraterne stillet en el-bil af mærket Nissan Leaf gratis til rådighed i tre måneder som en del af forskningsprojektet "test en el-bil". Her kunne 1.400 familier i tre måneder låne en el-bil gratis og uden beskatning. Bilen har en nypris på 290.000 kr. I oktober 2012 fremsatte trafikordføreren et lovforslag i Folketinget gående ud på at undtage el-biler fra bilafgifter frem til 2015 og afsætte 70 millioner kr. til ladestandere rundt omkring i landet (kilde: BT, jan. 2013).
    Hokus pokus. Giv en gratis gave og få et lovforslag frem i Folketinget i eget favør.



    Direktør for Dansk Fjernvarme
    Et socialdemokratisk folketingsmedlem fra Esbjerg fik nyt job som direktør for Dansk Fjernvarme i Kolding pr. 1. september 2011. Han var blevet headhuntet til jobbet af kunsulentfirmaet Muusmann. De mente, at han var en god mand til jobbet på grund af hans politiske kontakter og tidl. job som energipolitisk ordfører. Nu kunne han naturligvis ikke fortsætte som folketingsmedlem. Men han valgte at blive som politiker frem til det planlagte folketingsvalg i november 2011. Og hvorfor nu det? Fordi han dermed kunne hæve dobbelt løn i de sidste tre måneder. Nemlig en månedlig folketingsløn på 55.000 kr. oven i direktørlønnen på 125.000 kr. pr. måned. Desuden gav det ham ret til et eftervederlag fra Folketinget på knap 600.000 kr.
    Partiledelsen forsøgte at få ham til at fratræde og overgive posten til sin suppleant. Men det nægtede han. En rigtig sosser.



    Facebook i Folketinget
    Under afslutningsdebatten den 2. maj 2010 før Folketingets sommerferie opdaterede den socialdemokratiske sundhedsordfører i salen sin Facebook-profil 59 gange. Det blev kritiseret af Dansk Folkeparti. Ifølge pressen mente hun ikke, at det fjernede fokus fra hendes arbejde.
    Skulle man ikke tilbyde denne sosser et andet arbejde?



    Bøsse-sagen
    Der er flere erklærede bøsser i Socialdemokratiet. I juni 2008 stillede en af dem flere spørgsmål til statsminister Fjogh (V). Han ville høre om VK-regeringens holdninger til ligestilling mellem homo- og heteroseksuelle. Han ville høre om regeringens holdning til ægteskab mellem bøsser og lesbiske. Og han ville have Fjogh til at redegøre for regeringens arbejde mod diskrimination i forhold til alder, køn, religion, tro og seksuel orientering. Endvidere ville han høre, hvad Fjogh ville sige til statslederne i Rusland, Polen, Letland, og Litauen efter overgreb mod bøsser i disse lande.
    Fjogh gad ikke svare på spørgsmålene. Derfor bragte bøssen dem op i Retsudvalget. Efterfølgende klagede han til Folketingets Præsidium. Og endelig forsøgte han at aftvinge statsministeren mundtlige svar i Folketinget. Men intet hjalp. Fjogh ville ikke svare. Han henviste blot spørgsmålene til justitsministeren, udenrigsministeren samt velfærds- og ligestillingsministeren. Snesevis af embedsmænd kom herved til at bruge kostbar tid på sagen. Det kostede skatteyderne et femcifret beløb. Men det var bøssen ligeglad med.

    Naturligvis ville Fjogh ikke svare på alle de tåbelige bøsse-spørgsmål. Hvorfor kan bøsserne ikke holde deres røvpuling og pikslikning for sig selv? Hvorfor skal befolkningen belemres med deres ynkelige bøsse-parader? Og hvorfor skal en bestemt seksuel orientering gøres til et glansnummer? Alle vi andre danser jo ikke rundt i gaderne som tåber, bare fordi vi er heteroseksuelle.



    Fartbøllen
    Den socialdemokratiske fartbølle var trafikminister i perioden 2000-2001. Desuden var han formand for regeringens Færdselssikkerhedskommission. I utallige sammenhænge tordnede han imod trafik- og fartsyndere. Fra Folketingets talerstol havde han tidligere udgydt sin modstand mod at hæve fartgrænsen på motorvejene. Så skulle man tro, at han levede op til sine egne opstillede idealer. Men sådan er mennesker ikke skruet sammen. I oktober 2004 blev han fanget af en politipatrulje for at køre 173 km/timen på motorvejen mellem København og Ringsted. Totalt uforsvarligt over for andre trafikanter. Fartbøllen påstod efterfølgende ynkeligt, at den høje hastighed skyldtes et øjebliks ubetænksomhed. Det var naturligvis løgn. Som ejer af en Citroën Xsara ved man, at dette ikke kan have sin rigtighed. Bilen er en simpel lille blikspand. Den ryster og rasler højlydt ved så høj en fart. Man er simpelt hen til alvorlig fare for andre mennesker i kilometers afstand.
    Lovbruddet betød, at han mistede sit job i kommissionen. Han røg desuden ud af Folketinget ved valget den 8. februar 2005. Naturligvis. Tirsdag den 27. september 2016 døde han i en alder af 69 år.



    Folketingspolitiker i sprutkørsel
    Den 26. januar 1999 blev en folketingspolitiker fra Socialdemokratiet taget af politiet for at have kørt bil med en alkoholpromille på 3,31. En solid herrestiv brandert. Dagen efter forlod han jobbet i Folketinget.



    Fænomenet Blak-out
    Den whiskysnakkende lollik - alias »det vil jeg sku skide på« Blak-out - var i perioden 1989-2004 højtlønnet EU-parlamentsmedlem for socialdemokraterne. I 1997 kom han i slagsmål i parlamentet under en debat om bekæmpelse af tobaksforbrug i Europa. Under debatten antydede han, at det portugisiske parlamentsmedlem Rosado Fernandes var korrupt. Portugiseren gav ham et blåt øje og tog kvælertag. Men det ville Blak-out sku skide på.

    I Jyllands-Posten den 5. december 2003 kommenterede Blak-out pengemisbruget og svineriet i EU-parlamentet. Han udtalte: »Vi er helte, når vi skal kontrollere andre, men vi er nogle svin, når vi skal kontrollere os selv«.

    Under det daglige arbejde i Bruxelles blev Blak-out i flere år assisteret af en ung kvindelig Socialdemokrat. Hun blev valgt ind i EU-parlamentet i 1999. »Så har vi da en til at lave kaffe......« - udtalte han om hende. Hun var fin og velklædt med kostbare Gucci-tasker. Blak-out og mare-Ritt gav hende derfor øgenavnet Gucci-Helle. Et par dage efter røg døren op til Blaks kontor. »Du skal kraftedeme ikke gå rundt og kalde mig Gucci. Bare fordi jeg ikke går rundt og ligner en pose lort som dig......« - udtalte Gucci-Helle rasende.
    Blak-out opfandt det helt rigtige navn til Socialdemokraternes statsministerkandidat. I TV2´s Dags Dato den 9. april 2006 udtalte han desuden om hende: »Hun er en lille forkælet unge, der er født med en guldske i røven«.

    Millionlønnen fra EU var ikke stor nok til at finansere luksuslivet og den dyre whisky. I 2002 lod Blak-out sig derfor indvælge i Næstved Byråd for Socialdemokraterne for herved at kunne hæve to fede skatteyderbetalte lønninger. Partiets hovedbestyrelse afviste imidlertid ansøgningen om dispensation fra reglen om, at man ikke må dobbeltjobbe og hæve to lønninger i den socialdemokratiske bevægelse. Det ville Blak-out sku skide på. Han fortsatte med at hæve dobbelthyre og blev efterfølgende smidt ud af partiet. Herefter fortsatte han som løsgænger i byrådet. Efterfølgende dannede han pjatpartiet »Blak-listen«.

    Fænomenet Blak-out røg selvfølgelig ud af Næstved byråd ved kommunalvalget den 15. november 2005. Det ville han sku skide på. Nu fik han mere tid til at drikke whisky. Og den finanserer skatteyderne. Den fede skatteyderbetalte EU-pension tillader drukture og herrestive branderter af den dyreste slags.

    I sin storhedstid kørte Blak-out altid på 1´ste klasse i toget mellem København og Næstved. Han satte sig ved vinduet i første kupé til højre inden for døren. Man var aldrig i tvivl. Den gamle slidte skoletaske var fuld af tomme klirrende flasker.

    Ved kommunalvalget den 19. november 2013 blev den 68-årige Blak-out valgt ind i Region Sjælland for Socialdemokraterne med 4.000 personlige stemmer.



    Gedens kone blev kulturminister
    Den 25. februar 1993 dannede Socialdemokratiet regering med Det Radikale Venstre, Centrumdemokraterne og Kristeligt Folkeparti. Uld-i-mund blev statsminister. Nu skulle der østrogen i regeringen. Otte kvindelige ministre blev udnævnt. Eksempelvis gedens kone. Geden blev finansminister i samme regering. Arrangementet var i sig selv højest ejendommeligt. Gedens kone havde ikke skyggen af forudsætninger for at bestride jobbet. Men hun blev altså puttet ind i det højt betalte kulturministerjob i perioden 1993-1995. På engelsk forsøgte hun at udtale »jeg er prikken over i´et«. Det blev til:

    I am the prick over the eye..... (jeg er pikken over øjet......!!!!!!)


    Hendes inkompetance brød ud i lys lue fra første dag. Ideerne skulle hentes i en »glaskugle«. Når ministeren manglede inspiration, og savnede svar på vigtige kulturelle spørgsmål, så kiggede hun i »kuglen«. Det kom til at koste skatteyderne millioner af kroner. Dette politiske misfoster troede, at skatteydernes penge skulle bruges for sjov. Dagen efter tiltrædelsen som minister udtalte hun på TV:

    Jeg har det med sport som med porno - det er sjovere at deltage end kigge på.....


    I anledning af 50-året for Danmarks befrielse i 1995, blev der afholdt en række begivenheder af kulturel art. Kulturministeren havde kigget i sin glaskugle og fået en fantastisk idé. Kunstneren Elle-Mie Ejdrup Hansen fik som opgave at skabe en »fredsskulptur« af lys langs den jydske vestkyst. Kunstværket »Linien - lyset« blev skabt som en lang række sammenhængende laserstråler, der skulle dække hele kysten over en 450 km. lang strækning. Alle undrede sig. Alle grinede. Laserlys i klitterne langs vestkysten!!! I tåge og havgus. Totalt skørt. Men ministeren var urokkelig. Hun havde set lyset i glaskuglen.
    Den 4. maj 1995 i tidsrummet 22:00 - 24:00 blev laserkanonerne tændt. Folk kunne så parkere deres biler og vandre ud på mørke strande og se kunstværket. Det hele blev selvfølgelig en fiasko. Vejret forhindrede, at laserlyset kunne ses. Det siger sig selv. Man kunne bare have spurgt de lokale beboere. Enhver idiot på de kanter ved, at det barske kystklima og havgusen forhindrer den slags nonsens.
    Fiaskoen med laserlyset kom til at koste skatteyderne ca. 15 millioner kr. Ministeren kender kunstneren personligt. Javel, ja. Der ligger forklaringen begravet. I dagbladet Information i juli 2008 udtalte eks-ministeren, at »folkevalgte er til salg for stanglakrids.......« Hun ved, hvad hun taler om.

    Gedens kone brugte i sin egenskab af minister enhver lejlighed til at ansætte kvindelige ledere. Uanset kvalifikationer. På et tidspunkt ansatte hun en kvindelig direktør for et museum med følgende begrundelse:

    Hun havde sådan en pæn røv......


    I september 2008 blev den fhv. minister bestyrelsesformand for CEVEA - Centrum Venstre Akademiet. En ny socialistisk tænketank, der skulle danne modvægt til det borgerlige CEPOS. Til Jyllands-Posten udtalte hun, at »vi skal ud over rammerne, men inden i en boble. Min egen rolle bliver at brede vingerne ud til næste generation og sige: jep, her har I en senior-sild, der kan fungere som mentor, og som I kan spille sammen med.....«
    Ha ha ha ha ha ha ha ha! Brede vingerne ud i en boble. Den næste generation er ved at dø af grin. Hvilke mennesker finanserer alt dette nonsens fra disse latterlige tænketanke?



    Fodnotepolitik
    I 1982 opgav Socialdemokratiet at regere landet. De havde kørt økonomien i sænk og oparbejdet en statsgæld på 156 millioner kr. Arbejdsløsheden var eksploderet. Den Konservative Schlüter-regering overtog det socialdemokratiske fallitbo. Sosserne krøb rundt på gulvet som en flok flove hunde, der havde både pisset og skidt i sofaen.
    Socialisterne var sure over nederlaget. De blev hævngerrige. Noget måtte gøres for at genere den nye Venstre-Konservative mindretalsregering. Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre opfandt derfor »fodnotepolitikken«. Arkitekten bag dette barnlige fænomen var TV-journalist og Socialdemokratisk folketingsmedlem - Lasse Budtz. Han døde 79 år gammel den 28. april 2006.
    NATO havde planlagt at opstille 572 nye atomraketter i Vesteuropa. Socialisterne i Folketinget var generelt imod den militære oprustning, fordi den var rettet mod deres socialistiske venner i Sovjetunionen. Når der skulle træffes beslutninger om emnet, så tvang det socialistiske folketingsflertal regeringen til at indføje små drilagtige forbehold. Man måtte derefter bringe forbeholdene med til NATO-møderne, hvor de blev indføjet som »fodnoter«. Frem til 1988 blev 20-25 sådanne alternative dagsordener vedtaget uden om regeringen. Danmark blev naturligvis til grin. De andre NATO-lande var forståeligt nok højest irriterede. Fodnotepolitikken skabte unødigt besvær. Det var ved at koste os medlemsskabet af NATO.
    Fodnoterne blev til en vane hos det alternative socialistiske flertal i Folketinget. Drillerierne blev taget i anvendelse i flere andre politiske forhold. Efterhånden lignede det ren og skær politisk og personlig chikane.

    I 2011 udkom en bog skrevet af en historiker (Center for Koldkrigsforskning) om Danmark under den »kolde krig« i 1980´erne. Historikeren hævder, at Socialdemokratiet var faretruende nær Sovjetunionen under den kolde krig. Fodnotepolitikken blev til i kølvandet på middage på fine hoteller. Her skulle ledende politikere fra Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti have ladet sig beværte af det russiske KGB med gratis kaviar og rigelige mængder russisk vodka.

    Javel, ja. Sådan hænger tingene altså sammen. Vi tænkte det nok. De røde lejesvende var til salg for en flaske vodka. Christiansborg er en koldbøttefabrik. En skatteyderbetalt børnehave. Skål.



    Skatteminister fyret på grund af ulovligt skattefradrag
    I 1993 overtog den nordjyske SPAR BANK NORD den krakkede HIMMERLANDSBANK. I den forbindelse bevilgede den jydske socialdemokratiske skatteminister banken et skattefradrag på 173 millioner kr. Han er nemlig fra Nordjylland. Nu gik han rundt som en stor mand og frelser i sit lokalområde. Alle andre mennesker i resten af landet måbede. Fradraget var naturligvis ulovligt. En politiker kan ikke forære skatteydernes penge væk til et privat firma. Det ved enhver folkeskoleelev. Sagen eksploderede med stor omtale i medierne. Men den mærkelige minister fastholdt hårdnakket sin beslutning om den store pengegave. Alle argumenter prellede af som vand på en gås. Derfor måtte han totalt fornærmet forlade jobbet. Altså en veritabel fyreseddel. Han mente sig efterfølgende udsat for en personlig hetz. Forstod ikke, hvorfor sagen var så interessant. Også i Danmark kan totalt uduelige politikere blive ministre i socialismens navn.
    Den 4. april 2005 kom der dom i Højesteret angående småsparernes obligationskøb i den krakkede HIMMERLANDSBANK. Banken havde narret folk til at investere på trods af viden om det forestående krak. En hyppigt anvendt metode i bankkredse for at rage penge i egne lommer. Det tog altså dommerne 12 år at tænke over sagen. Banken tabte. Folk fik erstatning for deres investeringer. Tillykke.

    I 2006 forlod omtalte sosser omsider Folketinget. Formentlig som en direkte følge af sin personlige støtte til den tabende bingo-Frank i kampen om formandsposten i starten af 2005. Frank er nemlig også nordjyde. I stedet blev han præsident for det totalt unødvendige NORDISK RÅD. Der står altid et pamperjob parat til en pamper.

    Den ekstravagante socialdemokrat med hang til pengegaver har privat bopæl i Brovst i Nordjylland. Derfor købte han i 1993 en 61 kvm. lejlighed på Islands Brygge i København for ca. 312.000 kr. Skatteyderne betalte herefter de fleste af hans boligudgifter til lejligheden via det såkaldte omkostningstillæg. Idet han ikke genopstillede til Folketinget ved folketingsvalget den 13. november 2007, solgte han lejligheden for ca. 1.595.000 kr. Herved scorede han skattefrit ca. 1.283.000 kr. Desuden kunne han hæve sit eftervederlag i to år svarende til ca. 1,2 million kr.
    Hans ministerpension frem til 65 års-alderen løb op i ca. 533.000 kr. årligt. Derefter falder den til ca. 494.000 kr. årligt. Ikke nogen dårlig økonomi for en socialist. Skatteyderne betaler festen.



    Hårspændet
    I 1993 måtte den socialdemokratiske justitsminister (alias hårspændet) trække sig fra jobbet efter blot 63 dage i ministerstolen. I sin egenskab af bestyrelsesformand for den socialdemokratiske kursusejendom SOLHAVEGÅRD havde hun »fiflet« med regnskaberne og derved modtaget for mange tipsmidler. Ministeren forsøgte indledningsvis at bagatellisere og bortforklare sagen på sædvanlig socialdemokratisk facon. Efter nogle ihærdige ynkelige undskyldninger måtte hun herefter indrømme fuskeriet. Derefter trak hun sig fra ministerjobbet. På almindeligt dansk fik hun en fyreseddel. Det var afslutningen på den politiske karriere.

    En dag kørte »hårspændet« over for rødt lys i et vejkryds. En politipatrulje standsede hende. Hun blev så fornærmet på betjentene, at hun udtalte: »Sig mig engang - ved I ikke, hvem jeg er.....!!!«

    I januar 2007 måtte det 47-årige »hårspænde« og tidligere finans-, erhvervs- og justitsminister endelig erkende sit nederlag i dansk politik. Formentlig som en direkte følge af sit tilhørsforhold til »Auken-fløjens« venstredrejede politik og sin støtte til taberen bingo-Frank under kampen om formandsposten i starten af 2005. Efter 25 år i partiets tjeneste forlod hun Folketinget til fordel for et vellønnet job som leder af den politiske afdeling i Danmarks Jurist- og Økonom Forbund (DJØF). Den 1. januar 2014 blev hun puttet ind i et job som leder for »Center for Offentlig Innovation«. Her skulle hun stå for modernisering af den offentlige sektor og sprede viden om nye og bedre arbejdsmetoder!!! Nu kunne hun bringe sine erfaringer og metoder fra Solhavegård i brug. Velbekomme.



    Stahr quality
    Denne mærkelige socialdemokrat var free-lance medarbejder i Danmarks Radio i perioden 1962-1967 samt daglig leder af Børneradioen samme sted i perioden 1968-1977. Herefter var han valgt ind i Folketinget for Socialdemokratiet i årene 1977-1992.
    Det politiske luksusliv fik en brat ende. I en IRMA-butik tæt på privatboligen på Frederiksberg blev han taget på fersk gerning i at stjæle to ispinde, en pakke tyggegummi og en ost. Varer til en værdi på 90 kr. Herefter trak han sig tilbage fra politik.
    En sommeraften på Bakkens Hvile nord for København sidst i 1980´erne ankom nævnte politiker med et selskab på 7-8 personer. Stedet var stuvende fuldt af mennesker. Alle borde var optaget. Og hvad skete? Den fine socialdemokrat fik servitricen til at rydde et bord til sit selskab helt oppe foran scenen med syngepigerne. Syv forbavsede mennesker fik besked på at skride. Det er ikke løgn. Som man siger - når skidt kommer til ære.



    COMBUS - skandalen
    I 90´erne prøvede Socialdemokraterne at drive privat virksomhed. Det er ikke løgn. De velkendte gamle røde DSB-busser blev adskilt fra statsbanerne. I 1995 dannede man det nye busselskab COMBUS. Trafikministeriet ejede aktierne.
    Tusindvis af skrivebordsgeneraler, ledere og mellemledere blev ansat. Alle skulle administrere og have et fint skrivebord. Det tog dem fire år at køre selskabet i sænk med et bragende underskud. I 1999 måtte COMBUS tilføres 300 millioner kr. for at undgå konkurs. Den socialdemokratiske trafikminister, alias Sonja kludder-Mikkelsen, måtte trække sig fra ministerjobbet på grund af manglende evner til at køre selskabet. I år 2000 måtte den nye socialdemokratiske trafikminister tilføre selskabet yderligere 240 millioner kr. Sosserne havde nu brugt 540 millioner skatteyderbetalte kroner på deres vanvittige buseventyr. Landets øvrige private busselskaber havde selvfølgelig ikke en chance for at konkurrere.
    I 2001 blev COMBUS solgt til det engelske ARRIVA for 100 kr. Sosserne havde altså smidt 540 millioner kr. ud af vinduet. I 2004 endte sagen ved EU-Domstolen. Den danske stat havde handlet ulovligt ved salget af COMBUS til ARRIVA. De 540 millioner kr. skulle føres tilbage til statskassen.
    Sonja kludder-Mikkelsen blev ikke genvalgt til Folketinget ved valget i 2001. Herefter arbejdede hun som konsulent i Aarhus Kommune under den socialdemokratiske borgmester Nikolai Wammen. Efterfølgende fik hun job hos HK Østjylland. De fyrede hende i maj 2012.
    Hvad har vi lært af dette erhvervseventyr:

    Lad aldrig en socialdemokrat drive privat forretning




    Dr. Mefisto
    I perioden 1980-1981 afslørede dr. Mefisto en lang række pinagtigheder fra det daglige arbejde på Christiansborg i Ekstra Bladet. Partikollegaer og andre blev afsløret med bukserne nede i personlige særheder og forkerte beslutninger. Eksempelvis blev landets skatteminister afsløret i at have afleveret en mangelfuld selvangivelse med »forbehold for fejl og mangler«. Men hvem var den hemmelige skribent?
    Det afslørede skatteministeren efter valget i 1981 under en runde drinks hos Anker Jørgensen. Mefisto var ingen andre end boligminister Erling Olsen (A). For hver artikel i Ekstra Bladet havde han modtaget 12 kasser Ramlösa. Og han var ikke nervøs for en evt. fyreseddel. Som dr. polit. og tidligere professor i økonomi kunne han nemlig sagtens finde sig et nyt job.
    I februar 2014 udkom bogen »Den hemmelige Socialdemokrat«. Nu blev sossernes mærkværdigheder igen udleveret til den undrende befolkning. Men forfatteren ville ikke give sig til kende. Hvem var skribenten?



    Selvanbgivelse med forbehold
    Under Anker Jørgensen som statsminsiter blev befolkningen vidne til en særdeles mærkværdig justits-, skatte- og fiskeriminister. Denne sære figur kunne som skatteminister i perioden 1979-1981 ikke finde ud af at udfylde sin egen selvangivelse. Det afslørede dr. Mefisto som hemmelig skribent i Ekstra Bladet.
    Skatteministeren påstod at have taget »forbehold for fejl og mangler« i sin forkert udfyldte selvangivelse i telefonen over for en skatteinspektør. Denne kunne dog ikke huske samtalen. Og der forelå intet notat om en sådan. Alligevel slap ministeren for at få en skattesag på nakken. Nu skulle man tro, at alle andre skatteydere kunne udfylde selvangivelsen med forbehold efter »Hjortnæs-metoden« og dermed slippe for ubehagelige skattesager. Men næeh, nej. Denne luksus var kun forbeholdt socialdemokratiske skatteministre. I arrigskab over at være blevet afsløret som et totalt fjols røbede han identiteten af dr. Mefisto som den daværende boligminister Erling Olsen (A). Efterfølgende blev han dog degraderet til fiskeriminister.



    Bykongen i Aalborg
    I 1981 blev den socialdemokratiske borgmester i Aalborg tvunget til at forlade jobbet i utide. Borgmesteren var ellers en ren »bykonge«. Alle bukkede og nejede, når han gik forbi. Aldrig havde man set så god og mægtig en mand. Bag kulisserne foregik der skumle ting.
    Det viste sig, at bykongen og flere embedsmænd modtog bestikkelse fra en af kommunens private leverandører. Kommunens folk fik rødvin, fisketure til Sverige samt forbrugsgoder. Borgmesteren fik eksempelvis et mosgrønt badeværelse til villaen i Hasseris. Leverandøren fik til gengæld de gode kommunale ordrer.
    Sagen blev afsløret i medierne og endte hos politi og anklagemyndighed. Borgmesteren blev idømt en dom på seks måneders fængsel for bestikkelse på 60.000 kr. En rådmand og partifælle fik en dom på et års fængsel. Læs i øvrigt: Fed politiker-fest i Aalborg



    Hedtoft-forliset
    Socialdemokraten Johannes Kjærbøl (1885-1973) var medlem af Folketinget i perioden 1935-1957. Han bestred adskillige ministerposter under skiftende regeringer. Eksempelvis var han minister i den nazistvenlige Scavenius-regering under den tyske besættelse af Danmark (1940-1945). Endvidere var han bolig- og Grønlandsminister i den Socialdemokratiske H. C. Hansen-regering 1955-1957.
    I 1957 var der debat i Folketinget angående sejlads til Grønland i vintermånederne. Det var almindelig kendt, at det kunne være risikabelt på grund af det specielle kolde polarklima med uvejr og drivis. Et folketingsmedlem var samtidig kaptajn på et grønlandsskib. Han var nær gået ned med sit skib på grund af overisning og stormvejr i nævnte farvand. Derfor startede han debatten i Folketinget. Men den storskrydende grønlandsminister Johannes Kjærbøl erklærede imidlertid sejladserne forsvarlige. Han hånede kaptajnen, og kaldte ham nærmest et skvat. »Hvis de tøsedrenge ikke vil sejle, så skal jeg sgu nok få dem til det....« - udtalte han. Flere andre kaptajner fra Grønlandsselsbabet havde indsendt skriftlige advarsler om sejlladserne. Men det fortalte han ikke, da han besvarede spørgsmål om sagen i folketingssalen. Dermed førte han Folketinget bag lyset. Efterfølgende blev skibet »Hans Hedtoft« (tidl. socialdemokratisk statsminister) bygget på Frederikshavn Værft og søsat i august 1958. Det »synkefrie« skib skulle sejle mellem Grønland og København. Kjærbøl var stolt over skibet. Det var hans private prestigeprojekt.
    Den 7. januar 1959 sejlede skibet på sin jomfrurejse fra København med kurs mod Grønland. Her anløb det Julianehåb, Godthåb, Holsteinsborg, Sukkertoppen og Qaqortoq. Den 30. januar 1959 påbegyndte det tilbageturen fra Grønland. Vejret var dårligt. Kl. 13:56 opfangede en vejrstation et nødsignal fra skibet. Herefter blev en redningsaktion sat igang. Men ingen nåede frem. Syd for Kap Farvel forliste M/S Hans Hedtoft. De 55 passagerer og 40 besætningsmedlemmer druknede.
    Ninn Hansen fra Det Konservative folkeparti foreslog sammen med Venstre og kommunisterne efterfølgende, at man skulle rejse en rigsretssag mod Johannes Kjærbøl. Men det blev afværget af Socialdemokratiet. Han slap med en »næse« for ikke at have informeret korrekt om en kaptajnserklæring. En landsindsamling til de efterladte kom op på knap fire millioner kr. Men 2/3 af pengene forsvandt på mystisk vis ned i andres lommer. Halvdelen af de pårørende fik aldrig en øre.
    Det forliste skib er aldrig blevet fundet. Det gik ned med en værdifuld samling grønlandske kirkebøger beregnet på Rigsarkivet i København. En redningskrans blev flere måneder senere fundet på vestkysten af Island.
    Sagen medførte, at man vedtog den såkaldte ministeransvarlighedslov i 1964. Ifølge denne lov er det strafbart for en minister at lyve over for Folketinget. Desuden førte sagen til, at man oprettede Søredningstjenesten med inspektionsskibe og helikoptere.
    Ninn Hansen (K) var med til at vedtage ministeransvarlighedsloven. Han blev - som den hidtil eneste - senere dømt efter samme lov i den såkaldte Tamil-sag. Læs under: Det Konservative Folkeparti
    Og vi gentager. Politikerne er fulde af løgn.



    Thulebasen og atombomben under Grøndlandsisen
    Danmark blev medlem af NATO i 1949. Den amerikanske militære overvågningsbase THULEBASEN på Grønland blev anlagt i 1951 som en vigtig del af missilforsvaret. Blandt andet blev der bygget en stor radar et par kilometer fra basen. I 1953 blev de grønlandske thuleboere tvangsforflyttet for at give plads til amerikanerne. Den daværende officielle danske politiske holdning var, at man ikke ville tillade atomvåben på dansk jord.
    I 1957 lavede den socialdemokratiske statsminister H. C. Hansen en hemmelig aftale med amerikanerne. Han gav dem lov til at opbevare atomvåben på Thulebasen. Stik imod Folketingets politiske flertal og dermed komplet ulovligt. Dobbeltspillet blev afsløret af journalisten Poul Brink. Det indbragte ham senere en Cavlingpris. I en ph.d.-afhandling i juni 2008 blev det afsløret, at H. C. Hansen desuden havde været CIA-agent for amerikanerne i perioden 1943-1946. En hyggelig fyr.

    I 1968 styrtede et amerikansk B-52 bombefly med fire brintbomber ned på indlandsisen ved Camp Huntziger i Qaanaaq ca. 11 kilometer fra Thulebasen. Inden flyet ramte jorden, nåede de to piloter - John Haug og Joe D´Amario - at smide de fire bomber. De eksploderede ved nedslaget uden at påvirke atomsprængladningerne.
    I de efterfølgende tre måneder ryddede amerikanske, danske og grøndlandske arbejdere op på isen. Omkring to milliarder liter radioaktivt sne og is blev fjernet. Det blev fragtet til USA for at blive destrueret. Arbejderne blev herved udsat for stråling. Tre af bomberne blev fundet. Den fjerde atombombe måtte man opgive at finde. En amerikansk U-båd ledte i al hemmelighed efter den i længere tid. Denne operation blev klassificeret som NOFORN. Altså »top secret«. U-båden opmålte bare havbunden, lød beskeden til den danske regering. Vi har altså en tikkende atombombe på 1,1 megaton liggende et eller andet sted på Grønland!!!
    Hvis du skulle falde over den grønlandske atombombe, så hører vi gerne fra dig. Det er jo et oplagt emne for amatørarkæologer og dykkere. Lad være med at pille ved skruer og ledninger. Det må amerikanerne tage sig af. Bomben har følgende serienummer:

    78252


    Thulebasen er amerikansk ejendom som en del af US Airforce. De betaler regningerne. En tidligere politisk aftale pålægger USA at give servicekontrakten på ca. 2,4 milliarder kr. årligt for basen til danske / grønlandske virksomheder. I 2014-15 blev kontrakten sat i nyt udbud af amerikanerne. Og den sag måtte danske myndigheder ifølge EU-forordninger ikke forsøge at påvirke. Danmark må ikke favorisere specifikke danske og grønlandske udbydere frem for andre. Det ville medføre et kæmpe stort erstatningsansvar. Som bekendt har vi verdens højeste priser for al ting her i Danmark. Skuffeselskabet EXELIS ejet af det amerikanske VECTRUS kunne derfor med lethed vinde udbuddet som det billigste selskab. Naturligvis. Amerikanske skatteydere vil også gerne spare på finanserne. Lang næse til de hundedyre danske udbydere.
    Den socialdemokratiske danske udenrigsminister under S-R-regeringen pippede og klynkede. Nu skulle amerikanerne bankes på plads med henvisning til den gamle politiske (hundedyre) aftale.

    Hvad har vi lært af denne historie? Vi har lært følgende:

  • Politikerne er fulde af løgn.
  • Det er Socialdemokratiets skyld, at vi har en atombombe liggende på dansk jord.
  • Politikere bliver aldrig klogere. En principiel lignende sag om politisk dobbeltspil om CIA-flyvninger i dansk luftrum blev afsløret i 2011.




    Besættelsestiden



    Sosserne og nazisterne
    Vi vil ikke rode op i for meget snavs fra Danmarks besættelse 1940-1945. Der er dog et par ting, man bør vide. Danske socialdemokratiske politikere under 2. verdenskrig havde et varmt samarbejde med nazisterne.
    Socialdemokratiet med Thorvald Stauning i spidsen havde regeringsmagten i perioden 1929-1942. Ved besættelsestidens start indledte sosserne straks forhandlinger med de tyske nazister. Den Radikale udenrigsminister Peter Munch rejste til Tyskland den 17. marts 1940 og forhandlede Danmarks besættelse med Heinrich Himmler (»Rostock-mødet«). Danmark blev invaderet og besat den 9. april 1940. I efteråret 1940 holdt repræsentanter for Socialdemokratiet et hemmeligt møde med nazisterne på Sandkroen i Nordsjælland. De tyske forhandlere lovede, at Socialdemokratiets politiske position ville være sikret efter en tysk krigssejr. Under forudsætning af, at man stadig var loyale og samarbejdede med Nazityskland. Planen var, at Socialdemokratiet skulle være det eneste tilladte politiske parti i Danmark. Den danske regering og dansk politi gav sig herefter til at forfølge og arrestere frihedskæmperne. Læs mere om landsforræderiet under Det Radikale Venstre.

    Socialdemokraten Wilhelm Buhl blev statsminister i den såkaldte befrielsesregering. Under krigen opfordrede han befolkningen til at anmelde frihedskæmpere og sabotører til politiet. Socialdemokraten Hartvig Frisch kaldte de modstandsfolk, som likviderede de nazistvenlige stikkere, for mordere.

    Under 2. verdenskrig kæmpede 800-900 danske frihedskæmpere mod nazisterne. I årene efter krigen påstod omkring 300.000 personer at have været med i frihedskampen. Og det er naturligvis det rene vrøvl og hykleri. Nazismen havde rodfæste langt ind i den danske befolkning og regering. Da tyskerne kørte ind i København om morgenen den 9. april 1940 stod de fine fruer parate med kaffe og rundstykker til dem på Gl. Strand over for Christiansborg!!

    Intet kan overraske med hensyn til Socialdemokraterne. Sosserne vil gøre alt for at komme til magten og nyde de skatteyderbetalte privilegier. Leflen og forkærlighed for antidemokratisk virksomhed går igen som en rød tråd i form af pamperi, kammerateri og indspisthed. Deres basale politiske holdninger har ikke ændret sig siden krigens tid. Savner sosserne besættelsestiden? De planlagde jo Danmarks besættelse med nazisterne. Velbekomme.




    Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU)



    DSU-formand til middag uden overenskomst
    Formanden for DSU i 2013 har hylet og skreget om nødvendigheden af at etablere overenskomster med den traditionelle fagbevægelse. Tidligere blev hun truet med et sagsanlæg for at have kaldt de gule fagforeninger for »fupforretninger«. I 2013 fik hun Skoleudvalget i Tårnby Kommune til at annullere og ændre den planlagte julefrokost, fordi stedet ikke havde overenskomst. Men som alt andet hos de røde er det rent hykleri.
    Fredag den 6. december 2013 deltog hun i et skatteyderbetalt afskedsarrangement for den afgående kommunalbestyrelse i Tårnby på Restaurant Charlottenlund Fort. Blandt andre deltog tre medlemmer fra Fagforeningen 3F samt den socialdemokratiske borgmester. Restauranten har ikke overenskomst!!! Og nu undskyldte DSU-formanden sig med uvidenhed. »En gang imellem må man gøre en undtagelse.....« - udtalte hun til BT.
    Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! En simpel gratis middag og et glas rødvin kan få alle socialdemokrater til at forkaste enhver ideologi. Så billige er de skruet sammen i deres små socialistiske hjerner.



    Stemmefusk hos DSU
    Ved folketingsvalget i september 2011 blev en ung DSU-formand valgt ind i Folketinget for Socialdemokraterne. Han blev efterfølgende integrationsordfører. Men hans kandidatur til folketingsvalget var tilsyneladende baseret på stemmefusk. Det afslørede BT i november 2012.
    I 2006 blev DSU-formanden kørt i stilling som kandidat til folketinget i Utterslev-kredsen i Københavns Nordvestkvarter. Kandidatvalget i oktober-november 2006 skulle ske i konkurrence med to andre DSU´ere. Derfor begyndte man tilsyneladende at flytte medlemmer ind i kredsen fra andre DSU-kredse og studenterforeningen Frit Forum for at sikre hans valg. I perioden juli-november 2006 blev mindst 12 fremmede medlemmer uden deres vidende pludseligt registreret i kredsen. En medarbejder på Socialdemokraternes partikontor på Frederiksberg undrede sig over flytningerne. Hun fik opringninger fra vrede medlemmer, som modtog velkomstbreve fra Utterslev-kredsen. Hun informerede derfor partisekretæren (landposten fra Vorbasse) på et møde. Men han foretog sig tilsyneladende intet i den sammenhæng. Ved generalforsamlingen den 26. oktober 2006 blev DSU-formanden valgt uden at få 2/3 af stemmerne. Derfor flyttede man endnu flere medlemmer ind i kredsen. Ved det efterfølgende opstillingsvalg den 15. november 2006 blev han valgt som kredsens folketingskandidat med 60,2 pct. af stemmerne.
    I november 2012 udbad BT sig en kommentar fra den tidl. partisekretær, som skulle have hørt om fuskeriet på et møde. Han var nu blevet transportminister. Men han kunne ikke huske noget som helst!!!
    Så skulle befolkningen også opleve det. Et socialdemokratisk folketingsmedlem med stemmefusk i bagagen. Ren bananrepublik.



    LO støtter DSU
    Som medlem af en fagforening betaler man et kontingent. Disse midler morer pamperne sig for i deres store marmorpaladser. Blandt andet giver de nogle af pengene væk til Socialdemokraterne. Og det er naturligvis totalt uretfærdigt over for medlemmer med andre politiske anskuelser. Fagforbundene skal varetage medlemmernes interesser. De skal ikke løse landets politiske problemer efter personligt forgodtbefindende. Derfor proklamerede LO-formand Hans Jensen i Politiken i 2003, at »dermed er der ikke flere økonomiske mellemværender mellem LO og Socialdemokraterne.....« Den økonomiske støtte fra LO ophørte altså officielt i 2003. »Vi giver ingen støtte til nogen partier. Vi varetager kun vores medlemmers interesser.....« - udtalte LO-formand Harald Børsting den 4. februar 2011 til Jyllands-Posten.
    Men som bekendt er pamperene fulde af løgn. I 2016 udkom bogen »Skjulte penge«. Her dokumenteres på nydeligste vis en årlig pengestrøm på tre millioner kr. fra LO til Socialdemokratisk Ungdom. De røde stik-i-rend-drenge og piger i DSU bruger pengene til fest, druk, byture og amatøragtige kampagner mod blå blok. Hvis man er utilfreds med den slags fuskeri med kontingentmidlerne, bør man melde sig ud af fagforeningen. Og det gør mange mennesker naturligvis.



    Tipsmidler bruges til gaver
    Naive skoleelever fungerer som stik-i-rend-drenge og lydige tjenestepiger for sosserne på Christiansborg. De har slået sig sammen i Socialdemokratisk Ungdom (DSU). Det hele betales af tipsmidlerne via DUF og diverse offentlige tilskud. For at få del i tipsmidlerne skal en forening have mindst 300 medlemmer under 30 år. Og her opstår et problem. Ingen unge med respekt for sig selv vil krybe rundt og slikke sosserne mellem ballerne. Derfor lavede man i december 2011 en lokke-kampagne for DSU´erne mhp. at hverve nye medlemmer. Antallet skulle op på 2.500. Det gav 225.000 kr. i ekstra tilskud i 2012. I 2011 fik DSU over 2,9 millioner fra tipsmidlerne.
    DSU´erne blev lokket med iPhones og gavekort betalt af tipsmidlerne (kilde: B.T.):

  • 1 medlem: DSU T-shirt
  • 3 medlemmer: to biografbilletter el. en DVD-film
  • 5 medlemmer: en iPod el. Matas-gavekort til 300 kr.
  • 10 medlemmer: Gavekort til Matas el. Elgiganten på 750 kr.
  • 20 medlemmer: en iPad 2

    DSU´erne måtte naturligvis gå til yderligheder for at lokke andre stik-i-rend-drenge ind i klubben. De ringede udmeldte medlemmer op og tilbød at betale deres kontingent (75 kr. pr. år) for et nyt medlemsskab. Nogle af dem havde brugt over 1.000 kr. på denne måde. Og det er ulovligt ifølge DUF. Ifølge retningslinjerne skal et medlem selv betale kontingentet.
    Læs i øvrigt: Politiske ungdomsorganisationer og Konservastiv Ungdom




    Det eneste positive man kan sige om Socialdemokraterne



    De er så lette at narre!


    Tilbage til top