www.politikerlede.com
Start
Velkommen
Politikernes privilegier
Tyveri
Korruption
Fuprejser
Skattevanvid
Skattefrihed

Grundloven
Ytringsfrihed
Politi og domstole
Forsvaret
Janteloven
Menneskerettighederne

Folketingsvalg
Kommuner og regioner
Danske regeringer
Folketinget
Non governmental org.
Fagbevægelsen
Kongehuset
Religion
Debat

A. Socialdemokraterne
B. Det Radikale Venstre
C. Konservative Folkeparti
D. Centrumdemokraterne
F. Socialistisk Folkeparti
I. Liberal Alliance
K. Kristendemokraterne
M. Minoritetspartiet
O. Dansk Folkeparti
V. Venstre
Z. Fremskridtspartiet
Ø. Enhedslisten

Europæiske Union
Amerikanske præsidenter

Spar penge
Konkurrenceloven
Polsk arbejdskraft

Kontakt
politikerlede.com

Mord på Cypern (©)

(Sitemap)

Louise
I februar 1994 blev 23-årige Louise (19. marts, 1971 - 16. september 1994) fra Hirtshals rejsefører for Fritidsrejser på Cypern. Det var hendes første job som guide. I årene forinden havde hun rejst rundt i Sydøstasien - eksempelvis Thailand og Indonesien. Nu ville hun bruge noget tid på at guide turister rundt på den kønne ferieø. I et lejlighedskompleks på det populære feriested Ayia Napa, boede hun sammen med flere andre guider. Rundt omkring hjørnet, få hundrede meter fra hendes bolig, arbejdede hendes cypriotiske kæreste, Michalis, på en bar.



Ayia Napa, Cypern




Louise havde nu opholdt sig syv måneder på øen. Mandag den 12. september samme år, tog hun til Larnaca for at hjælpe til ved en dansk flyafgang kl. 14:00. Samme aften hyggede hun sig med et par kolleger i lejlighedskomplekset i Ayia Napa. Michalis havde lovet at hente hende, så de sammen kunne gå en tur i byen. Lidt før midnat blev Louise utålmodig. »Hvis han ikke er kommet inden for fem minutter, så tager jeg afsted alene« - udtalte hun. Få minutter efter ankom Michalis på sin motorcykel.


Louise og Michalis kørte ud i den lune cypriotiske sensommernat. Lidt senere kørte de ind på en ubemandet døgntank for at fylde benzin på motorcyklen. Tre soldater fra den britisk-cypriotiske afdeling af The Royal Green Jackets var i færd med at tanke deres gule mini-moke jeep. De fik hurtigt øje på Louise. »De kiggede underligt på hende« - fortalte Michalis senere. I timerne forinden havde de drukket sig fulde på Jasmin Bar. Omkring 3.000 kr. var blevet brugt på øl, whisky og tequila. På vej tilbage til militærbasen blev de enige om, at de ville »have en pige«. »I am going to give a woman a slap tonight« - udtalte en af soldaterne.



Jasmin Bar




Jeepen kørte væk fra benzintanken. Da Michalis og Louise lidt senere forsøgte at overhale, kørte soldaterne jeepen ind i motorcyklen, så den væltede. Louise lå på vejen. »I det mindste kommer de tilbage for at sige undskyld« - udtalte hun, da jeepen kom bakkende mod dem. Men soldaterne havde ikke tænkt sig at undskylde. En af dem sprang ud af bilen og hev en spade frem fra bagagerummet - og forsøgte at slå Louise i hovedet. Michalis flygtede ind i de nærliggende buske. Skrigende efter hjælp blev Louise slæbt ind i jeepen. Den kørte herefter væk. Michalis fik en bilist til at køre sig hen på en politistation.


De tre soldater kørte ind på en mørk markvej og hev Louise ud af jeepen. Her flåede de hendes benklæder og trusser af og trak hendes bluse op over hovedet. To af soldaterne udsatte hende herefter for seksuelle overgreb. Efterfølgende skiftedes de til at gennembanke hende med spaden. Bevidstløs og blødende blev hun igen smidt ind i jeepen. Soldaterne kørte herefter 15 km. væk til udkanten af den lille landsby Paralimni. Her smed de hende ud, og begravede hende.


Det cypriotiske politi begyndte straks at lede efter Louise. 90 minutter senere blev tre berusede soldater i en jeep standset ved en vejspærring. Deres tøj og sko var fyldt med blodstænk. I jeepen lå en blodig spade. De nægtede ethvert kendskab til Louise. Soldaterne kom fra den cypriotiske afdeling af det hæderkronede britiske First Batallion of The Royal Green Jackets. Regimentet ligger i Dhekelia 15 mil vest for Ayia Napa.


Efter arrestation og fængsling af soldaterne gik en storstilet eftersøgning i gang. Efter to dage fandt cypriotisk politi Louises mishandlede lig i Paralimni. De britiske soldater havde begravet hende overfladisk 150 meter fra en lokal politistation. Hendes ene hånd med armbåndsur stak op over jorden. Uret gik stadig. Liget var ilde tilredt og bar præg af at være blevet gennembanket med spaden. 15 dybe sår fandt man i Louises krop. Hendes ansigt var kløvet i to halvdele. Identifikation måtte foretages ved hjælp af en sølvring og en halskæde med et kors. Det var en gave fra hendes far. Den efterfølgende retsmedicinske undersøgelse viste tegn på, at hun var blevet begravet levende.



Ayia Napa




Louises danske forældre rejste til Cypern kort tid efter datterens forsvinden. Der modtog de beskeden om hendes død. Den græske retsmediciner, Marcos Matsakis, nægtede dem adgang til det voldsomt mishandlede lig.
Alverdens aviser - deriblandt danske aviser - skrev om det brutale mord. Og mordernes identitet blev afsløret:

  • Geoffrey Pernell (25) (Oldbury / Birmingham, West Midlands, England)
    Den yngste af morderne. Rødblond og slank. Den mest »akademiske« af de tre. Betegnet som en god soldat, der stod til forfremmelse lige inden mordet på Louise. Tidligere anklaget for at have angrebet en kvinde under udstationering på Falklandsøerne. Hans barndomskæreste angav at ville vente på ham og evt. gifte sig med ham i fængslet. Faderen er tidligere militærmand.

  • Justin Fowler (28) (Constantine / Falmouth, Cornwall, England)
    Høj og langlemmet med brunligt hår. Også kaldt »Binny«. Tatoveringer på arme og højre ben. Betegnet som en dårlig soldat med flere disciplinærstraffe og slagsmål. Blev efter fængslingen skilt fra hustruen, som flyttede til Irland. Forældrene havde et sommerhus på Cypern. Faderen, broderen og en søster er militærfolk. Familien ejede den jeep, som blev brugt til at bortføre Louise. Justin Fowler var formentlig chauffør.

  • Allan Ford (28) (Sutton Coldfield / Birmingham, West Midlands, England)
    Mellemhøj og sorthåret. Muskuløst bygget - deraf øgenavnet »the cube« (firkanten). Stor fugle-tatovering på brystet. Mange andre tatoveringer på arme og ben. Har selv tatoveret ordet »up« på sin penis. Har formentlig mistet et øje under et slagsmål i fængslet. Ifølge rygter anlagt fuldskæg og blevet omvendt til muslim. Tidligere truet sin kone med et barberblad og en skruetrækker. Skilt fra hende efter 3 mdr. ægteskab. Af nogle beskrevet som en »Jeckyl and mr. Hyde« - type. En måned inden mordet anklaget for grov legemsbeskadigelse ved at have knust et ølglas i hovedet på en turist på øen.

    De tre mordere blev den 28. marts 1996 idømt livsvarigt fængsel af den cypriotiske underret for kidnapning, voldtægt og drab. I retten var de fuldstændig upåvirkede og nægtede at afgive en forklaring på deres handlinger.
    En af de indsatte i Nicosia Central Prison (Michael Andrew Flack, Bexley South, London) påstod, at Justin Fowler stolt havde fortalt ham, at han rettede det sidste dræbende spadeslag mod Louise. Slaget, som kløvede hendes ansigt i to halvdele.
    På vej til fængslet udtalte en af morderne - Geoffrey Pernell: »I´m not bothered, really. It´s par for the course, really«! Han var den, der tvang Louise ind i jeepen. Og han var den, som udtalte: »I am going to give some woman a slap tonight«.



    Nicosia Central prison




    I 1998 reducerede cypriotisk højesteret mordernes straf til 25 års fængsel. Man lagde til grund, at underretten ikke havde taget hensyn til deres unge alder, deres uplettede fortid og at de havde været under inflydelse af alkohol. Senere blev fængselsstraffen yderligere reduceret som amnesti i anledning af et overstået præsidentvalg.
    I 2002 afslog morderne et tilbud om afsoning i et engelsk fængsel. Allan Ford udtalte til avisen The Times: »Forholdene i Nicosia fængsel er langt bedre, end hvad man kan forvente af et fængsel i England«!


    Efter pres fra de engelske militære myndigheder og mordernes gode opførsel, besluttede cyprioterne at løslade dem til august 2006. 13 år før tid. Den græske retspatolog som obducerede Louise er i dag medlem af EU-parlamentet. Han udtalte: »Hvad er det for et samfund, der vil tillade disse mordere at spadsere ud af fængslet efter at have afsonet blot 11-12 år«!
    Louises forældre kontaktede justitsminister Lene Espersen. Hun afsendte den 1. marts 2006 et brev og udtrykte sin utilfredshed med den forestående frigivelse til den cypriotiske justitsminster Doros Theodorou. Maj 2006 svarede det cypriotiske Justitsministerium, at frigivelsen af de tre mordere stod ved magt. I august 2006 blev de diskret frigivet og fløjet tilbage til England.

  • Den 8. august 2006 blev den 38-årige Allan Ford frigivet
  • Den 18. august 2006 blev den 38-årige Justin Fowler frigivet
  • Den 21. august 2006 blev den 36-årige Geoffrey Pernell frigivet

    De cypriotiske myndigheder valgte at frigive morderne enkeltvis og i fuld hemmelighed for at undgå pressens bevågenhed. The British High Commission arrangerede deres diskrete hjemtransport.
    Louises drabsmænd går nu frit rundt i England efter kun 12 års fængsel. Der er arrangeret en kontrol af deres adfærd under reglerne af The Sexual Offences Act. Men det er op til dem selv at informere politiet. De kan frit rejse ud og ind af landet. De kan fulde sig og feste på samtlige pubs i England. De kan gøre, hvad de vil.

    Efter hjemkomsten til England flyttede Justin Fowler til Edinburgh og fik et job i Perth. Han blev placeret under The Sexual Offences Act, hvorefter han skal meddele politiet sine bevægemønstre i ind- og udland. I januar 2012 fik han en bøde på 5.000 kr. for ikke at have informeret politiet om en rejse til Johannesburg i Sydafrika.


    Navne og billeder på Louises drabsmænd har været offentliggjort i danske og udenlandske aviser. Da de begik deres ugerninger var de 25-28 år gamle.
    Retssagen på Cypern kostede de engelske skatteydere omkring 260.000 £. Hvert år i fængslet modtog hver af de tre mordere 1.000 £ i lommepenge. Udgifterne blev betalt af The British Ministry of Defense. Hele sagen har formentlig kostet skatteyderne 1 million £ Sterling.
    Efter mordet på Louise blev soldaterne smidt ud fra den engelske hær. Alligevel kan de tre mordere forvente af modtage deres militære pensioner, når de fylder 60 år.
    I dag bor der ca. 10.000 britiske soldater inklusive pårørende på Cypern. Efter mordet på Louise fik militærfolkene forbud mod at opholde sig på turiststedet Ayia Napa. Dette forbud gælder stadig.


    Hvis du vil udtrykke din utilfredshed med den alt for tidlige frigivelse af de britiske mordere, så skriv til den cypriotiske justitsminister:

    Ministry of Justice and Public Order
    Minister Doros Theodorou
    125, Athalassas Avenue
    1461 Nicosia
    CY Cypern



    Al information på denne side stammer fra tidligere publicerede avisartikler.
    Hvis du har yderligere oplysninger om ovennævnte begivenheder og de engelske mordere, så kontakt os gerne: resort@ofir.dk


    Tilbage til top