www.politikerlede.com
Start
Velkommen
Politikernes privilegier
Tyveri
Korruption
Fuprejser
Skattevanvid
Skattefrihed

Grundloven
Ytringsfrihed
Politi og domstole
Forsvaret
Janteloven
Menneskerettighederne

Folketingsvalg
Kommuner og regioner
Danske regeringer
Folketinget
Non governmental org.
Fagbevægelsen
Kongehuset
Religion
Debat

A. Socialdemokraterne
B. Det Radikale Venstre
C. Konservative Folkeparti
D. Centrumdemokraterne
F. Socialistisk Folkeparti
I. Liberal Alliance
K. Kristendemokraterne
M. Minoritetspartiet
O. Dansk Folkeparti
V. Venstre
Z. Fremskridtspartiet
Ø. Enhedslisten
Å. Alternativet

Europæiske Union
Amerikanske præsidenter

Spar penge
Konkurrenceloven
Polsk arbejdskraft

Kontakt
politikerlede.com

Folketingsvalg (©)

(Sitemap)

Folketingsvalg den 18. juni 2015
Se: Resultater

Folketingsvalg den 15. september 2011
Se: resultater

Folketingsvalg den 13. november 2007
Se: resultater

Folketingsvalg den 8. februar 2005
Se: resultater



Vælgerlede
Folketingsvalg er politikernes værste mareridt. Privilegierne, rejserne, receptionerne, gaverne og rødvinen er i fare. Overklasselivet og luksusbilerne står på spil. Det er selvfølgelig højst irriterende. Nu var livet lige så dejligt på andres regning.
Mange politikere mener, at demokratiske valg burde afskaffes. Politikerne fra Det radikale Venstre hader Danmark. De mener, at valg er tidsspilde. Deres holdning er, at folketingspolitikerne burde fastansættes, fordi de er meget klogere end vælgerne. Centrumdemokraterne kaldte ligefrem vælgerne for »dumme padder«. Landets officielle overhoved (dronning Margrethe) kalder os »dumsmarte«.
Generelt kan man sige, at danske folketingspolitikere er for dumme. De fleste af dem har ikke en kæft forstand på politik. Der er ganske enkelt for mange mentale undermålere. For mange hyklere og uintelligente bluffmagere. Desuden er de politiske partier begyndt at spekulere i unge sexede kvinder som folketingskandidater. Det giver ekstra stemmer blandt de mandlige vælgere. Det er almindelig viden i præstekredse. Læs: Politiske trutmunde
Folketingskandidaterne bliver opstillet af partiernes medlemsforeninger rundt omkring i landet. Og disse foreningers medlemmer udgør kun seks pct. af befolkningen. Derfor får man ikke en repræsentativ afspejling af befolkningen i Folketinget. Man får en eller anden skummel minoritet. I Danmark overvejer kun hver ottende ung person en politisk karierre mens det i andre europæiske lande er hver tredje (kilde: EU-kommissionen, 2013). Heldigvis er der folketingsvalg hvert fjerde år. I øvrigt koster et folketingsvalg formentlig 500 millioner kr. alt inklusive.


Valgflæsk
Op til folketings- og kommunalvalg lover politikerne guld og grønne skove. Man kan få dem til at danse numsedans og hoppe på albuerne. De lover at gennemføre det umulige for at komme ind i det forjættede skatteyderbetalte folketingsland. Når valgresultatet foreligger, så glemmes alle løfter med den største selvfølgelighed. Løgn og bedrag.
Et folketingsvalg giver dig mulighed for at smide politiske tåber på porten. Undlad at afgive din stemme. Spild ikke tid på tåbelige valgtaler og valgprogrammer. Og spis aldrig det rådne valgflæsk. De politiske partier har kun eet eneste punkt på programmet:

DINE PENGE



Det er lovligt at lyve
I Grundlovens §56 står der: Folketingsmedlemmer er ene bundet ved deres overbevisning og ikke ved nogen forskrift af deres vælgere.
Det betyder, at politikerne har grundlovssikret ret til at lyve. Paragraf 56 giver dem ret til at bryde valgløfter og skifte parti efter valgene. Det giver dem ret til at snyde og bluffe vælgerne. Det er ret utroligt.
Danmarkshistoriens største vælgerbedrag oplevede vi efter folketingsvalget den 15. september 2011. Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre dannede regering. I valgkampen førte »løftebrudeparret« Gucci-Helle (A) og Villy Sleepingvalley (SF) sig frem med gaver og løfter om hvad som helst til befolkningen. Efter valget løb de fra det hele. Læs: Løftebrudsregeringen


Hvordan kan man se, om en politiker lyver? Læberne bevæger sig.
En politiker, der ikke lyver, er syg.




Skatteyderbetalt valgkamp
Politikernes private valgkamp betaler du også. Mange af pengene kommer fra de skatteyderbetalte partistøttepenge. Fagforeningerne og erhvervslivet bidrager desuden med mange millioner kroner til hhv. rød og blå blok.
»Den Liberale Erhvervsklub« samler eksempelvis penge ind til partiet Venstre. Hvert medlem af klubben betaler lige netop 20.000 kr. i kontingent om året. Derved kan bidragsyderne være anonyme. Klubben indsamlede 20 millioner kr. i 2005, hvor Venstre brugte ca. 60 millioner kr. til valgkampen. Ved valget i september 2011 brugte Venstre 32 millioner kr. på valgkamp. Bidragene fra erhvervslivet afskrives over skatten. Hokus pokus. Pengene hentes hos skatteyderne.
LO påstår, at man ophørte med at støtte Socialdemokratiet økonomisk i 2003. Det er løgn. Fagforbundene HK, 3F og METAL forærede Socialdemokratiet over 10 millioner kr. til valgkampen i 2005. I valgkampen op til folketingsvalget i september 2011 forærede fagbevægelsen rød blok 70,6 millioner kr. til annoncekampagner. Hvis du er medlem af en rød fagforening, så støtter du altså sosserne og socialismen. Velbekomme.
Se hvor mange af vores penge politikerne bruger til valgplakater nedenfor:


Skatteyderbetalt valgkampsbudget
folketingsvalg den 8. februar 2005
Parti Beløb (mio. kr.)
A. Socialdemokratiet 15
B. Radikale Venstre 1,8
C. Konservative Folkeparti 15
D. Centrumdemokraterne
F. Socialistisk Folkeparti 3
K. Kristendemokraterne 1,9
O. Dansk Folkeparti 4
V. Venstre 23
Z. Fremskridtspartiet
Ø. Enhedslisten 1,5



Valgplakater
Ifølge forskning på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet har valgplakater ingen som helst betydning for resultatet af et folketingsvalg. Alligevel tilsviner politikerne landet med valgplakater før folketings- og kommunalvalgene. I flere uger og måneder er vi tvunget til at se på deres grimme fjæs i lygtepælene. Rynker, vorter og bylder er fjernet fra fotografierne. Gule rådne nikotintænder er farvet hvide. Man kan ikke genkende kandidaterne på plakaterne. Heldigvis. Så undgår man at brække sig.

Der er nøje fastsatte regler for håndtering af valgmateriale og valgplakater. Det er politikerne og deres små stik-i-rend-drenge og sjuske-dorter fra de politiske ungdomsorganisationer imidlertid for dumme til at finde ud af. Hvad andet kan man forvente af folk, som ulønnet render rundt om natten i kulde og frost og hænger plakater op.
Plakaterne bliver hængt op de forkerte steder. På telefonskabe og elskabe. De hænger for lavt på lygtepæle i gadekryds. Derved hindres cyklisters og bilisters udsyn. I 2009 fandt man ud af, at plakaterne tager koncentrationen fra mange bilister. De er således trafikfarlige.

En politiker eller et politisk parti skal være godkendt som opstillingsberettiget af en valgbestyrelse for at måtte ophænge valgplakater. Vejdirektoratet eller det kommunale vejvæsen skal give skriftlig tilladelse før ophængning af materialet. Politikerne er ansvarlige for ophængning, tilstedeværelse og nedtagning. Der er regler for tidspunkter for både ophængning og nedtagning. Generelt skal politikerne nedtage valgplakaterne senest otte dage efter valghandlingen. I modsat fald rydder vejvæsnet op og sender regningen til de politiske partier. Tidligere udstedtes en bøde på 125,00 kr. pr. valgplakat. I 2014 blev udgiften sat ned til 40 kr. pr. stk. på grund af politisk klynkeri over den stooore udgift. I 2016 satte man bøden op til 170 kr. pr. plakat og fastsatte en bøde på 225 kr. pr. ulovligt opsat plakat.
Der gælder ifølge lovgivningen (april 2011) flg. simple regler for plakatsvineriet:

  • Hver plakat skal indeholde kontaktinformation med navn, adresse og telefonnummer på dem, der har opsat plakaten.
  • Valgplakater må ikke opsættes på autoriserede afmærkninger, herunder færdselstavler, vejvisningstavler el. lign.
  • Valgplakater må ikke hænge nærmere end 0,5 meter fra kørebanens kant el. 0,3 meter fra cykelstiens kant målt fra nærmeste plakatkant.
  • Valgplakater skal hænge mindst 2,3 meter over fortov el. cykelsti målt fra plakatens nederste kant.
  • Valgplakater skal fjernes senest otte dage efter valget af de politiske organisationer.

    Ved næsten ethvert folketingsvalg snyder nogle af partierne med for tidlig ophængning af valgmateriale. Det er for at få de bedste pladser. Herefter kører kommunens folk ud og nedtager plakaterne. Det koster partiet ca. 40 kr. pr. stk. Enhedslisten snyder næsten altid på denne måde. De røde er tilsyneladende for dumme til at forstå reglerne.

    Efter valgene hænger politikernes sørgelige fjæs i lygtepælene i flere måneder. Efter kommunalvalget i november 2005 måtte vejvæsenet rydde op for ialt 400.000 kr. i København og omegn. Regningen blev naturligvis sendt til de ansvarlige politiske partier. Herefter så vi dem klynke på TV. De var fornærmede over at skulle betale for deres eget svineri. Københavns Borgerrepræsentation reducerede herefter oprydningsafgiften fra 125 kr. til 40 kr. pr. plakat.
    Efter kommunalvalget i november 2013 blev 1.288 plakater efterladt i Københavnsområdet svarende til en bøde fra Teknik- og Miljøforvaltningen på 51.520 kr. til partierne. De største svin var Socialdemokraterne med 307 efterladte plakater svarende til en bøde på 12.280 kr.

    I øvrigt skal der 4,5 kg. træ til at producere en valgplakat (blød masonit og papir). Ved hvert folketings- og kommunalvalg må adskillige træer altså lade livet for politikernes skyld. Hvordan harmonerer dette med bevaring af regnskovene og CO2-reduktion? Øhhhhh - hvem kan lige komme med en fornuftig forklaring på det? Nej, vel.

    »Hvis du ser en valgplakat af mine hænge endnu, vil du så ikke give en besked med en adresse, så rykker vi ud og får den fjernet. Der skal jo være plads til cirkusplakater og nye klovne.....« - skrev Kristian kedelig (V) på Facebook efter valgnederlaget ved folketingsvalget den 18. juni 2015.

    Vi foreslår, at man afskaffer det skatteyderbetalte plakatsvineri. Hvis politikerne absolut vil klynges op i lygtepælene, så har vi et enkelt spareforslag:

    Brug et stærkt reb



    Avisannoncer
    I tiden op til et valg bruger politikerne en veritabel formue på ligegyldige avisannoncer - som ingen gider læse. I store helsidesannoncer og flere uger varende kampagner tilsvines politiske modstandere. Der gøres reklame for egne synspunkter. Og fabrikeres bizarre løgnehistorier. I januar 2011 opgjorde Gallup, at »rød blok« (inkl. fagforbundene) i 2010 brugte ialt 99,6 millioner kr. og »blå blok« ialt 22,5 millioner kr. på annoncer. Op til folketingsvalget i september 2011 brugte rød blok 160,5 millioner kr. på annoncer. Heraf betalte fagbevægelsen 70,6 millioner kr. Beløbet for blå blok var 133,2 millioner kr.
    Og hvem betaler? Det gør skatteyderne.


    Facebook
    I valgkampen op til folketingsvalget den 15. september 2011 blev Facebbok brugt til politisk debat med vælgerne af mange politikere. Nu kunne man diskutere direkte med folk. Men det viste sig, at de kritiske indlæg blev slettet!!! Bilags-Lars (V) slettede alle kritiske indlæg efter ca. en halv time. Det samme skete på de socialdemokratiske toppolitikeres Facebook-profiler.
    Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha!


    Valgkredse
    Før i tiden var Danmark opdelt i 17 amtskredse. Ved kommunalreformen i januar 2007 blev landet opdelt i 10 storkredse. Sjælland er den største storkreds med ialt ca. 600.000 vælgere. Bornholm er den mindste med ca. 30.000 vælgere. Man kan stemme på hvilken som helst opstillet kandidat i sin egen storkreds. Men det er i virkeligheden bare et spil for galleriet for at give tingene et demokratisk udseende. Partiledelserne på Christiansborg kontakter altid valgkredsene med ordre om at indstille specielt udvalgte kandidater til folketingsvalgene. Andre kandidater får besked på at trække sig. Kredsene hedder:

  • København
  • Københavns omegn
  • Nordsjælland
  • Sjælland
  • Fyn
  • Sydjylland
  • Vestjylland
  • Østjylland
  • Nordjylland
  • Bornholm

    Landet er desuden opdelt i 93 opstillingskredse. I disse fører politikerne deres valgkampe med de ynkelige valgtaler og alt plakatsvineriet.


    Brevstemning
    Hvis man er forhindret i at stemme på valgdagen, så kan man brevstemme fra tre uger før indtil næstsidste dag før valgdagen. Man kan henvende sig på alle folkeregistre og borgerservicecentre. Desuden kan man brevstemme fra sygehuse og plejehjem mv. Kan man regne med, at brevstemmen når frem? Nej. Det kan man ikke.
    Torsdag den 15. september 2011 var der folketingsvalg. I den efterfølgende weekend skulle en mand besøge sin kammerat på Nørre Søgade 35 i København. På samme adresse ligger der en Borgerservice. På gulvet i opgangen lå der 30 uåbnede kuverter. Manden kiggede på dem. Det var brevstemmer sendt til Borgerservice. De var aldrig nået frem til valget. Direktøren for Borgerservice i København havde ingen forklaring (kilde: B.T.).


    Hvis indvandrerne bestemte
    Februar/marts 2006 lavede analyseinstituttet CATINÉT en meningsmåling om politisk tilhørsforhold blandt 1000 indvandrere. Hvis et folketingsvalg udelukkende hvilede på deres stemmer, så ville dansk politik se anderledes ud. Resultatet er tankevækkende. Se tabellen nedenfor hvor den første kolonne er meningsmålingen, og den sidste kolonne er resultatet fra folketingsvalget 2005:


    CATINÉT meningsmåling
    Parti Stemmefordeling
    indvandrere
    (%)
    Stemmefordeling
    folketingsvalg 2005
    (%)
    A. Socialdemokratiet 47,6 25,8
    B. Radikale Venstre 21,4 9,2
    C. Konservative Folkeparti 0,5 10,3
    D. Centrumdemokraterne 0 1,0
    F. Socialistisk Folkeparti 19,0 6,0
    O. Dansk Folkeparti 1,2 13,3
    V. Venstre 2,6 29,0
    Ø. Enhedslisten 7,2 3,4
    (Kilde: Ekstra Bladet 6.3.2006)





    Folketingsvalg den 18. juni 2015



    Ved folketingsvalget torsdag den 18. juni 2015 fik blå blok 90 og rød blok 85 mandater i Folketinget. Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti blev halveret. Det nye parti Alternativet (Å) kom i Folketinget. Dansk Folkeparti gik frem som det største borgerlige parti med 15 mandater svarende til over 20 pct. af vælgerne. Disse stemmer blev hentet fra især Venstre. S-R-regeringen måtte overlade regeringsmagten til blå blok. Den 28. juni 2015 dannede Venstre helt alene en mindretalsregering med 34 mandater og 17 ministre.


    Landsresultat - folketingsvalg 18. juni 2015
    Parti Mandater Procent
    A. Socialdemokraterne 47 (+3) 26,3
    B. Radikale Venstre 8 (-9) 4,6
    C. Konservative Folkeparti 6 (-2) 3,4
    F. Socialistisk Folkeparti 7 (-9) 4,2
    I. Liberal Alliance 13 (+4) 7,5
    K. Kristendemokraterne 0 0,8
    O. Dansk Folkeparti 37 (+15) 21,1
    V. Venstre 34 (-13) 19,5
    Ø. Enhedslisten 14 (+2) 7,8
    Å. Alternativet 9 (+9) 4,8
    Stemmeberettigede: 4.145.321
    Valgdeltagelse: 85,8 pct.




    V-regering 2015
    1. Statsminister: Lars Løkke Rasmussen (V)
    2. Finansminister: Claus Hjort Frederiksen (V)
    3. Udenrigsminister: Kristian Jensen (V)
    4. Kultur- og kirkeminister: Bertel Haarder (V)
    5. Transport- og bygningsminister: Hans Christian Schmidt (V)
    6. Miljø- og fødevareminister: Eva Kjer Hansen (V)
    7. Erhvervs- og vækstminister: Troels Lund Poulsen (V)
    8. Udlændinge-, integrations- og boligminister: Inger Støjberg (V)
    9. Social- og indenrigsminister: Karen Ellemann (V)
    10. Justitsminister: Søren Pind (V)
    11. Energi-, forsynings- og klimaminister: Lars Christian Lilleholt (V)
    12. Minister for børn, undervisning og ligestilling: Ellen Trane Nørby (V)
    13. Sundheds- og ældreminister: Sophie Løhde (V)
    14. Skatteminister: Karsten Lauritzen (V)
    15. Uddannelses- og forskningsminister: Esben Lunde Larsen (V)
    16. Forsvarsminister og minister for nordisk samarbejde: Carl Holst (V)
    17. Beskæftigelsesminister: Jørn Neergaard Larsen (V)





    Folketingsvalg den 15. september 2011



    S-R-SF-regering 2011:
    Ved folketingsvalget den 15. september 2011 fik rød blok 89 mandater og blå blok 86 mandater i Folketinget. Dermed måtte VK-regeringen overlade regeringsmagten til rød blok.
    Den 3. oktober 2011 dannede Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti mindretalsregering. Regeringsgrundlaget baserede sig på Enhedslistens 12 mandater.
    Helle Thorning-Schmidt (A) blev Danmarks statsminister nr. 41 og den første kvindelige statsminister. Der blev udnævnt 23 ministre med et aldersgennemsnit på knap 43 år. Det var fire ministre mere end under den afgående VK-regering. Ud af disse ministre var ni kvinder (39,1 pct.) og 14 mænd. Manu Sareen (R) fra Indien var den første minister med indvandrerbaggrund. Henrik Dam Kristensen (A) og Margrethe Vestager (R) var de eneste med tidligere ministererfaring.


    Landsresultat - folketingsvalg 15. september 2011
    Parti Mandater Procent
    A. Socialdemokraterne 44 (-1) 24,9
    B. Radikale Venstre 17 (+8) 9,5
    C. Konservative Folkeparti 8 (-10) 4,9
    F. Socialistisk Folkeparti 16 (-7) 9,2
    I. Liberal Alliance 9 (+4) 5,0
    K. Kristendemokraterne 0 0,8
    O. Dansk Folkeparti 22 (-3) 12,3
    V. Venstre 47 (+1) 26,7
    Ø. Enhedslisten 12 (+8) 6,7
    Stemmeberettigede: 4.076.640
    Valgdeltagelse: 87,7 pct.





    S-R-SF-regering 2011
    Socialdemokraterne:
    Statsminister: Helle Thorning-Schmidt, 44 år
    Finansminister: Bjarne Corydon, 38 år
    Justitsminister: Morten Bødskov, 41 år
    Forsvarsminister: Nick Hækkerup, 43 år
    Beskæftigelsesminister: Mette Frederiksen, 33 år
    Social- og integrationsminister: Karen Hækkerup, 37 år
    Europaminister: Nicolai Wammen, 40 år
    Transportminister: Henrik Dam Kristensen, 54 år
    Børne- og ungeminister: Christine Antorini, 46 år
    By-, bolig- og landdistriktsminister: Carsten Hansen, 54 år
    Fødevare- og forbrugsminister: Mette Gjerskov, 45 år

    Det Radikale Venstre:
    Økonomi- og indenrigsminister: Margrethe Vestager, 43 år
    Kulturminister: Uffe Elbæk, 57 år
    Videnskabsminister: Morten Østergaard, 35 år
    Klimaminister: Martin Lidegaard, 44 år
    Udviklingsminister: Christian Friis Bach, 45 år
    Kirke- og ligestillingsminister: Manu Sareen, 44 år

    Socialistisk Folkeparti:
    Udenrigsminister: Villy Søvndal, 59 år
    Sundhedsminister: Astrid Krag, 28 år
    Vækst- og erhvervsminister: Ole Sohn, 57 år
    Eksport- og udenrigshandelsminister: Pia Olsen Dyhr, 39 år
    Skatteminister: Thor Möger Pedersen, 26 år
    Miljøminister: Ida Auken, 33 år





    Folketingsvalg den 13. november 2007



    VK-regering 2007
    Folketingsvalget den 13. november 2007 blev udskrevet onsdag den 24. oktober 2007 og afholdt næsten to år før det planlagte valg i 2009. Venstre og Det Konservative Folkeparti dannede igen mindretalsregering med hjælp fra et enkelt borgerligt mandat fra Færøerne. Regeringens parlamentariske grundlag var baseret på Dansk Folkeparti. Resultater og ministerliste nedenfor:


    Landsresultat - folketingsvalg 13. november 2007
    Parti Mandater Procent
    A. Socialdemokraterne 45 (-2) 25,5
    B. Radikale Venstre 9 (-8) 5,1
    C. Konservative Folkeparti 18 (0) 10,4
    F. Socialistisk Folkeparti 23 (+12) 13,0
    K. Kristendemokraterne 0 0,9
    O. Dansk Folkeparti 25 (+1) 13,8
    V. Venstre 46 (-6) 26,3
    Y. Ny Alliance 5 2,8
    Ø. Enhedslisten 4 (-2) 2,2
    Stemmeberettigede: 4.025.157
    Valgdeltagelse: 86,6 pct.





    VK-regering 2007-2011
    1. Statsminister, Anders Fogh Rasmussen (V)
    2. Erhvervs- og økonomiminister, Bendt Bendtsen (C)
    3. Finansminister, Lars Løkke Rasmussen (V)
    4. Udenrigsminister, Per Stig Møller (C)
    5. Justitsminister, Lene Espersen (C)
    6. Forsvarsminister, Søren Gade (V)
    7. Skatteminister, Kristian Jensen (V)
    8. Fødevareminister, Eva Kjær Hansen (V)
    9. Beskæftigelsesminister, Claus Hjort Frederiksen (V)
    10. Velfærdsminister, Karen Jespersen (V)
    11. Sundhedsminister, Jakob Axel Nielsen (C)
    12. Klimaminister, Connie Hedegaard (C)
    13. Miljøminister, Troels Lund Poulsen (V)
    14. Transportminister, Carina Christensen (C)
    15. Kulturminister, Brian Mikkelsen (C)
    16. Udviklingsminister, Ulla Tørnæs (V)
    17. Forskningsminister, Helge Sander (V)
    18. Undervisningsminister, Bertel Haarder (V)
    19. Kirke- og integrationsminister, Birthe Rønn Hornbech (V)





    Folketingsvalg den 8. februar 2005



    VK-regering 2005
    Venstre og Det Konservative Folkeparti vandt regeringsmagten ved folketingsvalget den 8. februar 2005. Regeringens parlamentariske grundlag kom til at hvile på Dansk Folkeparti. Pianisterne fik dog ikke ministerposter i regeringen. Valgresultaterne nedenfor:


    Landsresultat - folketingsvalg 8. februar 2005
    Parti Mandater Procent
    A. Socialdemokraterne 47 (-5) 25,8
    B. Radikale Venstre 17 (+8) 9,2
    C. Konservative Folkeparti 18 (+2) 10,3
    D. Centrumdemokraterne 0 1
    F. Socialistisk Folkeparti 11 (-1) 6
    K. Kristendemokraterne 0 1,7
    M. Minoritetspartiet 0 0,3
    O. Dansk Folkeparti 24 (+2) 13,3
    V. Venstre 52 (-4) 29
    Ø. Enhedslisten 6 (+2) 3,4
    Valgdeltagelse: 84,5 pct.





    VK-regering 2005-2007
    1. Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V)
    2. Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (C)
    3. Udenrigsminister Per Stig Møller (C)
    4. Finansminister Thor Pedersen (V)
    5. Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V)
    6. Justitsminister Lene Espersen (C)
    7. Kulturminister Brian Mikkelsen (C)
    8. Undervisningsminister og kirkeminister Bertel Haarder (V)
    9. Trafik- og energiminister Flemming Hansen (C)
    10. Minister for videnskab, teknologi og udvikling Helge Sander (V)
    11. Fødevareminister Hans Christian Schmidt (V)
    12. Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V)
    13. Minister for udviklingsbistand Ulla Tørnæs (V)
    14. Forsvarsminister Søren Gade (V)
    15. Socialminister og minister for ligestilling Eva Kjer Hansen (V)
    16. Miljøminister og minister for nordisk samarbejde Connie Hedegaard (C)
    17. Skatteminister Kristian Jensen (V)
    18. Minister for flygtninge, indvandrere og integration Rikke Hvilshøj (V)
    19. Minister for familie- og forbrugeranliggender Lars Barfoed (C)







    Tilbage til top